3. april 2025
J.nr. 2025 - 942
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes notits, der er sendt til skatteordførerne for alle par-
tier den 27. marts 2025.
I forbindelse med ikrafttrædelsen af de nye regler for almennyttige lotterier og landbaseret
banko, den 1. januar 2025, udtrykte udbydere af banko via walkie talkie og radio bekymring
for, om de kun måtte udbyde deres spil, hvis spillet foregik fysisk. Det er en misforståelse.
De må gerne udbyde deres spil, hvis de har en tilladelse og betaler afgift.
Banko er en god dansk tradition, som vi skal værne om
–
også for dem, der ikke har mu-
lighed for at sidde fysisk sammen og spille. Derfor bad jeg mit embedsværk se på, om det
var muligt at lempe reglerne for banko via walkie talkie og radio, da det kan være vanskeligt
for de små bankoforeninger at udbyde deres spil under de nuværende regler. Jeg vedlægger
en notits, der beskriver en model, der skal sikre gode vilkår for de foreninger, der arrangerer
banko via walkie talkie eller radio.
Banko via walkie talkie eller radio falder ikke under de nye regler for almennyttige lotterier
og landbaseret banko. Det skyldes, at hverken banko via walkie talkie eller radio kan anses
som værende almennyttigt, da overskuddet føres tilbage til udbyderne selv. Derudover an-
ses walkie talkie banko og radiobanko for at være et online spil, fordi det er et spil mellem
en spiller og en spiludbyder, hvor der anvendes fjernkommunikation, fx tv, radio, walkie
talkie. Det betyder, at en udbyder af onlinebanko skal have tilladelse til at udbyde onlinespil
og betale afgift.
Modellen tager derfor udgangspunkt i reglerne for onlinebingo, som falder under tilladelsen
for onlinekasino. Her foreslås det, at der tilbydes en ny ”light” indtægtsbegrænset tilladelse
for små ikke-kommercielle foreninger med et loft over den årlige salgssum.
Det er Skatteministeriets vurdering, at de fleste udbydere kan leve op til reglerne i modellen.
Jeg er glad for, at der er fundet en model, som lemper gældende regler, og giver gode ram-
mer for, at små udbydere af alternative bankoformer, fx radio eller walkie talkie, kan udbyde
spillet på lovlig vis med tilladelse fra Spillemyndigheden og med afgift.
Jeg håber på Folketingets opbakning til modellen.
Rasmus Stoklund
/ Jeanette Rose Hansen