Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 181
Offentligt
2998469_0001.png
Fra:
Brian Dalby
Sendt:
31. marts 2025 22:50
Til:
Thea Halse <[email protected]>; Neel Christina Grønlund <[email protected]>; Dennis Flydtkjær
<[email protected]>; Hans Kristian Skibby <[email protected]>; Frederik Bloch Münster
<[email protected]>; Dina Raabjerg <[email protected]>;
[email protected];
Karsten Filsø
<[email protected]>; Steffen W. Frølund <[email protected]>
Emne:
Ang. Åbent samråd om elafgiftsrefusion for ejere af elbiler med solceller
Til Skatteministeriet, deltagere i samrådet, samt andre interesserede.
Jeg har med stor interesse set videoen fra samrådet omkring elafgift for solcelleejere med elbil.
https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/SAU/kalender/77890/samraad.htm
Når jeg ser videoen, så bliver jeg nysgerrig, og vil egentlig gerne have indsigt i det der går forud for forslaget
om en bimålerordning.
Bimålerordningen omtales tildels som en ordning med serielle elmålere, som Dina Raabjerg stiller
spørgsmål om:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sau/spm/216/svar/2120522/2990138.pdf
Helt konkret ønsker jeg at stille følgende spørgsmål (forklaring nedenfor)
- Indsigt i hvad der menes med bimålerordningen, altså hvordan har man tænkt sig det skal virke, er
det serielle elmålere?
- Forklaring på forskellen på metoden brugt til bimålerordningen, og den af Clever og Looad brugte
metode, da begge virker til at være inspireret af serielle elmålere?
- Kunne løsningen fra Clever og Looad være en midlertidig løsning? Måske endda indtil en mere
permanent løsning også efter 2030 bliver italesat?
Ønskescenariet er naturligvis en ensretning og forenkling af elafgiften for alle, således vi ikke ville være
afhængige af forskellige ordninger med refusion, reduceret elafgift, og forskellige satser, samt de
bureaukrati de nu medfører.
Set i et større perspektiv og ud i fremtiden, så vil en reduktion af elafgiften til EU minimum give flere
muligheder for klimavenlige løsninger, samt give større effekt til de variable tariffer og timepriser for at
balancere elnettet bedst muligt (større incitament)
https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/4-gode-grunde-derfor-skal-elafgiften-ned
-------------------
Serielle elmålere fungerer på en sådan måde, så man har en hovedmåler og derefter en eller flere bimålere.
https://www.greenpowerdenmark.dk/nyheder/pilotprojekt-bekraefter-nyttiggoerelse-eksisterende-
maalerudstyr-forbrugsenheder
https://energinet.dk/media/52tpkk2p/afrapportering-af-pilotprojekt-om-serielle-operatrmlinger-endelig-
version.pdf
Altså vil der være en hovedmåler som måler et forbrug X og en bimåler der måler et forbrug Y
Hvis der så er solceller med i billedet, så vil der kunne komme strøm fra en anden tilslutning Z.
Så er spørgsmålet så hvorledes man har tænkt sig at udnyttet ovenstående, et par tænkte eksempler – der
måles som udgangspunkt ikke på Z, for det gøres der ikke i dag.
Eksempel 1
X har et forbrug på 15 kWh i en klokketime, Y har et forbrug på 10 kWh indenfor samme time, afregner
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Henvendelse af 31/3-25 fra Brian Dalby om elafgift for solcelleejere med elbil
2998469_0002.png
med bimåleren så de 10 kWh for Y til leverandøren af el til ladeboksen, og de resterende 5 kWh til husets el
leverandør, det er rimeligt enkelt
Eksempel 2
X har et forbrug på 8 kWh i en klokketime, Y har et forbrug på 10 kWh indenfor samme time, hvad gør man
så her?
2.1 Afregner de 10 kWh hos leverandøren af el til ladeboksen, og registrerer et salg på 2 kWh på X? altså en
negativ måling? Hvilket gør at man reelt sælger sin egenproduktion, og køber den tilbage igen, med afgift,
tariffer osv.? Det virker ikke hensigtsmæssigt.
2.2 Afregner de 8 kWh på Y og 0 kWh på X til de respektive leverandører, og derfor med reduceret elafgift
på de 8 kWh?
I de ovenstående 2 eksempler kan man i teorien have produceret både 0 og 20 kWh fra solcellerne, som
kan være brugt på både bilen, komfuret, opvarmning, eller noget helt andet. Essensen er dokumentation af
forbruget der er betalt elafgift af.
Eksempel 3
Bimåleren er ikke en rigtig bimåler, men kører udenom resten af systemet – det svarer til 2.1 ovenfor,
hvorfor de 10 kWh bliver afregnet på Y uanset hvor meget der nu er produceret/købt, og man sælger
derfor egenproduktionen fremfor at lade den på bilen – denne løsning findes allerede med to hovedmålere,
og her vil 3-4.000 kr som der nævnes i mange tilfælde ikke forslå ret langt – fx i et nyere hus hvor elmåleren
sidder i et målerskab i ydermuren (jeg har selv spurgt på et overslag, det ville sandsynligvis ikke kunne tjene
sig hjem inden udgangen af 2030)
Hvorledes får jeg som privatperson agtindsigt i processen omkring den foreslåede bimålerordning, altså
hvilke forslag har været behandlet, og hvad ligger til grund for det valgte forslag, altså bimålerordningen?
-------------------
Jeg spørger naturligvis af en årsag, fordi Clever og Looad har kørt med en løsning indtil det blev stoppet
som følge af Spørgsmål 44 (uagtet om de har været berettiget til refusionen eller ikke, men
dokumentationen har været der)
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/sau/spm/44/svar/2086643/2934070.pdf
De netop gjort som Eksempel 1 og Eksempel 2.2, her citeret fra Clevers vilkårsarkiv
https://clever.dk/vilkaarsarkiv,
helt konkret disse vilkår
https://clever.dk/asset/bltcc07f264d670ac55/blt6693d274d5975b7e/6564834957c00e040aafe2ef/Vilk%C3
%A5r_Clever_One_28.11.2023.pdf
Eksempel 1
- I en time sender din husstand 3 kWh ud i elnettet.
- I samme time viser ladeboksen et forbrug på 5 kWh.
- Da der er overskudsproduktion, antager vi, at hele kWh-forbruget på Clever-ladeboksen stammer
fra din egen-produktion.
Eksempel 2
- I en time sender din husstand 0 kWh ud i elnettet og bruger 0 kWh fra elnettet.
- I samme time viser ladeboksen et forbrug på 5 kWh.
- Da der ikke forbruges strøm fra elnettet, antager vi, at alle 5 kWh kommer fra din egen-produktion.
Eksempel 3
- I en time bruger din husstand 3 kWh fra elnettet.
- I samme time viser ladeboksen et forbrug på 5 kWh.
SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 181: Henvendelse af 31/3-25 fra Brian Dalby om elafgift for solcelleejere med elbil
2998469_0003.png
Da der trækkes strøm fra elnettet, antager vi i vores beregning, at strømmen fra elnettet bliver
brugt til Clever-ladeboksen. Det betyder, at fordelingen af strøm til Clever-ladeboksen i dette
tilfælde er 3 kWh fra elnettet og 2 kWh fra din egen-produktion.
Eksempel 4
- I en time bruger din husstand 6 kWh fra elnettet.
- I samme time viser ladeboksen et forbrug på 5 kWh.
- Da der trækkes strøm fra elnettet, antager vi i vores beregning, at strømmen fra elnettet bliver
brugt til Clever-ladeboksen. Det betyder, at der i dette tilfælde er hentet 5 kWh fra elnettet til
Clever-ladeboksen.
Dette er meget lig serielle elmålere, og jeg antager derfor at det også er meget lig den foreslåede
bimålerordning?
Løsningen som eksemplificeres via Clevers vilkår gældende indtil den 1. december 2024, ville kunne
implementeres i morgen, hvis Skatteministeriet anerkender metoden, som er teknisk er meget lig med
serielle elmålere, eneste reelle forskel er at Clever og Looad ikke har lagt data op i Datahubben, og
Datahubben derfor ikke har skullet implementere noget, selvom det har været en del af dialogen siden
pilotprojektet i 2019
-------------------
Skatteminister Rasmus Stoklund nævner også Konkurrencerådets analyse, som findes på Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens hjemmeside:
https://kfst.dk/analyser/kfst/publikationer/dansk/2023/20231214-
konkurrencen-paa-markedet-for-opladning-af-elbiler
Her er en række anbefalinger, den første er at afskaffe
refusionsordningen, oprindeligt var anbefalingen klar, at man sidestiller elbiler med elbaseret opvarmning,
dette blev imidlertid påtalt i høringssvarene bl.a. fra FDM, hvor man også anbefaler at se på serielle
elmålere, og derfor ”bimålerordningen”. Priserne på disse elmålere er udelukkende baseret på prisen på
måleren, og ikke installationen, samt der nævnes også udgifter i forbindelse med driften af disse, selvom
Skatteministeren ikke forventer ekstra udgifter i forbindelse med svaret på dette i samrådet.
Det oprindelige forslag var som sagt en reduceret elafgift, og det er da også det sidste der spørges til af
Frederik Bloch Münster i forhold til den midlertidige ordning i 2023, altså hvad var det faktuelle provenu i
hhv. første og andet halvår af 2023.
-------------------
Det nævnes også på samrådet at der i fremtiden kan komme andre udfordringer med elafgiften, dette
kunne være V2x, netbalancering og lignende, her er Green Power Denmarks begrundelser måske relevante:
https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/4-gode-grunde-derfor-skal-elafgiften-ned
Personligt er jeg ikke særligt interesseret i løsning som differentieres sommer/vinter eller nat/dag, da mit
eget solcelleanlæg kun er 2 kW, hvorfor det ret sjældent bidrager til elbilen, uanset hvornår jeg lader
denne, det vil ikke give ret meget mening at skulle lade om natten hvis strømmen reelt er billigst og i
”overskud” søndag eftermiddag – bare pga. elafgiften.
-------------------
Med venlig hilsen
Brian Dalby
-