Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2996078_0001.png
Årlig redegørelse
2024
Tilsyn med Skatteforvaltningens it-område
REDEGØRELSE MARTS 2025
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 1
Indholdsfortegnelse
Indledning ..............................................................................................................................................................................................2
Om It-tilsynet ........................................................................................................................................................................................3
It-tilsynets opgaver
............................................................................................................................................................. 3
Hvornår er It-tilsynet en succes?.................................................................................................................................
4
It-tilsynets tilgang til undersøgelserne
..................................................................................................................... 5
Undersøgelsernes faser
.................................................................................................................................................. 5
Undersøgelsernes grundlag
.......................................................................................................................................... 5
Uafhængighed og habilitet
............................................................................................................................................. 7
Om medlemmerne
............................................................................................................................................................. 7
It-tilsynets medlemmer
................................................................................................................................................... 8
Forbedringer og udfordringer....................................................................................................................................................9
Status på implementeringen af It-tilsynet anbefalinger
................................................................................. 9
Forbedringer .......................................................................................................................................................................... 9
Udfordringer.........................................................................................................................................................................10
Statistik over årets anbefalinger ................................................................................................................................12
Årets undersøgelser.....................................................................................................................................................................14
Ejendomsvurdering
.........................................................................................................................................................14
Ejendomsbeskatning
......................................................................................................................................................16
Gældsområdet....................................................................................................................................................................17
Digitaliseringsklar lovgivning og regelforenkling
...............................................................................................18
SKAT Ligning........................................................................................................................................................................19
Opfølgninger
........................................................................................................................................................................19
Whistleblowerordning
....................................................................................................................................................21
Forventninger til 2025 .................................................................................................................................................................22
Bilag 1 .................................................................................................................................................................................................23
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 2
Indledning
Velkommen til It-tilsynets årlige redegørelse
I 2020 vedtog Folketinget at oprette et uafhængigt it-tilsyn bestående af medlemmer fra det
offentlige og det private erhvervsliv. Formålet er at føre tilsyn med, understøtte og styrke
Skatteforvaltningens it-udvikling og -drift. I første afsnit kan du læse mere om It-tilsynets
medlemmer, vores arbejde og rammerne herfor.
It-tilsynets årlige redegørelse er en offentlig beretning til skatteministeren, som kan danne
grundlag for drøftelser med Folketinget og derved bidrage til at styrke den parlamentariske
kontrol af området.
I It-tilsynet ønsker vi med redegørelsen at bidrage til at skabe et aktuelt og klart billede af for-
bedringer og udfordringer på it-området med udgangspunkt i vores erfaringer fra året der gik.
I andet afsnit kan du derfor læse om de generelle forbedringer og udfordringer, It-tilsynet ser
på Skatteforvaltningens it-område.
It-tilsynet gennemførte i løbet af året fem undersøgelser samt en udtalelse til Folketingets Fi-
nansudvalg og foretog opfølgninger på syv tidligere undersøgelser fra 2021-23. Du kan læse
mere om dem i tredje afsnit, hvor du også finder It-tilsynets forventninger til 2025.
God læselyst!
Lilian Mogensen
Formand for It-tilsynet
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 3
Om It-tilsynet
Regeringen offentliggjorde i efteråret 2019 resultatet af et kasseeftersyn af kritiske udviklings-
opgaver i Skatteforvaltningen. Eftersynet viste, at arbejdet med at genoprette problemområ-
derne i Skatteforvaltningen ville blive langvarigt, omfattende og ressourcekrævende.
Regeringen vurderede på den baggrund, at der var brug for en stærkere styring og kontrol
med Skatteforvaltningens it-område ved at etablere et uafhængigt tilsynsorgan, Tilsynet med
told- og skatteforvaltningens it-område (It-tilsynet), for at understøtte en styrket parlamenta-
risk kontrol med Skatteforvaltningens it-udvikling og -drift blandt andet gennem vurderingen
af projektplaner, budgetter og tidsplaner under inddragelse af et tværgående fokus på den
samlede projektportefølje.
It-tilsynet blev af Folketinget etableret ved lov i 2020
–
og blev etableret som myndighed den
1. januar 2021.
It-tilsynets opgaver
Skatteforvaltningen udvikler, drifter og vedligeholder hvert år nye og eksisterende it-systemer,
som understøtter, at skatter og afgifter kan betales korrekt og til tiden. Hvis it-projekterne bli-
ver forsinkede eller udfordrede, har det store konsekvenser for finansieringen af den offent-
lige sektor, for de berørte borgere og virksomheder samt for medarbejderne i Skatteforvalt-
ningen.
It-tilsynet følger derfor udviklingen og driften af Skatteforvaltningens it-område og rådgiver
Skatteforvaltningen om almene og principielle spørgsmål med tilknytning hertil. It-tilsynet bi-
drager derigennem blandt andet til, at Skatteforvaltningen kan sikre en bedre styring af it-pro-
jekterne, så de kan indfri de forventede mål, færdiggøres til tiden og inden for budgettet.
I praksis sker dette igennem rådgivning og via målrettede undersøgelser, hvor der føres tilsyn.
It-tilsynet kobler teori med praktisk erfaring for at hjælpe projekterne til at finde konkrete løs-
ninger på deres udfordringer, så projekterne lykkes og skaber værdi.
Ydermere behandler It-tilsynet indberetninger, der modtages i whistleblowerordningen for
Skatteforvaltningen og omhandler it-området. Det sikrer, at ansatte og tidligere ansatte i Skat-
teforvaltningen samt hos Skatteministeriets samarbejdspartnere får mulighed for at ytre sig
om alvorlige fejl eller alvorlige uregelmæssigheder forbundet med it-driften eller it-udviklin-
gen af Skatteforvaltningens it-område.
It-tilsynet er oprettet som en selvstændig myndighed og udøver sine funktioner i fuld
uafhængighed og med en årlig bevilling i 2024 på 11 mio. kr.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0005.png
Årlig redegørelse 2024
Side 4
Hvornår er It-tilsynet en succes?
It-tilsynet arbejder ud fra et princip om at bidrage til at reducere risici i it-porteføljen samtidig
med, at Skatteforvaltningen oplever tilsynet og rådgivningen som værdifuld. Intentionen er at
bidrage til, at Skatteforvaltningen er i kontrol og lykkes med at styrke tilliden til den danske
skatteforvaltning. Ydermere tilstræber It-tilsynet at bidrage med indsigt og viden om ramme-
vilkår og udfordringer i Skatteforvaltningen, så beslutningsgrundlaget for fremtidige teknologi-
ske investeringer på skatteområdet bliver robust.
It-tilsynets succeskriterier
It-tilsynet anses for en succes, når følgende er opfyldt:
•
•
•
•
It-tilsynet understøtter, at Skatteforvaltningen effektivt kan udføre sine vigtige samfundsmæssige opgaver
It-tilsynet medvirker til at reducere risici i Skatteforvaltningens it-portefølje ved at bidrage til aktiv risikostyring
og rådgive om tidlig håndtering af væsentlige risici i program- og projektforløb.
Skatteforvaltningens it-udviklingsprogrammer og -projekter oplever It-tilsynets rådgivning som værdifuld og
synes, at den bidrager til at sikre succesfuld gennemførelse.
It-tilsynet bidrager til at sikre stabil, sikker og omkostningseffektiv it-drift, vedligehold og videreudvikling til un-
derstøttelse af forretningsprocesser med henblik på at sikre en korrekt, effektiv og sikker opkrævning af skat-
ter og afgifter.
It-tilsynet fører tilsyn og rådgiver på transparent vis via åben dialog og med respekt for de involverede parter.
It-tilsynet bidrager med indsigt og viden til dialogen med eksterne interessenter om rammevilkår og udfor-
dringer i Skatteforvaltningen, så beslutningsgrundlaget for bevillinger til teknologiinvesteringer bliver robust.
It-tilsynet inddrager i videst muligt omfang eksterne perspektiver og erfaringer fra komplekse it-porteføljer og
it-udviklingsprocesser.
•
•
•
It-tilsynets lovfastsatte opgaver
It-tilsynet arbejder for opfyldelsen af sit formål på følgende måde:
•
•
•
•
Ved at følge driften og udviklingen af told- og skatteforvaltningens it-område og rådgive Skatteforvaltningen
om almene og principielle spørgsmål med tilknytning hertil.
Ved at bistå ved behandlingen af told- og skatteforvaltningens it-projekter og it-systemstyring i Statens It-råd.
Ved at afgive udtalelser om forenkling af eksisterende og kommende regulering på skatteområdet med
henblik på at reducere kompleksitet og nedbringe risici for told- og skatteforvaltningens it-område.
Ved at behandle indberetninger om alvorlige fejl i og alvorlige uregelmæssigheder forbundet med driften og
udviklingen af told- og skatteforvaltningens it-område, som It-tilsynet modtager fra whistleblowerordninger.
For yderligere oplysninger om baggrunden for It-tilsynets virksomhed henvises til Lov om Tilsynet med told- og
skatteforvaltningens it-område.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 5
It-tilsynets tilgang til undersøgelserne
It-tilsynet kan af egen drift eller efter anmodning fra skatteministeren tage emner op til under-
søgelse. Det årlige arbejdsprogram offentliggøres i starten af året på It-tilsynets hjemmeside
(itti.dk) i form af en tilsynsplan, som er afstemt med Skatteministeriet for at sikre, at It-tilsynet
bidrager, hvor udfordringerne anses for at være størst.
Undersøgelserne gennemføres med udgangspunkt i materiale fra Skatteministeriets departe-
ment, Skatteforvaltningen og deres leverandører. Hertil gennemføres interviews med ledel-
sen og nøglepersoner i Skatteforvaltningen, de involverede leverandører samt eventuelt øv-
rige videnspersoner. It-tilsynet udtaler sig på denne baggrund om observationer og tilknyt-
tede anbefalinger med forslag til implementering i en samlet rapport per undersøgelse, som
oversendes til Skatteforvaltningen.
It-tilsynet følger gennem periodevise opfølgninger implementeringen af følg-eller-forklar-an-
befalinger i Skatteforvaltningen og holder løbende dialogmøder med ledelsen. Hvis der opstår
faresignaler, gennemføres en ny undersøgelse.
Undersøgelsernes faser
It-tilsynets undersøgelser er bygget op omkring tre faser: Planlægning, gennemførelse og af-
slutning:
•
Planlægning
I denne fase træffes beslutning om undersøgelsens omfang. Der udarbejdes kommis-
sorie, åbningsbrev, interviewplan og indhentes materiale til brug for undersøgelsen.
Forløbet igangsættes på et åbningsmøde med Skatteministeriets departement og de
involverede styrelser i Skatteforvaltningen.
Gennemførelse
I denne fase udarbejdes observationer og anbefalinger ud fra det tilgængelige materiale
og interviews af ledelsen, nøglemedarbejdere, de involverede leverandører og eksterne
konsulenter på området. It-tilsynet fremlægger foreløbige observationer på et midtvejs-
møde med Skatteministeriets departement og de involverede styrelser i Skatteforvalt-
ningen for at få korrigeret eventuelle faktuelle fejl, inden anbefalinger udarbejdes.
På baggrund af observationerne udarbejdes anbefalinger samt implementeringsforslag
i en samlet rapport til Skatteforvaltningen.
Afslutning
I denne fase overleverer It-tilsynet sine anbefalinger til Skatteministeriet departement
og de involverede styrelser i Skatteforvaltningen på et afslutningsmøde. Skatteforvalt-
ningen får i den forbindelse mulighed for at redegøre for Skatteforvaltningens forelø-
bige og videre arbejde med It-tilsynets anbefalinger, hvilket vedlægges It-tilsynet ende-
lige rapport.
Følg-eller-forklar anbefalinger
Skatteforvaltningen er forpligtet til at
underrette It-tilsynet, hvis en anbefa-
ling fra It-tilsynet ikke følges, og skal
uden unødigt ophold forelægge sagen
for skatteministeren, som underretter
Folketingets Skatteudvalg, jf. lov en om
Tilsynet med told- og skatteforvaltnin-
gens it-område.
•
•
Undersøgelsernes grundlag
It-tilsynets anbefalinger og øvrige rådgivning tager udgangspunkt i It-tilsynets kriterier for et
veldrevet it-projekt samt autoritative kilder som Statens it-projektmodel, Budgetvejledningen
og anbefalingsbreve fra Statens It-råd m.fl.
Kriterierne for et veldrevet it-projekt er etableret på baggrund af medlemmernes egne erfarin-
ger med it-udvikling samt best practice på it-området. Kriterierne for et veldrevet it-projekt
fremgår af bilag 1.
It-tilsynet anvender Skatteforvaltningens egne arbejdsdokumenter i sine undersøgelser, sup-
pleret med workshops og interviews af nøglepersoner i programmer, projekter og ledelsen.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0007.png
Årlig redegørelse 2024
Side 6
It-tilsynet tilstræber at samarbejde med Skatteforvaltningens øvrige interessenter, som fx
Statens It-råd og leverandører til Skatteforvaltningen. Samtidig indhenter It-tilsynet erfaringer
fra private virksomheder og andre offentlige myndigheder, der også arbejder med store, kom-
plekse it-projekter og -programmer.
De syv fokusområder
It-tilsynets undersøgelser bygges op om syv fokusområder med underliggende emner,
hvorpå It-tilsynet registrerer sine observationer og anbefalinger. Disse fokusområder tjener til
at sikre, at It-tilsynets anbefalinger forbliver målrettede, konkrete og håndterbare for Skatte-
forvaltningen.
Rådgivning og undersøgelser gennemføres i en samarbejdende, åben, ærlig og konstruktiv
dialog for at sikre størst mulig værdi til det videre arbejde i Skatteforvaltningen.
It-tilsynets syv fokusområder
1.
Plangrundlag
Scope, business case, tidsplaner, releaseplaner og estimering
Projektstyring
Projekt- og programledelse, projektorganisering, governance, risikostyring, gevinststyring, økonomisty-
ring, fremdriftsstyring og afrapportering
Forretningsløsning
Nedbrydning og afklaring af scope, lovjusteringer, lovmedholdelighed, automatiseringsgrad, administra-
tionsgrundlag og instrukser
Teknisk løsning
Arkitektur, teknologivalg, integrationer, data, deployment og release, it-driftsstyring, it-sikkerhed, informa-
tionssikkerhed og non-funktionelle krav
Udvikling
Kodning, kvalitetssikring, test samt leverandørsamarbejde og -styring
Implementering
Uddannelse, superbrugere, tilpasning af arbejdsprocesser, driftsstyring, slutbrugerdialog og interessent-
håndtering
Kompetencer
Projektkompetencer, ledelse, kultur, samarbejde mellem styrelser og med departement
2.
3.
4.
5.
6.
7.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 7
Uafhængighed og habilitet
It-tilsynets medlemmer udøver deres funktioner i fuld uafhængighed, jf. § 1, stk. 2 i Lov om
Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område.
Forvaltningslovens bestemmelser om habilitet gælder for alle ansatte i sekretariatet og med-
lemmer i It-tilsynet, jf. § 10 i Lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område. Det
betyder, at medlemmerne af It-tilsynet og de ansatte i sekretariatet ikke må deltage i aktivite-
ter eller være til stede ved behandlingen af en sag, hvis den pågældende er inhabil efter for-
valtningslovens § 3, jf. dog § 4.
It-tilsynets forretningsorden fastsætter processen for afklaring af spørgsmål om habilitet i It-
tilsynet. Finder et medlem eller en ansat i sekretariatet at der foreligger forhold for den pågæl-
dende, der rejser spørgsmål om habilitet, skal denne inden sagens behandling i It-tilsynet re-
degøre for forholdet over for formanden. Det samlede It-tilsyn træffer derpå den endelige af-
gørelse af, om medlemmet eller den ansatte kan deltage i aktiviteten eller sagen. Den pågæl-
dende person deltager ikke i denne afgørelse.
Om medlemmerne
It-tilsynet består af fem medlemmer og et sekretariat.
Medlemmerne er personligt udpeget af skatteministeren og har mangeårig praktisk erfaring
med gennemførelse af store komplekse it-projekter
–
både fra det offentlige og fra det private
erhvervsliv. Skatteministeren udpeger medlemmerne for en periode på fire år med mulighed
for genudnævnelse i yderligere fire år. Medlemmernes udnævnelse foregår forskudt for at
sikre kontinuitet i It-tilsynet, når nye medlemmer skal udpeges.
Sekretariatet bidrager fagligt ved tilsyn og rådgivning, betjener medlemmerne, sagsbehandler
indberetninger fra whistleblowerordningerne og håndterer de administrative forpligtelser
som følger af, at It-tilsynet er en selvstændig myndighed.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0009.png
Årlig redegørelse 2024
Side 8
It-tilsynets medlemmer
Lilian Mogensen
Formand
Lars Mathiesen
Medlem
Kurt Nørrisgaard
Medlem
Peter Trier Schleidt
Medlem
Jens Schmidt
Medlem
Foto: Skatteministeriet. Du kan læse mere om medlemmerne på It-tilsynet hjemmeside: www.itti.dk.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0010.png
Årlig redegørelse 2024
Side 9
Forbedringer og
udfordringer
It-tilsynet undersøger it-programmer og -projekter, der oftest både er komplekse, har mange
interessenter og berører forskellige fagområder, som organisatorisk går på tværs af flere af de
syv styrelser i Skatteforvaltningen, fx ejendomsvurdering, boligbeskatning, told og gældsind-
drivelse. It-tilsynet tager derfor altid udgangspunkt i det enkelte projekt og dets rammevilkår
for at sikre, at der afgives konkrete anbefalinger, som hjælper programmerne og projekterne
med at skabe værdi til aftalt kvalitet, tid og budget.
Som supplement hertil ser It-tilsynet på tværs af alle undersøgelserne for at afdække de ge-
nerelle forbedringer og udfordringer, som It-tilsynet observerer i Skatteforvaltningen. De un-
dersøgte programmer, projekter og områder udgør dog kun en mindre del af de mange it-ak-
tiviteter, systemtilpasninger og driftsaktiviteter i Skatteforvaltningens it-portefølje, hvorfor ne-
denstående forbedringer og udfordringer alene gør sig gældende på de områder, It-tilsynet
har undersøgt.
Status på implementeringen af It-tilsynet anbefalinger
It-tilsynet har i 2024 registeret fremdrift i implementeringen af anbefalingerne fra 2021 til og
med 2024, da 69 pct. af alle anbefalinger nu er implementeret, som det ses i tabel 1.
Tabel 1. Status på It-tilsynets anbefalinger fra 2021-24
Status
Oprettet
Lukket
Åbne
Lukket (pct.)
2021
222
191
31
86
2022
168
116
52
69
2023
72
25
47
35
2024
28
5
23
18
I alt
490
337
153
69
Kilde: It-tilsynet. Der tages forbehold for mindre afgivelser fra forrige år som følger af den justerede tilgang i It-tilsynets undersøgelser i 2022. Bemærk
at en mindre andel af de åbne anbefalinger gælder i hele projektets løbetid og derfor ikke fremgår som lukket, selvom de evt. er imødekommet af
Skatteforvaltningen.
Forbedringer
It-tilsynet har i 2024 observeret, at den overordnede porteføljestyring er forbedret yderligere
gennem større gennemsigtighed i udviklingsbehov, tilstedeværelse af ressourcer og status på
it-porteføljen. Forbedringerne giver et mere solidt grundlag for porteføljeprioritering på tværs
af Skatteministeriet. Næste skridt vil være en mere strategisk kobling mellem de forretnings-
mæssige behov, systemporteføljens sundhedstilstand, ledelsens risikoappetit og prioriterin-
ger i porteføljen på kort og lang sigt inden for rammerne af flerårsaftalen om skattevæsenets
økonomi i 2023- 2027. Det vil her være oplagt at sætte fokus på mere effektiv udnyttelse af
ressourcer generelt i den samlede organisation, herunder i særlig grad fokus på optimering af
driftsøkonomi
Fagstyrelserne og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har i 2024 fortsat deres fælles fokus på
at være afstemte om prioriteringer, krav, tilgang til og styring af fremdrift i it-programmer og
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 10
projekter. Fagstyrelserne tager øget ansvar for præcisering af og afgrænsning til minimums-
krav, stiller nødvendige kompetencer til rådighed og tager ansvar for lovmedholdelighed, lige-
som der er sat yderligere fokus på at sikre klare mandater og roller.
It-tilsynet konstaterer, at Skatteforvaltningen i 2024 er nået i mål med centrale leverancer fra
de store programmer inden for ejendomsvurderinger, boligskat, told og gæld, selvom der fort-
sat kan konstateres forsinkelser i tids- og leveranceplaner. Der er opnået øget modenhed i
Skatteforvaltningen i kraft af mere ledelsesmæssig opmærksomhed på fortsat at forbedre
fremdrift og eksekveringskraft i de store og komplekse it-programmer og -projekter i form af
øget ledelsesmæssig fokus på forpligtende releaseplaner og nedbrydning i detaljerede mile-
pælsplaner med fokus på kritisk vej. Der observeres også øget topledelsesfokus på behov for
proaktiv adfærd i forhold til tæt styring af it-leverandørerne.
It-tilsynet konstaterer fortsat forbedring af program- og projektstyring. Styregrupperne stiller
krav om mere målrettet styregruppemateriale, som sikrer de nødvendige strategiske drøftel-
ser, det nødvendige beslutningsgrundlag og øger kvaliteten af fremdrifts- og risikorapporte-
ringen.
It-tilsynet konstaterer, at der fortsat er fokus på at få projekter og projektleverancer nedbrudt i
mindre leverancer for at øge styrbarheden og fremme trinvise implementeringer.
Skatteforvaltningen er også blevet bedre til at anvende mindre pilotprojekter i analysefasen,
som giver de nødvendige erfaringer forud for igangsætning af større komplekse leverancer.
It-tilsynet har desuden observeret øget og nødvendig fokus på informationssikkerhed.
Udfordringer
I 2024 har It-tilsynet også konstateret områder, hvor Skatteforvaltningen fortsat har udfordrin-
ger med at have velfungerende it-løsninger og med at blive en mere moden it-organisation,
der i fællesskab med fagstyrelserne kan levere it-løsninger inden for aftalte forretningsmæs-
sige krav, tid og budget. En væsentlig udfordring er her evnen til at etablere en effektiv og
værdiskabende organisation med de rette kompetencer.
It-tilsynet konstaterer, at der fortsat er omfattende udfordringer med teknisk gæld, særligt ifm.
legacy-systemerne. Der er fortsat udfordringer i de store komplekse it-programmer og projek-
ter med mange interessenter, idet den høje risiko fortsat ikke er nedbragt i tilstrækkelig grad. .
Der er brug for fuld fokus på de resterende leverancer, så der bliver en kontrolleret overgang
til forventet rest- og videreudvikling og forvaltning. Nye projekter skal fortsat have høj fokus
ved igangsætning, så nye højrisikoprojekter undgås. Igennem årets undersøgelser og opfølg-
ninger har It-tilsynet særligt observeret følgende tværgående udfordringer:
Ledelse og leverancekultur
Skatteforvaltningen skal have styrket den proaktive ledelses- og leverancekultur yderligere.
Ledelsen i fagstyrelser og i Udviklings- og forenklingsstyrelsen skal i fællesskab øge ledelses-
fokus på at begrænse de forretningsmæssige krav til løsningerne, nedbryde i delleverancer
samt etablere konkrete og forpligtende leverance- og milepælsplaner. Mere beslutnings- og
eksekveringskraft generelt i styregrupperne, hvor der i højere grad skal anvendes aktiv risiko-
styring og -mitigering i tide. Topledelsen af fagstyrelserne og Udviklings- og Forenklingsstyrel-
sen skal fastholde at bruge kræfter, hvor det er nødvendigt for at sikre fremdrift og løse sær-
lige udfordringer.
Projektplanlægning og -opstart
Skatteforvaltningen har fortsat udfordringer med på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau at
sætte præcis retning og skabe klare rammer, når projekter og programmer igangsættes. Der
er udfordringer med at planlægge ud fra klare forretningsmæssige mål, gevinster, milepæle
og kritisk vej både på organisatorisk, program- og projektniveau. Derfor bliver igangsætning
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 11
og opstart af projekter, ofte igangsat med et for uklart plan- og projektgrundlag, hvilket gør af-
grænsning og styring vanskelig. Det medfører lange analyseforløb og upræcise leverancer.
Analysefasen trækker unødig ud pga. manglende retning og ledelsesbeslutninger ift. at
overgå til gennemførelsesfasen.
Levetidsforlængelse og modernisering
Skatteforvaltningens levetidsforlængelse og modernisering af deres kritiske ældre it-syste-
mer er fortsat udfordret af manglende strategiske beslutninger og rammer samt begrænset
fremdrift i de konkrete systemforbedringer. Der udestår fortsat udarbejdelse og beslutning af
en moderniseringsstrategi (inkl. økonomisk ramme) med en tilhørende handlingsplan for im-
plementering af nødvendige levetidsforlængende tiltag og konkrete moderniseringsprogram-
mer og -projekter. Skatteforvaltningen er udfordret i forhold til at skaffe de nødvendige er-
farne kompetencer både i fagstyrelser og i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen til at løfte mo-
derniseringsaktiviteterne.
Kompetencer
Skatteforvaltningen mangler fortsat flere erfarne medarbejdere, med kompetencer til at krav-
stille, udvikle og drifte it-løsninger
–
både på ledelses- og specialistniveau. It-tilsynet konstate-
rer, at Udviklings- og forenklingsstyrelsen anvender markant flere ressourcer til styrings- og
analyseopgaver uden for de basale it-projektdiscipliner, som eks. kravspecifikation, it-udvik-
ling, it-drift og leverandørstyring end andre sammenlignelige It-organisationer. Der mangler
proaktiv ressourcestyring, hvor it-programmer og -projekter kobles med nødvendige kompe-
tencekrav. Det gælder både i fagstyrelser og i Udviklings-og forenklingsstyrelsen. Der opstår
for ofte flaskehalse og mangel på kompetencer, som hindrer fremdrift og hvor løsning ofte bli-
ver at anvende eksterne konsulenter. Opstartsparathedstjek bruges ikke konsekvent nok, så
det sikres, at de rette kompetencer er til stede, før et projekt startes, og at nøgleposter er be-
sat med stærke interne ressourcer.
Leverandørsamarbejde og -styring
Det kræver særligt fokus og kompetencer at styre it-leverandører. Skatteforvaltningen skal
fortsat arbejde med at sikre, at leverandørerne lever op til de aftalte leverancer i forhold til
kvalitet, tid og økonomi. Der skal fortsat fokus på at bruge leverandører effektivt og som stra-
tegiske partnere, så der skabes mest mulig værdi af de afsatte midler til den samlede opgave-
løsning.
Dataforvaltning og data management discipliner
Skatteforvaltningens dataforvaltning er forbedret men er fortsat ret umoden med for lidt fo-
kus på data management discipliner, herunder på at sikre, at data er validerede, konsistente,
rensede og anvendelige på tværs af hele værdikæden.
Test
Skatteforvaltningen er udfordret på test i flere programmer og projekter både i forhold til sty-
ring, metode, set-up og kompetencer.
Organisatorisk implementering og overgang til drift
I forbindelse med de store it-programmer i Skatteforvaltningen har it-udviklingsaktiviteter i en
periode fyldt relativt meget i forhold til organisatorisk implementering og overgang til it-drif-
ten. Denne fordeling ændrer sig i takt med, at programmerne afsluttes. I flere programmer har
der vist sig udfordringer med at sikre effektiv organisatorisk implementering, hjemtagelse af
gevinster, nedskalering af bemanding i programmer ved overgang til videreudvikling, it-for-
valtning og it-drift med fokus på it-driftsoptimering.
It-drift og driftsoptimering
Skatteforvaltningen har i 2024 flyttet sig mht. fastsættelse og forankring af it-driftstrategien,
men der resterer en omfattende implementerings- og konkretiseringsopgave. Den eksiste-
rende økonomi- og risikostyring samt governance af it-driften er ikke tilstrækkeligt modnet til
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0013.png
Årlig redegørelse 2024
Side 12
at styre og påvirke udgifterne til it-drift og dermed understøtte målet i flerårsaftalen om re-
duktioner i it-driftsbudgettet.
Statistik over årets anbefalinger
Som det kan ses i nedenstående figur 1-3, falder It-tilsynets anbefalinger inden for særligt fo-
kusområderne: Projektstyring, Plangrundlag og Forretningsløsning, hvilket er en mindre æn-
dring fra forrige år, hvor Forretningsløsning fyldte mindre. Dette skyldes dels undersøgelsen
Digitaliseringsklar lovgivning, dels et større fokus på organisatorisk implementering og ge-
vinstrealisering i forretningen i takt med at de store programmer afsluttes.
Figur 1. Anbefalinger per undersøgelse fordelt på It-tilsynets syv fokusområder
Modernisering af SKAT Ligning
Digitaliseringsklar lovgivning
Opkrævning og inddrivelse
Ejendomsbeskatning
Ejendomsvurdering
0
2
Plangrundlag
4
Projektstyring
6
Forretningsløsning
8
Teknisk løsning
Udvikling
10
Kompetencer
12
Kilde: It-tilsynet (2024). Det bemærkes, at ingen anbefalinger er afgivet i år inden for det syvende fokusområder: Organisatorisk implementering.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0014.png
Årlig redegørelse 2024
Side 13
Figur 2. Anbefalinger fordelt på fokusområder 2023
Implementering
1%
Projektstyring
28%
Figur 3. Anbefalinger fordelt på fokusområder 2024
Forretningsløsning
8%
Udvikling
7%
Forretningsløsning
21%
Projektstyring
18%
Kompetencer
7%
Teknisk
Løsning
17%
Kompetencer
11%
Udvikling
11%
Teknisk
Løsning
7%
Plangrundlag
28%
Kilde: It-tilsynet (2023)
Kilde: It-tilsynet (2024)
Plangrundlag
36%
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0015.png
Årlig redegørelse 2024
Side 14
Årets undersøgelser
It-tilsynet har i 2024 haft fokus på at nedbringe risici i Skatteforvaltningens it-portefølje ved at
afgive anbefalinger, yde rådgivning og vejledning til forvaltningen inden for it-udvikling af sær-
ligt komplekse it-programmer og projekter med høj risiko og mange interessenter, fx ejen-
domsvurdering, boligbeskatning, told og gældsinddrivelse. Herudover har vi sat fokus på ud-
valgte områder knyttet til digitaliseringsklar lovgivning og regelforenkling, legacy-systemer
samt it-drift og it-sikkerhed.
I 2024 er der afgivet 28 anbefalinger i fem undersøgelser og syv opfølgninger på undersøgel-
ser gennemført i 2021-23.
Ejendomsvurdering
Undersøgelse af erhvervs-, skov- og landbrugsejendomme, løbende vurderinger og omvur-
deringer
I januar indledte It-tilsynet en undersøgelse af release- og udsendelsesplanerne for erhvervs-,
skov- og landbrugsejendomme samt ejerboliger med specifikke erhvervsrelaterede karakteri-
stika. Undersøgelsen havde fokus på udfordringerne i it-understøttelsen af de endelige vur-
deringer af ovennævnte ejendomme, de løbende ordinære vurderinger og omvurderinger
samt de forhold i Skatteforvaltningen, som har betydning for at levere it-løsningen.
Ved undersøgelsens start udestod der væsentlig it-udvikling for at understøtte vurderingen af
erhvervs-, skov- og landbrugsejendomme samt ejerboliger med specifikke erhvervsrelate-
rede karakteristika, herunder fire større ændringer til den eksisterende funktionalitet til ejer-
boliger, som skulle tilpasses og videreudvikles for at kunne genbruges. It-tilsynet fandt det
positivt, at programmet havde fremrykket arbejdet med de mest komplekse ændringer for
derved at forebygge forsinkelser.
Der havde tidligere været forsinkelser ift. releaseplaner på grund af flaskehalse som følge af
mangel på nøgleressourcer. It-tilsynet bemærkede, at det var afgørende for eksekvering af
releaseplanen, at knapheden på ressourcer blev forebygget.
It-tilsynet vurderede, at det gennem en mere forpligtende releaseplan, en proaktiv indsats og
med stram styring ville være muligt at levere den forudsatte it-funktionalitet i releaseplanen,
men at der fortsat var tale om et program med høj risiko.
It-tilsynet var blevet forelagt et udkast til Vurderingsstyrelsens udsendelsesplan for 2025 og
2026, som dog ikke var endelig, da forudsætningerne løbende blev opdateret. I planen frem-
gik det, at it-platformen til vurderinger af erhvervs-, skov- og landbrugsejendomme samt ejer-
boliger med specifikke erhvervsrelaterede karakteristika først skulle ibrugtages i 4. kvartal
2025 på trods af, at den understøttende release ville være leveret i januar 2025.
Vurderingsstyrelsen oplyste, at der blev arbejdet på at fremrykke udsendelser af ejendoms-
vurderinger for erhvervs-, skov- og landbrugsejendomme samt år 2-ejerboliger ved blandt an-
det at parallelisere sagsbehandling. It-tilsynet konkluderede, at der var behov for et fortsat fo-
kus på at sikre de nødvendige kapabiliteter i Vurderingsstyrelsen til at håndtere de planlagte
udsendelser i 2025 og frem. It-tilsynet kunne ikke vurdere udsendelsesplanens realiserbar-
hed på baggrund af det forelagte udkast, men anbefalede, at planen blev underbygget med
de nødvendige proaktive handlinger, som kunne øge sandsynligheden på kort og lang sigt.
Ejendomsvurdering
Skatteforvaltningen er forpligtet til at udvikle
og implementere et nyt velfungerende ejen-
domsvurderingssystem, så de danske bolig-
ejere kan modtage nye og mere retvisende
ejendomsvurderinger.
Projektstyring
50%
Plangrundlag
50%
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 15
For at sikre en hensigtsmæssig oversendelse af ejendomsvurderingerne til beskatning var
det kritisk, at der kom mere ledelsesmæssigt fokus på ejendomsvurderingsprogrammets le-
verancer til boligbeskatningsprogrammet, herunder ved at fastlægge en detaljeret plan for
dataleverancerne og ved at bidrage aktivt til at optimere leverancerne ud fra behovene i be-
skatningen.
It-tilsynet opfordrede til, at der blev lagt en plan for videreudvikling af ejendomsvurderingssy-
stemet for at optimere den samlede vurderingsproces, inden en reduktion af programmets
bemandingen blev igangsat.
Opfølgning på ejerboliger
Fra oktober til december fulgte It-tilsynet op på sin tidligere undersøgelse af ICE-program-
mets release- og udsendelsesplan 2023-24 for ejerboligvurderinger. De foreløbige vurderin-
ger og samspillet mellem de foreløbige og de endelige vurderinger var ikke en del af opfølg-
ningen, da It-tilsynet i den tidligere undersøgelse havde fokuseret på it-løsningen, som dan-
ner grundlag for de endelige vurderinger, samt på de forhold i Skatteforvaltningen, der har be-
tydning for at levere denne.
It-tilsynet konstaterede, at Skatteforvaltningen i 2024 havde haft stort ledelsesfokus på at nå
målet om at udsende de resterende 2020-vurderinger i 2024 og havde nået en række resulta-
ter, bl.a. var der leveret og ibrugtaget en stor mængde ny it-funktionalitet, og mængden af ud-
sendelser var øget betragteligt.
Skatteforvaltningen orienterede i november Folketinget om, at målsætningen om at udsende
alle resterende 2020-vurderinger af ejerboliger i 2024 ikke kunne nås, og oplyste at den revi-
derede målsætning var, at de sidste boligejere ville modtage deklarationsmeddelelse i 1.
kvartal 2025 og en vurderingsmeddelelse i løbet af 1. halvår 2025.
It-tilsynet påpegede, at planen for den reviderede målsætning forudsatte betydelige mæng-
der af sagsbehandlingsopgaver på grund af særligt komplicerede ejendomssegmenter forud
for udsendelse af deklarations- og vurderingsmeddelelserne, og at der ikke var indlagt en buf-
fer i udsendelsesplanen til håndtering af uforudsete hændelser. It-tilsynet vurderede desu-
den, at da den nødvendige it-funktionalitet til at udsende de sidste deklarations- og vurde-
rings-meddelelser først leveres primo 2025, var planen om udsendelse af deklarationsmed-
delelserne pr. 1. kvartal 2025 sårbar overfor evt. forsinkelser i it-leverancerne.
It-tilsynet vurderede på den baggrund, at der fortsat var tale om et program med høj risiko
som ville kræve fortsat højt ledelsesmæssigt fokus, proaktiv indsats og stram styring for at re-
alisere planerne for de resterende releases og udsendelser, herunder opgaven med at kvali-
tetssikre og komplementere datagrundlaget til udformning af breve til boligejerne. It-tilsynet
opfordrede i den forbindelse igen til at styrke den it-faglige ledelse i ICE-programmet for at
tilføre it-organisationen den nødvendige robusthed til at løfte opgaven.
Henset til, at der i en så kompleks løsning er stor sandsynlighed for, at der vil opstå fejl, frem-
hævede It-tilsynet også betydningen af, at der kommunikeres proaktivt om disse, og at fejl
rettes hurtigt.
It-tilsynet vil primo 2025 indlede en ny undersøgelse af færdiggørelsesgraden af det nye
ejendomsvurderingssystem, behovet for videreudvikling for effektivt at understøtte vurde-
ringsopgaven, og it-organisationens parathed ift. at understøtte videreudvikling og drift af sy-
stemet. Endelig vil undersøgelsen fokusere på planen for udsendelser af ejendomsvurderin-
ger i årene frem mod normalisering af ejendomsvurderingerne med fokus på planen for ud-
sendelse af vurderinger til erhvervs-, skov og landbrugsejendomme samt år 2-ejerboliger.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0017.png
Årlig redegørelse 2024
Side 16
Ejendomsbeskatning
I januar indledte It-tilsynet en undersøgelse af Boligprogrammet, som skal etablere system-
understøttelsen af ejendomsområdet for at implementere de nye boligskatteregler fra Boligs-
katteforliget fra 2017. I forbindelse med en tidligere undersøgelse havde It-tilsynet i 2021 vur-
deret, at Skatteforvaltningens implementeringsplan frem mod 2024 var realistisk, men risiko-
fyldt på grund af en kort tidsramme til nyudvikling, hårde bindinger til forskuds- og årsopgø-
relsernes årshjul og høj kompleksitet.
It-tilsynets undersøgelse havde på denne baggrund fokus på at afdække status i Boligpro-
grammet og at trykprøve de kortsigtede planer for programmets leverancer til forskudsopgø-
relsen for 2025 og til årsopgørelsen for 2024 samt Skatteforvaltningens langsigtede planer
frem mod en normaliseret boligbeskatning.
It-tilsynet vurderede, at det var muligt at levere den forretningsmæssige funktionalitet til bo-
ligbeskatning, men at programmet fortsat måtte betegnes som et højrisikoprojekt på trods af
den valgte tilgang, hvor de nye boligskatteregler i så høj grad som muligt implementeres i ek-
sisterende it-løsninger. Det vil kræve proaktiv adfærd, beslutningskraft, tæt styring og opfølg-
ning i Boligprogrammet for at lykkes med de kommende års leverancer af nye og tilpassede
it-løsninger til brug for leverancerne til forskuds- og årsopgørelserne.
Ydermere bemærkede It-tilsynet, at de hårde bindinger til forskuds- og årsopgørelsernes års-
hjul gav programmet en meget kort tidsramme, som gør det vigtigt med tæt leverandørstyring
og en koordineret kravstillelse med de øvrige ændringer, som løbende skal implementeres i
forskuds- og årsopgørelserne. Behovet for leverandørstyring var særligt aktuelt ifm. imple-
menteringen af it-systemet til at understøtte administration af pensionistlån og indefrysning
af boligskat.
It-tilsynet noterede sig Skatteforvaltningens overvejelser om at udvikle ny funktionalitet til po-
pulationsstyring og afstemning af vurderinger, og vurderede at Skatteforvaltningen med for-
del snarest skulle træffe beslutning vedrørende udvikling af løsningen og dens arkitektur-
mæssige placering. Ydermere vurderede It-tilsynet, at Boligprogrammet med fordel kunne
styrke sin tværgående testledelse med et øget mandat på tværs af programmets projekter for
at kunne lykkes med eksekveringen af test.
It-tilsynet anså data som et særligt indsatsområde i Boligprogrammet og på tværs af ejen-
domsområdet, hvor der skal skabes større sikkerhed for, at test- og produktionsdata tilveje-
bringes i rette format, kvalitet og til tiden. Desuden vurderede It-tilsynet, at der bør skabes til-
strækkelig ledelsesinformation til, at Vurderingsstyrelsen kan handle proaktivt i den interne
produktionsstyring og i kommunikationen med boligejerne.
Endeligt understregede It-tilsynet behovet for løbende at afstemme ressourcerne og kompe-
tencerne internt og hos leverandøren i overensstemmelse med forventningerne til fremtidige
aktiviteter samt de økonomiske rammer herfor.
Opfølgning på ejendomsbeskatning
I november fulgte It-tilsynet op på Boligprogrammet for at afdække status og trykprøve de
kortsigtede planer for programmets it-leverancer til forskudsopgørelsen for 2025, til årsopgø-
relsen for 2024 samt Skatteforvaltningens langsigtede planer frem mod en normaliseret bo-
ligbeskatning. Opfølgningen omfattede ikke en detaljeret gennemgang af it-funktionalitet til
låneadministration.
Siden It-tilsynets seneste undersøgelse i maj 2024 havde boligprogrammet færdiggjort og
idriftsat leverancerne til forskudsopgørelsen for 2025. Den næste milepæl var leverancerne til
årsopgørelsen for 2024, hvor grundskyld og tværgående skatterabat for første gang skulle på
årsopgørelsen. Disse leverancer omfattede bl.a. it-funktionalitet til låneadministration, herun-
der til at oprette, renteberegne og opkræve pensionist-, indefrysnings- og tillægslån. It-tilsynet
Implementering af forliget Tryghed om Bo-
ligbeskatning
Formålet med programmet er at skabe tryg-
hed om ejendomsskatten for den enkelte
samt nemmere ejendomsskatteopkrævning
ved at etablere en forretnings- og system-
mæssig understøttelse af den nye ejen-
domsskattelov.
Kompetencer
13%
Plangrundlag
12%
Udvikling
25%
Projektstyring
25%
Teknisk Løsning
13%
Forretningsløsning
12%
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0018.png
Årlig redegørelse 2024
Side 17
erfarede, at de eksterne leverancer til låneadministration var forsinkede, og at væsentlige dele
på undersøgelsestidspunktet ikke var færdigudviklet og testet. It-tilsynet noterede sig, at
Skatteforvaltningen havde styrket sin leverandørstyring, og at Skatteforvaltningens topledelse
havde tæt kontakt til topledelsen hos leverandøren for at sikre de kortsigtede leverancer til
lånemodulet.
It-tilsynet vurderede overordnet, at boligprogrammet fortsat indeholdt høj risiko, da program-
met havde en meget stram milepælsplan med mange kritiske leverancer, ikke mindst ifm. le-
verancen af it-funktionalitet til låneadministration, ligesom der også skulle ske organisatorisk
implementering af nye arbejdsprocesser i de relevante fagstyrelser.
It-tilsynet understregede behovet for, at Skatteforvaltningen nedbrød planen frem mod en
normaliseret boligbeskatning yderligere for at tydeliggøre, hvordan den realiseres. It-tilsynet
vurderede, at der var behov for stram risikostyring og -mitigering for at leve op til program-
mets forventning om at overholde den tiltrådte økonomiske ramme inkl. risikopulje. It-tilsynet
opfordrede desuden til, at Skatteforvaltningens topledelse fokuserer på proaktiv kommunika-
tion.
Gældsområdet
I april igangsatte It-tilsynet en undersøgelse af Program for Opkrævning og Inddrivelse (POI),
som blev etableret med afsæt i et roadmap bestående af en række initiativer, som samlet set
skal indfri visionen om en sikker og effektiv opkrævning og inddrivelse af gæld i 2030.
It-tilsynet har tidligere gennemført tre undersøgelser af Skatteforvaltningens arbejde med ini-
tiativerne på gældsområdet. De tidligere undersøgelser har bl.a. haft fokus på det strategiske
roadmap, organisering, programgrundlag, muligheder for at optimere planen for en styrket
opkrævning og gældsinddrivelse, oprydning i gældsposter samt tekniske udfordringer på op-
krævnings- og inddrivelsesområdet.
It-tilsynet fokuserede i 2024 på programmets overordnede status og fremdrift, onboarding af
opkrævningssystemet Debitor Motor Opkrævning (DMO), herunder Skattekontoen til det nye
inddrivelsessystem Public Sector Revenue Management (PSRM), status og fremdrift i it-pro-
jektet Udfasning af SAP38 som opkrævningssystem (USO) og fremdriften i systemudviklin-
gen på inddrivelsesområdet.
It-tilsynet vurderede, at der siden undersøgelsen i 2023 var skabt en række kortsigtede resul-
tater i programmet for at imødegå den politiske aftale om nedbringelse af danskernes gæld til
det offentlige fra 2022. Performance i det nye inddrivelsessystem PSRM var optimeret, og ar-
bejdsprocesser i systemet var effektiviseret samt idriftsat en ny brugergrænseflade med til-
fredshed hos sagsbehandlerne til følge. Der var desuden etableret et delvist gældsoverblik,
hvor skyldnere med gæld, der behandles i PSRM, kan tilgå et overblik over denne gæld og be-
tale. Derudover var det forventningen, at der fra 3. kvartal 2024 ville kunne foretages løninde-
holdelse for skyldnere med gæld i det gamle inddrivelsessystemet Debitor Motor Inddrivelse
(DMI).
På opkrævningsområdet havde Skatteforvaltningen igangsat USO-projektet, hvor der var ar-
bejdet med grundlaget for en række regelændringer, som skal sikre et mere digitaliseringspa-
rat lovgrundlag, fx forenkling af opkrævningsrenter. Der var desuden etableret en plan for ind-
gåelse og implementering af stamdataaftaler og indgået en række stamdataaftaler.
It-tilsynet vurderede, at programmet havde grundlæggende udfordringer med centrale it-le-
verancer på kritisk vej på opkrævningsområdet. Der var udfordringer med at styre gennem-
førslen af it-leverancerne og samarbejdet med leverandøren, som var meget udfordret i for-
hold til at levere inden for rammerne af den indgåede aftale. It-tilsynet vurderede ydermere,
at de forretningsmæssige krav ikke var afsluttet på en effektiv måde inden it-leverancerne var
påbegyndt, og at kravene ikke i tilstrækkelig grad blev omsat til klart beskrevne it-tekniske løs-
ninger med afsæt i standardfunktionalitet.
Gæld
De aktuelle udfordringer på gældsområdet
stiller krav om et løft i datakvaliteten i angivel-
sen, systemunderstøttelse af opkrævningen i
to målrettede systemer, systemunderstøt-
telse af inddrivelsen i ét system samt optime-
ring af processerne på tværs af angivelse, op-
krævning og inddrivelse.
Udvikling
9%
Teknisk Løsning
9%
Plangrundlag
46%
Forretnings
løsning
18%
Projektstyring
18%
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0019.png
Årlig redegørelse 2024
Side 18
It-tilsynet bemærkede desuden, at der var knaphed på ressourcer med den nødvendige vi-
den om det centrale system DMO hos både leverandøren, Skattestyrelsen og Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen.
På inddrivelsesområdet vurderede It-tilsynet, at der fortsat er behov for fokus på at forberede
det nye inddrivelsessystem PSRM til sagsbehandling på erhvervsområdet og for at etablere
en langsigtet plan for it-understøttelsen på inddrivelsesområdet.
Endeligt fandt It-tilsynet, at det samlede program ikke havde sikkerhed for håndtering af af-
hængigheder på kritiske vej pga. den valgte tilgang med decentral prioritering og gennemfø-
relse af programmets leverancer.
Digitaliseringsklar lovgivning og regelforenkling
I juni igangsatte It-tilsynet en undersøgelse af Skattestyrelsens arbejde med digitaliseringsklar
lovgivning og regelforenkling, som fokuserede dels på styrelsens strategiske målsætning om
at sikre forretningsudvikling gennem intelligente it-løsninger og regelforenkling (sktst.dk), og
dels på styrelsens forpligtelse til at vurdere potentialet for regelforenklinger i forbindelse med
it-modernisering (Flerårsaftale om skattevæsenets økonomi 2023-2027). Undersøgelsen tog
afsæt i et eksempel fra Programmet for Opkrævning og Inddrivelse (POI), men beskæftigede
sig bredere med emnet, bl.a. for at kortlægge omfanget af ny lovgivning og regelforenklinger
med betydning for it-porteføljen.
It-tilsynet observerede, at Skatteministeriet forholder sig til Aftalen om digitaliseringsklar lov-
givning fra 2018 under udarbejdelsen af ny lovgivning, hvor der tages stilling til de syv princip-
per for digitaliseringsklar lovgivning, jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning (2018). Sidelø-
bende arbejder Skattestyrelsen med regelforenkling og procesoptimering i fagområder og
projekter, fx udfasningen af SAP38 som opkrævningssystem (USO). It-tilsynet så gode takter i
tilgangen, hvor regelforenklingsarbejdet var en selvstændig projektleverance, men savnede
en mere systematisk og struktureret indsats på tværs af Skattestyrelsen. Der var brug for sy-
stematisk og struktureret at opbygge viden om udfordringerne hos borgere, virksomheder og
sagsbehandlere, at opbygge viden fra et udefra-ind-perspektiv og at fokusere mere på at for-
bedre borgerrejsen. Ydermere var der brug for, at Skattestyrelsens direktion fulgte mere stra-
tegisk og systematisk op på fagområdernes indsats ift. regelforenkling og procesoptimering
med udgangspunkt i konkrete mål fastlagt af direktionen.
It-tilsynet fandt flere politiske aftaler med en ambition om at gøre kommende og eksisterende
lovgivning mere digitaliseringsklar på skatteområdet. Imidlertid bygger den eksisterende skat-
telovgivning på en række politiske, fordelingsmæssige og provenumæssige hensyn samt
hensynet til at skabe hensigtsmæssige incitamenter i samfundet. Skatteministeriets udgangs-
punktet for systemmodernisering er derfor, at den nuværende lovgivning systemunderstøttes
med tidssvarende teknologier, og at større ændringer af skattelovgivningen ikke er et mål i sig
selv, hvilket Ekspertudvalget for en flerårsaftale for skattevæsenet også bemærkede i 2022.
It-tilsynet erklærede sig enige med Ekspertudvalget i, at der tidligt i alle moderniseringspro-
jekter alligevel burde foretages en vurdering af potentialet for at forenkle lovgivningen for at
understøtte den politiske afvejning af eventuelle konsekvenser i form af ændret fordeling,
provenu eller adfærd over for hensynet til at reducere kompleksitet og risici.
It-tilsynet fandt det særligt vigtigt, at regelforenkling og procesoptimering, herunder begrebs-
harmonisering fik større fokus i arbejdet med moderniseringsplanerne, hvis Skattestyrelsen
fx ville have mulighed for at kunne vælge Commercial-off-the-Shelf (COTS) løsninger i it-mo-
derniseringen.
Digitaliseringsklar lovgivning
Digitaliseringsklar lovgivning skal bidrage til at
skabe et enklere regelgrundlag, der er let at
administrere, og som er forståelig for alle bor-
gere. Samtidig skal følgevirkningerne af ny
lovgivning fremhæves, sådan at konsekven-
serne af lovgivningen bliver mere gennem-
sigtige.
Forretningsløsning
100%
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0020.png
Årlig redegørelse 2024
Side 19
SKAT Ligning
I september startede It-tilsynet en undersøgelse af moderniseringen af SKAT Ligning, som er
et af Skatteforvaltningens legacy-systemer, for at afdække status og fremdrift siden It-tilsynet
tidligere undersøgelse i 2023. Det samlede moderniseringsprojekt for SKAT Ligning havde
siden sidst gennemført foranalysen, og truffet beslutning om at initiere analysefasen for det
første delprojekt.
I foranalysen var der truffet beslutning om, at det eksisterende SKAT Ligning-system skulle
erstattes ved indkøb af en standardløsning, som ville skulle tilpasses og implementeres af en
it-leverandør med leveranceansvar. Der var desuden skabt overblik over de forretningsmæs-
sige behov i form af et kapabilitetsoverblik, som kunne danne afsæt for valget af en standard-
løsning. Samtidigt var topledelsen rykket tættere på projektet ved etablering af en følge-
gruppe med deltagelse af bl.a. styrelsesdirektører fra Skattestyrelsen og Udviklings- og For-
enklingsstyrelsen samt en afdelingschef fra departementet.
It-tilsynet vurderede, at topledelsen, baseret på risikoappetit og fakta om it-systemtilstanden
af det nuværende SKAT Ligning, burde træffe beslutningen om, hvor længe Skattestyrelsen
vil påtage sig den forretningsmæssige risiko ved at understøtte opgaven med den nuvæ-
rende it-systemunderstøttelse. Der burde herefter med afsæt i førnævnte beslutning blive
fastlagt en ambitiøs plan for den samlede modernisering af SKAT Ligning, som understøtter
effektiv eksekvering.
It-tilsynet vurderede, at analysefasen i det første delprojekt burde fokusere på at skabe et so-
lidt beslutningsgrundlag til anskaffelse af en ny SKAT Ligning løsning, herunder forberedelse
af udbud, aktstykkeproces og gennemførsel af et bredt dækkende Proof of Concept (POC),
der ville kunne understøtte det samlede forretningsmæssige behov.
Analysen skulle foruden sagsbehandlingsfunktionalitet også forholde sig til integrationerne.
It-tilsynet vurderede, at det ville være muligt at afslutte analysefasen før sommerferien 2025
med et fuldstændigt grundlag, som topledelsen ville kunne basere sin beslutning på, så del-
projektet kan overgå til gennemførelsesfasen.
It-tilsynet vurderede desuden, at der var behov for, at topledelsen satte en entydig retning,
der ville kunne guide projektet og øge eksekveringshastigheden. Af hensyn til det eksiste-
rende SKAT Lignings restlevetid og den høje forretningsmæssige betydning af SKAT Ligning
vurderede It-tilsynet, at der burde investeres i en ny SKAT Ligning-løsning uanset, at der
endnu ikke er truffet beslutning om den samlede it-modernisering af legacy-området.
SKAT Ligning
SKAT Ligning understøtter udarbejdelse af af-
gørelser inden for og på tværs af en lang
række skatte- og afgiftsområder. Det er Skat-
teforvaltningens primære system til at under-
støtte manuel sagsbehandling, hvilket stiller
krav om systemets levetidsforlængelse og
modernisering.
Kompetencer
25%
Plangrundlag
75%
Opfølgninger
It-tilsynet har i 2024 fulgt op på syv undersøgelser fra 2021 og 2022. Derudover er der afgivet
udtalelser til Finansudvalget på toldområdet og sparring med Skatteforvaltningen om migre-
ring af SAP-løsninger til SAP S/4 HANA. Endelig har It-tilsynet opstartet en undersøgelse om
it-drift, som afsluttes i første kvartal 2025.
•
Legacy
I marts gennemførte It-tilsynet en opfølgning på implementeringen af tidligere anbefa-
linger på Legacy-området, som viste, at den samlede legacy-moderniserings konkrete
fremdrift var relativt begrænset siden It-tilsynets seneste undersøgelse i foråret 2023.
It-tilsynet noterede sig, at Skatteforvaltningen havde etableret en metode for udarbej-
delse og vedligeholdelse af sundhedstilstandsvurderinger for legacy-systemerne, som
vha. heatmaps giver overblik over udviklingen i legacy-porteføljens tilstand siden 2018.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 20
It-tilsynet vurderede, at Skatteforvaltningen endnu ikke havde besluttet og fulgt en
overordnet strategi og plan for moderniseringen, og at der ikke var tilstrækkeligt fokus
på gevinstrealisering ifm. prioriteringen af nye moderniseringstiltag.
It-tilsynet vurderede, at Skatteforvaltningen befandt sig et sted, hvor andre organisatio-
ner ville foretage et faseskifte fra analyse til eksekvering. It-tilsynet anbefalede i 2021 et
sådant faseskifte i sin første undersøgelse af Legacy-området, og vurderede at denne
anbefaling var yderligere aktualiseret af den hidtil gennemførte moderniseringsindsats.
Skatteforvaltningen havde ikke truffet beslutning om den overordnede moderniserings-
strategi, herunder om anvendelse af standardplatforme, og manglede at sætte konkrete
datoer for, hvornår strategiske beslutninger skulle træffes. Der manglede et roadmap til
at vise vejen frem til beslutningerne og forudsætningerne for dem. Skatteforvaltningen
manglede ydermere at sætte årlige mål for udvikling i legacy-porteføljen og at redegøre
for, hvordan de netop prioriterede moderniseringstiltag og pågående moderniserings-
projekter skulle bidrage til dette.
It-tilsynet vurderede, at Skatteforvaltningen med fordel kunne påbegynde omstillingen
ved at gennemføre strategisk besluttede pilotprojekter mhp. at opnå konkrete erfarin-
ger og derved udbygge kompetencerne til på længere sigt at kunne løfte større moder-
niseringer.
•
Erhvervssystemets levetidsforlængelse
I marts gennemførte It-tilsynet en opfølgning på implementeringen af tidligere anbefa-
linger til ESLE-projektet (Erhvervssystemets levetidsforlængelse), som viste, at projek-
tet fortsat var udfordret af manglende fremdrift hos leverandøren.
It-tilsynet fandt, at projektstyregruppen med fordel kunne fastholde det tætte samar-
bejde med leverandøren og opfølgningen på fremdriften, herunder øge frekvensen og
detaljeringsgraden i fremdriftsrapporteringen og anvende muligheden for at eskalere til
det niveau hos leverandøren, som kan disponere ressourcer til projektet.
It-tilsynet opfordrede yderligere projektstyregruppen til på baggrund af evidens for tidli-
gere fremdrift at trykprøve, om den samlede projektplan og den tilhørende økonomi er
realistisk, og at forholde sig til, om de forretnings- og lovmedholdelsesmæssige konse-
kvenser af eventuelle forsinkelser giver anledning til yderligere replanlægning.
It-tilsynet vurderede ydermere, at tid var en overordentlig vigtig parameter for projektet,
fordi de nødvendige kompetencer til at anvende udviklingsværktøjet HPS er en kritisk
ressource, som bliver knappere med tiden, og at det derfor var vigtigt at få konverteret
fra HPS og dermed levetidsforlænge systemet, mens kompetencerne stadig var tilgæn-
gelige for projektet.
•
Informationssikkerhed
I august fulgte It-tilsynet op på implementeringen af anbefalinger fra undersøgelsen af
informationssikkerhed i 2023, som viste at arbejdet med informationssikkerhed var et
prioriteret område. It-tilsynet vurderede, at det it-tekniske værn var styrket siden sidst,
men at arbejdet med at styrke den samlede modstandskraft på område forsat krævede
høj prioritering, en risikobaseret tilgang og fokus på effektiv eksekvering. It-tilsynet gen-
giver i denne redegørelse ikke nærmere fra opfølgningen af hensyn til fortrolighed om
sikkerhedssetuppet i Skatteministeriet.
Analytisk dataplatform
I august fulgte It-tilsynet op på implementeringen af anbefalinger vedrørende Skattefor-
valtningens analytiske dataplatform (ADP), og vurderede på baggrund af det seneste
års drift og videreudvikling af platformen, at der var leveret en fungerende teknisk drifts-
platform baseret på markedskonforme teknologier, som vil kunne anvendes til at ud-
føre datadrevet toldbehandling og -kontrol, og som forventes at kunne imødekomme
de sikkerhedsmæssige krav.
•
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 21
Ifølge planen skulle de sidste tolddata være onboardet i tredje kvartal 2025, hvorefter
det vil være muligt at vurdere, om platformen kan understøtte Toldstyrelsens forret-
ningsmæssige behov. It-tilsynet fandt ydermere, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
skulle skabe overblik over driftsomkostninger og forbrug, så adfærdsmønstre ville være
mulige at styre, og så fagstyrelserne kunne få indsigt i de økonomiske konsekvenser af
aktiviteter på platformen.
Der udestod fortsat en beslutning om bredere anvendelse af platformen i Skatteforvalt-
ningen. It-tilsynet vurderede, at der senest i løbet af første halvår 2025 burde træffes
beslutning om, hvordan platformen vil indgå i en samlet fremtidig plan, også i relation til
den nuværende it-løsning, SAP BO, som anvendes i det meste af Skatteforvaltningen.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen havde igangsat et mindre pilotprojekt med Skatte-
styrelsen for at indhente erfaring med dataonboarding og anvendelse af Business Intel-
ligence og Machine Learning-værktøjer i andre styrelser end Toldstyrelsen. It-tilsynet
opfordrede til at indhente yderligere erfaring ved at gennemføre en pilot med en tredje
styrelse.
•
Told
I november og december fulgte It-tilsynet op på EUTK-programmet, som skal imple-
mentere it-understøttelsen af
EU’s toldkodeks.
Siden It-tilsynets seneste undersøgelse ultimo 2023 havde EUTK-programmet idriftsat
og ibrugtaget systemerne til Kontrol & Risikostyring og til Eksport. Der var ifm. ibrugtag-
ningen af sidstnævnte performanceudfordringer, hvilket gav It-tilsynet anledning til at
vurdere, at EUTK-programmet med fordel ville kunne forebygge tilsvarende udfordrin-
ger ved næste go-live ved hjælp af systematiske belastningsprøver af systemerne.
It-tilsynet vurderede, at EUTK-programmet fortsat er behæftet med høj risiko. Ifm. ud-
viklingen af systemet DMS Import (Toldstyrelsens nye system til at angive varer til im-
port) konstaterede programstyregruppen i november, at en vigtig kvalitetsmilepæl ikke
kunne gennemføres til tiden pga. manglende kvalitet i de eksterne leverancer. Styre-
gruppen vurderede på den baggrund, at det ville være vanskeligt at nå aftalt kvalitet og
omfang af krav til den planlagte
”go-live”
8. marts 2025. På tidspunktet for It-tilsynets
opfølgning forelå ikke en ny detaljeret tidsplan, der var godkendt af styregruppen.
Henset til de ovennævnte udfordringer med at nå aftalt kvalitet og omfang af krav til
”go-live”
for DMS Import fremhævede It-tilsynet vigtigheden af, at en kommende ny de-
taljeret tidsplan plan er solid og realistisk, og vurderede, at EUTK-programmet i planen
med fordel kunne udarbejde flere risikoscenarier for tids- og leveranceplaner inklusive
plads til uforudsete hændelser og de medfølgende konsekvenser for programmets
økonomi, bemanding, kommunikation med erhvervslivet med videre.
Der henvises til den årlige redegørelse fra 2021, 2022 og 2023 for uddybning af undersøgel-
serne, som It-tilsynet fulgte op på i 2024. Materialet kan findes på www.itti.dk.
Whistleblowerordning
I 2024 har It-tilsynet ikke modtaget indberetninger, som skulle behandles, jf. Skatteforvaltnin-
gens whistleblowerordning.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 22
Forventninger til 2025
I 2025 planlægger It-tilsynet at færdiggøre den igangværende undersøgelse af it-drift, genbe-
søge Skatteforvaltningens it-modernisering af legacy-systemer samt genbesøge programmet
for udvikling af det nye ejendomsvurderingssystem. Derudover vil It-tilsynet undersøge frem-
driften på gældsområdet og de igangsatte aktiviteter i forhold til informationssikkerhed. Ende-
lig vil It-tilsynet undersøge Skatteforvaltningens SAP-migrering, udfasning af SAP BO samt
igangsætning af nye projekter med henblik på at sikre fokus på, at projekter kommer rigtig fra
start og tager læring med fra tidligere programmer og -projekter. It-tilsynet vil også gennem-
føre opfølgninger på blandt andet ejendoms- og, toldområdet.
Hvis der opstår faresignaler, kan It-tilsynet beslutte at genbesøge et it-projekt eller -program
og igangsætte en undersøgelse af et område, som ikke er en del af det planlagte årshjul. Det
betyder, at ovenstående aktiviteter oplistes med forbehold for, at de løbende kan blive æn-
dret og justeret i løbet af året.
It-tilsynet har over de seneste år konstateret, at erfaringer ikke udbredes i tilstrækkelig grad
på tværs af de involverede aktører i Skatteforvaltningens it-programmer og -projekter. Det
medfører risiko for, at kendte fejl kan blive begået igen.
I forbindelse med afslutningen af de store og komplekse it- programmer og -projekter er det
derfor vigtigt, at Skatteforvaltningen får evalueret og bragt læring videre ud i organisationen.
It-tilsynet vil derfor i det kommende år have særlig fokus på at fremme varig læring og forbed-
ring inden for tre udvalgte områder:
•
Mere organisatorisk eksekveringskraft og robusthed:
Skatteforvaltningen skal udvise
mere eksekveringskraft blandt andet gennem mere proaktiv og handlekraftig ledelse,
som har fokus på at få afgrænset analyser og få dem omsat til forpligtende release- og
milepælsplaner, som der eksekveres målrettet på i forhold til kritisk vej. Den organisato-
riske robusthed skal udbygges og skal i højere grad tiltrække de rette it-kompetencer og
erfaringer samt mindske afhængigheder til nøglepersoner.
Større fokus på økonomi:
Skatteforvaltningen skal sætte øget fokus på, hvad de får for
deres investeringer på it-området, og om udgifterne står mål med formål og behov. Der
skal generelt øget fokus på omkostningsreduktion.
Bedre projekttilrettelæggelse:
Skatteforvaltningen skal fokusere på at få sikret en god
start på nye projekter ved at sætte afgrænsede og faste rammer for projekterne, samt
gennemføre
”opstartsparathedstjek”
og sikre effektiv fremdrift.
•
•
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 23
Bilag 1
It-tilsynets kriterier for et veldrevet it-projekt og -program i Skat-
teforvaltningen.
1.
Projektet skal have stærke drivkræfter med den nødvendige forretnings- og teknologiske
forståelse og tidligere erfaring med tilsvarende it-projekter gennemført med succes. Pro-
jektledelsen skal være udstyret med et klart mandat fra både forretningen og it-organisa-
tionen.
Projektet skal have en solution-ledelse som overordnet styrer fremdrift i den samlede it-
løsning, sammenhænge og tværgående afhængigheder ud fra en fast målarkitektur, et
klart metodisk grundlag og kritisk vej.
Projektet skal bemandes med erfarne projektdeltagere med stor forretnings- og it-ind-
sigt. De anvendte tilgange og metoder skal være modne og velafprøvede, herunder på
det forretningsmæssige og juridiske område, samt inden for organisatorisk implemente-
ring, it-udvikling, it-drift, it- og datasikkerhed, kontrakt- og leverandørstyring. Projektet
skal kunne fremvise faglige fyrtårne, en lav medarbejderomsætning og høj arbejds-
glæde.
Projektet skal ledes af en dedikeret styregruppe på allerhøjest otte deltagere. Forretnin-
gen skal varetage formandsrollen som hovedansvarlig for projektets tids- og ressource-
forbrug, samt kvaliteten af den færdige løsning.
Styregruppen skal bestå af medlemmer med erfaring fra tilsvarende it-projekter og med
forretnings- og it-indsigt, som anvender sit beslutningsmandat aktivt og sikrer eksekve-
ringskraft i projektet.
Projektet skal inden opstart have et klart scope baseret på et formål og klare målsætnin-
ger, som sætter retning for prioriteringer og beslutninger i projektet. Forretningsmålbille-
det skal være udarbejdet på baggrund af et vedtaget lovgrundlag. Styringsgrundlaget
(projektgrundlag, styregruppeaftale og business case mm.) skal være etableret med ud-
gangspunkt i Statens it-projektmodel.
Projektet skal kunne fremvise en konsolideret tids- og releaseplan baseret på indhø-
stede erfaringer fra realiserede planer og fra sektor- eller referenceklasser. Fremdrift skal
følges tæt ud fra konkrete milepæle og kritisk vej skal altid være synlig for alle i it-projek-
tet.
Projektet skal have modne styringsværktøjer klar til at arbejde målrettet med gevinst-,
risiko-, scope- og økonomistyring samt fremdriftsrapportering.
Projektet skal løbende arbejde målrettet med risikomitigering af væsentlige risici på alle
niveauer af projektet.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10. Projektet skal skabe forståelse og sikre støtte hos de centrale interessenter, herunder på
politisk niveau, for at sikre projektets nødvendige rammer og for at kunne minimere og
mitigere risici, når de opstår.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
Årlig redegørelse 2024
Side 24
11. Projektet skal have klare aftaler med sine underleverandører og eksterne konsulenter,
der som hovedregel skal have selvstændigt leveranceansvar. Projektets sourcingvalg
skal være foretaget inden opstart ud fra en vurdering af egne kapabiliteter og behov for
sourcing. Projektet skal foretage tæt styring af leverandører og eksterne konsulenter.
12.
Projektet skal have en kompetent forretningsansvarlig (’business owner’) med et klart
mandat til at godkende scopeændringer i det nødvendige tempo til at sikre fremdriften i
projektet. Scopeændringer skal håndteres gennem en disciplineret og stringent æn-
dringsproces. Konsekvenser og risici skal være synlige ift. tid, kvalitet og økonomi.
13. Projektet skal planlægges med udgangspunkt i det mindst mulige scope og et konkret
sluttidspunkt, som er rammesættende for projektets faser, milepæle og leverancer. Pro-
jektet skal levere successivt og modulært, så it-løsningen udvides på baggrund af tidli-
gere erfaringer og en velafprøvet tilgang.
14. Projektet skal stræbe efter at benytte eksisterende produkter, løsninger og arkitektur mv.,
som har vist deres duelighed andre steder.
15. Projektet skal have en plan for den efterfølgende drift af løsningen og have kompetencer
til at implementere løsningen eller drifte løsningen via outsourcing.
16. Projektet skal have en strategi for og implementeringskraft til at gennemføre den organi-
satoriske implementering i forretningen og hos slutbrugeren, herunder også til at fore-
tage nytænkning af eksisterende arbejdsprocesser. Projektet skal dertil have en klar
presse- og kommunikationsplan.
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 171: IT-tilsynets årlige redegørelse 2024
2996078_0026.png
Årlig redegørelse 2024
Side 25
www.itti.dk
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Tilsynet med told- og
skatteforvaltningens it-område