Oktober 2024
Lønindeholdelse: 1,8 mia. kr.
inddrevet i årets første seks
måneder
I 1. halvår af 2024 har Gældsstyrelsen inddrevet
næsten samme beløb gennem lønindeholdelse
som i hele 2023. Udviklingen skyldes især nye reg-
ler for træk i indkomsten, som Gældsstyrelsen har
implementeret siden slutningen af sidste år.
Gældsstyrelsen har flere værktøjer til at inddrive misligholdt gæld til det offent-
lige. Et af de mest effektive er lønindeholdelse. Her kan styrelsen trække en del af
indkomsten, inden beløbet udbetales til borgerne. På den måde sikrer Gældssty-
relsen, at borgerne betaler af på deres gæld, før de får penge i hånden. Det kal-
des lønindeholdelse.
I efteråret 2023 trådte et nyt regelsæt for lønindeholdelse i kraft. Med de nye
regler kan Gældsstyrelsen trække op til 60 pct. af nettoindkomsten mod de tidli-
gere 40 pct. Samtidig er reglerne for, hvilke gældstyper, der kan inddrives gen-
nem træk i indkomsten, blevet ensrettet, hvilket betyder, at langt flere borgere i
dag omfattes af lønindeholdelse.
Effekten af den styrkede lønindeholdelse kan aflæses i provenuet fra 1. halvår af
2024. Her inddrev Gældsstyrelsen knap 1,8 mia. kr. gennem enten indbetalinger
på varsler om lønindeholdelse eller ved direkte træk i indkomsten,
jf. figur 1.
Til
sammenligning var provenuet for hele 2023 på ca. 2 mia. kr. Siden 2019 har ind-
satsen ført til et samlet provenu, der i 2024-niveau svarer til i alt ca. 9,3 mia. kr.
Figur 1. Provenu fra lønindeholdelsesindsats i mia. kr., 2019-1. halvår 2024 (2024-niveau)
10
8
6
4
2
0,5
0
0,5
2019
1,2
2020
1,7
1,8
2021
Provenu
2,0
2022
2,0
2023
1,8
1. halvår 2024
3,5
5,5
7,5
9,3
9,3 mia.
Provenu siden 2019
Siden 2019 har lønindeholdelsesind-
satsen ført til et samlet provenu, der i
2024-niveau svarer til ca. 9,3 mia. kr.
Akkumuleret provenu
Anm: Tallene er korrigeret for udviklingen i BNP (Økonomisk Redegørelse maj 2024).
Kilde: Gældsstyrelsen.