SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 150
Offentligt

24. februar 2025

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 11.03.2025

1) Konkurrenceevne, simplificering og forbedringer af erhvervsmiljøet i Europa: Om-

nibuspakken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Skattemini-

steriet og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

2) Ændring af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

(DAC9)

KOM(2024)497

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

3) Rådskonklusioner om en skatteforenklingsdagsorden, som understøtter EU’s kon-

kurrenceevne

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Dagsordenspunkt 1: Konkurrenceevne, simplificering og

forbedringer af erhvervsmiljøet i

Europa: Omnibuspakken

KOM-dokumenter foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 11. marts 2025 at skulle drøfte det første såkaldte omnibusfor-

slag om forenkling af krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering og

ansvarlig virksomhedsadfærd, samt en simplificering af EU’s forordning om

kulstofgrænsetilpasningsmekanismen (CBAM-forordningen). CBAM lægger

en pris på indlejret CO2 i importerede varer fra ikke-EU lande, det såkaldte

CBAM-bidrag. Omnibusforslaget ventes offentliggjort 26. februar 2025.

Omnibusforslaget skal ses i lyset af Kommissionens målsætning om at redu-

cere virksomhedernes administrative byrder med 25 pct. (35 pct. for små og

mellemstore virksomheder). Omnibusforslaget ventes at berøre fire EU-rets-

akter om hhv. direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

(CSRD), direktiv om bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd (CSDDD),

taksonomiforordningen og CBAM.

Kommissionens konkurrenceevnekompas indikerer, at det første omnibusfor-

slag vil lægge op til omfattende forenklinger med fokus på at beskytte virk-

somheder mod utilsigtede byrder samtidig med, at essentielle informationsbe-

hov for investorer mødes inden for rammerne af reguleringens formål. For-

slaget er en del af opfølgningen på Draghi-rapporten og arbejdet med at

styrke den europæiske konkurrenceevne og produktivitet.

Regeringen støtter Kommissionens mål om at reducere virksomhedernes ad-

ministrative byrder ved at strømline og forenkle kravene om bæredygtigheds-

rapportering uden at gå på kompromis med reguleringens formål om at

fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og bidrage til den

grønne omstilling både i EU og globalt, herunder til indfrielsen af EU’s kli-

mamål, global klimahandling og øvrige elementer i den grønne dagsorden.

ECOFIN vil muligvis også skulle drøfte Kommissionens andet omnibusforslag

vedr. nemmere udmøntning og simplificeringer af EU’s investeringsfonde.

Det er vigtigt for regeringen at sikre bedre vilkår for mobilisering af flere pri-

vate investeringer i EU, og man ser i den sammenhæng positivt på forslag

målrettet bedre anvendelse af EU’s strategiske fonde. Regeringen lægger vægt

på, at midlerne målrettes mod at skabe størst mulig merværdi.

2. Baggrund

EU’s konkurrenceevne er et centralt tema på den europæiske dagsorden. I sine

politiske retningslinjer af 18. juli 2024 for den nye Kommission fremhævede

kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, EU’s konkurrenceevne som en

hovedprioritet for Kommissionens arbejde i de kommende år.

Side 2 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Som opfølgning herpå fremlagde Kommissionen 29. januar 2025 sit såkaldte

Konkurrenceevnekompas, en meddelelse der udpeger de overordnede priorite-

rer for arbejdet med at styrke EU’s konkurrenceevne på basis af bl.a. Draghi-

rapporten. Meddelelsen identificerer bl.a. overordnede udfordringer for EU's

konkurrenceevne samt indsatsområder og konkrete tiltag, som Kommissionen

vil fremlægge og igangsætte i 2025 og 2026 for at adressere EU’s konkurrence-

evneudfordringer. Det øgede fokus på EU’s konkurrenceevne hos den nye Kom-

mission såvel som i EU-debatten generelt skal ses i lyset af, at EU’s konkurren-

ceevne halter efter særligt USA’s, især pga. svagere europæisk produktivitetsud-

vikling, hvilket gradvist medfører lavere realindkomst og velstand i EU.

Regelforenklinger og byrdereduktioner ventes at blive en stor del af konkurren-

ceevnedagsordenen. Bl.a. fremgår det af Von der Leyens politiske retningslinjer

og Konkurrenceevnekompasset, at det skal være nemmere at drive virksomhed,

og at der skal være et fokus på at reducere administrative byrder og regelforenk-

ling, herunder gennem færre rapporteringsforpligtelser.

Konkret har Kommissionen et mål om at reducere alle administrative byrder

med mindst 25 pct. generelt, og med mindst 35 pct. for små og mellemstore

virksomheder (SMV’er) i den nuværende Kommissions mandatperiode. En re-

duktion af de administrative byrder i Europa med 25 pct. vil indebære en byr-

dereduktion svarende til 37,5 mia. euro.

Derudover peger Draghi-rapporten om EU’s konkurrenceevne på, at der er be-

hov for at styrke EU’s beslutnings- og implementeringsproces (governance).

Draghi-rapporten fremhæver således, at der er behov for en forenkling af regler

og reduktion af administrative byrder for europæiske virksomheder, samt et

større fokus på omkostningerne ved al ny regulering. Der peges bl.a. på, at virk-

somheder i EU i dag både skal håndtere hyppige ændringer og overlap af eksi-

sterende regler, og samtidigt navigere i nationale forskelle i implementeringen

af reglerne, og at byrderne er særligt tunge for SVM’er.

For at imødekomme sin målsætning forventes Kommissionen at fremsætte en

række omnibusforslag (en pakke bestående af flere forslag til nye lovtekster eller

ændringer af eksisterende lovtekster) vedr. regelforenklinger bredt set.

Det første omnibusforslag

om forenkling af rapporteringskrav på bæredygtig-

hedsområdet ventes offentliggjort 26. februar 2025. ECOFIN ventes at drøfte

forslaget på mødet 11. marts 2025

Det andet omnibusforslag,

der primært ventes at omhandle ændringer i og sim-

plificeringen af en række investeringsfonde i EU, ventes også snart offentlig-

gjort. Hvis forslaget offentliggøres inden ECOFIN 11. marts 2025, ventes ECO-

FIN også at drøfte dette forslag.

Rådet for konkurrenceevne (COMPET) ventes også at drøfte forslaget 6. marts 2025.

Side 3 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Det ventes, at det tekniske arbejde med alle omnibusforslag skal foregå i en ny

ad hoc-arbejdsgruppe

i regi af Rådet for Almindelige Anliggender (GAC) med

inddragelse af relevante eksperter fra andre rådsformationer, ligesom andre

rådsformationer, herunder ECOFIN fortsat kan drøfte omnibusforslagene. Dele

af omnibusforslagene vil muligvis skulle drøftes i forskellige relevante arbejds-

grupper.

3. Formål og indhold

Kommissionen har i sin meddelelse om Konkurrenceevnekompasset af 29. ja-

nuar 2025 og sin meddelelse om implementering og simplificering i Europa af

12. februar 2025 angivet, at det første omnibusforslag vil lægge op til en omfat-

tende forenkling inden for bæredygtighedsrapportering og ansvarlig virksom-

hedsadfærd.

På baggrund af disse meddelelser ventes det første omnibusforslag at fokusere

på at strømline og forenkle rapporteringskrav i tre retsakter på bæredygtigheds-

området, nemlig direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering (Cor-

porate Sustainability Reporting Directive,

CSRD), direktiv om virksomheders

ansvarlige adfærd (’due

diligence’)

i forbindelse med bæredygtighed (Corporate

Sustainability Due Diligence Directive,

CSDDD) og forordning om fastlæggelse

af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer (taksonomiforordningen).

Disse tre retsakter er alle en del af Kommissionens europæiske Grønne Pagt

(European Green Deal).

CSRD og taksonomiforordningen har til formål at bidrage til mobilisering af

privat kapital til bæredygtig omstilling ved at stille krav til store virksomheders

(og børsnoterede SMV’ers) bæredygtighedsrapportering, der bl.a. skal mod-

virke, at virksomheder forsøger at fremstå grønnere, end de reelt set er (’green-

washing’),

samt sikre gennemsigtighed og sammenlignelighed. CSDDD forplig-

ter de største virksomheder

til at udføre risikobaseret afdækning af konsekven-

ser på menneskerettigheds- og miljøområdet gennem virksomhedernes forsy-

ningskæder. Ved at bruge den risikobaserede afdækning skal de identificere, fo-

rebygge og håndtere negative indvirkninger på mennesker og miljø i deres egen

forretning, deres datterselskaber og deres globale aktivitetskæder.

Konkret ventes omnibusforslaget at indeholde ændringer til CSRD, CSDDD og

taksonomiforordningen, der skal sikre bedre tilpasning af kravene til investo-

rernes behov, finansielle målemetoder, der ikke afskrækker investeringer i min-

dre virksomheder i overgangsperioder, og sørge for rapporteringsforpligtelser,

der er proportionale med virksomhedernes størrelse og økonomiske aktiviteter.

Særligt ventes forslaget at adressere det nuværende problem med, at mindre

underleverandører i større forsyningskæder pålægges uforholdsmæssige bære-

dygtighedsrapporteringsforpligtelser.

Direktivet gælder virksomheder i EU, der både har over 1000 ansatte og en omsætning over 450

mio. euro, mens virksomheder uden for EU falder under direktivet, hvis de har en omsætning på

over 450 mio. kr. inden for EU’s grænser.

Side 4 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Ydermere ventes forslaget at kunne indebære en række tekniske ændringer, der

skal lette de administrative byrder ved kulstofgrænsetilpasningsmekanismen

(Carbon

Border Adjustment Mechanism,

CBAM) også kendt som EU’s CBAM-

bidrag. Med CBAM-forordningen prissættes CO2-udledningerne ved produk-

tion af en række varer, der produceres i tredjelande og importeres til EU, som

så lægges til prisen på de importerede produkter. CBAM er rettet mod import af

CO2-intensive produkter for at forhindre, at EU's indsats for at reducere driv-

husgasemissioner opvejes af import af produkter, der er fremstillet i tredjelande

med mindre ambitiøse klimapolitikker. Forordningen er således et alternativ til

gratiskvoterne i EU’s emissionshandelssystem (Emissions

Trading System,

ETS) og skal forhindre udflytning af produktion (lækage) eller import af kulstof-

intensive produkter. Forordningen omfatter produkter fra følgende sektorer:

cement, aluminium, brint, gødning, elektricitet samt jern og stål.

Det er forventningen, at forslaget til ændringerne af CBAM-forordningen vil in-

debære en ændring af grænseværdien for, hvornår forordningen finder anven-

delse (aktuelt gælder regelværket for import af de omfattede varer, der oversti-

ger en værdi af 150 euro) til en grænseværdi, der baserer sig på mængden af

indlejret CO2 i det importerede produkt. De omfattede virksomheder er således

alle virksomheder i EU, der indfører cement, aluminium, brint, gødning, elek-

tricitet samt jern og stål og en række simple produkter baseret på disse vare-

grupper (fx jernbaneskinner og ståltanke) til en værdi over 150 euro fra ikke-

EU-lande

. Kommissionens foreløbige undersøgelser viser, at næsten alle (97

pct.) af de CO2-udledninger, der er omfattet af CBAM-forordningen, kun stam-

mer fra 20 pct. af de virksomheder, der er omfattet af forordningen. Kommissi-

onen ventes derfor at fastsætte bagatelgrænsen sådan, at størstedelen af virk-

somheder, der i dag er omfattet, undtages fra forordningens krav, herunder krav

om at indberette mængden af de omfattede varegrupper, som importeres, pro-

duktets direkte CO2-forbrug under produktionen, samt det indirekte CO2-for-

brug indlejret i det elektricitetsforbrug, som har været nødvendigt for produk-

tionen. Forslaget forventes derudover at forenkle ansøgnings- og udstedelses-

processen for autoriseringen af europæiske importører af CBAM-omfattede va-

rer og ændre og lempe på rapporteringskravene til de omfattede virksomheder,

fx ved at introducere standardskemaer for CO2-udleding per produkt og en ud-

skydelse af fristen for rapporteringsforpligtelsen for virksomhederne.

Hertil ventes Kommissionen at prioritere, at mindre virksomheder i værdikæ-

den ikke bliver indirekte ramt af utilsigtede byrder. Endelig er det Kommissio-

nens bredere ambition i konkurrenceevnekompasset, at digitalisering skal gå

hånd i hånd med forenkling for at reducere rapporteringsbyrder, herunder gen-

nem brug af digitale formater med standardiserede data.

Varer med oprindelse i Norge, Schweiz, Liechtenstein og Island samt områderne Ceuta og Me-

lilla er dog ikke omfattet.

Side 5 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Samlet set skal det første omnibusforslag stille de europæiske virksomheder

bedre i den internationale konkurrence ved at reducere byrder og omkostninger

forbundet med bæredygtighedsrapportering.

Det er muligt, at det andet omnibusforslag vil blive offentliggjort inden rådsmø-

det og blive del af drøftelsen på ECOFN 11. marts 2025. Baseret på Kommissio-

nens meddelelse af 12. februar 2025 om implementering og simplificering i Eu-

ropa er formålet med forslaget at lette udmøntningen af en række af EU’s stra-

tegiske investeringsfonde, herunder

InvestEU

og Den Europæiske Fond for

Strategiske Investeringer (EFSI), og at reducere rapporteringsbyrden for disse

fonde. Formålet med InvestEU, EFSI og andre strategiske investeringsfonde er

at mobilisere investeringer, herunder særligt private investeringer, der kan

fremme strategisk vigtige områder for EU såsom EU’s konkurrenceevne samt

den grønne og digitale omstilling. Størstedelen af midlerne under de strategiske

investeringsfonde er konkurrenceudsat gennem ansøgninger om støtte til spe-

cifikke projekter. Fondene stiller i udbredt omfang finansielle garantier med of-

fentlige midler til rådighed for disse projekter. Garantiernes hensigt er at til-

skynde private investorer til at investere i projekter, som de på normale mar-

kedsvilkår ikke ville investere i.

Det er muligt, at det andet omnibusforslag primært vil handle om at øge EU’s

mulighed for at stille finansielle garantier til strategisk vigtige investeringer og

dermed øge det samlede investeringsniveau. Desuden ventes forslaget at lægge

op til forenklinger i rapporteringsforpligtelsen for brugere af disse fonde, her-

under særligt for SMV’er, således at administrative barrierer forbundet med

SMV’ernes brug af fondene mindskes, hvilket kan øge brugen af fondene.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

CSRD er først og fremmest implementeret i årsregnskabsloven, revisorloven og

lovgivning på det finansielle område. Loven, der implementerer CSRD i Dan-

mark, trådte i kraft 1. juni 2024. Rapporteringsforpligtelsen indfases for de om-

fattede virksomheder, så store børsnoterede virksomheder med over 500 an-

satte skal rapportere for regnskabsåret 2024, mens de øvrige (ca. 2.000) store

virksomheder skal rapportere fra regnskabsåret 2025. Børsnoterede SMV’er –

ca. 60 virksomheder – bliver omfattet fra regnskabsåret 2026 (men kan udsætte

deres rapportering til 2028). Standarder og indberetningstaksonomi for bære-

dygtighedsrapporteringen finder direkte anvendelse i Danmark og skal ikke im-

plementeres i dansk ret. Tilsvarende finder taksonomiforordningen og CBAM-

forordningen direkte anvendelse. En lov om supplerende bestemmelser til for-

ordning om indførelse af CBAM trådte i kraft 1. januar 2025.

Side 6 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Ændringer i direktiver vil kræve efterfølgende implementering i dansk ret. Det

drejer sig bl.a. om anvendelsesområde for reguleringen, ikrafttrædelse og virk-

ning, og de bæredygtighedsemner, som virksomhederne skal rapportere om.

Ændringer i rapporteringsstandarderne, taksonomiforordningen og CBAM-for-

ordningen kan foretages uden efterfølgende implementering i dansk ret.

CSDDD blev vedtaget i sommeren 2024 og trådte i kraft for medlemsstaterne

den 26. juli 2024. CSDDD stiller krav om, at medlemsstaterne skal have imple-

menteret direktivet i national ret senest den 26. juli 2026. Kravene indfases lø-

bende for de omfattede virksomheder i perioden 2027-2029. Danmark har ikke

implementeret CSDDD endnu.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forslag

til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive statsfinansielle

konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. Tiltag kan på den anden side

også have negative statsfinansielle konsekvenser, hvis fx fjernelse eller udvan-

ding af værnsregler medfører et mindreprovenu. En nærmere vurdering vil af-

hænge af det eller de konkrete forslag.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive erhvervs-

økonomiske konsekvenser, herunder ved at frigøre ressourcer. En nærmere vur-

dering vil afhænge af det eller de konkrete forslag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Forslag til at simplificere og forenkle EU-regler mv. kan have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, herunder ved at øge virksomhedernes produk-

tivitet. En nærmere vurdering vil afhænge af det eller de konkrete forslag.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at være positive over for det første omnibusforslag,

med henvisning til, at det kan reducere virksomhedernes administrative byrder

og styrke de europæiske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne. Der

kan være forskellige holdninger blandt EU-landene til, hvilke elementer i CSRD,

CSDDD og taksonomiforordningen, der bør ændres, herunder hvor mange virk-

somheder som bør være omfattet, omfanget af rapporteringen, og om kravene

til virksomhederne bør udskydes eller ej.

Side 7 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Det forventes, at flere EU-lande vil være positive ift. forenklingerne i CBAM-

forordningen. Den forventede ændring af grænsen fra 150 EUR til en tærskel-

værdi baseret CO2 ventes eksempelvist at blive taget positivt imod af størstede-

len af EU-landene pga. byrdelettelser for erhvervslivet og myndigheder. Der kan

samtidig være fokus på, om ændringen vil blive understøttet i de nationale og

EU-centraliserede toldovervågningssystemer. De forventede strømligninger har

været længe efterspurgt af EU-landenes myndigheder og store dele af indu-

strien. EU-lande med betydelig egenproduktion af CBAM-varer ventes omvendt

at være mere forbeholdne over for forenklingerne, da lempelser af rapporte-

ringskrav i visse tilfælde eventuel vil kunne have effekt på selvsamme produkti-

onssektorer i EU-landene.

Der er blandt EU-landene enighed om, at mobilisering af private investeringer

kan og bør spille en større rolle fremover mhp. at fremme EU’s konkurrence-

evne. En omnibuspakke med et formål om at lette udmøntningen og sikre bedre

anvendelse af EU’s strategiske investeringsfonde, herunder InvestEU, som kan

sikre mobilisering af flere private investeringer, forventes derfor at få en positiv

modtagelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at reducere virksomheder-

nes administrative byrder ved bl.a. at strømline og forenkle kravene om bære-

dygtighedsrapportering uden at gå på kompromis med reguleringens formål om

at fremme bæredygtig og ansvarlig virksomhedsadfærd og bidrage til den

grønne omstilling både i EU og globalt. Videre finder regeringen det også vigtigt,

at CBAM-forordningen ikke skaber unødige byrder for erhvervslivet samtidig

med, at forordningens bidrag til indfrielsen af EU’s klimamål, global klima-

handling og øvrige elementer i den grønne dagsorden ikke reduceres.

Det er vigtigt for regeringen at skabe en markant og reel byrdereduktion for de

omfattede virksomheder. Det er samtidig vigtigt at sikre sammenlignelighed og

gennemskuelighed i bæredygtighedsrapporteringen, så virksomhederne kun

skal levere de oplysninger, som markedet efterspørger ift. grøn finansiering.

Endelig er det vigtigt for regeringen med en ambitiøs fælles EU-indsats for stan-

dardisering, digitalisering og automatisering af virksomhedernes arbejde med

at indsamle, behandle og dele data om bæredygtighed.

Det er samtidigt vigtigt for regeringen at sikre bedre vilkår for mobilisering af

flere private investeringer i EU, og man ser i den sammenhæng positivt på for-

slag målrettet bedre anvendelse af EU’s strategiske fonde. Regeringen lægger

vægt på, at midlerne målrettes mod at skabe størst mulig merværdi.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Dagsordenspunkt 2: Forslag til ændring af direktiv nr.

2011/16/EU om administrativt

samarbejde på

beskatningsområdet (DAC9)

KOM(2024)497

1. Resume

ECOFIN vil muligvis 11. marts 2025 opnå enighed om forslag om ændring af

direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet

, også kaldet

DAC9. DAC9-forslaget blev fremsat af Kommissionen den 28. oktober 2024.

Kommissionens forslag indebærer, at der skal etableres en fælles ordning,

hvorefter EU-landenes nationale kompetente myndigheder (i Danmark Skat-

testyrelsen) indbyrdes vil skulle udveksle centralt indberettede oplysninger om

multinationale koncerner eller visse store nationale koncerner. De indberet-

tede oplysninger er nødvendige for myndighedernes vurdering af og kontrol

med, om der i deres respektive jurisdiktioner er grundlag for at opkræve eks-

traskat som følge af den nationale lovgivning om implementering af EU’s mi-

nimumsbeskatningsdirektiv

, som udmønter OECD-aftalen om international

beskatning

, konkret aftalens søjle 2 om minimumsbeskatning på 15 pct. af

større multinationale koncerner.

Minimumsbeskatningsdirektivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr.

1535 af 12. december 2023 om en ekstraskat for visse koncernenheder (mini-

mumsbeskatningsloven). I tillæg til OECD-aftalen er der vedtaget et standard-

skema for indberetning (GIR) og en modelaftale for en multilateral aftale om

automatisk udveksling af GIR-oplysninger mellem de kompetente myndighe-

der (GIR MCAA).

Kommissionens nye forslag understøtter koncernernes mulighed for at indbe-

rette centralt via moderselskabet eller anden udpeget enhed. Direktivforslaget

indfører samtidig OECD’s GloBE Information Return (GIR) som standard-

skema for indgivelse af oplysninger om ekstraskat i EU for multinationale

koncerner og visse store nationale koncerner. Bestemmelserne om det admini-

strative samarbejde i Kommissionens forslag lægger sig tæt op ad OECD’s GIR

MCAA.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 17. ja-

nuar 2025.

Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatnings-

området og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF.

Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskat-

tesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen.

Tax Challenges Arising from the Digitalisation of the Economy – Global Anti-Erosion Model

Rules (Pillar II).

Side 9 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Regeringen støtter, at det nye direktivforslag i videst muligt omfang afspejler

aftalerne i OECD for at sikre en ensartet og konsistent implementering i EU-

landene. Regeringen støtter således også Kommissionens forslag, der vil bi-

drage til at gøre anvendelsen og håndhævelsen af reglerne mere effektiv, sam-

tidig med at indberetningsbyrden for koncernenhederne holdes på det nødven-

dige minimum.

Regeringen støtter også direktivforslagets bemyndigelse af Kommissionen til

løbende at kunne opdatere standardskemaet ved delegerede retsakter, idet be-

myndigelsen er begrænset til ændringer, der følger af internationale aftaler

herom i regi af OECD.

Regeringen vil desuden arbejde for, at de valgte løsninger skal være effektive

og mindst muligt omkostningstunge og it-udviklingskrævende.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er Direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde

på beskatningsområdet (DAC), der har været et blandt flere initiativer, der

løbende har øget gennemsigtigheden på skatteområdet og styrket samarbejdet

mellem EU-landenes kompetente myndigheder (i Danmark Skattestyrelsen)

med henblik på at fremme en mere fair og effektiv beskatning i EU.

Direktivet er ændret og styrket flere gange – første gang den 9. december 2014

med DAC2, som ophæver bankhemmeligheden i EU, og senest den 17. oktober

2023 med DAC8, som forpligter udbydere af tjenesteydelser relateret til

kryptoaktiver og e-penge til at indberette oplysninger om deres kunders

transaktioner med henblik på, at oplysningerne efterfølgende udveksles mellem

EU-landenes kompetente myndigheder.

Direktivforslaget indebærer en udvidelse af det administrative samarbejde til

nu også at skulle omfatte udveksling af oplysninger om ekstraskat indberettet

centralt af multinationale og visse store nationale koncerner (koncerner med en

årlig omsætning på mindst 750 mio. euro, svarende til ca. 5,6 mia. kr.).

Direktivforslaget skal derfor også ses i sammenhæng med den politiske aftale

om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i

OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting. Denne

aftales spor 2, Global Anti-Base Erosion Rules (GloBE-modelreglerne), blev im-

plementeret i EU-regi med vedtagelsen af Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af

15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinatio-

nale koncerner og store nationale koncerner i EU (minimumsbeskatningsdirek-

tivet), mens direktivet blev implementeret i dansk ret ved lov nr. 1535 af 12. de-

cember 2023 om en ekstraskat for visse koncernenheder (minimumsbeskat-

ningsloven). Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven følger GloBE-model-

reglerne, dog således at store nationale koncerner også omfattes grundet hen-

synet til EU-Traktatens regler om fri etableringsret.

Side 10 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven blev der indført regler om be-

regning og opkrævning af ekstraskat hos koncerner, som i nogle af de jurisdik-

tioner, hvor koncernen har sine enheder, effektivt beskattes med en skattesats

på under 15 pct. Hvis fx et datterselskab betaler en effektiv skat under 15 pct.,

vil moderselskabet blive pålagt en ekstraskat, så den effektive skat for dattersel-

skabet bringes op til 15 pct. Således vil den globale effektive minimumsbeskat-

ning bidrage til at mindske den skadelige skattekonkurrence mellem landene,

til at begrænse udflytning af indkomst til beskatning i lavskattelande og til at

hæmme tilskyndelsen til at indføre eller opretholde særlige ordninger med for-

højede skattemæssige fradrag mv.

Minimumsbeskatningsloven indførte en regel om indkomstmedregning (IIR –

Income Inclusion Rule) og en regel om underbeskattet overskud (UTPR – Un-

dertaxed Profit Rule). Reglen om UTPR anvendes i tilfælde, hvor det ultimative

moderselskab i koncernen er beliggende i et land, der ikke har indført regler

svarende til OECD-aftalen. Dernæst indførte loven en regel om indenlandsk

ekstraskat (QDTT – Qualified Domestic Top-up Tax), der for danske koncer-

nenheder i multinationale koncerner betyder, at den ekstraskat, som disse kon-

cernenheder måtte blive pålagt, tilfalder Danmark og ikke udlandet.

Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven fastsætter, at der årligt i et standard-

skema skal indgives oplysninger om ekstraskat til de kompetente myndigheder.

Ud over oplysninger til beregning af den effektive skattesats, ekstraskat og allo-

kering af ekstraskatten, skal skemaet indeholde oplysninger om koncernenhe-

dernes identitet (herunder skatteregistreringsnummer), selskabsstruktur, samt

de beslutninger, der er truffet i henhold til minimumsbeskatningsdirektivet og

-loven.

Standardskemaet med oplysninger om ekstraskat er både et risikovurderings-

værktøj og et grundlag for Skatteforvaltningen til at kunne vurdere og kontrol-

lere, om der er grundlag for at opkræve ekstraskat. I bemærkningerne til lov-

forslaget om minimumsbeskatning blev det i overensstemmelse med GloBE-

modelreglerne og minimumsbeskatningsdirektivet forudsat, at henvisningen til

”standardskemaet”, skulle forstås som en henvisning til det standardskema, der

er vedtaget i regi af OECD - ”GloBE Information Return (GIR)”.

I udgangspunktet påhviler pligten til at indgive standardskemaet med oplysnin-

ger om ekstraskat den enkelte koncernenhed (lokal indberetning). Det indebæ-

rer, at alle koncernenheder skal indgive oplysninger om ekstraskat til de kom-

petente myndigheder i den jurisdiktion, hvor de er hjemmehørende. Da stan-

dardskemaet indeholder oplysninger, som efter omstændighederne vil være

identiske for koncernenheder inden for samme koncern, er der mulighed for, at

koncernens moderselskab eller en anden udpeget indberettende enhed kan ind-

give standardskemaet for og på vegne af hele koncernen (central indberetning).

Det er en forudsætning for at kunne benytte central indberetning, at der er ind-

gået en betinget samarbejdsaftale mellem de kompetente myndigheder i de af

Side 11 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

koncernen berørte jurisdiktioner, og at indberetningen af standardskemaet fak-

tisk foretages. Det er forventningen, at de fleste koncerner vil benytte sig af

denne administrativt enklere mulighed for central indberetning.

I tillæg til OECD-aftalen er der ud over standardskemaet for indberetningen

(GIR) også vedtaget en modelaftale for multilaterale aftaler om automatisk ud-

veksling af GIR-oplysninger mellem de kompetente myndigheder (GIR MCAA).

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og 115 og skal behandles

efter den særlige lovgivningsprocedure, som kræver enstemmighed i Rådet og

høring af Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at understøtte de multinationale koncerner og visse

store nationale koncerners mulighed for at foretage den administrativt lettere

centrale indberetning af oplysninger om ekstraskat i EU. Samtidig skal forslaget

sikre, at de kompetente myndigheder i EU-landene får de nødvendige oplysnin-

ger for at kunne vurdere og kontrollere, om der er grundlag for at opkræve eks-

traskat.

Med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven blev det fastlagt, hvilke oplys-

ninger der skal indgå i beregningsgrundlaget. Dertil er alle omfattede koncer-

nenheder forpligtet til at indgive oplysningerne, herunder ved brug af et stan-

dardskema.

Med Kommissionens forslag etableres en ordning, hvorefter EU-landenes kom-

petente myndigheder indbyrdes nu også skal udveksle sådanne centralt indbe-

rettede oplysninger. Oplysningerne er nødvendige for deres vurdering og kon-

trol af, om der i deres respektive jurisdiktioner er grundlag for at opkræve eks-

traskat hos de af direktivet omfattede koncerner. Forslagets bestemmelser om

det administrative samarbejde lægger sig tæt op ad OECD’s GIR MCAA, hvilket

vil sikre, at udvekslingen holder sig inden for rammerne af det i OECD-regi af-

talte og således også svarer til det, der vil være gældende i forhold til udvekslin-

gen med tredjelande.

Når direktivforslaget er implementeret i EU-landene, vil der mellem disse være

indgået en gældende betinget aftale mellem myndigheder.

Med hensyn til udveksling af oplysninger om ekstraskat med de kompetente

myndigheder i tredjelande, vil der skulle indgås betingede aftaler mellem EU-

landene og sådanne jurisdiktioner. Det forventes at ske i form af den i OECD-

regi vedtagne modelaftale for multilaterale aftaler om automatisk udveksling af

oplysninger. Med modelaftalen udveksles oplysninger i GIR-standardskemaet

mellem de berørte kompetente myndigheder (”Multilateral Competent Autho-

rity Agreement on the exchange of GloBE-information” (GIR MCAA)).

Forslaget indfører samtidig OECD’s GIR som standardskema for multinationale

og visse store nationale koncerners indgivelse af oplysninger om ekstraskat og

Side 12 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

giver Kommissionen bemyndigelse til ved delegeret retsakt at opdatere stan-

dardskemaet for at bringe det i overensstemmelse med ajourføringer aftalt i

OECD. Bemyndigelsen er i forbindelse med forhandlingerne blevet tidsmæssigt

afgrænset til 4 år for at imødekomme de EU-lande, der har fremsat ønske om,

at opdateringerne i stedet skulle ske ved gennemførelsesretsakter vedtaget af

Rådet.

Det foreslås, at direktivforslaget skal være gennemført i EU-landene senest den

31. december 2025.

For en mere detaljeret gennemgang henvises til Skatteministeriets grund- og

nærhedsnotat, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. januar

2025.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF ar-

tikel 113 og 115. Europa-Parlamentet har den 12. februar 2025 godkendt Kom-

missionens forslag uden ændringer.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i fuld overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Kommissionens forslag har til formål dels at operationalisere artikel 44 i Rådets

direktiv (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 ved at fastsætte ensartede ind-

beretningskrav for koncerner inden for direktivets anvendelsesområde samt

dels at udvide anvendelsesområdet for automatisk udveksling af oplysninger

mellem skattemyndighederne om ekstraskat indgivet af multinationale og store

nationale koncerner.

Det er Kommissionens opfattelse, at retssikkerhed og klarhed for multinatio-

nale virksomheder og kompetente myndigheder kun kan sikres ved at etablere

et fælles regelsæt, som gælder for alle EU-lande. Det er Kommissionens opfat-

telse, at dette kun kan opnås, hvis indberetningsforpligtelserne vedtages cen-

tralt og gennemføres på ensartet vis.

Det er Kommissionens vurdering, at et EU-initiativ tilfører merværdi i forhold

til, hvad en lang række nationale gennemførelsesmetoder baseret på retligt ik-

kebindende GloBE-modelregler vil kunne opnå. Der henvises til: 1) at indførel-

sen af en af EU-landene fuldt ud afstemt fælles retlig ramme for indberetning

og udveksling vil gøre det lettere for multinationale virksomheder at opfylde

indberetningskravene; 2) at udvekslingen af oplysningerne vil blive understøt-

tet af en fælles it-infrastruktur; og 3) at en ensartet implementering på EU-plan

vil give skatteyderne retssikkerhed med hensyn til deres indberetningsforplig-

telser og reglerne om udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndig-

heder.

Det er regeringens opfattelse, at fælles EU-implementering af OECD’s GIR og

GIR MCAA er en nødvendig og hensigtsmæssig fortsættelse af de tilpasninger

Side 13 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

til EU’s indre marked og den ensartede gennemførelse af reglerne i EU, der blev

gennemført med minimumsbeskatningsdirektivet og -loven. Det er således også

regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Samarbejde med udenlandske kompetente myndigheder, herunder udveksling

af oplysninger mellem EU-landenes kompetente myndigheder, sker med hjem-

mel i § 66 i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024.

Opgørelsen af skattegrundlaget og de skatter, der må indgå i beregningen af den

effektive skattesats, samt indberetningsforpligtelsen for sådanne oplysninger

for koncernenheder, det ultimative moderselskab i en koncern eller den udpe-

gede indberettende enhed i multinationale eller store nationale koncerner, føl-

ger af minimumsbeskatningsloven, jf. lov nr. 1535 af 12. december 2023, der

implementerer Rådets direktiv (EU) 2022/2523.

For en nærmere gennemgang af gældende dansk ret og lovgivningsændringer

som følge af ændringsdirektivet henvises til Skatteministeriets grund- og nær-

hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. januar 2025.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Ved implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet blev det forudsat, at

OECD’s GIR skulle anvendes som standardskema for indgivelse af oplysninger

om ekstraskat, og at central indberetning ville være den foretrukne indberet-

ningsmetode for de fleste af de omfattede koncerner.

It-løsningen til minimumsbeskatningsdirektivet og -loven vurderes derfor alle-

rede at understøtte direktivforslagets krav til rapportering og informationsud-

veksling, herunder udvekslingsmetode. Der forventes således ikke yderligere

udgifter forbundet med it-funktionalitet i forhold til DAC9, ud over det der al-

lerede forventes med implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet og

-loven.

I relation til ovenstående vurdering er det forudsat, at der indkøbes en eksternt

udviklet it-løsning. Hvis Skatteforvaltningen skal egenudvikle it-understøttel-

sen, vil der skulle foretages en ny konsekvensvurdering. Derudover tages der

forbehold for de konsekvenser, der måtte følge af de tekniske specifikationer,

som først vil blive fastsat i gennemførelsesretsakter efter direktivforslagets ved-

tagelse.

For en nærmere gennemgang af de statsfinansielle konsekvenser henvises til

Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 8. januar 2025.

Side 14 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget understøtter implementeringen af minimumsbeskatningsdirektivet,

da reglerne medvirker til at mindske grænseoverskridende skatteundgåelse og

aggressiv skatteplanlægning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Direktivforslaget vurderes ikke at have negative erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Direktivforslaget omhandler alene udveksling mellem EU-landenes

kompetente myndigheder af oplysninger, der allerede er indberetningspligtige

efter anden lovgivning. Dertil kommer, at indberetningen i OECD’s GIR stan-

dardskema allerede var forudsat ved implementeringen af minimumsbeskat-

ningsdirektivet.

Direktivforslaget vurderes at have den positive konsekvens, at indberetnings-

byrden reduceres for de enkelte koncernenheder derved, at udvekslingen mel-

lem EU-landenes kompetente myndigheder understøtter den centrale indberet-

ningsmulighed. Beslutter en multinational koncern således, at oplysningerne

om ekstraskat for og på vegne af hele koncernen skal indgives af eksempelvis

koncernens ultimative moderselskab til den kompetente myndighed i det land,

som dette selskab er hjemmehørende i, er koncernenhederne i Danmark heref-

ter alene forpligtede til at meddele Skatteforvaltningen identiteten på den en-

hed, der indgiver oplysningerne om ekstraskat for koncernen og den jurisdik-

tion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har ved høringssvar af

13. november 2024 meddelt, at direktivforslaget ikke vurderes at have admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Grundet den nære sammenhæng med minimumsbeskatningsdirektivet/mini-

mumsbeskatningsloven er det vurderingen, at direktivforslaget ikke i sig selv

har administrative konsekvenser ud over dem, der allerede er estimeret i for-

bindelse med implementeringen af nævnte direktiv/lov.

De administrative konsekvenser afledt af minimumsbeskatningsdirektivet/mi-

nimumsbeskatningsloven blev vurderet til at medføre administrative konse-

kvenser i Skattestyrelsen svarende til 0,8 mio. kr. i 2024, 21,1 mio. kr. i 2025,

og 20,7 mio. kr. i 2026, 11,9 mio. kr. i 2027-2028 og 7,5 mio. kr. varigt fra 2029.

For en nærmere gennemgang af andre konsekvenser og beskyttelsesniveau hen-

vises til Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 8. januar 2025.

8. Høring

Direktivforslaget blev den 30. oktober 2024 sendt i høring hos:

Side 15 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Bilfærgernes Re-

deriforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæg-

lerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Aktionærforening,

Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Havne,

Danske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitali-

seringsstyrelsen, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen – Område for

Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer,

Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteret-

ten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenha-

gen A/S, Nationalbanken, Nordsøfonden, Olie Gas Danmark (ODM), Oxfam

IBIS, SEGES, Skatteankeforvaltningen, SRF Skattefaglig Forening og Vindmøl-

leindustrien.

FSR finder det positivt, at EU vil ensarte standardskemaet for rapportering un-

der spor 2, at EU vælger at benytte GIR som standardskema, samt at EU vil

sikre, at betingelserne i minimumsbeskatningsdirektivets art. 44 om informati-

onsudveksling er opfyldt inden for EU, og at der er en klar procedure for, hvor-

ledes landene skal dele informationerne, samt hvilke informationer, der skal de-

les med hvilke lande.

Vedrørende den digitaliserede standardformularer ønsker FSR bekræftet, at fejl

og forsinkelser, der kan tilskrives fejl og forsinkelser i EU-landenes IT-systemer,

herunder i den standard digitaliserede formular, som Kommissionen vil imple-

mentere, ikke kan forårsage en anden eller ringere retsstilling for koncernenhe-

derne, end den, som følger af minimumsbeskatningsdirektivet, og at mini-

mumsbeskatningsdirektivet dermed har forrang frem for direktivet om admini-

strativt samarbejde på beskatningsområdet.

Vedrørende den nye artikel 8ae ønsker FSR bekræftet, at forsinkelser i relation

til de kompetente myndigheders modtagelse af GIR, der kan tilskrives fejl eller

forsinkelser i EU-landenes IT-systemer mv., eller med andre ord forsinkelser

som ikke kan tilskrives forsinkelser mv. hos koncernenhederne, udskyder fri-

sten for udveksling af GIR til tre måneder efter det tidspunkt, hvor det ultima-

tive moderselskab mv. med rimelighed kunne forventes at have mulighed for at

rapportere GIR’en. Hvis dette ikke kan bekræftes, foreslår FSR det tilføjet.

Vedrørende den nye artikel 9a ønsker FSR bekræftet, at bestemmelsen har til

formål at sikre, at hvis der er foretaget en central indberetning, så foretages der

også kun skatterevisioner mv. i relation til GIR’en og minimumsbeskatningslo-

ven i den jurisdiktion, hvor den centrale rapportering er foretaget. Derudover

ønsker FSR bekræftet, at de generelle skatteprocessuelle regler i det land, der

har modtaget den centrale rapportering og dermed foretager skatterevisio-

nerne, fuldt ud finder anvendelse i relation til skatterevisioner vedrørende mi-

nimumsbeskatningsdirektivet med de ændringer, der måtte følge af minimums-

beskatningsdirektivet og den lokale implementering heraf. Såfremt dette ikke

kan bekræftes, ønsker FSR, at et nyt stk. 3 tilføjes, hvori det præciseres, at det

Side 16 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

relevante medlemslands skatteprocessuelle regler finder anvendelse i relation

til stk. 1 og 2.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er generelt blevet positivt modtaget, og det anses for muligt, at der

kan opnås enighed om forslaget på ECOFIN 11. marts 2025. Det kan dog ikke

udelukkes, at enkelte, mindre lande her vil presse på for, at standardskemaet

introduceres og opdateres gennem gennemførelsesretsakter vedtaget af Rådet

i stedet for delegerede retsakter vedtaget af Kommissionen.

I relation til tidsplanen har en række lande peget på behovet for at sikre fornø-

den tid til den tekniske implementering, således at indgivelse af standardske-

maet (GIR) vil kunne finde sted som forudsat i minimumsbeskatningsdirektivet

(senest den 30. juni 2026). Omvendt har enkelte lande udtrykt bekymring for

samspillet mellem tidsplanen og nationale parlamentariske processer.

Flere lande har understreget nødvendigheden af, at reglerne på samme måde

som minimumsbeskatningsdirektivet i videst muligt omfang afspejler OECD’s

regler på området, dvs. GIR og GIR MCAA’en.

Derfor er der også bred støtte til introduktionen af GIR som standardskema for

indgivelse af oplysninger om ekstraskat. Til gengæld har der været forskellige

opfattelser af, om forpligtelsen til at anvende GIR skulle pålægges både multi-

nationale og alle store nationale koncerner. Til støtte for kun at forpligte multi-

nationale koncerner og visse store nationale koncerner har enkelte lande frem-

ført, at DAC9 handler om indgivelse af oplysninger med henblik på udveksling,

hvorfor kun multinationale koncerner og visse store nationale koncerner er di-

rekte berørte. Andre lande har blot ønsket at forbeholde sig retten til at be-

stemme andet for store nationale koncerner. En række andre lande har mod

disse synspunkter fremført, at de forpligtede bør være alle koncerner omfattet

af minimumsbeskatningsdirektivet primært af hensyn til simplificering og klar-

hed. Det seneste kompromisforslag forpligter kun multinationale koncerner og

visse store nationale koncerner, hvilket ikke ventes at udgøre et stridspunkt i

forhandlingerne, idet de enkelte EU-lande i forbindelse med implementeringen

vil kunne vælge at forpligte alle store nationale koncerner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale ar-

bejde mod brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhand-

lingerne.

OECD-aftalens spor 2 med dets formål om at lægge en effektiv global bund un-

der selskabsskatten, ved at omfatte alle større multinationale koncerner med

aktivitet i bare ét af de lande, der implementerer aftalen, af minimumsbeskat-

ningen på 15 pct., var et afgørende skridt.

Side 17 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Den efterfølgende vedtagelse af minimumsbeskatningsdirektivet sikrede en ju-

ridisk bindende, konsistent og ensartet EU-implementering af OECD-model-

reglerne, hvorved der blev taget et afgørende skridt i kampen for at bekæmpe

skatteundgåelse og for at stoppe skadelig skattekonkurrence i EU.

Direktivforslaget understøtter minimumsbeskatningsdirektivet, idet det via

muligheden for at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder

faciliterer koncernernes mulighed for at foretage central indberetning af oplys-

ninger om ekstraskat. Samtidig sikres en ensartet indgivelse af oplysninger om

ekstraskat i EU.

Regeringen støtter OECD-aftalen, og at direktivforslaget i videst muligt omfang

afspejler aftalerne i OECD for at sikre en ensartet og konsistent EU- og dansk

implementering heraf. Regeringen er derfor positiv over for direktivforslaget,

der vurderes at ville bidrage til at gøre anvendelsen og håndhævelsen af reglerne

mere effektiv, samtidig med at indberetningsbyrden for koncernenhederne hol-

des på det nødvendige minimum.

Regeringen støtter også direktivforslagets bemyndigelse af Kommissionen til

ved delegeret retsakt at opdatere standardskemaet. Dette skyldes navnlig, at der

er behov for, at EU-lovgivningen hurtigt kan tilpasses udviklingen i OECD, og

at bemyndigelsen udtrykkeligt er begrænset til ændringer, der følger af interna-

tionale aftaler herom i regi af OECD. Regeringen vil dog også i et eventuelt kom-

promis kunne støtte, at standardskemaet indføres og opdateres ved gennemfø-

relsesretsakt vedtaget af Rådet.

Regeringen støtter desuden det polske formandskabs ambition om hurtig ved-

tagelse af forslaget. Herved sikres det, at indgivelsen og udvekslingen af stan-

dardskemaet (GIR) er understøttet fra det tidspunkt, hvor de første indgivelser

skal finde sted.

Regeringen lægger også vægt på, at implementeringen af direktivforslaget

umiddelbart ikke forventes at indebære udgifter til it-implementering ud over

dem, der følger af minimumsbeskatningsloven. Regeringen vil fortsat arbejde

for, at valgte løsninger skal være effektive og mindst muligt omkostningstunge

og it-udviklingskrævende.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. januar 2025 til forhand-

lingsoplæg. Grund- og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 8. januar 2025.

Side 18 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om en

skatteforenklingsdagsorden, som

understøtter EU’s konkurrenceevne

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om forenkling af EU’s skattereg-

ler, som understøtter EU’s konkurrenceevne.

Rådskonklusionerne skal rammesætte det videre arbejde med skatteforenk-

lingsdagsordenen. Konklusionerne fremhæver de opnåede gevinster ved den

gældende lovgivning, men åbner også for, at eksisterende lovgivning kan for-

enkles.

Konkret foreslås det med rådskonklusionerne, at der først foretages en evalu-

ering af direktivet om administrativt samarbejde (DAC) og skatteundgåelses-

direktivet (ATAD). Derefter kan der foretages en evaluering af andre skattedi-

rektiver samt en komparativ analyse i forhold til den bredere EU-skattelov-

givning og det indre markeds funktion. Det understreges, at man i arbejdet

med at reducere kompleksitet i skattelovgivningen skal bevare de milepæle,

som EU har opnået i forhold til at bekæmpe skattesvindel, skatteunddragelse

og skatteundgåelse.

Med rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til at udbygge sine konse-

kvensvurderinger af fremtidige direktivforslag på skatteområdet. Endvidere

opfordres Kommissionen til at fremlægge en indledende rapport om mulighe-

derne for at forenkle EU’s skatteregler inden udgangen af tredje kvartal af

2025.

Rådet opfordrer kommende formandskaber til at behandle forenklingsdags-

ordenen fast på møderne for højniveaugruppen for skattespørgsmål, og at in-

kludere punktet i ECOFIN-halvårsrapporterne om skattespørgsmål til Det Eu-

ropæiske Råd (DER). Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusionerne, der sætter en god retning

for det videre arbejde med forsimplingsdagsordenen. Regeringen støtter ar-

bejdet med at forenkle skattelovgivning til gavn for danske og europæiske

virksomheder. Regeringen finder det centralt, at værnsregler, der er vedtaget

for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og sikre fair beskatning, ikke

svækkes.

2. Baggrund

EU’s konkurrenceevne er et centralt tema på den europæiske dagsorden. I sine

politiske retningslinjer af 18. juli 2024 for den nye Kommission fremhævede

kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, EU’s konkurrenceevne som en

hovedprioritet for Kommissionens arbejde i de kommende år.

Side 19 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

Som opfølgning herpå fremlagde Kommissionen 29. januar 2025 sit såkaldte

Konkurrenceevnekompas; en meddelelse, der udpeger de overordnede priorite-

rer for arbejdet med at styrke EU’s konkurrenceevne på baggrund af bl.a.

Draghi-rapporten.

Fsva. skatteområdet fremhæves det i Konkurrenceevnekompasset, at:

en del vigtige håndtag til at øge konkurrenceevnen ligger i vid udstræk-

ning i hænderne på regeringerne i de enkelte EU-lande, herunder på

skatteområdet. En del af den overordnede strategi vil være at koordinere

nationale reformer og investeringer på EU-niveau.

Kommissionen vil arbejde for at fjerne skattemæssige barrierer for

grænseoverskridende investeringer.

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om en skatteforenklingsdagsor-

den, som understøtter EU’s konkurrenceevne.

Det polske formandskab har forenklingsdagsordenen som en central tværgå-

ende prioritet, herunder på skatteområdet, hvor spørgsmålet drøftes på alle mø-

der i højniveaugruppen for skattespørgsmål i første halvår af 2025.

Det er ambitionen, at man med forenklingsarbejdet på skatteområdet kan finde

rum til at reducere byrder for virksomheder, uden at de værnsregler, der har til

formål at bekæmpe skattesvindel, skatteundgåelse og skatteunddragelse, ud-

vandes.

3. Formål og indhold

Rådskonklusionerne har til formål at sætte en retning for arbejdet med forenk-

ling af skattelovgivningen mhp. at understøtte konkurrenceevnen i EU. Det se-

neste udkast er gengivet nedenfor.



Rådskonklusionerne betoner vigtigheden af at øge EU’s konkurrence-

evne ved at reducere administrative byrder og ved at øge retssikkerhe-

den for at fremme vækst og innovation.

Rådskonklusionerne byder Draghi-rapporten og Budapest-erklæringen

velkommen.

Det understreges, at det indre marked er essentielt for EU’s konkurren-

ceevne, og at det bør undersøges, hvordan EU’s skattelovgivning kan for-

bedres mhp. at sikre et effektivt og attraktivt marked samt fortsat vækst.

Rådet noterer sig Kommissionens arbejdsprogram for 2025, og i særde-

leshed evalueringerne af direktivet om administrativt samarbejde (DAC)

og direktivet om skatteundgåelse på selskabsområdet (ATAD).

Rådet genkalder sig, at man i de seneste år har opnået store fremskridt

på skatteområdet, der bl.a. har skabt væsentlige værktøjer for informa-

tionsudveksling, sikret EU-landenes skattegrundlag og skabt mere ens-

artede vilkår for virksomhederne.

Rådet anerkender, at den eksisterende lovgivning overordnet set opfyl-

der sit formål, men at der er potentiale for at reducere overlappende eller

Side 20 af 22



SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget



uforholdsmæssige administrative byrder for virksomheder og skattefor-

valtninger.

Rådet understreger, at forenklingstiltag skal opretholde de opnåede

fremskridt i kampen mod skatteundgåelse og skatteunddragelse.

Rådet understreger, at den eksisterende lovgivning bør evalueres mhp.

at nedbringe administrative byrder for både virksomheder og forvaltnin-

ger. Det foreslås konkret, at evalueringen skal koncentreres om fire ho-

vedpunkter:

1. Byrder forbundet med rapportering for forvaltninger og skatteydere

skal nedbringes.

2. Overlappende og forældet lovgivning skal fjernes.

3. Skattelovgivningen skal være mere overskuelig.

4. Anvendelsen af skattelovgivningen skal strømlines.

Rådet noterer sig, at reduktionen af indberetningspligt for at reducere

administrative byrder skal eliminere overflødige forpligtelser og undgå

uforholdsmæssige implementeringsomkostninger. Forenkling af EU’s

skatteregler skal øge retssikkerheden for både skattemyndigheder og

virksomheder.

Rådet betoner, at forenklingsdagsordenen ikke skal forstås som en gen-

åbning eller undtagelse til de gældende principper, kompetencer og nor-

mer i den eksisterende skattelovgivning.

Rådet opfordrer Kommissionen til at tænke forenkling ind i al fremtidig

skattelovgivning. I forlængelse deraf opfordres Kommissionen til at for-

bedre konsekvensvurderingerne af de enkelte forslag, også ift. at kunne

sandsynliggøre at de økonomiske gevinster ved fremtidige forslag er

større end omkostningerne ved at overholde dem. Kommissionen opfor-

dres til at inddrage EU-landene ved udviklingen af nye forslag.

Rådet fremhæver, at en gennemgang af skattelovgivningen kræver en

grundig plan og en klar afgrænsning af analysen. Evalueringen af direk-

tivet om administrativt samarbejde (DAC) og direktivet om skatteund-

gåelse på selskabsområdet (ATAD) er et godt sted at starte. Gennemgan-

gen kan efterfølgende dække al EU-skattelovgivning.

Rådet opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-landene om at

udvikle retningslinjer, der sikrer, at EU-skattelovgivning implementeres

og fortolkes ens i alle EU-lande.

Rådet inviterer Kommissionen til at fremlægge en operationel hand-

lingsplan for arbejdet med forenklingsdagsordenen. Endvidere inviteres

Kommissionen til at fremlægge en foreløbig rapport inden udgangen af

tredje kvartal af 2025 for EU-landene og andre relevante interessenter.

Endeligt opfordrer Rådet de kommende formandskaber til at have ”for-

enkling” som et tilbagevendende dagsordenspunkt for møderne i højni-

veaugruppen for skattespørgsmål og at inkludere punktet i ECOFIN’s

halvårsrapporter om skattespørgsmål til DER med angivelse af, hvilke

konkrete tiltag, der drøftes.

Side 21 af 22

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Samlenotater for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. marts 2025 som er relevante for udvalget

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, erhvervsøkonomiske eller

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generelt bred opbakning blandt EU-landene til at vedtage rådskon-

klusionerne. Der ventes enighed om, at rådskonklusionerne lægger en god

ramme for det videre arbejde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusionerne.

Regeringen støtter arbejdet med at forenkle skattelovgivning til gavn for danske

og europæiske virksomheder. Regeringen finder det centralt, at værnsregler, der

er vedtaget for at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og sikre fair beskat-

ning, ikke svækkes.

Regeringen ser positivt på, at der sættes en retning for arbejdet med forenk-

lingsdagsordenen. Endvidere ser regeringen positivt på, at forenklingsdagsor-

denen kan medføre, at Kommissionen foretager grundigere konsekvensvurde-

ringer af forslagene på skatteområdet, og at EU-landene inddrages tættere i ud-

arbejdelsen af nye forslag. Regeringen finder det også positivt, hvis der i fælles-

skab udvikles juridiske vejledninger til forståelse af den eksisterende EU-skat-

telovgivning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 22 af 22