SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 124 om det maksimale provenu, som statskassen kan få fra højere indkomstskat pålagt gruppen af topskatteydere mv.

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 142
Offentligt

7. februar 2025

J.nr. 2025 - 850

Til Folketinget

–

Finansudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 124 af 20. januar 2025 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Ole Birk Olsen (LA).

Rasmus Stoklund

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 124 om det maksimale provenu, som statskassen kan få fra højere indkomstskat pålagt gruppen af topskatteydere mv.

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse det maksimale provenu, som statskassen kan få fra højere ind-

komstskat pålagt gruppen af topskatteydere, før yderligere forhøjelse af beskatningspro-

centen udløser et lavere provenu?

Svar

Det er forudsat, at der spørges til, hvor meget skattesatsen for gruppen af topskatteydere

hypotetisk kan forhøjes, før en yderligere forhøjelse af skattesatsen ikke vil medføre øge-

de indtægter for staten. Det vil være tilfældet i det punkt, hvor det merprovenu, der

kommer af en

yderligere

forhøjelse af skattesatsen (opgjort efter automatisk tilbageløb)

netop modsvares af den

yderligere

negative dynamiske provenuvirkning af et reduceret

arbejdsudbud.

Der tages udgangspunkt i de skatteregler, der vil gælde efter fuld indfasning af

Aftale om

reform af personskat

(december 2023), herunder omlægningen af den nuværende topskat til

en ny mellemskat, en ny topskat og en ny top-topskat. Den ny mellemskat har samme

indkomstgrundlag og -grænse som den nuværende topskat. Satserne for den nye mellem-

skat og den nye topskat udgør begge 7,5 pct., mens top-topskattesatsen udgør 5 pct.

Med udgangspunkt i den nye mellemskat og de økonomiske ministeriers regneprincipper

på personbeskatningsområdet skønnes det, at ved en relativt lille forhøjelse af mellem-

skattesatsen vil ca. 43 pct. af det umiddelbare merprovenu (efter automatisk tilbageløb)

blive modgået af et mindreprovenu som følge af lavere arbejdsudbud. De 43 pct. beteg-

nes

selvfinansieringsgraden

og er et udtryk for, i hvor høj grad en skattestigning (eller skatte-

nedsættelse) ”finansierer” sig selv via afledt adfærd.

Ved yderligere forhøjelser af mellemskattesatsen vil effekten på arbejdsudbuddet stige,

hvorved mindreprovenuet som følge af lavere arbejdsudbud relativt set vil være større set

i forhold til den umiddelbare virkning på provenuet. Dvs. at selvfinansieringsgraden vil

stige ved større forhøjelser af mellemskattesatsen. I det punkt, hvor det yderligere negati-

ve bidrag fra arbejdsudbudsvirkningen netop modsvarer den yderligere positive provenu-

virkning fra satsforhøjelsen, vil provenuet fra mellemskatten være det højest mulige

–

selvfinansieringsgraden ved en yderligere forøgelse af mellemskattesatsen fra dette punkt

vil være 100 pct.

Det bemærkes, at de økonomiske ministeriers regneprincipper er bedst egnet til at skønne

over marginale ændringer af den eksisterende personskattelovgivning, men ikke meget

store ændringer af personbeskatningen, som der spørges til i dette spørgsmål.

Udover den skønnede virkning på arbejdsudbuddet kan der være en række andre afledte

adfærdsvirkninger, som aktuelt ikke medregnes i den økonomiske konsekvensvurdering,

men som må forventes at kunne betyde mere ved meget store skatteforhøjelser. Det dre-

jer sig bl.a. om migration, hovedaktionærers indkomsttransformation og skatteunddragel-

se. Virkningerne heraf kan potentielt være betydelige og vil indebære, at det højest mulige

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 142: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 124 om det maksimale provenu, som statskassen kan få fra højere indkomstskat pålagt gruppen af topskatteydere mv.

provenu fra mellemskatten findes ved en mindre satsforhøjelse end det, som beregnings-

teknisk skønnes i svaret.

Hvis der tages udgangspunkt i de adfærdsforudsætninger, som anvendes i ministeriernes

regnemodeller på personskatteområdet, vil en mellemskattesats på 32 pct. maksimere

provenuet fra mellemskatten. En mellemskattesats på 32 pct. medfører en marginalskat

på lige godt 70 pct. for mellemskatteydere, som ikke betaler topskat eller top-topskat. I

den hypotetiske beregning er forudsat uændrede skattesatser for topskatten og top-

topskatten således, at den nuværende progression i skattesystemet er bevaret.

Provenuet fra mellemskatten skønnes beregningsteknisk i det hypotetiske tilfælde at kun-

ne øges med knap 11 mia. kr. efter adfærd og tilbageløb. Arbejdsudbuddet skønnes redu-

ceret svarende til godt 33.000 fuldtidspersoner.

Provenuet fra den nye topskat skønnes med samme beregningstekniske metode at kunne

øges med ca. 7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, hvis topskattesatsen hypotetisk forhø-

jes til godt 30 pct. og marginalskatten dermed udgør ca. 77 pct. for gruppen, der betaler

topskat (men ikke top-topskat).

Det større maksimale skatteprovenu fra mellemskatten end fra topskatten skyldes hoved-

sageligt, at der i udgangspunktet er ca. dobbelt så mange, der betaler mellemskat, i forhold

til det antal, der både betaler topskat og mellemskat. Derved er skattebasen i udgangs-

punktet større ved justeringer af mellemskattesatsen end ved justeringer af topskattesat-

sen.

Side 3 af 3