SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven og skattekontrolloven (Tilpasning til administrative retningslinjer vedrørende minimumsbeskatningsreglerne, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, transfer pricing dokumentation, international sambeskatning og oplysnings-pligt m.v.)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 133
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 133

Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2024-4606

Forslag

til

Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ligningsloven, sel-

skabsskatteloven, skatteforvaltningsloven og skattekontrolloven

(Tilpasning til administrative retningslinjer vedrørende minimumsbeskat-

ningsreglerne, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og ju-

stering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, transfer

pricing dokumentation, international sambeskatning og oplysningspligt

m.v.)

§1

I minimumsbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 12. december 2023, som æn-

dret ved § 1 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 4, nr. 12,

indsættes som

7. pkt.:

»Ved en skattemæssigt transparent enhed forstås en enhed, hvis indkomst,

udgifter, overskud eller tab efter lovgivningen i en jurisdiktion behandles,

som var de erhvervet eller oppebåret af ejeren af denne enhed i forhold til

denne ejers andel i den pågældende enhed. Som ejer i 3.-6. pkt. anses den

nærmeste koncernenhed i ejerkæden, som ikke selv er en gennemløbsenhed,

eller, hvis en sådan koncernenhed ikke findes i ejerkæden, en gennemløbs-

enhed, der er det ultimative moderselskab.«

§ 4, nr. 48, litra b,

indsættes som

nr. vii

viii:

»vii) Den pålægges ikke sekuritiseringsenheder, eller den pålægges sekuri-

tiseringsenheder, men opkræves af andre koncernenheder hjemmehø-

rende i jurisdiktionen.

viii) Koncernenhederne i jurisdiktionen kan ved opgørelsen af det samlede

reguleringsbeløb for udskudt skat i jurisdiktionen, jf. § 22, stk. 1, nr.

2, og § 23, eller ved opgørelsen af de forenklede omfattede skatter i

jurisdiktionen, jf. § 72, stk. 4, nr. 1, indregne udskudte skatter omfattet

af § 51, stk. 2, nr. 1-3.«

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 133: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, ligningsloven, selskabsskatteloven, skatteforvaltningsloven og skattekontrolloven (Tilpasning til administrative retningslinjer vedrørende minimumsbeskatningsreglerne, aflønning af kvalificerede distributører i visse lande og justering af reglerne om omkvalifikation af transparente enheder, transfer pricing dokumentation, international sambeskatning og oplysnings-pligt m.v.)

UDKAST

§ 4

indsættes som

nr. 51-53:

»51) Sekuritiseringsarrangement: Et arrangement, der opfylder følgende

betingelser:

a) Det gennemføres med det formål for en gruppe af investorer, der

ikke er koncernenheder, at samle og pulje en portefølje af aktiver

(eller eksponeringer mod aktiver), således at en eller flere identifi-

cerede puljer af aktiver er retligt udskilt.

b) Det er baseret på et aftalesæt, der begrænser investorernes ekspo-

nering mod risikoen for insolvens for den enhed, der besidder de

retligt adskilte aktiver, ved at regulere den adgang som identifice-

rede kreditorer i den pågældende enhed (eller i en anden enhed i

ordningen) har til fremsætte krav mod enheden gennem juridisk

bindende aftaler tiltrådt af disse kreditorer.

52) Sekuritiseringsenhed: En enhed, som er deltager i et sekuritiserings-

arrangement, og som opfylder alle følgende betingelser:

a) Enheden udfører kun aktiviteter, der indgår i et eller flere sekuriti-

seringsarrangementer.

b) Enhedens aktiver stilles til sikkerhed for enhedens eller en anden

sekuritiseringsenheds kreditorer.

c) Enheden udbetaler mindst en gang årligt hele afkastet fra sine ak-

tiver til sine eller en anden sekuritiseringsenheds kreditorer, bortset

fra

i) beløb hensat med henblik på at dække overskud, der efter arran-

gementets vilkår vil skulle udloddes til kapitalejere eller lig-

nende, eller

ii) beløb, der med rimelighed må anses for nødvendige enten for at

dække fremtidige betalinger, som skal foretages af enheden i

henhold til arrangementets vilkår, eller for at opretholde eller

forbedre enhedens kreditværdighed.

d) Det i litra c, nr. i, omtalte overskud er i regnskabsåret ubetydeligt i

forhold til enhedens samlede omsætning.

53) Hybrid enhed: En enhed, der behandles som skattemæssigt transparent

i den jurisdiktion, hvor dens direkte eller indirekte ejer er hjemmehø-

rende, men

a) i indkomstskattemæssig henseende behandles som en selvstændig

person i den jurisdiktion, hvor den er hjemmehørende, eller

b) ikke er indkomstskattepligtig i den jurisdiktion, hvor den er opret-

tet, uden at enheden anses for skattemæssigt transparent efter nr.

12, 5. pkt.«

UDKAST

§ 18, stk. 1,

udgår: », medmindre gennemløbsenheden er et ultimativt

moderselskab eller gennemløbsenheden ejes direkte eller gennem en kæde

af skattemæssigt transparente enheder af et ultimativt moderselskab«, og

som

2. pkt.,

indsættes: »1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis gennemløbsen-

heden er et ultimativt moderselskab, eller i det omfang gennemløbsenheden

ejes direkte eller gennem en kæde af skattemæssigt transparente enheder af

en gennemløbsenhed, der er et ultimativt moderselskab«.

§ 23, stk. 4, nr. 5, 2. pkt.,

indsættes efter »nr. 2«: », eller en anden me-

kanisme med genbeskatning af underskud, der ikke medfører et mere gun-

stigt resultat for koncernenheden«.

§ 23, stk. 4,

indsættes som

nr. 6

»6) Beløbet for den udskudte skatteudgift, når værdiansættelsen af aktiver

og passiver, der anvendes ved beregningen af den kvalificerede ind-

komst eller det kvalificerede tab, afviger fra den regnskabsmæssige

værdiansættelse. I stedet omfattes beløbet for den udskudte skatteudgift

beregnet på baggrund af den værdiansættelse af aktiver og passiver, der

anvendes ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kva-

lificerede tab.

7) Beløbet for den udskudte skatteudgift, der ville kunne allokeres til faste

driftssteder og koncernenheder i en jurisdiktion efter § 25, stk. 1, 3-5

og 8, når den indberettende koncernenhed i overensstemmelse med §

54, stk. 1, for en periode på 5 år har besluttet ikke at medregne disse

udskudte skatteudgifter.«

§ 23, stk. 8, nr. 2,

affattes således:

»2) Uudnyttet periodisering:

a) Enhver forøgelse af en udskudt skatteforpligtelse, der er bogført i en

koncernenheds regnskab for et regnskabsår, som ikke forventes be-

talt inden for de 5 efterfølgende regnskabsår, og som den indberet-

tende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 2, årligt be-

slutter ikke at medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt

skat for de nævnte regnskabsår.

b) Enhver forøgelse af udskudte skatteforpligtelser på en individuel

konto i enhedens kontoplan i bogføringssystemet eller i en samlet

kategori af udskudte skatteforpligtelser, når koncernenheden beslut-

ter ikke at medregne de udskudte skatteforpligtelser vedrørende den

pågældende konto eller kategori i det samlede reguleringsbeløb for

udskudt skat for en periode på 5 regnskabsår.«

UDKAST

§ 23, stk. 9, nr. 1,

ændres », der har« til: »eller indkomst fra et fast

driftssted, en hybrid enhed eller en omvendt hybrid enhed med«.

§ 23, stk. 9, nr. 2,

indsættes efter »CFC-indkomst«: »eller indkomst fra

et fast driftssted, en hybrid enhed eller en omvendt hybrid enhed«.

10.

§ 25, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

11.

§ 25, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Til koncernenhedsejeren allokeres ligeledes eventuelle omfattede skatter,

der er allokeret til den skattemæssigt transparente enhed som følge af stk. 3,

og som vedrører kvalificeret indkomst og tab allokeret til den pågældende

koncernenhedsejer.«

12.

§ 25, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Til en koncernenhed, der er en hybrid enhed eller en omvendt hybrid

enhed, allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i koncern-

enhedsejerens regnskab, og som vedrører den hybride enheds eller den om-

vendte hybride enheds kvalificerede indkomst, jf. dog stk. 6.«

13.

§ 25, stk. 6, nr. 6,

ændres »fast ejendom« til: »aktiver«.

14.

§ 25

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Bortset fra tilfælde, hvor den kvalificerede indkomst for et fast

driftssted efter § 17, stk. 6, behandles som administrationsselskabets kvali-

ficerede indkomst, allokeres skatter, der er medregnet i regnskabet for ad-

ministrationsselskabet i en international sambeskatning, jf. selskabsskatte-

lovens § 31 A, og som vedrører den kvalificerede indkomst i en udenlandsk

koncernenhed, til den udenlandske koncernenhed. Bortset fra skatter, som

vedrører den kvalificerede indkomst i et fast driftssted, finder stk. 6 dog til-

svarende anvendelse. Uanset 1. og 2. pkt. allokeres skatter, der pålægges

administrationsselskabet som følge af medregning af overskud i en uden-

landsk koncernhed, og som medfører en nedsættelse af genbeskatningssal-

doen for det pågældende land, til administrationsselskabet.«

15.

§ 34, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »af stk. 3« til: »af stk. 4«.

16.

§ 34, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »den indenlandske ekstraskat«: », jf.

dog stk. 3«.

UDKAST

17.

§ 34, stk. 2, 3. pkt.,

ophæves.

18.

§ 34

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Den indberettende koncernenhed kan ikke træffe en beslutning efter

stk. 2, 1. pkt., i følgende tilfælde:

1) En gennemløbsenhed, der er det ultimative moderselskab eller er for-

pligtet til at anvende en regel om indkomstmedregning efter OECD's

modelregler, er hjemmehørende i jurisdiktionen, og den anerkendte kva-

lificerede indenlandske ekstraskat er ikke pålagt enheden.

2) Den anerkendte kvalificerede indenlandske ekstraskat er ikke pålagt

en sekuritiseringsenhed, eller den er pålagt en sekuritiseringsenhed, men

opkræves hverken af enheden selv eller af andre koncernenheder hjem-

mehørende i jurisdiktionen.

3) Koncernenhederne i jurisdiktionen kan ved opgørelsen af det samlede

reguleringsbeløb for udskudt skat i jurisdiktionen, jf. § 22, stk. 1, nr. 2,

og § 23, eller ved opgørelsen af de forenklede omfattede skatter i juris-

diktionen, jf. § 72, stk. 4, nr. 1, indregne udskudte skatter omfattet af §

51, stk. 2, nr. 1-3.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

19.

§ 51, stk. 2,

indsættes efter »30. november 2021«: », jf. dog stk. 7 og

8«, og som

2. pkt.

indsættes: »Følgende udskudte skatter skal anses for om-

fattet af 1. pkt.:

1) Udskudte skatteaktiver, der er opstået som følge af et arrangement

med en offentlig myndighed, der er indgået eller ændret efter den 30.

november 2021, og som giver ret til en skattegodtgørelse eller en anden

skattefordel.

2) Udskudte skatteaktiver, der er opstået som følge af valg eller en be-

slutning, som en koncernenhed har truffet eller ændret efter den 30. no-

vember 2021, og som indebærer, at der bagudrettet sker en ændring af

den skattemæssige behandling af en transaktion, der har betydning for

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et regnskabsår, for hvilket

der allerede er indleveret en selvangivelse, eller for hvilket skattemyn-

dighederne allerede har foretaget en skatteansættelse.

3) Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser, der skyldes en forskel

mellem den skattemæssige værdi og den regnskabsmæssige dagsværdi

af en koncernenheds aktiver og passiver, når den skattemæssige værdi

er fastlagt i medfør af en selskabsskat, der er gennemført efter den 30.

november 2021, og jurisdiktionen ikke tidligere har haft en selskabs-

skat.

UDKAST

4) Udskudte skatteaktiver, der skyldes et underskud, der er konstateret

mere end 5 indkomstår forud for den dato, hvorfra en selskabsskat har

virkning, når denne selskabsskat er gennemført efter den 30. november

2021, og jurisdiktionen ikke tidligere har haft en selskabsskat.«

20.

§ 51, stk. 6, nr. 5,

ændres »og« til: », og som medfører, at der opstår et

udskudt skatteaktiv«.

21.

§ 51

indsættes som

stk. 7

»Stk. 7.

Uanset stk. 2 kan der ved ansættelsen af den effektive skattesats

indregnes:

1) Udskudte skatteudgifter i regnskabsår, der begynder i perioden mel-

lem den 1. januar 2024 og den 31. december 2025, og som slutter senest

den 30. juni 2027, når de udskudte skatteudgifter vedrører betaling eller

indfrielse af et udskudt skatteaktiv omfattet af stk. 2, nr. 1 og 2, dog

højst med et samlet beløb svarende til 20 pct. af det oprindeligt opgjorte

udskudte skatteaktiv. Der kan ikke ske indregning af de udskudte skat-

teudgifter, hvis det udskudte skatteaktiv er opstået som følge af et ar-

rangement med en offentlig myndighed, der er indgået eller ændret efter

den 18. november 2024, eller som følge af et valg eller en beslutning,

som en koncernenhed har truffet eller ændret efter den 18. november

2024.

2) Udskudte skatteudgifter i regnskabsår, der begynder i perioden mel-

lem den 1. januar 2025 og den 31. december 2026, og som slutter senest

den 30. juni 2028, når de udskudte skatteudgifter vedrører betaling eller

indfrielse af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser omfattet af

stk. 2, nr. 3, dog højst med et samlet beløb svarende til 20 pct. af det

oprindeligt opgjorte udskudte skatteaktiv. Der kan ikke ske indregning

af de udskudte skatteudgifter, hvis det udskudte skatteaktiv er opstået

som følge af en selskabsskat, der er gennemført efter den 18. november

2024.

Stk. 8.

Tidspunktet for betaling eller indfrielse af de udskudte skatteudgifter,

der kan indregnes efter stk. 7, kan ikke fremrykkes som følge af et valg eller

en beslutning, som en koncernenhed har truffet eller ændret efter den 18.

november 2024, eller som følge af, at der efter denne dato gennemføres æn-

dringer af lovgivningen, et arrangement med en offentlig myndighed eller

de af koncernenheden anvendte regnskabsprincipper.«

22.

§ 53, stk. 3,

udgår »og«, og efter »hjemmehørende« indsættes: », samt

ekstraskatten, der er indberettet vedrørende koncernenheder med hjemsted i

Danmark«.

UDKAST

23.

§ 54, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »nr. 2,«: »§ 23, stk. 4, nr. 7,«.

24.

§ 55, stk. 1,

ændres »udløbet af den ordinære oplysningsfrist efter skat-

tekontrollovens § 12, stk. 1, for det indkomstår, for hvilket skemaet med

oplysninger om ekstraskat efter § 53 skal indgives,« til: »6 måneder efter

udløbet af rapporteringsåret«.

25.

§ 69, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »16 måneder« til: »17 måneder «, og i

stk.

ændres »19 måneder « til: »20 måneder «.

26.

§ 72, stk. 4, nr. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Til de forenklede omfattede skatter medregnes ikke udskudte skatteudgif-

ter, der vedrører betaling eller indfrielse af udskudte skatteaktiver og ud-

skudte skatteforpligtelser omfattet af § 51, stk. 2, nr. 1-3, medmindre de ud-

skudte skatteudgifter kan medregnes ved ansættelsen af den effektive skat-

tesats efter § 51, stk. 7 og 8.«

§2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

bl.a. ved § 4 i lov nr. 710 af 13. juni 2023, § 3 i lov nr. 712 af 13. juni 2023,

lov nr. 107 af 31. januar 2024 og § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024 og senest

ved § 3 i lov nr. 16 af 14. januar 2025, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »uafhængige parter«: », jf. dog § 2 B«.

Efter § 2 A indsættes:

»§ 2 B.

Er priser fastsat i overensstemmelse med den simplificerede og

forenklede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner i et land an-

ført i stk. 3, som tillader anvendelse af tilgangen ved fastlæggelse af priser

og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhand-

let i § 2, stk. 1, på kvalificerede distributionstransaktioner, anses priserne

for at være i overensstemmelse med § 2.

Stk. 2.

Kvalificerede distributionstransaktioner kan kun omfattes af stk. 1,

hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Den kvalificerede distributionstransaktion skal indeholde økono-

misk relevante karakteristika, som medfører, at prisen pålideligt kan

fastsættes ved hjælp af en prisfastsættelsesmetode, der kun tester

distributøren.

2) Distributørens årlige driftsomkostninger udgør mindst 3 pct. og

højst 20 pct. af distributørens årlige nettoomsætning. Den øvre

UDKAST

grænse i 1. pkt. sættes dog til en højere procentsats, hvis det land,

hvor distributionsaktiviteterne udøves, anvender en højere procent-

sats, idet den øvre grænse dog ikke kan overstige 30 pct.

3) Distributionsaktiviteten vedrører ikke distribution af ikke-materi-

elle aktiver eller serviceydelser eller markedsføring, handel eller di-

stribution af råvarer.

4) Distributøren udfører ikke andre typer af aktiviteter. Dette gælder

dog ikke, hvis den kvalificerede distributionsaktivitet kan vurderes

og prisen pålideligt fastsættes uafhængigt af den øvrige aktivitet.

Fastsættes prisen for den kvalificerede distributionsaktivitet efter 2.

pkt., foretages beregningen i nr. 2 på baggrund af driftsomkostnin-

gerne og nettoomsætningen vedrørende den kvalificerede distribu-

tionsaktivitet.

5) Prisen kan ikke fastsættes mere pålideligt ved sammenligning med

priser i transaktioner mellem uafhængige parter, der involverer den

ene af parterne i den kontrollerede transaktion.

Stk. 3.

Stk. 1 kan finde anvendelse på følgende lande, hvis landet har valgt,

at den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributions-

transaktioner kan anvendes i det pågældende land:

1) Argentina.

2) Armenien.

3) Aserbajdsjan.

4) Brasilien.

5) Egypten.

6) Filippinerne.

7) Georgien.

8) Jamaica.

9) Kenya.

10) Malaysia.

11) Marokko.

12) Mexico.

13) Montenegro.

14) Nordmakedonien.

15) Pakistan.

16) Serbien.

17) Sri Lanka.

18) Sydafrika.

19) Thailand.

20) Tunesien.

21) Ukraine.

22) Vietnam.

23) Zambia.

Stk. 4.

I denne bestemmelse forstås ved:

UDKAST

1) Den simplificerede og forenklede tilgang for kvalificerede distributi-

onstransaktioner: Den tilgang, der fremgår af Special considerations for

baseline distributions activities i bilaget til kapitel IV i

OECD’s

Trans-

fer Pricing Guidelines for Multinational Enterprises and Tax Admini-

strations.

2) Driftsomkostninger: Distributørens samlede egne omkostninger opgjort

efter den anvendte regnskabsstandard med undtagelse af anskaffelses-

summer på salgsaktiver og omkostninger i relation til finansiering, in-

vesteringer og indkomstskatter. Ekstraordinære omkostninger, der ikke

vedrører driften, anses ikke for driftsomkostninger.

3) En gros-distribution: Alle former for distribution af materielle aktiver

til kunder med undtagelse af distribution til slutbrugere. En distributør

anses for at være en gros-distributør, hvis de seneste 3 års nettoomsæt-

ning fra distribution til slutbrugere ikke overstiger 20 pct. af de seneste

3 års samlede nettoomsætning.

4) Kvalificerede distributionstransaktioner: Transaktioner omfattet af en

af følgende:

a) Markedsførings- og distributionstransaktioner, hvor distributøren

køber aktiver fra en eller flere koncernforbundne parter med henblik

på en gros-distribution til uafhængige parter.

b) Transaktioner foretaget af salgsagenter eller kommissionærer, hvor

salgsagenten eller kommissionæren bidrager til en eller flere kon-

cernforbundne parters en gros-distribution af aktiver til uafhængige

parter.

§ 5 H, stk. 2, nr. 3,

ophæves.

Nr. 4-12 bliver herefter nr. 3-11.

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni 2022, § 77 i lov nr. 1535 af

12. december 2023 og senest ved § 4 i lov nr. 1694 af 30. december 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 2 C, stk. 1,

indsættes efter »hvis en eller flere«: »til filialen henholdsvis

enheden«, og i

nr. 2

ændres »er hjemmehørende« til: »er direkte ejer og er

hjemmehørende«.

§ 2 C

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse, hvis alle de til filialen hen-

holdsvis enheden direkte tilknyttede personer er hjemmehørende i stater,

hvor enheden henholdsvis filialen skattemæssigt behandles som transparent.

UDKAST

Stk. 3.

Er de til filialen henholdsvis enheden tilknyttede personer også ind-

byrdes tilknyttede personer, skal de hver især i forhold til stk. 1, nr. 1, anses

som indehaver af alle de berørte stemmerettigheder eller hele den berørte

kapital i den pågældende enhed eller filial. Ejes mindre end 5 pct. af kapita-

len eller overskudsandelene direkte af tilknyttede personer, der opfylder en

af betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, finder 1. pkt. dog kun anvendelse, hvis ho-

vedformålet eller et af hovedformålene med ejerstrukturen er at opnå mis-

matchet.

Stk. 4.

Agerer fysiske personer eller selvstændige skattesubjekter sammen

med andre fysiske personer eller selvstændige skattesubjekter ved udøvel-

sen af stemmerettigheder eller kapitalejerskab af en enhed, og hovedformå-

let eller et af hovedformålene er at opnå mismatchet, skal de hver især i

forhold til stk. 1, nr. 1, anses som indehaver af alle de berørte stemmeret-

tigheder eller hele den berørte kapital i den pågældende enhed eller filial.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 5-12.

§ 8 C, stk. 1, nr. 17, 7. pkt.,

affattes således:

»Uanset 2.-4. pkt. er kravene til stemmerettigheder, kapitalejerskab og over-

skudsandel 50 pct. eller mere ved hybride mismatch omfattet af nr. 1, litra

b-e og g, § 2 C, stk. 1, og § 8 D, stk. 3.«

§ 31 A, stk. 3,

indsættes efter 11. pkt. som nyt punktum:

»Uanset 11. pkt. anses bindingsperioden dog ikke for afbrudt, hvor der fo-

religger spaltning som nævnt i § 31, stk. 5, 9. pkt., af et nystiftet ultimativt

moderselskab som nævnt i 10 pkt., og hvor spaltningen er tillagt skattemæs-

sig virkning fra begyndelsen af indkomståret.«

§ 31 A, stk. 10,

indsættes som

11.-14. pkt.:

»I skat, som administrationsselskabet skal betale som følge af ordinær gen-

beskatning for et land eller som følge af medregning af overskud, der med-

fører en nedsættelse af genbeskatningssaldoen for det pågældende land, jf.

5. pkt., kan fradrages ekstraskat, som administrationsselskabet i tidligere

indkomstår har betalt efter minimumsbeskatningsloven som følge af fradrag

af underskud, som de udenlandske selskaber eller faste driftssteder i det på-

gældende land har haft i sambeskatningsperioden. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i indkomståret for genbeskatningen eller nedsættel-

sen af genbeskatningssaldoen kan administrationsselskabet vælge at se bort

fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår.

Der ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige

UDKAST

indkomst svarer til den forhøjelse af administrationsselskabets skatteplig-

tige indkomst, som genbeskatningen medfører, eller som en fuld genbeskat-

ning, jf. stk. 11, af det beløb, som genbeskatningssaldoen nedsættes med,

medfører. Ses der bort fra underskud efter 12. og 13. pkt., finder ligningslo-

vens § 33 H, stk. 1, 3.-5. pkt., tilsvarende anvendelse.«

§ 31 A, stk. 11,

indsættes som

4. pkt.:

»Stk. 10, 11.-14. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

§4

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 20. september

2024, som ændret ved § 6 i lov nr. 683 af 11. juni 2024, § 2 i lov nr. 1473 af

10. december 2024, § 14 i lov nr. 1489 af 10. december 2024 og § 15 i lov

nr. 1694 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 19, stk. 5, nr. 8,

ophæves.

Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 8 og 9.

§ 54, stk. 1, nr. 4,

udgår »eller revisorerklæringer«.

§5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2024, som æn-

dret senest ved § 2 i lov nr. 16 af 14. januar 2025, foretages følgende æn-

dringer:

§ 4, stk. 1,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) Kontoførende investeringsforeninger som nævnt i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 5d, hvis den kontoførende investeringsforening ikke har

skattepligtig indkomst som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5d.«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

§ 39, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »og opbevare«.

§ 39, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Har den skattepligtige kun kontrollerede transaktioner omfattet af stk. 2,

skal der kun oplyses om de pågældende transaktioner efter § 38.«

§ 39, stk. 2,

affattes således:

UDKAST

»Stk. 2.

Den skattepligtige skal ikke udarbejde skriftlig dokumentation for:

1) Kontrollerede transaktioner, hvis den skattepligtiges samlede kontrol-

lerede transaktioner i indkomståret udgør mindre end 5 mio. kr. Ved

opgørelsen efter 1. pkt. skal kun medregnes kontrollerede transaktioner

omfattet af dokumentationspligten efter stk. 1. 1. pkt. gælder ikke for

kontrollerede transaktioner vedrørende immaterielle aktiver som nævnt

i afskrivningslovens § 40. 1. pkt. gælder heller ikke for kontrollerede

transaktioner, hvor den anden part er hjemmehørende eller beliggende

i en fremmed stat uden for EU og EØS, der ikke skal udveksle oplys-

ninger med de danske skattemyndigheder efter en aftale om bistand i

skattesager.

2) Kontrollerede transaktioner i form af udbytter og tilskud, der betales

kontant.

3) Kontrollerede transaktioner med et underliggende datterselskab, hvor

den skattepligtige deltager i en aftale om udøvelse af fælles bestem-

mende indflydelse over det underliggende datterselskab, og hvor den

skattepligtige sammen med koncernforbundne parter ejer mindre end 5

pct. af kapitalen og råder over mindre end 5 pct. af stemmerettighe-

derne. Det er dog en forudsætning, at transaktionerne ikke foretages

som led i aftalen om fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende gæl-

der for skattepligtige underliggende datterselskabers kontrollerede

transaktioner med deltagerne.

4) Kontrollerede transaktioner med et underliggende datterselskab, der

ejes af en juridisk person, som ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt,

og hvor den skattepligtige opgør det skattepligtige afkast efter reglerne

i selskabsskattelovens § 13 F eller reglerne i pensionsafkastbeskat-

ningslovens § 14. Tilsvarende gælder for skattepligtige underliggende

datterselskabers kontrollerede transaktioner med deltagerne i den juri-

diske person.

5) Kontrollerede transaktioner i øvrigt, der i omfang og hyppighed er uvæ-

sentlige.«

§ 39, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Forlænges fristen for indgivelse af oplysningsskemaet efter reglerne i § 14,

stk. 1 eller 2, forlænges fristen efter 1. pkt. tilsvarende.«

§ 39, stk. 3, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes efter »kan«: », selv om

fristen for indgivelse af oplysningsskemaet ikke forlænges,«.

§ 40, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »125 mio. kr. eller en årlig omsætning på

under 250 mio. kr., skal alene udfærdige og opbevare« til: »195 mio. kr.

UDKAST

eller en årlig omsætning på under 391 mio. kr., skal alene udarbejde og ind-

give«.

Overskriften

før § 43 ophæves.

§§ 43-45

ophæves.

10.

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

udgår »eller indsendt revisorerklæring efter § 43,

stk. 1«.

11.

§ 84, nr. 5,

udgår », eller revisorerklæring efter § 43«.

§6

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. decem-

ber 2023 eller senere.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 4, § 4 og § 5, nr. 1-6 og 8-11, har virkning

for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere.

Stk. 4.

§ 3, nr. 1-3, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.

juli 2025 eller senere.

Stk. 5.

§ 5, nr. 7, har virkning fra og med indkomståret 2025.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særlige regler for koncerner, der har valgt international sambeskatning

og beskattes efter minimumsbeskatningsloven

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Mulighed for undtagelse af sekuritiseringsenheder fra regler om inden-

landsk ekstraskat

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Valg om ikke at medregne visse udskudte skatteforpligtelser i det sam-

lede reguleringsbeløb for udskudt skat

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Øvrige ændringer med henblik på gennemførelse af OECD’s admini-

strative retningslinjer fra juni 2024

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

UDKAST

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Indregning af udskudte skatter vedrørende perioden før overgang til be-

skatning efter minimumsbeskatningsreglerne

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Skatteministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Ændring af oplysnings- og registreringsbestemmelserne i minimums-

beskatningslovens § 53, stk. 3, § 55, stk. 1, og § 69, stk. 1 og 2

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Skatteministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Aflønning af kvalificerede distributører i visse lande

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Skatteministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Omkvalifikation af transparente enheder

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Skatteministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Transfer pricing dokumentation

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Skatteministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

2.10. Justering af reglerne om international sambeskatning

2.10.1. Gældende ret

UDKAST

2.10.2. Skatteministeriets overvejelser

2.10.3. Den foreslåede ordning

2.11. Justering af reglerne om oplysningspligt for kontoførende investe-

ringsforeninger

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Skatteministeriets overvejelser

2.11.3. Den foreslåede ordning

2.12. Ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Skatteministeriets overvejelser

2.12.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen mener, at det er vigtigt, at alle virksomheder skal være undergi-

vet en retfærdig beskatning, og at ingen selskaber skal kunne fragå sig deres

samfundsansvar og undgå beskatning. Det gælder også de store koncerner,

der opererer globalt, og som bl.a. i kraft heraf har mulighed for at placere

indtægter i skattely eller i lande, hvor selskabsbeskatningen er særligt lav.

UDKAST

Minimumsbeskatningsloven implementerer Rådets direktiv (EU)

2022/2523 af 15. december 2022, herefter benævnt EU-direktivet. EU-di-

rektivet er baseret på den aftale, der blev indgået den 8. oktober 2021 i

OECD/G20 Inclusive Framework vedrørende Base Erosion and Profit Shif-

ting (BEPS), herefter benævnt OECD-aftalen. OECD-aftalen består af to

søjler, hvoraf søjle 2, der fremgår af OECD-aftalen om Tax Challenges

Arising from the Digitalisation of the Economy

–

Global Anti-Base Erosion

Model Rules (Pillar Two), bl.a. indebærer, at der indføres en minimumsskat

på 15 pct. på globalt plan. Minimumsbeskatningsloven bidrager således i

sammenhæng med det bagvedliggende EU-direktiv og de bagvedliggende

OECD-regler til at stoppe den skadelige skattekonkurrence og sikre, at de

store koncerner betaler en retfærdig skat.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at minimumsbeskatningsloven fuldt

ud lever op til OECD’s modelregler og OECD’s administrative retningslin-

jer herom. OECD har udstedt sådanne administrative retningslinjer ad flere

omgange, senest i juni 2024 og januar 2025.

I januar 2025 har OECD endvidere offentliggjort en liste over de jurisdikti-

oner, der har gennemført minimumsbeskatningsreglerne, herunder de juris-

diktioner der har gennemført regler om indenlandsk ekstraskat, der midler-

tidigt har opnået status som regler om en anerkendt kvalificeret indenlandsk

ekstraskat. De danske regler om indenlandsk ekstraskat har opnået denne

status.

De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtede til snarest muligt at

gennemføre eventuelle ændringer af de nationale gennemførelsesbestem-

melser, der måtte være nødvendige for at bringe de nationale regler i over-

ensstemmelse med

OECD’s administrative

retningslinjer.

Ud over en tilpasning til

OECD’s administrative retningslinjer

fra juni 2024

og januar 2025 foreslås det, at der gennemføres ændringer af minimumsbe-

skatningsloven og selskabsskatteloven vedrørende tilfælde, hvor koncerner

omfattet af minimumsbeskatningsloven har valgt international sambeskat-

ning. Ændringerne har primært til formål at sikre, at der ikke opstår utilsig-

tede skattemæssige konsekvenser i sådanne tilfælde.

Der foreslås desuden visse ændringer af minimumsbeskatningslovens regi-

strerings- og oplysningsbestemmelser med henblik på at sikre, at der sker

en korrekt registrering af de koncernenheder, der er omfattet af den danske

indenlandske ekstraskat, og at denne ekstraskat kan opkræves i overens-

stemmelse med de gældende regler, uafhængigt af om oplysninger om eks-

traskat indgives i Danmark eller i en anden jurisdiktion.

UDKAST

OECD-aftalen fra 2021 består som nævnt af to søjler. OECD har den 19.

februar 2024 offentliggjort en rapport om simplificering og forenkling af

tilgangen til at fastsætte armslængdepriser på distributionstransaktioner for

kvalificerede distributører (herefter »beløb B rapporten«), som er den fore-

løbige udmøntning af søjle 1, beløb B (fase 1). Tilgangen er udarbejdet med

en særlig fokus på distributionsaktivitet i såkaldte lavkapacitetsjurisdiktio-

ner.

Med henblik på at undgå asymmetri foreslås det, at det almindelige arms-

længdeprincip i ligningslovens § 2 fraviges, når et dansk selskab har kon-

trollerede transaktioner med en kvalificeret distributør i en lavkapacitetsju-

risdiktion

eller en anden jurisdiktion på OECD’s liste over omfattede lande,

som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som har

valgt den simplificerede og forenklede tilgang.

Vedrørende transfer pricing reglerne foreslås endvidere en række lempelser,

der har til formål at sikre, at der ikke stilles krav om udarbejdelse af transfer

pricing dokumentation i situationer, hvor risikoen for fejl eller aggressiv

skatteplanlægning vurderes at være minimal.

De foreslåede lempelser vedrører både afgrænsningen af de skattepligtige,

der har pligt til at udarbejde dokumentation, og afgrænsningen af de kon-

trollerede transaktioner, der skal udarbejdes dokumentation for.

Ændringerne af reglerne om transfer pricing dokumentation vil betyde, at

antallet af virksomheder, der er pligtige til at årligt at udarbejde og indsende

den særlige transfer pricing dokumentation, vil falde betydeligt. Det skøn-

nes, at forslaget vil indebære væsentlige administrative lettelser for især små

og mellemstore virksomheder.

Der foreslås yderligere en ændring af selskabsskattelovens § 2 C, der ved-

rører omkvalifikation af transparente enheder. Bestemmelsen er bl.a. baseret

på

OECD’s anbefalinger

vedrørende såkaldte omvendte hybride enheder i

rapporten om hybride mismatch fra 2015 (»Neutralising the Effects of Hy-

bride Mismatch Arrangements, Action 2«).

De foreslåede justeringer har til formål at sikre, at en transparent enhed i

overensstemmelse med OECD’s anbefalinger behandles

som et selvstæn-

digt skattesubjekt, bl.a. når reglerne om skattemæssig transparens primært

bliver brugt til at udnytte, at enheder kvalificeres forskelligt i henholdsvis

enhedens hjemland og ejerens/ejernes hjemland (et såkaldt hybridt mis-

match). En sådan forskellig kvalificering af enheden i skattemæssig hen-

seende kan medføre, at enhedens indkomst slet ikke beskattes i noget land.

UDKAST

Som følge af en konkret afgørelse fra Skatterådet foreslås der endvidere en

justering af reglerne om international sambeskatning, så der fremadrettet

ikke sker ophør af koncernforbindelsen

–

og dermed af sambeskatningen

–

ved rene koncerninterne omstruktureringer, hvor koncernen ikke tilføres ak-

tiver og passiver fra selskaber uden for koncernen, og der ikke, bortset fra

nystiftede selskaber eller skuffeselskaber, træder nye selskaber ind i koncer-

nen eller eksisterende selskaber ud af koncernen. Den foreslåede ændring

har til formål at muliggøre, at sådanne omstruktureringer kan gives skatte-

mæssigt tilbagevirkende kraft.

For kontoførende investeringsforeninger, der ikke har skattepligtig ind-

komst, foreslås en lempelse, så de undtages fra oplysningspligten i skatte-

kontrolloven, hvilket svarer til retstilstanden før 2023.

Endeligt har lovforslaget til formål at ændre listen over lande, der er omfat-

tet af de danske defensive foranstaltninger (skattesanktioner) over for lande

på EU’s sortliste over skattely, således at den er i overensstemmelse med

EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU’s sortliste

over skattely) efter den seneste opdatering ved Rådets beslutning af 8. ok-

tober 2024, hvor Antigua og Barbuda blev fjernet fra listen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særlige regler for koncerner, der har valgt international sambe-

skatning og beskattes efter minimumsbeskatningsloven

2.1.1. Gældende ret

Efter selskabsskattelovens § 31 er skattepligtige selskaber, der på noget tids-

punkt i løbet af et indkomstår indgår i en koncern, omfattet af obligatorisk

national sambeskatning.

Ved national sambeskatning udpeges det øverste danske moderselskab til

administrationsselskab i sambeskatningen. Administrationsselskabets op-

gave er at forvalte sambeskatningen og forestå indbetalingen af den samlede

indkomstskat.

Der opgøres ved national sambeskatning en sambeskatningsindkomst, som

består af summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert

enkelt af de selskaber, der indgår i sambeskatningen. Det er hele indkomsten

fra det enkelte sambeskattede selskab m.v., der indgår i sambeskatningen,

uanset moderselskabets ejerandel.

Hvor sambeskatningen både omfatter selskaber med positiv indkomst og

selskaber med underskud, fordeles den del af indkomstårets underskud, der

kan rummes i andre selskabers positive indkomst, forholdsmæssigt mellem

UDKAST

de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter fortsat er selskaber

med positiv indkomst, kan der ske modregning af fremførselsberettigede

underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen.

De selskaber i sambeskatningen, der ved opgørelse af sambeskatningsind-

komsten har udnyttet underskud fra andre selskaber i sambeskatningen, skal

betale et beløb til det underskudsgivende selskab svarende til skatteværdien

af det udnyttede underskud. Betalingen sker via administrationsselskabet.

Det er muligt for koncernens ultimative moderselskab at vælge, at sambe-

skatningen også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber og kon-

cernens danske selskabers faste driftssteder i udlandet (international sambe-

skatning), jf. selskabsskattelovens § 31 A.

Ved valg af international sambeskatning, der er bindende for en periode på

mindst 10 år (bindingsperioden), finder reglerne om national sambeskatning

tilsvarende anvendelse, medmindre de særskilt er fraveget.

Over- og underskud i de udenlandske selskaber og faste driftssteder, der

indgår i en international sambeskatning, medregnes ved den danske ind-

komstopgørelse på samme måde, som hvis selskaberne og de faste driftsste-

der havde været fuldt skattepligtige til Danmark. Der gives ved medregning

af positiv indkomst fra udenlandske selskaber eller faste driftssteder fradrag

(credit) i den danske skat for de skatter, der er betalt i de lande, hvor de

udenlandske selskaber og faste driftssteder er hjemmehørende.

Ved bindingsperiodens udløb kan den internationale sambeskatning afbry-

des eller tilvælges for en yderligere 10-årsperiode. Afbrydes sambeskatnin-

gen ved bindingsperiodens udløb, sker der ordinær genbeskatning, jf. sel-

skabsskattelovens § 31 A, stk. 10. Administrationsselskabets indkomst for

det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, forhøjes med et beløb sva-

rende til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste drifts-

sted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi

af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste

driftssted ved ophøret. Beskatningen er dog begrænset til genbeskatnings-

saldoen, som er opgjort land-for-land, og som består af skatteværdien af det

beløb, som er fratrukket som underskud fra det pågældende land i andre sel-

skaber eller faste driftssteder, der indgår i den internationale sambeskatning.

Der sker også ordinær genbeskatning, hvis et selskab eller fast driftssted

udgår af den internationale sambeskatning i bindingsperioden, f.eks. hvis

der sker frasalg ud af koncernen.

UDKAST

Afbrydes den internationale sambeskatning inden bindingsperiodens udløb,

sker der fuld genbeskatning af administrationsselskabet, jf. selskabsskatte-

lovens § 31 A, stk. 11. Genbeskatningen indebærer, at det beløb, der indgår

på samtlige genbeskatningssaldi, divideres med selskabsskatteprocenten, og

at det således fremkomne beløb medregnes til administrationsselskabets

indkomst i det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ophører.

Efter minimumsbeskatningsloven skal indkomst i faste driftssteder og uden-

landske datterselskaber medregnes ved opgørelsen af den kvalificerede ind-

komst i den jurisdiktion, hvor det faste driftssted eller datterselskabet er

hjemmehørende.

Med henblik på at fastslå, om den indkomst, der er oppebåret af koncernen-

hederne i en jurisdiktion, er beskattet med minimumsskattesatsen på 15 pct.,

indeholder minimumsbeskatningslovens § 25 særlige regler om fordelingen

(allokeringen) af skatter mellem koncernenheder i forskellige jurisdiktioner.

Fordelingsreglerne har overordnet til formål at sikre, at skatter af indkomst

oppebåret af koncernenhederne i en jurisdiktion henføres til de pågældende

enheder, også selv om skatterne er betalt af en koncernenhed i en anden

jurisdiktion.

Efter minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 1, 1. pkt., skal eventuelle om-

fattede skatter, som er medregnet i en koncernenheds regnskab, og som ved-

rører et fast driftssteds kvalificerede indkomst eller tab, allokeres til det faste

driftssted.

Medregnes et fast driftssteds indkomst eller tab f.eks. ved opgørelsen af ho-

vedsædets skattepligtige indkomst, fordi hovedsædet er hjemmehørende i et

land, der beskatter selskabers indkomst efter globalindkomstprincippet, vil

den del af de af hovedsædet betalte skatter, der kan henføres til indkomsten

i et fast driftssted i udlandet, således også skulle allokeres til det faste drifts-

sted og medregnes ved opgørelsen af de regulerede omfattede skatter i det

faste driftssted.

Minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 4, vedrører allokeringen af skatter,

hvor der er tale om en hybrid enhed, dvs. en enhed, der anses for selvstæn-

digt skattepligtig i den jurisdiktion, hvor enheden er hjemmehørende, men

behandles som skattemæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer

er hjemmehørende. Også i sådanne tilfælde er udgangspunktet, at den skat,

der er medregnet i regnskabet for den hybride enheds ejer

–

f.eks. fordi der

i ejerens jurisdiktion sker beskatning efter globalindkomstprincippet

–

men

som vedrører indkomsten eller tabet i den hybride enhed, vil skulle ”skubbes

UDKAST

ned” i den hybride enhed og medregnes ved opgørelsen af denne enheds

regulerede omfattede skatter.

Efter minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 6, gælder der dog en begræns-

ning i adgangen til at allokere skatter til den hybride enhed, når koncerneje-

ren pålægges skatter af passiv indkomst i den hybride enhed. Sådanne skat-

ter kan således kun allokeres til den hybride enhed med et beløb, der svarer

til den skat, der fremkommer ved at multiplicere procentsatsen for ekstra-

skatten for den hybride enheds jurisdiktion med den del af den hybride en-

heds indkomst, der er beskattet hos koncernejeren. Procentsatsen for ekstra-

skat for den hybride enheds jurisdiktion opgøres i den forbindelse uden hen-

syntagen til de skatter, som koncernenhedsejeren er pålagt på den passive

indkomst i den hybride enhed. De omfattede former for passiv indkomst

opregnes i § 25, stk. 6, 3. pkt., idet der er tale om indkomstformer, der nor-

malt anses for mobile indkomster som f.eks. finansielle indtægter.

Formålet med bestemmelsen er at undgå utilsigtede incitamenter til at flytte

mobil indkomst til en hybrid enhed i en lavskattejurisdiktion. Uden bestem-

melsens begrænsning i adgangen til at allokere skatter til en hybrid enhed

ville det således være muligt (kunstigt) at forøge den effektive skattesats i

et lavskatteland ved at flytte mobil indkomst til lavskattelandet og fuldt ud

medregne de skatter, der pålægges koncernenhedsejeren f.eks. efter CFC-

reglerne, ved opgørelsen af den effektive skattesats i lavskattelandet.

Efter minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., finder bestemmelsen

i § 25, stk. 1, 1. pkt., om allokering af skatter til faste driftssteder tilsvarende

anvendelse på dansk skat af udenlandske selskaber m.v., der er omfattet af

international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A. Bestemmel-

sen medfører, at den skat, som pålægges i Danmark som følge af, at en uden-

landsk enhed indgår i den internationale sambeskatning, i relation til mini-

mumsbeskatningsreglerne fuldt ud medregnes i den jurisdiktion, hvor den

udenlandske enhed er hjemmehørende. Det gælder, uanset om den uden-

landske enhed er et fast driftssted eller et selskab, der anses for en selvstæn-

dig skattepligtig enhed.

Minimumsbeskatningsloven regulerer ikke direkte, hvordan der skal forhol-

des, hvis der efter minimumsbeskatningsreglerne er et kvalificeret tab i en

udenlandsk enhed, der medregnes (fratrækkes) ved opgørelsen af sambe-

skatningsindkomsten i Danmark, jf. dog bemærkningerne nedenfor om be-

stemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 17, stk. 6.

UDKAST

Da der som følge af underskudsfradraget i sambeskatningsindkomsten op-

står en genbeskatningsforpligtelse (en udskudt skatteforpligtelse) i admini-

strationsselskabet, kan denne udskudte skat medregnes ved opgørelsen af de

regulerede omfattede skatter i administrationsselskabet i det år, hvor det

kvalificerede tab er fratrukket, jf. minimumsbeskatningslovens § 22, stk. 1,

nr. 2, og § 23, der indeholder regler om opgørelsen af det samlede regule-

ringsbeløb for udskudt skat, der indgår ved opgørelsen af regnskabsårets re-

gulerede omfattede skatter.

En medregning af en udskudt skatteforpligtelse forudsætter dog, at den ud-

skudte skat er udgiftsført i regnskabet, og den udskudte skat kan desuden

højst medregnes med en skattesats svarende til minimumsskattesatsen på 15

pct., jf. minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 1.

I det omfang en udskudt skatteforpligtelse er medregnet ved opgørelsen af

administrationsselskabets regulerede omfattede skatter i det år, hvor det

udenlandske underskud er fratrukket, vil fradraget ikke i sig selv kunne ud-

løse en ekstraskat efter minimumsskattelovens regler.

Det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for et regnskabsår nedsættes,

når den udskudte skatteforpligtelse betales eller tilbageføres i et senere regn-

skabsår.

En udskudt skatteforpligtelse skal dog senest efterbeskattes, hvis den ikke

er betalt eller tilbageført inden for de 5 efterfølgende regnskabsår, jf. mini-

mumsbeskatningslovens § 23, stk. 6. Efterbeskatningen sker som en ned-

sættelse af de omfattede skatter i det regnskabsår, hvor den udskudte skat

blev indregnet i reguleringsbeløbet for udskudt skat. Det indebærer, at der

skal ske en omberegning af den effektive skattesats og ekstraskat for det

pågældende regnskabsår, idet en ekstraskat, der udløses som følge af ombe-

regningen, skal behandles som en tillægsekstraskat i det regnskabsår, hvor

der sker omberegning, jf. minimumsbeskatningslovens § 31. Hvis denne

ekstraskat udløses som følge af efterbeskatning af en udskudt skatteforplig-

telse, der vedrører genbeskatningssaldoen for et land, skal genbeskatnings-

saldoen for det pågældende land nedsættes med et beløb svarende til den

betalte ekstraskat, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10, 10. pkt.

Hvis genbeskatningssaldoen efterfølgende nedbringes som følge af, at der

ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten medregnes positiv indkomst

fra den pågældende jurisdiktion, vil virkningen i forhold til minimumsbe-

skatningsreglerne være, at administrationsselskabets regulerede omfattede

UDKAST

skatter nedsættes tilsvarende. Det gælder, selv om den udenlandske ind-

komst, der er medregnet ved indkomstopgørelsen i Danmark, skal allokeres

til den udenlandske enhed.

Hvis den medregning af udenlandsk indkomst, der medfører en nedbringelse

af genbeskatningssaldoen, udløser en selskabsskattebetaling i Danmark, sy-

nes disse skatter umiddelbart at ”vedrøre” indkomsten i enhederne i den på-

gældende jurisdiktion, således at skatterne i overensstemmelse med ordly-

den af minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., vil skulle allokeres

til de udenlandske enheder, der har oppebåret indkomsten. Der er dog i be-

mærkningerne til bestemmelsen ikke taget stilling til allokeringen af så-

danne skatter, der pålægges i tilfælde, hvor medregningen af den udenland-

ske indkomst medfører en nedsættelse af genbeskatningssaldoen for den på-

gældende jurisdiktion og dermed efter selskabsskattelovens genbeskat-

ningsregler (reelt) indebærer en betaling af administrationsselskabets ud-

skudte skat.

Det er derfor efter gældende regler usikkert, om samspillet mellem mini-

mumsbeskatningsreglerne og reglerne om international sambeskatning i en

sådan situation vil indebære, at der kan udløses en ekstraskat efter mini-

mumsbeskatningsloven uden hensyntagen til, at medregningen af den på-

gældende udenlandske indkomst også udløser en skattebetaling efter sel-

skabsskattelovens regler.

Det bemærkes, at der for faste driftssteder, hvis skattepligtige indkomst

medregnes ved opgørelsen af hovedsædets indkomst, gælder en særregel i

minimumsbeskatningslovens § 17, stk. 6. Efter denne regel betragtes et fast

driftssteds kvalificerede tab som en udgift for hovedenheden ved beregning

af enhedens kvalificerede indkomst eller tab, i det omfang det faste drifts-

steds tab betragtes som en udgift ved beregning af hovedenhedens inden-

landske skattepligtige indkomst og ikke modregnes i en post vedrørende in-

denlandsk skattepligtig indkomst, der beskattes i henhold til lovgivningen i

både hovedenhedens jurisdiktion og det faste driftssteds jurisdiktion. Kvali-

ficeret indkomst, som efterfølgende optjenes af det faste driftssted, betragtes

endvidere som kvalificeret indkomst for hovedenheden op til størrelsen af

det kvalificerede tab, der tidligere blev betragtet som en udgift for hoveden-

heden.

Skatter, der medregnes i hovedsædets regnskab, og som vedrører den ind-

komst i det faste driftssted, der efter minimumsbeskatningslovens § 17, stk.

6, behandles som hovedsædets kvalificerede indkomst, vil ikke skulle allo-

keres til det faste driftssted efter minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 1.

UDKAST

Bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 17, stk. 6, indebærer såle-

des, at sådanne omfattede skatter vil skulle behandles som omfattede skatter

på hovedsædets kvalificerede indkomst.

Eventuelle omfattede skatter, der hidrører fra den jurisdiktion, hvor det faste

driftssted er hjemmehørende, og som er knyttet til den indkomst, der be-

handles som hovedenhedens indkomst, behandles efter minimumsbeskat-

ningslovens § 25, stk. 7, også som hovedenhedens omfattede skatter. Denne

medregning af omfattede skatter pålagt i det faste driftssteds jurisdiktion er

dog begrænset til et beløb, der ikke overstiger den omhandlede indkomst,

multipliceret med den højeste skattesats for almindelig indkomst i den juris-

diktion, hvor hovedenheden er hjemmehørende.

Når der er valgt international sambeskatning, vil bestemmelsen i minimums-

beskatningslovens § 17, stk. 6, finde anvendelse, hvis der ved opgørelsen af

sambeskatningsindkomsten medregnes indkomst og underskud i faste

driftssteder, for hvilke administrationsselskabet er hovedsæde. Anvendelsen

af bestemmelsen vil indebære, at fradrag for underskud i sådanne faste

driftssteder og efterfølgende medregning af positiv indkomst herfra vil

skulle medregnes ved opgørelsen af administrationsselskabets kvalificerede

indkomst eller kvalificerede tab. Denne medregning vil ikke i sig selv kunne

udløse en ekstraskat efter minimumsbeskatningsreglerne.

Det bemærkes, at minimumsbeskatningslovens § 17, stk. 6

–

i overensstem-

melse med de bagvedliggende regler

i OECD’s modelregler og EU-direkti-

vet

–

kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor det er hovedsædet (hoveden-

heden), der medregner det faste driftssteds tab ved opgørelsen af sin skatte-

pligtige indkomst. Bestemmelsen finder således ikke anvendelse på tab i et

fast driftssted, når det ikke er administrationsselskabet i den internationale

sambeskatning, men derimod et andet dansk koncernselskab, der er hoved-

sæde for det faste driftssted, da det faste driftssteds tab i et sådant tilfælde

ikke medregnes som en udgift ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

i det danske selskab, der er det faste driftssteds hovedsæde. Tabet i det faste

driftssted indgår i stedet i sambeskatningen og fordeles forholdsmæssigt

mellem de overskudsgivende sambeskattede selskaber.

Selv om der i regnskabet er indregnet udskudt skat vedrørende en genbe-

skatningsforpligtelse, der er opstået, fordi underskud i udenlandske enheder

er fradraget ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten, vil det kunne

vælges ikke at medregne denne udskudte skat ved opgørelsen af administra-

tionsselskabets regulerede omfattede skatter efter minimumsbeskatnings-

UDKAST

reglerne. Et valg herom vil kunne træffes, hvis den udskudte skat ikke for-

ventes betalt inden for de 5 efterfølgende regnskabsår, jf. minimumsbeskat-

ningslovens § 23, stk. 8, nr. 2, der i lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås at ville

blive minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 8, nr. 2, litra a. Lovforslagets

§ 1, nr. 7, indeholder endvidere en ny valgmulighed, hvorefter administrati-

onsselskabet kan vælge ikke at medregne udskudte skatteforpligtelser, der

er bogført på en individuel konto i enhedens kontoplan eller i en samlet ka-

tegori af udskudte skatteforpligtelser, for en periode på 5 regnskabsår.

Indregnes den udskudte skat ikke i administrationsselskabets regulerede

omfattede skatter efter minimumsbeskatningsreglerne, vil et fradrag for un-

derskud i udenlandske enheder kunne medføre, at der udløses en ekstraskat

efter minimumsbeskatningsreglerne i fradragsåret. Det skyldes, at det kva-

lificerede tab i den udenlandske koncernenhed kun medregnes ved opgørel-

sen af den samlede kvalificerede indkomst i Danmark, når bestemmelsen i

minimumsbeskatningslovens § 17, stk. 6, finder anvendelse, jf. ovenfor.

I det omfang genbeskatningssaldoen efterfølgende helt eller delvist genbe-

skattes efter selskabsskattelovens § 31 A, stk. 10 eller 11, vil det tidligere

fratrukne underskud blive beskattet med den almindelige selskabsskattesats

på 22 pct., uden at der tages hensyn til, om

–

og i givet fald i hvilket omfang

–

det fratrukne underskud har udløst en ekstraskat efter minimumsbeskat-

ningsreglerne.

Det bemærkes, at genbeskatningssaldoen på tidspunktet for overgangen til

beskatning efter minimumsbeskatningsloven udgør en udskudt skattefor-

pligtelse vedrørende indkomst oppebåret før overgangen.

Udskudte skatteforpligtelser og -aktiver, der er opstået før overgangsåret,

skal indgå ved opgørelsen af den effektive skattesats i overgangsåret og ef-

terfølgende regnskabsår, når de betales eller indfries. De indregnes som ud-

gangspunkt til minimumsskattesatsen ved opgørelsen af det samlede regu-

leringsbeløb for udskudte skatter, jf. minimumsbeskatningslovens § 51, stk.

1. Dette har til formål at tage højde for, at udskudte skatter, der hidrører fra

før overgangsåret, i sagens natur ikke har påvirket koncernens effektive be-

skatning efter minimumsbeskatningsreglerne. I det omfang sådanne skatte-

forpligtelser eller -aktiver betales eller indfries efter overgangen til beskat-

ning efter minimumsbeskatningsreglerne, ville det derfor medføre en kun-

stig forøgelse eller nedsættelse af den effektive skattesats i betalings- eller

indfrielsesåret, hvis der ikke blev taget højde for de udskudte skatter, der

opstod før overgangen.

UDKAST

Hvis der sker ordinær eller fuld genbeskatning af administrationsselskabet i

en international sambeskatning, og denne genbeskatning indebærer betaling

af en udskudt skatteforpligtelse fra før overgangsåret, vil det således reelt

være udtryk for, at der sker en (efter)beskatning af indkomst, der blev op-

pebåret, før minimumbeskatningsreglerne fandt anvendelse, og en sådan

genbeskatning skal derfor ikke medføre en (kunstig) forøgelse af den effek-

tive skattesats i det år, hvor den udskudte skatteforpligtelse betales. Det sik-

res ved, at betalingen af den udskudte skat medfører en nedsættelse af det

samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for det pågældende regnskabsår.

Nedsættelsen af det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat neutraliserer

således (delvist) skattebetalingen som følge af genbeskatning.

Da udskudte skatteforpligtelser hidrørende fra før overgangsåret ikke har

påvirket koncernens beskatning efter minimumsbeskatningsreglerne, er så-

danne skatteforpligtelser derimod ikke omfattet af reglen i minimumsbe-

skatningslovens § 23, stk. 6, hvorefter der senest skal ske efterbeskatning af

en udskudt skatteforpligtelse, hvis den ikke er betalt eller tilbageført inden

for de 5 efterfølgende regnskabsår,

jf. bl.a. OECD’s administrative retnings-

linjer fra juni 2024, afsnit 1, punkt 1.2.4 om efterbeskatning af udskudte

skatteforpligtelser fra før overgangsåret.

Hvis der ved en genbeskatning ved ophør af den internationale sambeskat-

ning ikke udløses en skat, der svarer til den fulde genbeskatningssaldo for

den pågældende jurisdiktion, vil den resterende genbeskatningssaldo (dvs.

den resterende udskudte skatteforpligtelse) bortfalde. I det omfang den ud-

skudte skatteforpligtelse, der bortfalder, hidrører fra før overgangsåret, vil

en sådan reduktion af de udskudte skatter imidlertid ikke i det pågældende

regnskabsår skulle medregnes som en reduktion af administrationsselska-

bets regulerede omfattede skatter efter minimumsbeskatningsreglerne, jf.

tilsvarende punkt 6.3. i kommentarerne til artikel 9.1.1 i OECD’s modelreg-

ler.

Hvor genbeskatningssaldoen består af udskudte skatteforpligtelser hidrø-

rende fra både før og efter overgangsåret, og genbeskatningen ikke udløser

en skat svarende til den fulde genbeskatningssaldo for den pågældende ju-

risdiktion, vil det skulle afgøres i overensstemmelse med de principper, der

er beskrevet nedenfor i punkt 2.3.1, hvilken del af de udskudte skattefor-

pligtelser der betales henholdsvis bortfalder på det tidspunkt, hvor genbe-

skatningen finder sted.

UDKAST

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Det vurderes, at minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2, der alloke-

rer dansk skat af indkomsten i udenlandske selskaber m.v., der er omfattet

af international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A, til den

udenlandske enhed, ikke fuldt ud er i overensstemmelse med allokerings-

reglerne i det bagvedliggende EU-direktiv og de bagvedliggende OECD-

regler, jf. henholdsvis EU-direktivets artikel 24 og artikel

4.3.2 i OECD’s

modelregler.

Det bemærkes, at de danske regler om international sambeskatning indebæ-

rer, at indkomsten i enheder, der i den jurisdiktion, hvor de er hjemmehø-

rende, anses for selvstændige skattesubjekter, medregnes ved opgørelsen af

den danske sambeskatningsindkomst. De behandles derfor efter reglerne om

international sambeskatning reelt på samme måde som en hybrid enhed, dvs.

en enhed, der anses for selvstændigt skattepligtig i den jurisdiktion, hvor

enheden er hjemmehørende, men behandles som skattemæssigt transparent

i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende.

Medmindre den udenlandske enhed er et fast driftssted, vurderes det således,

at den begrænsning i adgangen til at allokere skatter til den udenlandske

enhed, der efter minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 6, gælder, bl.a. når

koncernejeren pålægges skatter af passiv indkomst i en hybrid enhed, tilsva-

rende bør gælde for allokeringen af dansk skat af indkomsten i udenlandske

selskaber m.v., der er omfattet af international sambeskatning efter selskabs-

skattelovens § 31 A.

Minimumsbeskatningsloven bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

Når administrationsselskabets genbeskatningssaldo nedsættes, fordi der ved

opgørelsen af sambeskatningsindkomsten medregnes positiv indkomst fra

koncernenhederne i en jurisdiktion, der modsvarer et tidligere fratrukket un-

derskud fra denne jurisdiktion, er det reelt udtryk for, at der sker en betaling

af administrationsselskabets udskudte skat. Er denne udskudte skat medreg-

net til administrationsselskabets regulerede omfattede skatter på det tids-

punkt, hvor det udenlandske underskud blev fradraget ved opgørelsen af

sambeskatningsindkomsten, vil nedsættelsen af genbeskatningssaldoen

også i relation til minimumsbeskatningsreglerne blive anset for en betaling

af den udskudte skat.

Minimumsbeskatningsloven bør derfor ændres, så det præciseres, at skat,

der i et sådant tilfælde udløses som følge af medregningen af den udenland-

ske indkomst i sambeskatningsindkomsten, ikke skal allokeres til den uden-

landske enhed, der har oppebåret den udenlandske indkomst.

UDKAST

Endelig bør selskabsskattelovens regler justeres, så der i skat, der skal beta-

les som følge af genbeskatning eller som følge af en nedsættelse af genbe-

skatningssaldoen ved senere medregning af overskud, gives fradrag for

eventuelle skatter, som administrationsselskabet efter minimumsbeskat-

ningslovens regler er blevet pålagt som følge af medregningen af det uden-

landske underskud, der enten genbeskattes eller modsvares af en senere

medregning af overskud.

En sådan justering vurderes nødvendig for at sikre, at der ikke sker en util-

sigtet dobbeltbeskatning.

De foreslåede ændringer indebærer i alt væsentligt en lempelse for de be-

rørte koncerner. Dog vil det principielt kunne afhænge af de konkrete for-

hold, om det vil indebære en lempelse eller en ulempe for de berørte kon-

cerner, at den i minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 6, fastsatte begræns-

ning i adgangen til at allokere skatter til en udenlandsk enhed foreslås at

skulle gælde for allokeringen af dansk skat af indkomsten i udenlandske

selskaber m.v., der er omfattet af international sambeskatning efter selskabs-

skattelovens § 31 A.

Det vurderes imidlertid, at det må anses for usandsynligt, at den foreslåede

regel i praksis i sig selv vil medføre, at der pålægges en ekstraskat efter

minimumsbeskatningsreglerne for regnskabsårene 2024 eller 2025.

På den baggrund og under hensyntagen til, at minimumsbeskatningsreglerne

bør anvendes ensartet i alle de lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, vurderes

det, at de foreslåede ændringer alle bør have virkning for regnskabsår, der

påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, således at de får virkning

fra samme tidspunkt, som minimumsbeskatningslovens øvrige regler.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., ophæves,

og at der i stedet indsættes en ny bestemmelse som minimumsbeskatnings-

lovens § 25, stk. 8, der fastsætter, i hvilket omfang skatter, der er medregnet

i regnskabet for administrationsselskabet i en international sambeskatning,

jf. selskabsskattelovens § 31 A, og som vedrører den kvalificerede indkomst

i en udenlandsk koncernenhed, vil skulle allokeres til den udenlandske kon-

cernenhed.

Efter den foreslåede bestemmelse vil sådanne skatter

–

bortset fra tilfælde,

hvor den kvalificerede indkomst for et fast driftssted efter minimumsbeskat-

ningslovens § 17, stk. 6, behandles som administrationsselskabets kvalifice-

rede indkomst

–

som udgangspunkt skulle allokeres til den udenlandske

UDKAST

koncernenhed. Det svarer til, hvad der følger af den gældende bestemmelse

i minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 1, 2. pkt.

Bortset fra tilfælde, hvor den udenlandske koncernenhed er et fast driftssted,

foreslås det imidlertid, at minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 6, skal

finde tilsvarende anvendelse.

Forslaget vil indebære, at alle skatter, der pålægges administrationsselskabet

som følge af, at der i sambeskatningsindkomsten medregnes positiv ind-

komst i udenlandske faste driftssteder, i relation til minimumsbeskatnings-

reglerne fortsat vil skulle allokeres til de pågældende faste driftssteder.

Hvad angår udenlandske selskaber m.v., der indgår i en international sam-

beskatning, vil anvendelsen af minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 6,

derimod medføre en begrænsning i adgangen til at allokere skatter pålagt

administrationsselskabet, der vedrører passiv indkomst i en udenlandsk kon-

cernenhed, til den udenlandske koncernenhed. Sådanne skatter vil kun

kunne allokeres til den udenlandske koncernenhed med et beløb, der svarer

til den skat, der fremkommer ved at multiplicere procentsatsen for ekstra-

skatten for den udenlandske enheds jurisdiktion med den del af denne en-

heds indkomst, der er medregnet i sambeskatningsindkomsten og dermed er

blevet beskattet hos administrationsselskabet. Procentsatsen for ekstraskat-

ten for den udenlandske enheds jurisdiktion vil i den forbindelse skulle op-

gøres uden medregning af den passive indkomst i den udenlandske enhed.

Virkningen heraf vil være, at skatter af passiv indkomst i den udenlandske

koncernhed kun vil skulle henføres til den udenlandske enhed med samme

procentsats, som enhedens øvrige indkomst er blevet beskattet med i den

pågældende jurisdiktion.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er at sikre, at minimumsbeskat-

ningslovens regler om allokering af skatter på indkomst i udenlandske en-

heder, der indgår i en international sambeskatning, er i overensstemmelse

med de bagvedliggende bestemmelser i artikel

4.3.2 i OECD’s modelregler

og EU-direktivets artikel 24.

Det foreslås endvidere, at det i den foreslåede bestemmelse i minimumsbe-

skatningslovens § 25, stk. 8, fastsættes, at skat, der skal betales som følge af

medregning af udenlandsk indkomst i sambeskatningsindkomsten, ikke skal

allokeres til den udenlandske enhed, der har oppebåret den udenlandske ind-

komst, i det omfang medregningen af indkomsten medfører en nedsættelse

af administrationsselskabets genbeskatningssaldo.

UDKAST

Det bemærkes, at baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den

eventuelle skattebetaling, der udløses i sådanne tilfælde, reelt er udtryk for,

at der sker en efterbeskatning af det beløb, hvormed sambeskatningsind-

komsten tidligere blev nedbragt som følge af det tidligere underskudsfra-

drag. Muligheden for at overføre underskud fra udenlandske sambeskattede

datterselskaber og faste driftssteder virker således som udgangspunkt kun

som en skattekredit. Tidligere fratrukne underskud fra en jurisdiktion skal

således indtægtsføres (genbeskattes) i takt med, at de udenlandske enheder

i den pågældende jurisdiktion giver overskud. Kun hvis der i sambeskat-

ningsperioden er et samlet underskud i de udenlandske enheder, kan der

blive tale om et permanent fradrag i den danske indkomst.

Endvidere foreslås det, at genbeskatningsreglerne i selskabsskattelovens §

31 A, stk. 10 og 11, ændres, således at der i skat, der skal betales som følge

af ordinær eller fuld genbeskatning eller som følge af en nedsættelse af gen-

beskatningssaldoen ved senere medregning af overskud fra det pågældende

land, gives fradrag for eventuelle skatter, som administrationsselskabet efter

minimumsbeskatningslovens regler er blevet pålagt som følge af medreg-

ningen af det udenlandske underskud, der enten genbeskattes eller modsva-

res af en senere medregning af overskud.

Forslaget herom vil skulle sikre, at der ikke sker en utilsigtet dobbeltbeskat-

ning ved, at fratrukne underskud genbeskattes efter selskabsskattelovens

regler, uden at der tages hensyn til, at fradraget for de pågældende under-

skud tidligere har udløst en ekstraskat efter minimumsbeskatningsreglerne.

Hvis der i det indkomstår, hvor der sker genbeskatning eller nedsættelse af

genbeskatningssaldoen, ikke opgøres en positiv sambeskatningsindkomst,

vil der i det pågældende indkomstår ikke være nogen selskabsskat, hvori der

kan gives fradrag (lempelse) for den tidligere betalte ekstraskat efter mini-

mumsbeskatningsreglerne.

Det foreslås derfor, at administrationsselskabet ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst i indkomståret for genbeskatningen eller nedsættelsen

af genbeskatningssaldoen skal kunne vælge at se bort fra underskud ved

virksomhed her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,

herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Efter forslaget

skal der i givet fald ses bort fra så stor en del af de samlede underskud, at

den skattepligtige indkomst svarer til den forhøjelse af administrationssel-

skabets skattepligtige indkomst, som genbeskatningen medfører, eller som

en fuld genbeskatning af det beløb, som genbeskatningssaldoen nedsættes

med, medfører.

UDKAST

Virkningen af forslaget herom vil være, at administrationsselskabet gives

mulighed for, at der kan opnås lempelse for ekstraskatten i en situation, hvor

der som udgangspunkt ikke ville skulle betales skat i Danmark, fordi den

øvrige indkomst, der medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkom-

sten, er negativ, eller fordi den positive indkomst i indkomståret udlignes

ved modregning med fremførselsberettigede underskud.

Det foreslås, at hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede under-

skud, skal beløbet fordeles forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgi-

vende kilder.

Det underskud, der bortses fra, vil efter den foreslåede bestemmelse skulle

fremføres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for føl-

gende år efter de almindelige regler herom i selskabsskattelovens § 12.

De foreslåede bestemmelser om adgang til bortseelse fra underskud er ba-

seret på samme grundlæggende principper som bestemmelsen i ligningslo-

vens § 33 H, der vedrører tilfælde, hvor der er adgang til lempelse for uden-

landske skatter i medfør af ligningslovens § 33 eller en dobbeltbeskatnings-

overenskomst.

2.2. Mulighed for undtagelse af sekuritiseringsenheder fra regler om

indenlandsk ekstraskat

2.2.1. Gældende ret

Sekuritisering er en transaktion, der gør det muligt for en långiver eller kre-

ditor

(”den eksponeringsleverende enhed”),

normalt et kreditinstitut eller en

virksomhed, at refinansiere en række lån, eksponeringer eller tilgodehaven-

der

–

f.eks. boliglån, billån eller -leasingaftaler eller tilgodehavender fra salg

–

ved at omdanne dem til omsættelige værdipapirer. Den eksponeringsleve-

rende enhed samler og omgrupperer en portefølje af sine lån eller fordringer,

som herefter organiseres i forskellige risikokategorier for forskellige inve-

storer, hvilket giver investorer adgang til investeringer i lån og andre ekspo-

neringer, som de normalt ikke ville have direkte adgang til. Afkastet til in-

vestorerne skabes af pengestrømmene fra de underliggende lån eller fordrin-

ger.

Ved traditionel sekuritisering overfører (sælger) den eksponeringsleverende

enhed de lån eller fordringer, der sekuritiseres, til en sekuritiseringsenhed.

En sekuritiseringsenhed er en forvaltningsenhed, en trust eller en anden en-

hed, som er etableret specifikt med henblik på at foretage en eller flere se-

kuritiseringer, hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, og hvis struktur

er udformet med henblik på at sikre, at enhedens forpligtelser er adskilt fra

den eksponeringsleverende enheds forpligtelser.

UDKAST

Sekuritiseringsenheden udsteder obligationer og anvender provenuet fra ob-

ligationsudstedelsen til at erhverve puljen af aktiver fra den eksponeringsle-

verende enhed, der på denne måde tilføres likviditet. Obligationerne er ba-

seret på aktivpuljen og de underliggende betalingsstrømme (typisk renter og

afdrag), og investorerne (aftagerne af obligationerne) har alene ret til at

modtage det af aktivpuljen genererede afkast og har således ikke mulighed

for at rette krav mod den eksponeringsleverende enhed. Fra investorernes

synspunkt er en af de primære fordele ved sekuritisering, at aktivpuljen er

afskåret fra den eksponeringsleverende enheds kreditorer, og obligations-

ejerne har derfor sikkerhed i den underliggende aktivpulje.

Den eksponeringsleverende enhed vil ofte også selv aftage en del af de ob-

ligationer, der udstedes af sekuritiseringsenheden, men være efterstillet i

forhold til eksterne investorer med hensyn til at oppebære afkastet fra obli-

gationerne. Derved reduceres de eksterne investorers risiko yderligere.

Selv om sekuritiseringsenheden og dens aktiver er udskilt fra den ekspone-

ringsleverende enhed, vil den efter omstændighederne under visse regn-

skabsstandarder kunne blive anset for en koncernenhed i den koncern, som

den eksponeringsleverende enhed indgår i, og således skulle indgå i det ul-

timative moderselskabs konsoliderede regnskaber. Det kan skyldes, at den

eksponeringsleverende enhed anses for at have bestemmende indflydelse

over sekuritiseringsenheden som følge af ejerandele og/eller de opgaver,

den eksponeringsleverende enhed varetager med hensyn til at oppebære af-

kastet fra den aktivpulje, der er overført til sekuritiseringsenheden.

Det følger af selve formålet med et sekuritiseringsarrangement, at sekuriti-

seringsenheden ikke skal oppebære noget nævneværdigt overskud, idet ind-

tægterne fra aktivpuljen primært anvendes til betalinger til investorerne,

mens eventuelle overskydende beløb vil skulle tilfalde den eksponeringsle-

verende enhed, eventuelt som udlodninger.

På trods heraf kan der i et givet indkomstår alligevel opstå væsentlige regn-

skabsmæssige overskud eller underskud. Det kan f.eks. skyldes, at der er

indgået hedging arrangementer med henblik på at afdække risikoen for va-

lutakursudsving på aktivpuljen, og at disse arrangementer regnskabsmæs-

sigt skal behandles efter et lagerprincip, mens den underliggende aktivpulje

behandles efter realisationsprincippet.

Sekuritiseringsenhederne vil normalt ikke regnskabsmæssigt operere med

udskudt skat. Det kan skyldes, at enhederne slet ikke er skattepligtige, eller

at resultatet af hedging arrangementerne ikke medregnes ved opgørelsen af

UDKAST

den skattepligtige indkomst. En sekuritiseringsenheds kvalificerede ind-

komst efter minimumsbeskatningsreglerne, der kan henføres til lagerbeskat-

ning af hedging arrangementer, vil på den baggrund normalt ikke medføre,

at der medregnes et beløb i form af udskudt skat ved opgørelsen af enhedens

omfattede skatter efter minimumsbeskatningsreglerne.

Konsekvensen er, at en sekuritiseringsenhed i visse indkomstår vil kunne

blive pålagt en ekstraskat efter minimumsbeskatningsreglerne, selv om en-

heden over sekuritiseringsarrangementets løbetid som forudsat ikke oppe-

bære noget nævneværdigt overskud.

En sådan risiko for, at sekuritiseringsenheden pålægges en ekstraskat efter

minimumsbeskatningsreglerne, vil væsentligt kunne påvirke enhedens kre-

ditværdighed og eksponere investorerne for en reel risiko for, at enheden

bliver insolvent. Dette ville være i strid med selve formålet med et sekuriti-

seringsarrangement.

For jurisdiktioner, der indfører regler om en indenlandsk ekstraskat, vil det

i almindelighed være vigtigt, at den indenlandske ekstraskat opnår status

som en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, jf. definitionen heraf

i minimumsbeskatningslovens § 2, nr. 48.

Såfremt en indenlandsk ekstraskat opfylder betingelserne for at være en an-

erkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, kan den multinationale koncern

normalt ansætte ekstraskatten for de koncernenheder, der er hjemmehørende

i den pågældende jurisdiktion, til nul, jf. den såkaldte safe harbour-bestem-

melse i minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2. Det er således ikke nød-

vendigt at gennemføre særskilte beregninger med henblik på at opgøre, hvad

ekstraskatten ville være ved en direkte anvendelse af OECD’s modelregel

på disse koncernenheder.

Kriterierne for, hvornår der foreligger en anerkendt kvalificeret indenlandsk

ekstraskat, er fastlagt i afsnit 5.1 i

OECD’s

administrative retningslinjer fra

juli 2023 og gennemført i minimumsbeskatningslovens § 2, nr. 48. Det

fremgår af § 2, nr. 48, bl.a., at en indenlandsk ekstraskat kun kan anses for

at en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, når den er konsistent

med OECD's modelregler, jf. bestemmelsens litra b. Den skal således have

en skatterate svarende til eller over minimumsskatteraten, ligesom den kun

må indebære en fravigelse fra OECD's modelregler, hvor en sådan fravi-

gelse enten er en betingelse for, at den kan anses for en kvalificeret inden-

landsk ekstraskat, eller er omfattet af de i litra b udtrykkeligt opregnede til-

ladte fravigelser.

UDKAST

Som følge af de særlige forhold, der kan gøre sig gældende for sekuritise-

ringsenheder, er det i

OECD’s administrative retningslinjer fra

juni 2024,

afsnit 6, bestemt, at en indenlandsk ekstraskat kan anses for en anerkendt

kvalificeret indenlandsk ekstraskat, selv om den ikke pålægges sekuritise-

ringsenheder eller den pålægges sekuritiseringsenheder, men opkræves af

andre koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen.

Konsekvensen af, at en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat ikke

pålægges en sekuritiseringsenhed, eller at den pålægges enheden, men ikke

opkræves af hverken enheden selv eller andre koncernenheder hjemmehø-

rende i jurisdiktionen, vil imidlertid være, at den multinationale koncern

ikke kan anvende safe harbour-bestemmelsen (minimumsbeskatningslovens

§ 34, stk. 2) i jurisdiktionen.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til snarest muligt at

gennemføre eventuelle ændringer af de nationale gennemførelsesbestem-

melser, der måtte være nødvendige for at bringe de nationale regler i over-

ensstemmelse med retningslinjerne.

Minimumsbeskatningsloven bør derfor ændres i overensstemmelse med

OECD’s retningslinjer om

muligheden for, at en indenlandsk ekstraskat kan

anses for en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, selv om den ikke

pålægges en sekuritiseringsenhed, eller den pålægges enheden, men ikke

opkræves af hverken enheden selv eller andre koncernenheder hjemmehø-

rende i jurisdiktionen.

Derudover bør minimumsbeskatningsloven ændres i overensstemmelse

med retningslinjerne, således at den multinationale koncern ikke kan an-

vende safe harbour-bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 34, stk.

2, i en jurisdiktion, hvor en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat

ikke pålægges en sekuritiseringsenhed, eller den pålægges enheden, men

ikke opkræves af hverken enheden selv eller andre koncernenheder hjem-

mehørende i jurisdiktionen.

En sekuritiseringsenhed skal efter gældende regler pålægges en eventuel

ekstraskat på samme måde som andre koncernenheder, og en indenlandsk

ekstraskat kan ikke efter minimumsbeskatningslovens § 2, nr. 48, anses for

en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, hvis den ikke pålægges en

sådan enhed. En begrænsning i adgangen til at anvende safe harbour-be-

stemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, når en indenlandsk

UDKAST

ekstraskat indebærer, at der ikke opkræves en ekstraskat for en sekuritise-

ringsenhed hjemmehørende i jurisdiktionen, vil derfor ikke medføre en

skærpelse af beskatningen i forhold til de gældende regler.

De danske regler, der gennemfører retningslinjerne om sekuritiseringsenhe-

der, bør derfor have virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. de-

cember 2023 eller senere. Dette er tidspunktet, hvor minimumsbeskatnings-

loven trådte i kraft og fik virkning.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at minimumsbeskatningsloven ændres med henblik på at gen-

nemføre de særlige regler om sekuritiseringsenheder i afsnit

6 i OECD’s

administrative retningslinjer fra juni 2024.

Der foreslås indsat nye bestemmelser som minimumsbeskatningslovens § 4,

nr. 51 og 52, der definerer, hvad der forstås ved henholdsvis et sekuritise-

ringsarrangement og en sekuritiseringsenhed.

Efter forslaget vil et sekuritiseringsarrangement skulle defineres som et ar-

rangement, der gennemføres med det formål at samle og pulje en portefølje

af aktiver (eller eksponeringer mod aktiver), således at en eller flere identi-

ficerede puljer af aktiver er retligt udskilt til fordel for en gruppe af investo-

rer, der ikke er koncernenheder. Desuden vil et sekuritiseringsarrangement

skulle være baseret på et aftalesæt, der begrænser investorernes eksponering

mod risikoen for insolvens for sekuritiseringsenheden, idet der vil skulle

være indgået bindende aftaler om, i hvilket omfang enhedens (identifice-

rede) kreditorer kan fremsætte krav mod enheden.

Efter forslaget vil der endvidere ved en sekuritiseringsenhed skulle forstås

en enhed, som er deltager i et sekuritiseringsarrangement, og som opfylder

en række nærmere angivne betingelser.

Det vil således skulle være en betingelse, at enheden kun udfører aktiviteter,

der indgår i et eller flere sekuritiseringsarrangementer, og at dens aktiver

stilles til sikkerhed for enhedens (eller en anden sekuritiseringsenheds) kre-

ditorer.

Det vil desuden skulle være en betingelse, at enheden mindst en gang årligt

udbetaler hele det kontante afkast fra sine aktiver til sine eller en anden se-

kuritiseringsenheds kreditorer. Der vil således ikke være tale om en sekuri-

tiseringsenhed i minimumsbeskatningslovens forstand, hvis enheden lø-

bende kan oppebære et overskud fra sine aktiviteter.

UDKAST

Enheden vil dog kunne hensætte beløb til dækning af overskud, der efter

arrangementets vilkår vil skulle udloddes til kapitalejere eller lignende, men

kun såfremt dette overskud er ubetydeligt i forhold til enhedens samlede

omsætning i regnskabsåret. Enheden vil desuden kunne undlade at udbetale

beløb, der med rimelighed må anses for nødvendige for at dække fremtidige

betalinger, som skal foretages af enheden i henhold til arrangementets vil-

kår, eller for at opretholde eller forbedre enhedens kreditværdighed.

De foreslåede definitioner er i overensstemmelse med definitionerne i afsnit

6 i OECD’s administrative

retningslinjer fra juni 2024.

Det foreslås endvidere, at det i minimumsbeskatningslovens § 2, nr. 48, fast-

sættes, at en indenlandsk ekstraskat, der ikke pålægges sekuritiseringsenhe-

der, eller som pålægges sekuritiseringsenheder, men opkræves af andre kon-

cernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen, vil kunne anses for en aner-

kendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat, såfremt betingelserne herfor i øv-

rigt er opfyldt.

Formålet hermed er, at der i overensstemmelse med afsnit

6 i OECD’s ad-

ministrative retningslinjer fra juni 2024 gives mulighed for, at en inden-

landsk ekstraskat kan udformes på en sådan måde, at der ikke vil kunne op-

kræves en ekstraskat efter minimumsbeskatningsreglerne fra sekuritise-

ringsenheder i jurisdiktionen.

Endeligt foreslås det i overensstemmelse med afsnit

6 i OECD’s administra-

tive retningslinjer fra juni 2024, at den indberettende enhed i en multinatio-

nal koncern ikke kan træffe beslutning om at anvende safe harbour-bestem-

melsen i minimumsbeskatningslovens § 34, stk. 2, i en jurisdiktion, hvor en

anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat ikke pålægges en sekuritise-

ringsenhed, eller den pålægges enheden, men ikke opkræves af hverken en-

heden selv eller andre koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen.

Den omstændighed, at en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat ikke

pålægges en sekuritiseringsenhed

–

eller ikke opkræves af hverken enheden

selv eller andre koncernenheder hjemmehørende i jurisdiktionen

–

medfører

derfor ikke nødvendigvis, at der ikke pålægges eller opkræves en ekstraskat

for enheden efter minimumsbeskatningsreglerne.

Indgår sekuritiseringsenheden således i en multinational koncern, hvis ulti-

mative moderselskab er hjemmehørende i en jurisdiktion, der har gennem-

ført reglen om indkomstmedregning, vil det således påhvile det ultimative

UDKAST

moderselskab at beregne og betale ekstraskatten for enhederne i den juris-

diktion, hvor sekuritiseringsenheden er hjemmehørende, jf. for Danmarks

vedkommende bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 6.

2.3. Valg om ikke at medregne visse udskudte skatteforpligtelser i det

samlede reguleringsbeløb for udskudt skat

2.3.1. Gældende ret

Udskudte skatter medregnes som udgangspunkt ved opgørelsen af de regu-

lerede omfattede skatter i det år, hvor den udskudte skatteforpligtelse kon-

stateres, jf. minimumsbeskatningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, og § 23, der in-

deholder regler om opgørelsen af det samlede reguleringsbeløb for udskudt

skat, der indgår ved opgørelsen af regnskabsårets regulerede omfattede skat-

ter.

En medregning af en udskudt skatteforpligtelse forudsætter dog, at den ud-

skudte skat er udgiftsført i regnskabet, og den udskudte skat kan desuden

højst medregnes med en skattesats svarende til minimumsskattesatsen på 15

pct., jf. minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 1.

Efter minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 4, nr. 2, omfatter det samlede

reguleringsbeløb for udskudt skat dog ikke bl.a. uudnyttede periodiseringer.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 8, nr. 2, at der ved

uudnyttet periodisering forstås enhver forøgelse af en udskudt skatteforplig-

telse, der er bogført i en koncernenheds regnskab for et regnskabsår, og som

ikke forventes betalt inden for de 5 efterfølgende regnskabsår, og som den

indberettende koncernenhed i overensstemmelse med § 54, stk. 2, årligt be-

slutter ikke at medregne i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat for

nævnte regnskabsår.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med efterbeskatningsbestemmelsen

i minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 6. Hvis det er sikkert (eller næsten

sikkert), at forøgelsen af den udskudte skatteforpligtelse udløser efterbe-

skatning, kan den indberettende koncernenhed vælge ikke at medregne skat-

teforpligtelsen i det regnskabsår, hvor forøgelsen sker, da dette kan være

simplere end den efterfølgende efterbeskatning.

Det følger af minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 6, at udskudte skatte-

forpligtelser skal efterbeskattes, når de er indregnet i koncernenhedens sam-

lede reguleringsbeløb for udskudt skat, men hverken tilbageføres eller beta-

les inden for den følgende 5-årsperiode. Dette gælder dog ikke for de kate-

gorier af undtagelser fra efterbeskatningen, der opregnes i minimumsbeskat-

ningslovens § 23, stk. 7. Undtagelserne omfatter bl.a. udskudte skattefor-

pligtelser som følge af skattemæssige afskrivninger på materielle aktiver,

UDKAST

forsknings- og udviklingsudgifter, indregning til dagsværdi af ikkerealise-

rede nettogevinster, nettogevinster ved veksling af fremmed valuta og for-

sikringsreserver og udskudte anskaffelsesomkostninger til forsikringer.

Efter efterbeskatningsbestemmelsen skal en koncernenhed, der i år 0 har

indregnet et beløb som en udskudt skatteforpligtelse og inkluderer denne i

de regulerede omfattede skatter, og som ved udgangen af år 5 (dvs. de 5

efterfølgende regnskabsår efter det regnskabsår, hvor beløbet blev indreg-

net) ikke fuldt ud har tilbageført eller betalt skatteforpligtelsen, efterbeskat-

tes. Efterbeskatningen sker som en nedsættelse af de omfattede skatter i det

regnskabsår, hvor den udskudte skat blev indregnet i reguleringsbeløbet for

udskudt skat. Det indebærer, at der skal ske en omberegning af den effektive

skattesats og ekstraskat for det pågældende regnskabsår, idet en ekstraskat,

der udløses som følge af omberegningen, skal behandles som en tillægseks-

traskat i det regnskabsår, hvor der sker omberegning, jf. minimumsbeskat-

ningslovens § 31.

Det fremgår af OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024, afsnit

hvordan koncernenhederne skal opgøre, hvornår der skal ske efterbeskat-

ning af udskudte skatteforpligtelser.

Der sker kun efterbeskatning af udskudte skatteforpligtelser, hvor skattefor-

pligtelsen er medregnet i det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat i

regnskabsåret, hvor forpligtelsen opstod. Udskudte skatteforpligtelser, der

er importeret til systemet via overgangsreglen i modelreglernes artikel 9.1.1,

som svarer til minimumsbeskatningslovens § 51, stk. 1, skal således ikke

efterbeskattes. Disse importerede udskudte skatteforpligtelser anses for til-

bageført efter de opgørelsesprincipper, der fremgår af det følgende.

Koncernenheden kan opgøre tilbageførslen af den udskudte skatteforplig-

telse og dermed efterbeskatningen aktiv for aktiv, men dette vil ofte være

administrativt byrdefuldt, hvis der er mange aktiver og/eller mange transak-

tioner. Koncernenhederne vil derfor som udgangspunkt kunne foretage op-

gørelserne på baggrund af enten individuelle konti i enhedens kontoplan i

bogføringssystemet eller samlede kategorier af udskudte skatteforpligtelser.

Dette gælder dog ikke, hvis de individuelle konti eller de samlede kategorier

indeholder udskudte skatteforpligtelser vedrørende indkomster og tab, der

ikke medregnes i den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.

Den enkelte enheds kontoplan over individuelle bogføringskonti vil variere

fra virksomhed til virksomhed. Udformningen af kontoplanen afhænger af

mange faktorer, f.eks. branchestandarder, rapporteringsforpligtelser, orga-

UDKAST

nisationsstruktur og virksomhedens størrelse og kompleksitet. Det væsent-

lige er, at enheden skal anvende den kontoplan, der anvendes ved udarbej-

delse af regnskabet.

Ved en samlet kategori af udskudte skatteforpligtelser forstås en kategori af

udskudte skatteforpligtelser bestående af to eller flere individuelle konti i

enhedens kontoplan, der henhører under den samme balancepost i regnska-

bet (eller en underbalance til balanceposten). En samlet kategori af udskudte

skatteforpligtelser kan ikke indeholde individuelle konti, der kun kan gene-

rere udskudte skatteaktiver. Den samlede kategori kan heller ikke indeholde

individuelle konti, der på nettobasis både kan generere udskudte skatteakti-

ver og udskudte skatteforpligtelser. Sådanne svingende konti skal opgøres

individuelt.

Udgangspunktet om, at opgørelserne kan foretages på baggrund af en samlet

kategori af udskudte skatteforpligtelser, fraviges for enkelte typer af aktiver

og passiver, nemlig for ikke-afskrivningsberettigede immaterielle aktiver,

herunder goodwill, for afskrivningsberettigede immaterielle aktiver med en

regnskabsmæssig levetid på mere end 5 år og for nærtståendes tilgodeha-

vender og gæld. Opgørelserne for disse aktiver og passiver skal enten ske

aktiv for aktiv eller på baggrund af den individuelle konto i enhedens bog-

føringskontoplan.

Opgørelserne skal enten følge en FIFO-metode (first-in first-out (først ind,

først ud)) eller en LIFO-metode (last-in first-out (sidst ind, først ud)). FIFO-

metoden kan altid anvendes på individuelle konti. FIFO-metoden kan kun

anvendes på samlede kategorier, hvis de udskudte skatteforpligtelser har en

ensartet tilbageførelsestrend, dvs. de tilbageføres fuldt ud inden for den

samme 2-årsperiode. For en nærmere gennemgang af FIFO- og LIFO-me-

toderne henvises til OECD’s administrative

retningslinjer fra juni 2024, af-

snit 1, herunder eksemplerne 4.4.4-1 til 4.4.4-5.

Koncernenheden kan undlade at foretage opgørelserne for så vidt angår ud-

skudte skatteforpligtelser med kort tidshorisont, dvs. individuelle konti og

samlede kategorier, hvor koncernenheden objektivt er i stand til at påvise,

at alle udskudte skatteforpligtelser på den enkelte konto eller i den enkelte

kategori tilbageføres inden for 5 år. I givet fald vil der ikke være nogen ud-

skudte skatteforpligtelser, der skal efterbeskattes.

Den ovenfor omtalte bestemmelse i minimumsbeskatningslovens § 23, stk.

8, nr. 2, der svarer til bestemmelsen i artikel 4.4.7 i OECD’s modelregler,

indebærer, at den indberettende koncernenhed årligt kan beslutte ikke at

UDKAST

medregne en forøgelse af en udskudt skatteforpligtelse, der er bogført regn-

skabsmæssigt, hvis den udskudte skatteforpligtelse ikke forventes betalt in-

den for de 5 efterfølgende regnskabsår. Det er således en betingelse, at en-

heden kan vise, at den udskudte skatteforpligtelse ikke kan forventes betalt

eller på anden vis tilbageført inden 5 år. Dette kan være vanskeligt at vise

for samtlige udskudte skatteforpligtelser på en individuel konto eller en

samlet kategori af udskudte skatteforpligtelser.

Der er derfor i OECD’s administrative

retningslinjer fra juni 2024 givet mu-

lighed for, at en koncernenhed kan træffe et valg om, at en individuel konto

eller en samlet kategori holdes ude af opgørelsen af det samlede regulerings-

beløb for udskudt skat. Valget skal gælde i 5 år og træffes for hele den indi-

viduelle konto eller hele den samlede kategori. Valget kan træffes uanset

forventningerne til, hvornår de udskudte skatteforpligtelser ventes betalt el-

ler tilbageført.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til snarest muligt at

gennemføre eventuelle ændringer af de nationale gennemførelsesbestem-

melser, der måtte være nødvendige for at bringe de nationale regler i over-

ensstemmelse med nye administrative retningslinjer

om OECD’s modelreg-

ler.

Det er vurderingen, at beskrivelsen i

OECD’s administrative retningslinjer

fra juni 2024, afsnit 1, af, hvordan koncernenhederne skal opgøre, hvornår

der skal ske efterbeskatning af udskudte skatteforpligtelser, ikke nødvendig-

gør en ændring af minimumsbeskatningslovens bestemmelser. Det bemær-

kes, at OECD’s administrative retningslinjer, herunder retningslinjer ud-

stedt efter gennemførelsen af de relevante bestemmelser i minimumsbeskat-

ningsloven, udgør et fortolkningsbidrag både i forhold til EU-direktivet og

i forhold til minimumsbeskatningslovens bestemmelser.

Minimumsbeskatningsloven bør imidlertid ændres, således at der i overens-

stemmelse med de administrative retningslinjer gives hjemmel til, at de be-

rørte virksomheder kan træffe et valg om, at en individuel konto eller en

samlet kategori holdes ude af opgørelsen af det samlede reguleringsbeløb

for udskudt skat, og at dette valg gælder for 5 år.

Den foreslåede valgmulighed vil indebære en lempelse for de berørte kon-

cerner. På den baggrund og under hensyntagen til, at minimumsbeskatnings-

reglerne bør anvendes ensartet i alle de lande, der har tiltrådt OECD-aftalen,

UDKAST

bør ændringen have virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 31. de-

cember 2023 eller senere, således at reglen får virkning fra samme tidspunkt,

som minimumsbeskatningslovens øvrige regler.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at begrebet uudnyttet periodisering i minimumsbeskatningslo-

vens § 23, stk. 8, nr. 2, også skal omfatte enhver forøgelse af udskudte skat-

teforpligtelser på en individuel konto i enhedens kontoplan i bogføringssy-

stemet eller i en samlet kategori af udskudte skatteforpligtelser, når koncer-

nenheden beslutter ikke at medregne de udskudte skatteforpligtelser vedrø-

rende den pågældende konto eller kategori i det samlede reguleringsbeløb

for udskudt skat for en periode på 5 regnskabsår.

Forslaget vil indebære, at en koncernenhed i overensstemmelse med

OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024 vil kunne

vælge, at en

individuel konto eller en samlet kategori af skatteforpligtelser holdes ude af

opgørelsen af det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat i 5 regnskabsår.

Valget vil skulle træffes for hele den individuelle konto eller hele den sam-

lede kategori og vil kunne træffes uanset forventningerne til, hvornår de ud-

skudte skatteforpligtelser ventes tilbageført. Valget vil være bindende i 5

regnskabsår og automatisk blive forlænget, medmindre den indberettende

koncernenhed tilbagekalder beslutningen ved udløbet af 5-årsperioden.

2.4.

Øvrige ændringer med henblik på gennemførelse af OECD’s admi-

nistrative retningslinjer fra juni 2024

2.4.1. Gældende ret

En koncernenheds regulerede omfattede skatter, som anvendes ved bereg-

ningen af den effektive skattesats, opgøres som udgangspunkt ved at regu-

lere summen af de aktuelle skatteforpligtelser, der er indregnet i enhedens

regnskabsmæssige nettoindkomst eller -tab, med bl.a. udskudte påløbne

skatter i enhedens regnskab for så vidt angår omfattede skatter.

Udskudte skatteaktiver og -forpligtelser på aktiver og passiver i regnskabet

beregnes som udgangspunkt på baggrund af forskellen mellem den regn-

skabsmæssige bogførte værdi og den skattemæssige værdi på aktiver og pas-

siver.

Der er imidlertid en række tilfælde, hvor reglerne i minimumsbeskatnings-

loven kræver eller tillader, at koncernenheden beregner den kvalificerede

indkomst eller det kvalificerede tab på baggrund af en værdiansættelse, der

afviger fra regnskabsmæssige bogførte værdi. Som eksempel kan nævnes,

UDKAST

at minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 17, kræver, at koncernen anvender

armslængdeprincippet på koncerninterne transaktioner.

OECD har i de administrative retningslinjer fra juni 2024, afsnit 2, præcise-

ret, at alle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser vil skulle beregnes på

baggrund af den værdiansættelse af aktiver og passiver, der anvendes ved

beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab, med

henblik på at sikre en korrekt opgørelse af det samlede reguleringsbeløb for

udskudt skat. Efterfølgende justeringer af værdien foretages i overensstem-

melse med den relevante regnskabsstandard.

Efter minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 12, 2. pkt., forstås der ved en

gennemløbsenhed en enhed, der er skattemæssigt transparent med hensyn

til sin indkomst, sine udgifter, sit overskud eller sit tab i den jurisdiktion,

hvor den er oprettet, medmindre den er skattemæssigt hjemmehørende og

underlagt en omfattet skat af sin indkomst eller sit overskud i en anden ju-

risdiktion. Det er tilstrækkeligt for karakteriseringen af en enhed som en

gennemløbsenhed, at den i forhold til enkelte indtægter eller udgifter anses

for skattemæssigt transparent. I givet fald anses enheden kun for at være en

gennemløbsenhed i forhold til de pågældende indtægter eller udgifter.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 12, 3. og 4. pkt., at en

gennemløbsenhed anses for at være en skattemæssigt transparent enhed i

forhold til minimumsbeskatningsreglerne, i det omfang enheden er skatte-

mæssigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende, og

at en gennemløbsenhed anses for at være en omvendt hybrid enhed i forhold

til minimumsbeskatningsreglerne, i det omfang enheden ikke er skattemæs-

sigt transparent i den jurisdiktion, hvor dens ejer er hjemmehørende.

Bestemmelserne indebærer, at en gennemløbsenhed enten kan være en skat-

temæssigt transparent enhed eller en omvendt hybrid enhed. Om enheden er

det ene eller det andet beror på, hvorledes dens ejere behandles skattemæs-

sigt i den jurisdiktion, hvor ejerne er hjemmehørende.

Det er i OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024, afsnit 5.2, præ-

ciseret, hvem der skal anses for at være ejer af en gennemløbsenhed i forhold

til artikel 10.2.1 i OECD’s modelregler, der svarer til minimumsbeskat-

ningslovens § 4, nr. 12, 3. og 4. pkt. Præciseringen går ud på, at ejeren skal

anses for enten at være den nærmeste koncernenhed i ejerkæden, som ikke

selv er en gennemløbsenhed, eller, hvor der ikke er en sådan koncernen-

hedsejer, en gennemløbsenhed, der er det ultimative moderselskab i koncer-

nen.

UDKAST

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 18, stk. 1, at den regnskabs-

mæssige indkomst for en gennemløbsenhed, nedsættes med det beløb, der

allokeres til dens ejere, som ikke er enheder i koncernen, og som besidder

deres ejerandel direkte i nævnte gennemløbsenhed eller gennem en kæde af

skattemæssigt transparente enheder. Herved vil indkomst, der relaterer sig

til enheder, der ikke er en del af koncernen, blive trukket ud af beregnin-

gerne, da denne indkomst ikke bør påvirke beregningen af, om der skal på-

lægges en ekstraskat.

Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis gennemløbsenheden er et

ultimativt moderselskab, eller gennemløbsenheden ejes direkte eller gen-

nem en kæde af skattemæssigt transparente enheder af et ultimativt moder-

selskab. Undtagelsen skyldes, at der efter minimumsbeskatningslovens § 19

gælder særlige betingelser for nedsættelsen af indkomsten i gennemløbsen-

heder, der er ultimative moderselskaber i en koncern omfattet af minimums-

beskatningsreglerne.

Det er i OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024, afsnit 5.3, præ-

ciseret, at bestemmelsen i modelreglernes artikel 3.5.4(b), der svarer til mi-

nimumsbeskatningslovens § 18, stk. 1, skal forstås sådan, at der kan ske

nedsættelse af indkomsten i en gennemløbsenhed efter bestemmelsen, når

et ultimativt moderselskab, der selv er en gennemløbsenhed, ejer mindre end

100 pct. af gennemløbsenheden. Ejes en gennemløbsenhed f.eks. dels af en

uafhængig minoritetsejer med 20 pct. og med 80 pct. af et ultimativt moder-

selskab, der selv gennemløbsenhed, kan indkomsten i gennemløbsenheden

B således nedsættes med 20 pct.

Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 2, at koncernenheds-

ejeren allokeres eventuelle omfattede skatter, som er medregnet i en skatte-

mæssigt transparent enheds regnskab, og som vedrører kvalificeret ind-

komst eller tab allokeret til den pågældende koncernenhedsejer efter mini-

mumsbeskatningslovens § 18, stk. 4.

I OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024, pkt. 5.4, er det præci-

seret, hvorledes der skal ske allokering af omfattede skatter, der er pålagt et

moderselskab efter skatteregler om Controlled Foreign Companies (CFC-

regler), og som vedrører indkomsten i en skattemæssigt transparent enhed,

som moderselskabet er indirekte ejer af.

Efter retningslinjerne skal det først fastlægges, i hvilket omfang CFC-skat-

terne skal allokeres til den transparente enhed efter den modelregel (artikel

4.3.2(c)), der svarer til minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 3. De CFC-

skatter, der efter minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 3, allokeres til den

UDKAST

transparente enhed, allokeres derefter til den koncernenhedsejer, som ind-

komsten, der CFC-beskattes, allokeres til. Denne allokering sker efter den

modelregel (artikel 4.3.2(b), der svarer til minimumsbeskatningslovens §

25, stk. 2.

Hvis den skattemæssigt transparente enhed har flere koncernenhedsejere,

allokeres CFC-skatterne til den koncernenhedsejer, som moderselskabet in-

direkte ejer sin ejerandel i den skattemæssigt transparente enhed igennem.

Herved sikres det, at der er sammenhæng mellem allokeringen af indkom-

sten efter minimumsbeskatningslovens § 18, stk. 4 (svarende til modelreg-

lernes artikel 3.5.1(b)), og allokeringen af de omfattede CFC-skatter.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

De lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, er forpligtet til snarest muligt at

gennemføre eventuelle ændringer af de nationale gennemførelsesbestem-

melser, der måtte være nødvendige for at bringe de nationale regler i over-

ensstemmelse med nye administrative retningslinjer

om OECD’s modelreg-

ler.

Det er vurderingen, at det bør fremgå udtrykkeligt af minimumsbeskatnings-

lovens § 23, at alle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser vil skulle bereg-

nes på baggrund af den værdiansættelse af aktiver og passiver, der anvendes

ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.

Præciseringen i de administrative retningslinjer fra juni 2024 af, hvem der

skal anses for at være ejer af en gennemløbsenhed, vurderes at burde fremgå

udtrykkeligt af definitionen af begrebet gennemløbsenhed i minimumsbe-

skatningslovens § 4, nr. 12.

Præciseringen

i OECD’s administrative retningslinjer af,

at der efter mini-

mumsbeskatningslovens § 18, stk. 1 (svarende til modelreglernes artikel

3.5.4(b)), kan ske nedsættelse af indkomsten i en gennemløbsenhed, der er

ejet med mindre end 100 pct. af et ultimativt moderselskab, der selv er en

gennemløbsenhed, vurderes ligeledes at burde fremgå udtrykkeligt af loven.

Den gældende bestemmelse kan således efter ordlyden give det indtryk, at

en sådan nedsættelse altid er udelukket, når gennemløbsenhedens ejer er et

ultimativt moderselskab, der selv er en gennemløbsenhed, også selv om der

ikke er tale om et 100 pct. ejerskab.

Endeligt bør det også fremgå udtrykkeligt af ordlyden af reglen om alloke-

ring af omfattede skatter i minimumsbeskatningslovens § 25, hvorledes

CFC-skatter pålagt et moderselskab skal fordeles, når disse skatter vedrører

UDKAST

indkomsten i en transparent enhed, som ejes indirekte gennem en anden

koncernenhed.

Disse ændringer må anses for præciseringer eller ændringer, der indebærer

en lempelse for de berørte koncerner.

På den baggrund og under hensyntagen til, at minimumsbeskatningsreglerne

bør anvendes ensartet i alle de lande, der har tiltrådt OECD-aftalen, vurderes

det, at de foreslåede ændringer alle bør have virkning for regnskabsår, der

påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, således at de får virkning

fra samme tidspunkt, som minimumsbeskatningslovens øvrige regler.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 4, nr. 6, fastsæt-

tes, at det samlede reguleringsbeløb for udskudt skat ikke omfatter beløbet

for den udskudte skatteudgift, når værdiansættelsen af aktiver og passiver,

der anvendes ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kva-

lificerede tab, afviger fra den regnskabsmæssige værdiansættelse. I stedet

omfattes beløbet for den udskudte skatteudgift beregnet på baggrund af den

værdiansættelse af aktiver og passiver, der anvendes ved beregningen af den

kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at der ikke vil være udskudte

skatter i de tilfælde, hvor den værdiansættelse af aktiver og passiver, der

anvendes ved beregningen af den kvalificerede indkomst eller det kvalifice-

rede tab, svarer til den skattemæssige værdi af aktiverne og passiverne.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. få betydning, hvor der er sket en kon-

cernintern overdragelse af et aktiv, og hvor overdragelsen regnskabsmæs-

sigt anses for at være sket til kostpris, mens den efter reglen om anvendelse

af armslængdeprincippet i minimumsbeskatningslovens § 15, stk. 17, i rela-

tion til opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede tab

hos overdrageren skal anses for at være sket til handelsværdien (prisen på

armslængdevilkår). Efter den foreslåede bestemmelse vil også den erhverv-

ende koncernenhed skulle værdiansætte aktivet til handelsværdien ved be-

regningen af enhedens udskudte skat.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører den præcisering, der fremgår af

OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024, afsnit 2.

Det foreslås desuden, at det i definitionen i minimumsbeskatningslovens §

4, nr. 12, af, hvad der forstås ved en gennemløbsenhed, indsættes, at der ved

UDKAST

en skattemæssigt transparent enhed forstås en enhed, hvis indkomst, udgif-

ter, overskud eller tab efter lovgivningen i en jurisdiktion behandles, som

var de erhvervet eller oppebåret af ejeren af denne enhed i forhold til denne

ejers andel i den pågældende enhed.

Denne indsættelse af modelreglernes (artikel 10.2.1(a)) og direktivets (arti-

kel 4, nr. 12) definition af, hvad der skal forstås ved en skattemæssig trans-

parent enhed, vil alene være en præcisering, da definitionen svarer til den

almindelige skatteretlige forståelse af begrebet transparent enhed.

Det foreslås derudover, at det i minimumsbeskatningslovens § 4, nr. 12,

præciseres, at når der i bestemmelsen anvendes udtrykket ejer, skal der her-

ved forstås den nærmeste koncernenhed i ejerkæden, som ikke selv er en

gennemløbsenhed, eller, hvis en sådan koncernenhed ikke findes i ejerkæ-

den, en gennemløbsenhed, der er det ultimative moderselskab.

Bestemmelsen vil indebære, at der ved vurderingen af, om en gennemløbs-

enhed skal anses for at være en skattemæssigt transparent enhed eller en

omvendt hybrid enhed, som udgangspunkt vil skulle ses på, om den juris-

diktion, hvor den nærmeste ejer, der ikke selv er en gennemløbsenhed, er

hjemmehørende, anser gennemløbsenheden for transparent eller et selv-

stændigt skattesubjekt.

Det vil følge af den foreslåede bestemmelse, at ejeren, der skal ses på ved

vurderingen, vil kunne være en gennemløbsenhed, hvis denne enhed er kon-

cernens ultimative moderselskab. Dette skyldes, at ejerne af dette ultimative

moderselskab, der er en gennemløbsenhed, ikke vil være koncernenheder,

som selv vil skulle medregne den underliggende gennemløbsenheds ind-

komst ved opgørelsen af den kvalificerede indkomst eller det kvalificerede

tab efter minimumsbeskatningslovens regler.

Undtagelsen vil medføre, at der ved vurderingen af, om en gennemløbsen-

hed skal anses for at være en skattemæssigt transparent enhed eller en om-

vendt hybrid enhed, som udgangspunkt vil skulle ses på, om den jurisdik-

tion, hvor det ultimative moderselskab, der er en gennemløbsenhed, er hjem-

mehørende, anser gennemløbsenheden for transparent eller et selvstændigt

skattesubjekt.

Anses den underliggende gennemløbsenhed for at være skattemæssigt trans-

parent, vil dens indkomst skulle medregnes hos det ultimative moderselskab

og vil eventuelt skulle nedsættes, i det omfang det følger af minimumsbe-

UDKAST

skatningslovens § 19, f.eks. fordi indehaveren af en ejerandel i det ultima-

tive moderselskab umiddelbart pålægges skat af indkomsten med en sats på

mindst 15 pct.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører den præcisering, der fremgår af

OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024, afsnit 5.2.

Det foreslås yderligere, at det i minimumsbeskatningslovens § 18, stk. 1,

præciseres, at når et ultimativt moderselskab, der selv er en gennemløbsen-

hed, ejer mindre end 100 pct. af en gennemløbsenhed, vil der kunne ske en

nedsættelse af den regnskabsmæssige nettoindkomst eller det regnskabs-

mæssige nettotab i den pågældende gennemløbsenhed for så vidt angår den

ejerandel, der ikke besiddes af det ultimative moderselskab.

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at gennemløbsenhedens

regnskabsmæssige nettoindkomst eller regnskabsmæssige nettotab vil

kunne nedsættes med den andel af indkomsten eller tabet, der allokeres til

uafhængige ejere, der besidder deres ejerandele direkte eller gennem en

kæde af skattemæssigt transparente enheder.

Den resterende andel, der ejes af den gennemløbsenhed, der er det ultima-

tive moderselskab, vil derimod først skulle allokeres til denne enhed, og det

vil derefter skulle afgøres efter bestemmelsen i minimumsbeskatningslo-

vens § 19, om den kvalificerede indkomst i det ultimative moderselskab kan

nedsættes med beløb, der allokeres til enhedens indehavere.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører den præcisering, der fremgår af

OECD’s administrative retningslinjer fra juni 2024, afsnit 5.3.

Det foreslås endeligt, at der i minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 2, ind-

sættes en bestemmelse, hvorefter CFC-skatter pålagt et moderselskab ved-

rørende indkomsten i en transparent enhed, der skal allokeres til den trans-

parente enhed efter minimumsbeskatningslovens § 25, stk. 3, vil skulle al-

lokeres til en koncernenhedsejer af den transparente enhed, i det omfang de

pågældende skatter vedrører indkomst og tab, der er allokeret til koncernen-

hedsejeren.

Den foreslåede bestemmelse vil klargøre, hvordan der skal ske allokering af

CFC-skatter, når et moderselskab, der er indirekte ejer af en transparent en-

hed, pålægges CFC-skatter vedrørende den transparente enheds indkomst.

Bestemmelsen vil indebære, at reglen om allokering af CFC-skatter i mini-

mumsbeskatningslovens § 25, stk. 3, først skal anvendes, hvilket indebærer,

UDKAST

at CFC-skatterne som udgangspunkt vil skulle allokeres til den transparente

enhed.

Indkomsten i sådanne transparente enheder allokeres helt eller delvist til

koncernenhedsejerne efter reglerne i minimumsbeskatningslovens § 18, stk.

4, og den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de omfattede CFC-skatter,

der er allokeret til den transparente enhed efter minimumsbeskatningslovens

§ 25, stk. 3, herefter allokeres til koncernenhedsejerne, i det omfang de ved-

rører den indkomst, der er allokeret til de pågældende enheder.

Dette er i overensstemmelse med det grundlæggende princip i allokerings-

bestemmelsen i minimumsbeskatningslovens § 25, hvorefter omfattede

skatter som udgangspunkt allokeres til den jurisdiktion, hvor den indkomst,

som skatterne vedrører, er medregnet ved opgørelsen af den kvalificerede

indkomst eller det kvalificerede tab efter minimumsbeskatningsreglerne.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører den præcisering, der fremgår af

OECD’s administrative retningslinjer fra juni

2024, afsnit 5.4.

2.5. Indregning af udskudte skatter vedrørende perioden før overgang

til beskatning efter minimumsbeskatningsreglerne