SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Analyse af differentieret

moms

ANALYSE

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Side 2

Analyse af differentieret moms

Side 2

Indholdsfortegnelse

1.1

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

5.8

Sammenfatning .............................................................................................................................................................4

Sammenfatning .......................................................................................................................................5

Økonomisk baggrund for differentieret moms .........................................................................................8

Indledning ..................................................................................................................................................9

Positive eksternaliteter ........................................................................................................................9

Negative eksternaliteter ................................................................................................................... 10

Fordelingshensyn................................................................................................................................ 11

Momssystemet i Danmark og andre EU-lande ......................................................................................12

Momssystemet i Danmark .............................................................................................................. 13

EU-retlig ramme ................................................................................................................................... 13

Momssystemet i andre EU-lande ................................................................................................ 14

Administrative konsekvenser ved differentieret moms ..................................................................16

Indledning ............................................................................................................................................... 17

Afgrænsning af omfattede varer .................................................................................................. 17

Konsekvenser for Skatteforvaltningen ...................................................................................... 19

Nedsat moms på frugt og grønt ........................................................................................................................21

Indledning ............................................................................................................................................... 22

Provenuberegning .............................................................................................................................. 22

Sundhedsmæssige gevinster ........................................................................................................ 23

Fordelingsmæssige konsekvenser............................................................................................. 25

Samfundsøkonomisk virkning ...................................................................................................... 26

Konsekvenser af mulig finansiering ........................................................................................... 28

Administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen ...................................................... 29

Administrative konsekvenser for erhvervslivet .................................................................... 30

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 3

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 4

Sammenfatning

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 5

1.1 Sammenfatning

Det danske momssystem har siden indførelsen i 1967 haft én momssats. Siden 1992 har en-

hedsmomssatsen været 25 pct. på langt de fleste varer og tjenesteydelser.

Momsen er grundlæggende en fiskal afgift (indirekte skat), som sammen med indkomstskat-

terne finansierer hovedparten af de offentlige udgifter. Enhedsmomsen har den egenskab, at

den kan tilvejebringe et provenu uden at påvirke virksomhedernes indbyrdes konkurrencesi-

tuation og sammensætningen af husholdningernes forbrug.

I en række tilfælde er formålet med skatter og afgifter dog netop at påvirke produktionen eller

forbruget. Det er baggrunden for fx CO

-afgiften og afgifterne på usunde varer som tobak og

alkohol.

Tilsvarende diskuteres det med jævne mellemrum, om der i Danmark skal indføres en lavere

momssats for bestemte varer eller ydelser for at påvirke forbruget. Det eksempel, som oftest

nævnes, er en lavere moms for visse fødevarer, som det kendes i andre EU-lande.

Formålet med denne analyse er at belyse fordele og ulemper ved differentieret moms og en-

hedsmoms. Der vises beregninger for en nedsat moms på frugt og grønt. Analysen består af

fire dele, som sammenfattes i det følgende.

Teoretiske overvejelser om differentieret moms

(kapitel 2)

•

Ud fra en teoretisk økonomfaglig betragtning kan differentieret moms være et muligt in-

strument, hvis formålet er at fremme forbruget af bestemte varer eller aktiviteter, fx sunde

fødevarer eller motion for at øge folkesundheden.

Momsdifferentiering er ikke et ideelt instrument, hvis det ønskes at gøre nogle varer billi-

gere for at reducere forbruget af andre varer. Det gælder fx, hvis det ønskes at reducere

forbruget af usunde fødevarer for at øge folkesundheden. I så fald er det mere effektivt at

lægge en afgift direkte på de varer, hvor forbruget ønskes reduceret.

Momsdifferentiering er heller ikke et ideelt instrument, hvis formålet er et fordelingshen-

syn. Der kan peges på andre instrumenter i skatte- og overførselssystemet, som er mere

målrettede.

•

Momssystemet i Danmark og andre EU-lande

(kapitel 3)

•

Skatteministeriet har gennemført en landehøring om nedsat moms på fødevarer blandt de

øvrige EU-medlemslande. Høringen er besvaret af 18 lande, hvoraf 17 anvender nedsat

moms på fødevarer.

•

De fleste lande anvender en nedsat sats på basisfødevarer som fx brød, mælkeprodukter,

frugt og grøntsager ud fra et fordelingshensyn. Omkring halvdelen af landene med nedsat

moms på fødevarer nævner, at de oplever udfordringer med at afgrænse de omfattede

varer. Desuden ændrer de sig over tid.

Administrative konsekvenser ved differentieret moms

(kapitel 4)

•

Differentieret moms indebærer omkostninger for erhvervslivet og Skatteforvaltningen,

som skal administrere og kontrollere forskellige momssatser.

Den konkrete afgrænsning af de omfattede varer vil medføre gråzoner, som kan gøre det

mere usikkert for virksomhederne, om de anvender den rette momssats. Samlet set kan

differentieret moms medføre øget risiko for ubevidste fejl og svig hos virksomhederne.

Det vil også gøre Skatteforvaltningens momskontrol mere omfattende og kompleks samt

•

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 6

kræve tilpasning af en række af forvaltningens it-systemer.

•

Implementering af differentieret moms i Skatteforvaltningens nuværende systemland-

skab vurderes at kræve mindst to år fra vedtagelse af lovgivning. Skatteforvaltningen vur-

derer, at det er hensigtsmæssigt, at eventuel indførsel af differentieret moms afventer en

forestående it-modernisering af momsområdet for at undgå potentiel dobbeltimplemen-

tering i både det eksisterende og det moderniserede momssystem. Differentieret moms

kan ikke forventes implementeret i et moderniseret momssystem inden 2030.

Nedsat moms på frugt og grønt

(kapitel 5)

•

En nedsættelse af momsen på frugt og grønt til 15 pct. skønnes at indebære et mindre-

provenu på 2 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Nedsat moms kan øge forbruget af frugt og grønt, hvilket isoleret set kan nedsætte risi-

koen for at udvikle en række livsstilsygdomme, der er forbundet med færre gode leveår

og lavere livskvalitet.

På baggrund af et dansk studium skønnes det øgede forbrug af frugt og grønt ved en ned-

sat momssats på 15 pct. at medføre direkte besparelser i sundhedsvæsenet på 25 mio.

kr. Ifølge studiet afhænger sundhedseffekterne dog ikke blot af forbruget af frugt og grønt,

men af den samlede kost.

Der er også andre sundhedsøkonomiske gevinster forbundet med et øget forbrug af frugt

og grønt, fx i form af øget livskvalitet mv. Dette er dog ikke en samfundsøkonomisk ge-

vinst, idet der er tale om gevinster, der tilkommer forbrugeren.

For en familie med to voksne og to børn skønnes en årlig besparelse på ca. 1.400 kr. ved

en nedsat momssats på 15 pct. på frugt og grønt. Heri er ikke medregnet eventuel finan-

siering af momsnedsættelsen.

For erhvervslivet skønnes de administrative omkostninger at udgøre ca. 270 mio. kr. årligt.

Det dækker over øgede omkostninger til afgrænsning, bogføring og momsangivelse mv.

For Skatteforvaltningen skønnes de administrative omkostninger til kontrol, vejledning

mv. at udgøre ca. 70-290 mio. kr. i de første fem år og efterfølgende ca. 15-35 mio. kr. år-

ligt (ekskl. omkostninger til systemtilpasninger). Omkostningerne afhænger af kompleksi-

teten i afgrænsningen af de omfattede fødevarer og behovet for øget momskontrol i de

første år efter indførsel af differentieret moms.

Hertil kommer omkostninger i Skatteforvaltningen til systemtilpasninger, som med bety-

delig usikkerhed skønnes at udgøre ca. 55 mio. kr. i en syvårig periode. Desuden vil der

være mindre løbende udgifter til it-drift.

Samlet set skønnes et samfundsøkonomisk tab på 125 mio. kr., hvis momsen på frugt og

grønt nedsættes til 15 pct. Afhængigt af hvordan en nedsat moms på frugt og grønt finan-

sieres, kan finansieringen indebære et yderligere samfundsøkonomisk tab.

Der vil isoleret set være en samfundsøkonomisk gevinst ved lavere moms på frugt og

grønt i form af højere folkesundhed. Gevinsten skal holdes op mod de administrative om-

kostninger for virksomheder og Skatteforvaltningen samt forvridningstabet ved, at den

lavere sats påvirker forbrugeradfærden, og et bytteforholdstab ved et mindreprovenu fra

udlændinges forbrug.

Finansieringen af en differentieret moms vil også have en samfundsøkonomisk virkning.

En reduktion af momsen på frugt og grønt til 15 pct. finansieret ved en forhøjelse af bund-

skatten, indebærer samlet et samfundsøkonomisk tab på ca. 475 mio. kr., hvoraf 350 mio.

•

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 7

kr. kan henføres til finansieringen. Hertil kommer, at tiltaget, når det finansieres via bund-

skatten, vil øge omfordelingen i samfundet.

•

Ovenstående skøn er behæftet med betydelig usikkerhed. Konsekvenserne afhænger

desuden af, hvordan frugt og grønt afgrænses. I analysen er anvendt en bred afgrænsning

af frisk og forarbejdet frugt og grønt. Dermed er alt fra friske tomater til fx dåsemajs, kar-

toffelchips og dadler omfattet.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 8

Økonomisk baggrund for

differentieret moms

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 9

2.1 Indledning

Momsprovenuet forventes i 2024 at udgøre ca. 280 mia. kr., hvilket svarer til ca. 23 pct. af de

samlede skatteindtægter. Det primære formål med momsen er at tilvejebringe et provenu,

som udgør et væsentligt bidrag til at finansiere de offentlige udgifter.

Enhedsmomsen fremmer det grundlæggende skatteøkonomiske hensyn, at momsen kan til-

vejebringe et provenu uden at påvirke virksomhedernes konkurrencesituation og forbrugets

sammensætning.

I nogle tilfælde er formålet med afgifter dog netop at påvirke produktionen eller forbruget. Det

gælder fx, hvis der er eksterne gevinster eller tab forbundet med en given aktivitet, som ikke

tilfalder producenten eller forbrugeren selv (dvs. hvis der er positive eller negative eksternali-

teter). Herudover varetager nogle skatter og afgifter et fordelingshensyn.

Anvendelse af nedsat moms på specifikke aktiviteter kan derfor betragtes ud fra forskellige

skatteøkonomiske hensyn. I de enkelte tilfælde må det afvejes, om gevinsten står mål med

ulemperne i form af bl.a. et lavere momsprovenu og højere administrationsudgifter, og om

der findes andre løsninger, som på en mere hensigtsmæssig måde kan varetage de samme

hensyn.

2.2 Positive eksternaliteter

Differentieret moms kan anvendes til at stimulere forbruget af varer, som indebærer en posi-

tiv eksternalitet,

jf. boks 1.

Det kan fx være frugt og grønt, hvor øget forbrug kan øge folke-

sundheden og reducere sundhedsudgifterne,

jf. kapitel 5.

I eksemplet med frugt og grønt handler det grundlæggende om, at fordelene ved sunde føde-

varer ikke kun tilfalder forbrugeren selv, men i et vist omfang også samfundet som helhed.

Sidstnævnte effekt tager husholdningerne ikke nødvendigvis højde for. Hvis nedsat moms på

frugt og grønt øger forbruget af disse fødevarer og derved forbedrer folkesundheden, kan der

være afledte virkninger på de offentlige sundhedsudgifter.

Størrelsen af den samfundsøkonomiske gevinst forbundet med den positive eksternalitet

skal principielt afvejes i forhold til, at nedsat moms medfører et mindreprovenu, samfunds-

økonomiske omkostninger i form af forvridningstab mv. og administrative omkostninger for

erhvervslivet og Skatteforvaltningen. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, om der er tale om

en positiv eksternalitet, hvor de samfundsøkonomiske gevinster kan kvantificeres.

Teoretisk set skal tilskyndelsen til at forbruge bestemte varer med positive eksternaliteter af-

spejle eksternalitetens størrelse. Det vil ofte ikke være tilfældet med en nedsat moms på be-

stemte varegrupper, fordi momsen udgør en procentdel af prisen på en vare, mens eksterna-

liteten som udgangspunkt ikke afhænger direkte af prisen på varen. Således vil dyrere æbler

opnå en større lempelse end billige æbler, selvom de er lige sunde.

Nedsat moms for at fremme forbruget af bestemte varer skal holdes op imod alternative løs-

ninger som fx direkte tilskud, der som udgangspunkt er nemmere at målrette den specifikke

eksternalitet. I praksis skal mulighederne for at give direkte støtte (tilskud) dog ses i sammen-

hæng med, om der er en åbenlys støttemodtager, og om det kan sikres, at støtten anvendes

til formålet. Særligt i forhold til at fremme forbruget af frugt og grønt kan det være vanskeligt

gennem brede tilskudsordninger, fordi de administrative omkostninger må formodes at over-

stige de positive effekter. I Danmark er der dog som en forsøgsordning ydet tilskud til udde-

ling af frugt og grønt til skoleelever via EU-midler.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 10

Boks 1. Positive eksternaliteter

Ved positive eksternaliteter forstås de eksterne gevinster, som er forbundet med en given aktivitet,

men som ikke tilfalder producenten eller forbrugeren selv. Der er således tale om gevinster, som

ikke indgår i virksomhedernes prissætning eller husholdningernes forbrugsbeslutning, fordi gevin-

sterne tilfalder en tredjepart. Det indebærer, at det samlede forbrug af en vare er lavere, end hvad

der er hensigtsmæssigt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

Forbrug af sunde fødevarer er forbundet med positive eksternaliteter, i det omfang det fx medfører

lavere offentlige sundhedsomkostninger eller en velfærdsgevinst for pårørende.

Det er i princippet muligt at opnå en samfundsøkonomisk gevinst ved at støtte aktiviteter med posi-

tive eksternaliteter op til et niveau, der svarer til gevinsten ved eksternaliteten. Dermed vil prisen på

aktiviteten afspejle de eksterne gevinster, som producenter og forbrugere derfor tilskyndes til at

tage højde for (fx gennem øget forbrug af bestemte varer).

2.3 Negative eksternaliteter

I det danske afgiftssystem er en række afgifter målrettet varer, som er forbundet med nega-

tive eksternaliteter,

jf. boks 2.

Det gælder fx usunde varer som alkohol og tobak.

Som udgangspunkt er det mest målrettet at anvende punktafgifter på varer og aktiviteter,

som ønskes begrænset. Punktafgifter kan i højere grad end differentieret moms målrettes

den specifikke varegruppe, særligt når varegruppen er præcist afgrænset. Det skyldes, at

punktafgifterne kun opkræves i et enkelt led i den samlede handelskæde, fx ved produktion

og import. Det betyder, at færre virksomheder skal håndtere afgiften,

jf. afsnit 4.

Samtidig kan

punktafgiftens størrelse fastsættes, så den så vidt muligt svarer til de eksterne omkostninger.

Principielt kan nedsat moms bruges til at reducere prisen på udvalgte varegrupper for at re-

ducere forbruget af andre varegrupper, som derved bliver relativt dyrere. Det er imidlertid et

mindre målrettet instrument end afgifter. Der er desuden ofte betydelig usikkerhed om kryds-

priseffekten mellem konkrete varer. Krydspriseffekten udtrykker, hvor meget forbruget af en

vare ændrer sig, når prisen på en anden vare stiger eller falder. Teoretisk kan krydspriseffek-

ten gå i begge retninger.

Til sammenligning vil en direkte afgift på de varer, hvor der ønskes et mindre forbrug, have en

direkte effekt på varens pris og derigennem efterspørgslen. Samtidig er der ofte bedre empi-

risk dokumentation for de direkte prisfølsomheder end for krydspriseffekterne.

Boks 2. Negative eksternaliteter

Ved negative eksternaliteter forstås de eksterne omkostninger eller skadevirkninger, som er forbun-

det med en given aktivitet, men som ikke bæres af producenten eller forbrugeren selv. Dermed bli-

ver den samlede aktivitet, fx det samlede forbrug af en vare, højere end, hvad der er hensigtsmæs-

sigt ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

De eksterne skadevirkninger kan fx være støj, forurening og uheld forårsaget af kørsel med person-

biler eller offentlige sundhedsudgifter til behandling af følgesygdomme som følge af rygning, alkohol

og usund kost.

Ud fra en skatteøkonomisk betragtning bør afgiftens størrelse som udgangspunkt afspejle størrelsen

af den negative eksternalitet, da virksomheder og forbrugere dermed tager højde for de skadevirk-

ninger, som aktiviteten medfører.

I det danske skatte- og afgiftssystem er der afgifter på en række varer, som er forbundet med nega-

tive eksternaliteter. Det gælder fx motorbrændstoffer til biler, alkohol og tobak.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 11

2.4 Fordelingshensyn

Skattesystemet spiller en væsentlig rolle i varetagelsen af fordelingspolitiske hensyn. Som alt-

overvejende hovedregel varetages fordelingsmæssige hensyn bedst via indkomstskatterne

og overførselssystemet. Eksempler herpå er de progressive indkomstskatter, dagpengesy-

stemet og ældrechecken.

Fordelen ved at anvende indkomstskatterne og overførselssystemet er, at de enkelte ordnin-

ger bedre kan målrettes relevante grupper med begrænset indkomst.

Således vurderes differentieret moms ikke at være et hensigtsmæssigt instrument til at føre

fordelingspolitik. Fx er en nedsættelse af momsen på fødevarer et relativt dyrt instrument til

at støtte lavindkomstgrupper, idet en betydelig del af momsnedsættelsen vil gå til forbrugere

med højere indkomster. Fordelingsvirkningen af en differentieret momssats vil afhænge af,

hvilke varer der omfattes af en nedsat sats, og hvordan nedsættelsen bliver finansieret.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 12

Momssystemet i

Danmark og andre EU-

lande

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 13

3.1 Momssystemet i Danmark

I Danmark anvendes enhedsmoms, hvilket betyder, at momssatsen som udgangspunkt ud-

gør 25 pct. af vederlaget for alle varer og ydelser. Det eneste område, hvor Danmark i dag an-

vender nedsatte momssatser, er nulmomsen på trykte og elektroniske aviser

Stort set alle virksomheder er i udgangspunktet momspligtige. I Danmark er juridiske eller fy-

siske personer momspligtige, hvis de driver selvstændig økonomisk virksomhed. Momsen

betales af varer og ydelser, der leveres mod vederlag.

Der betales moms i alle handelsled. Det gælder både i producentleddet, engroshandlen og

detailhandlen. Virksomheder kan fradrage momsen på indkøbte varer og ydelser. Virksomhe-

derne skal i langt de fleste tilfælde fradrage og pålægge den samme sats på 25 pct.

3.2 EU-retlig ramme

Det danske momssystem baserer sig på fælles EU-momsregler, som findes i momsdirektivet.

Der er i direktivet fastsat en normalsats på minimum 15 pct. for levering af varer og ydelser i

et medlemsland.

Den danske normalsats er 25 pct., som gælder generelt på varer og ydelser. Det er muligt at

hæve normalsatsen generelt på varer og ydelser til fx 30 pct., men det er ikke muligt at an-

vende højere momssatser på udvalgte varegrupper (fx en momssats på 30 pct. på usunde

fødevarer).

Momsdirektivet giver imidlertid medlemslandene mulighed for at anvende nedsat moms på

en række udvalgte varer og ydelser (fx på fødevarer).

Der er en række begrænsninger for, hvor mange nedsatte satser et medlemsland kan have,

og hvor mange og hvilke kategorier der kan være omfattet af nedsatte momssatser,

jf. tabel 1

og bilag 1.

Tabel 1. EU-retlig ramme og de danske regler

Momsdirektivet

Normalsats

Reduceret sats

Minimum 15 pct.

Højst to reducerede satser på

mindst 5 pct. Kan anvendes på

højst 24 ud af 33 nærmere af-

grænsede kategorier.

Højst én super-reduceret sats

under 5 pct. og én nulsats. Kan

anvendes på syv nærmere af-

grænsede kategorier.

Danske regler

25 pct.

Anvendes ikke

Super-reduceret sats

Nulsats på trykte og elektroniske

aviser

1) De 33 kategorier fremgår i tabel 1 i bilag 1.

2) De syv kategorier fremgår i tabel 2 i bilag 1.

Kilde: Skatteministeriet

Regeringen foreslår, at der indføres nulmoms på indenrigsflyvninger. Et lovforslag om nulmoms på indenrigsflyvninger forventes

fremsat i andet halvår af 2024. Der findes herudover dels danske nationale regler om momsfritagelser, hvor der hverken pålægges

eller kan fradrages moms (fx personbefordring), dels fælles EU-regler (fx momsfritagelse for den finansielle sektor). De særlige

danske momsfritagelser er såkaldte »stand-still« bestemmelser, dvs. at de danske særregler kan opretholdes på de betingelser,

som var gældende, da Danmark blev omfattet af EU-regler på det pågældende område. I ét tilfælde har Danmark en national regel

om et nedsat momsgrundlag (til 20 pct. for kunstneres førstegangssalg af egne kunstværker). Det er som udgangspunkt ikke mu-

ligt inden for EU-retten at indføre nye momsfritagelser eller nedsatte momsgrundlag.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 14

Medlemslandene kan anvende højst to reducerede momssatser, der ikke må være mindre

end 5 pct. (fx 6 og 12 pct.) på højst 24 ud af 33 kategorier af varer og ydelser, som bl.a. omfat-

ter fødevarer,

jf. tabel 1 i bilag 1.

Danmark har ikke anvendt muligheden for at indføre reduce-

rede momssatser.

Medlemslandene kan herudover anvende en såkaldt super-reduceret sats, der er mindre end

5 pct., og en nulsats på højst syv nærmere afgrænsede kategorier af varer og ydelser, som

bl.a. omfatter fødevarer. Danmark har anvendt muligheden for at indføre nulmoms på trykte

og elektroniske aviser.

Generelt forudsætter det en konkret vurdering i hvert tilfælde, hvis der ønskes at anvende re-

ducerede momssatser på en del af en kategori i momsdirektivet. Der skal i så fald foretages

en juridisk afgrænsning, som ikke forvrider konkurrencen mellem substituérbare varer. Med-

lemslandene skal således sikre, at en nedsat sats gennemføres inden for rammerne af de

grundlæggende EU-retlige principper om ligebehandling, herunder afgiftsneutralitet og kon-

kurrencemæssig ligestilling.

Sammenfattende indebærer momsdirektivets regler om nedsat moms, at Danmark som ud-

gangspunkt kan have en nedsat momssats eller nulsats på fødevarer, herunder alene på frugt

og grønt, dog med de begrænsninger der følger af momsdirektivet.

3.3 Momssystemet i andre EU-lande

Alle EU-medlemslande bortset fra Danmark anvender nedsatte momssatser, som ikke er en

nulsats, men med forskellige afgrænsninger og forskellige satsnedsættelser. Danmark anven-

der som nævnt nulmoms på aviser.

Momssatserne i nogle af Danmarks nabolande er vist i

tabel 2.

Tyskland anvender nedsat

moms på bl.a. fødevarer, bøger og passagerbefordring. Sverige anvender nedsat moms på

bl.a. fødevarer, bøger og reparationer af cykler og tøj, og Finland anvender nedsat moms på

bl.a. fødevarer, aviser, biografer og forlystelsesparker. De enkelte medlemslande ændrer des-

uden løbende anvendelsen af differentierede satser.

Tabel 2. Momssatser i Danmark og udvalgte nabolande

Pct.

Danmark

Tyskland

Finland

Sverige

Standardsats

Nedsatte satser

10 / 14

6 / 12

Sats på fødevarer

1) Landene anvender forskellige afgrænsninger af, hvilke typer af fødevarer der er omfattet af nedsatte momssatser,

jf. bilag 2

Kilde: Skatteministeriet

3.3.1 Nedsat moms på fødevarer i EU-lande

Skatteministeriet har gennemført en høring blandt de øvrige EU-lande med henblik på at un-

dersøge anvendelsen af differentieret moms på fødevarer, herunder formålet og afgrænsnin-

gen af varegruppen.

18 EU-lande har besvaret landehøringen, hvoraf 17 har svaret, at de anvender nedsat moms

på fødevarer.

Ca. 80 pct. af medlemslandene med nedsat moms på fødevarer har svaret, at momsen er

nedsat af fordelings- og socialpolitiske hensyn,

jf. figur 1.

Godt 10 pct. af landene nævner

sundhedsmæssige hensyn som en årsag. Enkelte lande har angivet flere årsager til satsned-

sættelsen.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 15

Figur 1. Formål med nedsat moms på fødevarer i EU-landene

Fordelings-/socialpolitiske hensyn

Sundhedspolitiske hensyn

Andre hensyn

Anm. Andelene summer ikke til 100 pct., idet enkelte lande har angivet flere årsager til deres nedsatte sats. I alt 17 lande, som anvender nedsat

moms på fødevarer, har besvaret landeundersøgelsen.

Kilde: Skatteministeriet på baggrund af en landeundersøgelse,

Der er stor forskel på, hvordan medlemslandene afgrænser de fødevarer, som er omfattede

af nedsat moms. De fleste lande anvender en nedsat sats generelt på basisfødevarer som fx

brød, mælkeprodukter, frugt og grøntsager. Nogle lande som fx Frankrig, Spanien og Rumæ-

nien undtager dog sukkerholdige fødevarer fra den nedsatte sats, og Frankrig anvender fx

ikke den nedsatte sats på margarine og vegetabilske fedtstoffer.

Nogle lande differentierer satsen afhængig af, om frugt og grønt er frisk eller forarbejdet mv.

Fx anvender Letland en nedsat sats på 12 pct. på frisk frugt og grønt og frugtjuice, mens nor-

malsatsen på 21 pct. gælder for fx frossen, saltet eller tørret frugt og grønt. Spanien anvender

fx to nedsatte momssatser afhængig af, om fødevaren er en basisvare i landet

–

fx gælder en

nedsat sats på 4 pct. på friske appelsiner, mens en nedsat sats på 10 pct. gælder for appelsin-

juice. Såfremt der er tale om appelsinjuice tilsat sukker, gælder normalsatsen på 21 pct. i Spa-

nien. En oversigt over de 17 landes anvendelse af nedsatte satser på fødevarer fremgår af

ta-

bel B3 i bilag 2.

Cypern, Finland, Nederlandene, Slovenien og Sverige anvender nedsat moms på fødevarer

generelt.

Omkring halvdelen af medlemslandene nævner, at de har udfordringer i forbindelse med af-

grænsning af fødevarer omfattet af nedsat moms. Fx nævner Belgien og Malta, at der opstår

udfordringer ved afgrænsningen af cateringydelser, mens Sverige nævner, at de oplevede lig-

nende afgrænsningsvanskeligheder i forhold til restaurationer, inden de i 2012 udvidede den

nedsatte sats til også at omfatte restaurant- og cateringydelser. Et andet eksempel er Finland,

som nævner, at der blandt andet er opstået spørgsmål om, hvorvidt tilsætningsstoffer, der

ikke indgår i fødevarer og drikkevarer, isoleret set kan anses som fødevarer med nedsat

moms. Enkelte lande henviser til opslagsværker eller lignende værktøjer, der beskriver den

momsmæssige behandling af konkrete varer.

Flere lande anvender toldtarifferne

i forbindelse med afgrænsning af fødevarer omfattet af

nedsat moms. Heraf oplever nogle af landene, at det letter afgrænsningen, mens andre lande

oplever betydelige afgrænsningsproblemer til trods for anvendelsen af toldtarifferne. Andre

lande som fx Letland og Nederlandene baserer afgrænsningen på den nationale fødevarelov-

givning, som ligeledes kan lede til afgrænsningsproblemer.

Toldtariffen er et opslagsværk, der fx anvendes til at identificere, hvilke toldsatser der gælder for bestemte varer (produktklassifice-

ring), hvor alle varer i toldtariffen er kategoriseret efter varekoder.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 16

Administrative konse-

kvenser ved differentie-

ret moms

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 17

4.1 Indledning

Differentieret moms vil medføre administrative konsekvenser for Skatteforvaltningen og er-

hvervslivet. De administrative konsekvenser kan for erhvervslivet henføres til implementering,

bogføring og momsangivelse. For Skatteforvaltningen kan de administrative konsekvenser

primært henføres til kontrol, men også systemtilpasninger, vejledning mv. Dertil kommer om-

kostninger forbundet med tvister om afgrænsning.

De administrative konsekvenser afhænger af afgrænsningen af de omfattede varer. Afgræns-

ningen har betydning for kompleksiteten i håndteringen af de omfattede varer og dermed for

de berørte virksomheders momsafregning og Skatteforvaltningens momskontrol.

4.2 Afgrænsning af omfattede varer

Med en differentieret momssats skal virksomheder og Skatteforvaltningen tage stilling til den

momsmæssige behandling af de enkelte varer. Det er derfor væsentligt for både Skattefor-

valtningen og virksomheder, at der er en klar afgrænsning, idet gråzoner for, hvorvidt en vare

er omfattet eller ej, skaber usikkerhed for virksomhederne ved momsangivelse og gør Skatte-

forvaltningens momskontrol mere omfattende og kompleks. Samtidig er det vigtigt, at af-

grænsningen ikke medfører utilsigtet konkurrenceforvridning, hvor sammenlignelige varer be-

skattes forskelligt.

Den valgte afgrænsning har betydning for de samlede administrative omkostninger. Virksom-

hederne skal kunne adskille varer, der er omfattet af den nedsatte sats, og varer, der ikke er

omfattet. Skatteforvaltningen skal håndtere afgrænsningen i forbindelse med kontrol. Dertil

kommer, at afgrænsningsudfordringer kan lede til juridiske tvister, som medfører sagsom-

kostninger for både virksomheder og myndigheder.

Det skal vurderes, hvorvidt varer på grænsen mellem forskellige kategorier er omfattet af den

nedsatte momssats. Ved differentieret moms på frugt og grønt, gælder det fx i spørgsmålet

om, hvorvidt varer bestående af blandede produkter– fx gavekurve med både frugt og choko-

lade

–

skal angives med differentieret moms. Tilsvarende skal det vurderes, i hvilken grad for-

arbejdede varer omfattes af nedsat moms. Fx om kartoffelmos, kartoffelchips og pommes

frites er omfattet, og hvor meget en kartoffel i givet fald skal forarbejdes, før den i momsmæs-

sig forstand ikke længere er frugt og grønt. Antallet af sådanne grænsetilfælde afhænger af,

hvilke områder der er tale om.

Virksomheder, der handler med varer, som er omfattet af den nedsatte sats, skal holde sig

opdateret med praksis for beskatning af de pågældende varer. Det gælder særligt for de virk-

somheder, der både håndterer varer, der er omfattet af den nedsatte sats, og ikke-omfattede

varer.

De samlede administrative omkostninger, som knytter sig til en konkret afgrænsning, afhæn-

ger dels af, hvor mange og hvor komplekse grænsetilfælde der er, dels af antallet af virksom-

heder, der håndterer de omfattede varer.

Virksomhederne betaler moms af deres salg og har fradrag for moms på deres køb i hvert

handelsled. Der kan ofte være flere virksomheder involveret i handelskæden, og en vare, der i

udgangspunktet er omfattet af den nedsatte sats, kan overgå til den generelle momssats i et

senere handelsled, fx i forbindelse med salg som en del af en restaurationsydelse eller ved

videreforarbejdning af råvaren inden salg til den endelige forbruger. Det betyder, at nedsat

moms vil omfatte alle led i handelskæden

–

dvs. både producenter, importører, engroshandel

og detailhandel,

jf. figur 2.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 18

Figur 2. Eksempler på nedsat moms i forskellige handelskæder

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 19

Således skal alle virksomheder i handelskæden tage højde for den nedsatte sats, når de af-

regner moms. Det gælder både i forbindelse med angivelse af salgsmoms og fradrag for

købsmoms.

Til sammenligning afregnes punktafgifter typisk af den registrerede virksomhed ved import,

eller når de afgiftspligtige varer udleveres fra den registrerede virksomhed. Virksomheden vil

typisk overvælte afgiften i prisen. Såfremt varen købes af en anden virksomhed med henblik

på videreforarbejdning, har denne virksomhed ikke fradrag for punktafgifter, som derfor over-

væltes i prisen til den endelige forbruger. Denne tilgang er med til at begrænse antallet af af-

giftspligtige virksomheder. Desuden begrænses de administrative udfordringer, idet der fx

ikke opstår tvivlsspørgsmål for forarbejdede produkter.

Et eksempel er kaffeafgiften, der som udgangspunkt afregnes ved produktion og import af

kaffe. Der betales ikke kaffeafgift ved videre produktion af andre kaffeprodukter, som fx

kaffe-is eller chokolade med kaffe. Antallet af grænsetilfælde er således begrænset, samtidig

med at de afgiftspligtige virksomheder alene omfatter importører og producenter af kaffe.

4.3 Konsekvenser for Skatteforvaltningen

4.3.1 Kontrol af momsangivelser

Skattestyrelsens kontrol af momsangivelser fra virksomheder vil med differentieret moms

blive mere ressourcetung sammenlignet med den nuværende kontrol af angivelser med ens

sats. Det skyldes, at det skal vurderes, hvorvidt varer på grænsen mellem forskellige katego-

rier er omfattet af en nedsat eller den generelle momssats.

Jo flere varekategorier, der omfattes af en differentieret sats, jo større andel af de samlede

momskontroller vil alt andet lige blive mere ressourcetung. En smallere afgrænsning af de

omfattede varer kan omvendt medføre flere komplekse grænsetilfælde, hvormed den en-

kelte kontrol vil blive mere ressourcekrævende, desto smallere afgrænsning.

Differentieret moms forventes at medføre lavere regelefterlevelse hos berørte virksomheder

som følge af flere ubevidste fejl i angivelserne og øget risiko for svig. Hvis der skal indføres dif-

ferentieret moms, vurderer Skattestyrelsen derfor, at der er behov for at hæve kontrolni-

veauet for de omfattede varegrupper i en indfasningsperiode på to år. Det forventes, at et

øget kontroltryk og nødvendige systemtilpasninger i et vist omfang kan mitigere de øgede ri-

sici, men det vurderes, at regelefterlevelsen vil falde uanset, hvilket kontroltryk der vælges.

4.3.2 Tilpasning af it-systemer

En række af Skatteforvaltningens it-systemer vil skulle tilpasses for at kunne understøtte ad-

ministration af differentierede momssatser. Det indebærer bl.a. tilpasning af gamle legacy-

systemer, hvormed implementering af differentieret moms i det nuværende systemlandskab

vurderes at være forbundet med en vis risiko. Desuden er der i nogle af de omfattede syste-

mer begrænset kapacitet hos leverandøren til at foretage tilpasninger.

Det er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens vurdering, at systemtilpasningerne forbundet

med at indføre differentieret moms i det nuværende systemlandskab vil have en implemen-

teringstid på mindst to år fra vedtagelse af lovgivningen. Det forudsætter, at systemtilpasnin-

gerne prioriteres i overensstemmelse med Skatteministeriets koncerns samlede governance

for it-porteføljen.

Momsområdet står over for it-modernisering, som i forhold til implementering af differentieret

moms bl.a. indebærer, at en væsentlig del af de nødvendige systemtilpasninger vil skulle ske i

et legacy-system, hvor funktioner gradvist skal flyttes til andre it-systemer, når legacy-

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 20

systemet udfases. Skatteforvaltningen vurderer, det er hensigtsmæssigt, at eventuel imple-

mentering af differentieret moms afventer den forestående it-modernisering på momsområ-

det for at undgå potentiel dobbeltimplementering i både det eksisterende og efterfølgende i

det moderniserede momssystem.

Moderniseringsplanen for momsområdet er under udarbejdelse og forventes at foreligge in-

den udgangen af året. Differentieret moms kan ikke forventes implementeret i et modernise-

ret momssystem inden 2030. Aktiviteter som led i momsmoderniseringen samt tidsplan her-

for vil være behæftet med væsentlig usikkerhed og forbehold.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 21

Nedsat moms på frugt og

grønt

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 22

5.1 Indledning

I det følgende belyses konsekvenserne ved forskellige momsnedsættelser for frugt og grønt.

En nedsættelse af momssatsen på frugt og grønt kan teoretisk set øge forbruget af frugt og

grønt, hvilket kan forbedre folkesundheden. Et øget forbrug af frugt og grønt kan ifølge teorien

nedsætte risikoen for at udvikle en række livsstilsygdomme, der er forbundet med færre gode

leveår og lavere livskvalitet for både ramte og pårørende. En forbedret folkesundhed har des-

uden afledte virkninger på statens finanser.

Til brug for analysen er der foretaget en beregningsteknisk afgrænsning af de fødevarer, som

omfattes af en nedsat moms. Det er gjort med udgangspunkt i de varekoder, der hører til ka-

tegorien frugt og grønt i Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse

. Den anvendte afgræns-

ning er bred og omfatter alle produkter, der hovedsageligt består af frugt og grønt. Det er lagt

til grund, at restaurantydelser fortsat vil være med almindelig moms, og at der dermed ikke vil

være nedsat moms på frugt og grønt i mad serveret på restauranter, fx tomaten i en burger.

De økonomiske konsekvenser, der beskrives i dette afsnit, er dermed et udtryk for konse-

kvenserne ved at nedsætte momsen på fx frisk, frosset, konserveret, tørret og på anden

måde forarbejdet frugt og grønt. Dermed er alt fra friske tomater til fx dåsemajs, kartoffelchips

og dadler omfattet. Afgrænsningen omfatter dog ikke færdigretter. Den brede afgrænsning

betyder, at der er tale om nedsat moms på frugt og grønt generelt, og at der derfor ikke er ta-

get stilling til, hvor hhv. sunde eller usunde de omfattede varer er. En eventuel ændring i af-

grænsningen kan medføre ændringer i skøn for de økonomiske så vel som de administrative

konsekvenser. Samtidig vil det være nødvendigt at vurderer, hvorvidt en alternativ afgræns-

ning medfører en forskelsbehandling af sammenlignelige varer.

5.2 Provenuberegning

Det skønnes, at en nedsættelse af momssatsen for frugt og grønt til 20 pct. vil indebære et

umiddelbart mindreprovenu på ca. 1¼ mia. kr.,

jf. række (1) i tabel 3.

Tilsvarende skønnes

nedsættelser til 15 og 10 pct. at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 2�½ og ca.

3¾ mia. kr.

Mindreprovenuet skønnes til hhv. ca. 1 mia. kr., ca. 2 mia. kr. og ca. 3 mia. kr., når det opgøres

efter tilbageløb og arbejdsudbuds- og forbrugsadfærd,

jf. række (3) i tabel 3.

Tabel 3. Økonomisk virkning af lavere moms på frugt og grønt (2024-niveau)

Momssats, pct.

(1) Umiddelbart mindreprovenu, mio. kr.

(2) Mindreprovenu efter tilbageløb, mio. kr.

(3) Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd, mio. kr.

(4) Selvfinansieringsgrad, pct.

1.275

1.025

950

2.550

2.050

2.000

3.850

3.050

3.100

-1

Anm. Alle kronebeløb er afrundet til nærmest 25 mio. kr. Med udgangspunkt i den valgte afgrænsning er grundlaget for den reducerede sats

skønnet med udgangspunkt i forbrugsoplysninger i Nationalregnskabet og Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Momsnedsættelsen og de

administrative omkostninger for erhvervslivet er forudsat overvæltet i priserne på de omfattede varer. Selvfinansieringsgraden er opgjort på

baggrund af det samlede dynamiske provenu og omfatter fsva. den reducerede moms altså både provenuvirkningerne af den afledte forbrugs- og

arbejdsudbudsadfærd.

Kilde: Skatteministeriet

Afgrænsningen er baseret på følgende kategorier i forbrugsundersøgelsen: 01.1.6.1 Frugt, frisk; 01.1.6.2 Frugt, frossen; 01.1.6.3

Frugter og nødder, tørrede; 01.1.6.4 Frugter og frugtbaserede produkter, konserverede; 01.1.7.1 Grøntsager ekskl. kartofler, frisk;

01.1.7.2 Grøntsager, frosne; 01.1.7.3 Grøntsager, tørrede og forarbejdede; 01.1.7.4 Kartofler og kartoffelprodukter; 01.1.7.5 Chips

mv. samt 01.1.7.6 Andre rod-og knoldgrøntsager.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 23

Lavere moms på frugt og grønt skønnes at påvirke forbrugernes adfærd, så der sker en for-

skydning fra andet forbrug til forbrug af frugt og grønt. En lavere momssats for frugt og grønt

forudsættes at blive overvæltet i priserne, så de omfattede varer bliver billigere. Det fører til

substitution fra andet forbrug til forbrug af frugt og grønt.

Der forudsættes en egenpriselasticitet på -0,5

. Det indebærer, at forbruget af frugt og grønt

forudsættes at stige med 10 pct., hvis den samlede pris inkl. moms falder med 20 pct. Der er

dog stor usikkerhed om adfærdseffekterne ved nedsat moms på frugt og grønt.

De -0,5 er et gennemsnit i EU. Forbrugernes indkomstniveau kan imidlertid have en betydning

for priselasticiteten. Det er dermed sandsynligt at Danmark som er et rigt land kan have en la-

vere egenpriselasticitet

Forbrugsadfærden trækker i retning af at øge mindreprovenuet ved en nedsat moms for frugt

og grønt. Det skyldes, at der i gennemsnit blive betalt højere moms og afgifter på andet for-

brug, hvis momssatsen nedsættes for frugt og grønt.

En øget momsdifferentiering vil desuden indebære administrative omkostninger for både er-

hvervslivet og staten,

jf. afsnit 5.7 og 5.8.

De administrative omkostninger for virksomheder,

der handler med frugt og grønt, skønnes at udgøre ca. 250 mio. kr. årligt, som forudsættes

overvæltet i højere priser på frugt og grønt. Det svarer til forudsætningen om, at en lavere

momssats forventes overvæltet i lavere priser. Priseffekten som følge af erhvervslivets admi-

nistrative omkostninger er indregnet i provenuet

i tabel 3.

5.3 Sundhedsmæssige gevinster

Et øget indtag af frugt og grønt vurderes at være forbundet med en række sundhedsmæssige

gevinster. Flere undersøgelser peger på, at et højt indtag af frugt og grønt er korreleret med en

lavere risiko for at udvikle eller blive ramt af en række livsstilssygdomme så som type 2-dia-

betes, slagtilfælde eller forskellige kræftformer.

Flere sunde leveår og en mindre risiko for

livstilssygdomme øger livskvaliteten for både den enkelte borger og deres pårørende.

Samtidig kan en bedre folkesundhed medføre en positiv eksternalitet i form af besparelser i

sundhedsvæsenet. På baggrund af et dansk studie skønnes det øgede forbrug af frugt og

grønt ved en nedsat moms at medføre direkte besparelser i sundhedsvæsenet på hhv. 0 mio.

kr., 25 mio. kr. og 25 mio. kr. ved en momssats på frugt og grønt på hhv. 20, 15 og 10 pct. Den

opgjorte besparelse i sundhedsvæsenet indgår ikke som en del af de statsfinansielle konse-

kvenser, da der er tale om skøn for en positiv eksternalitet, der ikke kan henføres til konkrete

besparelser eller tidspunkter. Skønnet indgår i den samlede samfundsøkonomiske vurdering.

I det danske studie (Dejgård Jensen, 2021

) er den tilgængelige evidens på området opsum-

meret og omregnet til konkrete skøn for sundhedsøkonomiske gevinster i en hypotetisk

I oversigtsstudiet

A meta-analysis of the price and income elasticities of food demand

(Femenia 2019) estimeres priselasticiteten til

at være -0,49 i EU, hvilket er beregnet som et gennemsnit af 108 studier. Der anvendes en elasticitet på -0,5 i Forebyggelseskom-

missionen (2009),

Vi Kan Leve Længere

–

Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats

(2009)

og SEO Amsterdam Economics (2023),

Een BTW-nultarief voor groente en fruit

–

voor- en nadelen van mogelijke afbakeningsvari-

anten.

I oversigtsstudiet A meta-analysis of the price and income elasticities of food demand (Femenia 2019), konkluderes det, at prisela-

sticiteten på en række fødevareprodukter, herunder frugt og grønt, er lavere (tættere på nul) i lande med et højt BNP pr. indbygger.

Se fx Stanaway, Afshin, Asbaugh, Bisignano, Brauer, Ferrara, Garcia, Haile, Hay, He, Ianucci, Lescinsky, Mullany, Parent, Serfes,

Sorensen, Aravkin, Zheng, & Murray (2022): Health effects associated with vegetable consumption: a burden of proof study, Nature

Medicine vol. 28, Oct. 2022, 2066-2074 og World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research (2018). Con-

tinuous Update Project Expert Report 2018. Diet, nutrition, physical activity, and colorectal cancer.

Jensen, Jørgen Dejgård (2021)

Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse af klimavenlige kostråd

(IFRO-udredelse, også pub-

liceret som svar på MOF alm. del

–

spm. 905 i FT-året 2020-21

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 24

situation, hvor danskerne efterlever kostrådene. Det omfatter et scenarie, hvor befolkningen

øger indtaget af frugt og grønt

. Hvis en nedsættelse af momsen på frugt og grønt bringer dan-

skernes kost tættere på kostrådene, kan der være betydelige sundhedsøkonomiske gevinster

forbundet med nedsættelsen. Undersøgelsen søger at kvantificere disse gevinster.

I et hypotetisk scenarie, hvor danskernes gennemsnitlige daglige indtag af frugt og grønt øges

med 115 g (fra 404 g til 519 g), skønnes samlede sundhedsøkonomiske gevinster på i størrel-

sesordenen 2-3 mia. kr. årligt. Disse gevinster omfatter blandt andet direkte besparelser i

sundhedsvæsenet, men også forskellige gevinster fra fx øget arbejdsproduktivitet og livskva-

litet. Det er alene den direkte besparelse i sundhedsvæsnet, der kan betragtes som en ekster-

nalitet, idet de resterende elementer udgør gevinster for forbrugeren.

Ud fra denne undersøgelse har Skatteministeriet skønnet over, hvor meget en nedsat moms-

sats på frugt og grønt vil reducere sundhedsudgifterne som følge af en lavere incidens af en

række gængse livsstilssygdomme

Der tages udgangspunkt i et forudsat gennemsnitligt dagligt indtag i udgangspunktet på 404 g

frugt og grønt

. Dette forbrug indeholder også frugt og grønt købt på restauranter mv., der

som udgangspunkt ikke vil blive omfattet af nedsat moms, og som ikke indgår i grundlaget for

provenuvurderingen. Henset til den usikkerhed der er forbundet med at skønne over de di-

rekte omkostninger i sundhedsvæsnet, skønnes denne andel dog ikke at have en nævnevær-

dig effekt på de opgjorte besparelser i sundhedsvæsnet

Det lægges til grund, at den skønnede stigning i forbruget af frugt og grønt som følge af en

nedsat moms udmønter sig i et stigende indtag frem for ved substitution til dyrere frugt og

grønt. På den baggrund skønnes det gennemsnitlige daglige indtag for en voksen at stige

med hhv. 5 g, 15 g og 20 g ved en reduceret sats på hhv. 20, 15 og 10 pct.

Den direkte besparelse i sundhedsvæsenet som følge af øget folkesundhed skønnes ved at

skalere en besparelse på 185 mio. kr. (PL-2024), som svarer til det Dejgård Jensen (2021)

har skønnet i et scenarie, hvor det gennemsnitlige daglige indtag af frugt og grønt stiger med

115 g.

I studiet afhænger de sundhedsøkonomiske gevinster, i scenariet hvor forbruget af frugt og

grønt øges, dog også af en fortrængning af forbruget af en række andre fødevarer (fx forar-

bejde fødevarer og kød). Det er således implicit indeholdt i skønnet for besparelserne i sund-

hedsvæsenet, at et øget indtag af frugt og grønt også modsvares af en mindre reduktion i for-

bruget af forarbejdede fødevarer og kød.

Effekterne i frugt og grønt-scenariet forudsætter også et øget forbrug af bælgfrugter men inkluderer ikke kartofler.

Et øget indtag af frugt og grønt er forudsat at reducere risikoen for iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, type 2-diabetes, mave-

tarmkræft, lungekræft og brystkræft og som følge heraf at føre til færre behandlinger, som opgjort i Jensen, Jørgen Dejgård (2021)

Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse af klimavenlige kostråd

(IFRO-udredelse, også publiceret som svar på MOF alm.

del

–

spm. 905 i FT-året 2020-21).

Basisindtaget er forudsat på baggrund af det skønnede gennemsnitsindtag afrapporteret i Danskernes kostvaner 2011-2013,

DTU Fødevareinstituttet.

Baseret på oplysninger om virksomhedernes køb og salg samt værdien af forbruget af hhv. fødevarer og restaurationsydelser mv.

ifølge Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse kan denne andel med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre 15-20 pct. af vær-

dien fødevareforbruget.

Jensen, Jørgen Dejgård (2021)

Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse af klimavenlige kostråd

(IFRO-udredelse, også

publiceret som svar på MOF alm. del

–

spm. 905 i FT-året 2020-21. Det fremgår af artiklen at den direkte besparelse i sundheds-

væsnet skønnes til 168 mio. kr. Beløbet PL-reguleres til 2024-niveau med Danske Regioners skøn for PL-udviklingen i sundheds-

sektoren, juni 2024.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 25

5.4 Fordelingsmæssige konsekvenser

tabel 4

er den umiddelbare besparelse, der følger af en nedsat momssats på frugt og grønt,

opgjort som den gennemsnitlige kronemæssige besparelse pr. voksen.

En nedsættelse af momsen på frugt og grønt til hhv. 20, 15 og 10 pct. skønnes at medføre en

gennemsnitlig årlig afgiftsbesparelse pr. voksen på hhv. 200 kr., 480 kr. og 760 kr.,

jf. tabel 4.

Husstandenes udgifter til frugt og grønt i kroner og øre stiger med indkomsten. Derfor medfø-

rer en lavere moms på frugt og grønt den største absolutte besparelse øverst i indkomstfor-

delingen. Opgjort i forhold til indkomsten udgør afgiftsbesparelsen en større andel nederst i

indkomstfordelingen.

Tabel 4. Besparelse pr. voksen ved nedsat moms på frugt og grønt

Nedsat momssats på frugt

og grønt (pct.)

Indkomstdecil

10.

Hele befolkningen

Kr.

150

160

170

180

190

200

210

230

240

280

200

Pct.

0,1

0,0

0,1

Kr.

350

390

400

430

450

480

500

540

580

680

480

Pct.

0,3

0,2

0,1

0,2

Kr.

550

610

640

680

710

750

790

850

910

1070

760

Pct.

0,5

0,4

0,3

0,2

0,3

Sats

Virkning på Gini-koefficienten, pct.-point

-0,01

-0,02

-0,03

Anm. Besparelsen er angivet pr. voksen og afrundet til nærmeste 10 kr. Pct.-beløb er familieækvivalerede og opgjort som den gennemsnitlige

virkning per husstand. Besparelsen ved en nedsat moms er korrigeret for virksomhedernes administrationsudgifter, der forudsættes overvæltet i

priserne.

Kilde: Skatteministeriet

tabel 5

er besparelsen opgjort for en række typiske familier med en eller to voksne og ingen

eller flere børn. Det forudsættes, at de voksne i husstanden har et gennemsnitligt forbrug af

frugt og grønt. Et barn (personer under 18 år) forudsættes at indtage ca. 80 pct. af en voksens

forbrug.

For en familie med en voksen og et barn skønnes en nedsættelse af momsen på frugt og

grønt til hhv. 20 pct., 15 pct. og 10 pct. at indebære en umiddelbar afgiftsbesparelse på 300

kr., 700 kr. og 1.100 kr.,

jf. tabel 5.

For en familie med to voksne og to børn skønnes besparel-

sen til hhv. 600 kr., 1.400 kr. og 2.300 kr.

Andelen på 0,8 er beregnet ud fra de opgjorte gennemsnitsindtag fordelt på aldersgrupper i

Danskernes Kostvaner 2011-2013

(DTU’s Fødevareinstitut).

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 26

Tabel 5. Besparelse for familier med et typisk forbrug af frugt og grønt

Sats, pct.

Enlig uden børn

Enlig med et barn

Enlig med to børn

Par uden børn

Par med et barn

Par med to børn

Kr. pr. år

200

300

400

300

500

600

400

700

1.000

800

1.100

1.400

600

1.100

1.600

1.300

1.800

2.300

Anm. Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr. En voksen er forudsat at have et gennemsnitlig daglig forbrug af frugt og grønt på ca. 16 kr., mens

forbrugsudgiften for et barn forudsættes at udgøre ca. 12 kr. svarende til ca. 80 pct. af forbruget pr. voksen.

Kilde: Skatteministeriet

5.5 Samfundsøkonomisk virkning

Den samfundsøkonomiske virkning er et mål for den samlede velfærdsvirkning for samfun-

det som helhed. Der søges med den samfundsøkonomiske virkning at tage højde for forskel-

lige forhold, der påvirker borgernes velfærd, uden at de indgår i klassiske produktionsmål

som BNP. Det kunne fx være forurening, sundhed, trængsel eller støj

–

men også omstillings-

gevinsten, der udtrykker borgernes nyttegevinst ved at ændre deres forbrugsmønstre, når de

relative priser ændrer sig.

I praksis opgøres den samfundsøkonomiske virkning som nettovirkningen på statens finan-

ser, når borgerne kompenseres for et tiltag gennem en lump sum-skat eller -overførsel, så de-

res nytte af et givent tiltag er uændret.

Overordnet kan den samfundsøkonomiske virkning af en afgiftsændring også dekomponeres

i følgende kategorier,

jf. kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021:

•

Forbrugsadfærdens virkning på de offentlige finanser

Omstillingsgevinsten

Bytteforholdseffekten fra udlændinge

Eksternaliteter

Substitutionseffekten fra den afledte arbejdsudbudsadfærd

Administrative omkostninger for myndigheder og erhvervsliv

Hvis der indføres en nedsat momssats på frugt og grønt, kan der være eksternaliteter knyttet

til sundhed mv.,

jf. afsnit 5.3 ovenfor.

De effekter, der kan anskues som eksternaliteter, indgår i

den samfundsøkonomiske virkning.

En nedsættelse af momsen på frugt og grønt til 20 pct. skønnes at indebære et samfundsøko-

nomisk tab på 175 mio. kr.,

jf. række (7) i tabel 6.

Hvis satsen sænkes til hhv. 15 og 10 pct.,

skønnes et samfundsøkonomisk tab på hhv. 125 mio. kr. og 100 mio. kr.

I de samfundsøkonomiske virkninger indgår positive eksternaliteter på hhv. 0 mio. kr., 25 mio.

kr. og 25 mio. kr.,

jf. række (4) i tabel 6 og afsnit 5.3 ovenfor.

Eksternaliteten afspejler sparede

offentlige sundhedsudgifter.

Eksternaliteten indeholder ikke alle de skønnede sundhedsøkonomiske gevinster. Fx vil øget

livskvalitet og flere sunde leveår for den enkelte ikke indgå i den samfundsøkonomiske virk-

ning, da det forudsættes i beregningen, at borgerne tager højde herfor, når de sammensætter

deres forbrug.

Det er særligt de administrative omkostninger, der trækker i retning af et samfundsøkonomisk

tab,

jf. række (6) i tabel 6.

Ved større satsnedsættelser trækker også et nettoforvridningstab

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 27

fra forbrugsadfærden (når der tages højde for omstillingsgevinsten) i negativ retning,

jf. række

(1) og (2) i tabel 6.

Den afledte virkning på arbejdsudbuddet trækker isoleret i retning af en positiv samfundsøko-

nomisk virkning, idet den reducerede sats øger købekraften af den disponible indkomst og

derfor øger tilskyndelsen til at arbejde. Kun substitutionseffekten af arbejdsudbudsvirkningen

indgår i den samfundsøkonomiske virkning og udgør hhv. 100 mio. kr., 225 mio. kr. og 325

mio. kr.,

jf. række (5) i tabel 6.

Virksomhedernes administrative byrder, der forudsættes overvæltet i priserne, påvirker desu-

den indirekte forbrugsadfærden, omstillingsgevinsten og arbejdsudbudsadfærden. I bereg-

ningen af den samfundsøkonomiske virkning er det på baggrund af udgiftsintervallet i

afsnit

5.7

lagt til grund, at de administrative omkostninger for Skatteforvaltningen udgør 25 mio. kr.

årligt. Omkostningsskønnene er behæftet med stor usikkerhed.

Desuden indgår et umiddelbart mindreprovenu for statskassen af mindre opkrævet skat af

udlændinges forbrug af frugt og grønt i Danmark på hhv. 50 mio. kr., 75 mio. kr. og 125 mio. kr.,

jf. række (3) i tabel 6.

For en lille nedsættelse af momssatsen på frugt og grønt skønnes den samfundsøkonomisk

gevinst ved lavere sundhedsudgifter og øget arbejdsudbud ikke at opveje det velfærdstab,

der kan henføres til øget administration i staten og virksomhederne. De administrative konse-

kvenser formodes at være uafhængige af satsnedsættelsen. For en større satsnedsættelse vil

de positive effekter mere end opveje de administrative omkostninger, men grundet de store

administrative omkostninger og de relativt høje forbrugsforvridninger er den samlede sam-

fundsøkonomiske virkning fortsat negativ.

Tabel 6. Samfundsøkonomisk virkning af lavere moms på frugt og grønt (2024-niveau)

Sats, pct.

Mio. kr.

(1) Virkning af ændret forbrugsadfærd på de offentlige finanser

(2) Omstillingsgevinst (kun danske husholdninger)

(3) Bytteforholdseffekt fra udlændinge

(4) Eksternaliteter

(5) Samfundsøkonomisk virkning af ændret arbejdsudbud

(6) Velfærdstab fra administrative omkostninger

(7) Samfundsøkonomisk virkning i alt

-50

100

-275

-175

-25

-75

225

-275

-125

-150

-125

325

-250

-100

Anm. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Alle beløb er afrundet til nærmest 25 mio. kr. Sfa. afrunding summer

komponenterne ikke nødvendigvis virkningen i alt. Administrative omkostninger på virksomhederne er forudsat overvæltet i priserne på de

omfattede varer. Eksternaliteter dækker udelukkende direkte besparelser i sundhedsvæsenet.

1) De administrative omkostninger i faktorpriser er opgjort efter formlen (250*(1+

/100)+20*1,25)*(1-0,21)+25 mio. kr., hvor

er den

nedsatte momssats. Det er lagt til grund, at de administrative omkostninger for staten udgør 25 mio. kr. i faktorpriser, mens omkostninger for

virksomheder der levere frugt og grønt udgør 250*(1+mn) mio. kr. i forbrugerpriser og de administrative omkostninger for øvrige virksomheder

udgør 20*1,25 mio. kr. i forbrugerpriser. Der er anvendt et tilbageløb af moms og afgifter på 21 pct.

Kilde: Skatteministeriet

Den samfundsøkonomiske virkning kan også illustreres ved at opgøre den samfundsøkono-

miske virkning ud fra en sammenligning mellem en nedsat momssats på frugt og grønt og en

(ikke-forvridende) lumpsum-overførsel, der har en tilsvarende virkning på borgernes velfærd,

jf. tabel 7,

der viser nedsat sats på 15 pct.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 28

Tabel 7. Samfundsøkonomisk virkning af lavere moms på 15 pct. på frugt og grønt (2024-niveau)

Lumpsum-skat

eller overførsel

Borger

2.475

-325

2.200

Stat

-2.200

450

-1.750

-150

-1.875

Borger

2.200

Virkning

Mio. kr.

Stat

Umiddelbart provenu, danskere

Umiddelbart provenu, udlændinge

Tilbageløb

Forbrugsadfærd

Eksternaliteter

Administrative omkostninger

I alt, ekskl. arbejdsudbud

Arbejdsudbud

I alt

-2.475

-75

525

-25

-2.075

-2.000

Samfundsøkonomi

Stat

5=1-3

-275

-75

-25

-350

225

-125

Borger

6=2-4

275

-325

Anm. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i faktorpriser. Alle beløb er afrundet til nærmest 25 mio. kr. Sfa. afrunding summeres

komponenterne ikke nødvendigvis til virkningen i alt. Administrative omkostninger på virksomhederne er forudsat overvæltet i priserne på de

omfattede varer. Eksternaliteter dækker udelukkende direkte besparelser i sundhedsvæsenet.

1) De administrative omkostninger for staten er 25 mio. kr. opgjort i faktorpriser, mens de for borgerne udgøres af de administrative omkostninger

for erhvervslivet, der antages overvæltet i forbrugerpriserne svarende til 312,5=250*1,15+20*1,25 mio. kr. i forbrugerpriser.

Kilde: Skatteministeriet

5.6 Konsekvenser af mulig finansiering

Ved en momsnedsættelse for frugt og grønt vil der skulle tages stilling til finansieringen. Til il-

lustration vises, hvad det betyder, hvis momsnedsættelsen finansieres ved at forhøje bund-

skatten.

Virkninger af en forhøjelse af bundskatten, der kan finansiere lavere moms på frugt og grønt,

er vist i

tabel 8.

En nedsættelse af momsen på frugt og grønt til hhv. 20, 15 og 10 pct. kan finansieres ved at

hæve bundskattesatsen med hhv. 0,09 pct.-point, 0,18 pct.-point og 0,28 pct.-point,

jf. række

(5) og (5) i tabel 8.

Der skønnes et isoleret samfundsøkonomisk tab på hhv. 175 mio. kr., 350 mio. kr. og 550 mio.

kr. ved at hæve bundskattesatsen,

jf. række (8) i tabel 8.

Herudover vil en forhøjelse af bund-

skatten påvirke husstandenes forbrugsmuligheder og fordelingsvirkningen målt ved Gini-ko-

efficienten,

jf. række (7) i tabel 8.

Hvis en fuld finansieret reduktion af momsen på frugt og grønt til hhv. 20, 15 og 10 pct. gen-

nemføres

–

og hvor finansieringen opnås gennem en forhøjelse af bundskatten

–

skønnes

det at indebære en reduktion af indkomstforskellene målt ved en ækvivaleret reduktion i Gini-

koefficienten på hhv. 0,02 pct.-point, 0,03 pct.-point og 0,04 pct.-point,

jf. række (10) i tabel 8.

Desuden skønnes en samlet negativ samfundsøkonomisk virkning på ca. 350 mio. kr., 475

mio. kr. og 650 mio. kr.,

jf. række (11) i tabel 8.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 29

Tabel 8. Samlet saldovirkning for en finansieret reduktion af momsen på frugt og grønt (2024-niveau)

Virkninger af lavere moms på frugt og grønt

(1) Momssats, pct.

(2) Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd, mio. kr.

(3) Virkning på Gini-koefficienten, pct.-point

(4) Samfundsøkonomisk virkning

950

-0,01

-175

2.000

-0,02

-125

3.100

-0,03

-100

Virkninger af højere bundskat

(5) Sats-ændring, pct.-point

(6) Provenu efter tilbageløb og adfærd, mio. kr.

(7) Virkning på Gini-koefficient, pct.-point

(8) Samfundsøkonomisk virkning af finansiering, mio. kr.

0,09

950

0,00

-175

0,18

2.000

-0,01

-350

0,28

3.100

-0,01

-550

Samlet virkning af lavere moms og højere bundskat

(9) Provenu efter tilbageløb og adfærd, mio. kr.

(10) Virkning på Gini-koefficient

(11) Samfundsøkonomisk virkning, mio. kr.

Anm. Alle kronebeløb er afrundet til nærmest 25 mio. kr.

Kilde: Skatteministeriet

-0,02

-350

-0,03

-475

-0,04

-650

Alternativt kan en nedsættelse af momsen på frugt og grønt til hhv. 20, 15 og 10 pct. finansie-

res ved at hæve den generelle momssats med hhv. 0,11 pct.-point, 0,24 pct.-point og 0,36

pct.-point.

5.7 Administrative konsekvenser for Skatteforvalt-

ningen

Indførsel af nedsat moms på frugt og grønt vil medføre øgede administrative omkostninger i

Skatteforvaltningen til bl.a. kontrol, vejledning mv. og systemtilpasninger.

De administrative omkostninger til kontrol, vejledning mv. i Skattestyrelsen skønnes at udgøre

ca. 70-290 mio. kr. i de første fem år og efterfølgende ca. 15-35 mio. kr. årligt,

jf. tabel 9.

Udgif-

ter til systemtilpasninger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen skønnes til ca. 55 mio. kr. i en

syvårig periode og årlige udgifter til it-drift på 0,6 mio. kr. fra år tre.

Der er i skønnene taget udgangspunkt i, at en nedsat moms på frugt og grønt afgrænses ud

fra de såkaldte toldtariffer, der er et eksisterende redskab til at kategorisere varer. Der er des-

uden taget udgangspunkt i, at differentieret moms implementeres i Skatteforvaltningens eksi-

sterende systemlandskab og ikke et moderniseret momssystem. Efter moderniseringen af

momsområdet vil omkostninger og risici forbundet med systemimplementering formentlig

være lavere. Udgifterne til systemtilpasninger vurderes at være uafhængige af, hvordan de

omfattede varegrupper afgrænses.

Det store spænd i omkostninger i Skattestyrelsen er udtryk for usikkerhed forbundet med af-

grænsning af de omfattede fødevarer og deraf kompleksitet samt kontroltryk med et eventu-

elt øget kontroltryk efter indførsel af differentieret moms.

Det lave udgiftsskøn afspejler en situation, hvor de omfattede varegrupper afgrænses på en

måde, der medfører lav kompleksitet i momskontrollen, og hvor kontroltrykket ikke øges de

første to år. Omkostningerne vil stige med kompleksiteten og kontroltrykket. Skattestyrelsen

forventer, at kompleksiteten i afgrænsningen af de omfattede fødevarer vil være mellem eller

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 30

høj. Med en differentieret moms vurderes der at være behov for at hæve kontrolniveauet for

de omfattede varegrupper i en toårig periode.

Tabel 9. Scenarier for administrative udgifter i Skattestyrelsen

Mio. kr. (2024-pl)

Intet forhøjet kontroltryk

5 pct. kontroltryk de første to år

10 pct. kontroltryk de første to år

Intet forhøjet kontroltryk

Anm. Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Kilde: Skatteministeriet

Lav kompleksitet

140

Mellem kompleksitet

100

135

190

Årlige udgifter fra år seks

Høj kompleksitet

160

210

290

Samlede udgifter de første fem år

5.8 Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nedsat moms på frugt og grønt vil medføre øgede administrative omkostninger for erhvervsli-

vet. De øgede administrative omkostninger kan især henføres til omkostninger i forbindelse

med afgrænsning af varer med og uden nedsat moms, bogføring, momsangivelse og tvister

om afgrænsning af varer med forskellige momssatser.

De administrative konsekvenser vedrører som udgangspunkt alle led i handelskæden, dvs.

både producenter og importører af frugt og grønt, engroshandlere og detailhandlere. Derud-

over vil fx restauranter skulle tage stilling til den nedsatte sats i forbindelse med fradrag for

moms på indkøb. Restauranters køb af frugt og grønt vil være pålagt en nedsat momssats,

som de kan fradrage, mens der fortsat vil være 25 pct. moms på restauranternes salg.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet skønnes at udgøre 270 mio. kr. (2024-ni-

veau),

jf. bilag 3.

Heraf skønnes 250 mio. kr. at vedrøre virksomheder, der selv leverer frugt og

grønt, mens 20 mio. kr. vedrører virksomheder, som kan fradrage moms på frugt og grønt (fx

restauranter). Der er ikke taget højde for sagsomkostninger i forbindelse med tvister om af-

grænsning.

Det ekstra årlige tidsforbrug pr. virksomhed, der leverer frugt og grønt, skønnes at udgøre

knap 50 timer svarende til gennemsnitlige årlige omkostninger på ca. 21.000 kr. pr. virksom-

hed. Det er lagt til grund for beregningen, at 12.000 virksomheder leverer frugt og grønt,

jf. bi-

lag 3.

Skønnet er baseret på en undersøgelse af de administrative konsekvenser ved nedsat moms

på frugt og grønt fra 2008

. Undersøgelsen blev foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i

forbindelse med rapporten

Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyg-

gende indsats

(2009). Undersøgelsen er baseret på AMVAB-metoden, som opgør de admini-

strative konsekvenser ved at estimere en forventet stigning i tidsforbruget. AMVAB-metoden

anvendes almindeligvis til måling af de administrative konsekvenser ved ny lovgivning.

I forbindelse med høringen af andre EU-medlemslande er det kun Sverige, der nævner, at de

har estimeret omkostningerne ved differentierede satser. I en undersøgelse fra 2006 skøn-

nede Skatteverket (det svenske Skatteministerium), at de gennemsnitlige administrative om-

kostninger i forbindelse med moms var ca. 2.700 SEK højere for virksomheder, der admini-

strerede to satser. En sammenligning med de skønnede administrative omkostninger for er-

hvervslivet i Danmark fremgår af

bilag 3.

Finland nævner, at de ikke har estimeret

Ex-ante undersøgelse af de forventede administrative omkostninger ved indførsel af differentieret moms på frugt og grønt.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 31

omkostningerne, men at et finsk studie fra 2007 fandt, at de administrative omkostninger ved

moms er afhængige af antallet af satser, den enkelte virksomhed skal administrere.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 13: Analyse af differentieret moms

Analyse af differentieret moms

Side 32

skm.dk