SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Det Internationale Sekretariat

Notat om Fordeling og incitamenter 2024

Sammenfatning

Økonomiministeren præsenterer hovedkonklusionerne af publikationen

”Fordeling og incitamenter 2024” fra den 19. december 2024 for Finansud-

valget d. 30 januar kl. 13.05 med henblik på efterfølgende drøftelse. Be-

mærk, at i modsætning til sidste år er samrådet i år åbent. Medlemmer af

Skatteudvalget er også inviteret til at deltage.

Notatet indeholder et kort referat af kapitlerne og 14 forslag til spørgsmål,

som medlemmerne evt. kan stille til økonomiministeren:

Hvordan er udviklingen i andelen af børn i lavindkomstgruppen

fra 2019 til 2023?

2. Hvorfor udgiver regeringen publikationen ”Fordeling og incita-

menter 2024” i december, når den allerede er forældet ved ud-

givelsen?

3. Hvor stor en andel forlader toppen og bunden af indkomstfor-

delingen efter ét eller flere år?

4. Skyldes den stigende indkomstulighed målt ved gini-koefficien-

ten fra 2019 til 2022 primært en mere ulige fordeling af kapital-

indkomster?

5. Hvorfor anvender ministeriet i landesammenligningen af gini-

koefficienten data for Danmark for 2019 i stedet for 2022,

hvorved Danmark er det 8. mest lige land i stedet for det 12.?

6. Hvad er ministerens syn på virkningen af SVM-regeringens

skatte- og afgiftsinitiativers på den gennemsnitlige disponible

indkomst for personer i den 100. percentil?

7. Burde formueforskelle ikke vises både inkl. og ekskl. unote-

rede aktier i alle figurer?

8. Er ministeren enig i Danmarks Statistiks vurdering af, at vær-

dien af de unoterede aktier samlet set er undervurderet?

9. Er ministeren enig i, at udviklingen fra 2019-2022 kan skyldes

konjunkturelle forhold, og det kræver en længere tidsperiode

at vurdere strukturelle ændringer?

10. Er ministeren enig med Danmarks Statistik i, at den gennem-

snitlige nettoformue ikke er repræsentativ?

11. Vurderer regeringen, at de økonomiske incitamenter til be-

skæftigelse er tilstrækkelige, når de samlet set forringes frem

mod 2030?

30. januar 2025

Birgitte Smith Lange

Økonomisk

chefkonsulent

[email protected]

+45 3337 3323

Side 1 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

12. Planlægger regeringen initiativer for at realisere beskæftigel-

sespotentialerne nævnt i kapitel 5 om deltidsbeskæftigelse?

13. Er lånereglerne for køb af ejerbolig hensigtsmæssige i lyset af

analysen i kapitel 6?

14. Undervurderer regeringen de mellemkommunale forskelle ved

at anvende kommunegrupper, hvor der er stor forskel i kom-

munerne indenfor grupperne?

Fordeling og incitamenter 2024 belyser udviklingen i befolkningens indkom-

ster og nettoformuer frem til 2022

. Notatet fokuserer særligt på kapitel 2 om

befolkningens disponible indkomst og kapitel 3 om befolkningens nettofor-

muer (forskellen mellem formuer og gæld).

Kapitel 2: Befolkningens disponible indkomst

Den gennemsnitlige disponible indkomst i befolkningen udgjorde omtrent

300.000 kr. i 2022. I perioden fra før coronapandemien i 2019 til efter i 2022

steg de reale disponible indkomster kun meget begrænset med i gennemsnit

0,2 pct. pr. år

. Det kan bemærkes, at det er væsentligt mindre end i de for-

udgående 25 år, hvor den gennemsnitlige vækst var 1,8 pct. pr. år.

Forskellige mål for formueforskellene

For at opnå et nuanceret billede af indkomstforskelle kan det være nødven-

digt at betragte flere mål. Økonomiministeriet anvender primært to mål:

gini-

koefficienten

lavindkomstgruppen.

Gini-koefficienten

Økonomisk ulighed måles blandt andet ved hjælp af gini-koefficienten. Jo la-

vere ginikoefficienten er, desto mere lige er fordelingen. Indkomstforskellene

målt ved gini-koefficienten steg med 0,5 pct.-point over tre år fra 28,5 pct. i

2019 til 29,0 pct. i 2022

. Til sammenligning steg indkomstforskellene målt

Begrundelsen for slutåret i 2022 er, at 2022 var det seneste tilgængelige år, hvor det var muligt

at opgøre befolkningen indkomster og nettoformuer på individniveau ved afslutningen af redak-

tionen.

Den lave vækst fra 2019 til 2022 dækker over, at realværdien af de disponible indkomster steg

fra 2019 til 2021 og faldt fra 2021 til 2022.

Der tages udgangspunkt i familieækvivalerede indkomster efter skat. Med ækvivaleringen af de

disponible indkomster tages højde for stordriftsfordele i familien, samtidig med, at familiens

samlede indkomst deles ligeligt ud på alle medlemmerne af familien.

Det kan i denne forbindelse tilføjes, at Gini-koefficienten opgøres til 30,6 i 2023 ifølge Dan-

marks Statistik. Dog opgøres Gini-koefficienten forskelligt af Danmarks Statistik og ministeri-

erne, hvilket også ses af, at gini-koefficienten ifølge Danmarks Statistik i 2022 var 29,96. Se

Fordeling og incitamenter 2018 for en detaljeret beskrivelse af forskelle i opgørelsesmetoder.

Side 2 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

ved gini-koefficienten med 9,1 pct.-point fra 20,0 pct. i 1994 til 29,0 pct. i

2022, svarende til en stigning på ca. 0,3 pct.-point pr. år.

Indkomstdeciler

I 2022 var den gennemsnitlige disponible indkomst i 1. og 10. indkomstdecil

henholdsvis knap 100.000 kr. og godt 720.000 kr.

Fra 2019 og frem til 2022 forblev realværdien af de disponible indkomster

omtrent uændret for personer i 1.-9. indkomstdecil, mens den steg med 1 pct.

pr. år i 10. indkomstdecil. Stigningen i den disponible indkomst i 10. ind-

komstdecil var drevet af stigende aktie- og virksomhedsindkomster. En stor

del af denne vækst kan tilskrives top 1 pct. af indkomstfordelingen.

Indkomstmobilitet

Det kan bemærkes, at det ikke nødvendigvis er de samme personer, der er

placeret i de enkelte deciler fra år til år. De personer, der var placeret i 1. ind-

komstdecil i 2019, oplevede en gennemsnitlig stigning i deres disponible ind-

komst på knap 20 pct. pr. år fra 2019 til 2022. Modsat faldt den disponible

indkomst for personer, der var placeret i 10. indkomstdecil i 2019, med godt 3

pct. pr. år fra 2019 til 2022.

Ministeriet bemærker dog, at den relativt høje vækst for personer i bunden af

indkomstfordelingen skal ses i lyset af, at indkomsten for mange i 1. ind-

komstdecil i udgangspunktet er relativt lav, hvor mindre beløb kan give store

procentuelle stigninger. Tilbagegangen for personer i 10. indkomstdecil dæk-

ker omvendt over, at nogle personer midlertidigt har høje indkomster – fx

som følge af frasalg af aktier.

Lavindkomstgruppen

Ministeriet analyserer også lavindkomstgruppen, der måler andelen, der har

en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten

i befolkningen

Andelen af personer i lavindkomstgruppen faldt med 0,6 pct.-point fra 2019 til

2022 delvist ifølge ministeriet på grund af høj beskæftigelse i perioden 2020-

2022 samt udbetalingen af det midlertidige børnetilskud i 2020 til 2022, som

særligt tilfaldt personer i 1. og 2. indkomstdecil.

Medianindkomsten er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen har højere ind-

komst og halvdelen har lavere indkomst.

Lavindkomstgruppen er således et relativt mål, hvor antallet i lavindkomstgruppen eksempelvis

kan stige (falde), hvis medianindkomsten i befolkningen øges (reduceres), selvom indkomsten

er uændret blandt personer med indkomster under lavindkomstgrænsen.

Side 3 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

Til sammenligning er andelen af lavindkomstgruppen dog mere end fordoblet

fra 1995 til i 2022, både inkl. og ekskl. studerende, jf. bilag 2.5.

Nedenfor er en række forslag til spørgsmål til kapitlet:

1. Hvordan er udviklingen i andelen af børn i lavindkomst-

gruppen fra 2019 til 2023?

Ministeriet nævner i kapitlet, at andelen af børn i lavindkomstgruppen faldt fra

2019-2022 svarende til 1,1 pct. point fra 83.000 børn i 2019 (7,3 pct.) til

70.000 børn i 2022 (6,3 pct.). Det skal ses i sammenhæng med det midlerti-

dig børnetilskud fra 2020-2022, der som tidligere nævnt særligt tilfaldt perso-

ner i bunden af indkomstfordelingen. Udvalget kunne spørge til udviklingen i

andelen og antallet af børn i lavindkomstgruppen fra 2019 til 2023 for at be-

lyse, hvordan udviklingen ser ud uden påvirkning fra det midlertidige børnetil-

skud.

Til sammenligning kan det også nævnes, at andelen af børn i lavindkomst-

gruppen er steget, hvis perioden siden 1994 til seneste tilgængelige år be-

tragtes.

2. Hvorfor udgiver regeringen publikationen ”Fordeling og in-

citamenter 2024” i december, når den allerede er forældet

ved udgivelsen?

Ministeriet afrapporterer kun data til og med 2022 i publikationen ”Fordeling

og incitamenter 2024”, som udkom d. 19. december 2024.

Danmarks Statistik offentliggjorte imidlertid data for 2023 vedrørende den

samlede indkomststatistik d. 27. november 2024

og den

samlede formuesta-

tistik d. 4. december 2024

Ministeriets publikation indeholder således allerede ved udgivelsen ikke den

nyeste data for 2023. Udvalget kunne spørge, om det vil være muligt at flytte

udgivelsesdatoen til primo året efter eller foråret, så publikationen kunne in-

kludere de nyeste tilgængelige data.

NYT fra Danmarks Statistik af 27. november 2024: Størst indkomststigning i toppen og bunden:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=49619

NYT fra Danmarks Statistik af 4. december 2024: Nettoformuen voksede i 2023:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=48017

På Danmarks Statistiks hjemmeside fremgår det, at de udgiver den sidste del af indkomst - og

formuestatistikken i november.

Side 4 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

3. Hvor stor en andel forlader toppen og bunden af indkomst-

fordelingen efter ét eller flere år?

Økonomiministeriet bemærker på s. 10, at udviklingen i Gini-koefficienten

skal ses i lyset af, at der er stor mobilitet i indkomstfordelingen. Dog angives

der ikke konkrete tal for, hvor stor en andel af befolkningen, der skifter place-

ring i fordelingen over tid. Derfor kunne medlemmerne spørge, hvor stor en

andel, der forlader eksempelvis 1. og 10 indkomstdecil efter ét eller flere år.

4. Skyldes den stigende indkomstulighed målt ved gini-koeffi-

cienten fra 2019 til 2022 primært en mere ulige fordeling af

kapitalindkomster?

Den stigende ulighed kan analyseres ved at dekomponere udviklingen i Gini-

koefficienten. Ministeriet har i bilag 2.3 dekomponeret udviklingen i gini-koef-

ficienten fra 2021 til 2022, jf. figur B.2.3. Af figuren kan det ses, at den pri-

mære årsag til den stigende ulighed fra 2021 til 2022 er, at øvrig kapitalind-

komst er mindre lige fordelt (fordelingseffekt)

. Dog dækker analysen kun ét

år. Derfor kunne udvalget spørge ind til en dekomponering af udviklingen i

indkomstforskelle målt ved gini-koefficienten for en længere periode fra fx

2019-2022 eller 1994-2022.

5. Hvorfor anvender ministeriet i landesammenligningen af

gini-koefficienten data for Danmark for 2019 i stedet for

2022, hvorved Danmark er det 8. mest lige land i stedet for

det 12.?

Økonomiministeriet sammenligner indkomstforskelle målt med gini-koefficien-

ten mellem OECD-lande for 2022 eller senest tilgængelige år i figur 2.9.

Dog anvendes data for Danmark fra 2019, hvor gini-koefficienten er 26,8 pct.,

selvom ministeriet tidligere refererer til en Gini-koefficient på 29,0 pct. for

2022. Det betyder, at Danmark i fremstillingen fremstår som det 8. mest lige

land, mens en sammenligning baseret på data for 2022 ville placere Dan-

mark som nr. 12.

Derudover nævnes det i kapitlet, at Sverige og Holland har større indkomst-

forskelle end Danmark. Dette gælder dog kun, hvis man sammenligner Dan-

marks 2019-data med 2022-data for Sverige og Holland, som vist i figur 2.9.

En sammenligning baseret på 2022-data for alle tre lande viser derimod, at

Danmark har større indkomstforskelle end Holland og samme gini-koefficient

som Sverige på 29,0 pct. Udvalget kunne derfor spørge, hvorfor ministeriet

ikke anvender de mest opdaterede data i denne sammenligning.

Det vides dog ikke, om ministeriet og OECD opgør gini-koefficienten forskel-

ligt.

Øvrig kapitalindkomst omfatter renteindtægter, renteudgifter, imputeret afkast af egen bolig

samt anden kapitalindkomst

Side 5 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

Kapitel 3: Befolkningens formuer

Den gennemsnitlige nettoformue pr. voksen dansker var ca. 1,5 mio. kr. i

2022. Fra 2019 til 2022 var den gennemsnitlige nettoformue omtrent uændret

med et realt fald på 0,1 pct. pr. år. Udviklingen dækker dog over, at den gen-

nemsnitlige reale nettoformue steg fra 2019 til 2021, mens den faldt med 13

pct. fra 2021 til 2022.

Forskellige mål for formueforskellene

Når formueforskellene belyses, er der ikke ét mål, der kan fortælle hele histo-

rien, hvorfor Økonomiministeriet belyser formueforskellene ved brug af for-

skellige mål, hvor kun et udsnit af ministeriets analyse er gengivet nedenfor.

Nettoformue i 2022 opdelt på formuedeciler

Den gennemsnitlige nettoformue i 10. indkomstdeceil i 2022 var på ca. 7,5

mio. kr. jf. figur 3.14

. Det er over dobbelt så meget som ejere af de 10 pct.

næststørste formuer (9. indkomstdecil), der havde en gennemsnitlig nettofor-

mue på ca. 3 mio. kr.

Andel af den samlede nettoformue ejet af hhv. top 1 pct. og top 10 pct.

16-17 pct. af den samlede nettoformue ejes af den 1. pct. af befolkningen

med de største nettoformuer i 2022, mens ca. 50 af den samlede nettofor-

mue ejes af 10 pct. af befolkningen med de største nettoformuer i 2022.

Mens andelen af nettoformuen ejet af top 1 pct. har været nogenlunde stabil

siden 2014, er andelen af nettoformuen ejet af top 10 pct. faldet fra 53,3 pct. i

2014 til 49,5 pct. i 2022.

Den faldende ejerandel for top 10 pct. fra 2014 til 2022 er dog ikke et udtryk

for en faldende nettoformue samlet set i gruppen, men derimod at nettofor-

muen blandt de øvrige 90 pct. af befolkningen steg relativ mere. Fra 2014 til

2022 steg den gennemsnitlige reale nettoformue med 13 pct. for top 10 pct.

og med 32 pct. for de øvrige 90 pct.

Andel med relativ lav nettoformue

Økonomiministeriet påpeger, at der ikke findes en entydig definition af, hvor-

når en nettoformue er lav. Ministeriet bemærker dog bl.a., at andelen med en

Det kan bemærkes, at Økonomiministeriet som udgangspunkt afrapporterer nettoformuen

ekskl. unoterede aktier mv. i kapitlet (Danmarks Statistiks 2014-definition).

Økonomiministeriet kommenterer dog kun på den gennemsnitlige alder og ikke formuen i 10.

formuedecil i figuren, så tallet er udelukkende aflæst af figuren.

Side 6 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

personlig nettoformue under 50 pct. af medianformuen har været nogenlunde

stabil over perioden og ligger på ca. 40 pct. af befolkningen.

Nedenfor er en række forslag til spørgsmål til kapitlet:

6. Hvad er ministerens syn på virkningen af SVM-regeringens

skatte- og afgiftsinitiativers på den gennemsnitlige dispo-

nible indkomst for personer i den 100. percentil?

Ministeriet nævner, at SVM-regeringens initiativer på skatte- og afgiftsområ-

det isoleret bidrager til at øge den gennemsnitlige reale disponible indkomst i

9 ud af 10 indkomstdeciler, jf. svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 239 af

29. juni 2023

. Indkomsten i 1. decil reduceres dog, men det skal bemærkes,

at de samme personer ikke forbliver i de samme deciler over tid.

Derudover fremgår det, at den største gennemsnitlige gevinst af SVM-rege-

ringens initiativer tilfalder personer i den 100. percentil, når 10. decil opdeles i

percentiler. Det største tab for personer i den 100. percentil fås ved indførs-

len af top-topskatten på 5 pct. af indkomst over 2,5 mio. kr., der dog opvejes

af den største gevinst ved indførelse af retskrav for ny model for værdiansæt-

telse.

7. Burde formueforskelle ikke vises både inkl. og ekskl. uno-

terede aktier i alle figurer?

Danmarks Statistik anvender to definitioner af nettoformue:

2014- og 2020-

definitionen.

Forskellen mellem disse kan hovedsageligt tilskrives værdien af

unoterede aktier ifølge Økonomiministeriet.

Ministeriet kommenterer kun nettoformuen opgjort ekskl. unoterede aktier i

sammenfatningen og hovedkapitlet (2014-definitionen), mens bilaget inklude-

rer udviklingen inkl. unoterede aktier (2020-definitionen). Formueforskellene i

befolkningen er større, når unoterede aktier mv. medregnes. Det skyldes, at

unoterede aktier ofte er ejet af personer, der også før indregning af unote-

rede aktier befinder sig i toppen af formuefordelingen.

Dog skal man være opmærksom på, at udviklingen inkl. unoterede aktier kun

kan analyseres fra 2020 og p.t. altså kun dækker 3 år.

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/sau/spm/288/svar/2077563/2920405.pdf

Side 7 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

8. Er ministeren enig i Danmarks Statistiks vurdering af, at

værdien af de unoterede aktier samlet set er undervurde-

ret?

Danmarks Statistik bemærker, at mange modsatrettede effekter gør det

svært at komme med et samlet bud på, hvorvidt værdien af de unoterede ak-

tier er over- eller undervurderet. De konkluderer dog, at der samlet set er tale

om en undervurdering, jf.

Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling

på personer i 2022.

Udvalget kunne spørge, om ministerien er enig i denne

vurdering.

9. Er ministeren enig i, at udviklingen fra 2019-2022 kan skyl-

des konjunkturelle forhold, og det kræver en længere tids-

periode at vurdere strukturelle ændringer?

I store dele af publikationen analyseres udviklingen fra 2019 og frem til se-

nest tilgængelige år. Ministeriet nævnte i sidste års publikation, at man bør

være varsom med at tolke ændringer under midlertidige højkonjunkturer (fra

2019) som strukturelle ændringer, da en længere tidsperiode er nødvendig

Dette forbehold nævnes dog ikke i årets publikation.

10. Er ministeren enig med Danmarks Statistik i, at den gen-

nemsnitlige nettoformue ikke er repræsentativ?

Danmarks Statistik påpeger, at den gennemsnitlige nettoformue ikke er re-

præsentativ

. Af figur 3.7. i kapitel 3 fremgår det, at den gennemsnitlige net-

toformue er 1,5 mio. kr., mens medianen er 0,7 mio. kr. i 2022. Det betyder,

at halvdelen af befolkningen havde en nettoformue på mindre end 0,7 mio.

kr. i 2022.

Samme billede ses for enkelte formueelementer, herunder unoterede aktier.

Danmarks Statistik fremhæver bl.a., at medianværdien for personer med

unoterede aktier var på 887.000 kr., mens gennemsnitsværdien var næsten

10 mio. kr. for ejere af unoterede aktier i 2023.

Kapitel 4: Incitamenter til beskæftigelse

I kapitlet analyserer ministeriet de økonomiske incitamenter til at være i be-

skæftigelse frem for at være ledig, som bl.a. kan måles ved nettokompensati-

onsgraden, der angiver i hvilket omfang indkomsten i tilfælde af ledighed

kompenserer for indkomsten som fuldtidsbeskæftiget.

Økonomiministeriet (2024): Fordeling og Incitamenter 2023, jf. s 12

NYT fra Danmarks Statistik af 4. december 2024: Nettoformuen voksede i 2023:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=48017

Side 8 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

Der findes ikke et niveau for nettokompensationsgraden, der repræsenterer

en svag økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse, men ministeriet nævner, at

der typisk har været fokus på antallet af personer med nettokompensations-

grader over 80 pct. Antallet og andelen af personer med nettokompensati-

onsgrader over 80 pct. er faldet med henholdsvis 144.800 personer og 6,4

pct.-point fra 2005 til 2021, som er det seneste år for opgørelser af nettokom-

pensationsgrader.

11. Vurderer regeringen, at de økonomiske incitamenter til be-

skæftigelse er tilstrækkelige, når de samlet set forringes

frem mod 2030?

Fra 2021 og frem mod 2030 indfases en række regelændringer af skatter og

overførsler, der samlet set medfører en stigning i antallet af personer med

nettokompensationsgrader over 80 pct. med ca. 23.400 personer. Det dæk-

ker dog over modsatrettede effekter, jf. figur 4.6.

Kapitel 5: Deltidsbeskæftigede

Ministeriet bemærker, at andelen af deltidsbeskæftigede udgør ca. 22 pct. af

alle deltids- og fuldtidsbeskæftigede i 2022, når der ses bort fra studerende

og pensionister. Fra 2010 til 2022 var andelen af deltidsbeskæftigede tæt på

konstant og der er dermed ikke udpræget tegn på, at flere arbejder deltid

frem for fuldtid. Både antallet af deltids- og fuldtidsbeskæftigede steg i perio-

den.

12. Planlægger regeringen initiativer for at realisere beskæfti-

gelsespotentialerne nævnt i kapitel 5 om deltidsbeskæfti-

gelse?

Ministeriet identificerer i kapitel 5 en række beskæftigelsespotentialer, herun-

der muligheden for at få ikke-erhvervsaktive med små børn i deltidsbeskæfti-

gelse samt at øge arbejdstiden for deltidsbeskæftigede, der ønsker at ar-

bejde mere, jf. s. 94-95.

Kapitel 6: SU-gæld og formueopbygning

Kapitlet sætter fokus på sammenhængen mellem størrelsen på SU-gæld ved

dimission og formuen senere i livet.

13. Er lånereglerne for køb af ejerbolig hensigtsmæssige i ly-

set af analysen i kapitel 6?

Ministeriet finder tegn på, at størrelsen på de studerendes SU-gæld har be-

tydning for deres formueopbygning senere i livet. Personer med ingen eller

lav SU-gæld opbygger hurtigere formue end personer med høj SU-gæld. Mi-

nisteriet påpeger, at den hurtigere formueopbygning for personer med ingen

eller lav SU-gæld i høj grad kan tilskrives udviklingen i boligformuen, netto for

Side 9 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

realkreditgæld. Boligformuen vokser mere for personer med ingen eller lav

SU-gæld, end for personer med middel eller høj SU-gæld. Det skyldes, at

SU-gælden indgår i den gældsfaktor, der ligger til grund for optagelse af lån,

når man skal godkendes til køb af ejerbolig.

Kapitel 7 og 8: Geografiske forskelle i indkomster og

formuer

Regeringen foretager en analyse af

geografiske forskelle, hvor landets 98

kommuner inddeles i fem grupper med

udgangspunkt i Danmark Statistiks

kommunegrupper, jf. s. 125 eller bilag

7.1. Kommunegrupperne tager højde

for forskelle i størrelsen på den største

by og arbejdsmarkedet i og omkring

den enkelte kommune. De fem kommu-

negrupper kan ses af figur B.7.2. Hver

kommune er således grupperet med lig-

nende kommuner, uanset deres geo-

grafiske placering, dog med undtagelse

af hovedstadskommunerne.

Geografiske forskelle i indkomster

I 2022 er de disponible indkomster i gennemsnit lavest i landkommunerne og

højest i hovedstadskommunerne, hvor den gennemsnitlige disponible ind-

komst var godt 270.000 kr. i landkommunerne og knap 340.000 kr. i hoved-

stadskommunerne.

Når de samlede indkomstforskelle i hele landet opdeles i bidrag fra henholds-

vis indkomstforskellene inden for kommuner og indkomstforskellene mellem

kommunerne, kan hovedparten af de samlede indkomstforskelle i Danmark

henføres til indkomstforskellene inden for kommuner, svarende til 93,6 pct. i

2022.

Ministeriet bemærker også, at både indkomstforskellene mellem og indenfor

kommunerne er steget fra 1994 til 2022. Det har medført, at andelen af de

samlede forskelle i de disponible indkomster, der kan henføres til indkomst-

forskellene mellem kommuner, er steget med 2,0 pct.-point fra 4,4 pct. i 1994

til 6,4 pct. i 2022. Ministeriet bemærker, at de stigende mellemkommunale

indkomstforskelle især er et resultat af større forskelle i kapitalindkomster på

tværs af kommuner.

Kapitalindkomsternes større bidrag afspejler, at aktieindkomster og imputeret

afkast af egen bolig har fået større betydning for de disponible indkomster fra

Side 10 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

1994 til 2022 og samtidig er blevet mere koncentreret i kommunerne med de

højeste indkomster. De større forskelle på afkast på ejerbolig kan blandt an-

det henføres til udviklingen i boligpriserne, der er steget mest i hovedstads-

området.

Ministeriet påpeger desuden, at de samlede gennemsnitlige disponible ind-

komster er knap 60.000 kr. større i hovedstadskommunerne end i landkom-

munerne som følge af geografisk mobilitet. Analysen foretages ved at sam-

menligne den faktiske befolkningsbosætning med et hypotetisk alternativ,

hvor befolkningen i stedet bestod af de personer, som var opvokset i kommu-

nerne.

Bidragene fra flyttemønstrene til indkomstniveauet i hovedstads- og landkom-

muner kan i høj grad henføres til flytninger med en videregående uddan-

nelse. Af de personer, som er vokset op i en landkommune og har opnået en

videregående uddannelse, er ca. 65 pct. ikke bosat i en landkommune som

40-årig. En stor del af disse personer er flyttet til hovedstadsområdet.

Geografiske forskelle i formuer

Ministeriet nævner, at den geografiske fordeling af formuerne generelt afspej-

ler fordelingen af indkomsterne. Der er dog visse afvigelser, da eksempelvis

mange landkommuner, som er kendetegnet ved en relativ høj gennemsnitsal-

der i befolkningen, har nettoformuer, der er højere end i andre kommuner

med samme gennemsnitlige disponible indkomst.

Befolkningen i hovedstadskommunerne havde den højeste gennemsnitlige

nettoformue på 1,8 mio. kr. i 2022, mens storbykommunerne den laveste

gennemsnitlige nettoformue på 1,3 mio. kr.

Ministeriet analyserer også befolkningssammensætningens betydning for

nettoformuen ved at sammenligne den faktiske gennemsnitlige nettoformue

med den gennemsnitlige nettoformue opgjort på baggrund af en stiliseret be-

regning, hvor befolkningssammensætningen i kommunegruppen svarer til

landsniveauet.

De finder, at befolkningssammensætningen i storby- og hovedstadskommu-

ner bidrager til en lavere nettoformue. Det dækker over, at en relativt stor an-

del med videregående uddannelser isoleret set bidrager til højere nettofor-

muer, mens flere unge og studerende, færre ældre og en relativt høj andel af

ikke-vestlige indvandrere i hovedstadskommunerne bidrager til lavere netto-

formuer.

Side 11 | 12

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 127: Notat om fordeling og incitamenter 2024, fra de økonomiske konsulenter

I storbykommunerne er de faktiske nettoformuer 195.000 kr. lavere i 2022,

end hvis storbykommunerne var som i befolkningen som helhed. For hoved-

stadskommunerne var det samlede bidrag mere beskedent, svarende til at de

faktiske gennemsnitlige nettoformuer var 34.000 kr. lavere i 2022.

I oplands- og landkommunerne bidrager befolkningssammensætningen mod-

sat til højere nettoformuer. Det dækker over, at andelen med en videregå-

ende uddannelse er under landsgennemsnittet, hvilket isoleret set bidrager til

lavere nettoformuer, mens flere ældre, færre studerende og færre indvan-

drere bidrager til højere nettoformuer.

Ministeriet bemærker også, at på tværs af kommunerne har især forskelle i

alderssammensætningen betydning for nettoformuerne.

Fra 2014 til 2022 steg nettoformuerne relativt mindre i hovedstads- og storby-

kommunerne end resten af landet. Det skyldes primært, at gældsreduktionen

i disse områder var mindre end i resten af landet, se evt. s. 152. Dermed er

forskellene på nettoformuerne mellem hovedstadskommunerne og landkom-

munerne blevet reduceret en smule.

Ejerboligpriser spiller en stor rolle for formueforskellene, og boligpriserne steg

klart mest i hovedstadskommunerne i perioden. Ministeriet nævner dog også,

at de stigende boligpriser kan have medvirket til, at gælden er faldet relativ

mindre i hovedstadskommunerne, fordi lånebehovet i forbindelse med bolig-

køb øges i takt med højere priser.

14. Undervurderer regeringen de mellemkommunale forskelle

ved at anvende kommunegrupper, hvor der er stor forskel i

kommunerne indenfor grupperne?

I 2022 var de gennemsnitlige disponible indkomster relativt ens på tværs af

de fem kommunegrupper sammenlignet med indkomsterne på tværs af kom-

muner. Eksempelvis består gruppen af hovedstadskommuner både af de tre

kommuner med de højeste nettoformuer og de tre kommuner med de laveste

nettoformuer. Dette må formodes at betyde, at forskellene mellem kommuner

reduceres, når analysen baseres på kommunegrupper frem for enkeltkom-

muner.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 12 | 12