SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og boafgiftsloven (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 125
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 125

Offentligt

Skatteministeriet

J. nr. 2024 - 1664

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og boafgiftsloven

(Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og re-

geringens udspil om familier i alle regnbuens farver)

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 684 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 9 C, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1-3«: »og 10«, og efter »stk.

1« indsættes: »og 10«.

§ 9 C, stk. 5, 2. pkt.,

indsættes efter »stk. 1-3«: »og 10«.

§ 9 C

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven, der har sædvanlig

bopæl i en kommune eller på en ø, der er nævnt i stk. 3, 3. pkt., kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4

og 9 foretage fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bo-

pæl og uddannelsessted. Stk. 6 finder desuden tilsvarende anvendelse, hvis

der modtages rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til ud-

dannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om befordringsrabat

til studerende ved videregående uddannelser.«

I § 9 D indsættes som

stk. 2:

»Godtgør modtagere af uddannelsesstøtte som nævnt i § 9 C, stk. 10, at ved-

kommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom

har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder

§ 9 C, stk. 10, ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage be-

fordringsudgifter efter reglerne i stk. 1, 2. og 3. pkt. «

§2

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 125: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og boafgiftsloven (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver)

UDKAST

ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, § 3 i lov nr. 482 af 22. maj

2024 og lov nr. 682 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, litra a,

affattes således:

»a) afdødes afkom, afdødes stedbørn og deres afkom samt børn, som afdøde

efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoder-

skab til, og disse børns afkom,«.

§ 1, stk. 2, litra b,

indsættes efter »forældre«: » og en mand, som har

afgivet erklæring om medmoderskabet til afdøde efter børnelovens § 27 a,

stk. 2 eller 4«.

§ 22, stk. 1, litra a,

affattes således:

»a) afkom, gavegivers stedbørn og deres afkom samt børn, som gavegiver

efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, har afgivet erklæring om medmoder-

skab til, og disse børns afkom,«.

§ 22, stk. 2, litra c,

indsættes efter »forældre«: »og en mand, som har

afgivet erklæring om medmoderskabet til gavegiver efter børnelovens § 27

a, stk. 2 eller 4«.

§ 22, stk. 2, litra f,

ændres »og bedsteforældre« til: », bedsteforældre og

forældre til en mand, som har afgivet erklæring om medmoderskabet til ga-

vegiver efter børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2025.

Stk. 2.

§ 2, nr. 1 og 2, har virkning for arv og erhvervelser, hvor afgiftspligten

indtræder den 1. juni 2025 eller senere.

Stk. 3.

§ 2, nr. 3-5, har virkning for gaver, der ydes den [1. juni 2025] eller

senere.

Stk. 4.

§ 1 har virkning fra og med indkomståret 2026.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at udmønte skatteinitiativerne i regeringens

landdistriktsudspil og udspil om familier i alle regnbuens farver. Regerin-

gen vil med landdistriktsudspillet skabe et Danmark i bedre geografisk ba-

lance. Hvor det er muligt at leve, bo og uddanne sig i hele landet.

Lovforslaget indeholder derfor for det første et forslag om at indføre et be-

fordringsfradrag til studerende der modtager uddannelsesstøtte efter SU-lo-

ven og som er bosat i yderkommuner eller på småøer, så de kan få fradrag

for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted

med samme kilometertakst og på samme grundlag, som gælder for lønmod-

tageres befordring til og fra en arbejdsplads.

For det andet indeholder lovforslaget et forslag om, at der indføres mulighed

for lavere beskatning af arv og gaver mellem sociale, genetiske forældre og

deres børn, børnebørn, oldebørn m.fl., så relationen kan sidestilles med den

retlige forældre, hvor bo- og gaveafgiften er på 15 pct. Forslaget indebærer,

at en social forælder (dvs. en ikke-retlig forælder) anses for nærmeste fami-

lie til barnet, hvis familien i forbindelse med, at barnets mor er blevet inse-

mineret med den sociale forælders sæd eller er blevet behandlet med assi-

steret reproduktion med den sociale forælders sæd, skriftligt har erklæret, at

barnets mors kvindelige partner skal være barnets medmor.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere af statens uddan-

nelsesstøtte med bopæl i yderområder

2.1.1. Gældende ret

Pendlere kan få fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig

bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den nor-

male transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst, der fastsættes af

Skatterådet, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 1. Det er en forudsætning for at

tage det gældende befordringsfradrag, at der er tale om befordring til og fra

en indtægtsgivende arbejdsplads, jf. reglerne i ligningslovens § 9 C og § 9

Side 3/33

UDKAST

Der kan dog kun foretages fradrag for den del af befordringen, der overstiger

24 kilometer pr. arbejdsdag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et lignings-

mæssigt fradrag udgør25,1 pct. (ekskl. kirkeskat) i 2024 i en kommune med

en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget

med den kilometertakst, som Skatterådet årligt fastsætter, jf. ligningslovens

§ 9 C, stk. 3, 1. pkt. Det følger af 2. pkt., at for befordring herudover bereg-

nes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst.

De gældende regler om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner inde-

bærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede yderkommuner eller på

en af de 10 udpegede småøer, får beregnet befordringsfradrag med Skatte-

rådets fulde kilometertakst for kørsel over 120 km dagligt, jf. ligningslovens

§ 9 C, stk. 3, 3. pkt. Kørsel ud over 120 km dagligt beregnes for disse pend-

lere således ikke med 50 pct. af kilometertaksten som for andre skatteplig-

tige, men med den fulde kilometertakst. Til og med indkomståret 2027 bli-

ver fradraget for pendlere med bopæl i en af de 25 udpegede yderkommuner

eller på en af de 10 udpegede småøer desuden beregnet med tillæg af et

beløb, der udgør 10,75 pct. af Skatterådets fulde kilometertakst, for kørsel

over 24 km dagligt, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt.

For visse personer beregnes desuden et særligt forhøjet befordringsfradrag

efter stk. 4 i form af et tillæg, som udgør 64 pct. af befordringsfradraget som

opgjort efter stk.1-3 og 9, dog højest et maksimumsbeløb på 15.400 kr. For

skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 325.800 kr.

(248.700 kr. i 2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten på 64 med en aftrap-

ningsprocent på 1,28. Derudover aftrappes tillægsprocenten med en særlig

aftrapningsprocent for hver 1.000 kr., indkomsten overstiger 325.800 kr.

(248.700 kr. i 2010 niveau), og maksimumbeløbet nedsættes med 2,0 pct.

pr. 1.000 kr., den skattepligtige indkomst overstiger 325.800 kr. (248.700

kr. i 2010-niveau). Det betyder, at maksimumbeløbet bliver nedsat med 100

pct. ved en stigning i indkomsten på 50.000 kr. Med udgangspunkt i en ind-

komst på 325.800 kr. bortfalder det forhøjede befordringsfradrag derfor ved

en indkomst på 375.800 kr. (298.700 kr. i 2010-niveau).

Skatteministeren kan efter stk. 5 fastsætte nærmere regler om administrati-

onen af stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale transportvej

Side 4/33

UDKAST

efter stk. 1 fastlægges. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr.

1492 af 6. december 2023 om visse ligningslovsregler m.v., der blandt fast-

slår at fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige

over for Skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af

befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejds-

plads (transportvejen).

Hvis der modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der

ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godt-

gørelsen, jf. stk. 6. Dette er i overensstemmelse med det grundlæggende

princip i skattelovgivningen om, at der ikke kan modtages godtgørelse og

tages fradrag for den samme udgift. Reglen omfatter både befordringsgodt-

gørelse, der modtages af arbejdsgiveren efter ligningsloven § 9 B, stk. 4, og

godtgørelse, der modtages efter andre regler, herunder sociallovgivningen.

Skattepligtige, der modtager arbejdsgiverbetalt befordring, har efter lig-

ningslovens § 9 C, stk. 7, mulighed for at foretage fradrag for befordring

efter § 9 C, stk. 1, mod, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen med-

regner værdien af fri befordring svarende til normalfradraget efter § 9 C,

stk. 1–3.

Der er efter gældende regler fradrag for passage af de to nuværende beta-

lingsbroforbindelser i Danmark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsfor-

bindelsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 9. Der er tale om standardfradrag,

hvis størrelse er fastsat direkte i loven.

Efter ligningslovens § 9 D kan personer, der har varigt nedsat funktionsevne

eller er kronisk syge, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem

hjem og arbejde efter ligningslovens § 9 C fratrække et nærmere fastsat fra-

drag for deres befordringsudgifter. Det er en betingelse for fradraget, at de

har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, og at brug

af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Reglen i ligningslovens § 9 C vedrørende det almindelige befordringsfra-

drag for befordring mellem hjem og arbejde finder ikke anvendelse, når lig-

ningslovens § 9 D anvendes. Dette sikrer, at en person ikke kan få både det

særlige befordringsfradrag for kronisk syge og invalider og det almindelige

befordringsfradrag for den samme kørsel.

ersoner, der foretager fradrag

efter ligningslovens § 9 D, er dog ikke er afskåret for at foretage fradrag for

bropassage efter ligningslovens § 9 C, stk. 9, selv om de øvrige regler i

Side 5/33

UDKAST

ligningslovens § 9 C ikke finder anvendelse, fordi der foretages fradrag efter

§ 9 D.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af regeringens landdistriktsudspil, at der fra 2026 indføres et

befordringsfradrag til studerende og elever bosat i de 25 yderkommuner.

Med henblik på at muliggøre administrationen af det foreslåede befordrings-

fradrag, foreslås det at præcisere, at fradraget skal omfatte alle studerende

og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, hvis de er bosat i

de 25 yderkommuner eller på de 10 småøer, der er nævnt ligningslovens §

9 C, stk. 3, 3. pkt. Disse SU-modtagere kan herved få fradrag for transport

til og fra deres uddannelse med samme kilometertakst og på samme grund-

lag, som der i dag beregnes fradrag for befordring til og fra en indtægtsgi-

vende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9, og § 9 D. Alle

studerende og elever med sædvanlig bopæl i yderkommuner og på småøer,

der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, vil således kunne tage det

forslåede befordringsfradrag. Det betyder blandt andet, at studerende, der

har sædvanlig bopæl i de omfattede udkantsområder og modtager uddannel-

sesstøtte efter SU-lovens regler i form af eksempelvis stipendier, supple-

rende SU-lån og slutlån, vil kunne tage det foreslåede befordringsfradrag.

Omvendt vil det altid være en grundlæggende forudsætning i skattesyste-

met, at der findes en skattepligtig indkomst, som der kan foretages et fradrag

i. Dette gælder også for SU-modtagere. SU-modtagerens indkomst vil der-

for skulle overstige personfradraget på 51.600 kr. om året i 2025 for, at der

kan gøres brug af fradraget. Det betyder, at SU-modtagere skal have en gen-

nemsnitlig indkomst på 4.300 kr. pr. måned for at kunne gøre brug af fra-

draget.

Derudover vil studerende, der alene modtager SU i form af slutlån efter SU-

loven i et indkomstår, ikke kunne gøre brug af befordringsfradraget i det

pågældende indkomstår, da slutlån ikke er skattepligtig indkomst, og der

derfor ikke vil være en indkomst at tage befordringsfradraget i.

I det omfang SU-modtagerens ret til at tage befordringsfradrag medfører at

indkomsten for dette indkomstår udviser et underskud, kan dette dog frem-

føres til fradrag i et følgende indkomstår. Ligeledes vil et uudnyttet under-

skud kunne fremføres til fradrag hos en ægtefælle uden tidsbegrænsning.

Det er en betingelse herfor, at underskuddet ikke kan modregnes i SU-

Side 6/33

UDKAST

modtagerens egen indkomst, samt at ægtefællerne er samlevende ved ind-

komstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Fradraget beregnes derudover på samme grundlag og med den samme kilo-

metertakst som det gældende befordringsfradrag, der gives for befordring til

og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4,

9 og § 9 D. Det betyder, at studerende med sædvanlig bopæl i yderkommu-

ner og småøer vil være omfattet af de gældende regler om befordringsfra-

drag, som blandt andet indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 udpegede

yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer, får beregnet befor-

dringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst. Til og med indkomst-

året 2027 bliver fradraget desuden beregnet med tillæg af et beløb, der udgør

10,75 pct. af denne takst, for kørsel over 24 km dagligt, jf. ligningslovens §

9 C, stk. 3, 4. pkt. Derudover vil modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-

loven med sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer kunne tage fradrag

for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Danmark - Store-

bæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse med transport mel-

lem sædvanlig bopæl og uddannelsessted efter ligningslovens § 9 C, stk. 9.

Endelig foreslås det, at ligningslovens § 9 D skal finde anvendelse for SU-

modtageres befordring til og fra et uddannelsessted, således at personer med

bopæl i yderkommuner eller småøer, der har varigt nedsat funktionsevne

eller er kronisk syge, i stedet for at benytte fradraget for befordring mellem

hjem og uddannelsessted efter ligningslovens § 9 C kan fratrække et nær-

mere fastsat fradrag for deres befordringsudgifter efter § 9 D. Ligesom for

lønmodtagere vil det være en betingelse for fradraget, at SU-modtageren har

særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, og at brug

af egen bil er nødvendig som følge af sygdommen eller invaliditeten m.v.

Ved et uddannelsessted forstås en institution, hvor der modtages undervis-

ning som led i en uddannelse. Der kan være tale om flere uddannelsesinsti-

tutioner, ligesom uddannelsen kan foregå på en virksomhed eller andet sted,

som indgår som en integreret del af f.eks. en elevuddannelse. Der skal såle-

des være tale om et konkret uddannelsesmæssigt formål for tilstedeværelsen

på en given uddannelsesinstitution, virksomhed eller lignende.

Indkomst fra uddannelsesstøtte efter SU-loven skal ikke medregnes i grund-

laget for beregningen at det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4. Det

betyder, at en studerende, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven,

vil være berettiget til at få beregnet forhøjet befordringsfradrag som følge af

lavindkomst, jf. stk. 4, til et studiearbejde, uden at uddannelsesstøtte efter

Side 7/33

UDKAST

SU-loven medregnes i grundlaget for det forhøjede befordringsfradrag.

Dette vil ikke være en ændring af gældende ret, idet uddannelsesstøtte ikke

er omfattet af de indkomsttyper der medregnes i grundlaget for det forhøjede

befordringsfradrag efter stk. 4, 10. pkt.

Det foreslås endvidere, at der i ligningslovens § 9 C, stk. 5, indsættes en

henvisning til, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om admini-

strationen af befordringsfradraget efter stk. 10, herunder regler om, hvorle-

des den normale transportvej efter stk. 10 fastlægges. Herved vil skattemi-

nisteren kunne fastsætte nærmere regler for administrationen af det foreslå-

ede befordringsfradrag for SU-modtagere med bopæl i yderkommuner eller

små øer, ligesom for reglerne i stk.1-3, jf. stk. 5.

Efter de gældende regler har studerende, der opfylder visse betingelse, ret

til at købe et Ungdomskort, der giver rabat på offentlig transport i det takst-

område, som den studerende bor i, og mellem den studerendes bopæl og en

godkendt uddannelse. Når der for eksempel ikke er mulighed for at benytte

offentlig transport, eller hvis turen med det offentlige forlænger den stude-

rendes rejsetid med mere end to timer, kan den studerende få kilometer-

penge til dækning af transportudgiften mellem bopæl og uddannelsessted.

Det foreslås, at ligningslovens § 9 C, stk. 6, skal finde tilsvarende anven-

delse for det foreslåede befordringsfradrag for transport mellem bopæl og

uddannelsessted for studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte

efter SU-loven. Herved vil der ikke kunne tage befordringsfradrag for trans-

port mellem bopæl og uddannelsessted, hvis der i perioden også er givet

rabat ved køb af et periodekort til offentlig transport eller givet godtgørelse

med en kilometersats for transporten mellem bopæl og uddannelsesstedet.

2.2. Lavere beskatning af arv og gaver for sociale forældre, der er ge-

netiske forældre

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Beskatning af arv og gaver

Efter boafgiftsloven beskattes arv og gaver med en lavere sats, når der er

tale om arv eller gaver fra retlige forældre til deres børn samt fra den nær-

meste familie f.eks. stedforældre, plejeforældre eller samboende. Arv og ga-

ver inden for den nærmeste familie beskattes med 15 pct. i bo- eller gaveaf-

gift efter bundfradrag på henholdsvis 346.000 kr. (2025-niveau) for arv og

76.900 kr. (2025-niveau) for gaver. Arv og gaver til sted- og bedsteforældre

beskattes dog med 36,25 pct., i det omfang årets gaver overstiger bundfra-

draget. Arv uden for den nærmeste familie beskattes med både bo- og

Side 8/33

UDKAST

tillægsboafgift, det vil sige samlet med 36,25 pct., mens gaver, som ikke er

lejlighedsgaver, indkomstbeskattes med op til ca. 52 pct.

Sociale forældre (dvs. ikke-juridiske forældre) er som udgangspunkt ikke

en del af den nærmeste familie i relation til bo- og gaveafgift. Gaver og arv

fra sociale forældre til deres børn kan efter visse omstændigheder dog være

omfattet af den lavere beskatning for den nærmeste familie. Det gælder, hvis

de er samboende eller har en sted-/plejebarnsrelation i boafgiftslovens for-

stand.

Stedbarnsrelation forudsætter i boafgiftslovens forstand ægteskab mellem

ens retlige forælder og ens stedforælder, og relationen bevares i boafgiftslo-

vens forstand trods ophørt ægteskab eller død. Plejebarnsrelation forudsæt-

ter, at barnet har haft bopæl hos plejeforælderen i mindst 5 år, når opholdet

er begyndt, inden plejebarnet er fyldt 15 år, og højst en af plejebarnets for-

ældre har haft bopæl sammen med barnet.

Arv og gaver fra bedsteforældre til børnebørn, oldebørn m.fl., dvs. afkom,

samt fra stedforældre til stedbørn beskattes ligesom arv og gaver fra foræl-

dre med 15 pct. i henholdsvis bo- eller gaveafgift. Gaver fra børnebørn til

bedsteforældre samt fra stedbørn til stedforældre er afgiftsfri op til grund-

beløbet på 76.900 kr. (2025-niveau), mens gaver over bundfradraget beskat-

tes med 36,25 pct., svarende til den sammensatte sats for arv fra børnebørn

til bedsteforældre samt fra stedbørn til stedforældre, der beskattes med både

bo- og tillægsboafgift.

2.1.1.2. Familiedannelse ved medmoderskab

Efter børnelovens § 27 a, stk. 2, kan en kvinde og dennes kvindelige partner

i forbindelse med assisteret reproduktion aftale med den mand, hvis sæd

anvendes, at morens partner skal være medmor til barnet. Det skal ske ved

en skriftlig erklæring, der afgives til sundhedspersonen, der forestår eller er

ansvarlig for behandlingen med assisteret reproduktionen. Erklæringen skal

afgives, inden behandlingen med assisteret reproduktion påbegyndes. Er-

klæringen opbevares af sundhedspersonen.

Efter børnelovens § 27 a, stk. 4, kan en kvinde og dennes kvindelige partner

i forbindelse med insemination uden deltagelse af en sundhedsperson aftale

med den mand, hvis sæd anvendes, at morens partner skal være medmor til

barnet. Parterne kan indgå aftalen på en blanket, der indsendes til Familie-

retshuset, der opbevarer blanketten. Aftalen kan indgås og indsendes til Fa-

milieretshuset før og efter inseminationen.

Side 9/33

UDKAST

Efter fødslen følger det af børnelovens § 3 a, stk. 1, 1. pkt., at morens kvin-

delige ægtefælle eller registrerede partner i de omhandlede situationer som

udgangspunkt automatisk vil blive anset for medmor til barnet. Dette gælder

også, selvom moren og hendes ægtefælle eller registrerede partner ikke har

indgået en skriftlig aftale om medmoderskab med den mand, der har leveret

sæden.

Hvis barnet fødes af en ugift kvinde, anses en kvinde for medmor til barnet,

hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen

og ansvaret for barnet, jf. børnelovens § 3 b, stk. 1, 1. pkt.

I begge situationer fastslås medmoderskabet, selvom moren og hendes æg-

tefælle eller registrerede partner ikke har indgået en skriftlig aftale om med-

moderskab med den mand, der har leveret sæden.

Fastslås der ikke medmoderskab til barnet efter børnelovens §§ 3 a og 3 b,

kan medmoderskabet anerkendes efter børnelovens § 14, og i tvistsager kan

der efter børnelovens § 20 træffes afgørelse om medmoderskabet.

Indgåelse af en aftale om medmoderskab efter børnelovens § 27 a, stk. 2 og

4, jf. stk. 5, på en blanket, der indsendes til Familieretshuset, har den betyd-

ning, at der skabes sikkerhed for medmoderskabet, hvis der efter barnets

fødsel opstår tvivl herom, f.eks. fordi en af parterne fortryder aftalen om

medmoderskabet. I så fald vil der skulle træffes afgørelse om medmoderska-

bet efter børnelovens § 20, stk. 6.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af regeringens udspil ”Familier i alle regnbuens farver”, at mu-

lighederne for, at arv og gaver fra en social forælder, der er genetisk foræl-

der, kan omfattes af den lavere beskatning for den nærmeste familie, skal

udvides.

I LGBT+-familier vil de sociale forældre typisk ikke være gift eller samle-

vende med en af de retlige forældre, og barnet vil typisk ikke have bopæl

hos de sociale forældre.

Det er opfattelsen, at familiedannelse efter børnelovens § 27 a, stk. 2 og 4,

oftest anvendes, når manden er tiltænkt en rolle i barnets liv og derved sæd-

vanligvis er at betragte som nær familie. I modsat fald er det opfattelsen, at

et kvindeligt par typisk vil vælge en donor (anonym eller åben).

Side 10/33

UDKAST

Det foreslås, at den mand, der skriftligt har erklæret, at morens partner skal

være barnets medmor, jf. børnelovens § 27 a, stk. 2 eller 4, i boafgiftsloven

skal anses for barnets nærmeste familie som »social forælder«, således at

der mellem manden og barnet kan arves uden tillægsboafgift og gives gaver

efter gaveafgiftsreglerne. Denne mand (social forælder, der også er genetisk

forælder) og barnet vil kunne give gaver og arve hinanden som nærmeste

familie, og dermed sidestilles relationen med den til retlige forældre.

Der foreslås desuden, at mandens forældre også vil skulle anses for barnets

nærmeste familie i boafgiftslovens forstand efter samme regler som bedste-

forældre. Mandens bedsteforældre vil efter det forslåede blive behandlet ef-

ter samme regler som oldeforældre.

Det foreslåede forudsætter, at de tre parter, dvs. moren, morens partner og

manden, hvis sæd anvendes, skriftligt har erklæret, at morens partner skal

være medmor, og denne aftale er indgået efter enten børnelovens § 27 a, stk.

2, eller § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5. Dette vil således indebære, at mandens rela-

tion til barnet kun vil være omfattet af det foreslåede, hvis disse betingelser

er opfyldt. Det vil således også indebære, at mandens relation til barnet ikke

vil være omfattet af det foreslåede, hvis medmoderskabet er etableret, uden

at der er indgået en aftale efter børnelovens § 27 a, stk. 2, eller § 27 a, stk.

4, jf. stk. 5.

Der vil være tale om en livslang relation mellem en social forælder og bar-

net, som stiftes i forbindelse med barnets fødsel ved afgivelse af den skrift-

lige erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 2, til sundhedspersonen, der

forestår behandlingen med assisteret reproduktion, eller ved afgivelse af

skriftlig erklæring efter børnelovens § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, der indsendes

til Familieretshuset. Der er tale om relation, som ikke kan stiftes senere i

barnets liv.

Det betyder, at der ikke senere i barnets liv i kraft af denne regel vil kunne

tilføjes andre sociale forældre til barnets nærmeste familie i relation til bo-

og gaveafgift.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1 Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere at statens uddannel-

sesstøtte med bopæl i yderområder.

Side 11/33

UDKAST

Den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af et befordringsfradrag til

modtagere at statens uddannelsesstøtte, skønnes med en stor usikkerhed at

medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 50 mio. kr. (2025-niveau) fra

og med 2026. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at ud-

gøre ca. 40 mio. kr. (2025-niveau) fra og med 2026. Den varige virkning

efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 40 mio. kr. (2025-niveau),

jf. tabel 1.

Da befordringsfradraget indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør

grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, vil der være en virkning

for kommuneskatten omtrent svarende til den umiddelbare virkning. Forsla-

get får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for

indkomståret 2025, da forslaget først har virkning for indkomståret 2026.

Forslaget har af samme grund ingen virkning for finansåret 2025.

Indførelse af et befordringsfradrag til modtagere af statens uddannelses-

støtte med bopæl i yderområder

vil

indgå i Skatteministeriets opgørelse over

skatteudgifter svarede til den umiddelbare virkning.

Tabel 1. Provenuvirkning ved lovforslaget

Mio. kr. (2025-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2026 2027

2028

2029 Varigt

Finansår

2025

3.1.2. Lavere beskatning af arv og gaver for sociale forældre, der er geneti-

ske forældre

Den del af lovforslaget, der vedrører lavere beskatning af arv og gaver for

sociale forældre, der er genetiske forældre, medfører ingen nævneværdige

provenumæssige konsekvenser.

3.2 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger

for Skatteforvaltningen svarende til 0,4 mio. kr. i 2025, 2,0 mio. kr. i 2026,

1,7 mio. kr. årligt i perioden 2027-2029, 1,3 mio. kr. i 2030 og herefter 0,9

mio. kr. varigt. Omkostningerne vedrører kontrol og sagsbehandling i Skat-

testyrelsen samt systemtilpasning i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Side 12/33

UDKAST

Skatteministeriet vurderer, at lovforslaget i relevant omfang følger de syv

principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v. Principperne for agil erhvervsrettet regule-

ring vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete for-

slag i lovforslaget.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lov-

forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætters muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konse-

kvenser for borgerne. Muligheden for lavere beskatning af arv og gaver for

sociale forældre vil forudsætte eventuelt fremvisning af den skriftlige erklæ-

ring, som familien i forbindelse med assisteret reproduktion skal afgive efter

børnelovens § 27 a, stk. 2, eller den skriftlige erklæring, som familien kan

afgive ved anvendelse af reglerne i børnelovens § 27 a, stk. 4, om insemi-

nation. Det kan blive nødvendigt at fremvise erklæringen som dokumenta-

tion i forbindelse med gave- og boafgiftsberegningen.

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslagets del om at udvide befordringsfradraget til modtagere af uddan-

nelsesstøtte efter SU-loven med bopæl i yderkommunerne eller småøer, vil

styrke mobiliteten i landets yderkommuner og småøer. Det vil give et inci-

tament til, at modtagere at uddannelsesstøtteuddannelsesstøtte efter SU-lo-

ven kan bosætte sig i disse områder, uanset om uddannelsesstedet ligger i

samme område.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Side 13/33

UDKAST

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. januar 2025 til den 25.

februar 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, AmCham Denmark, Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikker-

hedschefen i Skatteforvaltningen, BUPL, Business Danmark, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Centralforenin-

gen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Danmarks Evalueringsinstitut,

Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vejlederforening, Dansk

Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilforhandler

Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-

gehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Gartneri, Dansk Golf Union,

Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk

Kunstnerråd, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk Mobilitet,

Dansk Musiker Forbund, Dansk PersonTransport, Dansk Socialrådgiver-

forening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund,

Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater,

Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerfor-

ening, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske

Udlejere, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universite-

ter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Bilbranche, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Land-

inspektørforening, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive

Råd, Det Sociale Nævn, Det Økologiske Råd, DI, Digitaliseringsstyrelsen,

Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL, Efterskoleforeningen,

EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering

(OBR), Familieretshuset, FDM, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, FOA, Foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, For-

eningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Socialchefer i Dan-

mark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i

Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forstan-

derkredsen for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole og Sam-

fund, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Fællesrådet for Forenin-

ger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, HK-Kommunal, HK-

Side 14/33

UDKAST

Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark,

ISOBRO, It-Branchen, IT-Universitetet, Justitia, Kapitalmarked Danmark,

KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Kræf-

tens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Opholdsste-

der, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes

Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Mellemfolkeligt Sam-

virke, Miljøstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,

Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsorganisation, Produktionsskolefor-

eningen, Rektorkollegiet, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombuddet på

Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt

Udsatte, Sammenslutningen af Danske Småøer, SEGES Innovation P/S,

Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, SRF Skat-

tefaglig Forening, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Sund-

hedskartellet, Trafikstyrelsen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ung-

domsboligrådet.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget del vedrørende indfø-

relse af et befordringsfradrag til

modtagere at statens uddannelses-

støtte med bopæl i yderområder

skønnes med en stor usikkerhed at

medføre et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 50 mio. kr. (2025-ni-

veau) fra og med 2026. Efter tilba-

geløb og adfærd skønnes mindre-

provenuet at udgøre ca. 40 mio. kr.

(2025-niveau) fra og med 2026.

Den varige virkning efter tilbageløb

og adfærd skønnes at udgøre ca. 40

mio. kr. (2025-niveau).

Lovforslaget del, der vedrører la-

vere beskatning af arv og gaver for

sociale forældre, der er genetiske

forældre,

medfører

ingen

Side 15/33

UDKAST

nævneværdige

konsekvenser.

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

provenumæssige

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger for Skatteforvaltningen sva-

rende til 0,4 mio. kr. i 2025, 1,8

mio. kr. i 2026, 1,5 mio. kr. årligt i

perioden 2027-2029, 1,1 mio. kr. i

2030 og herefter 0,7 mio. kr. varigt.

Omkostningerne vedrører kontrol i

Skattestyrelsen og systemtilpasning

i Udviklings- og Forenklingsstyrel-

sen.

Lovforslaget vurderes ikke at have

konsekvenser for kommuner og re-

gioner.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Ingen

Lovforslaget vurderes ikke at have

nævneværdige administrative kon-

sekvenser for borgerne. Mulighe-

den for lavere beskatning af arv og

gaver for sociale forældre vil forud-

sætte eventuelt fremvisning af den

skriftlige erklæring, som familien i

forbindelse med assisteret repro-

duktion skal afgive efter børnelo-

vens § 27 a, stk. 2, eller den skrift-

lige erklæring, som familien kan af-

give ved anvendelse af reglerne i

Side 16/33

UDKAST

børnelovens § 27 a, stk. 4, om inse-

mination. Det kan blive nødvendigt

at fremvise erklæringen som doku-

mentation i forbindelse med gave-

og boafgiftsberegningen.

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved im-

plementering

af ikke-er-

hvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

Ingen.

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Side 17/33

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere

regler om administrationen af befordringsfradraget for lønmodtageres trans-

port til og fra arbejde efter stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den nor-

male transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de

skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvor-

efter bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at der i ligningslovens

§ 9 C, stk.

5, 1. pkt.,

efter ”stk. 1-3” indsættes ”og 10” og efter ”stk. 1” indsættes ”og

10”.

Derudover foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at der i ligningslovens

§ 9

C, stk. 5, 2. pkt.,

efter ”stk. 1-3” indsættes ”og 10”.

De foreslåede ændringer medfører, at skatteministeren kan fastsætte nær-

mere regler for administrationen af det foreslåede befordringsfradrag for

SU- modtagere med bopæl i yderkommuner eller på små øer, ligesom for

reglerne i stk.1-3, jf. stk. 5.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at indføre

et befordringsfradrag til modtagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven med

bopæl i yderkommuner eller på små øer, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 3

Efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan pendlere få fradrag for befordring

mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på

grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel, efter en kilometertakst,

der fastsættes af Skatterådet. Det er en forudsætning for at tage fradraget, at

der er tale om befordring til og fra en indtægtsgivende arbejdsplads. En SU-

modtager, som kører til og fra et studie, kan derfor ikke tage befordringsfra-

drag, da SU ikke defineres som løn, og et uddannelsessted derfor ikke defi-

neres som en indtægtsgivende arbejdsplads.

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 10

i ligningsloven

§ 9 C,

hvorefter mod-

tagere af uddannelsesstøtte efter SU-loven, der har sædvanlig bopæl i en

kommune eller på en ø, der er nævnt i stk. 3, 3. pkt., ved opgørelsen af den

Side 18/33

UDKAST

skattepligtige indkomst efter samme regler som i stk. 1-4 og 9 kan foretage

fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddan-

nelsessted. Stk. 6 finder desuden tilsvarende anvendelse, hvis der modtages

rabat eller godtgørelse efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende

i ungdomsuddannelser m.v. eller lov om befordringsrabat til studerende ved

videregående uddannelser.

Med henblik på at muliggøre administrationen af det foreslåede befordrings-

fradrag foreslås det at præcisere, at fradraget skal omfatte studerende og ele-

ver, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven, hvis de er bosat i de 25

yderkommuner eller 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § 9 C, stk. 3, 3.

pkt. Disse SU-modtagere kan herved få fradrag for transport til og fra deres

uddannelse med samme kilometertakst og på samme grundlag, som der i

dag beregnes fradrag for befordring til og fra en indtægtsgivende arbejds-

plads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 og 9, og § 9 D.

Studerende og elever, der modtager uddannelsesstøtte efter SU-loven og har

sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer, vil således kunne tage det for-

slåede befordringsfradrag. Det betyder blandt andet, at studerende, der har

sædvanlig bopæl i de omfattede udkantsområder og modtager uddannelses-

støtte efter SU-lovens regler i form af eksempelvis stipendier, slutlån og ud-

dannelsesstøtte til uddannelser i udlandet, vil være omfattet at den foreslå-

ede bestemmelse om befordringsfradrag.

Omvendt vil det være en forudsætning for at kunne gøre brug at det foreslå-

ede befordringsfradrag, at SU-modtageren har en skattepligtig indkomst,

som der kan foretages et fradrag i. SU-modtagerens indkomst vil derfor

skulle overstige personfradraget på 51.600 kr. om året i 2025 for, at der i

praksis kan gøres brug af fradraget.

Derudover vil studerende, der alene modtager SU i form af slutlån efter SU-

loven, heller ikke kunne gøre brug af befordringsfradraget i praksis, selvom

de vil være omfattet af bestemmelsen. Dette skyldes, at slutlån ikke er skat-

tepligtig indkomst, og disse SU-modtagere vil derfor ikke have en indkomst

at tage befordringsfradraget i medmindre SU-modtageren i løbet at ind-

komståret også har haft anden skattepligtig indkomst i form af eksempelvis

løn eller uddannelsesstipendier.

Fradraget beregnes derudover på samme grundlag og med den samme kilo-

metertakst som det gældende befordringsfradrag, der gives for befordring til

og fra en indtægtsgivende arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1-4

Side 19/33

UDKAST

og 9 og § 9 D. Det betyder, at studerende med sædvanlig bopæl i yderkom-

muner og på småøer vil være omfattet af de gældende regler om befordrings-

fradrag, som blandt andet indebærer, at pendlere, der bor i en af de 25 ud-

pegede yderkommuner eller på en af de 10 udpegede småøer, får beregnet

befordringsfradrag med Skatterådets fulde kilometertakst. Til og med ind-

komståret 2027 bliver fradraget desuden beregnet med tillæg af et beløb, der

udgør 10,75 pct. af denne takst, for kørsel over 24 km dagligt, jf. lignings-

lovens § 9 C, stk. 3, 4. pkt. Derudover vil modtagere af uddannelsesstøtte

efter SU-loven med sædvanlig bopæl i yderkommuner og småøer kunne

tage fradrag for passage af de to nuværende betalingsbroforbindelser i Dan-

mark - Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen i forbindelse med

transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted efter ligningslovens

§ 9 C, stk. 9.

Begrebet ”sædvanlig bopæl” skal desuden forstås på samme måde i forhold

til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere, som det er fastlagt i

retspraksis i forhold til lønmodtageres befordringsfradrag til og fra en ar-

bejdsplads efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Ifølge retspraksis er der kun en

bopæl, der kan kvalificeres som sædvanlig bopæl. Begrebet skal derfor ses

i modsætning til andre opholdssteder. Hvis der er tvivl, skal den sædvanlige

bopæl fastlægges ud fra en vurdering af, hvor personen har centrum for sine

livsinteresser. Begrebet ”sædvanlig bopæl” er fastlagt gennem en lang og

betydelig praksis. Højesteret har i flere tilfælde truffet afgørelser til fastlæg-

gelse af begrebets udstrækning og de momenter, der kan inddrages i vurde-

ringen.

Begrebet ”normal transportvej”, skal også forstås på samme måde i forhold

til det foreslåede befordringsfradrag for SU-modtagere, som det er fastlagt i

retspraksis for lønmodtagere efter ligningslovens § 9 C, stk. 1. Det betyder,

at det foreslåede befordringsfradrag skal

eregnes på grundlag af den nor-

male transportvej ved kørsel i bil. I bekendtgørelse nr. 1492 af 6. december

2023, er normal transportvej ved bilkørsel defineret som den strækning, der

skal tilbagelægges med bil under hensyntagen til de givne geografiske for-

hold, det tidsmæssige forbrug og den økonomiske rimelighed. Disse hensyn

vil også skulle inddrages i forhold til det foreslåede befordringsfradrag for

SU-modtageres transport mellem sædvanlig bopæl og uddannelsessted. Det

foreslås derfor at udvide bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, så skattemi-

nisteren også kan fastsætte nærmere regler om administrationen af det fore-

slåede befordringsfradrag for SU-modtagere med sædvanlig bopæl i de 25

yderkommuner eller på de 10 småøer, der er nævnt ligningslovens § 9 C,

Side 20/33

UDKAST

stk. 3, 3. pkt., herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter

stk. 1 fastlægges.

Ved et uddannelsessted forstås en institution, hvor der modtages undervis-

ning som led i en uddannelse. Der kan være tale om flere uddannelsesinsti-

tutioner, ligesom uddannelsen kan foregå på en virksomhed eller andet sted,

som indgår som en integreret del af f.eks. en elevuddannelse. Der skal såle-

des være tale om et konkret uddannelsesmæssigt formål for tilstedeværelsen

på en given uddannelsesinstitution, virksomhed eller lignende

Det foreslås, at indkomst fra uddannelsesstøtte efter SU-loven ikke skal

medregnes i grundlaget for beregningen at det forhøjede befordringsfradrag

efter stk. 4. Det betyder, at en studerende, der modtager uddannelsesstøtte

efter SU-loven, vil være berettiget til at få beregnet forhøjet befordringsfra-

drag som følge af lavindkomst, jf. stk. 4, til et studiearbejde, uden at uddan-

nelsesstøtte efter SU-loven medregnes i grundlaget for det forhøjede befor-

dringsfradrag. Dette vil ikke være en ændring af gældende ret, idet uddan-

nelsesstøtte ikke er omfattet af de indkomsttyper der medregnes i grundlaget

for det forhøjede befordringsfradrag efter stk. 4, 10. pkt.