SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 121
Offentligt

SOCIETAL

COMPLIANCE

Forum for Viden og Samarbejde:

AML/CFT & FinCrime

Impact Report 2024

Af Kalle Johannes Rose

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Hvad sker der,

når vi samler over 100

af Danmarks mest

engagerede mennesker

indenfor bekæmpelsen

af hvidvask,

terrorfinansiering

og organiseret

kriminalitet?

Societal Compliance Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Forord

Hvidvasksekretariatet skønner, at kriminelle hvidvasker for omkring 68 milliarder kroner

om året i Danmark. Det reelle tal er formentlig endnu større.

Hvidvaskning af penge udgør en alvorlig trussel mod vores økonomi og mod integriteten

i vores samfund.

For at imødegå stadig mere kompleks kriminalitet er det afgørende, at vi styrker vores

viden og samarbejde på tværs af sektorer. Og ikke mindst at vi bliver endnu bedre til at

koordinere indsatserne.

Vi gør allerede meget. Faktisk er der omkring 15.000 virksomheder i den private sektor,

som er registreringspligtige. Virksomhederne overvåger således mistænkelig adfærd

hos deres kunder og samarbejder med myndighederne om at bekæmpe hvidvaskning,

terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet.

Men hvad er det for udfordringer, de støder ind i? Hvordan kan forskerne spille en mere

aktiv rolle med deres viden, og hvordan kan den fælles indsats med myndighederne bli-

ve endnu bedre?

Det var nogle af spørgsmålene ved en stor konference på CBS i august 2024. Såvel pri-

vate som forskere og myndigheder deltog, og deres svar er efterfølgende blevet gen-

nemgået og analyseret. De danner grundlaget for denne rapport, ’Forum for Viden og

Samarbejde – Impact Report 2024’.

Vores ambition er, at rapporten kan blive startskuddet til mere formaliserede arbejds-

gange mellem den private sektor, forskere og myndigheder. Og at den kan medvirke til,

at vi udvikler et endnu bedre forsvar mod hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kri-

minalitet.

God læselyst.

Peter Møllgaard

Rektor

Copenhagen Business School

Kjeld Gosvig Jensen

Juridisk direktør

Finans Danmark

Kalle Johannes Rose

Lektor, Institut for Regnskab

Copenhagen Business School

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Resumé

I august 2024 blev konferencen ’Forum

for Viden og Samarbejde: AML/CFT & Fin-

Crime’ afholdt på Copenhagen Business

School af Societal Compliance. Societal

Compliance er en nytænkning indenfor

universitetet, hvor risikobaserede regule-

ringsområder bliver behandlet som hele

økosystemer, der indeholder forskning,

formidling, undervisning og stakeholder-

samarbejde.

’Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT

& FinCrime’ var det første stakeholderar-

rangement i det nye økosystem, og formå-

let var at samle eksperter fra den private

sektor, forskere og myndigheder for at dis-

kutere udfordringer og løsninger inden for

hvidvaskbekæmpelse, terrorfinansiering

og økonomisk kriminalitet.

Konferencen fokuserede på at skabe et

samarbejde mellem de forskellige sektorer,

identificere de mest presserende problem-

stillinger og udvikle konkrete handlingsini-

tiativer til at mitigere det nuværende risi-

kobillede.

Rapporten identificerer behovet for na-

tionale initiativer på en række områder

for at forbedre forsvaret mod hvidvask

og økonomisk kriminalitet. De 13 emner,

der er blevet udledt af noterne, omfatter

ansvarsfordeling, finansiering og incita-

menter, forebyggelse, forskning og den

akademiske sektor, kriminelle trusler og

nationale sårbarheder, national og politisk

styring, regulering og hjemler, risikobase-

ret tilgang, risikofordeling, samarbejde i

hvidvaskbekæmpelsen, uddannelse, un-

derretninger og feedback samt videns- og

informationsdeling.

Konklusionerne fra rapporten fremhæver,

at der er behov for klare ansvarsfordelin-

ger mellem aktører for at undgå ineffekti-

vitet og forvirring.

Det indebærer blandt andet:

• En balanceret finansieringsmodel, der

sikrer, at både offentlige og private

aktører bidrager proportionalt.

• En omfattende national indsats med

klare definitioner og konkrete tiltag.

• Øget samarbejde og finansiering

for at styrke forskningen inden for

hvidvaskbekæmpelse.

•

Identificerede trusler og sårbarheder

skal håndteres proaktivt med konkrete

tiltag.

• En central styringsenhed med et klart

mandat og budget.

• En dynamisk og fleksibel

reguleringsramme, der proaktivt

imødegår risici.

• En ensartet risikobaseret tilgang for at

optimere ressourceallokeringen.

• En præcis kortlægning af risici og

ansvar for at forbedre samarbejdet.

• En fælles forståelse og implementering

af samarbejder mellem aktører.

• En koordineret national

uddannelsesindsats, der sikrer, at alle

aktører har den nødvendige viden og

kompetence.

• Effektiviteten og kvaliteten af

underretninger og feedback forbedres.

• Endelig skal en effektiv og sikker

ramme for informationsdeling

etableres.

Ved at implementere disse tiltag kan Dan-

mark opnå en mere effektiv og sammen-

hængende indsats mod hvidvask og øko-

nomisk kriminalitet.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Indholdsfortegnelse

Forord

Resumé

Kapitel 1

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Societal Compliance – universitetet som økosystem

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

Program

Deltagerliste

Metode

Kapitel 2

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Introduktion

Ansvarsfordeling

Finansiering og incitamenter

Forebyggelse

Forskning og den akademiske sektor

Kriminelle trusler og nationale sårbarheder

National og politisk styring

Regulering og hjemler

Risikobaseret tilgang

Risikofordeling

Samarbejde

Uddannelse

Underretninger og feedback

Videns- og informationsdeling

Kapitel 3

Akademikerbidrag

Introduktion

Om behovet for mere viden – hvor lidt vi ved om handels-

baseret hvidvask

Komparativ metaanalyse af økonomisk kriminalitets

integration i samfund og stat

Vi burde vide mere om smølfet hvidvaskning og

narkotikakriminalitet

Kapitel 4

Funding, certificering og netværk

Ekstern finansiering af forskning indenfor Societal Compliance

Få dit næste AML-certifikat på CBS

Nationalt netværk for forskere indenfor hvidvask,

terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet

Tak

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

SOCIETAL

COMPLIANCE

OG FORUM

FOR VIDEN OG

SAMARBEJDE

Kapitel 1

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Societal Compliance

– universitetet som økosystem

Societal Compliance-platformen er grund-

lagt af lektor Kalle Johannes Rose fra Insti-

tut for Regnskab på Copenhagen Business

School (CBS). Platformen er en nytænk-

ning inden for, hvorledes et universitet kan

samarbejde med erhvervslivet og intera-

gere som aktiv part ved at bidrage med

forskning, formidling og undervisning. Ved

at tænke universitetsrollen som et økosy-

stem i det danske samfund sigter Societal

Compliance mod at løse samfundsmæssi-

ge udfordringer gennem tæt samarbejde

med offentlige, private og videnskabeli-

ge interessenter. Allerede i 2024 blev der

iværksat en række initiativer under Socie-

tal Compliance-platformen. Initiativerne i

2024 relaterer sig alle til AML/CFT og Fin-

Crime, men platformens struktur er desig-

net til at udvikle sig til andre områder re-

lateret til risikobaseret regulering såsom

ESG, klimaforandringer og cybersikkerhed.

Nedenfor præsenteres nogle af de initiati-

ver, som Societal Compliance har igangsat

og videreudviklet i 2024.

Forskning og impact

I juni 2024 deltog Societal Compliance i

kraft af deltagelse fra Kalle Johannes Rose

og senere flere forskere som en del af den

første europæiske Public-Private-Acade-

mic-Partnership initiativ ved oprettelsen af

en forskningsarbejdsgruppe under Hvid-

vaskforum+. Arbejdsgruppen ledes af Po-

litiets Efterretningstjeneste (PET), og i ok-

tober 2024 blev det første møde afholdt

på CBS med fokus på at identificere muli-

ge fælles forskningsprojekter på tværs af

offentlige, private og videnskabelige del-

tagere. Der er allerede blevet identifice-

ret nogle grundlæggende projekter, som

arbejdsgruppen og deltagerne i Societal

Compliance arbejder videre på. Tillige har

Societal Compliance påtaget sig at iden-

tificere samtlige relevante forskere i Dan-

mark med henblik på at få dannet et natio-

nalt forskningsnetværk indenfor AML/CFT

og økonomisk kriminalitet.

Aktørinddragelse

Den 20.-21. august blev det første arrange-

ment afholdt af Societal Compliance kaldet

’Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT

& FinCrime’. Forummet samlede 110 eks-

perter fra offentlige og private sektorer

samt forskere fra flere discipliner. Målet var

at identificere presserende spørgsmål re-

lateret til vores nationale forsvar mod AML/

CFT og FinCrime, finde afbødende foran-

staltninger og identificere videnshuller, der

kræver forskning for at sikre et effektivt

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

nationalt forsvar. Forummet er tænkt som

en tilbagevendende begivenhed med for-

skellige emner og fungerer som et viden-

skabeligt eksperiment, hvor diskussioner-

ne og konklusionerne noteres af forskere

og offentliggøres i en offentlig rapport, der

angiver presserende spørgsmål og områ-

der, hvor yderligere forskning er nødven-

dig. Dette todages forum er baggrunden

for denne rapport.

Uddannelse og kandidatafhandlinger

Områder under risikobaseret regulering

er alle kendetegnet ved at have et lovkrav

om løbende træning og uddannelse. Der-

for har Societal Compliance udviklet en

ny livslang læringsbaseret certificerings-

struktur på CBS i samarbejde med CBS

Master of Business Development (MBD).

De første to certifikater vil være på AML/

Compliance i april og maj 2025. Certifika-

terne er designet til at blive kombineret i

par af 4 til 6 og give en specialiserings-

grad på MBD-uddannelsen. Det er hensig-

ten, at disse certifikater udvikles i samar-

bejde med aftagerpanelet, hvorfor Societal

Compliance gerne hører fra alle relevante

aktører om, hvor de mener der er behov for

særskilte certificeringer.

Derudover afholdt Societal Compliance

sit andet hybride specialeevent i oktober

2024, hvor speciale-relevante problemer

blev præsenteret for studerende fra alle

universiteter i Danmark. De studerende

bliver samtidig koblet med potentielle re-

levante parter, som måtte ligge inde med

data. Har man som privat eller offentlig ak-

tør en problemstilling, som egner sig til et

kandidatafhandlingsprojekt, opfordrer So-

cietal Compliance til, at man tager kontakt

i løbet af primo 2025 for at sikre de bedste

rammer for studerende og deres kandida-

tafhandlinger.

Ønsker man at kontakte Societal Com-

pliance, kan man kontakte os på neden-

stående mailadresse. Dette gælder både

for forskere, som ønsker at være en del af

forskningsnetværket, eller private og of-

fentlige aktører, som ønsker at bidrage el-

ler høre mere.

Kontakt venligst Societal Compliance på:

[email protected]

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Forum for Viden

og Samarbejde:

AML/CFT &

FinCrime

Baggrund

I flere år har offentlige og private aktører

samarbejdet i kampen mod økonomisk kri-

minalitet. I vores nabolande afholdes der

årligt store nationale konferencer, hvor

man samler offentlige og private parter

til dialog om nationale problemstillinger. I

Danmark har man ikke haft denne praksis.

Det betyder ikke, at der ikke har været et

behov. Men ingen har taget ansvaret for at

oprette et event i stil med det nu etablere-

de Forum for Viden og Samarbejde.

I den nationale hvidvaskstrategi 2022-

2025 fremgik et klart ønske fra de eksiste-

rende aktører om, at forskere skal inddra-

ges mere i samarbejdet om at styrke den

nationale indsats mod organiseret økono-

misk kriminalitet. Efter flere års samtaler

med offentlige og private parter tog lek-

tor Kalle Johannes Rose, leder af Socie-

tal Compliance på Copenhagen Business

School, initiativet til afholdelsen af en ny

dansk konference ved navn ’Forum for Vi-

den og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime’

den 20-21. august 2024 på Copenhagen

Business School med støtte fra Finans

Danmark. Dette initiativ skal anses som

den første af en serie bidrag fra den aka-

demiske sektor, som svar på den nationale

strategi. Forummet blev afholdt samtidig

med, at der blev etableret en ny forsk-

ningsarbejdsgruppe under Hvidvaskfor-

um+.

problemer vi har i vores land, sætte rea-

listiske målsætninger for at komme pro-

blemerne til livs og foreslå konkrete hand-

lingsinitiativer.

Et andet formål var desuden at etablere det

allerførste Private-Public-Academic-Part-

nership (PPAP) inden for bekæmpelsen af

organiseret økonomisk kriminalitet i Euro-

pa, hvor offentlige, private og akademiske

parter arbejder sammen om dannelsen af

en fælles og forbedret indsats mod orga-

niseret økonomisk kriminalitet.

Forumformatet

Forum for Viden og Samarbejde blev de-

signet med inspiration fra den klassiske til-

gang i FN og EU, hvor fælles løsninger på

fælles problemer er i fokus. Formatet fore-

skriver, at deltagerne blandes på tværs af

sektorer, rang og baggrund for at skabe

de bedste rammer for helhedstænkning og

mest mulig konsensus om problemstillin-

ger, målsætninger og handlingsinitiativer.

Som et nyskabende element var der ikke

kun inviteret private og offentlige aktører,

men også en række forskere på tværs af

discipliner og fra forskellige universiteter i

Danmark og Sverige.

Formålet

Idéen med Forum for Viden og Samarbejde

var at samle de ledende eksperter i Dan-

mark indenfor hvidvaskbekæmpelse, ter-

rorfinansiering og organiseret økonomisk

kriminalitet. Formålet var at udlede, hvilke

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Forummet var ikke designet som en klas-

sisk konference kendetegnet ved envejs-

kommunikation og enkelte paneldebatter.

I stedet skulle deltagerne arbejde sam-

men i to dage med fokus på 4 prædefine-

rede emner (se program nedenfor). Hvert

emne blev indledt af inspirationsoplæg fra

en offentlig, en privat og en videnskabe-

lig aktør. Herefter skulle deltagerne ved

bordene igennem 3 workshops af 30-45

minutters varighed. I den første workshop

skulle de identificere problemer relate-

ret til det pågældende emne. I den anden

workshop skulle de formulere realistiske

målsætninger til at takle de identificerede

problemer. I den tredje workshop skulle de

komme med handlingsinitiativer, som kun-

ne løse de identificerede problemstillinger.

Forummet blev afholdt på CBS for at skabe

et vidensbaseret rum, hvor alle parter mø-

des på neutral grund.

De inviterede forskere havde en særlig rol-

le som kvalitative dataindsamlere. De skul-

le nedskrive diskussionspunkter ved deres

borde og sikre, at der var konsensus om

det nedskrevne. Alt nedskrevet skulle være

anonymt. Forskerne skulle også facilitere

samtaler ved bordene og sikre, at diskus-

sionerne holdt sig indenfor emnets områ-

de. Alle noter blev efter forummets afslut-

ning sendt til Societal Compliance, som har

brugt den indsamlede data til udarbejdelse

af denne rapport.

Forummet fulgte Chatham House Rule:

Deltagerne kunne frit bruge den informa-

tion, de modtog, men hverken identiteten

eller tilhørsforholdet på talerne eller andre

deltagere måtte afsløres. Der var journali-

ster til stede uden for lokalet, og deltager-

ne samt oplægsholderne havde mulighed

for at blive interviewet imellem oplæggene

og pauserne. Journalisterne havde ikke ad-

gang til lokalet, hvor forummet fandt sted.

Afvikling af Forum for Viden og

Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

2024

110 personer deltog i Forum for Viden og

Samarbejde: AML/CFT & Fincrime den 20-

21. august 2024. De blev fordelt ved 14

rundborde under forummets format. På

næste sider ses programmet og deltager-

liste for de to dage.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Program

Dag 1

08.00-09.00

Morgenmad og registrering

09.00-09.05

Velkomst v. Torben Möger Pedersen,

bestyrelsesformand for CBS

09.05-09.20

Åbningstale v. justitsminister

Peter Hummelgaard

09.20-09.25

Søren Hvidkjær,

forskningsdekan på CBS

09.25-09.40

Forum format og agenda v. Kalle

Johannes Rose, lektor, CBS og

Camilla Thorning, pressechef, Finans

Danmark

09.40-10.40

Inspirationsoplæg 1:

Den iboende hvidvaskrisiko

Myndighed – Dorte Hermansen,

sektionsleder, Hvidvasksekretariatet

Privat aktør – Anita Nedergaard, Country

AML Responsible, Nordea Bank Danmark

Akademia – Kalle Johannes Rose, ph.d.

lektor, CBS

10.40-11.15

Workshop del 1

11.15-11.25

Kaffepause

11.25-12.40

Workshop del 2 og 3

12.40-13.25

Frokost

13.25-14.25

Inspirationsoplæg 2:

Samarbejde i organisation, sektor og

mellem offentlige og private aktører

Myndighed – Christine Maxner, kontor-

chef, Erhvervsstyrelsen, Hvidvasktilsyn

Privat aktør – Kjeld Gosvig-Jensen,

juridisk direktør, Finans Danmark

Akademia – Henrik Vigh, professor,

centerleder, Center for global kriminologi,

Københavns Universitet

14.25-15.00

Workshop del 1

15.00-15.10

Kaffe- og kagepause

15.10-16.20

Workshop del 2 og 3

16.20-16.30

Dagens opsamling v.

Kalle Johannes Rose, lektor, CBS

Camilla Thorning, pressechef, Finans

Danmark

16.30

Networking og reception

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Program

Dag 2

08.30-09.00

Morgenmad

09.00-09.15

Velkomst og agenda v.

Kalle Johannes Rose, lektor, CBS og

Camilla Thorning, pressechef,

Finans Danmark

09.15-10.15

Inspirationsoplæg 3:

Den risikobaserede tilgang og

risikobaseret compliance

Myndighed – Anders Vogelsang, sekti-

onsleder, PET og

Asger Bagge Petersen, specialkonsulent,

PET

Privat aktør – Louise Buchter,

AML-direktør, Arbejdernes Landsbank

Akademia – Rasmus Ingemann Tuffveson

Jensen, ph.d., selvstændig forsker og

konsulent

10.15-10.50

Workshop del 1

10.50-11.00

Kaffepause

11.00-12.15

Workshop del 2 og 3

12.15-13.00

Frokost

13.00-14.00

Inspirationsoplæg 4:

Den næste kriminelle bølge og

det nationale modsvar

Myndighed – Mike Johansen,

politikommissær i NSK og leder af

ODIN-Sekretariatet

Privat aktør – Thomas Brenøe, direktør

hos F&P og næstformand i Det Kriminal-

præventive Råd

Akademia – Rasmus Munksgaard, lektor,

Aalborg Universitet

14.00-14.35

Workshop del 1

14.35-14.45

Kaffe- og kagepause

14.45-16.00

Workshop del 2 og 3

16.00-16.30

Afslutning og næste skridt /

Q&A v. Kalle Johannes Rose, lektor, CBS

og Camilla Thorning, pressechef,

Finans Danmark

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Deltagerliste

Tak til deltagerne for input til rapporten.

Deltagerliste til Forum for Viden og Samar-

bejde: AML/CFT & FinCrime 2024:

Offentlig

Hvidvasksekretariatet (NSK)

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen

ODIN-Sekretariatet (NSK)

Skattestyrelsen

Spillemyndigheden

Rigspolitiet

Privat/NGO

Finans Danmark

Det Kriminalpræventive Råd

Nordea Bank Danmark

Arbejdernes Landsbank

Danske Bank

SEB

Kompas Bank

FSR – danske revisorer

Sydbank

Møns Bank A/S

BDO

Spar Nord

Finanssektorens Uddannelsescenter

Monthio

Gorrissen Federspiel Advokatpartnersel-

skab

Observatum Compliance Services

Advokatsamfundet

Danske Andelskassers Bank A/S

London Stock Exchange Group

Bruun & Hjejle Advokatpartnerselskab

Implement

BEC Financial Technologies

Advisense

Nykredit

Kromann Reumert

Quantexa

Jyske Bank

Auxia Consulting ApS

Lollands Bank

Transparency International Danmark

Finans og Leasing

Ringkjøbing Landbobank

Arbejdernes Landsbank

Saxo Bank

Inspicio ApS

Feedzai

Loomis

Bankdata

CIS Gruppen

e-nettet

Universiteter

Copenhagen Business School

Aarhus Universitet

Syddansk Universitet

Københavns Universitet

Aalborg Universitet

Lund Universitet

Malmö Universitet

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Metode

Metode for rapport

Dette afsnit beskriver metoden anvendt

til dataindsamling ved ’Forum for Viden

og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime’ den

20.-21. august 2024. Metoden blev fast-

lagt, før forummet blev afholdt, men er

som beskrevet nedenfor efterfølgende

blevet justeret. Alle deltagere til forummet

blev præsenteret for metoden, som omfat-

ter en lang række faktorer, herunder bord-

planen til forummet og nedskrivningen af

de samtaler, som fandt sted. Overordnet

var forummet designet som en kvalitativ

dataindsamling. Hensigten var at samle

landets mest engagerede offentlige, pri-

vate og videnskabelige aktører i et lokale

for at diskutere emner indenfor hvidvask-

bekæmpelse, terrorfinansiering og organi-

seret kriminalitet.

Forum og struktur

Deltagere og bordplan

Konferencen blev afholdt med 110 speciali-

ster fra den akademiske, offentlige og pri-

vate sektor. Deltagerne blev placeret ved

14 borde med syv til otte personer ved

hvert bord. Hvert bord havde en blanding

af:

1-2 forskere (professorer, lektorer, post-

docs eller ph.d.-studerende fra forskellige

forskningsdiscipliner som jura, økonomi,

matematik, IT og kriminologi)

2 repræsentanter fra forskellige finansielle

institutioner og med forskellige roller

2 personer fra NGO’er, lobbyorganisatio-

ner, uddannelsesprogrammer eller konsu-

lentfirmaer

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

2 personer fra offentlige myndigheder (fx

efterretningstjenester, politi, tilsynsmyn-

digheder eller skattemyndigheder)

Konferencen strakte sig over to dage. På

dag ét blev deltagerne placeret ved bor-

de efter den beskrevne bordplan. På dag

to blev bordplanen ændret, så forskerne

blev ved de samme borde, mens de øvri-

ge deltagere blev omplaceret (dog stadig

efter den beskrevne bordplan). Omplace-

ringen skete med en intention om, at in-

gen skulle dele bord begge dage. Formålet

hermed var at fremme nye diskussioner og

perspektiver.

Formålet med bordplanen var at skabe en

konfrontation af forskellige perspektiver

for at identificere mangler i vores nationa-

le forsvar mod hvidvask. Ved at samle per-

soner med forskellige baggrunde og eks-

pertiser ved hvert bord, var håbet at få en

bred og nuanceret diskussion.

Forummets struktur og emner

Forummet var struktureret omkring fire

emner. De fire emner var: (i) Den iboende

risiko, (ii) Samarbejde i organisation, sek-

tor og mellem offentlige og private aktører,

(iii) Den risikobaserede tilgang og risikoba-

seret compliance og (iv) Den næste krimi-

nelle bølge og det nationale forsvar. Hvert

emne blev introduceret af tre oplægshol-

dere fra henholdsvis den offentlige sektor,

den private sektor eller NGO’er, og forsk-

ningsverdenen. Disse oplæg havde til for-

mål at sætte scenen for en efterfølgende

diskussion ved at præsentere udfordringer

og problemstillinger inden for hvert emne.

Workshops

Efter inspirationsoplæggene inden for

hvert emne var deltagerne igennem en tre-

delt workshop ved hvert bord. Hver works-

hop var designet til at facilitere en struktu-

reret og fokuseret diskussion og bestod af

tre dele: (i) identifikation af problemer, (ii)

fastlæggelse af målsætninger og (iii) iden-

tifikation af handlingsinitiativer.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1: Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Workshop 1:

Identifikation af problemer

Den første del af hver workshop fokuserede

på at identificere og diskutere de primæ-

re problemer og risici inden for det pågæl-

dende emne. Deltagerne blev opfordret til

at dele deres erfaringer og perspektiver for

at skabe en omfattende liste over de udfor-

dringer, som de mente var mest presseren-

de. Diskussionerne var intense, og omfatte-

de alt fra konkrete eksempler på svagheder

i det nuværende system til mere generelle

betragtninger om strukturelle problemer.

Formålet med denne del af workshoppen

var at sikre, at alle relevante problemer blev

identificeret og dokumenteret, så de kunne

adresseres i de efterfølgende trin. Bemærk,

at fortolkningen af forskellige kommentarer

og citater for at identificere gennemgåen-

de problemstillinger i høj grad beror på en

redaktionel beslutning.

Workshop 2:

Fastlæggelse af målsætninger

Den anden del af hver workshop var dedi-

keret til at fastlægge realistiske og opnå-

elige mål for at afbøde de identificerede

problemer. Dette trin var særligt udfordren-

de, da det krævede enighed om konkrete

mål, som både var ambitiøse og realistiske.

Deltagerne diskuterede forskellige mål og

vurderede deres gennemførlighed og po-

tentielle effekt. I denne rapport vil målsæt-

ningerne inden for hvert emne være koblet

til en overordnet strategisk målsætning. Be-

mærk, at fortolkningen af forskellige kom-

mentarer og citater for at identificere gen-

nemgående målsætninger i høj grad beror

på en redaktionel beslutning.

Workshop 3:

Identifikation af

handlingsinitiativer

Den tredje og sidste del af hver works-

hop fokuserede på at identificere konkrete

handlinger og strategier for at nå de fast-

satte mål. Deltagerne brainstormede løs-

ninger og strategier, der kunne takle de

identificerede problemer. Dette trin invol-

verede en detaljeret diskussion af, hvilke

handlinger der var nødvendige, hvem der

skulle være ansvarlige for at gennemføre

dem, og hvordan succes kunne måles. Dis-

kussionerne omfattede alt fra behovet for

yderligere forskning og analyse til speci-

fikke politiske tiltag og samarbejdsinitiati-

ver. Bemærk, at fortolkningen af forskellige

kommentarer og citater for at identificere

gennemgående tiltag og initiativer i høj grad

beror på en redaktionel beslutning.

Societal Compliance Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

Dataindsamling

Noteskrivning ved bordene

Under konferencen blev der lagt stor vægt

på at sikre, at alle diskussioner og konklu-

sioner blev nøje dokumenteret. Forskerne

ved hvert bord havde ansvaret for at tage

detaljerede noter om, hvad der blev dis-

kuteret og aftalt. Disse noter skulle fan-

ge essensen af samtalerne og sikre, at alle

relevante synspunkter og konsensus blev

dokumenteret. Noterne blev senere samlet

og transskriberet for at lette den efterføl-

gende analyse.

Forskerne, der tog noter, kom fra forskel-

lige fagområder, herunder jura, økonomi,

kriminologi, corporate governance, skat-

teekspertise, bankvæsen, antropologi, so-

ciologi, matematik og datalogi.

Anonymitet

For at sikre en åben og ærlig diskussion

under konferencen blev Chatham Hou-

se-reglen anvendt. Denne regel tillader

deltagerne at bruge den information, de

modtager, men forhindrer dem i at afsløre

identiteten eller tilknytningen af talerne el-

ler andre deltagere. Dette skulle skabe et

trygt rum, hvor deltagerne kunne dele de-

res synspunkter og erfaringer uden frygt

for konsekvenser.

Der blev overvejet at optage alle diskussio-

ner for at få mere præcise kvalitative data.

Dog blev dette vurderet som problematisk

både etisk og praktisk, da det kunne kom-

promittere anonymiteten og åbenheden i

diskussionerne. I stedet blev der lagt vægt

på, at forskerne skulle tage detaljerede og

objektive noter, som kunne bruges til at

dokumentere konsensus og vigtige pointer

fra diskussionerne. Hvis der i de anvendte

noter har været ord, som identificerer af-

senderen, er dette blevet anonymiseret af

redaktionen.

Objektivitet

Objektivitet var en central del af notefø-

ringen. Forskerne blev instrueret i at tage

objektive noter. De skulle fokusere på at

dokumentere, hvad der blev diskuteret og

aftalt ved bordene, og sikre, at noterne re-

flekterede en bred konsensus blandt del-

tagerne. Hvis der opstod uenigheder eller

konflikter, skulle forskerne dokumentere

disse på en objektiv måde og undgå at

tage parti.

Kodning og rapportdesign

Kodning af noter

Efter konferencen blev alle noter, som

forskerne havde taget, samlet og trans-

skriberet. Disse noter udgør det primæ-

re datagrundlag for denne rapport. For at

strukturere og analysere disse data blev

NVivo anvendt, et kvalitativt kodningspro-

gram, som gør det muligt at organisere og

analysere store mængder tekstdata.

Kodningsprocessen involverede en detal-

jeret gennemgang af alle noter, hvor hver

note blev kodet baseret på dens indhold

og relevans for forskellige temaer. Hver

sætning blev vurderet for at bestemme,

hvilket tema den tilhørte, som fx risiko-

fordeling, uddannelse eller samarbejde.

Fordelingen og kodningen af noterne er

foretaget af lektor Kalle Johannes Rose. I

kodningen og identifikationen af emnerne

for denne rapport er der foretaget en ræk-

ke redaktionelle beslutninger.

Identifikation af overordnede temaer

Oprindeligt var planen at strukturere rap-

porten efter de fire emner for konferen-

cen, men under kodningsprocessen blev

det klart, at mange emner krydsede fle-

re temaer. For eksempel kunne en diskus-

sion om risikokortlægning også involvere

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 1:

Societal Compliance og Forum for Viden og Samarbejde

aspekter af samarbejde mellem offentlige

og private aktører. For at håndtere det-

te overlap blev dataene analyseret for at

identificere overordnede temaer, der gik

på tværs af de oprindelige emner. Dette

var en iterativ proces, hvor kodningerne

blev gennemgået og justeret flere gange

for at sikre, at alle relevante temaer blev

fanget. Resultatet var en række emner,

som blev brugt til at strukturere den en-

delige rapport. Emnerne fremgår af kapitel

2. Bemærk, at emnerne i høj grad beror på

en redaktionel beslutning.

Validitetskrav til de forskellige delele-

menter:

Hvert emne i kapitel 2 i denne rapport er

delt op i tre dele, som afhænger af data-

grundlaget: (i) Problemstillinger, (ii) Stra-

tegisk Målsætning og (iii) Handlingsinitia-

tiver. I kodningen i NVivo indgik information

om, hvilket bord og hvilken dag de forskel-

lige noter kommer fra. Dette er brugt til at

sikre validitet af indholdet i de forskellige

emner. Hver problemstilling fremstillet i

kapitel 2 er verificeret af mindst to noter

fra forskellige borde. Dette betyder, at der

ved 2 forskellige borde har været konsen-

sus om problemet, svarende til konsensus

hos mellem 14-16 deltagere, som er over

10 % af populationen. Der kan være tilfæl-

de, hvor en deltager ved et bord har flyttet

bord dagen efter og påpeget samme pro-

blem. Dette anses dog ikke som et validi-

tetsproblem, da bordplanen blev blandet

således, at deltagerne ikke sad ved siden

af de samme mennesker på dag 2 som ved

dag 1. Dobbeltverifikationen vil derfor sta-

dig være bekræftet af over 10 % af popu-

lationen.

Hvis ’(red.)’ fremgår efter en given note, er

dette fordi, der er blevet redigeret i noten

efterfølgende.

Redigering er sket i tilfælde, hvor der i no-

terne var ord, som kunne identificere af-

senderen, eller hvor noten er korrigeret

af forståelses- eller indholdsmæssige år-

sager.

Hver strategisk målsætning er verificeret

af mindst et citat. Målsætningerne er skabt

redaktionelt ved at sammenholde noter på

tværs af problemer, målsætning og hand-

lingsinitiativer. Årsagen hertil er, at delta-

gerne havde meget svært ved at udforme

præcise målsætninger. Det har derfor væ-

ret nødvendigt at foretage visse redaktio-

nelle valg i denne proces.

Hvert handlingsinitiativ er understøttet af

mindst én note. Det betyder ikke, at der

ikke er flere verifikationsnoter i datagrund-

laget. Formålet med handlingsinitiativerne

er at fremstille mulige løsningsforslag, som

er blevet identificeret af deltagerne til fo-

rummet. En del af de mest konkrete hand-

lingsinitiativer baseres på enkelte bordes

innovative tanker, og det er en redaktionel

beslutning, at vi har prioriteret idé og inno-

vativ tankeføring over dobbeltverifikation

som krav til denne del af rapporten.

Overordnet følges hver indledning også af

en note fra datagrundlaget. Dette er en re-

daktionel beslutning, da noten verificerer

emnets relevans på et overordnet niveau.

Brug af Co-Pilot:

I udarbejdelsen af rap-

porten er det anvendt Large Language

Models ved brugen af Co-Pilot. Co-Pilot

er brugt til at udvikle tekstudkast på bag-

grund af de forskellige kodninger og em-

ner skabt i NVivo. Tekst, som er udarbejdet

ved hjælp af Co-Pilot, er blevet efterbe-

handlet, gennemlæst og redigeret af flere

parter, inden det endelige resultat i denne

rapport.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

PROBLEMER,

MÅLSÆTNINGER

OG HANDLINGS

INITIATIVER

Kapitel 2

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Introduktion

Dette kapitel præsenterer de centrale em-

ner, der blev identificeret under konferen-

cen ’Forum for Viden og Samarbejde: AML/

CFT & FinCrime’ afholdt den 20-21. august

2024. Konferencen samlede eksperter in-

den for bekæmpelse af hvidvask, terror-

finansiering og organiseret økonomisk

kriminalitet i Danmark. Gennem borddis-

kussioner og akademisk noteskrivning blev

der identificeret 13 emner, som dette kapi-

tel vil gennemgå.

Formålet med dette kapitel er at give en

dybdegående forståelse af de udfordrin-

ger og løsninger, som blev diskuteret på

konferencen. Hvert emne er struktureret

på en systematisk måde for at sikre en klar

og sammenhængende præsentation af de

identificerede problemstillinger, strategi-

ske målsætninger og handlingsinitiativer.

Emnerne præsenteres i alfabetisk og ik-

ke-prioriteret rækkefølge.

Strukturen for hvert emne er som følger:

1. Introduktion

En kort introduktion til emnet baseret på én

verificerende note fra konferencen. Denne

introduktion giver en overordnet ramme og

kontekst for de efterfølgende afsnit.

2. Problemstillinger

Præsentation af de problemstillinger, som

deltagerne identificerede. Problemstillin-

gerne er verificeret af mindst to noter for

at sikre relevans. Problemstillingerne bely-

ser de væsentligste udfordringer, som de

forskellige aktører står overfor i bekæm-

pelsen af hvidvask, terrorfinansiering og

organiseret økonomisk kriminalitet.

3. Strategisk målsætning

En overordnet målsætning, redaktionelt

udarbejdet ved at sammenholde data fra

deltagerne, problemstillinger, handlingsi-

nitiativer og målsætninger, som de formu-

lerede. Hver målsætning er verificeret af

en note. Den strategiske målsætning giver

en indikation af, hvordan de identificerede

problemstillinger kan adresseres på en ef-

fektiv og målrettet måde.

4. Handlingsinitiativer

Konkrete handlingsinitiativer, som delta-

gerne blev enige om for at mitigere de na-

tionale problemer. Hvert initiativ er veri-

ficeret af en enkelt note. Disse initiativer

repræsenterer de praktiske skridt, som kan

tages for at indfri de strategiske målsæt-

ninger og forbedre den nationale indsats

mod hvidvask, terrorfinansiering og orga-

niseret økonomisk kriminalitet.

5. Konklusion

En sammenfatning af hvert emne, der op-

summerer de vigtigste punkter og fore-

slåede løsninger. Konklusionen giver en

opsummering af de centrale indsigter og

anbefalinger, som fremkom i diskussioner-

ne på konferencen.

Håbet er, at denne struktur vil hjælpe læ-

seren med nemt at navigere i kapitlet og

få en dybdegående forståelse for kapitlets

problemstillinger og foreslåede løsninger.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Ansvarsfordeling

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde var ’ansvarsfordeling’ et emne

af stor interesse. En del aktører oplever væsentlig uklarhed om

ansvarsfordeling og forståelse af, hvilken rolle hver enkelt aktør

spiller i den store sammenhæng. Der er en generel forståelse for

egne retlige rammeforpligtelser, men ikke andres. Tillige er der

konsensus om, at en række aktører ikke ved, at de har et ansvar

og ’lever i det skjulte’, som måske kan ses ved den lave tilslutning

til GoAML. Uklarheden om ansvarsfordelingen gør sig både gæl-

dende i regi af de enkelte offentlige og private aktører men også

i relationen og samarbejdet mellem aktørerne. Den overordnede

uklarhed om ansvar ledte til identificering af følgende problemstil-

linger, målsætninger og handlingsinitiativer ved forummet.

Note:

Der er en for utydelig ansvarsfor-

deling

Problemstillinger

Uklar ansvarsfordeling:

En væsentlig udfordring i bekæmpelsen

af hvidvask i Danmark er den manglende klare ansvarsfordeling

mellem involverede aktører. Denne uklarhed skaber forvirring,

hvilket hæmmer en effektiv håndtering af hvidvaskproblemer. Når

ansvarsområderne ikke er tydeligt definerede, opstår der ofte si-

tuationer, hvor ingen er sikre på, hvad deres ansvar indebærer,

eller hvor grænserne for deres ansvar ligger. Dette kan føre til,

at vigtige opgaver bliver forsinkede eller slet ikke bliver udført.

Desuden er der mangel på forståelse for hinandens roller og an-

svar blandt de involverede parter, hvilket yderligere forværrer si-

tuationen.

Uklarhed om ansvar i samarbejder:

Der er etableret en række

samarbejder/fora i Danmark indenfor hvidvaskbekæmpelse. I vis-

se af disse fora oplever flere aktører dog, at ansvarsgrundlaget

med forummet er uklart. Når der er et uklart ansvarsgrundlag i de

forskellige samarbejdsformater, opstår der ofte betydelige udfor-

dringer i form af manglende progression og ineffektivtet. Uden en

tydelig definition af ansvar og roller blandt de involverede parter,

bliver det svært at koordinere indsatsen og sikre, at alle arbejder

mod de samme mål. Det fragmenterede samarbejde reducerer

udbyttet af indsatsen, da ressourcer og tid ikke udnyttes optimalt,

og vigtige opgaver risikerer at falde mellem to stole.

Manglende ejerskab af det nationale ansvar:

Ansvaret for hvid-

vaskbekæmpelsen er spredt ud over mange offentlige og private

aktører uden en hierarkisk koordinering og klar ejer af hovedan-

svaret. Fragmenteringen gør det svært at styre og koordinere ind-

Note:

Der er ikke en klar ansvarsfordeling,

og det kan føles som om, at meget af

ansvaret lægges over på én sektor

Note:

Mere klar ansvarsfordeling fra myn-

dighedssiden

Note:

Der er mange samarbejder, men

der er ikke sket en ansvarsfordeling, og

dermed bliver der ikke handlet i samar-

bejdet

Note:

Der er ingen, der tager ansvar for

etableringen af samarbejdet (red.)

Note:

Den bureaukratisk-politiske styring

er for besværlig. For mange kokke. Det er

svært at styre et område, hvor der er så

mange aktører der deltager

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

satsen effektivt, da der er mange aktører involveret, hvilket skaber

en kompleks og ofte ineffektiv styringsstruktur. Den bureaukra-

tiske styring med mange involverede parter gør det vanskeligt at

opnå en sammenhængende og målrettet indsats mod hvidvask.

Det manglende hovedansvar gør samtidig, at samtlige aktører selv

skal definere deres ansvar og dermed deres indsats. Uden klart

ejerskab og hovedansvarlig oplever deltagerne til forummet derfor

en tendens til, at initiativer og handlinger ikke bliver taget, hvilket

hæmmer effektiviteten af hvidvaskbekæmpelsen.

Fordomskultur:

Den manglende forståelse for hinandens ansvar

og arbejdsområder leder til fordomme og misforståelser mellem

de involverede parter. Pengeinstitutterne føler sig for nuværende

som de primære ansvarshavende for hvidvaskbekæmpelsen, hvil-

ket skaber en situation, hvor de oplever, at de bærer en uforholds-

mæssig stor del af byrden. Dette gælder også i forhold til myn-

dighedernes håndtering af ansvaret. Samtidig er der generelt en

bekymring for, at de ikke-finansielle aktører ikke tager tilstrække-

ligt ansvar i hvidvaskbekæmpelsen. Dette skaber en skævvridning

i ansvarsfordelingen og bidrager til ineffektivitet i indsatsen mod

hvidvask. Aktørerne til forummet påpeger, at dette blandt andet

beror på den grundlæggende mangel på en klar ansvarsfordeling.

Note:

Hvem tager ejerskab over problemet?

Note:

Der mangler en overordnet ansvarlig,

som kan fastlægge et ansvar

Note:

Ansvaret er delt på departement–

niveau – hvem har det ledende policyansvar

Note:

Det er en risiko og udfordring, at ikke

alle spillere køber ind på, at man er underret-

ningspligtig eller har et ansvar. At de ikke har

købt ind på præmissen (red.)

Note:

De ikke-finansielle underretningspligti-

ge mangler mest viden, blandt andet om rol-

ler og ansvar. Der er en samfundsforståelse

af at ’banken sladrer om din skumle aktivitet’,

men den eksisterer ikke om advokater

Note:

Der er meget blame game imod dem,

der har samfundsopgaven. ’Det er en offent-

lig opgave (ift. compliance etc.) som banker-

ne laver’ (red.)

Note:

Prioritet 1: Roller og ansvar, hvad er

den realistiske målsætning: kortlægning

af alle, der er forpligtede, og dem, der

ikke er forpligtede (red.)

Strategisk målsætning

For at komme de identificerede problemstillinger til livs er det

nødvendigt at skabe en klar og fælles forståelse af ansvarsfor-

delingen mellem alle relevante aktører, både offentlige og private.

Dette indebærer en større kortlægning af ansvarsfordelingen, en

central forankring samt klare retningslinjer om det fælles og indi-

viduelle ansvar.

Handlingsinitiativer

Etablering af centraliseret enhed med hovedansvaret for den

nationale indsats:

At etablere en central enhed med hovedan-

svaret for at styre den nationale indsats mod hvidvask er vigtigt

(også kaldet ’landstræneren’ til forummet), fordi det sikrer bedre

koordinering, effektiv ressourceudnyttelse, forbedret informati-

onsdeling og hurtigere respons på nye trusler. Dette styrker også

internationalt samarbejde og sikrer, at nationale og internationale

standarder overholdes.

Note:

Uafhængig styring/(landstræner)

Note:

Hvidvasksekretariatet bør over–

vejes som ’landstræneren’

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Ansvarskortlægning:

For at kunne mitigere den overordnede

manglende viden om ansvarsfordeling skal der igangsættes en

større redegørende kortlægning, som tager udgangspunkt i det

nationale ansvar og herudfra begrunder og redegør for alle offent-

lige og private aktørers ansvar og deling af ansvar. Kortlægnin-

gen bør fungere som et fremtidigt styringsredskab og skal derfor

have en dynamisk karakter. Det er derudover en væsentlig faktor,

at kortlægningen også fokuserer på sårbarheder og identificerer

manglende ansvar. Tillige skal den kunne forankre en handlings-

plan, når nye risici opstår, og ansvaret skal tillægges, så kortlæg-

ningen kan anvendes i et operationelt øjemed. Kortlægningen skal

funderes på et objektivt evidensbaseret grundlag og være apoli-

tisk. Den viden, som bliver etableret ved kortlægningen, skal spre-

des til alle relevante aktører (offentlige og private) for at sikre en

udvikling mod en bedre helhedsforståelse, undgå fordomme og

skabe grobund for øgede samarbejdsmuligheder.

Udarbejdelse af retningslinjer for ansvarsfordelingen:

Udarbej-

delse af retningslinjer for ansvarsfordelingen både for offentlige

og private parter er vigtigt, fordi det sikrer klarhed, øger effektivi-

teten, forbedrer kommunikationen, øger ansvarligheden og hjæl-

per med risikostyring. Dette gør det lettere for alle involverede at

forstå deres roller og opgaver, hvilket fører til en mere effektiv og

sammenhængende indsats.

Gentænk ansvarsmandat, ansvarsfordeling og ansvarsgrund-

lag i de etablerede fora/samarbejder:

Gentænkning af ansvaret i

de etablerede fora og samarbejder er vigtigt, fordi det sikrer klar-

hed og effektivitet at præcisere roller og ansvar. Øvelsen vil også

sikre, at de nuværende fora har det korrekte format, formål og

anvendelighed. Dette gør det muligt at tilpasse sig nye udfordrin-

ger og trusler inden for hvidvask og finansiel kriminalitet. Endelig

hjælper gentænkning af ansvarsgrundlaget med at identificere og

håndtere risici ved at sikre, at alle ved, hvad der forventes af dem,

og hvordan de skal reagere i forskellige situationer.

Note:

Stor kortlægning, skal ske evi-

densbaseret. Hvem skal være omfattet,

og hvem skal ikke være det i forhold til

risikovurdering for DK og ikke baseret på

EU-rettens krav

Note:

Få en mere tydelig rollefordeling.

Note:

Klare aftaler mellem myndigheder

om hvem der gør hvad

Note:

HVF+ – har det fundet sin form

endnu? Skal konstruktionen være en

anden, og det fx ikke er en tilsynsmyn-

dighed, som sidder for bordenden?

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan

følgende konkluderes angående ansvaret for hvidvaskforsvaret:

Der er en betydelig uklarhed omkring ansvarsfordelingen i be-

kæmpelsen af hvidvask. Denne uklarhed skaber ineffektivitet og

forvirring blandt de involverede aktører, både offentlige og pri-

vate. Flere aktører er ikke klar over deres egne ansvarsområder,

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

og der mangler en fælles forståelse for hinandens roller. Dette

har ledt til en iboende fordomskultur, som ikke fordrer et effektivt

samarbejde mellem aktørerne.

For at løse disse udfordringer er det nødvendigt at etablere en

central enhed med ansvaret for den nationale indsats mod hvid-

vask. Denne enhed skal sikre bedre koordinering, effektiv res-

sourceudnyttelse, forbedret informationsdeling og hurtigere re-

spons på nye trusler.

Hvidvasksekretariatet er foreslået som den nærmeste til at have

et sådan centralt ansvar, men det er en politisk beslutning, om

ansvaret skal ligge her, eller om der skal oprettes en ny enhed.

Derudover skal der gennemføres en omfattende ansvarskortlæg-

ning, som tager udgangspunkt i det nationale ansvar og redegør

for alle offentlige og private aktørers ansvar. Denne kortlægning

skal være dynamisk og kunne tilpasses nye risici og sårbarheder.

Den skal også fungere som et styringsredskab og sikre, at alle

aktører har en klar forståelse af deres roller og ansvar. Tillige bør

der udarbejdes klare retningslinjer for ansvarsfordelingen. Disse

retningslinjer skal sikre, at alle involverede parter ved, hvad der

forventes af dem, og hvordan de skal reagere i forskellige situa-

tioner. Dette vil øge effektiviteten, forbedre kommunikationen og

styrke den fælles nationale indsats og ansvarstagning. Endelig

bør ansvaret i de eksisterende samarbejdsfora gentænkes. Dette

skal gøre, at roller og ansvar er tydeligt definerede, og at samar-

bejdet er effektivt og målrettet.

Samlet vil disse tiltag skabe en klar og fælles forståelse af an-

svarsfordelingen, forbedre samarbejdet mellem aktørerne og sikre

en mere effektiv indsats mod hvidvask i Danmark.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Finansiering og

incitamenter

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde var ’finansiering og incita-

menter’ et emne af stor interesse. En del aktører oplever, at der

ikke er tænkt økonomi og incitamentsstrukturer ind den såkald-

te samfundskontrakt på hvidvaskområdet. Hvidvaskbekæmpelse

betragtes som én stor omkostning, og der sættes spørgsmålstegn

til, om der kan anlægges eller undersøges alternative metoder

eller strukturer for at sikre en mere incitamentsbaseret finansie-

ringsmodel. Følgende problemstillinger, målsætning og handlings-

initiativer blev identificeret ved forummet i forhold til finansiering

og incitamenter.

Note:

Ressourceforbruget i den private

sektor står ikke mål med effekten

Problemstillinger

Uklar proportionalitet:

Der er stor uklarhed om, hvorvidt målet

helliger midlet i forhold til anvendte midler i hvidvaskbekæmpel-

sen. Der er betydelige omkostninger forbundet med hvidvaskbe-

kæmpelsen, som er svære at kvantificere og kvalificere i resulta-

terne. Den overordnede uklarhed vedrørende omkostningernes

værdiskabelse synes at skabe frustration hos aktørerne. Aktører-

ne oplever, at indsatsen mod hvidvask er uproportionel i forhold

til de ressourcer, der anvendes, og den effekt, der opnås. Dette

skaber frustration og en følelse af ineffektivitet i bekæmpelsen

af hvidvask.

Privatisering uden økonomiske incitamenter:

Hvidvaskloven

overfører en offentlig opgave om kriminalitetsbekæmpelse til pri-

vate aktører uden at anlægge nogen profitmargin eller omkost-

ningsbesparende reguleringsinitiativer. Dette skaber et grundlæg-

gende dilemma mellem samfundsansvar og profit. Dette medfører,

at der mangler incitamenter for alle de private aktører til at enga-

gere sig aktivt i hvidvaskbekæmpelsen. Problemet ligger i, at det

bliver en complianceøvelse mere end en proaktiv indsats grundet

den manglende gulerod.

Samarbejdsfinansiering:

De fleste er enige om, at samarbejde

er nødvendigt, men finansieringen af samarbejdsfora m.v. er ikke

tænkt ind i selve strukturen af vores nationale forsvar. Dette ska-

ber et problem, da det også her bliver en ekstra omkostning at

deltage, og incitamentet til et aktivt engagement bliver begræn-

set.

Note:

Cost-benefit, koster det ikke mere

end 64 milliarder at lave de her analyser?

(red.)

Note:

Gør vi for MEGET ift. hvad der bliver

fanget?

Note:

Totalfinansiering – hvornår giver det

mening?

Note:

Den private sektor betaler for gildet.

Hvidvaskloven bygger på en privatisering af

politiopgaver. Men samarbejdet er nødven-

digt – et samfundsmæssigt ansvar

Note:

Der er problemer med ’omkostninger,

der ikke skaber værdi’

Note:

Incitamentet er frygt for straf (compli-

ance) fremfor samfundskontrakt

Note:

Funding er altid et problem og

’what’s in it for me’-attitude

Note:

Finansieringen af samarbejdet er et

problem

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Strategisk målsætning

At gentænke og etablere en balanceret finansieringsmodel for

hvidvaskbekæmpelse, der sikrer, at både offentlige og private ak-

tører bidrager proportionalt i forhold til deres risikoeksponering.

Målsætningen er at skabe en koordineret indsats, hvor ressourcer

anvendes effektivt, og aktører komplementerer hinanden for at

maksimere værdiskabelse og minimere ineffektivitet.

Note:

Finansiering er svært, man må

gerne tænke nyt. Jo mere man kræver, jo

mere koster det. Man skal sætte nogle

realistiske målsætninger, hvor finansierin-

gen kan følge med

Handlingsinitiativer

Incitamentsunderbyggende initiativer:

Finansieringsmodellerne

skal genovervejes, og der skal ses på, om det kan gøres mindre

byrdefuldt at lave effektive hvidvaskkontroller og samtidig styr-

ke samarbejdet. Der er ikke tale om at skære i indsatsen som fx

antallet af underretninger men at tænke over selve finansierings-

modellen bag indsatsen. Hvem er det i sidste ende, som skal be-

tale for bekæmpelsen, og hvordan kan omkostningen blive mindst

mulig?

Impact assessment:

For at anlægge en proportional effektiv ind-

sats er der behov for, at der foretages analyser af omkostninger

vs. indtægter inklusive værdien af retssikkerhed. En overordnet

analyse er nødvendig, før det er muligt at identificere de områder,

hvor der skal ned- eller opjusteres i forhold til ressourceforbrug.

Analyserne skal være evidensbaserede og skal kunne fungere

som et redskab i den videre bekæmpelse af hvidvask.

Note:

Hele finansieringsspørgsmålet er jo det

vigtigste i min verden. Vi mangler ressourcer

og finansiering. Eller vi skal tjene penge på

AML (Anti-Money Laundering) – der er for

få, der tænker på den måde i dag. Det er en

konkurrenceparameter. 10-17 % af en banks

omkostninger går til AML (red.)

Note:

Hvem skal betale for indsatsen? Kun-

degebyr eller banken?

Note:

Vi skal have et samfundsmæssigt mål.

Outputvurdering

Note:

Løbende evaluering af indsatsen

Note:

Er der en effektiv ressourceafvejning?

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan føl-

gende konkluderes angående finansieringen af hvidvaskforsvaret:

Der er et presserende behov for at skabe klarhed omkring om-

kostningerne ved hvidvaskbekæmpelsen og den værdi, den ska-

ber. Dette indebærer en mere gennemsigtig og evidensbaseret

tilgang til at vurdere, hvor ressourcerne anvendes mest effektivt.

En sådan tilgang vil hjælpe med at reducere frustration og inef-

fektivitet blandt aktørerne. For at sikre en mere proaktiv indsats

fra private aktører er det nødvendigt at indføre økonomiske in-

citamenter. Dette kan omfatte omkostningsbesparende regule-

ringsinitiativer eller profitmarginer, der gør det mere attraktivt for

private aktører at engagere sig i hvidvaskbekæmpelsen. Uden

sådanne incitamenter risikerer indsatsen at forblive en compli-

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

anceøvelse snarere end en effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Ef-

fektiv hvidvaskbekæmpelse kræver samarbejde på tværs af sek-

torer, men dette samarbejde skal også finansieres. Der er behov

for en struktureret tilgang til finansiering af samarbejdsfora og

andre samarbejdsinitiativer, så deltagelse ikke bliver en ekstra

omkostning, der begrænser engagementet. En centraliseret fi-

nansieringsmodel kan sikre, at alle relevante aktører bidrager og

drager fordel af samarbejdet.

Ved at adressere disse problemstillinger gennem de foreslåede

handlingsinitiativer kan der skabes en mere effektiv og balanceret

tilgang til hvidvaskbekæmpelse, der både maksimerer værdiska-

belse og minimerer ineffektivitet. Dette vil kræve en koordineret

indsats fra både offentlige og private aktører samt en vilje til at

tænke nyt om finansieringsmodeller og incitamentsstrukturer.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Forebyggelse

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde var ’forebyggelse’ et emne af

stor interesse. Der var en fælles forståelse for, at forebyggende

indsatser er essentielle i bekæmpelsen af hvidvask, terrorfinan-

siering og organiseret kriminalitet, da de sigter mod at forhin-

dre kriminelle aktiviteter, før de finder sted. Dette er en proaktiv

strategi, der kan reducere risikoen for økonomisk kriminalitet og

styrke samfundets modstandsdygtighed over for sådanne trusler.

Dog er forebyggelse også en svær disciplin grundet den iboen-

de manglende effektmåling. Ved Forum for Viden og Samarbejde

deltog kriminologer fra flere universiteter, som udfordrede den

eksisterende forståelse for præventive/forebyggende tiltag blandt

myndigheder og forpligtede enheder i forbindelse med bekæm-

pelsen af hvidvask, terrorfinansiering og organiseret kriminalitet.

Følgende problemstillinger, målsætning og handlingsinitiativer

blev identificeret i forummet i forhold til emnet om forebyggelse.

Note:

Ens idéer om, hvor forkert og skam-

fuldt det er at begå en forbrydelse, er en

stor, bidragende kriminologisk faktor

Problemstillinger

Manglende fælles forståelse for forebyggelse:

Der er ikke kon-

sensus om forståelsen af forebyggelse. Problemet opstår, for-

di forskellige interessenter har divergerende opfattelser af, hvad

forebyggelse bør fokusere på. Nogle aktører lægger vægt på de

regulatoriske forpligtelser og definitioner, mens andre fokuserer

på bredere, samfundsbaserede indsatsområder, der ofte er mere

vage og spredte. Den manglende forståelse skaber forvirring og

ineffektivitet i de forebyggende tiltag, som de forskellige aktører

igangsætter, og risikerer derfor at udvande den reelle forebyg-

gende effekt.

Manglende forståelse af det kriminelle økosystem:

Det er et pro-

blem, at der ikke er en fælles forståelse for det gensidige forhold

mellem finansieringen af kriminalitet ved hvidvask og terrorfinan-

siering og den førkriminelle handling samt dennes grobund i sam-

fundet. Der er en mangel på forståelse for de kulturelle og sociale

faktorer, der bidrager til hvidvask. Dette inkluderer en manglende

forståelse af, hvordan sociale normer og økonomiske forhold kan

påvirke individers tilbøjelighed til at deltage i hvidvaskaktiviteter.

Den manglende forståelse for det kriminelle økosystem gør, at

forebyggende tiltag vil være ineffektive, da de ikke adresserer de

underliggende årsager til kriminalitet og dermed ikke formår at

forhindre, at individer engagerer sig i hvidvask, terrorfinansiering

og økonomisk kriminalitet.

Note:

Manglende definition af ‘forebyggelse’:

Hvad er forebyggelse? Der var ikke nogen

ved bordet, som kunne komme med et kon-

kret eksempel, hvilket kan indikere, at det

er svært at sætte ord på, hvordan man reelt

(effektivt) forebygger kriminalitet

Note:

Vi taler meget diffust om forebyggelse.

Det skal være meget mere konkrete tiltag til

specifikke ting. Ellers rammer forebyggelsen

for bredt og er dermed ikke relaterbar (red.)

Note:

I vores forståelse af problemet (og

derved hvordan det skal løses) er der

meget fokus på kontrol, teknologi og

andre symptombehandlende indsatser

(red.)

Note:

Men samtidig er der tæt på ingen

fokus på den kultur og de sociale praktik-

ker, der er årsager til økonomisk krimina-

litet og hvidvask

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Accept af ’hygge-hvidvask’:

Hygge-hvidvask betegner en befolk-

ningsgruppe eller virksomheder, der accepterer en vis mængde af

hvidvask, da det ikke er ’så meget’. Fænomenet kan for eksempel

opstå i forbindelse med sort arbejde. Problemet med hyggehvid-

vask er, at det ofte bliver betragtet som en mindre alvorlig form

for hvidvask, hvor den deltagende part ikke nødvendigvis ser sig

selv som kriminel. Dette kan føre til en udbredt accept af mindre

hvidvaskaktiviteter, som samlet set kan have betydelige nega-

tive konsekvenser for samfundet. Når hvidvask bliver betragtet

som ’hygge’ eller mindre alvorligt, kan det føre til normalisering af

kriminel adfærd. Hyggehvidvask kan også indirekte støtte større

kriminelle netværk ved at give dem en måde at legitimere deres

ulovlige indtægter på. Dette kan bidrage til finansiering af mere

alvorlige kriminelle aktiviteter.

Utilsigtet involvering og tillid:

En væsentlig sårbarhed er en

manglende vilje til kritisk at evaluere egne systemer og praksisser.

Denne tilbageholdenhed med at ’angribe sig selv’ skaber en blind

vinkel, hvor interne svagheder forbliver uadresseret. Tillid uden et

kritisk blik øger risikoen for utilsigtet involvering i hvidvask, uanset

om der er tale om privatpersoner, private selskaber eller offentlige

aktører. En mangel på selvkritik kan føre til en falsk følelse af sik-

kerhed, hvor man undervurderer eller overser potentielle risici og

sårbarheder. Desuden kan det resultere i en kultur, hvor der ikke

er incitament til at forbedre og styrke interne kontroller og proce-

durer, hvilket yderligere øger risikoen for hvidvask.

Note:

Kontanter og sort arbejde. Ting, der

foregår udenfor virksomheder

Note:

Eksempel: Fakturafabrikker: Sort ar-

bejde betales med falsk faktura af nogle få

håndværkere – det er ikke ’hyggehvidvask’,

når der bruges fakturafabrikker (red.)

Note:

Tilliden som et tveægget sværd. Det

er klassisk, at tilliden på den ene side er

fuldstændig grundlæggende for et godt og

effektivt samfund (og for myndighedernes

arbejde). Samtidig er tilliden en sårbarhed

Note:

Uvidenhed: små agenter, fx kio-

skejere, kender ikke deres forpligtigelser.

Manglende uddannelse (red.)

Strategisk målsætning

At etablere en omfattende og koordineret national indsats om

forebyggelse af hvidvask, som sikrer klare definitioner og forstå-

elser af forebyggende tiltag på tværs af alle relevante aktører. Ind-

satsen skal fremme samarbejde og vidensdeling mellem offentlige

myndigheder, private virksomheder og civilsamfundet for at skabe

en fælles forståelse og tilgang til forebyggelse, herunder forbin-

delsen mellem den førkriminelle handling og hvidvask. Derudover

skal indsatsen inkludere konkrete og målbare forebyggende tiltag,

der adresserer både juridiske, teknologiske, kulturelle og sociale

aspekter af hvidvask. Målet er at reducere risikoen for hvidvask

ved at styrke interne kontroller, øge bevidstheden i samfundet og

sikre, at forebyggende indsatser er effektive og tilpasset de aktu-

elle trusler og tendenser.

Note:

Der er ikke nok forståelse fra sam-

fundet i forhold til risikoen, hvilket besvær-

liggør de processer som de forpligtede

enheder er underlagt

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Handlingsinitiativer

Forskning i økosystemet:

Der er behov for, at der forskes i sam-

menhængen mellem forskellige kriminelle aktiviteter og relationen

til hvidvask for at etablere en systemisk forståelse for det totale

kriminelle økosystem. Dette vil kunne gøres ved at støtte forsk-

ning på tværs af hvidvask, terrorfinansiering, økonomisk krimina-

litet på den ene side og kriminologi, sociologi og antropologi på

den anden side.

Forebyggelsesindsatsmuligheder:

Igangsætte et samarbejde

med lovgivere, forskere, NGO’er og praktikere for at formulere

en omfattende definition af forebyggende tiltag samt undersøge,

hvordan en øget forebyggende indsats ville kunne igangsættes på

baggrund af andre forebyggende initiativer på kriminalitetsområ-

det, såsom SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning og Politi).

Oplysningskampagner:

Udrulle landsdækkende kampagner, der

informerer om konsekvenserne af tendenser som hyggehvidvask

og økonomisk kriminalitet. Anvende forskellige medier og platfor-

me for at nå ud til en bred målgruppe og ændre holdninger til min-

dre hvidvaskaktiviteter. Det er essentielt, at fortællingen om hvid-

vaskindsatsen bliver et fælles ansvar og ikke blot opfattes som

noget, ’nogen andre’ tager sig af. Sort arbejdskraft, kontantbase-

rede handler m.v. kan have et større organiseret netværk bag sig

White hat-hacking’ af specialister:

Et handlingsinitiativ, som skal

kunne identificere blinde vinkler i det tillidsfulde danske samfund

kunne være white hat-hacking. Fænomenet er alment kendt fra

IT-sikkerhed, hvor der ansættes folk til med vilje at bryde igen-

nem sikkerheden for at identificere svagheder i beskyttelsesfor-

anstaltninger. White hat-hacking kan opsættes ved forskellige

formater fra uafhængige evalueringsenheder til operative tiltag,

som fx kunne teste om visse handlinger i markedet igangsætter

de forventede alarmer. En undersøgelse om mulighederne for at

anvende white hat-hacking vil kunne have stor indvirkning og ska-

be robuste og tilpasningsdygtige forebyggelsesindsatser, der kan

teste den nationale modstandsdygtighed overfor komplekse risici.

Offentlig whistleblowerkanal:

I forlængelse af offentlige kam-

pagner kunne man etablere en offentlig whistleblowerkanal. I den-

ne indsats skal man dog huske at anlægge en specifik strategi for

at holde balancen mellem at have et for tillidsfuldt samfund til at

have et samfund båret af mistillid.

Note:

Øge forståelsen for kriminelle sekto-

rer, eksempelvis prostitution og narkotika

Note:

Behov for øget samarbejde med

forskningsverdenen, der bør indgå i de

forskellige hvidvaskfora. Etablering af læ-

rende netværk, hvor man kan hente input

der kan deles i ens egen organisation

Note:

Hvad ville SSP-samarbejdet være

analogt på AML/FinCrime?

Note:

Et samfundsmæssigt ’SSP-agtigt

udvalg’ på området

Note:

Brug for flere kampagner og folkeop-

lysning ift. befolkningen for på den måde at

reducere antallet af mulige ofre

Note:

Folk skal forstå, at det at hvidvaske og

blive ’taget’ har en konsekvens

Note:

Virksomheder skal forstå, at hvidvask

eller handel med hvidvask eller disses miljøer

kan svække omdømmet særdeles meget

(omdømmerisiko)

Note:

Etablere en form for white hat-

hacking, med nørderne

Note:

For mange forsvarsspillere og in-

gen angribere

Note:

Whistleblowerkanaler for offentlig-

heden?

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Bekymringssamtaler:

Der bør anvendes bekymringssamtaler,

som er en proaktiv metode, hvor relevante myndigheder eller fi-

nansielle institutioner kontakter personer eller virksomheder der

udviser mistænkelig adfærd eller foretager mistænkelige transak-

tioner. Formålet med disse samtaler er at adressere og afklare po-

tentielle risici, før de udvikler sig til egentlige kriminelle handlinger.

Ved at tage kontakt og udtrykke bekymring kan man ofte afskræk-

ke individer fra at fortsætte med mistænkelige aktiviteter, da de

bliver bevidste om, at deres handlinger er under overvågning.

Crime script til forebyggelse:

Undersøge mulighederne for at

indføre crime script-analyse som et værktøj til analyse af hvid-

vask og relaterede kriminelle aktiviteter. Metoden bruges til at

forstå kriminelle handlinger ved at analysere dem som sekvenser

af handlinger. Denne metode indebærer at kortlægge de trin, som

kriminelle følger for at gennemføre en forbrydelse, fra planlæg-

ning til udførelse og efterfølgende handlinger. Ved at identificere

og analysere disse trin kan man finde sårbarheder og muligheder

for at afbryde eller forhindre kriminelle aktiviteter.

Note:

Bedre mulighed for bekymrings-

samtaler. Erfaring: Når banken ringer og

spørger kritisk til transaktioner eller akti-

viteter, stopper aktiviteten nogle gange,

selv om der ikke er givet meningsfuld for-

klaring. Bekymringssamtale kan gøre en

stor forskel, og det kan nogle gange give

værdi at fortælle kriminelle, at man holder

øje med dem, i stedet for at holde det,

man har mistanke om, hemmeligt (red.)

Note:

Kan crime script fungere under et re-

gelregime?

Note:

Man finder sårbarheder ved robust

analytisk arbejde af høj kvalitet. En metode

kan være ved ‘crime script’-analyse. Krimina-

litet er en begivenhed, som kan analyseres

som sekvenser af handlinger. En analyse af

begivenheder som sekvenser lader os fore-

bygge på mest effektiv vis. Populær analyse

af komplekse forbrydelser såsom cybercrime,

trafficking af illegale varer og hvidvask

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan

følgende konkluderes angående forebyggelse af hvidvask:

For det første er der en klar konsensus om, at forebyggelse spiller

en central rolle i bekæmpelsen af hvidvask, terrorfinansiering og

organiseret kriminalitet. En effektiv forebyggelsesindsats kræver

en fælles forståelse og en koordineret indsats på tværs af alle

relevante aktører, herunder offentlige myndigheder, private virk-

somheder og civilsamfundet. For det andet er det nødvendigt at

udvikle en holistisk forståelse af det kriminelle økosystem, som

tager højde for de kulturelle og sociale faktorer, der bidrager til

hvidvask. Dette vil gøre det muligt at adressere de underliggende

årsager til kriminalitet og dermed forhindre, at individer engagerer

sig i hvidvask og relaterede aktiviteter.

Desuden er det afgørende at bekæmpe normaliseringen af min-

dre hvidvaskaktiviteter, også kendt som ’hyggehvidvask’. Dette

kræver en ændring i holdninger og en øget bevidsthed om de

alvorlige konsekvenser, som selv mindre hvidvaskaktiviteter kan

have for samfundet.

Endelig er der behov for en kritisk evaluering af egne systemer

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

og praksisser for at identificere og adressere interne svagheder.

Dette kan opnås gennem initiativer som white hat-hacking, hvor

specialister bevidst forsøger at bryde igennem sikkerhedssyste-

mer for at finde sårbarheder, samt etablering af offentlige whist-

leblowerkanaler, der kan hjælpe med at afsløre og forhindre hvid-

vask.

Samlet viser konklusionerne fra Forum for Viden og Samarbejde,

at en effektiv forebyggelsesindsats kræver en omfattende og ko-

ordineret indsats, der inkluderer klare definitioner, samarbejde,

konkrete tiltag og en løbende evaluering af indsatsen. Ved at im-

plementere disse tiltag kan Danmark styrke sin modstandsdyg-

tighed over for hvidvask og relaterede kriminelle aktiviteter og

dermed beskytte samfundet mod de alvorlige konsekvenser af

økonomisk kriminalitet.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Forskning og

den akademiske sektor

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde var ’forskning og den akade-

miske sektor’ et emne af stor interesse. Deltagerne diskuterede

udfordringerne ved den manglende viden og forskning i Danmark

og forskernes rolle i forhold til hvidvask, herunder problemer re-

lateret til manglende samarbejde med den akademiske sektor.

Grundlæggende er hvidvaskområdet i konstant udvikling, hvilket

også afspejles i forskningsbehovene. Det blev fremhævet, at der

er et stort behov for mere forskningsbaseret viden, der kan un-

derstøtte en effektiv bekæmpelse af hvidvask. En mere koordi-

neret og systematisk forskningsindsats er derfor afgørende for at

styrke indsatsen mod hvidvask og forbedre samarbejdet på tværs

af sektorer. Der vil ikke under denne del blive præsenteret sær-

skilte forskningsinitiativer. Manglende viden, forskningsbidrag og

forskningsanalyser er blevet klarlagt separat under de individuelle

emner i denne rapport under handlingsinitiativer. I forhold til forsk-

ning og den akademiske sektor blev der i forummet identificeret

følgende problemstillinger, målsætninger og handlingsinitiativer:

Note:

Forskning skal hjælpe med: at gøre

os klogere på trusler, sårbarheder, bran-

cher, hvordan vi får mere ud af de mulig-

heder vi har for deling af oplysninger og

effekten af vores indsatser (red.)

Problemstillinger

Manglende forskningsbaseret viden:

Manglen på forskningsba-

seret viden gør det vanskeligt at identificere og forstå risikobil-

ledet og de underliggende faktorer, der driver hvidvask. Uden

tilstrækkelig forskning er det udfordrende at udvikle effektive

strategier og politikker, der kan imødegå hvidvaskproblemerne.

Dette resulterer i en begrænset evne til at forudsige og reagere

på nye trusler og tendenser inden for hvidvask.

Utilstrækkeligt samarbejde med forskningsverdenen:

Der er en

markant mangel på samarbejde mellem forskningsverdenen og

andre aktører inden for hvidvaskbekæmpelse, herunder offentlige

myndigheder og private virksomheder. Dette resulterer i, at forsk-

ningsverdenen ikke udnyttes til at dele objektive og evidensba-

serede metoder og resultater, som opnås af private og offentlige

aktører. Uden dette samarbejde, som inkluderer at give forskere

adgang til data, går værdifulde indsigter tabt, hvilket hæmmer ud-

viklingen af effektive strategier og løsninger. Desuden ser aktø-

rer måske ikke anvendeligheden af andres metoder og resultater,

fordi de mangler forskernes perspektiv og objektive vurdering.

Mangel på tværfaglig forskning:

Manglen på tværfaglig forsk-

ning inden for hvidvaskbekæmpelse betyder, at der ikke drages

fuld nytte af forskellige fagområders ekspertise og perspektiver.

Note:

Manglende forskningsbaseret viden

til at identificere risikobillede og deraf den

politiske agenda m.v.

Note:

Vi mangler viden fra forskning om, hvor

hvidvask er på vej hen, myndigheders virke

og værdikæde fra fagligt til praktisk (red.)

Note:

Der mangler samarbejde med akademi-

kere, tavshedspligten i både myndigheder og

private aktører er en stopklods

Note:

Der ER masser af data – men det er delt

op på private aktører

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Dette resulterer i en begrænset forståelse af hvidvaskproblema-

tikker, da komplekse problemstillinger ofte kræver input fra flere

discipliner for at blive fuldt belyst. Uden tværfaglig forskning går

vigtige indsigter fra områder som kriminologi, økonomi, jura og

teknologi tabt, hvilket hæmmer udviklingen af helhedsorienterede

og effektive løsninger.

Manglende operationaliserbarhed og tempo i forskningen:

Me-

get forskning kan ofte virke fjernt fra den ’virkelige verden’. Der var

blandt deltagerne til forummet konsensus om, at der var mangel

på operationaliserbarhed og tempo i forskningen. Dette resulte-

rer i, at værdifuld viden og indsigt fra forskningen ikke anvendes

effektivt i den daglige bekæmpelse af hvidvask. Metoder og stra-

tegier, der er udviklet og valideret gennem forskning, implemen-

teres ikke eller udnyttes fuldt ud af offentlige og private aktører.

Uden hurtig og effektiv vidensdeling går potentielle forbedringer

i effektivitet og præcision tabt, hvilket hæmmer indsatsen mod

hvidvask og begrænser mulighederne for at anvende evidensba-

serede løsninger.

Manglende finansiering til forskning:

For at sikre relevant forsk-

ning om hvidvaskbekæmpelsen i Danmark kræves en større fi-

nansiel støtte. Manglen på tilstrækkelig funding til forskning inden

for hvidvaskbekæmpelse begrænser forskernes evne til at udføre

omfattende og dybdegående studier. Uden de nødvendige øko-

nomiske midler og ressourcer er det vanskeligt at tiltrække og

fastholde talentfulde forskere, gennemføre avancerede analyser

og udvikle innovative løsninger. Dette resulterer i en begrænset

forskningskapacitet og hæmmer fremskridt inden for området,

hvilket i sidste ende svækker indsatsen mod hvidvask.

Note:

Mangler bredde (tværfaglighed)

i samarbejderne. Fx. det kriminologiske

eller dataaspekterne (red.)

Note:

Samarbejdet mellem kriminologi og

AML er ikkeeksisterende men essentielt

Note:

Hvordan får vi integreret forskning i

hvidvaskindsatsen?

Note:

At kunne skabe vidensdelingsmu-

ligheder som er mere i ’real time’, prak-

sisnære og fleksible – det nytter ikke no-

get, at man kun modtager trendrapporter

m.m. sent ’after the fact’

Note:

Flere forskningsmidler

Note:

Funding er altid et problem og

’what’s in it for me’-attitude

Strategisk målsætning

For at adressere de identificerede problemstillinger inden for

forskning og den akademiske sektor er det nødvendigt at etablere

en koordineret og systematisk forskningsindsats. Målsætningen

er at sikre, at forskningsverdenen har tilstrækkelig finansiel støtte,

adgang til relevante data og et stærkt samarbejde med offentlige

og private aktører. Dette vil fremme en tværfaglig tilgang, hvor

forskellige fagområders ekspertise og perspektiver udnyttes fuldt

ud. Ved at operationalisere forskningsresultater og sikre hurtig

vidensdeling kan metoder og strategier, der er udviklet gennem

forskning, implementeres effektivt i praksis. Dette vil forbedre ev-

nen til at forudsige og reagere på nye trusler og tendenser inden

for hvidvask og sikre, at indsatsen mod hvidvask er både effektiv

og sammenhængende.

Note:

Lad os danne fælles front mellem

myndigheder, forskere og private aktører.

Så står vi stærkere

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Handlingsinitiativer

Etablering af et nationalt vidensforum/analyseenhed:

Etablerin-

gen af et nationalt vidensforum eller en analyseenhed, der rummer

flere forskningsdiscipliner og er drevet af forskere, vil skabe en

central platform for tværfaglig forskning og vidensdeling. Dette

forum skal fungere som et knudepunkt for indsamling, analyse og

formidling af data og viden om hvidvask. Inspireret af modeller

som RUSI (Royal United Services Institute) i Storbritannien vil en

sådan enhed kunne integrere ekspertise fra forskellige fagområ-

der som kriminologi, økonomi, jura og teknologi.

Øget samarbejde med forskningsverdenen:

Der er behov for et

øget samarbejde med forskningsverdenen for at styrke relatio-

nerne mellem forskere, offentlige myndigheder og private virk-

somheder. Dette samarbejde skal inkludere deling af data for at

sikre, at forskere har adgang til de nødvendige oplysninger til at

udføre deres arbejde effektivt. Ved at dele data og viden kan

forskningsverdenen bidrage med objektive og evidensbaserede

metoder og resultater, som kan anvendes af alle aktører inden for

hvidvaskbekæmpelse.

Øget finansiering med fokus på anvendt forskning:

For at udvik-

le forskningsgrundlaget og viden i Danmark er der brug for mere

finansiering af forskningsprojekter. Fundingen bør især fokusere

på anvendt forskning til at starte med, så viden kan komme ud

og anvendes direkte i den nationale indsats. Dette betyder, at

forskningsmidler skal målrettes projekter, der udvikler metoder

og strategier, som hurtigt kan implementeres og anvendes af of-

fentlige myndigheder og private virksomheder i bekæmpelsen af

hvidvask. Anvendt forskning fokuserer på at løse konkrete proble-

mer og skabe praktiske løsninger, der kan forbedre effektiviteten

og præcisionen i hvidvaskbekæmpelsen.

Note:

Uvildigt anvendt forskningsformat –

RUSI i DK?

Note:

Få lavet et vidensforum

Note:

Behov for øget samarbejde med

forskningsverdenen, der bør indgå i de

forskellige hvidvaskfora

Note:

Funding og samling skal komme

centralt fra, fra det offentlige

Note:

Private sektor (fx banker) skal

ansætte forskere til at lave forskning i

hvidvask

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan

følgende konkluderes angående forskning og den akademiske

sektor.

Der er et stort behov for mere forskningsbaseret viden til at iden-

tificere risikobilleder og udvikle effektive strategier mod hvidvask.

Uden tilstrækkelig forskning er det vanskeligt at forstå de under-

liggende faktorer og forudsige nye trusler. Der er også en mar-

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

kant mangel på samarbejde mellem forskningsverdenen og andre

aktører, hvilket hæmmer deling af objektive og evidensbaserede

metoder. Et tættere samarbejde vil kunne udnytte forskernes per-

spektiver og objektive vurderinger bedre.

Tværfaglig forskning er afgørende for at få en helhedsorienteret

forståelse af hvidvaskproblematikker. Samarbejde mellem forskel-

lige fagområder som kriminologi, økonomi, jura og teknologi er

nødvendigt for at udvikle effektive løsninger. Forskning skal være

mere praksisnær og fleksibel for at kunne anvendes effektivt i den

daglige bekæmpelse af hvidvask. Hurtig og effektiv vidensdeling

er nødvendig for at forbedre indsatsen mod hvidvask.

Der er behov for øget finansiel støtte til forskning inden for hvid-

vaskbekæmpelse. Tilstrækkelig funding er nødvendig for at til-

trække talentfulde forskere og gennemføre avancerede analyser.

Mulige forskningsinitiativer kunne inkludere undersøgelse af de

ikke-finansielle forpligtede enheder, deres opfattelse af ansvars-

forståelsen, og hvorvidt de reelt set er omfattet

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Kriminelle trusler og nationale

sårbarheder

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde omhandlede to ud af de fire

hovedemner kriminelle trusler og den iboende risiko. De er her

samlet til et emne med titlen ’kriminelle trusler og nationale sår-

barheder’. Formålet med dette emne er at identificere konkrete

sårbarheder, som enten allerede eksisterer, eller som deltagerne

forventer vil blive mere fremtrædende i fremtiden. Ved at anlægge

et kritisk syn på det nationale forsvar og et understøttende da-

tagrundlag, kan effektiviteten af de nuværende tiltag evalueres,

og sårbarheder kan identificeres. Denne tilgang gør det muligt at

adressere nationale problemer uden at klandre hinanden, samti-

dig med at indsatsen mod eksisterende huller og kriminelles ud-

nyttelse heraf styrkes. Det understreger også nødvendigheden

af investeringer i nye tendenser og bølger inden for kriminalitets-

bekæmpelse. På Forum for Viden og Samarbejde var kriminelle

trusler og nationale sårbarheder af stor interesse, og følgende

problemstillinger, målsætning og handlingsinitiativer blev drøftet.

Det anføres, at deltagerne betragtede de fleste af disse problem-

stillinger som alment kendte, men adresserede, at der ikke er ta-

get hånd om dem i tilstrækkelig grad.

Note:

Det er vigtigt at tale åbent om, og

man skal acceptere, at det er en iboende

risiko

Problemstillinger

Insidertruslen:

Insidertruslen kan udgøre en betydelig risiko for

organisationer, især inden for finanssektoren. Problemet opstår,

når medarbejdere, der har adgang til følsomme oplysninger og sy-

stemer, udnytter deres position til at begå eller facilitere kriminelle

handlinger. Dette kan ske gennem direkte deltagelse i ulovlige ak-

tiviteter eller ved at dele fortrolige oplysninger med eksterne kri-

minelle netværk. Insidertruslen er særlig farlig, fordi den udnytter

den tillid, som organisationer har til deres medarbejdere, og fordi

den kan være svær at opdage og forhindre. En af de største ud-

fordringer ved insidertruslen er, at den kan komme fra personer,

der normalt ikke ville blive mistænkt for kriminelle aktiviteter. Det-

te kan inkludere medarbejdere, der er blevet rekrutteret gennem

afpresning eller bestikkelse, eller som har personlige eller økono-

miske motiver for at deltage i ulovlige aktiviteter. Derudover kan

insidertruslen også opstå, når medarbejdere deler insiderviden

med kriminelle netværk, hvilket gør det muligt for disse netværk

at omgå sikkerhedssystemer og begå økonomisk kriminalitet.

Note:

Der er systemer for KYC

(Know-Your-Customer), transaktionsmoni-

torering osv., som er et værn mod om-

verdenen. Men hvad med den risiko, som

kan være indefra? Hvad hvis man kender

nogen, som arbejder i banken, hvor der

kan være en risiko? Der skal være fokus

på infiltrering. En sådan sag giver anled-

ning til selvransagelse – men der skal også

være fokus på ansættelsesret, GDPR osv.

Det kan ske i alle virksomheder. Der er

rigtig stor tillid, men det er også en ibo-

ende risiko. Ens tillid kan blive misbrugt.

Viden og forståelse af, hvordan økonomisk

kriminalitet finder sted, er ikke særlig stor

ude i den gennemsnitlige virksomhed, og

når man har stor tillid, er der en risiko. Det

er også en samfundsmæssig risiko (red.)

Note:

Brugen af insidere/infiltrering – det

er med til at muliggøre svindel. Kan relatio-

ner udnyttes?

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Kontanter:

Kontanter udgør en betydelig sårbarhed i bekæmpel-

sen af hvidvask og anden økonomisk kriminalitet. Problemet med

kontanter er, at de er svære at spore og kontrollere, hvilket gør

dem attraktive for kriminelle der ønsker at skjule ulovlige trans-

aktioner. Kontanter kan nemt overføres mellem personer uden

nogen form for registrering, hvilket gør det vanskeligt for myndig-

hederne og de private aktører at opdage og forhindre hvidvask

og andre former for økonomisk kriminalitet. En af de største ud-

fordringer ved brugen af kontanter er, at de ofte anvendes i un-

dergrundsøkonomier, hvor de kan cirkulere uden for det formelle

finansielle system. Dette gør det muligt for kriminelle at undgå

detektering og fortsætte deres ulovlige aktiviteter uden at efter-

lade spor. Desuden kan kontanter bruges til at betale for ulovlige

varer og tjenester, såsom narkotika og våben, hvilket yderligere

komplicerer indsatsen mod organiseret kriminalitet.

Digitale identiteter:

Digitalisering har medført mange fordele,

men det har også skabt nye sårbarheder, især når det kommer

til misbrug af digitale identiteter. Kriminelle udnytter digitale tek-

nologier til at stjæle og misbruge personlige oplysninger, hvilket

kan føre til alvorlige økonomiske og personlige konsekvenser for

ofrene. Misbrug af digitale identiteter kan omfatte alt fra optagel-

se af lån og oprettelse af falske virksomheder til udbetaling af løn

og andre ydelser under falske forudsætninger. En særlig udfor-

dring er, at kriminelle kan udnytte systemer som NemID og MitID

til at oprette digitale identiteter, som de derefter bruger til at begå

økonomisk kriminalitet. Fx kan EU-borgere komme til Danmark,

få udstedt et MitID, og derefter vende tilbage til deres hjemland,

hvor de fortsætter med at bruge den danske digitale identitet til at

begå svindel. Dette gør det svært for myndighederne at opdage

og forhindre sådanne aktiviteter, da de kriminelle opererer uden

for landets grænser.

Tredjepartsbetalinger:

Tredjepartsbetalinger udgør en betydelig

sårbarhed i bekæmpelsen af hvidvask og anden økonomisk kri-

minalitet. Problemet opstår, når betalinger foretages gennem en

tredjepart, hvilket gør det vanskeligt at identificere den egent-

lige betaler. Manglen på gennemsigtighed i disse transaktioner

betyder, at det er svært at spore pengestrømmene og tegne en

klar kæde af ansvar. Dette skaber en mulighed for kriminelle til

at skjule deres aktiviteter og undgå detektering. En af de største

udfordringer ved tredjepartsbetalinger er, at de kan bruges til at

sløre oprindelsen af midlerne.

Note:

Kontanter er en stor udfordring

Note:

Kontanter er et godt eksempel –

hvordan håndterer vi det? Det er interes-

sant, at man har forskellige myndigheder,

som siger noget forskelligt. Man accepte-

rer, at der sker hvidvask ved, at man har

kontanter, men der er en anden myndig-

hed, som siger, at det er en risiko

Note:

Digitaliseringen udnyttes af krimi-

nelle til at misbruge andres digitale iden-

titeter

Note:

Svindel med NemID -> forbedret i

MitID… EU-borger kommer til DK, får Mi-

tID, tager hjem igen efter at have fået en

digital identitet i DK, der lever virtuelt til at

optage lån, få udbetalt løn, oprette virk-

somhed m.m.

Note:

Tredjepartsbetalinger – ikke ulovlige

men en sårbarhed. Når vi ikke ved, hvem

der betaler regningen, har vi ikke gen-

nemsigtigheden og kan ikke tegne kæden

(red.)

Note:

Tredjepartsbetalinger – hvem beta-

ler regningen? Hvis man ikke har gennem-

sigtigheden, så kan man ikke tegne kæden

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Pengeoverførselsvirksomheder:

Pengeoverførselsvirksomheder

udgør en betydelig sårbarhed i bekæmpelsen af hvidvask og an-

den økonomisk kriminalitet. Problemet opstår, når disse tjenester

ikke medsender informationer om betaleren, hvilket resulterer i

anonymisering af betaleren. Denne manglende gennemsigtighed

gør det vanskeligt at identificere den egentlige betaler og spo-

re pengestrømmene, hvilket skaber en mulighed for kriminelle til

at skjule deres aktiviteter og undgå detektering. En af de stør-

ste udfordringer ved pengeoverførselsvirksomheder er, at de kan

bruges til at overføre penge hurtigt og uden tilstrækkelig kontrol.

Dette gør det muligt for kriminelle at udnytte disse tjenester til at

flytte penge på tværs af grænser uden at blive opdaget. Desuden

kan pengeoverførselsvirksomheder bruges til at oprette flere konti

og gennemføre transaktioner, der er svære at spore, hvilket yder-

ligere komplicerer indsatsen mod hvidvask.

Selvregistrering af selskaber:

Virk.dk og selskabsoprettelsessy-

stemet i Danmark udgør en betydelig sårbarhed på grund af den

høje grad af digitalisering og afhængigheden af selvregistrering.

Dette betyder, at der ikke nødvendigvis udføres den nødvendige

kontrol af de oplysninger, der indtastes i systemet. Denne mangel

på kontrol gør det muligt for kriminelle at oprette virksomheder

på falske forudsætninger, bruge stråmænd og udnytte systemet

til hvidvask og andre former for økonomisk kriminalitet. En af de

største udfordringer ved Virk.dk er, at det er for nemt at oprette

virksomheder uden tilstrækkelig verifikation af de indtastede op-

lysninger. Dette kan føre til, at virksomheder oprettes med falske

oplysninger eller i andres navn, hvilket gør det svært for myndig-

hederne at opdage og forhindre ulovlige aktiviteter. Desuden er

der en risiko for, at oplysningerne i CVR-registeret ikke er opda-

terede eller korrekte, hvilket yderligere komplicerer verifikations-

værdien af oplysningerne.

Advokaters klientkonti:

Advokaters klientkonti udgør en bety-

delig sårbarhed i bekæmpelsen af hvidvask og anden økonomisk

kriminalitet. Problemet opstår, når penge, der tilhører klienter,

blandes sammen på advokatens klientkonto, hvilket gør det van-

skeligt at spore de enkelte transaktioner og identificere ejeren

af midlerne for pengeinstitutterne. En af de største udfordringer

ved advokaters klientkonti er, at kun advokaten ved, hvem der

ejer pengene, hvilket gør det svært for banker og myndigheder

at monitorere og kontrollere transaktionerne.

Note:

Pengeoverførselsvirksomheder gør

at banker ikke kan observere hvem som

betaler (red.)

Note:

Bliver pengeoverførsels-apps en ud-

fordring? De er mindre transparente end

bankerne. Ikke alle der bruger pengeover-

førselsvirksomheder er kriminelle, men

alle kriminelle bruger pengeoverførsel-

svirksomheder. Det er et svagt led. Brug

af disse tjenester burde give point på en

risikoscore (red.)

Note:

Alt for let at lave stråmænd i vores

system

Note:

Omkostningerne ved at det skal

være nemt at oprette en virksomhed har

store omkostninger for AML-sektoren,

der er belastet af at skulle verificere, at

CVR-info er korrekte – og rapportere, hvis

der er uoverensstemmelser

Note:

Klientkontoen er en lukket boks

Note:

Advokaternes klientkonti, samlekon-

to… Pengene bliver blandet sammen. Kun

advokaten ved, hvem der ejer pengene.

Banken kan ikke monitorere. Nu har advo-

katerne lov til at påkalde sig tavshed (red.)

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Strategisk målsætning

Identificerede kriminelle trusler og nationale sårbarheder bør ta-

ges mere alvorligt og håndteres proaktivt. Når aktørerne på om-

rådet har konkretiseret væsentlige kriminelle trusler og nationale

sårbarheder, er der behov for, at der igangsættes konkrete tiltag

omgående. Der skal handles hurtigt og effektivt, frem for at vente

på en skandale, før der tages affære. Dette kræver en kulturæn-

dring, hvor advarsler og indsigter fra eksperter og interessenter

bliver integreret i den strategiske planlægning, operationelle prak-

sis og understøttet af ressourcer.

Note:

Vi mangler ressourcer til at tilgå, op-

klare, og eftergå kriminaliteten, vi kender

Handlingsinitiativer

Overvågning af medarbejdere og baggrundstjek:

For at redu-

cere risikoen for insidertrusler er det nødvendigt at implementere

flere lag af sikkerhedsforanstaltninger. Dette inkluderer at indføre

strengere adgangskontrol for medarbejdere, der har adgang til

følsomme oplysninger og systemer samt at anvende avancere-

de overvågningssystemer, der kan opdage og reagere på mis-

tænkelig adfærd i realtid. Derudover er det vigtigt at gennemføre

regelmæssige træningsprogrammer for medarbejdere for at øge

deres bevidsthed om insidertrusler og uddanne dem i at identi-

ficere og rapportere mistænkelig adfærd. Ved at tale åbent om

risikoen og acceptere, at det er en iboende del af arbejdsmiljøet,

kan virksomhederne sætte de nødvendige kontroller op og sikre,

at medarbejderne er trænet i intern kontrol. Jo bedre kontrolsy-

stemerne bliver, desto mere pres vil der være på medarbejderne

fra kriminelle, hvilket understreger behovet for en systematisk til-

gang til baggrundstjek og løbende overvågning.

Tilladelse til at afvise kontanter:

For at reducere risikoen for

hvidvask og økonomisk kriminalitet bør forretninger, der ikke kan

håndtere risikoen ved kontanter, have mulighed for at afvise kon-

tantbetalinger. Dette vil øge sikkerheden ved at reducere risiko-

en for røveri og kriminalitet. Elektroniske betalingsmetoder giver

bedre sporbarhed, hvilket gør det lettere at opdage og forhindre

hvidvask. Ved at afvise kontanter kan forretninger også hjælpe

med at identificere kontanttunge transaktioner, som ofte er for-

bundet med højere risiko for hvidvask. Dette initiativ vil skabe et

mere sikkert og gennemsigtigt økonomisk miljø.

Overvågning af IP-adresser:

Et muligt initiativ til at forbedre sik-

kerheden omkring digitale identiteter kunne være at fokusere på

logning af IP-adresser. Ved at logge IP-adresser, der bruges til at

Note:

Systematisk baggrundstjek af med-

arbejdere. Arbejde med kultur og værdier

(red.)

Note:

’No Cash’-virksomheder bør være

tilladt

Note:

MitID – skal der fokus på IP-adresser

og hvor normalbilledet bliver anderledes?

Logning kan bruges til at identificere den

rette ejer af identiteten

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

tilgå digitale identiteter, kan den rette ejer af identiteten bedre

identificeres og mistænkelig aktivitet opdages. Dette kan være

særligt nyttigt i tilfælde, hvor kriminelle forsøger at misbruge di-

gitale identiteter fra forskellige geografiske placeringer eller på

tidspunkter, der afviger fra normal adfærd. Logning kan dermed

bruges til at identificere den rette ejer af identiteten og forhindre

svindel.

ID ved tredjepartsbetalinger:

Et muligt initiativ for at mindske risi-

koen forbundet ved tredjepartsbetalinger kunne være at undersø-

ge mulighederne for at gøre slutmodtageren synlig for afsenderen

af en betaling og omvendt. Ved at implementere en sådan løsning

vil tredjepartsbetalinger blive mere gennemsigtige, hvilket gør det

lettere at spore pengestrømme og identificere eventuelle mistæn-

kelige transaktioner. Dette vil ikke kun øge gennemsigtigheden

men også styrke tilliden mellem transaktionsparterne og hjælpe

med at forhindre hvidvask og økonomisk kriminalitet.

Øget information ved pengeoverførsler:

For at øge gennemsig-

tigheden og reducere risikoen for hvidvaskning af penge, kan der

indføres strengere krav til pengeoverførselsvirksomheder om at

indsamle og verificere detaljerede oplysninger om betaleren. Der-

udover skal pengeoverførselsvirksomhederne sikre, at disse op-

lysninger er nøjagtige og opdaterede. Dette vil gøre det lettere at

spore transaktioner og identificere mistænkelige aktiviteter.

Øget kontrol ved selskabsoprettelse:

Styrke kontrollen ved op-

rettelse af virksomheder ved at implementere krav om grundig

verificering af oplysninger i CVR-registeret. Myndighederne skal

sikre, at CVR er et pålideligt værktøj ved at udføre regelmæssige

tjek og opdatere data. Derudover skal der indføres krav om, at

virksomheder ved oprettelse skal gennemgå en ’kend din kun-

de’-proces, hvor identiteten af ejere og ledelse verificeres, og fle-

re virksomheder skal udtages til kontrol. Dette inkluderer kort-

lægning af processen for udenlandske ejere, herunder krav om

CPR-nummer.

Klientkonti bør ligge hos banken:

Det kan overvejes at overle-

vere klientkonti til bankerne for at forbedre gennemsigtigheden

og mindske risikoen for misbrug. Banker har allerede etablerede

systemer til monitorering af transaktioner, hvilket gør dem bedre

rustet til at opdage og rapportere mistænkelige aktiviteter. Ved

at lade bankerne administrere klientkonti kan der sikres en hø-

jere grad af kontrol og sikkerhed. Dette vil også lette byrden for

Note:

Konkret kan vi gøre slutmodtageren

synlig for afsenderen af en betaling og

modsat. Så vil tredjepartsbetalinger være

synlige

Note:

Mere indrapporteringspligt for

pengeoverførelsesvirksomhederne (til

Skat). Fx hvem har overført, hvad er blevet

overført (red.)

Note:

Første instans er funderet i meget

kontrol, få lappet hullerne i CVR, få myndig-

hederne til at påtage sig ansvaret for, at CVR

er et validt værktøj, som de underretnings-

pligtige kan stole på

Note:

Stråmænd – krav til virksomhedsop-

rettelse, ’kend din kunde’ i oprettelsen. Flere

skal ud til kontrol. Vi skal kortlægge pro-

cessen for, at en udlænding kommer ind i

Danmark og perioden til en konto, er i stand.

CPR m.v. (red.)

Note:

I Schweiz ligger klientkonti hos banken.

Meget bedre mulighed for monitorering. De

nye love, der er på vej om klientkonti, mulig-

gør ikke denne monitorering (red.)

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

advokater, som ikke nødvendigvis har de samme ressourcer til at

overvåge konti effektivt. Samlet set vil dette initiativ styrke ind-

satsen mod økonomisk kriminalitet og beskytte klienternes midler.

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan

følgende konkluderes angående kriminelle trusler og nationale

sårbarheder:

De identificerede problemstillinger viser tydeligt, at der er behov

for øget kontrol, øget gennemsigtighed og nytænkning i forhold

til ansvar. Insidertrusler, kontanter, digitale identiteter, tredje-

partsbetalinger, pengeoverførselsvirksomheder, selvregistrering

af selskaber og advokaters klientkonti er alle områder, hvor der

er betydelige sårbarheder. For at imødegå disse udfordringer er

det nødvendigt med en proaktiv tilgang, hvor konkrete handlings-

initiativer igangsættes. Dette kræver en kulturændring, hvor ad-

varsler og indsigter fra eksperter og interessenter integreres i den

strategiske planlægning og operationelle praksis understøttet af

tilstrækkelige ressourcer. Ved at handle hurtigt og effektivt kan

styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet styrkes og samfun-

dets integritet beskyttes.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

National og politisk styring

Introduktion

National styring og koordinering af hvidvaskindsatsen er afgø-

rende for at sikre en effektiv og sammenhængende bekæmpelse

af hvidvask. Uden en centraliseret tilgang risikerer indsatsen at

blive fragmenteret og ineffektiv, hvilket kan føre til, at ressourcer

spildes, og at kriminelle aktiviteter ikke opdages eller håndteres

rettidigt. En koordineret indsats sikrer, at alle relevante aktører

arbejder mod fælles mål, deler viden og ressourcer effektivt, og

at der er klare ansvarsfordelinger. Dette er essentielt for at kunne

identificere og prioritere risici på nationalt niveau samt for at kun-

ne tilpasse strategier og indsatser til de konstant skiftende trusler

og tendenser indenfor hvidvask. En stærk national styring og ko-

ordinering kan også fremme internationalt samarbejde og sikre,

at Danmark lever op til internationale standarder og forpligtelser.

På Forum for Viden og Samarbejde var national styring og koordi-

nering af stor interesse og følgende problemstillinger, målsætning

og handlingsinitiativer blev drøftet:

Note:

Der er ikke en klar ledelse og koor-

dinering af hvidvaskindsatsen på nationalt

niveau

Problemstillinger

Manglende national styring og koordinering:

Det er et betydeligt

problem, at der i Danmark ikke er etableret en klar politisk gover-

nancestruktur for bekæmpelsen af hvidvask, terrorfinansiering og

finansiel kriminalitet. Uden en klar national styring og koordinering

kan der ikke forventes en effektiv eksekvering på den nationale

strategi, hvilket blandt andet vil resultere i ineffektiv ressource-

allokering. Der mangler en central ledelse, en ’træner’, der kan

styre indsatsen.

Manglende politisk plan:

Deltagerne i forummet oplever ofte, at

der ikke er enighed mellem departementer og ministerier om ret-

ningen, investeringerne og styringen af indsatsen. Når det ene

ministerium investerer i tiltag for at forebygge hvidvask, trækker

et andet ministerium ressourcer væk fra området. Dette skaber

en fragmenteret og ineffektiv indsats, hvor manglende koordi-

nering og klare politiske retningslinjer hæmmer bekæmpelsen af

hvidvask.

Manglende politisk helhedsforståelse for hvidvask:

Der mangler

en helhedsforståelse i det politiske miljø i Danmark for, at hvid-

vaskbekæmpelse kræver samarbejde på tværs af en stor kæde af

aktører. Uden denne forståelse risikerer man, at indsatsen bliver

ineffektiv, da det svageste led kan knække hele kæden. En holi-

Note:

Alle har et ansvar, men hvem sty-

rer dette? Alle har et juridisk ansvar, men

hvordan eksekveres fx den nationale

strategi? Der er ikke nogen, som er der til

at styre det hele

Note:

Træneren mangler. Når bålet bræn-

der, går alle tilbage til søjlerne – gælder

både på offentlig og privat side

Note:

Vi mangler en politisk målsætning

og plan

Note:

Policyelementet fungerer ikke.

Ansvar fordelt mellem ministerier gør det

svært at forandre policy, fordi ansvar er

fordelt på suboptimal vis

Note:

Politikere forstår ikke altid risikoen

eller behovet

Note:

Der er en politisk konstrueret risiko,

som handler om den politiske vision/illu-

sion om ’nultolerance’ – dette betyder, at

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

stisk tilgang er nødvendig for at sikre, at alle led i kæden arbejder

mod samme mål og kan justere deres indsatser i overensstem-

melse med hinanden.

Politisk populisme:

Den politiske indsats mod hvidvask er ofte

præget af populisme, hvor beslutninger træffes på baggrund af

aktuelle mediehistorier og politisk pres snarere end på en dybde-

gående forståelse af de reelle risici. Kriminelle er ikke populister;

de udnytter systematiske svagheder og handler strategisk. Aktø-

rerne på området har længe identificeret problemer og orienteret

herom, men disse advarsler bliver ofte overset, indtil udsendelser

som ’Den Sorte Svane’ bringer dem i offentlighedens søgelys. Den

populistiske tilgang til hvidvaskbekæmpelse har derfor intet med

reel risikostyring af kriminalitet at gøre og kan føre til ineffektive

og kortsigtede løsninger.

det bliver svært for både myndigheder og

private at tale åbent om sårbarheder og

mangelfuldhed (red.)

Note:

Et hul i osten er også det politiske

klima, hvor vinden ofte blæser derhen,

hvor den politiske stemning er (tænk ’Den

Sorte Svane’)

Note:

Mindre kortsigtet hovsapolitik pga.

enkelthændelser (Den Sorte Svane) og

mere langsigtede indsatser

Strategisk målsætning

At sikre en central effektiv og sammenhængende national indsats

mod hvidvask og organiseret økonomisk kriminalitet. Indsatsen

skal være apolitisk og koordineret på tværs af ministerier, myn-

digheder og private aktører og sikre klare ansvarsfordelinger og

samarbejdsstrukturer. Målsætningen er at optimere ressourceal-

lokeringen ved at prioritere indsatsen mod de mest kritiske risici

og trusler gennem en risikobaseret tilgang.

Note:

Organet til strategien skal ikke

være politisk funderet for at minimere

risikoen for konstante ændringer, og man

undgår en ikke-operativ tilgang til løsnin-

gen

Handlingsinitiativer

Etablering af central styring af hvidvaskbekæmpelse:

For at

imødegå problemstillingen med manglende national styring og

koordinering af hvidvaskindsatsen foreslås det at etablere en

central og uafhængig styringsenhed. Denne enhed skal funge-

re som den overordnede ledelse, der koordinerer indsatsen mod

hvidvask på tværs af ministerier, myndigheder og private aktører.

Enheden skal have et klart mandat og budget, hvilket skal sikre,

at indsatsen er effektiv og sammenhængende. På denne måde

sikres en ensrettet tilgang til de konstaterede risici, og ressour-

cerne kan prioriteres optimalt. En central styringsenhed vil også

kunne udvikle en overordnet plan for, hvordan målene nås med

handlingsinitiativerne, og sikre, at disse tiltag er dynamiske og

tilpasset de skiftende trusler og tendenser. Dette vil minimere ri-

sikoen for konstante ændringer i indsatsen og skabe en klar linje

for alle involverede aktører.

Note:

Etablering af organ for at sikre, at

der er en ensrettet tilgang til de konsta-

terede risici. I dette organ skal der også

være fokus på brugen af ressourcer og

finansieringen af projekterne

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Udvikling af en national handlingsplan:

For at operationalisere

den nationale strategi for bekæmpelse af hvidvask er det nødven-

digt at udvikle en detaljeret national handlingsplan. Denne hand-

lingsplan skal fungere som et konkret værktøj for den centrale

nationale styringsenhed, som skal sikre, at strategien bliver omsat

til praksis. Handlingsplanen skal indeholde klare mål, ansvarsom-

råder og tidsrammer for alle involverede aktører. Den skal også

beskrive specifikke tiltag og initiativer, der skal iværksættes for

at bekæmpe hvidvask effektivt. Ved at have en sådan plan kan

den centrale enhed koordinere indsatsen på tværs af ministerier,

myndigheder og private aktører, og sikre, at ressourcerne bliver

anvendt optimalt. Handlingsplanen skal være dynamisk og kunne

tilpasses de skiftende trusler og tendenser inden for hvidvask,

hvilket vil sikre en fleksibel og effektiv indsats.

Politisk koordinering:

For at styrke den politiske koordinering

og samarbejde i bekæmpelsen af hvidvask er det nødvendigt at

etablere konsensus mellem relevante ministerier og myndighe-

der. Denne konsensus skal sikre en ensartet og koordineret po-

litisk indsats, hvor alle aktører arbejder mod fælles mål og følger

en klar og struktureret plan. Dette kan ske bilateralt eller af den

centrale styringsenhed. Formålet skal være, at der er en løben-

de dialog og vidensdeling mellem de forskellige politiske aktører,

hvilket vil fremme en mere effektiv og sammenhængende indsats

mod hvidvask. Dette initiativ vil også bidrage til at skabe en fælles

forståelse af risici og prioriteter, og sikre, at ressourcerne bliver

anvendt optimalt.

Note:

Rammer, planer for hvad vi vil

Note:

Organisering: et tværgående kontor,

der samlet tilgår problemet. Alene i JM

(Justitsministeriet) ses der 5 kontorer

med relevans for området (red.)

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan føl-

gende konkluderes angående national og politisk styring af hvid-

vaskbekæmpelsen:

Der er et presserende behov for en centraliseret og koordineret

indsats for at bekæmpe hvidvask i Danmark. De identificerede

problemstillinger, herunder manglende national styring og koordi-

nering, fraværet af en politisk plan, manglende helhedsforståelse

og politisk populisme, understreger behovet for en struktureret

tilgang.

Etableringen af en central uafhængig styringsenhed med et klart

politisk mandat og budget er afgørende for at sikre en sammen-

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

hængende og effektiv indsats. Dette initiativ skal ses i sammen-

hæng med initiativerne i afsnittene om ansvars- og risikofordeling.

Denne enhed vil fungere som den centrale ledelse, der koordi-

nerer indsatsen på tværs af ministerier, myndigheder og private

aktører, og sikrer klare ansvarsfordelinger og samarbejdsstruk-

turer. En sådan enhed vil også kunne udvikle en overordnet plan

for, hvordan målene nås med de handlingsinitiativerne, og sikre,

at disse tiltag er dynamiske og tilpasset de skiftende trusler og

tendenser.

Udviklingen af en national handlingsplan er ligeledes essentiel for

at operationalisere den nationale strategi for bekæmpelse af hvid-

vask. Handlingsplanen skal indeholde klare mål, ansvarsområder

og tidsrammer for alle involverede aktører og beskrive specifikke

tiltag og initiativer, der skal iværksættes for at bekæmpe hvidvask.

Ved at have en sådan plan kan den centrale enhed koordinere ind-

satsen på tværs af ministerier, myndigheder og private aktører og

sikre, at ressourcerne bliver anvendt optimalt.

Endelig er politisk koordinering nødvendig for at sikre en ensartet

og koordineret politisk indsats. Dette kræver konsensus mellem

relevante ministerier og myndigheder, hvilket kan opnås gennem

løbende dialog. Formålet er at skabe en fælles forståelse af risici

og prioriteter og sikre, at ressourcerne bliver anvendt optimalt.

Samlet set er en stærk national styring og koordinering afgøren-

de for at kunne identificere og prioritere risici på nationalt niveau,

tilpasse strategier og indsatser til de konstant skiftende trusler og

tendenser inden for hvidvask. Ved at implementere de foreslåede

handlingsinitiativer kan Danmark opnå en mere effektiv og sam-

menhængende indsats mod hvidvask.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Regulering og hjemler

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde var der meget fokus på regule-

ringens rolle i det danske samfund samt manglende hjemmelsbe-

føjelser i forhold til at mitigere den nationale hvidvaskrisiko. For at

bekæmpe hvidvask effektivt er det afgørende at have en god og

understøttende regulering. Den rigtige regulering sikrer, at der er

klare retningslinjer og krav til virksomheder og finansielle institu-

tioner, hvilket gør det sværere for kriminelle at udnytte systemet

til hvidvask. Regulering hjælper med at skabe gennemsigtighed,

ansvarlighed og samarbejde mellem forskellige aktører, hvilket er

nødvendigt for at opdage og forhindre hvidvaskaktiviteter. Uden

passende regulering og hjemler kan der opstå huller og svaghe-

der i systemet, som kriminelle kan udnytte. Ved forummet blev der

identificeret følgende problemstillinger, målsætning og handlings-

initiativer, der handler om regulering og hjemler:

Note:

Har lovgivningen erkendt komplek-

siteten i, hvad der foregår? Det går for

langsomt og er forsimplet

Problemstillinger

Grænsen for hvidvask:

En af de væsentligste udfordringer i be-

kæmpelsen af hvidvask i Danmark er den manglende klarhed om-

kring, hvad der præcist udgør hvidvask. Hvidvask defineres gene-

relt som processen med at sløre profit fra kriminalitet, men der er

stor usikkerhed om, hvorvidt de underretningspligtige skal have

kendskab til den bagvedliggende kriminalitet for alle former for

kriminalitet, der kan generere udbytte. Denne uklarhed skaber be-

tydelige problemer, da det ikke er tydeligt, hvilke handlinger der

falder ind under hvidvaskdefinitionen, hvilket fører til ineffektivitet

og usikkerhed i bekæmpelsen af hvidvask.

Risikofyldte virksomheder:

En væsentlig udfordring i bekæmpel-

sen af hvidvask i Danmark er, at en del virksomheder med høj ibo-

ende risiko for hvidvask ikke er reguleret eller under tilsyn. Offent-

lige og private aktører er ofte opmærksomme på disse risikofyldte

virksomheder, men manglen på regulering skaber ineffektive for-

svarsværn. Dette problem fremhæver også samfundets mang-

lende agilitet, da det kan tage meget lang tid at gennemføre nød-

vendige lovændringer, selv når der er bred enighed om behovet.

Ineffektive sanktionsmuligheder:

Til forummet blev det frem-

ført, at Danmark ikke har tilstrækkelige sanktionsmuligheder til

Note:

Hvor langt går forpligtelsen?

Note:

Mulighed for private til at ’tolke’

vejledninger, men når tilsynet kom-

mer forbi, er der en risiko for, at tilsy-

net selv har fortolket den vejledning

anderledes --> stor udgift og risiko

for private

Note:

Hvorfor er nogle aktører ikke om-

fattet – pengetransport? Samme gælder

med private pengeautomater

Note:

Inkassoselskaber, manglende

kontrol

Note:

Bøderne er der ikke til at løfte den

risikobaserede tilgang

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

effektivt at bekæmpe hvidvask. Det handler ikke om størrelsen på

eventuelle bøder, men at det i Danmark ikke er muligt at udstede

bøder på hvidvaskområdet, da myndigheder i Danmark kun kan

udstede administrative bødeforlæg og ikke administrative bøder.

Dette skaber udfordringer i at sikre en præventiv effekt og effektiv

eksekvering af sanktioner.

Manglende hjemler:

Der er tvivl om, hvorvidt de nuværende

værktøjer og ressourcer er tilstrækkelige til effektivt at bekæm-

pe hvidvask. Myndighederne mangler måske hjemler og regler

til at lave kontroller og tilsyn med effekt, hvilket gør det svært at

eksekvere, selv når der er kendskab til ulovlige aktiviteter som

fakturafabrikker. Derudover er der usikkerhed om, hvorvidt sank-

tioner kan pålægges virksomheder, der ikke registrerer sig korrekt

i GoAML-systemet. Dette skaber udfordringer i at sikre, at alle re-

levante aktører er omfattet af reglerne og kan sanktioneres ved

manglende overholdelse.

Ikke-risikobaseret regulering:

Politikere har en tendens til at ud-

dele rettigheder, som kan modsige principperne om den risikoba-

serede regulering. Alle privatkunder har ret til en bankkonto, og

snart vil erhvervskunder også have ret til en erhvervskonto. Dette

kan underminere den risikobaserede tilgang. Banker har ikke mu-

lighed for at sige nej til kunder, selv når der er klare risici forbundet

med at have dem som kunder. Når de underretningspligtige på-

lægges pligter, der gør, at de ikke kan risikostyre, kan det grund-

læggende princip bag den risikobaserede tilgang blive ødelagt.

Regeludstedelse med afledte negative virkninger:

Der udstedes

flere danske regler, hvor der ikke er forståelse for de afledte nega-

tive virkninger på hvidvaskområdet og kriminalitetsbekæmpelse.

Uden denne vurdering risikeres det, at lovgivning, der utilsigtet

underminerer indsatsen mod hvidvask og kriminalitet, indføres.

Konsekvensberegningerne for nye politiske tiltag og reguleringer

belyser ikke altid den fulde risiko og konsekvens i forhold til hvid-

vask. Der mangler også fokus på, hvordan kriminelle kan omgå ny

lovgivning, hvilket gør det svært at forebygge og minimere disse

risici.

Manglende deling af oplysninger om dårlige kunder:

Manglende

mulighed for at dele oplysninger om dårlige kunder skaber bety-

delige udfordringer i bekæmpelsen af hvidvask. Når banker og

andre finansielle institutioner ikke kan dele information om kun-

der, der er involveret i mistænkelige aktiviteter, bliver det svært at

identificere og forhindre hvidvask. Dette fører til, at dårlige kun-

Note:

Sanktioner, bøder – eksekvering:

Præventive måder i at det bliver mere be-

sværligt. Vi skal have redskaberne frem i

lyset og se på de præventive muligheder

eksempelvis (red.)

Note:

Myndighederne mangler hjemler

og regler til at lave kontroller og tilsyn og

effekt

Note:

Alle skal registrere sig, så plat-

formen kan bruges til kommunikation.

Bøder?

Note:

Erhvervskunderegler: hvornår må vi

smide kunder ud?

Note:

Man har ikke besluttet, hvor man

vil hen med reguleringen

Note:

Regeringen træffer beslutninger

om kontanter eller andet, men man for-

står ikke den negative effekt på hvid-

vaskområdet

Note:

Lovgivning generelt må ikke være

antihvidvaskhæmmende – gerne frem-

mende

Note:

GDPR – ulige kamp. Banker kan

ikke dele info. Bankkunder, som ikke be-

taler, registreres i RKI

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

der kan flytte fra en institution til en anden uden at blive opdaget,

hvilket underminerer den samlede indsats mod hvidvask. Desuden

skaber det en uensartet tilgang, hvor nogle institutioner kan være

mere udsatte for risici end andre, fordi de ikke har adgang til de

samme oplysninger.

Usikkerheder i brugen af ny teknologi:

Der er betydelige regula-

toriske usikkerheder i forhold til brugen af de nyeste teknologier,

såsom machine learning og kunstig intelligens (AI), til overvågning

og bekæmpelse af hvidvask. Disse teknologier har potentiale til at

forbedre dynamisk kundemonitorering og identificere afvigende

adfærd hurtigt og effektivt. Men nuværende regler og lovgivning

hæmmer deres anvendelse, hvilket skaber en kløft mellem inno-

vation og reaktive regler. Dette gør det svært for finansielle insti-

tutioner at udnytte de nyeste teknologiske fremskridt til at styrke

deres hvidvaskbekæmpelsesindsats.

Ineffektive beslaglæggelser:

Beslaglæggelser i Danmark er ofte

en kompleks og langsommelig proces, hvilket hæmmer effektivi-

teten af kriminalitetsbekæmpelsen. De nuværende regler og pro-

cedurer gør det svært for myndighederne at handle hurtigt og

effektivt, hvilket kan resultere i, at kriminelle aktiviteter fortsætter

uforstyrret. Dette skaber en betydelig udfordring for retshåndhæ-

velsen og underminerer indsatsen mod hvidvask og andre former

for økonomisk kriminalitet.

Reaktiv lovpraksis og fortolkning:

I Danmark er der en tendens til

en reaktiv tilgang til lovgivning, hvor fokus ofte ligger på, hvad der

ikke må gøres fra sag til sag. Denne praksis hindrer en proaktiv og

effektiv bekæmpelse af hvidvask, da den skaber en compliance-

kultur og en frygt for at prøve nye ting af på grund af risikoen for

straf. I stedet for at kortlægge de muligheder, som juraen giver,

bliver der lagt vægt på begrænsningerne, hvilket hæmmer inno-

vation og effektivitet i hvidvaskbekæmpelsen.

Note:

Hvorfor kan man ikke AML-data-

dele, når man kan på dårlige betalere, fx

i RKI?

Note:

Man må ikke bruge machine lear-

ning, men teknologien kan lave dynamisk

kundemonitorering. Kan se det afvigende

med det samme

Note:

Understøtte teknologiske mulighe-

der, som kan nedsætte ressourceforbru-

get

Note:

Beslaglæggelsessager: Sendes til

en politikreds – går aaaaalt for langsomt

Note:

Beslaglæggelser går vældig lang-

somt

Note:

Vi ved for lidt om, hvad vi må

dele – og derved deler vi ikke viden (fx til

politiet – og politiet deler desuden ingen

viden). De juridiske afdelinger er meget

forsigtige

Note:

Overfokusering på regler

Strategisk målsætning

For at løse de identificerede problemstillinger omkring regulering

og hjemler i bekæmpelsen af hvidvask er det nødvendigt at gen-

tænke tilgangen og turde være modige i forhold til både regulering

og efterlevelse. Der skal skabes en dynamisk og fleksibel regule-

ringsramme, der ikke kun reagerer på eksisterende udfordringer,

men også proaktivt forudser og imødegår fremtidige risici. Dette

kræver en kulturændring, hvor innovation og risikovillighed frem-

mes, og hvor der er klare og præcise retningslinjer, der understøt-

Note:

Klarere lovgivning: Hvad må du og

hvad må du ikke. Helt klare svar…

Note:

Hvad er vigtigst? Kriminalitetsprin-

cipper eller andre?

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

ter en effektiv og risikobaseret tilgang. Samtidig skal det sikres,

at der er tilstrækkelige hjemler og ressourcer til at gennemføre

kontroller og tilsyn med effekt, og at der er mulighed for at dele

relevant information på tværs af sektorer og myndigheder. Ved

at skabe en mere sammenhængende og koordineret indsats kan

vores evne til at bekæmpe hvidvask styrkes, og der kan sikres et

mere robust og modstandsdygtigt finansielt system.

Handlingsinitiativer

Risikobaseret tilgang til regulering og hjemler:

Ved at gentænke

reguleringen og udføre en omfattende retlig analyse baseret på en

risikobaseret tilgang, kan der sikres en klarere grænsesætning af

hvidvaskbegrebet og forpligtede enheder. Dette vil inkludere, at

analysen omfatter risikofyldte virksomheder og ikke kun dem, der

følger direkte af EU-retten. Ved at gentænke vores sanktionsmu-

ligheder og se på vores nabolande i forhold til hjemler og fortolk-

ninger, især i forhold til mulighederne for bøder, kan det sikres,

at der på dette område bliver givet de hjemler, som kan lappe de

gabende huller i vores forsvar samt forbedre efterlevelsen i det

private. En sådan nytænkning vil give myndighederne de nød-

vendige værktøjer til at udstede passende bøder og sanktioner,

hvilket vil have en afskrækkende effekt og forbedre overholdel-

sen af reglerne.

Konsekvensvurdering og mitigerende tiltag:

Der er behov

for at fokusere på at integrere konsekvensvurderinger i lov-

givningsprocessen for at sikre, at nye reguleringer ikke utilsig-

tet svækker indsatsen mod hvidvask. Når der indføres nye reg-

ler, skal de potentielle negative virkninger på hvidvaskområdet

vurderes nøje. Hvis en regulering har negative effekter på an-

ti-hvidvask (AML), skal der samtidig implementeres mitigeren-

de tiltag, der kan modvirke disse effekter og sikre, at den risi-

kobaserede tilgang opretholdes. For eksempel kan beslutninger

om finansielle politikker eller andre lovgivningsmæssige æn-

dringer have utilsigtede konsekvenser for hvidvaskbekæmpel-

sen. Derfor er det afgørende, at sådanne beslutninger ledsages

af tiltag, der kan afbøde de negative virkninger, så den samle-

de effektivitet i hvidvaskbekæmpelsen ikke kompromitteres.

RKI-register for højrisikokunder:

Til forummet blev der af flere

foreslået, at det skulle undersøges, hvorvidt et alternativ til deling

af data mellem underretningspligtige kunne være et register i stil

med det kendte RKI-register. Således skulle det offentlige stå for

Note:

Målsætning for nye sanktioner,

bødestrukturer

Note:

Der skal søges inspiration i forhold

til andre landes lovgivning

Note:

Find hjemmel til at indhente mang-

lende info om de manglende tilsynsplig-

tige

Note:

Lovgiver skal før love sendes i

proces sikre, at de er efterset, således

de ikke har negative effekter på andre

områder som fx hvidvask

Note:

Overvej risiko ved lovforslag/lem-

pelser – grundigere lovforberedelse

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

et register for højrisiko- eller dårlige kunder i relation til hvidvask.

Dette register skal samle information om kunder, der har været in-

volveret i mistænkelige transaktioner, har undladt at registrere sig

korrekt i AML-systemet, eller på anden måde udgør en høj risiko

for hvidvask. Finansielle institutioner og relevante myndigheder

skal have adgang til registeret for at kunne træffe beslutninger på

et oplyst grundlag om kundehåndtering og risikovurdering. Det er

nødvendigt at sikre de lovgivningsmæssige rammer, der tillader

indhentning og deling af oplysningerne i registeret.

Teknologivenlige reguleringstiltag:

For at imødegå usikkerhe-

der i brugen af ny teknologi til overvågning og bekæmpelse af

hvidvask, skal der indføres lovgivningsmæssige ændringer, der

tillader og fremmer anvendelsen af teknologier som machine le-

arning og kunstig intelligens (AI). Disse teknologier har potentiale

til at forbedre dynamisk kundemonitorering og hurtigt identifice-

re afvigende adfærd, hvilket kan styrke indsatsen mod hvidvask

betydeligt. Nuværende regler og lovgivning hæmmer dog deres

anvendelse, hvilket skaber en kløft mellem innovation og reaktive

regler. Det er derfor nødvendigt at tilpasse lovgivningen, så finan-

sielle institutioner kan udnytte de nyeste teknologiske fremskridt

til at forbedre deres hvidvaskbekæmpelsesindsats.

Forbedring af beslaglæggelser:

For at imødegå ineffektive be-

slaglæggelser i Danmark, skal der indføres lovgivningsmæssige

ændringer og procedurer, der gør det muligt for myndighederne

at handle hurtigt og effektivt. De nuværende regler og procedurer

er komplekse og langsommelige, hvilket hæmmer effektiviteten

af kriminalitetsbekæmpelsen og kan resultere i, at kriminelle akti-

viteter fortsætter uforstyrret. Ved at forenkle og fremskynde be-

slaglæggelsesprocesserne kan myndighederne bedre bekæmpe

hvidvask og andre former for økonomisk kriminalitet. Derudover

bør mulighederne for at indføre omvendt bevisbyrde, som anven-

des i Storbritannien under konceptet Unexplained Wealth Order,

overvejes. Dette vil kræve, at personer med betydelige aktiver,

som ikke kan forklares med lovlige indtægter, skal bevise, at de-

res formue er erhvervet lovligt.

Poaktiv risikobaseret tilgang til lovgivning og fortolkning:

For

at imødegå den reaktive lovpraksis og fortolkning i Danmark, skal

der indføres en mere proaktiv tilgang til lovgivning og fortolkning.

Dette indebærer at fokusere på de muligheder, som juraen giver

frem for begrænsningerne og at skabe en kultur, hvor innovation

Note:

I RKI/Fraud kan man dele informa-

tion, hvorfor ikke hvidvask? (red.)

Note:

Effektivisering i forhold til opti-

mering af machine learning i henhold til

alarm-monitorering, herunder med spar-

ring fra myndighederne

Note:

Beslaglæggelse bør håndteres

centralt for at sikre en hurtigere sagsbe-

handling

Note:

Lovgivning, der gør det muligt at

beslaglægge midler – omvendt bevisbyr-

de?

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

og effektivitet i hvidvaskbekæmpelsen fremmes. Der skal turdes

at definere, hvad der lovligt må gøres og ikke altid kun på, hvad

der ikke må gøres. En positivliste over tilladte handlinger og me-

toder kan hjælpe med at skabe klarhed og mod til at handle inden

for lovens rammer. Dette vil reducere frygten for straf og compli-

ancekultur og i stedet opmuntre til at prøve nye metoder og tek-

nologier. Det er vigtigt at skabe klare retningslinjer og vejlednin-

ger, der understøtter en risikobaseret tilgang og giver finansielle

institutioner og andre aktører tillid til at handle uden frygt for util-

sigtede konsekvenser.

Note:

Det dynamiske ’red flag’: Der er be-

hov for tendensbaserede udmeldinger. En

prioriteret og dynamisk hvidvaskindsats

kræver en ændring af reglerne… Dertilhø-

rende ændring af tilsynspraksis (red.)

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan

følgende konkluderes angående regulering og hjemler:

Det er tydeligt, at der er behov for en mere dynamisk og fleksibel

reguleringsramme, der ikke kun reagerer på eksisterende udfor-

dringer men også proaktivt forudser og imødegår fremtidige risici.

En sådan tilgang kræver en kulturændring, hvor innovation og risi-

kovillighed fremmes, og hvor der er klare og præcise retningslinjer,

der understøtter en effektiv og risikobaseret tilgang.

Det er nødvendigt at sikre, at der er tilstrækkelige hjemler og res-

sourcer til at gennemføre effektive kontroller og tilsyn. Dette in-

debærer også at skabe mulighed for at dele relevant informati-

on på tværs af sektorer og myndigheder. Ved at skabe en mere

sammenhængende og koordineret indsats kan evnen styrkes til at

bekæmpe hvidvask og sikre et mere robust og modstandsdygtigt

finansielt system.

En af de væsentligste udfordringer er den manglende klarhed om-

kring, hvad der præcist udgør hvidvask. Denne uklarhed fører til

ineffektivitet og usikkerhed i bekæmpelsen af hvidvask. Derud-

over er der mange virksomheder med høj iboende risiko for hvid-

vask, som ikke er reguleret eller under tilsyn, hvilket skaber inef-

fektive forsvarsværn. Det er også blevet fremført, at Danmark ikke

har tilstrækkelige sanktionsmuligheder til effektivt at bekæmpe

hvidvask.

Der er også en tendens til, at politikere udsteder rettigheder, som

kan modsige principperne om den risikobaserede regulering. Det-

te underminerer den risikobaserede tilgang og gør det svært for

banker at sige nej til kunder, selv når der er klare risici forbundet

med at have dem som kunder. Derudover udstedes der flere dan-

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

ske regler, hvor der ikke er forståelse for de afledte negative virk-

ninger på hvidvaskområdet og kriminalitetsbekæmpelse.

Manglende mulighed for at dele oplysninger om dårlige kunder

skaber også betydelige udfordringer i bekæmpelsen af hvidvask.

Når banker og andre finansielle institutioner ikke kan dele infor-

mation om kunder, der er involveret i mistænkelige aktiviteter,

bliver det svært at identificere og forhindre hvidvask. Der er også

betydelige usikkerheder i brugen af de nyeste teknologier såsom

machine learning og kunstig intelligens til overvågning og bekæm-

pelse af hvidvask.

Beslaglæggelser i Danmark er ofte en kompleks og langsomme-

lig proces, hvilket hæmmer effektiviteten af kriminalitetsbekæm-

pelsen. Der er behov for at forenkle og fremskynde beslaglæg-

gelsesprocesserne, for at myndighederne bedre kan bekæmpe

hvidvask og andre former for økonomisk kriminalitet. Endelig er

der en tendens til en reaktiv tilgang til lovgivning, hvor fokus ofte

ligger på, hvad man ikke må, hvilket hindrer en proaktiv og effektiv

bekæmpelse af hvidvask.

For at løse disse udfordringer er det nødvendigt at gentænke vo-

res tilgang og turde være modige i forhold til både regulering og

efterlevelse. Der skal skabes en kultur, hvor innovation og risiko-

villighed fremmes, og hvor der er klare og præcise retningslinjer,

der understøtter en effektiv og risikobaseret tilgang. Samtidig skal

det sikres, at der er tilstrækkelige hjemler og ressourcer til at gen-

nemføre effektive kontroller og tilsyn, og at der er mulighed for at

dele relevant information på tværs af sektorer og myndigheder.

Ved at skabe en mere sammenhængende og koordineret indsats

kan evnen til at bekæmpe hvidvask styrkes, og der kan sikres et

mere robust og modstandsdygtigt finansielt system.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Risikobaseret tilgang

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde omhandlede et af de fire ho-

vedemner den risikobaserede tilgang indenfor hvidvaskbekæm-

pelsen. Den risikobaserede tilgang er essentiel for at opbygge et

effektivt forsvar mod hvidvaskning af penge, fordi den tillader en

målrettet og fleksibel allokering af ressourcer. I stedet for at an-

vende en ensartet tilgang på tværs af alle områder, fokuserer den

risikobaserede tilgang på at identificere og prioritere de største ri-

sici. Dette gør det muligt for myndigheder og forpligtede enheder

at koncentrere deres indsats, hvor truslen er størst, og dermed

øge effektiviteten af deres hvidvaskforebyggende foranstaltnin-

ger. Ved forummet blev der identificeret følgende problemstillin-

ger, målsætning og handlingsinitiativer, der omhandler den risi-

kobaserede tilgang:

Note:

Vi skal balancere flere hensyn, un-

derstøtte virksomhedsdrift og udvikling

samtidig med hvidvaskindsats. Vi skal

være ægte risikobaserede

Problemstillinger

Manglende ensartet forståelse:

På forummet var der konsen-

sus om, at manglende ensartethed og forståelse af den risiko-

baserede tilgang udgør en væsentlig hindring for effektiviteten

af hvidvaskbekæmpelsen. Når forskellige aktører, herunder både

offentlige myndigheder og private virksomheder, ikke har en fæl-

les forståelse af, hvad en risikobaseret tilgang indebærer, opstår

der betydelige udfordringer. Dette kan føre til inkonsistente og

ineffektive metoder til at identificere og håndtere risici, hvilket i

sidste ende svækker den samlede indsats mod hvidvask.

Ikke-risikobaserede regler og ’tick the box’:

Det blev diskuteret

bredt, om reguleringen i virkeligheden er risikobaseret, eller om

den nuværende regulering afføder en ’tick the box’-tilgang, hvil-

ket udgør en betydelig udfordring for effektiviteten af hvidvask-

bekæmpelsen. Når reglerne er for detaljerede og ikke tager højde

for de faktiske risici, kan det føre til, at aktører fokuserer på at op-

fylde formelle krav uden at forstå eller håndtere de underliggende

risici. Dette kan resultere i ineffektive kontrolforanstaltninger, hvor

ressourcerne ikke anvendes optimalt.

Manglende prioritering af høje risici:

Der synes at være enighed

om, at der er en manglende prioritering og fokus på de store hvid-

vaskrisici, som udgør en væsentlig udfordring for effektiviteten af

hvidvaskbekæmpelsen. Når ressourcerne ikke målrettes mod de

mest betydelige trusler, kan det føre til, at indsatsen bliver spredt

og ineffektiv. Dette betyder, at væsentlige risici kan blive over-

set, mens der bruges unødvendige ressourcer på mindre kritiske

områder.

Note:

Hvad er egentlig meningen med den

’risikobaserede tilgang’? Folk er ikke sikre

på, at alle forstår og arbejder med det på

samme måde

Note:

Er de private aktørers RBA (Risk-Ba-

sed Approach) virkelig RBA, fordi doku-

mentationskrav er lige for alle nye kunder.

Det er måske nemmere at operationalisere,

men ikke ægte RB (risikobaseret) (red.)

Note:

For detaljerede regler: Bliver res-

sourcerne brugt rigtigt? Skal man fx rap-

portere det samme på alle typer hændel-

ser? Risiko for ’tick the box’-tilgang – kan

lede til blindgyder i indsatsen

’Note:

Tick the box’-tilgang: Man følger

reglerne uden at forstå den underliggende

risiko

Note:

Uden en klar prioritering risikerer vi

at overse de største trusler

Note:

Manglende fokus på de store risici

kan føre til ineffektiv hvidvaskbekæmpelse

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Manglende accept og tolerance/appetit:

For at få en effektiv risi-

kobaseret tilgang er det nødvendigt at turde tale om, at visse risici

skal accepteres. Forskellige enheder har forskellig tolerance eller

risikoappetit, og uden en klar forståelse af, hvad der er accepta-

ble risici, kan det føre til usikkerhed og ineffektive kontrolforan-

staltninger. Dette kan resultere i, at ressourcerne ikke anvendes

optimalt, og at væsentlige risici enten overses eller håndteres for

strengt.

Manglende ressourceforståelse:

For at få succes med den risi-

kobaserede tilgang er der behov for at koordinere ressourcerne

på tværs af sektorer og aktører. Uden en klar og fælles ressour-

cestrategi risikerer man, at ressourcerne ikke fordeles optimalt,

hvilket kan føre til ineffektive kontrolforanstaltninger og en svæk-

ket indsats mod hvidvask. Dette problem forværres, når der ikke

er tilstrækkelig finansiering til at understøtte en holistisk risiko-

baseret tilgang.

PEP som høj risiko:

På forummet var der konsensus om, at be-

handlingen af politisk eksponerede personer (PEP) som højrisiko

uanset deres oprindelsesland eller specifikke rolle i Danmark, er

et tydeligt tegn på, at der ikke er tale om en fuldbyrdet risikoba-

seret tilgang til reguleringen og tilsynet heraf. Denne generelle

klassificering af PEP som højrisiko underminerer princippet om en

risikobaseret tilgang, hvor vurderinger bør baseres på konkrete

risikofaktorer snarere end generelle kategorier. Dette kan føre til

ineffektiv ressourceanvendelse og en overfokusering på lavrisi-

koområder, mens reelle højrisici måske overses.

Forskellig tilsynspraksis og risikotilgang:

Der er identificeret en

betydelig variation i, hvordan forskellige myndigheder udfører de-

res tilsynspraksis, hvilket fører til regulatorisk inkonsistens. Til-

synspraksis bør være risikobaseret, ikke kun i deres udvælgel-

sesmetode, men også i deres daglige operationer og vurderinger.

Denne mangel på ensartethed skaber forvirring og usikkerhed

blandt de private aktører, som skal efterleve reglerne, og det un-

derminerer effektiviteten af hvidvaskbekæmpelsen.

Note:

Uden klare thresholds risikerer vi at

håndtere risici ineffektivt

Note:

Vi skal have en fælles forståelse af,

hvad der er acceptable risici for at være

effektive

Note:

Ressourcesituationen hos politi- og

anklagemyndighed. Ressourcesituationen

mellem private aktører og myndigheder er

skæv

Note:

Der er behov for en bedre priorite-

ring af ressourcerne, så vi fokuserer på de

mest kritiske områder

Note:

PEP er et godt eksempel på noget,

der kan være højrisiko men ikke er det alle

steder

Note:

PEP behøver ikke være højrisiko,

men du skal følge hele denne liste – det er

ikke RBT (risikobaseret tilgang). Vanvittig

situation hvis du laver en transaktion fra

et højrisikoland, e.g. køber en kop kaffe

i en lufthavn i Monaco, den skal manuelt

godkendes (red.)

Note:

Den samme overtrædelse bliver ikke

betragtet ens fra forskellige myndigheder

Note:

Forskellige tilsyn drøfter ikke tilsyn

’operationelt’ men mere metoder til tilsyn.

Går der noget tabt her? Forklaringen er, at

det er meget forskellige typer virksomhe-

der

Strategisk målsætning

At etablere en ensartet og effektiv risikobaseret tilgang til hvid-

vaskbekæmpelse. Dette indebærer at sikre en fælles forståelse

og implementering blandt alle relevante aktører, både offentlige

myndigheder og private virksomheder. Målet er at fokusere på at

identificere og prioritere de største risici, optimere ressourceallo-

Note:

Vi bruger vores ressourcer meget

bedre med den risikobaserede tilgang

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

keringen og fremme en dynamisk og fleksibel regulering, der kan

tilpasses skiftende trusler og risikobilleder. Ved at standardisere

tilsynspraksis og sikre en differentieret behandling af eksempelvis

politisk eksponerede personer (PEP) baseret på konkrete risiko-

faktorer, vil indsatsen mod hvidvask blive mere sammenhængen-

de og effektiv. Dette vil reducere forvirring og usikkerhed blandt

private aktører og styrke den samlede indsats mod hvidvask.

Handlingsinitiativer

Udvikle en fælles risikobaseret tilgang:

Der er et betydeligt be-

hov for at udvikle og implementere en ensartet risikobaseret til-

gang på tværs af alle relevante institutioner og sektorer. Formålet

er at skabe en fælles forståelse og standard for risikovurderinger,

som kan anvendes bredt. Dette vil sikre, at alle aktører arbejder

ud fra de samme principper og metoder, hvilket vil forbedre kon-

sistensen og effektiviteten i hvidvaskbekæmpelsen. Ved at stan-

dardisere risikovurderingsmetoder og skabe en fælles forståelse,

kan forskelle i praksis reduceres og en ’tick the box’-tilgang, som

ofte ikke er risikobaseret, kan undgås.

Styrkelse af uddannelse i risikobaseret tilgang:

For at sikre en

fælles tilgang er der også behov for at styrke uddannelsen i den

risikobaserede tilgang for både offentlige og private aktører. For-

målet er at sikre, at alle medarbejdere har den nødvendige viden

og færdigheder til effektivt at anvende risikobaserede metoder

i deres daglige arbejde. Ved at udvikle og implementere omfat-

tende trænings- og uddannelsesprogrammer kan forståelsen og

anvendelsen af risikobaserede tilgange forbedres. Dette vil også

bidrage til at skabe en ensartet forståelse på tværs af forskellige

institutioner og sektorer, hvilket er afgørende for en effektiv hvid-

vaskbekæmpelse.

Forbedring af koordinering og samlet tilsyn:

På forummet var der

et stort ønske om at forbedre koordineringen mellem forskellige

aktører. En af de centrale løsningsforslag var blandt andet at sam-

le tilsynsfunktionen på hvidvaskområdet. Ved at etablere et fælles

tilsyn kan en ensartet og koordineret tilsynspraksis sikres, hvilket

vil reducere forskelle i tilsynspraksis og forbedre effektiviteten i

hvidvaskbekæmpelsen. En centraliseret tilsynsfunktion vil også

lette samarbejdet mellem myndigheder og private aktører, hvilket

er afgørende for at håndtere komplekse hvidvasksager effektivt.

Note:

Der er behov for en fælles forståelse

af den risikobaserede tilgang

Note:

Mange medarbejdere føler sig usikre

på, hvordan de skal implementere den risi-

kobaserede tilgang i deres daglige arbejde

Note:

Oprettelse af fælles tilsynsmyndig-

hed med fælles funktioner ville potentielt

løse problematikker omkring forskellig-

artethed i tilgangen til RBT (risikobaseret

tilgang). Mitigerende – tilsynene skal have

samme hårdtslående/ikke-hårdtslående

tilgang (red.)

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Udvikling af dynamiske risikoparametre:

I forbindelse med ud-

møntningen af den risikobaserede tilgang blev det af deltagerne

drøftet, at der er et behov for udviklingen og implementeringen

af dynamiske risikoparametre, som kan tilpasses løbende baseret

på nye data og trusler. Formålet er at skabe en mere fleksibel og

præcis risikovurdering, der kan håndtere skiftende risikobilleder

effektivt. En vigtig del af dette initiativ er også at implementere

en klar accept og tolerance/appetit for risici, herunder specifikt i

forhold til politisk eksponerede personer (PEP). Ved at differentie-

re mellem forskellige risikoniveauer og tilpasse kontrolforanstalt-

ningerne derefter, kan ressourcerne anvendes mere effektivt, og

indsatsen kan fokuseres på de områder, hvor risikoen er størst.

Oprettelse af statsbank til risikokunder:

Det er et svært dilem-

ma at skulle håndtere visse former for højrisikokunder fordi der

er et politisk ønske om inklusion. I Australien er dilemmaet blevet

løst ved at oprette en statsstyret bank. Dette forslag blev også

fremført ved forummet som en løsning på de problemstillinger,

der blandt andet er set ved hjemløse og foreninger, som traditio-

nelle banker anser for at være for risikable i en hvidvaskkontekst.

Formålet er at sikre, at alle borgere har adgang til basale bank-

tjenester uden at kompromittere den risikobaserede tilgang, som

private banker anvender. Ved at centralisere håndteringen af høj-

risikokunder i en offentlig bank kan det politiske ønske om finan-

siel inklusion balanceres med behovet for at styre og acceptere

den iboende hvidvaskrisiko. Dette vil også aflaste de private ban-

ker, som ellers ville være forpligtet til at tage disse kunder ind og

samtidig blive straffet for at behandle dem som højrisikokunder.

Note:

Skal have gjort risikoparametrene

dynamiske

Note:

PEP-håndtering kan virke irrelevant

for de private. Der er ønske om at få en

motivation til at håndtere dette. Det er

svært i forhold til en risikobaseret tilgang,

hvis man ikke selv kan se, at der er en

risiko ved det

Note:

Man kunne overveje en statssty-

ret bank (a la Australien) til at tage sig af

tidligere kriminelle/svindlere, som nu har

krav på en bank. På den måde sørger man

for, at kompetencerne er der, og at der er

fokus på dem

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan

følgende konkluderes angående den risikobaserede tilgang:

Den risikobaserede tilgang er afgørende for at opbygge et ef-

fektivt forsvar mod hvidvaskning af penge. Ved at fokusere på at

identificere og prioritere de største risici, kan ressourcerne allo-

keres mere målrettet og fleksibelt, hvilket øger effektiviteten af

hvidvaskforebyggende foranstaltninger. Forummet identificere-

de flere centrale problemstillinger, herunder manglende ensartet

forståelse, ikke-risikobaserede regler, manglende prioritering af

høje risici, manglende accept og tolerance/appetit, manglende

ressourceforståelse, og forskellig tilsynspraksis og risikotilgang.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

For at adressere disse udfordringer blev der foreslået en række

handlingsinitiativer. Først og fremmest er der behov for at udvik-

le og implementere en ensartet risikobaseret tilgang på tværs af

alle relevante institutioner og sektorer. Dette skal skabe en fælles

forståelse og standard for risikovurderinger, som kan anvendes

bredt, og sikre, at alle aktører arbejder ud fra de samme principper

og metoder. Derudover er det nødvendigt at styrke uddannelsen

i risikobaserede tilgange for både offentlige og private aktører,

så alle medarbejdere har den nødvendige viden og færdigheder

til effektivt at anvende risikobaserede metoder i deres daglige

arbejde.

For at forbedre koordineringen mellem forskellige aktører blev det

foreslået at samle tilsynsfunktionen på hvidvaskområdet. Ved at

etablere et fælles tilsyn kan en ensartet og koordineret tilsyns-

praksis sikres, hvilket vil reducere forskelle i tilsynspraksis og for-

bedre effektiviteten i hvidvaskbekæmpelsen. Der er også behov

for at udvikle og implementere dynamiske risikoparametre, som

kan tilpasses løbende baseret på nye data og trusler. Dette vil

skabe en mere fleksibel og præcis risikovurdering, der kan hånd-

tere skiftende risikobilleder effektivt.

Endelig blev det foreslået at oprette en statsbank til risikokunder.

Dette vil sikre, at alle borgere har adgang til basale banktjenester

uden at kompromittere den risikobaserede tilgang, som private

banker anvender. Ved at centralisere håndteringen af højrisiko-

kunder i en offentlig bank kan det politiske ønske om finansiel

inklusion balanceres med behovet for at styre og acceptere den

iboende hvidvaskrisiko. Dette vil også aflaste de private banker,

som ellers ville være forpligtet til at tage disse kunder ind og sam-

tidig blive straffet for at behandle dem som højrisikokunder.

Disse initiativer vil bidrage til at skabe en mere sammenhængende

og effektiv indsats mod hvidvask, reducere forvirring og usikker-

hed blandt private aktører, og styrke den samlede indsats mod

hvidvask.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Risikofordeling

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde var ’risikofordeling’ et emne

af stor interesse. En del aktører oplever væsentlig uklarhed om,

hvilke risici hver enkel aktør skal mitigere i den store sammen-

hæng. Der er en generel konsensus om, at en række aktører ikke

ved, at de har og udgør en væsentlig risiko i forhold til den natio-

nale hvidvaskbekæmpelse. Uklarheden om risikofordelingen gør

sig både gældende i regi af de enkelte offentlige og private aktø-

rer, men også i relationen og samarbejdet mellem aktørerne. Den

overordnede uklarhed om risikofordeling ledte til identificering af

følgende problemstillinger, målsætning og handlingsinitiativer ved

forummet:

Note:

Risikofordeling – man har ikke talt

supermeget om det. Samtalen om, hvem

der tager hvilken risiko, vil være utrolig

givtig. Hvem tager noget, hvis en situation

ligger mellem to mandater? Hvem tager

denne risiko?

Problemstillinger

Divergerende risikoforståelse:

Deltagerne til forummet har ob-

serveret, at der er stor divergens i opfattelsen af risiko og hvil-

ken risiko, som er tilknyttet til hver aktør. Når forskellige parter i

hvidvaskbekæmpelsen har forskellige forståelser af hvidvaskrisi-

ci, både offentlige og private, opstår der en række problemer, som

kan hæmme en effektiv indsats mod hvidvask. Forskellige for-

ståelser af risici kan også betyde, at ressourcer ikke bliver brugt

optimalt. Uden denne fælles forståelse kan det tage længere tid

at identificere og reagere på nye former for hvidvask, hvilket gi-

ver kriminelle mulighed for at udnytte svagheder i systemet, før

de bliver opdaget og adresseret. Forskellige forståelser kan også

skade tilliden og samarbejdet mellem aktørerne, hvilket gør det

sværere at dele information og arbejde sammen om at bekæmpe

hvidvask effektivt.

Uklarhed om ansvaret i risikodelingen:

Der er en manglende

effektivitet grundet uklarhed om den totale risikodeling, hvilket

hænger tæt sammen med den manglende ansvarsdeling. Der lig-

ger en uklarhed i relationen mellem ansvar og risiko og fordelingen

heraf. Forståelsen af, hvilken risiko man som forpligtet enhed skal

mitigere i forhold til det samlede billede, er derfor altafgørelse for

skabelsen af et effektivt samarbejde mod hvidvask og forståelsen

af den individuelle rolle. Problemet opstår blandt andet ved at lov-

givningen er skrevet meget generisk, eller adresseret mod én type

forpligtet enhed (finansielle aktører), hvorimod sammenhængen

mellem det reelle ansvar og risikoen dermed kan blive uklart for

andre forpligtede enheder (ikke finansielle aktører).

Note:

De forskellige aktører har forskellige

vinkler på, hvad risiko er, og hvordan risici

ser ud set fra den enkeltes arbejdsområde

Note:

Der er ikke en klar tilgang til, hvor-

dan man skal håndtere risici i forhold til en

fokuseret indsats

Note:

Metoden er ikke afstemt på tværs af

det offentlige

Note:

Mangel på differentiering ift. aktø-

rer og deres hvidvaskansvar. Hvad bør vi

forvente af de forskellige aktører, når vi

også tager deres størrelse og branche i

betragtning?

Note:

Risikoen kan lande mellem to stole

– hvad med brugen af pantebreve? Hvem

tager den risiko? Hvilken risiko tager revi-

soren? Hvilken risiko tager advokaterne?

Hvilken risiko tager myndighederne? Har

myndighederne sikret, at alle risici er med?

Hvad er samfundskontrakten?

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Manglende national/systemisk risikostyring:

Der var generel

konsensus til forummet om, at vi i Danmark har den bedste og

mest omfangsrige risikovurdering i sammenligning med vores na-

bolande. På nuværende tidspunkt mangler der dog operationel

national styring af risikovurderingen. Den manglende operatio-

nalisering af risikovurderingen forhindrer en effektiv risikostyring

og anlæggelse af mitigerende tiltag på tværs af aktører, sektorer

og risikoområder.

Note:

Vi har den bedste risikovurdering i

Danmark

Note:

Den koordinerede samfundsmæssi-

ge risikovurdering (og en institutionalise-

ring af den) eksisterer ikke

Note:

Der mangler konkretisering i hen-

hold til mitigeringen. Der nævnes mange

problematikkerne, men der er ingen, som

tager teten i henhold til at få løst disse

problematikker effektivt

Strategisk målsætning

For at komme de identificerede problemstillinger til livs er det nød-

vendigt at skabe en omfattende og præcis kortlægning og for-

ståelse af hvidvaskrisici. Dette indebærer at sammenkoble ansvar

med specifikke risici, forbedre koordineringen mellem myndighe-

der og private aktører og sikre en dybere forståelse af forskellige

kriminalitetsformer og deres relation til hvidvask. Ved at forbed-

re risikokortlægningen kan vi mindske ineffektivitet, uklarhed og

sårbarheder i vores nationale forebyggelsesindsats.

Note:

Målsætning for at forstå brancher

m.v. på et vidensbaseret grundlag

Handlingsinitiativer

Risikokortlægning i forlængelse af ansvar:

For at kunne mitigere

konsekvenserne af den overordnede manglende viden om hvid-

vaskrisici skal der igangsættes en større redegørende kortlæg-

ning, som tager udgangspunkt i ansvarskortlægningen og sam-

menholder den med de nationale risici og herudfra begrunder og

redegør for alle offentlige og private aktørers risikoeksponering.

Kortlægningen bør fungere som et fremtidigt styringsredskab og

skal derfor have en dynamisk karakter. Det er derudover en væ-

sentlig faktor, at kortlægningen også fokuserer på snitfladerne

mellem aktørerne, så risikodelingen bliver klar og effektiv. Tillige

skal den kunne forankre en handlingsplan når nye risici opstår, så

kortlægningen kan anvendes i et operationelt øjemed. Kortlæg-

ningen skal funderes på et objektivt evidensbaseret grundlag og

være apolitisk. Den viden, som bliver etableret ved kortlægningen,

skal spredes til alle relevante aktører (offentlige og private) for at

sikre en udvikling mod en bedre helhedsforståelse.

Oprette central enhed til risikostyring:

For at sikre en effektiv

og koordineret indsats mod hvidvask er det nødvendigt at opret-

te en central enhed med både ansvar og midler til at identifice-

re, prioritere og håndtere risici på nationalt niveau. Denne enhed

Note:

Stor kortlægning, skal ske evi-

densbaseret. Hvem skal være omfattet

og hvem skal ikke være det i forhold til

risikovurdering for DK og ikke baseret på

EU-rettens krav?

Note:

Etablering af organ for at sikre, at

der er en ensrettet tilgang til de konsta-

terede risici. I dette organ skal der også

være fokus på brugen af ressourcer og

finansieringen af projekterne

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

skal indeholde repræsentanter fra alle relevante aktører, herunder

offentlige myndigheder, private virksomheder og andre interes-

senter. Organet skal have mandat til at fastlægge strategiske mål-

sætninger, udvikle og implementere risikobaserede tiltag, samt

sikre en ensrettet og dynamisk tilgang til hvidvaskbekæmpelse.

Enheden skal løbende identificere og prioritere risici baseret på

nye trends og tendenser inden for hvidvask, hvilket indebærer en

systematisk kortlægning af risici på tværs af sektorer og aktører.

Enheden skal fastsætte overordnede strategiske målsætninger

for hvidvaskbekæmpelse, som er i overensstemmelse med na-

tionale og internationale standarder, og disse målsætninger skal

være dynamiske og kunne tilpasses nye trusler og udfordringer.

Note:

Hvis vi skal identificere risici på

samfundsniveau kræver det, at vi har en

struktur/lovgivning, der går højere op,

end den gør nu. Vi skal have et organ, der

her formår at sætte retningen

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan føl-

gende konkluderes angående risikofordeling i hvidvaskforsvaret:

Der er et presserende behov for at skabe klarhed omkring risiko-

fordelingen og ansvarsområderne blandt de forskellige aktører i

hvidvaskbekæmpelsen. Dette kræver en systematisk og detalje-

ret kortlægning af risici, som er forankret i en fælles forståelse og

koordination mellem offentlige og private aktører. For at sikre en

effektiv og koordineret indsats mod hvidvask er det nødvendigt at

oprette en central enhed til risikostyring. Denne enhed skal have

mandat til at identificere, prioritere og håndtere risici på nationalt

niveau samt sikre en dynamisk og ensrettet tilgang til hvidvaskbe-

kæmpelse. En dybere forståelse af hvidvaskrisici og en forbedret

deling af information mellem aktørerne er afgørende for at kunne

reagere hurtigt og effektivt på nye trusler. Dette indebærer en

kontinuerlig opdatering og deling af viden baseret på de nyeste

trends og tendenser inden for hvidvask. Alle initiativer og tiltag

bør være baseret på objektive og evidensbaserede analyser for

at sikre, at ressourcerne anvendes optimalt, og at indsatsen mod

hvidvask er så effektiv som muligt. Ved at tage disse skridt kan vi

styrke den nationale indsats mod hvidvask og sikre, at alle rele-

vante aktører arbejder sammen mod fælles mål med en klar for-

ståelse af deres roller og ansvar.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Samarbejde

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde var emnet ’samarbejde’ et af de

fire hovedtemaer og af stor interesse. En del af problemstillinger-

ne, målsætningerne og handlingsinitiativerne omkring samarbej-

de vil være behandlet under andre emner, fx vidensdeling. Dette

emne har derfor en mere generel karakter og fokus på samarbej-

det mellem aktørerne. Deltagerne på Forum for Viden og Samar-

bejde var enige om, at samarbejde er en nødvendighed, hvis der

skal være et effektivt forsvar mod hvidvask, terrorfinansiering og

økonomisk kriminalitet i Danmark. Selvom der er etableret flere

samarbejdsformater i Danmark var det dog også klart, at der sta-

dig er grundlæggende udfordringer og plads til forbedringer. Ved

forummet blev der derfor identificeret følgende problemstillinger,

målsætning og handlingsinitiativer omkring samarbejde:

Note:

Det er vigtigt at drøfte, hvor man

kan spille hinanden gode, og man kan

blive klogere på hinanden som private

aktører

Problemstillinger

”Er det et OPP?”:

I hvidvaskbekæmpelse bliver offentlig-private

partnerskaber (OPP) ofte fremhævet som en central strategi i be-

kæmpelsen af hvidvask. Der er en oplevelse af, at dette samar-

bejdsformat ikke er forstået og implementeret korrekt. Manglen

på klare mål, fælles forståelse af risici og ansvar samt effektiv

kommunikation og evaluering hæmmer effektiviteten af partner-

skabet. Uden en fælles forståelse og klare mål risikerer vi, at ind-

satsen bliver fragmenteret og ineffektiv, hvilket svækker vores

evne til at bekæmpe hvidvask effektivt

Samarbejdsproblemer offentlig vs. privat:

Samarbejdet mellem

offentlige og private aktører er præget af en frygt for selvinkri-

minering i fx ODIN (Operative Danske Informations- og Efterret-

ningsnetværk), hvilket hæmmer effektiviteten af samarbejdet. Pri-

vate aktører kan være tilbageholdende med at dele oplysninger,

da de frygter, at disse kan blive brugt imod dem i en tilsynssitua-

tion. Denne frygt skaber en barriere for åben og ærlig kommuni-

kation, som er afgørende for at kunne bekæmpe hvidvask effek-

tivt. Når private aktører undlader at dele vigtige oplysninger, går

værdifuld indsigt tabt, hvilket kan føre til, at potentielle trusler ikke

bliver identificeret og håndteret i tide.

Samarbejdsproblemer offentlig vs. offentlig:

Samarbejdet mel-

lem offentlige aktører er præget af en betydelig spredning af ak-

tørerne, hvilket skaber udfordringer i forhold til koordinering og

effektivitet. Der er stor forskel på indsatserne afhængigt af, om

det er en tilsynsmyndighed eller NSK, der sidder for bordenden.

Note:

Public Private Partnership, som er

juridisk forankret, men det er ikke specifi-

ceret, hvad det egentlig handler om

Note:

OPP. Ved I, hvad de andre rundt om

bordet laver?

Note:

Alle parter skal have klare og fælles

mål for projektet

Note:

Selvinkriminerer man, når man sam-

arbejder i eksempelvis ODIN?

Note:

Det er en udfordring, at myndighe-

derne både er en samarbejdspartner og

en kontrolforanstaltning

Note:

Der mangler samarbejde mellem

myndigheder, de kan virke som virksom-

heder, der er i konkurrence

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Derudover opleves der uenighed mellem myndighederne, hvilket

ikke fordrer et effektivt samarbejde.

Samarbejdsproblemer privat vs. privat:

Samarbejdet mellem pri-

vate aktører er ofte præget af en tendens til at holde informati-

oner for sig selv og sjældent udnytte muligheden for at kontakte

hinanden direkte. Dette gælder på tværs af brancherne af de for-

pligtede enheder og resulterer i, at værdifuld viden og erfaringer

ikke bliver delt, hvilket kan hæmme indsatsen mod hvidvask.

Manglende inddragelse af forskere i samarbejde:

Der er en mar-

kant mangel på inddragelse af forskere i de tværgående sam-

arbejder. Denne mangel betyder, at de nuværende samarbejds-

strukturer ofte mangler de objektive og langsigtede perspektiver,

som forskere kan bidrage med. Uden forskernes input risikerer

vi, at indsatsen mod hvidvask bliver kortsigtet og fragmenteret,

hvilket gør det sværere at tilpasse sig fremtidige trusler og udfor-

dringer. Dette svækker effektiviteten af bekæmpelsen af hvidvask

betydeligt.

Manglende struktureret tilgang til samarbejde:

Der mangler en

struktureret tilgang til, hvordan samarbejdet på tværs af aktører

skal organiseres, hvilket skaber usikkerhed om, hvilke samarbej-

der der er mest effektive i et nationalt forsvar mod hvidvask. Me-

get af indsatsen er drevet af enkeltpersoner og ildsjæle, hvilket

gør den sårbar og usammenhængende. Uden en systematisk og

koordineret tilgang risikerer vi, at indsatsen bliver ineffektiv og

kortsigtet, hvilket svækker vores evne til at bekæmpe hvidvask

effektivt.

Note:

Politikredsene er ikke egnet til at

overtage sagerne altid

Note:

Man holder for ofte på det selv. Vi

ringer ikke rundt til de andre banker m.m.

Note:

For lidt samarbejde på tværs af

sektorer, vi kæmper hver for sig i vores silo

Note:

Der mangler samarbejde med aka-

demikere, tavshedspligten i både myndig-

heder og private aktører er en stopklods

Note:

Ved inddragelse af forskerne kan

der ske en objektiv fremstilling i henhold til

problematikkerne – for de enkelte parters

input kan ses som værende subjektive/

partsindlæg

Note:

Der er ikke en samlet retning i for-

hold til at etablere et samarbejde

Note:

Retningen, der bliver sat, er meget

relationsdrevet, hverdagen kører, de nem-

me/hurtige svar kommer fra de mennesker,

man kender og er i nærkontakt med (red.)

Strategisk målsætning

For at løse de identificerede problemstillinger er det nødvendigt

at skabe en fælles forståelse og implementering af samarbejder.

Dette indebærer klare mål og en fælles forståelse af risici og an-

svar. Samtidig skal der skabes et trygt rum, hvor aktører kan dele

oplysninger uden frygt, hvilket vil fremme åben og ærlig kommu-

nikation. Samarbejdet mellem alle relevante aktører, herunder for-

skere, skal fremmes gennem formelle samarbejdsplatforme, der

opfordrer til direkte kontakt og vidensdeling.

Note:

Samarbejdet mellem private aktører

skal fremmes gennem formelle samar-

bejdsplatforme, der opfordrer til direkte

kontakt og vidensdeling

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Handlingsinitiativer

Kortlægning af eksisterende samarbejder:

Der er behov for en

kortlægning af alle eksisterende samarbejder mellem offentlige og

private aktører. Formålet er at få et klart overblik over de nuvæ-

rende samarbejdsstrukturer, deres formål, deltagere og effektivi-

tet. Dette vil danne grundlag for at identificere styrker og svag-

heder i de nuværende samarbejder og sikre, at de er relevante og

effektive i forhold til nationale behov. Kortlægningen skal omfatte

en detaljeret dokumentation af formål, deltagere og strukturer for

hvert samarbejde samt en evaluering af deres effektivitet i forhold

til deres mål og nationale behov. Dette initiativ vil hjælpe med at

identificere, hvilke samarbejder der fungerer godt, og hvilke der

har brug for forbedringer eller omstrukturering. Det vil også sikre,

at alle relevante aktører er involveret og samarbejder i overens-

stemmelse med de overordnede mål for hvidvaskbekæmpelse.

Risikobaserede samarbejder:

Der er behov for at udvikle en

struktureret tilgang til risikobaserede samarbejder i hvidvaskbe-

kæmpelsen. Dette indebærer at kortlægge, hvilke samarbejder

der som minimum er nødvendige, hvem der skal deltage, og hvor-

dan disse samarbejder kan gøres forpligtende. Derudover skal der

sikres tilstrækkelige ressourcer til at støtte samarbejderne. For-

målet er at skabe en centraliseret og koordineret indsats, der sik-

rer ensartet ressourceallokering og målrettet indsats baseret på

risikovurderinger. Dette initiativ vil også sikre, at samarbejderne er

baseret på klare retningslinjer og mål, og at de involverede aktører

har de nødvendige ressourcer og forpligtelser til at opfylde deres

roller effektivt. Ved at etablere en struktureret samarbejdsmodel

kan kontinuitet og effektivitet i indsatsen mod hvidvask, uafhæn-

gigt af enkeltpersoners engagement, sikres.

Note:

Der er ikke nok samarbejde. Det er

en udfordring, at der ikke er nok detaljer

Note:

Vi vil være reaktive til dels. Hurtig

til opdagelsen, dele case-scenariet

Note:

Der skal være en struktureret

samarbejdsmodel, der ikke er afhængig

af enkeltpersoner, men baseret på klare

retningslinjer og mål

Note:

Øget samarbejde mellem aktører –

også forskerne…

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan

følgende konkluderes angående samarbejde i hvidvaskbekæm-

pelsen.

Samarbejde er en afgørende faktor for en effektiv bekæmpelse af

hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet i Danmark.

Selvom der allerede eksisterer flere samarbejdsformater, er der

stadig betydelige udfordringer, der kan adresseres for at forbedre

effektiviteten og koordineringen mellem de involverede aktører.

En af de væsentligste udfordringer er manglen på en struktureret

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

tilgang til samarbejde. Der er behov for klare retningslinjer og mål,

der kan sikre en ensartet og koordineret indsats. Dette indebærer

også en tydelig ansvarsfordeling mellem de forskellige aktører,

både offentlige og private, for at undgå overlap og sikre, at alle

ved, hvad der forventes af dem.

Derudover er der en markant mangel på inddragelse af forskere

i de tværgående samarbejder. Forskernes objektive og langsig-

tede perspektiver er essentielle for at kunne tilpasse indsatsen

mod hvidvask til fremtidige trusler og udfordringer. Uden deres

input risikeres det, at indsatsen bliver kortsigtet og fragmenteret.

Frygten for selvinkriminering blandt private aktører er en anden

barriere, der hæmmer effektiviteten af samarbejdet. Der skal ska-

bes et trygt rum, hvor private aktører kan dele oplysninger uden

frygt for, at disse kan blive brugt imod dem i en tilsynssituation.

Dette vil fremme åben og ærlig kommunikation, som er afgørende

for at kunne bekæmpe hvidvask effektivt. Endelig er der behov

for en kortlægning af eksisterende samarbejder for at få et klart

overblik over de nuværende strukturer, deres formål, deltagere

og effektivitet. Dette vil danne grundlag for at identificere styrker

og svagheder i de nuværende samarbejder og sikre, at de er re-

levante og effektive i forhold til nationale behov.

Ved at adressere disse udfordringer og implementere de foreslå-

ede handlingsinitiativer kan der skabes en mere effektiv og ko-

ordineret indsats mod hvidvask, terrorfinansiering og økonomisk

kriminalitet i Danmark. Dette vil styrke vores evne til at identificere

og håndtere fremtidige trusler.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Uddannelse

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde var ’uddannelse’ et emne af

stor interesse. Deltagerne diskuterede udfordringerne ved det nu-

værende snævre uddannelsestilbud og -niveau i Danmark. Grund-

læggende er hvidvaskområdet i udvikling, hvilket også ses på ud-

dannelsesfronten. Det blev fremhævet, at der regulatorisk er et

krav om uddannelse for at sikre, at alle aktører er opdaterede med

de nyeste metoder og regler. En mere koordineret og ensartet ud-

dannelsesindsats er derfor afgørende for at styrke indsatsen mod

hvidvask og forbedre samarbejdet på tværs af sektorer. I forhold

til uddannelse blev der ved forummet identificeret følgende pro-

blemstillinger, målsætning og handlingsinitiativer:

Note:

Uddannelse generelt – hvad er hvid-

vask? Hvorfor skal vi bekæmpe det? Der

bliver overskredet nogle grænser. Det er

svært at forestille sig

Problemstillinger

Manglende kurser på etablerede uddannelser:

Manglende kur-

ser på de uddannelser, hvor folk ender i en forpligtede enhed el-

ler myndighed, skaber betydelige udfordringer i bekæmpelsen af

hvidvask. Uden specifikke kurser, der fokuserer på de nødvendige

kompetencer og viden, risikerer ansatte at mangle de nødvendige

færdigheder til effektivt at udføre deres opgaver. Dette kan føre

til ineffektiv håndtering af hvidvasksager og manglende overhol-

delse af lovgivningen. Desuden kan det resultere i en uensartet

tilgang til hvidvaskbekæmpelse på tværs af forskellige enheder

og myndigheder.

Manglende efteruddannelse:

Manglende efteruddannelse på

specifikke områder som fx sanktioner skaber betydelige udfor-

dringer i bekæmpelsen af hvidvask. Uden løbende efteruddan-

nelse risikerer de ansatte at mangle opdateret viden om de nye-

ste metoder og regler, hvilket kan føre til ineffektiv håndtering af

hvidvasksager. Dette kan også resultere i manglende overholdelse

af lovgivningen og en uensartet tilgang til hvidvaskbekæmpelse

på tværs af forskellige enheder og myndigheder. Efteruddannelse

ved eksempelvis certificeringer er derfor afgørende for at sikre, at

alle aktører er opdaterede og kompetente i deres arbejde.

Manglende etablering af lærende netværk:

Manglende etable-

ring af lærende netværk på flere niveauer skaber udfordringer i

bekæmpelsen af hvidvask. De lærende netværk er vidensdelings-

netværk, hvor der erfaringsudveksles mellem aktører indenfor et

specifikt område og/eller niveau. Det kan fx have et operatio-

nelt sigte eller et mere strategisk sigte. Uden lærende netværk,

hvor aktører kan dele viden og erfaringer, kan værdifuld indsigt

Note:

Der er mulighed for at tage en

master i skat. Certificering og kurser kan

dygtiggøre

Note:

Awareness om hvidvask skal være

et alment videnselement i uddannelsessy-

stemet (red.)

Note:

Der savnes noget viden og forståel-

se på sanktionsdelen (sanktionsbrud)

Note:

Efteruddannelse – mangler i politiet.

Findes i den finansielle sektor, men er det

relevant?

Note:

Det lærende netværk – muligheden

for at fintune viden og processer i dialog

over tid

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

og best practices, som kunne forbedre indsatsen mod hvidvask,

gå tabt. Lærende netværk muliggør kontinuerlig vidensdeling og

samarbejde, hvilket er essentielt for at holde sig opdateret med

de nyeste trusler og metoder. Uden disse netværk kan der opstå

siloer, hvor information ikke flyder frit mellem forskellige enheder

og myndigheder, hvilket svækker den samlede indsats.

Manglende praktisk case-baseret uddannelse:

Manglende prak-

tisk case-baseret uddannelse skaber udfordringer i bekæmpelsen

af hvidvask. Uden en uddannelsesmetode, der inddrager konkrete

cases, risikerer de ansatte at mangle den nødvendige praktiske

erfaring og forståelse for, hvordan hvidvask foregår i virkelighe-

den. Case-baseret undervisning gør det muligt for de studerende

at anvende teoretisk viden i realistiske scenarier, hvilket forbedrer

deres evne til at identificere og håndtere hvidvasksager effektivt.

Uden denne form for uddannelse kan der opstå en kløft mellem

teori og praksis, hvilket svækker den samlede indsats mod hvid-

vask.

Note:

National vidensdelingsblokering er

en alvorlig hindring for at blive bedre. Der

er for mange hindringer for at lære om

virkeligheden af virkeligheden

Note:

Den case-baserede undervisning er

virkelig brugbar og gør det konkret

Note:

Cases og eksempler batter rigtigt

meget, når man adresserer brancher, hvor

man ikke er så opmærksom på problemet

Strategisk målsætning

For at adressere de identificerede problemstillinger inden for ud-

dannelse er det nødvendigt at etablere en koordineret og ensar-

tet national uddannelsesindsats. Målsætningen er at sikre, at alle

aktører inden for hvidvaskbekæmpelse har den nødvendige viden

og kompetence til at udføre deres opgaver effektivt og ensartet.

Dette vil fremme en fælles forståelse af metoder og procedurer,

forbedre samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at indsatsen

mod hvidvask er både effektiv og sammenhængende.

Note:

Målsætning: Klæde de underret-

ningspligtige på til den opgave, de bliver

stillet

Note:

Tiltag/løsning: undervisning

Handlingsinitiativer

Implementering af uddannelse for underretningspligtige og til-

synsmyndigheder:

Der er brug for at sikre implementering af spe-

cifikke kurser på de uddannelser, hvor folk ender i en forpligtede

enhed eller myndigheder som fx revisoruddannelsen. Dette ini-

tiativ vil sikre, at de ansatte får de nødvendige kompetencer og

viden til effektivt at udføre deres opgaver. Ved at inkludere rele-

vante kurser i de etablerede uddannelser kan det sikres, at de an-

satte er godt rustede til at håndtere hvidvasksager og overholde

lovgivningen. Dette vil også bidrage til en mere ensartet tilgang

til hvidvaskbekæmpelse på tværs af forskellige enheder og myn-

digheder.

Note:

Uddannelse, fx på revisor-uddan-

nelsen. Indsigt (fx til krav) på forskellige

niveauer (og hvordan vi lever op til krave-

ne, monitorerer m.v.)

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Udvidelse af efteruddannelse/certificeringer:

Der er brug for at

udvikle og implementere løbende efteruddannelsesprogrammer/

certificeringer på et højt fagligt niveau for at sikre, at alle aktø-

rer inden for hvidvaskbekæmpelse er opdaterede med de nyeste

metoder og regler. Disse certificeringer skal være tilgængelige for

både offentlige og private aktører og skal dække specifikke områ-

der som sanktioner, risikovurdering og compliance. Ved at tilbyde

løbende certificeringer kan det sikres, at de ansatte kontinuerligt

opdaterer deres viden og færdigheder, hvilket er afgørende for en

effektiv og ensartet indsats mod hvidvask.

Udvidelse af lærende netværk:

For at fremme vidensdeling og

kontinuerlig læring inden for hvidvaskbekæmpelse er det vigtigt

at etablere lærende netværk. Disse netværk vil fungere som plat-

forme, hvor fagfolk kan dele erfaringer, best practice og nye meto-

der. Ved at skabe et miljø, hvor læring og udvikling er i fokus, kan

det sikres, at alle aktører er opdaterede og i stand til at håndtere

de nyeste udfordringer inden for området.

Udvidelse af casebaseret undervisning og workshops:

For at

styrke kompetencerne inden for hvidvaskbekæmpelse er det nød-

vendigt at udvide den casebaserede undervisning og afholde fle-

re workshops. Dette initiativ vil sikre, at de involverede parter får

praktisk og anvendelig viden, som kan implementeres direkte i de-

res daglige arbejde. Ved at fokusere på konkrete cases og inter-

aktive workshops kan der skabes en dybere forståelse og bedre

forberedelse til at håndtere komplekse situationer.

Note:

Mål: Uddannelse om misbrug – fx

certificeringer (red.)

Note:

Etablering af lærende netværk, hvor

man kan hente input, der kan deles i ens

egen organisation

Note:

Casebaseret undervisning skal kon-

ceptualiseres og blive obligatorisk for de

forpligtede enheder

Note:

Workshop blandt myndigheder og

akademia?

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan

følgende konkluderes angående uddannelse:

Uddannelse er en afgørende faktor i bekæmpelsen af hvidvask,

og der er behov for en mere koordineret og ensartet indsats på

tværs af sektorer. De identificerede problemstillinger viser, at der

mangler specifikke kurser på etablerede uddannelser, løbende ef-

teruddannelse og certificeringer, lærende netværk samt praktisk

case-baseret undervisning.

For at imødegå disse udfordringer er det nødvendigt at imple-

mentere målrettede handlingsinitiativer, herunder udvikling af

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

specifikke kurser for underretningspligtige og tilsynsmyndighe-

der, etablering af lærende netværk og udvidelse af case-baseret

undervisning og workshops. Disse tiltag vil sikre, at alle aktører in-

den for hvidvaskbekæmpelse har den nødvendige viden og kom-

petence til at udføre deres opgaver effektivt og i overensstem-

melse med de nyeste metoder og regler.

Ved at fokusere på en helhedsorienteret uddannelsesindsats

kan der skabes en stærkere og mere sammenhængende indsats

mod hvidvask, hvilket vil forbedre samarbejdet og effektiviteten

på tværs af sektorer. Dette vil i sidste ende bidrage til en mere

robust og modstandsdygtig struktur i kampen mod hvidvask.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Underretninger og feedback

Introduktion

På Forum for Viden og Samarbejde var ’underretninger og feed-

back’ et emne af stor interesse. Underretninger, som de forpligte-

de enheder sender til Hvidvasksekretariatet, og den feedback, de

modtager, er afgørende for en effektiv bekæmpelse af hvidvask.

Disse underretninger hjælper med at identificere og forhindre mis-

tænkelige aktiviteter, mens feedbacken sikrer, at de rapporteren-

de enheder kan forbedre deres processer og indberetninger. Del-

tagerne på forummet var enige om, at der er betydelige forskelle

i, hvem der underretter, hvor meget der underrettes, og hvordan

underretningerne håndteres. Der var en generel konsensus om,

at der er plads til forbedringer i både underretningsprocessen og

feedbackmekanismerne. Udfordringerne inkluderer variationer i

kvaliteten og mængden af underretninger samt utilstrækkelig fe-

edback, hvilket kan føre til ineffektivitet og frustration blandt de

rapporterende enheder. Følgende problemstillinger, målsætning

og handlingsinitiativer blev identificeret ved forummet i forhold til

emnet om underretninger og feedback.

Note:

Øge kvaliteten af HV (hvidvask)

overvågning og øget brug af underret-

ningsdata (red.)

Problemstillinger

Manglende underretninger fra underretningspligtige:

Et væ-

sentligt problem i bekæmpelsen af hvidvask er, at ikke alle un-

derretningspligtige enheder underretter om mistænkelige aktivi-

teter. Dette problem kan skyldes, at nogle underretningspligtige

enheder måske ikke er klar over, at de har en forpligtelse til at

sende underretninger. Denne mangel på underretninger har flere

alvorlige konsekvenser for effektiviteten af hvidvaskbekæmpel-

sen. For det første betyder manglende underretninger, at poten-

tielt kritiske oplysninger om mistænkelige aktiviteter ikke når frem

til myndighederne. Dette kan resultere i, at mistænkelige trans-

aktioner og aktiviteter ikke bliver opdaget og efterforsket, hvilket

giver kriminelle mulighed for at fortsætte deres aktiviteter ufor-

styrret. For det andet skaber det en skævvridning i dataindsam-

lingen, hvor visse sektorer eller enheder bidrager til underretnin-

gerne, mens andre ikke gør. Dette kan føre til en ufuldstændig og

forvrænget forståelse af hvidvasktruslen, hvilket gør det sværere

for myndighederne at prioritere og allokere ressourcer effektivt.

Endelig kan manglende viden om underretningspligten blandt de

underretningspligtige enheder føre til en generel ineffektivitet i

hvidvaskbekæmpelsen. Hvis enhederne ikke er klar over deres

forpligtelser, vil de ikke have de nødvendige procedurer og træ-

ning på plads for at identificere og rapportere mistænkelige aktivi-

Note:

Det er et kontinuum af de underret-

ningspligtige, hvorfor ser vi aldrig veksel-

bureauer og andre?

Note:

Bankdata er tilgængelige, men man

kan ikke få fra advokater. NSK skal modta-

ge underretninger, men i mange brancher

er man ikke opmærksom nok på problemet

(red.)

Note:

Der bliver ikke indrapporteret grun-

digt nok og ikke set nok af de godkendte

revisorer… det sorte arbejde bliver ikke set

som firmaernes problem

Note:

Nogle aktører høres der slet ikke fra

– det er et komplekst netværk og hvis de

siger noget, frygter de næste tilsyn (red.)

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

teter. Dette kan resultere i, at mange mistænkelige aktiviteter går

ubemærket hen, hvilket underminerer hele systemets effektivitet.

Manglende standardisering af underretninger:

Den manglen-

de standardisering af underretningsformater fører til varierende

kvalitet og detaljegrad i de indsendte underretninger. Dette gør

det vanskeligt for myndighederne at sammenligne og analysere

data effektivt, hvilket kan forsinke efterforskninger og reducere

effektiviteten i bekæmpelsen af hvidvask, terrorfinansiering og

økonomisk kriminalitet. Derudover hindrer den manglende strøm-

lining af terminologi et effektivt samarbejde mellem forskellige

aktører, hvilket yderligere komplicerer indsatsen mod økonomisk

kriminalitet.

Uklarhed om kvantitet:

Der er betydelig usikkerhed blandt de

rapporteringspligtige om, hvorvidt de underretter for meget eller

for lidt. Denne usikkerhed kan føre til en overflod af underretnin-

ger, som skaber ’støj’ i systemet og gør det vanskeligt for myn-

dighederne at prioritere kritiske sager. Samtidig kan frygten for

at rapportere for lidt føre til en ’livrem og seler’-tilgang, hvor alt

indberettes for at være på den sikre side. Dette kan resultere i,

at ressourcer bruges på små og irrelevante sager, mens alvorlige

sager overses. Usikkerheden kan også være demotiverende for

de ansatte, som føler, at deres indsats måske ikke bliver brugt ef-

fektivt, hvilket kan føre til en følelse af, at underretninger blot er

en complianceøvelse uden reel værdi.

Ineffektiv feedback:

Ineffektiv feedback fra myndighederne til de

underretningspligtige er et gennemgående problem hos de pri-

vate aktører, der fremhæver flere negative konsekvenser. For det

første kan det være demotiverende for de ansatte, der underret-

ter mistænkelige aktiviteter, når de ikke får nogen tilbagemelding

på deres underretning. Dette kan føre til en følelse af, at deres

arbejde ikke bliver værdsat. Endvidere kan manglen på effektiv

feedback gøre det svært for de underretningspligtige at forbedre

kvaliteten af deres underretninger. Uden at vide, hvad der funge-

rer godt, kan de ikke justere deres processer for at sikre, at de

leverer de mest relevante og nyttige oplysninger. Der er dog en

generel forståelse for, at feedback ikke kan ske én-til-én.

Misforståelser om underretninger:

Der er en udbredt misforstå-

else blandt de underretningspligtige om, at én underretning auto-

matisk fører til én sag. Denne misforståelse kan skabe frustration

og demotivation, da de underretningspligtige måske forventer,

at hver underretning resulterer i en efterforskning eller retsfor-

Note:

Indberetninger kan have fejl i mær-

katerne

Note:

Mere strømlining i forståelsen for

indberetningens terminologi

Note:

Underretter bankerne for meget

eller det rigtige? Det skaber støj

Note:

Flere indberetninger kan betyde:

Dårlige kunder? For mange falske indbe-

retninger?

Note:

Antal underretninger skal op – i alle

brancher

Note:

Den manglende tilbagemelding gør,

at man mister modet/energien på at ved-

blive med at lave indberetninger

Note:

Underretninger for andre sektorer.

Problemet nu er, at man sender ting ind

i en kasse, men ikke får feedback: Hvad

sker der, og hvornår fandt vi noget godt?

Man kan se, at noget bliver brugt, men

ikke hvorfor m.m. Kan ikke se, hvad det

er for nogle netværk, der er af kriminelle

aktører

Note:

Manglende gensidighed: Nogle op-

lever at lave indberetninger til Hvidvaskse-

kretariatet, men hører aldrig tilbage

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

følgelse. Når dette ikke sker, kan det føre til en følelse af, at de-

res indsats er spildt, og at deres arbejde ikke bliver værdsat eller

brugt effektivt. Det er vigtigt at forstå, at underretninger er ét spor

i en større proces, og at der kræves væsentligt mere for at kun-

ne igangsætte en større efterforskning eller løfte en bevisbyrde.

Risikobaserede underretninger:

Pengeinstitutterne står over for

betydelige udfordringer, når det kommer til at prioritere underret-

ninger om mistænkelige aktiviteter. En af de største problemer er,

at underretningerne ofte ikke er risikobaserede, hvilket betyder, at

de underretningspligtige bruger lige så mange kræfter på under-

retninger med lav hvidvaskrisiko som på underretninger med høj

hvidvaskrisiko. Dette er ineffektivt og ressourcekrævende. Den

store mængde data, der skal behandles hurtigt, gør det svært at

sikre kvaliteten af de indberettede oplysninger. Denne mangel på

prioritering skaber en overflod af underretninger, som myndighe-

derne skal sortere igennem, hvilket kan resultere i, at ressourcer-

ne bliver spredt tyndt ud over mange små eller irrelevante sager

i stedet for at fokusere på de mest kritiske.

Uklar fast track-ordning:

Fast track-ordningen blev indført med

det formål at sikre, at store og komplekse sager hurtigt kunne

behandles og prioriteres i systemet. Men der synes at være be-

tydelige uklarheder og tvivl om ordningens effektivitet. En af de

problemer er, at der er usikkerhed om, hvordan ordningen skal

anvendes, og hvad dens præcise formål er. Dette kan føre til, at

sager, der burde have været behandlet hurtigt, ikke bliver det.

Desuden er der en opfattelse blandt de underretningspligtige af,

at fast track-ordningen ikke fungerer efter hensigten, hvilket ska-

ber frustration og ineffektivitet i håndteringen af underretninger.

Note:

Underretning er ikke lig med en sag,

den kommunikation skal stoppes

Note:

Brug mindre tid på de små ting

(mindre på den lille frisør og mere tid på

de store problemer)

Note:

Spild af kræfter på unødvendige/

trivielle indberetninger, så manglende

strategisk risikovurdering fører til, at man

drukner i små ting, og man ender med at

bruge alt for mange ressourcer på for små

aktører eller drukne i false positives

Note:

Fast track-ordningen dur ikke efter

hensigten. Usikkerhed om hvad den er, og

hvad den kan bruges til. Hensigten er der,

men praksis bliver ikke hørt

Note:

Fast track-ordning skal effektivise-

res

Strategisk målsætning

At forbedre effektiviteten og kvaliteten af underretninger og feed-

back i bekæmpelsen af hvidvask. Systemet skal være risikobase-

ret og sikre et optimalt ressourceforbrug i underretningen, hvilket

styrkes af en god feedbackmekanisme.

Note:

Målsætning er kvalitet og ikke flere

indberetninger

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Handlingsinitiativer

Effektivisering af underretningsformat:

Optimering og yderligere

standardisering af underretningsformat, der sikrer ensartethed i

kvalitet og detaljer i de indberettede oplysninger. Dette vil gøre

det lettere for myndighederne at sammenligne og analysere data

effektivt og forbedre samarbejdet mellem forskellige institutioner.

En udvikling af den eksisterende standard vil styrke bekæmpelsen

af hvidvask ved at sikre, at alle relevante oplysninger indsamles

og behandles på en ensartet måde.

Effektivisering af feedbackmekanisme:

For at forbedre kvaliteten

og effektiviteten af underretninger er det nødvendigt at udvikle

en effektiv feedbackmekanisme samt sikre en klar forventnings-

afstemning mellem de underretningspligtige og Hvidvasksekreta-

riatet. Dette indebærer udviklingen af klare retningslinjer og mål

for underretninger, der hjælper de underretningspligtige med at

forstå, hvad der forventes af dem. Dette kan inkludere træning

og vejledning i, hvordan relevante sager identificeres og indbe-

rettes uden at skabe unødvendig ’støj’. Derudover skal der sikres

bedre kommunikation og forventningsafstemning af, hvor mange

underretninger der typisk går til en sag. Etablering af en effek-

tiv feedbackmekanisme, hvor myndighederne giver regelmæssig

og konstruktiv tilbagemelding på de underrettede oplysninger, vil

hjælpe de underretningspligtige med at forbedre kvaliteten af de-

res underretninger og øge deres motivation.

Graduering af underretninger:

Af flere aktører blev det foreslået,

at der indføres en gradueringsmulighed for underretninger, hvor

sager kan kategoriseres efter deres vigtighed og kompleksitet.

Dette vil hjælpe med at prioritere ressourcerne bedre og sikre,

at de mest kritiske sager får den nødvendige opmærksomhed.

Graduering af underretninger vil gøre processen mere risikobase-

ret og omkostningseffektiv. Ved at indføre en gradueringsordning

kan underretningspligtige få feedback på, om deres graduering

er korrekt i forhold til anvendelsen af underretningerne. Dette vil

forbedre mulighederne for effektiv feedback og sikre, at lavrisi-

kosager behandles hurtigere og med færre ressourcer, mens høj-

risikosager får den nødvendige opmærksomhed og grundigere

behandling. Graduering af underretninger vil også være en opera-

tionel måde at inkorporere fast track-ordningen på. Lavrisikosager

skal betyde mindre sagsbehandling hos de underretningspligti-

ge, mens højrisikosager skal betyde større sagsbehandling. Der-

for skal fast track-ordningen genovervejes og en løsning findes i

samarbejde med de underretningspligtige.

Note:

Fokus på format af data i indbe-

retninger. Hvad gør vores nabolande, se,

hvordan de deler information

Note:

Feedbackfunktionen skal optimeres

kvalitativt. Og have produktinfo. Se på

Sverige

Note:

Blandt de private aktører er der

forståelse for myndighedernes begræns-

ninger i forhold til feedback. Men så

gerne noget mere generelt om fx den

gode indberetning. Trends på fx kvartal-

svis basis

Note:

Anvendelsen af underretningerne

er ikke optimal: Løsning: Kan man kate-

gorisere de forpligtede underretninger i

henhold til myndighedernes håndtering

af dem – fx ved fast track-underretninger

i henhold til den enkelte underretnings

indhold

Note:

Graduering af indberetninger (ni-

veauer) og ikke en uniform tilgang som nu

– det simple skal forblive simpelt (indbe-

retninger)

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Analyse af underretningers værdi:

Gennemføre en omfattende

analyse af underretningernes værdi og nytte. Analysen skal base-

res på et evidensbaseret grundlag og omfatte både kvantitative

og kvalitative data. Der er betydelig usikkerhed blandt de rap-

porteringspligtige om, hvorvidt de underretter for meget eller for

lidt. For at adressere disse udfordringer skal der gennemføres en

analyse af underretningernes effektivitet.

Note:

Analyse af underretningsværdi

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan

følgende konkluderes angående underretninger og feedback:

Der er betydelige udfordringer med hensyn til manglende under-

retninger fra visse underretningspligtige enheder, hvilket skaber

huller i dataindsamlingen og forhindrer en fuldstændig forståel-

se af hvidvasktruslerne. Manglende standardisering af underret-

ningsformater fører til varierende kvalitet og gør det vanskeligt for

myndighederne at analysere data effektivt. Der er også en bety-

delig usikkerhed blandt de rapporteringspligtige om, hvorvidt de

underretter for meget eller for lidt, og om det skaber ’støj’ i syste-

met og gør det vanskeligt at prioritere kritiske sager.

Ineffektiv feedback fra myndighederne til de underretningsplig-

tige er et gennemgående problem, der kan være demotiverende

og resultere i færre og mindre detaljerede underretninger. Misfor-

ståelser om, at én underretning automatisk fører til én sag, ska-

ber frustration og demotivation blandt de underretningspligtige.

Derudover er der udfordringer med at prioritere underretninger

baseret på risiko, hvilket fører til ineffektiv ressourceallokering.

Fast track-ordningen, som skulle sikre hurtig behandling af store

og komplekse sager, fungerer måske ikke efter hensigten og ska-

ber yderligere frustration.

For at forbedre effektiviteten og kvaliteten af underretninger og

feedback i bekæmpelsen af hvidvask, er det nødvendigt at sik-

re, at alle underretningspligtige enheder er opmærksomme på

deres forpligtelser og registrerer sig i GoAML. Der skal standar-

diseres underretningsformater, reduceres usikkerhed om kvan-

titet, forbedres feedbackmekanismer, rettes misforståelser om

underretninger, prioriteres risikobaserede underretninger og fast

track-ordningen skal måske optimeres. Gennemførelse af en om-

fattende analyse af underretningernes værdi og nytte vil også

være afgørende for at sikre, at ressourcerne bruges effektivt, og

at de mest kritiske sager får den nødvendige opmærksomhed.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Videns- og informationsdeling

Introduktion

Videns- og informationsdeling er afgørende i bekæmpelsen af

terrorfinansiering og organiseret kriminalitet. På nuværende tids-

punkt er datadeling begrænset eller uklart i forhold til hvidva-

skregler, GDPR og § 117 i lov om finansiel virksomhed. Selvom den

nye EU-forordning (AMLR –

Regulation - EU - 2024/1624 - EN -

EUR-Lex)

åbner for muligheden for deling af information og data

i partnerskaber, viser diskussionerne til forummet, at der stadig

er et behov for udvikle rammerne for vidensdeling og informati-

onsdeling. På Forum for Viden og Samarbejde var videns- og in-

formationsdeling af stor interesse, og følgende problemstillinger,

målsætning og handlingsinitiativer blev drøftet:

Note:

Der mangler viden/forståelse om

hvidvask i alle dele

Problemstillinger

Manglende vidensdeling:

Et grundlæggende problem, der blev

rejst af deltagerne på forummet, var den manglende vidensdeling.

Manglende vidensdeling skaber flere udfordringer i bekæmpelsen

af hvidvask. Manglende vidensdeling kan føre til ineffektivitet, da

aktører ikke har adgang til den nødvendige information og ana-

lyser, hvilket hæmmer deres evne til at træffe beslutninger på et

oplyst grundlag og handle effektivt. Dette kan føre til dobbeltar-

bejde og spild af ressourcer.

Juraens begrænsninger for informationsdeling:

Juraens be-

grænsninger udgør en grundlæggende udfordring for effektiv da-

tadeling mellem både private og offentlige aktører i bekæmpel-

sen af hvidvask. For private aktører omfatter disse begrænsninger

typisk reguleringer som GDPR, FIL § 117 og Hvidvaskloven, som

alle sætter strenge krav til, hvordan data må deles og behandles.

Disse reguleringer er designet til at beskytte persondata og sikre

privatlivets fred, men de kan også hæmme effektiv vidensdeling

og samarbejde mellem private aktører. For offentlige aktører kan

der være problemer i forhold til tavshedspligter og andre juridiske

barrierer, der begrænser deres evne til at dele information med

både andre offentlige enheder og private aktører. Disse juridi-

ske begrænsninger kan føre til flere problemer. For det første kan

de skabe en fragmenteret indsats, hvor aktører arbejder isoleret

uden at kunne drage fordel af hinandens viden og data. Dette ses

blandt andet i forhold til, at de underretningspligtige ikke kan se,

om en kunde er blevet afvist af en anden underretningspligtig, ej

heller kan de få indsigt i andres vurderinger af kundehistorikken.

For det andet kan de føre til ineffektivitet og forsinkelser, da ak-

Note:

Der er en høj grad af silotænkning –

behov for datadeling

Note:

Stor forskel i vidensniveauet i hen-

hold til de forpligtede enheder efter HVL

(Hvidvaskloven). Der skal lukkes ’videns-

huller’ på tværs af de forpligtede enheder

(red.)

Note:

Data kan ikke altid deles, også in-

denfor samme sektor (offentlig)

Note:

Vi har ikke overblikket over kundens

fortid eller de andre forpligtede enheder –

advokat

Note:

GDPR kan være en hindring

Note:

Er juraen til at dele viden?

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

tører skal navigere i komplekse juridiske krav og procedurer for

at dele information, hvor det måtte være muligt. Endelig skaber

den juridiske usikkerhed en reaktiv adfærd, da parter kan frygte

eventuelle straffe ved overtrædelser.

Decentral viden og information:

Til forummet var der konsensus

om, at viden og informationer om hvidvask er spredt på tværs

af mange aktører og platforme, hvilket skaber ineffektivitet og

manglende overblik. Dette gør det svært for aktører at få adgang

til den nødvendige information og analyser, hvilket hæmmer en

effektiv bekæmpelse af hvidvask. Når informationer er spredt, op-

står der flere udfordringer. For det første har aktører svært ved at

få et samlet overblik over relevante data og analyser, hvilket kan

føre til manglende indsigt i aktuelle trusler og tendenser. For det

andet bliver vidensdeling mellem aktører ineffektiv, hvilket kan

føre til dobbeltarbejde og manglende koordinering. Derudover kan

det være tidskrævende og besværligt at skulle indhente informati-

oner fra flere forskellige kilder, hvilket kan forsinke reaktionstiden

på nye trusler. Uden en centraliseret platform er der også risiko for

manglende standardisering af data og formater, hvilket kan gøre

det svært at sammenligne og analysere informationer på tværs

af aktører. Endelig kan nogle aktører have begrænset adgang til

vigtig information, hvilket kan hæmme deres evne til at træffe be-

slutninger på et oplyst grundlag og handle effektivt.

Manglende indsigt i andres perspektiver og arbejdsområder:

Der er grundlæggende mangel på indsigt i andres perspektiver

og arbejdsområder blandt de forskellige aktører involveret i be-

kæmpelsen af hvidvask. Denne mangel på forståelse skaber flere

udfordringer. For det første fører det til ineffektiv kommunikation

og samarbejde, da aktørerne ikke har en fælles forståelse af de

udfordringer og metoder, der anvendes af andre. Dette kan resul-

tere i, at vigtige informationer og erfaringer ikke deles optimalt,

hvilket hæmmer den samlede indsats mod hvidvask. For det an-

det kan det skabe mistillid og misforståelser mellem aktørerne, da

de ikke har indsigt i hinandens arbejdsprocesser og prioriterin-

ger. Endelig kan det føre til, at ressourcer ikke udnyttes effektivt,

da aktørerne ikke er i stand til at koordinere deres indsats på en

måde, der maksimerer deres samlede effekt.

Manglende viden om trends og tendenser:

Udover vidensde-

ling mellem parterne savner en række aktører også viden om de

trends, der forekommer i markedet både i forhold til pengestrøm-

me og kriminelle tendenser. Manglende vidensdeling om trends

skaber flere problemer. For det første gør det det svært for aktører

Note:

Effektiv kommunikation sker alle i

forskellige fora. Men hvordan sikrer man

en effektiv kommunikation, som ikke alle-

rede er med i disse store fora? Der er en

kommunikationsopgave, som skal løses.

Hvordan er folks egen opfattelse af deres

rolle?

Note:

Vidensdeling om nye måder at fuske

på, men ikke alle er inviteret med til de

møder, hvor dette deles, mest de store

banker

Note:

Manglende forståelse for de forskel-

lige aktørers arbejdsområder

Note:

Vi taler ikke samme sprog. Kommu-

nikationen til bankerne skal være ’banksk’,

kommunikationen til advokater skal være

kancellikommunikation, til ’ikke-professi-

onelle’ underretningspligtige som boghol-

dere skal kommunikationen være på en

tredje håndgribelig måde i deres øjenhøjde

(red.)

Note:

Kan vi ramme trends hurtigt? Dette

mangler

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

at identificere og reagere på nye trusler og mønstre i tide, da de

kun kan se deres egen bid af kagen. Dette kan føre til, at kriminelle

aktiviteter ikke opdages eller stoppes hurtigt nok. For det andet

kan det føre til ineffektiv ressourceallokering, da aktører ikke har

den nødvendige information til at prioritere deres indsats korrekt.

Uklarhed om ODIN-samarbejdet:

Til forummet syntes der at være

en betydelig uklarhed forbundet med ODIN-samarbejdet (Ope-

rative Danske Informations- og Efterretningsnetværk), som er et

samarbejde mellem myndigheder og private aktører med det for-

mål at dele data og informationer om hvidvask. Uklarheden om-

kring ODIN-samarbejdet skaber flere problemer. For det første er

der kritik af, at ODIN-samarbejdet er ensidigt, hvor det offentlige

modtager information fra de private aktører, men ikke deler tilsva-

rende information tilbage. Dette skaber en ubalance og manglen-

de gennemsigtighed i samarbejdet. Derudover er der bekymring

over, at ikke alle relevante aktører deltager i ODIN-samarbejdet,

hvilket begrænser effektiviteten og omfanget af dataudvekslin-

gen. Der er også et stort ønske om mere feedback fra myndighe-

derne om, hvordan de anvender de data, der deles gennem ODIN,

og hvilke resultater det fører til. Endelig er der uklarhed om, hvad

formålet med ODIN-samarbejdet præcist er, og hvordan de delte

data anvendes i praksis.

Ineffektive editionskendelser:

Ved forummet blev det af fle-

re parter pointeret, at der er problemer i forhold til vidensdeling

med politiet, især i forbindelse med editionskendelser. Editions-

kendelser er retskendelser, der pålægger en part at udlevere do-

kumenter eller oplysninger til politiet som led i en efterforskning.

Problemet opstår, når der er manglende klarhed og effektivitet i

denne proces, hvilket kan hæmme politiets evne til at indsamle

nødvendige oplysninger og samarbejde effektivt med andre aktø-

rer. Manglende vidensdeling med politiet kan føre til forsinkelser

og ineffektivitet i efterforskningen, da politiet ikke får de nødven-

dige oplysninger i tide.

Note:

Mere viden om konkrete krimi-

nalitetstendenser og – oversættelse i

’red-flag-indikatorer’. Dette ligger i dag i

ODIN-regi, men kunne godt udvides

Note:

Vi ved ikke, hvad der kommer.

Hvad rykker sig? Der er ikke tilstrækkelig

vidensdeling til at have et højt nok niveau

(red.)

Note:

Hvordan kommer informationen

fra de private ind til det offentlige? Kritik

af ODIN er, at det er lidt ensidigt—det

offentlige får fra de private men ikke den

anden vej. Fælles, koordineret målrettet

indsats

Note:

ODIN er et godt forum ift. at vi-

densdele om konkrete sager/virksomhe-

der, men der kan kun arbejdes med en

type ad gangen (håndholdt). Problemet

lige nu er, at der kun deles i begrænset

omfang

Note:

Editionspålæg – meget brede fore-

spørgsler. Hvis bankerne fik flere oplys-

ninger om, hvad politiet kiggede efter,

kunne de bedre kvalificere de oplysnin-

ger/materiale, der sendes til myndighe-

derne

Note:

Optimering af editionskendelser.

[bank] vil gerne have viden om, hvad

der fx bliver efterforsket i henhold til de

enkelte editionskendelser, så de kan gå

mere effektivt til værks i deres datasøg-

ning (red.)

Note:

Mere viden om risici og mere vi-

densdeling. Hvis du skal ramme den ’rig-

tige’ risiko skal disse to områder styrkes.

Både offentlig-privat men også mellem

privat

Strategisk målsætning

At etablere en effektiv og sikker ramme for informations- og vi-

densdeling mellem forpligtede enheder, myndigheder og andre

relevante aktører i Danmark. Denne ramme skal sikre, at alle par-

ter har adgang til nødvendig information og analyser for at kunne

identificere og forhindre hvidvask og relaterede kriminelle akti-

viteter. Målsætningen skal fremme samarbejde og tillid mellem

aktørerne, sikre overholdelse af juridiske krav og understøtte en

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

centraliseret platform for dataudveksling. Derudover skal videns-

delingen inkludere mekanismer for løbende opdatering og deling

af viden om nationale og internationale trends og tendenser i mar-

kedet.

Handlingsinitiativer

National vidensportal:

Oprette en national vidensdelingsportal,

hvor alle relevante aktører kan dele og få adgang til informati-

on om hvidvask. Portalen skal samle forskning, risikovurderinger,

trends, tendenser og best practice fra både offentlige og private

aktører. Formålet er at skabe en centraliseret og sikker platform,

der fremmer samarbejde, vidensdeling og effektiv bekæmpelse

af hvidvask. Portalen vil samle relevante forskningsresultater og

analyser om hvidvask og relaterede kriminelle aktiviteter samt ri-

sikovurderinger fra forskellige aktører for at skabe et samlet over-

blik over aktuelle trusler og tendenser. Derudover vil portalen lø-

bende opdatere trends og tendenser inden for hvidvask, baseret

på data og analyser fra både offentlige og private kilder. Den vil

også dele succeshistorier og best practice for at fremme effektiv

bekæmpelse af hvidvask. Implementeringen af mekanismer, der

sikrer løbende feedback til aktører om deres indberetninger og

samarbejde, vil være en central del af portalen.

Udvikling og evaluering af vidensfora:

For at forbedre videns-

delingen mellem forskellige aktører i bekæmpelsen af hvidvask

skal der etableres flere vidensdelingfora på forskellige nveauer

og mellem brancher, og eksisterende fora som Hvidvaskforum og

Hvidvaskforum+ bør evalueres. Formålet er at sikre, at vidensde-

ling sker effektivt, og at alle relevante aktører er inkluderet. Dette

initiativ skal fremme forståelsen af de eksisterende fora og de-

res funktioner samt identificere behovet for nye eller forbedrede

fora. I denne forbindelse er det yderst relevant at kortlægge ju-

raens muligheder og begrænsninger ved den nye mulighed for

’Partnerships for Information’ i AMLR art. 75. Derudover skal det

tydeliggøres, hvilken funktion ODIN-samarbejdet har, og for hvilke

parter det er et relevant fora. Flere deltagere til forummet foreslog

eksempelvis fora for trendanalyser, som ikke burde være i strid

med gældende ret.

Note:

Der skal etableres et centralt organ

med repræsentanter fra alle relevante

aktører, som løbende bliver præsenteret

for nye trends og tendenser

Note:

Vidensdeling: Et organ, nyhedsbrev

eller platform eller andet, hvor man kunne

vidensdele

Note:

Hvidvaskportal. evt. lavet af akade-

mikere med information fra alle myndig-

heder. Interaktivt, med AI. One-stop shop.

Branchespecifikt – der skal ikke kun være

eksempler fra bankerne. Lavet med input

fra brancherne og kunderne. Ensartede

fortolkningen. Indgangsvinkel for hver

branche. Det er aldrig én løsning, der fun-

gerer for det hele

Note:

Er samarbejdsformaterne (eksem-

pelvis Hvidvaskforum+) det korrekte

format?

Note:

Det lærende netværk – muligheden

for at fintune viden og processer i dialog

over tid

Note:

Dialogiske forum (ODIN)

Note:

Ny AMLR-forordning viser, at det

giver mening med ‘information-sharing

partnerships’

Note:

Der skal etableres vidensfora, hvor

de forpligtede enheder efter HVL kan

drøfte trends og tendenser (fora, der ikke

kræver sikkerhedsgodkendelse), så man

sammen kan udnytte sine kompetencer

på tværs

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

Optimering og standardisering af informationsudveksling:

For

at forbedre informationsudvekslingen mellem forpligtede enheder,

myndigheder og andre relevante aktører skal der implementeres

standardiserede processer og formater. Dette inkluderer optime-

ring af editionskendelser for at sikre hurtig og præcis informati-

onsudveksling med politiet. Forespørgsler fra politiet skal være

mere klare og specifikke, og svarene fra finansielle institutioner

bør leveres i et standardiseret format. Formålet er at skabe en

mere effektiv og ensartet tilgang til deling af information, hvilket

vil styrke bekæmpelsen af hvidvask og relaterede kriminelle ak-

tiviteter.

Proaktiv juridisk ramme – ’positivliste’:

For at fremme en mere

proaktiv tilgang til informationsdeling skal der udvikles en juri-

disk positivliste, der klart definerer, hvilke typer informationer der

lovligt kan deles mellem finansielle institutioner, myndigheder og

andre relevante aktører. Formålet er at skabe klarhed og sikker-

hed omkring informationsdeling, så aktører ikke kun fokuserer på,

hvad de ikke må dele, men også har en tydelig forståelse af, hvad

de må dele. Dette vil bidrage til en mere effektiv og samarbejds-

orienteret bekæmpelse af hvidvask og relaterede kriminelle ak-

tiviteter.

Note:

Standardisering af format og til-

gang/udveksling

Note:

Ensartede forespørgsler om edition

fra politiet

Note:

Juridisk afklaring ift., hvilke infor-

mationer der kan udveksles

Konklusion

På baggrund af output fra Forum for Viden og Samarbejde kan føl-

gende konkluderes angående vidensdeling og informationsdeling:

Der er betydelige udfordringer med vidensdeling og informations-

deling i bekæmpelsen af hvidvask og relaterede kriminelle akti-

viteter. De identificerede problemstillinger viser, at der er en høj

grad af silotænkning, manglende vidensdeling, juridiske begræns-

ninger, decentral viden og information samt manglende indsigt i

hinandens perspektiver og arbejdsområder. Disse udfordringer

hæmmer en effektiv og koordineret indsats mod hvidvask.

For at adressere disse udfordringer er der blevet foreslået flere

handlingsinitiativer. Der skal oprettes en national vidensdelings-

portal, der skal samle forskning, risikovurderinger, trends, tenden-

ser og best practice fra både offentlige og private aktører. Dette

vil skabe en centraliseret og sikker platform, der fremmer videns-

deling og effektiv bekæmpelse af hvidvask. Derudover skal der

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 2:

Problemer, målsætninger og handlingsinitiativer

etableres flere vidensdelingfora på forskellige niveauer og mellem

brancher, og de eksisterende fora bør evalueres i forhold til effek-

tiviteten af vidensdelingen. Dette skal sikre, at vidensdeling sker

effektivt, og at alle relevante aktører er inkluderet.

Yderligere bør der ske implementering af standardiserede pro-

cesser og formater for informationsudveksling mellem finansielle

institutioner, myndigheder og andre relevante aktører. Dette inklu-

derer optimering af editionskendelser for at sikre hurtig og præcis

informationsudveksling med politiet. Endelig skal der udvikles en

juridisk positivliste, der klart definerer, hvilke typer informationer

der lovligt kan deles mellem finansielle institutioner, myndighe-

der og andre relevante aktører. Dette vil skabe klarhed og sikker-

hed omkring informationsdeling og bidrage til en mere effektiv

og samarbejdsorienteret bekæmpelse af hvidvask. Disse initiati-

ver vil tilsammen skabe en mere struktureret og effektiv ramme

for vidensdeling og informationsudveksling, hvilket vil styrke den

samlede indsats mod hvidvask i Danmark.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

AKADEMIKER

BIDRAG

Kapitel 3

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 3:

Akademikerbidrag

Introduktion

I dette kapitel præsenteres nogle faglige refleksioner og indspark

fra de deltagende forskere ved konferencen ’Forum for Viden

og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime’ den 20-21. august 2024.

Forskerne har fået frihed til at vælge både format og indhold for

deres bidrag.

Formålet med dette kapitel er at fremme yderligere tænkning og

refleksion hos læseren ved at præsentere faglige overvejelser og

idéer fra eksperter inden for bekæmpelse af hvidvask, terrorfi-

nansiering og organiseret økonomisk kriminalitet.

Vi håber, at disse faglige bidrag vil inspirere læseren til at tænke

kritisk og kreativt om de præsenterede problemstillinger og løs-

ninger. Ved at inkludere forskellige faglige perspektiver ønsker vi

at berige forståelsen af de strategier og tiltag, der er nødvendige

for at styrke indsatsen mod hvidvask, terrorfinansiering og orga-

niseret økonomisk kriminalitet i Danmark.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 3:

Akademikerbidrag

Om behovet for mere viden –

hvor lidt vi ved om handels-

baseret hvidvask

Af Rasmus Ingemann Tuffveson Jensen, ph.d.

Ferwerda og Reuter (2022) analyserede

for nyligt de nationale risikovurderinger

fra otte systematisk vigtige lande: Canada,

Holland, Italien, Japan, Schweiz, Singapo-

re, Storbritannien og USA. Analysen viste

(løst oversat), at:

”De otte benytter meget forskellige kon-

ceptualiseringer og analytiske tilgange.

Alle giver anledning til alvorlige metodiske

spørgsmål. For eksempel benytter de fle-

ste i høj grad ekspertudsagn, indhentet i

uoverensstemmelse med den anerkendte

metode til dette.

De fejlfortolker data fra underretninger og

laver ikke risikovurderinger, der er relevan-

te for beslutningstagere.”

Der er en hård men måske ikke overra-

skende kritik. Som samfund ved vi meget

lidt om hvidvask. Det er et problem, hvis vi

ønsker at bruge en risikobaseret tilgang i

kampen mod hvidvask. Hvordan kan man

vurdere risikoen ved (og bekæmpe) et fæ-

nomen, hvorom man ved ganske lidt?

Problemet er særligt stort for handelsba-

seret hvidvask. I 2006 udsendte the Fi-

nancial Action Task Force (FATF) sin første

temarapport om emnet (FATF, 2006). Rap-

porten indeholdt mange eksempler men

ganske lidt statistisk analyse. Alligevel fik

den stor opmærksomhed, og handelsba-

seret hvidvask er i dag en bredt anerkendt

metode til hvidvask. Der findes mindst to

professionelle certificeringer i bekæmpel-

se af handelsbaseret hvidvask (ICA, 2024;

ACAMS, 2024). Endvidere er handelsba-

seret hvidvask nævnt som en signifikant

trussel i de nationale risikovurderinger fra

Danmark og Tyskland (Hvidvasksekreta-

riatet, 2022; BMF, 2020). Den danske ri-

sikovurdering henviser i stort omfang til

materiale fra FATF. Dog nævnes (ganske

prisværdigt), at ”det er ikke muligt for Hvid-

vasksekretariatet, på baggrund af de data,

der er tilgængelige for sekretariatet, at op-

gøre omfanget af handelsbaseret hvidvask

i Danmark” (Hvidvasksekretariatet, 2022).

Samtidigt viser et litteraturreview, at der

siden 2007 kun er udgivet omkring 36 vi-

denskabelige artikler om emnet (Tiwari et

al., 2024). Over halvdelen af artiklerne er

udgivet i samme tidsskrift, the Journal of

Money Laundering Control, og omkring en

tredjedel er udgivet af samme forfatter.

Altså er litteraturen yderst smal. Det be-

tyder, at den risikerer at mangle forskelli-

ge perspektiver – noget, der er livsvigtigt

for den videnskabelige proces. Desuden

kan der sættes spørgsmålstegn ved me-

toden bag nogle af de få estimater på om-

rådet. Zdanowicz (2009) benytter en in-

terkvartil metode, hvorved importpriser

over 75 %-fraktilen og eksportpriser un-

der 25 %-fraktilen betragtes som mistæn-

kelige. Studiet estimerer, at mistænkelige

handler i 2004 potentielt overførte 1,9 mia.

dollars fra USA til Danmark via overfaktu-

rerede importpriser og underfakturere-

de eksportpriser. Estimatet svarer til 31 %

af samhandlen mellem Danmark og USA;

en umiddelbar urealistisk høj andel. Som

nævnt af bl.a. Soudijn (2014) og Nitsch

(2010), skyldes dette muligvis, at estimatet

ikke tager højde for kvalitetsforskelle imel-

lem varer. Et nyere estimat fra Saenz og

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 3:

Akademikerbidrag

Lewer (2022) benytter en ’multiple indica-

tors, multiple causes’-model til at estimere

handelsbaseret hvidvask i EU. Forfatterne

estimerer bl.a., at handelsbaseret hvidvask

potentielt udgør 7,6 til 12 % af Danmarks

samhandel. Omend mindre, fremstår dette

estimat også urealistisk stort; muligvis for-

di nogle variabler i modellen har en dobbelt

eller omvendt rolle ift. kausalitet.

Mit formål med dette indlæg er at formid-

le, hvor lidt viden vi har om handelsbaseret

hvidvask. Dermed ikke sagt, at truslen fra

fænomenet er lille – den kan sagtens være

stor. Men uden mere viden kan vi ikke for-

vente, at en risikobaseret tilgang vil være

effektiv.

Referencer:

ACAMS (2024, november 11). Trade Finance and Trade-Based

Money Laundering (TBML). Association of Certified Anti-Money

Laundering Special-ists.

https://www.acams.org/en/training/

certificates/trade-finance-and-trade-based-money-laundering

BMF (2020, februar 13). First National Risk Assessment.

Bundesministerium der Finanzen.

https://www.bundesfinan-

zministerium.de/Content/EN/Standardartikel/Press_Room/

Publications/Brochures/2020-02-13-first-national-risk-assess-

ment_2018-2019.html

FATF (2006). Trade-Based Money Laundering. The Financial

Action Task Force.

https://www.fatf-gafi.org/en/publications/

Methodsandtrends/Trade-basedmoneylaundering

Ferwerda, J., & Reuter, P. (2022). National Assessments of Mo-

ney Laundering Risks: Learning from Eight Advanced Countries’

NRAs. International Bank for Reconstruction and Development /

The World Bank.

https://documents.worldbank.org/en/publicati-

on/documents-reports/documentdetail/099302204122255265/

idu02386c9b80f623045e70bf8a09a30b6162595

Hvidvasksekretariatet (2022). Den Nationale Risikovurdering.

Dansk Politi.

https://anklagemyndigheden.dk/sites/default/files/

inline-files/risikovurdering_webtilg%C3%A6ngelig_v1.0_0.pdf

ICA (2024, november 11). ICA Specialist Certificate in Trade

Based Money Laundering. International Compliance Associati-

on.

https://www.int-comp.org/courses/ica-specialist-certifica-

te-in-trade-based-money-laundering/

Nitsch, V. (2010). The dynamics of illicit flows from developing

countries. Paper presented at the World Bank conference 14-15

September.

Saenz, M., & Lewer, J. J. (2022). Estimates of Trade Based Mo-

ney Laundering within the European Union. Applied Economics,

55(51), 5991-6003. DOI:10.1080/00036846.2022.2141444

Soudijn, M. R. J. (2014). A critical approach to trade-based

money laundering. Journal of Money Laundering Control, 17(2),

230-242. DOI:10.1108/JMLC-01-2013-0001

Tiwari, M., Ferrill, J., & Allan, D. M. (2024). Trade-based money

laundering: a systematic literature review. Journal of Accounting

Literature. DOI:10.1108/JAL-11-2022-0111

Zdanowicz, J. S. (2009). Trade-based Money Laundering and

Terrorist Financing. Review of law & economics, 5(2), 855-878.

DOI:10.2202/1555-5879.1419

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 3:

Akademikerbidrag

Komparativ metaanalyse

af økonomisk kriminalitets

integration i samfund og stat

Af Lars Kiertzner, ph.d.

I de senere år har der været en stigende

offentlig bekymring for omfanget af øko-

nomisk kriminalitet i det danske samfund.

En lang række sager er blevet afdækket

af National enhed for Særlig Kriminalitet

(NSK) og behandlet journalistisk, herun-

der i diverse dokumentarer i TV.

Som et stærkt anekdotisk indslag i 2024

vakte serien ’Den sorte svane’ særlig op-

sigt ved med skjult kamera at anskueliggø-

re aktørerne i et lille hjørne af opsætningen

af det nye sort: moms- og skattesvindel og

hvidvaskservice af kriminelle penge igen-

nem fakturafabrikker. Fabrikker med pro-

duktion af fiktive fakturaer har siden ca.

2010 været en dominerende modus i øko-

nomisk kriminalitet.

I en anden anekdotisk dokumentar med tit-

len ’Underdanmark’ fokuseredes der sær-

ligt på det sorte segment i bygge- og an-

lægsbranchen og anvendelsen af illegale

migrantarbejdere, der aflønnes med sorte

penge købt i fakturafabrikker til farligt ar-

bejde uden om arbejdsbeskyttelseskrave-

ne.

Hertil har to ledende journalister på om-

rådet igennem årene, Niels Sandøe og Bo

Elkjær, udgivet en mere systematisk ana-

lyse af den økonomiske kriminalitet i dens

varierende dominerende fremtrædelses-

former i bogen om ’Rede penge – sådan

blev Danmark hjem for momskarruseller,

fakturafabrikker og organiseret svindel i

milliardklassen.’

Der foreligger dog ingen systematisk og

troværdig analyse af den økonomiske kri-

minalitets integration i samfund og stat.

’Den sorte svane’ postulerer at dokumen-

tere et systematisk samarbejde mellem

’Over- og Underdanmark.’ Det bliver dog

kun til et i hovedsagen udokumenteret

postulat, hvor det tilmed ofte forekommer

usikkert, hvordan de konkret nævnte aktø-

rer har gjort sig fortjent til at blive henført

til Overdanmark. Postulatet ligner mest af

alt en markedsføringsgimmick.

I ’Underdanmark’ dokumenteres det, at

velanskrevne entreprenører har benyttet

tvivlsomme underentreprenører, der købte

sorte penge i fakturafabrikker med henblik

på kontant aflønning af illegale migrantar-

bejdere. Det er tænkeligt, men ikke doku-

menteret og sikkert, at de pågældende en-

treprenører var vidende herom, og dermed

om de kan betragtes som stiltiende eller

aktive medvirkende fra Overdanmark eller

ej.

Bogen ’Rede penge’ beskæftiger sig pri-

mært med de kriminelle segmenter – ’Un-

derdanmark’ om man vil. Der rettes også

et kritisk lys på, at der i mange angiveligt

opklarede sager kun er kradset i overfla-

den ved, at lavtlønnede stråmænd, nær-

mest fra bunden af Underdanmark, er ble-

vet straffet.

Det er således ubelyst, i hvilket omfang

økonomisk kriminalitet er integreret i sam-

fund og stat. En sådan analyse ville være

gavnlig, da den kan få store konsekven-

ser for, hvordan kriminaliteten eventuelt vil

kunne begrænses.

Målestokken ved en analyse kunne være et

kontinuum fra kaotisk kriminalitet, forskelli-

ge grader af systematiseret kriminalitet og

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 3:

Akademikerbidrag

til fuldt integreret mafiøs kriminalitet.

Arketypen for integreret mafiøs kriminali-

tet kan repræsenteres ved Italien. Her er

mafiaen bredt repræsenteret i samfund og

stat, herunder i den lovgivende, udøvende

og dømmende magt. Dermed ikke sagt, at

den ikke forsøges imødegået, men midler-

ne er afhængige af mafiaens stærke po-

sition som modmagt. Bekæmpelsen kan

komme til at ligne krigslignende tiltag frem

for ’almindelig’ politimæssig efterforskning.

I visse sektorer af det italienske samfund

er store dele af den legale aktivitet udøvet

af mafiarelaterede aktører, der typisk hvid-

vasker udbytte fra primærkriminalitet igen-

nem lovlige aktiviteter. Som et ofte frem-

draget eksempel kan nævnes bygge- og

anlægsbranchen, hvor italienske entrepre-

nører med mafiarelationer ikke blot domi-

nerer hjemmemarkedet men spiller en væ-

sentlig rolle i Tyskland og mere sporadisk

også dukker op som mistænkelige opera-

tører i Danmark ved typisk større anlægs-

projekter: letbane, metro, Storstrøm, su-

persygehuse.

Mens Italien er tredje base, kan et eksem-

pel på en stærk systematisering, anden

base på vejen mod mafiøse tilstande, re-

præsenteres ved Sverige. Her er der ikke

tale om gennemført integration i det nor-

male samfund men sandsynligvis en ret

stærk repræsentation af plantede hjæl-

pere i samfundets institutioner og måske

også i staten.

Den umiddelbare hypotese er, at Danmark

stadig kun er på vej til første base af det

kriminaliserede samfund.

Valid empirisk viden på området er ud-

sat for en række begrænsninger. Først og

fremmest ved at aktørerne af forskellige

årsager er tavse og/eller utroværdige, på

den primærkriminelle side for at beskyt-

te selve den ulovlige aktivitet og på den

private side for ikke at blive selvinkrimine-

rende, komme i ’bad standing’, eller inkri-

minere andre for at beskytte egne aktivite-

ter. På efterforskningssiden kan tavsheden

begrundes af hensynet til ikke at afsløre

kriminalitetsmønstre, der kunne inspirere

copycats, eller for ikke at komme i konflikt

med fx persondataregler.

Hertil vil bredden i den muligvis relevante

litteratur for et metaprojekt være en udfor-

dring. Det vil være ønskeligt med inddra-

gelse af eksperter med særlige nationale

indsigter, og hertil vil det også være hen-

sigtsmæssigt med tværfaglighed såsom

inddragelse af forskellige juridiske og øko-

nomiske discipliner, men hvor kun fantasi-

en i øvrigt sætter grænserne for relevante

kompetencer.

Projektet vil som metastudie afdække det

aktuelle vidensniveau ved litteraturind-

samling og -vurdering fra de tre lande.

Hertil vil det kunne pege på muligheder for

at uddybe den empiriske viden.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 3:

Akademikerbidrag

Vi burde vide mere om

smølfet hvidvaskning og

narkotikakriminalitet

Af Kim Møller

Professor, Institutionen för kriminologi, Malmø Universitet

Hvidvaskning blev oprindeligt primært

forbudt for at bekæmpe narkotikahandel.

Med FN-konventionen fra 1988 ville man

gøre handel med narkotika mindre attrak-

tivt ved at gøre det sværere efterfølgende

at bruge eller investere udbyttet.

I dag er hvidvaskning af penge forbudt

over hele verden og omfatter udbyttet fra

en lang række andre kriminelle aktiviteter

(Teichmann 2020). Forskningen indikerer,

at hvidvaskere undgår de mest regulerede

sektorer såsom finanssektoren, hvor der

er høje compliancestandarder, og i stedet

benytter mindre regulerede områder som

ejendomssektoren, offshoreselskaber, ka-

sinoer, derivater, konsulentfirmaer, fusio-

ner og opkøb, banker i Dubai, bokse og

handel med luksusvarer (Alldridge 2008;

Schneider 2010; Teichmann 2017). Det er

sådan, store beløb hvidvaskes med brug

af professionelle mellemmænd. De fleste

hvidvaskninger er formentligt meget mere

simple og involverer mindre beløb.

Narkotikakriminalitet i dets mange af-

skygninger er stadig en af de vigtigste

indtægtskilder for kriminelle (Caulkins og

Reuter 2022), og selv i de øverste distri-

butionslag foregår det meste af handelen i

kontanter (Moeller og Sandberg 2015). No-

get overraskende er der forskning, der ty-

der på, at behovet for hvidvask fra narko-

tikakriminalitet måske ikke er så stort, som

man skulle tro. Caulkins og Reuter (2022)

skelnede mellem (1) selvhvidvaskning,

hvor kriminelle har en detailvirksomhed der

håndterer mange kontanter, hvorigennem

kriminelle indtægter kan kanaliseres for at

fremstå som lovlige indtægter, og (2) pro-

fessionel hvidvaskning, hvor den person

der har tjent de kriminelle indtægter hyrer

en tredjepart specifikt med det formål at

omdanne kriminelt udbytte til aktiver, der

fremstår lovlige.

Få sager om hvidvaskning af midler fra

narkotikakriminalitet involverer professio-

nelle hvidvaskere. De illegale indtægter er

fordelt på så mange personer, at hvidvask-

ning i mange tilfælde ikke er nødvendigt

og i andre tilfælde kan ordnes med selv-

hvidvaskning, ukomplicerede metoder og

såkaldt smølfning (Schneider 2010).

Smølfning kan for eksempel bestå i gen-

tagne gange at indsætte beløb i banker

under den grænse, hvor banken er forplig-

tet til at rapportere det til myndigheder-

ne (Soudijn 2012). Ved at købe smykker,

guld, diamanter, antikviteter eller andet

værdifuldt kan pengene nemmere føres

ud af landet og i et andet mindre reguleret

land investeres i for eksempel ejendom-

me. Valutavekselkontorer fortsætter med

at være ekstraordinært velegnede redska-

ber til hvidvaskning af penge (Teichmann

2017). Hvordan selvhvidvaskning og smøl-

fet hvidvask foregår i Danmark er der ikke

nogen, der har undersøgt systematisk.

Endelig vurderede Caulkins og Reuter

(2022), at mange narkotikakriminelle slet

ikke behøver at hvidvaske deres illegale

fortjenester men kan nøjes med at købe

dagligvarer for pengene. I en simpel regn-

skabsøvelse baseret på markedet for he-

roin i Canada vurderedes det, at omkring

halvdelen af bruttoomsætningen kan bru-

ges på, at sælgerne og deres medhjælpe-

re køber dagligvarer. Dels er deres fortje-

neste ikke så stor som deres omsætning,

fordi de skal dække udgifter ved driften i

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 3:

Akademikerbidrag

form af indkøb af narkotika og løn til med-

hjælpere (Moeller 2012). Dels er der så få,

der tjener så mange penge, at hvidvask-

ningen kræver brug af mere sofistikerede

metoder. De anslog, at kun ti procent af

den samlede omsætning på markedet bli-

ver hvidvasket (Caulkins og Reuter 2022).

Denne noget overraskende konklusion

bygger på konstateringen af, at det er de

færreste narkotikasælgere, der arbejder på

fuld tid. Omtrent halvdelen anslås at sælge

narkotika mindre end tyve timer om ugen

(DeBeck et al. 2011).

Disse vurderinger bygger på forskning i

brug, køb og salg af opioider i USA og Ca-

nada. Det er meget muligt, at behovet for

hvidvaskning fra narkotikakriminalitet er

anderledes i Danmark, men vi ved det ikke.

Moeller (2011) anslog, at der forbruges lidt

over tyve tons hash om året i Danmark med

en tilhørende omsætning på omkring halv-

anden milliarder kroner. Siden er der kom-

met flere ’storforbrugere’ til, så det er mu-

ligt, at markedet er større i dag.

Vi ved mindre om omsætningen og opbyg-

ningen af markederne for de øvrige typer

narkotika, men der er meget, der tyder

på, at særligt kokainmarkedet er i vækst

(EUDA 2022). Fremtidig dansk forskning i

hvidvask kunne med fordel estimere om-

sætningen for de forskellige typer narkoti-

ka og komme med nogle kvalificerede gæt

på, hvor mange der er involveret i han-

delen, hvor stor fortjenesten er, og hvor-

dan den smølfes. Ved at forhindre de mest

åbenlyse eksempler på smølfet hvidvask-

ning styrker vi den almene retsfølelse og

gør det mere besværligt for de kriminelle.

Det ville selvfølgelig ikke stoppe de krimi-

nelle, men sådan er det med al kriminali-

tetskontrol. Vi kan højest opnå at gøre det

mere besværligt og mindre attraktivt at

være kriminel. Hvis vi ved mere om, hvor-

dan smølfningen foregår i praksis, kan vi

bedre sætte ind over for det.

Referencer:

Alldridge, P. (2008). Money laundering and globalization. Jour-

nal of Law and Society, 35(4), 437–463.

Caulkins, J. P., & Reuter, P. (2022). How much demand for mo-

ney laundering services does drug selling create? Identifying

the key parameters. International Journal of Drug Policy, 103,

103652.

DeBeck, K., Wood, E., Qi, J., Fu, E., McArthur, D., Montaner, J.,

& Kerr, T. (2011). Interest in low-threshold employment among

people who inject illicit drugs: Implications for street disorder.

International Journal of Drug Policy, 22 (5), 376–384.

EUDA (European Union Drugs Agency) (2022). EU Drug Market:

Cocaine. Retrieved from:

https://www.euda.europa.eu/publicati-

ons/eu-drug-markets/cocaine_en

Moeller, K. (2012). Costs and revenues in street-level cannabis

dealing. Trends in Organized Crime, 15, 31-46.

Møller, K. (2011). Narkotikakriminalitet: Hvordan beregner man

mørketallet for en offerløs forbrydelse? I V. Asmussen Frank, &

H. Vibeke Dahl (red.), Kriminalitet og illegale rusmidler (s. 169-

196). Aarhus Universitetsforlag.

Moeller, K., & Sandberg, S. (2015). Credit and trust: Manage-

ment of network ties in illicit drug distribution. Journal of Re-

search in Crime and Delinquency, 52(5), 691-716.

Soudijn, M. R. (2012). Removing excuses in money laundering.

Trends in Organized Crime, 15(2), 146-163.

Schneider, F. (2010). Turnover of organized crime and money

laundering: some preliminary empirical findings. Public Choice,

144, 473-486.

Teichmann, F. (2020). Recent trends in money laundering. Cri-

me, Law and Social Change, 73, 237-247.

Teichmann, F. M. J. (2017). Twelve methods of money launde-

ring. Journal of Money Laundering Control, 20(2), 130-137.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

FUNDING,

CERTIFICERING

OG NETVÆRK

Kapitel 4

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 4:

Funding, certificering og netværk

Ekstern finansiering af forskning

indenfor Societal Compliance

Ekstern finansiering spiller en

afgørende rolle i understøttelse af

videnskabelig forskning og praksisnære

løsninger indenfor Societal Compliance.

Finansiering omfatter både støtte

til ph.d., postdoc og donationer

til forskningsprojekter med flere

projektdeltagere.

samling samt computer, mobiltelefon osv.

Bevillingen til virksomheden kan maksimalt

udgøre 50 % af omkostningerne ved pro-

jektet.

Universitetets bevilling er 360.000 kr. (inkl.

overhead).

Læs mere her:

https://innovationsfon-

den.dk/da/p/erhvervsforsker#apply_opti-

ons296

Fuldt eller delvist finansieret ph.d.

I lighed med en erhvervs-ph.d. kan en fuld

eller delvis finansieret ph.d. understøtte

samarbejde mellem det akademiske miljø

og private aktører og dermed styrke forsk-

ningens relevans, fremme innovation og

øge mulighederne for at bringe forsknings-

resultater ud i samfundet og erhvervslivet.

Samfinansiering af en ph.d. kan komme fra

både virksomheder, fonde, offentlige insti-

tutioner og universiteterne.

Et treårigt ph.d.-studie koster mellem

2-2,5 mio. kr. afhængig af udgifter til rej-

ser, forsøg, data m.v. Der skal betales et

ph.d.-gebyr til universiteterne, som dæk-

ker udgifter til vejledning, ph.d.-skole m.v.

Der indgås en kontrakt mellem virksomhed

og universitet, hvor de nærmere krav og

rettigheder specificeres.

Udgifter til konferencer og forsknings-

ophold/feltarbejde søges ofte af den

ph.d.-studerende selv.

Postdoc

I lighed med en erhvervs-p.hd. yder Inno-

vationsfonden støtte til ansættelse af er-

hvervspostdocs, hvor vedkommende an-

sættes i en privat virksomhed og indskrives

på eller arbejder sammen med en offent-

lig forskningsinstitution. Postdocen arbej-

der på det samme forskningsprojekt begge

steder. En erhvervspostdoc kan skabe en

Ph.d.-finansiering

Der er flere modeller til finansiering af

ph.d.er, både med og uden offentlig støtte.

Erhvervs-ph.d.

Innovationsfondens erhvervs-ph.d.-pro-

gram kombinerer akademisk forskning

med praktisk anvendelse i erhvervslivet

med henblik på at fremme samarbejdet

mellem universiteter og private virksomhe-

der og dermed styrke innovationen i dan-

ske virksomheder. Virksomheden får gavn

af forskningen og de innovative løsninger,

som ph.d.-kandidaten udvikler, mens kan-

didaten selv får mulighed for at bidrage

til virksomhedens vækst og udvikling og

samtidig opnår en akademisk doktorgrad.

En vigtig del af erhvervs-ph.d.-ordningen

er, at den giver mulighed for at skabe vigti-

ge netværk mellem akademia og erhvervs-

livet, hvilket kan føre til øget vidensdeling,

nye samarbejder og kommercielle mulig-

heder

En erhvervs-ph.d. er ansat i en privat

eller offentlig virksomhed og indskri-

ves på et universitet. Finansiering af er-

hvervs-ph.d.er kan komme fra både virk-

somheden selv og fra Innovationsfonden.

Virksomheden kan opnå tilskud (2024-ni-

veau) fra Innovationsfonden op til 712.000

kr. (heraf er 612.000 kr. bidrag til løn og

100.000 kr. er bidrag til rejseaktiviteter).

Virksomheden skal selv finansiere den re-

sterende løn, udstyr, materialer, dataind-

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 4:

Funding, certificering og netværk

værdifuld bro mellem akademisk forskning

og erhvervslivet, hvor postdocen får prak-

tisk erfaring fra en virksomhed og samtidig

udviklet sine forskerkompetencer.

En ansættelse som erhvervspostdoc kan

vare mellem 12 og 36 måneder med til-

skud fra Innovationsfonden. Der ydes et

tilskud til virksomheden på op til 22.000

kr. pr. måned i tilskud til løn samt 2.500 kr.

pr. måned i tilskud til rejser. Virksomheden

skal betale alle andre udgifter til projektet,

herunder udstyr, materialer og indsamling

af data, pc og mobiltelefon.

Universitetet modtager op til 10.000 kr. pr.

måned.

nistrative arbejde.

Kontakt

Henvendelser om deltagelse i forsknings-

projekter eller donationer til forskning vedr.

Societal Compliance kan sendes til

[email protected].

Donationer fra virksomheder

Virksomheder og offentlige institutioner

kan med fordel støtte forskning, der ska-

ber værdi for egne forretnings- eller res-

sortområder. Virksomheder kan bidrage til

forskning med donationer på flere måder:

Forskning i samarbejde med universite-

ter

Virksomheder kan indgå i samarbejdspro-

jekter med universiteterne ved at finansie-

re projektudgifter (løn, møder, rejser m.v.)

eller ved at stille data og anden infrastruk-

tur til rådighed.

Direkte donationer

Virksomheder kan også vælge at donere

penge direkte til forskningsprojekter, uden

at der indgås et direkte samarbejde mel-

lem universitet og virksomhed.

Uanset om donationen til forskningen sker

i et samarbejde om projektet eller ej, skal

der indgås en kontrakt mellem de pågæl-

dende parter. Universiteterne har medar-

bejdere, der kan assistere med det admi-

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 4:

Funding, certificering og netværk

Få dit næste AML-certifikat på CBS

Fra foråret 2025 udbyder Master of Business Development

kurser inden for Anti Money Laundring (AML), der tager

udgangspunkt i EU-retten.

En voksende globalisering og eksponen-

tielt voksende transaktionsstrømme har

øget succesraten for finansiel kriminali-

tet. Den finansielle sektor og andre aktø-

rer med adgang til det finansielle system

(advokater, revisorer mv.) danner sam-

men med nationale myndigheder forsvar-

sværnet mod misbruget af den finansielle

sektor til brug for hvidvask og terrorfinan-

siering.

Et effektivt forsvar kræver et bredt foran-

kret kendskab til kompleksiteten i den kri-

minelle verden, deres metoder, samt til alle

samarbejdspartnere, standarder, interna-

tional regulering foruden en dybdegående

forståelse for risikobaseret compliance.

Derfor står CBS klar med kurser og under-

visere, der er håndplukket med det ene

formål at klæde deltagerne bedst mulig på

til at bekæmpe hvidvask.

CBS har udviklet to kurser – flere er på vej.

Risikobaseret tilgang og compliance:

Kurset giver deltagerne et grundlag for forståelsen

og anvendelsen af risikobaseret regulering samt

risikobaseret compliance-metode.

Nationalt forsvar:

Kurset fokuserer på at skabe en helhedsforståelse og et

holistisk syn på hvidvaskbekæmpelsen i Danmark. Del-

tagerne får indsigt i de forskellige aktørers forudsætnin-

ger, udfordringer og muligheder i den nationale arena.

Scan og læs mere om AML-certifikater på CBS:

Societal Compliance Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 4:

Funding, certificering og netværk

Nationalt netværk for forskere

indenfor hvidvask, terrorfinansiering

og økonomisk kriminalitet

Societal Compliance,

Copenhagen

Business School, har etableret et

nyt nationalt netværk for forskere,

der arbejder med eller har interesse

i hvidvask, terrorfinansiering og

økonomisk kriminalitet. Dette initiativ er

en del af vores forskningsarbejdsgruppe

under Hvidvaskforum+.

Sådan tilmelder du dig

For at blive registreret i det nationale net-

værk bedes du kontakte os på følgende

e-mail: [email protected]. Vi beder også om, at

denne information videredistribueres til re-

levante kolleger på dit fakultet eller institut.

Formål

Netværket har til formål at samle forske-

re fra forskellige discipliner for at fremme

samarbejde og vidensdeling indenfor om-

råder som:

• Hvidvask

• Terrorfinansiering

• Økonomisk kriminalitet

• Kriminalitetsforebyggelse

• Sanktioner og sanktionsunddragelse

• Skattely

• Våbenhandel

• Sort-/undergrundsøkonomi

Kontakt

For yderligere oplysninger kontakt venligst

lektor Kalle Johannes Rose på e-mail:

[email protected]

Deltagelse

Vi opfordrer alle forskere i Danmark, der

arbejder indenfor disse områder eller be-

slægtede felter, til at tilmelde sig netvær-

ket. Tilmelding er ikke bindende men gi-

ver mulighed for at blive orienteret om og

deltage i kommende forskningsseminarer,

forskningsprojekter og andre aktiviteter på

frivillig basis.

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 4:

Funding, certificering og netværk

Tak

Et event som Forum for Viden og Samar-

bejde: AML/CFT & FinCrime samt udar-

bejdelsen af denne rapport sker ikke uden

hjælp fra engagerede mennesker. Jeg, Kal-

le Johannes Rose, vil derfor gerne rette en

særskilt tak til alle nedenstående bidrags-

ydere. Uden jer var hverken forum eller

rapport blevet til noget, og vi ville være

gået glip af den viden, vi sammen nu har

været med til at generere og dele.

For det første skal der lyde en dybfølt tak

til

Finans Danmark

for at støtte op om ini-

tiativet fra den spæde start; både økono-

misk men også i kraft af vedblivende op-

bakning og at stille med både moderator

og fotograf til forummet. Hertil en særskilt

tak til juridisk direktør

Kjeld Gosvig-Jen-

sen

for sparring igennem forløbet og til

presse- og kommunikationschef

Camilla

Thorning

for at agere moderator til forum-

met og guide os sikkert igennem to dages

oplæg og workshops.

En tak skal også lyde til

Copenhagen Bu-

siness School

for at give os mulighed for

at afholdelse af forummet.

Herefter skal der lyde en stor tak til justits-

minister

Peter Hummelgaard

for at tage

imod invitationen til at åbne forummet

samt en stor tak til forskningsdekan

Sø-

ren Hvidkjær

og CBS’ bestyrelsesformand

Torben Möger Pedersen

for at byde vores

gæster og deltagere velkommen til Copen-

hagen Business School.

Et vidensbaseret forum er ingenting uden

inspiration fra nogle af de dygtigste eks-

perter og ildsjæle på området for AML/CFT

& FinCrime. Derfor vil vi gerne særskilt tak-

ke alle oplægsholdere for deres store ind-

sats og inspirationsoplæg:

Dorte Hermansen, sektionsleder,

Hvidvasksekretariatet

Anita Nedergaard, Country AML Respon-

sible, Nordea Bank Danmark

Christine Maxner, kontorchef, Erhvervs-

styrelsen, Hvidvasktilsyn

Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør, Fi-

nans Danmark

Henrik Vigh, professor, centerleder, Cen-

ter for Global Kriminologi, Københavns

Universitet

Anders Vogelsang, sektionsleder, PET

Asger Bagge Petersen, specialkonsulent,

PET

Louise Buchter, AML-direktør, Arbejder-

nes Landsbank

Rasmus Ingemann Tuffveson Jensen,

ph.d., selvstændig forsker og konsulent

Mike Johansen, politikommissær i NSK og

leder af ODIN-sekretariatet

Thomas Brenøe, direktør hos F&P og

næstformand i Det Kriminalpræventive

Råd

Rasmus Munksgaard, lektor, Aalborg Uni-

versitet

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 121: Henvendelse af 17/1-25 fra Finans Danmark vedrørende indsatsen mod økonomisk kriminalitet (anmodning om foretræde for udvalget)

Kapitel 4:

Funding, certificering og netværk

Tak

Denne rapport er skrevet på baggrund af

de noter, som blev indsamlet under forum-

met. Denne opgave blev påtaget af de til-

stedeværende akademikere samt et par

eksperter indenfor emnet. Vi vil derfor ger-

ne yde en meget stor tak til:

Initiativer kræver ledelsesmæssig opbak-

ning og derfor en stor tak til leder af Insti-

tut for Regnskab på CBS, Carsten Rohde,

for hans støtte og engagement.

Ethvert event og projekt har brug for én

person til at bevare overblikket, sam-

le trådene og styre alt det praktiske og

kommunikationen udadtil og mellem alle

aktører. Derfor en kæmpe tak til Melisa G.

Thomsen for den konstante gejst og gå-

påmod.

Tak til fotograferne på dagen, Carsten

Brink fra Finans Danmark og Nikoline

Dammand Holscher fra CBS.

Til sidst skal der lyde en stor tak til team-

et bag udarbejdelsen af rapporten. Fra

sparring, korrektur og særskilte input til

opsætning og grafik.

Tak til teamet bag rapportens

virkeliggørelse:

Thomas Simsby

Cecilie Sonberg

Katrine Rask Andersen

Stine Skipper

Mike Leander Nielsen

Rasmus Tuffveson Jensen

Sara Høgh-Nielsen

Fotokreditering:

Frederik Öhlander

Marten Bjork

Tindra Ekholm

Rminedaisy

Ryoli Iwata

På vegne af Societal Compliance: TAK!!!

Kalle Johannes Rose, lektor

Institut for Regnskab

Copenhagen Business School

Akademikerne

David Sausdal (Lund)

Henrik Vigh (KU)

Kim Møller (Malmö Universitet)

Troels Michael Lilja (SDU)

Louise Damkjær Christensen (SDU)

Niels Skovmand Rasmussen (SDU)

Lars Krull (AAU)

Rasmus Munksgaard (AAU)

Rasmus Tuffveson Jensen

Lars Kiertzner

Thomas Friis Søgaard (AU)

Julie Gjerlings (CBS)

Bjørn N. Jørgensen (CBS)

Jørgen Valther Hansen (CBS)

Thomas Poulsen (CBS)

Johanne Søndergaard (CBS)

Dan Otzen (CBS)

Carsten Rohde (CBS)

Caspar Rose (CBS)

Benjamin Dante (CBS)

Thomas Plenborg (CBS)

Eksperterne

Jesper Olsen (Transparency Internatio-

nal)

Sune Gabelgård

Sabrina Guldager (Finanssektorens Ud-

dannelsescenter)

Jens Kasper Rasmussen (Finans Dan-

mark)

Christine Duus Hyllested (Erhvervsstyrel-

sen)

Societal Compliance

Forum for Viden og Samarbejde: AML/CFT & FinCrime