Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 118
Offentligt
2966563_0001.png
Frederiksberg den 16. januar 2025
Til Folketingets skatteudvalg
Sendt via folketinget.dk
Jeg tillader mig at henvende mig til Folketingets skatteudvalg for at få
Skatteministerens konklusion vedrørende diverse spørgsmål om omkostnings-
godtgørelse i klagesager.
Skærpelse af sanktionsbestemmelse ved overtrædelse af reglerne
om omkostningsgodtgørelse
Folketinget har vedtaget lovforslag L 29 og lov nr 1473 af 10/12/2024 er trådt
i kraft den 1. januar 2025.
Fra den 1. januar 2025 gælder derfor skærpede regler i forbindelse med forsøg
på uberettiget at opnå udbetaling af omkostningsgodtgørelse.
Det er derfor af afgørende betydning - for både skatteydere og sagkyndige - at
vide hvornår en anmodning om omkostningsgodtgørelse vil blive anset for
uberettiget.
Gældende retstilstand ved betingede aftaler om sagkyndig
bistand
Desværre medvirker lovforslaget ikke til at afklare retstilstanden i forhold til
betingede aftaler om sagkyndig bistand.
Lovforslaget afklarer heller ikke sammenhængen mellem reglerne i Skattefor-
valtningslovens kapitel 19 og bestemmelsen i ligningslovens § 7 Q om tredje-
mandstilskud.
Endelig afklarer lovforslaget ikke om Skatteministeren med begrebet no cure -
no pay mener alle aftaler, der er betinget af en udfaldet af en ankesag eller om
der alene menes aftaler hvor afregning sker efter princippet "pactum de qouta
litis".
Wøldike Skatterådgivning
CVR 35830405
[email protected]
-
tel: +4520885315
-
woldike.net
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Henvendelse af 16/1-25 fra Wøldike regnskab ApS om omkostningsgodtgørelse i klagesager
2966563_0002.png
Wøldike
En tidligere Skatteminister har skabt tvivl om forskelige formuleringer af
betingede aftaler ved besvarelsen af spørgsmål 11 (Lovforslag L42, 2014-2015
1. samling).
Han anfører
Af de ”De advokatetiske regler” kommenteret af Lars Økjær Jørgensen og Martin
Lavesen (Advokatsamfundet 2011) fremgår det, at det afgørende for
afgrænsningen mellem forbuddet mod pactum de quota litis (no cure no pay) og
den omstændighed, at sagens resultat kan indgå i skønnet over salæret, er, om
forholdet mellem salær og resultatet af sagen kan sættes på en matematisk formel
Dette referat bekræfter desværre at Skatteministeren blander de to begreber
"No cure no pay" og "pactum de quota litis" sammen.
Muligvis forestillede Skatteministeren sig at hvis der indgås en betinget aftale
om et givet udfald af sagen, vil dette altid indebære at betalingen skal ske som
en del af sagens resultat.
Der er intet holdepunkt for en sådan antagelse. Stort set alle aftaler om
sagkyndig bistand baserer sig alene på anvendt tid til faste timesatser. Dette
gælder sandsynligvis også den altovervejende del af betingede aftaler.
1. Betingede aftaler
Der er et behov for at definere hvilke aftaler, som efter Skatteministerens
opfattelse medfører at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse.
Jeg har som sagkyndig altid indgået aftale om at den skattepligtige skulle
betale min regning og at denne skulle udstedes på grundlag af anvendt tid til
de enhver tid gældende timesatser. Sidstnævnte kan aflæses på min
hjemmeside.
Af mine forretningsbetingelser fremgår endvidere at jeg er berettiget, men ikke
forpligtet, til at udstede acontoregninger under sagens behandling.
Ved udstedelse af en acontoregning i sager, der er omfattet af reglerne om
omkostningsgodtgørelse, sendes der som udgangspunkt en anmodning om
acontogodtgørelse og det accepteres at Skatteforvaltningen yder denne med
en tilbagebetalingsforpligtelse.
Det aftales konkret i den enkelte sag om regningen skal betales af den
skattepligtige eller om den skattepligtige med frigørende virkning kan
overdrage kravet på omkostningsgodtgørelse, herunder krav om "efter-
regulering"
2 af 5
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Henvendelse af 16/1-25 fra Wøldike regnskab ApS om omkostningsgodtgørelse i klagesager
Wøldike
Ved sagens afslutning udstedes endelig regning og der anmodes om
omkostningsgodtgørelse for denne samt regulering af eventuelle
acontofakturaer i det omfang der kan ydes godtgørelse med 100%.
Denne fremgangsmåde er godkendt af Skatteforvaltning i forbindelse med
mange anmodninger om omkostningsgodtgørelse og har aldrig medført afslag
på en anmodning.
Teoretisk overvejer jeg at tilbyde en skattepligtig samme betingelser, men
udvidet med en betingelse om at
Den sagkyndige kan ikke udstede regning hvis der ved sagens afslutning ikke er
opnået medhold i overvejende grad. Har den sagkyndige udstedt acontofakturaer
forud for den endelige regning, er den sagkyndige i så tilfælde forpligtet til at
udstede kreditnotaer vedrørende disse acontofakturaer.
Aftalens betingelse er suspensiv og træder i henhold til praksis først i kraft når
betingelsen er opfyldt.
Skatteyder hæfter således for regningen frem til det tidspunkt hvor det kan
konstateres at betingelsen er opfyldt.
Og hvis betingelsen er opfyldt, er det efterfølgende ligegyldigt om hæftelsen er
ophørt. Der er ingen regninger at søge om omkostningsgodtgørelse for. Og
eventuel modtagen acontogodtgørelse vil blive tilbagebetalt.
Er betingelsen ikke opfyldt - der er givet medhold i overvejende grad - har
betingelsen aldrig været trådt i kraft.
Betingelsen og aftalen i eksemplet er også en aftale om "No cure no pay".
Den er i fuld overensstemmelse med skatteministerens ønske ved
fremsættelsen af lovforslag L 42 - som førte til lov nr. 1500 af 23. december
2014 - om at motivere rådgiverne til at anvende "mere almindelig
afregningsmetoder som timebetaling eller fast pris."
Spørgsmål 1
Er Skatteministeren enig i at den anførte betingelse ikke medfører at
Skatteforvaltningen kan afvise en anmodning om omkostningsgodtgørelse, når
der er givet medhold i overvejende grad i den underliggende klagesag ?
3 af 5
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Henvendelse af 16/1-25 fra Wøldike regnskab ApS om omkostningsgodtgørelse i klagesager
2966563_0004.png
Wøldike
2. Pactum de qouta litis
"No cure no pay" er mest brugt i forbindelse med salg af fast ejendom, hvor
ejendomsmæglere tilbyder "Solgt eller gratis".
I forbindelse med lovforslag L 42 satte Skatteministeren lighedstegn mellem
aftaler om "no cure no pay" og aftaler om at honoraret for bistand i sagen
udgør en andel af den økonomiske gevinst (Pactum de qouta litis).
I samme lov blev der foretaget ændringer i skatteforvaltningslovens kapitel 19
om omkostningsgodtgørelse. Bestemmelsen § 54 stk. 2 - som bestemmer
hvilke poster som skal fragå i godtgørelsen - blev ikke udvidet.
Folketinget valgte således at tilskud i sådanne sager ikke skulle reducere
omkostningsgodtgørelsen, men at den del som rådgiveren ikke opkrævede,
skulle medregnes til den skattepligtige indkomst hos den godtgørelses-
berettigede.
Der henvises særligt til Skatteministerens svar på spørgsmål 1 den 27.
november 2014.
Begrebet "no cure no pay" er imidlertid bredere end denne definition og
anvendes af Skatteforvaltningen i alle situationer hvor der er indsat betingelser
for i hvilket omfang skatteyder skal betale den sagkyndiges regning.
I høringsvaret vedrørende lovforslag L 29 anfører Skatteministeren i svar til
henvendelse fra Advokatrådet at "Lovforslaget omtaler ikke aftaler på »pactum
de qouta litis«-vilkår.
Spørgsmål 2.1
Er det skatteministerens opfattelse - som det fremgår af ordlyden af
ligningslovens § 7 Q:
"hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for
bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den
godtgørelsesberettigede opnår i sagen."
at der skal ydes omkostningsgodtgørelse i sådanne sager og at, i det omfang
den sagkyndige yder til tilskud til den skattepligtiges betaling og der samtidigt
er indgået aftale efter princippet Pactum de qouta litis, er tilskuddet
skattepligtigt for modtageren.
Spørgsmål 2.2
Er det skatteministerens opfattelse at når lovforslag L 29 ikke omtaler aftaler
på pactum de qouta litis vilkår, skyldes dette at anmodninger om omkostnings-
4 af 5
 SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 118: Henvendelse af 16/1-25 fra Wøldike regnskab ApS om omkostningsgodtgørelse i klagesager
Wøldike
godtgørelse i sager hvor et sådant vilkår er aftalt aldrig kan være
uberettigede ?
Spørgsmål 2.3
Er det Skatteministerens opfattelse at der skal ydes omkostningsgodtgørelse
når det fremgår af aftalegrundlaget at den sagkyndige forpligter sig til at yde
et tilskud til den skattepligtige såfremt hans regning ikke dækkes fuldt ud af
modtagen omkostningsgodtgørelse.
Jeg imødeser Skatteministerens svar på de fire spørgsmål.
Lars Wøldike
Sendt digitalt og derfor ikke underskrevet
5 af 5