Til Skatteminister Rasmus Stoklund
2025
Kære Rasmus Stoklund,
16-01-
Jeg kan ikke undgå at undre mig over håndteringen af danskernes gæld til det offentlige.
Overordnet set, så er jeg absolut ikke uenig i at man skal betale gæld man af den ene eller anden
årsag har pådraget sig. Men når det så er sagt, så nytter det ikke at det offentlige i deres forsøg på
inddrivelse, ikke selv har styr på hverken gæld, renter eller måden man skal afdrage på. Det giver jo
på ingen måde mening at man lader borgerne betale til et bundløst hul, fordi de afdrag der betales,
end ikke kan dække de omkostninger som gælden pålægges.
Hvis man låner penge hos en bank eller en privat virksomhed, så er der meget klare regler ift.
hovedstol, rentetilskrivninger og afdrag. Men når vi taler om gældsstyrelsen, så er det det vilde
vesten.
Jeg vil her forsøge at redegøre hvorfor jeg mener det er helt galt
Som borger har du en indkomst. Af denne bliver der selvsagt svaret skat.
Hvis du har styr på dit forskudsskema, så går det oftest nogenlunde op. Men ikke i de tilfælde hvor
ens kørselsfradrag eller beskæftigelsesfradrag er fortrykt i skemaet.
Tag bare Covid-19 perioden.
Året efter kommer der så en opgørelse over året der gik. Hvilket jo, som ved købmanden, betyder
at ”kassen gøres op”.
Nu kan man så se om du skyder eller skal have penge tilbage.
Så langt, så godt.
Er du så så uheldig at din gæld fra tidligere virksomhed, personskat, gæld til kommunen eller hvad
det måtte være, ender hos Gældsstyrelsen, så startet dit livs mareridt. En deroute ift. bundløs
gæld, resten af livet. Mange ender med at gå i graven med gæld. En gæld som teknisk set, med
ordnede forhold, kunne være afviklet over få år.
Trods Gældsstyrelsen nu tager med arme og ben, så er du sat ud af kontrol ift. din gæld og
afviklingen heraf.
Gældsstyrelsen har, af regeringen, fået lov til at gøre ”næsten” som de lyster det, ift. at inddrive
danskernes gæld til det offentlige.
Jeg vil gerne, endnu engang, slå fast at jeg har den holdning at
kan
man betale, så
skal
man