SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Henvendelse af 16/1-25 fra Plesner Advokatpartnerselskab om ændringer af reglerne om aktionærlån (anmodning om foretræde for udvalget)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 116
Offentligt

ADVOKATPARTNERSELSKAB

FOLKETINGETS SKATTEUDVALG

Indgivet via kontaktformular

ADVOKATPARTNERSELSKAB

WWW.PLESNER.COM

AMERIKA PLADS 37

2100 KØBENHAVN Ø

TLF +45 33 12 11 33

24055477v2

[email protected]

16. januar 2025

79636-101 SLEN

ANMODNING OM FORETRÆDE FOR FOLKETINGETS SKATTEUDVALG - ÆNDRING AF REGLERNE OM

AKTIONÆRLÅN

Som advokat for Jesper Grandt Jørgensen og hans hustru Conni Ellegaard Jørgensen anmoder jeg om, at mine

klienter og jeg snarest får foretræde for Folketingets Skatteudvalg vedrørende det kommende lovforslag om

lempelse af beskatningen af aktionærlån. Lovforslaget er ikke fremsat i Folketinget endnu, men et udkast til

lovforslaget er sendt i høring d. 20. december 2024 (Skatteministeriets j. nr. 2024-8802).

Formålet med lovforslaget er at lempe reglerne om beskatning af aktionærlån, således at en aktionær ikke

beskattes af nye lån i det omfang aktionæren har tilbagebetalt tidligere lån.

Formålet med foretrædet er at forklare, hvorledes Jesper på grund af de hidtidige regler er blevet udsat for en

beskatning, som truer med at berøve ham resultatet af et langt livs arbejdsindsats; en beskatning, som baserer

sig på rene formaliteter og som ikke modsvarer en reel indtjening. Urimeligheden ved de eksisterende regler

nødvendiggør, at lovændringerne på dette punkt tillægges tilbagevirkende kraft.

Jesper er 78 år gammel. Han har hele sit liv beskæftiget sig med opførelse og renovering af fast ejendom bl.a.

gennem selskabet Frede V. Jørgensen Murer- og Entreprenørforretning A/S. Jespers flid og dygtighed gennem

mange års arbejdsindsats ført til, at hans selskab ved udgangen af juni 2016 havde en bogført egenkapital på ca.

32.7 mio. kr. På grund af Jespers høje alder var han ikke aktiv med byggeprojekter længere, og selskabets formue

bestod af investeringsejendomme, værdipapirer og opsparing i banken. I årene 2016-2019 lå det

regnskabsmæssige resultat før skat og svingede mellem ca. �½ og 1 mio. kr. årligt.

Den 23. december 2021 modtog Jesper imidlertid en afgørelse fra Skattestyrelsen, som forhøjede hans

skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2019 med 201.938.639 kr.!

Miseren skyldtes, at Jesper var utilfreds med, at banken opkrævede negative renter af selskabets likvide

indestående på ca. 22 mio. kr. Da banken imidlertid ikke krævede negative renter af Jespers personlige konti, fik

Jesper den ide at sætte selskabets midler (ca. 22 mio. kr.) ind på en konto i sit eget navn. Da tanken jo ikke var

at trække midlerne ud af selskabet, men blot at deponere dem midlertidigt på en konto uden negative renter,

førte Jesper midlerne tilbage på selskabets konto hvert halve år, bl.a. for at sikre, at midlerne stod på selskabets

konto på tidspunktet for regnskabsudarbejdelsen. På den måde blev det samme beløb på cirka 22 mio. kr. i årene

2015-2019 overført frem og tilbage mange gangefor at spare de negative renter. Jesper selv fik ikke noget af

ordningen, som alene var i selskabets interesse. Ikke i sin vildeste fantasi havde Jesper forestillet sig, at dette

skulle vise sig at have en ødelæggende effekt på hele familiens økonomi.

Selvom der var tale om, at det var de samme penge, som blev flyttet mellem de to konti, mener Skattestyrelsen,

at de gældende regler fører til, at Jesper var skattepligtig af det fulde beløb, hver gang han satte selskabets

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Henvendelse af 16/1-25 fra Plesner Advokatpartnerselskab om ændringer af reglerne om aktionærlån (anmodning om foretræde for udvalget)

midler ind på en konto i sig eget navn. Selvom Jesper ikke har tjent noget som helst og selskabet højst har sparet

et beskedent beløb i renter, er det altså endt med skatteforhøjelse på 201.938.639 kr., hvoraf de 192.290.000

er summen af overførslerne i årets løb. (Resten knap 10 mio. kr. skyldes nogle tekniske forhøjelser af Jespers

virksomhedsskatteordning som følger af overførslerne). Udover den skat, som forhøjelsen udløser, kræver

Skattestyrelsen også renter tilbage fra årene 2016-2019.

Hvis beskatningen gennemføres, vil Jespers opsparing være forsvundet ved et statsligt pennestrøg. Hans

mangeårige hustru Conni vil også blive ramt. Ægtefæller hæfter for hinandens skattegæld, og hvis Jesper ikke

kan betale fuldt ud, vil skattemyndighederne forventeligt forlange, at hun betaler Jespers resterende skattegæld.

Sagen illustrerer, at det er med god grund, at regeringen nu vil foreslå at ændre reglerne. Selvfølgelig må man

ikke hæve penge i sit selskab, uden at betale udbytteskat, men Jespers eksempel viser, at de nuværende regler

er alt for rigide, og straffen for at træde ved siden af har været drakonisk.

Med lovforslaget beskattes man kun en gang, hvis man låner penge i sit selskab. Hvis man betaler pengene

tilbage til selskabet, får man med lovforslaget mulighed for at låne dem igen uden beskatning.

Når man nu glædeligvis indser urimeligheden i de eksisterende regler, undrer det imidlertid, at udkastet til

lovforslag lægger op til, at reglerne først træder i kraft d. 1. januar 2026. Den hidtidige beskatning kan ikke

forsvares. Beskatningen afspejler ikke nogen reel indtjening; man beskatter bare de samme penge, som flyttes

frem og tilbage mellem to konti.

Når reglernes urimelighed først er erkendt, giver det ikke mening at opretholde reglerne bagud i tid. Det er fint

at erkende, at de eksisterende regler er for vidtgående. Det er dumstædighed ikke at ville ændre dem med

bagudrettet kraft. Folketinget har netop vedtaget lov nr. 1691 af 30. december 2024 om ændring af reglerne om

"skatten fra helvede" med tilbagevirkende kraft i erkendelse af, at de hidtidige regler var urimelige. Det helt

samme er tilfældet her.

Udkastet til lovforslag om ændring af aktionærlånsreglerne indeholder ikke noget estimat over omkostningerne

ved at ændre reglerne med fremadrettet virkning som foreslået. Derfor kan man heller ikke udlede noget om,

hvad det vil koste at ændre reglerne med tilbagevirkende kraft. Det er imidlertid en beskatning, som kun rammer

i særlige situationer, hvor en aktionær som Jesper fører penge frem og tilbage mellem selskabet flere gange. Det

vil næppe have nogen effekt på statsfinanserne at justere reglerne med tilbagevirkende kraft. For de ulyksalige,

der som Jesper ikke har haft overblik over den voldsomme virkning af de hidtidige regler, er det imidlertid et

spørgsmål om økonomisk overlevelse.

Såfremt reglerne ikke ændres med tilbagevirkende kraft, har Jesper kun et håb tilbage, nemlig at vinde den sag,

han har rejst ved Landsskatteretten, og som nu verserer på 4. år. Eftersom der foreligger flere domstolsafgørelser,

hvor de nugældende regler har ført til dobbeltbeskatning eller mere af samme beløb, er der dog en klar risiko for,

at Jesper ikke kan overbevise Landsskatteretten om at ophæve den beskatning, som Skattestyrelsen har truffet

afgørelse om.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen i den konkrete sag er af den opfattelse, at hver eneste deponering af beløb fra

selskabets konto på kontoen i Jespers navn, var udtryk for en uigenkaldelig overførsel af midler og ikke et lån.

Beløbet skal derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke beskattes som et aktionærlån men som en endelig

udlodning af midler. Henset til, at overførslen kun var en midlertidig placering af midler på kontoen i Jespers

navn, er det urimeligt at anse det for en endelig overførsel af midler, og også dette spørgsmål indgår i Jespers

verserende sag ved Landsskatteretten.

Jesper sag viser imidlertid også, at en rimelig beskatning af midler, som overføres fra selskab til aktionær, kræver,

at reglerne udover at blive tillagt tilbagevirkende kraft også bør justeres, så de tillige dækker den situation, hvor

skattemyndighederne ikke mener, at der foreligger et lån, men hvor midlerne alligevel rent faktisk tilbageføres

til selskabet. Der er også selskabsretligt pligt til at føre midlerne tilbage til selskabet i alle situationer, hvor

formalia vedrørende udbytteudlodninger ikke er overholdt - uanset om der formelt er tale om et lån eller en

ukorrekt gennemført udlodning.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 116: Henvendelse af 16/1-25 fra Plesner Advokatpartnerselskab om ændringer af reglerne om aktionærlån (anmodning om foretræde for udvalget)

Begge ændringer (tilbagevirkende kraft og udvidelse til også at dække ikke korrekt gennemførte udlodninger) vil

lovgivningsteknisk være enkle at gennemføre og vil evt. kunne klares gennem et ændringsforslag under

udvalgsbehandlingen af lovforslaget, hvis det fremsættes i den form, som udkastet har nu.

Med venlig hilsen

Søren Lehmann Nielsen

advokat (H), partner