Da vi for snart 13 år siden satte solceller op på vores tag, var det på foranledning af den
daværende regerings opfordring om at producere grøn strøm. Med i overvejelserne var
selvfølgelig også muligheden for på sigt at spare penge. Den daværende ordning for
afregning var Nettoordningen, hvilket gav en forventet tilbagebetaling på investeringen
på ca 10 år. Vores anlæg var dimensioneret til vores faktiske forbrug og dermed ikke
baseret på at skulle sælge strøm.
Der gik dog kun få år før Nettoordningen blev kendt ulovlig af Skatteankenævnet,
hvorfor vi nu har et anlæg som formodentlig aldrig kommer til at tjene sig ind, men som
stadig producerer strøm til nettet, som vi så efterfølgende må betale elafgift af, da vi
ikke har mulighed for at bruge alt den strøm som vi producerer mens den produceres.
Nu har vi så, igen på opfordring af regeringen, købt en elbil og da vi bor på landet hvor
der er langt mellem ladestanderne, har vi valgt en ladeløsning med en ladestander på
vores matrikel. Vi kommer primært til at lade vores elbil herhjemme om natten hvor
strømmen er billig (intelligent opladning).
Nu kan vi så konstatere, at fordi vi har solceller, får vi ikke elafgiften retur for vores
opladning ved vores egen ladestander. Så vidt vi kan forstå, beror dette på at
Skatteministeriet er bange for at komme til at refundere elafgift, for el produceret af
vores solceller mens vi lader.
Hverken solceller eller elbiler er et nyt fænomen og ej heller private ladeløsninger. Det
kunne vel sagtens tænkes at folk med solceller også ville være tilbøjelig til at købe elbil,
så hvorfor er der ikke allerede fundet en rimelig løsning på problematikken.
Vi kan sagtens forstå at vi ikke skal have elafgift retur for egenproduceret strøm mens vi
lader vores elbil, men derfra til at vi i det mindste ikke kan får elafgiften retur for den
strøm som vi lader vores bil med i de mørke timer, altså det tidsrum fra solen går ned til
den står op igen, er os ubegribeligt. Vores strøm bliver afregnet på timebasis både
forbrug fra nettet og egenproduktion og ikke mindst den strøm som går gennem
ladeboksen til vores bil. Så vi har derfor meget svært ved at forstå, at vi som et
minimum ikke kan få refunderet elafgiften for ladning i de mørke timer. Alle data er til
rådighed og vi er ganske sikre på det kan vores leverandør sagtens klare.
Nu kan vi selvfølgelig bare bruge energi på at køre til den nærmeste ladestander som pt
er 4 km væk og kan lade med 22 kw/t. Bruge 3 timer på at lade bilen op og derefter bruge
energi på at køre hjem igen og dermed spare elafgiften. Det kommer vi nok ikke til at
gøre midt om natten hvor det typisk er overskud af strøm, men i stedet kommer vi nok til
at køre endnu længere væk, til en hurtiglader og det bliver heller ikke om natten. Det er
da for åndsvagt, når vi kan lade derhjemme.
Vi forventer ikke at blive forfordelt fordi vi har investeret i solceller og elbil, men vi har en
klar forventning om at vi ikke bliver ringere stillet end alle andre elbilsejere. Derfor har vi