SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 105
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 105

Offentligt

Skatteministeriet

J.nr. 2024-8802

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven

(Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 1472 af 10. december 2024, foretages følgende æn-

dringer:

§ 7 O, stk. 1, nr. 3,

ændres »stk. 8« til: »stk. 7«.

§ 12 B, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 2-11« til: »stk. 2-12«.

§ 12 B, stk. 4, 5. pkt.,

ændres »afskrivningslovens § 40, stk. 7« til: »stk.

10«.

§ 12 B

indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10.

Told- og skatteforvaltningen giver efter den skattepligtiges be-

gæring rentefri henstand med betaling af skatten beregnet på baggrund af

den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Udgøres vederlaget for et

aktiv kun delvis af en løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af

skatten, som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den lø-

bende ydelse og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det ind-

komstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår

henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og

overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller sel-

skabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Der kan i samme omfang gives hen-

stand med arbejdsmarkedsbidrag efter §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkeds-

bidrag. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsen-

des inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13

for aftaleåret. Der skal ved modtagelse af en ydelse afdrages på henstands-

beløbet med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem den

modtagne ydelse og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse. Beløbet

forfalder til betaling den 1. i måneden efter modtagelsen af ydelsen med

sidste rettidige betalingsdag den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke

rettidigt, skal der betales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2,

med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstands-

beløbet. Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen medfører,

at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling efter påkrav. Såfremt

de løbende ydelser endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ,

frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb. Uanset eventuel hen-

stand skal de kommunale andele af skatten afregnes i indkomståret efter

reglerne i lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grund-

skyld og dækningsafgift til kommunerne.«

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 11 og 12.

§ 12 B, stk. 10, 1.

2. pkt.,

der bliver stk. 11, 1. og 2. pkt., ændres »stk.

2-9« til: »stk. 2-10«.

§ 12 B, stk. 11, 1. pkt.,

der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »Stk. 3-10« til:

»Stk. 3-11«.

§ 16 E, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Hvor der sker tilbagebetaling af et lån m.v. omfattet af stk. 1, an-

ses det tilbagebetalte beløb i skattemæssig henseende for at udgøre et ren-

tefrit lån på anfordringsvilkår til det modtagende selskab m.v.

Stk. 3.

Det i stk. 1 nævnte selskab m.v. skal for hver fysisk person omfat-

tet af stk. 1, hvortil der er ydet et lån m.v., føre en skattemæssig mellem-

regningskonto. Den skattemæssige mellemregningskonto etableres ved

første tilbagebetaling omfattet af stk. 2.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af stk. 5 finder

anvendelse på tilbagebetalinger af lån, der er ydet den 1. januar 2026 eller

senere. Er der ydet lån før den 1. januar 2026, finder stk. 2 og 3 og regler

udstedt i medfør af stk. 5 først anvendelse, når disse lån er tilbagebetalt.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for førelse af den

skattemæssige mellemregningskonto.«

§2

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som

ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved § 1 i lov nr.

1472 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:

§ 40, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2026.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1-6, og § 2 har virkning for gensidigt bebyrdende

aftaler om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået i indkomstår

påbegyndt den 1. januar 2026 eller senere. For gensidigt bebyrdende aftaler

om overdragelse af et eller flere aktiver, der er indgået i indkomstår påbe-

gyndt før den 1. januar 2026, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Lempelse af beskatningen af løbende ydelser

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Lempelse af beskatningen af aktionærlån

Gældende ret

Skatteministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lempelse af beskatningen af løbende ydelser

Lempelse af beskatningen af aktionærlån

Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

10.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter dele af Aftale om Iværksætterpakken af 21. juni

2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Ra-

dikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Aftalepartierne er enige om, at der skal være gode rammevilkår for fremti-

dens virksomheder, og at en væsentlig forudsætning for, at flere iværksæt-

tere kan blive vækstsucceser, er, at de har mulighed for at investere i udvik-

lingen af deres virksomheder.

Det er derfor bl.a. aftalt at give mulighed for rentefri henstand, hvor veder-

laget udgøres af en løbende ydelse. Efter forslaget vil sælger således i stedet

for at blive beskattet af avancen/indkomsten på aftaletidspunktet kunne

vælge at benytte den foreslåede henstandsordning og dermed at afdrage i

takt med, at ydelserne modtages.

Det er samtidig aftalt at lempe beskatningen af aktionærlån. Hensigten med

reglerne om beskatning af aktionærlån er, at det ikke skal være muligt for

en aktionær med bestemmende indflydelse at tage midler ud af selskabet

uden beskatning.

Reglerne betyder blandt andet, at en tilbagebetaling af et lån, som har ført

til beskatning, ikke indebærer, at aktionæren herefter kan låne et beløb igen

uden at blive beskattet. I en sådan situation sker der beskatning både af det

oprindelige lån, der senere tilbagebetales, og af det nye lån.

Det foreslås med lovforslaget at lempe reglerne, således at en aktionær ikke

beskattes af nye lånebeløb, i det omfang aktionæren har tilbagebetalt tidli-

gere lån. Herved vil aktionæren alene blive beskattet af det højest hævede

beløb i selskabet.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Lempelse af beskatningen af løbende ydelser

2.1.1. Gældende ret

Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyr-

dende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, f.eks. en virksomhed,

skal parterne i forbindelse med indgåelsen af aftalen kapitalisere den lø-

bende ydelse, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 1 og 2.

Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydel-

sens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over afta-

leåret. Der er således f.eks. tale om en løbende ydelse, hvis vederlaget ved

salg af en virksomhed udgøres af milepælsbetalinger, der afhænger af virk-

somhedens fremtidige overskud.

Den kapitaliserede værdi lægges til grund ved opgørelsen af afståelsessum-

men og indgår dermed ved en eventuel avance- eller indkomstbeskatning.

I det omfang ydelserne overstiger den kapitaliserede værdi, beskattes sælger

efter ligningslovens § 12 B.

Parterne skal derfor hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i

aftaleåret anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres sal-

doen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi,

og den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år.

I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal sælgeren medregne det

negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Er sal-

doen f.eks. -850.000 kr., skal sælger medregne 850.000 kr. til den skatte-

pligtige indkomst.

Sælger skal desuden i efterfølgende indkomstår medregne de i det pågæl-

dende indkomstår modtagne ydelser til den skattepligtige indkomst.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen, hvor vederlaget udgøres af en lø-

bende ydelse, efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, efter begæring giver ren-

tefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten ved salg af goodwill

eller andet immaterielt aktiv. Efter denne ordning skal de modtagne ydelser

fuldt ud anvendes til at afdrage på henstandsbeløbet, indtil henstanden er

afviklet. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7 år efter indgåelsen af

overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet efter denne ordning til betaling

ved udløbet af dette indkomstår. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophø-

rer inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt

beløb til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

henstandsbeløb. Der er også i § 40, stk. 7, fastsat regler om bl.a. for sen

betaling af afdrag.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

At sælger beskattes, når der er erhvervet ret til salgssummen, dvs. som ud-

gangspunkt på aftaletidspunktet, kan medføre likviditetsmæssige udfordrin-

ger. Dette kan være tilfældet, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse,

og sælger således beskattes af avancen/indkomsten, før sælger har modtaget

vederlaget. For eksempel kan det betyde, at sælger for at kunne betale skat-

ten må udskyde investeringer i virksomheden.

Det vurderes derfor, at det kan være hensigtsmæssigt at give mulighed for

henstand.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at der efter begæring gives henstand med

eventuel beskatning af avancen/indkomsten i de tilfælde, hvor vederlaget

udgøres af en løbende ydelse, og at henstanden skal være rentefri.

Henstandsbeløbet vil blive opgjort i forbindelse med salget, og sælger vil,

når sælger har modtaget en ydelse, skulle afdrage på henstandsbeløbet med

en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem den modtagne

ydelse og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse, dvs. den i forbin-

delse med indgåelsen af aftalen foretagne kapitalisering.

Eksempel

Den kapitaliserede værdi af en virksomhed er 5.000.000 kr., og den løbende

ydelse udgøres af milepælsbetalinger. Henstandsbeløbet opgøres i forbin-

delse med salget til 1.500.000 kr. Hvis den første milepælsbetaling er

1.000.000 kr. (1/5 af den kapitaliserede værdi), skal sælger afdrage med

300.000 kr. (1/5 af henstandsbeløbet som opgjort i forbindelse med salget)

efter at have modtaget betalingen. Hvis den anden milepælsbetaling er

1.500.000 kr., skal sælger efter at have modtaget denne betaling afdrage med

450.000 kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Eksempel på afdrag på henstand

År

Løbende

ydelse

1.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

1.000.000

I alt

5.000.000

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Hen-

stands-

saldo

primo

Afdrag på

henstand

1.500.000

1.200.000

750.000

450.000

300.000

450.000

300.000

150.000

300.000

1.500.000

Der vil i samme omfang kunne gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag

efter §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Denne ordning vil omfatte alle aktiver, og det foreslås derfor at afskaffe den

gældende særlige henstandsordning for goodwill og andre immaterielle ak-

tiver. Efter den foreslåede ordning vil der kunne afdrages over en længere

periode end efter den nuværende ordning for goodwill m.v.

Udgøres vederlaget for et aktiv delvis af en løbende ydelse, vil der kunne

gives henstand for den del af skatten, som svarer til forholdet mellem den

kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelsessummen for det på-

gældende aktiv.

Det foreslås også at fastsætte regler om for sen betaling af afdrag m.v.

2.2. Lempelse af beskatningen af aktionærlån

2.2.1. Gældende ret

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, vedrører den situation, hvor

et selskab m.v. direkte eller indirekte yder lån, stiller sikkerhed eller på an-

den måde stiller midler til rådighed for en fysisk person.

Der skal være tale om lån m.v. fra selskaber m.v., der er omfattet af sel-

skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2. Det vil sige lån m.v. fra et dansk

aktie- eller anpartsselskab eller andet selskab, i hvilke ingen af deltagerne

hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i

forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital. Endvidere omfatter reg-

lerne lån m.v. fra tilsvarende udenlandske selskaber.

Den fysiske person (aktionæren) skal have bestemmende indflydelse over

det långivende selskab m.v., jf. ligningslovens § 2. Efter ligningslovens § 2

forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte

eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere

end 50 pct. af stemmerne. Ved opgørelsen indgår blandt andet nærtståendes

ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Ligningslovens § 16 E, stk. 1, omfatter ikke lån m.v., der er ydet som led i

en sædvanlig forretningsmæssig disposition, sædvanlige lån fra pengeinsti-

tutter eller lån til lovlig selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206,

stk. 2. Sidstnævnte bestemmelse omhandler adgang for et kapitalselskab til

at stille midler til rådighed, herunder yde lån m.v. til tredjemands erhver-

velse af kapitalandele i selskabet eller dets moderselskab.

Er lånet m.v. omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, vil det i alle skatte-

mæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller lån-

tager foreligger et lån (det vil sige en hævning med tilbagebetalingspligt). I

stedet behandles det udbetalte beløb som en overførsel af værdier fra sel-

skabet til aktionæren, hvor overførslen ikke skal betales tilbage til selskabet.

Det hævede beløb anses således som en privat hævning, selv om det beteg-

nes som et lån m.v. Konsekvensen er, at det (låne)beløb, som en aktionær

hæver i sit selskab, beskattes hos aktionæren som enten løn eller udbytte.

Omkvalificeringen sker, i det omfang selskabet ved den enkelte hævning får

et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos aktionæren.

Omkvalificeringen betyder også, at låntager (aktionæren) ikke har fradrag

for det tilbagebetalte beløb, selv om optagelsen af lånet har udløst beskat-

ning. Låntager vil heller ikke kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter

på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skatte-

pligtigt tilskud hos selskabet.

Den del af mellemværendet, der udgør tilskrevne renter eller kildeskat, er

ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, hvis de tilskrevne renter eller

kildeskat betales på sædvanlige vilkår. Det vil sige, at de tilskrevne renter

eller kildeskat først anses for et nyt skattepligtigt lån omfattet af ligningslo-

vens § 16 E, stk. 1, hvis aktionæren ikke betaler renterne eller kildeskatten

inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, som rentetilskrivnin-

gen eller kildeskatten vedrører. Rentedelen og kildeskatten er således både

selskabsretligt og skattemæssigt udtryk for en fordring (krav på betaling af

en pengeydelse) for selskabet og en modsvarende gældsforpligtelse for ak-

tionæren.

Hvis selskabet udlodder fordringen eller lønoverfører til den ansatte aktio-

nær, er der ikke skatteretligt udloddet en fordring. Dette sker konkret ved,

at netop selskabets fordring (krav på betaling af en pengeydelse) overføres

til aktionæren som udbytte, likvidationsudlodning eller løn, hvorefter sel-

skabets fordring på aktionæren ophører ved konfusion.

Dette gælder også for en rentefordring (rentegæld) og regreskrav på kilde-

skat omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Grunden, til at der ikke udløses beskatning i denne situation, er, at selskabet

som følge af omkvalificeringen af lånet i skattemæssig henseende ikke har

en fordring på aktionæren. I denne situation ophører det selskabsretlige lån

således, uden at der skattemæssigt er sket en overførsel af værdier til aktio-

næren.

Det er en betingelse, at der selskabsretligt kan ske og rent faktisk sker en

udlodning af fordringen til aktionæren, og at selskabet iagttager de almin-

delige bestemmelser om udlodning af andre aktiver end likvider.

Det bemærkes, at ved udlodning af andre værdier end kontanter skal en god-

kendt revisor udarbejde en vurderingsberetning, jf. selskabslovens §§ 36 og

37, hvoraf det blandt andet fremgår, at værdien af de udloddede aktiver ikke

overstiger den af generalforsamlingen vedtagne udlodning. Kravet om vur-

deringsberetning følger af selskabslovens § 181, for så vidt angår ordinært

udbytte, og af selskabslovens § 183, stk. 5, for så vidt angår ekstraordinært

udbytte.

Endvidere skal bogføring og dokumentation vise, at det er fordringen, der

udloddes, ellers er der risiko for, at udlodningen anses som en tilkendegi-

velse af, at der er sket kontant udlodning.

Udlodninger behandles som skattepligtige udlodninger, fordi aktionæren

har erhvervet ret til udlodningen, uanset om de faktisk udbetales eller an-

vendes til at betale det civilretlige lån. I denne situation vil aktionæren blive

beskattet to gange

–

først af aktionærlånet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1,

og herefter af det udloddede beløb til dækning af lånet, jf. ligningslovens §

16 A, stk. 1.

Udlodninger, som anvendes til betaling af lånet, behandles ligesom andre

tilbagebetalinger af det civilretlige (låne)beløb skattemæssigt som et tilskud

til selskabet. Tilskuddet er dog ikke skattepligtigt for selskabet, jf. lignings-

lovens § 16 E, stk. 2. Det tilbagebetalte skal således ikke medregnes ved

opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Hvis der er tale om en fejlekspedition, kan beskatningen ophæves. Hvis der

gives tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, omgøres

dispositionen. Adgangen til at rette fejl eller søge omgørelse følger de al-

mindelige regler herom. Hvis lånet er opstået ved en ren fejlekspedition, kan

fejlen rettes uden at søge omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

Der henvises i øvrigt til Den juridiske vejledning, 2024-2

–

afsnit

C.B.3.5.3.3.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Hensynet til, at en hævning i et selskab ikke skal kunne maskeres som et lån

m.v., er hidtil blevet dækket af både de skatteretlige og selskabsretlige reg-

ler, hvor de skatteretlige regler skal fjerne det skattemæssige incitament.

Med reglerne om aktionærlån sikres således, at aktionærlån ikke skal kunne

anvendes som et skattefrit alternativ til at udbetale skattepligtig løn eller ud-

bytte til aktionæren.

Ved lovforslag, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 72, som fremsat,

indgår som et lovinitiativ en ophævelse af de selskabsretlige betingelser om

kapitalejerlån, da det vurderes, at selskabslovens §§ 115-118 om ledelsens

opgaver og selskabslovens § 127 om ledelsens utilbørlige dispositioner

dækker hensynet til selskabets kreditorer. En eventuel vedtagelse af lovini-

tiativet vil betyde, at kapitalejerlån lovliggøres med virkning fra den 1. ja-

nuar 2025. Dette giver ikke anledning til en ændring af de skatteretlige reg-

ler. Det forventes, at antallet af aktionærlån generelt vil blive forøget på

grund af lovliggørelsen af kapitalejerlån.

De gældende regler om aktionærlån betyder blandt andet, at en tilbagebeta-

ling af et lån, som har ført til beskatning, ikke indebærer, at aktionæren her-

efter kan låne et beløb igen uden at blive beskattet.

I en sådan situation sker der beskatning både af det oprindelige lån, der se-

nere tilbagebetales, og af det nye lån. Dette har særligt betydning i de situa-

tioner, hvor aktionæren ud over løbende at foretage hævninger i selskabet

også løbende foretager tilbagebetalinger. Som følge af at Erhvervsstyrelsen

ikke i samme omfang som før vil kræve kapitalejerlån indfriet, forventes

det, at antallet af aktionærlån, som vil blive »beskattet flere gange« efter

ligningslovens § 16 E, vil falde til et lavere niveau, men da situationerne

ikke forventes at falde helt bort, vurderes det, at der fortsat vil være behov

for en lempelse af reglerne.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre den skattemæssige behandling af tilbagebetalinger af

aktionærlån, således at sådanne tilbagebetalinger i relationen mellem långi-

ver og låntager i stedet i skattemæssig henseende vil skulle betragtes som et

rentefrit lån på anfordringsvilkår fra aktionæren til selskabet.

Ændringen vil indebære, at aktionærens tilbagebetaling af et aktionærlån

medfører, at der opstår en skattesaldo, hvor der tilskrives et beløb af samme

størrelse som det tilbagebetalte beløb. Aktionæren bliver herefter ikke be-

skattet af nye hævninger (netto), i det omfang der sker tilbagebetaling af

tidligere skattepligtige hævninger.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Med ændringen sikres det, at aktionæren kun vil blive beskattet af sit højest

lånte beløb i selskabet, samtidig med at tilbagebetalingen fortsat ikke vil

skulle medregnes ved opgørelsen af selskabets indkomst. Samtidig sikrer

ændringen, at formålet med reglerne opretholdes, således at aktionærlån

ikke kan anvendes som et skattefrit alternativ til udbetaling af skattepligtig

løn eller udbytte.

Det foreslås at indføre en skattemæssig mellemregningskonto, som selska-

bet vil skulle føre for hver fysisk person omfattet af reglerne om aktionær-

lån, der har optaget og helt eller delvist tilbagebetalt et aktionærlån.

Efter forslaget etableres den skattemæssige mellemregningskonto for den

enkelte omfattede aktionær ved den første hele eller delvise tilbagebetaling

af et beskattet aktionærlån. Det vil sige, at den skattemæssige mellemreg-

ningskonto vil have skattemæssig virkning fra første tilbagebetaling, uanset

om selskabet rent faktisk etablerer den skattemæssige mellemregningskonto

på tidspunktet for tilbagebetalingen.

Selskabet vil i forbindelse med sin førelse af den skattemæssige mellemreg-

ningskonto skulle følge de almindelige dokumentationskrav og have indbe-

retningsforpligtelsen.

Har Skatteforvaltningen ikke (rettidigt) modtaget de nødvendige oplysnin-

ger vedrørende den skattemæssige mellemregningskonto, herunder selska-

bets håndtering af hævninger og (delvise) tilbagebetalinger, som kan danne

grundlag for skatteansættelsen, vil Skatteforvaltningen kunne foretage en

skatteansættelse skønsmæssigt i henhold til bestemmelserne i skattekontrol-

lovens § 74. Det bemærkes, at da der er tale om en skattepligtig omfattet af

skattekontrollovens kapitel 4 om kontrollerede parter, udløber fristerne efter

skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, først i det sjette år efter indkomst-

årets udløb, for så vidt angår aktionærlånene (de kontrollerede transaktio-

ner), jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Det foreslås i tilknytning hertil, at de foreslåede regler skal finde anvendelse

på tilbagebetalinger af aktionærlån, der er ydet den 1. januar 2026 eller se-

nere. Det vil sige, at de foreslåede regler ikke skal finde anvendelse på lån

ydet før den 1. januar 2026. Det foreslås også, at hvis der er ydet lån før den

1. januar 2026, finder stk. 2 og 3 og regler udstedt i medfør af stk. 5 først

anvendelse, når disse lån er tilbagebetalt.

Det foreslås endeligt at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse, der giver

mulighed for, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om selska-

bets førelse af den skattemæssige mellemregningskonto. En sådan mulighed

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

er hensigtsmæssig, da de skattemæssige regler bygger på de selskabsretlige

og regnskabsmæssige regler og tilgange, hvorfor der kan være behov for en

præcisering af betingelserne og den praktiske førelse af den skattemæssige

mellemregningskonto.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Lempelse af beskatningen af løbende ydelser

Den del af lovforslaget, der vedrører lempelse af beskatningen af løbende

ydelser, skønnes at medføre et varigt mindreprovenu for det offentlige på

ca. 50 mio. kr. om året efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 2.

Tabel 2. Lempelse af beskatningen af løbende ydelser

Mio. kr. (2025-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og

adfærd

Umiddelbar virkning for kom-

muneskatten

2025

2026

-10

-5

-10

-5

2027

-15

-10

-20

-5

2028

-20

-15

-30

-10

2029

-25

-20

-35

-10

2030

Varigt

-30

-40

-25

-30

-40

-50

-15

Finansår

2025

Den foreslåede henstandsordning for beskatning af løbende ydelser vil med-

føre en udskydelse af beskatningen og dermed et rentetab for det offentlige.

Dette rentetab skønnes med væsentlig usikkerhed at udgøre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 10 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Mindre-

provenuet vil stige gradvist i de efterfølgende år i takt med, at flere vælger

at anvende henstandsordningen.

I provenuvirkningen er indregnet, at henstandsordningen vil øge incitamen-

tet til at anvende løbende ydelser som vederlag ved f.eks. virksomhedshand-

ler, da beskatningen herved kan udskydes rentefrit.

Kommunernes andel af det umiddelbare mindreprovenu skønnes at udgøre

ca. 40 pct. svarende til 15 mio. kr. årligt i varig virkning.

Den foreslåede henstandsordning har karakter af en skatteudgift svarende til

den umiddelbare provenuvirkning.

3.1.2. Lempelse af beskatningen af aktionærlån

Med lovforslaget foreslås det at lempe beskatningen af aktionærlån med

henblik på at undgå de situationer, hvor en aktionær bliver beskattet hver

gang, der foretages en hævning i selskabet. Det vurderes dog, at reglerne

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

fortsat vil understøtte en korrekt beskatning af aktionærlån som enten løn

eller udbytte. Skatteprovenuet fra beskatningen af aktionærens hævninger

vil dog bortfalde, i det omfang der tilbagebetales tidligere aktionærlån, hvil-

ket vil trække i retning af et mindreprovenu for staten. Der foreligger ikke

et grundlag, som muliggør en nærmere kvantificering.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger i

Skatteforvaltningen på 1,1 mio. kr. i 2025, 2,7 mio. kr. i 2026, 7,3 mio. kr.

i 2027, 9,0 mio. kr. i 2028, 8,9 mio. kr. i 2029, 8,8 mio. kr. i 2030, 7,4 mio.

kr. i 2031 og 8,1 mio. kr. varigt fra 2032 til systemtilpasninger, sagsbehand-

ling, vejledning og kontrol.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets del vedrørende lempelse af beskatningen af løbende ydelser

medfører, at det undgås, at der kan opstå likviditetsmæssige udfordringer

for sælger i forbindelse med at blive beskattet af en betaling, som endnu

ikke er modtaget. Da henstandsordningen er uforrentet, vil sælger samtidig

opnå en rentegevinst, når skatten udskydes.

Lovforslagets del vedrørende lempelse af beskatningen af aktionærlån vil

særligt gavne mindre erhvervsdrivende, der kan have vanskeligt ved at over-

skue skattereglerne. Den erhvervsdrivende vil således efter forslaget alene

blive beskattet i det omfang, at en hævning (lånebeløbet) ikke kan dækkes

af en tidligere tilbagebetaling, og de nuværende situationer, hvor en aktio-

nær bliver beskattet ved hver hævning, undgås herved.

De administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. er endnu ikke vurde-

ret.

Lovforslaget har positive konsekvenser i forhold til virksomhedernes og

iværksætternes innovationsmuligheder, da forslaget om at lempe beskatnin-

gen af henholdsvis løbende ydelser og aktionærlån vil styrke likviditeten for

virksomheder og iværksættere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2024 til den 24.

januar 2025 (35 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger-

og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Ak-

tive Ejere i Danmark, CEPOS, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv,

Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Danske Advokater, Danske Re-

derier, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Er-

hvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revi-

sorer, Investering Danmark, Justitia, Kapitalmarked Danmark, Kraka,

Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Nasdaq OMX Copenhagen

A/S, Nationalbanken, SEGES Innovation P/S, Skatteankeforvaltningen,

SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Forslaget om lempelse af beskatnin-

gen af løbende ydelser skønnes at

medføre et varigt mindreprovenu for

det offentlige på ca. 50 mio. kr. om

året efter tilbageløb og adfærd.

Forslaget om lempelse af beskatnin-

gen af aktionærlån indebærer, at

skatteprovenuet fra beskatningen af

aktionærens hævninger vil bortfalde,

i det omfang der tilbagebetales

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

tidligere aktionærlån, hvilket vil

trække i retning af et mindreprovenu

for staten.

Implemente-

Ingen

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative omkostnin-

ger i Skatteforvaltningen på 1,1 mio.

kr. i 2025, 2,7 mio. kr. i 2026, 7,3

mio. kr. i 2027, 9,0 mio. kr. i 2028,

8,9 mio. kr. i 2029, 8,8 mio. kr. i

2030, 7,4 mio. kr. i 2031 og 8,1 mio.

kr. varigt fra 2032 til systemtilpas-

ninger, sagsbehandling, vejledning

og kontrol.

Lovforslaget vurderes ikke at have

konsekvenser for kommuner og re-

gioner.

Økonomiske

Forslaget om lempelse af beskatnin- Ingen

konsekvenser

gen af løbende ydelser styrker likvidi-

for erhvervslivet teten og indebærer en rentegevinst.

m.v.

Med forslaget om lempelse af beskat-

ningen af aktionærlån undgås de nu-

værende situationer, hvor en aktionær

bliver beskattet ved hver hævning.

Administrative De administrative konsekvenser for De administrative konsekvenser for

konsekvenser

erhvervslivet m.v. er endnu ikke vur- erhvervslivet m.v. er endnu ikke

for erhvervslivet deret.

vurderet.

m.v.

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige Ingen

konsekvenser

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Nej

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, skal skattepligtige personer ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne vederlag for afløsning

af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskriv-

ningslovens § 40, stk. 8, jf. stk. 3, efter reglerne i ligningslovens § 7 O, stk.

Af ligningslovens § 7 O, stk. 2, 1. pkt., følger, at af den del af summen af de

i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-

niveau), medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet

reguleres efter personskattelovens § 20, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 2, 2.

pkt.

Det foreslås i ligningslovens

§ 7 O, stk. 1, nr. 3,

at ændre »stk. 8« til »stk.

7«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den med lovforslagets §

2 foreslåede ophævelse af afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Til nr. 2

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør en løbende ydelse

helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse

af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået

den 1. juli 1999 eller senere.

Af stk. 1, 2. pkt., følger, at der er tale om en løbende ydelse, når der hersker

usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når

ydelsen løber ud over aftaleåret.

Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det

dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse, jf. 3. pkt.

Det foreslås i ligningslovens

§ 12 B, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »stk. 2-11« til

»stk. 2-12«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsæt-

telse af et nyt stykke i § 12 B, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Side 18/60

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Til nr. 3

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør en løbende ydelse

helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse

af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået

den 1. juli 1999 eller senere.

Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydel-

sens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over afta-

leåret, jf. stk. 1, 2. pkt.

Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i forbin-

delse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale foretage en kapita-

lisering af den løbende ydelse, jf. stk. 2, 1. og 2. pkt.

Parterne skal endvidere hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede

værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi, jf.

stk. 3, 1. pkt. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågæl-

dende indkomstår betalte ydelsers nominelle værdi, og den således ned-

skrevne saldo videreføres til det efterfølgende år, jf. 2. og 3. pkt.

Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtage-

ren, jf. stk. 4, 1. pkt. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal mod-

tageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette

indkomstår, jf. 2. pkt. Er saldoen f.eks. -850.000 kr., skal sælger således

medregne 850.000 kr. til den skattepligtige indkomst.

Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller ne-

gativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modta-

gerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse

er ophørt, jf. 4. pkt.

Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 12 B, jf. Folketingsti-

dende 1998-99, tillæg A, side 5079, at den løbende ydelse anses for ophørt,

når den ifølge den indgåede aftale ikke længere løber, fordi den eksempelvis

er tidsbegrænset til 7 år, eller fordi en på forhånd aftalt ophørsgrund er ind-

trådt, og at den endvidere anses for ophørt, hvis det må konstateres, at yde-

ren er ude af stand til at betale, for eksempel i tilfælde af yderens konkurs,

insolvente likvidation, akkord, forsvinden eller lignende.

Side 19/60

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Dog kan der, jf. ligningslovens § 12 B, stk. 4, 5. pkt., ikke foretages fradrag

for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der svarer til grundlaget for

et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til ligningslovens § 12 B, jf. Fol-

ketingstidende 1998-99, tillæg A, side 5079, at opgørelsen af grundlaget for

et resterende henstandsbeløb sker efter en forholdsmæssig beregning, og at

udgør det ikke betalte henstandsbeløb eksempelvis halvdelen af det oprin-

delige henstandsbeløb, vil grundlaget for det ikke betalte henstandsbeløb

være halvdelen af grundlaget for beregning af det oprindelige henstandsbe-

løb.

Efter afskrivningslovens § 40, stk. 6, 1. pkt., medregnes fortjeneste eller tab

ved salg af aktiver omfattet af stk. 1 og 2, dvs. goodwill og andre immateri-

elle aktiver, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og Skattefor-

valtningen giver efter stk. 7 efter den skattepligtiges begæring rentefri hen-

stand med betaling af skatten af fortjenesten efter stk. 6, såfremt vederlaget

udgøres af en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-

Det foreslås i ligningslovens

§ 12 B, stk. 4, 5. pkt.,

at ændre »afskrivnings-

lovens § 40, stk. 7« til »stk. 10«.

Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller ne-

gativ, vil der dermed ikke kunne foretages fradrag for den del af saldoen,

som svarer til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstands-

beløb efter det foreslåede stk. 10.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, hvormed det

foreslås at give mulighed for rentefri henstand med beskatningen af avan-

cen/indkomsten, hvor en løbende ydelse udgør vederlag i en gensidigt be-

byrdende aftale om overdragelse af et eller flere aktiver, herunder goodwill

m.v., samt lovforslagets § 2, hvormed det foreslås at ophæve afskrivnings-

lovens § 40, stk. 7.

Til nr. 4

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 1, 1. pkt., at udgør en løbende ydelse

helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse

af et eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået

den 1. juli 1999 eller senere.

Side 20/60

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Der er tale om en løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydel-

sens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over afta-

leåret, jf. stk. 1, 2. pkt.

Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage

en kapitalisering af den løbende ydelse, og kapitaliseringen skal foretages i

forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale, jf. stk. 2, 1.

og 2. pkt.

Den kapitaliserede værdi lægges til grund ved opgørelsen af afståelsessum-

men og indgår dermed ved en eventuel avance- eller indkomstbeskatning.

Parterne skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftale-

året anvendes som indgangsværdi, jf. stk. 3, 1. pkt. For hvert indkomstår

reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers no-

minelle værdi, jf. 2. pkt.

Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtage-

ren, jf. stk. 4, 1. pkt. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal mod-

tageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette

indkomstår, jf. 2. pkt.

Det bemærkes, at Skatteforvaltningen, hvor vederlaget udgøres af en lø-

bende ydelse, efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, efter begæring giver ren-

tefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten ved salg af goodwill

eller andet immaterielt aktiv.

Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller ne-

gativ, kan et beløb svarende til saldoen efter ligningslovens § 12 B, stk. 4,

4. pkt., fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst i

det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.

Efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, 13. pkt., frafaldes kravet på det ikke

betalte henstandsbeløb, såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7

år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb til dæk-

ning af henstandsbeløbet, og i den situation kan der derfor ikke foretages

fradrag efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, for den del af saldoen, der svarer

til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens §

40, stk. 7.

Det fremgår af bemærkningerne til ligningslovens § 12 B, jf. Folketingsti-

dende 1998-99, tillæg A, side 5079, at den løbende ydelse anses for ophørt,

Side 21/60

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

når den ifølge den indgåede aftale ikke længere løber, fordi den eksempelvis

er tidsbegrænset til 7 år, eller fordi en på forhånd aftalt ophørsgrund er ind-

trådt, og at den endvidere anses for ophørt, hvis det må konstateres, at yde-

ren er ude af stand til at betale, for eksempel i tilfælde af yderens konkurs,

insolvente likvidation, akkord, forsvinden eller lignende.

Det foreslås i ligningslovens

§ 12 B

efter stk. 9 at indsætte et nyt stykke.

Med det foreslåede

stk. 10, 1. pkt.,

giver Skatteforvaltningen efter den skat-

tepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten beregnet på

baggrund af den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.

Dermed vil den skattepligtige kunne opnå henstand med avance-/indkomst-

beskatningen, hvor vederlaget udgøres af en løbende ydelse.

Der henvises til eksemplet i pkt. 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede

2. pkt.

kan der, hvor vederlaget kun delvis udgøres af

en løbende ydelse, gives henstand for den del af skatten, som svarer til for-

holdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og afståelses-

summen for det pågældende aktiv.

Udgøres vederlaget for et aktiv kun delvis af en løbende ydelse, vil der så-

ledes kun blive givet henstand for en del af skatten.

I den situation, hvor der afstås en virksomhed til f.eks. 1.000.000 kr., og

vederlaget delvist udgøres af en løbende ydelse, for hvilken den kapitalise-

rede værdi er opgjort til 500.000 kr., vil henstandsbeløbet, hvis der skal be-

tales 400.000 kr. i skat, blive opgjort til 200.000 kr., svarende til halvdelen

af skatten.

Efter det foreslåede

3. pkt.

fragår henstandsbeløbet i den slutskat, der indgår

ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§

60-62, jf. § 62 A, eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5, i det ind-

komstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst.

Henstandsbeløbet vil således ikke indgå i beregningen af eventuel restskat

og procenttillæg m.v.

Efter det foreslåede

4. pkt.

kan der i samme omfang gives henstand med

arbejdsmarkedsbidrag efter §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Side 22/60

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Dermed vil der også for selvstændigt erhvervsdrivende, for hvilke avancer,

der beskattes som personlig indkomst, indgår i grundlaget for beregning af

arbejdsmarkedsbidrag, kunne gives henstand med betalingen af arbejdsmar-

kedsbidrag.

Efter det foreslåede

5. pkt.

er det en betingelse for opnåelse af henstand, at

begæringen indsendes inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekon-

trollovens §§ 10-13 for aftaleåret.

Efter det foreslåede

6. pkt.

skal der ved modtagelse af en ydelse afdrages på

henstandsbeløbet med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mel-

lem den modtagne ydelse og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.

Er den kapitaliserede værdi f.eks. 500.000 kr., og er henstandsbeløbet op-

gjort til 200.000 kr., vil sælger, hvis sælger modtager en ydelse på 100.000

kr., skulle afdrage på henstandsbeløbet med 40.000 kr., dvs. 1/5 af hen-

standsbeløbet, svarende til forholdet mellem den modtagne ydelse (100.000

kr.) og den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse (500.000 kr.).

Modtager sælger i det efterfølgende indkomstår igen 100.000 kr., vil der

også her skulle afdrages med 40.000 kr. Sælgers betaling af henstandsbelø-

bet bliver således fordelt forholdsmæssigt på de enkelte ydelser.

I forhold til goodwill m.v. vil det medføre, at henstanden vil skulle afdrages

over en længere periode end efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Afstår modtageren (sælgeren) retten til den løbende ydelse, vil det kontant-

omregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, jf. ligningslovens § 12

B, stk. 6 og 7, skulle afdrages på henstandsbeløbet med en forholdsmæssig

andel, der svarer til forholdet mellem det kontantomregnede vederlag og den

kapitaliserede værdi af den løbende ydelse.

Efter det foreslåede

7. pkt.

forfalder beløbet til betaling den 1. i måneden

efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den 10. i for-

faldsmåneden.

Efter det foreslåede

8. pkt.

skal der, hvor beløbet ikke betales rettidigt, be-

tales rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4

procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, dog

mindst 25 kr.

Efter det foreslåede

9. pkt.

kan renten ikke fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Side 23/60

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Det vil således ikke være muligt at fratrække renten efter det foreslåede 8.

pkt., det vil sige, hvor modtageren af ydelsen ikke har betalt rettidigt.

Efter det foreslåede

10. pkt.

betales der et rykkergebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende manglende betaling af afdrag på henstands-

beløbet.

Efter det foreslåede

11. pkt.

medfører grov og gentagen misligholdelse af

henstandsordningen, at det resterende henstandsbeløb forfalder til betaling

efter påkrav.

Efter det foreslåede

12. pkt.

frafaldes kravet på det ikke betalte henstands-

beløb, såfremt de løbende ydelser endeligt ophører, inden saldoen bliver nul

eller negativ.

Er den kapitaliserede værdi f.eks. 500.000 kr., og har sælger alene modtaget

270.000 kr., frafaldes kravet på det ikke betalte henstandsbeløb, hvis køber

f.eks. går konkurs.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at modtageren af den løbende ydelse

(sælger af aktivet) ikke, hvor der er givet henstand efter det foreslåede § 12

B, stk. 10, og den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul

eller negativ, vil kunne fradrage et beløb svarende til saldoen ved opgørelsen

af sin skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er

ophørt, efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.

Efter det foreslåede

13. pkt.

skal de kommunale andele af skatten uanset

eventuel henstand afregnes i indkomståret efter reglerne i lov om kommunal

indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kom-

munerne.

Til nr. 5

Efter ligningslovens § 12 B, stk. 10, 1. pkt., kan reglerne i stk. 2-9 kun an-

vendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår

aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 1

eller § 2, stk. 1, litra a.

Efter ligningslovens § 12 B, stk. 10, 2. pkt., anvendes reglerne i stk. 2-9,

hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1

eller selskabsskattelovens § 1. Den kapitaliserede værdi ved aftalens

Side 24/60

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem

dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten, jf. ligningslo-

vens § 12 B, stk. 10, 3. pkt.

Det foreslås i ligningslovens

§ 12 B, stk. 10, 1.

2. pkt.,

der bliver stk. 11,

1. og 2. pkt., at ændre »stk. 2-9« til »stk. 2-10«.

Dermed vil reglen i det foreslåede § 12 B, stk. 10, om rentefri henstand, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, også kun kunne anvendes for en løbende ydelse, hvis

mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse, på tids-

punktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2,

stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a.

Samtidig vil reglen i det foreslåede § 12 B, stk. 10, om rentefri henstand, jf.

lovforslagets § 1, nr. 4, også skulle anvendes, hvis den anden part efterføl-

gende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens §

Til nr. 6

Det følger af ligningslovens § 12 B, stk. 11, 1. pkt., at stk. 3-10 ikke finder

anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selv-

ejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller

yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme gælder ef-

ter stk. 11, 2. pkt., hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indflydelse, der

er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn

og plejebørn sidestilles med livsarvinger, jf. 3. pkt.

Det foreslås i ligningslovens

§ 12 B, stk. 11, 1. pkt.,

der bliver stk. 12, 1.

pkt., at ændre »Stk. 3-10« til »Stk. 3-11«.

Der vil således ikke blive givet rentefri henstand efter det foreslåede § 12 B,

stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvis yderen er forpligtet til at udrede de

løbende ydelser til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er

stiftet af f.eks. yderen selv eller yderens ægtefælle.

Til nr. 7

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, vedrører den situation, hvor

et selskab m.v. direkte eller indirekte yder lån, stiller sikkerhed eller på an-

den måde stiller midler til rådighed for en fysisk person med bestemmende

indflydelse over det långivende selskab m.v., jf. ligningslovens § 2.

Side 25/60

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 105: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og afskrivningsloven (Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og aktionærlån)

UDKAST

Hvis et lån m.v. er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, vil det i alle

skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver

eller låntager foreligger et lån. I stedet behandles (låne)beløbet som en hæv-

ning fra selskabet, som aktionæren (låntager) ikke har pligt til at betale til-

bage til selskabet (långiver). Det hævede beløb anses således som en privat

hævning, selv om det betegnes som et lån m.v.

Omkvalificeringen sker, i det omfang selskabet ved den enkelte hævning får

et tilgodehavende eller et forøget tilgodehavende hos aktionæren. Hvis sel-

skabet ikke ved hævningen får et tilgodehavende hos aktionæren, er der tale

om skattepligtig løn eller en skattepligtig udlodning.