SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)

Skatteudvalget 2024-25
SAU Alm.del Bilag 104
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2024-25

SAU Alm.del - Bilag 104

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2024 - 4033

Forslag

til

Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven,

afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love

(Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for

landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og

dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)

Skatteministeriet

§1

I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som ændret ved § 6 i lov

nr. 1564 af 12. december 2023, § 1 i lov nr. 594 af 4. juni 2024 og § 1 i lov

nr. 1214 af 26. november 2024 foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1, nr. 6,

indsættes som

6. pkt.:

»1.-5. pkt. gælder, selv om en del af ejendommen ikke benyttes til bolig-

formål, hvis denne andel er mindre end 25 pct. af etagearealet i henhold til

et autoritativt register.«

§ 4, stk. 4,

§ 11, stk. 4,

indsættes efter »register«: », jf. dog kapitel 7

b«.

§ 4, stk. 5, 1. pkt.,

§ 11, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »måneder«: »,

jf. dog kapitel 7 b«.

§ 4, stk. 6, 2. pkt.,

§ 11, stk. 6, 2. pkt.,

indsættes efter »ejendommen«:

», jf. dog kapitel 7 b«.

§ 13, stk. 1,

indsættes efter »2-4«: »eller § 14«.

§ 13, stk. 6,

ophæves.

SAU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 104: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)

UDKAST

§ 17, stk. 2,

indsættes efter »6«: »og kapitel 7 b«.

§ 17, stk. 3,

indsættes efter »grundværdien«: », jf. dog kapitel 7 b«.

§ 18, stk. 2, 1.

2. pkt.,

indsættes efter »overtagelsesdagen«: », jf. dog

kapitel 7 b«.

10.

§ 19, stk. 1,

ændres »For ejendomme, der er ejet af to eller flere fysiske

personer, og for ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler grund-

skylden« til: »Grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og

ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og for ejendomme omfattet af

§ 3, stk. 1, nr. 2, der alene er ejet af to eller flere fysiske personer, påhviler«.

11.

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »stk. 3«: »og kapitel 7 b«.

12.

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »regnskabsår«: », jf. dog kapitel 7

b«.

13.

§ 29, stk. 2, 1. pkt.,

§ 45, stk. 2,

indsættes efter »stk. 3«: »og kapitel

7 b«.

14.

§ 31, stk. 2, 2.

3. pkt.,

ophæves.

15.

§ 31

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Reglerne om forskudt indkomstår i kildeskatteloven finder kun

anvendelse for ejendomsværdiskat af ejendomme omfattet af stk. 1. Ejen-

domsværdiskat i det forskudte indkomstår skal registreres digitalt af den

skattepligtige via told- og skatteforvaltningens hjemmeside. Anvender den

skattepligtige et forskudt indkomstår, er det den ejendomsværdi, der er ansat

pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88,

i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, der bruges

som ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81,

stk. 7, og §§ 87 og 88, i indkomståret og den ejendomsværdi, der er ansat

pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88,

i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som ejendomsværdien

pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88,

i året før indkomståret.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

16.

§ 33, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 31, stk. 1,«: »og kapitel 7 b«.

UDKAST

17.

§ 33, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »forfaldsdagen« til: »dagen efter den sidste

rettidige betalingsdag«.

18.

§ 34, stk. 1,

ændres »§§ 31 eller 33, fritager ikke for pligt til betaling

til forfaldstid« til: »§§ 31, 33 og § 45 h, fritager ikke for pligt til betaling på

den sidste rettidige betalingsdag«.

19.

§ 45, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 43, stk. 3, 2. pkt.,«: »ejendomme,

der ophører med at være undtaget fra vurdering efter ejendomsvurderings-

lovens § 9,«.

20.

§ 45

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

For ejendomme, der ophører med at være fritaget for grund-

skyld efter kapitel 1, udgør grundskylden for det første og de efterfølgende

kalenderår det laveste beløb efter stk. 2.«

21.

§ 45 b, stk. 2,

indsættes efter »nr. 1«: », jf. dog stk. 3«.

22.

§ 45 b

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

For følgende ejendomme, der i skatteåret 2021 ikke var pålagt

dækningsafgift efter § 23 A i den tidligere gældende lov om kommunal ejen-

domsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, udgør dæk-

ningsafgiften for skatteåret 2022 det laveste beløb efter stk. 1:

1) Ejendomme, hvis dækningsafgiftspligtige forskelsværdi for skatteåret

2021 ikke oversteg 50.000 kr., jf. § 23 A, stk. 2, 6. pkt., i den tidligere gæl-

dende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6.

oktober 2020.

2) Ejendomme, hvis opkrævning af grundskyld og dækningsafgift for skat-

teåret 2021 samlet udgjorde mindre end 200 kr. årligt, jf. § 27, stk. 1, 2. pkt.,

i den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1463 af 6. oktober 2020.

3) Ejendomme, hvor halvdelen eller mindre af forskelsværdien for hele ejen-

dommen for skatteåret 2021 blev anvendt til dækningsafgiftspligtige anven-

delser, jf. § 23 A, stk. 1, 2. pkt., i den tidligere gældende lov om kommunal

ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020.«

23.

§ 45 d, stk. 1,

indsættes efter »stk. 2«: »og kapitel 7 b«.

24.

Efter kapitel 7 a indsættes:

»Kapitel 7 b

Grundskyld og dækningsafgift for visse udstykkede ejendomme

UDKAST

§ 45 e.

For ejere af ejendomme omfattet af § 33, hvorfra der udstykkes

to eller flere ejendomme, der på udstykningstidspunktet er udlagt til bolig-

formål i henhold til planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf.

dog stk. 2, fastlægges skattepligten, skattegrundlaget og opkrævningen af

grundskyld og dækningsafgift for udstykningsåret og det efterfølgende ka-

lenderår efter reglerne i §§ 45 f-45 j.

Stk. 2.

Er en eller flere af de af stk. 1 omfattede ejendomme udlagt til et

andet formål end ejerbolig, som af told- og skatteforvaltningen anses for at

være i naturlig forlængelse af de øvrige udstykninger, finder stk. 1 anven-

delse uanset disse ejendommes kategorisering, jf. ejendomsvurderingslo-

vens § 3, stk. 1.

§ 45 f.

For ejendomme omfattet af § 45 e, påhviler skattepligten den, der

på tidspunktet for udstykningen, jf. § 6 i lov om udstykning og anden regi-

strering i matriklen m.v., ejer den udstykkede ejendom i henhold til et auto-

ritativt register. Ejes den udstykkede ejendom af to eller flere personer, på-

hviler grundskylden og dækningsafgiften ejerne efter de ejerandele, der er

registreret i et autoritativt register.

§ 45 g.

Grundskylden for udstykningsåret opgøres efter § 17, stk. 1-3.

Grundskylden for kalenderåret efter udstykningsåret udgør det samme be-

løb, som er opgjort efter 1. pkt.

Stk. 2.

Dækningsafgiften for udstykningsåret opgøres efter § 20, stk. 1 og

2. Dækningsafgiften for kalenderåret efter udstykningsåret udgør det samme

beløb, som er opgjort efter 1. pkt.

§ 45 h.

Grundskyld og dækningsafgift for udstykningsåret og det efter-

følgende kalenderår for ejere af ejendomme omfattet af § 45 e, stiftes den 1.

januar i udstykningsåret og opkræves af told- og skatteforvaltningen via

skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i en samlet rate med forfald,

når udstykningen, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering i matrik-

len m.v., registreres i et autoritativt. Den sidste rettidige betalingsdag er den

14. dag i måneden efter datoen for told- og skatteforvaltningens afsendelse

af påkrav. Falder sidste rettidige betalingsdag på en banklukkedag, forlæn-

ges fristen til den følgende bankdag.

Stk. 2.

Allerede betalte rateopkrævninger af grundskyld og dækningsaf-

gift i udstykningsåret for den nu udstykkede ejendom modregnes i opkræv-

ningen efter stk. 1.

Stk. 3.

Ejes den udstykkede ejendom af flere personer i sameje på tids-

punktet for udstykningen, jf. § 6 i lov om udstykning og anden registrering

UDKAST

i matriklen m.v., modtager hovedejeren fastsat efter § 33, stk. 2, 1. og 2.

pkt., den samlede opkrævning. Betales beløbet ikke af hovedejeren senest

den sidste rettidige betalingsdag, jf. stk. 1, sendes der en rykker til eventuelle

andre ejere af ejendommen, inden beløbet overdrages til inddrivelse. Sker

betaling ikke rettidigt, forrentes beløbet fra dagen efter den sidste rettidige

betalingsdag med en rente i henhold til opkrævningslovens § 16 c. Renten

beregnes dagligt og tilskrives månedligt og er ikke fradragsberettiget.

§ 45 i.

Forfalder grundskyld og dækningsafgift, jf. § 45 h, stk. 1, til beta-

ling på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget i det forudgående kalen-

derår endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af

den seneste offentliggjorte vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6,

87 b eller 88 a, eller på baggrund af et foreløbigt beskatningsgrundlag efter

ejendomsskattelovens § 17, stk. 4, 5 og 7, og § 20, stk. 3.

Stk. 2.

Viser den endelige beregning, at der ved den foreløbige beregning

jf. stk. 1, er opkrævet for meget, udbetales differencen til den ejer, som be-

talte rateopkrævningen, jf. § 45 h, stk. 3.

Stk. 3.

Viser den endelige beregning, at der ved den foreløbige beregning,

jf. stk. 1, er opkrævet for lidt, opkræves differencen af told- og skattefor-

valtningen i en særskilt reguleringsrate.

Stk. 4.

Uanset § 4, stk. 5, og § 11, stk. 5, bortfalder pante- og fortrinsretten

fra og med tidspunktet for udstykningen, jf. § 6 i lov om udstykning og an-

den registrering i matriklen m.v.«

25.

§ 82

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Medfører en efterregulering efter stk. 1, at en ejer af en ejendom

omfattet af § 33 har betalt for meget grundskyld eller dækningsafgift, har

hovedejeren krav på forrentning efter § 34, stk. 4.«

§2

I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 8. december

2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 594 af 4. juni 2024 og § 2 i lov nr. 1214

af 26. november 2024, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 1

affattes således:

»For ejendomme som nævnt i § 10 kan der på foranledning af ejeren eller

en anden med interesse i den pågældende ejendom ansættes en ejendoms-

værdi, der er relevant til brug for

1) ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, eller ansættelse af

indkomstskat af gave, jf. statsskattelovens § 4, litra c, herunder til brug ved

UDKAST

ansættelse af bo- eller gaveafgift efter boafgiftsloven eller indkomstskat ef-

ter statsskattelovens § 4, litra c, af aktier m.v. i et selskab, der direkte eller

indirekte ejer ejendommen,

2) fastsættelse af overdragelsessum ved overdragelse af virksomhed med

succession efter kildeskattelovens § 33 C, overdragelse af aktier m.v. med

succession efter aktieavancebeskatningslovens § 34 eller udlodning af virk-

somheder eller aktier m.v. med succession efter dødsboskattelovens § 29,

eller

3) opgørelse af beregningsgrundlaget efter momsbekendtgørelsens § 55, stk.

Stk. 2.

Ansættelsen af ejendomsværdi efter stk. 1 foretages efter prisfor-

holdene pr. seneste forudgående almindelige vurdering af ejendomme af den

pågældende kategori på anmodningstidspunktet. Ved ansættelse af ejen-

domsværdier efter stk. 1 for landbrugsejendomme omfattet af § 10, nr. 1,

skovejendomme omfattet af § 10, nr. 2, og ejerboliger og boliger omfattet

af § 10, nr. 5, udgør værdien af boliger beboet af ejere et beløb svarende til

den ejendomsværdi, der er ansat efter § 30. Ved ansættelse af ejendomsvær-

dier efter stk. 1 for erhvervsejendomme m.v. omfattet af § 10, nr. 3, med

boligdel og for ejerboliger omfattet af § 10, nr. 7, udgør værdien af boliger

et beløb svarende til den ejendomsværdi, der er ansat for boligdelen efter §

35, stk. 1.«

§ 11

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Den ansatte ejendomsværdi efter stk. 1 er gældende til brug for

værdiansættelsen af ejendommen til brug for overdragelser, udlodninger og

opgørelser m.v. som nævnt i stk. 1, der sker senest 2 år efter ansættelsen er

meddelt, hvis ikke der siden ansættelsen er indtrådt begivenheder, der op-

fylder betingelserne for omvurdering, jf. § 6, stk. 1.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 4 og 5.

§ 35 a

ophæves.

§3

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af den 18. februar 2021,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1472 af den 12. december 2024, foretages

følgende ændring:

§ 19, stk. 5, 2. pkt.,

affattes således:

»I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1 ikke den del, der

kan henføres til ejerboligen.«

UDKAST

§4

I boafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 6. januar 2023, som ændret

ved § 7 i lov nr. 1795 af 28. december 2023, § 3 i lov nr. 482 af 22. maj

2024 og § 1 i lov nr. 682 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »handelsværdi«: », jf. dog § 12 b,«.

§ 12, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »handelsværdien«: »eller værdi ansat

efter § 12 b«.

Efter § 12 a indsættes:

»12

Uanset § 12, stk. 1, kan fast ejendom vælges værdiansat svarende

til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.«

§ 27, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Uanset 1. pkt. kan fast ejendom vælges værdiansat svarende til ejendoms-

værdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.«

§ 27, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »handelsværdien«: »eller værdi ansat

efter § 12 b«.

§5

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som

ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og senest ved § 5 i

lov nr. 482 af 22. maj 2024, foretages følgende ændring:

§ 29, stk. 2, 3.

4. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kan mere end halvdelen af overdragelsessummen for ejendommen hen-

føres til den del af ejendommen, der blev anvendt i afdødes eller en længst-

levende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder 1. pkt. dog ikke anvendelse

på nogen del af ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom.«

§6

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 132 af 25. januar 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 1578

af 27. december 2019 og § 2 i lov nr. 1580 af 27 december 2019, foretages

følgende ændringer:

UDKAST

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »indkomstskatteplig-

tig,«: »eller er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 27, stk. 1,

3. pkt.,«.

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

ændres », der indeholder en eller to selvstændige

lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for ejeren

og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, jf. ejendomsvurderings-

lovens § 35, stk. 1« til: »omfattet af ejendomsvurderingslovens § 35, stk. 1,

og som på afståelsestidspunktet anses som en erhvervsejendom efter ejen-

domsvurderingsloven«.

§7

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 460 af 3. maj 2024, som æn-

dret ved § 2 i lov nr. 333 af 9. april 2024 og § 4 i lov nr. 1214 af 26. no-

vember 2024, foretages følgende ændringer:

§ 33 C, stk. 1, 4.

5. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Kan mere end halvdelen af overdragelsessummen for ejendommen hen-

føres til den del af ejendommen, der anvendes i overdragerens eller overdra-

gerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14

dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejen-

dom.«

§ 33 C, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »indkomstskattepligtig,«: »eller

er værdiansættelsen foretaget efter boafgiftslovens § 27, stk. 1, 3. pkt.,«.

§8

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret

bl.a. ved § 8 i lov nr. 679 af 3. juni 2023 og senest ved § 2 i lov nr. 684 af

11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 14, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som

3.-5. pkt.:

»Som uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, jf. 2. pkt., anses ikke en ejen-

dom, der kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål,

når den erhvervsmæssigt benyttede del af ejendommen i henhold til en for-

deling efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, der fortsat anses

for retvisende, udgør mindst 10 pct. af ejendommens kontante anskaffelses-

sum. I andre tilfælde anses som uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse, jf.

UDKAST

2. pkt., ikke en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål og er-

hvervsmæssige formål, når ejendomsværdien for den del af ejendommen,

der anvendes til boligformål, udgør mindre end 90 pct. af ejendommens kon-

tante anskaffelsessum. Virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.«

§ 15 J, stk. 3, 1. pkt.,

stk. 4, 2. pkt.,

ændres »beregnede« til: »angivne«.

§ 15 J, stk. 3, 2. pkt.,

stk. 4, 3. pkt.,

ændres »beregnes som summen

af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejlighe-

der i ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vur-

deringen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen« til: »udgør

den del af etagearealet, der ikke anvendes erhvervsmæssigt«.

§ 15 K, stk. 6,

indsættes efter 1. pkt., som nye punktummer: »En ejen-

dom, jf. 1. pkt., der kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæs-

sige formål, anses for erhvervsmæssigt benyttet, når den erhvervsmæssigt

benyttede del af ejendommen i henhold til en fordeling efter ejendomsavan-

cebeskatningslovens § 4, stk. 5, der fortsat anses for retvisende, udgør

mindst 25 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. I andre tilfælde

anses en ejendom, jf. 1. pkt., der kun anvendes af ejeren til boligformål og

erhvervsmæssige formål, for erhvervsmæssigt benyttet, når ejendomsvær-

dien for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør mindre

end 75 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. Virksomhedsskatte-

lovens § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«

§9

I lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 256 af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 2227 af 29.

december 2020, § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 10 i lov nr. 679 3.

juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 4, nr. 2, 2. pkt.,

udgår »samt ejendomme, der anvendes både til

bolig- og til erhvervsformål,«.

§ 10

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af den 22. august 2022,

som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1563 af den 12. december 2023, foretages

følgende ændringer:

UDKAST

§ 5 D, stk. 3

affattes således:

»Stk.

På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslo-

ven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er

anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning

på grundlag af handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det ind-

komstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 4.

På installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivnings-

lovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skat-

tepligt, foretages afskrivning på grundlag af handelsværdien pr. seneste 1.

januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skattean-

sættelse.«

§ 5 D, stk. 9, 1. pkt.,

affattes således:

»Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatnings-

loven for fast ejendom, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder

handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grund-

laget for den første skatteansættelse i stedet for anskaffelsessummen.«

§ 14, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Fast ejendom, som omfatter mindst 25 ha skov, medregnes til han-

delsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af handelsværdien, der kan

henføres til skov.«

§ 11

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1836 af den 16. septem-

ber 2021, som ændret ved § 6 i lov nr. 2193 af 30. november 2021 og § 17

i lov nr. 679 af den 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 3,

indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:

»En ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæs-

sige formål, indgår med den del af ejendommen, der ikke anvendes af ejeren

til boligformål, i virksomhedsordningen i henhold til en fordeling efter ejen-

domsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, der fortsat anses for retvisende,

og hvor denne del udgør mindst 25 pct. af ejendommens kontante anskaf-

felsessum. I andre tilfælde indgår en ejendom, der kun anvendes af ejeren

til boligformål og erhvervsmæssige formål, med den del af ejendommen,

der ikke anvendes af ejeren til boligformål, i virksomhedsordningen, hvor

ejendomsværdien for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål,

udgør mindre end 75 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. Den

UDKAST

skattepligtige kan vælge, at en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11 skal træde i stedet for ejendommens kontante anskaffelses-

sum, jf. 3. og 4. pkt., fra og med det indkomstår den ansatte ejendomsværdi

efter ejendomsvurderingslovens § 11 er meddelt den skattepligtige. Ejen-

dommens kontante anskaffelsessum, jf. 3. og 4. pkt., og en ansat ejendoms-

værdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, jf. 5. pkt., begge med tillæg af

anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v., der ikke er indregnet

heri, reguleres efter indekset med lavest mulige geografiske niveau, der er

fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1 og § 46.«

§ 3, stk. 4, 1. pkt.,

affattes således:

»Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller ansat

ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, begge med tillæg af

anskaffelsessum for ombygning, forbedringer mv., der ikke er indregnet

heri, reguleret efter indekset med lavest mulige geografiske niveau, der er

fastsat efter ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1 og § 46.«

§ 22 a, stk. 6,

ændres »§ 1, stk. 3, 1.-5.pkt.« til: »§ 1, stk. 3, 1.-9. pkt.«

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 12

I lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den

kommunale skatteudskrivning, jf. lov nr. 477 af 17. juni 2008, som ændret

ved lov nr. 709 af 25. juni 2010, lov nr. 751 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr.

1052 af 30. juni 2020, § 3 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og ved § 31

i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 6,

ophæves.

§ 6, stk. 1,

ændres »§ 23 A i lov om kommunal ejendomsskat« til: »ejen-

domsskattelovens § 12«.

§ 6, stk. 1,

indsættes efter », jf. stk. 2«: », korrigeret for virkningen af

stigningsbegrænsningen på dækningsafgiften af erhvervsejendomme«.

§ 6, stk. 3

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 6, stk. 4,

der bliver nyt stk. 3, affattes således:

UDKAST

»Den grundværdi for erhvervsejendomme og den korrektion for stignings-

begrænsningen, der er nævnt i stk. 1, er baseret på et af indenrigs- og

sundhedsministeren fastsat skøn«.

§ 13

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret ved § 8 lov nr. 923 af

18. maj 2021 og § 30 lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:

§ 23 c, stk. 3,

ændres »kommunernes indberetning af oplysninger om«

til: »om grundlaget for opgørelsen af«.

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

§ 1, nr. 17 og 25, har virkning fra og med den 1. januar 2024.

Stk. 3.

§ 1, nr. 1-4, 7-9, 11-13, 16, 18, 23 og 24, § 2, nr. 3, § 5, § 6, nr. 2,

§ 7, nr. 1, og § 9 har virkning fra og med den 1. januar 2026.

Stk. 4.

§ 8, § 10, nr. 3, og § 11 har virkning for indkomstår, der påbegyn-

des den 1. januar 2026 eller senere, jf. dog stk. 8 og 9.

Stk. 5.

§ 2, nr. 1 og 2, § 4, § 6, nr. 1, og § 7, nr. 2, har virkning for over-

dragelser, hvor der på tidspunktet for overdragelse eller udlodning af ejen-

dommen er meddelt ejeren en vurdering af ejendommen pr. 1. marts 2021

eller senere efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

Stk. 6.

§ 3 har virkning for bygninger, der anskaffes den 1. januar 2026

eller senere.

Stk. 7.

For skattepligtige, der anvender virksomhedsordningen for et ind-

komstår omfattende den 31. december 2025, har § 11, nr. 1 og 2, virkning

fra og med indkomstår, hvori den skattepligtige ændrer i anvendelsen af en

ejendom, der anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål,

eller hvor den skattepligtige tilvælger virksomhedsordningen, og hvor virk-

somhedsordningen ikke har været tilvalgt for det forudgående indkomstår.

Stk. 8.

For skattepligtige, der anvender kapitalafkastordningen for et ind-

komstår omfattende den 31. december 2025, har § 11, nr. 3, virkning fra og

med indkomstår, hvori den skattepligtige ændrer i anvendelsen af en ejen-

dom, der anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæssige formål, el-

ler og hvor den skattepligtige tilvælger kapitalafkastordningen, hvor kapi-

talafkastordningen ikke har været tilvalgt for det forudgående indkomstår.

Stk. 9.

§ 12 har virkning fra og med budgetåret 2026.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål

for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Mulighed for ad hoc ansættelse af ejendomsværdien efter ejendoms-

vurderingslovens § 11 ved familieoverdragelse af visse ejendomme

2.1.1.2. Regler, hvor ejendomsværdien eller en fordeling heraf anvendes til

beskatningsformål

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Anvendelse af fordelingen af etagearealet

2.1.2.2. Udvidelse af muligheden for ad hoc ansættelse af ejendomsværdien

efter ejendomsvurderingslovens § 11

2.1.2.2.1 Indførelse af retskrav på anvendelse af ejendomsværdi ansat efter

ejendomsvurderingslovens § 11 ved beregning af bo- og gaveafgift i fami-

lieoverdragelse af erhvervsejendomme m.v. samt forlænget gyldighed

2.1.2.3. Anvendelse af parternes aftalte overdragelsessum, herunder forde-

ling mellem beboelse og erhvervsdel

2.1.2.4. Anvendelse af ejendomsværdi og anskaffelsessum til skematisk me-

tode til fordeling mellem privat og erhvervsmæssig brug af en ejendom

2.1.2.5. Indførelse af ny regel til fordeling af afskrivningsgrundlag på byg-

ninger

2.1.2.6. Anvendelse af handelsværdien

2.1.2.7. Øvrige alternativer til anvendelse af ejendomsværdier

2.2. Grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde

UDKAST

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål

for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme

3.1.2. Grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde

3.1.3. Indførelse af rentegodtgørelse og ændring af stigningsbegrænsning

for dækningsafgift af erhvervsejendomme

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar 2018, jf. lov nr.

654 af 8. juni 2017, blev ansættelsen af løbende ejendomsværdier for land-

brugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, der ikke er dæknings-

afgiftspligtige eller har en boligdel, afskaffet med den begrundelse, at den

samlede ejendomsværdi ikke dannede grundlag for den løbende ejendoms-

beskatning af disse ejendomme.

Med henblik på at forenkle vurderingsprocesserne og gøre ejendomsbeskat-

ningen mere enkel og gennemskuelig blev ansættelsen af løbende ejendoms-

værdier for erhvervsejendomme afskaffet i sin helhed pr. 1. marts 2021, jf.

lov nr. 291 af 27. februar 2021. Indtil dette tidspunkt udgjorde ejendoms-

værdien i den løbende ejendomsbeskatning af erhvervsejendomme alene in-

direkte beskatningsgrundlag for dækningsafgiften af offentlige ejendomme

og erhvervsejendomme.

For landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme bliver den

samlede ejendomsværdi eller en fordeling heraf for bl.a. ejendomme med

blandet anvendelse imidlertid anvendt til beskatningsformål flere steder i

skattelovgivningen. I forlængelse af afskaffelsen af løbende ansættelse af

ejendomsværdier vedtog Folketinget derfor

–

som en midlertidig ordning

–

at ejendomsværdien i de videreførte vurderinger fra det gamle vurderings-

system fortsat kan anvendes til beskatningsformål de steder i skattelovgiv-

ningen, hvor en fordeling af ejendomsværdien anvendes til beskatningsfor-

mål, jf. lov nr. 2614 af 28. december 2021. De steder i skattelovgivningen,

hvor den samlede ejendomsværdi anvendes til beskatningsformål, anvendes

handelsværdien som alternativ til ejendomsværdien, hvis der ikke er ansat

en ejendomsværdi.

I lyset af afskaffelsen af ejendomsværdier for landbrugs- og skovejen-

domme samt erhvervsejendomme, og henset til, at anvendelsen af fordelin-

gen af ejendomsværdien i de videreførte vurderinger fra det gamle vurde-

ringssystem er en midlertidig ordning, har dette lovforslag til formål at ind-

føre permanente alternativer til anvendelsen af løbende ansættelser af ejen-

domsværdier for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme

for de regler i skattelovgivningen, hvor ejendomsværdien eller en fordeling

heraf bliver anvendt til beskatningsformål.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om at indføre et retskrav på at an-

vende en ad hoc indhentet ejendomsvurdering fra Skatteforvaltningen til

brug for bo- og gaveafgiftsberegning i familiehandler.

UDKAST

Lovforslaget har derudover til formål at indføre særlige regler om grund-

skyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde. Reglerne vil samlet set

sikre, at en boligejer fremadrettet ikke risikerer at blive efterladt med den

samlede betaling for ejendomsskatterne for både sin egen og naboernes

ejendomme i op til 2 år efter, at udstykningen er sket.

Endeligt indeholder lovforslaget nogle mindre justeringer, herunder til reg-

lerne om stigningsbegrænsning for dækningsafgift samt forslag om, at Skat-

teforvaltningen skal beregne rentegodtgørelse til ejendomsejere i alle til-

fælde, hvor det viser sig, at der er betalt for meget i ejendomsskatter på bag-

grund af en foreløbig vurdering.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsfor-

mål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme

2.1.1. Gældende ret

Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar 2018 blev ansæt-

telse af løbende ejendomsværdier for landbrugs- og skovejendomme samt

visse erhvervsejendomme afskaffet. Dette vedrørte erhvervsejendomme,

hvor der på vurderingstidspunktet ikke skulle betales dækningsafgift, og for

erhvervsejendomme, hvor der ikke var en boligdel. Baggrunden for afskaf-

felsen var, at den samlede ejendomsværdi ikke dannede grundlag for ejen-

domsbeskatningen for disse ejendomme.

Med henblik på at forenkle vurderingsprocesserne og gøre ejendomsbeskat-

ningen mere enkel og gennemskuelig blev ansættelsen af løbende ejendoms-

værdier for erhvervsejendomme afskaffet i sin helhed fra og med den 1.

marts 2021.

Indtil dette tidspunkt blev ejendomsværdien i den løbende ejendomsbeskat-

ning af erhvervsejendomme alene anvendt som indirekte beskatningsgrund-

lag, idet ejendomsværdien fratrukket grundværdien udgjorde forskelsvær-

dien, der dannede beskatningsgrundlaget for dækningsafgift af offentlige

ejendomme og erhvervsejendomme.

Afskaffelsen af løbende ansættelse af ejendomsværdier for landbrugs- og

skovejendomme samt erhvervsejendomme indebærer, at der alene ansættes

en grundværdi (og ikke både en ejendomsværdi og en grundværdi) i de nye

ejendomsvurderinger for disse ejendomme. Det indebærer også, at der for

UDKAST

ejendomme, der både anvendes til boligformål

–

herunder stuehuse tilhø-

rende landbrugs- og skovejendomme

–

og til andre formål alene ansættes en

løbende ejendomsværdi for boligdelen.

Efter ejendomsvurderingslovens § 11 er der imidlertid mulighed for at visse

landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme kan få ansat en ad

hoc ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt til brug for ansættelse af bo-

eller gaveafgift. For nærmere herom henvises der til lovforslagets pkt.

2.1.1.1 nedenfor.

Afskaffelsen af løbende ansættelse af ejendomsværdier for landbrugs- og

skovejendomme samt erhvervsejendomme har imidlertid en række afledte

konsekvenser i skattelovgivningen. Det skyldes, at den samlede ejendoms-

værdi eller en fordeling heraf for bl.a. ejendomme med blandet anvendelse

bliver anvendt til beskatningsformål flere steder i skattelovgivningen.

Dette vedrører f.eks. tilfælde, hvor fordelingen af ejendomsværdien har væ-

ret anvendt til at afgrænse den del af en ejendom, som anvendes til erhvervs-

mæssige formål. Ejendomsværdien anvendes eksempelvis til en fordeling af

fradrag for driftsomkostninger, driftsudgifter og ejendomsskatter efter lig-

ningslovens regler for den del af en ejendom, der anvendes til erhvervsmæs-

sige formål. De vurderingsmæssige fordelinger af ejendomsværdien for

blandet benyttede ejendomme, som er fastlagt efter det gamle vurderingssy-

stem, indgår efter gældende regler i vurderingen af, hvilken del af en ejen-

dom, der kan indgå i virksomheds- eller kapitalafkastordningen efter virk-

somhedsskattelovens regler. For en udtømmende opregning af de steder i

den øvrige skattelovgivning, hvor ejendomsværdien eller fordeling heraf an-

vendes til beskatningsformål, henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1.2 neden-

for.

I forlængelse af afskaffelsen af løbende ansættelse af ejendomsværdier ved-

tog Folketinget derfor, at ejendomsværdien i de videreførte vurderinger fra

det gamle vurderingssystem fortsat kan anvendes til beskatningsformål de

steder i den øvrige skattelovgivning, hvor en fordeling af ejendomsværdien

anvendes til beskatningsformål, jf. lov nr. 2614 af 28. december 2021.

Det følger således af ejendomsvurderingslovens § 35 a, der for ejendomme,

der anvendes til såvel boligformål som erhvervsmæssige formål, anvendes

den senest ansatte ejendomsværdi som beregningsgrundlag for beskatning

efter øvrig lovgivning, hvis en fordeling af ejendomsværdien er nødvendig

UDKAST

for at afgrænse den del af ejendommen, som anvendes til erhvervsmæssige

formål.

Det følger af bemærkningerne til ejendomsvurderingslovens § 35 a, at der

er tale om en midlertidig ordning, og at der vil blive igangsat en undersø-

gelse af mulighederne for at indføre en mere permanent løsning, jf. Folke-

tingstidende 2021-22, tillæg A, L 88 som fremsat, side 27.

De steder i skattelovgivningen, hvor den samlede ejendomsværdi anvendes

til beskatningsformål, er alternativet hertil ejendommens handelsværdi. Den

samlede ejendomsværdi eller handelsværdien bliver brugt som indgangs-

værdi i forhold til opgørelse af indskudskontoen under virksomhedsordnin-

gen efter virksomhedsskattelovens regler og til fastlæggelse af afskrivnings-

grundlag og avanceopgørelse for selskaber, foreninger m.v., der overgår fra

at være undtaget skattepligtig til at være skattepligtige efter selskabsskatte-

loven. Dertil kommer, at den samlede ejendomsværdi eller handelsværdien

har været anvendt under andelsbeskatningen, som sker på grundlag af an-

delsforeningernes formue.

2.1.1.1. Mulighed for ad hoc ansættelse af ejendomsværdien efter

ejendomsvurderingslovens § 11 ved familieoverdragelse af visse

ejendomme

Efter ejendomsvurderingslovens § 11 er der mulighed for, at visse ejen-

domme kan få ansat en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansæt-

telse af bo- eller gaveafgift.

Baggrunden er, at der som nævnt i visse situationer kan være beskatnings-

mæssigt behov for at ansætte ejendomsværdier af ejendomme, der ikke lø-

bende får ansat ejendomsværdier, jf. ejendomsvurderingslovens § 10. Dette

kan bl.a. være tilfældet ved familieoverdragelser, skifte af dødsboer, over-

dragelse af aktier i et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen,

og lignende tilfælde, hvor der skal betales bo- eller gaveafgift efter boaf-

giftsloven.

Ansættelse af ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 11 knyt-

ter sig til det nye ejendomsvurderingssystem, og der kan derfor først anmo-

des om en ansættelse af en eksisterende ejendom efter ejendomsvurderings-

lovens § 11, når der foreligger en vurdering af ejendommen pr. 1. marts

2021, jf. ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 4.

UDKAST

Foreligger der således endnu ikke en vurdering foretaget efter ejendomsvur-

deringslovens §§ 5 eller 6, findes der for eksisterende ejendomme i stedet

en videreført vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 87 eller 88, her-

under en ansættelse af ejendomsværdien, som efter omstændighederne kan

danne grundlag for værdiansættelse af ejendommen til brug for en familie-

overdragelse. For nyopståede ejendomme m.v. kan der anmodes om en vur-

dering efter ejendomsvurderingslovens § 11, når der er meddelt ejeren en

vurdering af ejendommen efter ejendomsvurderingslovens §§ 5 eller 6.

En ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan

ske for landbrugsejendomme, skovejendomme og erhvervsejendomme

m.v., som er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 1-3.

Ansættelse kan ske på foranledning af ejendommens ejer eller af en anden

med interesse i den pågældende ejendom, dvs. den kreds af personer, der

ved familieoverdragelse af ejendommen, dødsboskifte eller lignende vil

skulle betale bo- eller gaveafgift.

Ansættelsen kan foretages på et vilkårligt tidspunkt af året, men i prisni-

veauet pr. seneste almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende

kategori, jf. ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 1, 2. pkt. Ansættelser af

ejendomsværdier efter ejendomsvurderingslovens § 11 foretages inden for

rammerne af vurderingsnormen, jf. ejendomsvurderingslovens § 15. Ejen-

domsværdierne skal således ansættes som den forventelige kontantværdi i

fri handel for en ejendom af den pågældende type under hensyn til alder,

størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.

Trods ordlyden af ejendomsvurderingslovens § 11 om, at der kan ansættes

en ejendomsværdi, hvis dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gave-

afgift, fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingsti-

dende 2017-18 (2. samling), tillæg A, L 171 som fremsat, side 38, at: »Æn-

dringen har herudover til formål at tydeliggøre, at det ligeledes skal være

muligt at indhente en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 11 i de

tilfælde, hvor en værdiansættelse af ejendommen er relevant for værdian-

sættelse af aktier eller anparter i det selskab, der direkte eller indirekte ejer

ejendommen, til brug ved ansættelse af bo- og gaveafgift efter boafgiftslo-

ven.« Det må på den baggrund kunne udledes, at ordet »nødvendigt« skal

forstås således, at ansættelsen af ejendomsværdien skal være relevant i an-

ledning af en påtænkt overdragelse og evt. til brug for afklaring af bo- og

UDKAST

gaveafgiftsretlige spørgsmål, herunder også til afklaring, hvilken overdra-

gelsessum ejendommen kan fastsættes til uden, at overdragelsen udløser bo-

eller gaveafgift.

2.1.1.2. Regler, hvor ejendomsværdien eller en fordeling heraf an-

vendes til beskatningsformål

Efter ejendomskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, kan ejeren

–

under visse betin-

gelser

–

vælge at blive ejendomsværdibeskattet af lejligheder, som én eller

flere ejere bebor i en udlejningsejendom med tre til seks boligenheder,

hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere, fremfor at blive

lejeværdibeskattet efter statsskatteloven. Skatteforvaltningen har en fast

praksis for at tillade, at ejeren fortsat kan vælge, at ejendommen skal ejen-

domsværdibeskattes, selv om en andel af ejendommen ikke anvendes bebo-

else, hvis denne andel udgør under 25 pct. af ejendommens samlede ejen-

domsværdi.

Afskrivningslovens kapitel 3 indeholder regler for afskrivning på erhvervs-

mæssigt benyttede bygninger. Anvendes kun en del af en bygning til formål,

der berettiger til afskrivning efter afskrivningslovens § 14, finder reglerne i

afskrivningslovens § 19 anvendelse. Afskrivningslovens § 19, stk. 5, præci-

serer, at den del af bygningens samlede anskaffelsessum, der kan henføres

til ejerbolig, og som er fastsat på baggrund af sælger og købers fordeling af

den samlede anskaffelsessum efter afskrivningslovens § 45, ikke indgår i

den del af anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning efter afskriv-

ningslovens § 19, stk. 1. Det følger videre af afskrivningslovens § 19, stk.

5, at i andre tilfælde indgår den del, der efter en ejerboligfordeling på ejen-

dommen efter ejendomsvurderingslovens § 35 kan henføres til ejerboligen,

ikke i anskaffelsessummen. Formålet med afskrivningslovens § 19, stk. 5,

er at præcisere afskrivningsgrundlaget, således at der ikke kan afskrives på

den del af anskaffelsessummen, som kan henføres til ejerboligen, og som

ikke er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens regler.

I forbindelse med bedømmelsen af, om en erhvervsvirksomhed kan over-

drages med succession, gælder det i forhold til fast ejendom omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven, at der kun kan succederes i hele ejen-

domsavancen, hvis den erhvervsmæssige del af ejendommen udgør mere

end halvdelen af ejendommen. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige an-

del lægges der vægt på den ejendomsværdimæssige fordeling mellem er-

hverv og bolig i den seneste offentlige ejendomsvurdering. Dette følger af

UDKAST

dødsboskattelovens § 29 for udlodning af erhvervsvirksomhed med succes-

sion ved død og af kildeskattelovens § 33 C for overdragelse af erhvervs-

virksomhed med succession i levende live.

Ved afståelse af en ejendom, der på afståelsestidspunktet anses for land-

brugs- eller skovejendom efter ejendomsvurderingsloven, skal den del af

fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have, ikke

medregnes. Tilsvarende gælder for den del af fortjenesten, som vedrører

ejerboligen, ved afståelse af en ejendom, der indeholder en eller to selvstæn-

dige lejligheder, hvor ejendommen både tjener eller har tjent til bolig for

ejeren og i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 9 indeholder bl.a. regler om, hvor stor

en del af fortjenesten, der skal medregnes ved afståelse af en ejendom, der

benyttes til både boligformål og erhvervsmæssige formål. Ved bedømmel-

sen af, om sådan en ejendom er omfattet af ejendomsavancebeskatningslo-

vens § 9, skal der være tale om en ejendom, der i væsentligt omfang benyttes

erhvervsmæssigt. Dette er efter praksis tilfældet, når den erhvervsmæssige

andel af ejendommen udgør mindst 25 pct. af den samlede ejendomsværdi

for ejendommen.

Efter kildeskattelovens § 33 C er der mulighed for at overdrage en personligt

ejet virksomhed med succession i levende live til nære familiemedlemmer

m.v., nære medarbejdere, tidligere nære medarbejdere og tidligere ejere.

Succession indebærer, at overdragelsen ikke beskattes hos overdrageren.

Ved beskatning af erhververen skal virksomhedens aktiver med hensyn til

skattemæssige af- og nedskrivninger og beskatning af fortjenester og fra-

drag af tab ved salg behandles, som om de var anskaffet af erhververen på

de tidspunkter og til de beløb, hvortil de i sin tid var anskaffet af overdrage-

ren.

I forhold til fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven kan

der kun succederes i fortjeneste, der skal opgøres efter reglerne i ejendoms-

avancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdrage-

rens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf. kil-

deskattelovens § 33 C, stk. 1, 3. pkt. Hvis den erhvervsmæssige del udgør

mere end halvdelen af ejendommen, kan der succederes i hele ejendoms-

avancen. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejen-

domsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund.

UDKAST

Gennemføres et generationsskifte af en virksomhed i forbindelse med eje-

rens død, sker beskatningen ved udlodning af erhvervsvirksomheder til en

arving eller legatar efter reglerne i dødsboskatteloven, hvor der er regler om

adgang til udlodning med succession. Når et dødsbo udlodder med succes-

sion, skal fortjeneste ikke medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsind-

komsten, jf. dødsboskattelovens § 28, stk. 1, 1. pkt. En række betingelser

skal være opfyldt for, at der kan ske udlodning med succession.

For det første kan der alene succederes i fortjeneste. Tab ved udlodning be-

handles således skattemæssigt som tab konstateret ved dødsboets salg, jf.

dødsboskattelovens § 28, stk. 2.

For det andet er successionsadgangen begrænset til udlodning til fysiske

personer. Arveladerens længstlevende ægtefælle, samlever, m.fl., jf. døds-

boskattelovens § 37, stk. 1, 1. pkt., kan succedere fuldt ud i forbindelse med

en udlodning, der overstiger dennes andel i dødsboet. For andre fysiske per-

soner gælder det, at der kan ske succession i værdier, der svarer til vedkom-

mendes andel i dødsboet.

For det tredje kan der alene ske udlodning med succession af en erhvervs-

virksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en ideel andel af en eller

flere erhvervsvirksomheder. Det er samme type aktiver, der kan overdrages

med succession efter dødsboskatteloven, som kan overdrages med succes-

sion i levende live efter kildeskattelovens § 33 C. Således kan der i forhold

til fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven kun succede-

res i fortjeneste, der skal opgøres efter reglerne i ejendomsavancebeskat-

ningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller over-

dragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, jf. dødsboskattelo-

vens § 29, stk. 2, 2. pkt. Hvis den erhvervsmæssige del udgør mere end

halvdelen af ejendommen, kan der succederes i hele ejendomsavancen, jf.

dødsboskattelovens § 29, stk. 2, 3. pkt. Ved opgørelsen af den erhvervsmæs-

sige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og

beboelse til grund.

Efter ligningslovens § 14 gives der for visse ejendomme, bl.a. enfamilie-

huse, fradrag for ejendomsskatter i de tilfælde, hvor ejendommen har været

anvendt erhvervsmæssigt, medmindre der er tale om en uvæsentlig er-

hvervsmæssig benyttelse. Efter praksis er der tale om uvæsentlig erhvervs-

mæssig benyttelse, hvis den erhvervsmæssige benyttelse udgør mindre 10

pct. af ejendommens samlede ejendomsværdi.

UDKAST

Efter ligningslovens § 15 J gives der fradrag for driftsudgifter for lejligheder

i mindre udlejningsejendomme med tre til seks boligenheder, samt ejen-

domme, der bebos af bofællesskaber, fradrag for driftsudgifter for den del

af ejendommen, der udlejes og anvendes erhvervsmæssigt. Der gives såle-

des ikke fradrag for driftsudgifterne, der kan henføres til de lejligheder, som

ejerne bebor. Opgørelsen af, hvor stor en del af ejendommen der anvendes

til henholdsvis beboelsesformål og erhvervsmæssige formål, foretages på

baggrund af en fordeling af ejendommens samlede ejendomsværdi.

Efter ligningslovens § 15 K gives der fradrag for driftsudgifter for ejen-

domme, som indeholder en eller to selvstændige boligenheder, der både be-

nyttes til boligformål og erhvervsmæssige formål, hvis ejendommen i væ-

sentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. Efter praksis er der tale om væ-

sentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis mindst 25 pct. af ejendommens

samlede ejendomsværdi anvendes erhvervsmæssigt.

Det følger af § 1 i lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag, at

ejendomsejere, som ejer et to- eller flerfamiliehus eller en ejendom, der an-

vendes til bolig- og erhvervsformål

–

og som i øvrigt opfylder betingelserne

herfor

–

kun kan ydes lån til betaling af tilslutningsafgifter, der ifølge vur-

deringsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren

eller hans husstand beboede lejlighed. Fordelingen foretages på baggrund af

fordelingen af ejendomsværdien for ejendommen.

Selskabsskattelovens § 5 D indeholder regler for fastsættelse af indgangs-

værdier i det tilfælde, hvor et selskab eller forening m.v. overgår fra at være

undtaget for skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 3, til at blive skatteplig-

tige efter selskabsskattelovens § 1. Efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3,

foretages afskrivninger på bygninger og installationer på grundlag af den

værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien,

eller handelsværdien i tilfælde hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi.

Selskabsskattelovens § 5 D, stk. 4, bestemmer, at afskrivninger på installa-

tioner, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2,

foretages på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå

i ejendomsværdien eller handelsværdien, hvor der ikke er ansat en ejen-

domsværdi. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebe-

skatningsloven for fast ejendom følger det af selskabsskattelovens § 5 D,

stk. 9, at den skattepligtige kan vælge, at ejendomsværdien eller handels-

værdien, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, træder i stedet for an-

skaffelsessummen.

UDKAST

For andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, ud-

gør den skattepligtige indkomst en procentdel af foreningens formue. Sel-

skabsskattelovens § 14 indeholder regler om opgørelse af andelsforeningers

formue, hvoraf det følger, at fast ejendom medregnes til den i indkomståret

fastsatte ejendomsværdi, eller handelsværdien i tilfælde, hvor der ikke er

ansat en ejendomsværdi. Ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov,

medregnes dog til den opgjorte værdi eller handelsværdien med et nedslag

på 40 pct. af den del af ejendomsværdien eller handelsværdien, der kan hen-

føres til skov.

Efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, indgår aktiver, der benyttes både

til erhvervsmæssige og private formål, som udgangspunkt ikke i virksom-

hedsordningen, med undtagelse af bl.a. den erhvervsmæssige del af en ejen-

dom, der både tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt i væ-

sentligt omfang. Kravet om, at den erhvervsmæssige anvendelse skal være

væsentlig, beror på en konkret vurdering, hvor det efter praksis anses for

afgørende, om den erhvervsmæssige anvendelse udgør mindst 25 pct. af

ejendommens værdi ved tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen.

Ved vurderingen henses der til den værdimæssige fordeling af ejendommen

efter ejendomsvurderingslovens § 35 a eller den fordeling, der er foretaget i

henhold til afskrivningslovens § 45, stk. 2, ved overdragelse af aktiver om-

fattet af afskrivningsloven f.eks. grund og bolig, der anvendes til bolig og

erhverv.

Virksomhedsskattelovens § 3 indeholder regler for opgørelse af indskuds-

kontoen ved en selvstændigt erhvervsdrivendes indtræden i virksomheds-

ordningen, herunder regler for værdiansættelse af forskellige aktiver, der

kan indgå i virksomhedsordningen. Indskudskontoen afspejler den selv-

stændigt erhvervsdrivendes indskud i virksomheden. Fast ejendom, der be-

nyttes erhvervsmæssigt og indskydes i virksomheden, medregnes til den

kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets begyndelse fastsatte

ejendomsværdi, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for indkomstårets begyndelse.

For ejendomme, der anvendes til både bolig og erhverv, gælder dette alene

for den erhvervsmæssige del af ejendommen, idet den del af ejendommen,

der anvendes privat, ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Momsbekendtgørelsens § 55 fastsætter, hvornår en til-/ombygning af en

ejendom er så væsentlig, at ejendommen ikke kan sælges momsfrit som en

gammel bygning, men bliver anset for ny, og dermed bliver et salg moms-

pligtigt. Væsentlighedsgraden beregnes som hovedregel ud fra værdien af

UDKAST

til-/ombygningen set i forhold til ejendomsværdien. Det betyder, at der er

tale om en ny bygning, når værdien ekskl. afgift af til-/ombygningsarbejdet

overstiger henholdsvis 50 pct. eller 25 pct. af ejendomsværdien.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det at indføre alternativer til anvendelse af lø-

bende ansatte ejendomsværdier og fordeling heraf, hvad angår de regler i

skattelovgivningen, hvor ejendomsværdien bliver anvendt til beskatnings-

formål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme. De fo-

reslåede alternativer vil betyde, at ejendomsværdien eller en fordeling heraf

ikke længere vil være en forudsætning, men kun efter omstændighederne vil

blive anvendt til beskatningsformål i skattelovgivningen, hvor der foreligger

en gældende ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11, jf. nær-

mere herom nedenfor.

I lyset af, at det foreslås at indføre alternativer til anvendelse af ejendoms-

værdier og fordeling heraf, foreslås det samtidigt at ophæve ejendomsvur-

deringslovens § 35 a og dermed den gældende

–

og midlertidige

–

ordning

for de steder i skattelovgivningen, hvor en fordeling af ejendomsværdien

anvendes til beskatningsformål. Den midlertidige ordning vil fortsat kunne

anvendes indtil det tidspunkt, hvor de nye og alternative regler finder an-

vendelse.

Henset til, at behovet for at indføre alternativer til anvendelse af ejendoms-

værdier til beskatningsformål er forskellige og vedrører en række regler i

forskellige love på skatteområdet, har det ikke været muligt at identificere

ét samlet alternativ, der vurderes hensigtsmæssig at indføre for så vidt angår

samtlige af reglerne. Det foreslås således afhængig af reglernes anvendel-

sesområde at indføre forskellige alternativer til anvendelsen af ejendoms-

værdier, herunder fordeling heraf, ud fra et hensyn om i videst muligt om-

fang at anvende tilgængelige og objektive oplysninger med henblik på at

sikre større forudsigelighed de steder i skattelovgivningen, hvor alternati-

verne finder anvendelse.

2.1.2.1. Anvendelse af fordelingen af etagearealet

I stedet for at anvende fordelingen af ejendomsværdien foreslås det for så

vidt angår ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, og ligningslovens § 15 J,

stk. 3 og 4, vedrørende mindre udlejningsejendomme med 3-6 boligenheder

og ejendomme, der bebos af bofællesskaber, at anvende fordelingen på bag-

grund af etagearealet.

UDKAST

Det forslås således, at ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, ændres, så det

vil være en betingelse, at mere end 75 pct. af etagearealet vil skulle anvendes

til boligformål, førend en ejer af en mindre udlejningsejendom med tre til

seks boligenheder, hvor ejeren bebor én af lejlighederne, kan blive ejen-

domsværdibeskattet fremfor at blive lejeværdibeskattet efter statsskattelo-

vens regler.

Ligningslovens § 15 J, stk. 3 og 4, foreslås ændret således, at der for lejlig-

heder i mindre udlejningsejendomme med tre til seks boligenheder, samt

ejendomme, der bebos af bofællesskaber, vil blive givet fradrag for drifts-

udgifter

for etagearealet, der anvendes erhvervsmæssigt.

Anvendelsen af etagearealet indebærer, at fordelingen af, hvor stor en del af

en ejendom der anvendes til henholdsvis boligformål og andre formål, vil

skulle ske på baggrund af, hvor stor en del af det samlede etageareal, der er

registreret til boligformål, og hvor stor en del af det samlede etageareal der

er registreret til andre formål, herunder erhvervsformål, i f.eks. et autorita-

tivt register.

Ved et autoritativt register forstås den datakilde, som Skatteforvaltningen til

enhver tid anvender til at identificere ejendomme m.v. Datakilden vil i alle

tilfælde være administreret af en offentlig myndighed eller på vegne af den

offentlige myndighed. Et autoritativt register kan f.eks. være Bygnings- og

Boligregisteret (BBR). BBR indeholder data vedrørende oplysninger om

ejendomme i Danmark, herunder data vedrørende anvendelse af en bygning

og arealet som er bebygget.

2.1.2.2. Udvidelse af muligheden for ad hoc ansættelse af ejen-

domsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11

Det foreslås som et alternativ til anvendelse af ejendomsværdien at udvide

de typer af ejendomme, som er omfattet af muligheden for ad hoc ansættelse

af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11.

Også for andre ejendomme end landbrugs-, skov- og erhvervsejendomme

vil der under tiden kunne være beskatningsmæssigt behov for en ansat ejen-

domsværdi. Det gælder bl.a. såkaldt »blandede ejendomme« omfattet af

ejendomsvurderingslovens § 10, nr. 7, der både benyttes til bolig og til er-

hvervsmæssige formål, og ejendomme ejet af det offentlige omfattet af ejen-

domsvurderingslovens § 10, nr. 6. Sådanne ejendomme

–

såvel som de øv-

rige ejendomskategorier omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10

–

kan

UDKAST

f.eks. indgå i en familiehandel eller en virksomhedsoverdragelse, hvor der

findes et beskatningsmæssigt begrundet behov for en ansat ejendomsværdi.

Det foreslås derfor, at ejendomme omfattet af ejendomsvurderingslovens §

10 til visse formål skal kunne få ansat en ad hoc ejendomsværdi efter reg-

lerne i ejendomsvurderingslovens § 11.

Det foreslås, at de formål, der vil skulle kunne begrunde en § 11-vurdering,

omfatter:

1) Ansættelse af bo- eller gaveafgift, jf. boafgiftsloven, eller ansættelse af

indkomstskat af gave, jf. statsskattelovens § 4, litra c, herunder til brug ved

ansættelse af bo- eller gaveafgift efter boafgiftsloven eller indkomstskat ef-

ter statsskattelovens § 4, litra c, af aktier m.v. i et selskab, der direkte eller

indirekte ejer ejendommen.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende mulighed

for at anmode om en § 11-vurdering til brug for ansættelse af bo- eller ga-

veafgift, jf. boafgiftsloven, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller ga-

veafgift efter boafgiftsloven af aktier m.v. i et selskab, der direkte eller in-

direkte ejer ejendommen. Det foreslås desuden indsat, at der ligeledes kan

anmodes om en § 11-vurdering, hvis det er relevant for ansættelse af ind-

komstskat af en gave efter statsskattelovens § 4, litra c. Det kan f.eks. være

tilfældet ved arv eller gave til en nevø eller niece.

2) Fastsættelse af overdragelsessum ved overdragelse af virksomhed med

succession efter kildeskattelovens § 33 C, overdragelse af aktier m.v. med

succession efter aktieavancebeskatningslovens 34 eller udlodning af virk-

somheder eller aktier m.v. med succession efter dødsboskattelovens § 29.

Denne foreslåede tilføjelse af, at der også kan anmodes om en § 11-vurde-

ring til brug for fastsættelse af overdragelsessum ved overdragelser af virk-

somheder eller aktier med succession, er en præcisering af, at det skal være

muligt at indhente en § 11-vurdering i de tilfælde, hvor en værdiansættelse

af ejendommen er relevant for værdiansættelse af virksomheden eller akti-

erne m.v. i selskabet, der direkte eller indirekte ejer ejendommen, herunder

til brug for afklaring af om der skal ansættes bo- eller gaveafgift efter boaf-

giftsloven, fordi den aftalte overdragelsessum for virksomheden ikke er

markedsmæssig. Det foreslåede vil omfatte overdragelser af personligt

drevne virksomheder i levende live, jf. kildeskattelovens § 33 C, overdra-

gelser af aktier m.v. i levende live, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34,

UDKAST

og udlodning af virksomheder og aktier fra et dødsbo, jf. dødsboskattelo-

vens § 29.

3) Opgørelse af beregningsgrundlag efter momsbekendtgørelsens § 55, stk.

Dette vil indebære, at der også vil kunne anmodes om en § 11-vurdering til

brug for opgørelse af beregningsgrundlaget efter momsbekendtgørelsens §

55, stk. 4. Det er hensigten, at det i momsbekendtgørelsens § 55, stk. 4, bli-

ver fastsat, at der kan anmodes om en ejendomsværdi efter reglerne i ejen-

domsvurderingslovens § 11, og at der i momsbekendtgørelsens § 55, stk. 5,

genindsættes, at brugen af salgsprisen som beregningsgrundlag kun kan an-

vendes, hvis salget er sket til en af sælger uafhængig tredjepart. Dette for-

udsættes at skulle gælde fra tidspunktet, hvor det bliver muligt at anmode

om ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til

brug for opgørelse af beregningsgrundlaget efter momsbekendtgørelsens §

55, stk. 4.

2.1.2.2.1 Indførelse af retskrav på anvendelse af ejendomsværdi

ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11 ved beregning af bo-

og gaveafgift i familieoverdragelser af erhvervsejendomme m.v.

samt forlænget gyldighed

Det foreslås at indføre et retskrav på, at en fast ejendom i en familieover-

dragelse i relation til bo- og gaveafgiftsberegning kan vælges værdiansat

svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslo-

vens § 11. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fast ejendom i for-

bindelse med bo- eller gaveafgiftsberegning kan vælges værdiansat sva-

rende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens

§ 11, når ansættelsen fortsat er gældende efter det foreslåede nye stk. 3, jf.

lovforslagets § 2, nr. 2.

Samtidig foreslås det at forlænge §11-ansættelsens gyldighed til 2 år efter

den er meddelt, hvis ikke der siden ansættelsen er indtrådt begivenheder, der

opfylder betingelser for omvurdering, det vil sige væsentlige ændringer af

ejendommen.

Det foreslåede retskrav vil indebære styrket forudberegnelighed i forhold til

at den indhentede § 11-vurdering vil kunne anvendes til værdiansættelse ved

bo-og gaveafgiftsberegning i forbindelse med familiehandler af fast ejen-

dom, så længe § 11-vurderingen er gyldig.

UDKAST

Den foreslåede forlængelse af gyldigheden skal ses i lyset af, at gyldigheden

af en ansættelse af en ejendoms ejendomsværdi efter ejendomsvurderings-

lovens § 11 kan falde bort undervejs i sagens behandling, i de tilfælde, hvor

det tidspunkt, der er afgørende bo- eller gaveafgiftsberegningen, ikke er pas-

seret, når førstkommende almindelige vurdering meddeles ejendomsejeren.

Der kan dermed principielt opstå den situation, at det bliver relevant at fo-

retage en ny ansættelse pr. en senere dato, så værdiansættelsen er gældende

til den i boopgørelsens fastsatte opgørelsesdag, jf. boafgiftslovens § 12, stk.

1, 1. pkt. Boet og arvingerne i et dødsbo vil imidlertid almindeligvis altid

inden da have mulighed for at acontoudlodde ejendommen efter reglerne i

dødsboskattelovens § 5, stk. 2. I det tilfælde værdiansættes ejendommen ef-

ter gældende regler til handelsværdien på udlodningstidspunktet. Den fore-

slåede forlængelse af gyldigheden vil dermed betyde, at det ikke vil være til

hinder for anvendelse af ejendomsværdien ansat efter ejendomsvurderings-

lovens § 11, at der meddeles en almindelig vurdering af ejendommen.

Den foreslåede forlængelse af § 11-vurderingens gyldighed vil desuden

skabe en mere ensartet periode, dvs. 2 år, hvor en indhentet ansættelse efter

ejendomsvurderingslovens § 11 i udgangspunktet kan anvendes. Det vil

fjerne behovet for f.eks. at acontoudlodde en ejendom før opgørelsesdagen,

fordi den pågældende ejendoms kategori i mellemtiden vil få en almindelige

vurdering og derved efter gældende regler gøre §11-vurderingen ugyldig.

Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og parterne vil derfor

ikke være forpligtet til at anvende den ansatte ejendomsværdi. Den ansatte

ejendomsværdi vil således kunne vælges anvendt eller fravælges, selv om

parterne eller boet antager, at handelsværdien er højere eller lavere end den

ansatte ejendomsværdi. Ejendomsværdien i § 11-vurderingen ansættes som

den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den pågældende

type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.

Det vil sige inden for rammerne af vurderingsnormen, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 15.

Det foreslås derved at indføre et retskrav på anvendelse af den ansatte ejen-

domsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for bo- eller gave-

afgiftsberegning.

Efter det foreslåede vil det være en forudsætning for, at en ansat ejendoms-

værdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 kan anvendes til brug for vær-

diansættelsen, at ansættelsen fortsat er gældende efter betingelserne i det

foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 11. Det vil således være et

UDKAST

krav, at der ikke er sket væsentlige ændringer af ejendommen, som opfylder

betingelserne for omvurdering. Er § 11-vurderingen ikke gældende, vil ejen-

dommen skulle ansættes til handelsværdien.

Bedømmelsen af, om retskravet består, vil for gaver skulle ske på tidspunk-

tet for modtagelsen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. For indkomst-

skattepligtige gaver vil bedømmelse skulle ske på overdragelsestidspunktet.

For arv vil bedømmelsen skulle ske på det tidspunkt, der er relevant for bo-

afgiftsberegningen, jf. boafgiftslovens § 12.

Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11, stk. 3, vil der efter det foreslåede ikke længere gælde et

retskrav på at anvende § 11-vurderingen til værdiansættelse af ejendommen.

Den faste ejendom vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boaf-

giftslovens §§ 12 eller 27.

Det foreslåede ændring af ejendomsvurderingslovens § 11 vil indebære, at

ejendomsejere eller andre med interesse i ejendomme som nævnt i det fore-

slåede stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil kunne anmode om en ansættelse

af ejendomsværdien, når dette er nødvendigt til brug for bo- eller gaveaf-

giftsberegning, således at den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11 i op til 2 år efter ansættelsen er meddelt vil kunne anvendes

til at fastsætte ejendommens værdi eller en overdragelsessum, der ikke til-

sidesættes eller udløser gaveafgift eller indkomstskat, selv om værdiansæt-

telsen konkret måtte vise sig ikke at være udtryk for handelsværdien.

Det foreslåede retskrav på anvendelse af en ansat ejendomsværdi efter ejen-

domsvurderingslovens § 11 til brug for bo- og gaveafgiftsansættelse vil for-

uden »almindelige« gave- og arve overdragelser af fast ejendom tillige om-

fatte virksomhedsoverdragelser i levende live eller ved død.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når parterne har valgt, at den

faste ejendom værdiansættes svarende til ejendomsværdien ansat efter reg-

lerne i ejendomsvurderingslovens § 11, vil Skatteforvaltningen have mulig-

hed for at foretage ændringer af værdiansættelsen, hvis betingelserne for at

anvende den ansatte ejendomsværdi efter reglerne i ejendomsvurderingslo-

vens § 11 til brug for værdiansættelse af ejendommen ikke længere er til

stede. Det indebærer, at Skatteforvaltningen ikke med henvisning til en af-

vigelse fra handelsværdien skal kunne tilsidesætte en værdiansættelse af fast

ejendom svarende til en gældende ansat ejendomsværdi efter de foreslåede

regler i ejendomsvurderingslovens § 11.

UDKAST

Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11, vil der efter det foreslåede ikke længere gælde et retskrav

på at anvende § 11-vurderingen til værdiansættelse af ejendommen. Den fa-

ste ejendom vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boafgiftslo-

vens §§ 12 eller 27.

Fremgangsmåden ved ændring af værdiansættelsen svarende til ejendoms-

værdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 vil skulle

følge de gældende regler for ændring af parternes værdiansættelse af gaver

til handelsværdien.

Det foreslåede vil indebære, at en indhentet § 11-vurdering ikke skal kunne

tilsidesættes som følge af særlige omstændigheder i gyldighedsperioden, og

reglerne herom, der følger af cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om

værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgifts-

beregning

(”herefter

værdiansættelsescirkulæret”), som ændret ved cirku-

lære nr. 9792 af 27. september 2021, vil blive ændret i overensstemmelse

hermed.

2.1.2.3. Anvendelse af parternes aftalte overdragelsessum, herun-

der fordeling mellem beboelse og erhvervsdel

I stedet for at anvende ejendomsværdien foreslås det at anvende parternes

aftalte overdragelsessum, herunder fordeling mellem beboelse og erhvervs-

del.

Når det efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, eller dødsboskattelovens § 29

skal opgøres, om den erhvervsmæssige del af ejendommen udgør mere end

halvdelen af ejendommen

–

hvorved der kan succederes i hele ejendoms-

avancen

–

er den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og be-

boelse hidtil blevet lagt til grund. Men med afskaffelsen af de løbende an-

sættelser af ejendomsværdier for erhvervsejendomme m.v. er det ikke læn-

gere muligt at anvende den ejendomsværdimæssige fordeling som grundlag

for opgørelsen af hvor stor en del af ejendommen, der er erhvervsmæssig

henholdsvis beboelse.

Det foreslås derfor som alternativ, at når fordelingen mellem erhverv og be-

boelse skal bedømmes

–

og derved om der kan succederes i hele ejendoms-

avancen

–

skal dette bero på, om mere end halvdelen af overdragelsessum-

men for ejendommen kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes

UDKAST

i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirk-

somhed.

Det forudsættes, at fordelingen af overdragelsessummen tager afsæt i, at ved

afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven skal

sælger og køber skriftligt foretage en fordeling af den samlede overdragel-

sessum på bl.a. grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus, jf. ejendoms-

avancebeskatningslovens § 4, stk. 5.

Som følge af lovforslagets § 4, nr. 4, hvori det foreslås at indsætte et retskrav

på at værdiansætte fast ejendom svarende til ejendomsværdien ansat efter

reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 som boafgiftslovens § 27, stk. 1,

4. pkt., vil Skatteforvaltningen ikke kunne efterprøve om den aftalte værdi-

ansættelse af den faste ejendom, som den er indregnet i overdragelsessum-

men, er markedsmæssig, hvis ejendommens værdi er fastsat svarende til

ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11,

som er meddelt højst 2 år før overdragelsen, og der ikke er indtrådt begiven-

heder, der opfylder betingelserne for omvurdering i ejendomsvurderingslo-

vens § 6, stk. 1.

Skatteforvaltningen vil som hidtil kunne efterprøve fordelingen på aktiver

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 5, jf. stk. 6.

Er der tale om overdragelse af ejendomme, som falder uden for ejendoms-

avancebeskatningslovens anvendelsesområde, hvor der ikke gælder en regel

om pligtmæssig fordeling af overdragelsessummen på aktiver, vil fordelin-

gen mellem ejerboligens værdi og ejendommens samlede værdi kunne fin-

des ved at sætte den ansatte ejendomsværdi af ejerboligen, jf. ejendomsvur-

deringslovens §§ 30 eller 35, i forhold til ejendommens samlede værdi, der

eventuelt er ansat efter ejendomsvurderingslovens § 11, eller alternativt

ejendommens værdi, som den indgår i den aftalte overdragelsessum, såfremt

den er udtryk for handelsværdien af ejendommen.

2.1.2.4. Anvendelse af ejendomsværdi og anskaffelsessum til s ke-

matisk metode til fordeling mellem privat og erhvervsmæssig brug

af en ejendom

I stedet for at anvende ejendomsværdien og fordeling heraf i forhold til ejen-

domme, der anvendes til boligformål og erhvervsmæssige formål, foreslås

det at fastholde væsentlighedsreglen i virksomhedsskattelovens regler om

virksomheds- og kapitalafkastordningen samt ligningslovens regler om fra-

UDKAST

drag for faktiske driftsudgifter og beløb anvendt til skatter og afgifter, bort-

set fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsaf-

gifter og lignende byrder. Samtidig foreslås det, at der i de nævnte regler

indføres en ny supplerende skematisk metode baseret på anskaffelsessum

og ejendomsværdien med henblik på at foretage en værdimæssig fordeling

af en ejendom, der kun anvendes af ejeren til boligformål og erhvervsmæs-

sige formål.

I forhold til gældende regler i virksomhedsskatteloven indskydes en ejen-

dom i virksomhedsordningen på baggrund af anskaffelsessummen eller

ejendomsværdien

–

med handelsværdien som alternativ ved manglende

ejendomsværdi

–

mens det beror på en konkret vurdering, hvor stor en del

af ejendommen, der anvendes til erhvervsmæssige formål, og dermed indgår

i virksomhedsordningen. Den konkrete vurdering af fordelingen af ejen-

dommens anvendelse til boligformål og erhvervsmæssige formål foretages

bl.a. under hensyn til den værdimæssige fordeling af ejendommen efter

ejendomsvurderingslovens § 35 a eller den fordeling, der er foretaget i hen-

hold til afskrivningslovens § 45, stk. 2, ved overdragelse aktiver omfattet af

afskrivningsloven - f.eks. grund og bolig, der anvendes til bolig og erhverv.

Efter ligningslovens § 14 gives der for visse ejendomme, bl.a. enfamilie-

huse, fradrag for ejendomsskatter i de tilfælde, hvor ejendommen har været

anvendt erhvervsmæssigt, medmindre der er tale om en uvæsentlig er-

hvervsmæssig benyttelse. Efter praksis er der tale om uvæsentlig erhvervs-

mæssig benyttelse, hvis den erhvervsmæssige benyttelse udgør mindre 10

pct. af ejendommens samlede ejendomsværdi.

Efter ligningslovens § 15 K gives der fradrag for driftsudgifter for ejen-

domme, som indeholder en eller to selvstændige boligenheder, der både be-

nyttes til boligformål og erhvervsmæssige formål, hvis ejendommen i væ-

sentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt. Efter praksis er der tale om væ-

sentlig erhvervsmæssig benyttelse, hvis mindst 25 pct. af ejendommens

samlede ejendomsværdi anvendes erhvervsmæssigt.

Som følge af at der ikke længere løbende fastsættes en samlet ejendoms-

værdi for ejendomme, der anvendes til boligformål og erhvervsmæssige for-

mål, og der heller ikke længere vil blive foretaget en fordeling af ejendoms-

værdien herpå, vil indregning af ejendom i virksomhedsordningen fremover

være forbundet med en stadig større usikkerhed for den skattepligtige.

UDKAST

Det foreslås derfor, at der i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, indføres en

ny supplerende skematisk metode til brug for beregning af, med hvilken an-

del en ejendom, der kun anvendes til boligformål og erhvervsmæssige for-

mål, indgår i virksomhedsordningen, og at der i ligningslovens § 14, stk. 3,

og § 15 K, stk. 6, indføres en ny supplerende skematisk metode til brug for

beregning af, hvornår en ejendom anses for erhvervsmæssigt benyttet i væ-

sentligt eller uvæsentligt omfang. Den nye supplerende skematiske metode

bygger på tilgængelige og objektive oplysninger, hvilket vil sikre en større

forudsigelighed og sikkerhed i brugen af virksomhedsordningen. Anvendel-

sesområdet for den nye supplerende skematiske metode er afgrænset til at

gælde for de tilfælde, hvor en ejendom kun anvendes til boligformål og er-

hvervsmæssige formål. I øvrige tilfælde vil der fortsat skulle foretages en

konkret vurdering efter de gældende regler i virksomhedsskattelovens § 1,

stk. 3, 2. pkt., samt ligningslovens § 14, stk. 3, og § 15 K, stk. 6, hvoraf der

følger en væsentlighedsvurdering af den erhvervsmæssige benyttelse af en

ejendom, der tjener til bolig for ejeren og anvendes erhvervsmæssigt. Så-

danne tilfælde kan forekomme, hvor en del af ejendommen, udover at tjene

til bolig for ejeren og anvendes af denne erhvervsmæssigt, også benyttes til

aktiviteter, som ikke anses for at være erhvervsmæssigt, f.eks. hobbyvirk-

somhed.

Med den foreslåede nye supplerende skematiske metode vurderes den er-

hvervsmæssige benyttelse af en ejendom i henhold til den fordeling, som

den skattepligtige (i egenskab af køber af ejendommen) har aftalt med sæl-

ger. I tilfælde af, at denne fordeling ikke findes eller ikke længere kan anses

for retvisende, fastlægges den erhvervsmæssige benyttelse af en ejendom i

forhold til den del af ejendommen, der anvendes til boligformål, på bag-

grund af ejendomsværdien for den sidstnævnte del af ejendommen. Det er

et krav, at den del af ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør min-

dre end 75 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum, i forhold til virk-

somhedsskattelovens regler om virksomhedsordningen og ligningslovens §

15 K, stk. 6. I forhold til ligningslovens § 14, stk. 3, vurderes en ejendom i

forhold til den del, der ikke anvendes til boligformål, såfremt ejendomsvær-

dien for den del af ejendommen, der anvendes til boligformål, udgør mindre

end 10 pct. af ejendommens kontante anskaffelsessum. Den nye supple-

rende skematiske metode er således udtryk for en værdimæssig fordeling.

Det foreslås endvidere, at ejendommens anskaffelsessum, der indgår i den

nye supplerende skematiske metode, indekseres på baggrund af indekse-

ringsmekanismerne i ejendomsvurderingslovens § 45, stk. 1, og § 46, såle-

des at den løbende prisudvikling, der er på boligmarkedet, og som i praksis

UDKAST

afspejles i ejendomsværdien for den del af ejendommen, der anvendes til

boligformål, også indarbejdes i ejendommens anskaffelsessum. Derudover

forslås det, at den skattepligtige kan vælge, at en ansat ejendomsværdi fore-

taget efter ejendomsvurderingslovens § 11, hvis der er anmodet herom efter

andre regler, kan træde i stedet for ejendommens anskaffelsessum. Mulig-

heden, for at den skattepligtige kan tilvælge ejendomsværdien ansat efter

ejendomsvurderingslovens § 11, gives henset til, at ejendomsværdien an-

sættes som den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af den

pågældende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige

karakteristika. Det er opfattelsen, at indekseringsmekanismen sammenholdt

med mulighed for at tilvælge en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurde-

ringslovens § 11, i videst muligt omfang sørger for, at fordelingen foretages

på baggrund af værdier, der afspejler handelsværdien for ejendommen.

Der foreslås endvidere en ny skematisk metode, for så vidt angår værdien,

med hvilken en ejendom indgår på indskudskontoen under virksomhedsord-

ningen. Det foreslås, at en ejendom skal indgå på indskudskontoen på bag-

grund af den kontante anskaffelsessum eller en ansat ejendomsværdi efter

ejendomsvurderingslovens § 11, begge med tillæg af anskaffelsessum for

ombygning, forbedringer m.v. Også her foreslås der indeksering efter ejen-

domsvurderingslovens § 45, stk. 1, og § 46 med henblik på at sikre, at vær-

dierne afspejler handelsværdien af ejendommen med nogen usikkerhed.

Denne nye skematiske metode fjerner således usikkerheden om indregning

af ejendom i virksomhedsordningen til handelsværdien eller en evt. historisk

anskaffelsessum, når der ikke længere løbende fastsættes en samlet ejen-

domsværdi for ejendomme, der anvendes til boligformål og erhvervsmæs-

sige formål.

Det foreslås, at kapitalafkastordningen under virksomhedsskatteloven æn-

dres tilsvarende, da ordningen afgrænses på baggrund af samme regler, som

er gældende for virksomhedsordningen.

Det bemærkes, at den foreslåede nye supplerende skematiske metode som

beskrevet ovenfor afviger fra den model, der er anvist i rapporten fra Ar-

bejdsgruppen om vurdering af erhvervsgrunde fra oktober 2024. I rapporten

har arbejdsgruppen anvist en model, hvor fordelingen foreslås at ske på bag-

grund af ejendommens bebyggede areal.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at en fordeling, der baseres på en vær-

dimæssig fordeling

–

som det også er tilfældet efter gældende regler

–

UDKAST

mere retvisende end en model, der alene fordeler på baggrund af ejendom-

mens bebyggede areal. Derfor har Skatteministeriet ikke taget udgangs-

punkt i den af arbejdsgruppen anviste model.

Det foreslås, at den nye supplerende skematiske metode har virkning for

indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller senere.

Det foreslås dog, at der indføres en overgangsregel for skattepligtige, der

enten anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen på tids-

punktet, hvor den nye supplerende skematiske metode har virkning fra. For-

målet med overgangsordningen er at sikre, at skattepligtige ikke skal gen-

beregne fordelingen mellem den del af en ejendom, der anvendes af ejeren

til boligformål og erhvervsmæssige formål, efter den nye supplerende ske-

matiske metode som følge af dens indførelse. Det foreslås, at skattepligtige

først skal anvende reglerne om den nye supplerende skematiske metode fra

det tidspunkt, hvor de ændrer den faktiske anvendelse af ejendommen, og

derved ændrer i fordelingen mellem de dele af ejendommen, der anvendes

til boligformål og erhvervsmæssige formål. Derudover foreslås det, at skat-

tepligtige også skal anvende reglerne om den nye supplerende skematiske

metode, hvis de har fravalgt enten virksomhedsordningen eller kapitalaf-

kastordningen for et indkomstår, og senere tilvælger en af ordningerne igen.

2.1.2.5. Indførelse af ny regel til fordeling af afskrivningsgrund-

lag på bygninger

I stedet for at anvende ejerboligfordelingen i forhold til adgangen til at af-

skrive på bygninger, der anvendes til erhvervsmæssige formål, foreslås det,

at der indføres en ny regel med udgangspunkt i tilgængelige og objektive

oplysninger.

Det fremgår af afskrivningslovens kapitel 3, at skattepligtige har adgang til

at afskrive på bygninger, såfremt bygningen benyttes erhvervsmæssigt.

Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning

efter afskrivningslovens § 14, finder reglerne i afskrivningslovens § 19 an-

vendelse. Det følger af afskrivningslovens § 19, stk. 1, at der kun kan af-

skrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til

den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal.

Det fremgår videre af afskrivningslovens § 19, stk. 5, at den del af bygnin-

gens samlede anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, og som er fastsat

på baggrund af sælger og købers fordeling af den samlede anskaffelsessum

UDKAST

efter afskrivningslovens § 45, ikke indgår i den del af anskaffelsessummen,

der berettiger til afskrivning efter afskrivningslovens § 19, stk. 1. Det følger

videre af afskrivningslovens § 19, stk. 5, at i andre tilfælde indgår den del,

der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter ejendomsvurderingslo-

vens § 35 kan henføres til ejerboligen, ikke i anskaffelsessummen. Tilsva-

rende medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke efter afskrivnings-

lovens § 19, stk. 1.

Formålet med afskrivningslovens § 19, stk. 5, er at præcisere afskrivnings-

grundlaget, således at der ikke kan afskrives på den del af anskaffelsessum-

men, som kan henføres til ejerboligen, og som ikke er afskrivningsberettiget

efter afskrivningslovens regler.

Fra 1. marts 2021 ansættes der ikke længere en ejendomsværdi for erhvervs-

ejendomme, mens ejerboligfordeling for blandet benyttede ejendomme vi-

dereføres på baggrund af den vurdering, der er foretaget efter den alminde-

lige vurdering pr. 1. oktober 2020, jf. ejendomsvurderingslovens § 35 a. De

videreførte ejerboligfordelinger i ejendomsvurderingslovens § 35 a blev

indsat som en midlertidig ordning.

Som følge af at der ikke længere løbende fastsættes en samlet ejendoms-

værdi for ejendomme, der anvendes til boligformål og erhvervsmæssige for-

mål, og der heller ikke længere vil blive foretaget en fordeling af ejendoms-

værdien herpå, vil adgangen til at afskrive på erhvervsmæssigt benyttede

bygninger over tid blive givet på baggrund af en historisk fordeling, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 35 a.

Det foreslås derfor, at der i afskrivningslovens § 19, stk. 5, indføres en ny

regel til brug for vurdering af, hvilken del af en bygning der er adgang til at

afskrive på i andre tilfælde end, hvor der ikke er sket en fordeling på bag-

grund af afskrivningslovens § 19, stk. 5, 1. pkt., f.eks. i tilfælde hvor køber

og sælger ikke har været forpligtet til at foretage en fordeling efter afskriv-

ningslovens § 45, stk. 2. Den nye regel bygger på tilgængelige og objektive

oplysninger.

Med den foreslåede nye regelindgår ikke den del af bygningens anskaffel-

sessum, der kan henføres til ejerboligen, i anskaffelsessummen efter afskriv-

ningslovens § 19, stk. 1, der kan afskrives på.

Det foreslås, at den nye regel har virkning for bygninger, der anskaffes den

1. januar 2026 eller senere.

UDKAST

2.1.2.6. Anvendelse af handelsværdien

I stedet for at anvende ejendomsværdien foreslås det at fastholde anvendel-

sen af handelsværdien i forhold til fastlæggelse af afskrivningsgrundlag og

avanceopgørelse for selskaber, foreninger m.v., der overgår fra at være und-

taget fra skattepligtig til at være skattepligtige efter selskabsskatteloven, og

som grundlag for beskatning af andelsforeningernes formue under andels-

beskatningen.

De steder i skattelovgivningen, hvor handelsværdien foreslås anvendt, er

handelsværdien allerede efter gældende ret et alternativ, når der ikke er ansat

en ejendomsværdi. Efter gældende ret forstås der ved handelsværdien den

værdi, som en ejendom vil kunne indbringe ved et salg på markedsvilkår

mellem uafhængige parter.

Det foreslås, at selskaber, foreninger m.v. skal anvendes handelsværdien i

relation til selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt., der alle

handler om overgangen fra at være undtaget fra skattepligt efter selskabs-

skattelovens § 3 til at være skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1. For-

slaget indebærer, at henvisningen til at kunne anvende en ansat ejendoms-

værdi udgår af selskabsskattelovens § 5 D, stk. 3 og 4, og stk. 9, 1. pkt.

Efter gældende ret skal selskaber, foreninger m.v. allerede anvende handels-

værdien som afskrivningsgrundlag i henhold til selskabsskattelovens § 5 D,

stk. 3 og 4, hvis der ikke er ansat en ejendomsværdi. På samme vis kan sel-

skaber, foreninger m.v. efter den gældende selskabsskattelovs § 5 D, stk. 9,

1. pkt., vælge at opgørelse af ejendomsavance kan ske på baggrund af han-

delsværdien i stedet for anskaffelsessummen.

Fra den 1. marts 2021 er der ikke længere blevet ansat en ejendomsværdi

for erhvervsejendomme. Selskaber eller foreninger m.v., der er overgået fra

at være undtaget fra skattepligt til at være omfattet af skattepligt efter sel-

skabsskattelovens § 1 fra den 1. marts 2021, har således efter gældende reg-

ler skullet bruge handelsværdien i fraværet af en ejendomsværdi.

Det foreslås endvidere, at handelsværdien anvendes ved opgørelsen af an-

delsforeningernes formuer, der værdiansættes efter selskabsskattelovens §

14, stk. 5.

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 14, stk. 5, affattes således, at det alene

fremgår af bestemmelsen, at ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov,

UDKAST

medregnes til handelsværdien med et nedslag på 40 pct. af den del af han-

delsværdien, der kan henføres til skov. Efter den gældende bestemmelse,

hvor der ikke er ansat en ejendomsvurdering, medregnes fast ejendom til

handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Aktiver og passiver, der ikke er

nævnt i selskabsskattelovens § 14, stk. 4-7, opgøres efter lovens § 14, stk.

3, til handelsværdien på opgørelsesdagen. Ved den foreslåede nyaffattelse

af bestemmelsen, vil værdiansættelse af ejendomme herefter blive hjemlet i

selskabsskattelovens § 14, stk. 3, med en særregel for ejendomme, som om-

fatter mindst 25 ha skov, jf. lovens § 14, stk. 5.

Efter gældende ret skal andelsforeninger allerede nu medregne fast ejendom

til handelsværdien, da der ikke ansættes en ejendomsværdi for erhvervsejen-

domme efter den 1. marts 2021.

2.1.2.7. Øvrige alternativer til anvendelse af ejendomsværdier

Foruden ovennævnte alternativer foreslås nogle øvrige alternativer til an-

vendelsen til ejendomsværdier.

Det foreslås at ændre ejendomsavancebeskatningslovens § 9 således, at det

ved bedømmelsen af, om en ejendom, der både benyttes til boligformål og

erhvervsmæssige formål, er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens

§ 9, vil være afgørende, at ejendommen på afståelsestidspunktet er katego-

riseret som en erhvervsejendom efter ejendomsvurderingsloven. I sådanne

tilfælde vil den del af fortjenesten, som vedrører ejerboligen, ikke skulle

medregnes. Skatteforvaltningen vil således ikke fremadrettet skulle vurdere,

om der er tale om ejendom, der i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæs-

sigt på baggrund af ejendomsværdien, men i stedet vil det være ejendom-

mens kategorisering som erhvervsejendom efter ejendomsvurderingsloven,

der vil være afgørende. Efter reglerne i ejendomsvurderingslovens træffer

Skatteforvaltningen beslutning om en ejendoms kategorisering ud fra ejen-

dommens samlede karakter. Når beslutning træffes, indgår oplysninger i

Bygnings- og Boligregistret om den registrerede anvendelse af bygninger

beliggende på grunden og oplysninger fra offentlige registre i øvrigt.

Det foreslås at ændre § 1 i lov om lån til betaling af kommunale ejendoms-

bidrag således, at pensionister, som ejer ejendom, der anvendes til bolig- og

erhvervsformål

–

og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor

–

vil kunne

låne til dækning af ejendomsbidrag og tilslutningsafgifter for hele ejendom-

men, fremfor kun den del, der anvendes til bolig for ejeren eller dennes hus-

stand.

UDKAST

2.2. Grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde

2.2.1. Gældende ret

Skattepligt

Opkrævningen af grundskyld sker enten via personskattesystemerne

–

dvs.

forskuds- og årsopgørelsen

–

eller skattekontoen. Derimod sker opkrævnin-

gen af dækningsafgift alene via skattekontoen.

For så vidt angår grundskyld opkrævet via personskattesystemerne følger

det af ejendomsskattelovens § 4, stk. 2, at grundskyld af ejendomme nævnt

i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der

alene er ejet af fysiske personer, påhviler den fysiske person, der ejer ejen-

dommen i henhold til et autoritativt register, jf. dog stk. 3 og 4.

Tillige følger det af ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, 1. pkt., at ved erhver-

velse af en ejendom bliver ejeren omfattet af pligten til at svare grundskyld

fra og med overtagelsesdagen. Det følger af 2. pkt., at ved afståelse af en

ejendom skal ejeren svare grundskyld til og med dagen før overtagelsesda-

gen.

En almindelig boligejer opkræves dermed grundskyld for det antal dage,

som boligejeren har beboet den pågældende ejendom. I tilfælde af et ejer-

skifte indtræder skattepligten for den nye ejer fra og med overtagelsesdagen.

Er der ikke tale om en almindelig boligejer, f.eks. fordi der er tale om en

juridisk person, eller fordi de pågældende ejendomme er erhvervs-, land-

brugs- eller skovejendomme, opkræves grundskyld og dækningsafgift via

it-systemet skattekontoen. Det følger af henholdsvis ejendomsskattelovens

§ 4, stk. 4, og § 11, stk. 4, at den skattepligtige er den, der ejer ejendommen

på forfaldstidspunktet fastsat i ejendomsskattelovens § 33, stk. 1.

Reglerne skal ses i lyset af, at grundskyld og dækningsafgift opkræves via

skattekontoen i to halvårlige rater. Den skattepligtige er dermed den, som

ejer ejendommen på betalingstidspunktet (forfaldstidspunktet).

Beskatningsgrundlag

Beskatningsgrundlaget for grundskyld følger af ejendomsskattelovens § 17.

Det følger af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at grundskylden opgøres som

beskatningsgrundlaget efter stk. 2 og 3 ganget med grundskyldssatsen i § 28

med fradrag for grundforbedringer efter ejendomsvurderingslovens §§ 22

og 23 og for fritagelse efter § 5, stk. 2, og § 7, stk. 2. Det følger af 2. pkt., at

UDKAST

derudover fradrages rabat efter § 40, stk. 3, eller begrænsning af stigninger

i grundskyld efter § 45.

Af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, følger det, at beskatningsgrundlaget

for grundskyld for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den grund-

værdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende ejen-

dom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Er der dog tale om produktionsjord, typisk en mark, så følger det af ejen-

domsskattelovens § 17, stk. 3, at beskatningsgrundlaget for grundskylden

udgør hele grundværdien.

Disse regler i ejendomsskatteloven skal ses i sammenhæng med ejendoms-

vurderingslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det følger, at vurderingerne fo-

retages pr. 1. januar.

Der er dermed en forskydning mellem vurderingerne og beskatningen. Det

betyder, at indtræder der en ændring af betydning for ejendomsvurderingen

–

det kan f.eks. være en ændring til grundarealet

–

så indgår denne ændring

i vurderingerne den førstkommende 1. januar. Denne vurdering udgør be-

skatningsgrundlaget for det efterfølgende indkomst- eller kalenderår.

Eksempel: En 10.000 m

grund udstykkes den 7. marts 2025. Den 1. januar

2026 vurderes den nu udstykket grund

–

den såkaldte restejendom. Denne

vurdering udgør beskatningsgrundlaget for grundskylden fra og med 1. ja-

nuar 2027.

I eksemplet vil ejeren af restejendommen dermed blive opkrævet grund-

skyld fsva. 2. rateopkrævning for 2025 og grundskylden for hele 2026.

Beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften følger af henholdsvis ejen-

domsskattelovens § 20, stk. 1, 1 eller 2. pkt. afhængigt af, om der er tale om

dækningsafgift af offentlige ejendomme eller den såkaldte erhvervsdæk-

ningsafgift.

For dækningsafgift af offentlige ejendomme udgør beskatningsgrundlaget

den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågæl-

dende ejendom i det forudgående kalenderår. For erhvervsdækningsafgiften

udgør beskatningsgrundlaget 80 pct. af den grundværdi, der efter ejendoms-

vurderingsloven er ansat for den pågældende ejendom i det forudgående ka-

lenderår.

UDKAST

Den samme forskydning mellem vurdering og beskatning findes dermed

også for dækningsafgiften.

Opkrævning

Grundskyld opkrævet via personskattesystemerne er reguleret i ejendom-

skattelovens § 31, mens grundskyld og dækningsafgift opkrævet via skatte-

kontoen er reguleret i § 33.

Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, at ejendomsværdiskat af

ejendomme nævnt i ejendomsskattelovens § 3 og grundskyld af ejendomme

nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderings-

lovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet af fysiske personer, opkræves af

Skatteforvaltningen via forskuds- og årsopgørelsen hos den eller de fysiske

personer, der ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register.

Det følger af ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at grundskyld og

dækningsafgift af andre ejendomme end ejendomme omfattet af § 31, stk.

1, stiftes den 1. januar i kalenderåret og opkræves af Skatteforvaltningen via

skattekontoen, jf. opkrævningslovens kapitel 5, i to rater med forfald og sid-

ste rettidige betalingsdag den 1. i de måneder, som Skatteforvaltningen har

fastsat for betalingen for det pågældende kalenderår.

I 2024 lå disse to opkrævninger den 2. april og 1. august, men typisk vil de

ligge den 1. januar og den 1. juli.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er blevet enige om, at der

skal indføres særlige regler for skattepligten, beskatningsgrundlaget og op-

krævningen af grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde.

Det skyldes den under gældende ret beskrevne forskydning mellem vurde-

ring og beskatning, som sædvanligvis håndteres kontraktuelt mellem par-

terne. Eksempler fra foråret 2024 har dog vist, at der kan opstå tilfælde, hvor

en aftale ikke indgås eller ikke overholdes, hvorved en boligejer risikerer at

blive efterladt med den samlede grundskyldsregning, dvs. af et grundareal,

der svarer til både boligejerens eget og naboernes.

UDKAST

For at sikre, at dette ikke vil ske fremadrettet, foreslås det, at risikoen for-

bundet med grundskyld og dækningsafgift i forbindelse med visse udstyk-

ninger flyttes fra boligejeren til den, der udstykker

–

det vil typisk sige en

ejendomsudvikler eller anden professionel aktør.

Det vil overordnet ske ved, at den professionelle aktør vil blive opkrævet

grundskyld og dækningsafgift i forbindelse med udstykningen for både det

kalenderår, som udstykningen gennemføres i, og det efterfølgende kalen-

derår (vurderingsåret). Det vil sige de to kalenderår, hvor en boligejer, der

køber en nyudstykket grund, efter gældende ret vil risikere at blive opkrævet

den samlede grundskyld og dækningsafgift.

Det vil være usandsynligt, at en boligejer i praksis vil blive pålagt dæknings-

afgift i disse udstykningstilfælde. Der vil dog alt andet lige kunne opstå sær-

lige situationer, hvor dette er tilfældet, hvorfor en eventuel dækningsafgift

ligeledes vil være omfattet.

Inddragelsen af dækningsafgift skyldes også systemhensyn, fordi opkræv-

ninger af grundskyld og dækningsafgift via skattekontoen er omfattet af de

samme processer. Skulle der dermed være tilfælde, hvor en boligejer i visse

udstykningstilfælde pålægges en dækningsafgift, så vil det systemmæssigt

være nødvendigt at ensrette reglerne for grundskyld og dækningsafgift.

Selve opkrævningen foreslås at indtræde, når en landinspektør el.lign. regi-

strerer udstykningerne i it-systemet Matriklen, som er en database, hvor ma-

trikulære ændringer registreres.

Med visse udstykningstilfælde menes tilfælde, hvor der udstykkes to eller

flere ejendomme udlagt til boligformål i henhold til planlovgivningen. Med

den foreslåede afgrænsning sikres det, at mindre udstykningstilfælde, f.eks.

hvor baghaven udstykkes til en selvstændig parcelhusgrund eller mindre

arealoverførelser, ikke vil være omfattet af den foreslåede ordning. Hertil

vil udstykninger af marker, skov og erhvervsgrunde heller ikke være omfat-

tet.

På tidspunktet for opkrævningen vil Skatteforvaltningen endnu ikke have

udarbejdet beskatningsgrundlaget for vurderingsåret, dvs. kalenderåret efter

udstykningen, hvorfor grundskylden og dækningsafgiften for dette tids-

punkt endnu ikke er kendt.

UDKAST

Det foreslås derfor, at grundskylden og dækningsafgift for udstykningsåret

vil skulle ganges med to. Det vil i nogle tilfælde indebære en skattestigning

og i nogle tilfælde en skattelettelse, fordi grundskylden og dækningsafgiften

for vurderingsåret vil kunne være højere eller lavere end i udstykningsåret.

Det alternative beskatningsgrundlag vil dog sikre, at den professionelle ak-

tør vil have overblik over den samlede betaling kort efter udstykningen er

gennemført. Dermed vil den professionelle aktør kontraktuelt kunne fordele

grundskylden og dækningsafgiften forholdsmæssigt ud på boligejerne. Al-

ternativt lægge omkostningerne til ejendomsskatterne oven i salgsprisen for

ejendommene.

Den foreslåede ordning vil have virkning fra og med kalenderåret 2026. Det

skyldes, at den foreslåede ordning bl.a. vil ændre skattepligten, hvorfor en

virkning kort efter loven ikrafttrædelse i sommeren 2025 vil indebære, at

visse professionelle aktører vil blive pålagt en skattepligt med bagudrettet

virkning. Det undgås med en virkning fra og med kalenderåret 2026.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes samlet at medføre et beskedent mindreprovenu.

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål

for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme

Lovforslagets del vedrørende anvendelse af fordelingen af de bebyggede

kvadratmeter vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konse-

kvenser, da forholdet mellem bolig- og erhvervskvadratmeter antages at af-

spejle forholdet mellem bolig- og erhvervsejendomsværdierne.

Lovforslagets del vedrørende udvidelse af ejendomme omfattet af mulighe-

den for ad hoc ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslo-

vens § 11 vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekven-

ser, da ændringer primært omhandler ejerboliger, hvor erhvervsarealet er

mindre end boligarealet, hvorfor det ikke vil omhandle store ejendomsvær-

dier generelt.

Lovforslagets del vedrørende anvendelse af parternes aftalte overdragelses-

sum, herunder fordeling mellem beboelse og erhvervsdel, vurderes ikke at

UDKAST

have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da ændringen kun ved-

rører et begrænset antal årligt, hvor det for nogle ejendomme vil medføre et

mindreprovenu og et merprovenu for andre.

Lovforslagets del vedrørende anvendelse af ejendomsværdi og anskaffelses-

sum til en ny supplerende skematisk metode til fordeling mellem privat og

erhvervsmæssig brug af en ejendom vurderes ikke at have nævneværdige

provenumæssige konsekvenser. Det skal ses i lyset af, at de nye supplerende

skematiske fordelinger ikke vurderes at afvige systematisk fra de nuværende

opgørelsesmetoder. Der kan dog i enkelte tilfælde opstå situationer, hvor

andelen af erhvervsmæssig brug afviger både i op- og nedadgående retning.

Lovforslagets del vedrørende anvendelse af ejendomsværdi og anskaffelses-

sum til skematisk metode til fordeling af afskrivningsgrundlag på bygninger

vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det

skal ses i lyset af, at de nye skematiske fordelinger ikke vurderes at afvige

systematisk fra de nuværende opgørelsesmetoder. Der kan dog i enkelte til-

fælde opstå situationer, hvor andelen af erhvervsmæssig brug afviger både i

op- og nedadgående retning.

Lovforslagets del vedrørende anvendelse af handelsværdien vurderes ikke

at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da modellen ikke in-

debærer en ændring i den gældende retstilstand.

Lovforslagets del vedrørende øvrige alternativer til anvendelse af ejendoms-

værdier vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekven-

ser.

3.1.2. Grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde

Lovforslagets del vedrørende grundskyld og dækningsafgift i visse udstyk-

ningstilfælde vurderes ikke at have provenumæssige konsekvenser, fordi

antallet af omfattede ejendomme vil være begrænset, samt at et eventuelt

mindre- eller merprovenu er afhængigt af udviklingen i vurderingerne fra

vurderingstermin til vurderingstermin.

3.1.3. Indførelse af rentegodtgørelse og ændring af stigningsbegrænsning

for dækningsafgift af erhvervsejendomme

Lovforslagets del vedrørende rentegodtgørelse vurderes ikke at medføre et

mindreprovenu af nævneværdig karakter på baggrund af de foreløbige ud-

betalinger.

UDKAST

Lovforslagets del vedrørende udvidelse af hvilke ejendomme, der kan om-

fattes af stigningsbegrænsningen for dækningsafgiften, medfører et beske-

dent mindreprovenu.

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der pågår afklaringer af implementeringskonsekvenserne for det offentlige.

De administrative udgifter afklares forud for fremsættelse af lovforslaget.

Det vurderes, at lovforslaget i hovedtræk er udformet i overensstemmelse

med de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning med undtagelse af

lovforslagets § 1, nr. 24, hvor i der foreslås særlige regler for grundskyld og

dækningsafgift i visse udstykningstilfælde. Kapitlet vil grundlæggende in-

debære et brud med systematikken i Skatteforvaltningens it-systemer, hvor-

for grundskyld og dækningsafgift beregnet og opkrævet efter kapitlet i stor

grad vil være manuelt.

Det skyldes ikke, at reglerne ikke vil kunne digitaliseres, men skyldes i ste-

det det begrænsede antal udstykninger, som vil være omfattet af det foreslå-

ede kapitel. På nuværende tidspunkt skønnes det, at der vil være tale om ca.

400 årlige tilfælde.

Digitaliseringsstyrelsen har på baggrund af det modtagne materiale ikke

kunne foretage en nærmere vurdering af balancen mellem hensynet til ad-

ministrerbarhed og betydningen for borgerne ved de foreslåede ordninger.

Lovforslaget sendes derfor, inden fremsættelsen, i fornyet høring hos Digi-

taliseringsstyrelsen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at have en beskeden mindreudgift for erhvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lov-

forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætters muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation. OBR har ikke be-

mærkninger til denne vurdering.

UDKAST

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konse-

kvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. december 2024 til den 24.

januar 2025 (37 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation, ATP, BL

–

Danmarks Almene Boliger,

Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Danmarks

Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Industri,

Dansk Iværksætterforening, Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skatte-

forbund, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Da-

taetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringssty-

relsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDan-

mark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen

–

Område for

Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark, Finansiel Stabilitet, Finanstil-

synet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Reviso-

rer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Fritidshusejernes

Landsforening (FL), FSR

–

danske revisorer, Geodatastyrelsen, HORESTA,

Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, Justitia, Kommuner-

nes Landsforening, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden,

Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation, Nationalbanken, Parcelhus-

ejernes Landsorganisation, Realkredit Danmark, SEGES, Skatteankefor-

valtningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Vurderingsanke-

nævnsforeningen, Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget vurderes at medføre et

beskedent mindreprovenu.

Implemente-

[Udestår]

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

[Udestår]

Lovforslaget vurderes at have en be- Ingen

skeden mindreudgift for erhvervsli-

vet.

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

UDKAST

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ejendomsskattelovens § 3 oplister de ejendomme, der betales ejendomsvær-

diskat af.

Efter ejendomskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., betales der

–

under visse

betingelser

–

ejendomsværdiskat af lejligheder, som én eller flere ejere be-

bor i en udlejningsejendom med tre til seks boligenheder, hvoraf højst én

lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Under forudsætning af, at visse

betingelser er opfyldt, kan ejeren således vælge at blive ejendomsværdibe-

skattet efter ejendomsskatteloven fremfor at blive lejeværdibeskattet efter

statsskatteloven.

Efter 2. pkt. er det for det første en betingelse, at ejeren anmoder om en

vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 27 af den beboede lejlighed se-

nest ved afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrol-

lovens § 2 for det første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i for-

hold til den pågældende ejer. Efter 3. pkt. er det for det andet en betingelse,

at ejeren, senest 3 måneder efter at vurderingen efter ejendomsvurderings-

loven foreligger, giver Skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede

lejlighed skal være omfattet af denne lov. Det følger af 4. pkt., at det fore-

tagne valg såvel omfatter det pågældende indkomstår som senere ind-

komstår.

Endeligt fremgår det af 5. pkt., at bestemmelserne i 1.-4. pkt. endvidere gæl-

der for ejendomme erhvervet i indkomståret 1999 eller i tidligere ind-

komstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå til standardiseret lejevær-

diberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3.

november 1997.

Efter ejendomsvurderingslovens § 27, stk. 1, fastsættes der en ejendoms-

værdi for lejligheder i ejendomme omfattet af bl.a. ejendomsskattelovens §

3, stk. 1, nr. 6, når de nævnte betingelser er opfyldt.

Skatteforvaltningen har en fast praksis for at tillade, at en ejer af en udlej-

ningsejendom med tre til seks boligenheder, der bebor én af lejlighederne i

UDKAST

ejendommen, fortsat kan vælge, at ejendommen skal ejendomsværdibeskat-

tes, selv om en andel af ejendommen ikke anvendes til beboelse, hvis denne

andel udgør under 25 pct. af den samlede ejendomsværdi for ejendommen.

Ejendommen anses i sådanne tilfælde således at opretholde sin karakter af

en mindre udlejningsejendom til beboelsesformål.

Ved indførelsen af ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar 2018 blev ansæt-

telsen af løbende ejendomsværdier for landbrugs- og skovejendomme samt

erhvervsejendomme, der ikke er dækningsafgiftspligtige eller har en bolig-

del, afskaffet. Fra og med den 1. marts 2021 blev ansættelsen af løbende

ejendomsværdier for erhvervsejendomme afskaffet helt, jf. lov nr. 291 af

27. februar 2021. De nye ejendomsvurderinger for landbrugs- og skovejen-

domme samt erhvervsejendomme indeholder dermed alene en grundværdi.

De nye ejendomsvurderinger for ejendomme, der både anvendes til bolig-

formål og til erhvervsmæssige formål, vil således kun indeholde en ejen-

domsværdi for boligdelen. Om baggrunden for afskaffelsen af ejendoms-

værdier henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som følge af afskaffelsen af løbende ejendomsværdier for erhvervsejen-

domme ansættes der således ikke længere løbende en samlet ejendomsværdi

for en udlejningsejendom med tre til seks boligenheder, men alene en ejen-

domsværdi for den lejlighed i udlejningsejendommen, der opfylder betin-

gelserne efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6.

Som en følge heraf er det ikke længere muligt at anvende ejendomsværdien

og fordelingen heraf ved opgørelsen af, hvor stor en del af en mindre udlej-

ningsejendom med tre til seks boligenheder, der anvendes til henholdsvis

beboelsesformål og erhvervsmæssige formål.

Med henblik på at indføre et alternativ til anvendelsen af ejendomsværdien

og således videreføre Skatteforvaltningens praksis, foreslås det, at der i ejen-

domsskattelovens

§ 3, stk. 1, nr. 6,

indsættes som 6. pkt., at 1.-5. pkt. gælder,

selv om en del af ejendommen ikke benyttes til boligformål, hvis denne an-

del er mindre end 25 pct. af etagearealet i henhold til et autoritativt register

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Skatteforvaltningens praksis vil

blive fastsat ved lov, dog i en ændret form, fordi Skatteforvaltningen frem-

over vil skulle foretage vurderingen af, hvor stor en del af ejendommen der

benyttes til henholdsvis boligformål og andre formål, på baggrund af det

samlede etageareal i stedet for ejendomsværdien.

UDKAST

Skatteforvaltningen vil skulle foretage vurderingen heraf på baggrund af

data fra et autoritativt register. Ved et autoritativt register forstås den data-

kilde, som Skatteforvaltningen til enhver tid anvender til at identificere ejen-

domme m.v. Datakilden vil i alle tilfælde være administreret af en offentlig

myndighed eller på vegne af den offentlige myndighed. Data fra autoritative

registre vedligeholdes løbende af relevante myndigheder, hvorfor data fra

disse registre anvendes af Skatteforvaltningens administration. Det kan bl.a.

være Bygnings- og Boligregisteret (BBR). BBR indeholder data vedrørende

oplysninger om ejendomme i Danmark, herunder data vedrørende anven-

delse af en bygning og arealet som er bebygget.

Konkret vil Skatteforvaltningen skulle tillade

–

såfremt de øvrige betingel-

ser efter ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6, er opfyldt

–

at en ejer af en

mindre udlejningsejendom med tre til seks boligenheder, hvor ejeren bebor

én af lejlighederne, ejendomsværdibeskattes, selv om mindre end 25 pct. af

det samlede etageareal anvendes til andre formål end boligformål. Det vil

sige, at minimum 76 pct. af det samlede etageareal vil skulle anvendes til

boligformål, hvor det vil være maksimalt 24 pct. af det samlede etageareal,

der må anvendes til erhvervsmæssige eller andre formål.

Til nr. 2

Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 4, at for grundskyld af ejen-

domme, der ikke er omfattet af stk. 2, og ejendomme, der ejes af fysiske

personer, der er undtaget fra indkomstskat, jf. kildeskattelovens § 3, stk. 1,

påhviler skattepligten den, der på forfaldstidspunktet for grundskylden, jf.

ejendomsskattelovens § 33, stk. 1, ejer ejendommen i henhold til et autori-

tativt register.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 11, stk. 4, at for ejendomme, der

pålægges dækningsafgift i medfør af stk. 1 eller 2 eller § 12, påhviler skat-

tepligten den, der på forfaldstidspunktet for dækningsafgiften, jf. § 33, stk.

1, ejer ejendommen i henhold til et autoritativt register.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 4, stk. 4,

§ 11, stk. 4,

indsættes

efter »register« », jf. dog kapitel 7 b«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med nærvæ-

rende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

24, hvor skattepligten for grundskyld og dækningsafgift i visse udstyknings-

tilfælde foreslås ændret. Denne ændring vil skulle ses som en undtagelse til

hovedreglen om skattepligt for grundskyld opkrævet via skattekontoen og

UDKAST

dækningsafgift efter henholdsvis ejendomsskattelovens § 4, stk. 4, og § 11,

stk. 4.

Se nærmere om begrundelsen for forslaget om et nyt kapitel 7 b i pkt. 3.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 5, 1. pkt., at grundskyld af ejen-

domme omfattet af stk. 4 hæfter på den faste ejendom i dens helhed med

pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 11, stk. 5, 1. pkt., at dækningsafgift

af ejendomme omfattet af stk. 4 hæfter på den faste ejendom i dens helhed

med pante- og fortrinsret i 2 år og 3 måneder.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 4, stk. 5, 1. pkt.,

§ 11, stk. 5, 1.

pkt.,

indsættes efter »måneder« », jf. dog kapitel 7 b«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med nærvæ-

rende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

24, hvor pante- og fortrinsretten for grundskyld og dækningsafgift foreslås

ikke at skulle finde anvendelse i visse udstykningstilfælde. Det betyder, at i

disse udstykningstilfælde vil grundskyld og dækningsafgift, der opkræves

via skattekontoen, ikke længere hæfte på ejendommen med en pante- og

fortrinsret.

Se nærmere om begrundelsen for forslaget om et nyt kapitel 7 b i pkt. 3.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af ejendomsskattelovens § 4, stk. 6, 2. pkt., at indtræder der et

ejerskifte efter forfaldstidspunktet eller under inddrivelsen, kan grundskyl-

den inddrives hos den nye ejer ved at foretage udlæg i ejendommen.

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 11, stk. 6, 2. pkt., at indtræder der et

ejerskifte efter forfaldstidspunktet eller under inddrivelsen, kan dæknings-

afgiften inddrives hos den nye ejer ved at foretage udlæg i ejendommen.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 4, stk. 6, 2. pkt.,

§ 11, stk. 6, 2.

pkt.,

indsættes efter »ejendommen« », jf. dog kapitel 7 b«.

UDKAST

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med nærvæ-

rende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

24, hvor pante- og fortrinsretten for grundskyld og dækningsafgift foreslås

ikke at skulle finde anvendelse i visse udstykningstilfælde. Det betyder, at i

disse udstykningstilfælde vil grundskyld og dækningsafgift, der opkræves

via skattekontoen, ikke længere hæfte på ejendommen med en pante- og

fortrinsret.

Til nr. 5

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 13, stk. 1, at ejendomsværdiskatten

opgøres som beskatningsgrundlaget efter stk. 2-4 ganget med ejendomsvær-

diskattesatsen i § 22 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 15, 23-25 og 27

og rabat efter § 40, stk. 2, og med tillæg efter § 26.

Ejendomsskattelovens § 13, stk. 1, vedrører såvel opgørelsen af ejendoms-

værdiskatten for ejendomme beliggende i Danmark som for ejendomme be-

liggende i udlandet, på Færøerne og i Grønland.

Det foreslås, at ejendomsskattelovens

§ 13, stk. 1,

ændres således, at der

efter »2-4« indsættes »eller § 14«.

Den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, retter en utilsigtet fejl, så bestem-

melsen ikke alene henviser til beskatningsgrundlaget for ejendomsværdis-

katten af ejendomme beliggende i Danmark, men også til beskatningsgrund-

laget for ejendomsværdiskatten af ejendomme beliggende i udlandet, på Fæ-

røerne og i Grønland, som følger af ejendomsskattelovens § 14. Det vurde-

res ikke, at fejlen har haft indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

Det følger af ejendomsskattelovens § 13, stk. 6, at anvender den skatteplig-

tige et forskudt indkomstår, er det den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1.

januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, der bruges som

ejendomsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk.

7, og §§ 87 og 88, i indkomståret og den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1.

januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i ka-

lenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som ejendomsværdien pr.

1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 7, og §§ 87 og 88, i

året før indkomståret.

Det foreslås, at ejendomsskattelovens

§ 13, stk. 6,

ophæves.

UDKAST

Den foreslåede ophævelse skyldes, at både ejendomskattelovens § 13, stk.

6, og § 31, stk. 2, 3. og 4. pkt., omhandler regler om forskudt indkomstår i

relation til ejendomsværdiskatten.

For at sikre en bedre systematik i ejendomsskatteloven vil reglerne om for-

skudt indkomstår blive samlet i ejendomsskattelovens § 31. Den foreslåede

ophævelse vil dermed ikke indebære ændringer til retsstillingen.

Til nr. 7

Det følger af ejendomsskattelovens § 17, stk. 2, at beskatningsgrundlaget

for grundskylden for et indkomstår eller kalenderår udgør 80 pct. af den

grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågældende

ejendom i det forudgående indkomstår eller kalenderår, jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 17, stk. 2,

indsættes efter »6« til

»og kapitel 7 b«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med nærvæ-

rende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

24, hvor beskatningsgrundlaget for grundskyld i visse udstykningstilfælde

ændres, hvilket vil skulle ses som en undtagelse til hovedreglen i ejendoms-

skattelovens § 17, stk. 2.

Til nr. 8

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 17, stk. 3, at for produktionsjord, jf.

ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, udgør beskatningsgrundlaget

for grundskylden hele grundværdien.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 17, stk. 3,

indsættes efter »grund-

værdien« », jf. dog kapitel 7 b«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med nærvæ-

rende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

24, hvor beskatningsgrundlaget for grundskyld for produktionsjord i visse

udstykningstilfælde ændres, hvilket vil skulle ses som en undtagelse til ejen-

domsskattelovens § 17, stk. 3.

Til nr. 9

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 18, stk. 2, 1. pkt., at ved erhvervelse

af en ejendom bliver ejeren omfattet af pligten til at svare grundskyld fra og

UDKAST

med overtagelsesdagen. Det følger videre af 2. pkt., at ved afståelse af en

ejendom skal ejeren svare grundskyld til og med dagen før overtagelsesda-

gen.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 18, stk. 2, 1.

2. pkt.,

indsættes

efter »overtagelsesdagen« », jf. dog kapitel 7 b«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med nærvæ-

rende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

24, hvori det foreslås, at i visse udstykningstilfælde vi pligten til at svare

grundskyld ikke overgå til den nye ejer fra og med overtagelsesdagen.

Til nr. 10

Det følger af ejendomsskattelovens § 19, at for ejendomme, der er ejet af to

eller flere fysiske personer, og for ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2,

påhviler grundskylden ejerne efter de ejerandele, der er registreret i et auto-

ritativt register.

Bestemmelsen skal ses i lyset af, at Skatteforvaltningen med ejendomsskat-

teloven overtog den kommunale opgave med opkrævning af grundskyld.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at kommunerne udsender

opkrævningen af grundskyld samt ejendomsbidrag og lignende, som kom-

munen opkræver sammen med grundskylden, dvs. fælles opkrævning, til

den fysiske person, der er registreret som hovedejer på det tidspunkt, hvor

ejendomsskattebilletten udsendes. Det sker med udgangspunkt i registrerin-

gen i Ejerfortegnelsen fra slutningen af november måned. Der udsendes en

opkrævning pr. ejendom. Den udsendes til hovedejeren i begyndelsen af de-

cember måned. Grundskylden samt ejendomsbidrag og lignende, der opkræ-

ves sammen med grundskylden på ejendomsskattebilletten, bliver opkrævet

i to eller flere lige store rater, der forfalder til betaling i typisk januar måned

og juli måned. Det kan også forekomme, at en kommune opkræver grund-

skylden i flere end to rater og med andre forfaldsmåneder, jf. Folketingsti-

dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 113 som fremsat, side 140 ff.

Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 1, at ejendomsværdiskat af

ejendomme nævnt i § 3 og grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr.

3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet af

fysiske personer, opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsop-

gørelsen hos den eller de fysiske personer, der ejer ejendommen i henhold

til et autoritativt register.

UDKAST

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., at grundskyld og

dækningsafgift af ejendomme omfattet af stk. 1 opkræves for kalenderåret

hos den, der på forfaldstidspunktet er hovedejer af ejendommen i henhold

til et autoritativt register, uanset om ejendommen ejes af en eller flere juri-

diske personer, eller om ejendommen ejes af en eller flere juridiske personer

sammen med en eller flere fysiske personer.

Det foreslås, at i ejendomsskattelovens

§ 19, stk. 1,

ændres »For ejen-

domme, der er ejet af to eller flere fysiske personer, og for ejendomme om-

fattet af § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler grundskylden« til »Grundskyld af ejen-

domme nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk.

1, nr. 1, og for ejendomme omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, der alene er ejet af

to eller flere fysiske personer, påhviler«.

Den foreslåede ændring indebærer, at der vil blive rettet op på en fejl i ejen-

domsskattelovens § 19, hvor der i den nuværende ordlyd ikke sondres mel-

lem opkrævning af grundskyld efter ejendomskattelovens §§ 31 og 33.

Med ændringen vil bestemmelsens ordlyd blive berigtiget, så alene grund-

skyld opkrævet via personskattesystemerne vil være omfattet af ejendoms-

skattelovens § 19. Det skal ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltningen

alene vil foretage en fordeling af grundskylden i henhold til ejerandele, hvis

den opkræves via personskattesystemerne.

Det vil skulle ses i modsætning til, at grundskyld opkrævet via skattekon-

toen, jf. ejendomsskattelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., vil blive opkrævet hos en

hovedejer. Det vil sige, at i tilfælde af flere ejere af en ejendom omfattet af

§ 33 vil der ikke skulle ske en fordeling af grundskylden i henhold til ejer-

andele.

De foreslåede ejendomme nævnt i ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 3 og

4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og for ejendomme omfat-

tet af ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, svarer til de ejendomme, hvor

grundskylden vil blive opkrævet via personskattesystemerne, jf. ejendom-

skattelovens § 31, stk. 1.

Det følger af ejendomskattelovens § 31, stk. 1, at ejendomsværdiskat af

ejendomme nævnt i § 3 og grundskyld af ejendomme nævnt i § 3, stk. 1, nr.

3 og 4, og ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der alene er ejet af

UDKAST

fysiske personer, opkræves af Skatteforvaltningen via forskuds- og årsop-

gørelsen hos den eller de fysiske personer, der ejer ejendommen i henhold

til et autoritativt register.

Det foreslåede krav, om at disse ejendomme alene må være ejet af fysiske

personer, skyldes, at hvis en ejendom er ejet i sameje mellem en eller flere

juridiske og fysiske person, vil grundskylden altid blive opkrævet via skat-

tekontoen.

Der er i praksis sket en opkrævning af grundskyld efter ejendomsskattelo-

vens §§ 31 og 33, og den foreslåede ændring vil ikke indebære ændringer til

denne praksis, men vil alene bringe ejendomsskattelovens § 19 i overens-

stemmelse hermed.

Til nr. 11

Det følger af ejendomsskattelovens § 20, stk. 1, 2. pkt., at for ejendomme

omfattet af § 12 er beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften 80 pct. af

den grundværdi, der efter ejendomsvurderingsloven er ansat for den pågæl-

dende ejendom i det forudgående kalenderår, jf. dog stk. 3.

Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens

§ 20, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »stk. 3« »og kapitel 7 b«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med nærvæ-

rende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

24, hvori det foreslås, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgift i visse

udstykningstilfælde ændres.

Til nr. 12

Det fremgår af ejendomsskattelovens § 28, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbe-

styrelsen fastsætter satsen for grundskyld i forbindelse med den endelige

vedtagelse af kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår.

Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens

§ 28, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »regnskabsår« », jf. dog kapitel 7 b«.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der med nærvæ-

rende lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

24, hvori det foreslås, at satsen for grundskyld i visse udstykningstilfælde

vil kunne være anderledes.

UDKAST

Det skyldes, at i visse udstykningstilfælde vil grundskylden i udstyknings-

året og det efterfølgende år udgøre det samme beløb. Undtagelsen består

dermed i, at såfremt Kommunalbestyrelsen ansætter en anden promille for

året efter udstykningsåret, vil denne promille ikke blive anvendt i udstyk-

ningstilfælde omfattet af det foreslåede kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr.

24.

Til nr. 13

Det følger af ejendomsskattelovens § 29, stk. 2, 1. pkt., at satsen for grund-

skyld af produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3,

skal mindst udgøre 1,2 promille og må højst udgøre 7,2 promille.

Det følger af ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, at for kalenderåret 2025 og

efterfølgende kalenderår udgør grundskyld af ejendomme omfattet af § 44

det laveste af følgende, jf. dog stk. 3:

1) Grundskyld opgjort efter kapitel 1-5 for kalenderåret.

2) Grundskyld for det nærmest forudgående kalenderår med tillæg af 4,75

pct. af grundskylden efter nr. 1, dog kun med tillæg af 3,50 pct. af grund-

skylden efter nr. 1 til og med kalenderåret 2040 for almene boliger omfattet

af lov om almene boliger m.v.

Det foreslås, at der i ejendomsskattelovens

§ 29, stk. 2, 1. pkt.,

§ 45, stk.

indsættes efter »stk. 3« »og kapitel 7 b«.

De foreslåede ændringer skal for så vidt angår ændringen til ejendomsskat-

telovens § 29, stk. 2, 1. pkt., ses i sammenhæng med, at der med nærværende

lovforslag foreslås indsat et nyt kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, hvori

det foreslås, at satsen for dækningsafgift i visse udstykningstilfælde vil

kunne være anderledes.

Det skyldes, at i visse udstykningstilfælde vil dækningsafgiften i udstyk-

ningsåret og det efterfølgende år udgøre det samme beløb. Undtagelsen be-

står dermed i, at såfremt Kommunalbestyrelsen ansætter en anden promille

for året efter udstykningsåret, vil denne promille ikke blive anvendt i ud-

stykningstilfælde omfattet af det foreslåede kapitel 7 b, jf. lovforslagets § 1,

nr. 24.

For så vidt angår ændringen til ejendomsskattelovens § 45, stk. 2, vil den

skulle ses i luset af, at grundskyld i visse udstykningstilfælde ikke vil være

stigningsbegrænset efter ejendomskattelovens kapitel 7.

UDKAST

Det skyldes, at i visse udstykningstilfælde vil grundskylden i udstyknings-

året og det efterfølgende år udgøre det samme beløb. Undtagelsen består

dermed i, at hvis grundskylden er stigningsbegrænset efter ejendomsskatte-

lovens kapitel 7, vil stigningsbegrænsningen dermed ikke finde anvendelse

for året efter udstykningen.

Til nr. 14

Det følger af ejendomsskattelovens § 31, stk. 2, 1. pkt., at reglerne om ind-

komstår, stiftelse, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkræv-

ning, sidste rettidige betalingsdag og hæftelse for indkomstskat som fastsat

i kildeskatteloven finder anvendelse for ejendomsværdiskat og grundskyld

af ejendomme og ubebyggede grunde omfattet af stk. 1. Det følger af 2. pkt.,

at reglerne om forskudt indkomstår i kildeskatteloven finder dog kun anven-

delse for ejendomsværdiskat af ejendomme omfattet af stk. 1. Det følger af

3. pkt., at ejendomsværdiskat i det forskudte indkomstår skal registreres di-

gitalt af den skattepligtige via Skatteforvaltningens hjemmeside. Det følger

afslutningsvist af 4. pkt., at reglerne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt.,

om fordeling af indkomsten mellem ægtefæller finder tilsvarende anven-

delse for ejendomsværdiskat af ejendomme omfattet af stk. 1.

Det foreslås, at ejendomsskattelovens

§ 31, stk. 2, 2.

3. pkt.,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse skyldes, at både ejendomskattelovens § 13, stk.

6, og § 31, stk. 2, 2. og 3. pkt., omhandler regler om forskudt indkomstår i

relation til ejendomsværdiskatten.

For at sikre en bedre systematik i ejendomsskatteloven vil reglerne om for-

skudt indkomstår blive samlet i et nyt stykke i ejendomsskattelovens § 31.

Den foreslåede ophævelse vil dermed ikke indebære ændringer til retsstil-

lingen.

Til nr. 15