Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
10. oktober 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 50
Vil ministeren oplyse, om mindst 25 ugers ferie i Danmark kan sidestilles med mindst
fem års bopæl i Danmark? Ministeren henviser i sit svar på REU alm. del - spørgsmål
1349 (2023-24) til formålet med erhvervelsesreglerne jf. lovforslag nr. L 111 af 21. oktober
1959 om erhvervelse af fast ejendom, jf. Folketingstidende 1959-60, tillæg A, L 111 som
fremsat, s. 287: ”Det foreslås derfor, at personer, der ikke har bopæl her i landet, skal
have en særlig tilladelse til at erhverve fast ejendom. Lige med personer, bosat her i
landet, regnes enhver — dansk eller udlænding — der i et samlet tidsrum af mindst 5
år har haft bopæl her i landet og således har en særlig tilknytning hertil.” Der henvises i
øvrigt til svaret på REU alm. del - spørgsmål 1352.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Anni Matthiesen (V).
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1