Retsudvalget (REU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 492

Vil ministeren kommentere artiklen "Tre skyldige i brutal rockerafstraffelse”, ekstrabladet.dk, den 25. januar 2025, herunder den følgende udtalelse fra anklageren: "Det er en planlagt handling som led i rockergruppen Comanches' virke, det er velforberedt, og det er organiseret. Derfor er strafpåstanden 11 års fængsel”, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, at tre rockere tiltalt for dobbelt drabsforsøg i en handling, der ifølge anklageren skete som led i rockergruppen Comanches’ virke, kan undgå en påstand fra anklagemyndigheden om livsvarigt fængsel? Er ministeren, henset til den lignende bandesag om drabsforsøg, som er omtalt i REU alm. del - spm. 476, enig med spørgeren i, at drabsforsøg begået af rockere, bandemedlemmer eller som led i rocker- og bandeaktivitet, skal medføre livsvarigt fængsel, og er ministeren villig til, i samarbejde med Dansk Folkeparti, at stramme bandepakken yderligere med et sådan initiativ over for bandemedlemmer og de håndlangere, der begår drabsforsøg?
Dato: 29-01-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: strafferet og kriminalitet

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 29-01-2025
Modtaget: 29-01-2025
Omdelt: 29-01-2025

Spm. om kommentar til artiklen "Tre skyldige i brutal rockerafstraffelse”, ekstrabladet.dk, den 25. januar 2025

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version