Retsudvalget
Til:
Dato:
Justitsministeren
Indenrigs- og sundhedsministeren
2. januar 2025
Udvalget udbeder sig ministrenes besvarelse af følgende spørgsmål:
REU alm. del
Spørgsmål 412
Af REU alm. del - bilag 63, som er en henvendelse fra Anja Bihl-Nielsen til retsudvalget,
fremgår det: ”Men demens er en neurologisk lidelse og ikke en psykiatrisk diagnose”,
mens Retslægerådet i besvarelsen af REU alm. del – spørgsmål 253 skriver: ”Demens i
svær grad anses lægefagligt som en sindssygdom i straffelovens forstand”. Er sundheds-
ministeren enig i Anja Bihl-Nielsens påstand om, at demens er en neurologisk lidelse
og ikke en psykiatrisk diagnose? Hvis sundhedsministeren er enig, kan justitsministeren
så forklare, hvorfor demens rubriceres som sindssygdom i straffeloven, herunder om der
ikke bør finde en opdatering sted, som forholder sig til demens? Justitsministeren bedes
dertil også redegøre for, hvem der bestemmer diagnoserne i straffeloven, og hvordan
disse skal behandles i retssystemet, herunder hvornår den seneste opdatering i forhold til
diagnoser er sket?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 24. januar 2025.
På udvalgets vegne
Steffen Larsen
formand
1/1