RIGSPOLITIET
Dato: 26-11-2024
Notat
Status på Rigspolitiets replanlægning af it-porte-
føljen og de iværksatte indsatsområder
Der gives nedenfor en status på Rigspolitiets it-udviklingsportefølje og de fire ind-
satsområder i Rigspolitiet, der blev iværksat som led i replanlægningen af politiets
it-udviklingsportefølje i maj 2023,
jf. orienteringen til REU af den 16. maj 2023 (alm.
del – bilag 184).
Endvidere orienteres der om Rigspolitiets gennemgang af porte-
føljen i 1. halvår 2024 samt det gennemførte eksterne review af udvalgte it-projek-
ter, der blev igangsat på baggrund af status på it-udviklingsporteføljen for 2. halvår
2023, som Retsudvalget og forligskredsen bag politiets og anklagemyndighedens
flerårsaftale blev orienteret om den 5. marts 2024 (alm. del, bilag 150). Statusrap-
porteringen for it-udviklingsporteføljen er udarbejdet på baggrund af status for de
enkelte projekter per 20. november 2024.
Status på it-udviklingsporteføljen
Det er samlet set Rigspolitiets vurdering, at der fortsat er store udfordringer for en
række af de prioriterede projekter i porteføljen. Udfordringerne skyldes særligt
afvigelser i de enkelte projekter, der påvirker eksekveringsevnen for den samlede
portefølje. De enkelte projekter er blevet langvarige, og for nogle meget
omfattende, og overskridelserne har en samlet negativ indvirkning på muligheden
for at styre porteføljen og at få projekterne succesfuldt i mål. Projekterne stiller
endvidere generelt nye teknologiske krav til bl.a. Rigspolitiets integrationsplatform,
it-infrastruktur og sikkerhedskrav, som er komplicerede at opfylde i Rigspolitiets
nuværende it-landskab.
Status per 20. november 2024 viser, at Rigspolitiet har mange og store it-
udviklingsprojekter, der er i gennemførelsesfasen med et højt aktivitetsniveau og
med behov for fleksibel adgang til kapacitet og ressourcer, når der opstår
udfordringer. Det aktuelle billede er fortsat forventeligt givet kompleksiteten i
politiets samlede it-udviklingsportefølje, ligesom det er forventeligt, at det vil tage
tid at få alle de prioriterede projekter eksekveret.
Rigspolitiets topledelse har fokus på den risikofyldte portefølje og har iværksat en
række ledelsesmæssige tiltag. Således har Rigspolitiet i 1. halvår 2024 nedsat en
direktionsforankret porteføljeledelse. De første fokusområder har bl.a. været
sikring af yderligere tværgående koordinering, projekteksekvering og at give
projekternes styregrupper nemmere topledelsesadgang samt imødekomme
behovet for hurtig beslutningstagning i en kompleks og udfordret portefølje.
Rigspolitiets portefølje består p.t. af mange langvarige it-udviklingsprojekter, som
ikke har været tilstrækkeligt afgrænsede i deres omfang og indhold ved
igangsættelsen. Rigspolitiet vurderer løbende behovet og muligheden for at