REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 96
Offentligt

Justitsministeriets Forskningsenhed

Rigspolitiet

•

Københavns Universitet

•

Det Kriminalpræventive Råd

Udsathed for vold og andre

former for kriminalitet

Offerundersøgelserne 2005-2023

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Resumé

Denne rapport omhandler resultaterne af landsdækkende offerundersøgelser af danskernes

udsathed for kriminalitet. De første landsdækkende offerundersøgelser blev gennemført i be-

gyndelsen af 1970-erne, og siden 2005 er der årligt gennemført tilsigtet repræsentative og

sammenlignelige undersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler

om vold. Sidenhen er de årlige offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for

voldtægt (tidligere ’tvangssamleje’), øvrige seksuelle krænkelser,

kriminalitet begået på in-

ternettet, psykisk vold og fysisk partnervold, og i 2023 er populationen udvidet til at omfatte

16-79-årige borgere.

Foruden danskernes udsathed for kriminalitet belyser de årlige offer-

undersøgelser danskernes anmeldelsestilbøjelighed samt bekymring for kriminalitet.

Foreløbige resultater vedrørende udvalgte hovedtendenser fra offerundersøgelserne i 2005 -

2023 er offentliggjort tidligere i år (Pedersen et al. 2024), mens mere omfattende analyser

følger i denne rapport, der også indeholder et separat kapitel om hhv. vold og seksualforbry-

delser begået af en nuværende eller tidligere partner og hadforbrydelser. Rapportens over-

ordnede resultater kan sammenfattes på følgende måde:

Tyveri

I 2023 oplyste 6,3 pct. af de adspurgte at have været udsat for tyveri (ekskl. indbrudstyveri)

inden for det seneste år. Dette er en statistisk signifikant større andel end i 2022, men andelen

er mindre end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set og end i 2019, som er det sidste

hele år at sammenligne med inden COVID-19. Andelen af udsatte for tyveri svarer til, at

272.000-309.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år årligt oplever at blive udsat for

tyveri. Cykeltyveri er den hyppigst forekomne form for tyveri mod privatpersoner.

Blandt de adspurgte i 2023 oplyste 41 pct. af ofrene for tyveri, at de anmeldte tyveriet til

politiet, eller at politiet fik kendskab til det på anden vis. Denne andel er statistisk signifikant

mindre end i 2022 og de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.

Indbrud i private hjem

I 2023 oplyste 2,1 pct. af de adspurgte at have været udsat for indbrud i deres private hjem

inden for det seneste år. Denne andel adskiller sig ikke væsentligt fra andelen i 2022, men

den er statistisk signifikant mindre end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set og end

i 2019, som er det sidste hele år at sammenligne med inden COVID-19. Andelen af udsatte

for indbrud i private hjem svarer til, at 85.000-107.000 personer i befolkningen i alderen 16-

79 år

–

eller i omegnen af 50.000 husstande

–

årligt udsættes for indbrud. De umiddelbare

økonomiske skadevirkninger ved indbrudstyveri er godt tre gange større end ved øvrige ty-

verier.

Røveri indgik tidligere som en del af offerundersøgelsen, men spørgsmålet udgik i 2015, da det viste

sig, at besvarelserne kom til at omfatte mange andre former for kriminalitet end røveri.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrudstyveri er betydeligt højere end ved øvrige tyverier.

Blandt de adspurgte i 2023 oplyste 62 pct. af ofrene, at de anmeldte det til politiet, eller at

politiet fik kendskab til forholdet på anden vis. Den samlede anmeldelsestilbøjelighed for

indbrud og indbrudsforsøg i 2023 adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i 2022, men den

er statistisk signifikant mindre end i perioden 2014-2022 samlet set.

I 2023 er der tilføjet et nyt separat

spørgsmål om udsathed for indbrud i ’garage, kælder,

loftsrum eller udhus’. I 2023 oplyste

3,8 pct. af de adspurgte at have været udsat for indbrud

i deres garage, kælder, loftsrum eller udhus inden for det seneste år, hvilket svarer til 162.000-

192.000 personer i alderen 16-79 år. I alt 48 pct. af ofrene oplyste, at de har anmeldt det til

politiet, eller at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis.

Der er også tilføjet et nyt separate spørgsmål om udsathed for indbrud i sommerhus eller

fritidshus, og her er det 0,7 pct. af de adspurgte, der i 2023 oplyste at have været udsat inden

for det seneste år. Dette svarer til 24.000-37.000 personer i alderen 16-79 år. 64 pct. af ofrene

oplyste, at de har anmeldt det til politiet, eller at politiet fik kendskab til forholdet på anden

vis.

Hærværk

I alt 3,9 pct. af de adspurgte i 2023 oplyste at have været udsat for hærværk inden for det

seneste år. Andelen adskiller sig ikke væsentligt fra andelen i 2022, men der ses en tendens

til mindre udsathed end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set, og fra 2005 til 2022 er

andelen mere end halveret. Andelen af udsatte for hærværk svarer til, at 163.000-193.000

personer i befolkningen i alderen 16-79 år årligt oplever at blive udsat for hærværk. I de fleste

tilfælde er hærværket gået ud over offerets bil.

Blandt de adspurgte i 2023 oplyste 30 pct. af ofrene for hærværk, at de anmeldte hærværket

til politiet, eller at politiet fik kendskab til det på anden vis. Anmeldelsestilbøjeligheden for

hærværk varierer uden en entydig udviklingstendens set over hele den undersøgte periode.

Dog ser det ud til, at anmeldelsestilbøjeligheden de seneste fem år er dalet, og niveauet i 2023

er det laveste, der er målt siden

de første undersøgelser i starten af 70’erne og 80’erne.

Vold

I 2023 oplyste 1,4 pct. af de adspurgte at have været udsat for vold inden for det seneste år.

Denne andel adskiller sig ikke væsentligt fra andelen i 2022 eller de forudgående ti år (2013-

2022) samlet set og er på niveau med årene op til COVID-19. Andelen af udsatte for vold

svarer til, at 57.000-75.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år årligt oplever at blive

udsat for vold. Set over et længere tidsperspektiv udvikler befolkningens udsathed for vold

sig i bølger. Ved fortolkning af udviklingen skal man være opmærksom på, at der kan være

sket ændringer i, hvad befolkningen oplever og opfatter som vold.

Over årene har mænds voldsrisiko typisk været større end kvinders, men i 2022 og 2023 var

andelen af voldsudsatte mænd og kvinder stort set ens. Det er derimod i overvejende grad

mænd, der optræder som gerningspersoner. Risikoen for at blive udsat for vold er størst i de

unge år frem

til midt i 20’erne.

I 2023 oplyste godt halvdelen af voldsofrene

–

i overvejende

grad mændene

–

at de

ikke

på forhånd kendte gerningspersonen. 41 pct. oplyste, at volden

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

fandt sted på et offentligt tilgængeligt sted, f.eks. på gaden. I godt halvdelen af voldstilfæl-

dene var gerningspersonen, offeret eller begge parter påvirkede af alkohol og/eller euforise-

rende stoffer.

Blandt de adspurgte i 2023 oplyste 53 pct. af ofrene for vold, at de anmeldte det til politiet,

eller at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis. Andelen adskiller sig ikke statistisk

signifikant fra året forinden, men der er en tendens til større anmeldelsestilbøjelighed i 2023

end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set, og set over et længere tidsperspektiv har

anmeldelsestilbøjeligheden for vold været stigende.

Psykisk vold

Fra og med 2020 er der i offerundersøgelsen spurgt ind til udsathed for psykisk vold begået

af en person nært knyttet til husstanden. I 2023 oplyste 2,7 pct. af de adspurgte at have været

udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Andelen adskiller sig ikke signifikant fra de

forudgående tre år og svarer til, at 114.000-139.000 personer i befolkningen i alderen 16-79

år årligt oplever at blive udsat for psykisk vold af en person nært knyttet til husstanden.

Anmeldelsestilbøjeligheden for psykisk vold er markant mindre end for vold generelt. Blandt

de adspurgte i 2023 oplyste 9 pct. af ofrene for psykisk vold, at de enten selv anmeldte det til

politiet, eller at politiet fik kendskab til volden på anden vis. Denne andel adskiller sig ikke

statistisk signifikant fra andelen i 2022. Den hyppigst angivne årsag til ikke at anmelde psy-

kisk vold er, at offeret ikke anser det, vedkommende har været udsat for, som alvorligt nok.

Voldtægt

Fra og med 2021 er spørgsmålet om voldtægt ændret, så spørgsmålsformuleringen passer

med den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning. I 2023 oplyste 4 pct. af de adspurgte

kvinder at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå

inden for de seneste fem år,

hvilket

svarer til 81.000-101.000 kvinder i befolkningen i alderen 16-79 år. Andelen af kvinder, der

i 2021-2023 oplyste at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste

fem år, er statistisk signifikant større end i de forudgående tre år (2018-2020) samlet set og

ligeledes end i perioden 2008-2020 samlet set.

Den relativt store andel udsatte i 2021-2023 hænger sandsynligvis tæt sammen med ændrin-

gen i spørgsmålsformuleringen, og at der ligesom ved vold kan være sket ændringer i, hvad

befolkningen oplever og opfatter som voldtægt. Dette understøttes især af, at en større andel

af de kvindelige voldtægtsofre i dag end tidligere oplyser,

at de vurderer hændelsen som ”en

forkert, men ikke kriminel handling”.

Tillige oplyser en mindre andel af de kvindelige vold-

tægtsofre end tidligere, at de blev udsat for anden fysisk vold i forbindelse med voldtægten/

voldtægtsforsøget, at de vurderer hændelsen som ”meget alvorlig”,

at de følte sig i livsfare,

da det skete,

og at hændelsen ”i meget høj grad” påvirker, hvordan de har det med sig selv

og deres liv i dag.

Andelen, der oplyser, at hændelsen ”slet ikke” påvirker, hvordan de har

det med sig selv og deres liv i dag er imidlertid også også faldet over årene.

Fra og med 2019 er udsatheden for voldtægt også undersøgt for mænd. I 2023 oplyste 0,4

pct. af de adspurgte mænd at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå

inden for de

seneste fem år,

hvilket svarer til 5.000-12.000 mænd i befolkningen i alderen 16-79 år. Det

estimerede antal ofre er baseret på meget få observationer og derfor forbundet med meget

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

stor statistisk usikkerhed. Tallene er for små til at kunne vurdere mænds udsathed fra år til

år.

Anmeldelsestilbøjeligheden for voldtægt er relativt lav. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor

offeret kender gerningspersonen. Samlet set er det kun omtrent hvert femte voldtægtsoffer i

hele undersøgelsesperioden (2008-2023), der har været udsat

inden for de seneste fem år,

som har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til hændelsen på anden

vis. På grund af for få observationer er det ikke muligt at beregne udviklingen i anmeldelses-

tilbøjeligheden for voldtægt fra år til år.

Øvrige seksuelle krænkelser

Fra og med 2019 er der i offerundersøgelsen spurgt ind til andre former for seksuelle kræn-

kelser end voldtægt. I 2023 oplyste 1,7 pct. af de adspurgte at have været udsat for sådanne

seksuelle krænkelser inden for det seneste år. Denne andel er statistisk signifikant større end

i 2022 og de forudgående år (2019-2022) samlet set og svarer til, at 69.000-89.000 personer

i befolkningen i alderen 16-79 år årligt oplever at blive udsat for andre former for seksuelle

krænkelser end voldtægt og voldtægtsforsøg.

Anmeldelsestilbøjeligeden for øvrige seksuelle krænkelser er endnu lavere end for voldtægt.

I 2019-2023 oplyste 11 pct. af ofrene for sådanne seksuelle krænkelser, at de enten selv an-

meldte det til politiet, eller at politiet fik kendskab til hændelsen på anden vis. Den lave

anmeldelsestilbøjelig hænger utvivlsomt sammen med, at ofrene typisk ikke anser hændelsen

for at være en kriminel handling, og at de kun sjældent vurderer hændelsen som særlig alvor-

lig. Det er som ved anmeldelse af voldtægt ikke muligt at beregne udviklingen i anmeldel-

sestilbøjeligheden for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt fra år til år.

Vold og seksuelle overgreb begået af en partner

Samlet set oplyste 2,4 pct. af de adspurgte i 2023 at have været udsat for vold, psykisk vold,

voldtægt og/eller øvrige seksuelle krænkelser begået af en nuværende eller tidligere partner

inden for det seneste år. Dette svarer til, at 97.000-120.000 personer i befolkningen i alderen

16-79 år årligt udsættes for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller

tidligere partner. Den største andel af ofrene er kvinder.

Andelen af udsatte for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere

partner kan ikke sammenlignes med den tilsvarende andel fra tidligere år, da der i 2023 er

tilføjet et nyt, selvstændigt spørgsmål om udsathed for partnervold, som ændrer prævalensen.

Med den nye opgørelsesmetode er det 1,1 pct. af de adspurgte i 2023 (mod 0,1 pct. med den

gamle opgørelsesmetode), der oplyste at have været udsat for partnervold inden for det sene-

ste år. Dette svarer til 42.000-58.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år.

Af det samlede antal ofre for psykisk vold oplyste godt halvdelen, at volden blev begået af

en nuværende eller tidligere partner. Det samme gælder en tredjedel af det samlede antal

kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå.

Anmeldelsestilbøjeligheden er i alle tilfælde lavere, når gerningspersonen er en nuværende

eller tidligere partner, end når relationen mellem offer og gerningsperson er en anden.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hadforbrydelser

I 2020-2023 oplyste 0,5 pct. af de adspurgte, at de inden for det seneste år har været udsat

for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret skyldes ra-

cisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man f.eks. er

homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller offerets religiøse overbevis-

ning. Dette svarer til, at 20.000-27.000 personer i befolkningen i alderen 16-74 år [16-79 år

i 2023] årligt oplever at blive udsat for en hadforbrydelse. Det estimerede antal udsatte er

baseret på få observationer og derfor forbundet med stor usikkerhed.

Enkelte af de adspurgte i 2022-2023 oplyste, at de blev udsat for hærværk, vold og/eller

hadefulde ytringer på internettet som følge af et handicap hos offeret. Det er for få til at

beregne, hvor mange personer det svarer til i befolkningen.

Af det samlede antal ofre for hærværk oplyste 5 pct., at hærværket

”helt

sikkert” skyldtes

racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet og/eller offerets religiøse overbe-

visning. Det samme gjorde sig gældende for 14 pct. af ofrene for vold.

Kriminalitet begået på internettet

I 2023 oplyste 4,1 pct. at have været udsat for kriminalitet begået på internettet, herunder

misbrug af betalingskortoplysninger, bedrageri ved samhandel, kontaktbedrageri og misbrug

af personoplysninger, inden for det seneste år. Andelen er statistisk signifikant større i 2023

end i 2022, men adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i 2018-2022 samlet set, og svarer

til, at 173.000-204.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år årligt oplever at blive udsat

for en af de nævnte former for kriminalitet begået på internettet. Det drejer sig oftest om

bedrageri ved samhandel og misbrug af betalingskortoplysninger, mens færre oplever at blive

udsat for misbrug af personoplysninger og kontaktbedrageri.

Blandt de adspurgte i 2023 oplyste 40 pct. af ofrene for misbrug af betalingskortoplysninger,

at de anmeldte det til politiet, eller at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis. Tilsva-

rende var tilfældet for 39 pct. af ofrene for misbrug af personoplysninger, 34 pct. af ofrene

for kontaktbedrageri og 29 pct. af ofrene for bedrageri ved samhandel på internettet.

Bekymring for kriminalitet

Blandt de adspurgte i 2023 oplyste 11 pct., at de

”næsten

hele tiden” eller

”ofte”

er bekymret

for personligt at blive udsat for kriminalitet. Denne andel er statistisk signifikant større end i

2022, men mindre end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set. 8 pct. af de adspurgte

oplyste, at de er

”meget

bekymret” for vold og anden kriminalitet i samfundet. Dette er det

lavest målte niveau i perioden fra de første målinger (foretaget

i midten af 1980’erne)

til i

dag.

Kvinder bekymrer sig generelt oftere om personligt at blive udsat for kriminalitet og mere

for kriminalitet i samfundet end mænd. Tilsvarende bekymrer de unge i alderen 16 -24 år sig

oftere om personligt at blive udsat for kriminalitet end personer i de ældre aldersgrupper,

mens de unge til gengæld er mindre bekymrede for kriminalitet i samfundet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Opsummerende tal

Tabel 1 nedenfor viser de vigtigste tal fra offerundersøgelsen i 2023 sammenholdt med re-

sultater af tidligere års offerundersøgelser.

Tabel 1

Oversigt over udviklingen i befolkningens udsathed for forskellige former for kriminalitet, anmeldelsestilbøjelighed og bekymring

for kriminalitet frem til 2023 (afrundet).

Første sammenligne-

lige måling foretaget

år

Andel udsat for tyveri

Anmeldelsestilbøjelighed for tyveri

Andel udsat for indbrud

Anmeldelsestilbøjelighed for indbrud

Andel udsat for hærværk

Anmeldelsestilbøjelighed for hærværk

Andel udsat for vold

Anmeldelsestilbøjelighed for vold

Andel udsat for psykisk vold

Anmeldelsestilbøjelighed for psykisk vold

Andel

kvinder

udsat for voldtægt eller forsøg

herpå inden for de seneste 5 år

Andel

mænd

udsat for voldtægt eller forsøg

herpå inden for de seneste 5 år

Anmeldelsestilbøjelighed for voldtægt eller

forsøg herpå blandt kvinder

Andel udsat for øvrige seksuelle krænkelser

2012 (10 %)

2012 (58 %)

2012 (4 %)

2014 (83 %)

1972 (7 %)

1972 (32 %)

1987 (3 %)

1971 (19 %)

2020 (3 %)

2020 (10 %)

2008 (0,7 %)

2023

Udvikling fra 2013-

2022 sammenlignet

med 2023

†

41 %

62 %

30 %

53 %

–

2019 (0,4 %)

0,4 %

2008

21 %

††

2019 (1 %)

Anmeldelsestilbøjelighed for øvrige seksuelle

krænkelser

Andel udsat for vold og/eller seksuelle over-

greb begået af en partner

Andel udsat for hadmotiveret hærværk, vold

og hadefulde ytringer på internettet

Andel udsat for kriminalitet begået på

internettet

††††

2019

11 %

†††

2023 (2 %)

2020

0,5 %

††††

2018 (4 %)

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bekymring for personligt at blive udsat for vold

og anden kriminalitet

†††††

Bekymring for kriminalitet i samfundet

†††††

1976 (18 %)

2015 (18 %)

11 %

–

†

Tegnforklaring: + = statistisk signifikant stigning, 0 = uændret,

–

= statistisk signifikant fald. Hvis den

første sammenlignelige måling er foretaget senere end i 2012, angår oplysningerne udviklingen fra den

første måling til 2022 sammenlignet med 2023.

†† Andelen er et gennemsnit for perioden 2008-2022,

idet antallet af anmeldelser for voldtægt er meget

lille og derfor forbundet med relativ stor statistisk usikkerhed.

††† Andelen er et gennemsnit for perioden 2019-2023,

idet antallet af anmeldelser for øvrige seksuelle

krænkelser er meget lille og derfor forbundet med stor statistisk usikkerhed.

††††

Andelen er et gennemsnit for perioden 2020-2023, idet antallet der oplyser at have været udsat for

en hadforbrydelse er relativt lille og derfor forbundet med stor statistisk usikkerhed.

†††††

Andelen, der svarer, at de

”næsten

hele tiden” eller

”ofte”

er bekymret for det nævnte.

††††††

Andelen, der svarer, at de er

”meget

bekymret” for det nævnte.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Indhold

Resumé

Indledning

1.1

1.2

1.3

Undersøgelsens data og metode

Ændringer i spørgeskemaet

Statistisk usikkerhed og signifikans

Tyveri

2.1

2.2

2.3

2.4

Udsathed for tyveri

Karakteristika ved ofre

Tyveriets genstand og skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

2.4.1 Økonomisk mørketal for tyveri

Indbrud i private hjem

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Udsathed for indbrud i private hjem

Karakteristika ved indbrud i private hjem

Indbruddets skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

3.4.1 Økonomisk mørketal for indbrud i private hjem

Indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus

Indbrud i sommerhus eller fritidshus

Hærværk

4.1

4.2

4.3

Udsathed for hærværk

Hærværkets genstand og skadevirkning

Anmeldelsestilbøjelighed

4.3.1 Økonomisk mørketal for hærværk

Vold

5.1

5.2

5.3

5.4

Udsathed for vold

Karakteristika ved ofre

Voldens grovhed og alvorlighed

Gerningssituationen

5.4.1 Voldens tidsmæssige fordeling

5.4.2 Alkohol og stoffer

5.5

5.6

Årsager til vold

Anmeldelsestilbøjelighed

5.6.1 Årsager til ikke at anmelde vold

Psykisk vold

6.1

Udsathed for psykisk vold

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

6.2

6.3

6.4

Karakteristika ved ofre

Karakteren af psykisk vold

Anmeldelsestilbøjelighed

6.4.1 Årsager til ikke at anmelde psykisk vold

Voldtægt

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

Udsathed for voldtægt

Ofre og gerningspersoner

Gerningssituationen

Voldtægtens grovhed og alvorlighed

Anmeldelsestilbøjelighed

7.5.1 Årsager til ikke at anmelde voldtægt

100

104

107

109

115

116

Øvrige seksuelle krænkelser

8.1

8.2

8.3

8.4

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser

Karakteristika ved ofre

Karakteren af øvrige seksuelle krænkelser

Anmeldelsestilbøjelighed

8.4.1 Årsager til ikke at anmelde øvrige seksuelle krænkelser

118

119

120

122

Vold og seksuelle overgreb begået af en partner

9.1

Partnervold

9.1.1 Karakteristika ved ofrene og karakteren af partnervold

9.1.2 Alvorlighedsgraden af partnervold

9.1.3 Anmeldelsestilbøjelighed

9.2

Psykisk vold begået af en partner

9.2.1 Karakteristika ved ofrene og karakteren af den psykiske vold

9.2.2 Alvorlighedsgraden af psykisk vold begået af en partner

9.2.3 Anmeldelsestilbøjelighed

9.3

Partnervoldtægt

9.3.1 Karakteristika ved ofrene og karakteren af voldtægten

9.3.2 Alvorlighedsgraden af partnervoldtægt

9.3.3 Anmeldelsestilbøjelighed

124

125

126

128

131

132

133

135

136

138

140

143

Hadforbrydelser

10.1

10.2

10.3

Hærværk som hadforbrydelse

Vold som hadforbrydelse

Hadefulde ytringer på internettet

144

145

147

Kriminalitet begået på internettet

11.1

11.2

Udsathed for kriminalitet begået på internettet

Misbrug af betalingskortoplysninger

11.2.1 Karakteristika ved ofre

11.2.2 Gerningspersonens metode

11.2.3 Økonomisk tab

11.2.4 Anmeldelsestilbøjelighed

11.3

Bedrageri ved samhandel på internettet

149

151

154

156

158

160

162

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.3.1 Karakteristika ved ofre

11.3.2 Transaktionens art

11.3.3 Økonomisk tab

11.3.4 Anmeldelsestilbøjelighed

11.4

Andre former for kriminalitet begået på internettet

11.4.1 Kontaktbedrageri

11.4.2 Misbrug af personoplysninger

163

165

166

167

168

169

Bekymring for kriminalitet

12.1

Personlig bekymring for kriminalitet

12.1.1 Demografi og personlig bekymring for kriminalitet

12.1.2 Udsathed og personlig bekymring for kriminalitet

12.2

Bekymring for kriminalitet i samfundet

12.2.1 Demografi og bekymring for kriminalitet i samfundet

12.2.2 Udsathed og bekymring for kriminalitet i samfundet

172

174

176

181

182

Litteratur

Spørgeskema

Bilagstabeller

183

186

224

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Indledning

I 1995 og 1996 blev der i forlængelse af handlingsplanen

”Bekæmpelse

af vold” fra 1993

gennemført en voldsofferundersøgelse (Balvig 1995; Balvig 1998). Med henblik på fortsat at

bidrage til belysning af voldsudviklingen i Danmark blev der i 2004 taget initiativ til at gen-

tage voldsofferundersøgelsen. Undersøgelsen blev samtidig udvidet, så den fra og med 2005

også inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk samt spørgsmål om befolknin-

gens bekymring for kriminalitet, der tidligere var stillet i separate undersøgelser. Fra og med

2005 er der gennemført offerundersøgelser årligt. De årlige offerundersøgelser er revideret

og udvidet flere gange gennem årene, se afsnit 1.2 for mere herom.

I nærværende rapport belyses befolkningens oplevelser med hensyn til udsathed for tyveri,

indbrud, hærværk, vold, psykisk vold, voldtægt, øvrige seksuelle krænkelser samt kriminali-

tet begået på internettet. Rapporten indeholder ydermere et selvstændigt kapitel om vold og

seksualforbrydelser begået af en nuværende eller tidligere partner og et kapitel om hadfor-

brydelser. I rapportens sidste kapitel belyses befolkningens bekymring for personligt at blive

udsat for kriminalitet samt den generelle bekymring for kriminalitet i samfundet.

Langt de fleste spørgsmål i undersøgelsen omhandler befolkningens udsathed for kriminalitet

inden for de seneste 12 måneder forud for besvarelsestidspunktet. Spørgeskemabesvarelserne

er indhentet løbende gennem året. Undersøgelserne i 2020, 2021 og 2022 omfatter dermed

perioder med nedlukning af samfundet grundet COVID-19, dog dækker undersøgelsen i 2022

en kortere periode med nedlukning i sammenligning med 2021. Det vides fr a andre undersø-

gelser, at kriminalitetsbilledet ændrede sig i Danmark i perioder med nedlukning grundet

pandemien (se bl.a. Mannov et al. 2020; Balvig & Holmberg 2021; Ejrnæs et al. 2021; Kruize

& Kyvsgaard 2021).

Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og

Rigspolitiet og gennemført i samarbejde med Københavns Universitet.

1.1

Undersøgelsens data og metode

En ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til

politiet og kommer heller ikke til politiets kendskab på anden vis. Man kalder denne ikke-

politiregistrerede kriminalitet for den skjulte kriminalitet og taler om kriminalitetens mørke-

tal. Gennemførelse af offerundersøgelser er en af de få muligheder, der er for at skønne over

den faktisk forekommende kriminalitet i samfundet og mørketallets størrelse. I offerundersø-

gelser udspørges befolkningen typisk via webbaserede spørgeskemaer eller telefoniske inter-

views, om de har været udsat for forskellige former for kriminalitet , og

–

i bekræftende fald

–

om kriminaliteten er anmeldt til politiet, eller om politiet har fået kendskab til kriminaliteten

på anden vis; en oplysning som muliggør estimeringer af mørketallet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af kriminalitet i samfu ndet

og mørketallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er således en række problemer forbun-

det med gennemførelse af offerundersøgelser. Disse problemer betyder, at oplysningerne bli-

ver behæftet med en vis usikkerhed og en række begrænsninger, som bør tages i betragtning,

når tallene fortolkes og forklares. Blandt de vigtigste er:

•

Det er befolkningens

oplevelse,

der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis

i overensstemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige

mennesker har givetvis forskellige opfattelser af, hvad eksempelvis vold og vold-

tægt er (se f.eks. Balvig 1978), og disse opfattelser kan ændre sig over tid. Et skub

i en skolegård kan i én tidsperiode blive oplevet som drilleri, i en anden som mob-

ning og i en tredje som vold. Denne problemstilling er ikke blevet mindre aktuel

med nye og mere komplekse kriminalitetsformer, såsom psykisk vold, hadforbry-

delser og kriminalitet begået på internettet, der i endnu højere grad end de mere

klassiske kriminalitetsformer er vanskelige at afgrænse. Desuden vil forskellige

måder at spørge og formulere spørgsmålene på udløse forskellige svar og give for-

skellige hyppigheder (Balvig 1995; Kyvsgaard 2015). Det er derfor vigtigt at være

særdeles opmærksom på de anvendte spørgsmålsformuleringer og på, at konstate-

rede forskelle mellem selv ensartet gennemførte undersøgelser over tid kan bero

på ændrede opfattelser af, hvad vold, voldtægt og andre former for kriminalitet er.

•

Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre og ofte

en øvre aldersgrænse. I nærværende undersøgelse er den nedre aldersgrænse 16 år

og den øvre 79 år.

Det er desuden næsten altid alene et mindre udsnit af den del

af befolkningen, undersøgelsen omfatter, der forsøges udspurgt. Det betyder, at

tallene er forbundet med statistisk stikprøveusikkerhed. I 2023 udgjorde nettostik-

prøven 29.871 personer.

•

Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er

nogen, det ikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. I 2023 har

13.698 personer af de 29.871 besvaret spørgsmål om udsathed for vold og andre

former for kriminalitet. Der er en betydelig risiko for, at de personer, man ikke får

med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den

anden retning. Dette forsøges der i nogen grad at blive kompenseret for ved vægt-

ning af besvarelserne, jf. mere herom nedenfor.

•

Nogle af de former for kriminalitet, der spørges til

–

såsom f.eks. vold og voldtægt

–

er relativt sjældne hændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være

meget stort for nærmere at kunne analysere de hændelser, der berettes om. Med

I tidligere års offerundersøgelser var den øvre aldersgrænse 74 år.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også de økonomiske omkostninger og an-

dre praktiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan være

svært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.

•

Der er forskellige måder at finde frem til de personer, man ønsker skal indgå i

undersøgelsen. Disse måder har hver deres fordele og ulemper. En af mulighederne

er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip) baseret på CPR-registret,

hvilket er tilfældet i de anvendte omnibusundersøgelser, hvor personer til delta-

gelse udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks CPR-register. Da udvælgelsen

sker via CPR-registret, omfatter de gennemførte undersøgelser ikke turister, asyl-

ansøgere og personer uden lovligt ophold i Danmark.

•

Der er forskellige måder at udspørge befolkningen på. De fire standardmetoder er

det personlige interview, telefoninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørge-

skemaet. Hver af disse metoder har deres fordele og ulemper, f.eks. med hensyn til

svarvillighed (se det følgende punkt). I 2023 svarede hovedparten af responden-

terne i offerundersøgelsen gennem et internetspørgeskema.

•

Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker

at berette i et spørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har

været udsat for. Denne svarvillighed kan tænkes at variere med forskellige om-

stændigheder ved kriminaliteten og over tid. F.eks. kan der være grund til at tro, at

svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end ved kort-

lægning af tasketyverier udført af fremmede på gaden. Måske er villigheden til at

berette om en voldtægt større i dag end tidligere?

•

Der kan også være hukommelsesproblemer. Nogle ofre for kriminalitet har måske

helt glemt hændelsen, mens andre kan have vanskeligt ved at huske omstændighe-

derne omkring den. Hukommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resul-

tater kan begrænses ved alene at spørge til hændelser, som har fundet sted inden

for en forholdsvis kort periode forud for undersøgelsen. I denne undersøgelse spør-

ges der typisk ind til udsathed for kriminalitet inden for det seneste år. Ved at an-

vende et 1-års perspektiv bliver risikoen for såkaldt fremadteleskopering desuden

mindre, se det følgende punkt.

•

Ved at spørge til en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten skal have fundet

sted, introduceres det såkaldte teleskoperingsproblem, hvor respondenterne ganske

vist husker selve hændelsen, men fejlhusker tidspunktet. Man taler om fremadtele-

skopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperioden, og bagudtele-

skopering for de tilfælde, som respondenterne ikke beretter om, fordi de tidsmæs-

sigt placerer hændelserne uden for tidsperioden, selv om de reelt har fundet sted i

tidsperioden. Problemet er, at fremadteleskopering og bagudteleskopering ikke

nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hen syn til

type af hændelse (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse

m.v.), og det er praktisk umuligt at spørge alle den 1. januar om det forudgående

kalenderår, selv om det sandsynligvis ville mindske teleskoperingsproblemerne.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

•

Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at

blive udsat for kriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges

til. Offerundersøgelser er ikke altid velegnede til at sige noget om alle de episoder,

der har fundet sted, idet det forudsætter, at respondenterne spørges detaljeret om

hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse). I nærværende undersø-

gelse spørges der typisk ind til den seneste hændelse, hvis man har været udsat for

den samme form for kriminalitet flere gange.

•

Der kan også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehandling m.v.

Offerundersøgelserne i 2005-2022 er gennemført som led i Danmarks Statistiks omnibusun-

dersøgelser, der samler flere emner i ét spørgeskema. De personer, der er omfattet af omni-

busundersøgelserne, udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks CPR-register, således at de

udgør et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år.

I 2023 er offerundersøgelsen flyttet ud af Danmarks Statistiks omnibusundersøgel ser for i

stedet at blive gennemført som en selvstændig undersøgelse. Dette er gjort i et forsøg på at

højne svarprocenten, da en selvstændig undersøgelse giver mulighed for at kunne præsentere

formålet med undersøgelsen bedre og derved i højere grad motivere de inviterede til at del-

tage. Det betyder også, at spørgeskemaet bliver væsentligt kortere, i og med at det ikke inde-

holder spørgsmål fra andre kunder som i omnibusundersøgelserne, og at der ikke længere er

risiko for eksterne kontekstproblemer, som der kan være i omnibusundersøgelser, hvor der

først er spurgt til andre emner end det, undersøgelsen vedrører.

Det er Danmarks Statistik, der har indsamlet data til offerundersøgelsen i 2023, og ligesom

tidligere år er de personer, der er omfattet af undersøgelsen, tilfældigt udvalgt via Danmarks

Statistiks CPR-register, således at de udgør et tilsigtet repræsentativt udsnit af befolkningen

i den ønskede aldersgruppe. I forlængelse af beslutningen om at gennemføre offerundersø-

gelsen som en selvstændig undersøgelse blev det i lyset af den demografiske udvikling i be-

folkningen besluttet at udvide undersøgelsens population med fem år til at omfatte personer

i alderen 16-79 år frem for personer i alderen 16-74 år, som er aldersafgrænsningen i de

tidligere undersøgelser.

For ingen af kriminalitetsformerne i offerundersøgelsen i 2023 er

der statistisk signifikante forskelle i udsatheden blandt de 16-79-årige og 16-74-årige. For

enkelte kriminalitetsformer, tyveri og voldtægt (kvinder), betyder udvidelsen af målgruppen,

at udviklingen fra 2022 til 2023 ændres fra, at en statistisk signifikant større andel udsættes,

Det respondenterne svarer på et spørgsmål kan være påvirket af, hvad de er blevet spurgt om tidligere,

og hvad de har svaret der. Kontekstproblemet kan være internt eller eksternt. Interne kontekstproblemer

vedrører svarenes påvirkelighed af den rækkefølge, hvori spørgsmålene stilles, f.eks. om et spørgsmål

om frygt for kriminalitet stilles som det første eller det sidste spørgsmål. Eksterne kontekstproblemer kan

opstå i omnibusundersøgelser, hvor der først er spurgt om andet end det, undersøgelsen vedrører. Det

mulige eksterne kontekstproblem er man ude over, når undersøgelsen gennemføres som en selvstændig

undersøgelse.

I 4. kvartal 2023 var populationen på grund af en fejl hos Danmarks Statistik afgrænset til kun at omfatte

16-78-årige borgere.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

til at der alene er tale om en tendens til øget udsathed, jf. afsnit 1.3 om usikkerhed og statistisk

signifikans. Forskellene er nærmere beskrevet i kapitlerne om kriminalitetsformerne.

Der henvises til bilagstabel 1 for opgørelser af de to populationers udsathed for de forskellige

former for kriminalitet, der belyses i undersøgelsen, samt de to populationers bekymring for

kriminalitet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I hvert af årene i perioden 2005-2015 er cirka 18.000 personer anmodet om at deltage i un-

dersøgelsen, mens nettostikprøven i årene 2016-2023 er større, jf. tabel 1.1.

Tabel 1.1

Stikprøvestørrelse, antal gennemførte besvarelser og svarprocent fordelt efter år, 2005-2023.

Nettostikprøve

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2005-2023

18.238

17.996

17.796

17.947

18.268

18.389

18.185

18.251

18.314

18.910

18.845

20.441

21.169

21.412

22.894

25.122

25.687

27.867

29.871

395.602

Antal besvarelser

11.668

11.588

11.653

11.716

11.521

11.635

11.745

11.568

11.415

11.441

11.492

12.162

11.710

11.295

11.385

13.254

12.397

11.332

13.698

224.675

Svarprocent

64 %

65 %

63 %

65 %

63 %

62 %

61 %

59 %

55 %

53 %

50 %

53 %

48 %

41 %

46 %

57 %

I 2023 udgjorde nettostikprøven 29.871 personer, hvoraf 13.698 personer indgår i undersø-

gelsen ved at have besvaret spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 46, hvilket er højere

end i 2022 men lavere end i de øvrige forudgående år. Det lader således til, at det har en

positiv indvirkning på svarprocenten at gennemføre offerundersøgelsen som en selvstændig

undersøgelse, men den nye fremgangsmåde er ikke nok til at stoppe den generelle udfordring

med faldende svarprocenter, der er i store befolkningsundersøgelser verden over.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Set over hele perioden udgør nettostikprøven i alt 395.602 personer, hvoraf 224.675 personer

har valgt at deltage i undersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 57.

Danmarks Statistik udsender invitationsbrev til at deltage i offerundersøgelsen via Digital

Post og postbrev til personer, der er fritaget for Digital Post. I invitationen indgår et link til

webbesvarelse. Der sendes efterfølgende to påmindelser via Digitalt Post og postbrev til per-

soner, der er fritaget for Digital Post. Har personen efter disse påmindelser fortsat ikke ud-

fyldt spørgeskemaet, tager Danmarks Statistik kontakt telefonisk med henblik på at gennem-

føre undersøgelsen som telefoninterview, og der sendes en påmindelse pr. sms.

De første årlige offerundersøgelser blev gennemført alene som telefoninterviews. Fra juli

2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Flere og flere har med tiden

anvendt denne mulighed frem for telefoninterviews. I perioden 2010-2023 har godt 6 ud af

10 respondenter besvaret spørgeskemaet via internettet, mens de resterende har besvaret ske-

maet via telefoninterviews. Der viser sig at være en skævhed i, hvem der deltager i internet-

undersøgelserne frem for de telefoniske interviews, idet ældre respondenter i højere grad ud-

fylder spørgeskemaet via internettet end de unge. Indførelsen af internetbaseret spørgeske-

maundersøgelse indebærer imidlertid ikke en systematisk skævhed i svarprocent og heller

ikke i bortfald i relation til alder. De unge deltager nemlig i højere grad end de ældre i under-

søgelsen telefonisk. Vedrørende de telefoniske interview har det vist sig som en udfordring,

at færre borgere i dag end tidligere er registreret med et telefonnummer, måske fordi flere har

fået arbejdsmobil under COVID-19-pandemien eller blot vælger at have hemmeligt nummer.

Årsagerne til, at ikke alle personerne i nettostikprøven deltog i offerundersøgelsen i 2023

fremgår af tabel 1.2. I 77 pct. af tilfældene svarede personerne ikke på henvendelsen til trods

for, at de blev forsøgt kontaktet via flere breve og telefoniske henvendelser. Kategorien in-

kluderer også tilfælde, hvor Danmarks Statistik ikke kunne følge op telefonisk, fordi de ikke

kunne finde et telefonnummer til personerne hverken via en mekanisk eller manuel telefon-

nummersøgning. 16 pct. nægtede at deltage i undersøgelsen, mens 3 pct. gik i gang med at

besvare spørgeskemaet uden at gennemføre det. I 1 pct. af tilfældene var det ikke muligt at

kontakte personerne grundet dødsfald, udvandring, adressebeskyttelse eller ugyldig adresse

uden Digital Post. Den resterende del af bortfaldet skyldes andre årsager, herunder sprogvan-

skeligheder og sygdom.

Tabel 1.2

Årsager til bortfald, 2023.

Antal

Delvist gennemført

Nægtet at deltage

Ikke svaret

Ikke kontaktet

517

2.522

12.529

170

Andel

16 %

77 %

Andel af hele stikprøven

42 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Anden årsag

I alt

435

16.173

100 %

54 %

Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver af respondenterne i undersøgelsen

for hermed at forsøge at tage højde for eventuelle skævheder i datamaterialet. Frem til juli

2007 var vægten baseret på oplysninger om personernes køn, alder, husstandstype, region

(tre områder) og boligens art. Denne vægtning blev efterfølgende ændret, bl.a. foranlediget

af indførslen af forskerbeskyttelsesordningen, se mere herom i Pedersen et al. (2017). De

aktuelle personvægte er baseret på oplysninger om personernes køn, alder, familietype, ind-

komst (familiens), socioøkonomisk klassificering, region (fem områder), herkomst og uddan-

nelse. Variationen i personvægtene er større med de nyeste vægte sammenlignet med de

vægte, der blev anvendt før 2007: Mens de tidligere vægte i to tredjedele af tilfældene var

ganske tæt på tallet 1 (0,75-1,25), drejer det sig om knap halvdelen af tilfældene (46 pct.)

med de nyeste vægte.

Det er tidligere undersøgt, om ændring i vægtningen influerer på sammenligneligheden over

årene. Forskellene viser sig at være meget små og ikke statistisk signifikante, og de peger

ikke i en bestemt retning. Indførelsen af nye vægte synes således ikke at påvirke mulighe-

derne for at sammenligne resultater med tidligere offerundersøgelser. Det har dog medført,

at der er blevet en større forskel mellem de vægtede og de uvægtede frekvenser.

Det fremgår af tabel 1.3, hvor mange af respondenterne i offerundersøgelserne i 2005-2023

der angiver at have været udsat for de forskellige former for kriminalitet afhængig af, om

tallene er vægtede eller ej.

Tabel 1.3

Antal ofre for de nævnte former for kriminalitet, 2005-2023.

Uvægtet

Tyveri (siden 2012)

Indbrud i privat hjem (siden 2012)

Hærværk

Vold

Partnervold* (siden 2023)

Psykisk vold (siden 2020)

Voldtægt eller forsøg herpå (siden 2008)**

Øvrige seksuelle krænkelser (siden 2019)

6.473

2.610

5.415

2.778

120

1.161

1.467

670

Vægtet

7.088

2.599

5.828

3.412

149

1.321

1.951

827

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Kriminalitet begået på internettet (siden 2018)

8.376

8.420

*Heri indgår også personer, der har svaret bekræftende på det generelle spørgsmål om vold og samtidig har tilkendegivet, at

gerningspersonen var en nuværende eller tidligere partner.

**Angår fra og med 2019 både mænd og kvinder udsat for voldtægt inden for de seneste 5 år forud for besvarelsestidspunktet.

I perioden 2008-2018 blev udelukkende kvinder spurgt til udsathed for voldtægt.

Som det fremgår af tabellen, er der generelt flere, der har været udsat for de forskellige former

for kriminalitet i det vægtede materiale end i det uvægtede, bortset fra ved indbrud i privat

hjem og indbrud i sommerhus eller fritidshus. Dette indikerer, at der eksisterer en generel

tendens til, at det er vanskeligere at opnå besvarelser fra personer, der har været udsat for

kriminalitet, end fra personer, der ikke har været udsat for kriminalitet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

1.2

Ændringer i spørgeskemaet

Fra og med 2005 har spørgeskemaet til offerundersøgelsen indeholdt spørgsmål om udsathed

for vold, tyveri og hærværk samt spørgsmål om bekymring for kriminalitet. I årene derefter

er der tilføjet nye spørgsmål og ændret i de eksisterende.

I offerundersøgelserne er omfanget af partnervold traditionelt undersøgt ved at se på, hvor

stor en andel af respondenterne, som har svaret bekræftende på spørgsmålet om udsathed for

vold, som supplerende har angivet, at gerningspersonen ved det seneste voldstilfælde var en

på besvarelsestidspunktet nuværende eller tidligere partner. Dette giver en lavere forekomst

af partnervold sammenlignet med andre undersøgelser, hvilket givetvis hovedsageligt skyl-

des, at definitionen af vold i offerundersøgelserne er sprogligt mere kortfattet a fgrænset, min-

dre specificerende og implicit mere fokuseret på den relativt alvorligere del af volden , jf.

også kapitel 9. I offerundersøgelserne bliver voldsofrene kun bedt om at identificere ger-

ningspersonen til den seneste voldsepisode. Det vides derfor ikke, om de ofre for partnervold,

der er blevet udsat for vold flere gange, i alle tilfælde er blevet det af en nuværende/tidligere

partner, ligesom noget af den vold, de øvrige voldsofre har oplevet ud over det seneste til-

fælde, kan være begået af en partner. Blandt andet derfor, og fordi det generelle spørgsmål

om udsathed for vold er formuleret således, at volden skal have været så alvorlig, at offeret

blev bange, er der i 2023 tilføjet et nyt separat spørgsmål til offerundersøgelserne om udsat-

hed for partnervold.

Det nye spørgsmål lyder: ”Har

du inden for de seneste 12 måneder været

udsat for, at din nuværende eller tidligere partner med vilje har skubbet dig hårdt, slået, spar-

ket eller på anden måde udsat dig for fysisk vold?”,

og det bliver i bekræftende

fald

–

ligesom

det generelle voldsspørgsmål

–

fulgt op af en række underspørgsmål vedrørende de nærmere

omstændigheder ved den seneste episode.

Som et supplement til spørgsmålet om indbrud i private hjem er der i 2023 tilføjet et spørgs-

mål om udsathed for indbrud i hhv.

’garage, kælder, loftsrum eller udhus’ og ’sommerhus

eller fritidshus’ samt spørgsmål om anmeldelsestilbøjeligheden i sådanne tilfælde.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 1.4 giver et overblik over de forskellige tilføjelser og ændringer, der er foretaget i

spørgsmålene i offerundersøgelserne gennem tiden.

Tabel 1.4

Årlige tilføjelser/ændringer angående kriminalitetens art i offerundersøgelse rne.

Tilføjet

i år

Kriminalitetens art og bekymring for kriminalitet

Senere ændringer

Vold som hadforbrydelse på baggrund af racisme, offe-

rets seksuelle orientering tilføjet i 2008.

Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets køns-

identitet tilføjet i 2019.

2005

Vold

Vold som hadforbrydelse på baggrund af offerets reli-

gion tilføjet i 2020.

Vold som hadforbrydelse på baggrund af et handicap

hos offeret tilføjet i 2022.

Separat spørgsmål om partnervold tilføjet i 2023.

2005

Tyveri

Se under indbrud.

Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af racisme,

offerets seksuelle orientering, kønsidentitet samt reli-

2005

Hærværk

gion tilføjet i 2020.

Hærværk som hadforbrydelse på baggrund af et handi-

cap hos offeret tilføjet i 2022.

2005

Bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet

Som følge af den samtykkebaserede voldtægtslovgiv-

2008

Voldtægt (oprindeligt

’tvangssamleje’)

ning er spørgsmålsformuleringen vedrørende udsathed

for voldtægt ændret i 2021.

2008

Røveri

Udgået i 2015.

Spørgsmål om indbrud tilføjet som underspørgsmål til

spørgsmålet om tyveri i 2012.

Spørgsmålene om indbrud separeret fra spørgsmålene

2012

Indbrud i private hjem

om tyveri i 2021.

Separate spørgsmål om indbrud i ’garage, kælder lofts-

rum eller udhus’ og ’sommerhus eller fritidshus’ tilføjet i

2023.

2015

Bekymring for kriminalitet i samfundet

Hadefulde ytringer på internettet tilføjet i 2020.

2018

Kriminalitet begået på internettet

Hadefulde ytringer på internettet på baggrund af et han-

dicap hos offeret tilføjet i 2022.

2019

2020

Øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt

Psykisk vold

Sextortion/sexafpresning tilføjet i 2020.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

1.3

Statistisk usikkerhed og signifikans

For at vurdere, om en forskel i resultater, f.eks. fra forskellige år, kan betragtes som et tilfæl-

digt udsving eller som en reel forskel, anvendes sædvanlige tests for statistisk signifikans.

Disse indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne forskelle beror

på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct., før

forskellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger naturlig-

vis af, hvor stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad også af

antallet af observationer, der ligger til grund for beregningerne. Baseres beregningerne på et

stort antal observationer, skal forskellen mellem resultaterne ikke være særlig stor for at være

statistisk signifikant, mens det forholder sig omvendt, hvis beregningerne baseres på et lille

antal observationer. Relativt få observationer skaber en større statistisk usikkerhed.

Tidligere blev spørgsmålene om tyveri og indbrud stillet hver måned, og der skulle derfor

kun små ændringer til i andel udsatte, før en ændring var statistisk signifikant. Det gjaldt især

tyveri, da det er den form for kriminalitet, flest udsættes for. For forbrydelser som vold og

voldtægt, hvor antallet af ofre statistisk set er relativt lille, er det straks vanskeligere at påvise

statistisk signifikante forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation, f.eks.

alene dem der har været udsat for en hadforbrydelse, bliver det

–

selv ved meget store for-

skelle mellem resultater fra forskellige år

–

næsten umuligt at opnå statistisk signifikans.

Det skal understreges, at graden af statistisk signifikans ikke er identisk med forandringens

størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommende fænomen kan være stati-

stisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en betragtelig procentvis

ændring af et sjældent forekommende fænomen.

Det angives i rapporten, når resultaterne er statistisk signifikante, dvs. at der er mindre end 5

pct. sandsynlighed for, at forskellene er tilfældige (”ikke-reelle”).

Når dette

ikke

er angivet,

er de viste forskelle altså ikke med acceptabel sikkerhed udtryk for reelle forskelle.

Såfremt de årlige målinger tyder på konsekvente forandringer, udtrykkes dette i rapporten

som en

tendens,

idet der så kan være grund til at antage, at der er tale om reelle forskelle,

som blot er baseret på for få observationer til at opnå statistisk signifikans. Betegnelsen

ten-

dens

anvendes dog kun, hvis de statistiske tests viser, at der er under 10 pct. sandsynlighed

for, at forskellen mellem to resultater beror på en tilfældighed. Hvis ikke dette er tilfældet,

anvendes vagere formuleringer såsom ’der er tegn på’

og lignende.

For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af

statistiske sikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil

disse sikkerhedsintervaller

almindeligvis

ikke overlappe, men det

kan

forekomme, hvis for-

skellen kun lige netop er statistisk signifikant.

Relativt få observationer betyder, at forholdsvist store variationer mellem årene let kan fore-

komme. I rapportens tabeller og figurer opgøres flere år samlet, hvis antallet af observationer

vurderes at være for lille til at kunne beskrive udviklingen fra år til år.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tyveri

Tyveri er den enkeltstående kriminalitetsform, der fylder mest i kriminalstatistikken i Dan-

mark. Udviklingen i antallet af politiregistrerede tyverier fremgår af figur 2 .1, hvor tyveri er

afgrænset til brugstyveri, tyveri fra bil, båd m.v. og tyverier i

kategorien ’andre tyverier’

(’simple tyverier’).

Indbrudstyveri behandles særskilt i kapitel 3. Med politiregistrerede ty-

verier menes tyverier, der ved anmeldelse fra offeret selv eller på anden måde er kommet til

politiets kendskab i Danmark.

Som det fremgår af figur 2.1, begyndte antallet af politiregistrerede tyverier, jf. definitionen

ovenfor,

at stige i 1960’erne

og frem til slutningen

af 1980’erne. Fra slutningen af 1980’erne

til omkring 2010 stagnerede antallet af tyverier, hvorefter antallet faldt årligt til og med 2021

til det laveste niveau i mere end et halvt århundrede. I 2023 registrerede politiet i alt godt

127.000 tyverier, hvilket er på niveau med året forinden. Antallet er fortsat lavere end i årene

op til COVID-19, der påvirkede omfanget af tyverier stærkt i en periode.

Figur 2.1

Antal anmeldelser for tyveri i Danmark, 1960-2023.

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Kilde: Danmarks Statistik,

www.statistikbanken.dk

Figuren inkluderer brugstyveri, tyveri fra bil, båd m.v. og ’andre tyverier’ (’simple tyverier’),

jf. Danmarks

Statistiks definition heraf, da det er de typer af tyveri, som bedst kan sammenholdes med befolkningens

udsathed for tyveri målt i offerundersøgelsen. I perioden 1960-1978 var butikstyverier inkluderet i kate-

gorien ’andre tyverier’. Fra 1979 blev det muligt at udskille butikstyveri. Figuren inkluderer således kun

butikstyveri i perioden 1960-1978, hvor antallet af registrerede butikstyverier var relativt begrænset og er

derfor uden større betydning for den overordnede udvikling i antallet af politiregistrerede tyverier.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

2.1

Udsathed for tyveri

Den første offerundersøgelse af befolkningens udsathed for tyveri i Danmark blev foretaget

i 1972. Undersøgelsen viste, at 13 pct. af de adspurgte havde oplevet at være udsat for tyveri

inden for det seneste år, altså et sted mellem hver 7. og 8. borger i Danmark. Antallet af

tyveriofre steg herefter frem til årtusindeskiftet, hvorefter udviklingen generelt tyder på et

fald.

Tabel 2.1 viser udviklingen i andelen af respondenter, der har oplevet at blive udsat for tyveri

inden for det seneste år.

Tabel 2.1

Ofre for tyveri (ekskl. indbrudstyveri), 2012-2023.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

(9,8 % - 10,9 %)

(8,9 % - 9,9 %)

(8,1 % - 9,5 %)

(7,4 % - 8,8 %)

(8,2 % - 9,6 %)

(7,4 % - 8,8 %)

(7,2 % - 8,6 %)

(7,5 % - 8,9 %)

(6,5 % - 7,7 %)

(4,3 % - 5,4 %)

(5,0 % - 6,2 %)

(5,9 % - 6,7 %)

Antal ofre

95 % sikkerheds-

interval

(403.000 - 449.000)

(368.000 - 413.000)

(334.000 - 395.000)

(311.000 - 370.000)

(346.000 - 407.000)

(314.000 - 374.000)

(307.000 - 368.000)

(320.000 - 381.000)

(278.000 - 331.000)

(184.000 - 230.000)

(215.000 - 267.000)

(272.000 - 309.000)

Uvægtede

antal

1093

982

470

443

479

438

415

426

443

256

266

762

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

10,3 %

9,4 %

8,8 %

8,1 %

8,9 %

8,1 %

7,9 %

8,2 %

7,1 %

4,8 %

5,6 %

6,3 %

426.000

390.000

365.000

342.000

375.000

344.000

338.000

352.000

306.000

209.000

240.000

292.000

I offerundersøgelsen i 2021 blev tyveri og indbrudstyveri for første gang forsøgt adskilt for

at give et billede af hhv. tyveri- og indbrudstallene alene. Denne adskillelse er bibeholdt

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Er der –

så vidt du ved

–

inden for de sidste 12 måneder nogen, der

har stjålet eller forsøgt

at stjæle penge eller ting, som tilhørte dig?”

Det uvægtede antal tyveriofre i stikprøven varierer, hvilket ikke kun skyldes, at andelen af ofre varierer,

men også at der i nogle år er spurgt til udsathed for tyveri i flere måneder end andre år.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

sidenhen, men er kun mulig at foretage fra og med 2012, da der i årene før 2012 blev spurgt

til tyveri og indbrudstyveri samlet. En samlet oversigt over udviklingen i befolkningens ud-

sathed for tyveri og indbrudstyveri i perioden 1972-2020 findes i Pedersen et al. (2021). Fra

og med offerundersøgelsen i 2021 er der desuden inkluderet nye, separate spørgsmål om ind-

brud i private hjem, hvilket har betydning for muligheden for at sammenligne udviklingen i

både tyveri og indbrud med tidligere år, jf. Pedersen et al. (2022), afsnit 1.2.

I 2023 angiver 6,3 pct. af respondenterne, at de har oplevet at blive udsat for tyveri (ekskl.

indbrudstyveri) inden for det seneste år, hvilket svarer til 272.000-309.000 personer i befolk-

ningen i alderen 16-79 år. Betragtes alene de 16-74-åriges udsathed for tyveri, er udviklingen

fra 2022 til 2023 statistisk signifikant, se evt. også rapportens bilag. I et længere tidsperspek-

tiv er andelen, der i 2023 oplyser at have været udsat for tyveri

–

for begge aldersgrupper

–

statistisk signifikant mindre end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set og end i 2019,

som er det sidste hele år at sammenligne med inden COVID-19.

Det er uvist, om

–

og i hvilken udstrækning

–

ændringerne af spørgeskemaet i 2021 har på-

virket andelen af respondenter, der i 2021-2023 angiver at have været udsat for tyveri, se

Pedersen et al. (2022) for mere herom. Udviklingen i befolkningens udsathed for tyveri er

dog i overensstemmelse med udviklingen i antallet af politiregistrerede tyverier de seneste

år.

Ved vurderingen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri kan

have flere ofre. F.eks. vil ét biltyveri ofte opleves af alle ejerne/brugerne af bilen, hvis der er

flere.

Antallet af politiregistrerede tyverier afgrænses her til anmeldelser af brugstyveri, tyveri fra bil, båd m.v.

og tyverier i kategorien ’andre tyverier’ (’simple tyverier’),

jf. Danmarks Statistik (Statistikbanken).

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hovedparten af de personer, der angiver, at de har været udsat for tyveri, har alene været

udsat 1 gang inden for det seneste år, jf. tabel 2.2. I 2023 har godt en femtedel af ofrene været

udsat for tyveri 2-3 gange, mens relativt få

–

7 pct. af ofrene

–

har været udsat mere end 3

gange. I gennemsnit har tyveriofrene været udsat for tyveri 1,8 gange årligt.

Tabel 2.2

Ofre for tyveri fordelt efter antal gange udsat inden for det seneste år, 2012-2023, pct. samt det årlige antal tyveritilfælde i gennem-

snit.

Udsat 1 gang

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

72 %

73 %

69 %

67 %

66 %

70 %

66 %

67 %

69 %

71 %

Udsat 2-3 gange

23 %

22 %

25 %

28 %

24 %

28 %

27 %

26 %

22 %

Udsat mere end 3

gange

Gennemsnitligt antal

gange udsat

1,5

1,6

1,7

1,9

1,8

1,7

1,8

Det gennemsnitlige antal gange udsat i 2022 afviger fra det, der er oplyst i sidste års rapport.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

2.2

Karakteristika ved ofre

I 2023 er det en statistisk signifikant større andel af mænd end kvinder, der angiver at have

været udsat for tyveri inden for det seneste år.

Figur 2.2

Udsathed for tyveri blandt mænd og kvinder, 2012-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Mænd

2018

Kvinder

2019

2020

2021

2022

2023

Se bilagstabel 2.1 for procentdele.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Det fremgår af figur 2.3, at risikoen for at blive udsat for tyveri i de fleste år er størst i den

yngste aldersgruppe, dvs. blandt de 16-24-årige, og at risikoen aftager gradvist med stigende

alder.

Betragtes udviklingen inden for aldersgrupperne er der ikke statistisk signifikant for-

skel på andelen i de forskellige aldersgrupper, der i 2022 og 2023 oplyser at have været udsat

for tyveri, men set over hele undersøgelsesperioden er udsatheden faldet.

Figur 2.3

Udsathed for tyveri blandt personer i de nævnte aldersgrupper, 2012-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2012

2013

2014

2015

2016

16-24 år

2017

25-39 år

2018

2019

2020

2021

2022

2023

40 år eller derover

Udsatheden for tyveri varierer i forhold til, hvor ofte ofrene går ud om aftenen, jf. tabel 2.3.

I 2023 er personer, der oplyser, at de går ud tre eller flere aftener om ugen, statistisk signifi-

kant oftere udsat for tyveri end personer, der går ud færre aftener. En analyse viser, at en

lignende tendens gør sig gældende blandt personer, der går ud for at feste eller more sig med

andre mindst én gang ugentligt. Tilsvarende gjorde sig gældende i 2022 og tidligere år.

Se bilagstabel 2.2 for procentdele.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 2.3

Ofre for tyveri fordelt efter hvor ofte personen går ud om aftenen, 2023, pct.

Går ud om aftenen

De fleste aftener i ugens løb

3-4 aftener om ugen

1-2 aftener om ugen

Ikke hver uge

I alt

Andel ofre i kategorien

13 %

10 %

Fordeling af ofre

13 %

25 %

38 %

24 %

100 %

Sammenlignes personerne i den laveste indkomstkategori (første kvartil) med personerne i

de øvrige indkomstkategorier, ses det, at andelen af ofre for tyveri er størst i den laveste

indkomstkategori, jf. tabel 2.4. Sammenlignes personerne i andet kvartil med personerne i

tredje og fjerde kvartil samlet set, er andelen af ofre for tyveri ligeledes størst i den laveste

indkomstkategori af de tre (andet kvartil). Forskellene er statistisk signifikante.

Tabel 2.4

Ofre for tyveri fordelt efter indkomst (kvartiler), 2023, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

Uoplyst

I alt

Andel ofre i indkomstkategorien

Fordeling af ofre

28 %

23 %

17 %

19 %

14 %

100 %

Ved karakteristika for ofre for tyveri er det væsentligt at bemærke, at ét tyveri kan have flere

ofre, f.eks. hvis et par får stjålet deres fælles bil eller noget fra deres bopæl.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

2.3

Tyveriets genstand og skadevirkning

Cykeltyveri er den enkeltstående form for tyveri, der forekommer hyppigst, idet 26 pct. af

ofrene for tyveri angiver, at det var en cykel, der blev stjålet, jf. tabel 2.5.

Tabel 2.5

Ejendel udsat for tyveri af samlet antal tyverier, 2023, pct.

Ejendel udsat for tyveri

Intet. Det var kun forsøg

Bil

Motorcykel, båd/skib

Knallert

Cykel

Noget fra min bopæl eller fra mit sommerhus eller fritidshus (ikke indbrud men person jeg selv havde

lukket ind)

Andel

20 %

26 %

Noget fra min arbejdsplads

Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)

Andet

20 %

28 %

Der er også relativt mange tyveriofre, som oplyser, at tyveriet var af noget, de havde på sig

(20 pct.). Det forekommer derimod relativt sjældent, at nogen får stjålet en knallert, motor-

cykel eller båd/skib, hvilket skal ses i lyset af, at det er relativt få, der overhovedet er i be-

siddelse af eller råder over disse ejendele.

’Biltyverier’ omfatter formodentlig også

nogle

tilfælde, hvor der er stjålet ejendele fra en bil. Godt en femtedel af dem, der har været udsat

herfor, angiver således et tab på mindre end 1.000 kr. I de tilfælde, hvor ofrene har angivet,

at de fik stjålet ’andet’, drejer det sig ofte om penge, kreditkort, elektronisk

udstyr eller tøj

og sko.

Af øvrige ejendele i kategorien ’andet’ nævnes bl.a. el-løbehjul

og cykeludstyr. Det

skal bemærkes, at respondenterne har haft mulighed for at vælge flere ejendele.

Denne kategori kan omfatte indbrud i private hjem, hvor gerningspersonen skaffer sig adgang til hjem-

met under urigtig foregivelse af et retmæssigt ærinde, jf. bemærkningerne til L34 om en selvstændig

bestemmelse om indbrudstyveri. Der anlægges i de konkrete sager en helhedsvurdering af, hvorvidt ger-

ningspersonens adgang til hjemmet må karakteriseres som uberettiget. I offerundersøgelsen er det ikke

muligt at vurdere, om der i sådanne tilfælde er tale om indbrudstyveri eller tyveri.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2023 angiver 20 pct. af tyveriofrene, at de ikke fik stjålet noget, fordi de alene var udsat for

forsøg på tyveri. Denne andel er på niveau med andelen i 2022 (18 pct.), men noget større

end i årene op til, hvor 10 pct. i 2019-2021 oplyste at have været udsat for tyveriforsøg.

Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med tyveri, er af materiel og

økonomisk karakter. Figur 2.4 viser, at der over årene er sket en udvikling i størrelsen af de

umiddelbare økonomiske skader for tyveri. I 2023 er det f.eks. 38 pct. af ofrene, der oplyser,

at de enten var udsat for tyveriforsøg, eller at de fik stjålet for mindre end 500 kr., mens det

samme gælder en fjerdedel af ofrene i undersøgelsen i 2012. Sammenlignet med 2022 er det

en statistisk signifikant mindre andel, der i 2023 angiver at have været udsat for tyveriforsøg

eller at have fået stjålet for mindre end 500 kr. Udregnet i 2012-priser er det umiddelbare

økonomiske tab i 2023 ca. 5.000 kr. pr. tyveritilfælde (inkl. tyveriforsøg) sammenlignet med

7.700 kr. i 2012. En del af de umiddelbare økonomiske skader restitueres gennem, at det

stjålne genfindes eller helt eller delvist erstattes.

Figur 2.4

De umiddelbare økonomiske skader for tyveri, 2012-2023, pct.

100

2012

2013

0 - 499 kr.

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

Hvorvidt ofrene for tyveri (ekskl. forsøg) har fået noget tilbage, har en tæt sammenhæng med

værdien af det stjålne, jf. tabel 2.6. Ved tab af værdier for mindre end 500 kr. er det 19 pct.

af ofrene, der har fået noget af det stjålne tilbage. Ved tab på 10.000 kr. eller mere er andelen

57 pct.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 2.6 viser desuden, at 63 pct. af ofrene for tyveri ikke har genvundet det stjålne eller

fået erstatning. Dette skal ses i sammenhæng med, at en relativt stor andel af de fuldbyrdede

tyverier har medført ret beskedne økonomiske tab.

Tabel 2.6

Ofre for tyveri (ekskl. forsøg) fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, set i forhold til om ofrene genvandt det stjålne/fik

erstatning, 2023, pct.

Tyveriofferet fik noget tilbage

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

19 %

21 %

40 %

65 %

57 %

37 %

Tyveriofferet fik intet tilbage

81 %

79 %

60 %

35 %

43 %

63 %

Det er også undersøgt, om offeret har anmeldt tyveriet til et forsikringsselskab. I 2023 oplyser

34 pct. af ofrene, at de har anmeldt tyveriet til et forsikringsselskab. 17 pct. har ikke anmeldt

tyveriet til et forsikringsselskab, fordi de ikke var tyveriforsikrede, mens 47 pct. ikke har

gjort det, selv om de var forsikrede. For sidstnævnte gruppe er årsagen oftest, at de ikke tror,

at de ville få erstatning, jf. bilagstabel 2.3.

Der er en tæt sammenhæng mellem værdien af det stjålne, og om offeret har anmeldt tyveriet

til et forsikringsselskab. Godt en tredjedel af de tyverier, der er anmeldt til et forsikringssel-

skab, angår tilfælde, hvor der er stjålet for 10.000 kr. eller mere, jf. bilagstabel 2.4. Omvendt

vedrører godt en fjerdedel af alle tyverier, som ikke er anmeldt til et forsikringsselskab, øko-

nomiske tab på mindre end 500 kr., og 70 pct. af alle tyverier, som ikke er anmeldt til et

forsikringsselskab, vedrører økonomiske tab på mindre end 3.000 kr.

Af de tyveriofre, som hverken genvandt det stjålne eller fik erstatning, har ni ud af ti ikke

anmeldt tyveriet til forsikringen.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

2.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Selv om flere af hovedtendenserne i perioden 1972-2023 synes at pege i samme retning for

antallet af politiregistrerede tyverier og befolkningens rapporterede udsathed for tyveri, jf.

Pedersen et al. (2020), så ses der et større fald i de politiregistrerede tyverier end for befolk-

ningens rapporterede udsathed fra 2012-2023, som er den periode udsatheden undersøges for

med den nuværende afgrænsning. Noget af denne forskel kan antageligvis forklares med æn-

dringer i anmeldelsestilbøjeligheden, idet der på trods af fluktuationer er tegn på et fald i

anmeldelsestilbøjeligheden over årene, jf. figur 2.5. Blandt de adspurgte i 2023 er det 41 pct.

af ofrene for tyveri, der angiver, at de har anmeldt tyveriet til politiet, eller at politiet har fået

kendskab til forholdet på anden vis. Anmeldelsestilbøjeligheden er dermed statistisk signifi-

kant mindre i 2023 end i 2022 og de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.

Figur 2.5

Pct. af ofre for tyveri der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 2012-

2023, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

100

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri hænger nøje sammen med værdien af det stjålne. Dette

ses tydeligt af figur 2.6. Jo højere et beløb der er stjålet for, desto større er den andel, der selv

har anmeldt tyveriet til politiet.

Figur 2.6

Pct. af ofre for tyveri, der selv har anmeldt det til politiet, i de nævnte kategorier over værdien af det stjålne, 2023.

100

Forsøg

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

I 2023 er der ikke statistisk signifikant forskel på, hvorvidt mænd og kvinder anmelder tyveri.

Det er der derimod, hvis man ser på hele undersøgelsesperioden fra 2012-2023, idet mandlige

ofre for tyveri i denne periode er mindre tilbøjelige til selv at anmelde tyveri end kvindelige

ofre. Her er det igen væsentligt at bemærke, at ét tyveri kan have flere ofre, f.eks. både en

mand og en kvinde i en husstand.

I stort set alle offerundersøgelserne ses det, at andelen af ofre for tyveri, der selv anmelder

tyveriet, stiger med alderen, jf. bilagstabel 2.5.

2.4.1

Økonomisk mørketal for tyveri

Det unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give et indblik i mørketallet, dvs. den andel

af kriminaliteten, som ikke anmeldes og registreres af politiet. Dette er allerede berørt gen-

nem angivelser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt (eller hvor politiet har fået kendskab

til forholdet på anden vis), og hvor mange der ikke har anmeldt. I tillæg til disse offerorien-

terede mørketal muliggør opgørelsen af de umiddelbare økonomiske tab, at der kan beregnes

økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del af det samlede økonomiske tab, som ikke anmel-

des og dermed ikke registreres. Tages der udgangspunkt i de tyverier, som ikke er anmeldt af

offeret selv, og som politiet heller ikke har fået kendskab til på anden vis, angår 76 pct. af

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

disse værdier for mindre end 3.000 kr., jf. bilagstabel 2.6. Beregnes det umiddelbare økono-

miske tab for samtlige tyverier udgør det økonomiske mørketal 33 pct. i 2023, da dette er den

økonomiske andel af de tyverier, der ikke er kendte af politiet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Indbrud i private hjem

Antallet af politiregistrerede indbrud i private hjem begyndte at stige

i 1960’erne

og fortsatte

hermed frem til midten

af 1980’erne.

Derefter stagnerede antallet

frem til midten af 00’erne.

Omkring finanskrisen i slutningen af 00’erne steg antallet af

politiregistrerede indbrud i pri-

vate hjem igen til et toppunkt i 2009. Siden er antallet faldet frem mod 2021-2023, hvor der

alle år blev registreret knap 15.000 indbrud i private hjem. Dette er det laveste antal siden

starten af 1970’erne.

Figur 3.1

Antal anmeldelser om indbrud i beboelse i Danmark, 1960-2023.

60000

50000

40000

30000

20000

10000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Kilde: Danmarks Statistik,

www.statistikbanken.dk

3.1

Udsathed for indbrud i private hjem

Fra og med 2012 er befolkningens udsathed for indbrud i private hjem undersøgt særskilt.

Ved indbrud forstås, at gerningspersonen uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang

til offerets private hjem med henblik på tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyveri fra

eksempelvis garager, parkerede biler, lofts- eller kælderrum, sommerhuse og lignende er ikke

omfattet af denne definition af indbrud. Fra og med offerundersøgelsen i 2021 er spørgsmål

om tyveri og indbrud i private hjem desuden adskilt, hvilket kan have betydning for mulig-

heden for at sammenligne udviklingen i både tyveri og indbrud med tidligere år, jf. afsnit 2.1.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 3.1

Ofre for indbrud i private hjem, 2012-2023.

Andel ofre

95 % sikkerhedsinterval

Antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

Uvægtede

antal

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

3,6 %

3,5 %

3,0 %

3,6 %

2,9 %

2,8 %

3,2 %

2,4 %

1,9 %

2,2 %

2,1 %

(3,3 % - 4,0 %)

(3,2 % - 3,9 %)

(3,1 % - 4,0 %)

(2,5 % - 3,4 %)

(3,1 % - 4,0 %)

(2,5 % - 3,4 %)

(2,4 % - 3,2 %)

(2,7 % - 3,6 %)

(2,0 % - 2,7 %)

(1,6 % - 2,3 %)

(1,8 % - 2,5 %)

(1,8 % - 2,3 %)

149.000

148.000

147.000

128.000

149.000

125.000

119.000

138.000

102.000

82.000

93.000

96.000

(135.000 - 163.000)

(134.000 - 162.000)

(127.000 - 166.000)

(107.000 - 144.000)

(130.000 - 170.000)

(106.000 - 143.000)

(101.000 - 139.000)

(117.000 - 156.000)

(86.000 - 117.000)

(68.000 - 97.000)

(76.000 - 109.000)

(85.000 - 107.000)

423

425

212

182

204

177

158

181

157

119

109

263

I 2023 oplyser 2,1 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen, at de har været udsat for ind-

brud inden for det seneste år, jf. tabel 3.1.

I tolkningen af antallet af ofre for indbrud skal

man være opmærksom på, at ét indbrudstyveri i en bolig ofte opleves af alle beboerne. Man

taler om en “husstandseffekt”, som indebærer, at der vil være færre husstande end individer,

der har været udsat for indbrudstyveri. Andelen, der i 2023 oplyser at have været udsat for

indbrud, svarer til, at 85.000-107.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år

–

eller knap

50.000 husstande

–

årligt udsættes for indbrud. Andelen af indbrudsofre i 2023 adskiller sig

ikke fra andelen i 2022, men den er statistisk signifikant mindre end i de fo rudgående ti år

(2013-2022) samlet set og end i 2019, som er det sidste hele år at sammenligne med inden

Det uvægtede antal indbrudsofre i stikprøven varierer i undersøgelsesperioden, hvilket ikke kun skyl-

des, at andelen af ofre er faldet men også, at der i nogle år er spurgt til indbrud i flere måneder end andre

år. Spørgsmål om udsathed for tyveri og indbrud er stillet hver anden måned i omnibusundersøgelsen i

2014-2022, mens de er stillet hver måned i de forudgående år og ved hver måling i 2023.

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Er der –

så vidt du ved

–

inden for de sidste 12 måneder nogen, der

har begået indbrud eller forsøgt at begå indbrud i dit hjem? Med indbrud menes, at en person uberettiget

har skaffet sig adgang til dit hjem. Her tænkes kun på dine stuer og ikke udhus, garage, loft og kælder.”

Husstandseffekten er her beregnet ved, at det samlede antal indbrudsofre i befolkningen i 2023 er

divideret med det gennemsnitlige antal beboere pr. husstand, som i 2023 var knap to beboere pr. hus-

stand.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

COVID-19. Dette er i overensstemmelse med den politiregistrerede kriminalitet, der ligele-

des viser et

–

om end noget kraftigere

–

fald i antallet af indbrud i beboelse i perioden.

I 2021 blev der som nævnt foretaget ændringer i spørgsmålene om tyveri og indbrud, jf. afsnit

2.1 for mere herom. Det er uvist, om

–

og i hvilken udstrækning

–

det nye indbrudsspørgsmål

har påvirket andelen af respondenter, der i 2021-2023 angiver at have været udsat for indbrud.

Antallet af anmeldelser for indbrud, som fremgår af figur 3.1, samt en anden dansk undersø-

gelse tyder dog også på, at antallet af indbrud er faldet støt efter 2009 (Kruize & Kyvsgaard

2021), og at antallet i 2021-2023 er på det laveste niveau målt i en lang årrække, jf. Danmarks

Statistik (www.statistikbanken.dk).

3.2

Karakteristika ved indbrud i private hjem

Indbrud sigter ikke mod bestemte personer, men mod boliger, som så i forskellig grad kan

være attraktive for indbrud. Nogle kan være attraktive, fordi de er lette at trænge ind i, mens

andre er attraktive, fordi de signalerer mulighed for stort udbytte.

En undersøgelse af indbrudsniveauet i Danmark sammenlignet med Sverige, Tyskland, Hol-

land og England/ Wales peger på, at niveauet af indbrud

–

i hvert fald tidligere

–

lå noget

højere i Danmark end i de øvrige lande, og at noget af forklaringen herpå var, at der i Dan-

mark findes relativt mange enfamilieshuse, særligt parcelhuse, hvor indbrudsrisikoen er

større, end tilfældet er for lejligheder og rækkehuse (Kruize & Sorensen 2017).

Fra og med 2019 er respondenterne i offerundersøgelsen blevet spurgt, hvilken type bolig de

bor i. Tabel 3.2 viser udsatheden for indbrud blandt personer, der bor i forskellige boligtyper,

og deres andel af ofrene for indbrud. Det fremgår, at udsatheden blandt personer, der bor i

parcelhus, er statistisk signifikant større end blandt personer, der bor i række- og dobbelthus,

etageejendom eller landbrugsejendom. Udsatheden for indbrud er dog størst blandt personer,

der bor på kollegium, men disse personer udgør kun en lille del af ofrene for indbrud og angår

et fåtal af respondenterne, hvilket bevirker, at resultatet er behæftet med stor usikkerhed .

Tabel 3.2

Ofre for indbrud fordelt efter boligtype, 2019-2023, pct.

Boligtype

Parcelhus

Række- og dobbelthus

Etagebolig

Landbrugsejendom

Kollegium

Anden boligtype

I alt

Andel ofre i boliggruppen

2,8 %

2,1 %

1,7 %

1,8 %

3,4 %

2,5 %

2,3 %

Fordeling af ofre

49 %

12 %

24 %

100 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2023 er udsatheden for indbrud statistisk signifikant større blandt personer i den laveste

indkomstkategori (1. kvartil) end blandt personer i de to midterste indkomstkategorier (2.

kvartil og 3. kvartil) samlet set, jf. tabel 3.3. En forklaring på overhyppigheden i den laveste

indkomstkategori kan være, at personer, der begår indbrud, ofte gør det i et område nær deres

egen bopæl, hvor der bor mange med lave indkomster (Sorensen 2007).

Det fremgår endvidere af sidste års rapport, at udsatheden for indbrud er statistisk signifikant

større blandt personer i den øverste indkomstkategori (4. kvartil) end blandt personer i de to

midterste indkomstkategorier (Pedersen & Balvig 2023). En forklaring på denne overhyppig-

hed kan være, at der i hjem tilhørende personer i den øverste indkomstkategori må antages at

være ejendele af stor værdi. Forskellen mellem udsatheden i den øverste indkomstkategori

og de to midterste er ikke statistik signifikant i 2023, hvilket kan skyldes, at der her er for få

observationer til at påvise sammenhængen. Grundet ændringer i opgørelsen af indkomst hos

Danmarks Statistik, er det ikke muligt at sammenligne oplysningerne fra 2023 med tidligere

år.

Tabel 3.3

Ofre for indbrud fordelt efter indkomst (kvartiler), 2023, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

Uoplyst

I alt

Andel ofre i indkomstkategorien

2,4 %

1,6 %

1,7 %

2,2 %

2,7 %

2,1 %

Fordeling af ofre

25 %

18 %

19 %

23 %

16 %

100 %

I perioden 2012-2023 var personer, der gik ud mindst tre aftener i løbet af ugen, statistisk

signifikant oftere udsat for indbrud end øvrige. Tilsvarende sammenhæng ses for personer,

der gik ud for at feste eller more sig med andre mindst én gang ugentligt.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

3.3

Indbruddets skadevirkning

I tabel 3.4 er de umiddelbare økonomiske skader i forbindelse med indbrud beregnet med

husstandseffekt, hvor der tages hensyn til, at der bor flere personer i samme husstand.

Disse

tal er sammenlignet med skaderne fra tyveri. Det estimeres, at de indbrudsofre, der i 2023

oplyser, at de har været udsat for indbrud inden for de seneste år, fik stjålet for 0,97 mia. kr.

Udregnet i 2012-priser er beløbet 0,82 mia. kr. De økonomiske skadevirkninger i 2023 er

godt tre gange større ved et gennemsnitligt indbrudstyveri end ved øvrige tyverier.

I 2023 adskiller det gennemsnitlige økonomiske tab pr. indbrud i private hjem sig hverken

statistisk signifikant fra gennemsnittet i 2022 eller fra gennemsnittet de forudgående ti år

(2013-2022) samlet set.

Tabel 3.4

De umiddelbare økonomiske skader i forbindelse med indbrudstyveri og øvrige tyverier, 2012-2023.

Økonomiske skader ved

indbrud, i alt. medregnet

husstandseffekt (mia. kr.)

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2,2

1,7

1,4

1,3

1,9

1,2

1,5

1,4

1,0

0,4

0,6

1,0

Økonomiske skader

ved øvrige tyverier, i alt

(mia. kr.)

3,2

3,0

3,9

2,1

3,4

1,8

2,2

3,2

1,9

1,1

1,8

1,7

Gennemsnitligt tab

pr. indbrud (kr.)

Gennemsnitligt tab pr.

øvrige tyverier (kr.)

30.000

24.100

19.300

21.000

26.100

20.200

26.000

21.600

19.700

10.200

13.500

19.900

7.700

8.000

11.000

6.400

9.200

5.600

6.700

9.200

6.700

5.700

7.800

5.900

Husstandseffekten er beregnet ved, at det samlede tab for indbrud er divideret med det gennemsnitlige

antal beboere pr. husstand, som i 2023 var omtrent to beboere pr. husstand.

Resultaterne er behæftet med væsentlig usikkerhed, da få respondenter med m eget omfattende øko-

nomiske skadevirkninger af et indbrudstyveri eller andet tyveri, hæver det samlede gennemsnit for det

pågældende år betragteligt.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Ud af alle de indbrud i private hjem, der blev rapporteret i offerundersøgelsen i 2023, er godt

halvdelen

–

51 pct.

–

anmeldt til et forsikringsselskab, jf. bilagstabel 3.1.

Som det fremgår af tabel 3.5 fik langt størstedelen af dem, der i 2023 oplyser at have anmeldt

indbruddet til deres forsikringsselskab, hel eller delvis erstatning eller genvandt det stjålne.

17 pct. fik hverken erstatning eller genvandt det stjålne, hvorimod det gælder 74 pct. af dem,

der ikke anmeldte indbruddet til et forsikringsselskab.

Tabel 3.5

Ofre for indbrud fordelt efter om de fik erstatning/genvandt det stjålne, og om de anmeldte indbruddet til et forsikringssel-

skab, 2023, pct.

Anmeldt til forsikring

Ikke anmeldt til

forsikring

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage og/eller erstatning (hel eller delvis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis)

Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning

I alt

22 %

25 %

35 %

17 %

100 %

14 %

12 %

74 %

100 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

3.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud i private hjem er betydeligt højere end ved tyveri

generelt. I 2023 oplyser 82 pct. af ofrene for fuldbyrdet indbrud, at de selv har anmeldt ind-

bruddet til politiet, eller at politiet fik kendskab til det på anden vis, jf. tabel 3.6. Denne andel

er statistisk signifikant mindre end i årene inden COVID-19 pandemien (2014-2019).

Tabel 3.6

Pct. af ofre for indbrud og indbrudsforsøg der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til for-

holdet på anden vis, 2014-2023.

Andel fuldbyrdede indbrud

anmeldt til politiet

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

91 %

90 %

89 %

93 %

90 %

84 %

73 %

75 %

82 %

Andel indbrudsforsøg

anmeldt til politiet

65 %

57 %

49 %

57 %

62 %

60 %

58 %

76 %

52 %

32 %

Andel indbrud og indbruds-

forsøg anmeldt til politiet

83 %

81 %

78 %

80 %

83 %

79 %

73 %

74 %

65 %

62 %

Med hensyn til indbrudsforsøg er der sket et fald i anmeldelsestilbøjeligheden i 2023 sam-

menlignet med tidligere år, da kun 32 pct. af ofrene angiver, at det er anmeldt til politiet.

Anmeldelsestilbøjeligheden for indbrudsforsøg i 2023 er dermed på det lavest målte niveau

i undersøgelsesperioden og statistisk signifikant mindre end i 2022 og i perioden 2014 -2022

samlet set. Det bemærkes, at faldet i anmeldelsestilbøjeligheden for indbrudsforsøg er baseret

på relativt få observationer og derfor forbundet med betydelig usikkerhed.

Samlet set adskiller anmeldelsestilbøjeligheden for fuldbyrdet indbrud og indbrudsforsøg i

2023 sig ikke fra 2022, men betragtes hele undersøgelsesperioden er anmeldelsestilbøjelig-

Data for 2012 og 2013 er ikke inkluderet i tabellen, da det ikke er muligt at skelne mellem fuldbyrded e

indbrud og indbrudsforsøg i undersøgelsen disse år.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

heden statistisk signifikant mindre i 2023 end i perioden 2014-2022 samlet set. Faldet i an-

meldelsestilbøjeligheden kan forklare en del af faldet i antallet af politiregistrerede indbrud i

figur 3.1, men langt fra det hele.

Figur 3.2 viser forholdet mellem ofre for indbrud, der selv har anmeldt indbruddet til politiet,

og værdien af det stjålne i perioden 2014-2023. Det ses, at anmeldelsestilbøjeligheden blandt

ofrene i alle tilfælde er ganske høj. Trefjerdedele af ofrene for fuldbyrdet indbrud med øko-

nomiske skader på mindre end 500 kr. har selv anmeldt indbruddet til politiet. Det samme

gælder knap 8 ud af 10 ofre for indbrud med økonomiske skader på 500-4.999 kr., knap 9 ud

af 10 ofre for indbrud med økonomiske skader på 5.000-9.999 kr., mens stort set alle ofre for

indbrud med økonomiske skader på 10.000 kr. eller mere har anmeldt indbruddet til politiet.

Figur 3.2

Pct. af ofre for indbrud, der selv har anmeldt det til politiet, i de nævnte kategorier over værdien af det stjålne, 2014-2023.

100

Forsøg

0 - 499 kr.

500 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

3.4.1

Økonomisk mørketal for indbrud i private hjem

Den høje anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud i private hjem betyder, at det økonomiske

mørketal på dette område er lavt. Beregnes det umiddelbare økonomiske tab for samtlige

indbrud i private hjem udgør det økonomiske mørketal således kun 3 pct. i 2023, da dette er

den økonomiske andel af de indbrud, der ikke er kendt af politiet.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

3.5

Indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus

I 2023 er der tilføjet nye, separate spørgsmål om udsathed for indbrud i ’garage, kælder,

loftsrum eller udhus’.

I 2023 angiver 3,8 pct. af respondenterne, at de har været udsat for

indbrud i deres garage, kælder, loftsrum eller udhus inden for det seneste år. Dette svarer til

162.000-192.000 personer i alderen 16-79 år.

Ovenstående andel er udregnet på baggrund af alle respondenter, det vil sige også personer,

som hverken har garage, kælder, loftsrum eller udhus og derfor ikke kan udsættes for denne

type kriminalitet. Betragtes alene de respondenter, der har en garage, kælder, et loftsrum eller

udhus, er det 4,4 pct. af respondenterne, der angiver at have været udsat for indbrud.

Tabel 3.7

Ofre for indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus, 2023.

Andel ofre

95 % sikkerhedsinterval

Antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

Uvægtede

antal

2023

3,8 %

(3,5 % - 4,2 %)

177.000

(162.000 - 192.000)

472

Blandt de adspurgte angiver 48 pct. af ofrene for indbrud i garage, kælder, loftsrum eller

udhus, at de har anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til forholdet på

anden vis. Anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus er

dermed statistisk signifikant lavere end anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud i private

hjem, hvor 62 pct. angiver, at indbruddet er anmeldt.

3.6

Indbrud i sommerhus eller fritidshus

Der er også tilføjet nye, separate spørgsmål om udsathed for indbrud i sommerhus eller fri-

tidshus i 2023,

og her er det 0,7 pct. af respondenterne, der angiver at have været udsat

inden for det seneste år. Dette svarer til, at 24.000-37.000 personer i alderen 16-79 år årligt

er udsat for indbrud i deres sommerhus eller fritidshus.

Ovenstående andel er udregnet på baggrund af alle respondenter, det vil sige også personer,

som hverken har et sommerhus eller fritidshus og derfor ikke kan udsættes for denne type

Spørgsmålet om udsathed lyder: ”Er der –

så vidt du ved

–

inden for de seneste 12 måneder nogen,

der har begået indbrud eller forsøgt at begå indbrud i din garage, kælder, loftsrum eller dit udhus?”

Spørgsmålet om udsathed lyder: ”Er der –

så vidt du ved

–

inden for de seneste 12 måneder nogen,

der har begået indbrud eller forsøgt at begå indbrud i dit sommerhus eller fritidshus?”

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

kriminalitet. Betragtes alene de respondenter, der har et sommerhus eller fritidshus, er det 1,7

pct., der angiver at have været udsat for indbrud.

Tabel 3.8

Ofre for indbrud i sommerhus eller fritidshus, 2023.

Andel ofre

95 % sikkerhedsinterval

Antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

Uvægtede

antal

2023

0,7 %

(0,5 % - 0,8 %)

31.000

(24.000 - 37.000)

I alt 64 pct. af ofrene for indbrud i sommerhus eller fritidshus angiver, at de har anmeldt det

til politiet, eller at politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hærværk

Udviklingen i politiregistreret hærværk har meget til fælles med udviklingen i politiregistre-

rede tyverier og indbrud i private hjem: En stigning i antallet af registrerede tilfælde fra 1960

til midt i 1980’erne, herefter en form for stagnation frem til starten af

00’erne –

så en mindre

stigning frem til sidste halvdel af

00’erne

efterfulgt af et markant fald siden, jf. figur 4.1. I

2023 registrerede politiet knap 20.000 tilfælde af hærværk, hvilket er knap 1.200 færre end

året forinden.

Figur 4.1

Antal anmeldelser om hærværk i Danmark, 1960-2023.

50000

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Kilde: Danmarks Statistik,

www.statistikbanken.dk

4.1

Udsathed for hærværk

Offerundersøgelserne viser, at der sker tæt ved en fordobling af befolkningens risiko for at

blive udsat for hærværk fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 1980’erne, jf. figur

4.2.

Denne stigning er statistisk signifikant. Andre undersøgelser bekræfter, at

der fra 1970’erne

og frem til i hvert fald engang i 1980’erne

sker en vækst i befolkningens risiko for at blive

udsat for hærværk (Balvig & Høigaard 1988).

Fra midten af 1980’erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i politiregi

strerede

hærværkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk, da sidstnævnte viser tegn

på et fald fra 13 pct. til 7-9 pct. omkring årtusindskiftet. Derefter er udviklingen mere ens, da

niveauet af befolkningens udsathed for hærværk forbliver på 7-9 pct. frem til 2008, mens

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

niveauet sidenhen er statistisk signifikant lavere (4-6 pct.). I sammenligningen skal man være

opmærksom på, at de politiregistrerede tilfælde af hærværk også omfatter ofre , som ikke er

med i offerundersøgelsen: virksomheder, offentlige institutioner m.v. Det er så ledes en mu-

lighed, at der fra midt i 1980’erne og i en periode derefter (fortsat) sker en stigning i hærværk

mod disse ofre, mens der allerede fra dette tidspunkt sker et fald i hærværk mod privatperso-

ner.

Figur 4.2

Ofre for hærværk, 1960-2023, pct. af befolkningen.

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I tabel 4.1 gives mere detaljerede oplysninger om andelen af respondenter i offerundersøgel-

serne, der i 2005-2023 oplyser at have været udsat for hærværk inden for det seneste år.

Tabel 4.1

Ofre for hærværk, 2005-2023.

Andel ofre

95 % sikkerhedsinterval

Antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

Uvægtede

antal

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

8,1 %

7,0 %

6,6 %

8,8 %

5,2 %

5,7 %

6,1 %

4,8 %

4,7 %

4,6 %

4,4 %

4,5 %

4,3 %

3,8 %

4,0 %

4,2 %

3,7 %

3,6 %

3,9 %

(6,9 % - 9,3 %)

(6,1 % - 8,0 %)

(5,5 % - 7,7 %)

(7,5 % - 10,1 %)

(4,5 % - 5,9 %)

(5,2 % - 6,2 %)

(5,6 % - 6,5 %)

(4,4 % - 5,2 %)

(4,3 % - 5,0 %)

(4,0 % - 5,1 %)

(3,9 % - 5,0 %)

(3,8 % - 4,9 %)

(3,3 % - 4,3 %)

(3,5 % - 4,6 %)

(3,7 % - 4,7 %)

(3,2 % - 4,1 %)

(3,1 % - 4,1 %)

(3,5 % - 4,2 %)

318.000

279.000

265.000

355.000

211.000

234.000

249.000

199.000

194.000

191.000

187.000

189.000

186.000

165.000

174.000

180.000

158.000

155.000

179.000

(271.000 - 366.000)

(241.000 - 315.000)

(220.000 - 307.000)

(304.000 - 406.000)

(182.000 - 239.000)

(213.000 - 254.000)

(232.000 - 267.000)

(184.000 - 216.000)

(178.000 - 210.000)

(168.000 - 213.000)

(165.000 - 210.000)

(167.000 - 212.000)

(163.000 - 208.000)

(142.000 - 185.000)

(152.000 - 196.000)

(159.000 - 200.000)

(137.000 - 177.000)

(135.000 - 177.000)

(163.000 - 193.000)

149

186

124

152

188

435

662

513

506

251

243

244

225

207

220

250

201

177

482

Enkelte estimater for antallet af ofre afviger en smule fra tidligere års rapporter som følge af mere

dybdegående analyser på området.

Den store variation i det uvægtede antal udsatte skyldes, at der i nogle år er spurgt til hærværk i flere

måneder af undersøgelsen end i andre år.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2023 oplyser 3,9 pct. af respondenterne, at de har været udsat for hærværk inden for det

seneste år, hvilket svarer til 163.000-193.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år.

Bemærk at det estimerede antal ofre for hærværk kan være påvirket af den såkaldte hus-

standseffekt, som især er beskrevet i afsnit 3.1 om indbrud i private hjem. Andelen, der i

2023 oplyser at have været udsat for hærværk, adskiller sig ikke statistisk signifikant fra

andelen i 2022, men sammenlignet med de forudgående ti år (2013-2022) samlet set ses en

tendens til mindre udsathed. Fra 2005 til 2023 er andelen af ofre for hærværk mere end hal-

veret.

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har

du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk

er blevet skåret op, eller at andre ting er blevet ødelagt inden for de seneste 12 måneder?”

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i

løbet af det seneste år, mens et fåtal har været udsat mere end tre gange, jf. tabel 4.2. Andelen,

der i 2023 oplyser at have været udsat for hærværk mere end én gang, adskiller sig ikke

statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i 2022 eller i de forudgående ti år (2013-2022)

samlet set. Tilsvarende gælder det gennemsnitlige antal gange, ofrene har været udsat for

hærværk.

Tabel 4.2

Ofre for hærværk fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år, 2005-2023, pct. samt det årlige antal hærværkstilfælde

i gennemsnit.

Udsat 1 gang

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

77 %

79 %

76 %

75 %

74 %

66 %

70 %

74 %

75 %

72 %

78 %

74 %

71 %

73 %

74 %

73 %

Udsat 2-3 gange

18 %

17 %

21 %

22 %

20 %

30 %

25 %

23 %

22 %

21 %

24 %

19 %

23 %

24 %

23 %

25 %

23 %

25 %

Udsat mere end 3

gange

Gennemsnitligt antal

gange udsat

1,5

1,4

1,3

1,5

1,6

1,7

1,5

1,4

1,5

1,4

1,5

1,7

1,4

1,6

1,4

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

4.2

Hærværkets genstand og skadevirkning

Tabel 4.3 viser, hvilke ejendele ofrene i offerundersøgelsen i 2023 fik ødelagt eller beskadi-

get ved hærværket. Det fremgår, at størstedelen

–

60 pct.

–

af ofrene oplyser, at de fik ødelagt

eller beskadiget deres bil, mens 16 pct. oplyser, at hærværket gik ud over deres cykel. Desu-

den vedrørte en del af ødelæggelserne offerets bopæl, idet 11 pct. oplyser, at hærværket angik

’Noget

fra hus/lejlighed/værelse hvor

jeg bor’,

og 6 pct. oplyser, at hærværket angik

’Noget

fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved

min bopæl’.

Der er måske ikke så overraskende store forskelle mellem personer i forskellige aldersgrup-

per med hensyn til, hvilke ejendele hærværket er gået ud over. Det er således en statistisk

signifikant større andel af de 16-24-årige ofre for hærværk end af de ældre hærværksofre, der

oplyser, at hærværket var rettet mod offerets cykel (hhv. 28 pct. og 14 pct. i 2023).

Tabel 4.3

Ejendel udsat for hærværk af samlet antal hærværk, 2023, pct.

Ejendel udsat for hærværk

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Noget fra min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Andet

Andel

60 %

16 %

11 %

10 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Figur 4.3. viser de umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk. Værdien af det øde-

lagte fluktuerer over årene uden nogen tydelig udviklingstendens. I 2023 var det gennemsnit-

lige økonomiske tab pr. hærværkstilfælde ca. 6.400 kr. Udregnet i 2005-priser er beløbet ca.

4.600 kr. pr. hærværkstilfælde.

Figur 4.3

De umiddelbare økonomiske skader ved hærværk, 2005-2023, pct.

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

0-499 kr.

500-2.999 kr.

3.000-4.999 kr.

5.000-9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I 2023 oplyser 38 pct. af ofrene for hærværk, at de har anmeldt hærværket til deres forsik-

ringsselskab, jf. bilagstabel 4.1. Af de øvrige ofre, som er forsikrede gennem et forsikrings-

selskab, har de fleste ikke anmeldt hærværket til forsikringsselskabet, fordi de vurderede, at

skaden næppe ville blive dækket.

Hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab hænger også sammen

med, hvor stort et beløb de har fået ødelagt for, se bilagstabel 4.2. Af dem, der har anmeldt

hærværket til et forsikringsselskab, har 78 pct. fået ødelagt for 3.000 kr. eller mere, mens

tilsvarende gælder for 30 pct. af dem, der ikke har anmeldt forholdet.

Hvorvidt ofrene har fået erstatning hænger sammen med værdien af det ødelagte: Jo højere

beløb der er ødelagt for, desto større en andel har fået erstatning, jf. tabel 4.4.

I 2023 angiver 8 pct. af de respondenter, der har oplevet at blive udsat for hærværk eller

forsøg

herpå

inden for det seneste år, at de har været udsat for

forsøg

på hærværk, og at der derfor ikke blev ødelagt/

beskadiget noget ved hændelsen. Disse tilfælde er ikke medregnet i tabel 4.4.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

62 pct. af ofrene for hærværk har ikke fået erstatning for det ødelagte. Det skal i den forbin-

delse nævnes, at knap 9 ud af 10 af de ofre, som ikke har fået erstatning, ikke har anmeldt

hærværket til et forsikringsselskab.

Tabel 4.4

Ofre for hærværk (ekskl. forsøg) fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om ofrene fik erstatning, 2023, pct.

Hærværksofferet fik (hel eller delvis) erstatning

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

11 %

23 %

39 %

51 %

71 %

38 %

Hærværksofferet fik ikke erstatning

89 %

77 %

61 %

49 %

29 %

62 %

4.3

Anmeldelsestilbøjelighed

Ved den første undersøgelse af anmeldelsestilbøjeligheden foretaget i 1972 oplyste 32 pct. af

ofrene for hærværk, at de havde anmeldt hærværket til politiet, eller at politiet havde fået

kendskab til det på anden vis, jf. figur 4.4. I årene efter 2005 svinger denne andel fra 30 pct.

til ca. 50 pct. Den reelle forskel mellem anmeldelsestilbøjeligheden i de første undersøgelser

sammenholdt med de senere er reelt lidt større end det, tallene umiddelbart viser. Dette skyl-

des, at anmeldelsestilbøjeligheden i 2005-2023 angår de hærværkstilfælde, som ofrene senest

har været udsat for (inden for det seneste år). Til sammenligning er anmeldelsestilbøjelighe-

den i 1972 beregnet ud fra, om mindst ét hærværkstilfælde (der har fundet sted inden for det

seneste år) er kommet til politiet kendskab gennem anmeldelse fra offeret selv eller på anden

vis.

I 2023 oplyser 30 pct. af ofrene for hærværk, at de enten selv har anmeldt hærværket til

politiet, eller at politiet har fået kendskab til det på anden vis, jf. figur 4. 4. Anmeldelsestil-

bøjeligheden for hærværk varierer i undersøgelsesperioden uden en entydig udviklingsten-

dens set over hele perioden. Anmeldelsestilbøjeligheden i 2023 er på det laveste niveau, der

er målt siden

de første undersøgelser i starten af 70’erne og 80’erne. Den

adskiller sig ikke

statistisk signifikant fra 2022, men den er statistik signifikant mindre end i de forudgående ti

år (2013-2022) samlet set.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Figur 4.4

Pct. af ofre for hærværk der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis, 1960-

2023.

100

39 40

51 51

47 46

42 44 4443

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

I 2023 er andelen af ofre for hærværk, der selv har anmeldt hærværket til politiet, statistisk

signifikant større blandt de 25-39-årige end blandt de to øvrige aldersgrupper samlet set, jf.

bilagstabel 4.3. De gennemsnitlige økonomiske omkostninger pr. hærværkstilfælde er også

størst i denne aldersgruppe: 4.800 kr. blandt de 16-24-årige, 6.300 kr. blandt de 25-39-årige

og 5.500 kr. blandt de 40-79-årige.

Der er derimod en sammenhæng mellem andelen af ofre for hærværk, der selv har anmeldt

hærværket til politiet, og værdien af det ødelagte. Det er først og fremmest de større hær-

værkssager, som anmeldes til politiet, jf. figur 4.5. I 2005-2023 oplyser 13 pct. af dem, der

ved hærværket fik ødelagt for mindre end 500 kr., at de selv har anmeldt forholdet til politiet,

og herefter stiger andelen blandt ofrene nogenlunde proportionalt med værdien af de ødelagte

ejendele: Jo mere der er ødelagt for, desto større er anmeldelsestilbøjeligheden.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at hver tredje, der umiddelbart har fået ødelagt for 10.000

kr. eller mere, ikke har anmeldt det til politiet.

Tre respondenter indgår ikke i beregningen for de 40-79-årige, da de har angivet særligt høje beløb,

der trækker gennemsnittet markant op for aldersgruppen.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Figur 4.5

Pct. af ofre for hærværk, der selv har anmeldt det til politiet, i de nævnte kategorier over værdien af det ødelagte, 2005-2023.

100

0 - 499 kr

500 - 2.999 kr

3.000 - 4.999 kr

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

4.3.1

Økonomisk mørketal for hærværk

Som for tyveri og indbrud er det muligt at beregne det økonomiske mørketal for hærværk,

dvs. hvor stor en del af den samlede mængde skader målt i kroner, som ikke anmeldes og

registreres hos politiet. Det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end for

indbrud i beboelse og en del større end for tyveri, nemlig 44 pct. i 2023. Forskellen mellem

de økonomiske mørketal beror formentlig først og fremmest på forskelle i, hvad der er for-

sikret, samt på størrelsen af de økonomiske skadevirkninger, da skadernes omfang i sig selv,

men også en selvrisiko, kan påvirke incitamentet til at anmelde.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Vold

Udviklingen i omfanget af politiregistreret vold ligner udviklingen i det samlede antal regi-

strerede

straffelovsovertrædelser fra 1960 og frem til midten af 1980’erne.

Fra sidst i

1980’erne og frem til 2007 er udviklingen i

antallet af politiregistrerede voldstilfælde unik.

I en kort periode i den sidste halvdel af 1990’erne ser det ud som om,

væksten bremses op,

men som helhed er der tale om en stigning i antallet af politiregistrerede voldstilfælde frem

til 2007. Fra 2007 til 2015 falder den politiregistrerede vold med 17 pct., men fra 2015 til

2019 stiger antallet af registrerede voldstilfælde igen ganske markant med 41 pct. for derefter

at falde med 12 pct.

fra 2019 til 2021. I 2023 registrerede politiet knap 14.000 voldstilfælde,

hvilket er nogle få procentpoint færre end i 2022 og 2019 (det sidste hele år at sammenligne

med før COVID-19 pandemien uden nedlukninger og restriktioner). Der er ikke nogen enty-

dig, endsige enkel, forklaring på udviklingen i den politiregistrerede vold siden 1960 med

hensyn til, hvor meget der beror på reelle ændringer i forekomsten af vold, og hvor meget

der beror på ændret lovgivning og ændringer i måden at opgøre/registrere voldsepisoder på.

Figur 5.1

Antal anmeldelser for vold i Danmark, 1960-2023.

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Kilde: Danmarks Statistik,

www.statistikbanken.dk

Den politiregistrerede vold vedrører her straffelovens § 237 og §§ 244 -246.

Ændret fra sidste års rapport, hvor det ved en fejl fremgik, at faldet var på 11 pct.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Drab er den form for vold, der typisk påkalder sig den største samfundsmæssige interesse.

Da der trods alt finder relativt få drab sted, påvirker antallet af fuldbyrdede drab ikke den

samlede voldsopgørelse i figur 5.1. Som det ses af figur 5.2 har antallet af fuldbyrdede drab

ligget på mellem 20 og 80 drab årligt det sidste mere end halve århundrede med store årlige

udsving.

De store udsving gør det vanskeligt at udlede noget sikkert om mere generelle

tendenser over tid. Der synes dog utvivlsomt at have været tale om en stigning fra 1960 til

slutningen af 1970-erne. Herefter synes der at være tale om stabilitet frem til slutningen af

1990-erne, mens der i indeværende århundrede synes at have været et fald i antallet af drab.

I hovedtræk svarer dette omvendte U i udviklingen til udviklingen i alle registrerede straffe-

lovsovertrædelser under ét. Det skal bemærkes, at der i perioden har været en markant stig-

ning i befolkningstallet fra 4,6 mio. i 1960, 5,2 mio. i 1995 og til 5,9 mio. i 2023.

Figur 5.2

Antal anmeldelser for forsætlige drab i Danmark, 1960-2023.

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

En gennemgang af politiregistrerede drab 2008-2011 viser, at det reelle antal drab antagelig er lidt

mindre end det registrerede antal (Justitsministeriets Justitsministeriets Forskningskontor 2014). Dette

har også vist sig i forbindelse med udarbejdelsen af en senere undersøgelse af politiregistrerede drab i

Danmark i perioden 2017-2021 (Hansen & Okholm 2024).

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

5.1

Udsathed for vold

Muligheden for at følge udviklingen via voldsofferundersøgelser forudsætter, at undersøgel-

sernes population, spørgsmålsformulering m.v. er ensartet, således at deres resultater er sam-

menlignelige, jf. afsnit 1.1. Den første voldsofferundersøgelse blev foretaget allerede i 1971,

men der foreligger først direkte sammenlignelige tal fra og med en offerundersøgelse gen-

nemført i 1987. I alt er der i perioden 1987-2023 foretaget 28 sammenlignelige voldsoffer-

undersøgelser i Danmark. Alle viser de, at 1-3 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år [16-79

år i 2023] årligt oplever sig udsat for vold. Vold er således et relativt sjældent fænomen.

Figur 5.3

Ofre for vold, 1987-2023, pct. af befolkningen.

1987

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986 -87 er der sand-

synligvis sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som det er konstateret en

stigning i tyveri og hærværk. Tidligere undersøgelser, der ikke er indbyrdes sammenligne-

lige, og heller ikke kan sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget efter 1986, viser

alle tegn på en stigning i udsatheden for vold i perioden 1971-1986/87 (jf. bl.a. Balvig &

Høigaard 1988). Visse af undersøgelserne viser ligeledes, at det ikke kun er trusler og mildere

voldsformer, der synes at have været stigende fra 1980 til 1986, men også mere alvorlige

former for vold, eksempelvis vold der har krævet lægebehandling (Andersen 1985; Andersen

1987). Det kunne se ud som om, at volden siden 1987 har udviklet sig i bølger: Først et fald

i udsatheden fra 1987-1991 til 1995-1996, så en stigning frem til årtusindeskiftet efterfulgt

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

af et fald i årene umiddelbart derefter. De seneste knap 20 år

–

fra 2005 og frem

–

ses kun

mindre udsving i befolkningens udsathed for vold, jf. figur 5.3.

I betragtning af, at undersøgelserne er gennemført af forskellige organisationer med forskel-

lige udvælgelsesmetoder og afgrænsninger af, hvem der er interviewet, er det sikreste, der

kan siges, at der i hvert fald ikke er sket en stigning i befolkningens udsathed for vold i

perioden 1987-2023, men at der muligvis er sket et fald.

I det følgende ses der nærmere på de direkte sammenlignelige offerundersøgelser fra hhv.

1995-1996 og 2005-2023 med henblik på at belyse mulige ændringer i bl.a. voldens karakter.

Værdierne af de beregnede sikkerhedsintervaller for udsatheden for vold er anført i bilagstabel 5.1,

som også danner basis for figur 5.3.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 5.1 viser andel udsatte for vold i de to måleperioder samt hhv. det estimerede antal

ofre, beregningernes sikkerhedsintervaller og det uvægtede antal respondenter fra de årlige

undersøgelser. Som det fremgår af tabellen, oplyser 1,4 pct. af respondenterne i 2023 at have

været udsat for vold inden for det seneste år. Dette svarer til 57.000-75.000 personer i alderen

16-79 år. Andelen i 2023 adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen i 2022 eller de

forudgående ti år (2013-2022) samlet set og er på niveau med årene op til COVID-19.

Tabel 5.1

Ofre for vold, 1995-1996 og 2005-2023.

Andel

ofre

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

1,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

1,7 %

1,5 %

1,3 %

1,1 %

1,5 %

1,4 %

95 %

sikkerhedsinterval

(1,5 % - 1,9 %)

(1,4 % - 1,9 %)

(1,5 % - 2,0 %)

(1,4 % - 1,9 %)

(1,6 % - 2,1 %)

(1,8 % - 2,3 %)

(1,2 % - 1,6 %)

(1,4 % - 1,9 %)

(1,3 % - 1,7 %)

(1,2 % - 1,6 %)

(1,1 % - 1,5 %)

(1,4 % - 1,9 %)

(1,3 % - 1,8 %)

(1,3 % - 1,7 %)

(1,1 % - 1,5 %)

(1,0 % - 1,3 %)

(1,3 % - 1,8 %)

(1,2 % - 1,6 %)

Antal

ofre

66.000

60.000

69.000

65.000

73.000

82.000

55.000

58.000

67.000

63.000

59.000

55.000

56.000

71.000

66.000

65.000

56.000

49.000

67.000

66.000

95 %

sikkerhedsinterval

(57.000 - 74.000)

(52.000 - 69.000)

(60.000 - 79.000)

(55.000 - 74.000)

(63.000 - 83.000)

(71.000 - 92.000)

(47.000 - 64.000)

(49.000 - 67.000)

(58.000 - 76.000)

(54.000 - 72.000)

(50.000 - 68.000)

(46.000 - 63.000)

(47.000 - 65.000)

(61.000 - 80.000)

(57.000 - 76.000)

(55.000 - 75.000)

(55.000 - 74.000)

(47.000 - 64.000)

(41.000 - 57.000)

(57.000 - 76.000)

(57.000 - 75.000)

Uvægtede

antal

223

182

177

166

174

191

129

152

157

145

142

117

133

166

139

141

134

135

103

130

147

Enkelte tal i tabel 5.1 afviger en smule fra tidligere års rapporter.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

”Voldsofferrecidivet”, der angiver den

andel af befolkningen, der udsættes for vold mere end

én gang i løbet af et år, varierer årene imellem, jf. figur 5.4.

Figur 5.4

Ofre for vold fordelt efter antal gange udsat inden for det seneste år, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

1 gang

2 gange

3+ gange

Over årene og særligt siden 2018 ses der tegn på, at andelen, der har været udsat for vold

flere gange i løbet af det seneste år, er større end i de forudgående år. I 1995 og 1996 var det

hhv. 26 og 31 pct. af voldsofrene, der angav at have været udsat for vold mere end én gang

inden for det seneste år. I 2005-2009 var denne andel 25-35 pct., i 2010-2017 var andelen 36-

45 pct., og i 2018-2023 var den 46-51 pct., med undtagelse af 2022 hvor andelen var på

niveau med andelen i perioden 2010-2017. I forhold til den generelle udvikling over årene er

det væsentligt at bemærke sig, at ændringen i forholdet mellem ofre udsat én gang og ofre

udsat flere gange først og fremmest beror på et fald i den andel af befolkningen, som har

været udsat for vold én gang, frem for på en vækst i den andel af befolkningen, der har været

udsat for det mere end én gang, jf. bilagstabel 5.3.

Se bilagstabel 5.2 for procentdele samt det gennemsnitlige antal gange udsat pr. voldsoffer.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Udviklingen afspejler sig også i det gennemsnitlige antal voldshandlinger pr. voldsoffer, som

i årene 1995 og 1996 var hhv. 1,8 og 2,0. I 2005-2009 var det gennemsnitlige antal volds-

handlinger pr. voldsoffer 1,9, i 2010-2017 og 2018-2022 var antallet steget til hhv. 2,5 og 2,8

voldshandlinger, og i 2023 var det 3,5.

Set over hele perioden

–

måske med undtagelse af

årene med COVID-19

–

kunne det tyde på, at der er sket en stigning i det gennemsnitlige

antal voldshandlinger pr. voldsoffer. Det er dog vanskeligt at beregne et præcist antal volds-

handlinger, dels fordi antallet af voldsofre er lille, dels fordi gruppen, der udsættes mange

gange, er endnu mindre. For nogen kan det endvidere være vanskeligt at angive et præcist

antal gange.

Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man

skulle forvente ud fra tilfældighedens love. Der findes således forhold

–

f.eks. arbejde, livs-

stil, familiesituation

–

som i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for vold.

Der er tale om en ganske lille gruppe, der udsættes mange gange, men denne gruppe er af stor

betydning for det samlede voldsbillede: Set over hele måleperioden har 0,2-0,4 pct. af be-

folkningen været udsat for vold 3 eller flere gange i en 12 måneders periode, jf. bilagstabel

5.3. I 1995-1996 og 2005-2009 var det 9-16 pct. af voldsofrene, men denne lille gruppe var

belastet med 46 pct. af voldsepisoderne. I 2010-2017 udgjorde denne mest belastede gruppe

19-25 pct. af voldsofrene, og gruppen var udsat for 62 pct. af voldsepisoderne. I 2018-2023

udgjorde gruppen 25-31 pct. af voldsofrene og var udsat for 67 pct. af voldsepisoderne.

Forebyggelsesmæssigt er det vigtigt at være opmærksom på, at den strategi, der tilsigter at

mindske befolkningens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der

tilsigter at mindske antallet af voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest

rationelt at sætte engangsofrene i fokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den

anden strategi er det derimod mest rationelt at sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse ud-

sættes for de fleste voldsepisoder.

Ovenstående er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse,

der primært er offerorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de volds-

episoder, som ofrene har været udsat for inden for det seneste år. Hvis ofrene har været udsat

for vold flere gange i perioden, drejer beskrivelsen sig om det sidst oplevede tilfælde.

Hvis en person har svaret, at vedkommende har været udsat for vold mere end 20 gange inden for det

seneste år, er antallet kodet til 20.

En tilsvarende tendens til at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøget risiko

for hurtigt igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersø gelser i

Danmark (Wolf, 1972), og lignende resultater er fundet i andre lande.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

5.2

Karakteristika ved ofre

Over årene er der sket ændringer i, hvem der udsættes for vold, og hvem der ifølge ofrene

begår den.

Mænds voldsrisiko er i det meste af undersøgelsesperioden større end kvinders, omend

–

bemærkelsesværdigt nok

–

stort set den samme i 2022 og 2023, jf. figur 5.5. Andelen af

mænd, der i 2023 oplyser at have været udsat for vold inden for det seneste år, ad skiller sig

ikke fra den tilsvarende andel i 2022 eller de forudgående ti år (2013-2022) samlet set, men

set over hele undersøgelsesperioden er der dog sket et fald i udsatheden for vold bland mænd.

For kvinder bevæger udsatheden for vold sig noget mere i bølger. Andelen af kvinder, der i

2023 oplyser at have været udsat for vold inden for det seneste år, adskiller sig ikke fra den

tilsvarende andel i 2022, men betragtes andelen i 2022-2023 samlet set er denne statistisk

signifikant større end i de forudgående ti år (2012-2021) samlet set.

Figur 5.5

Udsathed for vold blandt mænd og kvinder, 1995-1996 og 2005-2023, pct. af befolkningsgruppen.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Mænd

Kvinder

Med hensyn til

gerningspersonens

køn er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. bilagstabel

5.5. Det er i overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner, og mandlige ger-

ningspersoner har generelt oftere mandlige end kvindelige ofre. I 2022-2023 er andelen af

Se bilagstabel 5.4 for procentdele.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

kvindelige ofre for mandlige gerningspersoner dog statistisk signifikant større end i de for-

udgående ti år (2012-2021) samlet set. Blandt de kvindelige gerningspersoner findes i de

fleste år en relativt større andel af kvindelige ofre end mandlige ofre.

Figur 5.6 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for

vold er størst i de unge år

frem til midt i 20’erne, hvorefter den falder med stigende alder.

2023 er der dog ikke forskel på udsatheden i den yngste og den midterste aldersgruppe, idet

2,6 pct. af de 16-24-årige og 2,5 pct. af de 25-39-årige oplyser at have været udsat for vold

inden for det seneste år, mens den tilsvarende andel er 0,8 pct. for de 40-79-årige. Betragtes

udsatheden for vold inden for aldersgrupperne, er andelen af 16-24-årige ofre for vold faldet

over årene og er i 2023

–

sammen med 2021

–

den lavest målte i undersøgelsesperioden. I de

ældre aldersgrupper bevæger udviklingen i andelen af voldsudsatte sig i mindre bølger.

Figur 5.6

Udsathed for vold i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996 og 2005-2023, pct. af befolkningsgruppen.

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

Forskellen mellem mænds og kvinders udsathed for vold er i de fleste år størst blandt den

yngste aldersgruppe, jf. bilagstabel 5.7. I 2023 er kønsforskellen dog ikke statistik signifikant

i nogen af aldersgrupperne.

Se bilagstabel 5.6 for procentdele.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Der er overordnet set en sammenhæng mellem voldsofrenes og gerningspersonernes alder,

idet de yngre gerningspersoner primært udsætter yngre personer for vold, mens det for ældre

gerningspersoner typisk drejer sig om ofre i de ældre aldersgrupper, jf. bilagstabel 5.8.

I 2023 er den selvrapporterede udsathed for vold faldende med stigende indkomst, jf. tabel

5.2. Det er således blandt respondenterne i den laveste indkomstkategori (første kvartil), at

udsatheden er størst. Dog bemærkes, at oplysninger om indkomst mangler for 15 pct. af of-

rene for vold.

Tabel 5.2

Ofre for vold fordelt efter indkomst (kvartiler), 2023, pct.

Indkomst

Første kvartil

Andet kvartil

Tredje kvartil

Fjerde kvartil

Uoplyst

I alt

Andel ofre i indkomstkategorien

2,4 %

1,5 %

1,1 %

0,7 %

1,8 %

1,4 %

Fordeling af ofre

35 %

23 %

16 %

11 %

15 %

100 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 5.3 viser, at den største andel ofre for vold findes i beskæftigelsesgrupperne

’lær-

linge/elever’, ’studerende/skoleelever’

’arbejdsløse

(inkl. kontanthjælpsmodtagere og før-

tidspensionister)’, hvor hhv. 3,4 pct., 2,8 pct. og 2,3 pct. af respondenterne i perioden 2010-

2023 angiver at have været udsat for vold inden for det seneste år.

Tabel 5.3

Ofre for vold fordelt efter beskæftigelse, 2010-2023, pct.

Beskæftigelse

Funktionærer/tjenestemænd

Faglærte arbejdere

Ufaglærte arbejdere

Selvstændige/medarbejdende ægtefæller

Lærlinge/elever

Studerende/skoleelever

Arbejdsløse (inkl. kontanthjælpsmodta-

gere og førtidspensionister)

Pensionister/efterlønsmodtagere

Personer ude af erhverv i øvrigt (f.eks.

værnepligtige, hjemmegående m.v.)

I alt

Andel ofre i beskæftigelsesgruppe

1,0 %

1,5 %

1,9 %

1,1 %

3,4 %

2,8 %

2,3 %

Fordeling af ofre

20 %

14 %

11 %

25 %

16 %

0,3 %

1,6 %

1,4 %

100 %

For så vidt angår personers herkomst er der i 2023 statistisk signifikant forskel i udsatheden

for vold blandt personer med dansk oprindelse og blandt indvandrere/efterkommere ( 1,3 pct.

over for 2 pct.). Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at efterkommere er en relativt ung

befolkningsgruppe, og at unge er mere udsatte for vold end ældre, jf. figur 5.6.

5.3

Voldens grovhed og alvorlighed

Spørgsmålet om voldens alvorlighed er en kompleks problemstilling, fordi alvorlighedsgra-

den kan måles og vurderes i forhold til en række forskellige indikatorer. I offerundersøgel-

serne er der fokus på forekomsten af fysiske skader, anvendelse af våben/redskab, antal ger-

ningspersoner samt offerets oplevelse af alvorlighedsgraden.

Det er kun muligt at lave opgørelsen fra 2010, da oplysninger om beskæftigelse først findes i datama-

terialet fra dette år.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Andelen af voldsepisoder, der har ført til synlige mærker eller skader på kroppen, varierer

over årene, jf. figur 5.7. I 2023 er det 47 pct. af ofrene for vold, der oplyser at have fået

synlige mærker eller skader på kroppen. Denne andel adskiller sig ikke fra den tilsvarende

andel i 2022 eller de forudgående ti år (2013-2022) samlet set. Betragtes hele undersøgelses-

perioden ses det, at andelen, der rapporterer at have fået synlige mærker eller skader på krop-

pen som følge af vold, har været svingende, men generelt på et lavere niveau de seneste ni

år. Således er andelen, der angiver at have fået synlige mærker eller skader på kroppen som

følge af vold, statistisk signifikant mindre i 2015-2023 samlet set end i 2005-2014 samlet

set.

Figur 5.7

Andel ofre for vold hvor volden medførte synlige mærker eller skader på kroppen, 1995-1996 og 2005-2023.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

De oplevede fysiske skader er opdelt efter, om de er mindre eller mere alvorlige, jf. figur 5.8.

Med mindre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, rifter og lignende, mens

mere alvorlige skader omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals og hoved

m.v. Der er en vis variation mellem årene med hensyn til andel skader af mere alvorlig ka-

En undersøgelse af skadestueregistreret vold i perioden 1995-2022 viser, at antallet af registrerede

voldsskader er faldet, og at faldet startede i 2007 (Rambøll & Det Kriminalpræventive Råd 2023)

Se også bilagstabel 5.9, der viser andelen af befolkningen, som har været udsat for vold, der har

medført synlige mærker eller skader på kroppen, og som inkluderer sikkerhedsintervaller.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

rakter, hvilket bl.a. kan skyldes, at der i 2013 blev foretaget en teknisk ændring af svarkate-

gorierne til spørgsmålet om skadens alvor.

I 2023 oplyser 57 pct. af ofrene for vold, at de

ikke fik synlige mærker eller skader på kroppen i forbindelse med volden, men s 33 pct. op-

lyser, at de fik mindre alvorlige skader, og 10 pct. at de fik mere alvorlige skader. Andelene

adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelene året forinden.

Figur 5.8

Alvoren af de skader offeret er blevet påført i forbindelse med voldsepisoden, 2005-2023, pct.

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Ingen skader

Mindre alvorlige skader

Mere alvorlige skader

I 2023 oplyser 49 pct. af de tilskadekomne ofre

–

svarende til knap hvert fjerde af alle volds-

ofre

–

at de havde fået skader, der krævede besøg hos lægen. Godt halvdelen af de ofre, der

besøgte lægen som følge af skaderne, modtog også lægelig behandling, mens lægen i de re-

sterende tilfælde ikke foretog sig yderligere end at konstatere, hvad der var sket.

Tidligere var svarkategorien til dette spørgsmål helt åbent, og svarene blev under analysearbejdet samlet i

ni kategorier. Et par eksempler på kategorier er ’mærker eller hævelser, såsom blåt øje, buler eller lignende’,

’høre-,

syns-

eller tandskader’ og ’brækkede legemsdele eller brud på kraniet.’ Siden 2013 har intervieweren

eller respondenten selv skullet inddele svaret i de ni kategorier under interviewet/besvarelsen. Det bemærkes

endvidere, at nogle respondenter angiver andre skader, der ikke kan kategoriseres

i ”mindre alvorlige skader”

eller ”mere alvorlige skader”. Disse respondenter indgår ikke i opgørelsen i figur 5.8, hvorfor andelene i figur

5.8 ikke kan sammenholdes direkte med andelene i figur 5.7.

Se bilagstabel 5.10 for procentdele.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber. Ud-

viklingen i andel voldssager med brug af våben/redskab går i lidt skiftende retning i den

undersøgte periode. I 1995-1996 var det hhv. 11 pct. og 14 pct. af voldstilfældene, hvor der

blev anvendt våben/redskab, mens der samlet set i perioden 2005-2023 er tale om en statistisk

signifikant større andel (18 pct.). Variationen de enkelte år imellem er dog stor

–

8-25 pct.

–

hvilket skal ses i lyset af, at datamaterialet er spinkelt og følgeligt behæftet med mange og

store talmæssige udsving. I 2023 er knap hvert fjerde rapporterede voldstilfælde begået med

et våben/redskab.

Ses der på de typer af våben eller redskaber, der i perioderne 1995-1996 og 2005-2023 er

anvendt i de enkelte voldstilfælde, er skydevåben det mindst anvendte, mens kniv og slagvå-

ben forekommer i lidt flere tilfælde. Mest anvendt er dog andre våben eller redskaber end de

nævnte, såsom flasker eller sten. Generelt er der ikke store forskelle mellem årene i typen af

våben eller redskaber, der er anvendt, og de variationer, der er, a ngår meget små tal, som let

kan ændre sig fra år til år. Der ses da heller ingen udviklingstendenser, som kan fastslås med

statistisk sikkerhed.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antallet af gerningspersoner. Samlet set har

omkring 4 ud af 10 voldsofre i den undersøgte periode været konfronteret med flere gernings-

personer. Som det fremgår af figur 5.9, har andelen varieret fra år til år. I 2023 oplyser knap

to tredjedele af ofrene for vold, at volden blev begået af én gerningsperson, mens de reste-

rende

–

godt en tredjedel

–

oplyser, at volden blev begået af mere end en enkelt gerningsper-

son. Andelen i 2023, der blev konfronteret med mere end én gerningsperson, adskiller sig

ikke fra 2022 eller de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.

Figur 5.9

Antal aktive gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

1 person

2 personer

3 personer eller flere

Se bilagstabel 5.11 for procentdele.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Den fjerde anvendte indikator på voldens alvorlighedsgrad er, hvor alvorligt offeret har

op-

levet

voldsepisoden. Dette spørgsmål og et beslægtet spørgsmål om opfattelsen af voldshand-

lingen som kriminel eller ej er ikke med i undersøgelserne fra 1995 -1996. Figur 5.10 viser

udviklingen i andelen, der angiver at have oplevet volden som hhv.

”ikke

særlig alvorlig”,

”ret

alvorlig” og

”meget

alvorlig”. I 2005-2012 var de det ca. 3 ud af 10 voldsofre, der angav

at have oplevet

volden som ”meget alvorlig”, i 2013-2022

var det ca. 2 ud af 10 voldsofre,

og i 2023 var det igen ca. 3 ud af 10. Forskellen mellem den midterste periode og de øvrige

er statistisk signifikant. Betragtes alene udviklingen de seneste fem år ses en mindre stigning

i andelen af ofre for vold, der oplevede volden som ”meget alvorlig”.

Figur 5.10

Offerets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-2023, pct.

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Ikke særlig alvorlig

Ret alvorlig

Meget alvorlig

Ved fortolkning af disse udviklingstendenser skal man være opmærksom, at oplevelsen af

voldens alvorlighedsgrad er en subjektiv størrelse. Hvad der over tid vurderes som mere el-

ler mindre alvorligt kan bl.a. variere med hensyn hvem ofrene er og/eller over tid.

Se bilagstabel 5.12 for procentdele.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Andelen af ofre, der ikke er i tvivl om, at der var tale om

”en

kriminel handling”, varierer i

perioden, men i de fleste år er det mere end halvdelen af ofrene, der vurderer voldsepisoden

som ”en kriminel handling”,

jf. figur 5.11. I 2023 angiver 63 pct., at de anser voldsepisoden

som ”en kriminel handling”. Denne andel er statistisk signifikant større end i 2022 og i de

forudgående ti år (2013-2022) samlet set, men på niveau med årene før det (2005-2012).

Set over hele undersøgelsesperioden angiver omkring en fjerdedel af ofrene for vold, at de

anser det,

de har været udsat for, som en ”forkert, men ikke kriminel” handling. Denne vur-

dering forekommer særlig hyppigt i tilfælde, hvor gerningspersonen er nært knyttet til offeret,

f.eks. offerets nuværende partner eller barn/barnebarn/stedbarn. Cirka en femtedel af ofrene

anser voldsepisoden for ”bare noget der sker”, og denne vurdering er særlig udbredt i de

tilfælde, hvor gerningspersonen har indgået i et afhængighedsforhold til offeret, f.eks. en

patient eller klient. I en vis udstrækning er der således også her tale om en subjektiv oplevelse,

som bl.a. kan variere med hensyn til, hvem ofrene er og/eller over tid.

Figur 5.11

Offerets vurdering af om voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-2023, pct.

100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

Bare noget der sker

En forkert, men ikke kriminel handling

En kriminel handling

Se bilagstabel 5.13 for procentdele.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

5.4

Gerningssituationen

En majoritet af ofrene for vold kendte

ikke

på forhånd gerningspersonen, jf. figur 5.12. I 2023

er det godt halvdelen af voldsofrene, der angiver dette, mens 44 pct. af ofrene omvendt angi-

ver, at de kendte gerningspersonen på forhånd. Andelen af voldsofre, der kendte gernings-

personen, er den største i undersøgelsesperioden, og den er statistisk signifikant større end i

2022 og de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.

Det er oftest de mandlige voldsofre, der ikke kendte gerningspersonen på forhånd, nemlig 76

pct. i perioden 2005-2023 mod 46 pct. af de kvindelige voldsofre.

Figur 5.12

Andel ofre for vold der kendte gerningspersonen, 1996-1996 og 2005-2023.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

I 2023 oplyser 17 pct. af ofrene for vold, at den seneste voldsepisode blev begået af en nu-

værende eller tidligere partner (ægtefælle/samlever/kæreste), mens 4 pct. oplyser, at volden

blev begået af et (andet) familiemedlem, se bilagstabel 5.14 for yderligere oplysninger om

relationen mellem offer og gerningsperson. I 2023 er andelen af voldstilfælde, hvor volden

blev begået af en nuværende/tidligere partner eller et (andet) familiemedlem, statistisk signi-

fikant større end i 2022 og i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.

Samlet for perioden 2005-2023 er det 31 pct. af de kvindelige voldsofre, der oplyser, at vol-

den blev begået af en nuværende eller tidligere partner, mens den tilsvarende andel er 6 pct.

for mænd. Der henvises til kapitel 9 for yderligere oplysninger om partnervold.

Med hensyn til gerningssted udsættes den største andel voldsofre for vold på et offentligt

tilgængeligt sted, typisk gader, i transportmidler, parker, pladser m.v., idet det i de fleste år

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

drejer sig om ca. 40-50 pct. af ofrene. Denne andel har udviklet sig i bølger i undersøgelses-

perioden. I 2023 er andelen 41 pct.

Tabel 5.4

Gerningsstedet for volden, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

Privat bolig

Arbejde /

uddannelse

Værtshus,

bodega m.v.

23 %

26 %

15 %

16 %

12 %

14 %

10 %

11 %

19 %

15 %

11 %

10 %

11 %

13 %

12 %

13 %

Offentligt sted

Andet sted

I alt

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

14 %

17 %

19 %

13 %

19 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

15 %

20 %

14 %

25 %

23 %

18 %

26 %

12 %

19 %

25 %

26 %

18 %

20 %

15 %

23 %

11 %

25 %

21 %

18 %

20 %

16 %

20 %

19 %

18 %

13 %

42 %

36 %

42 %

47 %

46 %

50 %

48 %

49 %

43 %

44 %

48 %

50 %

54 %

46 %

44 %

37 %

45 %

44 %

41 %

14 %

11 %

10 %

100 %

Værtshusvolden er blevet såvel absolut som relativt betydeligt sjældnere i den undersøgte

periode i forhold til midten af 1990’erne: I 1995-1996

var det samlet set 24 pct. af volden,

der foregik på et værtshus m.v., mens niveauet i 2005-2023 er markant lavere og med undta-

gelse af få år typisk 10-15 pct., 13 pct. i 2023.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I alle årene fra 1995-1996 og 2005-2019 var det maksimalt hvert femte voldsoffer, der angav

at have været udsat for vold i en privat bolig. I årene efter er det med undtagelse af 2022 cirka

hvert fjerde af voldsofrene, der har været udsat for vold i en privat bolig. Andelen i 2020-

2023 er statistisk signifikant større end i 2005-2019 samlet set og kan have sammenhæng

med, at flere angiver, at volden blev begået af en nuværende/tidligere partner eller et (andet)

familiemedlem.

I voldsofferundersøgelsen i 1995 og 1996 blev det understreget, at vold, der sker i tilknytning

til arbejde, udgør en væsentlig del af den vold, der finder sted (Balvig 1998). Denne form for

vold blev betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at tidligere voldsoffer-

undersøgelser (Wolf 1972; Andersen 1985; 1987; Christensen & Koch-Nielsen 1992) havde

tildelt arbejdsdimensionen en langt mere tilbagetrukken placering i det samlede voldsbillede.

Fra 1995-1996 til 2005-2006 voksede andelen af vold, der var begået i tilknytning til arbejds-

eller uddannelsessted, yderligere, jf. tabel 5.4. Efter 2006 er andelen mindre stort set alle år,

men der ses ret store årlige variationer. I 2023 er det 13 pct. af ofrene for vold, der oplyser,

at de blev udsat for volden på deres arbejds- eller uddannelsessted.

Siden 2009 har offerundersøgelsen indeholdt et særligt spørgsmål til dem, der har været udsat

for vold under udførelsen af deres arbejde, idet de bliver spurgt om, hvilken type arbejde de

havde, da de blev udsat for volden. I perioden fra 2009-2023 oplyser 6 ud af 10 af de ofre,

der har været udsat for vold under udførelsen af deres arbejde, at de arbejdede med særligt

vanskelige klienter såsom demente, psykisk syge, udsatte unge m.v. 7 pct. af ofrene oplyser,

at de havde myndighedsbeføjelser eller sikkerhedsarbejde, eksempelvis som politibetjent el-

ler dørmand, mens 5 pct. arbejdede inden for persontransport. 13 pct. oplyser, at de havde

andre former for risikobetonet arbejde. Sammenlagt ser mere end 8 ud af 10 af ofrene for

vold under udførelsen af deres arbejde ud til at have et arbejde, der indebærer en særlig risiko.

Vold på arbejdet rammer således ikke befolkningen i flæng eller tilfældigt. Det er stærkt

afhængigt af, hvilken slags arbejde man har.

Mens kvinder typisk udsættes for vold i eget eller andres hjem eller på deres arbejde- eller

uddannelsessted, er det typiske gerningssted for mandlige voldsofre offentligt tilgængelige

steder. Dette har ikke ændret sig over årene.

Gerningsstedet for den vold, de unge på 16-24 år er udsat for, adskiller sig derimod på flere

måder fra det generelle billede, der er beskrevet ovenfor. Tydeligst er det, at de 16-24-årige

i langt mindre grad end de ældre aldersgrupper er udsat for vold på deres arbejds- eller ud-

dannelsessted.

I årene 1995-1996 og 2005-2023 samlet set er det således mindre end 1 ud

af 10 af de 16-24-årige voldsofre, der oplyser, at volden fandt sted på deres arbejds - eller

uddannelsessted mod 1 ud af 4 af de øvrige ofre for vold. Modsat er de yngre aldersgrupper

i højere grad end den ældste udsat for værtshusvold, da det i hele undersøgelsesperioden

Kategorien arbejde/uddannelse er en samlet kategori.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

samlet set er 20 pct. blandt de 16-24-årige, 12 pct. blandt de 25-39-årige og 5 pct. blandt de

40-74-årige [40-79-årige i 2023]. Med hensyn til vold på offentligt sted er andelen 53 pct.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

5.4.1

Voldens tidsmæssige fordeling

Selv om vold kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt, er den især koncentreret

omkring de tidspunkter og perioder, hvor flest har fri fra arbejde, hvor flest går i byen, og

hvor der drikkes mest alkohol.

Der er dog

ingen måneder, der markerer sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidli-

gere undersøgelser viser en vis ophobning af vold i december, dvs. i jule(frokost)måneden

(Balvig 1985; Døllner 1991; Balvig 1997), men sådan forholder det sig altså ikke længere.

Set over et

ugeforløb

viser undersøgelsen i 2023, at knap halvdelen af voldsepisoderne har

fundet sted enten fredag eller lørdag, jf. figur 5.13. Med undtagelse af undersøgelsen i 2021,

hvor godt halvdelen af voldsepisoderne havde fundet sted torsdag og lørdag, er det fredag og

lørdag, der tegner sig for størstedelen af volden i samtlige offerundersøgelser gennemført i

perioden 2005-2023. Undtagelsen i 2021 kan hænge sammen med, at en langt mindre andel

af den vold, der blev rapporteret i 2021, foregik på barer, værtshuse m.v. grundet nedluknin-

ger og restriktioner i forbindelse med COVID-19.

Figur 5.13

Vold fordelt efter ugedag, 2023, pct.

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

I godt en femtedel af voldstilfældene husker ofrene kun, hvorvidt hændelsen foregik på hverdage eller

i weekenden. Disse besvarelser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier. Tidligere (dvs. før

2012) blev disse besvarelser fordelt ligeligt inden for hverdagens og weekendens ugedage, mens de nu

fordeles, så det afspejler den eksisterende fordeling mellem dagene, hvilket forklarer mindre variationer

i forhold til tidligere resultater. Derudover husker 7 pct. slet ikke, hvilken ugedag der var tale om. Disse

respondenters besvarelser er ikke medregnet i figur 5.13.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Set over

døgnets 24 timer

er skævdelingen markant, jf. figur 5.14. Generelt for hele perioden

(1995-1996, 2005-2023) er den mest ufredelige fjerdedel af døgnet mellem midnat og klok-

ken 6 om morgenen, hvor 37 pct. af den samlede vold har fundet sted. Siden 2015 er der dog

en signifikant mindre andel af volden, der foregår i dette tidsrum, mens andelen, der foregår

om aftenen frem til midnat, modsat er større end i de forudgående år. Den relativt fredeligste

fjerdedel af døgnet er fra kl. 6 om morgenen og frem til kl. 12, hvor 12 pct. af den samlede

vold foregår set over hele perioden.

Figur 5.14

Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet, hvor den har fundet sted, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

100

1995 1996 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023

kl 0:00 indtil 6:00

kl 6:00 indtil kl 12:00

kl 12:00 indtil kl 18:00

kl 18:00 indtil kl 24:00

Voldens tidsmæssige fordeling varierer noget aldersgrupperne imellem, hvilket givetvis er

sammenhængende med, at også voldens art gør det, jf. det tidligere. I 2023 oplyser godt halv-

delen af de 16-24-årige ofre for vold, at voldsepisoden fandt sted mellem midnat og kl. 6 om

morgenen. Andelen er statistisk signifikant større end den tilsvarende andel blandt h hv. de

25-39-årige (25 pct.) og de 40-79-årige (16 pct.).

Udsatheden for vold varierer ligeledes noget mellem, hvor ofte ofrene går ud om aftenen. I

2023 er personer, der går ud 3-4 aftener eller flere i løbet af ugen, statistisk signifikant oftere

udsat for vold end personer, der går ud 1-2 aftener om ugen eller sjældnere. Det samme gør

sig gældende for personer, der mødes med andre mennesker, venner eller bekendte for at feste

eller more sig: Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste eller more sig, er der

således signifikant større risiko for at blive udsat for vold. Udsathed for vold er med andre

ord stærkt livsstilsafhængig.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

5.4.2

Alkohol og stoffer

Der er i almindelighed en stærk sammenhæng mellem visse former for voldsudøvelse og

alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale om en egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i

hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, som det ligger uden for offerundersøgelsernes

rammer at gå ind i.

Umiddelbart bekræfter offerundersøgelserne alkoholens fremtrædende rolle i voldssammen-

hæng. I 2023 angiver 20 pct. af ofrene for vold, at gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

var påvirket af alkohol på gerningstidspunktet, mens yderligere 21 pct. angiver, at gernings-

personen var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer, jf. bilagstabel 5.16.

Det bemærkes, at tallene i 2023 ikke er direkte sammenlignelige med de tidligere år. Det

skyldes, at svarmulighederne til spørgsmålene om hhv. offerets og gerningspersonens (for-

modede) påvirkning af alkohol og euforiserende stoffer blev ændret i 2023, så det er muligt

at angive påvirkning af både alkohol og stoffer.

Andelen af ofre for vold, der angiver, at gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

var

påvirket af euforiserende stoffer, dvs. narkotika, medicin eller lignende, følger dog udviklin-

gen undersøgelsesperioden. I 1995-1996 var 8 pct. af gerningspersonerne

–

efter offerets op-

fattelse

–

påvirket af andet end alkohol. I 2005-2016 var andelen 14 pct., og i 2017-2022

voksede andelen til 24 pct., hvilket er på niveau med andelen i 2023, jf. bilagstabel 5.15 og

5.16.

Offerundersøgelserne understreger på den anden side også, at vold langt fra udelukkende er

et spørgsmål om alkohol og euforiserende stoffer. I 2023 er det godt halvdelen af ofrene for

vold (51 pct.), der oplyser, at gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

hverken var på-

virket af alkohol eller euforiserende stoffer.

Med hensyn til ofrene for vold angiver hovedparten (71 pct.) i 2023, at de ikke selv var på-

virket af alkohol eller euforiserende stoffer, da volden fandt sted, jf. bilagstabel 5.16. Andelen

af ofre, der angiver, at de var påvirket af alkohol og/eller stoffer (29 pct.), er statistisk signi-

fikant mindre end andelen af gerningspersoner, der ifølge ofrene var påvirkede af alkohol

og/eller stoffer (47 pct.).

Set i forhold til de nævnte aldersrelaterede forskelle i voldens art er det ikke uventet, at der

særligt for de unge i alderen 16-24 år er en stærk sammenhæng mellem indtagelse af alkohol/

euforiserende stoffer og voldsudsathed. I 2023 angiver godt halvdelen (56 pct.) af de 16-24-

årige voldsofre, at de selv var påvirkede af alkohol eller euforiserende stoffer, da volden fandt

sted. Det samme gælder for godt en fjerdedel (26 pct.) af de 25-39-årige og 11 pct. af de 40-

79-årige. Andelen af 40-79-årige, der angiver at have været påvirket af alkohol eller eufori-

serende stoffer, er statistisk signifikant mindre end for de to yngre aldersgrupper. Samtidigt

vurderer 63 pct. af de 16-24-årige ofre for vold, at gerningspersonen var påvirket af alkohol

eller euforiserende stoffer, mens tilsvarende gælder hhv. 55 pct. og 25 pct. af de 25-39-årige

og 40-79-årige ofre. Forskellene mellem grupperne er statistisk signifikante.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Der er, ikke overraskende, en signifikant større andel af de voldstilfælde, hvor offeret er på-

virket af alkohol og/eller stoffer, som foregår på barer og værtshuse, i forhold til andelen af

tilfælde, hvor offeret ikke er påvirket af hverken alkohol eller stoffer. Omvendt er en relativ

lille andel af dem, der udsættes for vold i eget hjem eller anden privat bolig, på arbejdspladsen

eller i offentlige transportmidler, påvirkede af alkohol eller euforiserende stoffer.

Samlet set er der i godt halvdelen af alle voldstilfælde rapporteret i offerundersøgelsen i 2023

tale om, at enten gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

offeret eller begge parter var

påvirkede af alkohol og/eller euforiserende stoffer, jf. bilagstabel 5.17.

Over årene ses en udvikling i retning af færre tilfælde, hvor begge parter var påvirkede af

alkohol/stoffer, og flere tilfælde, hvor alene gerningspersonen var påvirket. I 2023 er andelen

af tilfælde, hvor ingen af parterne er påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer, statistisk

signifikant større end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

5.5

Årsager til vold

Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet et spørgsmål, som angår

offerets opfattelse

hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat for vold.

Tabel 5.5

Offerets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har været udsat f or, 2008-2023, pct.

Andel

Uenighed, skænderi der udviklede sig

Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre

Misundelse

Jalousi

Røveri (ville have noget jeg havde)

Seksuelt motiveret

Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre

Skulle vise sig

Den eller de følte nok, det var mig, der startede

Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende

Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol

Andet

Ved ikke

I alt

16 %

23 %

13 %

100 %

I hele undersøgelsesperioden fra 2008-2023 giver knap hvert fjerde offer udtryk for, at den

dominerende årsag til volden var, at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol,

jf. tabel 5.5. En væsentlig del

–

41 pct.

–

af dem, der angiver denne årsag, angiver samtidig,

at volden fandt sted på deres arbejds- eller uddannelsessted. En anden forholdsvis hyppig

angiven årsag er uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet 16 pct. af ofrene

oplyser, at dette var den væsentligste årsag. Der er ikke markante forskelle mellem årene i

respondenternes angivelse af hovedårsagen til den vold, de har været udsat for.

Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til at være blevet udsat for vold. Kvin-

delige ofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden var seksuelt

motiveret, skyldtes jalousi, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol.

Mænd derimod er væsentligt mere tilbøjelige til at mene, at volden skyldtes hævn eller vrede,

misundelse, at gerningspersonen nok følte, at respondenten havde været provokerende, at

gerningspersonen nok følte, at det var respondenten, der startede, at gerningspersonen skulle

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

vise sig, at gerningspersonen ville have noget, offeret havde (røveri), eller at der var tale om

et regulært overfald, som ikke havde noget med offeret at gøre. Disse afvigelser er alle stati-

stisk signifikante. Mænd og kvinder er omtrent lige tilbøjelige til at mene, at volden mod dem

skyldtes uenigheder eller skænderier, der udviklede sig, eller andet.

5.6

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden har ligesom for andre kriminalitetsformer stor betydning for om-

fanget af den

politiregistrerede

vold. Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres i undersøgelserne

almindeligvis ved at se på, hvor stor en andel af dem, der har været udsat for i dette tilfælde

vold, som anmeldte hændelsen til politiet, sidste gang de var udsat for den. Metodens be-

grænsning er naturligvis, at den ikke giver oplysninger om, hvorvidt dem, der har været udsat

for vold flere gange, er lige tilbøjelige til at anmelde alle voldsepisoder til politiet. Da der til

og med 2008 foreligger oplysninger om de tre seneste voldstilfælde i undersøgelsen, er det

tidligere undersøgt, hvad dette betyder. Der viser sig at være en lidt mindre anmeldelsestil-

bøjelighed for alle tre seneste tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidig viser der sig

dog at være en helt ensartet udviklingstendens for de to målingsmetoder. Eftersom det først

og fremmest er udviklingstendensen, der er i fokus her, er det besluttet alene at inkludere

oplysninger om anmeldelsestilbøjeligheden ved den seneste voldsepisode. Det bemærkes, at

anmeldelse også inkluderer forhold, som offeret ikke selv har anmeldt til politiet, men hvor

offeret har tilkendegivet, at politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis (f.eks. ved at

andre end offeret har anmeldt forholdet til politiet, eller at politiet selv har opdaget det).

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Af figur 5.15 fremgår det, at der har været en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold

fra ca. hvert femte offer i 1971 til op mod halvdelen de senere år. Denne forskel er statistisk

signifikant.

I nyere tid ses der nogen variation i anmeldelsestilbøjeligheden for vold over

årene. I 2023 er anmeldelsestilbøjeligheden på det højeste niveau i undersøgelsesperioden

(53 pct.). Den adskiller sig ikke statistisk signifikant fra året forinden, men der er en tendens

til større anmeldelsestilbøjelighed end i de forudgående ti år (2013-2022) samlet set.

Figur 5.15

Pct. af ofre for vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis , 1970-

2023.

100

46 42

4140

42 42

39 39

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Set over årene er der ingen statistisk signifikant forskel på mandlige og kvindelige ofres an-

meldelsestilbøjelighed for vold

–

heller ikke hvis man alene ser på de seneste fem år (2019-

2023) samlet set.

Beregningen er foretaget for perioden 1995-2023, hvor der total set er sket en statistisk signifikant

stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold fra midt i 1990’erne til perioden 2005

-2023 samlet set. I

perioden fra 2005-2023 ses fluktuationer i andelen, der selv har politianmeldt den vold, de har været

udsat for, og i andelen af sager, som politiet har fået kendskab til på anden vis. Der er ingen entydige

tendenser til hverken fald eller stigning i disse andele. Som ved tyveri og hærværk forholder det sig tillige

således, at udviklingen i anmeldelsestilbøjeligheden for vold på grund af forskelle i opgørel sesmetoden

snarere underdriver end overdriver den reelle stigning, der er sket i befolkningens an meldelsestilbøjelig-

hed siden 1970’erne. For en nærmere analyse af

ændringerne i anmeldelsestilbøjeligheden for vold i

perioderne 1995-1996 og 2005-2008

henvises til rapporten “Man anmelder da vold”

(Balvig & Kyvsgaard

2009).

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

De 16-24-åriges anmeldelsestilbøjelighed for vold er statistisk signifikant mindre end i de

ældre aldersgrupper i perioden 1995-2023. Dette gælder dog ikke, hvis man alene ser på de

seneste fem år (2019-2023) samlet set.

Anmeldelsestilbøjeligheden er større for voldsepisoder, der har medført synlige mærker eller

skader på kroppen. De seneste fem år (2019-2023) er det 43 pct. af ofrene for disse episoder,

der selv har anmeldt volden til politiet, sammenlignet med 26 pct. af de øvrige ofre for vold.

Denne forskel er statistisk signifikant.

Tabel 5.6

Ofre for vold, der selv har anmeldt det til politiet, fordelt efter om volden medførte synlige mærker eller skader på kroppen ,

2019-2023, pct.

Skader

2019-2023

43 %

Ikke skader

26 %

Oplevelsen af voldsepisodens alvorlighed har også betydning for anmeldelsestilbøjeligheden.

Dette ses bl.a. af tabel 5.7, der viser, at det i perioden 2019-2023 er 57 pct. af de ofre, der

fandt episoden ”meget alvorlig”, der

selv anmeldte den til politiet, mod 40 pct. af dem, der

fandt episoden ”ret alvorlig”,

og 15 pct. af dem, der fandt episoden

”ikke

særlig alvorlig”.

Forskellene er også her statistisk signifikante.

Tabel 5.7

Ofre for vold, der selv har anmeldt det til politiet, fordelt efter offerets oplevelse af alvoren af volden , 2019-2023, pct.

Meget alvorlig

2019-2023

57 %

Ret alvorlig

40 %

Ikke særlig alvorlig

15 %

Som man kunne forvente, er der også en nær sammenhæng mellem offerets vurdering af, om

en handling opleves som en kriminel handling, og om offeret anmelder den til politiet, jf.

Det bemærkes, at tabel 5.6 er afgrænset til at dække en 5-årsperiode. Dette er gjort for at kunne

foretage analyser på baggrund af et tilstrækkeligt stort datagrundlag. For at kunne sammenligne anven-

des denne afgrænsning også i tabel 5.7-5-8.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

tabel 5.8. I perioden 2019-2023 er det godt halvdelen af de ofre, der betragter voldsepisoden

som

”en

kriminel handling”, der anmeldte den til politiet, mod 18 pct. af dem, der betragter

episoden som

”en

forkert, men ikke kriminel handling”, og 11 pct. af dem, der betragter

episoden som

”bare

noget, der sker”. Der er en del variation i anmeldelsesprocenten i perio-

den, hvilket især gælder for de ofre, der vurderer, at voldsepisoden var en forkert, men ikke

kriminel handling, eller bare noget, der sker, men der er ikke nogen tydelig udviklingstendens

i den ene eller den anden retning.

Tabel 5.8

Ofre for vold, der selv har anmeldt det til politiet, fordelt efter om offeret anser volden for at være en kriminel handl ing eller ej,

2019-2023, pct.

En kriminel handling

2018-2023

53 %

En forkert, men ikke

kriminel handling

18 %

Bare noget der sker

11 %

5.6.1

Årsager til ikke at anmelde vold

De ofre for vold, der angiver, at de ikke har anmeldt volden til politiet, er blevet spurgt,

hvorfor de ikke har gjort det. Tidligere var svarkategorierne til dette spørgsmål helt åbne, og

svarene blev under analysearbejdet samlet i kategorier. I 2023 har respondenten selv eller

intervieweren i stedet skulle forholde sig til kategorierne i tabel 5.9, som udspringer af de

åbne svar fra tidligere års offerundersøgelser. Dette har medført en langt højere prævalens af

de enkelte årsager, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne opgørelsen for 2023 med op-

gørelserne for tidligere år, selv om der er et vist overlap mellem de kategorier, der fylder

mest i hhv. 2023 og 2019-2022.

Det bemærkes, at hver respondent har kunnet vælge flere af de i tabel 5.9 nævnte årsager til

ikke at anmelde det, de har været udsat for.

I 2023 er de hyppigst

angivne årsager til ikke at anmelde vold ”Anmeldelse

fører ikke til

noget

–

det nytter ikke”,

og at respondenten ikke anser episoden for alvorlig nok til at an-

melde, da det er hhv. 40 pct. og 35 pct. af de adspurgte, der angiver disse. Dernæst er de

hyppigt angivne årsager, at det er for besværligt/respondenten havde ikke overskud til det (29

pct.), og det ikke er vigtigt/ingen grund til det (27 pct.). Herudover angiver godt en fjerdedel

af de adspurgte, at de håndterede det på anden måde end ved politianmeldelse, mens knap en

fjerdedel angiver, at de ikke har anmeldt voldsepisoden, fordi de er nervøse for konsekven-

serne, f.eks. at det vil påvirke familie, omgangskreds, arbejde eller lignende.

Sammenlignet med tidligere års offerundersøgelser angiver en bemærkelsesværdig stor andel

(16 pct.), at de ikke har politianmeldt det, de har været udsat for,

”På

grund af trusler og frygt

for repressalier”.

Da der er tale om relativt få personer, skal resultatet tolkes varsomt.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 5.9

Årsager til ikke at anmelde vold, 2023.

Andel ofre/besvarelser

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt/Ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld/skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil påvirke familie, om-

gangskreds, arbejde eller lignende

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

10 %

21 %

16 %

15 %

35 %

27 %

29 %

40 %

16 %

24 %

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Psykisk vold

Den 1. april 2019 trådte en ny straffelovsbestemmelse i kraft, der kriminaliserer psykisk vold,

dvs. tilfælde hvor en person, som tilhører eller er nært knyttet til ens husstand eller tidligere

har haft en sådan tilknytning til husstanden, gentagne gange over en periode udsætter den

anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, som har til formål at

styre den anden, jf. straffeloven § 243.

Figur 6.1 viser antallet af anmeldelser for psykisk vold i perioden fra april 2019 til 2023. I

2023 registrerede politiet knap 600 anmeldelser om psykisk vold, hvilket er en stigning fra

året før og det højeste antal i perioden. Bemærk at tallet for 2019 kun vedrører en del af året.

Figur 6.1

Antal anmeldelser for psykisk vold i Danmark, april 2019-2023.

1000

900

800

700

600

500

409

559

501

389

400

300

200

100

2019

Kilde: Danmarks Statistik

2020

182

2021

2022

2023

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

6.1

Udsathed for psykisk vold

Fra og med 2020 er der i offerundersøgelsen spurgt til udsathed for psykisk vold.

I 2023

oplyser 2,7 pct. at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste år, jf. tabel 6.1.

Dette svarer til 114.000-139.000 personer i alderen 16-79 år. Andelen af udsatte inden for

det seneste år adskiller sig ikke statistisk signifikant fra de forudgående tre år.

Tabel 6.1

Ofre for psykisk vold, 2020-2023.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

Antal ofre

95 % sikkerheds-

interval

Uvægtede

antal

294

264

266

337

2020

2021

2022

2023

2,5 %

2,6 %

2,7 %

(2,3 % - 2,8 %)

(2,2 % - 2,8 %)

(2,3 % - 2,9 %)

(2,5 % - 3,0 %)

109.000

108.000

113.000

127.000

(97.000 - 120.000)

(95.000 - 119.000)

(101.000 - 126.000)

(114.000

–

139.000)

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 5 år været udsat for psykisk vold? Det

vil sige, at en person nært knyttet til din husstand gentagne gange over en periode har udsat dig for groft

nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd

med henblik på at styre dig.”

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

6.2

Karakteristika ved ofre

Figur 6.2 viser befolkningens udsathed for psykisk vold blandt mænd og kvinder. I 2023

oplyser 2,0 pct. af de adspurgte mænd og 3,5 pct. af de adspurgte kvinder, at de har oplevet

at blive udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Forskellen mellem kønnene er stati-

stisk signifikant. Kvinder udgør således den største andel af ofrene (63 pct.).

Der er ikke sket nogen nævneværdig udvikling over årene blandt hhv. mænd og kvinder, der

oplyser at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste år.

Figur 6.2

Udsathed for psykisk vold blandt mænd og kvinder, 2020-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2020

2021

Mænd

Kvinder

2022

2023

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Figur 6.3 viser befolkningens udsathed for psykisk vold blandt personer i forskellige alders-

grupper. I 2023 oplyser 3,7 pct. af de 16-24-årige, 3,5 pct. af de 25-39-årige og 2,2 pct. af de

40-79-årige at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Også her er der

lighed med de tidligere år. I 2023 er udsatheden blandt de 16-24-årige og 25-39-årige stati-

stisk signifikant større end blandt de 40-79-årige.

Figur 6.3

Udsathed for psykisk vold i de nævnte aldersgrupper, 2020-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2020

2021

16-24 år

25-39 år

2022

40 år eller derover

2023

Med hensyn til familietype har enlige i perioden 2020-2023 samlet set statistisk signifikant

større risiko for at have været udsat for psykisk vold inden for de t seneste år end personer i

et registreret parforhold.

Enlige med børn har samtidig statistisk signifikant større risiko for

at have været udsat for psykisk vold end enlige uden børn.

6.3

Karakteren af psykisk vold

I 2023 oplyser godt halvdelen af de personer, der har oplevet at blive udsat for psykisk vold

inden for det seneste år, at gerningspersonen var en nuværende eller tidligere partner

–

i 30

pct. af tilfældene en nuværende partner, i 17 pct. en

forhenværende partner og i 9 pct. en

forhenværende partner. Dette kunne tyde på, at en ikke ubetydelig del af dem, der har været

Kategorierne er dannet af Danmarks Statistisk på baggrund af registerdata. Det vil sige, at gruppen af

”enlige” omfatter ugifte, fraskilte, enker, enkemænd og opløste partnerskaber.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

udsat for psykisk vold af deres partner

–

ligesom ved øvrig vold

–

efterfølgende har forladt

partneren. Godt en fjerdedel (26 pct.) oplyser, at gerningspersonen var et barn/barne-

barn/stedbarn, en forælder/bedsteforælder eller et andet familiemedlem. 13 pct. oplyser, at

gerningspersonen var en (tidligere) ven/kammerat. De resterende oplyser, at de ikke ved,

hvem personen er (2 pct.), eller at de ikke ønsker at besvare spørgsmålet (3 pct.). Det er

tvivlsomt, hvorvidt tilfælde, hvor offeret ikke ved, hvem gerningspersonen er, kan høre under

den juridiske afgrænsning af psykisk vold.

Figur 6.4 viser fordelingen af ofrenes egen vurdering af alvorlighedsgraden af den psykiske

vold, de oplyser at have været udsat for inden for det seneste år. I 2023 oplyser 19 pct. af

ofrene for psykisk vold, at de opfatter volden som ”meget alvorlig”,

49 pct. opfatter den som

”ret alvorlig”, mens

32 pct. opfatter den psykiske

vold som ”ikke særlig alvorlig”. Fordelin-

gen i 2023 adskiller sig ikke statistisk signifikant fra året før, men der ses en tendens i retning

af, at andelen, der

ikke

opfatter volden som særlig alvorlig, er blevet mindre.

Figur 6.4

Ofrenes egen vurdering af alvoren af den psykiske vold, 2020-2023, pct.

100

2020

2021

Ikke særlig alvorlig

Ret alvorligt

2022

Meget alvorlig

2023

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Figur 6.5 viser, at 20 pct. af de personer, der i 2023 oplyser at have være udsat for psykisk

vold inden for de seneste år, opfatter den psykiske vold som ”en kriminel handling”. Dette er

en statistisk signifikant mindre andel end den tilsvarende andel for vold generelt, jf. kapitel

5. De fleste personer, der har oplevet at blive udsat for psykisk vold

–

to tredjedele

–

opfatter

volden som ”en forkert, men ikke kriminel handling”, mens

13 pct. angiver, at den psykiske

vold ”bare [er] noget der sker”.

Andelen, der anser den psykiske vold som en kriminel hand-

ling fluktuerer i perioden.

Figur 6.5

Ofrenes vurdering af hvorvidt den psykiske vold var en kriminel handling eller ej, 2020 -2023, pct.

100

2020

Bare noget der sker

2021

2022

2023

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Enkelte andele i figuren afviger en smule fra det, der er oplyst i sidste års rapport.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

De personer, der oplyser at have været udsat for psykisk vold, bliver spurgt, hvorvidt volden

påvirker, hvordan de har det med sig selv og deres liv i dag.

Hertil svarer 44 pct., at den

psykiske vold ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” påvirker, hvordan de har det med sig selv

og deres liv i dag, jf. figur 6.6.

Andelene i 2023 adskiller sig ikke statistisk signifikant fra

de tilsvarende andele i 2022.

Figur 6.6

Ofrenes vurdering af i hvilken grad den psykiske vold påvirker deres liv i dag, 2020 -2023, pct.

100

2020

Slet ikke

2021

I mindre grad

I nogen grad

2022

I høj grad

I meget høj grad

2023

Af dem, der i 2023 oplyser at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste år,

oplyser 13 pct. at de også har været udsat for øvrig vold. Udsatheden for øvrig vold inden for

det seneste år er, som tidligere bemærket, 1,4 pct. for befolkningen som helhed, jf. kapitel 5.

Ofre for psykisk vold har således en øget risiko for også at have været udsat for anden vold

–

men dog ikke større end at langt hovedparten ikke har været udsat for det.

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har det med dig

selv og dit liv i dag?”

Andelen afviger fra summen af de to andele i figuren grundet afrunding af decimaler.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

6.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Det er kun 5 pct. af de respondenter, der i 2023 oplyser at have været udsat for psykisk vold

inden for det seneste år, der selv har anmeldt volden til politiet, mens politiet har fået kend-

skab til den volden på anden vis i yderligere 4 pct. af tilfældene. Dette giver sammenlagt en

anmeldelsesprocent på 9 pct., jf. figur 6.7 Anmeldelsestilbøjeligheden for psykisk vold er

dermed markant mindre end for vold generelt, jf. kapitel 5, og den er ikke steget over tid.

Figur 6.7

Pct. af ofre for psykisk vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden vis,

2020-2023, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

2020

2021

2022

2023

På trods af den lave anmeldelsestilbøjelighed for psykisk vold skulle der ifølge oplysningerne

i offerundersøgelsen være registreret langt flere anmeldelser af psykisk vold, end det er til-

fældet i den registrerede kriminalitet, jf. figur 6.1. Forskellen mellem tallene kan bl.a. skyl-

des, at psykisk vold ofte rapporteres/anmeldes til politiet sammen med andre forbrydelser.

Nogle anmeldelser kan derfor vise sig også at handle om noget andet og kan derfor være

registreret som eksempelvis vold, trusler om vold, ulovlig tvang, stalking eller seksuelle over-

greb. Forskellen kan også skyldes, at der i mange tilfælde er forskel på offerets forståelse af

psykisk vold og den juridiske afgrænsning af fænomenet, hvorfor personer i en usund relation

til en person nært tilknyttet deres husstand alene ved at tale med politiet om deres situation

kan have fået det indtryk, at de har indgivet en politianmeldelse. Dette understøttes af en

undersøgelse af alle anmeldelser af psykisk vold i perioden fra 1. april 2019 til 4. februar

2021 (Mølbak & Jørgensen 2022) og af datamaterialet til en undersøgelse gennemført af

Justitsministeriet af borgernes anmeldelsestilbøjelighed i sager om vold og seksualforbrydel-

ser (Hansen & Pedersen 2022).

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I offerundersøgelsen er ofrenes tilbøjelighed til selv at politianmelde psykisk vold er størst i

tilfælde,

hvor offeret opfatter volden som ”en kriminel handling” frem for

hhv.

”en forkert,

men ikke kriminel handling”

eller som

”bare noget der sker”.

Bemærkelsesværdig er det, at

ofrenes tilbøjelighed til selv at anmelde psykisk vold derimod ikke ser ud til at hænge enty-

digt sammen med offerets opfattelse af den psykiske volds alvorlighed, eller i hvilken grad

offeret selv vurderer, at volden påvirker, hvordan de har det med sig selv og deres liv i dag.

Ofrenes tilbøjelighed til selv at politianmelde psykisk vold er statistisk signifikant lavere i

tilfælde, hvor volden er begået af en nuværende eller tidligere partner end i de øvrige tilfælde.

Der henvises til kapitel 9, afsnit 9.2.3, for yderligere oplysninger om anmeldelsestilbøjelig-

heden blandt ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

6.4.1

Årsager til ikke at anmelde psykisk vold

De ofre for psykisk vold, der angiver, at de ikke har anmeldt volden til politiet, er blevet

spurgt, hvorfor de ikke har gjort det. Tidligere var svarkategorierne til dette spørgsmål helt

åbne, og svarene blev under analysearbejdet samlet i kategorier. I 2023 har respondenten selv

eller intervieweren i stedet skulle forholde sig til kategorierne i tabel 6.2, som udspringer af

de åbne svar fra tidligere års offerundersøgelser. Dette har medført en langt højere prævalens

af de enkelte årsager, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne opgørelsen for 2023 med

opgørelserne fra tidligere år.

Det bemærkes, at hver respondent har kunnet vælge flere af de i tabel 6.2 nævnte årsager til

ikke at anmelde det, de har været udsat for.

Tabel 6.2

Årsager til ikke at anmelde psykisk vold, 2023.

Andel ofre/besvarelser

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt/Ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld/skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil påvirke fa-

milie, omgangskreds, arbejde eller lignende

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

34 %

26 %

43 %

25 %

17 %

26 %

18 %

19 %

17 %

11 %

28 %

Som det fremgår af tabel 6.2, er den hyppigst angivne årsag til ikke at anmelde psykisk vold,

at respondenten ikke anser det, vedkommende har været udsat for, som alvorligt nok . Det er

tilfældet for 43 pct. af de adspurgte. Derefter følger:

”Jeg håndterede det på anden måde” (34

pct.). Ligesom ved vold generelt er det

–

når respondenterne præsenteres for svarmuligheden

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

–

en bemærkelsesværdig stor andel, der angiver, at de ikke har anmeldt det, de har været

udsat for,

”På grund af trusler og frygt for repressalier”

(11 pct.).

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Voldtægt

Figur 7.1 viser udviklingen i antallet af politiregistrerede voldtægter, dvs. voldtægter der ved

anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kendskab.

Figur 7.1

Antal anmeldelser for voldtægt i Danmark, 1960-2023.

2500

2000

1500

1000

500

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

Kilde: Danmarks Statistik,

www.statistikbanken.dk

Fra midten af 1980’erne og indtil 2015 varierede antallet af politiregistrerede voldtægter fra

knap 400 til 600 tilfælde årligt.

Sidenhen er der sket en markant stigning i antallet fra knap

500 politiregistrerede voldtægter i 2015 til godt 2.100 i 2021, der markerer toppunktet, og

godt 1.700 i 2023. Den meget markante stigning skal bl.a. ses i lyset af, at Rigsrevisionen i

2015 udgav en beretning om politiets henlæggelse af straffesager, herunder brugen af så-

kaldte

’undersøgelsessager’ på sædelighedsområdet. Det foranledigede, at Rigspolitiet og

Rigsadvokaten iværksatte initiativer med henblik på at sikre klare retningslinjer for politiets

brug af

’undersøgelsessager’,

som er sager, der ikke indgår i anmeldelsesstatistikken. Man

I 2013 blev definitionen af voldtægt ændret, så den i dag også omfatter samleje med børn under 12 år.

Her er dog

–

i lighed med Danmarks Statistiks afgrænsning

–

anvendt den definition, der

–

ud over vold-

tægt, som svarer til straffelovens § 216, stk. 1, og straffelovens § 225, jf. § 216

–

også omfatter tilsnigelse

til samleje (straffelovens § 221). De nævnte bestemmelser vedrørende voldtægt i straffeloven gjorde sig

gældende til og med 2020, hvorefter en samtykkebaseret voldtægtslovgivning trådte i kraft.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

’undersøger’ om der skal ske anmeldelse eller ej.

Dette har medført, at der siden slutningen

af 2015 stort set ikke længere er sager, der registreres som

’undersøgelsessager’.

Næsten alle

sager registreres nu som en anmeldelse og tælles derfor med i anmeldelsesstatistikken. Des-

uden iværksatte politiet i 2017 en kampagne med henblik på at få flere ofre for voldtægt m.v.

til at anmelde det til politiet. Fra 2020 til 2021 skete der næsten en fordobling i antallet af

politiregistrerede voldtægter. Denne stigning skal formentlig primært ses i lyset af den sam-

tykkebaserede voldtægtslovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2021, da denne lovgivning

medfører, at flere hændelser end tidligere kan betegnes som voldtægt.

7.1

Udsathed for voldtægt

I offerundersøgelsen er der fra og med 2008 spurgt ind til tvangssamleje/voldtægt.

I 2019

blev spørgsmålsformuleringen ændret, således at spørgsmålet, der tidligere blev formuleret

som udsathed for ’tvangssamleje’, nu formuleres som udsathed for ’voldtægt’. Denne æn-

dring i spørgsmålsformuleringen synes ikke at have haft betydning for besvarelserne. På den

baggrund og for at øge læsevenligheden anvendes betegnelsen voldtægt i nærværende rapport

om hele undersøgelsesperioden. Fra og med 2019 er spørgsmålet om voldtægt også stillet til

mænd, mens det førhen alene blev stillet til kvinder.

Fra og med 2021 er spørgsmålet om voldtægt igen ændret, med henblik på at få spørgsmåls-

formuleringen til at korrespondere med den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning. Det

nye spørgsmål lyder: ”Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt eller forsøg

herpå, dvs. at en person har haft eller har forsøgt at have samleje med dig, uden at du sam-

tykkede heri?” Tidligere

var

spørgsmålsformuleringen: “Har du inden for de seneste 5 år

været udsat for voldtægt eller forsøg herpå, altså at en person ved brug af vold, eller trusler

om vold, har forsøgt at tvinge dig til

eller rent faktisk har tvunget dig til samleje?”

Som det ses af tabel 7.1, varierer andelen, der oplyser at have været udsat for voldtægt, noget

over årene. I 2023 svarer 4 pct. af de kvindelige respondenter bekræftende på spørgsmålet

om udsathed for voldtægt eller forsøg herpå

inden for de seneste fem år.

Dette svarer til

81.000-101.000

kvinder i befolkningen i alderen 16-79 år, og er det højeste antal i under-

søgelsesperioden. Set over hele perioden er der en klart stigende tendens i hyppigheden af

kvinder, der har oplevet sig udsat for voldtægt inden for de seneste fem år.

Et spørgsmål om voldtægt er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men da spørgsmålene

i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er sammenlignelige, vil der kun i

begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgelser. Der henvises til omtalen heraf i rap-

porten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig & Kyvsgaard 2006).

Det estimerede antal kvindelige ofre i et 5-årsperspektiv er 91.000.

100

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 7.1

Ofre for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, 2008-2023, pct.

Andel ofre

(kvinder)

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

I alt

Uvægtede antal

0,7 %

1,0 %

0,9 %

1,3 %

0,9 %

1,2 %

1,4 %

1,9 %

2,0 %

1,8 %

2,2 %

2,4 %

3,4 %

3,3 %

4,0 %

1,9 %

1.379

Andel ofre

(mænd)

0,4 %

0,5 %

0,4 %

Andel ofre (mænd

og kvinder)

1,3 %

1,4 %

1,9 %

2,2 %

1,7 %

802

101

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Den stigende tendens i kvinders udsathed for voldtægt kan helt eller delvist være et resultat

af de nævnte ændringer i de stillede spørgsmål, i de kvindelige respondenters parathed til at

berette om, hvad de har været udsat for i undersøgelser som de gennemførte, og/eller en

udvidet opfattelse af, hvad voldtægt er, og hvilke situationer det dækker over, jf. Balvig

(2015), Pedersen & Balvig (2023) og Hagerlid (2024).

I modsat retning trækker, at de ad-

spurgte i 2023 er de 16-79-årige, hvor det i de tidligere undersøgelser er de 16-74-årige, idet

det især er unge og yngre kvinder der udsættes for voldtægt, jf. det følgende. Det kan ikke

afvises, at der er sket en reel stigning i kvinders risiko for at blive udsat for voldtægt i under-

søgelsesperioden, men i givet fald er den næppe så kraftig/markant, som procenterne umid-

delbart kunne tyde på. Dét, at der i hvert fald

er sket en ”udvidelse” i afrapporteringen

be-

kræftes af, at det over tid er en mindre andel af de rapporterede forhold, der er fuldbyrdede

voldtægter, en mindre andel, hvor der er anvendt anden fysisk vold, en mindre andel der af

offeret vurderes som alvorlige, en mindre andel hvor offeret har oplevet sig i livsfare, en

mindre andel der af offeret vurderes til

”i meget høj grad”

at have haft konsekvenser for deres

senere liv, og en mindre andel der af offeret vurderes til at være

en ”kriminel handling”,

jf.

det følgende.

Blandt mænd er det 0,4 pct. af respondenterne, der i 2023 svarer bekræftende på spørgsmålet

om udsathed for voldtægt

inden for de seneste fem år.

Dette svarer til 5.000-12.000

mænd

i befolkningen i alderen 16-79 år. Disse udregninger er baseret på meget få observationer og

derfor behæftet med betydelig usikkerhed.

Som følge af fremadteleskopering hos respondenterne kan antallet af ofre gennem de seneste

5 år være misvisende, hvorfor der også er set på, hvor mange der har været udsat for voldtægt

eller forsøg herpå

inden for det seneste år.

Ved et 1-års perspektiv frem for et 5-års perspektiv

er risikoen for fremadteleskopering mindre. Problemet er her, at tallene for de enkelte år

bliver meget små, og derfor behæftet med meget stor usikkerhed.

I 2008-2020 angiver 0,3 pct. af de kvindelige respondenter at have været udsat for voldtægt

eller forsøg herpå

inden for det seneste år.

Den tilsvarende andel i perioden 2021-2023 er 0,7

Det er således dokumenteret, at der set over en længere periode er sket en betydelig ændring i be-

folkningens opfattelse af, hvad voldtægt er. 1969 blev et udsnit af befolkningen stillet følgende spørgsmål:

”En kvinde og en mand mødes på en restauration. Manden inviterer kvinden med hjem. Han siger, at han

venter nogle gæster til fest. I lejligheden sætter de sig i sofaen og kysser og krammer hinanden. Da

manden prøver at trække kvindens trusser af, afviser hun ham. Han giver hende nogle lussinger og gen-

nemfører samlejet. Kan dette efter Deres mening betegnes som voldtægt?”

I 1969 var det 13 pct., der

svarede bekræftende på spørgsmålet (9 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne). I en tilsvarende un-

dersøgelse i 1978 var andelen, der svarede bekræftende på spørgsmålet, vokset til 53 pct. (46 pct. af

mændene og 61 pct. af kvinderne), og i den seneste undersøgelse, som er foretaget i 2013, var andelen

vokset til 95 pct. (96 pct. af mændene og 94 pct. af kvinderne) (Balvig 2015). Det er således grund til at

antage, at flere og flere af de forekomne seksuelle overgreb med tiden opleves og opfattes som voldtægt.

Det estimerede antal mandlige ofre i et 5-årsperspektiv er 9.000.

102

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

pct. Andelen i 2021-2023 svarer til, at i gennemsnit 12.000-17.000

kvinder i befolkningen

[i alderen 16-74 år og 16-79 år i 2023] årligt oplever at blive udsat for voldtægt eller forsøg

herpå.

I 2019-2020 angiver 0,1 pct. af de mandlige respondenter at have været udsat for voldtægt

eller forsøg herpå

inden for det seneste år.

I 2021-2023 er andelen den samme. På grund af

de meget få observationer er det ikke meningsfuldt at estimere, hvor mange mandlige ofre

for voldtægt dette svarer til i befolkningen.

De resultater, der præsenteres i det følgende, omfatter alle

kvindelige

respondenter, der i

2008-2023 oplyser at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5

år fra besvarelsestidspunktet. De mandlige ofre er ikke inkluderet, da spørgsmålet om udsat-

hed for voldtægt som nævnt først er stillet til mænd fra og med 2019. Der vil dog, i det

omfang det er muligt, blive kommenteret på, hvordan resultaterne ser ud for mænd.

I 2021-2023 er det 42 pct. af de kvindelige voldtægtsofre, der oplyser at have været udsat for

fuldbyrdet voldtægt i en 5-årig periode, mens de øvrige oplyser at have været udsat for vold-

tægtsforsøg, jf. figur 7.2. Det ser umiddelbart ud til, at noget tilsvarende gør sig gældende

for mænd, altså at andelen af ofre, der har været udsat for voldtægtsforsøg, er større end

andelen, der har været udsat for fuldbyrdet voldtægt.

Andelen af kvindelige voldtægtsofre, der har været udsat for fuldbyrdet voldtægt, er statistisk

signifikant mindre i 2021-2023 end i 2018-2020 og resten af undersøgelsesperioden samlet

set. Tilsvarende udviser andelen af

forsøg

på voldtægt en stigende tendens.

Figur 7.2

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter, om voldtægten var fuldbyrdet eller et forsøg, 2008-2023, pct.

Det estimerede antal kvindelige ofre i et 1-årsperspektiv er 15.000.

103

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2023

Forsøg på voldtægt

Fuldbyrdet voldtægt

I den undersøgte periode (2008-2023) er det godt halvdelen

–

55 pct.

–

af de kvindelige vold-

tægtsofre, der oplyser, at de har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå en enkelt gang i

en 5-årig periode, mens 29 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 16 pct. 4 gange eller flere.

7.2

Ofre og gerningspersoner

Ofrene for voldtægt er relativt unge. Beregninger baseret på besvarelser fra hele undersøgel-

sesperioden (2008-2023) viser, at 30 pct. af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå

var 18 år eller yngre på gerningstidspunktet, 62 pct. var 24 år eller yngre, og 82 pct. var højst

35 år. Det bemærkes, at der i offerundersøgelsen er en nedre aldersgrænse på 16 år blandt

respondenterne, og at der spørges til udsathed for voldtægt eller forsøg herpå inden for de

seneste 5 år fra besvarelsestidspunktet. Af besvarelserne ses det, at det yngste offer blandt

kvinderne var 11 år på gerningstidspunktet, mens det ældste var 68 år. I 2021 -2023 er gen-

nemsnitsalderen for kvindelige voldtægtsofre 24 år, hvilket er statistisk signifikant yngre end

gennemsnitsalderen i de forudgående tre år (2018-2020) og i perioden 2008-2020 samlet set,

jf. figur 7.3. I 2021-2023 er gennemsnitsalderen for mandlige voldtægtsofre 27 år.

Figur 7.3

Gennemsnitsalder for kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, 2008-2023.

104

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2023

Der er en tydelig sammenhæng mellem de kvindelige voldtægtsofres og gerningspersonernes

alder, idet de yngre gerningspersoner primært udsætter yngre kvinder for voldtægt eller for-

søg herpå, mens det for ældre gerningspersoner typisk drejer sig om kvinder i den lidt ældre

aldersgruppe, jf. bilagstabel 7.1.

I 2021-2023 oplyser knap en fjerdedel af de kvindelige voldtægtsofre, at de ikke kendte ger-

ningspersonen, jf. figur 7.4. 27 pct. oplyser, at gerningspersonen var en nuværende eller tid-

ligere partner, og langt de fleste af disse voldtægter er begået under samlivet, jf. kapitel 9,

afsnit 9.3.1. Der synes at være en udvikling i retning af, at andelen af kvinder, der oplyser, at

de enten ikke kendte gerningspersonen, eller at gerningspersonen var en nuværende eller tid-

ligere partner, er mindsket, mens andelen af ofre med en anden relation til gerningspersonen

er øget, herunder andelen hvor gerningspersonen var en (tidligere) ven eller kammeret, som

i 2021-2023 var tilfældet i godt en femtedel af voldtægterne.

Figur 7.4

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets kendskab og relation til gerningspersonen, 2008-2023, pct.

Øvrige relationer dækker familiemedlemmer, en bekendt, som offeret har kendt i mere end 24 timer,

en, som offeret netop har mødt på et værtshus, til en fest el.lign., en, som offeret netop har mødt på

internettet, en, som offeret har kendt i under 24 timer samt personer i et afhængighedsforhold til offeret,

eller som offeret har et afhængighedsforhold til.

105

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

Nuværende/tidligere partner

2018-2020

2021-2023

Kendte ikke gerningspersonen

Anden relation til gerningspersonen

Blandt mandlige voldtægtsofre er det godt halvdelen, der i perioden 2021-2023 angiver, at

de ikke kendte gerningspersonen.

Det er en bemærkelsesværdig lille del af voldtægterne i offerundersøgelsen, der har karakter

af at være såkaldte kontaktvoldtægter, idet kun ganske få procent af de kvindelige ofre angi-

ver, at gerningspersonen var én, de lige havde mødt eller havde kendt under 24 timer.

Dette

kan dog skyldes, at nogle af de ofre, der har været udsat for denne form for voldtægt, har

svaret nej til et indledende spørgsmål i spørgeskemaet om, hvorvidt de kendte gerningsper-

sonen.

I 2017 blev der tilføjet et kontrolspørgsmål, som alene stilles til de voldtægtsofre, der oplyser,

at de ikke kendte gerningspersonen. Kontrolspørgsmålet viser, at hhv. 45 pct. og 35 pct. af

dem, der i 2018-2020 og 2021-2023 oplyste, at de ikke kendte gerningspersonen,

havde

haft

kontakt med gerningspersonen forud for overgrebet. Hvis disse personer fjernes fra katego-

rien ”Kendte ikke gerningspersonen” reduceres andelen,

der angiver dette, fra 21 pct. til 12

pct. i 2018-2020 og fra 23 pct. til 15 pct. i 2021-2023

Kontaktvoldtægt er et begreb, der dækker over voldtægter begået i forbindelse med en kortvarig social

relation, f.eks. hvor offer og gerningsperson har mødt hinanden i byen, været på date og lignende. Det

engelske udtryk for fænomenet er ’date rape’.

106

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

7.3

Gerningssituationen

I 2021-2023 er det godt tre fjerdedele af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå,

der oplyser, at hændelsen fandt sted i en privat bolig, dvs. i offerets egen bolig (evt. i fælles

bolig), i gerningspersonens bolig eller i en anden privat bolig, jf. figur 7.5. Dette er en stati-

stisk signifikant større andel end i de forudgående 3 år (2018-2020) og for perioden 2008-

2020 samlet set. Der kan være flere årsager til denne udvikling, herunder at definitionen og

opfattelsen af, hvad en voldtægt er, har ændret sig over årene, samt at der blev holdt flere

fester privat, og at der generelt blev brugt mere tid i private hjem under nedlukningerne af

samfundet under COVID-19.

Betragtes kategorien ”Andet sted”,

oplyser flest kvindelige ofre

for voldtægt eller forsøg herpå, at hændelsen fandt sted et offentligt tilgængeligt sted såsom

på en gade, i en park eller lignende. Dette gælder i såvel 2021-2023 som i perioden 2008-

2020 samlet set, omend andelen i 2021-2023 er statistisk signifikant mindre.

Blandt mandlige ofre for voldtægt eller forsøg herpå angiver godt halvdelen i 2021 -2022, at

hændelsen fandt sted i en privat bolig.

Figur 7.5

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter, om hændelsen fandt sted i en privat bolig eller et andet sted, 2008-

2023, pct.

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

Privat bolig

Andet sted

2018-2020

2021-2023

107

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Med hensyn til ugedag og klokkeslæt oplyser 77 pct. af de kvindelige voldtægtsofre i 2021-

2023, at hændelsen fandt sted torsdag-lørdag, og 57 pct. oplyser, at hændelsen foregik om

aftenen i tidsrummet kl. 18-24.

Ofrene er spurgt, om de selv og/eller gerningspersonen var påvirket af alkohol eller eufori-

serende stoffer, såsom narkotika, medicin eller lignende, da hændelsen fandt sted. I 2021 -

2023 er det knap halvdelen af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der oplyser,

at de selv var påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer, mens godt halvdelen oplyser,

at gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

var påvirket, jf. figur 7.6. Andelen af kvin-

delige ofre, der i perioden 2021-2023 oplyser, at de selv var påvirket af alkohol og/eller eu-

foriserende stoffer, adskiller sig ikke fra de tre forudgående år (2018-2020), men den er sta-

tistisk signifikant større end i resten af undersøgelsesperioden. Andelen af ofre, der i 2021-

2023 oplyser, at gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

var påvirket af alkohol og/eller

euforiserende stoffer, adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i 2008-2020 samlet set.

Figur 7.6

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter, om offeret og gerningspersonen var påvirket af alkohol og/eller

euforiserende stoffer, 2008-2023, pct.

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2023

Gerningsperson påvirket

Offer påvirket

I 2021-2023 angiver knap 4 ud af 10 kvindelige voldtægtsofre, at hverken offeret eller ger-

ningspersonen var påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet. Det

betyder omvendt, at der i godt 6 ud af 10 tilfælde var alkohol og/eller stoffer indblandet.

De 6

pct. af ofrene, der har svaret ’ved ikke’ eller nægtet at svare, indgår ikke i beregningen.

108

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Omtrent det samme gør sig gældende i 2008-2020. Blandt mandlige ofre for voldtægt eller

forsøg herpå var alkohol og/eller stoffer ligeledes indblandet i de fleste tilfælde, men langt

fra i alle.

7.4

Voldtægtens grovhed og alvorlighed

Spørgsmålet om voldtægtens alvorlighed er belyst ved at se på, om der under voldtægten/

voldtægtsforsøget blev anvendt anden form for fysisk vold, om offeret fik synlige mærker

eller skader på kroppen, om der blev anvendt våben/redskab, bedøvende middel, sovemiddel

eller lignende, antal gerningspersoner samt offerets oplevelse af alvorlighedsgraden.

I 2021-2023 oplyser godt en femtedel af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå,

at de blev slået, sparket eller udsat for anden form for fysisk vold i forbindelse med voldtæ g-

ten/voldtægtsforsøget, jf. figur 7.7. Dette er en statistisk signifikant mindre andel end i de

forudgående 3 år (2018-2020) og i perioden 2009-2020

samlet set.

Blandt mandlige ofre for voldtægt eller forsøg herpå er det 20 pct., der i 2021-2023 oplyser,

at de blev slået, sparket eller udsat for anden form for fysisk vold i forbindelse med voldtæg-

ten/voldtægtsforsøget.

Det er ikke muligt at lave opgørelsen fra år 2008, da oplysningen om brugen af anden fysisk vold i

forbindelsen med voldtægten først findes i datamaterialet fra 2009.

109

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Figur 7.7

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der blev udsat for anden form for fysisk vold i forbindelse med voldtægten, 2009-

2023, pct.

100

2009-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2023

Enkelte kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå oplyser desuden, at der blev anvendt

et våben eller et redskab mod dem i forbindelse med voldtægten/voldtægtsforsøget. I hele

den undersøgte periode drejer det sig om ca. 1 pct.

Godt halvdelen af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der i 2021-2023 oplyser,

at de blev udsat for anden form for fysisk vold i forbindelse med voldtægten/voldtægtsforsø-

get, og/eller at der blev anvendt et våben/redskab mod dem, oplyser yderligere, at de fik

synlige mærker eller skader på kroppen. Dette svarer til 13 pct. af samtlige kvindelige ofre

for voldtægt eller forsøg herpå. Der er oftest tale om blå mærker og hudafskrabninger, men

der er også tilfælde af brækkede ribben, en brækket arm eller øjenskader. I godt en fjerdedel

af tilfældene krævede skaderne lægebehandling. Det ser ikke ud til, at der er sket en udvikling

over årene hverken med hensyn til forekomsten af synlige mærker eller skader på kroppen

eller skader, der krævede lægebehandling.

Ofrene er spurgt, om de mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet,

som gjorde, at det ikke vidste, hvad der foregik. I perioden 2021-2023 er det samlet set 6 pct.

af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der er helt sikre på, at der er anvendt

bedøvende middel, sovemiddel eller lignende, mens yderligere 7 pct. svarer, at det måske var

Enkelte oplysninger i figuren afviger fra tidligere rapporter på grund af ændringer i opgørelsesmetoden.

110

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

tilfældet. Disse andele adskiller sig ikke væsentligt fra de tilsvarende andele i perioden 2008-

2020. Bemærk at andelene er baseret på et temmelig spinkelt datagrundlag.

Langt de fleste voldtægter bliver begået af én gerningsperson, jf. figur 7.8. I 2021 -2023 er

det 6 pct. af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der oplyser, at hændelsen

involverede flere gerningspersoner. Her synes der ikke at være sket ændringer over årene.

Blandt mænd er andelen umiddelbart større, men tallene er for små til at sige noget sikkert

om en eventuel forskel mellem kønnene på dette punkt.

Figur 7.8

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der blev udsat for voldtægt af mere end én gerningsperson, 2008-2023, pct.

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2023

Fra og med 2017 er ofrene for voldtægt blevet spurgt, om de blev undersøgt på et center for

voldtægtsofre eller tilsvarende center umiddelbart efter voldtægten. I perioden 2017-2023

svarer 10 pct. af de kvindelige ofre for fuldbyrdet voldtægt bekræftende på spørgsmålet. No-

get kunne tyde på, at andelen er blevet mindre efter indførelsen af den samtykkebaserede

voldtægtslovgivning, men tallene er for små til at sige noget sikkert herom.

Det er kun ganske få mandlige voldtægtsofre, der i perioden 2019 -2023 angiver, at de blev

undersøgt på et center for voldtægtsofre eller tilsvarende center.

111

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2021-2023 vurderer knap en fjerdedel af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå

hændelsen som ”meget

alvorlig”,

hvilket er en mindre andel end i tidligere år, jf. figur 7.9.

Samtidig vurderer en større andel hændelsen som ”ikke

særlig alvorlig”.

Forskellene er sta-

tistisk signifikante og ganske markante.

Figur 7.9

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets vurdering af hændelsen alvorlighed, 2008-2023, pct.

100

2008-2011

2012-2014

Ikke særlig alvorlig

2015-2017

Ret alvolig

2018-2020

Meget alvorlig

2021-2023

112

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2021-2023 er andelen af kvindelige voldtægtsofre, der opfatter

hændelsen som ”en

forkert, men

ikke kriminel handling” statistisk signifikant større end tidligere år, mens andelen, der opfatter

hændelsen som ”en kriminel handling”, er blevet statistisk signifikant mindre,

jf. figur 7.10.

Figur 7.10

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets vurdering af, om hændelsen var en kriminel handling, 2008-

2023, pct.

100

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2023

Bare noget der sker

En forkert, men ikke kriminel handling

En kriminel handling

113

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Det er 17 pct. af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der i 2021 -2023 angiver,

at de følte sig i livsfare, da voldtægten/voldtægtsforsøget fandt sted, jf. figur 7.11. Denne

andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra de forudgående tre år (2018 -2020), men den

er statistisk signifikant mindre end i 2008-2020 samlet set.

Figur 7.11

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der følte sig i livsfare under voldtægten, 2008-2023, pct.

2008-2011

2012-2014

2015-2017

2018-2020

2021-2023

114

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2021-2023 angiver en tredjedel af de kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå, at

deres liv

”i

meget høj grad” eller

”i

høj grad” er påvirket af hændelsen, mens godt en tredjedel

angiver, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” er påvirket af den, jf. figur 7.12.

Andelen, der

”i meget høj grad” er påvirket af hændelsen i dag, er statistisk signifikant mindre end i de

forudgående tre år (2018-2020) og i perioden 2008-2020 samlet set. Samtidig er andelen, der

”slet ikke” er påvirket af hændelsen, statistisk

signifikant mindre i 2021-2023 end i den for-

udgående periode (2008-2020) samlet set.

Figur 7.12

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter, i hvilken grad deres liv er påvirket af hændelsen i dag, 2008 -2023,

pct.

100

2008-2011

Slet ikke

2012-2014

I mindre grad

2015-2017

I nogen grad

I høj grad

2018-2020

I meget høj grad

2021-2023

Set over hele undersøgelsesperioden (2008-2023) angiver 60 pct. af de kvindelige ofre for

voldtægt eller forsøg herpå, som følte sig i livsfare, da overgrebet fandt sted, at deres liv i

dag ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” er påvirket deraf.

7.5

Anmeldelsestilbøjelighed

Det er kun omkring hvert femte voldtægtsoffer i hele perioden 2008-2023, der har været udsat

for voldtægt eller forsøg herpå

inden for de seneste 5 år,

som har anmeldt det til politiet, eller

hvor politiet har fået kendskab til hændelsen på anden vis. Dette gælder for både mæ nd og

kvinder. Grundet få observationer er det ikke muligt at undersøge den årlige udvikling i an-

meldelsestilbøjeligheden for voldtægt.

Betragtes hele den målte periode for kvinder (2008-2023) og mænd (2019-2023) er ofrenes

anmeldelsestilbøjelighed størst

i tilfælde, hvor offeret opfatter hændelsen som ”en kriminel

handling”. Knap en tredjedel af disse ofre oplyser, at de selv har indgivet politianmeldelse,

hvilket er en statistisk signifikant større andel end blandt ofre, der opfatter hændelsen som

115

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

”en forkert, men ikke kriminel handling”, eller som ”bare noget, der sker”. Det er også oftest

de tilfælde af voldtægt eller forsøg herpå, der opleves som mest alvorlige, som ofrene selv

anmelder til politiet. I hvor høj grad hændelsen har påvirket offerets liv efterfølgende, er

ligeledes relateret til anmeldelsestilbøjeligheden, således at ofre, der har været meget påvir-

kede af hændelsen, også i højere grad end andre ofre anmelder hændelsen til politiet.

Der er en klar statistisk signifikant sammenhæng mellem, om ofre for voldtægt eller forsøg

herpå kendte gerningspersonen eller ej, og om offeret har anmeldt hændelsen til politiet. An-

meldelsestilbøjeligheden er størst i tilfælde, hvor offeret ikke kendte gerningspersonen

–

pct. af disse ofre anmeldte selv hændelsen til politiet, mens dette kun gjaldt i 13 pct. af de

tilfælde, hvor offeret kendte gerningspersonen.

Af de voldtægtsofre, der ikke har anmeldt hændelsen til politiet, og hvor hændelsen heller

ikke er kommet til politiets kendskab på anden vis, har 77 pct. fortalt en ven/bekendt, et

familiemedlem og/eller en kollega om hændelsen. 28 pct. har talt med en læge, behandler,

psykolog eller lignende, og 7 pct. har talt med hhv. et krisecenter og/eller myndigheder/au-

toriteter uden for politiet, f.eks. en skolelærer eller socialrådgiver. Omvendt har 13 pct. af

voldtægtsofrene ikke fortalt nogen om hændelsen.

7.5.1

Årsager til ikke at anmelde voldtægt

De ofre for voldtægt eller forsøg herpå, der angiver, at de ikke har anmeldt hændelsen til

politiet, er blevet spurgt, hvorfor de ikke har gjort det. Tidligere var svarkategorierne til dette

spørgsmål helt åbne, og svarene blev under analysearbejdet samlet i kategorier. I 2023 har

respondenten selv eller intervieweren i stedet skulle forholde sig til kategorierne i tab el 6.2,

som udspringer af de åbne svar fra tidligere års offerundersøgelser. Dette har medført en langt

højere prævalens af de enkelte årsager, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne opgørelsen

for 2023 med opgørelserne fra tidligere år, selv om der er et vist overlap mellem de katego-

rier, der fylder mest.

Det bemærkes, at hver respondent har kunnet vælge flere af de i tabel 7.2 nævnte årsager til

ikke at anmelde det, de har været udsat for.

Tabel 7.2 viser, at de hyppigst angivne årsager til ikke at anmelde voldtægt eller forsøg herpå

er,

” Jeg føler skyld/skam”

(30 pct.),

”Ikke alvorligt nok”

(29 pct.),

”For besværligt/Ikke

overskud til det”

(27 pct.),

”Anmeldelse fører ikke til noget – det nytter ikke”

(27 pct.), og

”Jeg er nervøs for konsekvenserne,

f.eks. at det vil påvirke familie, omgangskreds, arbejde

eller lignende”

(25 pct.).

Som ved vold og psykisk vold er det

–

når respondenterne præsenteres for svarmuligheden

–

en bemærkelsesværdig stor andel, der angiver, at de ikke har anmeldt det, de har været udsat

for,

”På grund af trusler og frygt for repressalier”

(10 pct.).

116

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 7.2

Årsager til ikke at anmelde voldtægt eller forsøg herpå, 2023.

Andel ofre/besvarelser

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt/Ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld/skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil påvirke familie, om-

gangskreds, arbejde eller lignende

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

23 %

16 %

15 %

29 %

21 %

27 %

19 %

30 %

10 %

25 %

117

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Øvrige seksuelle krænkelser

Øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt dækker forskellige bestemmelser i straffeloven.

Det er ikke muligt at udarbejde en oversigt over udviklingen i politiregistrerede tilfælde, som

er sammenlignelig med afgrænsningen i offerundersøgelsen.

8.1

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser

Tabel 8.1 viser, hvor stor en andel af respondenterne i offerundersøgelserne i 2019-2023 der

angiver at have været udsat for anden seksuel krænkelse end voldtægt inden for det seneste

år.

Det ses af tabellen, at 1,7 pct. af respondenterne i 2023 angiver at have været udsat for

anden seksuel krænkelse end voldtægt inden for det seneste år. Dette svarer til 69.000-89.000

personer i alderen 16-79 år. Andelen er statistisk signifikant større end i 2022 og i de forud-

gående år (2019-2022) samlet set.

Tabel 8.1

Ofre for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt, 2019-2023.

Andel ofre

95 % - sikkerheds-

intervaller

Antal ofre

95 % - sikkerheds-

intervaller

Uvægtede

antal

117

135

119

116

183

2019

2020

2021

2022

2023

1,2 %

1,1 %

1,3 %

1,7 %

(1,0 % - 1,5 %)

(1,0 % - 1,4 %)

(0,9 % - 1,3 %)

(1,1 % - 1,5 %)

(1,5 % - 1,9 %)

54.000

52.000

47.000

57.000

80.000

(45.000

–

62.000)

(44.000

–

60.000)

(39.000

–

55.000)

(48.000

–

66.000)

(69.000

–

89.000)

I hele undersøgelsesperioden fra 2019-2022 oplyser knap halvdelen af ofrene, at de er blevet

udsat for en anden seksuel krænkelse end voldtægt én gang inden for det seneste år. Knap en

Spørgsmålsformuleringen

lyder: ”Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for andre former

for seksuelle krænkelser end voldtægt? Dette kan f.eks. være blottelse, at du er blevet tvunget til berøring

intime steder på egen eller andres kroppe, oralsex, at nogen har videregivet meddelelser, videoer eller

billeder af seksuel karakter, eller lignende seksuel krænkelse, hvor det var imod din vilje.” Det bemærkes,

at den del af spørgsmålet, der angår videregivelse af meddelelser, videoer eller billeder af seksuel ka-

rakter, også indgik i undersøgelsen i 2018, men som en del af spørgsmål vedrørende kriminalitet begået

på internettet.

118

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

femtedel oplyser, at de er blevet udsat herfor to gange, mens knap en tredjedel oplyser, at de

er blevet udsat tre gange eller flere.

8.2

Karakteristika ved ofre

Seksuelle krænkelser begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder. I perioden 2019 -2023 er

76 pct. af ofrene kvinder. Dette svarer til, at 2 pct. af den kvindelige befolkning i alderen 16-

74 år [16-79 år i 2023] har oplevet at blive udsat for anden seksuel krænkelse end voldtægt

inden for det seneste år, mens den tilsvarende andel er 0,6 pct. for mænd. På dette punkt er

der ikke tegn på, at der er sket ændringer i perioden, jf. figur 8.1.

Figur 8.1

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser end voldtægt blandt mænd og kvinder, 2019-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2019

2020

Mænd

2021

Kvinder

2022

2023

119

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I perioden 2019-2023 er godt halvdelen af ofrene 16-24 år, mens de 25-39-årige udgør knap

en tredjedel af ofrene, og de 40-74-årige [40-79 år i 2023] udgør knap en femtedel. Dette

svarer til, at hhv. 4,5 pct., 1,6 pct. og 0,4 pct. af befolkningen i de nævnte aldersgrupper årligt

oplever at have været udsat for anden seksuel krænkelse end voldtægt. Forskellene mellem

aldersgrupperne er statistisk signifikante. Figur 8.2 viser udsatheden i aldersgrupperne pr. år.

I 2023 er andelen blandt de 16-24-årige og de 25-39-årige statistisk signifikant større end den

tilsvarende andel i de forudgående år (2019-2022) samlet set.

Figur 8.2

Udsathed for øvrige seksuelle krænkelser i de nævnte aldersgrupper, 2019-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2019

2020

16-24 år

2021

25-39 år

2022

40 år eller derover

2023

8.3

Karakteren af øvrige seksuelle krænkelser

I perioden 2020-2023

gør følgende sig gældende: 53 pct. af de seksuelle krænkelser drejer

sig om berøring intime steder på kroppen, 20 pct. vedrører uberettiget videredeling af bille-

der, videoer eller meddelelser af seksuel karakter, 18 pct. vedrører blottelse, 8 pct. angår

tvungen oralsex, og 6 pct. angår tvang til at sende billeder, videoer eller meddelelser af sek-

suel karakter under trussel om videredeling af andre private oplysninger/informationer . Det

bemærkes, at respondenterne har kunnet vælge flere typer af seksuelle krænkelser som svar

på spørgsmålet om karakteren af den seksuelle krænkelse, de oplever at have været udsat for.

Andelene, der angiver at have været udsat for de forskellige typer af seksuelle krænkelser, kan ik ke

sammenlignes med tallene fra offerundersøgelsen i 2019, da der var fejl i dataleverancen det år.

120

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Fra og med august 2020 er der stillet spørgsmål om sextortion. Sextortion dækker over de

tilfælde

–

af uberettiget videredeling af billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter,

samt tvang til at sende billeder, videoer eller meddelsler af seksuel karakter under trussel om

videredeling af andre private oplysninger/informationer

–

hvor gerningspersonens motiv har

været at afpresse offeret. Gerningspersonen kan f.eks. afpresse offeret til at overføre penge,

sende billeder, videoer eller meddelelser af seksuel karakter, optræde i grænseoverskridende

og ydmygende situationer eller mødes for at have seksuel omgang. Der er statistisk set for få,

der har svaret bekræftende på disse spørgsmål i perioden

–

33 i alt

–

til, at det er muligt at

foretage nærmere analyser af denne type af kriminalitet. Det tyder dog på, at gerningsperso-

nen her i de fleste tilfælde afpressede ofrene til at overføre penge.

Som det fremgår af tabel 8.2, oplyser halvdelen af ofrene for anden seksuel krænkelse end

voldtægt, at de ikke kendte gerningspersonen. 12 pct. oplyser, at gerningspersonen var en

(tidligere) ven/kammerat, mens 9 pct. oplyser, at gerningspersonen var hhv. en nuvæ-

rende/tidligere partner eller en bekendt, som offeret havde kendt i mere end 24 timer. Andre

relationer mellem offer og gerningsperson forekommer mindre hyppigt.

Tabel 8.2

Ofre for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt fordelt efter offerets kendskab og relation til gerningspersonen,

2019-2023, pct.

Andel

Ukendt

Nuværende/tidligere ægtefælle/samlever/kæreste

Andet familiemedlem

En (tidligere) ven/kammerat

Bekendt man har kendt i mere 24 timer

En, som man netop har mødt på et værtshus, til en fest eller lignende

En man lige havde mødt gennem internettet

Bekendt man har kendt i mindre end 24 timer

En offeret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)

Anden person

I alt

50 %

12 %

10 %

100 %

I 2019-2023 oplyser godt 4 ud af 10 ofre for anden seksuel krænkelse end voldtægt, at ger-

ningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

var påvirket af alkohol og/eller euforiserende stof-

fer på gerningstidspunktet.

121

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

8.4

Anmeldelsestilbøjelighed

I 2019-2023 angiver 11 pct. af ofrene for anden seksuel krænkelse end voldtægt, at de enten

selv har anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til hændelsen på anden vis.

På grund af få observationer er det ikke muligt at undersøge udviklingen i anmeldelsestilbø-

jeligheden for denne kriminalitetsform.

Den lave anmeldelsestilbøjelighed skal ses i lyset af, at størstedelen af ofrene ikke anser

hændelsen for at være en kriminel handling (74 pct. i 2019-2023), ligesom de ikke vurderer

hændelsen som særlig alvorlig (64 pct. i 2019-2023).

8.4.1

Årsager til ikke at anmelde øvrige seksuelle krænkelser

De ofre for anden seksuel krænkelse end voldtægt, der angiver, at de ikke har anmeldt hæn-

delsen til politiet, er blevet spurgt, hvorfor de ikke har gjort det. Tidligere var svarkategori-

erne til dette spørgsmål helt åbne, og svarene blev under analysearbejdet samlet i kategorier.

I 2023 har respondenten selv eller intervieweren i stedet skulle forholde sig til kategorierne i

tabel 8.3, som udspringer af de åbne svar fra tidligere års offerundersøgelser. Dette har med-

ført en langt højere prævalens af de enkelte årsager, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne

opgørelsen for 2023 med opgørelserne fra tidligere år. Det ses dog, at nogle af de hyppigst

angivne årsager til ikke at anmelde seksuelle krænkelser i 2023 går igen fra tidligere år.

Hver respondent har kunnet vælge flere af de i tabel 8.3. nævnte årsager til ikke at anmelde

det, de har været udsat for.

I 2023 er den hyppigst angive årsag til ikke at anmelde en seksuel krænkelse, at offeret ikke

anser hændelsen for alvorlig nok (58 pct.). Dernæst kommer, at det ikke er vigtigt nok, eller

at der ikke nogen grund til det, hvilket angives af knap en tredjedel, mens knap en fjerdedel

angiver, at ”Anmeldelse

fører ikke til noget

– det nytter ikke”.

Sammenlignet med tidligere års offerundersøgelser angiver en bemærkelsesværdig stor an-

del, at de føler skyld/skam (15 pct.), og at de er nervøse for konsekvenserne (14 pct.).

122

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 8.3

Årsager til ikke at anmelde øvrige seksuelle krænkelser, 2023.

Andel ofre/besvarelser

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt/Ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld/skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil påvirke familie, omgangs-

kreds, arbejde eller lignende

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

19 %

17 %

58 %

32 %

14 %

24 %

11 %

15 %

14 %

123

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Vold og seksuelle overgreb begået af

en partner

Samlet set oplyser 2,4 pct. af de adspurgte i offerundersøgelserne i 2023, at de inden for det

seneste år har været udsat for vold, psykisk vold, voldtægt og/eller øvrige seksuelle krænkel-

ser (herefter: vold og/eller seksuelle overgreb) begået af en nuværende eller tidligere partner.

I befolkningen svarer det til 97.000-120.000 personer i alderen 16-79 år. Den samlede udsat-

hed for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere partner rap-

porteres kun for 2023 grundet ændring af opgørelsesmetoden for partnervold, jf. det følgende

afsnit.

Den største andel af ofrene er kvinder, idet de udgør 61 pct. af de ofre, der i 2023 oplyser at

have været udsat for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere

partner inden for det seneste år. Dette svarer til 2,9 pct. af den kvindelige befolkning i alderen

16-79 år, mens andelen for mænd er 1,8 pct. Denne forskel er statistisk signifikant. Med

hensyn til alder er 17 pct. af ofrene 16-24 år, 36 pct. er 25-39 år, og 48 pct. er 40-79 år. Dette

svarer til, at hhv. 2,7 pct., 3,4 pct. og 1,8 pct. af befolkningen i de nævnte aldersgrupper har

oplevet at blive udsat for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidli-

gere partner inden for det seneste år. Andelen af 40-79-årige, der har oplevet dette, er stati-

stisk signifikant mindre end andelen i de to yngre aldersgrupper.

Det er ikke muligt på baggrund af oplysningerne i offerundersøgelsen i 2023 at undersøge

udsatheden for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere partner

i forskellige indkomstgrupper. Dette skyldes, at oplysningen om familiens ækvivalerede di-

sponible indkomst, som er den, der anvendes i offerundersøgelserne, er uoplyst for mere end

en femtedel af de respondenter, der oplyser at have været udsat for vold og/eller seks uelle

overgreb af en nuværende/tidligere partner. En af forklaringerne herpå kan ifølge Danmarks

Statistik være, at oplysningen ofte mangler for personer i nye familiekonstellationer, som der

endnu ikke er registreret oplysninger om. Dette kan eksempelvis være ved skilsmisse.

Af de ofre, der i 2023 oplyser, at de inden for det seneste år har været udsat for vold og/eller

seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere partner, angiver den største andel

–

to tredjedele

–

at de har været udsat for psykisk vold (se også Ottosen & Østergaard 2022).

Dernæst angiver 46 pct. at have været udsat for fysisk vold,

herunder at deres (eks)partner

med vilje har skubbet dem hårdt, slået, sparket eller på anden måde udsat dem for fysisk vold.

7 pct. angiver at have været udsat for andre seksuelle krænkelser end voldtægt, og 5 pct.

angiver at have været udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Størstedelen

–

79 pct.

–

af ofrene

En del af respondenterne kan i princippet have været udsat for andre former for vold end fysisk vold,

men eftersom langt størstedelen har været udsat for fysisk vold, jf. afsnit 9.1 om partnervold, er fysisk

vold anvendt som betegnelse.

124

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

for vold og/eller seksuelle overgreb begået af en nuværende eller tidligere partner oplyser, at

de har været udsat for én af de nævnte typer af overgreb, mens de resterende oftest har oplevet

at blive udsat for to og i ganske få tilfælde tre og fire typer. I den førnævnte undersøgelse er

andelen af personer, særligt kvinder, som har været udsat for mere end én form for partner-

vold, relativt større (Ottosen & Østergaard 2022). Dette skal ses i lyset af definitionsforskel-

lene i undersøgelserne. Af de ofre, der i offerundersøgelsen i 2023 angiver at have været

udsat for psykisk vold af en nuværende/tidligere partner inden for det seneste år, oplyser 23

pct., at de i samme periode har været udsat for fysisk vold af en nuværende/tidligere partner,

4 pct. at de har været udsat for andre seksuelle krænkelser end voldtægt af en nuværende/tid-

ligere partner, og 2 pct. at de har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå af en nuvæ-

rende/tidligere partner.

I det følgende ses nærmere på de enkelte kriminalitetstyper. Det er dog ikke muligt at foretage

detaljerede analyser af

’øvrige

seksuelle krænkelser’, da der statistisk set er for få personer

til at gøre dette (52 respondenter for perioden 2020-2023).

9.1

Partnervold

I offerundersøgelserne er omfanget af partnervold traditionelt undersøgt ved at se på, hvor

stor en andel af respondenterne, som svarer bekræftende på spørgsmålet om udsathed for

vold, og som samtidig svarer, at gerningspersonen ved det seneste voldstilfælde var en på

besvarelsestidspunkt nuværende eller tidligere partner.

Tabel 9.1 viser, at det er 7 pct. af voldsofrene, der oplyser, at gerningspersonen ved det se-

neste voldstilfælde var en nuværende eller tidligere partner. Dette tal svarer til 0,1 pct. af

befolkningen eller 4.000-5.000 personer i alderen 16-74 år [16-79 år i 2023]. Som følge af at

datagrundlaget i de enkelte år er meget spinkelt, er det ikke muligt at foretage en udviklings-

analyse af udsatheden for vold begået af en nuværende eller tidligere partner år for år.

Tabel 9.1

Omfanget af partnervold, 2005-2023.

Andel

Andel af voldsofre udsat for partnervold

Andel af befolkningen udsat for partnervold

Estimeret antal årligt udsatte (afrundet til nærmeste tusinde)

95 % sikkerhedsintervaller

0,1 %

5.000

(4.000 - 5.000)

125

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Sammenlignet med andre undersøgelser finder de gennemførte offerundersøgelser en lavere

forekomst af partnervold, hvilket givetvis hovedsageligt skyldes, at definitionen af vold i

offerundersøgelserne er sprogligt mere kortfattet afgrænset, mindre specificerende og impli-

cit mere fokuseret på den relativt alvorligere del af volden, samt at voldsofrene kun bliver

bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste voldsepisode. I offerundersøgelserne

er voldsspørgsmålet desuden formuleret således, at volden skal have været så alvorlig, at

offeret blev bange, hvilket selv ved meget alvorlige voldsepisoder ikke nødvendigvis er til-

fældet ved partnervold (se f.eks. afsnit 4.4 om normalisering og negligering af partnervold i

Hansen & Pedersen (2022), og hvilket derfor kan have medført underapportering og som

følge heraf underestimering af partnervold.

På den baggrund er der i offerundersøgelsen i 2023 tilføjet et nyt, selvstændigt spørgsmål om

udsathed for

partnervold. Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Har du inden for de seneste 12

måneder været udsat for, at din nuværende eller tidligere partner med vilje har skubbet dig

hårdt, slået, sparket eller på anden måde udsat dig for fysisk vold?”

Opgørelsen i tabel 9.2 omfatter de respondenter, der i 2023 angiver at have været udsat for

partnervold som den seneste voldsepisode

–

som opgjort ovenfor

–

samt de respondenter, der

har svaret bekræftende på det nye spørgsmål. Ved brug af denne opgørelsesmetode er det

samlet set 1,1 pct. af respondenterne, der oplyser, at de har været udsat for partnervold inden

for det seneste år. Dette svarer til 42.000-58.000 personer i befolkningen i alderen 16-79 år.

Tabel 9.2

Ofre for partnervold, 2023.

Andel ofre

95 % sikkerhedsinterval

Antal ofre

95 % sikkerhedsinterval

Uvægtet an-

tal

2023

1,1 %

(0,9 % - 1,3 %)

50.000

(42.000 - 58.000)

120

De følgende analyser er baseret på oplysninger om de 1,1 pct. af respondenterne, i alt 120

personer, der i 2023 oplyser at have været udsat for partnervold.

9.1.1

Karakteristika ved ofrene og karakteren af partnervold

Det er oftest kvinder, der udsættes for partnervold, men kønsforskellene er væsentligt mindre

i den nye opgørelse end i den tidligere. I 2023, hvor den nye opgørelse er anvendt, er offeret

i 57 pct. af de rapporterede tilfælde en kvinde. Dette svarer til, at 1,2 pct. af kvinderne i

befolkningen angiver at have været udsat for partnervold inden for det seneste år. Den tilsva-

rende andel blandt mænd er 0,9 pct.

Andre nordiske undersøgelser viser ligeledes, at kønsfordelingen blandt ofre for partnervold

varierer meget alt efter undersøgelsens kontekst, samt hvilke spørgsmål der stilles. Kvinder

og mænd synes at være omtrent lige udsatte i undersøgelser, hvor der fokuseres på vold i en

126

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

meget bred forstand i forbindelse med konflikter i parforholdet, mens udsatheden er størst

blandt kvinder i undersøgelser, der angår alvorligere vold

–

kvinder udsættes oftere for gen-

tagen vold og vold, som kræver behandling efterfølgende (Brå 2009; Brå 2014; Deen et al.

2018; Ottosen & Østergaard 2022).

I tabel 9.3 ses udsatheden for partnervold i de forskellige aldersgrupper. Udsatheden blandt

de 16-24-årige og 25-39-årige er statistisk signifikant større end udsatheden for den ældste

aldersgruppe.

Tabel 9.3

Ofre for partnervold i de nævnte aldersgrupper, 2023, pct.

Andel i befolkning

16-24 år

25-39 år

40-79 år

1,5 %

1,8 %

0,7 %

Andel ofre

20 %

42 %

38 %

Godt halvdelen af ofrene for partnervold oplyser, at volden blev begået af deres

–

på besva-

relsestidspunktet

–

nuværende partner, jf. tabel 9.4. 30 pct. oplyser, at volden blev begået af

en nu forhenværende partner, dvs. en person, der på gerningstidspunktet var offerets partner,

men som ikke er det længere, mens 16 pct. oplyser, at volden blev begået af en på gernings-

tidspunktet forhenværende partner.

Tabel 9.4

Ofre for partnervold fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 2023, pct.

Andel

Nuværende partner

En nu forhenværende partner

Forhenværende partner

I alt

54 %

30 %

16 %

100 %

Blandt ofrene for partnervold oplyser 10 pct., at de selv var påvirket af alkohol og/eller eu-

foriserende stoffer, da de blev udsat for vold, mens godt en fjerdedel oplyser, at gerningsper-

127

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

sonen

–

efter offerets opfattelse

–

var påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer. For-

skellen er statistisk signifikant. 8 pct. af ofrene oplyser, at både offeret og gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

var påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer på gernings-

tidspunktet.

For knap tre fjerdedele af gerningssituationerne var der hverken alkohol eller euforiserende

stoffer involveret.

9.1.2

Alvorlighedsgraden af partnervold

I 2023 oplyser godt en tredjedel af ofrene for partnervold, at de fik synlige mærker eller

skader på kroppen som følge af volden (40 pct. af kvinderne og 27 pct. af mændene), jf. tabel

9.5. Dette understøtter antagelsen om, at opgørelsesmetoden i de tidligere offerundersøgelser

indfangede den alvorligere del af volden, da det i opgørelsen for 2005-2022 er 70 pct. af

ofrene for partnervold, der oplyser, at de fik synlige mærker eller skader på kroppen som

følge af volden (Pedersen & Balvig 2023).

Blandt de ofre, der i 2023 oplyser, at de fik synlige mærker eller skader på kroppen, oplyser

godt en fjerdedel, at de var hos lægen eller på skadestuen som følge af volden.

Tabel 9.5

Ofre for partnervold fordelt efter om offeret fik synlige mærker eller skader på kroppen, 2023 , pct.

Andel

Synlige mærker eller skader

Ikke synlige mærker eller skader

I alt

35 %

65 %

100 %

Knap hvert 10. offer for partnervold oplyser, at der blev anvendt et våben eller redskab i

forbindelse med volden. Der er tale om få respondenter, og der er derfor ikke foretaget yder-

ligere analyser af typen af våben eller redskab.

128

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 9.6 viser, at godt halvdelen af ofrene for partnervold (37 pct. af kvinderne og 78 pct.

af mændene) vurderer, at hændelsen ikke var særlig alvorlig, mens hhv. 31 pct. og 14 pct.

vurderer, at hændelsen var

”Ret

alvorlig” og

”Meget

alvorlig”.

Tabel 9.6

Ofre for partnervold efter offerets vurdering af hændelsens alvorlighed, 2023, pct.

Andel

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

14 %

31 %

55 %

100 %

Kun godt en fjerdedel af ofrene for partnervold opfatter hændelsen som en kriminel handling,

mens de resterende enten opfatter hændelsen som ”En forkert, men ikke kriminel handling”

eller som ”Bare noget der sker”, jf. tabel 9.7.

Andelen af mænd, der opfatter hændelsen som ”Bare noget der sker”, er statistisk

signifikant

større end den tilsvarende andel blandt kvinder (38 pct. over for 14 pct.).

Tabel 9.7

Ofre for partnervold efter offerets vurdering af, om hændelsen var en kriminel handling, 2023, pct.

Andel

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

26 %

50 %

24 %

100 %

129

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Det er endvidere undersøgt, hvor mange gange ofrene for partnervold har været udsat for

vold inden for det seneste år.

Tabel 9.8 viser, at størstedelen har været udsat for vold mere

end én gang inden for det seneste år, idet 25 pct. angiver at have været udsat for vold to

gange, mens 39 pct. angiver at have været udsat for vold tre eller flere gange.

Der er en vis usikkerhed forbundet med disse hyppigheder, men også andre undersøgelser

har vist, at reviktimiseringsrisikoen er særlig høj for partnervold (Balvig 1998).

På dette punkt er det ikke forskel mellem kønnene.

Tabel 9.8

Antal gange ofre for partnervold har været udsat for vold inden for det seneste år, 2023, pct.

Andel

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

I alt

37 %

25 %

39 %

100 %

Som tidligere nævnt dækker opgørelsen af partnervold de respondenter, der i 2023 angiver at have

været udsat for partnervold som den seneste voldsepisode, samt dem, der har svaret bekræftende på

det nye spørgsmål om partnervold. De førstnævnte respondenter er kun blevet bedt om at identificere

gerningspersonen til den seneste voldshændelse, hvilket betyder, at det ikke med sikkerhed vides, at de

ofre for partnervold, der er blevet udsat for vold flere gange, i alle tilfælde er blevet det af en partner.

130

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

9.1.3

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden blandt ofre for partnervold er relativt lav. I 2023 er det således

kun 15 pct. af ofrene for partnervold, der oplyser, at de har anmeldt hændelsen til politiet,

mens yderligere 4 pct. oplyser, at politiet fik kendskab til volden på anden vis. Det vil om-

vendt sige, at volden ikke er anmeldt til politiet i 8 ud af 10 tilfælde.

Anmeldelsestilbøjeligheden ved partnervold er størst i tilfælde, hvor gerningspersonen er en

forhenværende partner.

Tabel 9.9

Pct. af ofre for partnervold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden v is, 2023.

Andel

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

15 %

81 %

100 %

131

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

9.2

Psykisk vold begået af en partner

Godt halvdelen af de personer, der i 2020-2023 oplyser at have været udsat for psykisk vold

inden for det seneste år, oplyser også, at volden blev begået af en nuværende eller tidligere

partner, jf. tabel 9.10. Dette svarer til, at 1,4 pct. af befolkningen i alderen 16-74 år [16-79 år

i 2023] eller 56.000-64.000 personer årligt udsættes for psykisk vold af en nuværende eller

tidligere partner.

Tabel 9.10

Ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner, 2020-2023.

95 % sikkerhedsintervaller

Andel ofre for psykisk vold udsat for psykisk vold af en partner

Andel af befolkningen udsat for psykisk vold af en partner

Antal udsatte årligt

52 %

1,4 %

60.000

(49 % - 55 %)

(1,3 % - 1,5 %)

(55.000 - 64.000)

Andelen i 2023 adskiller sig ikke væsentligt fra andelen i 2022 eller 2020-2022 samlet set.

Da spørgsmålet om psykisk vold først blev tilføjet offerundersøgelsen i 2020, er det ikke

muligt at undersøge udviklingen i udsathed for psykisk vold over flere år.

132

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

9.2.1

Karakteristika ved ofrene og karakteren af den psykiske vold

Blandt såvel mandlige som kvindelige ofre for psykisk vold er det ca. halvdelen, der angiver,

at volden blev begået af en nuværende eller tidligere partner. Andelen blandt kvinder er en

smule højere end blandt mænd. Langt størstedelen af de øvrige ofre for psykisk vold oplyser,

at volden blev begået af et barn/barnebarn/stedbarn, en forælder/bedsteforælder eller et andet

familiemedlem, jf. kapitel 6, afsnit 6.3.

Godt halvdelen af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner er i

den ældste aldersgruppe, dvs. at de er 40-74 år [40-79 år i 2023], mens 32 pct. er 25-39 år,

og de resterende 14 pct. er 16-24 år, jf. tabel 9.11. Andelen af 16-24-årige er statistisk signi-

fikant mindre blandt ofre for psykisk vold begået af en nuværende/tidligere partner end blandt

øvrige ofte for psykisk vold. Modsat er andelen af 25-39-årige og 40-74-årige [40-79 år i

2023] større.

Tabel 9.11

Ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner og øvrige ofre for psykisk vold fordelt efter alder, 2020-

2023, pct.

Ofre for psykisk vold begået af en partner

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

I alt

14 %

32 %

54 %

100 %

Øvrige ofre for psykisk vold

31 %

23 %

46 %

100 %

133

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 9.12 viser, at knap halvdelen af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller

tidligere partner fortsat var i et parforhold med gerningspersonen på det tidspunkt, hvor de

udfyldte spørgeskemaet til undersøgelsen. Godt en tredjedel angiver, at de var i et parforhold

med gerningspersonen på gerningstidspunktet, men at de ikke længere er det, og 17 pct. at

gerningspersonen også på gerningstidspunktet var en forhenværende partner.

Tabel 9.12

Ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 2020-

2023, pct.

Andel

Nuværende partner

En nu forhenværende partner

Forhenværende partner

I alt

48 %

35 %

17 %

100 %

Det er oftere enlige med børn, der er udsat for psykisk vold begået af en nuværende eller

tidligere partner, end enlige uden børn og personer i parforhold.

Familietyperne er ”Enlige uden børn”, ”Enlige med børn”, ”Par uden børn”, ”Par med børn” og ”Anden

familietype”. Enlige omfatter ugifte, fraskilte, enker, enkemænd og personer

i opløste partnerskaber, dvs.

alle personer som ikke lever i et registreret parforhold.

134

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

9.2.2

Alvorlighedsgraden af psykisk vold begået af en partner

Ofrenes vurdering af alvorlighedsgraden viser ikke forskelle mellem dem, der har været udsat

for psykisk vold af en nuværende eller tidligere partner, og de øvrige ofre for psykisk vold,

jf. tabel 9.13. Sammenlagt vurderer knap to tredjedele af ofrene for psykisk vold begået af en

nuværende eller tidligere partner, at volden var enten ”meget alvorlig” eller ”ret alvorlig”,

mens de resterende

–

36 pct.

– vurderer volden som ”ikke særlig alvorlig”.

Tabel 9.13

Ofre for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner og øvrige ofre for psykisk vold fordelt efter offerets vurdering

af alvorligheden, 2020-2023, pct.

Ofre for psykisk vold begået af en partner

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

20 %

44 %

36 %

100 %

Øvrige ofre for psykisk vold

20 %

43 %

36 %

100 %

Det er en statistisk signifikant mindre andel af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende

eller tidligere partner, der anser den psykiske vold

som ”en kriminel handling”, sammenlignet

med de øvrige ofre (hhv. 19 pct. og 24 pct.). Samtidig er det en statistisk signifikant større

andel af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere partner, der vurderer,

at volden var ”en forkert, men ikke kriminel handling”, da det er tilfældet for

67 pct. sam-

menlignet med 59 pct. af de øvrige ofre, jf. bilagstabel 9.1.

Der er ikke væsentlige forskelle mellem ofrene i de to kategorier på spørgsmålet om, i hvilken

grad den psykiske vold påvirker deres liv i dag, jf. bilagstabel 9.2.

135

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

9.2.3

Anmeldelsestilbøjelighed

Samlet set er det kun 7 pct. af ofrene for psykisk vold begået af en nuværende eller tidligere

partner, der angiver at have anmeldt det til politiet, eller at politiet har fået kendskab til v olden

på anden vis, jf. tabel 9.14. Den tilsvarende andel er 16 pct. for de øvrige ofre for psykisk

vold. Denne forskel mellem ofrene er statistisk signifikant.

Tabel 9.14

Pct. af ofre for psykisk vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til forholdet på anden

vis, 2020-2023, pct.

Ofre for psykisk vold begået

af en partner

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

93 %

100 %

Øvrige ofre for psykisk vold

10 %

84 %

100 %

Anmeldelsestilbøjeligheden er størst

–

18 pct.

–

for ofre, der oplyser, at den psykiske vold

blev begået af en forhenværende partner.

9.3

Partnervoldtægt

Det følgende afsnit er baseret på oplysninger om de kvinder, der i offerundersøgelsen 2008-

2023 oplyser, at de

inden for de seneste 5 år

har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå

af en nuværende eller tidligere partner.

Udsathed for voldtægt eller forsøg herpå undersøges

i et 5-års perspektiv, da der ellers er for få respondenter til at foretage uddybende analyser.

Mænds udsathed for voldtægt eller forsøg herpå behandles ikke i afsnittet, da de først er

spurgt hertil fra og med 2019, og antallet af respondenter, der har svaret bekræftende på

spørgsmålet, endnu er for lille statistisk set til at danne grundlag for nærmere analyser, jf.

kapitel 7. I de følgende analyser skelnes der ikke mellem fuldbyrdet voldtægt og voldtægts-

forsøg.

Voldtægtsofrene er alene blevet bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste vold-

tægt. Dette betyder, at det ikke kan vides med sikkerhed, at de kvinder, der angiver at have

været udsat for partnervoldtægt, og som er blevet udsat for voldtægt flere gange, i alle tilfælde

Som nævnt i kapitlet om voldtægt blev spørgsmålsformuleringen ændret i 2021 som følge af den sam-

tykkebaserede voldtægtslovgivning, jf. kapitel 7, afsnit 7.1.

136

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

er blevet det af en nuværende eller tidligere partner, ligesom nogle af de voldtægter, som de

øvrige ofre har oplevet ud over det seneste tilfælde, kan være begået af en partner.

Det ses af tabel 9.15, at andelen, der i 2008-2023 oplyser at have været udsat for partnervold-

tægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, udgør en tredjedel af voldtægtsofrene. Dette

svarer til, at 0,6 pct. af den kvindelige befolkning i alderen 16 -74 år [16-79 år i 2023] eller

12.000-15.000 kvinder oplever at blive udsat for voldtægt eller forsøg herpå af en nuværende

eller tidligere partner i en 5-årig periode.

Tabel 9.15

Ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå inden for de seneste 5 år, 2008-2023.

95 % sikkerhedsintervaller

Andel kvindelige voldtægtsofre udsat for voldtægt af en nu-

værende eller tidligere partner

Andel af den kvindelige befolkning udsat for voldtægt af en

nuværende eller tidligere partner

Antal ofre

14.000

(12.000 - 15.000)

0,6 %

(0,6 % - 0,7 %)

33 %

(31 % - 36 %)

Det er desuden undersøgt, om der er sket forandringer over årene med hensyn til andelen af

den kvindelige befolkning i alderen 16-74 år [16-79 år i 2023], der oplyser at have været

udsat for voldtægt eller forsøg herpå af en nuværende eller tidligere partner inde n for de

seneste 5 år. I 2023 er det 1,2 pct. af kvinderne, der oplyser at have være udsat for voldtægt

eller forsøg herpå af en nuværende eller tidligere partner inden for de seneste 5 år. Andelen

er statistisk signifikant større end den tilsvarende andel i 2022 og i 2008-2022 samlet set.

Forskellen skal ses i lyset af, at spørgsmålsformuleringen blev ændret i 2021 som følge af

samtykkelovgivningen, se kapitel 7 for mere herom.

137

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

9.3.1

Karakteristika ved ofrene og karakteren af voldtægten

I tabel 9.16 ses aldersfordelingen blandt de kvinder, der i 2008-2023 oplyser, at de inden for

de seneste 5 år fra besvarelsestidspunktet har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå af

en nuværende eller tidligere partner, og for de øvrige kvindelige voldtægtsofre. Mens det

oftest er de unge i alderen 16-24 år, der udsættes for voldtægt i de tilfælde, hvor gernings-

personen

ikke

er en partner, så er ofrene for partnervoldtægt relativt ældre. Forskellen i al-

dersfordelingen blandt voldtægtsofrene i de to grupper er statistisk signifikant.

Tabel 9.16

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre fordelt efter alder , 2008-2023, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

I alt

32 %

39 %

29 %

100 %

Øvrige kvindelige voldtægtsofre

59 %

29 %

12 %

100 %

18 pct. af de kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå oplyser, at de fortsat dan-

ner par med gerningspersonen, jf. tabel 9.17. Knap to tredjedele oplyser, at de var i et parfor-

hold med gerningspersonen på gerningstidspunktet, men ikke længere er det, mens 17 pct.

oplyser, at voldtægten blev begået af en på gerningstidspunktet forhenværende partner. Li-

gesom for partnervold synes det således at være en ganske stor del af ofrene for partnervold-

tægt, der forlader personen, der udsætter dem for overgreb.

Tabel 9.17

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 2008 -2023, pct.

Andel

Nuværende partner

En nu forhenværende partner

Forhenværende partner

I alt

18 %

65 %

17 %

100 %

138

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Langt størstedelen af de kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå oplyser, at

hændelsen fandt sted i et privat hjem, jf. tabel 9.18. Knap to tredjedele oplyser, at hændelsen

fandt sted i offerets egen bolig, hvilket er en større andel end blandt de øvrige kvindelige

voldtægtsofre, hvor andelen udgør en femtedel. Omvendt oplyser en langt større andel ( 42

pct.) af de øvrige kvindelige voldtægtsofre, at hændelsen foregik på et offentligt tilgængeligt

sted, f.eks. på gaden eller i en park, eller et andet sted, der ikke er en privat bolig, mens

tilsvarende gælder ca. hver 20. kvinde udsat for partnervoldtægt. Forskellene er statistisk

signifikante.

Tabel 9.18

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre fordelt efter gerningssted, 2008-2023,

pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

Egen bolig

Gerningspersonens bolig

Anden privat bolig

Offentligt tilgængeligt sted som gade, park, vej

Øvrige steder

I alt

63 %

25 %

100 %

Øvrige kvindelige

voldtægtsofre

20 %

24 %

14 %

17 %

24 %

100 %

139

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

9.3.2

Alvorlighedsgraden af partnervoldtægt

Som det fremgår af tabel 9.19, er det en større andel af de kvindelige ofre for partnervoldtægt

end af de øvrige kvindelige voldtægtsofre, der oplyser, at de blev udsat for fysisk vold i

forbindelse med voldtægten, f.eks. at de blev slået eller sparke (39 pct. over for 28 pct).

Denne forskel er statistisk signifikant.

I begge kategorier af voldtægtsofre er det godt 4 ud af 10 af de kvindelige voldtægtsofre, der

blev udsat for fysisk vold i forbindelse med voldtægten, som følte sig i livsfare.

Tabel 9.19

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre fordelt efter, om gerningspersonen

anvendte fysisk vold, 2008-2023, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af en

nuværende eller tidligere partner

Udsat for fysisk vold

Ikke udsat for fysisk vold

I alt

39 %

61 %

100 %

Øvrige kvindelige

voldtægtsofre

28 %

72 %

100 %

Med hensyn til antallet af gerningspersoner begås voldtægt i langt de fleste tilfælde af en

enkelt gerningsperson og det i endnu højere grad ved partnervoldtægt end ved andre vold-

tægter (98 pct. over for 92 pct.) Forskellen mellem andelen i de to offergrupper er statistisk

signifikant.

140

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Betragtes ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed er der ikke statistisk signifikante for-

skelle mellem de kvinder, der har været udsat for partnervoldtægt eller forsøg herpå, og de

øvrige kvindelige voldtægtsofre, jf. tabel 9.20.

Tabel 9.20

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtso fre fordelt efter offeret vurdering af hæn-

delsens alvorlighed, 2008-2023, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

29 %

45 %

26 %

100 %

Øvrige kvindelige voldtægtsofre

32 %

41 %

27 %

100 %

Det er en statistisk signifikant mindre andel af de kvindelige ofre for partnervoldtægt eller

forsøg herpå end af de øvrige kvindelige voldtægtsofre, som opfatter hændelsen som ”en

kriminel handling”, mens en

relativt større andel af ofrene for partnervoldtægt opfatter hæn-

delsen som ”en forkert, men ikke kriminel handling”, jf.

tabel 9.21.

Tabel 9.21

Kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre fordelt efter o fferets vurdering af, om

hændelsen var en kriminel handling, 2008-2023, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

45 %

47 %

100 %

Øvrige kvindelige voldtægtsofre

53 %

41 %

100 %

Det er omvendt en statistisk signifikant større andel af de kvindelige ofre for partnervoldtægt

(39 pct.) end af de øvrige kvindelige voldtægtsofre (32

pct.), der angiver, at hændelsen ”i høj

grad” eller ”i meget høj grad” påvirker, hvordan de har det med sig selv og deres liv i dag.

Ser man på antallet af voldtægter er det som nævnt vigtigt at være opmærksom på, at vold-

tægtsofrene kun er blevet bedt om at identificere gerningspersonen til den seneste voldtægt,

141

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

hvilket betyder, at man ikke kan være sikker på, at de ofre for partnervoldtægt, der er blevet

udsat for voldtægt flere gange, i alle tilfælde er blevet det af en nuværende/tidligere partner.

Tabel 9.22 viser, at en større andel blandt de kvindelige ofre for partnervoldtægt end de øvrige

kvindelige voldtægtsofre også tidligere har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå. Det

er således 62 pct. af de kvindelige ofre for partnervoldtægt, mens det samme gælder 36 pct.

af de øvrige kvindelige voldtægtsofre. Denne forskel er statistisk signifikant. Knap en tred-

jedel af de kvindelige ofre for partnervoldtægt har været udsat for voldtægt eller forsøg herpå

mindst fire gange. Den tilsvarende andel er 8 pct. blandt de øvrige kvindelige voldtægtsofre.

Denne forskel mellem de to offergrupper er også statistisk signifikant.

Tabel 9.22

Antal gange kvindelige ofre for partnervoldtægt og øvrige kvindelige voldtægtsofre har været udsat for vold tægt eller forsøg

herpå inden for de seneste 5 år, 2008-2023, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

1 gang

2 gange

3 gange

4 eller flere gange

I alt

38 %

19 %

11 %

32 %

100 %

Øvrige kvindelige voldtægtsofre

64 %

19 %

100 %

142

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

9.3.3

Anmeldelsestilbøjelighed

Anmeldelsestilbøjeligheden er mindre blandt kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg

herpå end blandt øvrige kvindelige voldtægtsofre, idet hhv. 13 pct. og 20 pct. selv har anmeldt

hændelsen til politiet, jf. tabel 9.23. Forskellen er statistik signifikant.

Tabel 9.23

Pct. af kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå og øvrige kvindelige voldtægtsofre der selv har anmeldt det ti l

politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til hændelsen på anden vis, 2008-2023, pct.

Kvindelige ofre for voldtægt begået af

en nuværende eller tidligere partner

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik viden om det på anden måde

Nej

I alt

13 %

84 %

100 %

Øvrige kvindelige

voldtægtsofre

20 %

77 %

100 %

Kvinder, der inden for de seneste 5 år har været udsat for partnervoldtægt eller forsøg herpå

af en forhenværende partner, er mere tilbøjelige til at anmelde det til politiet end kvinder, der

på besvarelsestidspunktet er i et parforhold med gerningspersonen, jf. tabel 9.24. Forskellen

i anmeldelsestilbøjeligheden er statistisk signifikant.

Tabel 9.24

Anmeldelsestilbøjelighed blandt kvindelige ofre for partnervoldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets relation til gernings-

personen, 2008-2023, pct.

Nuværende partner

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik viden om det på anden måde

Nej

I alt

91 %

100 %

Nu forhenvæ-

rende partner

13 %

84 %

100 %

Forhenværende

partner

19 %

79 %

100 %

143

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hadforbrydelser

Hadforbrydelser er forbrydelser motiveret af had over for en gruppe af personer, som offeret

tilhører eller antages at tilhøre.

I perioden 2020-2023 har 0,5 pct. af respondenterne svaret, at de inden for det seneste år har

været udsat for hærværk, vold og/eller hadefulde ytringer på internettet, der ifølge offeret

skyldes racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet (at man udsættes, fordi man

f.eks. er homoseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt) og/eller religiøse overbevis-

ning. Dette svarer til, at 20.000-27.000 personer i alderen 16-74 år [16-79 år i 2023] årligt

oplever at blive udsat for de nævnte hadforbrydelser. Udregningen er baseret på besvarelser

fra 122 respondenter, og estimatet er derfor behæftet med stor usikkerhed.

Fra og med 2022 er det muligt at angive et handicap hos offeret som formodet årsag til vold,

hærværk og hadefulde ytringer på internettet. Eftersom det kun er ganske få respondenter ,

der indtil videre har angivet denne årsag, kan der ikke på nuværende tidspunkt beregnes et

estimat for, hvor mange personer dette svarer til i befolkningen.

Langt de fleste af ofrene for hadforbrydelser har kun være udsat for én af de nævnte typer.

Det er oftest hadefulde ytringer på internettet, dernæst hærværk og vold. I det følgende gives

så vidt muligt en beskrivelse af de enkelte typer af hadforbrydelser.

10.1

Hærværk som hadforbrydelse

Fra og med 2020 er ofrene for hærværk blevet spurgt, i hvilket omfang hærværket

–

efter

offerets opfattelse

–

skyldes racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet og/eller re-

ligiøse overbevisning. I 2022 blev spørgsmålet som nævnt udvidet til også at omfatte hær-

værk motiveret af et handicap hos offeret. Det kan ikke udelukkes, at der kan være andre

former for hadforbrydelser, som vil være omfattet af den strafferetlige forståelse af hadfor-

brydelser, men som ikke indfanges af det, der bliver spurgt til i offerundersøgelserne.

Af de personer, der i 2020-2023 oplyser at have været udsat for hærværk, angiver 5 pct., at

hærværket

–

efter offerets opfattelse

–

helt sikkert

skyldes racisme, offerets seksuelle orien-

tering, kønsidentitet og/eller religiøse overbevisning. Yderligere 11 pct. af ofrene angiver, at

hærværket

måske

skyldes noget af det nævnte. Af de nævnte motiver er racisme den hyppigst

forekomne til hærværk som hadforbrydelse.

Det lave antal respondenter skyldes, at spørgsmålene om hærværk kun er stillet hver anden måned i

årene 2020-2022. For at lave et samlet tal for hadmotiveret kriminalitet af de nævnte typer anvendes der

således alene besvarelser for respondenter i disse måneder. I 2023 er spørgsmålene stillet i samtlige

indsamlingsrunder. I de følgende afsnit om hhv. hadmotiveret vold og hadefulde ytringer på internettet

indgår respondenter fra alle måneder, dvs. at datagrundlaget til disse analyser er større.

144

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Af de personer, der i 2022-2023 oplyser at have været udsat for hærværk, angiver 1,1 pct., at

hærværket

–

efter offerets opfattelse

–

helt sikkert

skyldes et handicap hos offeret, og yderli-

gere 1 pct. angiver, at hærværket

måske

skyldes dette.

Da analyserne er baseret på et meget spinkelt datagrundlag, er resultaterne behæftet med stor

usikkerhed, og der er derfor ikke udført yderligere analyser.

10.2

Vold som hadforbrydelse

Fra og med 2008 er ofrene for vold blevet spurgt, i hvilket omfang volden

–

efter offerets

opfattelse

–

var motiveret af racisme eller offerets seksuelle orientering. I 2019 blev spørgs-

målet udvidet til også at omfatte vold motiveret af offerets kønsidentitet (at man udsættes

fordi man f.eks. er transperson, interkønnet eller nonbinær). I 2020 blev spørgsmålet igen

udvidet til at omfatte vold motiveret af offerets religiøse overbevisning, og senest i 2022 blev

spørgsmålet udvidet til at omfatte vold motiveret af et handicap hos offeret. Det kan ikke

udelukkes, at der kan være andre former for hadmotiveret vold, som vil være omfattet af den

strafferetlige forståelse af hadforbrydelser, men som ikke indfanges af det, der bliver spurgt

til i offerundersøgelserne.

I perioden 2020-2023 oplyser 14 pct. af ofrene for vold, at voldsepisoden

–

efter offerets

opfattelse

–

helt sikkert

skyldes racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet og/eller

religiøse overbevisning. Dette svarer til, at 7.000-10.000 personer i befolkningen i alderen

16-74 år [16-79 år i 2023] årligt oplever at blive udsat for hadmotiveret vold af en af de

nævnte årsager. Herudover oplyser yderligere 16 pct. af ofrene for vold, at volden

måske

var

motiveret deraf, hvilket svarer til 8.000-11.000 personer i alderen 16-74 år [16-79 år i 2023].

Det bemærkes, at beregningerne er baseret på et spinkelt datagrundlag, og at estimaterne

derfor er forbundet med betydelig usikkerhed. Det samme gælder resultaterne af de følgende

analyser.

Af de undersøgte motiver for hadmotiveret vold er racisme den hyppigst forekomne.

I 2008-

2023 angiver 9 pct. af voldsofrene, at volden efter deres opfattelse

helt sikkert

var motiveret

af racisme. Dette svarer til, at 5.000-6.000 personer i alderen 16-74 år [16-79 år i 2023] årligt

oplever at blive udsat for racistisk motiveret vold. Samme andel angiver, at volden

måske

var

motiveret af racisme. En statistisk signifikant større andel mandlige end kvindelige voldsofre

angiver, at volden helt sikkert var motiveret af racisme. Ydermere angiver en statistisk sig-

nifikant mindre andel af de 16-24-årige voldsofre end af de ældre, at volden helt sikkert var

motiveret af racisme.

En kortlægning fra Rigspolitiet samt undersøgelser fra Sverige og Norge peger ligeledes på, at forbry-

delser motiveret af racisme/fremmedfjendskhed er det mest udbredte hadmotiv (Frenzel 2020; Stendahl

& Axell 2021; Politidirektoratet & Oslo Politidistrikt 2023; Rigspolitiet 2023).

145

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Den næsthyppigste årsag til hadmotiveret vold er offerets religiøse overbevisning. I 2020 -

2023 angiver 6 pct. af voldsofrene, at volden efter deres opfattelse

helt sikkert

var motiveret

deraf. Samme andel angiver, at volden

måske

var motiveret af denne. Datagrundlaget er for

spinkelt til at beregne, hvor mange personer dette svarer til i befolkningen.

Voldsforbrydelser, der efter offerets opfattelser er motiveret af offerets seksuelle orientering

eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller

LGBTI-person i øvrigt), forekommer mindre hyppigt end dem, der efter offerets opfattelse

skyldes racisme eller offerets religiøse overbevisning. I perioden 2008-2023 angiver 4 pct. af

voldsofrene, at volden

helt sikkert

var motiveret af offerets seksuelle orientering eller køns-

identitet. Dette svarer til, at 2.000-3.000 personer i alderen 16-74 år [16-79 år i 2023] årligt

oplever at blive udsat for vold grundet seksuel orientering eller kønsidentitet.

Nogenlunde

samme andel angiver, at volden

måske

var motiveret af deraf. Der er ikke statistisk signifikant

forskel på andelen af mænd og kvinder, der oplyser, at volden helt sikkert skyldes deres sek-

suelle orientering eller kønsidentitet. Her skal der tages forbehold for, at opgørelsen af køn

er foretaget på baggrund af oplysninger fra CPR-registret. Der kan således være voldsofre,

der har svaret bekræftende på kønsidentitet som motiv, men som ikke nødvendigvis identifi-

cerer sig med kønnet efter det tildelte CPR-nummer.

I 2022-2023 angiver 3 pct. af voldsofrene, at volden

helt sikkert

var motiveret af et handicap

hos dem. Yderligere 6 pct. angiver, at det

måske

var tilfældet. Da beregningerne er baseret

på meget få respondenter, er datagrundlaget for spinkelt til at udføre yderligere analyser.

Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadmotiveret vold adskiller sig ikke statistisk signi-

fikant fra den tilsvarende andel for øvrige voldsofre.

I 2020-2023 er det 27 pct. af ofrene

for vold motiveret af racisme, offerets seksuelle orientering, kønsidentitet, religiøse overbe-

visning og/eller et handicap hos offeret (først fra 2022), der angiver, at de selv har anmeldt

volden til politiet, mens yderligere 22 pct. angiver, at politiet fik kendskab til hændelsen på

anden vis, jf. tabel 10.1. Hadmotiveret vold anmeldes dermed sjældnere af offeret selv og

hyppigere af andre personer end tilfældet er for anden vold, da sidstnævnte gælder hhv. 22

pct. og 13 pct. af ofrene. Denne forskel er statistisk signifikant.

En undersøgelse fra VIVE viser, at homo- og biseksuelle oftere er udsat for fysisk, psykisk og/eller

seksuel vold end heteroseksuelle, og at transpersoner oftere er udsat for vold end ciskønnede personer.

Undersøgelsen indeholder ikke information om motivet bag volden, så det er ikke muligt at sige, om der

er tale om hadforbrydelser (Greve et al. 2022).

Beregningen inkluderer alene personer, der har svaret ’ja, helt sikkert’

til spørgsmålet om, hvorvidt de

oplevede, at volden var motiveret af racisme, deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, religiøse

overbevisning eller handicap.

146

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 10.1

Pct. af ofre for vold som hadforbrydelse og øvrig vold der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab til

forholdet på anden vis, 2020-2023.

Ofre for vold som hadforbrydelse

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

I alt

27 %

22 %

50 %

100 %

Øvrige voldsofre

36 %

13 %

52 %

100 %

10.3

Hadefulde ytringer på internettet

Fra og med 2020 er respondenterne i offerundersøgelsen blevet spurgt, om de inden for det

seneste år har været udsat for hadefulde ytringer på internettet, som indeholdt trusler eller var

nedværdigende, og i bekræftende fald om motivet var racisme, offerets seksuelle orientering

eller kønsidentitet (at man udsættes fordi man f.eks. er homoseksuel, transperson eller

LGBTI-person

i øvrigt), religiøs overbevisning og/eller ’andet’. I 2022 er svarmulighederne

til spørgsmålet udvidet til også at omfatte et handicap hos offeret.

I opgørelsen af udsathed for hadefulde ytringer på internettet indgår oplysninger om tilfælde,

hvor respondenterne har svaret, at de har været udsat for hadefulde ytringer, der skyldes ande t

end racisme, offerets seksuelle orientering eller kønsidentitet, religiøse overbevisning eller

et handicap. Det kan dreje sig om offerets politiske overbevisning, offerets beskæftigelse

eller en specifik hændelse m.m. Det bemærkes i den forbindelse, at mange af disse oplevelser

falder uden for den strafferetlige forståelse af hadforbrydelser.

I 2020-2023 oplyser 0,5 pct. af respondenterne, at de har oplevet at blive udsat for hadefulde

ytringer på internettet inden for det seneste år. Dette svarer til, at 20.000-25.000 personer i

befolkningen i alderen 16-74 år [16-79] år i 2023 årligt udsættes for hadefulde ytringer på

internettet. Langt størstedelen angiver, at de har været udsat for hadefulde ytringer på inter-

nettet mere end en gang, og to tredjedele angiver, at de har været udsat herfor tre gange eller

flere.

To tredjedele af disse ofre nævner, at motivet var et andet end racisme, offerets seksuelle

orientering, kønsidentitet, religiøse overbevisning eller et handicap hos offeret. Af ’andre’

motiver nævnes køn, politisk overbevisning, beskæftigelse samt specifikke hændelser og lig-

nende. Sådanne motiver regnes ikke normalt for at falde inden for kategorien hadforbrydel-

ser, jf. straffelovens § 266 b, eller definitionen af hadmotiveret kriminalitet, jf. straffelovens

§ 81, nr. 6. Af de motiver, der er listet i undersøgelsen, er racisme også her det hyppigst

147

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

forekomne motiv efterfulgt af seksuel orientering eller kønsidentitet og derefter religiøs over-

bevisning. Handicap er som nævnt først tilføjet til svarmulighederne i 2022 og nævnes kun i

meget få tilfælde som motiv til hadefulde ytringer på internettet.

I 2020-2023 udgør mænd 61 pct. af ofrene for hadefulde ytringer på internettet, mens 39 pct.

af ofrene er kvinder.

Denne forskel afspejler sig også i de enkelte motivkategorier, hvor

mænd udgør en statistisk signifikant større andel i samtlige kategorier. Forskellene mellem

kønnene er statistik signifikante.

Med hensyn til alder er andelen udsat for hadefulde ytringer på internettet statistisk signifi-

kant mindre blandt de 40-74-årige [40-79 år i 2023] end blandt personer i de yngre alders-

grupper.

Der skal også her tages forbehold for, at opgørelsen af køn er lavet på baggrund af op lysninger fra

CPR-registret. Der kan være ofre for hadefulde ytringer på nettet, der har angivet kønsidentitet som motiv,

som ikke nødvendigvis identificerer sig med kønnet efter det tildelte CPR-nummer.

148

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Kriminalitet begået på internettet

Offerundersøgelsen har siden 2018 omfattet spørgsmål vedrørende udsathed for kriminalitet

begået på internettet. Internettet skaber muligheder for kriminalitet, som på nogle måder har

andre karakteristika end mange andre typer af kriminalitet. Det er eksempelvis muligt at begå

kriminalitet uden egentlig fysisk kontakt mellem gerningsperson og offer. Derudover kan de

kriminelles rækkevidde siges at være større; geografisk ved at kriminaliteten i mindre ud-

strækning er lokalt forankret, men også forstået ved, at det er muligt for gerningspersonerne

at udsætte flere ofre på samme tid for kriminalitet via internettet. Kriminalitet begået på in-

ternettet dækker over en række forskellige former for kriminalitet, f.eks. hacking, bedrageri

og uberettiget videredeling af personlige billeder, meddelelser eller videoer.

Politiet opererer med følgende tredelte definition af kriminalitet begået på internettet:

IT-afhængig kriminalitet

er kriminalitet, som udelukkende har kunnet finde sted ved

brug af en computer, et computernetværk eller andre former informationskommunika-

tionsteknologier (IKT). Dette kunne eksempelvis være hacking (hvor gerningspersonen

skaffer sig ulovlig adgang til offerets computer) eller distribuering af malware (compu-

tervira, trojanske heste, etc.).

IT-faciliteret kriminalitet,

hvor traditionelle former for kriminalitet nu begås med hjælp

fra og via internettet. Dette angår f.eks. bedrageri gennem forskellige onlineplatforme,

som i særdeleshed inkluderer penge og varer.

IT-facilitering af kriminelt indhold

minder på flere måder om IT-faciliteret kriminalitet,

men fokus er i højere grad på indholdet af det, der videresendes, downloades eller læg-

ges op. Dette gælder eksempelvis uberettiget videredeling af billeder (Rigspolitiet

2017).

I nærværende undersøgelse belyses 1) misbrug af kortoplysninger, 2) bedrageri ved køb af

varer/ydelser på internettet, 3) kontaktbedrageri og 4) misbrug af personoplysninger. Disse

kriminalitetstyper kan overordnet karakteriseres

IT-faciliteret kriminalitet.

Siden 2020 er

der også spurgt til 5) udsathed for hadefulde ytringer på internettet. Dette emne er behandlet

mere indgående tidligere i rapporten i kapitlet om hadforbrydelser.

Det er Nationalt Center for IT-Kriminalitet (NCIK), der hører under National enhed for Sær-

lig Kriminalitet (NSK), der modtager anmeldelser om IT -relateret økonomisk kriminalitet,

dvs. økonomisk kriminalitet med gerningssted på internettet, hvor it-systemer og telefoner

bruges til at opnå berigelse (NCIK 2024). I 2023 modtog NCIK 35.254 anmeldelser om IT-

relateret økonomisk kriminalitet (NCIK 2024). Dette er en betydelig stigning i forhold til

Det skal bemærkes, at uberettiget videredeling af billeder, meddelelser eller videoer

–

der kan karak-

teriseres som

IT-facilitering af kriminelt indhold

–

tidligere indgik i offerundersøgelsen som en del af

spørgsmål vedrørende kriminalitet begået på internettet. Denne kriminalitetstype indgår nu som en del af

spørgsmålet om udsathed for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt.

149

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

2022, hvor centeret modtog 27.066 anmeldelser (NCIK 2023). Anmeldelserne matcher ikke

1:1 den afgrænsning af kriminalitet begået på internettet, som anvendes i offerundersøgel-

serne, da opgørelsen fra NCIK f.eks. ikke omfatter identitetstyveri.

35 pct. af anmeldelserne til NCIK i 2023 om IT-relateret økonomisk kriminalitet angår be-

drageri ved samhandel på internettet, hvilket gør disse sager til NCIK’s største sagsområde.

Det næststørste sagsområde er misbrug af kortoplysninger, der udgør 21 pct. af anmeldelserne

(NCIK 2024).

NCIK’s opgørelse af IT-relateret

økonomisk kriminalitet omfatter sagsområderne bedrageri ved sam-

handel på internettet, misbrug af kortoplysninger, kreditbedrageri, kontaktbedrageri mod hhv. private og

virksomheder, misbrug af adgang til tjenester samt afpresning, f.eks. i form af ransomware eller masse-

afpresning, hvor et stort antal borgere modtager en mail om, at de har kompromitterende materiale på

deres computer, og at der hurtigt skal betales et beløb til afsender, hvis materialet ikke skal videresendes

til alle deres kontakter (NCIK 2023).

150

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.1

Udsathed for kriminalitet begået på internettet

I 2023 oplyser 4,1 pct. af respondenterne i offerundersøgelsen, at de inden for det seneste år

har været udsat for kriminalitet begået på internettet, herunder misbrug af kortoplysninger,

bedrageri ved samhandel på internettet, kontaktbedrageri (dvs. at have overført penge til en

person, som viste sig at være en bedrager) samt misbrug af personoplysninger, jf. tabel 11.1.

Dette svarer til, at 173.000-204.000 personer i alderen 16-79 år årligt oplever at blive udsat

for kriminalitet begået på internettet. Andelen i 2023 er statistisk signifikant større end i 2022,

men adskiller sig ikke fra den tilsvarende andel i 2018-2022 samlet set.

Tabel 11.1

Ofre for kriminalitet begået på internettet (ekskl. forsøg og hadefulde ytringer på internettet), 2018-2023.

Andel ofre

95 % sikkerheds-

interval

Antal ofre

95 % sikkerheds-

Interval

Uvægtede

antal

392

505

544

409

363

548

2018

2019

2020

2021

2022

2023

3,5 %

4,5 %

4,3 %

3,5 %

3,4 %

4,1 %

(3,1 % - 3,8 %)

(4,2 % - 4,9 %)

(3,9 % - 4,6 %)

(3,1 % - 3,8 %)

(3,8 % - 4,4 %)

150.000

195.000

185.000

148.000

147.000

189.000

(135.000 - 164.000)

(178.000 - 211.000)

(169.000 - 199.000)

(134.000 - 162.000)

(133.000 - 162.000)

(173.000 - 204.000)

I 2023 oplyser 15 pct. af respondenterne at have været udsat for kriminalitet begået på inter-

nettet, når

forsøg

inkluderes i opgørelsen. Dette svarer til, at 673.000-728.000 personer i

alderen 16-79 år årligt udsættes for kriminalitet på internettet eller forsøg herpå. Hert il skal

tillægges, at flere af de adspurgte kan have været udsat for forsøg på kriminalitet begået på

internettet uden, at de har været opmærksomme herpå, eller uden at have vurderet forsøget

som en kriminel handling og derfor ikke har svaret bekræftende på spørgsmålet. Det kan

eksempelvis være, hvis de har modtaget en mail med forsøg på kontaktbedrageri, jf.

Digitaliseringsstyrelsen (2022) for mere herom. Det er også tænkeligt, at mange slet ikke

I 2018 indeholdt spørgsmålet vedrørende udsathed for kriminalitet begået på internettet også udsathed

for uberettiget videredeling af private billeder, videoer eller meddelelser. Fra og med 2019 er denne type

af kriminalitet ikke længere inkluderet i afgrænsningen af kriminalitet begået på internettet, men indgår

derimod i afsnittet om seksuelle krænkelser. Andelen af udsatte for uberettiget videredeling af private

billeder, videoer eller meddelelser er relativt set så lille, at den ikke har nævneværdig betydning for den

samlede andel udsatte for kriminalitet begået på internettet. Endvidere skal det bemærkes, at uberettiget

videredeling ikke nødvendigvis foregår digitalt eller over internettet.

Dette antal er korrigeret fra tidligere års rapporter.

151

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

kommer i tanke om de hyppige forsøg på bedrag via mails mv. eller slet ikke er klar over det,

fordi disse mails er blevet opfanget af et spamfilter. Andelen af befolkningen, der har oplevet

at blive udsat for forsøg på kriminalitet begået på internettet, er således en så usikker stør-

relse, at den ikke analyseres nærmere i det følgende.

I 2023 er det en lidt større andel af mænd (4,4 pct.) end kvinder (3,8 pct.), der angiver at have

været udsat for kriminalitet begået på internettet, men forskellen er ikke statistisk signifikant.

Aldersmæssigt er udsatheden mindst blandt de 16-24-årige og størst blandt de 40-59-årige,

jf. bilagstabel 11.1.

Blandt ofrene for kriminalitet begået på internettet er bedrageri ved samhandel på internettet

mest udbredt

–

svarende til, at 1,8 pct. af befolkningen i alderen 16-79 år eller 74.000-95.000

personer i 2023 har været udsat for dette inden for det seneste år, jf. tabel 11.2. 1,6 pct. eller

66.000-86.000 personer har været udsat for misbrug af betalingskortoplysninger. De øvrige

typer af kriminalitet begået på internettet, der spørges til i offerundersøgelserne, forekommer

langt mindre hyppigt. Dét forhold, at flest oplyser at have været udsat for bedrageri ved sam-

handel på internettet og misbrug af betalingskortoplysninger, er i overensstemmelse med

NCIK’s opgørelse af anmeldelser om IT-relateret

økonomisk kriminalitet, jf. ovenfor.

Tabel 11.2

Ofre for kriminalitet begået på internettet, ekskl. forsøg, fordelt efter type af kriminalitet, 2023.

Andel

95 %

sikkerhedsinterval

Antal ofre

95 %

sikkerhedsinterval

Uvægtede

antal

219

Misbrug af betalingskort-

oplysninger

Bedrageri ved samhandel på

internettet

Kontaktbedrageri (dvs. overført

penge til en person, som viste

sig at være en bedrager)

Misbrug af personoplysninger

1,6 %

(1,4 % - 1,9 %)

76.000

(66.000 - 86.000)

1,8 %

(1,6 % - 2,1 %)

85.000

(74.000 - 95.000)

257

0,6 %

(0,5 % - 0,7 %)

27.000

(21.000 - 33.000)

0,4 %

(0,3 % - 0,6 %)

21.000

(16.000 - 26.000)

152

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 11.3 viser, at mere end halvdelen af ofrene for internetkriminalitet oplyser at have

været udsat én gang inden for det seneste år, mens 22 pct. har været udsat hhv. 2 gange og 3

gange eller flere. Knap en fjerdedel af de ofre, der har været udsat 3 gange eller flere, angiver

at have været udsat mindst 10 gange.

Tabel 11.3

Antal gange det enkelte offer har oplevet at blive udsat for kriminalitet begået på intern ettet, ekskl. forsøg, 2023, pct.

Andel

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

I alt

56 %

22 %

100 %

Nogle respondenter har svaret ’Ved ikke’ til, hvor mange gange de har været udsat

for kriminalitet

begået på internettet. Disse er medregnet som værende udsat én gang.

153

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2018-2023 oplyser i størrelsesordenen 7 ud af 10 ofre for kriminalitet begået på internettet,

at de har mistet mindre end 3.000 kr., jf. figur 11.1. Andelen, der har mistet 3.000 kr. eller

mere, er statistisk signifikant større blandt mænd end blandt kvinder og blandt personer i den

ældste aldersgruppe, dvs. blandt de 40-74-årige [40-79 år i 2023].

Figur 11.1

Ofre for kriminalitet begået på internettet, fordelt efter det samlede økonomiske tab, 2018-2023, pct.

100

2018

0 - 499 kr.

2019

500 - 2.999 kr.

2020

3.000 - 4.999 kr.

2021

5.000 - 9.999 kr.

2022

2023

10.000 eller mere

28 pct. af de ofre, der i 2023 oplyser at have været udsat for kriminalitet begået på internettet,

oplyser, at de også har været udsat for en eller flere af de andre former for kriminalitet, der

spørges til i offerundersøgelsen. Dette er betydeligt flere end blandt alle de adspurgte, hvor

17 pct. har været udsat for mindst to former for kriminalitet. Her skal man være opmærksom

på, at der kan være et overlap mellem udsatte for tyveri og udsatte for kriminalitet begået på

internettet, idet personer, der f.eks. har fået stjålet et dankort, som efterfølgende er misbrugt

på internettet, kan vælge at svare bekræftende på begge spørgsmål om samme hændelse.

Umiddelbart tyder analyserne dog på, at dette overlap er af begrænset omfang.

De følgende mere dybdegående og detaljerede analyser vedrører den seneste gang, ofrene har

været udsat for kriminalitet begået på internettet.

11.2

Misbrug af betalingskortoplysninger

Ved misbrug af betalingskortoplysninger forstås, at offerets kortoplysninger er blevet mis-

brugt til at købe varer eller ydelser på internettet.

154

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2023 oplyser 38 pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, at de har været udsat

for misbrug af betalingskortoplysninger. Som nævnt ovenfor svarer det til, at 1,6 pct. af be-

folkningen i alderen 16-79 år

–

eller 66.000-86.000 personer

–

årligt udsættes for misbrug af

betalingskortoplysninger, jf. også tabel 11.4. Andelen er statistisk signifikant større end i

2022, men statistisk signifikant mindre end i perioden 2018-2022 samlet set. En del af for-

klaringen på

”opbremsningen” i

udviklingen over årene er givetvis, at det siden 11. januar

2021 har været et krav, at betalinger på nettet skal ske ved anvendelse af tofaktor-godken-

delse, der fungerer som en stærk kundeautentifikation. Indførelsen af denne autentifikations-

form har sandsynligvis gjort det sværere at misbruge betalingskort til nethandel

(Digitaliseringsstyrelsen 2022).

Der findes flere forskellige metoder, som gerningspersoner kan anvende for at tilegne sig

ofrenes betalingskortoplysninger. F.eks. kan gerningspersonen sende en mail eller SMS, hvor

afsenderen ved første øjekast fremtræder som en virksomhed eller organisation, som offeret

har tillid til, og hvor modtageren heri opfordres til at oplyse betalingskortoplysninger. Denne

metode kaldes

phishing/smishing. Pharming

er en anden metode, hvorved gerningspersonen

opretter en falsk hjemmeside, der kan forveksles med en ægte, og hvor brugeren så skal an-

vende sine kortoplysninger til at købe varer/ydelser på denne hjemmeside. Yderligere kan

der være tale om hacking eller afluring af PIN-kode.

Tabel 11.4

Ofre for misbrug af betalingskortoplysninger, 2018-2023.

Andel

95 %

sikkerhedsinterval

Antal ofre

95 %

sikkerhedsinterval

Uvægtede

antal

228

288

293

189

141

219

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2,0 %

2,6 %

2,3 %

1,6 %

1,3 %

1,6 %

(1,8 % - 2,3 %)

(2,3 % - 2,9 %)

(2,1 % - 2,6 %)

(1,4 % - 1,8 %)

(1,1 % - 1,5 %)

(1,4 % - 1,9 %)

87.000

111.000

100.000

67.000

57.000

76.000

(76.000 - 98.000)

(98.000 - 123.000)

(89.000 - 111.000)

(58.000 - 77.000)

(48.000 - 66.000)

(66.000 - 86.000)

Antallet er korrigeret fra tidligere års rapporter.

155

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.2.1

Karakteristika ved ofre

Der er ikke statistisk signifikant forskel på mænds og kvinders udsathed for misbrug af beta-

lingskortoplysninger på internettet. I 2023 oplyser 1,8 pct. af de mandlige respondenter og

1,5 pct. af de kvindelige at have været udsat for misbrug af betalingskortoplysninger på in-

ternettet inden for det seneste år. Blandt mænd er andelen i 2023 statistisk signifikant større

end i 2022, men den adskiller sig ikke fra perioden 2018-2022 samlet set. Blandt kvinder

adskiller andelen i 2023 sig ikke fra 2022, men den er statistisk signifikant mindre end i

perioden 2018-2022 samlet set.

Figur 11.2

Udsathed for misbrug af betalingskortoplysninger blandt mænd og kvinder, 2018-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2018

2019

2020

Mænd

2021

Kvinder

2022

2023

156

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2023 synes udsatheden for misbrug af betalingskortoplysninger på internettet størst blandt

de 25-39-årige og 40-79-årige, jf. figur 11.3. Udsatheden i disse aldersgrupper adskiller sig

dog ikke statistisk signifikant fra udsatheden blandt de 16-24-årige. Betragtes udviklingen

inden for aldersgrupperne er andelen af udsatte blandt de 40-79-årige statistisk signifikant

større i 2023 end i 2022. Sammenlignes perioden 2021-2023 med 2018-2020 (dvs. årene før

indførelsen af tofaktorgodkendelse) er andelene inden for grupperne, der oplyser at have væ-

ret udsat for misbrug af betalingskortoplysninger, faldet. Det er dog kun blandt de 25-39-

årige og 40-74-årige [40-79 år i 2023], at dette fald er statistisk signifikant.

Figur 11.3

Udsathed for misbrug af betalingskortoplysninger blandt de nævnte aldersgrupper, 2018-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2018

2019

16-24 år

2020

25-39 år

2021

40 år eller derover

2022

2023

157

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.2.2

Gerningspersonens metode

I 2023 oplyser 59 pct. af ofrene, at de ingen idé har om, hvordan gerningspersonen har fået

fat i oplysningerne, 21 pct. har en formodning om det, mens yderligere 21 pct. oplyser, at de

ved, hvordan gerningspersonen har fået fat i deres betalingskortoplysninger.

Blandt de ofre, der ved, hvordan gerningspersonen har fået fat i deres betalingskortoplysnin-

ger, angiver 28 pct. at have oplyst deres oplysninger ved at svare på en e-mail eller SMS, der

viste sig at være falsk (phishing/smishing), jf. tabel 11.6. 22 pct. angiver, at de har oplyst

deres betalingskortoplysninger via en falsk hjemmeside (pharming), 18 pct. angiver at have

oplyst disse gennem en hjemmeside eller forretning, hvorfra oplysningerne blev stjålet, og

10 pct. angiver, at gerningspersonen stjal oplysningerne ved at bryde ind i offerets computer

via hacking/spyware. De øvrige ofre

falder under kategorien ”Andet”, som omfatter

andre

mindre hyppigt forekomne fremgangsmåder, herunder at kortet blev stjålet, eller at kortop-

lysningerne blev afluret/kopieret (skimming).

Tabel 11.6

Ofre for misbrug af betalingskortoplysninger fordelt efter gerningspersonens metode til at tilegne sig oplysningerne, 2023, pct.

Andel

Oplyst gennem svar på e-mail eller SMS, der viste sig at være falsk (phishing/smishing)

Oplyst gennem en falsk hjemmeside (pharming)

Oplyst gennem en hjemmeside eller forretning m.v., hvorfra oplysningerne blev stjålet

Nogen brød ind i min computer via hacking/spyware

Andet

I alt

28 %

22 %

18 %

10 %

22 %

100 %

11.2.3

Økonomisk tab

58 pct. af ofrene for misbrug af betalingskortoplysninger har oplevet, at der blev trukket

penge fra deres konto ved, at gerningspersonen lejede eller købte varer/ydelser på internettet.

I 33 pct. af tilfældene blev der overført penge fra offerets bankkonto til en anden konto, mens

8 pct. af ofrene har oplevet, at der er blevet hævet penge rent fysisk. Enkelte respondenter (1

pct.) ved ikke, hvordan de penge, de har mistet, er blevet taget fra deres konto.

158

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 11.7 viser, at knap en fjerdedel af ofrene har lidt et økonomisk tab på mindre end 500

kr., mens 38 pct. har lidt et økonomisk tab på 500-2.999 kr., og de resterende 37 pct. (afrun-

det) har fået misbrugt deres betalingskort for et højere beløb. Det gennemsnitlige økonomiske

tab ved misbrug af betalingskortoplysninger er 4.700 kr.

Tabel 11.7

Ofre for misbrug af kortoplysninger fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2023, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

24 %

38 %

10 %

19 %

100 %

I mere end halvdelen af de rapporterede tilfælde i 2023 hæfter ofrene for misbrug af beta-

lingskortoplysninger ikke for det økonomiske tab. 46 pct. af ofrene oplyser, at de selv helt

eller delvist har dækket det økonomiske tab, svarende til 37 pct. af det samlede økonomiske

tab, mens det resterende blev dækket af f.eks. en bank eller et kreditkortselskab.

159

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.2.4

Anmeldelsestilbøjelighed

Ofre for misbrug af betalingskortoplysninger opdager typisk misbruget ved, at betalingskor-

tet bliver spærret, og offeret bliver kontaktet af Nets eller vedkommendes bank eller gennem

kontoudskrifter på papir eller netbank. Det er langt fra alle ofre, der anmelder kortmisbruget

til politiet. I 2023 oplyser 40 pct. af ofrene for misbrug af betalingskortoplysninger, at de selv

har anmeldt kortmisbruget til politiet, eller at politiet fik kendskab til det på anden vis, jf.

figur 11.4. Denne andel adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende andel i

perioden 2018-2022 samlet set.

Figur 11.4

Pct. af ofre for misbrug af betalingskortoplysninger på internettet, der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået

kendskab til forholdet på anden vis, 2018-2023, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

160

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2018-2023 er der ingen statistisk signifikant forskel på mænds og kvinders tilbøjelighed til

selv at anmelde misbrug af betalingskortoplysninger, jf. bilagstabel 11.2. Med hensyn til al-

der falder andelen, der selv har anmeldt misbruget til politiet, med stigende alderen, jf. tabel

11.8.

Tabel 11.8

Andel ofre for misbrug af betalingskortoplysninger for de nævnte aldersgrupper, der selv har anmeldt det til politiet, 2018-2023.

Andel

16 - 24 år

25 - 39 år

40 år eller derover

23 %

20 %

15 %

Der er en sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjeligheden ved misbrug af betalingskortop-

lysninger og størrelsen på det økonomiske tab, jf. bilagstabel 11.3. I 2018-2023 oplyser knap

to tredjedel af de ofre for kortmisbrug, der har lidt et økonomisk tab på 5.000 kr. eller mere,

at de har anmeldt kortmisbruget til politiet, eller at det er kommet til politiets kendskab på

anden vis, mens tilsvarende gælder godt en tredjedel af de ofre, der har lidt et økonomisk tab

på under 5.000 kr. Denne forskel er statistisk signifikant.

161

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.3

Bedrageri ved samhandel på internettet

Der handles i langt højere grad i dag end tidligere med varer og ydelser på internettet. En

opgørelse fra Danmarks Statistik (Tassy & Törnfelt 2023) viser eksempelvis, at antallet af e-

handlende, som har købt varer eller ydelser på internettet inden for de seneste tre måneder,

er steget markant fra 2,5 mio. personer i 2012 til 3,3 mio. personer i 2022.

Samhandel på internettet foregår via webbutikker, men også ved at privatpersoner sælger

eller køber varer/ejendele gennem annoncer på websider som Den Blå Avis, Facebook og

Gul & Gratis. Med bedrageri ved samhandel menes, at offeret ikke har modtaget den vare,

som vedkommende har betalt for, eller at den leverede vare viste sig at være en kopivare.

I 2023 oplyser godt 4 ud af 10 af ofrene for kriminalitet begået på internettet, at de inden for

det seneste år har været udsat for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet. Dette

svarer til, at 1,8 pct. af befolkningen i alderen 16-79 år eller 74.000-95.000 personer årligt

udsættes for bedrageri af denne type, jf. tabel 11.9. Andelen i 2023 er statistisk signifikant

større end i 2022 og perioden 2018-2022 samlet set.

Tabel 11.9

Ofre for bedrageri ved samhandel på internettet, 2018-2023.

Andel ofre

95 %

sikkerhedsinterval

Antal ofre

95 %

sikkerhedsinterval

Uvægtede

antal

106

164

184

181

158

257

2018

2019

2020

2021

2022

2023

1,0 %

1,5 %

1,4 %

1,5 %

1,8 %

(0,8 % - 1,1 %)

(1,3 % - 1,7 %)

(1,2 % - 1,6 %)

(1,3 % - 1,7 %)

(1,6 % - 2,1%)

41.000

65.000

61.000

63.000

64.000

85.000

(33.000 - 48.000)

(55.000 - 74.000)

(52.000 - 69.000)

(54.000 - 72.000)

(54.000 - 74.000)

(74.000 - 95.000)

162

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.3.1

Karakteristika ved ofre

Der er ikke statistisk signifikant forskel på mænds og kvinders udsathed for bedrageri ved

samhandel på internettet, jf. figur 11.5.

I 2023 er udsatheden blandt mænd statistisk signi-

fikant større end i perioden 2018-2022 samlet set, men den adskiller sig ikke fra 2022. Blandt

kvinder er det omvendt. I 2023 er udsatheden statistisk signifikant større end i 2022, men den

adskiller sig ikke fra perioden 2018-2022 samlet set.

Figur 11.5

Udsathed for bedrageri ved samhandel blandt mænd og kvinder, 2018-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2018

2019

2020

Mænd

2021

Kvinder

2022

2023

Det fremgik af sidste års rapport, at der ikke var forskel på mænds og kvinders udsathed i 2022, hvilket

ikke er tilfældet. I 2022 var udsatheden blandt mænd statistisk signifikant større end blandt kvinder.

163

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2023 angiver 1,0 pct. af de 16-24-årige, at de har været udsat for bedrageri ved samhandel

på internettet, jf. figur 11.6. Denne andel er statistisk signifikant mindre end for de to ældre

aldersgrupper samlet set. Udsatheden blandt de 16-24-årige og 25-39-årige i 2023 adskiller

sig ikke fra 2022 eller perioden 2018-2022 samlet set, hvorimod udsatheden blandt de 40-79-

årige i 2023 er statistisk signifikant større end i perioden 2018-2022 samlet set.

Figur 11.6

Udsathed for bedrageri ved samhandel blandt de nævnte aldersgrupper, 2018-2023, pct. af befolkningsgruppen.

2018

2019

16-24 år

2020

25-39 år

2021

40 år eller derover

2022

2023

164

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.3.2

Transaktionens art

Som det ses af tabel 11.10, består bedrageriet i knap tre fjerdedel af tilfældene i, at offeret

ikke har modtaget den betalte vare eller ydelse.

Tabel 11.10

Ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efter bedrageriets karakter, 2018-2023, pct.

Andel

Varen/ydelsen blev ikke leveret/ankom aldrig

Varen var en kopivare, var defekt eller på anden måde ikke som beskrevet

Andet

I alt

73 %

12 %

15 %

100 %

Godt to tredjedele af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet har foretaget

deres køb gennem en internetbutik: 16 pct. oplyser, at de ikke ved, om købet er foretaget via

en dansk eller en udenlandsk internetbutik. 34 pct. oplyser, at købet er foretaget via en uden-

landsk internetbutik, mens 18 pct. oplyser, at købet er foretaget via en dansk internetbutik.

De øvrige

–

31 pct.

–

af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet er blevet

udsat for bedrageriet af en privatperson. Langt størstedelen af disse ofre er kommet i kontakt

med sælger via Facebook (44 pct.) eller Den Blå Avis (39 pct.).

165

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.3.3

Økonomisk tab

De økonomiske tab ved bedrageri ved samhandel på internettet er mindre end ved misbrug af

betalingskortoplysninger. I langt de fleste tilfælde er det økonomiske tab på mindre end 3.000

kr., jf. tabel 11.11. I gennemsnit er det økonomiske tab 1.900 kr. pr. bedrageritilfælde.

Tabel 11.11

Ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2023, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

32 %

54 %

100 %

Af de ofre for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet, der har lidt et økonomisk tab,

har 86 pct. selv helt eller delvist dækket tabet. Dette svarer til, at ofrene selv har dækket 85

pct. af det samlede økonomiske tab, hvilket er en betydeligt større andel end den, der er be-

regnet for misbrug af betalingskortoplysninger.

166

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

11.3.4

Anmeldelsestilbøjelighed

I 2023 oplyser 29 pct. af ofrene for bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet, at de

selv har anmeldt bedrageriet til politiet, eller at politiet fik kendskab til det på anden vis, jf.

figur 11.5. Der ses ikke tegn på en bestemt udvikling i anmeldelsestilbøjeligheden fra 2018-

2023.

Figur 11.5

Pct. af ofre for bedrageri ved samhandel på internettet, der selv har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kendskab

til forholdet på anden vis, 2018-2023, med angivelse af statistiske sikkerhedsintervaller.

100

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Der er ikke statistisk signifikant forskel på mænds og kvinders tilbøjelighed til selv at an-

melde bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet, jf. bilagstabel 11.4, men det er en

statistisk signifikant mindre andel blandt personer i alderen 40 år ell er derover, der selv har

anmeldt det til politiet, end blandt de yngre aldersgrupper samlet set, jf. bilagstabel 11.5.

Når bedrageriet ikke er anmeldt til politiet, beror det sikkert især på, at det økonomiske tab

ved bedrageriet er relativt beskedent. Blandt de ofre, der oplyser at have mistet mindre end

3.000 kr., oplyser 28 pct., at de har anmeldt bedrageriet til politiet, eller at det er kommet til

politiets kendskab på anden vis. Den tilsvarende andel blandt de ofre, der oplyser at have

mistet 3.000 kr. eller mere, er 55 pct., jf. bilagstabel 11.6. Forskellen er statistisk signifikant.

11.4

Andre former for kriminalitet begået på internettet

I 2023 oplyser 13 pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, at de har været udsat

for kontaktbedrageri, og 10 pct. oplyser at have været udsat for misbrug af personoplysninger.

Datagrundlaget er ikke tilstrækkeligt stort til at kunne foretage de samme statistis ke analyser

167

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

af befolkningens udsathed for disse to typer af kriminalitet begået på internettet, som det er

gjort for misbrug af betalingskortoplysninger og bedrageri ved samhandel.

Det understreges, at de følgende analyser baserer sig på et yderst spinkelt datagrundlag, og

at resultaterne derfor skal tolkes varsomt.

11.4.1

Kontaktbedrageri

Kontaktbedrageri skal her forstås som tilfælde, hvor offeret har overført penge til en person,

som offeret fik kontakt til via internettet, og som senere viste sig at være en bedrager. Dette

kan f.eks. være rejseudgifter eller udgifter i forskud for at modtage et større pengebeløb,

f.eks. en arv fra et ukendt familiemedlem, en lotterigevinst eller penge på en glemt konto.

Bedrageren kan være en person, offeret ikke kender, en person, der udgiver sig for at være

én, offeret kender, eller en person, offeret har mødt online, f.eks. på en datingside.

De 13 pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, der i 2023 oplyser at have været

udsat for kontaktbedrageri, svarer til, at 0,6 pct. af befolkningen i alderen 16-79 år eller

21.000-33.000 personer årligt udsættes for kontaktbedrageri på internettet.

I 2018-2023 er det en lidt større, men statistisk signifikant, andel af mænd (0,5 pct.) end af

kvinder (0,3 pct.), der angiver, at have været udsat for kontaktbedrageri inden for det seneste

år. Der er derimod ikke signifikante forskelle i udsatheden i forskellige aldersgrupper.

38 pct. af ofrene for kontaktbedrageri angiver, at de blev kontaktet på de sociale medier, mens

godt en femtedel blev kontaktet via mail og en tiendedel via en datingside, jf. tabel 11.12. De

resterende blev kontaktet på andre måder.

Tabel 11.12

Ofre for kontaktbedrageri på internettet fordelt efter kontaktform, 2018-2023, pct.

Andel

Via e-mail

Sociale medier

Via datingside

Andet

I alt

22 %

38 %

11 %

28 %

100 %

I perioden 2018-2023 er det langt hovedparten, knap tre fjerdedele, af ofrene for kontaktbe-

drageri på internettet, der angiver, at det økonomiske tab ved bedrageriet var på mindre end

3.000 kr., mens godt en femtedel angiver at have mistet mere end 10.000 kr. Det gennemsnit-

lige økonomiske tab er 8.600 kr. pr. bedrageritilfælde, hvilket er markant højere end ved

168

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

misbrug af betalingskortoplysninger og bedrageri ved samhandel på internettet, jf. de tidli-

gere afsnit.

Godt 6 ud af 10 ofre for kontaktbedrageri på internettet angiver, at de kun var udsat én gang,

før de opdagede bedrageriet, 13 pct. angiver, at de var udsat to gange, mens en femtedel var

udsat tre gange eller flere.

Anmeldelsestilbøjelighed: I 2018-2023 er det en fjerdedel af ofrene for kontaktbedrageri på

internettet, der oplyser, at de selv har anmeldt det til politiet, mens yderligere 9 pct. oplyser,

at politiet fik kendskab til forholdet på anden vis.

11.4.2

Misbrug af personoplysninger

Ved misbrug af personoplysninger menes, at en person har anvendt offerets personoplysnin-

ger, f.eks. navn, cpr-nummer eller mailkonto, eller identitetsbeviser, f.eks. kørekort eller sy-

gesikringsbevis, med henblik på at opnå en økonomisk gevinst. Dette kan eksempelvis ske

ved at bestille varer eller ydelser på nettet eller ved at oprette abonnementer eller konti i

offerets navn. Misbrug af personoplysninger på internettet omfatter ikke misbrug af beta-

lingskortoplysninger, som er behandlet særskilt ovenfor.

I 2023 er det som nævnt 10 pct. af ofrene for kriminalitet begået på internettet, der oplyser at

have været udsat for misbrug af personoplysninger inden for det seneste år. Dette svarer til,

at 0,4 pct. af befolkningen i alderen 16-79 år eller 16.000-26.000 personer årligt udsættes for

misbrug af personoplysninger på internettet.

I perioden 2018-2023 er det en statistisk signifikant større andel af mænd (0,4 pct.) end af

kvinder (0,3 pct.), der udsættes for misbrug af personoplysninger.

Samtidig er det en statistisk signifikant større andel af de 16-24-årige (0,6 pct.) end af de

ældre aldersgrupper (0,3 pct. for begge), der oplyser at have været udsat herfor.

En gerningsperson kan tilegne sig adgang til andres personoplysninger på flere forskellige

måder, f.eks. gennem hacking, pharming, ved at offeret handler på internettet eller ved ind-

brud/tyveri. I 2018-2023 oplyser 28 pct. af ofrene for misbrug af personoplysninger på inter-

nettet, at de er uvidende om, hvordan gerningspersonen har fået adgang til oplysningerne.

Størstedelen af de ofre, der ved det, angiver, at gerningspersonen brød ind i deres private

computer, f.eks. via hacking eller malware, en mail eller sms med et link (phishing/smishing),

eller at gerningspersonen fik adgang til offerets personoplysninger gennem handel på inter-

nettet.

169

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

De fleste, to tredjedele, af ofrene for misbrug af personoplysninger oplyser at have mistet

mindre end 500 kr., mens 11 pct. har mistet mere end 10.000, jf. tabel 11.13. Det gennem-

snitlige økonomiske tab ved misbrug af personoplysninger er 3.300 kr. Ofrene har selv dæk-

ket godt en fjerdedel af tabet, mens bl.a. deres bank eller forsikringsselskab har dækket re-

sten.

Tabel 11.13

Ofre for misbrug af personoplysninger fordelt efter det umiddelbare økonomiske tab, 2018 -2023, pct.

Andel

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

66 %

13 %

11 %

100 %

Fire outliers (respondenter) indgår ikke i beregningen af gennemsnittet, da disse har angivet usædvan-

ligt høje tab.

170

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Tabel 11.14 viser, at 30 pct. af ofrene for misbrug af personoplysninger på internettet ikke

selv har opdaget, at deres oplysninger blev misbrugt. De er blevet gjort opmærksomme på

det af f.eks. venner, familie eller deres bank. En noget mindre andel af ofrene har opdaget det

via et kontoudskrift (15 pct.) eller ved at modtage en regning/opkrævning fra en virksomhed

for en vare eller ydelse (19 pct.), mens 35 pct. er blevet gjort opmærksomme på misbruget på

anden vis. Sidstnævnte kategori dækker hovedsageligt personer, der selv har opdaget misbru-

get, f.eks. fordi de pludselig ikke længere har adgang til deres egne brugerprofiler.

Tabel 11.14

Ofre for misbrug af personoplysninger fordelt efter hvordan de opdagede misbruget, 2018 -2023, pct.

Andel

Gennem kontoudskrifter (på papir eller netbank)

Regning/opkrævning fra en virksomhed for en vare/ydelse

Blev kontaktet af en tredjeperson (f.eks. venner, familie, bank)

Andet

I alt

15 %

19 %

30 %

35 %

100 %

Anmeldelsestilbøjelighed: I 2018-2023 angiver 30 pct. af ofrene for misbrug af personoplys-

ninger på internettet, at de selv har anmeldt det til politiet, mens yderligere 9 pct. angiver, at

politiet fik kendskab til forholdet på anden vis.

Andelene i tabellen summerer ikke til 100 pct. grundet afrunding.

171

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bekymring for kriminalitet

I de tidligere kapitler er befolkningens faktiske udsathed for kriminalitet undersøgt og belyst.

Dette omtales af nogle som den objektive tryghed. I det følgende belyses, hvor stor en del af

befolkningen der er bekymret for kriminalitet, uanset om de har været udsat herfor eller ej,

og hvordan bekymringen udvikler sig

–

af nogle omtalt som den subjektive tryghed.

12.1

Personlig bekymring for kriminalitet

Figur 12.1 viser udviklingen i befolkningens bekymring for

personligt

at blive udsat for kri-

minalitet. Dette er i undersøgelsen belyst ved, at respondenterne er blevet spurgt, om deres

personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet er noget, de tænker på.

Dem, der svarer,

at de ”næsten hele tiden” eller ”ofte” tænker på denne risiko, er dem, der i det følgende anses

for at være bekymrede for kriminalitet.

Figur 12.1

Andel, der næsten hele tiden eller ofte tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 1975-2023.

100

10 10

12 12

12 11

10 10

14 12 12

10 9 9 11

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

2020

De tre første målinger, der er foretaget i Danmark,

i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne,

viser, at det dengang var 15-19 pct. af borgerne, der personligt var bekymrede for at blive

Spørgsmålsformuleringen lyder: ”Hvor ofte tænker du på risikoen for at blive offer for kriminalitet, det

vil sige at blive overfaldet, udsat for tyveri, hærværk eller lignede?”

172

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

udsat for kriminalitet. I perioden 1987-2023 ligger denne andel på et signifikant lavere ni-

veau, da det i langt de fleste målinger er 10-13 pct., der er bekymrede for at blive udsat for

kriminalitet.

Tabel 12.1

Svarpersoner fordelt efter bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2005-2022, pct.

Næsten

hele tiden

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Ofte

11 %

10 %

16 %

10 %

11 %

10 %

11 %

12 %

10 %

Af og til

26 %

21 %

20 %

24 %

18 %

17 %

18 %

24 %

25 %

29 %

28 %

26 %

24 %

23 %

28 %

Sjældent

40 %

39 %

35 %

34 %

35 %

39 %

40 %

42 %

40 %

41 %

42 %

46 %

47 %

45 %

Aldrig

22 %

27 %

29 %

22 %

36 %

37 %

25 %

24 %

22 %

17 %

16 %

19 %

17 %

18 %

19 %

22 %

17 %

Alle

100 %

Uvægtede

antal

1.943

2.842

1.990

1.940

7.554

11.614

11.735

11.554

11.397

11.417

11.471

12.147

11.680

11.254

11.334

13.212

12.377

11.311

13.656

Stigningen i 2008 er antagelig relateret til dels nogle sociale uroligheder og dels den ’rockerkrig’, der

startede det år. I 2008 blev respondenterne kun spurgt om bekymring for kriminalitet to gange årligt

–

netop på tidspunkter i forlængelse af de nævnte hændelser. Fra og med maj 2009 har spørgsmålet om

befolkningens bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet indgået i alle undersøgelsesrunder.

173

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Blandt de adspurgte i 2023 er det 11 pct., der svarer, at de

”næsten

hele tiden” eller

”ofte”

tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel 12.1. Andelen er

statistisk signifikant større end den i 2022, men mindre end i de forudgående ti år (2013-

2022) samlet set.

I 2023 angiver 62 pct. af respondenterne omvendt, at de

”sjældent”

eller

”aldrig”

tænker på

risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet. Dette er en statistisk signifikant mindre

andel end i 2022. Sammenlignet med de forudgående ti år (2013-2022) er der i 2023 en ten-

dens til en mindsket andel, der angiver, at

de ’sjældent’ eller ’aldrig’ tænker på risikoen for

personligt at blive udsat for kriminalitet, hvilket dog skal ses i lyset af udvidelsen af mål-

gruppe, jf. afsnit 1.1. Betragtes de 16-74-årige er andelen statistisk signifikant mindre.

12.1.1

Demografi og personlig bekymring for kriminalitet

Det er oftest kvinder, der er bekymret for at blive udsat for kriminalitet, da andelen, der

”næsten hele tiden” eller ”ofte” tænker på risikoen herfor,

er dobbelt så stor (14 pct.) som for

mænd (7 pct.), jf. tabel 12.2. Samtidig giver en mindre andel af kvinderne

–

10 pct.

–

udtryk

for, at de ”aldrig” tænker på risikoen

for at blive udsat for kriminalitet, mens dette gør sig

gældende for mere end dobbelt så stor en andel af mændene, nemlig 24 pct. Forskellene er

statistisk signifikante.

Tabel 12.2

Svarpersoner fordelt efter køn og hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2023, pct.

Mand

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

21 %

48 %

24 %

100 %

Kvinde

12 %

34 %

41 %

10 %

100 %

I alt

28 %

45 %

17 %

100 %

174

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Forskellene mellem forskellige aldersgrupper er relativt store med hensyn til bekymringen

for at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel 12.3. De 16-24-årige er generelt mere bekymrede

for at blive udsat for kriminalitet end de ældre aldersgrupper. Dette ses bl.a. ved, at en stati-

stisk signifikant større andel af de 16-24-årige

(15 pct.) ”næsten hele tiden” eller ”ofte” tæn-

ker på risikoen for at blive udsat for kriminalitet sammenlignet med den tilsvarende andel for

de 25-39-årige og 40-79-årige (hhv. 11 pct. og 10 pct.), og ved at en signifikant mindre andel

af de 16-24-årige

”sjældent” eller ”aldrig” er bekymret herfor.

Sådan var det ikke i de første

undersøgelser fra 1970’erne og 1980’erne. Dengang var det omvendt. De ældste var de mest

bekymrede. Offerundersøgelserne peger således på, at bekymringen i vore dage bedre afspej-

ler den faktiske risiko for at blive udsat for personfarlig kriminalitet m.v.

Tabel 12.3

Svarpersoner fordelt efter alder og hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kriminalitet, 2023, pct.

16-24 år

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

12 %

30 %

37 %

18 %

100 %

25-39 år

27 %

45 %

17 %

100 %

40-79 år

27 %

46 %

17 %

100 %

I alt

28 %

45 %

17 %

100 %

175

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

12.1.2

Udsathed og personlig bekymring for kriminalitet

De personer, der har været udsat for mindst en af de former for kriminalitet, der spørges til i

undersøgelsen, tænker generelt mere på risikoen for (på ny) at blive udsat for kriminalitet

end andre, jf. tabel 12.4. Sådan var det heller ikke tidligere, hvor det i nogle undersøgelser

var direkte omvendt. Mens 8 pct. af dem, der

ikke

har været udsat for kriminalitet inden for

det seneste år i undersøgelsen i 2023,

”næsten hele tiden” eller ”ofte” tænker på risikoen for

at blive udsat for kriminalitet, er det 17 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet i

perioden, hvilket er en statistisk signifikant større andel. Det skal dog understreges, at det på

det foreliggende grundlag ikke kan vides, i hvilken udstrækning sammenhængen eventuelt

(også) går den anden vej: At det især er de mennesker, der med mere eller mindre god grund

er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet, som faktisk udsættes. En dansk undersøgelse

med fokus på utryghed og kriminalitet finder, at begge forklaringer synes at have noget på

sig: Personer, der udsættes for kriminalitet, er mere utrygge, inden de udsættes for krimina-

litet, men udsathed for kriminalitet øger ligeledes utrygheden (Scherg & Ejrnæs 2020).

Tabel 12.4

Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat for kri minalitet,

2023, pct.

Ikke udsat

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

I alt

26 %

47 %

19 %

100 %

Udsat

14 %

32 %

38 %

12 %

100 %

I nærværende undersøgelse er det desuden undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og

de ikke udsattes grad af bekymring for kriminalitet varierer alt efter, hvilken type af krimi-

nalitet de udsatte har været udsat for. Det gælder for alle de former for kriminalitet, der spør-

ges til i undersøgelsen, at en statistisk signifikant større andel af de udsatte end af de ikke

udsatte er bekymrede for at blive udsat for kriminalitet. Forskellen i andelen af bekymrede

er særligt stor for vold generelt, partnervold, voldtægt og øvrige seksuelle krænkelser, dvs.

hovedsageligt personfarlig kriminalitet.

12.2

Bekymring for kriminalitet i samfundet

I 1985 påbegyndte Institut for Konjunktur-Analyse en måling af befolkningens bekymringer

og inkluderede et spørgsmål, der lyder:

”Hvor

meget bekymrer du dig for vold og kriminalitet

i samfundet?” (Thulstrup & et. al. 2005). Målingen, der blev foretaget fire gange årligt, er

176

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

senere overtaget af andre analyseinstitutter.

Frem til midten af år 2000 omfattede hver må-

ling 600 respondenter, men siden da ca. 1.100 respondenter pr. måling, dvs. ca. 4.400 respon-

denter på årsbasis.

Da disse målinger af befolkningens bekymringer ikke længere gennemføres af analyseinsti-

tutter på en måde, der er sammenlignelig med de tidligere, blev det i 2015 besluttet at lade

spørgsmålet indgå i offerundersøgelsen. Det indgik første gang i oktober 2015 og er siden

indgået i hver undersøgelsesrunde. Spørgsmålet er altså stillet i alle målinger i 2023, hvilket

betyder, at knap 14.000 personer i 2023 har besvaret spørgsmålet om bekymring for vold og

anden kriminalitet i samfundet.

Det er vigtigt at påpege, at resultaterne fra år 2015-2023 næppe er helt sammenlignelige med

tidligere års resultater, da udvælgelsen af respondenter, vægtning af bortfald samt konteksten

for spørgsmålet er anderledes end i de tidligere undersøgelser.

Det er dog sikret, at spørgs-

målet stilles adskilt fra spørgsmålet om de adspurgtes personlige risiko for at blive udsat

kriminalitet, jf. afsnittet ovenfor, samt adskilt fra spørgsmål om udsathed for kriminalitet.

Spørgsmålets formulering og konstruktionen er den samme som i tidligere år.

I 2009 gik Institut for Konjunktur-Analyse sammen med Catinét og blev til Canitét-IFKA. I juli 2010

overtog Voxmeter denne analysevirksomhed.

I de tidligere undersøgelser blev respondenterne stillet en lang række spørgsmål om bekymring for

forskellige samfundsmæssige forhold, såsom forurening og arbejdsløshed.

177

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2023 var det 8 pct., der gav udtryk for, at de var

”meget bekymret” for vold og anden

kriminalitet i samfundet, jf. figur 12.2. Dette er den hidtil mindste andel siden de første må-

linger i 1980’erme, og det er en

statistisk signifikant mindre andel end i 2022 og i perioden

2015-2022 samlet set. Se (Pedersen et al. 2023) for procentfordelinger, der omfatter alle svar-

muligheder på spørgsmålet i perioden 2015-2023.

Figur 12.2

Andel, der er meget bekymret for vold og anden kriminalitet i samfundet, 1985-2023, med angivelse af statistiske sikkerheds-

intervaller.

100

64 65

63 62

55 54

43 44

37 37

39 38

32 31

21 20

18 18

14 13

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Værdierne er fra og med 2015 markeret med gul for at indikere usammenligneligheden med tidligere

år, jf. den omtalte problematik omkring dataindsamlingen.

178

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Svarmuligheden ”slet ikke”

var ikke inkluderet i analyseinstitutternes undersøgelser de første

år. I 1990 kom svarmuligheden med, og det viste sig da også i starten, at det kun var ganske

få, som gav udtryk for, at de ”slet ikke” var bekymret for vold og anden kriminalitet i sam-

fundet, jf. figur 12.3.

I slutningen af 1990’erne kom denne andel op på 5-6

pct. og voksede

derefter til mere end 10 pct. i 2003. I 2014 var andelen vokset til hele 21 pct. Med de nye

målinger i 2015-2023 er andelen af svarpersoner,

der ”slet ikke” er bekymret for vold og

anden kriminalitet i samfundet, faldet. I 2023 er det 15 pct. af respondenterne, der siger, at

de ”slet ikke” er bekymrede

for vold og anden kriminalitet i samfundet. Denne andel er sta-

tistisk signifikant mindre end i 2022, men på niveau med andelen i 2015 og 2020-2021.

Figur 12.3

Andel, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet i samfundet, 1990-2023, med angivelse af statistiske sikkerhedsinter-

valler.

11 11

12 11 13 12

16 15

11 12

2013

2015

2017

2019

2021

179

2023

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2014

2016

2018

2020

2022

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

I 2023

er mere end halvdelen af de personer, der ”slet ikke” er bekymret for vold og anden

kriminalitet i samfundet, heller ”aldrig” bekymret for personligt at blive udsat for kriminali-

tet, jf. tabel 12.5. Omvendt er 42 pct.

af dem, der er ”meget bekymret” for vold og anden

kriminalitet i samfundet, også ”næsten hele tiden” eller ”ofte” bekymret for personligt at

blive udsat for kriminalitet.

Selv om der er en sammenhæng ved, at de personer, der er ”meget

bekymret” for vold

og anden kriminalitet i samfundet, oftere også er bekymret for personligt

at blive udsat for kriminalitet, er det 28 pct.

blandt disse, der ”sjældent” eller ”aldrig” har

denne bekymring. Personlig bekymring ledsages ikke altid af samfundsmæssig bekymring

for kriminalitet eller omvendt.

Tabel 12.5

Svarpersoner fordelt efter bekymring for kriminalitet i samfundet og hvor ofte de tænker på risikoen for personligt at blive udsat

for kriminalitet, 2023, pct.

Bekymring for

kriminalitet i

samfundet

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

Bekymrer sig personligt for at blive udsat for kriminalitet

Næsten hele

tiden

12 %

1,6 %

0,2 %

0,4 %

1,6 %

Ofte

30 %

18 %

0,8 %

Af og til

30 %

46 %

24 %

28 %

Sjældent

19 %

31 %

58 %

40 %

45 %

Aldrig

14 %

52 %

17 %

I alt

100 %

180

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

12.2.1

Demografi og bekymring for kriminalitet i samfundet

I lighed med den kønsmæssige fordeling af bekymringen for personligt at blive udsat for

kriminalitet er det en statistisk signifikant større andel af kvinder (10 pct.) end af mænd (7

pct.), der er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i samfundet, jf. tabel

12.6. Mens

godt en femtedel

af mændene ”slet ikke” er bekymret for vold og anden

kriminalitet i sam-

fundet, gælder det samme 9 pct. af kvinderne. Også denne forskel er statistisk signifikant.

Tabel 12.6

Svarpersoner fordelt efter køn og hvor bekymrede de er for vold og anden kriminalitet i samfundet, 2023, pct.

Mand

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

22 %

50 %

22 %

100 %

Kvinde

10 %

32 %

49 %

100 %

I alt

27 %

50 %

15 %

100 %

Der er tillige statistisk signifikante forskelle med hensyn til alder, idet de 16-24-årige er min-

dre bekymrede for vold og anden kriminalitet i samfundet end de ældre aldersgrupper, jf.

tabel 12.7. Dette er modsat af, hvad der gør sig gældende med hensyn til bekymringen for

personligt at blive udsat for kriminalitet, jf. tidligere.

Tabel 12.7

Svarpersoner fordelt efter alder og hvor bekymrede de er for vold og anden kriminalitet i samfundet, 2023, pct.

16-24 år

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

18 %

54 %

24 %

100 %

25-39 år

22 %

52 %

18 %

100 %

40-79 år

10 %

30 %

48 %

12 %

100 %

I alt

27 %

50 %

15 %

100 %

181

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

12.2.2

Udsathed og bekymring for kriminalitet i samfundet

I tabel 12.8 er bekymringen for vold og anden kriminalitet i samfundet set i forhold til, om

respondenterne oplyser at have været udsat for mindst én af de forskellige former for krimi-

nalitet, der spørges til i undersøgelsen, inden for det seneste år. Mens 7 pct. af dem, der

ikke

har

været udsat for kriminalitet i perioden, er ”meget bekymret” for vold og anden krimina-

litet i samfundet, så er det noget flere, 11 pct., af dem, der har været udsat for kriminalitet.

Forskellen er statistisk signifikant.

Tabel 12.8

Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og hvor bekymrede de er for vold og anden kriminalitet i samfundet, 2023,

pct.

Ikke udsat

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

I alt

25 %

51 %

16 %

100 %

Udsat

11 %

30 %

46 %

13 %

100 %

Betragtes de forskellige kriminalitetsformer i 2023 gælder det for alle på nær voldtægt og

øvrige seksuelle krænkelser, at en statistisk signifikant større andel af de udsatte end af de

ikke udsatte er ”meget bekymret” for vold og anden kriminalitet i samfundet. Det er en særligt

stor andel blandt ofre for vold generelt og partnervold.

182

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Litteratur

Andersen, O. E. (1985). Ofre for vold og overfald i Danmark, 1971-1984.

Forskningsrapport

nr. 27.

Andersen, O. E. (1985). Ofre for vold og overfald. 2. halvår 1980, 1982 og 1984.

Andersen, O. E. (1987). Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1986.

Balvig, F. (1978).

Angst for kriminalitet: lov-og-orden tendenser i en dansk provinsby,

Gyldendal.

Balvig, F. (1985). Befolkningssammensætning og den fremtidige kriminalitetsudvikling.

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi.

Ljusterö, Sverige: 41-88.

Balvig, F. (1995).

Ungdom oplever mere vold: en oversigt

voldsofferundersøgelser, 1970-94,

Jurist-og Økonomforbundets Forlag.

over

danske

Balvig, F. (1997).

En rundrejse i voldens nutidshistorie,

Det Kriminalpræventive Råd.

Balvig, F. (1998). "Kriminalpolitik."

Social Kritik

54.

Balvig, F. (2015).

Kriminalitetsudviklingen,

Det Kriminalpræventive Råd.

Balvig, F. & L. Holmberg (2021). Ringstedforsøget. Anno 2020. København.

Balvig, F. & C. Høigaard (1988).

Kriminalitet og straf i tal og tekst.

København, Borgen.

Balvig, F. & B. Kyvsgaard (2009). Man anmelder da vold. København,

Københavns

Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd.

Brå (2009). Våld mor kvinnor och män i näre relationer. Rapport 2009:12.

Brå (2014). Brott i nära relationer. En nationell kartläggning. Rapport 2014:8.

Christensen, E. & I. Koch-Nielsen (1992).

Vold ude og hjemme: En undersøgelse af fysisk

vold mod kvinder og mænd.

København, Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4.

Deen, L., et al. (2018). Vold og seksuelle krænkelser. København.

Digitaliseringsstyrelsen (2022). Omfang af identitetstyveri af NemID og svindel med

NemKonto afledt heraf.

Døllner, L. (1991).

Gadevold - overfald eller sammenfald?

København, Kriminalistisk

Institut.

Ejrnæs, A., et al. (2021). Natteliv og vold: En geografisk analyse af udviklingen i

nattelivsrelateret vold under coronapandemien. København.

Frenzel, A. (2020). Självrapporterad utsatthet för hatbrott. Analys utifrån Nationella

trygghetsundersökningen, Politikernas trygghetsundersökning och Skolundersökningen om

brott.

Greve, J., et al. (2022). Kortlægning af homo- og biseksuelles samt transpersoners levevilkår

og samfundsdeltagelse. København,

VIVE.

183

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hagerlid, M. (2024). "The reversed gender victimization gap among Swedish youth."

Nordisk

Samarbejdsråd for Kriminologi.

Hansen, S. B. & M. M. Okholm (2024). Typer af drab i Danmark 2017 -2021.

Hansen, S. B. & M. L. Pedersen (2022). Anmeldelsestilbøjelighed i sager om vold og

seksualforbrydelser. En undersøgelse af omfanget af og årsager til at borgere undlader at

anmelde kriminalitet. København.

Justitsministeriets Forskningskontor (2014). Drab i Danmark 2008 -2011.

Kruize, P. & B. Kyvsgaard (2021). Effekten af COVID-19 pandemien på indbrud i privat

beboelse. København.

Kruize, P. & D. W. M. Sorensen (2017). Det danske indbrudsniveau set fra et internationalt

perspektiv. København,

Det Kriminalpræventive Råd.

Kyvsgaard, B. (2015). Jo større jo bedre?

Kriminalistiske pejlinger: Festskrift til Flemming

Balvig.

København, Jurist- og økonomforbundets forlag.

Mannov, J., et al. (2020). Kriminalitetsudviklingen i Danmark: Under Covid-19 Pandemien.

København.

Mølbak, M. & C. S. Jørgensen (2022). "Psykisk vold inden for lovens rammer. Muligheder

og begrænsinger i religgørelsen af psykisik vold."

Nordisk Tidsskrift for

Kriminalvidenskab(2):

238-347.

NCIK (2023). NCIK årsrapport 2022. En rapport om it-relateret økonomisk kriminalitet

anmeldt i 2022. København.

NCIK (2024). NCIK årsrapport 2023. En rapport om it-relateret økonomisk kriminalitet

anmeldt i 2023. København.

Ottosen, M. H. & S. V. Østergaard (2022). Partnervold i Danmark 2020.

Pedersen, A.-J. B., et al. (2017). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2016,

Justitsministeriets Forskningskontor.

Pedersen, A.-J. B., et al. (2020). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2019.

Pedersen, A.-J. B., et al. (2021). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2020.

Pedersen, M. L. & F. Balvig (2023). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2022. København.

Pedersen, M. L., et al. (2023). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2022. Hovedtal. København.

Pedersen, M. L., et al. (2022). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2021.

Pedersen, M. L., et al. (2024). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2023. Hovedtal. .

184

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Politidirektoratet &

Politidirektoratet.

Oslo

Politidistrikt

(2023).

Hatkriminalitet

Norge

2022,

Rambøll & Det Kriminalpræventive Råd (2023). Vold i Danmark 2022 - Belyst ved tal fra

skadestuerne. København.

Rigspolitiet (2017). National Strategisk Analyse 2017. København.

Rigspolitiet (2023). Hadforbrydelser i 2021.

hadforbrydelser. København,

Rigspolitiet,.

Rigspolitiets årsrapport

vedrørende

Scherg, R. H. & A. Ejrnæs (2020). "De utryghedsmæssige konsekvenser af udsathed for

kriminalitet i Danmark."

Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab

107(1): 41-66.

Sorensen, D. W. M. (2007). "Kriminalitetsrejsen. Om indbrudstyves mobilitet."

Nordisk

Tidsskrift for Kriminalvidenskab

94: 143-159.

Stendahl, L. & S. Axell (2021). Polisanmälda hatbrott 2020. En sammanställning av de

ärenden som hatbrottsmarkerats av polisen.

Tassy, A. & C. Törnfelt (2023). It-anvendelse i befolkningen

–

2022,

Danmarks Statistik.

Thulstrup, J. & et. al. (2005). Danskerne 2006: derfor holder opsvinget: en analyse af

nationale og globale samfundsforhold. København.

Wolf, P. (1972). "Vold i Danmark og Finland 1970/71. En sammenligning af voldsofre."

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi.

185

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Spørgeskema

Spørgsmål

Tak fordi du vil deltage i undersøgelsen.

Undersøgelsen handler om din bekymring for vold og an-

den kriminalitet i samfundet samt forskellige former for

kriminalitet, du kan have været udsat for.

Svarkategori

I hvilken grad er du bekymret for vold og anden krimina-

litet i samfundet?

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor ofte er du ikke hjemme om aftenen, fordi du f.eks.

er til idræt, på besøg hos andre, i biografen eller lig-

nende?

De fleste aftener i ugens løb

3-4 aftener om ugen

1-2 aftener om ugen

Ikke hver uge

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller

bekendte for at feste eller more dig? Her tænkes både på

samvær, der foregår i byen, hjemme hos venner eller be-

kendte eller hos dig selv.

Typisk flere gange om ugen

Typisk én gang om ugen

1-3 gange om måneden

Nogle gange i løbet af et halvt år

Sjældnere

Stort set aldrig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor ofte tænker du på risikoen for at blive offer for krimi-

nalitet, det vil sige at blive overfaldet, udsat for tyveri,

hærværk eller lignende?

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Forekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du

inden for de seneste 12 måneder været udsat for vold el-

ler trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?

Ja, både vold og trusler

Ja, vold

Ja, trusler

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange har du været udsat for vold inden for

de seneste 12 måneder?

[Antal]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

186

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Sidste gang, du var udsat for vold, førte det da til synlige

mærker eller skader på kroppen?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilke skader eller mærker medførte volden?

Hvis volden medførte flere skader, bedes du angive den,

som var mest alvorlig.

Mærker eller hævelser såsom blåt øje, buler og lig-

nende

Rifter eller flænger i huden, blodudtrækninger eller

skrammer

Sår, snitsår, ar, ydre blødninger eller brændemær-

ker

Indre blødninger

Forstuvning, fibersprængning, hjernerystelse eller

trykkede ribben

Brækkede legemsdele eller brud på kraniet

Høre-, syns- eller tandskader

Andre skader på hoved, nakke eller hals

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilket andet?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du været hos læge eller på skadestue som følge af

volden?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev du behandlet for dine skader eller konstaterede læ-

gen alene, hvad der var sket?

Blev behandlet for mine skader

Lægen konstaterede alene hvad der var sket

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor foregik volden?

Egen bolig

Voldsudøverens bolig

Anden privat bolig

På arbejdsplads, skole, uddannelsesinstitution

På værtshus, cafe, bodega m.m.

Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv,

park, skov

Offentligt transportmiddel

Andet offentligt tilgængeligt sted

Udlandet

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Angiv hvor?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

187

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?

1 person

2 personer

3 personer

4 personer

5 personer eller flere

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var det under udførelse af dit arbejde?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvad var det for et arbejde, du havde, da du blev udsat

for vold eller trusler om vold under udførelsen af dit ar-

bejde?

Arbejder med særligt belastede klienter f.eks. de-

mente, udadreagerende unge, psykisk syge

Har myndighedsbeføjelser eller sikkerheds- eller

kontrolarbejde f.eks. politibetjent, dørvagt, p-vagt,

billetkontrollør

Arbejder med transport af mennesker f.eks. bus-

chauffør, taxachauffør

Har anden form for risikobetonet arbejde

Har ikke et særligt risikobetonet arbejde

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilket arbejde?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Hvad, tror du, er hovedgrunden til, at du blev udsat for

det?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Uenighed, skænderi der udviklede sig

Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke

ville gøre

Misundelse

Jalousi

Røveri dvs. ville have noget jeg havde

Seksuelt motiveret

Umotiveret overfald, der ikke havde noget med mig

at gøre, men ikke røveri eller tvungen sex

Skulle vise sig

Den eller de følte nok, det var mig, der startede

Den eller de følte nok, jeg havde været provoke-

rende

Personen var psykisk syg eller ude af kontrol f.eks.

pga. alkohol, piller eller lignende

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

188

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvilken måned skete det?

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken ugedag skete det på?

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Hverdag

Weekend

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

På cirka hvilket tidspunkt af døgnet skete det?

Kl. 06

–

Morgen

Kl. 07

–

Morgen

Kl. 08

–

Morgen

Kl. 09

–

Morgen

Kl. 10

–

Formiddag

Kl. 11

–

Formiddag

Kl. 12 - Midt på dagen

Kl. 13

–

Eftermiddag

Kl. 14

–

Eftermiddag

Kl. 15

–

Eftermiddag

Kl. 16

–

Eftermiddag

Kl. 17

–

Eftermiddag

Kl. 18

–

Aften

Kl. 19

–

Aften

Kl. 20

–

Aften

Kl. 21

–

Aften

Kl. 22

–

Aften

Kl. 23

–

Aften

Kl. 24

–

Midnat

Kl. 01

–

Nat

Kl. 02

–

Nat

Kl. 03

–

Nat

Kl. 04

–

Nat

Kl. 05 - Nat

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

189

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Var du påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer,

såsom narkotika, medicin eller lignende?

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af alkohol og euforiserende stoffer

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Kan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren,

den mest aktive i volden - var det en mand eller en

kvinde?

Mand

Kvinde

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor gammel var denne person?

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år og derover

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Kendte du denne person?

Nej, overhovedet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvem var det?

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik volden inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som

begik volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som jeg havde kendt i mere end 24 ti-

mer

En bekendt, som jeg havde kendt under 24 timer

Person i afhængighedsforhold

Anden person

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var personen påvirket af alkohol og/eller euforiserende

stoffer, såsom narkotika, medicin eller lignende?

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af alkohol og euforiserende stoffer

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

190

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Blev våbenet eller redskabet brugt mod dig eller alene

anvendt til at true med?

Brugt mod mig

Alene truet med det

Begge dele (både truet og brugt)

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev der anvendt skydevåben?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev der anvendt kniv?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev der anvendt slagvåben? F.eks. køller, jernstænger

m.m.

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev der anvendt andre våben? F.eks. flasker, sten m.m.

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse

for dig, da du blev udsat for den?

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Synes du, at hændelsen var...

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?

Med racisme menes, at man udsættes, fordi man har en

bestemt etnisk baggrund

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din sek-

suelle orientering eller kønsidentitet?

Hermed menes, at man udsættes, fordi man f.eks. er ho-

moseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt, eller

fordi gerningspersonen tror, at man er det.

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

191

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din reli-

gion?

Hermed menes, at man udsættes på grund af ens religi-

øse tilhørsforhold eller tro, eller fordi gerningspersonen

tror, at man tilhører en bestemt religion eller tro.

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes et handi-

cap, du har?

Hermed menes, at man udsættes på grund af ens handi-

cap eller funktionsnedsættelse.

Har du anmeldt volden til politiet?

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?

Vælg gerne flere svar

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for,

at din nuværende eller tidligere partner med vilje har

skubbet dig hårdt, slået, sparket eller på anden måde ud-

sat dig for fysisk vold?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for

de seneste 12 måneder?

[Antal]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

192

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Blev volden begået af din nuværende partner eller af en

tidligere partner?

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik volden inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som

begik volden efter forholdets ophør

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Sidste gang, du var udsat for fysisk partnervold, førte det

da til synlige mærker eller skader på kroppen?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilke skader eller mærker medførte volden?

Hvis volden medførte flere skader, bedes du angive den,

som var mest alvorlig.

Mærker eller hævelser såsom blåt øje, buler og lig-

nende

Rifter eller flænger i huden, blodudtrækninger eller

skrammer

Sår, snitsår, ar, ydre blødninger eller brændemær-

ker

Indre blødninger

Forstuvning, fibersprængning, hjernerystelse eller

trykkede ribben

Brækkede legemsdele eller brud på kraniet

Høre-, syns- eller tandskader

Andre skader på hoved, nakke eller hals

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilket andet?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du været hos læge eller på skadestue som følge af

volden?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev du behandlet for dine skader eller konstaterede læ-

gen alene, hvad der var sket?

Blev behandlet for mine skader

Lægen konstaterede alene hvad der var sket

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var du påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer,

såsom narkotika, medicin eller lignende, da du blev udsat

for volden?

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af alkohol og euforiserende stoffer

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var personen, der udsatte dig for vold, påvirket af alkohol

og/eller euforiserende stoffer, såsom narkotika, medicin

eller lignende?

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af alkohol og euforiserende stoffer

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

193

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Blev der anvendt våben/redskaber i forbindelse med vol-

den?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev der anvendt skydevåben?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev der anvendt kniv?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var det slagvåben? F.eks. køller, jernstænger m.m.

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev der anvendt andre våben? F.eks. flasker, sten m.m.

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse

for dig, da du blev udsat for den?

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Synes du, at hændelsen var...

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du anmeldt det til politiet?

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

194

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?

Angiv gerne flere svar

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Har du inden for de seneste 5 år været udsat for psykisk

vold?

Det vil sige, at en person nært knyttet til din husstand

gentagne gange over en periode har udsat dig for groft

nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd

med henblik på at styre dig.

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvornår skete det?

Inden for de seneste 12 måneder

Mellem 1 år og 2 år siden

Mellem 2 år og 3 år siden

Mere end 3 år siden

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvem var det?

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik volden inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som

begik volden efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var den psykiske vold

for dig, da du blev udsat for den?

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

195

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Synes du, at den psykiske vold var…

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har

det med dig selv og dit liv i dag?

I meget høj grad

I høj grad

I Nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du anmeldt den psykiske vold til politiet?

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?

Angiv gerne flere svar

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Det næste spørgsmål handler specifikt om indbrud i pri-

vate hjem:

Er der - så vidt du ved - inden for de seneste 12 måneder

nogen, der har begået indbrud eller forsøgt at begå ind-

brud i dit hjem?

Med indbrud menes, at en person uberettiget har skaffet

sig adgang til dit hjem.

Her tænkes kun på de rum, du bor i, og ikke på udhus,

garage, loft og kælder

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

196

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for

de seneste 12 måneder?

[Antal]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Omtrent hvor meget blev der stjålet for?

Hvis flere indbrud tag udgangspunkt i det sidst forekomne

Tast 0 for ’Ingenting’

- kun

et forsøg

på indbrud

Tast 1 for 'Ingenting - det var indbrud men ingenting blev

stjålet'

Tast 2 for ’Det stjålne var uden værdi'

Anmeldte du indbruddet eller forsøget på indbrud til poli-

tiet?

Hvis flere indbrud, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Hvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?

Angiv gerne flere svar

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt / ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Anmeldte du det til dit forsikringsselskab?

Hvis flere indbrud, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået

erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg

ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en forsikring, der dækker

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Fik du det stjålne tilbage eller erstattet?

Hvis flere indbrud, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage/erstattet

Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis)

for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller del-

vis)

Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

197

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Fik du det stjålne tilbage?

Hvis flere indbrud, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage

Jeg fik ikke noget tilbage

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Er der - så vidt du ved - inden for de seneste 12 måneder

nogen, der har begået indbrud eller forsøgt at begå ind-

brud i din garage, kælder, loftsrum eller dit udhus?

Nej

Nej, jeg har hverken garage/kælder/loftsrum/udhus

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du anmeldt det til politiet?

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?

Angiv gerne flere svar

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Er der - så vidt du ved - inden for de seneste 12 måneder

nogen, der har begået indbrud eller forsøgt at begå ind-

brud i dit sommerhus eller fritidshus?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej

Nej, jeg har ikke et sommerhus/fritidshus

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du anmeldt det til politiet?

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

198

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?

Angiv gerne flere svar

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Er der - så vidt du ved - inden for de seneste 12 måneder

nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjæle penge eller

ting, som tilhørte dig?

Dette spørgsmål omfatter ikke indbrud i private hjem.

Dette spørgsmål omfatter heller ikke internetrelateret kri-

minalitet som f.eks. misbrug af betalingskortoplysninger

på internettet, bedrageri ved køb af varer/ydelser på in-

ternettet og kontaktbedrageri over internettet (dvs. over-

ført penge til en person, som senere viste sig at være en

bedrager). Der spørges ind til internetrelateret kriminalitet

senere.

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for

de seneste 12 måneder?

[Antal]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Omtrent hvor meget blev der stjålet for?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Tast 0 for ’Ingenting’

- kun

et forsøg

på tyveri

Tast 1 for ’Det stjålne var uden værdi

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

199

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvilke af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg

på tyveri (sidste gang)?

Angiv gerne flere svar

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Intet. Det var kun forsøg

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra min bopæl eller fra mit sommerhus eller

fritidshus, ikke indbrud, men person jeg selv havde

lukket ind

Noget fra/på min arbejdsplads

Noget jeg havde på mig dvs. tasketyveri/lommety-

veri

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilket andet?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Anmeldte du tyveriet til politiet?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvorfor anmeldte du ikke tyveriet til politiet?

Angiv gerne flere svar

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Anmeldte du det til dit forsikringsselskab?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået

erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg

ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

200

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Fik du det stjålne tilbage eller erstattet?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage/erstattet

Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis)

for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller del-

vis)

Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Fik du det stjålne tilbage?

Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage

Jeg fik ikke noget tilbage

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for

hærværk, f.eks. rudeknusning, at dine bildæk er blevet

skåret op, eller at andre ting er blevet ødelagt?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange har du været udsat for det?

[Antal]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig

til?

Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?

Med racisme menes, at man udsættes, fordi man har en

bestemt etnisk baggrund.

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din sek-

suelle orientering eller kønsidentitet?

Hermed menes, at man udsættes, fordi man f.eks. er ho-

moseksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt, eller

fordi gerningspersonen tror, at man er det.

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes din reli-

gion?

Hermed menes, at man udsættes på grund af ens religi-

øse tilhørsforhold eller tro, eller fordi gerningspersonen

tror, at man tilhører en bestemt religion eller tro.

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes et handi-

cap, du har?

Hermed menes, at man udsættes på grund af ens handi-

cap eller funktionsnedsættelse.

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

201

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Anmeldte du skaderne til politiet?

Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvorfor anmeldte du ikke skaderne til politiet?

Angiv gerne flere svar

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt/ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Hvilke af dine ejendele blev udsat for hærværk?

Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst fore-

komne

Angiv gerne flere svar

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Min arbejdsplads

Mit sommerhus/fritidshus

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilket andet?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Anmeldte du det til dit forsikringsselskab?

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået

erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg

ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en forsikring, der dækker hær-

værk

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

202

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Fik du det ødelagte erstattet enten via forsikringsselska-

bet eller på anden vis?

Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg

Jeg fik fuld erstatning

Jeg fik delvis erstatning

Jeg fik ingen erstatning

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Det næste spørgsmål handler om nogle andre ubehage-

lige oplevelser, du måske har haft.

Hvis der kommer spørgsmål, du ikke ønsker at svare på,

er det muligt at springe disse over.

Har du inden for de seneste 5 år været udsat for voldtægt

eller forsøg herpå, dvs. at en person har haft eller har

forsøgt at have samleje med dig, uden at du samtykkede

heri?

Et samtykke behøver ikke at være kommet til udtryk ved

ord, men kan også komme til udtryk ved handlinger, som

f.eks. kys, berøringer, nydende lyde eller relevante be-

vægelser, f.eks. at man vender sig mod den anden per-

son, selv hjælper til med at tage sit undertøj af, udfører

samlejebevægelser eller lignende.

Voldtægt og forsøg herpå fra kærester, ægtefæller og an-

dre seksuelle partnere tæller også med

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange har du været udsat for voldtægt eller

forsøg herpå inden for de seneste 5 år?

[Antal]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

De følgende spørgsmål drejer sig om sidste gang, det vil

sige den seneste hændelse.

Hvornår skete det?

Inden for de seneste 12 måneder

Mellem 1 år og 2 år siden

Mellem 2 år og 3 år siden

Mere end 3 år siden

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var det fuldbyrdet voldtægt eller forsøg på voldtægt?

Forsøg på voldtægt

Fuldbyrdet voldtægt

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

203

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvor foregik det?

Egen bolig

I personens bolig

Anden privat bolig

På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

På værtshus, cafe, bodega m.m.

Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv,

park, skov

Offentligt transportmiddel

Andet offentligt tilgængeligt sted

Udlandet

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Angiv hvor?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Var der flere end én gerningsperson?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gerningspersoner var der?

2 personer

3 personer

4 personer

5 personer eller flere

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken ugedag skete det på?

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

Hverdag

Weekend

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

204

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

På cirka hvilket tidspunkt af døgnet skete det?

Kl. 06

–

Morgen

Kl. 07

–

Morgen

Kl. 08

–

Morgen

Kl. 09

–

Morgen

Kl. 10

–

Formiddag

Kl. 11

–

Formiddag

Kl. 12 - Midt på dagen

Kl. 13

–

Eftermiddag

Kl. 14

–

Eftermiddag

Kl. 15

–

Eftermiddag

Kl. 16

–

Eftermiddag

Kl. 17

–

Eftermiddag

Kl. 18

–

Aften

Kl. 19

–

Aften

Kl. 20

–

Aften

Kl. 21

–

Aften

Kl. 22

–

Aften

Kl. 23

–

Aften

Kl. 24

–

Midnat

Kl. 01

–

Nat

Kl. 02

–

Nat

Kl. 03

–

Nat

Kl. 04

–

Nat

Kl. 05

–

Nat

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var du påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer,

såsom narkotika, medicin eller lignende?

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af alkohol og euforiserende stoffer

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var gerningspersonen påvirket af alkohol og/eller eufori-

serende stoffer, såsom narkotika, medicin eller lignende?

Hvis flere, den mest aktive

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af alkohol og euforiserende stoffer

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Kan du give en nærmere beskrivelse af personen, der

gjorde det (hvis flere, den mest aktive):

Hvor gammel var denne person?

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år og derover

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var det en mand eller en kvinde?

Mand

Kvinde

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

205

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Omtrent hvor gammel var du selv, da det skete?

[Alder]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Kendte du denne person?

Nej, overhovedet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Du svarede, at du ikke kendte personen. Betyder det, at

I slet ikke har haft kontakt eller samvær forud for selve

overgrebet?

Ja, vi har ikke haft kontakt

Nej, vi har haft kontakt

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor længe varede jeres kontakt eller samvær forud for

selve overgrebet?

Skriv antal timer:

Hvordan mødte I hinanden?

[Antal]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

På et værtshus, til en fest eller lignende

Gennem internettet/dating app

Et offentligt tilgængeligt sted dvs. gade, vej, plads,

torv, park eller lignende

Andet sted

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilket andet sted?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvem var det?

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik overgrebet inden forholdets ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som

begik overgrebet efter forholdets ophør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som jeg havde kendt i mere end 24 ti-

mer

En, som jeg netop havde mødt på et værtshus, til en

fest eller lignende

En, som jeg netop havde mødt gennem internettet

En bekendt, som jeg havde kendt under 24 timer

Person i afhængighedsforhold f.eks. plejebarn, pati-

ent eller lignende

Person jeg selv var i et afhængighedsforhold til

f.eks. en chef, lærer, læge, politimand, taxachauffør

eller lignende

Anden person

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

206

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Blev du slået eller sparket, eller blev der anvendt anden

form for fysisk vold mod dig?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev du truet med våben eller redskaber ved overfaldet?

Ja, jeg blev truet med våben eller redskab - men det

blev ved truslen

Våben/redskab blev direkte brugt imod mig

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var det skydevåben, der blev anvendt?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var det kniv?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var det slagvåben? F.eks. køller, jernstænger m.m.

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var det andre våben eller redskaber såsom flasker, sten,

møbler eller lignende?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Førte den vold, du har været ude for, til synlige mærker

eller skader på kroppen?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilke skader eller mærker medførte det?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Følte du, at du var i livsfare under hændelsen?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller an-

det, som gjorde, at du ikke vidste, hvad der foregik eller

ikke kunne forsvare dig?

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

207

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse

for dig, da du blev udsat for den?

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har

det med dig selv og dit liv i dag?

I meget høj grad

I høj grad

I Nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Synes du, at hændelsen var...

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du anmeldt det til politiet?

Nej, men politiet fik det at vide på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?

Angiv gerne flere svar

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt / ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

Har du været til undersøgelse på et center for voldtægts-

ofre eller tilsvarende center?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du fortalt andre om det, der skete:

Til familie?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

208

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Til venner/bekendte?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Til nogen på din arbejdsplads/studie?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Til krisecentre eller lignende?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Til læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krise-

centre)?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Til myndigheder/autoriteter uden for politiet, f.eks. skole-

lærer, socialrådgiver eller lignende?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du fortalt det til nogen andre i det hele taget?

Nej, ingen

Ja, men ingen af de nævnte

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til no-

gen?

Det var ikke så alvorligt

Følte skyld/skam/flov/pinligt

Bange for hævn/angst

For at beskytte personen der gjorde det

Ingen ville tro mig

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

209

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Var der nogen, der opdagede det, eller fortalte du det til

nogen umiddelbart efter, at det var sket?

Ja, umiddelbart efter dvs. inden for 24 timer

Nej, først senere dvs. mere end 24 timer efter

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for

andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt?

-Dette kan f.eks. være blottelse, at du er blevet tvunget til

berøring intime steder på egen eller andres kroppe, oral-

sex,

- at nogen har videregivet eller truet med at videregive

meddelelser, videoer eller billeder af seksuel karakter,

- at du selv har oplevet dig tvunget til at dele sådanne

billeder m.v., eller lignende seksuel krænkelse, hvor det

var imod din vilje

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange har du været udsat for andre former

for seksuelle krænkelser end voldtægt inden for de sene-

ste 12 måneder?

De følgende spørgsmål drejer sig om sidste gang, det vil

sige den seneste hændelse.

Hvilken seksuel krænkelse blev du udsat for?

Der er muligt at angive flere svar

[Antal]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Blottelse

Berøring intime steder på kroppen (egen krop eller

en andens)

Tvunget til oralsex

Videregivelse af billeder, videoer eller meddelelser

af seksuel karakter eller trussel herom

Tvunget til at sende billeder, videoer eller meddelel-

ser af seksuel karakter under trussel om viderede-

ling af andre private oplysninger/informationer

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden type?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke stikord

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

210

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvad var efter din opfattelse gerningspersonens motiv til

at gøre det?

Hævnmotiv

Mobning

Afpresning

Andet motiv end hævn, mobning eller afpresning.

Kender ikke personens motiv

Kender ikke personen

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken form for afpresning blev du udsat for?

Personen krævede, at jeg overførte penge

Personen krævede, at jeg sendte billeder, videoer

eller meddelelser af seksuel karakter

Personen bad mig optræde i grænseoverskridende

og ydmygende situationer

Personen ville mødes for at have seksuel omgang

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden form?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke stikord.

Hvordan kom du i kontakt med denne person?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Facebook/Messenger

Chatroulette

Skype

E-mail

Tiktok

Andre sociale medier

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden måde?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke stikord.

Kan du give en nærmere beskrivelse af personen, der

gjorde det (hvis flere, den mest aktive):

Hvor gammel var denne person?

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Under 15 år

15-24 år

25-39 år

40-64 år

65 år og derover

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Kendte du denne person?

Nej, overhovedet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

211

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvem var det?

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste,

som begik den seksuelle krænkelse inden forholdets

ophør

Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som

begik den seksuelle krænkelse efter forholdets op-

hør

Barn/barnebarn/stedbarn

Forældre/bedsteforældre

Andet familiemedlem

(Tidligere) ven/kammerat

En bekendt, som jeg havde kendt i mere end 24 ti-

mer

En, som jeg netop havde mødt på et værtshus, til en

fest eller lignende

En, som jeg netop havde mødt gennem internettet

En bekendt, som jeg havde kendt under 24 timer

Person i afhængighedsforhold f.eks. plejebarn, pati-

ent eller lignende

Person jeg selv var i et afhængighedsforhold til

f.eks. en chef, lærer, læge, politimand, taxachauffør

eller lignende

Anden person

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Udgav denne person sig for at være en anden?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var personen påvirket af alkohol og/eller euforiserende

stoffer, såsom narkotika, medicin eller lignende?

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af alkohol og euforiserende stoffer

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Var du påvirket af alkohol og/eller euforiserende stoffer,

såsom narkotika, medicin eller lignende?

Ja, påvirket af alkohol

Ja, påvirket af euforiserende stoffer

Ja, påvirket af alkohol og euforiserende stoffer

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Alt taget i betragtning, hvor alvorlig var denne hændelse

for dig, da du blev udsat for den?

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Synes du, at det er noget, der påvirker, hvordan du har

det med dig selv og dit liv i dag?

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

212

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Synes du, hændelsen var…

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du anmeldt det til politiet?

Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvorfor har du ikke anmeldt det til politiet?

Angiv gerne flere svar

Politiet fik viden om det på anden måde

Ikke alvorligt nok

Ikke vigtigt / ingen grund til det

For besværligt, havde ikke overskud til det

Anmeldelse fører ikke til noget

–

det nytter ikke

Af hensyn til gerningspersonen

Af hensyn til mine børn

Jeg føler skyld eller skam

På grund af trusler og frygt for repressalier

Jeg er nervøs for konsekvenserne, f.eks. at det vil

påvirke familie, omgangskreds, arbejde el.lign

Det er en risiko ved mit arbejde

Jeg håndterede det på anden måde

Jeg er ikke sikker på, det er ulovligt

Anden grund

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilken anden grund?

Skriv så fyldestgørende som muligt, ikke kun stikord

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

213

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Har du inden for de seneste 12 måneder personligt, som

privatperson, været udsat for internetrelateret kriminalitet

eller forsøg herpå:

- Misbrug af betalingskortoplysninger på internettet

- Bedrageri ved køb af varer/ydelser på internettet

- Kontaktbedrageri over internettet (dvs. overført penge

til en person, som senere viste sig at være en bedrager)

- Identitetstyveri på internettet?

- Hadefulde ytringer

Ved

misbrug af betalingskortoplysninger

forstås, at

dine betalingskortoplysninger er blevet misbrugt til at

købe varer/ydelser på internettet.

Ved

kontaktbedrageri

over internettet forstås overførsel

af penge til en person, du fik kontakt til over internettet,

som senere viste sig at være en bedrager. Det kan f.eks.

være rejseudgifter eller udgifter i forskud for at modtage

et større beløb (f.eks. arv fra et ukendt familiemedlem,

lotterigevinst eller glemte konti). Bedrageren kan både

være en person, du ikke kendte, en person der udgav sig

for at være én du kender, eller være en person, du havde

mødt online, f.eks. på et datingsite.

Ved

identitetstyveri

forstås, at en anden person har an-

vendt dine personoplysninger (f.eks. navn, cpr-nummer

eller mailkonto) eller identitetsbeviser (f.eks. kørekort el-

ler sygesikringsbevis) uden din tilladelse for at opnå en

økonomisk gevinst. F.eks. ved at bestille varer/ydelser på

nettet eller ved at oprette abonnementer i dit navn.

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

214

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Var du offer for internetrelateret kriminalitet, eller var du

udsat for forsøg på internetrelateret kriminalitet, der ikke

lykkedes?

Jeg var alene udsat for

forsøg

på internetrelateret

kriminalitet, som

ikke

lykkedes

Jeg har

både

været offer

udsat for forsøg på in-

ternetrelateret kriminalitet

Jeg var alene offer for internetrelateret kriminalitet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

De følgende spørgsmål handler om forskellige typer af

internetrelateret kriminalitet. Du bedes udelukkende be-

svare spørgsmålene ud fra de tilfælde, hvor du var offer

for typen af kriminalitet, og ikke de tilfælde, hvor der alene

var tale om forsøg, der ikke lykkedes.

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Misbrug af dine betalingskortoplysninger på internettet?

Det vil sige, at en anden person har anvendt dit Dankort

eller andet betalingskort, uden din tilladelse, til at købe

en vare/ydelse på internettet, herunder også MobilePay.

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for

de seneste 12 måneder?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste

12 måneder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i

forbindelse med den seneste begivenhed.

Hvordan opdagede du, at dit betalingskort, herunder

også betalingsservices som mobilepay, blev misbrugt?

Jeg blev kontaktet af Nets/banken eller mit beta-

lingskort blev spærret af Nets/banken

Gennem udskrifter (på papir eller netbank)

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Andet - Angiv venligst

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

215

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Har du en idé om, hvordan gerningspersonen har fået fat

i dine betalingskortoplysninger?

Ja, jeg ved det

Ja, Jeg har en formodning

Nej, ingen idé om det

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvordan tror du, at gerningspersonen har fået fat i dine

betalingskortoplysninger?

Jeg har oplyst dem ved at svare på en e-mail eller

sms, der viste sig at være falsk/fup (phishing,

smishing)

Jeg har oplyst dem gennem en falsk hjemmeside

(pharming)

Jeg har oplyst dem gennem en hjemmeside eller en

forretning m.v., hvorfra de blev stjålet

Nogen brød ind i min computer via hacking eller

spyware

Ved at aflure eller kopiere kortoplysninger f.eks. ved

en hæveautomat (skimming)

Kortet er blevet stjålet f.eks. ved indbrud, tricktyveri,

røveri, lommetyveri osv.

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Andet - Angiv venligst

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvordan blev der trukket penge?

Der blev lejet eller købt varer/ydelser på nettet

Der blev overført penge fra min konto til en anden

konto

Der blev hævet penge rent fysisk

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvilket beløb blev der trukket fra dit kort, før det blev

spærret?

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv betalt? F.eks.

hvis din bank eller kreditkortselskab kun har dækket no-

get af beløbet?

Har du anmeldt kortmisbruget til politiet, eller har politiet

fået det at vide på anden vis?

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks. via

bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

216

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Bedrageri ved køb af varer eller ydelser over internet-

tet,

det vil sige, at du ikke har modtaget det, du har betalt

for. Her menes ikke varer eller ydelser, der er blevet væk

i posten og derefter gensendt eller erstattet, eller at den

leverede vare viste sig at være en kopivare.

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for

de seneste 12 måneder?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste

12 måneder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i

forbindelse med den seneste begivenhed.

Hvad bestod bedrageriet i?

Varen/ydelsen aldrig ankom/ikke blev leveret

Varen/ydelsen var en kopivare, var defekt eller på

anden måde ikke som beskrevet

Sælger ikke returnerede penge i forbindelse med

bytning

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Andet - Angiv venligst

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du købt denne vare eller ydelse ved en dansk eller

udenlandsk internetbutik eller fra en privatperson?

Internetbutik: Dansk

Internetbutik: Udenlandsk

Internetbutik: Ukendt om det er dansk eller uden-

landsk

Privatperson

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

217

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvordan kom du i kontakt med denne person?

Den Blå Avis (dba.dk),

Gul og Gratis,

Trendsales,

eBay-sælgere

eller andre sider, der er målrettet ”pri-

vat gensalg”

Facebook

Andre sociale medier

Spilleportal/-netværk

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

For hvilket beløb er du blevet bedraget?

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv betalt? F.eks.

hvis din bank eller kreditkortselskab kun har dækket no-

get af beløbet?

Har du anmeldt bedrageriet til politiet, eller har politiet

fået det at vide på anden vis?

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks. via

bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Kontaktbedrageri på internettet,

det vil sige, at du har

overført et pengebeløb til en person, du fik kontakt til over

internettet, som senere viste sig at være en bedrager. Det

kan f.eks. være rejseudgifter eller udgifter i forskud for at

modtage et større beløb f.eks. arv fra et ukendt familie-

medlem, lotterigevinst eller glemte konti. Bedrageren kan

både være en person, du ikke kendte, en person der ud-

gav sig for at være én du kender, eller være en person,

du havde mødt online, f.eks. på et datingsite.

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste

12 måneder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i

forbindelse med den seneste begivenhed.

Hvilken slags kontaktbedrageri er du blevet udsat for?

Jeg troede, at jeg havde vundet et lotteri

Jeg troede, at jeg var arving til et ukendt familiemed-

lem eller lignende

Ved at betale udgifter for et online-bekendtskab

f.eks. rejseudgifter

Jeg modtog mail om, at familie, ven eller bekendt var

i nød, f.eks. fordi vedkommende var strandet i ud-

landet og manglede penge

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

218

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Andet - Angiv venligst

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvordan blev du kontaktet af bedrageren?

Via e-mail

Sociale medier

Via datingsite

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Andet - Angiv venligst

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange overførte du penge, før du opdagede,

at der var tale om bedrageri?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

For hvilket beløb er du blevet bedraget?

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du anmeldt bedrageriet til politiet, eller har politiet

fået det at vide på anden vis?

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks. via

bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Misbrug af dine personoplysninger eller identitetsbe-

viser

(herunder hører ikke misbrug af betalingskortoplys-

ninger) på internettet

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

219

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for

de seneste 12 måneder?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvis du har oplevet det flere gange inden for de seneste

12 måneder, bedes du besvare de følgende spørgsmål i

forbindelse med den seneste begivenhed.

Til hvilket formål misbrugte gerningspersonen dine per-

sonoplysninger eller identitetsbeviser?

Angiv gerne flere svar

At leje eller købe varer eller ydelser på internettet på

kredit

At overføre penge fra min konto til en anden konto

lokke andre til at overføre penge f.eks. ’strandet i

udlandet’ e-mails

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Andet - Angiv venligst

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvordan opdagede du, at dine oplysninger blev mis-

brugt?

Gennem kontoudskrifter f.eks. på papir eller netbank

Regning/opkrævning fra en virksomhed for en

vare/ydelse

Blev kontaktet af en tredjeperson f.eks. venner, fa-

milie, bank

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Andet - Angiv venligst

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvordan tror du, at gerningspersonen har fået fat i dine

identitetsoplysninger?

En eller flere af mine identitetsbeviser er blevet stjå-

let f.eks. ved indbrud, tricktyveri, røveri, lommetyveri

Jeg er blevet snydt til at opgive mine identitetsoplys-

ninger (f.eks. cpr-nummer, bruger-id, adgangskode

og MitID) via sms, mail eller telefonopkald (smishing

og phishing)

Jeg har oplyst identitetsoplysninger gennem en falsk

hjemmeside (pharming)

Nogen brød ind i min computer via hacking eller

spyware

Ved at handle på internettet

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

220

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Andet - Angiv venligst

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor stort et beløb er der blevet trukket fra din eller an-

dres konto eller opkrævet pga. misbrug af dine personop-

lysninger/ identitetsbeviser?

Hvor stor en del af dette beløb, har du selv betalt? F.eks.

hvis banken eller dit forsikringsselskab kun har dækket

noget af beløbet?

Har du anmeldt misbruget til politiet, eller har politiet fået

det at vide på anden vis?

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

[Beløb]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde. F.eks. via

bank/kreditkortselskab

Nej, ingen af delene

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for:

Hadefulde ytringer over internettet som indeholdt trusler

eller var nedværdigende?

Nej

Ja, og det skyldtes racisme (at man udsættes, fordi

man har en bestemt etnisk baggrund)

Ja, og det skyldtes seksuel orientering eller køns-

identitet (at man udsættes, fordi man f.eks. er homo-

seksuel, transperson eller LGBTI-person i øvrigt)

Ja, og det skyldtes religion (at man udsættes på

grund af ens religiøse tilhørsforhold eller tro)

Ja, og det skyldtes handicap (at man udsættes på

grund af ens handicap eller funktionsnedsættelse)

Ja, og det skyldtes andet

Andet - Angiv venligst

[…]

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hvor mange gange har du været udsat for det inden for

de seneste 12 måneder?

1 gang

2 gange

3 gange

4 gange

5 gange

6 gange

7 gange

8 gange

9 gange

10 gange eller flere

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Har du anmeldt hændelsen til politiet, eller har politiet fået

det at vide på anden vis?

Jeg har anmeldt det

Politiet fik viden om det på anden måde

Nej, ingen af delene

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Til slut kommer der nogle baggrundsspørgsmål.

221

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bor du i ejer-, leje eller andelsbolig?

Ejer

Leje

Andel

Bor du i…

Parcelhus

Række- dobbelthus

Etagebolig

Landbrugsejendom

–

Stuehus

Kollegium

Anden boligform

Hvordan vil du bedst beskrive din familie?

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Par med børn

Andre familietyper

Hvad er din højest afsluttede uddannelse?

Folkeskolen, inkl. mellemskoleeksamen, real-, præ-

liminæreksamen og efterskole

Gymnasialuddannelse samt adgangseksamen til

teknika

Erhvervsfaglig uddannelse (Ex: Håndværker, lærlin-

geuddannelse, Industritekniker, Gartner, PC-sup-

porter, Kontor- og Butiksuddannelser, Bankelevud-

dannelser, SOSU-hjælpere, -assistenter)

Kortere videregående uddannelse (Ex: Datamatiker,

Akademiøkonom, Handelsøkonom, Akademiuddan-

nelsen, Multimediedesigner, Farmakonom, Tandple-

jer, Byggetekniker, Laborant, Installatør.)

Mellemlang videregående uddannelse (Ex. Bachelor

BA, Diplomuddannelser, HA, HD, Diplomingeniør,

Lærer, Pædagog, Socialrådgiver, Sygeplejerske,

Bioanalytiker, Bygningskonstruktør)

Lang videregående uddannelse (Ex: Kandidatni-

veau, Masterniveau, Cand.Polit, Cand.Mag, Cand.

Jur, MBA, osv.)

Anden uddannelse (Udd. Ved forsvaret, Politi, Køre-

lærer, Lokomotivfører m.m.)

Har ingen skole- eller erhvervsuddannelse

222

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Hvad er din hovedbeskæftigelse?

Funktionær med personaleansvar

Funktionær uden personaleansvar

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Selvstændig landmand

Selvstændig i øvrigt

Medhjælpende ægtefælle

Lærling, elev

Studerende, skoleelev

Arbejdsløs

Kontanthjælp, revalidering, langtidssyg

Efterlønsmodtager

Pensionist

–

Alder

Pensionist

–

Førtid

Andet (Ex. værnepligtig, husmor (=hjemmearbej-

dende uden erhvervsarbejde))

Ude af erhverv i øvrigt

Hvis du har kommentarer til undersøgelsen, så skal du

være velkommen til at angive dem her.

Mange tak for dine svar. Din besvarelse er nu gemt.

[…]

223

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabeller

Bilagstabel 1

Udsathed for de nævnte former for kriminalitet og bekymring for kriminalitet blandt 16-74-årige og 16-79-årige, 2023.

16-74 år

Tyveri

Indbrud

Indbrud i garage, kælder, loftsrum eller udhus

Indbrud i sommerhus eller fritidshus

Hærværk

Vold

Partnervold (gammel opgørelsesmåde)

Partnervold (ny opgørelsesmåde)

Psykisk vold

Voldtægt (kvinder)

Øvrige seksuelle krænkelser

Kriminalitet begået på internettet (ekskl. forsøg)

Misbrug af betalingskortoplysninger

Bedrageri ved samhandel på internettet

Kontaktbedrageri

Misbrug af personoplysninger

Hadefulde ytringer

Bekymring for personligt at blive udsat for kriminalitet

Tænker

’næsten hele tiden’ eller ’ofte’

på risikoen

Tænker

’sjældent’ eller ’aldrig’ på risikoen

Bekymring for kriminalitet i samfundet

’Meget bekymret’ eller ’en del bekymret’

’Kun lidt bekymret’ eller ’slet ikke bekymret’

6,5 %

2,1 %

3,9 %

0,6 %

4,0 %

1,5 %

0,3 %

1,1 %

2,9 %

4,2 %

1,8 %

4,5 %

1,6 %

1,9 %

0,6 %

0,5 %

0,6 %

10,8 %

61,5 %

34,7 %

65,3 %

16-79 år

6,3 %

2,1 %

3,8 %

0,7 %

3,9 %

1,5 %

0,2 %

1,1 %

2,7 %

4,0 %

1,7 %

4,4 %

1,6 %

1,8 %

0,6 %

0,4 %

0,6 %

10,7 %

61,7 %

35,0 %

65,0 %

224

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.1

Udsathed for tyveri blandt mænd og kvinder, 2012-2023, pct. af befolkningsgruppen.

Mænd

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

11 %

10 %

Kvinder

Alle

10 %

225

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.2

Udsathed for tyveri i de nævnte aldersgrupper, 2012-2023, pct. af befolkningsgruppen.

16-24 år

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

16 %

15 %

14 %

11 %

10 %

25-39 år

12 %

10 %

12 %

10 %

40 år eller derover

Alle

10 %

226

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.3

Tyveriofre fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2023, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

Ved ikke

I alt

34 %

11 %

35 %

17 %

100 %

Bilagstabel 2.4

Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om tyveriet er anmeldt til forsikringsselskab, 2023, pct.

Anmeldt til forsikring

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

18 %

14 %

31 %

35 %

100 %

Ikke anmeldt til forsikring

28 %

42 %

10 %

11 %

100 %

Alle

19 %

33 %

11 %

17 %

19 %

100 %

227

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.5

Pct. af ofre for tyveri, der selv har anmeldt det til politiet, i de nævnte aldersgrupper, 2012-2023.

16-24 år

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

44 %

43 %

36 %

35 %

43 %

30 %

36 %

30 %

37 %

26 %

42 %

29 %

25-39 år

56 %

50 %

51 %

57 %

47 %

43 %

49 %

41 %

44 %

46 %

38 %

40 år eller derover

60 %

55 %

48 %

50 %

48 %

49 %

50 %

37 %

46 %

39 %

Alle

55 %

51 %

49 %

51 %

47 %

44 %

46 %

43 %

45 %

38 %

45 %

37 %

Bilagstabel 2.6

Ofre for tyveri fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om tyveriet er anmeldt til politiet, 2023, pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

22 %

14 %

27 %

32 %

100 %

Ikke anmeldt

31 %

45 %

100 %

Alle

19 %

34 %

12 %

17 %

19 %

100 %

228

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.2

Ofre for indbrud fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2023, pct.

Andel

Ja, anmeldt til forsikringsselskab

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

51 %

15 %

21 %

12 %

100 %

229

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 4.1

Ofre for hærværk fordelt efter anmeldelse til forsikringsselskab, 2023, pct.

Andel

Ja, anmeldt til forsikringsselskab

Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en forsikring, der dækker hærværk

I alt

38 %

13 %

37 %

11 %

100 %

Bilagstabel 4.2

Ofre for hærværk fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader og om hærværket er anmeldt til et forsikringsselskab, 2023,

pct.

Anmeldt til forsikring

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

20 %

18 %

27 %

33 %

100 %

Ikke anmeldt til forsikring

27 %

43 %

14 %

100 %

Alle

17 %

34 %

15 %

16 %

18 %

100 %

230

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 4.3

Pct. af ofre for hærværk, der selv har anmeldt det til politiet, i de nævnte aldersgrupper, 2005-2023.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

30 %

54 %

52 %

24 %

31 %

29 %

36 %

29 %

24 %

39 %

32 %

24 %

28 %

26 %

25 %

33 %

15 %

17 %

23 %

25-39 år

48 %

34 %

38 %

52 %

35 %

43 %

40 %

36 %

31 %

35 %

34 %

32 %

26 %

41 %

47 %

40 %

34 %

28 %

37 %

40 år eller derover

53 %

55 %

54 %

50 %

48 %

51 %

46 %

44 %

43 %

49 %

43 %

40 %

49 %

43 %

39 %

40 %

33 %

42 %

24 %

Alle

47 %

49 %

45 %

42 %

44 %

42 %

39 %

35 %

42 %

38 %

35 %

38 %

40 %

39 %

30 %

34 %

27 %

231

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.1

Ofre for vold, 1987-2023, pct. af befolkningen med angivelse af 95 % sikkerhedsintervaller.

År

1987

1991

1995

1996

1998

2000

2001

2002

2003

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Andel

2,7 %

2,6 %

1,7 %

2,0 %

3,2 %

2,9 %

2,3 %

2,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

1,7 %

1,5 %

1,3 %

1,1 %

1,5 %

1,4 %

Øvre grænse

3,3 %

3,2 %

1,9 %

2,9 %

4,3 %

3,9 %

3,1 %

3,5 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

2,3 %

1,6 %

1,9 %

1,8 %

1,6 %

1,5 %

1,9 %

1,8 %

1,7 %

1,5 %

1,3 %

1,8 %

1,6 %

Nedre grænse

2,1 %

2,0 %

1,5 %

1,4 %

1,1 %

2,1 %

1,9 %

1,5 %

1,9 %

1,5 %

1,4 %

1,6 %

1,8 %

1,2 %

1,4 %

1,3 %

1,2 %

1,1 %

1,4 %

1,3 %

1,1 %

1,0 %

1,3 %

1,2 %

232

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.2

Antal gange udsat for vold inden for det seneste år, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

Antal gange

udsat

1 gang

2 gange

3 gange eller

flere

Alle

Gns. antal

gange udsat pr.

voldsoffer

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

1995-2023

74 %

69 %

66 %

65 %

75 %

72 %

71 %

61 %

62 %

60 %

64 %

55 %

62 %

59 %

63 %

50 %

53 %

54 %

49 %

59 %

52 %

62 %

15 %

16 %

20 %

21 %

12 %

19 %

13 %

20 %

19 %

18 %

15 %

21 %

14 %

18 %

12 %

26 %

22 %

18 %

26 %

17 %

18 %

11 %

15 %

14 %

13 %

16 %

19 %

21 %

20 %

23 %

22 %

25 %

28 %

25 %

23 %

31 %

20 %

100 %

1,8

2,0

2,2

1,7

1,8

1,9

2,5

2,4

2,6

2,3

2,4

2,9

2,5

2,7

3,2

3,1

2,5

2,3

3,5

2,4

Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer,

at personer, der har svaret ”mange gange” og lignende, ligeledes registreres med 20 voldstilfælde.

233

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.3

Andel, der har oplevet at blive udsat for vold en eller flere gange inden for det seneste år, 2005-2023.

1 gang

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

1,1 %

1,0 %

1,4 %

1,5 %

1,0 %

0,9 %

1,0 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

1,0 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

0,5 %

0,9 %

0,7 %

2 gange

0,4 %

0,3 %

0,2 %

0,4 %

0,2 %

0,3 %

0,2 %

0,3 %

0,2 %

0,3 %

0,2 %

0,4 %

0,3 %

0,2 %

0,3 %

0,2 %

3 gange eller flere

0,2 %

0,3 %

0,4 %

0,3 %

0,4 %

234

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.4

Andel ofre for vold blandt mænd og kvinder, 1995-1996, 2005-2023, pct. af befolkningsgruppen.

Mand

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2,2 %

2,1 %

2,4 %

1,5 %

1,7 %

2,1 %

2,0 %

1,7 %

1,4 %

1,7 %

2,0 %

1,8 %

1,9 %

1,5 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

Kvinde

1,2 %

1,4 %

1,2 %

1,6 %

1,2 %

1,1 %

1,2 %

1,0 %

1,3 %

1,1 %

1,0 %

0,8 %

1,5 %

1,4 %

235

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.5 (fortsættes)

Kønsfordeling for voldsofre og gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

Gerningsperson

Offer

Mand

1995

Mand

Kvinde

1996

Mand

Kvinde

2005

Mand

Kvinde

2006

Mand

Kvinde

2007

Mand

Kvinde

2008

Mand

Kvinde

2009

Mand

Kvinde

2010

Mand

Kvinde

2011

Mand

Kvinde

2012

Mand

Kvinde

2013

Mand

Kvinde

2014

Mand

Kvinde

2015

Mand

Kvinde

2016

Mand

Kvinde

2017

Mand

Kvinde

63 %

64 %

60 %

63 %

65 %

58 %

54 %

56 %

59 %

61 %

55 %

47 %

57 %

54 %

57 %

Kvinde

29 %

30 %

27 %

32 %

37 %

28 %

12 %

30 %

29 %

31 %

39 %

29 %

23 %

14 %

34 %

236

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.5 (fortsat)

Kønsfordeling for voldsofre og gerningspersoner, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

Gerningsperson

Offer

Mand

2018

Mand

Kvinde

2019

Mand

Kvinde

2020

Mand

Kvinde

2021

Mand

Kvinde

2022

Mand

Kvinde

2023

Mand

Kvinde

56 %

53 %

56 %

42 %

47 %

Kvinde

34 %

26 %

33 %

27 %

10 %

40 %

237

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.6

Andel ofre for vold i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996, 2005-2023, pct. af befolkningsgruppen.

16-24 år

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

4,6 %

4,9 %

5,2 %

4,8 %

6,3 %

6,1 %

3,4 %

4,1 %

4,0 %

4,2 %

3,8 %

3,2 %

3,0 %

3,2 %

3,5 %

3,6 %

2,6 %

4,0 %

2,6 %

25-39 år

1,6 %

1,7 %

1,8 %

2,0 %

1,9 %

2,4 %

1,8 %

1,1 %

2,0 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,5 %

2,1 %

2,3 %

1,7 %

2,4 %

1,3 %

1,5 %

2,5 %

40 år eller derover

0,8 %

0,7 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

0,9 %

0,7 %

0,9 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

1,1 %

0,9 %

1,0 %

0,6 %

0,7 %

0,9 %

0,8 %

238

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.7 (fortsættes)

Andel ofre for vold blandt mænd og kvinder i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996, 2005-2023.

16-24 år

1995

Mand

Kvinde

1996

Mand

Kvinde

2005

Mand

Kvinde

2006

Mand

Kvinde

2007

Mand

Kvinde

2008

Mand

Kvinde

2009

Mand

Kvinde

2010

Mand

Kvinde

2011

Mand

Kvinde

2012

Mand

Kvinde

2013

Mand

Kvinde

2014

Mand

Kvinde

2015

Mand

Kvinde

2016

Mand

Kvinde

6,7 %

2,6 %

7,1 %

2,5 %

6,5 %

3,9 %

7,1 %

2,5 %

8,7 %

3,8 %

8,4 %

3,6 %

4,3 %

2,6 %

5,7 %

2,5 %

6,0 %

1,9 %

5,4 %

2,8 %

4,8 %

2,9 %

3,3 %

3,1 %

4,0 %

2,5 %

3,4 %

2,5 %

25-39 år

1,9 %

1,4 %

1,9 %

1,5 %

2,2 %

1,4 %

2,4 %

1,6 %

2,5 %

1,3 %

2,8 %

2,0 %

1,9 %

1,7 %

1,1 %

1,0 %

2,1 %

1,9 %

2,0 %

1,3 %

2,0 %

1,0 %

1,8 %

1,1 %

2,0 %

1,8 %

2,6 %

1,8 %

40 år eller derover

0,9 %

0,7 %

1,1 %

0,8 %

0,7 %

1,0 %

0,6 %

0,8 %

1,0 %

0,6 %

0,7 %

0,9 %

0,8 %

1,0 %

0,6 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

0,9 %

0,8 %

1,5 %

0,8 %

239

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.7 (fortsat)

Andel ofre for vold blandt mænd og kvinder i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996, 2005-2023.

16-24 år

2017

Mand

Kvinde

2018

Mand

Kvinde

2019

Mand

Kvinde

2020

Mand

Kvinde

2021

Mand

Kvinde

2022

Mand

Kvinde

2023

Mand

Kvinde

3,7 %

2,3 %

4,3 %

2,2 %

4,3 %

2,8 %

4,7 %

2,6 %

3,8 %

1,3 %

3,9 %

4,1 %

3,0 %

2,1 %

25-39 år

2,7 %

1,9 %

2,2 %

1,2 %

3,1 %

1,8 %

1,0 %

1,6 %

1,0 %

1,2 %

1,7 %

2,0 %

3,1 %

40 år eller derover

1,0 %

0,8 %

1,1 %

0,8 %

0,4 %

0,9 %

0,4 %

0,7 %

1,1 %

0,7 %

0,9 %

0,6 %

Bilagstabel 5.8 (fortsættes)

Andel ofre for vold blandt mænd og kvinder i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996, 2005-2023.

Offer

16-24 år

1995

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

1996

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

34 %

29 %

12 %

Gerningsperson

25-39 år

12 %

20 %

14 %

18 %

14 %

40 år eller derover

240

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.8 (fortsat)

Andel ofre for vold blandt mænd og kvinder i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996, 2005-2023.

Offer

16-24 år

2005

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2006

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2007

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2008

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2009

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2010

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2011

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2012

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

31 %

29 %

12 %

32 %

10 %

31 %

10 %

22 %

15 %

33 %

18 %

27 %

11 %

14 %

30 %

10 %

Gerningsperson

25-39 år

13 %

15 %

11 %

12 %

13 %

17 %

10 %

16 %

11 %

10 %

12 %

40 år eller derover

11 %

12 %

10 %

241

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.8 (fortsat)

Andel ofre for vold blandt mænd og kvinder i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996, 2005-2023.

Offer

16-24 år

2013

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2014

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2015

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2016

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2017

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2018

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2019

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2020

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

24 %

11 %

21 %

10 %

28 %

19 %

12 %

18 %

13 %

25 %

13 %

12 %

25 %

11 %

32 %

10 %

Gerningsperson

25-39 år

14 %

10 %

13 %

12 %

17 %

13 %

16 %

14 %

15 %

14 %

11 %

25 %

14 %

13 %

40 år eller derover

11 %

13 %

15 %

11 %

15 %

12 %

242

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.8 (fortsat)

Andel ofre for vold blandt mænd og kvinder i de nævnte aldersgrupper, 1995-1996, 2005-2023.

Offer

16-24 år

2021

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2022

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

2023

16-24 år

25-39 år

40 år eller derover

22 %

14 %

27 %

16 %

Gerningsperson

25-39 år

10 %

13 %

14 %

15 %

24 %

11 %

40 år eller derover

15 %

11 %

13 %

243

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.9

Ofre for vold der har medført synlige mærker eller skader på kroppen, 1995-1996 og 2005-2023, pct. af befolkningen og esti-

meret antal.

År

Andel

95% sikkerheds-

intervaller

Antal ofre

95% sikkerheds-

intervaller

Uvægtet antal

ofre i stikprøven

128

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

1,0 %

0,9 %

1,0 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

0,6 %

0,8 %

0,7 %

0,8 %

0,7 %

0,6 %

0,5 %

0,8 %

0,7 %

(0,8 % -1,1 %)

(0,7 % -1,1 %)

(0,9 % -1,2 %)

(0,8 % -1,2 %)

(0,5 % -0,8 %)

(0,7 % -1,0 %)

(0,6 % -0,9 %)

(0,4 % -0,7 %)

(0,6 % -0,9 %)

(0,5 % -0,7 %)

(0,3 % - 0,6 %)

(0,6 % - 0,7 %)

(0,5 % - 0,8 %)

38.000

32.000

35.000

34.000

41.000

40.000

27.000

28.000

34.000

32.000

30.000

24.000

33.000

30.000

33.000

31.000

26.000

20.000

33.000

31.000

(32.000-44.000)

(26.000-38.000)

(28.000-42.000)

(28.000-41.000)

(34.000-49.000)

(33.000-47.000)

(21.000-33.000)

(22.000-34.000)

(27.000-41.000)

(25.000-38.000)

(23.000-36.000)

(18.000-30.000)

(26.000-39.000)

(23.000-36.000)

(26.000-40.000)

(24.000-38.000)

(20.000-32.000)

(15.000-25.000)

(26.000-40.000)

(25.000-38.000)

244

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.10

Alvoren af de skader offeret er blevet påført i forbindelse med voldsepisoden, 2005-2023, pct.

Ingen skader

Mindre alvorlige

skader

Mere alvorlige

skader

17 %

19 %

21 %

20 %

25 %

13 %

19 %

28 %

11 %

13 %

12 %

10 %

12 %

14 %

12 %

10 %

I alt

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

49 %

45 %

44 %

51 %

53 %

51 %

47 %

49 %

57 %

55 %

57 %

49 %

53 %

56 %

60 %

54 %

57 %

34 %

36 %

35 %

29 %

23 %

35 %

30 %

26 %

42 %

43 %

29 %

33 %

31 %

41 %

36 %

37 %

26 %

34 %

33 %

100 %

245

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.11

Antal aktive gerningspersoner ved vold, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

1 person

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

64 %

70 %

68 %

60 %

57 %

56 %

65 %

62 %

55 %

56 %

64 %

69 %

64 %

66 %

63 %

65 %

60 %

61 %

53 %

68 %

64 %

2 personer

16 %

12 %

10 %

17 %

14 %

12 %

15 %

16 %

19 %

17 %

15 %

14 %

11 %

15 %

22 %

18 %

22 %

15 %

13 %

3 personer eller flere

20 %

18 %

21 %

23 %

26 %

30 %

24 %

22 %

29 %

26 %

19 %

16 %

22 %

23 %

22 %

26 %

18 %

20 %

25 %

17 %

23 %

I alt

100 %

246

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.12

Offerets oplevelse af alvorlighedsgraden af voldsepisoden, 2005-2023, pct.

Meget alvorlig

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

30 %

27 %

25 %

27 %

42 %

23 %

30 %

24 %

19 %

21 %

19 %

23 %

24 %

20 %

15 %

17 %

24 %

23 %

28 %

Ret alvorlig

27 %

30 %

33 %

40 %

23 %

34 %

36 %

34 %

36 %

33 %

38 %

33 %

36 %

40 %

42 %

37 %

44 %

Ikke særlig alvorlig

44 %

43 %

42 %

33 %

35 %

43 %

36 %

40 %

47 %

43 %

48 %

39 %

43 %

44 %

45 %

43 %

35 %

40 %

28 %

I alt

100 %

247

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.13

Offerets vurdering af hvorvidt voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-2023, pct.

En kriminel handling

En forkert, men ikke

kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

55 %

59 %

63 %

58 %

56 %

55 %

58 %

56 %

44 %

47 %

50 %

55 %

53 %

50 %

52 %

45 %

50 %

42 %

63 %

23 %

24 %

18 %

26 %

28 %

26 %

17 %

28 %

34 %

33 %

27 %

29 %

34 %

28 %

36 %

26 %

35 %

23 %

22 %

17 %

19 %

15 %

17 %

19 %

25 %

16 %

22 %

20 %

17 %

18 %

17 %

16 %

20 %

19 %

24 %

22 %

14 %

100 %

248

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.14 (fortsættes)

Ofre for vold fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

Helt ukendt

Nuv. ægte-

fælle/sam-

lever/kæ-

reste

Tidl. ægte-

fælle/sam-

lever/kæ-

reste

Barn/

barnebarn

Anden

familie

Tidl./nuv.

ven/kam-

merat

Bekendt,

kendt > 24

timer

Bekendt,

kendt < 24

timer

Pers. i af-

hængig-

hedsforhold

Anden

”kendt”

I alt

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

64 %

60 %

63 %

65 %

67 %

65 %

66 %

63 %

65 %

66 %

60 %

65 %

71 %

66 %

10 %

12 %

11 %

14 %

12 %

16 %

13 %

12 %

18 %

11 %

14 %

15 %

100 %

249

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.14 (fortsat)

Ofre for vold fordelt efter offerets relation til gerningspersonen, 1995-1996 og 2005-2023, pct.

Helt ukendt

Nuv. ægte-

fælle/sam-

lever/kæ-

reste

Tidl. ægte-

fælle/sam-

lever/kæ-

reste

Barn/

barnebarn

Anden

familie

Tidl./nuv.

ven/kam-

merat

Bekendt,

kendt > 24

timer

Bekendt,

kendt < 24

timer

Pers. i af-

hængig-

hedsforhold

Anden

”kendt”

I alt

2018

2019

2020

2021

2022

2023

61 %

66 %

63 %

65 %

72 %

56 %

10 %

13 %

10 %

11 %

14 %

100 %

250

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.15 (fortsættes)

Ofre for vold fordelt efter, om hhv. offeret og gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

var påvirket af alkohol eller andet,

1995-1996 og 2005-2022, pct.

Meget påvir-

ket af alkohol

1995

Offer

Gerningsperson

1996

Offer

Gerningsperson

2005

Offer

Gerningsperson

2006

Offer

Gerningsperson

2007

Offer

Gerningsperson

2008

Offer

Gerningsperson

2009

Offer

Gerningsperson

2010

Offer

Gerningsperson

2011

Offer

Gerningsperson

2012

Offer

Gerningsperson

2013

Offer

Gerningsperson

2014

Offer

Gerningsperson

2015

Offer

Gerningsperson

2016

Offer

Gerningsperson

10 %

33 %

14 %

41 %

16 %

26 %

10 %

28 %

15 %

31 %

10 %

24 %

12 %

33 %

10 %

32 %

12 %

24 %

11 %

24 %

14 %

28 %

15 %

25 %

16 %

21 %

Påvirket af

alkohol

33 %

23 %

30 %

21 %

25 %

19 %

23 %

16 %

28 %

20 %

30 %

27 %

26 %

17 %

30 %

15 %

28 %

24 %

27 %

19 %

30 %

19 %

20 %

22 %

24 %

33 %

18 %

Påvirket af

stoffer

22 %

11 %

13 %

16 %

12 %

15 %

12 %

13 %

14 %

Ikke påvirket

56 %

36 %

55 %

30 %

59 %

34 %

65 %

45 %

56 %

37 %

59 %

33 %

59 %

38 %

61 %

47 %

59 %

40 %

61 %

42 %

54 %

40 %

62 %

39 %

65 %

47 %

60 %

47 %

251

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.15 (fortsat)

Ofre for vold fordelt efter, om hhv. offeret og gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

var påvirket af alkohol eller andet,

1995-1996 og 2005-2022, pct.

Meget påvir-

ket af alkohol

2017

Offer

Gerningsperson

2018

Offer

Gerningsperson

2019

Offer

Gerningsperson

2020

Offer

Gerningsperson

2021

Offer

Gerningsperson

2022

Offer

Gerningsperson

13 %

19 %

15 %

29 %

15 %

Påvirket af

alkohol

27 %

19 %

27 %

20 %

24 %

22 %

21 %

17 %

19 %

13 %

17 %

16 %

Påvirket af

stoffer

20 %

25 %

32 %

19 %

21 %

Ikke påvirket

64 %

48 %

66 %

46 %

66 %

35 %

70 %

36 %

71 %

39 %

68 %

48 %

Bilagstabel 5.16

Ofre for vold fordelt efter, om hhv. offeret og gerningspersonen

–

efter offerets opfattelse

–

var påvirket af alkohol eller andet,

2023, pct.

Påvirket af

alkohol

2023

Offer

Gerningsperson

24 %

20 %

Påvirket af

stoffer

Påvirket af

alkohol og stoffer

21 %

Ikke påvirket

71 %

53 %

252

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 5.17

Andel voldsofre og gerningspersoner der ifølge offeret var påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer på gerningstidspunktet,

1995-1996 og 2005-2023, pct.

Offer

Påvirket

Ikke påvirket

I alt

Gerningsperson

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

Påvirket

34 %

43 %

36 %

27 %

38 %

33 %

35 %

33 %

37 %

43 %

32 %

31 %

25 %

28 %

31 %

27 %

24 %

26 %

22 %

Ikke påvirket

Påvirket

30 %

27 %

31 %

28 %

25 %

29 %

23 %

20 %

25 %

23 %

18 %

22 %

21 %

26 %

34 %

37 %

26 %

25 %

Ikke påvirket

28 %

26 %

29 %

39 %

33 %

29 %

35 %

41 %

34 %

35 %

34 %

31 %

44 %

39 %

42 %

39 %

30 %

36 %

43 %

47 %

100 %

253

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 7.1

Kvindelige ofre for voldtægt eller forsøg herpå fordelt efter offerets og gerningspersonens alder på gerningstidspunktet, 2021-

2023, pct.

Gerningspersonens alder

Offerets alder

11-24 år

25-39 år

40 år eller derover

I alt

15-24 år

48 %

50 %

25-39 år

17 %

35 %

40 år eller derover

15 %

I alt

68 %

23 %

100 %

Bilagstabel 9.1

Ofre for psykisk vold fordelt efter offerets vurdering af om hændelsen var en kriminel handling og offerets relation til gernings-

personen, 2020-2023, pct.

Ofre for psykisk vold begået af en partner

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

19 %

67 %

14 %

100 %

Øvrige ofre for psykisk vold

24 %

59 %

17 %

100 %

254

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 9.2

Ofre for psykisk vold fordelt efter i hvilken grad volden påvirker deres liv i dag og offerets relation til gerningspersonen, 2020-

2023, pct.

Ofre for psykisk vold begået af en partner

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

20 %

24 %

32 %

18 %

100 %

Øvrige ofre for psykisk vold

24 %

22 %

29 %

15 %

11 %

100 %

Bilagstabel 11.1

Ofre for kriminalitet begået på internettet i de nævnte aldersgrupper, 2023, pct.

Andel

16 - 24 år

25 - 39 år

40 - 59 år

60 - 79 år

I alt

3,1 %

4,2 %

5,0 %

3,5 %

4,1 %

Bilagstabel 11.2

Mandlige og kvindelige ofre for misbrug af betalingskortoplysninger, der selv har anmeldt misbruget til politiet, 2018-2023, pct.

Andel

Mænd

Kvinder

I alt

17 %

255

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 11.3

Ofre for misbrug af betalingskortoplysninger fordelt efter hvor meget der er stjålet for, og om forholdet er anmeldt til politiet,

2018-2023, pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

25 %

37 %

50 %

69 %

62 %

Ikke anmeldt

75 %

63 %

50 %

31 %

38 %

I alt

100 %

Bilagstabel 11.4

Mandlige og kvindelige ofre for bedrageri ved samhandel på internettet, der selv har anmeldt forholdet til politiet, 2018-2023,

pct.

Andel

Mænd

Kvinder

I alt

27 %

22 %

25 %

Bilagstabel 11.5

Ofre for bedrageri ved samhandel på internettet i de nævnte aldersgrupper, der selv har anmeldt forholdet til politiet, 2018-

2023, pct.

Andel

16 - 24 år

25 - 39 år

40 år eller derover

I alt

27 %

32 %

22 %

25 %

256

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Bilagstabel 11.6

Ofre for bedrageri ved samhandel på internettet fordelt efter værdien af det stjålne, og om forholdet er anmeldt til politiet, 2018-

2023, pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

16 %

37 %

57 %

63 %

47 %

Ikke anmeldt

84 %

63 %

43 %

37 %

53 %

I alt

100 %

257

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 96: Rapporten: Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2023, fra justitsministeren

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.

Offerundersøgelserne 2005-2023.

Forfatter

Maria Libak Pedersen

Flemming Balvig

Dato

December 2024

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-94425-38-4

ISSN

2245-8425

258