Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 88
Offentligt
2953293_0001.png
AKTINDSIGT
Notat om Kammeradvokatens arbejde for den danske stat og det offentlige forbrug af
advokat og konsulentydelser!
Baggrund
Kammeradvokaten, officielt Advokatfirmaet Poul Schmith, har gennem mange år været
statens primære juridiske rådgiver og repræsentant. Advokatfirmaet har haft en særstatus og de
facto monopol på visse juridiske ydelser, hvilket har ført til omfattende debat om ordningens
hensigtsmæssighed og konkurrencemæssige konsekvenser.
Ekspertgruppens anbefalinger
En ekspertgruppe ledet af økonomiprofessor Philipp Schröder
præsenterede i 2023 en rapport med anbefalinger om, hvordan staten kan åbne for flere
advokatfirmaer som leverandører af juridisk rådgivning. Rapportens hovedkonklusioner var:
Det nuværende monopol er
uhensigtsmæssigt
og gør staten
afhængig af én leverandør.
Staten bør afskaffe den nuværende Kammeradvokatordning for at sikre større konkurrence
og bedre vilkår på markedet for juridisk bistand. Ydelsen SKAL konkurrenceudsættes!
Aftalens Struktur og Timepriser
Aftalen mellem Kammeradvokaten og staten trådte i kraft den 1. januar 2015 og er uden
tidsbegrænsning, men kan opsiges af begge parter med et varsel på løbende år plus et år.
Timepriserne for juridisk bistand under denne aftale er pr. 1. januar 2024 fastsat som følger:
Partner:
2.790 kr.
Svarende til en en fuldtidsaftale pr. partner på knapt 5,4 mio. kr. årligt
(herefter nævnt i parentes nedenfor)
Advokat med over tre års anciennitet:
2.263 kr. ( 4,4 mio. kr.)
Advokat med under tre års anciennitet:
1.891 kr. (3,6 mio. kr)
Advokatfuldmægtig:
1.395 kr. (2,7 mio. kr)
Statens udgifter til Kammeradvokaten
Ifølge rapporten har statens udgifter til Kammeradvokaten
været stærkt stigende:
I
2011
brugte staten 305 millioner kroner på Kammeradvokatens ydelser.
I
2023
var dette beløb steget til
680 millioner kroner,
mere end en fordobling på lidt over ti
år.
Omsætning og konkurrenceforhold
Kammeradvokaten arbejder også for andre klienter udover
staten. Advokatfirmaets samlede omsætning er anslået til at være
1,1 milliard kroner,
hvoraf
390
millioner kroner
stammer fra andre klienter end staten.
Denne fordeling og Kammeradvokatens dominerende position har ført til kritik fra konkurrenter
som Plesner, Bech-Bruun og Gorrissen Federspiel, der mener, at ordningen forvrider konkurrencen
på det juridiske marked. Omvendt siger andre eksperter at den fortrolighed og hastighed man har
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 88: Henvendelse af 7/12-24 fra Henrik Busch om Aktindsigt - Statens forbrug at Advokater og konsulenter
hos Kammeradvokaten er en kæmpe fordel
men man bør alligevel udsætte aftalen for et udbud
og dermed konkurrenceudsættelse. Pris aspektet bør som det mindste forhandles og med de
tilgængelige timepriser Kammeradvokaten fakturere efter må der være god mulighed for at
nedbringe dele af den udgift på de mange, mange hundrede millioner kroner.
Politiske overvejelser
På trods af ekspertgruppens klare anbefaling om at afskaffe
Kammeradvokatordningen, har Socialdemokratiet signaleret tøven med at implementere
forandringer. Finansordfører Benny Engelbrecht har udtalt, at rapportens aspekter skal
gennemanalyseres, inden der træffes beslutning om ordningens fremtid. Benny Engelbrecht har
haft rigelig lejlighed til at studere rapporten som er fra 2023
der arbejdes ikke så hurtigt med de
ting man ikke har lyst eller mod til at forandre.
Konklusion
Kammeradvokatens arbejde for staten har været effektivt, men den stigende
afhængighed og det dominerende monopol rejser spørgsmål om konkurrence og
gennemsigtighed. Med en årlig omsætning på over 1 milliard kroner og en statslig udgift på 680
millioner kroner i 2023 står advokatfirmaet over for pres fra både eksperter og konkurrenter for at
skabe mere lighed på markedet. Regeringen bør tage ekspertgruppens anbefalinger alvorligt og
overveje, hvordan juridisk rådgivning til staten kan udbydes mere fair og konkurrencedygtigt.
AKTINDSIGT
Kan man opnå et samlet overblik over hvad Staten og offentlige myndigheder
herunder,
Styrelser, Regioner og Kommuner årligt bruges på:
Advokater
Konsulenter
Rådgivere af anden art.
Gerne en oversigt over de seneste 10 år.
Det skal understreges at jeg intet forhold har til advokatbranchen eller prioriteter for
advokatkontorer
men da det er os som Skatteydere der er med til at betale de efter min mening
alt for mange penge bør vi have adgang til det overblik. Det er muligt at Kammeradvokaten gør et
godt stykke arbejde
TAK.
Henrik Busch
07.12.2024