Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 86
Offentligt
2951252_0001.png
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
D. 3. december 2024
Til Udlændinge- og Integrationsministeren, Justitsministeren, Retsudvalget, UUI og
Grønlandsudvalget!
I forbindelse med forespørgselsdebatten F4 om en manglende dansk handlingsplan mod racisme,
har folketingsmedlemmerne: Rosa Lund (EL), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Zenia Stampe (RV),
Christina Olumeko (ALT), og Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) og Aaja Chemnitz (IA) spurgt ministrene
om: ”Vil
regeringen redegøre for, hvordan udviklingen i den racisme, borgerne oplever, har været
de sidste 5 år?” Her vil SOS Racisme gerne bidrage til debatten med fremlæggelse af nogle facts.
Vi har derfor tilladt os at indsende disse bilag med statistikker og undersøgelser vedrørende
racisme, diskrimination og hadforbrydelser gennem den seneste tid i Danmark fra en række
forskellige kilder, med kildeangivelser. Næsten alle tal kan verificeres gennem opslag. Dog beror
tallene om anmeldte tilfælde og afgørelser for overtrædelser af racismeparagraffen, § 266 b i
Straffeloven på særkørsler for SOS Racisme fra Danmarks Statistik, og er kun delvist offentliggjort i
vores Minileksikon fra 2024, 2020 og 2018.
Bilag 1:
Tabeller fra SOS Racismes Minileksikon 2028, 2020 og 2024 med anmeldelser mv. efter
racismeparagraffen (efter Danmarks Statistiks udtræk til SOS Racisme);
SOS Racismes oversigtstabel med Rigspolitiets egne opgørelser og vurderinger af hadforbrydelser;
Justitsministeriets offerundersøgelser: selvoplevede hadforbrydelser i form af vold, hærværk og
hadefulde ytringer 2020
2023.
Oplevet etnisk diskrimination i medborgerskabsundersøgelserne til Integrationsbarometeret,
Resumé fra Institut for Menneskerettigheders undersøgelse af oplevet etnisk diskrimination 2023.
Bilag 2:
Anklagemyndighedens praksisoversigt over anvendelsen af § 81, 6 og § 81, 7 ved strafskærpelser
ved hadforbrydelser, 15. september 2020
29. oktober 2024.
Til sammenligning har vi indkopieret: Rigsadvokatens redegørelse for det samme for 2006-2007.
SOS Racisme har ikke herudover set systematiske opgørelser om hadforbrydelser og racisme fra de
to ministerier - heller ikke i officielle materialer tilsendt CERD: FNs Racediskriminationskomité, og
ECRI: Europarådets Komité mod Racisme og Intolerance, begge har efterlyst sådanne.
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 86: Henvendelse af 6/12-24 fra SOS Racisme, Danmark om F4 - opgørelser om racisme og diskrimination seneste 5 år
Ved den seneste mundtlige eksamination af Danmark i 2021 bad et medlem af CERD om at få
sagerne opgjort
fra anmeldelse til sigtelse, tiltale og afgørelse start til slut pr. sag - i stedet for det
totale antal for en periode, - så man kunne se, hvordan de enkelte sager var behandlet hele vejen
igennem strafferetskæden. Vi er enige heri i SOS Racisme, og tænker vi så bedre kan få noget at
vide om de reelle tal.
Udlændinge- og Integrationsministeren har ikke givet noget nyt svar på, hvornår en handlingsplan
måtte komme, skønt den er nævnt i Regeringens lovprogram 2024/2025 under ministeren i januar
2025. SOS Racisme har efterlyst en omfattende handlingsplan mod racisme i mange år og bl.a. i
2016 kontaktet partiformænd og udlændingeordførere, samt folketingsmedlemmer fra Grønland
og Færøerne herom. I september 2024 udsendte vi en pressemeddelelse om at vi havde brug for
en omfattende handlingsplan mod racisme:
https://sosracisme.dk/blog/pressemeddelelse-om-en-
handlingsplan-mod-racisme/.
Vi er med i ”Alliancen”, initieret af Mellemfolkeligt Samvirke sammen
med mange andre NGO’er, der har arbejdet for en handlingsplan mod racisme i flere år.
Et lyspunkt:
Københavns Kommune har selv vedtaget en handlingsplan mod racisme,
diskrimination og hadforbrydelser, og NGO’er og andre er inviteret med i en følgegruppe. Den
omfatter forhold i kommunen under kommunens ansvarsområder. Der er dog behov for både
lovgivning og for indsatser i hele landet, - og ikke mindst for et ophør af diskriminerende
lovgivning, som er tilladende over for racisme!
Venlig hilsen,
Anne Nielsen,
Talsperson for SOS Racisme