Til Folketingets Retsudvalg
Undren
Hvad er baggrunden for at de danske politilhold er markant
længere end de lande vi normalt sammenligner os med og
påvirker det antallet af sager. Kan der være en sammenhæng.
Måske ?
I Danmark kan et tilhold vare op til 5 år. Det har Folketinget
bestemt, og det har politiet ment måtte betyde at de altid skal
vare 5 år. Der er mulighed for at klage til den regionale
statsadvokat over et tildelt tilhold, men den eneste mulighed
for retslig prøvelse er hvis folk lægger sag an efter grundlovens
bestemmelser.
I Norge kan et tilhold maksimalt vare et år og hvis folk er
utilfreds over tilholdet skal politiet indbringe sagen for retten
inden for 5 dage.
Sverige har lignende regler som Norge.
Nu vil jeg ikke trætte mig selv og folketingets medlemmer ved
at nævne reglerne for alle verdens lande, men når vi har de
forholdsvis mange sager om stalking i Danmark kan
forklaringen jo godt være længden af tilholdene og den
manglende retslige prøvelse.
Længere tilhold betyder jo længere tid til at overtræde dem, og
maglende retslig prøvelse betyder at de bliver delt ud med
løsere hånd.