Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 73
Offentligt
2945456_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. november 2024
Internationalt kontor
Linn Emilia Mårtens
2024-13713
3512674
Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes
behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13.
december 2024
Side:
3-13
Punkt 1
(evt.) Forordning om forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-
forordningen)
-
Delvis generel indstilling
Strategiske
retningslinjer
vedrørende
lovgivningsmæssig og operationel planlægning
på området for retlige og indre anliggender
(indenrigsdagen)
-
Status
Bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer
Vurdering fra Intelligence Advisory Board
-
Status
–
14-18
Punkt 2
19-21
Punkt 3
22-24
Punkt 4
Adgang til data for effektiv retshåndhævelse:
slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level
Group) (indenrigsdagen)
-
Udveksling af synspunkter
Kampen mod narkotikahandel og organiseret
kriminalitet (indenrigsdagen)
-
Fremskridtsrapport
Direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af
børn (CSA-direktivet)
-
Generel indstilling
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
25-27
Punkt 5
28-37
Punkt 6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
38-62
Punkt 7
Direktiv om harmonisering af visse aspekter af
insolvenslovgivningen
-
Delvis generel indstilling
Strategiske
retningslinjer
vedrørende
lovgivningsmæssig og operationel planlægning
på området for retlige og indre anliggender
(justitsdagen)
-
Status
Rådskonklusioner om foranstaltninger til at
fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske
Union og medlemsstaterne gennem den civile
retspleje
-
Vedtagelse
Rådskonklusioner om brugen
intelligens på retsområdet
-
Vedtagelse
Fremtidens strafferet
-
Udveksling af synspunkter
Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)
-
Status
Adgang til data for effektiv retshåndhævelse:
slutrapport fra højniveaugruppen (High-Level
Group) (justitsdagen)
-
Status
Kampen mod narkotikahandel og organiseret
kriminalitet (justitsdagen)
-
Fremskridtsrapport
Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen
mod straffrihed
-
Status
Styrkelse
af
den
europæiske
efterforskningskendelse (EIO): resultaterne fra
10. evalueringsrapport
-
Status
af
kunstig
63-67
Punkt 8
68-69
Punkt 9
70-71
Punkt 10
72-75
76-78
79-81
Punkt 11
Punkt 12
Punkt 13
82-84
Punkt 14
85-89
Punkt 15
90-93
Punkt 16
2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0003.png
Dagsordenspunkt 1: (evt.) Forordning om forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (CSA-forordningen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 209
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel
indstilling på grundlag at det kompromisforslag, som formandskabet
fremlagde i september 2024. Indstillingen omfatter ikke placeringen af et
europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af
børn online. Regeringen forventer at kunne støtte vedtagelsen af en delvis
generel indstilling.
Kommissionens forordningsforslag har til formål at etablere en klar og
harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online samt at skabe retssikkerhed for udbyderne med
hensyn til deres ansvar for at vurdere og afbøde risici og om nødvendigt
opspore, indberette, fjerne og spærre for seksuelt misbrug af børn online.
Herudover indebærer forordningsforslaget oprettelse af et europæisk center
til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet og
forventes at indebære lovgivningsmæssige og væsentlige statsfinansielle
konsekvenser. Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme
digitale krænkelser til livs. Regeringen er derfor positivt indstillet over for
intentionerne om at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online.
Fra dansk side har fokus under forhandlingerne navnlig været at sikre, at
forordningsforslaget rammer en rimelig balance mellem på den ene side
hensynet til at forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn og på den
anden hensynet til retten til privatliv. Regeringen har endvidere haft særlig
fokus på forslagets forenelighed med grundloven, herunder det uskrevne
grundlovsforbud.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 11. maj 2022 forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn.
3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0004.png
Forordningsforslaget har følgende tre overordnede formål:
a) At etablere en klar og harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
b) At skabe retssikkerhed for udbyderne med hensyn til deres ansvar for at
vurdere og afbøde risici og om nødvendigt opspore, indberette og fjerne
og spærre for seksuelt misbrug af børn online.
c) At oprette et europæisk center til forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn online.
Kommissionen oversendte forslaget til Rådet i dansk sprogversion den 18.
juli 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 114, idet forordningen
sigter på at harmonisere de nationale krav, der gælder for udbydere af
relevante onlinetjenester på det digitale indre marked. Forslaget skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget har siden juni 2022 været genstand for forhandlinger i Rådets
retshåndhævelsesgruppe (LEWP).
Henset til, at der ikke er opnået enighed om forslaget, vedtog Europa-
Parlamentet og Rådet henholdsvis den 10. og 29. april 2024 Kommissionens
forslag til ændring af den midlertidige forordning nr. 2021/1232, som giver
udbydere mulighed for at opspore seksuelt misbrug af børn online frem til
den 20. april 2026. Forhåbningen er, at forslaget på dette tidspunkt vil være
vedtaget og trådt i kraft.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel
indstilling, idet indstillingen ikke omfatter placeringen af et europæisk
center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online.
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner er det
usikkert, om der kan opnås politisk enighed om en delvis generel indstilling.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF-artikel 294) medlovgiver.
4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0005.png
Europa-Parlamentets udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) er udpeget som ansvarlig for sagen. Derudover er
Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
(FEMM), Kultur- og Uddannelsesudvalget (CULT), udvalg om det Indre
Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) samt Budgetudvalget (BUDG)
udpeget som rådgivende udvalg.
Europa-Parlamentet vedtog den 22. november 2023 et forhandlingsmandat,
der adskiller sig væsentligt fra Kommissionens oprindelige forslag,
herunder særligt derved at det foreslåede opsporingspåbud alene vil kunne
komme på tale efter en forudgående mistanke, ligesom ”end-to-end”-
kryptering udelukkes fra forslagets anvendelsesområde.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en fælles EU-indsats,
hvis udfordringerne med seksuelt misbrug af børn online skal løses.
Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a., at nogle medlemsstater er
begyndt at indføre nationale regler til at forebygge og bekæmpe seksuelt
misbrug af børn online, og at de medlemsstater, der endnu ikke har indført
sådanne krav, i stigende grad overvejer nationale foranstaltninger. Grundet
onlinetjenesters grænseoverskridende karakter medfører dette en
fragmentering af det digitale indre marked. Ud over at det medfører
betydelige omkostninger for udbyderne, resulterer dette i, at indsatsen om
forebyggelse og bekæmpelse af misbrug af børn ikke bliver tilstrækkelig
effektiv.
Kommissionen vurderer, at kun tiltag på EU-plan vil sikre harmoniserede
retlige rammer på området og fjerne eksisterende hindringer for levering af
relevante tjenester på det digitale indre marked samtidig med, at de krav,
udbyderne pålægges, er effektive i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn
online.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet
anses således for at være opfyldt.
6. Gældende dansk ret
Der findes på nuværende tidspunkt ikke dansk lovgivning, der forpligter
udbydere af tjenesteydelser til at opspore, indberette, spærre for og fjerne
eller ’deliste’ materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.
5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0006.png
Ved siden af muligheden for blokering af hjemmesider gennem
straffeprocessuelle tvangsindgreb blokeres internetadgangen til
hjemmesider aktuelt i Danmark, på Færøerne og i Grønland på aftalebaseret
basis i form af Netfilterordningen. Rigspolitiet har siden 2005 samarbejdet
med Red Barnet og størstedelen af internetudbyderne i Danmark, på
Færøerne og i Grønland i bestræbelserne på at forhindre adgang via
internettet til seksuelt materiale af børn. Ordningen administreres af
Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i National enhed for Særlig
Kriminalitet. Som led i samarbejdet med internetudbyderne videregiver
NC3 løbende på grundlag af konkrete samarbejdsaftaler oplysninger til
internetudbyderne om internetadresser, som NC3 vurderer indeholder
ulovligt materiale af den omtalte karakter. Internetudbyderne iværksætter
herefter en DNS-blokering af internetadgangen til hjemmesiden. Dette
indebærer, at man ved forsøg på at tilgå hjemmesiden vil blive mødt med en
besked om, at internetadgangen til hjemmesiden er blokeret, fordi
hjemmesiden indeholder materiale, som er omfattet af straffelovens § 235
(om besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale af personer under 18 år).
Det er dog muligt at omgå en sådan blokering for en person med en vis
teknisk indsigt.
Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 14. juli 2021 Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2021/1232 om en midlertidig undtagelse fra visse
bestemmelser i direktiv 2002/58/EF, for så vidt angår den anvendelse af
teknologier til behandling af personoplysninger og andre data, der foretages
af
udbydere
af
nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester med det formål at bekæmpe seksuelt misbrug af
børn online. Forordningen giver på visse betingelser udbydere af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester mulighed for
at anvende specifikke teknologier til behandling af personoplysninger og
andre data, i det omfang det er strengt nødvendigt for at opdage seksuelt
misbrug af børn online på deres tjenester og indberette det og for at fjerne
online materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, fra deres tjenester.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forordningsforslaget vil medføre behov for vedtagelse af
dansk lovgivning, der supplerer forordningen. Der vil således være behov
for at fastsætte nærmere regler om bl.a. udpegning af en national
koordinerende myndighed, der skal varetage en række opgaver efter
forordningen, ligesom der skal udpeges en eller flere kompetente
6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0007.png
myndigheder. Der skal derudover fastsættes regler om sanktioner for
overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser,
herunder for det danske EU-bidrag.
Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser via det danske EU-
bidrag som følge oprettelse af EU-centeret, der lægges op til at blive
finansieret inden for EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027
ved omprioritering fra finansieringsrammen for Fonden for Intern
Sikkerhed, i det omfang det falder inden for de nuværende finansielle
overslag. I perioden 2022-2027 ventes de samlede udgifter afholdt af EU-
budgettet at udgøre ca. 46,1 mio. euro. Danmark finansierer ca. 2 pct. af
EU’s budget. Forslaget skønnes dermed isoleret at øge dansk EU-bidrag i
samme periode ca. 6,9 mio. kr., da Danmark uden forslaget skønnes at kunne
have modtaget en refusion af tilsvarende beløb via det danske EU-bidrag.
Forslaget forventes desuden at medføre udgifter for det offentlige, herunder
for den samlede straffesagskæde. Det skyldes bl.a., at antallet af
indberetninger om seksuelt misbrug af børn forventes at stige som følge af
initiativerne i forslaget. Omfanget af disse konsekvenser er på nuværende
tidspunkt under afklaring. Derudover forventes der merudgifter for den
myndighed, der bliver udpeget som koordinerende myndighed.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere
af relevante informationssamfundstjenester, udbydere af hostingtjenester
eller interpersonelle kommunikationstjenester og udbydere af
internetadgangstjenester, der er etableret i Danmark. På nuværende
tidspunkt er det ikke muligt at afklare det nærmere omfang af disse
økonomiske konsekvenser.
Det forventes, at forslaget vil medføre administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv.
7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0008.png
Forslaget forventes at medføre administrative byrder for udbydere af
hostingtjenester og udbydere af offentligt tilgængelige interpersonelle
kommunikationstjenester,
der
skal
leve
op
til
risikovurderingsforpligtelserne for at minimere risikoen for, at deres
tjenester udnyttes til seksuelt misbrug af børn online.
Udbyderne efterlades en vis fleksibilitet til at udforme og gennemføre
foranstaltninger, der er skræddersyet til den identificerede risiko og
karakteristika ved de tjenester, de udbyder, og de måder, hvorpå de
pågældende tjenester anvendes. Som eksempler kan nævnes tilpasning af
udbyderens
indholdsmoderations-
eller
anbefalingssystemer,
beslutningsprocesser, tjenestens drift, funktioner, indholdet eller
håndhævelsen af vilkår og betingelser ved hjælp af passende tekniske og
operationelle foranstaltninger og personale, styrkelse af udbyderens interne
processer eller det interne tilsyn med tjenestens funktion.
Forslaget forventes desuden at medføre administrative byrder for
udbyderne, der kan blive pålagt flere påbud efter forordningen.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde den 10. august 2022 og den 5. september 2023.
Forslaget har endvidere i perioden fra den 30. november 2022 til den 20.
december 2022 været sendt i offentlig høring. Der er modtaget høringssvar
fra Advokatsamfundet, Børns Vilkår, Dataetisk Råd, Det
Kriminalpræventive Råd, Det Etiske Råd, Dansk Industri Hjælp Voldsofre,
IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Joan Søstrene, Medierådet for Børn og
Unge og Red Barnet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar,
som er overvejende positivt indstillet over for forordningsforslagets formål,
om end der i flere høringssvar rejses bekymring for beskyttelsen af
privatlivets fred og teknologiske udfordringer.
8
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0009.png
Proportionalitet og retssikkerhed
Advokatsamfundet og Det Etiske Råd rejser bekymring om
uforholdsmæssige indgreb i kommunikationsfriheden og understreger
behovet for proportionalitet og retssikkerhed. Advokatsamfundet finder
nogle af forslagets centrale begreber vage og upræcise, hvilket efter
Advokatsamfundets opfattelse udgør en risiko for tilsidesættelse af
væsentlige retssikkerhedshensyn.
Advokatsamfundet advarer i øvrigt mod risikoen for masseovervågning,
mens IT-politisk forening advarer mod statslig ’spyware’.
Det Etiske Råd bemærker uddybende, at der må være proportionalitet i form
af et rimeligt beskyttelsesniveau for udbydernes og brugernes retssikkerhed
og grundrettigheder. Det Etiske Råd fremhæver forslagets bestemmelser om
løbende evaluering af tiltag, det rådgivende teknologiudvalg under EU-
centeret, kravet om uafhængige tilsynsmekanismer og passende procedurer
og klagemekanismer som væsentlige elementer i den balancerede
beskyttelse af forskellige og til tider modsatrettede rettigheder. Det
understreges dog, at børn har en ret til særlig beskyttelse, og at børns
rettigheder bør komme i første række.
Lovlig kontakt og lovligt materiale
Ifølge Advokatsamfundet kræver sondringen mellem strafværdige forhold
og tilladelige kontakter mellem børn særlig opmærksomhed, ligesom IT-
Politisk Forening bemærker, at forordningsforslaget kan omfatte lovlig
seksuel kommunikation mellem jævnaldrende børn. IT-Politisk Forening
finder det problematisk, at indholdet af en lovlig privat chatsamtale mellem
to jævnaldrende børn over den seksuelle lavalder, hvor der f.eks. udveksles
seksuelle billeder, kan risikere at opfylde kriterierne for grooming.
Red Barnet fremhæver, at materiale, som fremstår krænkende, men som
ikke er ulovligt, såsom nedværdigende eller seksualiserede personrettede
beskeder, eller Child Sexual Exploition Material (CSEM) kan være
udfordrende at få fjernet fra platformene.
”End-to-end”-kryptering
Dansk Industri, IT-Branchen, og IT-Politisk Forening fremhæver, at ”end-
to-end”-krypteret kommunikation bør være undtaget fra forslaget, da det vil
skabe sikkerhedsmæssige sårbarheder, eftersom kryptering spiller en vigtig
rolle i forhold til at sikre privat og sikker kommunikation på nettet. Særligt
IT-Politisk Forening er uforstående over for, at ”end-to-end”-krypteret
9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0010.png
kommunikation er omfattet af forordningsforslaget, eftersom ”end-to-end”-
kryptering ifølge foreningen gør opsporing teknisk umulig. Red Barnet
påpeger, at forslaget giver anledning til bekymring for, at beskyttelsen af
børns data på chattjenester bliver forringet, især for opsporing i krypterede
samtaler.
Risikovurdering og afbødningsforpligtelser
Børns Vilkår, Dansk Industri, IT-Politisk Forening og IT-Branchen betoner
værdien af risikovurdering, men henviser til, at forslaget især bør fokusere
på tjenester, der vurderes at indebære en høj risiko for misbrug. IT-Politisk
Forening påpeger i, at risikovurdering indebærer, at interpersonelle
kommunikationstjenester i sig selv vil kunne anses for at kunne udgøre en
risiko. For interpersonelle kommunikationstjenester er det ifølge IT-Politisk
Forening endvidere uklart, hvordan udbyderen skal foretage den konkrete
risikovurdering efter forslagets artikel 3 samt vurdere den potentielle
resterende risiko efter risikobegrænsende foranstaltninger i medfør af artikel
4. IT-Politisk Forening bemærker derudover, at udbyderne som led i
risikovurderingen kan tvinges til at indsamle oplysninger om brugerne, som
ikke er nødvendige for tjenesten. I praksis vil det udelukke muligheden for
anonym brug af kommunikationstjenester og sociale medier.
Børns Vilkår anbefaler, at det i forhold til serviceudbydernes udarbejdelse
af risikovurderingen af deres ydelser udspecificeres, at risikovurderingen
skal udarbejdes for alle tjenesternes deleelementer, herunder de såkaldte
”features”.
Red Barnet bemærker, at kriterierne for, hvornår en digital tjeneste
indebærer en risiko for grooming, er meget brede. Derudover efterspørger
organisationen information om, hvilke konkrete oplysninger børn skal
opgive for at verificere deres alder, samt hvilke forpligtelser tjenesterne har
i forhold til beskyttelse af disse oplysninger. Dataetisk Råd foreslår en
række tiltag, der relaterer sig til aldersbegrænsning, som mange
onlinetjenester allerede har, herunder fastsættelse af en væsentlig højere
aldersgrænse for brug af relevante onlinetjenester. Red Barnet opfordrer
desuden til, at der føres tilsyn med den måde, hvorpå platformene forvalter
risikovurderingsforpligtelsen, og at såkaldte ”trusted flaggers” involveres i
vurderingen. Flere organisationer, herunder Børns Vilkår, Det Etiske Råd
og Red Barnet, fremhæver vigtigheden af at inkludere ”safety-by-design” i
risikovurderingerne.
10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0011.png
Dansk Industri og IT-Branchen bemærker, at der mangler klarhed i forholdet
mellem forordningsforslaget og forordningen om digitale tjenester i forhold
til risikovurdering.
Opsporing og grooming
IT-Politisk Forening bemærker, at det skal være muligt at detektere ukendt
materiale og grooming på et frivilligt grundlag med passende
sikkerhedsforanstaltninger. IT-Politisk forening henviser til, at den brede
term ”betydelig risiko” i forslagets artikel 7, stk. 5-7, kan medføre, at et stort
antal udbydere kan modtage et påbud. Dataetisk Råd mener, at det bør
overvejes at udvide forslaget til også at omfatte opsporing og standsning af
børn, der groomer og krænker andre børn. Red Barnet mener, at
opsporingspraksis hos udbyderne bør monitoreres tæt. Red Barnet mener i
øvrigt, at det bør overvejes, om bemyndigelsen til at opspore bør ligge hos
en uafhængig, national myndighed, fremfor hos udbyderne.
Teknologi
Dansk Industri og IT-Branchen påpeger behovet for teknologisk innovation,
da de eksisterende teknologier, f.eks. til opsporing, er utilstrækkelige. Dette
gør sig tillige gældende for aldersvurderingen. Forslaget bør ifølge Dansk
Industri således fokusere på at fremme frivillig innovation af teknologiske
løsninger, der kan gøre det muligt at identificere grooming, herunder ved at
tillade metadata. Red Barnet anser det for vigtigt, at forordningens
definitioner af risici følger med den teknologisk udvikling, så nye former
for seksuelt misbrug af børn ikke overses.
Ressourcer og implementering
Det Kriminalpræventive Råd og IT-Politisk påpeger, at implementeringen
af forslaget vil kræve betydelige ressourcer både på EU-niveau og for
mindre platforme, der muligvis ikke har de nødvendige økonomiske
ressourcer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt støtte blandt medlemsstaterne til at etablere en klar og
harmoniseret retlig ramme for forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online. Det er desuden generelt opfattelsen, at forordningen
er nødvendig, hvis indsatsen med forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn online skal være effektiv.
Der er under forhandlingerne særligt rejst spørgsmål om proportionaliteten
af de forskellige påbud – særligt det foreslåede opsporingspåbud, der kan
11
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0012.png
udstedes over for tjenesteudbyderne, og forslagets forenelighed med de
grundlæggende rettigheder, herunder retten til respekt for privatliv og
kommunikation.
Formandskabet fremlagde i september 2024 et samlet kompromisforslag,
som blev drøftet på et attachémøde den 23. september 2024. Forslaget var
sat på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11.
oktober 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel indstilling.
Kort før rådsmødet blev punktet imidlertid ændret til en statusrapportering,
idet formandskabet vurderede, at der ikke var udsigt til at opnå bred
opbakning blandt medlemsstaterne. Forslaget har ikke været drøftet blandt
medlemsstaterne efter rådsmødet, men formandskabet har tilkendegivet, at
der arbejdes på at sikre et tilstrækkeligt grundlag for vedtagelse af en delvis
generel indstilling på rådsmødet den 12.-13. december 2024.
På baggrund af formandskabets tilkendegivelser og de seneste drøftelser
blandt medlemsstaterne må det på nuværende tidspunkt vurderes usikkert,
om der kan opnås tilstrækkelig bred opbakning blandt medlemsstaterne
frem mod rådsmødet i december.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen har et stort og vedvarende fokus på at komme digitale
krænkelser til livs. Regeringen er derfor positiv over for intentionerne om at
forebygge og bekæmpe seksuelt misbrug af børn online. Den teknologiske
udvikling indebærer, at seksuelt misbrug af børn, herunder grooming, i
stigende grad finder sted online, og regeringen er enig i, at udbydere af
onlinetjenester skal tage et større ansvar for, at børn og unge kan færdes
trygt og sikkert på nettet ved bl.a. at forhindre udbredelsen af materiale af
seksuelt misbrug af børn online samt at begrænse risikoen for platformenes
brug til grooming af børn mest muligt.
I lyset af det grænseoverskridende element i spredning af materiale via nettet
er det afgørende med en fælles europæisk indsats på området, og regeringen
er derfor overordnet set positivt indstillet over for formålet om at skabe en
retlig ramme og en fælles, koordineret tilgang til at forebygge og bekæmpe
seksuelt misbrug af børn online i EU.
Regeringen finder det afgørende, at forslaget er foreneligt med grundloven,
herunder det uskrevne grundlovsforbud, hvorefter det alene er danske
myndigheder, der er enekompetente til at udøve myndighedsbeføjelser
12
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0013.png
inden for det danske territorium. Det skal bemærkes, at formandskabets
seneste kompromistekst tager højde for dette.
Regeringen finder det tilsvarende afgørende, at forslaget lever op til EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder.
Regeringen har noteret sig, at Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB)
har rejst spørgsmål om nødvendigheden og proportionaliteten i de indgreb i
beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger, som er en
konsekvens af forslaget. Regeringen har særligt fokus på, at der opnås en
fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og
bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side og muligheden for,
at borgerne kan udøve deres grundlæggende rettigheder på den anden side.
Regeringen kan støtte vedtagelsen af en delvis generel indstilling i Rådet på
grundlag af formandskabets seneste kompromisforslag. Forslaget vurderes
at ligge inden for rammerne af regeringens forhandlingsmandat, som blev
indhentet i Folketingets Europaudvalg den 15. september 2023.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets
Europaudvalg den 15. september 2023. Folketingets Europaudvalg er
løbende blevet orienteret om sagen, senest i forbindelse med forelæggelse
af dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11.
oktober 2024.
13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Dagsordenspunkt 2: Strategiske retningslinjer vedrørende
lovgivningsmæssig og operationel planlægning på området
for retlige og indre anliggender (indenrigsdagen)
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det Europæiske Råd kan
i medfør af EUF-traktaten udforme strategiske retningslinjer for området
for retlige og indre anliggender. Formandskabet har udarbejdet et udkast
til sådanne retningslinjer. Det er forventningen, at fokus vil være på
arbejdet med at fastlægge den strategiske retning for området for retlige og
indre anliggender. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men eventuelle
forslag til retsakter, der senere fremsættes på baggrund af retningslinjerne,
kan være omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er
ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side støtter man formandskabets ambition om at
udfærdige strategiske retningslinjer på området for indre anliggender. For
så vidt angår migrationsemner støttes fra dansk side fokus på at styrke de
ydre grænser og indsatsen på den eksterne dimension af migrationsområdet
samt arbejdet med at udvikle nye løsninger til at adressere EU’s fælles
udfordringer med irregulær migration. For så vidt angår indre sikkerhed
støttes fokus på bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Endelig arbejdes
der for så vidt angår horisontale emner for, at retningslinjerne ikke
foregriber kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF).
2. Baggrund
Det Europæiske Råd kan i medfør af artikel 68 i Traktaten om De
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) udforme strategiske
retningslinjer
for
den
lovgivningsmæssige
og
operationelle
programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
(retlige og indre anliggender).
Det ungarske formandskab fremlagde i juli 2024 et udkast til strategiske
retningslinjer vedrørende lovgivningsmæssig og operationel planlægning på
14
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
området for retlige og indre anliggender. Retningslinjerne omhandler bl.a.
horisontale emner, indenrigsemner, herunder migrationsemner, og de skal
ifølge det ungarske formandskab skabe retning for området samt for
institutionerne i forhold til, hvad der skal lægges vægt på i den kommende
lovgivningscyklus.
Udkastet til retningslinjer indeholder dels en række bestemmelser om
horisontale emner og dels en række bestemmelser om emner relateret til
henholdsvis justits- og indenrigsområdet.
For så vidt angår de horisontale temaer fremgår det, at fokus skal være på
en sammenhængende og effektiv implementering af den lovgivning, der
allerede er vedtaget på området. Samtidig fremgår det, at EU skal fastholde
en fremadskuende vision for at håndtere eksisterende og fremtidige
udfordringer og sikre EU’s beredskab og tilpasningsevne til eksisterende og
fremtidige udfordringer. Det fremgår videre, at fornøden finansiering hertil
vil være afgørende, og at man – uden at foregribe de kommende
forhandlinger – ønsker, at EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
reflekterer disse prioriteter.
For så vidt angår indenrigsområdet omtales for det første i relation til indre
sikkerhed bekæmpelse af alvorlig og organiseret kriminalitet. Det fremgår
bl.a. af retningslinjerne, at det er vigtigt at fratage kriminelle netværk deres
ressourcer og hindre ulovlige pengestrømme. I den forbindelse skal
offentlige-private partnerskaber promoveres, herunder Den Europæiske
Havnealliance, med henblik på at styrke logistiske knudepunkters
robusthed. I tillæg fremgår det bl.a., at fokus særligt skal være på at
forhindre rekruttering af mindreårige. Derudover fremgår det, at
retshåndhævende myndigheders effektive brug af kunstig intelligens i
overensstemmelse med grundlæggende rettigheder, herunder analyse af
store datamængder, kan forebygge og bekæmpe kriminalitet. Det fremgår
endvidere, at Europol og Eurojust vil fortsætte med at spille en afgørende
rolle i bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
For det andet fremhæves, at dialogen mellem EU og Ukraine har været
nyttig for at formindske de potentielle implikationer for den indre sikkerhed
af Ruslands krig mod Ukraine.
For det tredje fremhæves, at bekæmpelse af kriminalitet både online og
offline er centralt for EU’s interne sikkerhed. I den forbindelse fremgår det,
at højniveaugruppens (HLG) anbefalinger for adgang til data for
15
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
retshåndhævelsesmyndigheder skal udgøre fundamentet. Kommissionen
inviteres i den forbindelse til at udvikle en køreplan for implementeringen
af anbefalingerne.
For det fjerde fremhæves, at EU vil anlægge en fastere tilgang til at
forebygge og bekæmpe terrorisme, radikalisering, desinformation, voldelig
ekstremisme og antidemokratiske tendenser online og offline.
For så vidt angår migrationsområdet omtaler retningslinjerne for det første
behovet for at garantere et velfungerende Schengenområde bl.a. ved at
styrke de ydre grænser, interoperabilitet og integreret grænseforvaltning.
For det andet fremhæves behovet for at styrke EU’s indsatser ift. at bryde
migrantsmuglernes forretningsmodel. Det fremhæves bl.a., at EU vil
fortsætte arbejdet med at indgå omfattende og ligeværdige partnerskaber
med tredjelande samt udvikle nye løsninger på EU’s udfordringer med
irregulær migration, herunder også ift. at imødegå instrumentalisering af
migranter ved EU’s ydre grænser.
Endeligt fremhæves for så vidt angår migrationsområdet også behovet for
en mere effektiv lovgivningsramme for udsendelse af personer uden lovligt
ophold i EU.
Et første udkast til retningslinjerne blev præsenteret i juli 2024, og de er
efterfølgende blevet drøftet på en række møder under det ungarske
formandskab.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der blive
givet en status om arbejdet med at udarbejde retningslinjerne for så vidt
angår området for indre anliggender.
Retningslinjerne skal godkendes af Det Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
16
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0017.png
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
Der er forventeligt bred opbakning blandt medlemsstaterne til det ungarske
formandskabs ambition om at få vedtaget strategiske retningslinjer.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter formandskabets ambition om at udfærdige strategiske
retningslinjer på området for indre anliggender.
For så vidt angår indre sikkerhed støttes fra dansk side fokus på bekæmpelse
af organiseret kriminalitet, herunder rekruttering og anvendelsen af
mindreårige i kriminelle netværker, og øget samarbejde med tredjelande om
bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.
For så vidt angår migrationsemner støtter regeringen fokus på at styrke
grænsekontrollen ved de ydre grænser og på at bryde migrantsmuglernes
forretningsmodel samt at adressere de grundlæggende årsager til irregulær
migration. Endelig støtter regeringen, at retningslinjerne skal fokusere på
behovet for at udvikle nye løsninger til at adressere EU’s fælles udfordringer
med irregulær migration.
17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Endelig arbejdes der for så vidt angår horisontale emner for fokus på, at
retningslinjerne ikke foregriber kommende forhandlinger om EU’s flerårige
finansielle ramme (MFF).
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
18
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0019.png
Dagsordenspunkt 3: Bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer
– vurdering fra Intelligence Advisory Board
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en præsentation af og status på
dagsordenspunktet. Baseret på tidligere lignende drøftelser forventes en
drøftelse med fokus på aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU på baggrund
af en præsentation fra Intelligence Advisory Board (IAB), der leveres af
formandskabet for Counter Terrorism Group (CTG). Sagen er ikke omfattet
af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra
dansk side er man positiv over for en drøftelse af status på bekæmpelse af
sikkerhedsudfordringer.
2. Baggrund
Intelligence Advisory Board (IAB) er et samarbejde mellem sikkerheds- og
indenrigsefterretningstjenesterne fra EU-medlemsstaterne samt Norge,
Schweiz og Storbritannien. IAB orienterede senest medlemsstaterne om
aktuelle sikkerhedsudfordringer inden for Unionen på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 13.-14. juni 2024.
IAB er ikke en del af det formelle EU-samarbejde, men blev oprettet i 2020
og har en rådgivende funktion i EU-regi. IAB kommunikerer således
tjenesternes perspektiver, erfaringer og rådgivning mv. vedrørende en række
bredere sikkerheds- og efterretningsrelaterede emner, herunder også
terrorbekæmpelse, som dog primært henhører under forummet Counter
Terrorism Group (CTG).
Det
fremgår
af
EU’s
seneste
trusselsvurdering
på
terrorbekæmpelsesområdet (for 2. halvår 2023), at trusselsniveauet i EU
fortsat er højt. Jihadistisk terrorisme er fortsat den mest fremtrædende
trussel mod EU. Nogle europæiske lande står over for en betydelig trussel
fra voldelig højreekstremisme, mens truslen fra voldelig venstreorienteret
19
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0020.png
og anarkistisk ekstremisme i øjeblikket anses for lav af de fleste
medlemsstater.
Det fremgår endvidere af trusselsvurderingen, at terrorister og voldelige
ekstremister fortsætter med at sprede propaganda og udveksle information
online. Nye former for ekstremisme, såsom voldelig anti-system/anti-
regeringsekstremisme, der ikke kan tilskrives specifikke ideologier og ofte
stammer fra konspirationsfortællinger, observeres fortsat i mange
medlemsstater, men truslen herfra vurderes at være lav. Det fremgår
endvidere, at Ruslands militære aggression mod Ukraine indtil videre har
haft en begrænset indvirkning på terrortruslen i EU, men vil kunne have
betydelige mellem- og langsigtede konsekvenser.
Center for Terroranalyse (CTA) under Politiets Efterretningstjeneste (PET)
vurderer, at terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig (niveau
fire ud af fem på skalaen). CTA vurderer dog, at koranskændingerne i 2023
samt konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina har
medvirket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle niveau. Disse
dynamikker vurderes fortsat at få afgørende betydning for terrortruslen i
2024.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. december 2024 med henblik på en statusdrøftelse.
Baseret på tidligere lignende drøftelser forventes en drøftelse med fokus på
aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU på baggrund af en præsentation fra
IAB, der leveres af det ungarske formandskab for CTG. Umiddelbart
forventes IAB at fokusere på de aktuelle sikkerhedsudfordringer i EU, men
der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold af
statusdrøftelsen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
20
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0021.png
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man umiddelbart positiv over for en drøftelse af status på
bekæmpelse af sikkerhedsudfordringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest den 7. juni 2024 været forelagt for Folketingets
Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 13.-14. juni 2023.
21
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0022.png
Dagsordenspunkt 4: Adgang til data for effektiv
retshåndhævelse – slutrapport fra højniveaugruppen (High-
Level Group) (indenrigsdagen)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en meningsudveksling om
anbefalingerne fra højniveaugruppen og adgang til data for
retshåndhævende myndigheder, som blev nedsat af Kommissionen i juni
2023 med det formål at identificere eventuelle udfordringer med adgang til
data for de retshåndhævende aktører i EU, samt komme med anbefalinger
til imødegåelse af de skitserede udfordringer. Sagen er ikke omfattet af
retsforbeholdet, men eventuel senere lovgivning på baggrund af
anbefalingerne vil kunne være omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har for nuværende ikke
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man
positiv over for en meningsudveksling om, hvorledes man kan styrke de
retshåndhævende aktørers adgang til relevant data.
2. Baggrund
Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv retshåndhævelse
blev lanceret af Kommissionen i juni 2023 og har til formål at identificere
eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører
i EU, samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede
udfordringer.
Højniveaugruppen har afholdt fem plenarmøder startende den 19. juni 2023
og sluttende den 15. november 2024. Gruppen består af eksperter fra
medlemsstaterne, Kommissionen og en række EU-agenturer. Dertil er
gruppen understøttet af tre tekniske arbejdsgrupper, som hver er mødtes tre
gange med det formål at diskutere mere specifikke emner.
Fra dansk side har repræsentanter fra Rigspolitiet og National enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) deltaget i dele af arbejdet. De deltagende
22
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0023.png
eksperter har ikke repræsenteret deres medlemsstat eller en myndighed, men
er nomineret personligt på baggrund af deres kompetencer på området.
På det fjerde plenarmøde den 21. maj 2024 vedtog højniveaugruppen 42
foreløbige anbefalinger, mens højniveaugruppen på det femte og sidste
plenarmøde den 15. november 2024 drøftede en afsluttede rapport med
uddybning af de identificerede udfordringer og anbefalinger.
Højniveaugruppens arbejde anses dermed for afsluttet, og der er lagt op til,
at Europa-Kommissionen vil udarbejde en køreplan for den videre proces
med at implementere de 42 anbefalinger. Det forventes, at en sådan køreplan
vil være genstand for drøftelse på Standing Committee on Internal Security
(COSI) i slutningen af november 2024.
Formandskabet vil i tillæg hertil overveje, hvordan de øvrige EU-
institutioner og medlemsstater kan bidrage i det videre arbejde.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. december 2024 med henblik på en status på
højniveaugruppens arbejde og en meningsudveksling om opfølgningen
herpå.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
23
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0024.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for en meningsudveksling om, hvorledes
man kan styrke de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Man
støtter samtidig opfordringen til at EU-Kommissionen fremlægger en
køreplan for det fremtidige arbejde med at følge op på højniveaugruppens
anbefalinger.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 7. juni
2024 til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 13.-14. juni 2024.
24
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0025.png
Dagsordenspunkt 5: Kampen mod narkotikahandel og
organiseret kriminalitet (indenrigsdagen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en fremskridtsrapport om tiltag til
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. I lyset af
arbejdsprogrammet for det ungarske formandskab forventes det, at
fremskridtsrapporten vil tage afsæt i initiativerne i EU’s køreplan for
bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder
Europols kortlægning af højrisiko kriminelle netværk og EU’s samarbejde
med tredjelande. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige
eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side deler man formandskabets
ønske om en styrket indsats på området.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en meddelelse til Europa-
Parlamentet og Rådet om EU’s køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel
og organiseret kriminalitet. Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på
følgende fire prioriterede områder: 1) Den Europæiske Havnealliance,
herunder styrkelse af logistiske knudepunkters modstandsdygtighed, 2)
optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og 4)
internationalt samarbejde.
Det bemærkes, at Europol den 5. april 2024 offentliggjorde en rapport
baseret på 821 kriminelle højrisikonetværk (HRCN) med det formål at
sammenligne og beskrive de vigtigste kendetegn ved netværkene.
Hovedpointerne i rapporten er bl.a., at HRCN er særdeles modstands- og
tilpasningsdygtige, at de ofte er hierarkisk organiseret om et stærkt
lederskab, og at de generelt arbejder på tværs af landegrænser men ofte med
et regionalt fokus. Dertil fremgår det, at narkotikasmugling er den mest
udbredte kriminalitetsform, og at en stor andel af netværkene gør brug af
legale virksomhedsstrukturer samt vold og korruption som led i deres
kriminelle aktiviteter.
25
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0026.png
Det ungarske formandskab har med afsæt i EU’s køreplan for bekæmpelse
af narkotikahandel og organiseret kriminalitet prioriteret i alt 10 tiltag
vedrørende narkotikahandel og organiseret kriminalitet, hvor
formandskabet moniterer indsatsen og iværksætter yderligere initiativer i
Rådet. De prioriterede tiltag omhandler mobilisering af toldvæsenet til
bekæmpelse af narkotikahandel; et offentligt-privat partnerskab til
bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel infiltration; kortlægning af
de kriminelle netværk, der udgør de største trusler mod samfundet; et
netværk af specialiserede anklagere og dommere til optrevling af kriminelle
netværk; fremme af finansielle efterforskninger; fremme af digitale
efterforskninger; udnyttelse af potentialet i indberetninger i
Schengeninformationssystemet; indgåelse af alliancer til håndtering af
trusler i form af syntetisk narkotika; styrkelse af retshåndhævelsen og det
retlige samarbejde med usamarbejdsvillige jurisdiktioner.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10-11. oktober 2024
orienterede formandskabet om status for arbejdet med bekæmpelse af
narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder også arbejdet med de
10 tiltag om er prioriteret af formandskabet.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. december 2024 med henblik på en
fremskridtsrapport. I lyset af arbejdsprogrammet for det ungarske
formandskab forventes det, at fremskridtsrapporten vil vedrøre initiativerne
i EU-køreplanen for bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet, herunder Europols kortlægning af højrisiko kriminelle netværk
samt EU’s samarbejde med tredjelande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
26
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0027.png
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været et højt
prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet, og fra
medlemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette
område.
10. Regeringens generelle holdning
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske
formandskabs ønske om en styrket indsats på området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for
Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
samfundsøkonomiske
eller
27
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0028.png
Dagsordenspunkt 6: Direktiv om bekæmpelse af seksuelt
misbrug af børn (CSA-direktivet)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2024) 60
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.
Kommissionen har den 6. februar 2024 fremsat et forslag til omarbejdning
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af
seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt
misbrug af børn og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA.
Forslaget har til formål at ajourføre det gældende direktiv fra 2011 set i
lyset af den senere teknologiske udvikling, herunder den øgede online
tilstedeværelse af børn og unge samt gerningspersoner. Forslaget udvider
anvendelsesområdet for direktivet, således at bl.a. online lovovertrædelser
vedrørende seksuelt misbrug mv. omfattes af det strafbare område.
Forslaget fastlægger endvidere en minimumslængde for forældelsesfrister
for seksuelt misbrug af børn mv. og indeholder en udvidelse af bistanden til
ofre samt krav til foranstaltninger til forebyggelsen af seksuelt misbrug af
børn mv. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget vurderes at
være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har ikke
lovgivningsmæssige, økonomiske eller administrative konsekvenser. Der ses
ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet
over for forslaget.
2. Baggrund
Kommissionen har den 6. februar 2024 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug og
seksuel udnyttelse af børn og materiale med seksuelt misbrug af børn og om
erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (omarbejdning).
Forslaget er en revision og udbygning af direktiv 2011/93/EU af 13.
december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse
af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse
2004/68/RIA (i det følgende benævnt ”direktiv 2011/93/EU”), der udgør
28
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
EU's strafferetlige ramme på området for seksuelt misbrug og seksuel
udnyttelse af børn mv. Dette direktiv blev vedtaget for at fastsætte
minimumsstandarder for forebyggelse og bekæmpelse af disse særligt
alvorlige former for kriminalitet, som er rettet mod børn, herunder
definitionen af forbrydelser og sanktioner på området seksuel udnyttelse af
børn og for effektiv efterforskning og retsforfølgning, bistand og støtte til
ofre og forebyggelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn.
Direktivet er omfattet af retsforbeholdet.
I juli 2020 fremlagde Kommissionen en EU-strategi om en mere effektiv
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Strategien anerkendte navnlig
behovet for at vurdere, hvorvidt direktiv 2011/93/EU fortsat er egnet til
formålet i betragtning af de samfundsmæssige og teknologiske ændringer i
det seneste årti.
I 2022 foretog Kommissionen en evaluering for at vurdere gennemførelsen
af direktiv 2011/93/EU og kortlægge mulige lovgivningsmæssige mangler,
bedste praksis og prioriterede tiltag på EU-plan. Undersøgelsen
konkluderede, at børns øgede onlinetilstedeværelse og den seneste
teknologiske udvikling skaber udfordringer for de retshåndhævende
myndigheder, samtidig med at der skabes nye muligheder for misbrug, som
ikke fuldt ud er omfattet af det nuværende direktiv.
Det blev i undersøgelsen også konkluderet, at de forskellige retlige rammer
i medlemsstaterne for efterforskning og retsforfølgning ikke giver mulighed
for en effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af
børn overalt i EU, navnlig fordi seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af
børn begået ved brug af nye og fremspirende teknologier ikke i tilstrækkelig
grad er strafbart. Endelig blev det fremhævet, at medlemsstaternes
bestræbelser på at forebygge seksuelt misbrug af børn og bistå ofre fortsat
er begrænsede og ukoordinerede, og at det er uklart, om de er effektive.
Samtidig viste evalueringen klart, at der er behov for en ny
lovgivningsmæssig ramme på EU-plan.
Forslaget supplerer andre EU-initiativer, der adresserer udfordringerne
forbundet med seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn, herunder
bl.a. forslag til forordning om regler til forebyggelse og bekæmpelse af
seksuelt misbrug af børn, som vil pålægge udbydere af onlinetjenester at
tage ansvar for at beskytte børn, der bruger deres tjenester, mod seksuelt
misbrug af børn online. Dette forordningsforslag bygger på direktiv
2011/93/EU for så vidt angår definitionen af strafbare handlinger. Direktiv
29
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0030.png
2011/93/EU udgør således den strafferetlige søjle, som forordningen bygger
på.
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, som
er samme hjemmelsgrundlag som for direktiv 2011/93/EU. Forslaget skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet forslaget er fremsat med
hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF),
tredje del, afsnit V. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af
direktivforslaget, ligesom direktivet ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. marts 2024.
Forslaget drøftes i arbejdsgruppen vedrørende Retligt Samarbejde i
Straffesager (COPEN), hvor den første drøftelse fandt sted den 8. april 2024.
Forslaget har endvidere været drøftet i Koordinationsudvalget vedrørende
Politisamarbejde og Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS).
Forslaget har fået en positiv modtagelse af de øvrige EU-medlemsstater, der
har bakket op om behovet for en opdatering af det nugældende direktiv med
henblik på at sikre, at seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og
materiale med seksuelt misbrug af børn online er kriminaliseret i EU. Visse
EU-medlemsstater har dog blandt andet fundet de foreslåede strafferammer,
indberetningspligter og forældelsesfrister for indgribende. Navnlig
spørgsmålet om indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
deler vandene. Rådet har på baggrund af EU-medlemsstaternes
bemærkninger herom lagt op til ændringer i forslaget, som bløder forslaget
op og gør det mindre ambitiøst, herunder ved bl.a. at sænke de foreslåede
forældelsesfrister og den foreslåede strafferamme.
3. Formål og indhold
Direktivforslaget er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en
generel indstilling.
30
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0031.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre
Anliggender (LIBE) har afgivet et udkast til betænkning om forslaget.
Udvalget anser forslaget for et vigtigt skridt fremad med hensyn til at takle
seksuelt misbrug af børn mv. Udvalget bifalder forslagets udvidelse af
definitionen af materiale med seksuelt misbrug af børn til også at omfatte
billeder genereret ved kunstig intelligens og instruktionsmanualer. Udvalget
foreslår dog en række centrale ændringsforslag, herunder at:
- Forslaget skal tilpasses forslaget til forordning om regler til
forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn mv.
1
,
- forslaget skal styrke det grænseoverskridende samarbejde mellem
relevante interessenter, herunder styrke samarbejdet mellem de
kompetente nationale myndigheder, Eurojust, Europol og EU-
centret.
- forslaget skal styrke efterforskningen af hvervning af børn og tage
hensyn til børns psykiske og fysiske tilstand.
- de foreslåede forældelsesfrister i forslaget skal forlænges.
- forslaget skal at skabe en retlig ramme for organisationer, der
arbejder i offentlighedens interesse og give dem mulighed for at
indlede anmeldelses- og fjernelsesprocedurer direkte med
tjenesteudbydere.
- ofrets alder skal være en skærpende omstændighed, som sikrer, at
straffene for voldtægt af børn ikke bliver nedsat, fordi ofret
tilfældigvis er over den seksuelle lavalder.
- forslagets terminologi skal ajourføres i overensstemmelse med de
retningslinjer, som blev fastlagt af den tværinstitutionelle
arbejdsgruppe i Luxembourg i 2016.
- forslaget skal støtte og forbedre anmeldelsesmekanismerne og sikre,
at der gribes hurtigt og effektivt ind over for gerningspersoner.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Kommissionen
har
fremhævet,
at
den
grænseoverskridende karakter af lovovertrædelser i form af seksuelt
misbrug og seksuel udnyttelse af børn, som begrundede vedtagelsen af det
1
KOM (2022) 209
31
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
gældende direktiv, er blevet endnu mere udtalt i det seneste årti med den
øgede udbredelse af brugen af onlineteknologier, der muliggør, letter og
forstærker virkningen af sådanne lovovertrædelser. For at sikre både
effektiv retsforfølgning af lovovertrædere og beskyttelse af ofre overalt i EU
fastsætter dette forslag fælles minimumsstandarder for definitionen af
lovovertrædelser og sanktionsniveauer, hvilket er et mål, som
medlemsstaterne ikke vil kunne nå hver for sig, og som kun kan nås ved en
indsats på EU-plan. I betragtning af onlinedimensionen af disse
forbrydelser, vil medlemsstaterne i mangel af fælles regler ikke effektivt
kunne: i) forebygge, at der begås lovovertrædelser i form af seksuelt
misbrug af børn på deres område, ii) efterforske og retsforfølge forbrydelser
i form af seksuelt misbrug af børn med en indsats på EU-plan, og iii)
identificere ofre og yde den rette bistand til dem.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Strafbare handlinger og sanktioner
6.1.1. Seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse
Efter straffelovens § 216, stk. 2, straffes for voldtægt den, der har samleje
med et barn under 12 år, med fængsel indtil 12 år. På samme måde straffes
den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.
Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som har samleje med et barn
under 15 år, med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af §
216, stk. 2. Har gerningspersonen skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin
fysiske eller psykiske overlegenhed eller ved brug af enten tvang eller
fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222,
stk. 2. Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 indgå som en
skærpende omstændighed, at gerningspersonen har skaffet sig samlejet ved
at udnytte sin fysiske eller psykiske overlegenhed, jf. § 222, stk. 3.
Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes den, som har samleje med eller ved
uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der
er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til
undervisning eller opdragelse, med bøde eller fængsel indtil 4 år. På samme
måde straffes den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring
beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samleje, jf. § 223,
stk. 2.
32
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Efter straffelovens § 224, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person
under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde,
med bøde eller fængsel indtil 6 år. Den, der som kunde mod betaling eller
løfte om betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under
18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. § 224, stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
andet seksuelt forhold end samleje, herunder hvor gerningspersonen formår
forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, jf. straffelovens §
225.
Efter straffelovens § 231 straffes for grooming den, som systematisk eller
ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende
overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til
at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse.
Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt forhold
krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsle indtil 2 år eller, hvis
forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel
indtil 4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige
krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen, jf. § 232, stk. 2.
Efter straffelovens § 233, stk. 1, straffes for rufferi den, der driver
virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har
seksuelt forhold til en kunde, med fængsel indtil 4 år. Den der i øvrigt
udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling
har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte
om betaling har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i
oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, jf. § 233, stk. 2. Den,
der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod
betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. § 233, stk. 3.
6.1.2. Seksuelt materiale af personer under 18 år
Efter straffelovens § 226 straffes den, der optager seksuelt materiale såsom
fotografier, film, el.lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge
eller på anden måde udbrede materialet, med bøde eller fængsel indtil 6 år.
33
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Efter straffelovens § 227, stk. 1, straffes den, der medvirker til, at en person
under 18 år deltager i en forestilling med seksuel optræden, med bøde eller
fængsel indtil 2 år. Den, der som tilskuer overværer en forestilling som
nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år, jf. § 227, stk. 2.
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt
materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af
personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,
hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller
hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret
karakter.
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af
information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film,
andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, med bøde eller
fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter dog ikke besiddelse af
seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende
samtykker i besiddelsen, jf. § 235, stk. 3.
6.1.3. Børneattest
Det følger af § 32 i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om
behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister
(Kriminalregisteret), at politiet efter begæring – til brug for ansættelse eller
beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal
have direkte kontakt med børn under 15 år – kan videregive oplysninger om
afgørelser fra Kriminalregisteret, som vedrører overtrædelse af en række
bestemmelser i straffeloven om bl.a. seksuelle krænkelser af børn under 15
år og børnepornografi.
6.1.4. Skærpende omstændigheder
Straffelovens § 81 oplister en række forhold, der i almindelighed skal indgå
som skærpende omstændigheder ved straffastsættelsen. Opregningen i
bestemmelsen er ikke udtømmende, og der kan således forekomme andre
hensyn, som kan tillægges betydning i skærpende retning. Eksempelvis vil
det i almindelighed skulle indgå som skærpende omstændighed, at
gerningspersonen tidligere er straffet af betydning for sagen, jf. § 81, nr. 1.
34
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
6.1.5. Rettighedsfrakendelse
Efter straffelovens § 79 kan den, der ved dom findes skyldigt i et strafbart
forhold, frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en
særlig offentlig autorisation eller godkendelse, eller til at udøve den
pågældende virksomhed under visse former, såfremt det udviste forhold
begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder
ved udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed, der indebærer
hyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.
6.1.6. Strafansvar for juridiske personer
Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når
det er bestemt ved eller i medfør af lov. Efter straffelovens § 27 forudsætter
strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person
knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
6.1.7. Forældelsesfrister i sager om seksuelt misbrug af børn
Straffelovens regler om forældelse findes i lovens kapitel 11. Efter
straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1-3, er forældelsesfristen henholdsvis 2, 5 eller
10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i henholdsvis 1, 4 eller
10 år for overtrædelsen.
For en række overtrædelser, herunder straffelovens § 216 om voldtægt
gælder det, at der ikke indtræder forældelse, hvis overtrædelsen begås over
for en person under 18 år, jf. straffelovens § 93 b, stk. 2. For overtrædelser
af straffelovens § 231 om grooming og § 232 om blufærdighedskrænkelse
over for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag,
den forurettede fylder 21 år, jf. straffelovens § 94, stk. 4. Overtrædelser af
bl.a. straffelovens § 233 om rufferi forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2.
Derudover gælder det, at overtrædelser af straffelovens § 235 om udbredelse
og besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år som
udgangspunkt forældes efter 5 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2, og efter 10 år, hvis
forholdet er begået under særligt skærpende omstændigheder, jf. § 93, stk.
1, nr. 3.
6.1.8. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen
Efter retsplejelovens § 750 kan politiet foretage afhøringer, men kan ikke
pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få
nogen til at udtale sig.
35
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0036.png
Det følger af retsplejelovens § 168, stk. 1, at enhver som udgangspunkt har
pligt til at afgive forklaring for retten som vidne.
Efter retsplejeloves § 745 e, stk. 1, kan politiets afhøring af et barn optages
på video med henblik på anvendelse af optagelsen som bevis under
hovedforhandlingen efter retsplejelovens § 872. Den nærmere
fremgangsmåde for videoafhøringen fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen,
afsnittet om videoafhøring af børn, fra 7. september 2022. Det fremgår bl.a.
af meddelelsen, at politiet, hvis der et særligt behov for at styrke barnets
tryghed, skal sørge for, at det er en tryghedsskabende person til stede i
afhøringslokalet, hvilket f.eks. kan være en pædagog fra barnets
daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes senere at skulle
afgive vidneforklaring.
Det følger af retsplejelovens § 741 a, stk. 1, at retten i sager om bl.a.
seksualforbrydelser beskikker en bistandsadvokat for den forurettede, når
den pågældende fremsætter begæring om det. Beskikkelsen skal dog ske i
visse sager om seksualforbrydelser, medmindre den pågældende efter at
være blevet vejledt om retten til beskikkelse af advokat frabeder sig det, jf.
§ 741 a, stk. 2.
Efter dansk ret (offererstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 18.
november 2014) yder staten erstatning og godtgørelse for personskade, der
forvoldes ved overtrædelse af straffeloven, hvis overtrædelsen er begået i
Danmark. Erstatning kan i særlige tilfælde ydes for skader, der forvoldes
ved handlinger begået uden for den danske stat, hvis skadelidte f.eks. har
bopæl i Danmark eller har dansk indfødsret. Det er bl.a. en forudsætning, at
de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Er ofrets krav på erstatning
og godtgørelse fra skadevolderen afgjort ved dom, ydes den statslige
erstatning som udgangspunkt med det beløb, som er fastsat ved dommen.
7. Konsekvenser
Forslaget er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således
ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, ligesom forslaget ikke vil være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
36
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0037.png
Forslaget har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og
Retligt Samarbejde i perioden fra den 5.-12. april 2024.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til forslaget, men der forventes bred opbakning
til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for intentionerne bag
forslaget, dels set i lyset af den grænseoverskridende karakter af
lovovertrædelser i form af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn,
dels henset til den øgede onlinetilstedeværelse af børn, unge og
gerningspersoner, og dels henset forslagets formål med at sikre en ensartet
regulering heraf på tværs af EU-medlemsstaterne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik den 24. april 2024 tilsendt et grund- og
nærhedsnotat om forslaget og blev orienteret om forslaget den 7. juni 2024
i forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for rådsmødet (retlige og
indre anliggender), som blev afholdt den 13.-14. juni 2024.
37
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0038.png
Dagsordenspunkt 7: Direktiv om harmonisering af visse
aspekter af insolvenslovgivningen
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2022) 702
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en delvis generel
indstilling omfattende afsnit II (omstødelse), III (sporing af aktiver), V
(ledelsens forpligtelser) og VIII (gennemsigtighed vedrørende landenes
insolvensordninger) samt afsnit I for så vidt angår de bestemmelser, der har
betydning for de øvrige afsnit. Det betyder, at der på rådsmødet ikke vil
blive taget stilling til de øvrige bestemmelser om definitioner og
anvendelsesområde, reglerne om pre-pack, mikrovirksomheder,
kreditorudvalg samt reglerne om ikrafttrædelse mv. Kommissionen har den
7. december 2022 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen.
Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 20. januar 2023.
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til formål at
maksimere inddrivelsen af aktiver fra en insolvent virksomhed til dækning
af krav fra virksomhedens kreditorer. Forslaget lægger op til at forfølge
dette mål ved at sætte fokus på inddrivelse af aktiver, effektive
insolvensprocedurer, en højere grad af forudsigelighed og rimelig fordeling
af aktivmassen mellem kreditorerne. Forslaget er endvidere et skridt i
retning mod at fjerne hindringer for opnåelse af en fælles
kapitalmarkedsunion og sikre bedre finansieringsmuligheder på tværs af
medlemsstater.
Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk
lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige
statsfinansielle konsekvenser. Derudover kan sagen have både
erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke
på nuværende tidspunkt muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne
omkostninger.
Fra dansk side har fokus under forhandlingerne vedrørende de afsnit, der
forventes at indgå i den delvise generelle indstilling, navnlig været at sikre
38
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0039.png
en så meningsfuld implementering af reglerne om sporing af aktiver som
muligt, henset til at reglerne skal ses i sammenhæng med
insolvensforordningen, som Danmark grundet retsforbeholdet ikke er
omfattet af. Fokus har endvidere været at sikre, at forslaget tillader
fleksibilitet i implementeringen og en rimelig balance mellem skyldneren og
kreditorerne, herunder i forhold til de foreslåede regler om omstødelse og
ledelsens forpligtelser.
Regeringen har derudover for så vidt angår de dele af direktivforslaget, der
forventes at indgå i den delvise generelle indstilling haft fokus på at
nedbringe forslagets negative økonomiske konsekvenser for staten og
erhvervslivet.
Det ungarske formandskab har fremlagt kompromisforslag til afsnittene,
der skal indgå i den delvise generelle indstilling. Regeringen forventer at
kunne støtte vedtagelsen af den delvise generelle indstilling.
2. Baggrund
Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles
kapitalmarkedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre
finansiel og økonomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser
og investeringer. Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet
af harmoniserede insolvensordninger i medlemslandene er en af de største
hindringer for den frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer
udviklingen af CMU generelt.
De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge
Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har
forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med
sagsbehandlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og
investorer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket
svækker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.
Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen den
7. december 2022.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i
det indre marked og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
39
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0040.png
3. Formål og indhold
Der er på baggrund af konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den
17.-18. april 2024 politisk pres for opnåelse af en generel indstilling i Rådet
snarest muligt. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre
anliggender den 12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af en
delvis generel indstilling omfattende forslagets regler om omstødelse (afsnit
II), sporing af aktiver (III), ledelsens forpligtelser (afsnit V) og om
gennemsigtighed vedrørende landenes insolvenslovgivninger (afsnit VIII).
De af definitionsbestemmelserne (afsnit I), som er relevante for de
førnævnte afsnit, forventes ligeledes indgå i den delvise generelle
indstilling.
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner
forventes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel
indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.
Direktivforslagets regler om
pre-pack,
der angår forberedelse af salg af en
virksomhed, inden insolvensprocedure indledes med henblik på hurtigt salg
under insolvensproceduren,
mikrovirksomheder,
der angår en forenklet
procedure for likvidation af insolvente mikrovirksomheder, herunder som
udgangspunkt uden en insolvensbehandler, og
kreditorudvalg
indgår ikke i
den delvise generelle indstilling. Afsnittene har ikke været drøftet under
ungarsk formandskab.
3.1. Formål
Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en
insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer.
Forslaget vil forfølge dette mål ved at fokusere på:
1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.
2. Effektive insolvensprocedurer.
3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets
kreditorer.
3.2. Indhold
Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og
definitioner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for
anfægtelsessøgsmål, sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure,
virksomhedsledelsens pligter, forenklede likvidationsprocedurer for
mikrovirksomheder, kreditorudvalg og endelig medlemsstaternes
udarbejdelse af et faktablad med centrale oplysninger om national
insolvenslovgivning.
40
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0041.png
På baggrund af det seneste modtagne kompromisforslag er nedenfor
beskrevet de af forslagets afsnit, der forventes at indgå i den delvise
generelle indstilling.
For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a.
nærmere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber,
finansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.
Artikel 1a giver i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, der kan
forstyrre landenes økonomier i alvorlig grad, og hvor anvendelse af reglerne
vil lede til masseinsolvenser, medlemsstaterne mulighed for at afvige fra
direktivets regler. Dette gælder dog ikke for reglerne om sporing af aktiver.
3.2.1. Centrale definitioner i forslaget og relation til national ret
Direktivforslagets artikel 2 indeholder bl.a. følgende centrale definitioner:
•
”Retshandel”:
Enhver overlagt menneskelig adfærd, der har
retsvirkning. Definitionen er relevant for direktivforslagets regler
om omstødelse.
Artikel 3a angår direktivforslagets forhold til national ret og fastsætter, at
retsakten er et minimumsharmoniseringsdirektiv.
3.2.2. Anfægtelsessøgsmål (artikel 4-12)
Direktivforslagets afsnit II omhandler anfægtelsessøgsmål og har til formål
at beskytte konkursboer mod uretmæssig fjernelse af aktiver inden
indledning af insolvensbehandling. Afsnittet fastsætter regler om generelle
betingelser for, at en retshandel er omstødelig, omstødelsesgrundene og
retlige konsekvenser af et anfægtelsessøgsmål.
I artikel 4 fastsættes de generelle betingelser for anfægtelsessøgsmål, og det
præciseres, at alle retshandler, der er til skade for kreditormassen, og som
opfylder betingelserne i artikel 6-8, kan gøres til genstand for
anfægtelsessøgsmål.
Artikel 6-8 omhandler særlige betingelser for anfægtelsessøgsmål, herunder
at medlemsstaterne skal sikre, at retshandler er omstødelige:
hvis
den
begunstiger en eller flere kreditorer ved fyldestgørelse eller
sikkerhedsstillelse;
hvis
den er helt uden eller med en åbenbart
utilstrækkelig modydelse, eller
hvis
skyldneren forsætligt har forvoldt skade
på kreditormassen ved retshandlen. Artikel 6, stk. 3, litra d, giver
41
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0042.png
medlemsstater mulighed for at undtage bl.a. close-out netting på
energimarkeder fra omstødelsesreglerne.
Artikel 9-11 fastsætter konsekvenserne af et anfægtelsessøgsmål.
Eksempelvis foreslås det, at fordringer, rettigheder eller forpligtelser, der
følger af retshandler, der i medfør af direktivet er omstødelige, ikke kan
gøres gældende med henblik på fyldestgørelse fra insolvensboet. Endvidere
foreslås det, at den, der har draget fordel af retshandlen, er forpligtet til at
tilbagelevere begunstigelsen i form af aktivet eller penge. Det foreslås
ydermere, at fordringer kan genopstå, hvis insolvensboet er blevet fuldt ud
kompenseret, samt at rettigheder kan gøres gældende over for tredjemand,
f.eks. en arving eller anden efterfølger til den part, der har draget fordel af
retshandlen.
3.2.3. Sporing af aktiver (artikel 13-18)
Afsnit III omhandler sporing af aktiver, der tilhører insolvensboet, og
vedrører et målrettet indgreb, som skal gøre det lettere for
insolvensbehandlere at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 20. maj 2015 om
insolvensbehandling (insolvensforordningen). Afsnittet handler om bl.a.,
hvilke nationale registre insolvensbehandlere skal have adgang til for at
kunne spore aktiverne så effektivt som muligt.
Artikel 13-16 handler om udpegede retters eller udpegede administrative
myndigheders adgang til og søgning i en virksomheds
bankkontooplysninger, herunder i det bankkontoregister, der er indført med
det nye hvidvaskdirektiv (direktiv (EU) 2024/1640). Det foreslås, at
insolvensbehandleren skal kunne anmode en udpeget ret eller administrativ
myndighed om adgang til en virksomheds bankkontooplysninger. Det
foreslås endvidere at fastsætte betingelser for, hvornår en søgning i
bankkontooplysningerne kan finde sted, og hvordan der skal ske
overvågning med de udpegede retters adgang til bankkontooplysningerne.
Artikel 17 omhandler insolvensbehandleres adgang til oplysninger om reelt
ejerskab. Medlemsstaterne skal således sikre, at insolvensbehandlere har
adgang til de oplysninger i registre over reelt ejerskab, der er oprettet i
medlemsstaterne og er tilgængelige gennem systemet til sammenkobling af
registre over reelt ejerskab. Der er navnlig tale om den reelle ejers navn,
fødselsmåned og -år, statsborgerskab og bopælsland, samt art og omfang af
den reelle ejers rettigheder. Endvidere skal insolvensbehandlere have
rettidig adgang, uden at parterne varsles.
42
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0043.png
I medfør af artikel 18 skal insolvensbehandlere have direkte og hurtigt
adgang til information, der er nødvendig for at spore aktiver i
medlemsstaternes nationale registre eller databaser over aktiver, der er
opført i bilag I, hvis et sådant register eller en sådan database findes.
Artikel 18a angår insolvensbehandleres adgang til retter og administrative
myndigheder med henblik på sporing af aktiver til brug for
insolvensbehandlingen. Bestemmelsen fastsætter, at der i den forbindelse
ikke må ske forskelsbehandlingen mellem nationale insolvensbehandlere og
insolvensbehandlere fra en anden medlemsstat.
3.2.5. Virksomhedslederes pligter (artikel 36-37a)
Afsnit V omhandler virksomhedslederes pligter, når virksomheden er
insolvent.
Det foreslås i artikel 36, at medlemsstaterne sikrer, at en virksomheds
ledelse forpligtes til at indlede insolvensbehandling senest tre måneder efter,
at ledelsen blev bekendt med eller burde have været bekendt med, at
virksomheden blev insolvent.
Artikel 36a giver medlemsstaterne mulighed for at suspendere forpligtelsen
i artikel 36 i tilfælde, bl.a. hvor ledelsen har taget foranstaltninger, der har
til formål at hindre, at kreditorerne lider skade, og at sikre et
beskyttelsesniveau, der svarer til forpligtelsen efter artikel 36.
Artikel 37 fastlægger det civilretlige ansvar i tilfælde af, at
virksomhedsledelsen undlader at følge forpligtelsen i artikel 36, eller hvis
virksomhedsledelsen har iagttaget foranstaltninger efter artikel 36a.
3.2.8. Gennemsigtighed i national lovgivning (artikel 68)
Afsnit VIII omfatter artikel 68 og vedrører medlemsstaternes forpligtelse til
at udarbejde og vedligeholde et faktablad med centrale oplysninger om visse
elementer af national lovgivning om insolvensbehandling.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver. Det ansvarlige udvalg for forslaget er
Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI). Europa-Parlaments udvalg for
Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) har besluttet ikke at afgive
43
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
udtalelse om forslaget, mens udtalelse fra Europa-Parlamentets Økonomi-
og Valutaudvalg (ECON) afventer.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da
medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for
gennemførelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i
særdeleshed. Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet
EU-insolvenslovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så
forskellige, vurderes det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til
fuldstændig konvergens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af
insolvensregimer.
Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på
insolvensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og
en reducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere
adgang til finansiering og grænseoverskridende investering.
Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
6.1. Omstødelsesregler
Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,
som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets
kreditorer.
Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under
konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord,
rekonstruktion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene
rejses af boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have
formindsket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været
anvendt til at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis
beløbet ikke kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.
De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og
omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke
var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere
er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.
44
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0045.png
Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §
65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige
betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning
for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal
være foretaget inden fristdagen (typisk det tidspunkt, skifteretten modtog
begæring om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af
dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af
utilbørlige dispositioner, jf. § 74.
Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal
være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,
hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er
der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige
dispositioner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.
Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige
dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til
fordringshavernes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved
dispositionen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller burde kende
skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen
utilbørlig.
Kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder indeholder særregler om anerkendelse
af aftaler om close-out netting eller slutafregning på de finansielle markeder
og energimarkeder. Sådanne aftaler opretholdes som udgangspunkt, selv om
en part i aftalen tages under insolvensbehandling, og kan således også
undtages fra omstødelse.
6.2. Sporing af aktiver
I dansk ret findes ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af aktiver i
forbindelse med insolvens.
Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.
omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,
der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners
oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),
postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §
112).
6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger
45
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse
med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således
regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom
der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er
udtryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.
Konkursloven
Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af
økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at
blive
insolvent, og når
det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren
er
insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller en fordringshaver.
Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om
fyldestgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke
kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditor. Under
rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft. Ligeledes
kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om en
rekonstruktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en
rekonstruktør.
En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om
en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en
virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens
økonomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen
som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord
eller et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af
rekonstruktionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.
Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt
retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er
beskikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder
omvendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige
dispositioner uden rekonstruktørens samtykke.
Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget
og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.
Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under
konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,
modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og
lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin
46
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs
opgøres konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen
af konkursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som
arv. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved
konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod
skyldneren, som skal fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres
omsat til penge. Konkursboet kan endvidere indtræde i gensidigt
bebyrdende aftaler, som er indgået af skyldneren og kan endvidere begære
eller samtykke til tvangsauktion over skyldnerens aktiver.
Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder
sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede
dispositioner over aktiverne.
Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske
personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige
kendelse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren
godtgør, at skyldneren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år ingen
udsigt har til – at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages,
at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske
forhold.
Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv
behandling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs.
F.eks. skal kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og
skifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at
fremme boets behandling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På
samme måde er der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion
fastsat en række tidsfrister, der skal sikre sagens fremme.
I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse
og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.
Selskabsloven
Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber
(kapitalselskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt
for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.
Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning.
Kapitel 14 indeholder både regler om opløsning ved erklæring, frivillig
likvidation og tvangsopløsning.
47
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og
kapitalejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er
betalt, og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan
generalforsamlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved
likvidation.
Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige
tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder
f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt
årsrapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.
Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at
selskabet er insolvent.
6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling
Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs
ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.
Ledelsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er
forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde
kapitalselskabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen
er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og
sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal
endvidere sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter,
at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af
den tegnede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan
redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag
om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets
opløsning.
Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under
udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet
skade. Det samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere eller
tredjemand. Der er tale om dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-
norm), hvorefter der kan pålægges erstatningspligt for adækvate
(påregnelige) skader, som er forvoldt ved en retsstridig handling eller
undladelse, der kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom.
Det er således et krav, at der er årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den
skadegørende adfærd og skaden. Hvis driften af et selskab fortsættes efter
det tidspunkt, hvor ledelsen vidste eller burde vide, at fortsat drift ikke
48
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
kunne ske uden yderligere tab for kreditorerne (håbløshedstidspunktet), kan
ledelsen blive erstatningsansvarlige.
Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om
rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets
vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er
under likvidation.
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder med
begrænset ansvar og visse interessentskaber og kommanditselskaber en
henvisning til selskabslovens bestemmelser om ledelsens ansvar, hvilket
blandt andet betyder, at ledelsen skal påse, at virksomhedens
kapitalberedskab er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til
at opfylde virksomhedens forpligtelser, efterhånden som de forfalder.
Ledelsen er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske
situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om indgivelse af
begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et fondens
ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.
Ledelsen skal således påse, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er
forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens
forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til
enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det
tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.
Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes, senest 3 måneder efter
at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af fondens
grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille forslag om
foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen, eller stille
forslag om opløsning af fonden. Bestyrelsen skal senest 2 uger efter
afholdelsen af bestyrelsesmødet, indsende protokoludskrift med en
redegørelse for fondens økonomiske stilling til Erhvervsstyrelsen.
Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring
om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på fondens
vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis fonden er i likvidation, af
likvidator.
49
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0050.png
Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere
ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men
loven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har
deltaget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at
deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne
betingelser, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft
uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en
erhvervsvirksomhed.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den foreliggende delvise generelle indstilling om direktivforslaget
forventes umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes at medføre behov for at ændre konkursloven.
Det vil blandt andet skulle afdækkes nærmere, om konkurslovens
nuværende regler om omstødelse kan opretholdes set i lyset af
direktivforslaget.
Forslaget vil endvidere muligvis nødvendiggøre tilpasninger af
selskabslovens, erhvervsvirksomhedslovens og erhvervsfondslovens regler
om ledelsesansvar grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes
forpligtelse til at indgive begæring om insolvensbehandling, da disse love i
dag ikke pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring
og dermed heller ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget vil skulle
konsolideres, idet de bl.a. afhænger af forslagets nærmere udformning, og
hvor opgavevaretagelsen placeres.
Såfremt Domstolsstyrelsen skal varetage opgaven, vurderes det i forhold til
de
statsfinansielle konsekvenser
på det foreliggende grundlag og med
betydelig usikkerhed, at forslagets samlede it-udviklingsopgave vil
indebære betydelige merudgifter svarende til ca. 50-70 mio. kr. over en
periode på to år. Hertil kommer driftsomkostninger i udviklingsprojektet på
7,5-12,5 mio. kr. over den toårige periode. Endvidere forventes varige drifts-
og vedligeholdelsesudgifter på ca. 6-10 mio. kr. årligt til it-drift.
50
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0051.png
Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på ca. 27-29
mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 28-30 årsværk i
retterne med henblik på varetagelse af nye opgaver, herunder sporing af
aktiver i insolvensbehandlingen på tværs af landegrænser, ligesom den
foreslåede såkaldte ”pre-pack procedure” må forventes at medføre et øget
ressourceforbrug til en ny funktion som tilsynsførende og til godkendelse af
salg af skyldnernes virksomheder. Hertil kommer et forventet øget antal
retssager som følge af de foreslåede regler om omstødelse samt et øget
ressourceforbrug
som
følge
af
de
organisatoriske
og
databeskyttelsesmæssige rammer, som forslaget kræver.
Domstolsstyrelsens vurdering i forhold til reglerne om sporing af aktiver
forudsætter, at domstolene vil have opgaven i de tilfælde, hvor der er
valgfrihed mellem domstole og administrative myndigheder, jf. pkt. 3.2.3 I
tilfælde af, at administrative myndigheder ender med at varetage opgaven,
vil det skulle udbores, hvorvidt merudgifterne mindskes markant.
Det er i tillæg hertil Skattestyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet
med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om værdipapirer
efter forespørgsel fra kuratorer kan medføre årlige merudgifter på mellem
1-15 mio. kr. Udgifterne kan henføres til et øget årsværksbehov til
sagsbehandling af anmodninger om adgang til oplysninger, herunder
fremsøgning af oplysning. Dertil er Motorstyrelsens foreløbige vurdering,
der er behæftet med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysning om
køretøjer i Motorregistreret kan medføre årlige merudgifter på mellem 1-20
mio. kr. til sagsbehandling af anmodninger om adgang til oplysninger,
herunder fremsøgning af oplysning.
Det er endvidere den foreløbige vurdering, at en række øvrige myndigheder
på Erhvervsministeriets og Transportministeriets område med som følge af
forslaget vil have begrænsede merudgifter til øgede administration af
nationale registre og databaser. Omkostningen kan henføres til at
insolvensbehandlere – uanset hvilken medlemsstat de er udpeget i – vil have
ret til oplysninger i nationale registre og databaser.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
Der vil skulle tages stilling til nærmere finansiering i forbindelse med den
konkrete implementering af direktivet.
51
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0052.png
I forhold til de
erhvervsøkonomiske konsekvenser
kan forslaget potentielt
medføre byrdelettelser for insolvensbehandlere. Erhvervsstyrelsen vurderer
dog, at forslaget om en særskilt procedure for insolvente
mikrovirksomheder potentielt kan medføre nye administrative byrder for
mikrovirksomhederne i form af øget tidsforbrug. Det er på nuværende
tidspunkt og ud fra de foreliggende oplysninger ikke muligt at opgøre de
positive og negative erhvervsøkonomiske konsekvenser nærmere.
Det bemærkes, at en række forhold fortsat er uafklarede, navnlig ift. de
foreslåede regler om mikrovirksomheder og den konkrete implementering
af sporing af aktiver, hvorfor skønnene af de statsfinansielle og vurderingen
af de erhvervsøkonomiske konsekvenser, ligeledes er behæftet med
væsentlig usikkerhed både i forhold til de statsfinansielle og
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at investere på
tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have
samfundsøkonomiske
konsekvenser,
idet det dog er for tidligt at skønne konkret over eventuelle
konsekvenser.
Andre konsekvenser
Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.
8. Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for
Politimæssigt og Retligt Samarbejde i perioden 9. december 2022 til den 17.
januar 2023 og endvidere i offentlig høring til følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen,
ADIPA,
Advokatrådet,
Advokatsamfundet,
Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Association of Danish
Intellectual Property Attorneys, ATP, Autobranchen Danmark,
Autobranchens Handels- og Industriforening, Business Danmark,
Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks
Aktionærforening,
Danmarks
Almene
Boliger,
Danmarks
Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening, Danmarks
Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæglere og
Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks
52
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0053.png
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk
Revisorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske
Aktuarforening, Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport
Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans
Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA
Society
Denmark,
Finansiel
Stabilitet
A/S,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet,
Fondsmæglerforeningen,
Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af
Offentlige
Anklagere,
Forsikring
og
Pension,
Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR – Danske Revisorer,
Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og
Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK
Danmark,
IDA,
Institut
for
Menneskerettigheder,
Investeringsfondsbranchen (IFB), International Transport Danmark,
Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen – Den Kooperative
Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen,
Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation,
Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk
Forening,
Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden
i
Grønland,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Skatteforvaltningen,
SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Søfartsstyrelsen,
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at
følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske
sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity
Association, Danske Inkassoadvokater og FTF.
Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU –
Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den
53
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0054.png
Danske
Aktuarforening,
Domstolsstyrelsen,
Fagbevægelsernes
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet
Tænk, Kuratorforeningen, Københavns Byret på vegne af samtlige byretter
og Sø- og Handelsretten, Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og
Østre Landsret.
Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke
at udtale sig om direktivforslaget.
CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans
Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske
Aktuarforening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at
have bemærkninger til direktivforslaget.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Generelle bemærkninger
Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på
insolvensområdet end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker
yderligere omfattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har
derfor en bekymring for, at en harmonisering af området kan få karakter af
”laveste fællesnævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.
Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og
Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af
direktivforslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes
samt Sø- og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger
om direktivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende
tidspunkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det
bemærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at
gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.
Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til
formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom
rådet kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning.
Derudover er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne,
som har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til
personoplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og
standardiserede faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne,
vil
fremme
inddrivelsesraten.
Derudover
findes
bl.a.
revisionsbestemmelserne hensigtsmæssige.
54
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0055.png
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over
for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,
der bør ændres.
Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om
retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som
udgangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.
Anfægtelsessøgsmål
Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål
på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om
omstødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en
ugyldighedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler.
Rådet anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver
bevismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være
forudsat i bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden,
der ligger inden for anfægtelsesfristerne.
Advokatrådet
anfører
herudover,
at
bestemmelserne
om
anfægtelsessøgsmål kan komme i konflikt med dødsboskiftelovens § 83,
idet direktivforslagets artikel 11 vil ændre på et grundlæggende princip om,
at krav ikke er fremsat før udløbet af et udstedt proklama i et dødsbo.
Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til
skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for
nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne
blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte
fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får
løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.
Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan
undtages fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale
løngarantiordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede
skattekrav medfører, at behovet for udligning er begrænset.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene
til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske
regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser
for skyldners virksomhed.
55
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0056.png
Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere
end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse og
hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver
anledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for
gammel gæld.
Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse
ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker
utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før
forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for
anlæggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.
Pre-pack- proceduren
Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel
kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at
salgsprocessen skal være fortrolig.
Rådet bemærker, at forberedelse af et salg af (en del af) skyldners
virksomhed i en fortrolig proces er egnet til at give skuffelser i retsforhold,
og at der i direktivforslagsteksten er ikke givet fortrinsret til krav, som stiftes
i forberedelsesperioden. Det bemærkes endvidere, at bestemmelserne om
pre-pack-proceduren pålægger den tilsynsførende en stor risiko for at ifalde
ansvar.
Det bemærkes herudover, at artikel 34 indeholder regler, som skal beskytte
kreditorernes interesse, men at bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end
reguleringen af pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2,
nr. 2.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget
lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om
medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,
at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,
at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de
overdragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er
en klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen
overbevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH
ikke kan støtte sådanne regler.
56
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0057.png
FH anfører endvidere, at de foreslåede bestemmelser rejser spørgsmål om,
hvorvidt krav fra medarbejdere, som bliver afskediget i forbindelse med en
pre-pack-procedure, omfattes af dækning fra Lønmodtagernes Garantifond,
hvilket naturligvis må belyses.
FH anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser
spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende
rekonstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-
procedure.
Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for
overdragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun
indtræder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden
efter indledningen af forberedelsesfasen.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det
afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan
forberedes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således
at de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for
overdragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er
dog ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og
likvidationsfasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske
udfordringer i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt
bebyrdende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der
ikke kan ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de
foreslåede regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske
regler, hvilket kan have stor betydning for panthaveres ageren.
Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-
procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om,
hvordan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de
gældende danske regler om virksomhedsoverdragelse.
Derudover anføres det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke
ændres afgørende i forhold til de gældende danske regler, samt at
kreditinstitutter ikke er forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en ny
enhed.
Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om
pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt
dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af
57
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0058.png
leasinggenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres
endvidere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at
manglende høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget,
ligesom det anføres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske
overdragelse af gensidigt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets
samtykke.
Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling
Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at
indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter
virksomhedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for
lang. Dog kan fristen skærpes i national lovgivning.
Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at
indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,
og ellers på direktionen.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af
en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske
anderledes set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den
foreslåede forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne
om forebyggende rekonstruktion.
Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for
direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne
for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige
forhandlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering,
som løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at
være en uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.
Mikrovirksomheder
Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af
mikrovirksomheder samt gældssanering findes at kunne påføre det
offentlige og kreditorer større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes
at kunne påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører
endvidere, at bestemmelserne om, at personer, der hæfter personligt for
mikrovirksomheder, kan opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet
mikrovirksomheder ikke er helt ubetydelige virksomheder. Rådet anfører
herudover, at bestemmelserne om elektroniske auktionssystemer findes
hensigtsmæssige.
58
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0059.png
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,
at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes
en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets
bestemmelser om mikrovirksomheder er problematiske. FH anfører
endvidere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de
foreslåede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin
virksomhed, samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses
at afvige betydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er
problematiske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive
muligt at unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.
Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af
alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen
anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at
et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af
Erhvervsministeriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når
likvidator konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for
aktiver, inden selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators
væsentligste opgave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod
af afdække lovovertrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen
skønner, at der i ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet
i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning
til Skattestyrelsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at
vurdere, hvorvidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og
dermed skal indstilles til konkurskarantæne.
Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens
årsberetning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173
konkursdekreter, mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne.
På den baggrund mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til
at
insolvensbehandle
mindre
virksomheder,
herunder
fordi
insolvensbehandlingen har en præventiv effekt. Foreningen mener
endvidere, at konsekvenserne af direktivforslaget kan blive, at mange
virksomheder vil blive afviklet uden kontrol fra en insolvensbehandler,
hvormed forslaget vil undtage en stor del af danske virksomheder fra at blive
undersøgt for skatte- og momsunddragelse. Foreningen mener, at de
foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder er kontraproduktive i
forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene, hvorfor det bør
overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomheder kan udgå
eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.
59
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0060.png
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige
udfordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi
reglerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle
konkursbehandlinger. Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen
for misbrugsmuligheder. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre
dansk statistik om fordelingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre
virksomheder.
Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mikrovirksomheder vil
øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling
ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres
endvidere, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages
stilling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de
nærmeste år.
Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem
insolvensbehandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret
i dansk ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes,
at ordningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende
danske regler ikke skal finde anvendelse.
Kreditorudvalg
Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg
bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår
tydeligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget,
og at dette bør præciseres.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om
kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift.
vederlæggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes
beføjelser.
Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om
kreditorudvalg.
Øvrigt
Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en
definitionsbestemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil
medføre øgede udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede
60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0061.png
retter og administrative myndigheder, herunder til etablering og drift af et
nationalt elektronisk auktionssystem.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,
at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af
placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.
Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser
om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende
mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at
medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til
bortauktionering af skyldnerens aktiver.
Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke
har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige
behandlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland
ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig
til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at
Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing
af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til
oplysninger, som befinder sig i Danmark.
Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den
formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a.
sporing af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det
afklares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.
Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som
udgangspunkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i
forhold til kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske
regering arbejder for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne
forhold.
Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske
personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af
aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale
bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra
bankerne om skyldneres forhold.
61
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0062.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ud fra medlemsstaternes på nuværende tidspunkt kendte positioner
forventes der at kunne opnås politisk enighed om en delvis generel
indstilling blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at
styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan
bidrage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også
bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og
dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).
Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og
finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på
insolvensområdet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side
beskyttelse af skyldneren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.
Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterlader
Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen.
Det er derudover væsentligt for regeringen, at forslaget medfører færrest
mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.
Regeringen er bl.a. på denne baggrund kritisk over for de foreslåede regler
om en forenklet procedure for likvidation af mikrovirksomheder, herunder
fordi de foreslåede regler vil medføre væsentlige omkostninger for
domstolene.
Derudover peges der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i
Danmark vedrører mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke
nødvendigvis vil medføre en forenkling af de danske procedurer og kan
vanskeliggøre statens mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde
for offentligretlige hensyn.
Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det
foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder
indvirkningen på dansk ret, henset til at insolvensforordningen er omfattet
af retsforbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så
meningsfuld implementering af direktivet som muligt.
62
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0063.png
Regeringen kan med de ovenstående fokuspunkter støtte vedtagelsen af en
delvis generel indstilling i Rådet på grundlag af formandskabets seneste
kompromisforslag. Forslaget vurderes at ligge inden for rammerne af
regeringens forhandlingsmandat, der blev indhentet i Folketingets
Europaudvalg den 4. oktober 2024.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets
Europaudvalg den 4. oktober 2024. Folketingets Europaudvalg er løbende
blevet orienteret om sagen, senest i forbindelse med indhentelse af
forhandlingsmandatet.
63
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Dagsordenspunkt 8: Strategiske retningslinjer vedrørende
lovgivningsmæssig og operationel planlægning på området
for retlige og indre anliggender (justitsdagen)
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det Europæiske Råd kan
i medfør af EUF-traktaten udforme strategiske retningslinjer for området
for retlige og indre anliggender. Formandskabet har udarbejdet et udkast
til sådanne retningslinjer. Det er forventningen, at fokus vil være på
arbejdet med at fastlægge den strategiske retning for området for retlige og
indre anliggender. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men eventuelle
forslag til retsakter, der senere fremsættes på baggrund af retningslinjerne,
kan være omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er
ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side støtter man formandskabets ambition om at
udfærdige strategiske retningslinjer på området for retlige anliggender. For
så vidt angår justitsemner støttes fra dansk side fokus på retsforfølgning af
internationale forbrydelser i forbindelse med Ruslands aggression mod
Ukraine og overholdelse af retsstatsprincippet. Dertil støttes
implementering af de eksisterende EU-regler om gensidig anerkendelse på
det strafferetlige område samt retlige svar på bekæmpelse af organiseret
kriminalitet og initiativer om logning. Endelig arbejdes der for så vidt angår
horisontale emner for, at retningslinjerne ikke foregriber kommende
forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).
2. Baggrund
Det Europæiske Råd kan i medfør af artikel 68 i Traktaten om De
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) udforme strategiske
retningslinjer
for
den
lovgivningsmæssige
og
operationelle
programudformning i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
(retlige og indre anliggender).
64
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Et første udkast til retningslinjerne blev præsenteret i juli 2024, og de er
efterfølgende blevet drøftet på en række møder under det ungarske
formandskab.
Udkastet til retningslinjer indeholder dels en række bestemmelser om
horisontale temaer og dels en række bestemmelser om temaer relateret til
henholdsvis justits- og indenrigsområdet.
For så vidt angår de horisontale temaer fremgår det, at fokus skal være på
en sammenhængende og effektiv implementering af den lovgivning, der
allerede er vedtaget på området. Samtidig fremgår det, at EU skal fastholde
en fremadskuende vision for at håndtere eksisterende og fremtidige
udfordringer og sikre EU’s beredskab og tilpasningsevne til eksisterende og
fremtidige udfordringer. Det fremgår videre, at fornøden finansiering hertil
vil være afgørende og at man – uden at foregribe de kommende
forhandlinger – ønsker, at EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
reflekterer disse prioriteter.
For så vidt angår justitsområdet omtales for det første retsstatsprincippet. Af
afsnittet fremgår det bl.a., at EU’s institutioner og EU-medlemsstater har et
fælles ansvar for at fremme og sikre, at respekten for retsstatsprincippet
garanteres, hvilket er en afgørende forudsætning for effektive tiltag overfor
de udfordringer, som EU står over for. Det fremgår videre, at
justitsministrene – udover de sædvanlige drøftelser på rådet for almindelige
anliggender (GAC) og uden at foregribe rollen og ansvaret, som GAC har -
vil forsætte tematiske drøftelser relateret til deres område, og som er
fremhævet i Kommissionens årlige retsstatsrapport. Endelig fremgår det, at
opretholdelse og sikring af respekten for EU’s Charter om Grundlæggende
Rettigheder på alle relevante områder er afgørende.
For det andet fremgår det, at det retlige samarbejde på tværs af EU er
afgørende på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, herunder bl.a.,
at gensidig anerkendelse af domme og afgørelser i EU, baseret på gensidig
tillid til nationale systemer, udgør en hjørnesten inden for det retlige
samarbejde. Samtidig fremgår det, at det er afgørende, at man respekterer
EU-medlemsstaternes forskellige retssystemer og traditioner. For at
understøtte dette bør e-justice strategien for 2024-2028 være
retningsgivende for den igangværende digitale transformation på
retsområdet i EU.
65
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
I forlængelse heraf fremgår det, at den igangværende digitale udvikling skal
bruges til bl.a. at forbedre adgangen til retfærdighed og øge retssystemets
effektivitet. Parallelt skal der være en fælles refleksion over anvendelsen af
kunstig intelligens i retsvæsenet, der tager højde for EU’s forordning om
kunstig intelligens. I den forbindelse skal databeskyttelsesreglerne sikre
personers rettigheder.
For det tredje fremgår det, at der bør være fokus på, at indsatsen inden for
EU’s strafferet og civilret primært fokuserer på en fuld implementering af
det eksisterende EU-acquis, og at eventuelle nye initiativer skal være baseret
på en klar merværdi.
For det fjerde fremgår det, at på området for EU-strafferetten skal retlige
svar på organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder korruption, fortsat
være en prioritet. Ligeledes skal der være særligt fokus på hadforbrydelser,
hadtale, støtte og beskyttelse af ofre for kriminalitet og fremme af arbejdet
med logning. Der skal også være særligt fokus på forbedring af
implementeringen af gensidige anerkendelsesinstrumenter. Fremadrettede
initiativer på dette område skal bl.a. inddrage HLG-gruppens anbefalinger.
For det femte omtaler retningslinjerne retsforfølgning af internationale
forbrydelser i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Det
fremgår af retningslinjerne, at EU fortsat vil støtte koordinering og
samarbejde mellem kompetente myndigheder i kampen mod straffrihed for
krigsforbrydelser i Ukraine.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der blive
givet en status om arbejdet med at udarbejde retningslinjerne for så vidt
angår området for retlige anliggender.
Retningslinjerne skal godkendes af Det Europæiske Råd.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
66
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0067.png
Sagen giver ikke anledning til at redegøre nærmere for dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
Der er forventeligt bred opbakning blandt medlemsstaterne til det ungarske
formandskabs ambition om at få vedtaget strategiske retningslinjer.
De væsentligste drøftelser har på justitsområdet omhandlet behovet for
fokus på retsstatsprincipper og beskyttelsen af grundlæggende,
demokratiske værdier i teksten.
En del medlemsstater har også haft fokus på at finde den rette balance
mellem ønsker om ny eller opdateret regulering overfor behovet for at
fokusere på at implementere allerede vedtaget lovgivning, herunder særligt
på området for gensidig anerkendelse. Flere medlemsstater har for så vidt
angår retsstatsdialogen lagt vægt på, at det er Rådet for almindelige
anliggender, der er ledende rådsformation ift. retsstatsdialogen, og at
drøftelserne i Rådet for retlige og indre anliggender alene skal supplere disse
drøftelser.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter formandskabets ambition om at udfærdige strategiske
retningslinjer på området for retlige anliggender.
67
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
For så vidt angår justitsemner støttes fokus på retsforfølgning af
internationale forbrydelser i forbindelse med Ruslands aggression mod
Ukraine og overholdelse af retsstatsprincippet. Dertil støttes bekæmpelse af
organiseret kriminalitet og initiativer om datalogning samt fokus på
implementering af de eksisterende EU-regler om gensidig anerkendelse på
det strafferetlige område.
Endelig arbejdes der for så vidt angår horisontale emner for fokus på
overholdelse af retsstatsprincippet, og for at retningslinjerne ikke foregriber
kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF).
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
68
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Dagsordenspunkt 9: Rådskonklusioner om foranstaltninger
til at fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske Union
og medlemsstaterne gennem den civile retspleje
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM- dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om
foranstaltninger til at fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske Union
og medlemsstaterne gennem civile retspleje. Sagen er ikke omfattet af
retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen
har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk
side er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklusioner, som
Danmark derfor kan tilslutte sig.
2. Baggrund
Det ungarske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om
foranstaltninger til at fremme konkurrenceevnen for Den Europæiske Union
og medlemsstaterne gennem den civile retspleje. Udkastet til
rådskonklusionerne er sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. december 2024.
Første udkast til rådskonklusionerne blev udsendt af formandskabet den 23.
september 2024, og rådskonklusionerne har herefter været behandlet i rådets
arbejdsgruppe vedrørende civilretlige spørgsmål (JUSTCIV).
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne skal bidrage til at styrke EU’s og medlemsstaternes
konkurrenceevne gennem den civile retspleje.
Medlemsstaterne inviteres bl.a. til
at
yderligere facilitere
grænseoverskridende procedurer i civile sager og i udbredt grad gøre brug
af digitalisering, samt
at
tilskynde uddannelsen af dommere og
retsanvendere samt, hvor nødvendigt, støtte domstolene for at sikre den
effektive anvendelse af EU-lovgivningen på det civile retsområde. Videre
inviteres medlemsstaterne til
at
udveksle erfaringer med henblik på at
69
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
identificere de områder på det civile retsområde, hvor tiltag, redskaber og
mekanismer på medlemsstatsniveau kan forbedre konkurrenceevnen i EU
og medlemsstaterne.
EU-Kommissionen inviteres bl.a. til at bidrage med omfattende rapportering
om, i hvilket omfang EU-retten inden for retssamarbejdet på det civilretlige
område bidrager til EU’s og medlemsstaternes konkurrenceevne og
identificere områder, hvor yderligere skridt kan forbedre den.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser,
herunder
statsfinansielle,
samfunds-
eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til sagen. Der forventes dog at være bred
opbakning til rådskonklusionerne blandt medlemsstaterne, og at
medlemsstaterne vil kunne tilslutte sig rådskonklusionerne.
10.
Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for udkastet til
rådskonklusioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.
70
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Dagsordenspunkt 10: Rådskonklusioner om brugen af
kunstig intelligens på retsområdet
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og interne anliggende) den
12.-13. december 2024 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner om
brugen af kunstig intelligens på retsområdet. Sagen er ikke omfattet af
retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen
har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk
side er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklusioner, som
Danmark derfor kan tilslutte sig.
2. Baggrund
Det ungarske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner om
brugen af kunstig intelligens på retsområdet, der er sat på dagsordenen for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024.
Første udkast af rådskonklusionerne blev udsendt af formandskabet den 11.
september 2024, og rådskonklusionerne har herefter været behandlet i rådets
arbejdsgruppe for E-Justice.
3. Formål og indhold
I udkastet til rådskonklusioner inviteres medlemsstaterne til at tage en række
skridt, der har til formål at muliggøre en digital omstilling, herunder ved
brug af kunstig intelligens, der beskytter EU’s værdier og borgernes
grundlæggende rettigheder og sikkerhed, samtidig med at Europas digitale
suverænitet styrkes.
Medlemsstaterne inviteres bl.a. til
at
kapitalisere på og tage nye digitale
løsninger, herunder kunstig intelligens, i brug på retsområdet, hvor det giver
mening, for yderligere at fremme effektivitet, retfærdighed og domstolenes
uafhængighed. Medlemsstaterne inviteres videre til
at
samarbejde og
videredele erfaring med brugen af kunstig intelligens i retssystemet.
Derudover inviteres medlemsstaterne til
at
investere i sikker digital
infrastruktur og kapacitetsopbygningsinitiativer på retsområdet for at
71
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
understøtte anvendelsen af avancerede teknologier, herunder kunstig
intelligens, på området.
EU-Kommissionen inviteres bl.a. til
at
undersøge potentialer ift. brugen af
kunstig intelligens på retsområdet. EU-kommissionen inviteres videre til
at
sikre tilstrækkelig finansiering til forskning og udvikling af kunstig
intelligens på retsområdet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser,
herunder
statsfinansielle,
samfunds-
eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning til rådskonklusionerne blandt
medlemsstaterne, og at medlemsstaterne vil kunne tilslutte sig
rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til rådskonklusioner,
som Danmark derfor kan tilslutte sig.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
72
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Dagsordenspunkt 11: Fremtidens strafferet
Nyt notat.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en meningsudveksling. Det
forventes, at drøftelsen vil følge op på den refleksionsøvelse, som der er lagt
op til i rådskonklusionerne om fremtidens EU-strafferet, der blev vedtaget
den 13.-14. juni 2024, ligesom at der vil blive gjort status på
forhandlingerne om strafferetlige modelbestemmelser. Sagen er ikke
omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke
relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side mener man, at de nuværende regler på
området for gensidig anerkendelse er grundlag for et velfungerende
samarbejde mellem EU-medlemsstaterne, og man er generelt positivt
indstillet over for ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der har til formål at
forbedre dette. Fra dansk side ønsker man en styrket indsats på området for
bekæmpelse af organiseret kriminalitet, bl.a. ved et øget fokus på
samarbejdet med tredjelande og bekæmpelse af misbrug af digitale
platforme til kriminalitet. Fra dansk side ønskes der også fokus på adgang
til data til brug for strafferetlig efterforskning.
2. Baggrund
Rådet for retlige og indre anliggender (RIA) vedtog på rådsmøde den 13.-
14. juni 2024 rådskonklusioner om fremtidens EU-strafferet. Af
rådskonklusionerne fremgår det bl.a., at Rådet parallelt med iværksættelsen
af et arbejde med at udforme opdaterede strafferetlige modelbestemmelser
vil fortsætte sin refleksion over fremtidens strafferetlige samarbejde.
Under det sidstnævnte spor har det ungarske formandskab fokuseret
drøftelserne på 1) horisontale problemstillinger, 2) gensidig anerkendelse,
3) gensidig anerkendelse af beviser, 4) harmonisering af straffeprocesret, 5)
harmonisering af materiel strafferet, 6) EU-agenturer beskæftiget med
strafferetligt samarbejde, 7) adgang til data til brug for strafferetlig
efterforskning og 8) bekæmpelsen af organiseret kriminalitet.
73
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
For så vidt angår de horisontale problemstillinger på det strafferetlige
område, har fokus navnlig været på en drøftelse af behovet for nye
instrumenter overfor behovet for stærkere fokus på implementering og
evaluering af den eksisterende EU-lovgivning samt ikke-
lovgivningsmæssige tiltag.
For så vidt angår gensidig anerkendelse har drøftelserne bl.a. centreret sig
om de horisontale problemstillinger og spørgsmålet om, hvorvidt
eksisterende instrumenter og lovgivning skal opdateres med henblik på at
øge instrumenternes effektivitet.
Refleksionerne har under det ungarske formandskab været genstand for
drøftelse i Koordinationsudvalget vedrørende Politisamarbejde og Retligt
Samarbejde i Straffesager (CATS).
For så vidt angår opdatering af strafferetlige modelbestemmelse forventes
det, at der til rådsmødet vil blive gjort status på forhandlingerne på baggrund
af en formandskabsrapport.
Modelbestemmelserne har til formål at sørge for konsekvent og ensrettet
udformning af forordninger og direktiver på det EU-strafferetlige område,
og vil udgøre en vejledende værktøjskasse for lovgiverne til kvalitetsmæssig
forbedring og ensretning af lovgivningsarbejdet uden at være bindende
Formandskabet har udarbejdet et udkast til modelbestemmelserne, som har
været behandlet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe om Retligt
Samarbejde i Straffesager (COPEN) og i CATS. Formandskabet har
endvidere inviteret Kommissionen og Europa-Parlamentet til at indgå i
drøftelser om modelbestemmelserne med henblik på at styrke den inter-
institutionelle opbakning til modelbestemmelserne. Resultatet af denne
drøftelse udestår fortsat.
Formatet for modelbestemmelserne, herunder om det skal indgå i et
sæt rådskonklusioner eller som en inter-institutionel aftale med Europa-
Parlamentet og Kommissionen efter TEUF artikel 295, er fortsat uafklaret.
Modelbestemmelserne er ikke bindende.
Det følger af udkastet til modelbestemmelserne, at de udelukkende er til-
tænkt strafferetlige RIA-retsakter. Danmark vil som følge af retsforbeholdet
ikke være bundet af disse retsakter.
74
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0075.png
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en meningsudveksling. Det
forventes, at drøftelsen vil følge op på den refleksionsøvelse, som der er lagt
op til i rådskonklusionerne om fremtidens EU-strafferet, der blev vedtaget
den 13.-14. juni 2024.
Det forventes endvidere, at der vil blive gjort status over arbejdet med de
strafferetlige modelbestemmelser.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Refleksionerne over fremtidens strafferetlige samarbejde omfatter bl.a.
følgende retsakter:
•
Rådets rammeafgørelse 2008/909/RIA af 27. november 2008 om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i
straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende
foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i EU, som i dansk ret
er implementeret i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige
afgørelser i Den Europæiske Union.
Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 14. juni 2002 om den
europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem
medlemsstaterne og Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26.
februar 2009 om ændring af en række rammeafgørelser samt
styrkelse af personers proceduremæssige rettigheder og fremme af
anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse i forbindelse
med afgørelser afsagt, uden at den pågældende selv var til stede, som
i dansk ret er implementeret i udleveringsloven.
•
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
75
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0076.png
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen om fremtidens EU-strafferet.
Der forventes at være bred opbakning til udarbejdelse af strafferetlige mo-
delbestemmelser blandt medlemsstaterne.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man i forhold til sagen om fremtidens EU-strafferet
generelt positivt indstillet over for ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der
har til formål at forbedre eksisterende instrumenter og styrke samarbejdet
og koordinationen mellem EU-medlemsstaterne inden for det eksisterende
EU-retlige rammeværk. Fra dansk side mener man, at de nuværende regler
på området for gensidig anerkendelse er grundlag for et velfungerende
samarbejde mellem EU-medlemsstaterne. Fra dansk side ønsker man, at
eksisterende EU-regler om gensidig anerkendelse på det strafferetlige
område skal evalueres nøje, før man beslutter eventuelt at revidere disse.
Fra dansk side er bekæmpelse af organiseret kriminalitet en høj prioritet, og
man støtter derfor indsatser på dette område, herunder særligt indsatser, der
går ud på at bekæmpe misbrug af digitale platforme til kriminalitet, og
indsatser, der sigter efter at styrke samarbejdet med tredjelande. Fra dansk
side er adgang til data til brug for strafferetlig efterforskning også en
prioritet.
Fra dansk side vil man for så vidt angår modelbestemmelserne tage status
til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
76
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0077.png
Dagsordenspunkt 12: Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der på
rådsmødet orienteres om EPPO’s resultater og mulige forestående
udfordringer. Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om
nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side vil man
tage status til efterretning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte i juli 2013 med hjemmel i TEUF artikel 86 et
forordningsforslag om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed
(EPPO). Forordningen blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. oktober 2017.
Der er på nuværende tidspunkt 24 medlemsstater, som deltager i
samarbejdet om EPPO som led i et såkaldt forstærket samarbejde.
Der er løbende gjort status på implementeringen af EPPO på rådsmøderne
for retlige og indre anliggender (RIA), hvor spørgsmålet om fremdrift i
implementeringen har været et tilbagevendende punkt.
3. Formål og indhold
Formålet med punktet er en status om EPPO’s arbejde. Det forventes, at den
europæiske chefanklager, Laura Kövesi, vil give en status herom.
EPPO udgiver hvert år en rapport med en status over deres arbejde i det
forgangne år. Rapporten for 2024 er endnu ikke offentliggjort.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
77
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0078.png
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Danmark har indgået en samarbejdsaftale med EPPO. Aftalen blev
underskrevet af justitsministeren og EPPO’s chefanklager, Laura
Codruţa
Kövesi, den 31. august 2023.
Aftalen har til formål at lette og smidiggøre det praktiske samarbejde
mellem den danske anklagemyndighed og EPPO ved at sikre klare og
operationelle rammer for dette. For at opnå dette, er der i aftalen bl.a. fastsat
bestemmelser, som opregner, hvilket retsgrundlag parterne samarbejder på
baggrund af, og bestemmelser om samarbejde i relation til databeskyttelse
efter de gældende regler. Derudover er der bestemmelser om bl.a.
kommunikationsgange og kontaktpunkter samt afholdelse af møder og
konferencer mv. Endelig giver aftalen mulighed for, at Danmark kan
udstationere en anklager til EPPO’s hovedkvarter i Luxembourg.
Det bemærkes, at samarbejdsaftalen mellem Danmark og EPPO ikke udgør
eller ændrer retsgrundlaget for samarbejdet mellem parterne, der fortsat vil
bestå af eksisterende Europaråds- og EU-retsakter mv. Samarbejdsaftalen
skal altså blot lette og smidiggøre det samarbejde, som allerede finder sted
på grundlag af bl.a. disse retsakter.
I forbindelse med indgåelsen af aftalen blev der i sommeren 2022 desuden
indsat en bestemmelse i retsplejeloven, som præciserer retsgrundlaget for
danske myndigheders og domstoles samarbejde med EPPO.
2
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Lov nr. 897 af 21. juni 2022, Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i
Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier,
forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)
2
78
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0079.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der er ikke foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side støtter man drøftelser om EPPO’s arbejde, herunder mulige
forbedringer.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sager relateret til EPPO har af flere omgange været forelagt for Folketingets
Europaudvalg, senest i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet for
retlige og indre anliggender den 13.-14. juni 2024, hvor dagsordenspunktet
angik en status på EPPO’s arbejde for 2023.
79
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0080.png
Dagsordenspunkt 13: Adgang til data for effektiv
retshåndhævelse – slutrapport fra højniveaugruppen (High-
Level Group) (justitsdagen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status om anbefalingerne fra
højniveaugruppen og adgang til data for retshåndhævende myndigheder,
som blev nedsat af Kommissionen i juni 2023 med det formål at identificere
eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende
aktører i EU, samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede
udfordringer. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet, men eventuel senere
lovgivning på baggrund af anbefalingerne vil kunne være omfattet af
retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen
har for nuværende ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Fra dansk side er man positiv over for arbejdet med at styrke de
retshåndhævende aktørers adgang til relevant data.
2. Baggrund
Højniveaugruppen (HLG) om adgang til data for effektiv retshåndhævelse
blev lanceret af Kommissionen i juni 2023, og har til formål at identificere
eventuelle udfordringer med adgang til data for de retshåndhævende aktører
i EU, samt komme med anbefalinger til imødegåelse af de skitserede
udfordringer.
Højniveaugruppen har afholdt fem plenarmøder startende den 19. juni 2023
og sluttende den 15. november 2024. Gruppen består af eksperter fra
medlemsstaterne, Kommissionen og forskellige EU-agenturer. Dertil er
gruppen understøttet af tre tekniske arbejdsgrupper, som hver er mødtes tre
gange med det formål at diskutere mere specifikke emner.
Fra dansk side har repræsentanter fra Rigspolitiet og National enhed for
Særlig Kriminalitet (NSK) deltaget i dele af arbejdet. De deltagende
eksperter har ikke repræsenteret deres medlemsstat eller en myndighed, men
er nomineret personligt på baggrund af deres kompetencer på området.
80
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0081.png
På det fjerde plenarmøde den 21. maj 2024 vedtog højniveaugruppen 42
foreløbige anbefalinger, mens højniveaugruppen på det femte og sidste
plenarmøde den 15. november 2024 drøftede en afsluttede rapport med
uddybning af de identificerede udfordringer og anbefalinger.
Højniveaugruppens arbejde anses dermed for afsluttet, og der er lagt op til,
at Europa-Kommissionen vil udarbejde en køreplan for den videre proces
med at implementere de 42 anbefalinger. Det forventes, at en sådan køreplan
vil være genstand for drøftelse på Standing Committee on Internal Security
(COSI) i slutningen af november 2024.
Det ungarske formandskab vil i tillæg hertil overveje, hvordan de øvrige
EU-institutioner og medlemsstater kan bidrage i det videre arbejde.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen i forbindelse med rådsmødet for retlige og indre
anliggender (RIA) den 12.-13. december 2024 med henblik på en status for
mulighederne for at sikre adgang til data for effektiv retshåndhævelse med
udgangspunkt i højniveaugruppens anbefalinger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
81
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0082.png
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til dagsordenspunktet.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man positiv over for at drøfte mulighederne for at styrke
de retshåndhævende aktørers adgang til relevant data. Man støtter samtidig
opfordringen til at EU-Kommissionen fremlægger en køreplan for det
fremtidige arbejde med at følge op på højniveaugruppens anbefalinger.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 7. juni
2024 til orientering i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 13.-14. juni 2024.
82
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0083.png
Dagsordenspunkt 14: Kampen mod narkotikahandel og
organiseret kriminalitet (justitsdagen)
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en fremskridtsrapport vedrørende
tiltag om bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet.
I lyset af tidligere drøftelser om emnet forventes det, at nærværende
præsentation blandt andet vil fokusere på det nyligt oprettede retlige
netværk vedrørende organiseret kriminalitet (EJOCN) samt styrket
samarbejde med tredjelande. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken
lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side deler
man formandskabets ønske om en styrket indsats på området.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en meddelelse til Europa-
Parlamentet og Rådet om EU’s køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel
og organiseret kriminalitet. Køreplanen indeholder 17 tiltag fordelt på
følgende fire prioriterede områder: 1) Den Europæiske Havnealliance,
herunder styrkelse af logistiske knudepunkters modstandsdygtighed, 2)
optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3) forebyggelse og 4)
internationalt samarbejde.
Som en del af udmøntningen af de retlige aspekter af EU-køreplanen,
herunder særligt tiltag 9 om styrkelse af de retlige rammer for bekæmpelse
af organiseret kriminalitet, vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 13.-14. juni 2024 rådskonklusioner om oprettelse af et EU-
netværk for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. Formålet med EU-
netværket er at lette den grænseoverskridende efterforskning i sager om
organiseret kriminalitet ved blandt andet at udarbejde strategiske
retningslinjer for det grænseoverskridende samarbejde og identificere
muligheder for at lette det operationelle arbejde i konkrete sager.
83
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0084.png
Derudover har EU på operationelt plan udvidet sine partnerskaber med
tredjelande, navnlig i Latinamerika, Caribien, Vestafrika, Mellemøsten og
Vestbalkan. Det styrkede samarbejde skal blandt andet ses i relation til
initiativ nr. 14, 15 og 17 i EU-køreplanen, der relaterer sig til det retlige
samarbejde med såkaldte ”usamarbejdsvillige jurisdiktioner” med henblik
på at opfordre dem til at blive parter i Europarådets konventioner og
derigennem bekæmpe organiseret kriminalitet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024
orienterede formandskabet om status for arbejdet med bekæmpelse af
narkotikahandel og organiseret kriminalitet, herunder også arbejdet med de
ti tiltag, som er prioriteret af formandskabet.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen på justitsdagen på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. december 2024 med henblik på fremlæggelse af en
fremskridtsrapport vedrørende tiltag om bekæmpelse af narkotikahandel og
organiseret kriminalitet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
84
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0085.png
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været et højt
prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet, og fra
medlemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette
område.
10. Regeringens generelle holdning
For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet højt prioriteret. Regeringen deler således det ungarske
formandskabs ønske om en styrket indsats på området.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret
kriminalitet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for
Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
85
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0086.png
Dagsordenspunkt 15: Ruslands aggression mod Ukraine:
Kampen mod straffrihed
Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.
Sagen er
ikke
omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil
blive orienteret om den hidtidige indsats vedrørende retlige modsvar og
bekæmpelse af straffrihed for internationale forbrydelser begået i
forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen er ikke omfattet
af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at
styrke indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine.
2. Baggrund
Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar 2022,
har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-regi
vedrørende
forskellige
koordinationstiltag
samt
relevante
lovgivningsinitiativer i lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling af
beviser for potentielt begåede internationale forbrydelser.
Dagsordenspunktet har været på rådsmødet (retlige og indre anliggender) ad
flere omgange. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.
december 2022 vedtog man rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed
for forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
Sagen var senest på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af internationale
forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne sammenhæng vedrører
den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der indebærer et strafferetligt ansvar
for et lands øverste ledelse for en beslutning om ulovlig militær
magtanvendelse mod en anden stat. Den Internationale Straffedomstol, ICC,
har – i forhold til situationen i Ukraine – kun jurisdiktion over
86
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0087.png
krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab begået i
Ukraine, men ikke over aggressionsforbrydelsen.
Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression mod
Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for
retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har siden
januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande, der
undersøger mulighederne for etablering af et sådant særtribunal.
Der er flere praktiske og juridiske udfordringer forbundet med etablering af
et særtribunal. Mens der i EU synes at være generel støtte til at arbejde for
et særtribunal, er der ikke enighed om, hvad der er den bedste model.
Løsningen skal være juridisk holdbar, ligesom det vil være afgørende, at der
opnås bred støtte på internationalt plan for at sikre legitimitet – også
fremadrettet. Diskussionen i kernegruppen omhandler i øjeblikket
mulighederne for at oprette tribunalet via en bilateral aftale mellem
Europarådet og Ukraine. Seneste møde i kernegruppen fandt sted i Riga den
22. november 2024.
Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og
bevisindsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har bl.a.
støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af national ekspertise. Det
bemærkes i den forbindelse, at ICC har indledt en efterforskning af
situationen i Ukraine.
Hertil kommer, at Rigspolitiet under ICC’s kriminaltekniske rotationsmodel
i august 2023 sendte et efterforskningshold bestående af fem
kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af ICC i fire uger
for at bidrage til efterforskningen af krigsforbrydelser.
Senest har Rigspolitiet i perioden fra den 12.-27. oktober 2024 haft udsendt
et kriminalteknisk efterforskningshold bestående af tre kriminalteknikere og
en holdleder til Ukraine. Rigspolitiet arbejder på, at der sendes et yderligere
efterforskningshold afsted i løbet af første halvdel af 2025.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at der vil
blive orienteret om eventuelle yderligere retlige modsvar og indsatser blandt
EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for internationale
forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine.
87
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0088.png
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale
Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten fik ICC mulighed for
at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden samt
krigsforbrydelser. Det følger dog af komplementaritetsprincippet, at ICC
kun har jurisdiktion, hvis Danmark ikke selv gennemfører en effektiv
efterforskning og retsforfølger de pågældende personer.
Danmark har på tidspunktet for oversendelsen af dette notat ikke ratificeret
den senere tilføjelse til ICC-statutten om aggressionsforbrydelser.
Der er i medfør af straffelovens regler om dansk straffemyndighed mulighed
for at retsforfølge bl.a. krigsforbrydelser omfattet af ICC-statutten, der er
begået i Ukraine, hvis gerningspersonen efterfølgende befinder sig i
Danmark.
I dansk ret er folkedrab kriminaliseret i folkedrabsloven. Krigsforbrydelser,
tortur og forbrydelser mod menneskeheden kan i al væsentlighed straffes
efter gældende dansk ret, herunder straffelovens almindelige bestemmelser
om bl.a. drab, vold, voldtægt, frihedsberøvelse og hærværk. Disse
bestemmelser finder ligeledes anvendelse på handlinger begået i udlandet.
Bestemmelserne om dansk straffemyndighed sammenholdt med de
materielle straffebestemmelser muliggør således, at personer, der har begået
bl.a. krigsforbrydelser, kan holdes strafferetligt ansvarlige i Danmark. Der
er imidlertid ikke straffebestemmelser, som selvstændigt kriminaliserer
forbrydelser mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur.
Selvstændige straffebestemmelser om disse forbrydelser vil sende et klart
og vigtigt signal til omverdenen og ikke mindst ofrene om, at sådanne
forbrydelser ikke accepteres. For at give de bedste rammer for
udformningen af sådanne straffebestemmelser nedsatte justitsministeren i
juni 2023 et udvalg, der fik til opgave at udarbejde forslag til, hvordan en
selvstændig kriminalisering af forbrydelser mod menneskeheden,
krigsforbrydelser og tortur bedst gennemføres, samt et beslutningsgrundlag
88
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0089.png
for regeringens stillingtagen til, om Danmark skal ratificere ændringen af
ICC-statutten om aggressionsforbrydelsen. Udvalget afgav en betænkning i
juni 2024 (betænkning nr. 1583/2024 om visse internationale forbrydelser).
På baggrund af udvalgets beslutningsgrundlag agter regeringen at ratificere
ændringen til ICC-statutten om aggressionsforbrydelsen. Betænkningen har
været i offentlig høring i perioden fra den 28. juni 2024 til den 20. august
2024, og et lovforslag, der bygger på lovudkastet i betænkningen, blev
fremsat den 23. oktober 2024 og 1. behandlet den 5. november 2024.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om kampen
mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod
Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med Ukraine og
den ukrainske befolkning.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke indsatsen
for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine.
Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til indsamling
og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret, herunder på EU-
plan.
89
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0090.png
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser begået i
Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 10.-11. oktober 2024.
90
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
Dagsordenspunkt 16: Styrkelse af den europæiske
efterforskningskendelse (EIO): Resultaterne fra 10.
evalueringsrapport
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resumé
Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status om den afsluttende
evalueringsrapport om implementeringen af EIO-direktivet, som
Rådssekretariatet har udarbejdet på vegne af det ungarske formandskab.
Den overordnede konklusion fra evalueringsrunden er, at EIO-direktivet
anvendes ofte af EU-medlemsstaterne og er velfungerende i praksis.
Evalueringen har dog samtidig vist, at der er en række områder, hvor der
er rum for forbedring. En af hovedkonklusionerne i rapporten er derfor, at
visse problemstillinger angående anvendelsen af den europæiske
efterforskningskendelse skal afklares eller adresseres gennem lovgivning på
EU-niveau. Der er aktuelt ikke fremsat et forslag om revision af det
gældende direktiv. Sagen er omfattet af retsforbeholdet, hvorfor Danmark
ikke er en del af evalueringsrunden. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er
ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske
konsekvenser. Fra dansk side tager man konklusionerne i rapporten til
efterretning.
2. Baggrund
I overensstemmelse med artikel 2 i fælles aktion nr. 97/827/RIA af 5.
december
1997
besluttede
Koordinationsudvalget
vedrørende
Politisamarbejde og Retligt Samarbejde i Straffesager (CATS) den 10. maj
2021, at den 10. runde af gensidige evalueringer skulle fokusere på
implementeringen af direktiv nr. 2014/41/EU om den europæiske
efterforskningskendelse i straffesager (EIO-direktivet). Formålet med
evalueringen var navnlig at se nærmere på de juridiske og praktiske
problemstillinger, som implementeringen af EIO-direktivet har givet
anledning til, herunder at identificere eventuelle områder, hvor der er behov
for justeringer. Som en del af evalueringsrunden er der gennemført
landebesøg i perioden fra januar 2023 til april 2024 med det formål at
afdække, hvordan medlemsstaterne har implementeret og håndhævet
91
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
direktivet på en række punkter. Der er på baggrund heraf blevet udarbejdet
landerapporter for de forskellige medlemsstater, og disse rapporter er
løbende blevet præsenteret og drøftet på arbejdsgruppemøderne i Rådets
arbejdsgruppe om Retligt Samarbejde i Straffesager (COPEN).
Det bemærkes, at Danmark ikke deltog i vedtagelsen af EIO-direktivet, idet
direktivet er omfattet af retsforbeholdet, og direktivet finder således ikke
anvendelse i Danmark. Derfor er Danmark heller ikke en del af 10.
evalueringsrunde.
Udkastet til den endelige rapport er udarbejdet af Rådssekretariatet på vegne
af det ungarske formandskab. Udkastet til den endelige rapport blev
oprindelig offentliggjort den 8. oktober 2024, hvorefter EU-
medlemsstaterne afgav bemærkninger til rapporten. Udkast blev
efterfølgende drøftet på et møde i CATS den 5. november 2024. Et revideret
udkast til den endelige rapport blev offentliggjort den 12. november 2024
og endeligt vedtaget efter en tavshedsprocedure den 21. november.
3. Formål og indhold
Sagen er på dagsordenen til rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
12.-13. december 2024 med henblik på en status. Det forventes, at
formandskabet vil præsentere den endelige rapport.
Rapporten indeholder en række centrale konklusioner og anbefalinger til
EU-medlemsstaterne og EU-institutionerne, ligesom rapporten fremhæver
en række bedste praksisser, der er identificeret i de evaluerede
medlemsstater i forbindelse med evalueringsrunden. Den overordnede
konklusion fra evalueringsrunden er, at EIO-direktivet anvendes ofte af EU-
medlemsstaterne og er velfungerende i praksis. Evalueringen har dog
samtidig vist, at der er en række områder, hvor der er rum for forbedring.
En af hovedkonklusionerne i rapporten er derfor, at visse problemstillinger
angående anvendelsen af den europæiske efterforskningskendelse skal
afklares eller adresseres gennem lovgivning på EU-niveau.
For det første fremhæves det, at der er behov for en afklaring af, om
specialitetsprincippet gælder, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt modtagne
beviser kan anvendes i andre sager eller som grundlag for at åbne en
efterforskning af en anden forbrydelse end den, der gav anledning til
udstedelsen af efterforskningskendelsen. Direktivet indeholder ikke en
generel regel om specialitetsprincippet, og EU-medlemsstaterne ses at have
92
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0093.png
forskellige tilgange til spørgsmålet om specialitetsprincippets anvendelse på
det område, som reguleres af EIO-direktivet.
For det andet har evalueringen vist, at EU-medlemsstaterne har forskellige
tilgange til, hvorvidt tekniske overvågningsmekanismer falder under
begrebet
aflytning
af
telekommunikation
(”interception
of
telecommunications”). Dette har navnlig betydning for anvendelsen af
notifikationsmekanismen i artikel 31 i EIO-direktivet.
For det tredje har en række EU-medlemsstater fremhævet, at EIO-direktivet
ikke giver mulighed for at anmode om samtykke til at anvende tidligere delt
information mellem retshåndhævende myndigheder og i straffesager. Flere
EU-medlemsstater har således foreslået ændringer til EIO-direktivets Bilag
A (formular til brug for udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse)
i overensstemmelse hermed.
For det fjerde fremhæves et behov for regulering af anvendelse af
videoafhøringer for at sikre deltagelse af tiltalte fra en anden EU-
medlemsstat i straffesager.
Endelig indeholder rapporten flere operationelle anbefalinger adresseret til
EU-medlemsstaterne med henblik på yderligere at forbedre den effektive
anvendelse af EIO-direktivet. Disse omfatter bl.a. et fleksibelt sprogregime,
specialisering af kompetente myndigheder, rettidig eksekvering af
kendelser, overholdelse af formaliteter og fuld gennemførelse af
høringsprocedurer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
samfundsøkonomiske
eller
93
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 73: Samlenotat for sager på Justitsministeriets område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. december 2024
2945456_0094.png
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Sagen har ingen andre konsekvenser.
8. Høring
Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til sagen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side tager man konklusionerne i rapporten til efterretning.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
94