Kære Justitsminister Peter Hummelgaard,
Jeg skriver til Dem for at fremhæve en problematisk tilgang vores domstole /dommere udfører i forhold til
stævninger som omhandler krisecentererklæringer. Stævninger som enten er anlagt mod et krisecenter eller
en mor som opholder sig på et krisecenter.
Den fundamentale problemstilling vedrørende retsstillingen i det danske retssystem handler om
klarhed og
ansvar for erklæringer og udtalelser,
især i komplekse situationer som dem, der involverer krisecentre og
deres erklæringer. Når retsstillingen bliver uklar, udfordrer det grundlæggende principper om retssikkerhed,
ansvarlighed og forudsigelighed i retssystemet. De danske domstole frikender både krisecentre og mødre i
forhold til udtalelserne i krisecentererklæringer, hvilke i danske lovgivning samt internationalt ikke er muligt,
da det jo er en af to som kommer med de ærekrænkende udtalelserne i forhold til årsagen til opholdet.
Hovedudfordringer:
1.
Uklar ansvarsplacering:
Der mangler en tydelig fastlæggelse af, hvem der juridisk hæfter for
indholdet af krisecentererklæringer – personen, der har underskrevet, eller institutionen, der har
udarbejdet dem. Dette skaber forvirring og risiko for dobbeltstandarder i domstolenes afgørelser.
2.
Manglende konsistens i domstolspraksis:
Hvis en domstol vurderer, at en erklæring er udtryk for
moderens holdning i én sag og institutionens holdning i en anden, opstår en inkonsekvens, der
underminerer ligheden for loven.
3.
Retssikkerhed:
Uklarheden udfordrer borgerens mulighed for at vide, hvem der kan holdes
ansvarlig, og hvordan retssystemet vil behandle lignende sager i fremtiden. Det kan føre til
usikkerhed og uforudsigelige udfald.
4.
Systemets neutralitet:
Retssystemet skal fremstå som en neutral og objektiv instans. Når det ser
ud som om, at "systemet holder hånden over" både en institution og en privatperson i sager med
samme problemstilling, kan det skade tilliden til retssystemet.
Overordnet problemstilling:
Retssystemets kerneprincipper
– som ansvarlighed, forudsigelighed og lighed – bliver udfordret, når det
samme dokument (f.eks. en krisecentererklæring) kan behandles forskelligt afhængigt af, hvem der er part i
sagen. Dette skaber en juridisk gråzone, der kan føre til retstab for den ene part og en oplevelse af
manglende retfærdighed.
Løsninger:
•
•
•
Fastlæggelse af ansvar:
Lovgivning eller præcedens skal tydeliggøre, hvem der hæfter for hvilke
dele af en erklæring.
Ensartet domspraksis:
Skabe klare retningslinjer for domstolenes behandling af dokumenter fra
institutioner som krisecentre.
Retssikkerhed i fokus:
Udarbejde mekanismer, der sikrer, at alle parter har lige adgang til og
mulighed for retfærdig behandling uden dobbeltstandarder.
Denne problemstilling går til hjertet af, hvad et retssamfund handler om: at skabe klarhed, retfærdighed og
lige vilkår for alle borgere og institutioner.
Med venlig hilsen
Diplomingeniør M. IDA
Mads Møller
Meteorvej 22A
4700 Næstved
40513994