Til Folketingets retsordførere
19. november 2024
Demens og retssystemet
Kære Karina
Jeg har tilbage i oktober skrevet til dig, de øvrige retsordførere samt justitsministeren, fordi vi er bekymrede
over den måde, mennesker med demens behandles på i retssystemet – konkret foranlediget af en sag fra
Kolding, hvor en mand med demens for nyligt blev dømt til foranstaltning på psykiatrisk afdeling
(https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-10-29-dement-74-aarig-doemt-til-anbringelse-efter-kvindes-doed).
Vi er fortsat meget bekymrede for den konkrete sag, samt for den præcedens, den kan skabe – særligt nu
hvor der er faldet dom. Konkret er nogle af vores bekymringer:
Lægefaglig vurdering ved demenssygdom:
Demens skyldes altid alvorlige og progredierende hjernesygdomme og indebærer symptomer som
hukommelsesbesvær, nedsat dømmekraft, ændringer i humør og væremåde og på sigt en manglende evne
til at forstå og reagere hensigtsmæssigt på sine omgivelser. Altså en lang række kognitive
funktionsnedsættelser. Derfor ser vi af og til eksempler på mennesker med demens, der uforvarende og qua
deres sygdom har en voldsom adfærd, som fx kan gå ud over medarbejdere i ældreplejen og medbeboere
på plejehjem. Men demens er en neurologisk lidelse og ikke en psykiatrisk diagnose. Derfor hører
mennesker med demens i udgangspunktet ikke hjemme på psykiatrisk afdeling, men på et
demensplejehjem, hvor de kan få den psykosociale behandling og de trygge, hjemlige rammer, de har behov
for. Det er også netop de behandlende lægers vurdering i denne sag – allerede i løbet af
varetægtsfængslingen har de plæderet for, at han burde flyttes til et mere egnet tilbud (et plejehjem), og i
deres lægefaglige vurdering i forbindelse med mentalerklæringen har de vurderet, at han ikke har
symptomer på en psykisk lidelse, og de vurderer det fuldt forsvarligt, at han kan bo på et skærmet
plejehjem, der vil kunne imødekomme hans behov for forudsigelighed og tryghed.
Retslægerådet går i deres udtalelse imod denne anbefaling fra de læger, der kender og behandler manden.
Domstolen læner sig blindt op ad retslægerådets udtalelse, hvilket betyder, at den 74 årige mand nu skal
tilbringe – formentlig resten af sit liv – på psykiatrisk afdeling stik imod den lægefaglige og demensfaglige
vurdering. Vi er meget bekymrede over, at Retslægerådet på den måde negligerer den lægefaglige indsigt i
demenssygdom og den demensfaglige ekspertise.
Anbringelse på psykiatrisk afdeling:
Vi kan se ud af en aktindsigt i kommunens korrespondancer, at såvel anklagemyndighed som den
psykiatriske afdeling har udtrykt ønske til kommunen om at finde en egnet bolig til manden, hvor han kunne
varetægtsfængsles i surrogat. Ligeledes har de behandlende læger vurderet, at han ved en eventuel dom
ville skulle anbringes på et skærmet demensplejehjem. Vi kan se, at kommunen i løbet af foråret har
arbejdet på at etablere et enkeltmandstilbud og har været så langt i planlægningen, at der er dato for
indflytning og plan for, hvilke ejendele manden kan medbringe. Alligevel melder kommunen senere tilbage
til familien og anklagemyndigheden, at de ikke har en egnet bolig til den 74-årige. Kommunen har endnu
ikke forklaret årsagen til dette, men som patientforeningen bliver vi endog meget utrygge, hvis det er
kommunens egen vurdering af økonomi og egnethed, der afgør, hvor en borger skal varetægtsfængsles og