REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 59
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2024-25

REU Alm.del - Bilag 59

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. november 2024

Politikontoret

Emilie Green Lykke

2024-02477

3312022

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

(Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til

opholdsforbud)

§1

I lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 434 af 1. maj 2013, lov nr. 1724 af 27.

december 2016 og senest ved § 3 i lov nr. 2600 af 28. december 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ved fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede område kan der

lægges vægt på politiets responstid, når en person påbydes elektronisk

kontrol som supplement til et opholdsforbud.«

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

En person kan påbydes at bære elektronisk udstyr, der registrerer

personens færden (elektronisk kontrol), som supplement til et

opholdsforbud givet i medfør af § 3, når det må anses for påkrævet af hensyn

til at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet.

Stk. 2.

§§ 12 og 14-20 finder tilsvarende anvendelse på påbud meddelt

efter stk. 1.

Stk. 3.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om elektronisk kontrol

efter stk. 1, herunder om den pågældendes pligt til at bære og vedligeholde

elektronisk udstyr, og om myndighedernes adgang til og behandling af de

registrerede oplysninger.«

§ 5

indsættes som

stk. 2:

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 59: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud), fra justitsministeren

UDKAST

»Stk. 2.

Et påbud om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, gives for et

bestemt tidsrum på indtil 1 år.«

Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a.

Den, der forsætligt overtræder et påbud efter § 4 a, stk. 1, straffes

med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2.

I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf

af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3.

Overtrædelse af stk. 1 og 2, er undergivet offentlig påtale.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på

forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.2.

2.3.

Indledning

Tilhold, opholdsforbud, bortvisning og stalking

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Konsekvenser ud over de obligatoriske

konsekvensvurderinger

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

UDKAST

1. Indledning

Forfølgelse

chikane,

herunder

stalking,

rummer

dybt

grænseoverskridende og uacceptabel adfærd, som udgør en voldsom

belastning for ofrene og et alvorligt indgreb i deres og familiernes liv og

hverdag. Stalking kan foregå på mange måder – f.eks. som chikane over

nettet, vedvarende sms-beskeder, trusler eller direkte fysisk overvågning og

forfølgelse. Stalking kan desuden i nogle tilfælde gå forud for partnervold.

Der er i de senere år taget flere vigtige skridt i forhold til at styrke indsatsen

mod stalking og partnervold. Der er bl.a. indført en særskilt

stalkingbestemmelse i straffeloven for at skabe et effektivt strafferetligt

værn, som sætter håndfast ind over for de personer, der begår stalking.

Desuden har stalkingofre fået ret til at få beskikket en bistandsadvokat og til

at blive underrettet, når gerningspersonen f.eks. får uledsaget udgang første

gang eller prøveløslades.

Endvidere har regeringen i juni 2023 lanceret en handlingsplan mod

partnervold og partnerdrab med en lang række initiativer, der bl.a. har fokus

på tidlig opsporing, hjælp til ofrene, deres børn og udøverne, mere viden og

bedre koordination.

Med dette lovforslag vil regeringen tage det næste markante skridt i forhold

til at styrke indsatsen over for bl.a. stalking og partnervold. Lovforslaget har

således til formål at iværksætte en forsøgsordning med elektronisk kontrol

som supplement til et opholdsforbud (den såkaldte ”omvendte fodlænke”),

der skal være med til at sikre, at opholdsforbud bliver overholdt i videre

omfang end i dag.

Forsøgsordningen er ikke afgrænset til sager om stalking og partnervold,

men forudsættes navnlig anvendt i forbindelse med sådanne sager.

Forsøgsordningen bygger bl.a. på erfaringer fra Norge, hvor domstolene

siden 2013 har haft mulighed for at pålægge elektronisk kontrol af et

kontaktforbud ved hjælp af en GPS-fodlænke, hvis den elektroniske kontrol

skønnes nødvendigt for, at forbuddet overholdes. Erfaringerne med

ordningen er overordnet gode og viser bl.a., at elektronisk kontrol kan have

en afskrækkende effekt over for både potentielle voldsudøvere og personer,

der er idømt elektronisk kontrol, ligesom ordningen opleves som et godt

beskyttelsestiltag for ofrene og øger deres livskvalitet og handlerum.

Erfaringerne viser også, at det tog lang tid at komme i gang med ordningen

på grund af bl.a. implementeringsvanskeligheder, ligesom elektronisk

kontrol bruges i varierende grad i forskellige politikredse, og som oftest som

UDKAST

sidste udvej, når øvrige tiltag ikke har virket. Det skal ses i sammenhæng

med, at der både har været teknologiske og ressourcemæssige udfordringer

med ordningen.

2. Tilhold, opholdsforbud, bortvisning og stalking

2.1. Gældende ret

2.1.1. Tilhold

En person kan ved tilhold forbydes at opsøge en anden ved personlig,

mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk

kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter den anden,

jf. § 1 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Det følger af bemærkningerne til lovens § 1, at enhver kontakt som

udgangspunkt er forbudt. Bestemmelsen forbyder ligeledes forfølgelse,

f.eks. at den pågældende følger efter en person uden helt at nærme sig,

således at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan betegnes som kontakt,

jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 34-35.

Førend et tilhold kan gives, er der en række betingelser, der skal være

opfyldt, jf. lovens § 2, stk. 1-3.

Et tilhold kan således gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en person

har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden ved

kontakt m.v. som anført i § 1 eller mod den anden har begået strafbart

forhold, der kan sidestilles med en sådan fredskrænkelse, og der er bestemte

grunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden som

anført i nr. 1, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.

Et tilhold kan endvidere gives, hvis der er begrundet mistanke om, at en

person har begået en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om drab,

røveri, frihedsberøvelse, vold, psykisk vold, brandstiftelse, voldtægt eller

anden seksualforbrydelse eller forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og

den forurettede eller dennes nærmeste efter lovovertrædelsens grovhed ikke

findes at skulle tåle kontakt m.v. med den pågældende som anført i § 1, jf.

lovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.

Et tilhold kan derudover gives, hvis en person med rimelig grund mistænkes

for at have begået eller forsøgt at begå en overtrædelse af straffelovens

bestemmelse om ulovlig tvang ved at tvinge en anden til ægteskab eller en

religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, jf. lovens § 2, stk. 3, 1. pkt.

Et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, jf. lovens § 5, 1. pkt.

UDKAST

2.1.2. Strakstilhold

Ved lov nr. 1724 af 27. december 2016 om ændring af lov om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning blev der indført en ny bestemmelse i lovens §

2 a, som gør det muligt at meddele en foreløbig afgørelse om tilhold

(strakstilhold), som midlertidigt skal beskytte den forurettede og eventuelt

medlemmer af forurettedes husstand, indtil politidirektøren kan træffe en

endelig afgørelse om tilhold eller opholdsforbud. Bestemmelsen trådte i

kraft den 1. januar 2017.

Der kan gives et strakstilhold enten i forbindelse med en anmodning om at

meddele et tilhold m.v. eller i forbindelse med, at politiet af egen drift har

iværksat sagsbehandling angående tilhold m.v.

Strakstilholdet omfatter de samme typer af forbud og har samme

retsvirkning som et tilhold, der meddeles efter de øvrige bestemmelser i

loven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 19 som fremsat, side 8.

Betingelserne for, at et strakstilhold kan gives, fremgår af lovens § 2 a, stk.

1. Et tilhold kan således gives foreløbigt, hvis en person med rimelig grund

er mistænkt for at krænke en anden som anført i § 2, stk. 1, nr. 1, betingelsen

i § 2, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, og personen ikke har en rimelig interesse i at

kontakte den anden.

Et strakstilhold gælder indtil videre og bortfalder, når der træffes afgørelse

om tilhold efter § 2 eller om opholdsforbud efter § 4 eller om

tilbagekaldelse, jf. lovens § 2 a, stk. 2. En afgørelse om tilhold eller

opholdsforbud skal så vidt muligt træffes senest 60 dage efter forkyndelsen

af afgørelsen om strakstilholdet, jf. lovens § 2 a, stk. 3.

2.1.3. Opholdsforbud

En person kan ved opholdsforbud forbydes at opholde sig eller færdes i et

nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig eller

arbejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte

færdes, jf. § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Et opholdsforbud er et geografisk bestemt tilhold. Som det fremgår af

bemærkningerne til § 3, er formålet at etablere en »sikkerhedszone« for den,

som opholdsforbuddet skal beskytte, hvorved man vil kunne begrænse

utrygheden hos personer, som har været og stadig er udsat for en betydelig

belastning som følge af grov eller oftere gentagen krænkelse eller på grund

af, at et tilhold ikke respekteres, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L

10 som fremsat, side 37.

UDKAST

Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 3, at det geografiske område,

som forbuddet dækker, skal beskrives så præcist som muligt i afgørelsen,

herunder ved anvendelse af kort over området. Det fremgår endvidere, at

der ikke fastsættes en bestemt maksimal geografisk udstrækning af

opholdsforbud, og at dette vil afhænge af områdets karakter og parternes

forhold. Det fremgår derudover, at der med udtrykket »opholde sig eller

færdes« sigtes til enhver fysisk tilstedeværelse inden for det afgrænsede

område, herunder at passere igennem området, og at et opholdsforbud

således som udgangspunkt vil indebære, at den blotte tilstedeværelse i det

afgrænsede område vil udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om helt

kortvarige ophold, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som

fremsat, side 37.

Betingelserne for, at et opholdsforbud kan gives, fremgår af lovens § 4.

Et opholdsforbud kan således gives, hvis betingelserne for tilhold efter § 2

er opfyldt, når mistanken angår oftere gentagen krænkelse efter § 2, stk. 1,

nr. 1, forsætlig overtrædelse af et tilhold efter § 1 eller en lovovertrædelse

omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, eller § 8, nr. 1, og et tilhold efter § 1 ikke kan

anses for tilstrækkeligt til at beskytte den anden person, jf. lovens § 4, stk.

1, nr. 1 og 2.

Det fremgår af bemærkningerne til § 4, at det er ikke en betingelse, at den

indklagede er meddelt et tilhold, og at opholdsforbud således kan meddeles

samtidig med tilhold eller uden et samtidigt tilhold. Formålet med et

opholdsforbud vil dog normalt indebære, at tilhold meddeles samtidig med

opholdsforbuddet, hvis ikke den pågældende allerede har et tilhold, jf.

Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 37.

Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år, jf. lovens §

5, 2. pkt.

2.1.4. Bortvisning

En person over 18 år kan ved bortvisning forbydes at opholde sig i sit hjem,

jf. § 7 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Bortvisning defineres i bemærkningerne til bestemmelsen som et

strafsanktioneret forbud mod, at en person over 18 år i en nærmere fastlagt

og i almindelighed kortere periode opholder sig i det fælles hjem, dvs.

boligen for personens husstand uanset personens retlige forhold til

husstanden og boligen. Ved ophold forstås enhver fysisk tilstedeværelse på

den pågældende lokalitet. En bortvisning indebærer, at den blotte

tilstedeværelse i boligen udgør en overtrædelse, selv om der er tale om et

UDKAST

helt kortvarigt ophold. En bortvisning rummer således både et opholds- og

adgangsforbud, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 218 som fremsat,

side 7482.

Der kan i afgørelsen om bortvisning fastsættes undtagelser fra forbuddet

mod ophold.

Betingelserne for, at en person kan bortvises, fremgår af lovens § 8.

En person kan således bortvises, når der er begrundet mistanke om, at den

pågældende mod et medlem af sin husstand har begået en overtrædelse af

straffelovens §§ 210, 213 eller 266 eller en overtrædelse, der er omfattet af

straffelovens kapitel 24-26, og som efter loven kan medføre fængsel i 1 år

og 6 måneder, eller at den pågældende har optrådt på en måde, der i øvrigt

indebærer en trussel om vold mod et medlem af husstanden, og der efter det

oplyste er bestemte grunde til at antage, at den pågældende ved forbliven i

hjemmet vil begå en lovovertrædelse, der er nævnt i nr. 1, jf. lovens § 8, nr.

1 og 2.

Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger, jf. lovens § 10.

2.1.5. Fælles bestemmelser og domstolsprøvelse

Et tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år, jf. dog § 2 a, stk. 2, og

et opholdsforbud for et bestemt tidsrum på indtil 1 år, jf. lovens § 5.

Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger, jf. lovens § 10.

Det fremgår af bemærkningerne til § 5, at tilholdet eller opholdsforbuddet

bortfalder, hvis parterne etablerer et fredeligt samkvem, uanset om

samkvemmet kun er for en kort periode, men at det af sagens natur ikke

gælder, hvis samkvemmet påtvinges den, som foranstaltningen skal

beskytte. Det fremgår desuden, at et tilhold eller opholdsforbud kan trækkes

tilbage, hvis den, som tilholdet eller opholdsforbuddet skal beskytte,

anmoder om det, medmindre politiet vurderer, at almene hensyn kræver, at

tilholdet eller opholdsforbuddet opretholdes, jf. Folketingstidende 2011-12,

tillæg A, L 10 som fremsat, side 38.

Efter lovens § 12 må tilhold, opholdsforbud og bortvisning ikke stå i

misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold,

hensynet til den eller dem, foranstaltningen skal beskytte, og karakteren af

den adfærd, der er udvist fra den pågældendes side.

Det fremgår af bemærkningerne til § 12, at der skal foretages en særskilt

proportionalitetsvurdering i forhold til tilhold, opholdsforbud og bortvisning

UDKAST

med henblik på at fastslå, om indgrebet er rimeligt. Det følger endvidere af

proportionalitetsprincippet, at der skal vælges det mindst indgribende

middel, der kan opfylde formålet, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L

10 som fremsat, side 39.

Det følger af lovens § 13, at tilhold, opholdsforbud og bortvisning ikke

omfatter kontakt, ophold eller færden, som af særlige grunde må anses for

beføjet.

Det fremgår af bemærkningerne til § 13, at bestemmelsen udgør en

undtagelse til tilhold, opholdsforbud og bortvisning, og at bestemmelsen

indebærer, at det påhviler den pågældende at sandsynliggøre, at en kontakt

m.v. har været beføjet. Som eksempel på kontakt, som af særlige grunde må

anses for beføjet, kan nævnes en situation, hvor et fælles barn akut bliver

alvorlig sygt, og der ikke er andre, der har mulighed for tids nok at køre

barnet på hospitalet, og hvor den pågældende overtræder et tilhold, et

opholdsforbud eller en bortvisning ved at køre barnet på hospitalet, jf.

Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 39-40.

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan besluttes, når en person, som

foranstaltningen skal beskytte, anmoder om det, eller når almene hensyn

kræver det, jf. lovens § 14.

Afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning træffes af

politidirektøren, jf. lovens § 15, stk. 2. Afgørelserne er underlagt

forvaltningslovens regler, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Det bemærkes,

at tilhold, opholdsforbud og bortvisning frit kan kombineres, hvis

betingelserne for foranstaltningerne er opfyldt, jf. Folketingstidende 2011-

12, tillæg A, L 10 som fremsat, side 39.

Statsadvokaten behandler klager over tilhold, opholdsforbud og bortvisning,

jf. lovens § 15, stk. 3, 1. pkt. Statsadvokatens afgørelse kan ikke påklages,

jf. lovens § 15, stk. 3, 2. pkt. Det fremgår af bemærkningerne til lovens § 2

a, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 19 som fremsat, at lovens § 15,

stk. 3, også gælder for strakstilhold.

Lovligheden af tilholdet m.v. kan endvidere prøves i forbindelse med en

straffesag om overtrædelse af tilholdet. Herudover kan lovligheden af et

meddelt tilhold m.v. prøves af domstolene efter den almindelige regel i

grundlovens § 63, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som

fremsat, side 6.

UDKAST

Afgørelser om tilhold, opholdsforbud og bortvisning skal forkyndes, jf.

lovens § 16, 1. pkt. Ved forkyndelse af bl.a. opholdsforbud skal den

pågældende vejledes om retten til at kræve afgørelsen indbragt for retten, jf.

§ 16, 3. pkt.

Efter lovens § 17, stk. 1, kan den, der gives opholdsforbud eller bortvises,

inden 14 dage efter at afgørelsen er forkyndt for den pågældende, kræve, at

politiet indbringer afgørelsen for byretten.

En afgørelse om opholdsforbud eller bortvisning kan forlanges indbragt for

retten, selv om den pågældende ikke har udnyttet de administrative

klagemuligheder. En afgørelse vil kunne påklages til den regionale

statsadvokat og begæres indbragt for retten, men hvis en domstol i medfør

af §§ 17-19 (om domstolsprøvelse af sager om bl.a. tilhold og

opholdsforbud) træffer afgørelse, afskæres den forvaltningsretlige

rekursadgang til statsadvokaten, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L

10 som fremsat, side 41.

En afgørelse om tilhold, opholdsforbud og bortvisning får virkning fra

forkyndelsestidspunktet. En afgørelse om tilhold skal ikke forkyndes på ny,

hvis der er sket forkyndelse af et tilhold efter § 2 a (strakstilhold) angående

et tilsvarende forbud mod kontakt m.v.

Der beskikkes en advokat for den, der kræver en afgørelse om bortvisning

indbragt for retten, jf. lovens § 18, stk. 1, 1. pkt. Der kan derudover

beskikkes en advokat for den, der kræver en afgørelse om opholdsforbud

indbragt for retten, hvis retten efter sagens beskaffenhed, indgrebets

karakter, klagerens person og omstændighederne i øvrigt finder det

ønskeligt, jf. lovens § 18, stk. 1, 2. pkt.

Efter lovens § 19, stk. 1, behandles sagen skriftligt eller mundtligt efter

rettens bestemmelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, jf. § 19, stk. 5,

1. pkt. I øvrigt gælder retsplejelovens regler om strafferetsplejen, jf. lovens

§ 20, stk. 1.

2.1.6. Straffebestemmelser

Den, der forsætligt overtræder et tilhold efter § 1, et opholdsforbud efter §

3 eller en bortvisning efter § 7, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år,

jf. lovens § 21, stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til § 21, stk. 1, at det strafbare forhold ved

et tilhold vil bestå i forsætligt at tage kontakt m.v. til den, som tilholdet skal

beskytte, uden at kontakten af særlige grunde må anses for beføjet, ligesom

UDKAST

det ved opholdsforbud vil være strafbart at opholde sig inden for det

geografisk afgrænsede område, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L

10 som fremsat, side 43.

Overtrædelse af stk. 1 påtales kun efter den forurettedes anmodning,

medmindre almene hensyn kræver det, jf. lovens § 21, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til § 21, stk. 2, at ordningen indebærer, at

der ikke rejses tiltale for mindre alvorlige overtrædelser, som den

forurettede ikke selv ønsker forfulgt, men at en anmeldelse fra den

forurettede anses som en anmodning om offentlig påtale, medmindre andet

fremgår af anmeldelsen, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 10 som

fremsat, side 44.

2.1.7. Straffelovens § 242

Det følger af straffelovens § 242, at den, der på en måde, som er egnet til at

krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter,

forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for

stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 2600 af 28. december 2021. Det

fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1, at baggrunden

for at indføre en selvstændig kriminalisering af stalking i straffeloven bl.a.

var, at regeringen fandt behov for generelt at styrke bekæmpelsen af

stalking, og at en afgørende komponent i indsatsen var et effektivt

strafferetligt værn, så der kunne sættes mere håndfast ind over for de

personer, der begår stalking. Straf efter straffelovens § 242 forudsætter i

modsætning til den dagældende strafbestemmelse i lov om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning ikke, at der på forhånd er udstedt et tilhold,

opholdsforbud eller sket bortvisning.

Justitsministeriet fandt således, at en særskilt kriminalisering af stalking i

straffeloven, uden krav om forudgående tilhold m.v., ville sende et vigtigt

signal til ofre og gerningspersoner om, at stalking udgør en alvorlig

forbrydelse, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 15 som fremsat, side

3-4.

Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 242, at bestemmelsen

forudsætter, at gerningspersonens adfærd udgør en krænkelse af

forurettedes fred. Det forudsættes i den forbindelse, at bestemmelsen

omfatter adfærd, der generelt er egnet til at udgøre en fredskrænkelse.

Bestemmelsen indebærer ikke et krav om, at forurettede i det konkrete

tilfælde har følt sig krænket. Der kan ved vurderingen af, om adfærden er

UDKAST

egnet til at krænke forurettedes fred, lægges vægt på den nærmere karakter

af adfærden, herunder parternes interne relation, og hvorvidt adfærden efter

sit indhold, sin form og hyppighed er egnet til – eller søger at virke –

utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende.

Det fremgår desuden, at bestemmelsens anvendelse forudsætter, at der er

tale om kontakt, forfølgelse eller adfærd, der på anden måde kan betegnes

som chikanerende. Ved »kontakt« forstås henvendelser fra

gerningspersonen til forurettede, der har karakter af personlig, skriftlig,

telefonisk og/eller digital kontakt. Ved »forfølgelse« forstås, at

gerningspersonen følger efter, iagttager eller overvåger forurettede uden

helt at nærme sig, således at adfærden ikke eller ikke med sikkerhed kan

betegnes som kontakt. Udtrykket »på anden måde chikanere« skal forstås

bredt og kan omfatte alle typer af handlinger, herunder fysisk ageren og

forskellige former for kommunikation.

Det fremgår endvidere, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af

bestemmelsen som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages

ubetinget fængsel, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 15 som

fremsat, side 13-15.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Forfølgelse og chikane, herunder stalking, kan have særdeles store fysiske

og psykiske konsekvenser for ofrene og er et alvorligt indgreb i ofrenes og

deres familiers liv og hverdag. Stalking kan foregå på mange måder – f.eks.

som chikane over nettet, vedvarende sms-beskeder, trusler eller direkte

fysisk overvågning og forfølgelse. Stalking kan desuden i nogle tilfælde gå

forud for partnervold.

Politiet har i dag en række værktøjer, der har til formål at beskytte personer

mod bl.a. forfølgelse, chikane og stalking. Der er f.eks. efter de gældende

regler mulighed for at give personer et tilhold eller et opholdsforbud.

Der er dog flere eksempler på, at tilhold og opholdsforbud bliver overtrådt.

Tal fra Rigsadvokaten fra september 2024 viser, at der i 2023 blev meddelt

463 tilhold, 41 opholdsforbud samt 15 tilhold kombineret med

opholdsforbud, og at der samme år forelå 4.625 overtrædelser af tilhold, 74

overtrædelser af opholdsforbud og 69 overtrædelser af tilhold kombineret

med opholdsforbud. Heriblandt var der en kreds af 268 personer, der stod

for overtrædelserne af tilhold, 12 personer, der stod for overtrædelserne af

opholdsforbud, og fem personer, der stod for overtrædelserne af tilhold

kombineret med opholdsforbud. Det er således ofte de samme personer, der

gentagne gange overtræder forbuddene.

UDKAST

Justitsministeriet finder derfor, at der er behov for at styrke

beskyttelsesværnet over for bl.a. stalking og partnervold og sikre, at

opholdsforbud bliver overholdt i videre omfang end i dag.

Justitsministeriet bemærker, at det tidligere i forbindelse med udformningen

af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning i 2011 blev overvejet,

hvorvidt der skulle indføres adgang til at iværksætte elektronisk kontrol med

overholdelsen af opholdsforbud. På baggrund af Strafferetsplejeudvalgets

betænkning nr. 1526/2011 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning fandt

Justitsministeriet på daværende tidspunkt ikke anledning til at foreslå

indførelsen af en sådan ordning.

Baggrunden herfor var, at udvalget ikke kunne anbefale, at der blev indført

elektronisk kontrol af opholdsforbud på grund af en række problemer af

principiel, praktisk og teknisk karakter, herunder manglende erfaringer fra

udlandet, tekniske problemer med udstyrets dækning, betydelig brug af

politimæssige ressourcer og problemer med den kontrollerede persons

personlige frihed og medvirken. Justitsministeriet anførte i forlængelse

heraf, at ministeriet løbende ville følge udviklingen, herunder kommende

erfaringer i bl.a. Norge, med henblik på, at spørgsmålet kunne tages op til

fornyet overvejelse, hvis der viste sig anledning til det, jf. Folketingstidende

2011-12, tillæg A, L 10 som fremsat, pkt. 3.9.

Justitsministeriet har den 30. maj 2023 anmodet Straffelovrådet om at

foretage et gennemsyn af reglerne om sanktionsformer i dansk ret. I den

forbindelse forventes Straffelovrådet inden kort at udkomme med en

delbetænkning om fodlænkeordninger og samfundstjeneste, der bl.a. vil

indeholde Straffelovrådets overvejelser i forhold til brug af GPS-fodlænke i

Danmark.

Folketingets Retsudvalg afgav den 30. maj 2023 en beretning over forslag

til folketingsbeslutning nr. B 78 om forsøgsordning med omvendt fodlænke,

som skal beskytte ofre for partnervold og stalking, der blev fremsat den 16.

marts 2023, jf. Folketidende 2022-23 (2. samling), tillæg A. Det fremgår af

beretningen, at et enigt retsudvalg ønsker, at der iværksættes en

forsøgsordning med omvendt fodlænke i Danmark, når de juridiske,

praktiske og økonomiske forhold tilsiger, at det kan ske, jf. Folketidende

2022-23 (2. samling), tillæg B.

Justitsministeriet har i forlængelse af retsudvalgets beretning og med

inddragelse af relevante myndigheder undersøgt, hvordan en sådan

forsøgsordning kan indføres i Danmark. Justitsministeriet har fulgt

UDKAST

udviklingen af særligt den norske ordning, hvor der er gode erfaringer med

elektronisk kontrol.

Erfaringerne i Norge viser bl.a., at elektronisk kontrol kan have en

afskrækkende effekt over for både potentielle voldsudøvere og personer, der

er idømt elektronisk kontrol. Da evalueringen i 2020 blev gennemført, var

der ikke registreret nogen overtrædelser af kontaktforbud. Desuden opleves

ordningen som et godt beskyttelsestiltag for ofrene, ligesom den øger deres

livskvalitet og handlerum. Erfaringerne viser dog også, at det tog lang tid at

komme

gang

med

ordningen

på

grund

bl.a.

implementeringsvanskeligheder, ligesom elektronisk kontrol bruges i

varierende grad i forskellige politikredse, og som oftest som sidste udvej,

når øvrige tiltag ikke har virket.

For at styrke beskyttelsen af ofrene og for at sikre en bedre efterlevelse af

besøgsforbud og kontaktforbud har Norge i april 2024 udvidet ordningen,

hvorefter også anklagemyndigheden udover domstolene kan pålægge

elektronisk kontrol.

Justitsministeriet finder på baggrund af bl.a. erfaringerne fra Norge, at tiden

er inde til at iværksætte en forsøgsordning med elektronisk kontrol i

Danmark. Da der er en række forhold, som vil skulle afprøves i praksis,

herunder teknologien og den kontrollerede persons medvirken, vurderes det

mest hensigtsmæssigt at afprøve teknologien ved iværksættelse af en

forsøgsordning.

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Generelt om forsøgsordningen

Det foreslås, at der indføres en forsøgsordning, hvorefter en person kan

påbydes at bære elektronisk udstyr, der registrerer personens færden

(elektronisk kontrol), som supplement til et opholdsforbud givet i medfør af

den gældende bestemmelse i § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning, når det må anses for påkrævet af hensyn til at sikre

overholdelsen af opholdsforbuddet.

Den foreslåede ordning vil medføre, at personen skal bære en GPS-fodlænke

og være underlagt GPS-overvågning. Det vil være politiet, der – ligesom

efter de gældende regler om meddelelse af tilhold, opholdsforbud og

bortvisning – vil skulle træffe afgørelse herom. Påbuddet om elektronisk

kontrol forudsættes navnlig anvendt i sager om stalking og partnervold, men

anvendelsen er dog ikke begrænset hertil.

UDKAST

GPS-overvågningen vil fungere således, at politiet orienteres af

kriminalforsorgen, hvis den kontrollerede person færdes eller opholder sig

inden for en nærmere fastsat forbudszone, der fastlægges i forbindelse med

udstedelse af opholdsforbuddet. Konkret vil alarmen gå hos

kriminalforsorgen, hvis GPS-overvågningssystemet viser, at den

kontrollerede person befinder sig inden for den fastsatte forbudszone.

Politiet vil herefter kunne vurdere, om der skal sendes en patrulje til den

position, hvor der senest er registreret et signal, og/eller til den forurettedes

bopæl m.v.

Det vil være en betingelse for at påbyde elektronisk kontrol, at personen er

givet eller samtidig gives et opholdsforbud efter lovens § 3. Som en del af

opholdsforbuddet vil personen have et strafsanktioneret forbud mod at

færdes eller opholde sig inden for en nærmere fastsat geografisk

forbudszone, f.eks. inden for en vis afstand fra den forurettedes bolig,

arbejdsplads eller uddannelsessted.

Derudover vil det være en betingelse, at et påbud om elektronisk kontrol må

anses for påkrævet for at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet. Ved

politiets vurdering heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på baggrunden for

udstedelsen af opholdsforbuddet samt politiets vurdering af risikoen for

eskalering af f.eks. chikanerende, truende eller voldelig adfærd over for

forurettede, herunder risikoen for mere alvorlige overgreb. Endvidere kan

der lægges vægt på øvrige omstændigheder, der indikerer, at personen ikke

vil overholde et opholdsforbud, herunder overtrædelser af tilhold eller

opholdsforbud. Det er i den forbindelse ikke en forudsætning, at der ved

dom er konstateret en overtrædelse af et tilhold eller opholdsforbud, og

betingelsen vil således også kunne være opfyldt, hvis der f.eks. foreligger

en begrundet mistanke om, at en person har overtrådt et tilhold eller et

opholdsforbud.

Idet der er tale om en forsøgsordning med et begrænset antal fodlænker til

rådighed, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor betingelserne for at

meddele påbud om elektronisk kontrol er opfyldt, men hvor der alligevel

ikke bliver truffet afgørelse om påbud, f.eks. fordi der ikke er flere fodlænke

til rådighed.

Påbuddet om elektronisk kontrol indebærer en pligt til at bære GPS-

fodlænke. Som en del af påbuddet vil den kontrollerede person således blive

pålagt ikke at aftage eller ødelægge GPS-fodlænken, ligesom personen ikke

må blokere for signalet i GPS-fodlænken.

UDKAST

Det kan forekomme, at signalet eller kommunikationen mellem

overvågningsudstyret og den centrale overvågningsenhed forstyrres, uden

at dette beror på den kontrollerede persons egne handlinger, f.eks. som følge

af landskabs- eller bygningsmæssige forhold. Det kan medføre udfald i

overvågningen. Det vil i den forbindelse administrativt kunne fastsættes,

hvordan disse situationer skal håndteres af kriminalforsorgen og politiet.

Det foreslås, at forsøgsordningen påbegyndes den 1. juli 2025.

Forsøgsordningen vil blive begrænset til tre udvalgte politikredse.

Politikredsene vil blive nærmere udvalgt af Rigspolitiet på baggrund af bl.a.

geografiske forhold, og hvor hurtigt kredsene kan opstarte forsøgsordning

med elektronisk kontrol.

Kriminalforsorgen skal fungere som operatør af it-overvågningsopgaven.

Rigspolitiet og kriminalforsorgen vil ca. tre år efter forsøgsordningens

ikrafttrædelse foretage en evaluering af forsøgsordningen. Evalueringen vil

bl.a. beskrive, hvordan forsøgsordningen med elektronisk kontrol er blevet

implementeret, om der har været tekniske udfordringer med den

elektroniske kontrol, og om der har været overtrædelser af opholdsforbud i

det tidsrum, hvor en person har været under elektronisk kontrol. Der vil i

forbindelse med evalueringen også kunne tages stilling til, om

forsøgsordningen skal være en fast ordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3.2. Forbudszone udstedt i forbindelse med opholdsforbud

Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 3, i lov om tilhold, opholdsforbud

og bortvisning, hvorefter der ved fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede

område (forbudszonen) kan lægges vægt på politiets responstid, når en

person påbydes elektronisk kontrol som supplement til et opholdsforbud.

Politiet vil således som noget nyt kunne lægge vægt på politiets responstid,

som i dette tilfælde er tiden, det tager fra politiet modtager en alarm, til

politiet er fremme på stedet, herunder fremme ved den position, hvor

signalet senest er registreret, og/eller den forurettedes bopæl m.v. Der vil

kun kunne lægges vægt på politiets responstid, når opholdsforbuddets

suppleres med et påbud om elektronisk kontrol.

Politiets responstid vil bl.a. afhænge af størrelsen af byen og

befolkningstætheden, herunder om der er tale om et tætbefolket område,

hvor der til dagligt kører mange patruljer rundt, eller om der er tale om et

mere tyndtbefolket område, hvor det tager længere tid for en patrulje at nå

UDKAST

frem. Den foreslåede ændring vil indebære, at forbudszonen i visse

situationer fastsættes til et større område, når opholdsforbuddet suppleres

med elektronisk kontrol, hvis politiet i det givne område har en lang

responstid.

Der lægges op til, at der – ligesom efter gældende ret – ikke fastsættes en

bestemt maksimal geografisk udstrækning af opholdsforbud. Efter

gældende ret bør der ved fastlæggelsen af forbudszonen tages hensyn til

eventuelle større færdselsårer, f.eks. større veje og banestrækninger m.v.,

som personen har en legitim interesse i at færdes ad.

I de situationer, hvor personen har en legitim interesse i at færdes via en

bestemt større færdselsåre, vil politiet således fortsat skulle tage hensyn

hertil ved fastlæggelsen af forbudszonen. Hvis den tekniske løsning ikke

kan tage højde for de færdselsårer, som personen har en legitim interesse i

at færdes på, og som derfor ikke er omfattet af forbudszonen, vil dette skulle

fremgå af den konkrete afgørelse, hvorved personen påbydes at bære

fodlænke. I sådanne situationer vil der således gå en alarm, selv om

personen ikke har overtrådt forbudszonen. Personen vil dog ikke kunne

straffes for overtrædelse af opholdsforbuddet.

Der er ikke i øvrigt tiltænkt en ændring af de omstændigheder, som politiet

efter gældende ret i § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan

lægge vægt på i forbindelse med fastlæggelsen af forbudszonen. Det

bemærkes i den forbindelse, at fastlæggelsen af forbudszonen skal ske i

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i medfør af § 12 i lov om

tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvorefter et tilhold, opholdsforbud

og bortvisning ikke må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse

af den pågældendes forhold, hensynet til den eller dem, foranstaltningen

skal beskytte, og karakteren af den adfærd, der er udvist fra den

pågældendes side.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

2.3.3. Fælles bestemmelser og domstolsprøvelse

Det foreslås, at §§ 12 og 14-20 i lovens kapitel 3 om fælles bestemmelser

og kapitel 4 om domstolsprøvelse tilsvarende finder anvendelse på påbud

om elektronisk kontrol, da påbuddet udgør en afgørelse i sig selv.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3.4. Bemyndigelsesbestemmelse

UDKAST

Det foreslås, at justitsministeren fastsætter nærmere regler om elektronisk

kontrol, herunder om den pågældendes pligt til at bære og vedligeholde

elektronisk udstyr, og om myndigheders adgang til og behandling af de

registrerede oplysninger.

Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler for forsøgsordningen med elektronisk kontrol.

Der vil f.eks. kunne fastsættes regler om, at den kontrollerede person

løbende skal oplade batteriet i GPS-fodlænken, at den pågældende skal være

kontaktbar, herunder tilgængelig på telefon for opkald fra politi og

kriminalforsorg af kontrollerende eller teknisk art, samt at den pågældende

skal efterkomme myndighedernes anvisninger vedrørende overvågningen.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at politiet kan give tilladelser til

ikke at bære eller vedligeholde GPS-fodlænken, f.eks. ved udlandsrejser

eller ved akut sygdom hos den kontrollerede person selv.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om myndigheders adgang til og

behandling af de registrerede oplysninger.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3.5. Varighed af afgørelse

Det foreslås, at den kontrollerede person kan påbydes elektronisk kontrol i

op til ét år. Det skal ses i sammenhæng med, at den elektroniske kontrol

udgør et supplement til et opholdsforbud, som kan vare i op til ét år.

Hvis opholdsforbuddet bortfalder, vil påbud om elektronisk kontrol

bortfalde samtidig med opholdsforbuddet.

Fristen på ét år kan – på samme måde som efter de gældende regler om

opholdsforbud – forlænges ved meddelelse af et nyt påbud om elektronisk

kontrol før eller ved udløbet af fristen, hvis betingelserne for påbud om

elektronisk kontrol på det pågældende tidspunkt er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.3.6. Overtrædelse af et påbud om elektronisk kontrol

Det foreslås at indsætte en ny strafbestemmelse, hvorefter den, der forsætligt

overtræder et påbud om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år. En forsætlig overtrædelse af påbuddet om

UDKAST

elektronisk kontrol vil således have en tilsvarende strafferamme som en

overtrædelse af bl.a. et opholdsforbud.

Det strafbare forhold vil bestå i forsætligt at aftage eller ødelægge GPS-

fodlænken, ligesom den kontrollerede person ikke må blokere for signalet i

GPS-fodlænken.

Hvis signalet eller kommunikationen mellem overvågningsudstyret og den

centrale overvågningsenhed forstyrres, uden at dette beror på den

kontrollerede persons egne handlinger, vil der ikke kunne straffes for

overtrædelse af påbud om elektronisk kontrol. Der vil i sådanne tilfælde ikke

være tale om en forsætlig overtrædelse af påbuddet.

Det vil som følge af opholdsforbuddet tillige være strafbart forsætligt at

opholde sig eller færdes inden for forbudszonen efter gældende regler. Der

vil i disse situationer skulle straffes efter gældende regler om overtrædelse

af opholdsforbud.

Det foreslås desuden, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan

fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af

bestemmelser i forskrifterne. Der vil således i medfør af

bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 4 a, stk. 3, f.eks. kunne

fastsættes administrative regler om, at manglende opladning af GPS-

fodlænken i gentagelsestilfælde vil være strafbart, ligesom det vil kunne

være strafbart ikke at være tilgængelig på telefon for opkald fra politi og

kriminalforsorg af kontrollerende eller teknisk art.

Strafferammen på indtil 2 års fængsel må anses for tilstrækkelig til at rumme

også særlig grove overtrædelser, som en overtrædelse af påbud om

elektronisk kontrol eller forskrifter, der udstedes i medfør af loven, vil kunne

være, ligesom bestemmelsen giver mulighed for at nuancere

straffastsættelsen, navnlig i lyset af en stigende alvor i samfundets syn på

vold og chikane, særlig i forbindelse med samlivsforhold.

Det forudsættes, at der som udgangspunkt vil skulle nedlægges påstand om

bødestraf, når et påbud om elektronisk kontrol overtrædes første gang,

medmindre der foreligger skærpende omstændigheder. Bødepåstanden i

førstegangstilfælde forudsættes at være mindst 5.000 kr. Bøden kan forhøjes

afhængig af forholdets grovhed. Er der tale om flere overtrædelser af påbud

om elektronisk kontrol til samtidig pådømmelse, skal der ske en væsentlig

forhøjelse af bødepåstanden, hvor der lægges vægt på antallet af

overtrædelser, forholdenes grovhed m.v. Er der tale om et meget betydeligt

UDKAST

antal overtrædelser, der har karakter af chikane eller lignende, kan der være

grundlag for at nedlægge påstand om frihedsstraf.

Det forudsættes desuden, at der som udgangspunkt vil skulle nedlægges

påstand om bødestraf, når forskrifter, der udstedes i medfør af loven, om

f.eks. manglende opladning af GPS-fodlænken overtrædes gentagne gange.

Bødepåstanden i nævnte tilfælde forudsættes at være mindst 5.000 kr.

Bøden kan forhøjes afhængig af forholdets grovhed. Er der tale om

eksempelvis et meget betydeligt antal overtrædelser, der har karakter af

chikane eller lignende, kan der være grundlag for at nedlægge påstand om

frihedsstraf.

Det forudsættes, at der kan straffes i sammenstød mellem § 21, stk. 1, og

henholdsvis § 21 a, stk. 1 og 2, i situationer, hvor personen både overtræder

et opholdsforbud og et påbud om elektronisk kontrol eller forskrifter, der

udstedes i medfør af loven.

Det foreslås endvidere, at overtrædelser af påbud om elektronisk kontrol

eller forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er undergivet offentlig

påtale i modsætning til overtrædelser af opholdsforbud, der er undergivet

betinget offentlig påtale. Kompetencen til at påtale overtrædelser af påbud

om elektronisk kontrol efter § 4 a, stk. 1, eller forskrifter, der udstedes i

medfør af loven, vil således tilfalde politi og anklagemyndighed. Dette skal

ses i sammenhæng med, at myndighederne vil have oplysningerne om,

hvornår et påbud om elektronisk kontrol eller forskrifter, der udstedes i

medfør af loven, er overtrådt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

UDKAST

3. Konsekvenser ud over de obligatoriske konsekvensvurderinger

3.1. Forholdet til databeskyttelsesretten

Den foreslåede ordning indebærer, at kriminalforsorgen og politiet i

forbindelse med overvågningen indhenter, behandler og videregiver

almindelige personoplysninger om den kontrollerede persons færden,

herunder lokaliseringsdata.

Behandling af personoplysninger som led i ordningen må anses for at være

nødvendigt med henblik på at forebygge bl.a. overtrædelser af

opholdsforbud og alvorlige overgreb. Det vil være nødvendigt, at

kriminalforsorgen har adgang til de registrerede oplysninger døgnet rundt,

da kriminalforsorgen ved alarmer vil skulle orientere politiet herom. Politiet

vil blive orienteret af kriminalforsorgen, hvis den kontrollerede person

færdes eller opholder sig inden for en nærmere fastsat forbudszone, der

fastlægges i forbindelse med udstedelse af opholdsforbuddet, og vil i den

forbindelse få oplyst den kontrollerede persons lokaliseringsdata. Politiet vil

desuden kunne få adgang til den kontrollerede persons senest registrerede

lokaliseringsdata uden for forbudszonen, hvis overvågningssystemet f.eks.

viser tegn på, at GPS-fodlænkens signal er blokeret eller på anden vis

ødelagt.

Der vil i medfør af den foreslåede § 4 a, stk. 3, kunne fastsættes nærmere

regler om myndighedernes adgang til og behandling af de registreredes

oplysninger.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede ordning kan

gennemføres inden for rammerne af retshåndhævelseslovens § 9. De øvrige

bestemmelser i retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæggende

principper i retshåndhævelseslovens § 4, skal desuden også iagttages, når

der behandles personoplysninger i forbindelse med ordningen.

3.2. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK) har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv. Retten til privatliv

og familieliv er dog ikke absolut. Ifølge EMRK artikel 8, stk. 2, kan der

gøres indgreb i retten, når indgrebet er i overensstemmelse med loven og er

nødvendigt i et demokratisk samfund (krav om proportionalitet) af hensyn

til bl.a. den offentlige tryghed eller for at forebygge uro eller forbrydelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a i lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning, hvorefter politiet vil kunne påbyde en person at bære

elektronisk udstyr, der registrerer personens færden (elektronisk kontrol),

UDKAST

som supplement til et opholdsforbud givet af politiet i medfør af § 3, hvis

det må anses for påkrævet af hensyn til at sikre overholdelsen af

opholdsforbuddet, vil udgøre et indgreb i retten til privatliv over for den

person, som påbydes at bære det elektroniske udstyr.

Som det bl.a. fremgår af lovforslaget pkt. 2.2, er formålet med den

foreslåede bestemmelse i § 4 a i lov om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning, at sikre, at opholdsforbud bliver overholdt i videre omfang end

i dag, og at styrke beskyttelsesværnet mod bl.a. stalking og partnervold.

Forslaget vil således varetage hensynene til navnlig opretholdelse af den

offentlige orden og forebyggelse af forbrydelse, hvilket udgør saglige

hensyn efter EMRK artikel 8, stk. 2.

Det vurderes, at ordningen udgør et egnet og nødvendigt middel hertil.

Justitsministeriet har navnlig lagt vægt på, at et påbud om at bære

elektronisk udstyr alene vil kunne meddeles af politiet, hvis det må anses

for påkrævet af hensyn til at sikre overholdelsen af et opholdsforbud givet

efter § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Der er herudover

lagt vægt på, at et påbud om elektronisk kontrol er underlagt

proportionalitetsprincippet som følger af § 12 i lov om tilhold,

opholdsforbud og bortvisning.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslåede ændring kan

gennemføres inden for rammerne af EMRK artikel 8.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes at medføre økonomiske og administrative

konsekvenser samt implementeringskonsekvenser på kriminalforsorgens

område på ca. 12,2 mio. kr. i 2025, 17,7 mio. kr. i 2026 og 17,3 mio. kr. i

2027 og frem, idet den foreslåede ordning indebærer, at der skal tilkøbes og

implementeres en udvidelse af kriminalforsorgens eksisterende

overvågningssystem, som GPS-fodlænken skal kobles op på.

Kriminalforsorgen forventes således at skulle afholde omkostninger til

forundersøgelse, etablering, påsætning/aftagning, drift og vedligeholdelse

af GPS-overvågningen og det tilhørende it-system. It-understøttelsen af

GPS-overvågningen vil være forankret hos kriminalforsorgen, hvilket bl.a.

vil betyde, at kriminalforsorgen vil forestå etablering af overvågning,

påsætning og aftagning af fodlænker, drift og vedligeholdelse af

overvågningssystemet samt ved alarmering vil kunne give politiet besked

UDKAST

herom. Kriminalforsorgen vil i forsøgsordningens løbetid have kapacitet til

samtidig GPS-overvågning af op til 15 personer.

Lovforslaget forventes desuden at medføre årlige merudgifter for politiet på

ca. 5,7 mio. kr. fuldt indfaset. Omkostningerne indebærer udgifter til

årsværk i de tre forsøgskredse samt i Rigspolitiet.

Lovforslaget forventes endvidere at indebære årlige merudgifter for

anklagemyndigheden på ca. 0,5 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

For så vidt angår klageadgang og adgang til domstolsprøvelse af påbud om

elektronisk kontrol, vil ændringerne i lovforslaget kunne betyde, at antallet

af mulige sager, som kan klages til statsadvokaten eller indbringes for

domstolene, bliver øget i begrænset omfang. Udgifter forventes at være i en

størrelsesorden, som kan afholdes inden for eksisterende økonomiske

ramme.

Finansiering

lovforslagets

økonomiske

konsekvenser

på

kriminalforsorgens, politiets og anklagemyndighedens område afklares

nærmere frem mod fremsættelse.

Såfremt lovforslagets bemyndigelse bliver udnyttet, vil dette også kunne få

selvstændige implementeringskonsekvenser.

Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige af betydning.

Justitsministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling

i stor udstrækning efterleves, da overvågningssystemet overordnet set vil

registrere den kontrollerede persons færden og alarmere automatisk. Der vil

dog kunne opstå undtagelser hertil, hvor manuelt sagsbehandling bliver

nødvendigt, f.eks. i forbindelse med tilladelser til ikke at bære eller

vedligeholde GPS-fodlænken. Manuel sagsbehandling vil også kunne blive

nødvendig i de situationer, hvor den tekniske løsning ikke kan tage højde

for de færdselsårer, som den kontrollerede person har en legitim interesse i

at færdes på, og som derfor ikke er omfattet af forbudszonen, da der i

sådanne situationer vil gå en alarm, selv om personen ikke har overtrådt

forbudszonen. Der vil endvidere kunne forventes en manuel proces i den

videre behandling af alarmen, herunder videregivelse af oplysninger fra

kriminalforsorgen til politiet og eventuelt mellem modtagende og udførende

enheder i politiet.

UDKAST

Det vurderes desuden, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er

efterlevet, i og med at en person, der er påbudt elektronisk overvågning, kan

pålægges at være kontaktbar m.v. efter administrative regler. Dermed kan

den centrale overvågningsenhed hurtigt og med en vis sikkerhed afgøre, om

en forstyrrelse i signalet mellem overvågningsudstyret og den centrale

overvågningsenhed er forsætligt eller ej.

Det vurderes endelig, at de øvrige principper ikke er relevante at behandle i

dette lovforslag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget giver mulighed for, at en person kan påbydes elektronisk

kontrol som supplement til et opholdsforbud.

Den foreslåede ordning har positive konsekvenser for den,

opholdsforbuddet skal beskytte, fordi den elektroniske kontrol kan være

med til at sikre, at opholdsforbuddet bliver overholdt, og at den

kontrollerede person ikke nærmer sig den forurettede.

Påbuddet om elektronisk kontrol må samtidig anses for at kunne have

negative konsekvenser for den person, som den elektroniske kontrol rettes

mod, da personen vi skulle bære en GPS-fodlænke, ligesom personens

færden vil blive registreret. Der må desuden forventes negative

konsekvenser forbundet med klage over afgørelse om påbud om elektronisk

kontrol og domstolsprøvelse.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. november 2024 til den 18.

december 2024 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer m.v.:

UDKAST

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amnesty

International, Børns Tarv, Børnesagens Fællesråd, Bryd Tavsheden,

Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Voldsramte, Danner, Dansk

Kvindesamfund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Stalking Center, Danske Advokater, Danske Familieadvokater,

Danske Regioner, Dare Gender, Det Kriminalpræventive Råd, Dialog mod

vold, Digitalt Ansvar, Red Rådgivning, Everyday Sexism Project Danmark,

Exitcirklen, Fonden Fundamentet & Mandecentret Botilbud, Foreningen af

Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Kommunale Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen mor,

ForældreLANDSforeningen FBU, Gadejuristen, Godfar, Hjælp Voldsofre,

Institut for Menneskerettigheder, Joan-Søstrene, Justitia, KL, Kvinderådet,

Kvinfo, Københavns Kommune (Etnisk Konsulentteam), Københavns

Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsforeningen Børn og Samvær, Landsforeningen for børn og forældre,

Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsforeningen KRIM,

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Lev uden Vold, Mary

Fonden, Mødrehjælpen, OAK Foundation Denmark, Offerrådgivningen i

Danmark, Politiforbundet, Red Barnet, Red-Safehouse, Retspolitisk

Forening, Røde Kors, Sabaah, SAVN, Statens Institut for Folkesundhed,

Familieretshuset, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TUBA, Unicef

Danmark, VIVE, Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus

Universitet (Juridisk Institut).

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Nej

Ja, lovforslaget forventes at

medføre merudgifter for

kriminalforsorgen på ca. 12,2 mio.

kr. i 2025, 17,7 mio. kr. i 2026 og

17,3 mio. kr. i 2027 og frem, årlige

merudgifter for politiet på ca. 5,7

mio. kr. fuldt indfaset og årlige

merudgifter for

UDKAST

anklagemyndigheden på ca. 0,5 mio.

kr. fuldt indfaset.

Implementerings

konsekvenser

for stat,

kommuner og

regioner

Nej

Ja. Der er for nuværende faglige

udeståender i forhold til, hvordan

forsøgsordningen skal fungere i

praksis bl.a. i forhold til

arbejdsfordelingen mellem

Direktoratet for Kriminalforsorgen

og Rigspolitiet.

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

Administrative

Ja, forslaget om at indføre en

konsekvenser

forsøgsordning med elektronisk

for borgerne

kontrol vil medføre positive

konsekvenser for forurettede.

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og

naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved

implementering

Ingen

Ja, forslaget om at indføre en

forsøgsordning med elektronisk

kontrol vil medføre negative

konsekvenser for personen, der har

fået påbudt elektronisk kontrol.

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

af ikke-

erhvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er i dag muligt at forbyde en person at opholde sig eller færdes i et

nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bolig eller

arbejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet område, hvor denne ofte

færdes, jf. § 3 i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Ved

fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede område (forbudszonen) er der en

række omstændigheder, som politiet kan lægge vægt på, herunder områdets

karakter og parternes forhold, jf. nærmere herom under pkt. 2.1.3. i de

almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

i lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at

der ved fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede område (forbudszonen)

kan lægges vægt på politiets responstid, når en person påbydes elektronisk

kontrol som supplement til et opholdsforbud.

Med den foreslåede ændring lægges der op til, at politiet som noget nyt vil

kunne lægge vægt på politiets responstid, som i dette tilfælde er tiden, det

tager fra politiet modtager en alarm, til politiet er fremme på stedet, herunder

fremme ved den position, hvor signalet senest er registreret, og/eller den

forurettedes bopæl m.v. Der vil kun kunne lægges vægt på politiets

responstid, når opholdsforbuddets suppleres med et påbud om elektronisk

kontrol.

Politiets responstid vil bl.a. afhænge af størrelsen af byen og

befolkningstætheden, herunder om der er tale om et tætbefolket område,

hvor der til dagligt kører mange patruljer rundt, eller om der er tale om et

mere tyndtbefolket område, hvor det tager længere tid for en patrulje at nå

frem. Den foreslåede ændring vil indebære, at forbudszonen i visse

situationer fastsættes til et større område, når opholdsforbuddet suppleres

med elektronisk kontrol, hvis politiet i det givne område har en lang

responstid.

Der lægges op til, at der – ligesom efter gældende ret – ikke fastsættes en

bestemt maksimal geografisk udstrækning af opholdsforbud. Efter

gældende ret bør der ved fastlæggelsen af forbudszonen tages hensyn til

eventuelle større færdselsårer, f.eks. større veje og banestrækninger m.v.,

som personen har en legitim interesse i at færdes ad.

Side 28/38

UDKAST

I de situationer, hvor personen har en legitim interesse i at færdes via en

bestemt større færdselsåre, vil politiet således fortsat skulle tage hensyn

hertil ved fastlæggelsen af forbudszonen. Hvis den tekniske løsning ikke

kan tage højde for de færdselsårer, som personen har en legitim interesse at

færdes på, og som derfor ikke er omfattet af forbudszonen, vil dette skulle