Jørn Vestergaard
Professor emeritus
Det Juridiske Fakultet
Københavns Universitet
+45/21 60 26 80
http://jura.ku.dk/jv
Til Folketinget
Den 18. juni 2024
I forbindelse med overvejelser om tilvejebringelse af et bedre retsgrundlag vedrørende magt-
anvendelse og andre foranstaltninger til fremme af god orden i skolen har Danmarks Lærer-
forening anmodet mig om at udarbejde en redegørelse for den gældende retstilstand som
grundlag for et forslag til et mere tilfredsstillende regelsæt. Til orientering vedlægges den
hvidbog, der indeholder den aftalte redegørelse.
Hverken folkeskoleloven eller ordensbekendtgørelsen fastlægger grænserne for fysisk indgri-
ben over for udadreagerende eller forstyrrende skolebørn. I lyset heraf hersker der betydelig
usikkerhed om hjemmelen til lovlig magtanvendelse. Denne retstilstand er utilfredsstillende
for både børn og voksne og kan medføre uhensigtsmæssig håndtering af konfliktsituationer.
På andre områder er der tilvejebragt mere klare rammer om beføjelserne til magtanvendelse
og anden fysisk indgriben i forbindelse med myndighedsudøvelse. Med indførelsen af vok-
senansvarsloven om magtanvendelse over for anbragte børn og unge har man således fjernet
meget af den usikkerhed, der tidligere bestod på dette område. Dermed blev der også tilveje-
bragt et mere sikkert hjemmelsgrundlag for de forskellige foranstaltninger. Med de fornødne
tillempninger kan væsentlige dele af regelsættet vedrørende voksenansvar over for anbragte
børn og unge med fordel overføres til såvel folkeskoleloven som skoleområdet generelt
Iværksættelse af et fysisk indgreb forudsætter en afvejning af hensynet til at opretholde god
orden og hensynet til elevens personlige integritet og selvbestemmelsesret. Det er afgørende,
at fysisk indgriben over for en elev ikke erstatter en pædagogisk indsats og kun anvendes i de
situationer, hvor det er absolut nødvendigt. Det må således forudsættes, at andre muligheder
er udtømt, og at der ikke er andre redskaber til at opretholde den orden, som er en betingelse
for et godt læringsmiljø og dermed et godt fællesskab for alle elever. Et fysisk indgreb over
for en elev skal altid være proportionalt og udøves med størst mulige skånsomhed.
Hvidbogen munder ud i et kommenteret udkast til lovregler. Formålet med de foreslåede be-
stemmelser er at tydeliggøre de grundlæggende betingelser for magtanvendelse og andre fysi-
ske foranstaltninger over for skoleelever, herunder med udtrykkelige bestemmelser om så-
kaldt »fysisk guidning«, såkaldt »afværgehjælp« og »fysisk magtanvendelse«.
I overensstemmelse med nutidig retsopfattelse må det anses som en opgave for lovgivnings-
magten at skabe klarhed over reglerne på området og derved styrke retssikkerheden for såvel
elever som personale.
Venlig hilsen,
Jørn Vestergaard