REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Folketinget, Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke

forskudsvis udlagte underholdsbidrag i

udlandet

2. oktober 2024

Under henvisning til ombudsmandslovens § 24 vedlægger jeg en kopi af min

udtalelse til Gældsstyrelsen vedrørende Gældsstyrelsens indsats for

inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet.

Som det fremgår, er min undersøgelse fokuseret på underholdsbidrag, der

ikke er udlagt forskudsvis af det offentlige. Det gælder bl.a. forhøjede

børnebidrag.

I undersøgelsen har indgået dels en generel egen drift-undersøgelse af

Gældsstyrelsens processer mv. for inddrivelse af bidragskrav i udlandet, dels

en konkret egen drift-sag om inddrivelse i udlandet af et forhøjet børnebidrag.

Det er min opfattelse, at Gældsstyrelsen ikke har levet op til den lovmæssige

forpligtelse, som styrelsen har haft siden 2018, til at bistå borgerne med

inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet, f.eks.

forhøjede børnebidrag. Af samme grund finder jeg, at tilrettelæggelsen af

denne inddrivelsesindsats har haft karakter af et grundlæggende

myndighedssvigt over for de berørte familier.

Jeg henviser i øvrigt til min udtalelse til Gældsstyrelsen.

Jeg har endvidere underrettet Folketingets Skatteudvalg og skatteministeren

om min undersøgelse.

Jeg har bedt Gældsstyrelsen om i august 2025 – via Skatteministeriet – at

sende Folketingets Ombudsmand en status for arbejdet med at sikre, at

styrelsen fremadrettet lever op til sine lovmæssige forpligtelser til at bistå

Dok.nr. 23/06414-25/LPU

23/04661

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 2

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

borgerne med inddrivelsen af underholdsbidrag, der ikke er forskudsvis

udlagt, fra bidragspligtige i udlandet.

Jeg lægger en nyhed om undersøgelsen på min hjemmeside.

Med venlig hilsen

Side 2 | 2

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Gældsstyrelsen

Nykøbingvej 76

Bygning 45

4990 Sakskøbing

Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke

forskudsvis udlagte underholdsbidrag i

udlandet

Jeg har nu færdigbehandlet min undersøgelse af Gældsstyrelsens indsats for

inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet.

Min undersøgelse er fokuseret på underholdsbidrag, der ikke er udlagt

forskudsvis af det offentlige. Det gælder bl.a. forhøjede børnebidrag.

I undersøgelsen har indgået dels en generel egen drift-undersøgelse af

Gældsstyrelsens processer mv. for inddrivelse af bidragskrav i udlandet, dels

en konkret egen drift-sag om inddrivelse i udlandet af et forhøjet børnebidrag.

Den generelle egen drift-undersøgelse er rejst i medfør af

ombudsmandslovens § 17, stk. 2, hvorefter ombudsmanden kan gennemføre

generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Den

konkrete egen drift-sag er rejst i medfør af ombudsmandslovens § 17, stk. 1,

hvorefter ombudsmanden af egen drift kan optage en sag til undersøgelse.

Det er min opfattelse, at Gældsstyrelsen ikke har levet op til den lovmæssige

forpligtelse, som styrelsen har haft siden 2018, til at bistå borgerne med

inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet, f.eks.

forhøjede børnebidrag. Af samme grund finder jeg, at tilrettelæggelsen af

denne inddrivelsesindsats har haft karakter af et grundlæggende

myndighedssvigt over for de berørte familier.

Jeg har fundet grundlag for at underrette Folketingets Retsudvalg,

Folketingets Skatteudvalg og skatteministeren om min undersøgelse.

Jeg har i øvrigt modtaget underretninger fra Gældsstyrelsen om inddrivelse

af ikke forskudsvis udlagte børnebidrag i Danmark samt om en

problemstilling vedrørende forældelseslovens § 8, 1. pkt., i forhold til bl.a.

underholdsbidrag. Jeg har for så vidt angår disse forhold besluttet ikke at

foretage mere på det foreliggende grundlag.

2. oktober 2024

Dok.nr. 23/06414-22/LPU

23/04661, 23/02255

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

I det følgende har jeg redegjort nærmere for baggrunden for resultatet af min

undersøgelse.

Ombudsmandens udtalelse

1. Indledning

1.1. Undersøgelsens baggrund og afgrænsning mv.

Jeg har flere gange udtalt mig om Gældsstyrelsens inddrivelse af

underholdsbidrag. Det gælder både inddrivelse i Danmark og inddrivelse i

udlandet. Udtalelserne er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside

www.ombudsmanden.dk under ”Afsluttede

sager på skatteområdet”.

I en udtalelse af 16. december 2022, der vedrørte inddrivelse i Danmark,

fandt jeg det meget utilfredsstillende, at den samlede restance for ikke

forskudsvis udlagte børnebidrag fortsat var stigende. Jeg forstod i den

forbindelse, at en manglende mulighed for inddrivelse ved lønindeholdelse

for en stor del af gælden var medvirkende hertil.

For så vidt angår Gældsstyrelsens inddrivelse af danske bidragskrav i

udlandet afsluttede jeg den 20. marts 2023 en generel egen drift-

undersøgelse af styrelsens processer for fremsendelse af anmodninger til

udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse af underholdsbidrag. Jeg

henviser til min

nyhed af 21. marts 2023

med link til min udtalelse af 20.

marts 2023 til Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen havde i en redegørelse af 16. november 2022 oplyst om

manglende processer for fremsendelse af bistandsanmodninger til

udenlandske myndigheder og om styrelsens prioritering af andre opgaver.

Jeg konstaterede, at der var manglende fremdrift på området, hvilket efter

min opfattelse var kritisabelt. Forholdet kunne efter min opfattelse ikke

undskyldes med, at styrelsen havde haft oprydningsopgaver efter

suspenderingen af inddrivelse i EFI. Om baggrunden for den manglende

fremdrift skrev jeg i udtalelsen af 20. marts 2023 bl.a.:

”Jeg forstår ud fra Gældsstyrelsens oplysninger, at den ’begrænsede

fremdrift’ og de manglende processer for styrelsens opgavevaretagelse

på området har indebåret, at der først i 2022 igen som led i inddrivelsen

er sendt bistandsanmodninger til udenlandske myndigheder vedrørende

inddrivelse af børne- og underholdsbidrag, og at dette til dels skyldes en

bevidst prioritering af andre opgaver. Jeg forstår i den forbindelse også,

at der først som led i de ovenfor omtalte automatiseringer i

Side 2 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

inddrivelsessystemerne [henholdsvis i 2020 fsva. DMI og 2022 fsva.

PSRM; min bemærkning] er etableret faste rykkerprocedurer over for

skyldnere i udlandet.”

Gældsstyrelsen ville fremover have et prioriteret fokus på at inddrive

underholdsbidrag med hjælp fra udenlandske myndigheder. Styrelsen ville

udarbejde en konkret plan, som ville blive fremsendt til mig. Jeg bad tillige om

at modtage en status for Gældsstyrelsens arbejde med inddrivelse i udlandet.

I lyset af den status og plan for inddrivelse i udlandet, som jeg herefter

modtog fra Gældsstyrelsen, besluttede jeg at spørge nærmere ind til de

forhold, der var årsag til den manglende fremdrift i inddrivelsen af

underholdsbidrag i udlandet. Jeg rejste således i december 2023 en ny

generel undersøgelse af Gældsstyrelsens processer mv. for inddrivelse af

underholdsbidrag i udlandet – i det følgende omtalt som ”den generelle egen

drift-undersøgelse”.

Jeg havde forinden, i efteråret 2023, endvidere rejst en egen drift-sag om et

konkret sagsforløb om Gældsstyrelsens inddrivelse af forhøjet børnebidrag i

udlandet – i det følgende omtalt som ”den konkrete egen drift-sag”.

Da den generelle egen drift-undersøgelse og den konkrete egen drift-sag

begge omhandler inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet, har jeg valgt at

behandle sagerne samlet og afgive en samlet udtalelse.

Min undersøgelse har alene angået sagsbehandlingen ved

skattemyndighederne, dvs. først og fremmest Gældsstyrelsen. Jeg forholder

mig således ikke til sagsbehandlingen i f.eks. Udbetaling Danmark, som

siden 2012 har opkrævet underholdsbidrag, herunder børnebidrag.

1.2. Oversigt over myndighedernes udtalelser til brug for min udtalelse

Jeg har fra skattemyndighederne modtaget en række udtalelser mv. til brug

for min vurdering af inddrivelsen af danske bidragskrav i udlandet. Det drejer

sig navnlig om følgende:

•

Gældsstyrelsens status af 3. november 2023

(”Gældsstyrelsens status for

fremsendelse af anmodninger til udenlandske myndigheder om bistand til

inddrivelse”)

•

Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for udlandsområdet

(”Udlandsområdet

i Gældsstyrelsen”)

med bilag

•

Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2023 i den konkrete egen drift-

sag

(”Besvarelse af henvendelse fra Folketingets Ombudsmand af den

29. september 2023 vedr. inddrivelse af børnebidrag i udlandet”)

•

Gældsstyrelsens mail af 14. marts 2024 med bilag, herunder

Gældsstyrelsens notat af 5. februar 2024 (”Besvarelse

af henvendelse fra

Side 3 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Folketingets Ombudsmand af den 14. december 2023 vedr. supplerende

bemærkninger til Gældsstyrelsens besvarelse af 3. november 2023”)

sagsakter

•

Skatteministeriets mail af 30. august 2024 med bilag, herunder

Skatteministeriets følgebrev af 30. august 2024, Gældsstyrelsens status

af 22. august 2024 (”Status

til Folketingets Ombudsmand om

underholdsbidrag under inddrivelse i udlandet samt udvalgte spørgsmål

vedrørende udlandsområdet”),

Gældsstyrelsens bilag 1 (”Tabeller

vedr.

skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedr. underholdsbidrag til

inddrivelse ved Gældsstyrelsen”),

Gældsstyrelsens bilag 2

(”Bemærkninger

til ombudsmandens konkrete egen drift-sag”)

Gældsstyrelsens bilag 3 (”Generelt

om inddrivelse af gæld til det

offentlige”)

•

Skatteministeriets brev af 17. september 2024.

Flere af dokumenterne er i deres helhed eller i uddrag vedlagt som bilag til

denne udtalelse.

1.3. Øvrige orienteringer fra myndighederne, bl.a. om inddrivelsen i

Danmark

Gældsstyrelsen har endvidere med Skatteministeriets mail af 30. august

2024 fremsendt en status af 22. august 2024 om inddrivelse i Danmark af

ikke forskudsvis udlagte børnebidrag.

Denne status er givet som svar på min høring af 5. december 2023, hvor jeg

– som opfølgning på min ovennævnte udtalelse af 16. december 2022 – bad

om en ny status for bl.a. udvikling af it med henblik på at gøre det muligt at

foretage lønindeholdelse for fordringer i DMI (mit sagsnr. 23/02255).

I den nye status fra august 2024 har Gældsstyrelsen oplyst bl.a., at gælden

vedrørende ikke forskudsvis udlagte børnebidrag er faldende. Styrelsen har

også oplyst, at udviklingen af et lønindeholdelsesmodul i

inddrivelsessystemet DMI idriftsættes i 3. kvartal 2024. Implementeringen

muliggør, at bidragspligtige med ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i

DMI kan underlægges lønindeholdelse.

Myndighederne har endvidere ad flere omgange, bl.a. i brev af 31. januar

2024, redegjort for en særlig problemstilling om forældelse. Det fremgår, at

der siden efteråret 2022 har været tvivl om retskraften i forhold til visse

underholdsbidrag under inddrivelse på grund af en ikke tilstrækkelig

opmærksomhed på forældelseslovens § 8, 1. pkt., om forældelse af bl.a.

fordringer på underholdsbidrag. Der er tale om en problemstilling, der har

relevans for Gældsstyrelsens inddrivelse af underholdsbidrag i såvel

Danmark som i udlandet.

Side 4 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Problemstillingen er også omtalt i Rigsrevisionens beretning nr. 19/2023 om

revisionen af statens forvaltning i 2023 (offentliggjort den 12. august 2024).

Gældsstyrelsen har i bilag 3 til status af 22. august 2024 oplyst, at

myndighedernes analysearbejde om problemstillingen forventes afsluttet i

efteråret 2024.

2. Reglerne om opkrævning og inddrivelse af

underholdsbidrag

Udbetaling Danmark opkræver krav på underholdsbidrag, herunder

børnebidrag. Det følger af § 2, stk. 1, i bidragsopkrævningsloven

(lovbekendtgørelse nr. 1092 af 15. august 2023 om opkrævning af

underholdsbidrag). Udbetaling Danmark overtog opkrævningsopgaven fra

kommunerne i 2012.

Når Udbetaling Danmark har udtømt mulighederne for at opkræve bidrag,

overdrages de til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på

inddrivelse, jf. § 2, stk. 3, 1. pkt., i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse

nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige).

Pr. 1. november 2005 blev restanceinddrivelsen samlet hos det daværende

SKAT, der herefter varetog opgaven med at inddrive bl.a. underholdsbidrag.

Før dette tidspunkt var det kommunerne, som forestod (også) inddrivelsen af

disse gældsposter. Jeg henviser til § 2, stk. 1, i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og bekendtgørelse nr. 976 af

17. oktober 2005 om oprettelse af SKAT.

Fra den 1. juli 2018 er det Gældsstyrelsen, der varetager opgaven som

restanceinddrivelsesmyndighed, jf. bekendtgørelse nr. 804 af 20. juni 2018

om varetagelsen af told- og skatteforvaltningens opgaver. Gældsstyrelsen

inddriver bl.a. forhøjede underholdsbidrag efter reglerne i

gældsinddrivelsesloven, jf. dennes § 1, stk. 1, 2. pkt., og § 1, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1052 af 18. september 2024 om inddrivelse af gæld til det

offentlige.

Gældsstyrelsen kan sende rykkerskrivelser til bidragspligtige bosat i

udlandet, men kan som udgangspunkt ikke foretage tvangsinddrivelse,

medmindre den bidragspligtige har aktiver i Danmark, der kan foretages

udlæg i, modtager ydelser eller udbetalinger, der kan modregnes i, eller

modtager A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

Er der ikke mulighed for inddrivelse i Danmark, tager Gældsstyrelsen stilling

til, om der er grundlag for at anmode et andet land, f.eks. den

Side 5 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

bidragspligtiges bopæls- eller opholdsland, om bistand til inddrivelsen. Se

også pkt. 3.2.1 og pkt. 3.3.2 nedenfor.

Jeg henviser til vejledning nr. 9275 af 20. marts 2019 om inddrivelse i

udlandet af danske krav på børne- og ægtefællebidrag og

Skatteforvaltningens juridiske vejledning, afsnit G.A.3.6.2.4, om inddrivelse af

danske fordringer på børne- og ægtefællebidrag i udlandet. Jeg henviser

også til Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023, pkt. 3, og

Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2023 i den konkrete egen drift-

sag, pkt. 1.

3. Myndighedernes bemærkninger om inddrivelsen af ikke

forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

3.1. Status for antal bidragspligtige i udlandet, gældens størrelse mv.

Gældsstyrelsen har oplyst, at der den 31. december 2023 var ca. 12.300

skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende underholdsbidrag

med en samlet gæld til inddrivelse på nominelt 2.592 mio. kr. Heraf havde ca.

1.600 skyldnere gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag

med en samlet gæld til inddrivelse på nominelt 104 mio. kr.

Gældsstyrelsen har redegjort overordnet for sagsbehandlingen i forhold til de

ca. 1.600 skyldnere, herunder eventuelle nationale inddrivelsesindsatser,

afskrivning af gæld mv. (Gældsstyrelsens status af 22. august 2024, afsnittet

Status for inddrivelse af gæld vedrørende underholdsbidrag).

I forhold til ca. 1.200 ud af de ca. 1.600 skyldnere kan der efter det oplyste

ikke foretages tvangsinddrivelse på grund af skyldnerens konkrete forhold,

f.eks. manglende A-indkomst eller ingen udlægsegnede aktiver i Danmark

(Gældsstyrelsens status af 22. august 2024, afsnittet

Nationale

inddrivelsesindsatser over for skyldnere, der er bosiddende i udlandet og har

gæld vedrørende underholdsbidrag).

Gældsstyrelsen har endvidere i sin status af 3. november 2023, plan af 3.

november 2023 for udlandsområdet og status af 22. august 2024 angivet

konkrete tal for bl.a. fremsendelse af anmodninger til udenlandske

myndigheder, rykkerskrivelser mv., samt opstillet en række driftsmål.

3.2. Generelt om udlandsområdet, systemunderstøttelse mv.

3.2.1. Generelt om udlandsområdet

Gældsstyrelsen har oplyst, at det generelt er vanskeligt at inddrive gæld fra

skyldnere, som ikke er bosiddende i Danmark, da styrelsen ofte ikke kan

tvangsinddrive fra disse skyldnere ved f.eks. at foretage lønindeholdelse eller

Side 6 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

udlæg. Området er ifølge Gældsstyrelsen kendetegnet ved en høj

kompleksitet og mange manuelle sagsgange (Gældsstyrelsens plan af 3.

november 2023 for udlandsområdet, pkt. 2 og 3).

Er der ikke mulighed for inddrivelse i Danmark, tager Gældsstyrelsen som

nævnt ovenfor stilling til, om der er grundlag for at anmode et andet land om

bistand til inddrivelsen.

Danmark har indgået en række internationale aftaler om gensidig

administrativ bistand vedrørende inddrivelse af gæld. Aftalerne er meget

forskelligartede, og hver aftale definerer, hvilke skyldnere og gældsposter der

er omfattet, og typer af bistand. Der kan være tale om f.eks. aftaler om

inddrivelsesbistand eller aftaler om oplysningsbistand (Gældsstyrelsens plan

af 3. november 2023 for udlandsområdet, pkt. 2), jf. nærmere om

sidstnævnte nedenfor under pkt. 3.3.2.

3.2.2. Begrænset systemunderstøttelse af inddrivelsen i udlandet

Gældsstyrelsen har oplyst, at ressourcerne til etablering af

systemunderstøttelse i styrelsen de seneste år er anvendt bl.a. til at sikre

implementering af lovtiltag på gældsområdet.

Som en konsekvens heraf løses bl.a. opgaverne i forbindelse med den

internationale inddrivelse af underholdsbidrag ”meget manuelt” og med

begrænset systemunderstøttelse. Herunder sker den nødvendige

koordinering med de udenlandske myndigheder via manuel opfølgning.

Den begrænsede systemunderstøttelse er omtalt nærmere i status af 3.

november 2023, afsnittet

Status på den systemmæssige understøttelse,

Gældsstyrelsens status af 22. august 2024, afsnittet

Alternative adresser og

anden systemunderstøttelse af udlandsområdet.

Heraf fremgår det også, at Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer ikke

understøtter anvendelsen af manuelt noterede adresser – som jeg forstår det

modtaget udenom CPR – til automatiserede maskinelle udsendelser. Det har

ifølge styrelsen ”i de nuværende inddrivelsessystemer ikke på noget

tidspunkt været muligt at anvende en manuelt noteret adresse til maskinelle

indsatser”. Det medfører øget sagsbehandlingstid, da det manuelt skal

sikres, at der f.eks. udsendes rykkere til de pågældende skyldnere.

Gældsstyrelsen har oplyst, at de systemmæssige udfordringer og i

forlængelse heraf mulige løsninger med anvendelsen af manuelt noterede

adresser vil blive afdækket fra juni 2024 og frem, hvor der er afsat ressourcer

til udvikling og systemunderstøttelse.

Side 7 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Ud over udviklingen i forbindelse med registrering af adresser vil yderligere

udviklingstiltag og systemmæssig understøttelse inden for udlandsområdet,

herunder også koordinering med udenlandske myndigheder, ifølge

Gældsstyrelsen blive kvalificeret i efteråret 2024 og frem, så disse kan indgå i

Gældsstyrelsens samlede it-prioritering.

Efterhånden som der kommer systemunderstøttelse af udlandsområdet,

forventer Gældsstyrelsen at kunne optimere de manuelle processer og

dermed sikre en mere effektiv opgaveløsning vedrørende den internationale

inddrivelse.

3.2.3. Fastlæggelse af procesgrundlag

Gældsstyrelsen har oplyst, at styrelsen – siden sin redegørelse til mig af 16.

november 2022 vedrørende processer for fremsendelse af anmodninger til

udenlandske myndigheder om bistand med inddrivelse, jf. pkt. 1.1 ovenfor –

har fastlagt procesgrundlaget for at fremsende bistandsanmodninger til

udenlandske myndigheder i både DMI og PSRM (Gældsstyrelsens status af

3. november 2023,

Status på arbejdet med fremsendelse af anmodninger til

udenlandske myndigheder,

samt i øvrigt min udtalelse af 20. marts 2023 om

styrelsens processer mv. på området).

3.3. Manglende oplysninger om bidragspligtiges adresser i udlandet

3.3.1. Generelt

Gældsstyrelsen har anført, at det ofte er problematisk at etablere kontakt til

skyldnere, der er bosiddende i udlandet. Det hænger ifølge styrelsen

sammen med, at en del af de skyldnere, der er bosat i udlandet, ikke har

meldt deres adresse til CPR (Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for

udlandsområdet, pkt. 4.1.2).

Af de ovenfor omtalte (pr. 31. december 2023) ca. 1.200 skyldnere i udlandet

med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag, over for

hvilke der ikke kan foretages tvangsinddrivelse, har Gældsstyrelsen ”mulige

kendte kontaktoplysninger” på ca. 400 skyldnere.

Ved mulige kendte kontaktoplysninger forstås ifølge styrelsen ”enten en

systemmæssigt kendt fysisk adresse eller en digital postkasse, hvis skyldner

er tilmeldt Digital Post”. Det er ifølge Gældsstyrelsen alene

mulige

kendte

kontaktoplysninger, ”da det kan vise sig, at den systemmæssigt kendte

fysiske adresse alligevel ikke er korrekt, fx hvis skyldner har angivet en

forkert adresse i CPR-registret, eller hvis skyldner har fået ny adresse i

udlandet og ikke har registreret sin nye udenlandske adresse i CPR-registret”

(Gældsstyrelsens status af 22. august 2024, afsnittet

Nationale

inddrivelsesindsatser over for skyldnere, der er bosiddende i udlandet og har

gæld vedrørende underholdsbidrag).

Side 8 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Gældsstyrelsen vil endvidere manuelt, jf. også pkt. 3.2.2 ovenfor, kunne

registrere en såkaldt alternativ adresse i Gældsstyrelsens systemer, som

styrelsen får kendskab til f.eks. direkte fra skyldner eller via en udenlandsk

myndighed (Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for udlandsområdet,

pkt. 4.1.2).

Gældsstyrelsen har også omtalt den situation, hvor styrelsen fra en

tredjeperson – f.eks. bidragsberettigede – modtager adresseoplysninger på

en bidragspligtig i udlandet.

Sådanne adresseoplysninger anser Gældsstyrelsen som udgangspunkt ikke

for at have en sådan validitet, at styrelsen vil lade oplysningen danne

grundlag for et inddrivelsesskridt. Styrelsen har henvist til en risiko for

udlevering af personoplysninger til uvedkommende samt til risikoen for at

udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen i

skatteforvaltningslovens § 17.

Gældsstyrelsen har anført, at styrelsen lægger til grund, at en

adresseoplysning er valid, hvis adresseoplysningen er modtaget fra en

myndighed, kan verificeres af skyldner selv, eller der er særlige grunde til at

anse oplysningen for valid, f.eks. fordi omstændighederne omkring

oplysningen giver en styrket formodning for, at oplysningen er valid

(Gældsstyrelsens notat af 5. februar 2024, afsnittet

Anvendelsen af

adresseoplysninger fra bidragsberettigede).

3.3.2. Gældsstyrelsens mulighed for at bede udenlandske myndigheder om

bistand til adresseoplysninger efter internationale aftaler

I sin status af 22. august 2024, afsnittet

Internationale aftaler,

har

Gældsstyrelsen redegjort nærmere for styrelsens muligheder for at bede

udenlandske myndigheder om oplysningsbistand, herunder nærmere

adresseoplysninger på en skyldner.

Heraf fremgår det, at det er Gældsstyrelsens nuværende praksis, at en

indgået aftale eller tiltrådt konvention skal omfatte bistand til

adresseforespørgsler, for at styrelsen har det fornødne grundlag for at kunne

forespørge en udenlandsk myndighed om adresseoplysninger.

Gældsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at Danmark på nuværende

tidspunkt ikke har mulighed for at anmode udenlandske myndigheder om

oplysningsbistand, herunder adresseoplysninger, i henhold til internationale

aftaler eller konventioner på underholdsbidragsområdet.

Skatteministeriet har i brevet af 30. august 2024 anført bl.a., at

Skatteministeriets departement generelt har mulighed for at indgå bilaterale

internationale aftaler, hvor der f.eks. opnås gensidig bistand inden for det

skatteretlige område, ligesom det også afsøges i en nordisk arbejdsgruppe

Side 9 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

om gensidig bistand med inddrivelse af visse fordringstyper, herunder SU-

gæld. En sådan forhandling kræver dog ifølge ministeriet et gensidigt ønske

herom, og i denne sammenhæng er det ikke alene Danmark, som sætter

tempoet for det internationale arbejde.

Gældsstyrelsen har i den ovennævnte status af 22. august 2024, afsnittet

Internationale aftaler,

omtalt bl.a. Haagerkonventionen af 23. november 2007

om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for

underholdsbidrag til familiemedlemmer (Haagerkonventionen af 2007), der

efter det oplyste indeholder en mulighed for at anmode om

oplysningsbistand, herunder adresseoplysninger på skyldner. Efter lov nr.

275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af 2007 kan social- og

boligministeren sætte loven i kraft, men dette er endnu ikke sket.

Skatteministeriet har i et brev af 17. september 2024 oplyst, at

Gældsstyrelsen på et møde i juni 2024 med Social- og Boligministeriet – som

led i samarbejdet om den særlige problemstilling om forældelseslovens § 8 –

fik oplyst, at ikrafttrædelse af den nævnte lov ville muliggøre, at

Gældsstyrelsen kan indhente adresseoplysninger fra udenlandske

myndigheder i de omfattede lande. På baggrund heraf tog Skatteministeriets

departement i august 2024 kontakt til Social- og Boligministeriet for at

undersøge muligheden for at sætte Haagerkonventionen af 2007 i kraft i

Danmark.

Gældsstyrelsen har endvidere i sin status af 22. august 2024, afsnittet

Internationale aftaler,

oplyst, at styrelsen altid ser på muligheden for at

anmode om oplysningsbistand ud fra et skyldnerperspektiv. Har skyldner

anden gæld til inddrivelse end underholdsbidrag, f.eks. skatte- eller

afgiftsgæld, som kan danne grundlag for en anmodning om

oplysningsbistand til en udenlandsk myndighed i medfør af en anden

international aftale eller konvention, kan Gældsstyrelsen anvende denne

aftale eller konvention til at anmode om oplysningsbistand. Ved skatte- og

afgiftsgæld er der ifølge Gældsstyrelsen andre og bedre muligheder i de

internationale aftaler og konventioner for at anmode om oplysningsbistand.

Ud af de ca. 1.600 skyldnere i udlandet med gæld vedrørende ikke

forskudsvis udlagte underholdsbidrag har ca. 500 skyldnere også anden

gæld til inddrivelse, som – hvis betingelserne i medfør af en international

aftale eller konvention er opfyldt – ifølge Gældsstyrelsen kan danne grundlag

for en anmodning om oplysningsbistand til en udenlandsk myndighed.

Gældsstyrelsen omtalte i øvrigt i sin plan af 3. november 2023 for

udlandsområdet, pkt. 3.2, spørgsmålet om internationale aftaler om

oplysningsbistand. Styrelsen anførte i den forbindelse, at ”Gældsstyrelsen

benytter p.t. kun muligheden i begrænset omfang, da der er udfordringer med

Side 10 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

at anvende adresser indhentet på denne måde i de automatiserede

maskinelle udsendelser”. Styrelsen anførte, at styrelsen i 2023 benyttede

muligheden for at anmode udenlandske myndigheder om bistand i form af

oplysninger til brug for inddrivelse særligt i relation til initiativer vedrørende

skyldnere med høj gæld og skyldnere med ikke forskudsvis udlagte

underholdsbidrag.

3.3.3. Anvendelse af privat aktør

Gældsstyrelsen har i sit notat af 5. februar 2024, afsnittet

Handlinger ift. at få

oplysninger om skyldners adresse,

beskrevet, hvorledes Gældsstyrelsen og

det daværende SKAT undertiden har anvendt en privat aktør til at bistå med

bl.a. at finde adresser på skyldnere i udlandet.

Det er oplyst, at en kontrakt med en privat aktør udløb i 2013, hvorefter

Gældsstyrelsen i perioden 2019-2023 på ny har haft en aftale med en privat

aktør om bl.a. indhentelse af adresseoplysninger. Aftalen var dog geografisk

begrænset til lande i Norden. Gældsstyrelsen har i 2021 gennemført et

udbud vedrørende en fornyet aftale med en privat aktør om inddrivelse,

herunder indhentelse af adresseoplysninger, ift. skyldnere bosiddende i

Europa og USA. Gældsstyrelsen modtog ingen tilbud, hvorfor en sådan aftale

ikke blev indgået.

Anvendelsen af privat aktør er også omtalt i Gældsstyrelsens status af 22.

august 2024, afsnittet

Anvendelse af privat aktør og andre foranstaltninger for

at finde skyldners adresse i udlandet.

Det fremgår, at det er Gældsstyrelsens vurdering, at ressourceanvendelsen

og gevinster ved at anvende en privat aktør ikke står mål med hinanden, og

at der derfor skal søges andre alternative løsninger (se herom pkt. 3.3.4

nedenfor).

3.3.4. Initiativer med henblik på indhentelse eller bekræftelse af

adresseoplysninger mv.

I forhold til skyldnere med ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag har

Gældsstyrelsen ifølge sin plan af 3. november 2023, pkt. 3.2, igangsat en

indsats for at få adresseoplysninger på de skyldnere, der ikke har

fyldestgørende adresseoplysninger, men hvor opholdslandet er kendt. Dette

med henblik på at øge andelen af potentielle bistandsanmodninger

vedrørende skyldnersegmentet.

I sin status af 22. august 2024, afsnittet

Anvendelse af privat aktør og andre

foranstaltninger for at finde skyldners adresse i udlandet,

har Gældsstyrelsen

redegjort nærmere for igangsatte initiativer for at finde eller få bekræftet

formodede adresseoplysninger på skyldnere i udlandet.

Side 11 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Det drejer sig om bl.a. indhentelse af oplysninger fra udenlandske, offentligt

tilgængelige registre, eventuelt via ressourcer med et særligt lokalt kendskab

i udvalgte lande. Gældsstyrelsen har i den sammenhæng bemærket, at

”Gældsstyrelsen er i gang med at afklare det juridiske grundlag for udveksling

af adresseoplysninger med myndigheder i udlandet. En sådan afklaring vil

omfatte de tilfælde, hvor en international aftale eller konvention ikke giver

adgang til oplysningsbistand, samt forholdet til EU’s

databeskyttelsesforordning”.

Gældsstyrelsen forsøger endvidere bl.a. at ”anmode danske ambassader i

udlandet om bistand til at indhente adresseoplysninger i de tilfælde, hvor

skyldners gæld ikke er omfattet af en international aftale eller konvention, der

eksplicit indeholder regler om samarbejde om udveksling af

adresseoplysninger”. Herudover er Gældsstyrelsen i løbende dialog og

erfaringsudveksling med fordringshavere med henblik på at styrke

samarbejdet og udvekslingen af oplysninger om borgere og virksomheder.

Det overvejes i øvrigt at ”insource” opgaven med adressesøgninger i

offentlige registre ved ansættelse af studentermedhjælpere.

Af samme status af 22. august 2024 fremgår det under afsnittet

Anmodning

om oplysningsbistand,

at Gældsstyrelsen i 2023 i forhold til skyldnere, der pr.

31. december 2023 havde gæld vedrørende underholdsbidrag, havde

fremsendt i alt 190 anmodninger om oplysningsbistand til de udenlandske

myndigheder og de danske ambassader i udlandet. Anmodningerne havde

resulteret i, at Gældsstyrelsen pr. 30. juni 2024 havde modtaget 41 nye

udenlandske adresseoplysninger. I 1. halvår 2024 havde Gældsstyrelsen

fremsendt 230 anmodninger om oplysningsbistand til de udenlandske

myndigheder og de danske ambassader i udlandet på skyldnere med gæld

vedrørende underholdsbidrag. Anmodningerne havde resulteret i, at

Gældsstyrelsen pr. 30. juni 2024 havde modtaget 86 nye udenlandske

adresseoplysninger.

Om Gældsstyrelsens juridiske afklaringer mv. anførte styrelsen i øvrigt i sit

forudgående notat af 5. februar 2024, afsnittet

Anvendelsen af

adresseoplysninger fra bidragsberettigede,

at styrelsen som led i sit særlige

fokus på inddrivelse af underholdsbidrag med bistand fra udenlandske

myndigheder ville vurdere nærmere, om styrelsens ”generelle praksis for

fremsendelse af anmodninger om inddrivelsesbistand kan lempes når

Gældsstyrelsen ikke har kendskab til bidragspligtiges konkrete adresse, men

alene har en stærk formodning om, hvilket land den bidragspligtige opholder

sig i”.

I det nævnte notat fra februar 2024 anførte Gældsstyrelsen desuden, at

styrelsen ville vurdere nærmere, om ”Gældsstyrelsens nuværende praksis,

hvorefter udenlandske myndigheder kun anmodes om oplysningsbistand,

Side 12 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

hvis der er hjemmel i en aftale eller konvention, bør ændres, herunder om

den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 og de almindelige

persondataretlige regler er til hinder for en sådan ændring”.

3.4. Prioritering af inddrivelsen af danske bidragskrav i udlandet

I min udtalelse af 20. marts 2023, jf. pkt. 1.1 ovenfor, omtalte jeg

Gældsstyrelsens begrænsede fremdrift og manglende processer for

inddrivelsen af danske bidragskrav i udlandet.

Af min udtalelse fremgik det bl.a., at Gældsstyrelsen havde haft fokus på at

skabe mulighed for at bruge nationale inddrivelsesskridt over for skyldnere i

udlandet og i øvrigt på udlandsområdet havde prioriteret den

myndighedsopgave, der består i at bistå udenlandske myndigheder med

inddrivelse i Danmark, frem for opgaven med at fremsende anmodninger til

udenlandske myndigheder vedrørende bistand til inddrivelse af danske

gældsposter.

Gældsstyrelsen har i sin status af 3. november 2023, afsnittet

Initiativ i

forhold til ej forskudsvis udlagte underholdsbidrag,

oplyst, at Gældsstyrelsen i

1. halvår 2023 fokuserede på den generelle gæld, mens skyldnere med ikke

forskudsvis udlagte underholdsbidrag blev prioriteret i 2. halvår 2023.

Formålet med initiativet var, at inddrivelsen af underholdsbidrag, hvor den

bidragsberettigedes udbetalinger afhænger af inddrivelsen, prioriteres højest

i forhold til det relativt begrænsede antal sager, der kan fremsendes.

Gældsstyrelsen har endvidere i sin nye status af 22. august 2024, afsnittet

Prioritering af Gældsstyrelsens inddrivelse,

redegjort generelt for

Gældsstyrelsens prioritering på inddrivelsesområdet.

Det fremgår bl.a., at man siden nedlukningen af det gamle

inddrivelsessystem EFI og som led i genopretningen af gældsinddrivelsen

har prioriteret den nationale inddrivelse, da den offentlige gæld i Danmark

udgør langt den største del af gælden til inddrivelse. Den nationale

inddrivelse er ifølge styrelsen endvidere forudsætningen for, at der kan ske

inddrivelse i udlandet.

Gældsstyrelsen har videre samme sted anført, at styrelsen har prioriteret

inddrivelse i udlandet de seneste år, hvilket bl.a. kommer til udtryk i

Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for udlandsområdet.

Gældsstyrelsen har i den forbindelse anført, at styrelsen på udlandsområdet

– som også nævnt ovenfor – har særligt fokus på skyldnere med gæld

vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag.

Side 13 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag adskiller sig

ifølge Gældsstyrelsen markant fra anden gæld, som styrelsen inddriver.

Dette skyldes, at disse bidrag har karakter af forsørgelse, og at bidragene

inddrives for en privatperson. Det kan således have stor betydning for den

enkeltes levevilkår, om bidragene inddrives. Ved denne kategori af

fordringshavere er der derfor et helt særligt hensyn, som ikke gør sig

gældende for øvrige fordringshavere, som typisk er offentlige myndigheder

og institutioner eller private virksomheder og institutioner, hvor inddrivelse af

gælden ikke har samme essentielle betydning for den enkelte.

3.5. Status på hidtidige tiltag, myndighedernes fremadrettede

forventninger mv.

I sin status af 22. august 2024, afsnittet

Gældsstyrelsens fortsatte fokus på

udlandsområdet,

har Gældsstyrelsen anført bl.a., at man ”arbejder målrettet

efter udlandsplanen [af 3. november 2023; min bemærkning], og der er god

fremdrift i de igangsatte initiativer, der bidrager til en mere effektiv

sagsbehandling og inddrivelse på udlandsområdet”.

Driftsmålene for 2023 er efter det oplyste blevet opfyldt, og de fastsatte mål

for 2024 er justeret op.

Endelig fremgår det, at Gældsstyrelsen de næste seks måneder fortsat vil

tilrettelægge sit arbejde efter planen for udlandsområdet og de initiativer, der

skal styrke inddrivelsen. Der vil også i de kommende år blive opsat konkrete

driftsmål på området, ligesom Gældsstyrelsen har fokus på at følge

fremdriften på området.

I sit følgebrev af 30. august 2024 har Skatteministeriet henvist til, at der på

området som helhed sker en positiv udvikling for inddrivelsen af ikke

forskudsvis udlagte børnebidrag. Ministeriet fremhæver bl.a., at gælden er

faldende og provenuet er stigende, at antallet af fremsendte

bistandsanmodninger til udlandet er stigende, samt at Gældsstyrelsen har et

særligt fokus på denne type af underholdsbidrag. Skatteministeriet anfører

også, at ministeriet følger udviklingen på området tæt.

Skatteministeriet har i sit brev af 17. september 2024 på min forespørgsel

bekræftet, at arbejdet med at udarbejde en samlet plan for udlandsområdet

blev igangsat i slutningen af 2022, og at initiativerne beskrevet heri blev

igangsat herefter.

Skatteministeriet har anført, at der dog også forud for udarbejdelsen af

udlandsplanen var iværksat initiativer på udlandsområdet. Ministeriet har i

den forbindelse omtalt bl.a. ordningen med brug af private aktører (se også

pkt. 3.3.3 ovenfor) og en plan i 2018 for styrkelse af inddrivelsen af SU-gæld i

udlandet. Ministeriet har også henvist til, at det i 2018 blev lovbestemt, at

Side 14 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

skyldnere, der har gæld under inddrivelse på mindst 100 kr., og som fraflytter

Danmark, skal oplyse deres adresse i udlandet inden udrejsen. Ministeriet

anerkender, at disse initiativer ikke har været tilstrækkelige til at bringe

inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet til et tilfredsstillende niveau,

hvorfor der nu er iværksat en række yderligere initiativer i planen for

udlandsområdet, der skal styrke inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet.

4. Sagsforløbet i den konkrete egen drift-sag og

Gældsstyrelsens bemærkninger mv.

Sagsforløbet i den konkrete egen drift-sag fremgår nærmere af

Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2023, styrelsens notat af 5.

februar 2024 og bilag 2 til styrelsens status af 22. august 2024.

Det fremgår, at sagen vedrører inddrivelse i udlandet af ikke forskudsvis

udlagt underholdsbidrag for en periode fra 1997 til 2013. Sagen angår

inddrivelsen af et forhøjet børnebidrag for et barn, der bor hos sin mor i

Danmark, fra en far, som efter det oplyste er udrejst fra Danmark.

Det fremgår også, at i den periode, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden

har stået for inddrivelsen – dvs. siden slutningen af 2005 – er der sendt tre

rykkerskrivelser af det daværende SKAT. Rykkerne er sendt til formodede

adresser, da skyldner ikke var registreret med adresseoplysninger i CPR.

Adresserne viste sig ikke at være valide.

Det daværende SKAT anmodede på et tidspunkt en privat aktør om hjælp til

at finde skyldnerens adresse. Den private aktør meddelte SKAT, at det ikke

var muligt at spore skyldner.

Det fremgår endvidere, at den bidragsberettigede to gange rettede

henvendelse til henholdsvis SKAT og Gældsstyrelsen med oplysninger om

skyldnerens formodede adresse i et bestemt land. Gældsstyrelsen har oplyst,

at SKAT og senere Gældsstyrelsen alene har registreret henvendelserne fra

den bidragsberettigede, inkl. fremsendte informationer, i inddrivelsessystemet

DMI, og at der ikke er foretaget yderligere sagsbehandling på baggrund af

henvendelserne.

Efter den sidste henvendelse indhentede Gældsstyrelsen dog efter det

oplyste fra Udbetaling Danmark de relevante bidragsafgørelser. Der blev

ifølge det oplyste ikke foretaget en vurdering af, hvorvidt det modtagne

materiale kunne danne grundlag for en bistandsanmodning til udenlandske

myndigheder. Gældsstyrelsen har forklaret, at der på daværende tidspunkt –

i modsætning til nu – ikke forelå en konkret praksis, der foreskrev, hvordan

der skulle foretages en sådan vurdering ved modtagelse.

Side 15 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Det fremgår videre, at Gældsstyrelsen senere foretog en undersøgelse af

inddrivelsesmuligheder i Danmark. Det blev konstateret, at der ikke var

inddrivelsesmuligheder her i landet.

Gældsstyrelsen har ikke forsøgt at kontakte skyldnerens formodede

opholdsland med henblik på at modtage adresseoplysninger, da Danmark

ikke har en aftale med det pågældende land om oplysningsbistand ift. de

omfattede gældsposter. Gældsstyrelsen har ikke kendskab til, at det fra

dansk side skulle være forsøgt at etablere et bilateralt aftalegrundlag med det

pågældende land, som ville muliggøre anmodninger om oplysninger ift.

gældsposterne.

5. Sammenfattende om de eksisterende hindringer mv. for

inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i

udlandet

Inddrivelse af gæld i udlandet, herunder af ikke forskudsvis udlagte

underholdsbidrag, er ifølge Gældsstyrelsen en kompleks opgave, bl.a. idet

tempoet i det internationale arbejde ikke sættes af Danmark alene.

Skattemyndighederne har – som omtalt i pkt. 3 og 4 ovenfor samt i bilaget til

denne udtalelse med gengivelse af myndighedernes redegørelser mv. –

peget på, hvad myndighederne anser for en række udfordringer og hindringer

for inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet.

Gældsstyrelsen har således redegjort for begrænset systemunderstøttelse og

manuelle sagsgange ved udlandsinddrivelsen af underholdsbidrag, herunder

i forhold til samarbejdet med udenlandske myndigheder (pkt. 3.2.2 ovenfor).

Det fremgår også, at der forud for november 2022 ikke var fastlagt processer

for bistandsanmodninger til udenlandske myndigheder. I den konkrete egen

drift-sag har Gældsstyrelsen oplyst, at styrelsen efter modtagelsen af

bidragsafgørelserne ikke foretog en vurdering af, om de kunne danne

grundlag for en bistandsanmodning, da der ikke forelå en konkret praksis

herfor (pkt. 3.2.3 og 4 ovenfor).

Ifølge Gældsstyrelsen vanskeliggøres inddrivelse i udlandet endvidere af, at

det ofte er problematisk at etablere kontakt til skyldnere, som ikke har meldt

deres udenlandske adresse til CPR. Ud af de ca. 1.200 skyldnere

bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte

underholdsbidrag, hvor der ikke kan foretages national tvangsinddrivelse,

havde Gældsstyrelsen ”mulige kendte kontaktoplysninger” på ca. 400 (pkt.

3.3.1 ovenfor).

Side 16 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Med henblik på f.eks. at få en bidragspligtigs adresse i udlandet har

skattemyndighederne tidligere anvendt private aktører. Denne

fremgangsmåde har dog ikke været i brug siden 2013, bortset fra en aftale

med en privat aktør for 2019-2023, der alene dækkede Norden (pkt. 3.3.3

ovenfor).

Myndighederne har også peget på udfordringer ved det internationale

aftalegrundlag i forhold til indhentelse eller bekræftelse af

adresseoplysninger.

Gældsstyrelsen har således givet udtryk for det synspunkt, at en international

aftale mv. skal omfatte bistand til adresseforespørgsler, for at styrelsen har

det fornødne grundlag for en sådan forespørgsel til en udenlandsk

myndighed.

Imidlertid giver internationale aftaler mv. på underholdsbidragsområdet ifølge

styrelsen ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at anmode udenlandske

myndigheder om sådan oplysningsbistand (pkt. 3.3.2 ovenfor). Det ses

illustreret af den konkrete egen drift-sag, hvor Gældsstyrelsen ikke bad om

oplysninger fra myndighederne i det land, hvor den bidragspligtige formentlig

boede, idet der ikke forelå en international aftale herom.

Der er derudover generelt forekommet tilfælde, hvor skattemyndighederne

har visse oplysninger om den bidragspligtiges opholdssted i udlandet, men

hvor der alligevel ikke er taget inddrivelsesskridt. Jeg forstår, at det navnlig

angår tilfælde, hvor tredjemand – f.eks. den bidragsberettigede – har oplyst

om den bidragspligtiges adresse mv. Sådanne oplysninger anser

Gældsstyrelsen som udgangspunkt ikke for tilstrækkeligt valide til at danne

grundlag for inddrivelse (pkt. 3.3.1 ovenfor).

Også denne problemstilling ses illustreret af den konkrete egen drift-sag,

hvor den bidragsberettigede to gange henvendte sig til skattemyndighederne

med oplysninger om den bidragspligtiges formodede adresse i et angivet

andet land. Henvendelserne blev registreret, men der blev ifølge

Gældsstyrelsen ”ikke foretaget yderligere sagsbehandling på baggrund af

henvendelserne”.

6. Min vurdering

6.1. Indledning

Gældsstyrelsen har siden 2018 haft en lovmæssig forpligtelse til at bistå

borgerne med at inddrive ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag fra

Side 17 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

bidragspligtige i udlandet. Inden da lå opgaven – siden 2005 – hos en anden

myndighed under Skatteministeriet, nemlig det daværende SKAT.

Ved udgangen af 2023 var der ifølge Gældsstyrelsens oplysninger ca. 1.600

skyldnere i udlandet med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte

underholdsbidrag med en samlet gæld til inddrivelse på nominelt ca. 104 mio.

kr.

Ved ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag, f.eks. et forhøjet

børnebidrag, får bidragsmodtageren først udbetalt bidraget, når

Gældsstyrelsen har inddrevet beløbet hos den bidragspligtige. Det er derfor

afgørende for de berørte familier, at myndighederne foretager en effektiv

inddrivelse, herunder at sagsbehandlingstiden ikke er lang, og at der i forhold

til bidragspligtige i udlandet er effektive processer for indhentelse af bl.a.

adresseoplysninger og inddragelse af udenlandske myndigheder.

Vigtigheden af dette illustreres også af den konkrete egen drift-sag om

inddrivelse af forhøjet børnebidrag i udlandet, jf. pkt. 4 ovenfor. Sagsforløbet

strækker sig henover de næsten 20 år, hvor det daværende SKAT og

Gældsstyrelsen har haft ansvaret for at inddrive underholdsbidrag, uden at

moren og barnet modtog det forhøjede børnebidrag, de var berettiget til.

Som omtalt i pkt. 1.1 ovenfor har jeg flere gange udtalt mig om

Gældsstyrelsens inddrivelse af underholdsbidrag.

For så vidt angår inddrivelse i Danmark har Gældsstyrelsen i august 2024

oplyst bl.a., at gælden vedrørende ikke forskudsvis udlagte børnebidrag er

faldende, samt orienteret om implementering af et lønindeholdelsesmodul i

DMI. Myndighederne har endvidere flere gange oplyst om en problematik om

forældelseslovens § 8, 1. pkt., der har betydning for inddrivelse af

underholdsbidrag i både Danmark og i udlandet, og hvor myndighedernes

analysearbejde forventes afsluttet i efteråret 2024 (pkt. 1.3 ovenfor). Jeg

kvitterer hermed for underretningerne og foretager mig på det foreliggende

grundlag ikke mere i den anledning.

For så vidt angår inddrivelse i udlandet af danske bidragskrav kritiserede jeg,

i en udtalelse af 20. marts 2023, at der var manglende fremdrift på området.

Jeg anførte bl.a., at den begrænsede fremdrift og de manglende processer

for styrelsens opgavevaretagelse på området efter min forståelse havde

indebåret, at der først i 2022 igen var sendt bistandsanmodninger til

udenlandske myndigheder vedrørende inddrivelse af underholdsbidrag, og at

dette til dels skyldtes en bevidst prioritering af andre opgaver.

Siden min udtalelse i marts 2023 har jeg stillet skattemyndighederne en

række spørgsmål. Det har jeg gjort særligt med henblik på at få afdækket

Side 18 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

årsagerne til den manglende fremdrift. Mine spørgsmål har også været

foranlediget af den nævnte undersøgelse af et konkret sagsforløb om

inddrivelse af forhøjet børnebidrag i udlandet.

6.2. Myndighedernes tiltag for at imødegå hindringer mv. for

inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Det er en myndigheds ansvar at sikre, at dens sagsbehandling understøtter

lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige krav. Det gælder f.eks. ved

myndighedens brug af it-systemer, jf.

FOB 2023-7

FOB 2023-34

(på

ombudsmandens hjemmeside), men også i øvrigt har en myndighed pligt til

at etablere processer, der gør det muligt for myndigheden at opfylde dens

opgaver efter lovgivningen.

En forsvarlig tilrettelæggelse af myndighedens opgaveudførsel forudsætter

således, at myndigheden skaber sig et overblik over de forudsætninger, der

er nødvendige for at kunne administrere de relevante regler, og at

myndigheden f.eks. indfører processer, der tager højde for de forskellige

forløb, som dens sager kan tænkes at få, jf. – med særlig henblik på it-

systemer –

overblik #13

om generelle forvaltningsretlige krav til offentlige it-

systemer i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.

Der vil altid kunne opstå forhold eller begivenheder, som det kan være

vanskeligt eller umuligt at forudse, og som kan have en negativ indflydelse på

myndighedens evne til at udføre sine lovpålagte opgaver. Men navnlig i

relation til de forhold, som det er muligt at tage højde for, kan myndigheden

have pligt til at tage initiativer – f.eks. for at imødegå erkendte, mere

væsentlige eller ofte forekommende hindringer for en effektiv og

velfungerede administration af dens ressort. Se hertil

FOB 2017-14, FOB

2023-15

FOB 2024-10

(på ombudsmandens hjemmeside).

Som en del af sin lovmæssige forpligtelse til at foretage inddrivelse af ikke

forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet har Gældsstyrelsen – og

tidligere det daværende SKAT – på den baggrund haft en pligt til at søge at

fjerne hindringer, som efter myndighedernes opfattelse har stået i vejen for

en effektiv inddrivelse.

Som nærmere beskrevet i pkt. 3-5 ovenfor har Gældsstyrelsen og

Skatteministeriet selv identificeret en række hindringer for en effektiv

inddrivelse. Myndighederne har i den forbindelse peget på bl.a., at der ofte er

vanskeligheder med at få kendskab til den bidragspligtiges adresse i

udlandet. Der er i alle tilfælde tale om hindringer, der dels må have stået

styrelsen klart på et tidligt tidspunkt, dels kan have betydning for

inddrivelseseffektiviteten i en væsentlig del af de omhandlede sager.

Side 19 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Skatteministeriet har anerkendt, at de initiativer, der før slutningen af 2022

blev iværksat for at imødegå disse hindringer, ikke har været tilstrækkelige til

at bringe inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet til et tilfredsstillende

niveau. Det drejer sig bl.a. om et tiltag fra 2018, hvor det blev lovbestemt, at

skyldnere skal oplyse deres adresse i udlandet inden udrejse.

Det er jeg enig i. Efter min opfattelse har myndighederne langt fra gjort nok

for at imødegå de forhold, som myndighederne har identificeret som

hindringer for inddrivelsen.

Eksempelvis har myndighederne først for relativt nylig iværksat tiltag i forhold

til den begrænsede systemunderstøttelse for udlandsinddrivelsen. Fra juni

2024 og frem er der afsat ressourcer til udvikling af systemunderstøttelsen

(pkt. 3.2.2 ovenfor). Uanset den begrænsede systemunderstøttelse var det

desuden først efter november 2022, at Gældsstyrelsen fastlagde processer

for bistandsanmodninger til udenlandske myndigheder. Jeg minder i den

forbindelse om, at det som nævnt er en myndigheds ansvar at sikre, at dens

brug af it-systemer understøtter lovgivningsmæssige og forvaltningsretlige

krav. Hvis et it-system ikke i sig selv understøtter de forvaltningsretlige krav,

skal myndigheden sikre, at kravene opfyldes på anden måde, herunder ved

manuel sagsbehandling.

Som myndighederne selv er inde på, er behovet for at have valide

oplysninger om bidragspligtiges adresser i udlandet ofte en grundlæggende

forudsætning for inddrivelsen i mange af de omhandlede sager. Det er derfor

essentielt, at Gældsstyrelsen tager tilstrækkelige skridt for at tilvejebringe

sådanne adresseoplysninger.

Jeg må imidlertid ud fra myndighedernes udtalelser til mig lægge til grund, at

sådanne skridt kun i meget begrænset omfang blev taget, inden jeg indledte

mine undersøgelser af inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet.

Som omtalt har der f.eks. været tilfælde – som i den konkrete egen drift-sag –

hvor myndighederne har modtaget oplysninger fra den bidragsberettigede om

den bidragspligtiges adresse, uden at inddrivelsen er forsøgt fremmet.

Endvidere er en tidligere anvendt fremgangsmåde med private aktører, som

bistod med bl.a. at skaffe adresseoplysninger, opgivet.

Gældsstyrelsen har over for mig givet udtryk for det synspunkt, at

adresseforespørgsler til udenlandske myndigheder forudsætter grundlag i en

international aftale mv.

Det står ikke klart for mig, hvad der nærmere ligger til grund for denne

retsopfattelse. Men når Gældsstyrelsen selv lægger til grund, at den alene

kan anmode udenlandske myndigheder om adresseoplysninger, såfremt der

Side 20 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

er indgået en forudgående international aftale mv. herom, bliver det af

væsentlig betydning for styrelsens muligheder for at opfylde sine lovmæssige

opgaver, at der foreligger sådanne internationale aftaler mv.

Imidlertid har Danmark efter det oplyste slet ikke gældende internationale

aftaler mv. på underholdsbidragsområdet, der giver mulighed for

oplysningsbistand.

Endvidere er det først for relativt nylig – efter Gældsstyrelsens redegørelse til

mig i november 2022 – at skattemyndighederne iværksatte tiltag vedrørende

indhentelse af adresseoplysninger og initiativer i forhold til det internationale

aftalegrundlag med hensyn til oplysningsbistand og juridiske afklaringer i den

forbindelse.

Jeg må med andre ord forstå myndighederne således, at der ikke i de første

ca. 4,5 år, hvor Gældsstyrelsen har haft ansvaret, f.eks. blev arbejdet

effektivt på at indgå de internationale aftaler, som styrelsen selv anser for

nødvendige for at imødegå problemstillingen vedrørende manglende

adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet.

For så vidt angår synspunktet om, at Danmark ikke sætter tempoet alene i

det internationale samarbejde, bemærker jeg for det første, at dette forhold

ikke fritager myndighederne for at søge internationale aftaler indgået.

For det andet bemærker jeg, at Danmark efter det oplyste siden 2017 har

haft mulighed for at sætte en lov om Haagerkonventionen af 2007 i kraft, og

at myndighederne selv har anført, at et sådant tiltag ville have gjort det muligt

bl.a. at anmode om adresseoplysninger i de lande, der har tiltrådt

konventionen. Imidlertid rettede Skatteministeriet først i august 2024

henvendelse til Social- og Boligministeriet med henblik på at undersøge

muligheden for at sætte konventionen i kraft i Danmark (pkt. 3.3.2 ovenfor).

6.3. Konklusion

Jeg har ikke med denne undersøgelse foretaget en fuldstændig gennemgang

af skattemyndighedernes indsats for i udlandet at inddrive ikke forskudsvis

udlagte underholdsbidrag, f.eks. forhøjede børnebidrag.

De redegørelser, jeg har modtaget, vidner imidlertid efter min opfattelse om

en inddrivelsesindsats, der har været klart utilstrækkelig i forhold til at

imødegå de forhold, som myndighederne har anset for at udgøre hindringer

for inddrivelsen i udlandet.

Gældsstyrelsen overtog inddrivelsesopgaven i 2018, og før det lå den i

mange år i en anden myndighed under Skatteministeriet, nemlig det

daværende SKAT.

Side 21 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Jeg må lægge til grund, at myndighederne længe har haft kendskab til de

hindringer for en effektiv inddrivelse, som min undersøgelse har afdækket.

Jeg må også lægge til grund, at hindringerne kan være af væsentlig

betydning i mange af de omhandlede sager vedrørende inddrivelse af ikke

forskudsvist udlagte underholdsbidrag i udlandet.

Alligevel er så godt som alle de tiltag, som myndighederne har beskrevet for

at imødegå disse forhold, først påbegyndt for relativt nylig, efter

Gældsstyrelsens redegørelse til mig i november 2022.

Jeg har herved forstået, at der i en årrække har været tale om en bevidst

nedprioritering af inddrivelse i udlandet af bl.a. underholdsbidrag, jf. også min

udtalelse af 20. marts 2023.

Samlet set mener jeg, at Gældsstyrelsen i adskillige år ikke har levet op til sin

lovmæssige forpligtelse til at bistå borgerne med denne inddrivelse. Af

samme grund finder jeg, at tilrettelæggelsen af indsatsen for at inddrive ikke

forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet, f.eks. forhøjede

børnebidrag, har haft karakter af et grundlæggende myndighedssvigt over for

de berørte bidragsberettigede familier.

Således har de ovenfor omtalte problemstillinger om manglende

adresseoplysninger mv. – sammenholdt med de hindringer, som

myndighederne har set i forhold til bl.a. at tilvejebringe valide

adresseoplysninger – resulteret i en inddrivelsespraksis, hvor det så vidt ses

har været muligt for en bidragspligtig i udlandet at undgå at betale f.eks. et

forhøjet børnebidrag ved ikke at oplyse sin adresse til CPR.

Den utilstrækkelige inddrivelsesindsats illustreres også af sagsforløbet i min

konkrete egen drift-sag. Her ses inddrivelsesindsatsen i udlandet af et

forhøjet børnebidrag at have været sporadisk, ineffektiv og uden resultater

igennem de næsten 20 år, hvor Gældsstyrelsen og det daværende SKAT har

haft ansvaret. Dette har været tilfældet, uanset at den bidragsberettigede to

gange henvendte sig med oplysninger om den bidragspligtiges mulige

adresse i et bestemt land.

6.4. Den fremadrettede inddrivelsesindsats

Det er nu skattemyndighedernes opfattelse, at der på området som helhed

sker en positiv udvikling for inddrivelsen af ikke forskudsvis udlagte

børnebidrag. Skatteministeriet har i august 2024 peget på f.eks., at gælden

er faldende og provenuet er stigende, ligesom antallet af fremsendte

bistandsanmodninger til udlandet er stigende. Myndighederne har også

anført, at Gældsstyrelsen på udlandsområdet har særligt fokus på skyldnere

Side 22 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag, ligesom

Skatteministeriet vil følge udviklingen på området tæt.

På den baggrund beder jeg om, at Gældsstyrelsen i august 2025 sender

Folketingets Ombudsmand en status for arbejdet med at sikre, at styrelsen

fremadrettet lever op til sine lovmæssige forpligtelser til at bistå borgerne

med inddrivelsen af underholdsbidrag, der ikke er forskudsvis udlagt, fra

bidragspligtige i udlandet. Jeg beder om, at Gældsstyrelsen sender sin

udtalelse via Skatteministeriet, således at også ministeriet får lejlighed til at

fremkomme med sine eventuelle bemærkninger.

Jeg har fundet grundlag for at underrette Folketingets Retsudvalg og

skatteministeren om resultatet af min undersøgelse. Jeg henviser til

ombudsmandslovens § 24, hvorefter ombudsmanden skal underrette

Folketingets Retsudvalg og vedkommende minister, såfremt

ombudsmandens undersøgelse af en sag viser, at der må antages at være

begået fejl eller forsømmelser af større betydning. Jeg har endvidere fundet

grundlag for at underrette Folketingets Skatteudvalg om sagen.

Der vil blive udsendt en nyhed om denne udtalelse på min hjemmeside.

Med venlig hilsen

Side 23 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

Kopi til:

Folketingets Retsudvalg

Skatteministeren

Folketingets Skatteudvalg

Skatteministeriet

Borger- og retssikkerhedschefen

Rigsrevisionen

Side 24 | 24

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Bilag til ombudsmandens udtalelse om

Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke

forskudsvis udlagte underholdsbidrag i

udlandet

Bilag 1

Gældsstyrelsens status af 3. november 2023:

Gældsstyrelsens status for fremsendelse af anmodninger til

udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse

Ombudsmanden har i sin udtalelse af den 20. marts 2023 anmodet

Gældsstyrelsen om en status på nedenstående punkter:

1. Gældsstyrelsens arbejde med fremsendelse af anmodninger til

udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse, herunder en status

vedrørende arbejdet med den systemmæssige understøttelse af

koordineringen med udenlandske myndigheder.

2. Fremsendelse af rykkere til skyldnere med bopæl i udlandet.

Gældsstyrelsen oplyste i sin redegørelse af den 16. november 2022, at

styrelsen fremover ville have fokus på at inddrive børne- og underholdsbidrag

med hjælp fra udenlandske myndigheder, og at der vil blive udarbejdet en

konkret plan til at understøtte dette. Denne plan er vedlagt besvarelsen.

Gældsstyrelsen har, siden redegørelsen af den 16. november 2022

vedrørende processer for fremsendelse af anmodninger til udenlandske

myndigheder om bistand med inddrivelse, fastlagt processerne på området.

Samtidig har Gældsstyrelsen i 2023 øget antallet af fremsendte

bistandsanmodninger til udenlandske myndigheder væsentligt sammenlignet

med 2022 og tidligere år.

Derudover har Gældsstyrelsen etableret et særskilt projektspor, som

indledningsvist har fokus på at skabe et samlet overblik over behovet og

potentialet for systemudvikling på udlandsområdet. Systemudviklingen vil ske

som led i den samlede prioritering af it-udvikling på styrelsens område. Indtil

en egentlig systemunderstøttelse er udviklet, foregår koordineringen med de

udenlandske myndigheder via manuel opfølgning på sagerne.

Side 1 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Gældsstyrelsen fremsender som minimum en årlig rykker til skyldnere

bosiddende i udlandet med inddrivelsesparat gæld, hvor Gældsstyrelsen har

kontaktoplysninger fra CPR-registret. Det gælder for ca. 50 pct. af

populationen. Siden redegørelsen af den 16. november til ombudsmanden

har Gældsstyrelsen gennemført den årlige udsendelse af rykkere for 2022 og

igangsat udsendelsen for 2023.

Ad 1: Gældsstyrelsens arbejde med fremsendelse af anmodninger til

udenlandske myndigheder

Status på arbejdet med fremsendelse af anmodninger til udenlandske

myndigheder

Gældsstyrelsen har siden styrelsens redegørelse af den 16. november 2022

fastlagt procesgrundlaget til brug for fremsendelse af bistandsanmodninger til

udenlandske myndigheder. Procesgrundlaget fastlægger både processer i

forhold til det ældre inddrivelsessystem DMI og det nye inddrivelsessystem

PSRM. Fremsendelse af bistandsanmodninger er i drift i begge systemer.

I 2022 sendte Gældstyrelsen 36 bistandsanmodninger om

inddrivelsesbistand til de udenlandske myndigheder. Heraf omfattede 29

gæld vedrørende underholdsbidrag og syv skatte- og afgiftsgæld.

Gældsstyrelsen forventer i 2023 at sende 600-700 anmodninger om

inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder. Primo september 2023 var

der fremsendt 479 bistandsanmodninger, hvoraf 22 vedrørte

underholdsbidrag, mens 457 vedrørte skyldnere med skatte- og afgiftsgæld.

I udvælgelsen af, hvilke skyldnere der skulle sendes en bistandsanmodning

på, har der bl.a. været fokus på skyldnere med den højeste dækningsparate

gæld. Der fremsendes flere bistandsanmodninger vedrørende

underholdsbidrag fra september 2023 og året ud, idet flere

bistandsanmodninger er klargjort til fremsendelse.

I tilfælde, hvor Gældsstyrelsen har anmodet udenlandske myndigheder om

inddrivelsesbistand, inddriver de udenlandske myndigheder i henhold til

gældende regler og praksis i det pågældende land. De gældsposter, som

fremsendes på en bistandsanmodning, vil i en del af sagerne være til

inddrivelse hos de udenlandske myndigheder over en længere årrække,

mens andre afsluttes hurtigt eksempelvis som følge af fuld indfrielse, eller

fordi det viser sig, at skyldner ikke kan lokaliseres på den adresse, som

Gældsstyrelsen har angivet i bistandsanmodningen.

Status medio september 2023 er, at Gældsstyrelsen samlet har 283

bistandsanmodninger om inddrivelsesbistand vedrørende underholdsbidrag

Side 2 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

til inddrivelse hos udenlandske myndigheder. Dette inkluderer også

anmodninger, der er sendt tidligere år, og som endnu ikke er afsluttede.

Påvirkninger for fremsendelsen af bistandsanmodninger vedr.

underholdsbidrag

Der er på nuværende tidspunkt særligt to forhold, der har begrænset og

vanskeliggjort fremsendelsen af bistandsanmodninger vedrørende

underholdsbidrag.

For det første

skal Gældsstyrelsen indhente en bidragsafgørelse hos

fordringshaver som dokumentation for kravets eksistens, før Gældstyrelsen

kan sende en bistandsanmodning vedrørende underholdsbidrag til en

udenlandsk myndighed. I praksis har indhentningen af bistandsafgørelsen

ved fordringshaver vist sig at tage længere tid end forventet, særligt når der

er tale om bidragsafgørelser af ældre dato. Først efter modtagelse af

bistandsafgørelsen kan Gældsstyrelsen endeligt vurdere, om der i den

konkrete sag kan anmodes om bistand hos de udenlandske myndigheder.

For det andet

er der opstået tvivl om retskraften for en række

underholdsbidrag, der er til inddrivelse. Tvivlen beror på, at det ikke kan

udelukkes, at underholdsbidragene er forældede efter forældelseslovens § 8,

1. pkt. Det bemærkes dog, at det ikke er ensbetydende med, at forældelsen

er indtrådt for de pågældende underholdsbidrag, og at det sandsynligvis kun

er en mindre del, der er forældet. Forældelseslovens § 8 indebærer, at alle

krav på underholdsbidrag i henhold til en bistandsafgørelse eller -aftale

forældes, hvis der i en periode på 10 år ikke er sket betaling.

Forældelsesloven hører under Justitsministeriet, og en eventuel forældelse

kan være indtrådt som følge af, at fordringshaver ikke har administreret efter

forældelseslovens § 8, ligesom der heller ikke har været opmærksomhed på

bestemmelsen i forbindelse med oversendelse og modtagelse af

gældsposterne. Gældsstyrelsen har på den baggrund præventivt undtaget en

række gældsposter vedr. underholdsbidrag fra inddrivelsen.

Udbetaling Danmark, som hører under Beskæftigelsesministeriets ressort,

har varetaget opkrævningen af underholdsbidrag siden 2012, og før det blev

opgaven varetaget af kommunerne. Gældsstyrelsen er derfor sammen med

Udbetaling Danmark og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i gang

med at undersøge problemstillingen, omfanget og mulige løsninger.

Det følger af gældsinddrivelsesloven, at det er fordringshavers ansvar at

sikre, at gældsposter, der sendes til inddrivelse, er retskraftige på det

tidspunkt, de oversendes, ligesom fordringshaver skal give Gældsstyrelsen

de oplysninger, der er nødvendige for inddrivelsen. Eftersom Udbetaling

Danmark, og før det kommunerne, ikke har administreret efter

Side 3 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

forældelseslovens § 8, kan der være sendt forældede underholdsbidrag til

inddrivelse, ligesom Gældsstyrelsen ikke har modtaget relevante oplysninger

om bistandsafgørelser mv., så Gældsstyrelsen har kunnet administrere efter

forældelseslovens § 8, 1. pkt.

Initiativ i forhold til ej forskudsvis udlagte underholdsbidrag

Som konsekvens af ovenstående forhold har Gældsstyrelsen foretaget

yderligere prioritering i forhold til fremsendelsen af bistandsanmodninger

vedrørende inddrivelsesbistand af underholdsbidrag. Gældsstyrelsen

fokuserede i første halvår 2023 på den generelle gæld, mens skyldnere med

ej forskudsvist udlagte underholdsbidrag prioriteres i andet halvår 2023.

Formålet med initiativet er, at inddrivelsen af underholdsbidrag, hvor en

bidragsberettigedes udbetalinger afhænger af inddrivelsen, prioriteres højst i

forhold til det relativt begrænsede antal sager, der kan fremsendes.

Der er ved udgangen af første halvår 2023 ca. 250 skyldnere ud af i alt ca.

1.800 skyldnere med ej forskudsvis udlagte underholdsbidrag, og som er

bosiddende i udlandet, hvor det vurderes, at fremsendelse af anmodning om

inddrivelsesbistand til en udenlandsk myndighed har potentiale.

Gældsstyrelsen er i gang med at gennemgå de 250 sager og anmode

fordringshaver om bidragsafgørelsen. Denne del forventes håndteret inden

udgangen af 2023. I det omfang det er muligt, sendes

bistandsanmodningerne i umiddelbar forlængelse af modtagelse af

bidragsafgørelserne.

Status på den systemmæssige understøttelse

Som det fremgår af Gældsstyrelsens redegørelse af den 16. november 2022,

skal Gældsstyrelsen løbende koordinere med udenlandske myndigheder, når

Gældsstyrelsen har anmodet udenlandske myndigheder om bistand med

inddrivelsen.

Der er på nuværende tidspunkt meget begrænset systemunderstøttelse på

området, og den nødvendige koordinering med de udenlandske myndigheder

sker pt. via manuel opfølgning på sagerne. Der er afsat de nødvendige

ressourcer hertil.

Gældsstyrelsen har etableret et særskilt projektspor, som indledningsvist har

fokus på at skabe et samlet overblik over behov for systemudvikling på

udlandsområdet. Fra 2024 vil de indmeldte behov og vurderede potentialer

indgå i Gældsstyrelsens samlede prioritering i forhold til it-udvikling.

Ad 2: Status i forhold til at sende rykkere til skyldnere med bopæl i

udlandet

Det er en del af den almindelige drift i Gældsstyrelsen at udsende rykkere til

skyldnere i udlandet. Gældsstyrelsen fremsender som minimum årligt en

Side 4 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

rykker til skyldnere bosiddende i udlandet med inddrivelsesparat gæld, hvor

Gældsstyrelsen har kendte kontaktoplysninger fra CPR-registeret. I 2022

blev der sendt i alt ca. 127.000 rykkere til i alt ca. 90.000 skyldnere. I 2023 er

der i første halvår sendt ca. 66.000 rykkere til ca. 62.000 skyldnere.

Status på fremsendelse af rykkere i DMI

I redegørelsen af den 16. november 2022 oplyste Gældsstyrelsen, at der

siden 2020 automatisk er sendt rykkere i Gældsstyrelsens

inddrivelsessystem DMI. I 2022 blev der i DMI fremsendt i alt ca. 60.000

rykkere til skyldnere bosiddende i udlandet, mens der i første halvår 2023 er

sendt ca. 54.000 rykkere.

Status på fremsendelse af rykkere i PSRM

Fra og med 2022 blev det muligt i PSRM at fremsende automatiserede

rykkere til skyldnere bosiddende i udlandet. Her blev der i 2022 sendt i alt ca.

67.000 rykkere, mens der i første halvår 2023 er sendt ca. 12.000 rykkere til

skyldnere bosiddende i udlandet. Udsendelsen af automatiserede rykkere i

første halvår 2023 omfatter samtlige skyldnere med underholdsbidrag, der

opfylder kriterierne for rykkere. Den resterende årlige rykkerudsendelse fra

PSRM er planlagt afsluttet i 3. kvartal 2023.

Side 5 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Bilag 2

Gældsstyrelsens plan af 3. november 2023 for udlandsområdet (uden bilag):

Udlandsområdet i Gældsstyrelsen

1. Indledning

Udlandsområdet i Gældsstyrelsen omfatter overordnet:

•

Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld til inddrivelse ved

Gældsstyrelsen.

•

Skyldnere bosiddende i Danmark med udenlandsk gæld til inddrivelse ved

Gældsstyrelsen.

Uanset om skyldner er bosiddende i Danmark eller i udlandet, skal

pågældende have indkomst eller aktiver, som gør det muligt for dem at betale

gælden, for at Gældsstyrelsen og/eller de udenlandske myndigheder kan

inddrive på gælden. Bor skyldner i udlandet, har Gældsstyrelsen typisk

begrænsede oplysninger om skyldners forhold og dermed om skyldners

betalingsevne.

Der gives i afsnit 2 først en kort beskrivelse af udlandsområdets to

hovedsegmenter. Herefter følger der i afsnit 3 en status i forhold til driften af

udlandsområdet. Afsnittet er suppleret af bilag 1, der giver et overblik over

udviklingen og status på området.

Gældsstyrelsen har identificeret en række generelle udfordringer, hvis

løsning kan understøtte en mere effektiv sagsbehandling og inddrivelse på

udlandsområdet. I afsnit 4 beskrives udfordringerne kort, ligesom der

fastlægges en overordnet plan for løsningen af de identificerede udfordringer.

2. Udlandsområdets to hovedsegmenter

2.1. Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld til inddrivelse ved

Gældsstyrelsen

Segmentet omfatter de skyldnere, der er bosiddende i udlandet, og som har

gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. Der er pr. 30. juni 2023 ca. 210.000

skyldnere bosiddende i udlandet med en samlet gæld til inddrivelse på

nominelt ca. 18,9 mia. kr. opgjort til en kursværdi på ca. 0,9 mia. kr.,

jf. tabel

Side 6 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Tabel 1: Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld til inddrivelse ved

Gældsstyrelsen

2020

Antal skyldnere

Antal

gældsposter

Gæld ekskl.

rente

Rente

Total gæld inkl.

rente

Kursværdi

190.000

2,8 mio.

13,5 mia. kr.

4,2 mia. kr.

17,6 mia. kr.

0,6 mia. kr.

2021

200.000

3,2 mio.

13,6 mia. kr.

4,7 mia. kr.

18,3 mia. kr.

0,8 mia. kr.

2022

220.000

3,6 mio.

13,1 mia. kr.

4,9 mia. kr.

18,0 mia. kr.

1,1 mia. kr.

1. halvår 2023

210.000

3,9 mio.

13,5 mia. kr.

5,3 mia. kr.

18,9 mia. kr.

0,9 mia. kr.

Tabellen viser udviklingen i antal skyldnere, antal gældsposter, samlet gæld samt kursværdien fra og med

2020 og til og med 1. halvår 2023 for skyldnere bosiddende i udlandet med gæld til inddrivelse ved

Gældsstyrelsen. Det inkluderer både person- og virksomhedsskyldnere, der er registreret med og uden CPR-

/CVR-nummer. Afvigelser i summeringer skyldes afrunding. Alt gæld er BNP-korrigeret (faste priser) med

udgangspunkt i maj 2023.

I beregning af gældsposternes kursværdi indgår en beregnet betalingsevne på skyldner. Kursværdien for

skyldnere bosiddende i udlandet er forbundet med en større usikkerhed end skyldnere bosiddende i Danmark,

idet Gældsstyrelsen ofte ikke har alle de oplysninger, som normalt indgår i en betalingsevneberegning, når der

er tale om skyldnere bosiddende i udlandet.

Kilde: Gældsstyrelsen

Det er generelt vanskeligt at inddrive gæld fra skyldnere, som ikke er

bosiddende i Danmark, da Gældsstyrelsen ofte ikke kan tvangsinddrive fra

disse skyldnere ved fx at foretage lønindeholdelse eller udlæg i aktiver.

Gældsstyrelsen kan nemlig kun anvende disse tvangsinddrivelsesskridt i

tilfælde, hvor skyldnere bosat i udlandet fortsat modtager lønindkomst eller

anden A-indkomst i Danmark eller har aktiver i Danmark, som kan gøres til

genstand for udlæg.

Internationale aftaler

Danmark har indgået en række internationale aftaler om gensidig

administrativ bistand vedrørende inddrivelse af gæld

. Nogle af aftalerne

omfatter udelukkende Danmark og ét andet land, mens andre aftaler omfatter

flere lande. Aftalerne er meget forskelligartede, og hver aftale definerer,

hvilke skyldnere og gældstyper der er omfattet.

Myndighederne i de lande, som har tiltrådt en given aftale, kan i henhold til aftalerne anmode

hinanden om forskellige typer af bistand. Grundlæggende findes der tre forskellige typer af

bistand (ikke alle aftaler omfatter samtlige typer). Det omfatter bistand med inddrivelsen (og

retsbevarende foranstaltninger), bistand med forkyndelse/notifikation af dokumenter samt

bistand med oplysninger til brug for inddrivelsen. For yderligere om de internationale aftaler

henvises til Den juridiske vejledning G.A 3.6.2.(skat.dk)

Side 7 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

De fleste gældstyper er omfattet af aftaler mellem de Nordiske lande samt

mellem EU-medlemsstaterne. Det er dog ikke alle gældstyper, der er omfattet

af aftaler. Det gælder fx SU-gæld. I de tilfælde, hvor der ikke findes en

international aftale, som Gældsstyrelsen kan anmode om bistand på

grundlag af, kan gælden forsøges inddrevet via udenlandske domstole.

2.2. Skyldnere bosiddende i Danmark med udenlandsk gæld til

inddrivelse ved Gældsstyrelsen

Segmentet omfatter skyldnere, der er bosiddende i Danmark, men som har

gæld til udenlandske myndigheder, og hvor udenlandske myndigheder

anmoder Gældsstyrelsen om bistand med at inddrive gælden. Pr. 30. juni

2023 havde Gældsstyrelsen registreret ca. 6.400 skyldnere i Danmark med

udenlandske gældsposter til en samlet værdi af nominelt ca. 1,4 mia. kr.

opgjort til en kursværdi på ca. 0,4 mia. kr.,

jf. tabel 2.

Tabel 2: Udenlandske gældsposter til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

2020

Antal

skyldnere

Antal

gældsposter

Gæld ekskl.

rente

Rente

Total gæld

inkl. rente

Kursværdi

6.200

123.000

633 mio. kr.

32 mio. kr.

665 mio. kr.

170 mio. kr.

2021

5.900

122.000

602 mio. kr.

34 mio. kr.

636 mio. kr.

194 mio. kr.

2022

6.600

127.000

1.268 mio. kr.

37 mio. kr.

1.305 mio. kr.

442 mio. kr.

1. halvår 2023

6.400

124.000

1.330 mio. kr.

66 mio. kr.

1.396 mio. kr.

389 mio. kr.

Tabellen viser udviklingen i antal skyldnere, antal gældsposter, samlet gæld samt kursværdien fra og med

2020 til og med 1. halvår 2023 i forhold til skyldnere bosiddende i Danmark med udenlandsk gæld til

inddrivelse. Den store stigning i gælden i 2022 skyldes, at Gældsstyrelsen fik anmodning om inddrivelse af

gæld på enkelte skyldnere med meget stor gæld. Afvigelser i summeringer skyldes afrunding. Alt gæld er

BNP-korrigeret (faste priser) med udgangspunkt i 2023.

Kilde: Gældsstyrelsen

De udenlandske gældsposter er i langt overvejende grad ikke omfattet af de

danske regler om udskydelse af forældelsen.

Ud over bistand med at inddrive gælden kan udenlandske myndigheder også

anmode Gældsstyrelsen om bistand til at forkynde dokumenter samt

indhente oplysninger om skyldners adresse, indkomst mv. til brug for

inddrivelse af skyldners udenlandske gæld.

Side 8 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

3. Status på driften af udlandsområdet

Udlandsområdet i Gældsstyrelsen udgør en forholdsvis stor del af den

samlede gæld, der er til inddrivelse ved Gældsstyrelsen. Området

kendetegnes ved en høj kompleksitet og mange manuelle sagsgange. I det

følgende afsnit gives en kort status vedrørende inddrivelsen overfor de to

skyldnersegmenter på udlandsområdet. I det omfang, der er opstillet særlige

driftsmål, er disse tillige anført.

3.1. Generelle inddrivelsestiltag overfor skyldnere bosiddende i

udlandet med gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

De mest almindelige nationale inddrivelsesskridt, som Gældsstyrelsen

anvender, er følgende:

Rykkere

Gældsstyrelsen fremsender årligt minimum en rykker til skyldnere

bosiddende i udlandet med inddrivelsesparat gæld

, hvor Gældsstyrelsen har

kendte kontaktoplysninger fra CPR-registret.

Modregning

Gældstyrelsen anvender muligheden for at foretage automatiseret

modregning efter gældsinddrivelseslovens § 9a over for skyldnere

bosiddende i udlandet.

Lønindeholdelse

Gældsstyrelsen lønindeholder, når skyldnere bosiddende i udlandet har

dansk lønindkomst eller anden A-indkomst. Dette er et af de mest effektive

inddrivelsesskridt, men det kan pt. udelukkende benyttes i forhold til gæld

registreret i det nye inddrivelsessystem PSRM.

Udlæg

Gældsstyrelsen har særligt fokus på at foretage udlæg i aktiver, der befinder

sig i Danmark, når dette er muligt, da inddrivelsesmulighederne over for

skyldnere bosiddende i udlandet grundlæggende er mere begrænsede end

for skyldnere bosiddende i Danmark.

Som det fremgår af tabel 7 i bilag 1, har lidt over halvdelen (52 pct.) af de

skyldnere, som er bosiddende i udlandet, været omfattet af en af

Gældsstyrelsens nationale inddrivelsesindsatser det seneste år. Rykkere og

modregning er de to mest benyttede inddrivelsesindsatser.

En andel af den gæld, der er til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, omfattes ikke af inddrivelse,

fordi der er risiko for datafejl, herunder manglende afklaringer om forældelse. Denne del af

gælden betegnes som ikke-inddrivelsesparat.

Side 9 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

I det omfang skyldner ikke betaler i forbindelse med ovenstående tiltag, eller

for langt hovedparten af skyldnere bosiddende i udlandet, hvor

tvangsinddrivelse ikke er mulig, kan Gældsstyrelsen, hvis betingelserne er

opfyldt, anmode udenlandske myndigheder om bistand i henhold til de

internationale aftaler på området.

3.2. Internationale inddrivelsestiltag overfor skyldnere bosiddende i

udlandet med gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

I det følgende afsnit gennemgås de inddrivelsestiltag, Gældsstyrelsen har

mulighed for at anvende, jf. de internationale aftaler. Inddrivelsestiltagene

omfatter oplysningsbistand, inddrivelsesbistand og brug af udenlandske

domstole. For hvert inddrivelsestiltag beskrives også driftsmål og

prioriteringer i Gældsstyrelsen.

Oplysningsbistand

De internationale aftaler giver Gældsstyrelsen mulighed for at anmode

udenlandske myndigheder om oplysningsbistand. Det kan fx være

anmodninger om skyldners adresse. Gældsstyrelsen benytter pt. kun

muligheden i begrænset omfang, da der er udfordringer med at anvende

adresser indhentet på denne måde i de automatiserede maskinelle

udsendelser (se nærmere afsnit 4.1.2).

Gældsstyrelsen benytter i 2023 muligheden for at anmode udenlandske

myndigheder om bistand i form af oplysninger til brug for inddrivelse særligt i

relation til initiativer vedrørende skyldnere med høj gæld og skyldnere med ej

forskudsvis udlagte underholdsbidrag.

I 2024 er der fastsat et driftsmål om, at Gældsstyrelsen skal anmode

udenlandske myndigheder om adresseoplysninger på minimum 750

skyldnere. Effekten og ressourceforbruget evalueres i 2024 med henblik på

at fastsætte mål fra 2025 og frem. Baggrunden for, at der først i 2024

opstilles et egentligt driftsmål, skal ses i sammenhæng med udviklingstiltag i

forhold til at sikre kontakt med skyldner beskrevet i afsnit 4.2.2.

Inddrivelsesbistand

De internationale aftaler giver Gældsstyrelsen mulighed for at anmode

udenlandske myndigheder om bistand til at inddrive gæld i udlandet.

Gældsstyrelsen har siden primo 2023 øget fremsendelsen af anmodninger

om inddrivelsesbistand til udlandet og etableret et projekt, der har fokus på at

udvikle området i forhold til udsendelse af bistandsanmodninger mv.

yderligere. Gennem projektet vil Gældsstyrelsen opbygge et

erfaringsgrundlag i forhold til effekten af anmodningerne til de udenlandske

myndigheder om inddrivelsesbistand via de eksisterende internationale

aftaler.

Side 10 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Gældsstyrelsen forventer i 2023 at sende mellem 600-700 anmodninger om

inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder. I 2024 er ambitionen, at der

skal være minimum 1.250 åbne bistandsanmodninger til udenlandske

myndigheder og minimum fremsendes 700 bistandsanmodninger til de

udenlandske myndigheder.

I ovennævnte projekt, som har fokus på at udvikle området omkring

bistandsanmodninger, har Gældsstyrelsen ud over en mere generel

opbygning af området igangsat to initiativer på udvalgte segmenter. Nedenfor

følger en kort beskrivelse af initiativerne:

•

Top 100-skyldnerne:

Initiativet omfatter de 100 skyldnere bosiddende i udlandet med mest

gæld, der er inddrivelsesparat.

Den samlede gæld for top 100-skyldnerne udgjorde d. 30. april 2023 3,5

mia. kr., hvoraf 3,1 mia. kr. var inddrivelsesparat. Formålet med initiativet

er at sikre, at Gældsstyrelsen enten har en igangværende

inddrivelsesindsats som eksempelvis bobehandling, udlæg,

lønindeholdelse eller bistandsanmodning på de pågældende skyldnere

eller har gjort, hvad der er muligt for at sikre dette.

•

Skyldnere med ej forskudsvis udlagt underholdsbidrag:

Initiativet omfatter samtlige skyldnere bosiddende i udlandet med ej

forskudsvis udlagt underholdsbidrag. I tabel 9 i bilag 1 ses en

segmentering af skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende

ej forskudsvis udlagt underholdsbidrag.

Gældsstyrelsen er i gang med at gennemgå sagerne med henblik på at

identificere de sager, hvor en bistandsanmodning til en udenlandsk

myndighed potentielt vurderes at være relevant. Vurderes det som led i

gennemgangen, at det er relevant at sende en bidstandsanmodning til

den udenlandske myndighed, anmodes fordringshaver om

bidragsafgørelsen, som skal medsendes sammen med

bistandsanmodninger. Bistandsanmodningerne sendes i umiddelbar

forlængelse af modtagelse af afgørelserne. Gennemgangen samt

anmodning til fordringshaver om bistandsafgørelserne forventes

tilendebragt inden udgangen af 2023.

Derudover har Gældsstyrelsen igangsat en indsats for at få

adresseoplysninger på de skyldnere, der ikke har fyldestgørende

adresseoplysninger, men hvor opholdslandet er kendt. Det er med henblik

på at øge andelen af potentielle bistandsanmodninger vedrørende

skyldnersegmentet. Denne opgave er ligeledes planlagt tilendebragt inden

udgangen af 2023.

Side 11 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Udenlandske domstole

Gældsstyrelsen kan, hvis der ikke findes en international aftale om gensidig

administrativ bistand med inddrivelsen, forsøge at inddrive gælden via

udenlandske domstole. I den sammenhæng findes en række

domsforordninger om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser. Bruxelles I-forordningen er en sådan domsforordning og kan

benyttes i forhold til bl.a. civilretlige krav. Gældsstyrelsen forventer i 2023 at

sende 150 anmodninger til domstolene. På baggrund af resultaterne i 2023

fastsættes der ultimo 2023 et driftsmål for 2024.

•

SU-lånegæld

Gældsstyrelsen har igangsat et initiativ i forhold til inddrivelse af gæld for

SU-lån via Bruxelles I-forordningen, idet denne gældstype ikke er omfattet

af nogen af de internationale aftaler.

3.3. Inddrivelsestiltag i forhold til skyldnere bosiddende i Danmark med

udenlandsk gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen modtager fra udenlandske myndigheder anmodninger om

oplysninger til brug for inddrivelsen, anmodninger om bistand med

forkyndelse/notifikation samt anmodninger om bistand med selve

inddrivelsen. Gældsstyrelsen er forpligtet til at yde den bistand, de forskellige

internationale aftaler fastlægger. Aftalerne er forskellige i deres indhold, jf.

afsnit 2.1.

Gældsstyrelsen har opstillet konkrete tidsfrister for håndteringen af de

modtagne bistandsanmodninger med henblik på at sikre, at Gældsstyrelsen

lever op til forpligtelserne over for de udenlandske myndigheder.

Som det fremgår af tabel 11 i bilag 1, modtog Gældsstyrelsen i 2022 ca.

2.000 bistandsanmodninger fra udenlandske myndigheder.

Anmodninger om oplysningsbistand

Der eksisterer en lang række aftaler, som giver udenlandske myndigheder

mulighed for at anmode om oplysninger til brug for inddrivelsen. Typiske

oplysninger, som efterspørges, er oplysninger om skyldners adresse eller

indkomst og formueforhold. Gældsstyrelsen modtog i 2022 ca. 900

anmodninger om oplysningsbistand,

jf. bilag 1, tabel 13.

Gældsstyrelsen har fokus på at besvare de modtagne anmodninger inden for

de tidsfrister, der er fastlagt i de internationale aftaler eller af Gældsstyrelsen.

Anmodninger om forkyndelse/notifikation

Nogle lande har en national lovgivning, som gør, at dokumenter skal

forkyndes/notificeres af myndighederne i det land, hvor skyldner befinder sig,

for at myndighederne i det andet land kan gennemføre deres inddrivelse.

Side 12 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Gældsstyrelsen modtog i 2022 ca. 100 anmodninger om forkyndelses-

/notifikationsbistand,

jf. bilag 1, tabel 13.

Gældsstyrelsen har fokus på at håndtere de modtagne anmodninger inden

for de tidsfrister, der er fastlagt i de internationale aftaler eller af

Gældsstyrelsen.

Anmodninger om inddrivelse

Gældstyrelsen inddriver de udenlandske gældsposter på samme måde, som

lignende danske gældsposter inddrives. Der er dog nogle særlige forhold,

som gør sig gældende for udenlandske gældsposter. Blandt andet er

udenlandske gældsposter i langt overvejende grad ikke omfattet af de

danske regler om udskydelse af forældelsen, hvilket betyder, at de forælder

løbende og har gjort det i den årrække, hvor danske gældsposter ikke er

forældet pga. udskydelsesreglerne. Derudover skal der ske en løbende

koordinering med de udenlandske myndigheder omkring inddrivelsen.

I forhold til underholdsbidrag modtager Gældsstyrelsen de

inddrivelsesanmodninger, som bygger på en udenlandsk bidragsafgørelse,

og hvor bidragspligtige er bosiddende her i landet. Gældsstyrelsen er i

henhold til nationale regler forpligtet til først at opkræve gælden. Betales

gælden ikke, overføres gældsposterne til inddrivelse.

Gældsstyrelsen modtog i 2022 ca. 1.000 anmodninger fra udenlandske

myndigheder om inddrivelsesbistand,

jf. bilag 1, tabel 13.

Gældsstyrelsen har

fokus på at håndtere anmodningerne inden for de fastlagte tidsfrister og

sikre, at der sker den nødvendige koordinering, så længe gældsposterne er

til inddrivelse ved Gældsstyrelsen.

Da gældsposterne som udgangspunkt ikke er omfattet af reglerne for

forældelsesudskydelse og derfor forælder løbende, har Gældsstyrelsen fokus

på inddrivelsen af gældsposterne, herunder vurdering af om der skal

gennemføres en udlægsforretning over for skyldner.

4. Plan for håndtering af identificerede udfordringer

Gældsstyrelsen har identificeret en række generelle udfordringer og

initiativer, der skal understøtte en mere effektiv sagsbehandling og

inddrivelse på udlandsområdet.

I det følgende beskrives en overordnet plan for løsningen af de identificerede

udfordringer. Løsningstiltagene er fordelt på udlandsområdets to

hovedsegmenter. De tiltag, som er vurderet at have mest effekt i forhold til

udlandsområdet, er markeret med ”høj-prioritet” i overskriften.

Side 13 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

4.1. Identificerede udfordringer vedr. skyldnere bosiddende i udlandet

med gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

4.1.1. Manglende tvangsinddrivelsesmulighed

Pr. 30. juni 2023 var der et potentiale for tvangsinddrivelse på ca. 12.000 af

de i alt ca. 210.000 skyldnere bosiddende i udlandet, der enten kan omfattes

af en lønindeholdelse, eller har aktiver, der kan dække hele skyldners gæld.

Det svarer til ca. 6 pct. af det samlede antal skyldnere, som er bosiddende i

udlandet. Gældsstyrelsens inddrivelsesmuligheder over for de resterende 94

pct. beror derfor primært på de internationale inddrivelsesmuligheder via

bistandsaftaler, samarbejdet med andre lande og tilgangen til inddrivelsen i

det land, som skyldner opholder sig i.

Uanset om det er Gældsstyrelsen og/eller udenlandske myndigheder, som

forestår inddrivelsen, skal skyldner dog have midler, som gør det muligt for

pågældende at betale.

4.1.2. Manglende mulighed for kontakt til skyldnere

Det er ofte problematisk at etablere kontakt til skyldnere, der er bosiddende i

udlandet. Det hænger sammen med, at en del af de skyldnere, som er

bosiddende i udlandet, ikke har meldt deres udenlandske adresse til CPR.

Der er i gældsinddrivelsesloven indført bestemmelse om

adresseoplysningspligt, så skyldnere, der har gæld under inddrivelse på

mindst 100 kr., og som fraflytter Danmark, skal oplyse deres adresse i

udlandet inden udrejse. Undladelse heraf kan straffes med bøde, hvilket dog

er vanskeligt at pålægge i og med, at skyldneren er udrejst. Hertil kommer, at

adresseoplysningerne i CPR over tid kan forælde, da skyldner efterfølgende

kan skifte adresse eller bopælsland uden, at CPR oplyses herom.

Gældsstyrelsen mangler adresse på ca. 50 pct. af skyldnere bosiddende i

udlandet. Det betyder, at Gældsstyrelsen er udfordret i forhold til aktivt at

kunne inddrive på gælden.

I tilfælde af at Gældsstyrelsen får kendskab til adresseoplysningerne, fx

direkte fra skyldner eller via en udenlandsk myndighed, kan en sådan

alternativ adresse ikke registreres i CPR, men alene internt i

Gældsstyrelsens systemer. I Gældsstyrelsens it-systemer er det dog pt. ikke

muligt at anvende disse alternative adresser i forbindelse med

automatiserede maskinelle udsendelser af fx rykkere.

4.1.3. Oprydning af gæld, hvor skyldner er bosiddende i udlandet

Gældsstyrelsens oprydning af ikke-inddrivelsesparat gæld sker ud fra en

størst-først betragtning i forhold til gældens kursværdi. På udlandsområdet er

der imidlertid forhold, der komplicerer beregningen af en retvisende

kursværdi, herunder at Gældsstyrelsen har begrænsede oplysninger om

Side 14 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

betalingsevne på skyldnere, der er bosiddende i udlandet. Derfor er det

afgørende, at prioriteringen på området sker under hensyntagen til de

særlige forhold, der gør sig gældende.

Medio 2023 havde skyldnere bosiddende i udlandet ca. 1,4 mio. ikke-

inddrivelsesparate gældsposter svarende til en samlet gæld på nominelt ca.

6,7 mia. kr.,

jf. bilag 1, tabel 4.

4.1.4. Afskrivninger

Der foretages pt. ikke afskrivninger for skyldnere bosiddende i udlandet i

samme omfang som for skyldnere bosiddende her i landet. Det skal afklares,

hvornår det må anses for formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige

omkostninger at fortsætte inddrivelse, når skyldner er bosiddende i udlandet,

jf. gældsinddrivelsesloven § 16, stk. 1, og den særlige midlertidige

afskrivningsmulighed, som foreslås genindført i det fremsatte lovforslag om

datalovpakke 3 (L 9).

4.2. Løsningsforslag vedr. skyldnere bosiddende i udlandet med gæld

til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

4.2.1. Anmode udenlandske myndigheder mv. om bistand med inddrivelsen

(Høj prioritet)

For at opnå et vist erfaringsgrundlag er der igangsat et projekt med

udsendelse af bistandsanmodninger, jf. afsnit 3.2. Med henblik på løbende at

optimere de nuværende processer vil Gældsstyrelsen systematisk se på

effekterne af de igangværende tiltag, der er sket i driften siden primo 2023.

Procesgrundlaget for fremsendelse af bistandsanmodninger er opdateret i 3.

kvartal 2023. Herefter vil Gældsstyrelsen løbende vurdere, hvorvidt der er

behov for at opdatere det øvrige procesgrundlag i forbindelse med

bistandsanmodninger. I Gældsstyrelsens samlede prioritering af opgaver

indgår også fremsendelse af bistandsanmodninger, og der skal på tværs af

forretningen sikres principper for anvendelsen af bistandsanmodninger som

inddrivelsesskridt. Principperne fastlægges i andet halvår 2023 og vil herefter

være dynamiske og udvikle sig i takt med, at området udvikler sig. I løbet af

2024 vil der ske en opdatering således, at der tilføjes oplysninger om

gennemsnitlige omkostninger og estimat omkring provenu.

I udviklingsarbejdet vil der tillige blive gennemført analyser med henblik på at

estimere bruttopotentialet ved fremsendelse af bistandsanmodninger samt til

at belyse eventuelle potentialer for systemunderstøttelse. Dette projektspor

har i 2023 fokus på at få udarbejdet et overblik over de samlede potentialer

for it-understøttelse på udlandsområdet, og fra 2024 vil det kunne indgå i

Gældsstyrelsens samlede it-prioritering.

Side 15 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

I relation til de internationale aftaler har Gældsstyrelsen fokus på at styrke

samarbejdet med de udenlandske myndigheder. Gældsstyrelsen deltager i

de formelle fora mv., som er etableret på området. Ligeledes har

Gældsstyrelsen fokus på at etablere bilaterale dialoger med særligt de lande,

hvor Gældsstyrelsen har størst gæld til inddrivelse. På nuværende tidspunkt

er der bilaterale dialoger med en række af de nordiske lande, men denne

form for netværk forventes udbygget fremadrettet, i det omfang de

udenlandske myndigheder også finder det relevant.

Der er gældsposter, som i dag ikke er omfattet af de internationale aftaler. I

nordisk regi er der nedsat en arbejdsgruppe, som undersøger mulighederne

for, at landene i Norden i højere grad kan anmode hinanden om

inddrivelsesbistand. Gældsstyrelsen bidrager til arbejdet, som ledes af

Skatteministeriet.

4.2.2. Sikre muligheden for kontakt med skyldner (Høj prioritet)

En række af de nationale inddrivelsesskridt, som Gældsstyrelsen

gennemfører, er afhængig af, at Gældsstyrelsen har en adresse på skyldner.

Ved inddrivelse i udlandet er Gældsstyrelsen ligeledes afhængig af at kende

skyldners adresse for at vide, hvortil bistandsanmodningerne skal rettes.

Derfor ses der i det tidligere nævnte projektspor om systemudvikling også på

mulighederne for at kunne anvende alternative adresser i forbindelse med

automatiserede maskinelle udsendelser af rykkere.

Når Gældsstyrelsen indhenter adresser via de udenlandske myndigheder, er

det en forudsætning, at Gældsstyrelsen har kendskab til skyldners

bopælsland. På nuværende tidspunkt kender Gældsstyrelsen det formodede

bopælsland på ca. 16.000 af skyldnerne med mangelfulde

adresseoplysninger,

jf. bilag 1, tabel 3.

Heraf bor ca. 11.000 i lande, hvor

Gældsstyrelsen har en række forskellige internationale aftaler til rådighed.

Aftalerne dækker de fleste større gældstyper, og der er derfor gode

muligheder for at anmode de udenlandske myndigheder om

oplysningsbistand i forhold til skyldners adresse. De 11.000 skyldnere har en

samlet gæld for ca. 1,1 mia. kr.

4.2.3. Oprydning i gældsposter med risiko for datafejl

Gældsstyrelsen udarbejder en afviklingsplan for oprydningen af den ikke-

inddrivelsesparat gæld, hvor skyldner er bosiddende i udlandet. Planen

understøtter en struktureret og effektiv proces for oprydningen, og forventes

klar til implementering maj 2024.

4.2.4. Afskrivningsadgang

Der er etableret et projekt, som har til formål at sikre, at skyldnere

bosiddende i udlandet behandles tilsvarende skyldnere bosat i Danmark i de

tilfælde, hvor det må anses som formålsløst eller forbundet med

Side 16 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. Projektets fokus er

på de forhold, som er særlige, når skyldner er bosiddende i udlandet.

Projektet forventes at være klar med en juridisk afklaring af muligheden for

afskrivningsadgang medio 2024.

Herudover har Gældsstyrelsen fokus på at anvende reglerne om

bagatelgrænse for afskrivning af skyldners samlede gæld under 200 kr. i

hvert inddrivelsessystem (PSRM og det ældre system DMI) og udvidet

bagatelgrænse for afskrivning for skyldnere med ikke-inddrivelsesparat gæld

på op til 2.000 kr., jf. gældsinddrivelseslovens § 16, stk. 1 og 2.

4.3. Identificerede udfordringer vedr. skyldnere bosiddende i Danmark

med udenlandsk gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

4.3.1. Manglende håndtering af bistandsanmodninger

Gældsstyrelsen er i henhold til internationale aftaler forpligtet til at bistå

udenlandske myndigheder, når de sender en bistandsanmodning. Der er pt.

mere end 350 udenlandske myndigheder, som via de internationale aftaler

anmoder om bistand.

Overholder Danmark ikke sine forpligtelser i forhold til de internationale

aftaler, kan konsekvensen være, at Danmark får kritik fra fx EU.

4.3.2. Datafejl ved gældsposter

Der kan også ved udenlandske gældsposter være risiko for datafejl. Medio

2023 var 54.000 af de udenlandske gældsposter således ikke-

inddrivelsesparate. Den nominelle værdi af disse gældsposter var cirka 300

mio. kr.,

jf. bilag 1, tabel 12.

4.4. Løsningsforslag vedr. skyldnere bosiddende i Danmark med

udenlandsk gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

4.4.1. Fremtidig håndtering af bistandsanmodninger

I forbindelse med driften af området indmeldes eventuelle behov for

yderligere systemunderstøttelse til det tidligere omtalte projektspor

vedrørende systemudvikling.

Gældsstyrelsen sikrer principper for, hvornår Gældsstyrelsen vurderer, at

Danmark lever op til de generelle forpligtelser i de internationale aftaler.

Niveauet fastsættes i såkaldte servicemål for opgaverne og vil bl.a. være

baseret på tidsfrister reguleret i de internationale aftaler mv. Principperne

fastlægges inden udgangen af 2023.

Side 17 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

4.4.2. Oprydning i gældsposter med risiko for datafejl

Al ny udenlandsk gæld til inddrivelse ved Gældsstyrelsen oprettes som

udgangspunkt i inddrivelsessystemet PSRM.

Primo 2023 manglede gældstyperne vedrørende udenlandske

underholdsbidrag, der opkræves af Gældsstyrelsen, at blive godkendt til

oprettelse i PSRM. Løsningen krævede tilkøb af systemunderstøttelse til et

eksisterende opkrævningssystem fra ekstern it-udbyder. Systemændringerne

blev implementeret i marts 2023, hvorefter gældsposter fra alle nye

bistandsanmodninger sendes til inddrivelse i PSRM. Gældsposter fra

bistandsanmodninger, som var modtaget inden overgangen, gennemgås

manuelt ifm., at gældsposterne fremadrettet skal til inddrivelse i PSRM. Inden

udgangen af 2023 vil alle nye gældsposter fra disse bistandsanmodninger

også blive oversendt til inddrivelse i PSRM.

Gældstyrelsen udarbejder en afviklingsplan for de ikke-inddrivelsesparate

udenlandske gældsposter til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Planen

forventes klar til implementering maj 2024.

Side 18 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Bilag 3

Uddrag af Gældsstyrelsens udtalelse af 3. november 2023 i den konkrete

egen drift-sag:

Besvarelse af henvendelse fra Folketingets Ombudsmand af

den 29. september 2023 vedr. inddrivelse af børnebidrag i

udlandet

Baggrund

Gældsstyrelsen har modtaget en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand

vedrørende inddrivelse af børnebidrag, når bidragsyder er bosat i udlandet,

hvor Folketingets Ombudsmand anmoder Gældsstyrelsen om at:

1. Redegøre mere generelt for de sagsbehandlingsskridt, herunder det

juridiske grundlag herfor, Gældsstyrelsen skal foretage sig, når styrelsen

modtager en anmodning fra Udbetaling Danmark om at opkræve et

bidrag, der ikke er forskudsvis udlagt.

…

Gældsstyrelsens svar på henvendelsen

1. Gældsstyrelsens sagsbehandlingsskridt ved anmodning om inddrivelse af

børnebidrag, der ikke er forskudsvist udlagte

Der gives i det følgende afsnit en juridisk gennemgang af grundlaget for

inddrivelsen af børnebidrag, der ikke er forskudsvist udlagte. For en mere

praksisvendt gennemgang henvises til afsnittene 3.1. og 3.2. i medsendte

plan for udlandsområdet i Gældsstyrelsen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden (Gældsstyrelsen) inddriver børnebidrag,

der ikke er forskudsvist udlagte, efter reglerne i gældsinddrivelsesloven

(lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det

offentlige), jf. gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1, og

gældsinddrivelsesbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1207 af 27.

september 2023) § 1, stk. 1.

Udbetaling Danmark, der opkræver børnebidrag på vegne af

bidragsmodtager, kan overdrage børnebidrag til inddrivelse hos

Gældsstyrelsen, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig

Side 19 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

rykkerprocedure forgæves er gennemført, jf. gældsinddrivelseslovens § 2,

stk. 3.

Udbetaling Danmark skal i den forbindelse give Gældsstyrelsen alle

oplysninger, som er nødvendige for inddrivelsen, jf.

gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2. Gældsstyrelsen lægger som

udgangspunkt oplysningerne fra Udbetaling Danmark til grund for

inddrivelsen.

Hvis Gældsstyrelsen får kendskab til eller mistanke om, at der er fejl i

oplysninger, som modtages fra Udbetaling Danmark, som kan have

betydning for, om børnebidragene kan inddrives lovligt, kan Gældsstyrelsen

suspendere inddrivelsen af børnebidrag, der er eller kan være berørt af

fejlen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6. Suspension af inddrivelsen

betyder, at gældsposten stadig anses for at være under inddrivelse, men at

Gældsstyrelsen ikke foretager dækning på eller aktivt inddriver på

gældsposten, i det omfang fejlen efter Gældsstyrelsens skøn kan medføre

ulovlig inddrivelse, jf. bestemmelsens forarbejder (de specielle bemærkninger

til § 1, nr. 1 i lovforslag nr. 226 af 25. april 2018).

Alle gældsposter, der er registreret i inddrivelsessystemet DMI, er berørt af

tvivl om retskraft, indtil retskraften er valideret enten via den maskinelle

retskraftvurdering på baggrund af opsatte filtre (den såkaldte retracer), der

typisk sker i forbindelse med at gældsposterne modtages til inddrivelse, eller

via manuel retskraftvurdering, der foretages af en sagsbehandler.

Gældsposter med tvivl om retskraft inddrives ikke. Herudover kan

gældsposter være berørt af kendskab til eller mistanke om datafejl, som

Gældsstyrelsen er blevet opmærksom på løbende eller i forbindelse med den

analyse, der skete af fordringshaveres adfærd i forlængelse af

legalitetsanalysen af det tidligere inddrivelsessystem EFI. Inddrivelsen kan

suspenderes for gældsposter, der er berørt af datafejl, jf.

gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6.

Gældsposter, der er registreret i inddrivelsessystemet PSRM, er valideret ved

modtagelsen via opsatte filtre, der tjekker gældsposterne og dertilhørende

oplysninger. Filtrene er opsat på baggrund af beskrivelser af gældsposterne

og dertilhørende oplysninger fastsat i aftaler med den enkelte fordringshaver

eller den, der på vegne af fordringshaver opkræver gældsposten, de såkaldte

fordringshaveraftaler. Gældsposter afvises eller sendes i høring hos

fordringshaver, hvis de nødvendige oplysninger ikke er medsendt eller ikke

kan valideres, jf. § 4, stk. 2 i gældsinddrivelsesbekendtgørelsen. Selvom en

gældspost er valideret ved modtagelsen, kan der være tilfælde, hvor

fordringshaver eller Gældsstyrelsen senere bliver opmærksom på fejl i

gældspostens data. Inddrivelsen kan suspenderes for gældsposter, der er

Side 20 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

berørt af mistanken om den pågældende datafejl, jf. gældsinddrivelseslovens

§ 2, stk. 6.

Børnebidrag, der ikke er forskudsvist udlagt, modtages i dag i

inddrivelsessystemet PSRM.

Derudover kan Gældsstyrelsen være faktisk afskåret fra at inddrive

børnebidrag, hvis Gældsstyrelsen mangler oplysninger om bidragspligtige

eksempelvis bidragspligtiges adresse, eller hvis bidragspligtiges økonomiske

forhold ikke muliggør tvangsinddrivelse, jf. nærmere nedenfor.

Gældsinddrivelsesloven indeholder ikke særlige regler for, hvordan

gældsposter vedrørende ej forskudsvist udlagte børnebidrag skal inddrives.

Børnebidrag har dog en prioriteret placering i dækningsrækkefølgen, jf.

gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, hvorefter modtagne betalinger og

inddrevne beløb, anvendes til at dække først bøder, dernæst ej forskudsvist

udlagte underholdsbidrag, herefter forskudsvist udlagte underholdsbidrag og

dernæst andre typer gæld, hvor den ældste gæld dækkes først. Renter

dækkes forud for hovedkravet.

Gældsstyrelsen kan efter gældsinddrivelsesloven inddrive gældsposter ved

frivillige betalinger fra skyldner, rykkerskrivelser, modregning i udbetalinger

fra det offentlige og afdragsordninger, jf. § 3, stk. 1 og 3 og § 8.

Gældsstyrelsen kan endvidere tvangsinddrive gældsposter ved

lønindeholdelse og foretagelse af udlæg, jf. gældsinddrivelseslovens § 10 og

§ 11.

Gældsstyrelsen beslutter, hvilket eller hvilke inddrivelsesskridt, der skal

anvendes til at inddrive gældsposter, der er under inddrivelse. Beslutningen

vil bero på en vurdering af, hvilket inddrivelsesskridt der er mest egnet til at

inddrive gældsposter hos den enkelte skyldner. I vurderingen indgår bl.a.

skyldners konkrete forhold, herunder økonomiske forhold, samt hensynet til

en effektiv inddrivelse. Lønindeholdelse for gældsposter registreret i

inddrivelsessystemet DMI forventes først at være et tilgængeligt

inddrivelsesskridt fra medio 2024, hvor lønindeholdelse for gældsposter i

inddrivelsessystemet DMI forventes at være systemunderstøttet.

Er bidragspligtige bosat i udlandet, er det i udgangspunktet ikke muligt for

Gældsstyrelsen at foretage tvangsinddrivelse, medmindre den bidragspligtige

har aktiver i Danmark, der kan foretages udlæg i, modtager ydelser eller

udbetalinger, der kan modregnes i, eller modtager A-indkomst, der kan

foretages lønindeholdelse i. Gældsstyrelsen kan dog sende rykkerskrivelser

til bidragspligtige bosat i udlandet.

Side 21 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Derudover kan Gældsstyrelsen anmode myndigheder i udlandet om bistand

med at inddrive børnebidrag. Muligheden for at anmode udenlandske

myndigheder vil afhænge af, om bidragspligtige har kendte

kontaktoplysninger, samt at der foreligger en aftale om gensidig bistand med

inddrivelsen af disse gældsposter. I tilfælde, hvor Gældsstyrelsen anmoder

udenlandske myndigheder om bistand, vil den pågældende udenlandske

myndighed forestå inddrivelsen i overensstemmelse med deres nationale

regler og praksis.

Danmark har i forhold til underholdsbidrag tiltrådt følgende konventioner mv.,

der giver Gældsstyrelsen mulighed for at anmode om bistand med

inddrivelsen af danske gældsposter vedrørende underholdsbidrag:

•

Konvention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (nordisk

inddrivelseskonvention).

•

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence,

lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelse af

underholdsbidrag og samarbejde vedrørende underholdspligt

(underholdspligtforordningen).

•

Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse

af afgørelser om underholdspligt (Haagerkonventionen af 1973).

•

Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af

afgørelser vedrørende underholdspligt over for børn (Haagerkonventionen

af 1958).

•

Den af de forenede nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om

inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet (FN-konventionen).

Alle konventionerne m.v. omfatter underholdsbidrag, som ikke er forskudsvist

udlagt. Der er dog forskel på, hvilke bidragstyper, fx børne- og

ægtefællebidrag, som er omfattet af den enkelte konvention m.v., ligesom

tidspunktet for afgørelsen, som fastlægger bidraget, kan være afgørende for,

hvilken konvention m.v. som kan anvendes.

Muligheden for at anmode udenlandske myndigheder om oplysninger

vedrørende bidragspligtige, fx adresseoplysninger, er begrænset på

underholdsbidragsområdet, da det alene er underholdspligtsforordningen,

som indeholder denne form for bistand. Det danske retsforbehold gør dog, at

den del af underholdspligtforordningen, som vedrører oplysningsbistand, ikke

gælder for Danmark.

Side 22 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Bilag 4

Uddrag af Gældsstyrelsens notat af 5. februar 2024 i den konkrete egen drift-

sag (fremsendt med Gældsstyrelsens mail af 14. marts 2024):

Besvarelse af henvendelse fra Folketingets Ombudsmand af

den 14. december 2023 vedr. supplerende bemærkninger til

Gældsstyrelsens besvarelse af 3. november 2023

Baggrund

Gældsstyrelsen modtog den 14. december 2023 en henvendelse fra

Folketingets Ombudsmand med anmodning om supplerende bemærkninger

til Gældsstyrelsens besvarelse fremsendt den 3. november 2023 vedrørende

inddrivelsen af en konkret bidragsberettigets ikke forskudsvis udlagte

børnebidrag.

Gældsstyrelsens besvarelse følger opdelingen i ombudsmandens

henvendelse, så svarene på spørgsmålene, som bliver adresseret i de

enkelte afsnit, er at finde i det tilsvarende afsnit i denne besvarelse.

…

Strategien for oprydning efter suspensionen af den automatiserede

inddrivelse i EFI

Efter suspensionen af den automatiserede inddrivelse i EFI i september 2015

påbegyndtes en analyse af oprydningsopgaven. Der blev defineret en

oprydningsstrategi med afsæt i en forventning om, at alle gældsposter

modtaget til inddrivelse efter november 2015 skulle håndteres maskinelt, og

at den manuelle opgave derfor skulle fokusere på gældsposter modtaget til

inddrivelse før suspensionen af EFI. I perioden frem mod Gældsstyrelsens

etablering i 2018 og overtagelse af opgaven og videreførelse af oprydningen,

havde oprydningsopgaven medført et øget behov for manuel inddrivelse af

gældsposter, samt oprydning i datagrundlaget. Frem mod 2020 blev

omfanget af gældsmassen med tvivl om retskraft og risiko for datafejl

tydeligere, og man igangsatte en gentænkning af oprydningsstrategien, som

ledte til det ”Størst Først-princip”, som Gældsstyrelsen arbejder ud fra i dag.

For en nærmere uddybning af strategien henvises der til Gældsstyrelsens

besvarelse af den 3. november 2023 omhandlende håndteringen af

gældsposter, der ikke er inddrivelsesparate. (…)

Side 23 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Anvendelsen af adresseoplysninger fra bidragsberettigede

…

Det er Gældsstyrelsens generelle praksis, at der inden fremsendelse af en

anmodning om inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder, som

minimum er fremsendt en rykkerskrivelse til skyldner vedrørende de konkrete

gældsposter. Dermed er skyldner bekendt med, at gældsposterne er til

inddrivelse inden en evt. tvangsinddrivelse i udlandet, ligesom vedkommende

har haft mulighed for at indfri gælden. Derudover bygger de internationale

aftaler på et princip om gensidig bistand, hvor man som udgangspunkt kan

forvente, at det bistandssøgende land har gennemført de relevante

inddrivelsesskridt overfor skyldner, inden der anmodes om

inddrivelsesbistand via den internationale aftale.

Fremsendelse af rykkerskrivelse kræver, at skyldner enten er tilmeldt digital

post, eller at Gældsstyrelsen har en valid adresse på skyldner. Er skyldner

ikke tilmeldt digital post, eller har skyldner ikke en valid adresse, vil

Gældsstyrelsen, hvor der er et aftalegrundlag om bistand fra det pågældende

land, have mulighed for at forsøge at indhente en valid adresse via de

udenlandske myndigheder.

Adresseoplysninger, som Gældsstyrelsen modtager fra en tredjeperson,

f.eks. bidragsberettigede, har som udgangspunkt ikke en sådan validitet, at

Gældsstyrelsen i henhold til nuværende praksis vil lade en sådan

adresseoplysning udgøre grundlaget for et inddrivelsesskridt. Dette er

begrundet i, at det vil være forbundet med en risiko for udlevering af

personoplysninger til uvedkommende i de tilfælde, hvor et brev, der sendes

med fysisk post, sendes til en adresse, hvor bidragspligtige ikke bor, og

dermed en risiko for databrud.

Herudover er selve oplysningen om, at en konkret person har gæld til

offentlige, en oplysning, der som udgangspunkt er beskyttet af den særlige

tavshedspligt i skatteforvaltningsloven. Anvendelse af en adresseoplysning,

der ikke er valideret, vil derfor ligeledes være forbundet med en risiko i

forhold til videregivelse af fortrolige oplysninger omfattet af

skattemyndighedernes særlige tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens

(lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022) § 17.

Det er derfor Gældsstyrelsens vurdering, at Gældsstyrelsen har en særlig

forpligtigelse til at sikre, at den adresse, der anvendes til at sende et brev til

en skyldner – her bidragspligtige – med fysisk post, har en vis validitet.

Gældsstyrelsen lægger til grund, at dette vil være tilfældet, hvis

adresseoplysningen er modtaget fra en myndighed, kan verificeres af

skyldner selv, eller der er særlige grunde til at anse oplysningen for valid, fx

Side 24 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

fordi omstændighederne omkring oplysningen giver en styrket formodning

for, at oplysningen er valid.

Som led i Gældsstyrelsens særlige fokus på inddrivelse af underholdsbidrag

med bistand fra udenlandske myndigheder vil Gældsstyrelsen vurdere

nærmere, om Gældsstyrelsens generelle praksis for fremsendelse af

anmodninger om inddrivelsesbistand kan lempes når Gældsstyrelsen ikke

har kendskab til bidragspligtiges konkrete adresse, men alene har en stærk

formodning om, hvilket land den bidragspligtige opholder sig i.

Gældsstyrelsen vil ligeledes vurdere nærmere, om Gældsstyrelsens

nuværende praksis, hvorefter udenlandske myndigheder kun anmodes om

oplysningsbistand, hvis der er hjemmel i en aftale eller konvention, bør

ændres, herunder om den særlige tavshedspligt i skatteforvaltningslovens §

17 og de almindelige persondataretlige regler er til hinder for en sådan

ændring. Gældsstyrelsen vil samtidig vurdere, om praksis bør udvides til at

omfatte adresseforespørgsler til relevante danske ambassader.

…

Gældsstyrelsens plan for styrkelse af inddrivelsen på udlandsområdet

Gældsstyrelsen har, som Folketingets Ombudsmand tidligere er orienteret

om, i 2023 udarbejdet en generel plan med en række initiativer til at styrke

inddrivelsen på udlandsområdet. Som det fremgår af planen, har

Gældsstyrelsen bl.a. fokus på at øge antallet af bistandsanmodninger.

Gældsstyrelsen har derudover i forlængelse af planen fokus på at afsøge de

forskellige muligheder, der er for at finde adresse- og kontaktoplysninger på

skyldnere, der står registreret som værende udrejst af Danmark. I det omfang

mængden af skyldnere med kendte kontaktoplysninger øges, vil der ligeledes

være mulighed for at øge udsendelsen af rykkere.

Gældsstyrelsen vil, som tidligere anført, vurdere nærmere, om

Gældsstyrelsen fremadrettet kan lempe sin praksis vedr. anmodninger om

inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder, når Gældsstyrelsen ikke

har kendskab til bidragspligtiges konkrete adresse. Gældsstyrelsen vil

ligeledes vurdere nærmere, om Gældsstyrelsen kan anmode udenlandske

myndigheder om oplysningsbistand, hvis der ikke er en international aftale

eller konvention med de pågældende udenlandske myndigheder herom.

Gældsstyrelsen vil samtidig vurdere, om praksis bør udvides til at omfatte

adresseforespørgsler til relevante danske ambassader.

Side 25 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Bilag 5

Skatteministeriets brev af 30. august 2024:

Under henvisning til Folketingets Ombudsmands breve af 5. december 2023,

12. december 2023, 7. maj 2024 og 11. juni 2024 er der til dette brev vedlagt

Gældsstyrelsens opfølgende status for underholdsbidrag under inddrivelse i

udlandet samt svar på udvalgte spørgsmål fra ombudsmanden vedrørende

udlandsområdet, forældelseslovens § 8 og inddrivelse af ikke-forskudsvis

udlagte underholdsbidrag.

Skatteministeriet kan henholde sig til Gældsstyrelsens redegørelse for status

i Gældsstyrelsens notater. Skatteministeriet ønsker samtidig at knytte

følgende kommentarer hertil.

Fsva. inddrivelse af underholdsbidrag hos skyldnere, der er bosat i udlandet,

er det relevant at understrege, at det generelt er vanskeligt at inddrive gæld

fra skyldnere bosiddende i udlandet, da Gældsstyrelsen ofte ikke kan

inddrive gælden ved tvang, herunder lønindeholde eller foretage udlæg.

Hertil udfordres inddrivelsen yderligere af, at Gældsstyrelsen mangler

adresseoplysninger på en stor del af de udrejste skyldnere. Inddrivelsen er

således forbundet med et betydeligt manuelt arbejde. Folketinget er løbende

blevet orienteret om udfordringerne forbundet med inddrivelse af gæld hos

skyldnere, der er bosat i udlandet. Dette er fx sket ved samråd og

halvårsmøder med aftalekredsen på gældsområdet. Orienteringerne har

primært taget afsæt i mediesager om i udlandet bosatte skyldnere med SU-

gæld, men udfordringerne med manglende mulighed for lønindeholdelse og

udlæg samt manglende kendskab til adresseoplysninger er i overvejende

grad sammenlignelige med underholdsbidragsområdet. Der er vedlagt

eksempler på orienteringerne,

jf. vedlagte talepapir til samråd den 23. februar

2023, status for Folketingets partier bag gældsaftalen, besvarelser af SAU

alm. del spørgsmål 39 og 45 samt besvarelse af UUI alm. del spørgsmål 446.

Når det er sagt, har Skatteministeriet taget ombudsmandens kritik af området

til efterretning. I lyset heraf bestilte departementet i december 2022 en plan

for styrkelse af udlandsområdet hos Gældsstyrelsen. En samlet plan for

udlandsområdet var klar i november 2023 og understøtter, at Gældsstyrelsen

arbejder mere målrettet på området. Det er forventningen, at en fremadrettet

systemunderstøttelse af bl.a. manuelt noterede adresser vil optimere de

manuelle opgaver forbundet med inddrivelse hos skyldnere i udlandet.

Side 26 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

I Folketingets Ombudsmands brev af 11. juni 2024 er der bedt om

oplysninger om, hvilke initiativer der er taget for at etablere internationale

aftaler om oplysningsbistand. I den forbindelse kan det fx nævnes, at

Skatteministeriets departement er sekretariat for en arbejdsgruppe med de

øvrige nordiske lande, hvor Gældsstyrelsen deltager. Sekretariatet har til

formål at afsøge muligheden for at indgå en nordisk aftale om gensidig

bistand med inddrivelse af visse fordringstyper, herunder SU-gæld. Dette

arbejde pågår aktuelt. I øvrigt kan det bemærkes, at der allerede foreligger

aftaler om bl.a. oplysningsbistand på området. På den baggrund har

Skatteministeriet taget kontakt til Social-, Bolig- og Ældreministeriet med

henblik på at undersøge muligheden for at sætte Haagerkonvention af 2007 i

kraft i Danmark, da denne bl.a. kan gøre det muligt at anmode om

adresseoplysninger i de lande, der har tiltrådt konventionen.

Skatteministeriets departement har generelt mulighed for at indgå bilaterale

internationale aftaler, hvor der fx opnås gensidig bistand inden for det

skatteretlige område, ligesom det også afsøges i den nordiske

arbejdsgruppe. En sådan forhandling kræver dog et gensidigt ønske herom,

og i denne sammenhæng er det ikke alene Danmark, som sætter tempoet for

det internationale arbejde.

Fsva. problemstillingen med mulig forældelse af underholdsbidrag efter

forældelseslovens § 8, 1. pkt.,

er der pågået et tværministerielt

analysearbejde mellem især Udbetaling Danmark og Gældsstyrelsen.

Arbejdet har været tæt fulgt af Social-, Bolig- og Ældreministeriet,

Skatteministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Pr. 31. maj 2024 kan

forældelse udelukkes for underholdsbidrag for ca. 14 mia. kr., mens der

pågår yderligere analyser af underholdsbidrag for ca. 3 mia. kr. Det er

forventningen, at kun en mindre del af denne restpopulation kan være

forældet. Det bemærkes, at kun en mindre andel af underholdsbidragene, der

indgår i analysearbejdet, er ikke-forskudsvis udlagte. Det vil sige, at

bidragsmodtager i overvejende grad har modtaget de penge, de er berettiget

til, fordi staten har lagt ud.

Skatteministeriet anerkender, at afklaringen af problemstillingen har været

langstrakt, og at det har taget længere tid end oprindeligt forventet. P.t.

forventes analysen at være afsluttet i efteråret 2024. Det skyldes, at det er en

kompleks sag, der går på tværs af flere styrelser og ministerier, samt at

analysearbejdet har været omfattende og har krævet indhentelse af data fra

flere myndigheder. Skatteministeriet følger fortsat Gældsstyrelsens

analysearbejde tæt.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Skatteministeriet og

Beskæftigelsesministeriet har orienteret Folketinget om problemstillingen i

Side 27 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

breve af den 8. februar 2024 og den 3. juli 2024. Brevene er vedlagt til

orientering.

Der er ydermere på Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort vedtaget

lovgivning, som fra og med den 15. juni 2024 sikrer, at forældelseslovens § 8,

1. pkt., ikke længere finder anvendelse på underholdsbidrag, som Udbetaling

Danmark er anmodet om at opkræve, forudsat at der ikke inden

anmodningen er indtrådt forældelse efter § 8, 1. pkt. Lovændringen medfører,

at de underholdsbidrag, der herefter kommer til inddrivelse, ikke er forældede

som følge af forældelseslovens § 8, 1. pkt. Da der allerede gælder særlige

forældelsesregler i gældsinddrivelseslovens § 18 a, som fraviger

forældelseslovens regler, vil forældelseslovens § 8, 1. pkt., heller ikke kunne

føre til forældelse, mens underholdsbidrag er under inddrivelse.

Fsva. inddrivelse af ikke-forskudsvis udlagte børnebidrag

bemærkes, at

Gældsstyrelsen rapporterer om en positiv udvikling på området som helhed,

idet gælden er faldende, provenuet er stigende, oprydningen i de ikke-

inddrivelsesparate gældsposter er i overvejende grad afsluttet, og al ny gæld

sendes til inddrivelse i PSRM, hvor skyldnere kan underlægges

lønindeholdelse, som er et meget effektivt inddrivelsesmiddel. Samtidig er

antallet af fremsendte bistandsanmodninger til udlandet stigende.

Gældsstyrelsen har et særligt fokus på denne type af underholdsbidrag, og

Skatteministeriet følger udviklingen på området tæt.

Såfremt ombudsmanden har yderligere spørgsmål, står Skatteministeriet til

rådighed for yderligere opfølgning.

Side 28 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Bilag 6

Gældsstyrelsens status af 22. august 2024 (fremsendt med

Skatteministeriets mail af 30. august 2024):

Status til Folketingets Ombudsmand om underholdsbidrag

under inddrivelse i udlandet samt udvalgte spørgsmål

vedrørende udlandsområdet

Gældsstyrelsen fremsendte den 3. november 2023 en udtalelse til

Folketingets Ombudsmand med status for styrelsens arbejde med

fremsendelse af anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag til

udenlandske myndigheder og en plan for udlandsområdet.

I forlængelse af udtalelsen modtog Gældsstyrelsen den 12. december 2023

en henvendelse fra ombudsmanden, hvor ombudsmanden anmodede

styrelsen om en status i august 2024 for så vidt angår underholdsbidrag

under inddrivelse i udlandet, fremsendelse af bistandsanmodninger og andre

udvalgte spørgsmål vedrørende udlandsområdet.

Den 31. januar 2024 fremsendte Gældsstyrelsen en orientering til

ombudsmanden med en redegørelse om problemstillingen vedrørende

forældelseslovens § 8, 1. pkt. Ombudsmanden kvitterede herfor den 7. maj

2024 og bad om en ny status herfor sammen med de øvrige spørgsmål om

inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

Den 14. marts 2024 besvarede Gældsstyrelsen ombudsmandens

henvendelse af 14. december 2023 vedrørende en konkret egen drift-sag.

Den 11. juni 2024 modtog Gældsstyrelsen en ny henvendelse fra

ombudsmanden med supplerende spørgsmål til styrelsens processer for

inddrivelse af danske bidragskrav i udlandet, herunder spørgsmål til

ombudsmandens konkrete egen drift-sag.

Gældsstyrelsen giver på den baggrund indledningsvis en kort generel status

for udlandsområdet og efterfølgende svar på de rejste spørgsmål i

ombudsmandens henvendelser, grupperet i emner. Som

bilag 1

vedlægges

tabeller til understøttelse af Gældsstyrelsens besvarelse af ombudsmandens

henvendelser.

Spørgsmål relateret til ombudsmandens konkrete egen drift-sag er særskilt

besvaret og vedlægges som

bilag 2.

Side 29 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

En generel beskrivelse af grundlaget for Gældsstyrelsens inddrivelse samt

inddrivelsesprocesserne vedlægges som

bilag 3. Bilag 3

besvarer blandt

andet ombudsmandens spørgsmål om, hvilke oplysninger om grundlaget for

den gæld, der er til inddrivelse ved Gældsstyrelsen, som er nødvendige, for

at styrelsen kan iværksætte inddrivelsesindsatser, samt hvordan

Gældsstyrelsen generelt sikrer sig et overblik over foretagne eller

nødvendige sagsskridt mv. Derudover indeholder bilaget en beskrivelse af

problemstillingen vedrørende forældelseslovens § 8, 1. pkt., samt en aktuel

status på afklaringen heraf.

Generel status for udlandsområdet

Udlandsområdet er et kompliceret område, og inddrivelse hos skyldnere i

udlandet, på tværs af landegrænser, er udfordrende. Gældsstyrelsen

arbejder fokuseret på at få styrket området og udarbejdede i 2023 en konkret

plan til at understøtte udlandsområdet. I planen identificerede

Gældsstyrelsen en række generelle udfordringer og initiativer, der skulle

understøtte en mere effektiv sagsbehandling og inddrivelse på

udlandsområdet.

Der er fremdrift i de igangsatte initiativer, og de i planen fastsatte driftsmål for

2024 er på den baggrund justeret op. Det fastsatte mål om at fremsende

minimum 700 anmodninger om inddrivelsesbistand til de udenlandske

myndigheder er tidligere på året opjusteret til 1.000 anmodninger. På

baggrund af de nuværende opgørelser forventes det, at antallet af

anmodninger om inddrivelsesbistand for hele året kommer til at overstige

1.200. Det fastsatte mål om at anmode om oplysningsbistand, herunder

adresseoplysninger, på 750 skyldnere er opjusteret, og det forventes, at

antallet af skyldnere, hvor der anmodes om oplysningsbistand, kommer op

på ca. 4.500 i 2024.

Gældsstyrelsen har fokus på skyldnere med høj gæld. Initiativet er en

udvidelse af det initiativ, som tidligere var benævnt ”Top 100-skyldnerne”, og

omfatter i 2024 skyldnere, der er bosiddende i udlandet og hver især har en

samlet gæld på over 1 mio. kr., svarende til ca. 2.500 skyldnere. Formålet

med initiativet er at sikre, at Gældsstyrelsen, hvis muligt, har en

igangværende inddrivelsesindsats som fx bobehandling, udlæg,

lønindeholdelse eller bistandsanmodning på de pågældende skyldnere.

Gældsstyrelsen har tillige særligt fokus på skyldnere bosiddende i udlandet

og med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag.

Status for inddrivelse af gæld vedrørende underholdsbidrag

Side 30 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Ombudsmanden ønsker oplyst, hvor mange skyldnere af underholdsbidrag,

som Gældsstyrelsen har til inddrivelse, der bor i udlandet, samt størrelsen på

disse krav, herunder hvor stor en andel af disse gældsposter, der ikke er

forskudsvis udlagt af det offentlige.

Den 31. december 2023 var der 12.300 skyldnere bosiddende i udlandet og

med gæld vedrørende underholdsbidrag med en samlet gæld til inddrivelse

på nominelt 2.592 mio. kr., hvoraf 1.600 skyldnere havde gæld vedrørende

ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag med en samlet gæld til inddrivelse

på nominelt 104 mio. kr.,

jf. bilag 1, tabel 1

figur 1.

Figur 1: Skyldnere bosiddende i

udlandet med gæld vedrørende

underholdsbidrag

Figur 2: Status for skyldnere med

gæld vedrørende ikke-forskudsvis

udlagte underholdsbidrag

Anm.: Figur 1 viser antal skyldnere, som er bosiddende i udlandet og har gæld vedrørende underholdsbidrag,

fordelt på henholdsvis skyldnere, som udelukkende har gæld vedrørende forskudsvis udlagte

underholdsbidrag, og skyldnere, der har ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Opgjort pr. 31. december

2023.

Figur 2 viser de 1.600 skyldnere med ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag, nedbrudt på status for

sagsbehandling pr. 30. juni 2024.

Kilde: Gældsstyrelsen

Af de 1.600 skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte

underholdsbidrag var der den 31. december 2023 840 skyldnere, hvis gæld

ikke var inddrivelsesparat og derfor ikke var klar til sagsbehandling og

vurdering,

jf. figur 2

ovenfor samt

tabel 3

bilag 1.

I første halvår af 2024 fik

ca. 400 af de 840 skyldnere afskrevet deres gæld vedrørende ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag som følge af godtgørelsessagen, hvor

bidragsmodtager blev godtgjort for afskrivningen.

Af de 760 skyldnere, der havde inddrivelsesparat gæld vedrørende ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag den 31. december 2023, har

Gældsstyrelsen den 30. juni 2024 afsluttet sagsbehandlingen i forhold til 390

af disse skyldnere,

jf. figur 2.

Sagsbehandlingen har resulteret i følgende:

Side 31 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

•

Der er 80 skyldnere, som er omfattet af en national inddrivelsesindsats

som lønindeholdelse, afdragsordning, udlæg eller bobehandling.

•

Der er sendt bistandsanmodninger på 110 skyldnere, og anmodningerne

omfatter gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag

samt eventuel forskudsvis udlagte underholdsbidrag.

•

Der er gennemgået 200 skyldnere, hvor det er konstateret, at de hverken

kan omfattes af ovenstående nationale inddrivelsesindsatser eller opfylder

kriterierne for, at der kan sendes en bistandsanmodning. Manglende

opfyldelse af kriterierne for at sende en bistandsanmodning skyldes i langt

de fleste tilfælde, at det ikke er lykkedes Gældsstyrelsen at finde en

adresse på skyldner, eller at der mangler en international aftale eller

konvention, hvorefter gælden kan fremsendes til inddrivelse i udlandet.

Der er i denne gruppe enkelte skyldnere, som enten er døde, flyttet retur

til Danmark eller ikke længere har gæld vedrørende ikke-forskudsvis

udlagte underholdsbidrag.

Af de resterende 370 skyldnere har Gældsstyrelsen den 30. juni 2024 haft

330 skyldnere under sagsbehandling,

jf. figur 2.

Sagsbehandlingen omfatter

eventuelle forsøg på at fremskaffe en adresse på skyldner, indhentning og

afstemning af dokumentation fra Udbetaling Danmark og/eller

Familieretshuset samt vurdering af mulige inddrivelsesindsatser.

Pr. 30. juni 2024 mangler Gældsstyrelsen at påbegynde sagsbehandling på

40 skyldnere bosiddende i udlandet og med gæld vedrørende ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag,

jf. figur 2.

Gældsstyrelsen sikrer løbende opfølgning på nye skyldnere i udlandet med

gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag samt på

skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag,

som bliver gjort inddrivelsesparate.

Nationale inddrivelsesindsatser over for skyldnere, der er bosiddende i

udlandet og har gæld vedrørende underholdsbidrag

Ombudsmanden ønsker oplyst, hvor mange skyldnere af underholdsbidrag

der bor i udlandet – og størrelsen af krav samlet set – hvor det som

udgangspunkt ikke vurderes muligt for Gældsstyrelsen at tvangsinddrive ved

hjælp af nationale inddrivelsesskridt, opgjort på ikke-forskudsvis udlagte

bidrag og forskudsvis udlagte bidrag. Ombudsmanden ønsker endvidere

oplyst, hvor mange af disse skyldnere der får tilsendt rykkere.

Hvis en skyldner, der er bosat i udlandet, kan indgå i nationale

inddrivelsesindsatser, forsøger Gældsstyrelsen som det første at inddrive

gælden herved. De mest almindelige nationale inddrivelsesindsatser,

Side 32 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

herunder tvangsinddrivelsesskridt, som Gældsstyrelsen anvender i den

forbindelse, er rykkere, modregning i eventuelle udbetalinger fra det

offentlige, lønindeholdelse og udlæg. Dertil sikrer Gældsstyrelsen, at der

fremsendes minimum én rykker årligt til skyldnere med inddrivelsesparat

gæld og bosiddende i udlandet, såfremt Gældsstyrelsen har mulige kendte

kontaktoplysninger

På grund af skyldners konkrete forhold, herunder fx manglende dansk A-

indkomst eller ingen udlægsegnede aktiver i Danmark, kan Gældsstyrelsen

ikke foretage tvangsinddrivelse over for 9.600 ud af de 12.300 skyldnere, der

er bosiddende i udlandet og har gæld vedrørende underholdsbidrag,

jf. bilag

1, tabel 4.

Ud af disse 9.600 skyldnere har Gældsstyrelsen mulige kendte

kontaktoplysninger

på 3.200 skyldnere. Gældsstyrelsen har i 2023

fremsendt en rykker til 2.700

af disse skyldnere. At der ikke er blevet

fremsendt rykkere på de resterende 500 skyldnere, skyldes blandt andet, at

skyldners gæld har været ikke-inddrivelsesparat, eller at afsendelsen af

rykkeren er fejlet, fx fordi skyldners adresse alligevel ikke har været valid.

Gældsstyrelsen har i 2023 i forhold til de 6.400 skyldnere, hvor der ikke er

mulige kendte kontaktoplysninger, fremsendt 200 rykkere på baggrund af

manuelt noterede adresseoplysninger.

For skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke-forskudsvis

udlagte underholdsbidrag kan der ikke foretages tvangsinddrivelse over for

1.200 ud af de 1.600 skyldnere,

jf. bilag 1, tabel 4.

Ud af disse 1.200

skyldnere har Gældsstyrelsen mulige kendte kontaktoplysninger på 400

skyldnere. Gældsstyrelsen har i 2023 fremsendt en rykker til samtlige af

disse skyldnere

jf. bilag 1, tabel 4.

Hvis Gældsstyrelsen ikke kan anvende tvangsinddrivelse over for skyldner,

og gælden ikke via de øvrige nationale inddrivelsesindsatser bliver indfriet,

kan Gældsstyrelsen, hvis betingelserne i en international aftale eller

Ved mulige kendte kontaktoplysninger forstås enten en systemmæssigt kendt fysisk adresse

eller en digital postkasse, hvis skyldner er tilmeldt Digital Post.

Det er alene mulige kendte kontaktoplysninger, da det kan vise sig, at den systemmæssigt

kendte fysiske adresse alligevel ikke er korrekt, fx hvis skyldner har angivet en forkert adresse i

CPR-registret, eller hvis skyldner har fået ny adresse i udlandet og ikke har registreret sin nye

udenlandske adresse i CPR-registret.

Data er opgjort pr. 31. december 2023. Der er ikke data med for 2024, da Gældsstyrelsen

sikrer udsendelse af rykkere i 2. halvår af 2024.

Gældsstyrelsen kan fremsende rykkere til skyldnere med mulige kendte kontaktoplysninger, jf.

definition i note 1, og til skyldnere, hvor Gældsstyrelsen manuelt har noteret en verificeret

adresse i inddrivelsessystemerne.

Side 33 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

konvention på området er opfyldt, anmode en udenlandsk myndighed om

bistand.

Side 34 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Anmodning om oplysningsbistand

Ombudsmanden ønsker oplyst, for hvor mange af skyldnerne – og for hvor

stor en andel af de samlede krav – Gældsstyrelsen har anmodet

udenlandske myndigheder om oplysningsbistand, opgjort på ikke-forskudsvis

udlagte bidrag og forskudsvis udlagte bidrag, herunder hvor mange

bistandsanmodninger styrelsen har afsendt i 2024.

Når Gældsstyrelsen mangler en adresse på skyldner, vurderes muligheden

for at anmode om oplysningsbistand ud fra skyldners samlede gældsposter. I

det omfang skyldner har gældsposter, som vurderes omfattet af

anvendelsesområdet for en international aftale eller konvention, som

Danmark og det anmodede land har tiltrådt, og der efter aftalen og/eller

konventionens rammer kan anmodes om oplysningsbistand hos

myndighederne i form af fx adresseoplysninger, sendes en anmodning.

Modtagne adresseoplysninger vil herefter kunne anvendes i

sagsbehandlingen af hele skyldners gældsmasse Det bliver på den baggrund

ikke opgjort, hvor megen gæld en anmodning om oplysningsbistand vedrører,

da oplysningen vedrører skyldner og ikke de enkelte gældsposter.

Gældsstyrelsen har i 2023 i forhold til skyldnere, der pr. 31. december 2023

havde gæld vedrørende underholdsbidrag, fremsendt i alt 190 anmodninger

om oplysningsbistand til de udenlandske myndigheder og de danske

ambassader i udlandet,

jf. bilag 1, tabel 5.

Anmodningerne har resulteret i, at

Gældsstyrelsen pr. 30. juni 2024 har modtaget 41 nye udenlandske

adresseoplysninger.

I 1. halvår 2024 har Gældsstyrelsen fremsendt 230 anmodninger om

oplysningsbistand til de udenlandske myndigheder og de danske

ambassader i udlandet på skyldnere med gæld vedrørende

underholdsbidrag,

jf. bilag 1, tabel 5.

Anmodningerne har resulteret i, at

Gældsstyrelsen pr. 30. juni 2024 har modtaget 86 nye udenlandske

adresseoplysninger.

Gældsstyrelsen anvender de modtagne adresser til både den nationale

inddrivelse, fx fremsendelse af manuelle rykkere, og til internationale

inddrivelsesindsatser, herunder fremsendelse af anmodninger om

inddrivelsesbistand. Alle skyldnere, hvor Gældsstyrelsen manuelt modtager

en valid adresse på skyldner, omfattes umiddelbart efter modtagelse af

adressen af et inddrivelsesskridt. Der vil ofte være tale om, at der i første

omgang fremsendes en rykker til skyldner.

Ombudsmanden ønsker oplyst, hvor mange skyldnere bosat i udlandet og

med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag

Side 35 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Gældsstyrelsen mangler adresser på, opgjort såvel antalsmæssigt som

procentmæssigt, samt gældens størrelse for denne gruppe skyldnere.

Gældsstyrelsen mangler en systemmæssigt kendt fysisk adresse på 1.000

skyldnere, svarende til 63 pct. af alle skyldnere, der er bosiddende i udlandet

og har gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Denne

gruppe har en samlet gæld til inddrivelse på nominelt 58 mio. kr.,

jf. bilag 1,

tabel 2.

Manuelt noterede adresser indgår ikke i opgørelsen, idet disse ikke kan

udsøges – se eventuelt uddybning i afsnittet

Alternative adresser og anden

systemunderstøttelse af udlandsområdet.

Hvorvidt Gældsstyrelsen kan finde

skyldners adresse, eventuelt via en anmodning om oplysningsbistand,

fastlægges først ved gennemgang af den enkelte skyldner.

Anvendelse af privat aktør og andre foranstaltninger for at finde

skyldners adresse i udlandet

Ombudsmanden ønsker oplyst, om anvendelse af privat aktør er en

fremgangsmåde, der fortsat anvendes, og, hvis ikke, hvorfor

fremgangsmåden er ophørt, og hvilke foranstaltninger der er trådt i stedet.

Endvidere bedes Gældsstyrelsen redegøre for, om styrelsen de seneste år

på nogen måde har søgt fx at bekræfte formodede kontaktoplysninger eller at

anvende sådanne oplysninger til at tilvejebringe yderligere, men mere valide

oplysninger e.l. Desuden bedes Gældsstyrelsen redegøre for, hvad styrelsen

har gjort for at tilvejebringe tilstrækkelige kontaktoplysninger om skyldnere

med henblik på at kunne opfylde sine opgaver med inddrivelse af ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag.

I forhold til anvendelsen af privat aktør henvises der til Gældsstyrelsens

besvarelse, fremsendt den 14. marts 2024, på en henvendelse fra

ombudsmanden i en konkret egen drift-sag – se nærmere afsnittet

Handlinger ift. at få oplysninger om skyldners adresse.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at ressourceanvendelsen og gevinster ved

at anvende en privat aktør ikke står mål med hinanden, og at der derfor skal

søges andre alternative løsninger. Gældsstyrelsen har igangsat flere

initiativer for at finde eller få bekræftet formodede

adresseoplysninger på

skyldnere, der er bosiddende i udlandet, med henblik på at foretage

inddrivelse, herunder fremsende anmodninger om inddrivelsesbistand til de

udenlandske myndigheder.

En formodet adresseoplysning på skyldner kan være en adresse, som Gældsstyrelsen får

kendskab til via andre myndigheder, men hvor der er usikkerhed om, hvorvidt det er en

valideret adresse, og om skyldner opholder sig på den formodede adresse.

Side 36 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

For det første

er Gældsstyrelsen ved at kigge ind i mulighederne for at

indhente oplysninger fra udenlandske, offentligt tilgængelige registre,

eventuelt via ressourcer med et særligt lokalt kendskab i udvalgte lande. Det

bemærkes i denne sammenhæng, at Gældsstyrelsen er i gang med at

afklare det juridiske grundlag for udveksling af adresseoplysninger med

myndigheder i udlandet. En sådan afklaring vil omfatte de tilfælde, hvor en

international aftale eller konvention ikke giver adgang til oplysningsbistand,

samt forholdet til EU’s databeskyttelsesforordning.

For det andet

forsøger Gældsstyrelsen at anmode danske ambassader i

udlandet om bistand til at indhente adresseoplysninger i de tilfælde, hvor

skyldners gæld ikke er omfattet af en international aftale eller konvention, der

eksplicit indeholder regler om samarbejde om udveksling af

adresseoplysninger. Initiativet har indtil nu ikke vist den store effekt, da

ambassaderne kun i et begrænset omfang har kunnet bistå med en adresse

på skyldner. Ud af 86 fremsendte anmodninger har Gældsstyrelsen kun

modtaget adresser på fire skyldnere.

For det tredje

er Gældsstyrelsen i løbende dialog og erfaringsudveksling med

fordringshavere med henblik på at styrke samarbejdet og udvekslingen af

oplysninger om borgere og virksomheder. Konkret indebærer initiativet at

afdække mulighederne for at bruge relevante datakilder ved fx fordringshaver

til at fremfinde adresseoplysninger på skyldnere. I forhold til eksempelvis

Skattestyrelsen ses der konkret ind i indholdet og muligheden for at anvende

såkaldte DAC-oplysninger

For det fjerde

overvejer Gældsstyrelsen at

insource

opgaven med

adressesøgninger i offentlige registre ved ansættelse af

studentermedhjælpere.

Anmodning om inddrivelsesbistand

Ombudsmanden ønsker oplyst, for hvor mange af skyldnerne – og for hvor

stor en andel af de samlede krav – Gældsstyrelsen har anmodet

udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelsen, opgjort på ikke-

forskudsvis udlagte bidrag og forskudsvis udlagte bidrag, herunder hvor

mange bistandsanmodninger styrelsen har afsendt i 2024.

Internationale aftaler og konventioner kan, når betingelserne herfor er

opfyldte, give Gældsstyrelsen mulighed for at anmode de udenlandske

myndigheder om bistand til gældsinddrivelse i det land, hvor inddrivelsen skal

De forskellige DAC-direktiver (Direktiv om Administrativt Samarbejde) omhandler udveksling af

oplysninger og administrativt samarbejde på skatteområdet i EU.

Side 37 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

ske. Gældsstyrelsen skal inden fremsendelsen af en anmodning om

inddrivelsesbistand som minimum have sendt en rykker til skyldner, så

skyldner bliver gjort bekendt med, at denne har gæld til inddrivelse ved

Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen fremsendte i 2023 og 1. halvår 2024 henholdsvis 90 og 160

anmodninger om inddrivelsesbistand til de udenlandske myndigheder på

skyldnere med gæld vedrørende underholdsbidrag,

jf. bilag 1, tabel 6.

For skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte

underholdsbidrag har Gældsstyrelsen i 1. halvår 2024 sendt 100

anmodninger om inddrivelsesbistand til de udenlandske myndigheder. Den

fremsendte gæld på de 100 anmodninger udgjorde på

fremsendelsestidspunktet 7,4 mio. kr.,

jf. bilag 1, tabel 6.

Der er forhold, som enten forlænger sagsbehandlingstiden ved fremsendelse

af bistandsanmodninger til de udenlandske myndigheder, eller som

begrænser fremsendelsen af bistandsanmodninger.

For det første

skal Gældsstyrelsen som dokumentation for kravets eksistens

hos fordringshaver indhente en bidragsafgørelse, som skal vedlægges

anmodningen om inddrivelsesbistand til de udenlandske myndigheder. I

praksis har indhentningen af bidragsafgørelsen ved fordringshaver og

Gældsstyrelsens gennemgang og vurdering af bidragsafgørelsen vist sig at

tage længere tid end forventet.

Ud over indhentning af selve bidragsafgørelserne og afstemningen til de

registrerede gældsposter stiller visse internationale aftaler og konventioner

krav om at medsende anden dokumentation. Her kan fx nævnes

Haagerkonventionen af 1973

, hvorefter der stilles krav om fuldmagt fra

fordringshaver, eller underholdspligtforordningen

, hvorefter der stilles krav

om, at nogle af bilagene til selve anmodningsblanketten om

inddrivelsesbistand skal udfyldes af Familieretshuset.

Gældsstyrelsen er i dialog med både Udbetaling Danmark (fordringshaver)

og Familieretshuset og har optimeret samarbejdet ved indhentning af

relevant dokumentation.

Pr. den 14. august 2024 var antallet af anmodninger om inddrivelsesbistand til udenlandske

myndigheder på skyldnere med gæld vedrørende underholdsbidrag steget til ca. 200.

Konvention af 2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om

underholdspligt.

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg,

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser af underholdsbidrag og samarbejde vedrørende

underholdspligt.

Side 38 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Behovet for ovenstående dokumentation opstår først i forbindelse med den

internationale inddrivelse. Det er blandt andet på baggrund af

bidragsafgørelsen, at Gældsstyrelsen vurderer, efter hvilken international

aftale en anmodning om inddrivelsesbistand skal fremsendes.

For det andet

kan Gældsstyrelsen suspendere inddrivelsen, hvis

Gældsstyrelsen får kendskab til eller mistanke om, at der er fejl i oplysninger,

som er modtaget fra fordringshaver, og som kan have betydning for, om der

kan ske lovlig inddrivelse,

jf. gældsinddrivelseslovens

§ 2, stk. 6.

Gældsstyrelsen har under henvisning hertil suspenderet en række

gældsposter vedrørende underholdsbidrag fra inddrivelse. Særligt andelen,

hvor det ikke kan udelukkes, at underholdsbidragene er forældede efter

forældelseslovens § 8, 1. pkt., har betydning for mængden af gældsposter,

som kan indgå i en inddrivelsesindsats. Gældsstyrelsen har dog i løbet af 1.

halvår 2024 udelukket forældelse efter forældelseslovens § 8, 1. pkt., for en

stor del af underholdsbidragene, ligesom suspensionen er hævet for en

større gruppe af krav,

jf. vedlagte bilag 3.

Ombudsmanden beder Gældsstyrelsen redegøre for resultatet af

undersøgelsen vedrørende forældelseslovens § 8, herunder hvilke tiltag det

giver Gældsstyrelsen anledning til at foretage. Videre hvornår

Gældsstyrelsen blev opmærksom på problemstillingen og oplysninger om,

hvor mange gældsposter vedrørende underholdsbidrag der præventivt er

undtaget fra inddrivelse med denne begrundelse, opgjort på ikke-forskudsvis

udlagte bidrag og forskudsvis udlagte bidrag.

Der henvises til vedlagte

bilag 3,

hvori Gældsstyrelsen giver en generel

status for arbejdet med forældelseslovens § 8. 1. pkt.

Ombudsmanden beder Gældsstyrelsen redegøre for, hvorvidt

Gældsstyrelsen har gjort tilstrækkeligt for at få nødvendige oplysninger fra fx

Udbetaling Danmark om grundlaget for gælden vedrørende ikke-forskudsvis

udlagte underholdsbidrag, samt hvad der er grundlaget for, at

Gældsstyrelsen, uafhængigt af problemstillingen i forhold til

forældelseslovens § 8, 1. pkt., kan iværksætte inddrivelsesindsatser, fx

sende rykkerskrivelser, hvis Gældsstyrelsen ikke er i besiddelse af de

omtalte oplysninger om grundlaget for gælden.

Der henvises til vedlagte

bilag 3,

hvori Gældsstyrelsen giver en generel

beskrivelse af grundlaget for Gældsstyrelsens inddrivelse samt

inddrivelsesprocesserne.

Lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Side 39 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Internationale aftaler

Ombudsmanden beder Gældsstyrelsen redegøre for, at styrelsen kun vil

forhøre sig hos en udenlandsk myndighed i et andet EU-land om skyldners

adresse, hvis der foreligger en international aftale.

Gældsstyrelsens samarbejde med udenlandske myndigheder er baseret på

internationale aftaler og konventioner, der regulerer de forhold, der kan

samarbejdes om, herunder hvornår et andet land kan anmodes om bistand,

og hvornår et andet land er forpligtet til at yde bistand. Det er

Gældsstyrelsens vurdering, at de internationale aftaler og konventioner udgør

det retlige grundlag for, at styrelsen kan anmode om bistand og bistå

udenlandske myndigheder. Det er Gældsstyrelsens nuværende vurdering, at

styrelsen ikke vil have det fornødne grundlag til at anmode udenlandske

myndigheder om bistand, der ligger ud over de indgåede internationale

aftaler og tiltrådte konventioner, ligesom de udenlandske myndigheder ikke

vil være forpligtede til at yde sådan bistand. Det er desuden Gældsstyrelsens

vurdering, at det er et grundlæggende vilkår for samarbejdet med

udenlandske myndigheder, at de enkelte landes myndigheder respekterer, at

samarbejdet sker på grundlag af de indgåede aftaler og tiltrådte

konventioner.

Gældsstyrelsens nuværende praksis er derfor, at en indgået aftale eller en

tiltrådt konvention skal omfatte bistand til adresseforespørgsler, for at

styrelsen har det fornødne grundlag for at kunne forespørge en udenlandsk

myndighed om adresseoplysninger.

Gældsstyrelsen modtager ikke anmodninger om oplysningsbistand fra de

udenlandske myndigheder, uden at Gældsstyrelsen i medfør af en

international aftale eller konvention er forpligtiget til at besvare anmodningen.

Hvis ikke der foreligger en international aftale eller konvention om gensidig

oplysningsbistand, yder Gældsstyrelsen ikke den anmodede

oplysningsbistand.

Ombudsmanden beder Gældsstyrelsen uddybe, om det er korrekt forstået, at

Danmark i det væsentlige har tilstrækkelige internationale aftaler for så vidt

angår inddrivelsesbistand, men at mulighederne for via internationale aftaler

at anmode om oplysningsbistand er mere begrænsede. Ombudsmanden

beder Gældsstyrelsen uddybe, om hans forståelse er korrekt, herunder i

hvilket omfang de nuværende internationale aftaler giver styrelsen praktisk

mulighed for at få relevant oplysningsbistand. Ombudsmanden ønsker oplyst,

om de eksisterende aftaler omfatter de lande, hvor der må antages at være

flest skyldnere og/eller store gældsposter, eller om der efter styrelsens

opfattelse savnes aftaler med væsentlige lande set i forhold hertil.

Side 40 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Ombudsmanden har forstået det korrekt. Inden for

underholdsbidragsområdet er der internationale aftaler og konventioner for så

vidt angår inddrivelsesbistand, men p.t. har Danmark ikke mulighed for via

internationale aftaler eller konventioner at anmode om oplysningsbistand.

Underholdspligtforordningen indeholder en mulighed for at anmode om

oplysningsbistand, herunder adresseoplysning på skyldner. På grund af

retsforbeholdet gælder forordningen ikke for Danmark, men gennem en

såkaldt parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Danmark

gælder forordningen mellem Danmark og de øvrige EU-medlemsstater,

bortset fra forordningens kapitel III om lovvalg og kapitel VII om samarbejde

mellem centralmyndigheder, herunder samarbejde om oplysningsbistand.

Der henvises til § 1 i lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse

udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil- og handelsretlige område, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1282 af 14. november 2018 § 1, stk. 2.

En tilsvarende mulighed for oplysningsbistand findes i Haagerkonventionen

af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre

former for underholdsbidrag til familiemedlemmer (Haagerkonventionen af

2007). Efter lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af 2007

kan social- og boligministeren sætte loven i kraft, men dette er endnu ikke

sket. Skatteministeriet har taget kontakt til Social-, Bolig- og Ældreministeriet

med henblik på at undersøge muligheden for at sætte den i kraft.

Gældsstyrelsen har således p.t. ikke mulighed for at anmode de udenlandske

myndigheder om oplysningsbistand, herunder adresseoplysninger, i henhold

til de internationale aftaler og konventioner på underholdsbidragsområdet.

Gældsstyrelsen ser altid på muligheden for at anmode om oplysningsbistand

ud fra et skyldnerperspektiv,

jf. bilag 3.

Har skyldner anden gæld til

inddrivelse end underholdsbidrag, fx skatte- eller afgiftsgæld, som kan danne

grundlag for en anmodning om oplysningsbistand til en udenlandsk

myndighed i medfør af en anden international aftale eller konvention, kan

Gældsstyrelsen anvende denne aftale/konvention til at anmode om

oplysningsbistand. Ved skatte- og afgiftsgæld er der andre og bedre

muligheder i de internationale aftaler og konventioner for at anmode om

oplysningsbistand.

Ud af de ca. 1.600 skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte

underholdsbidrag har 500 skyldnere også anden gæld til inddrivelse,

jf. bilag

1, tabel 2,

som, hvis betingelserne i medfør af en international aftale eller

konvention er opfyldt, kan danne grundlag for en anmodning om

oplysningsbistand til en udenlandsk myndighed.

Side 41 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

I de tilfælde, hvor Gældsstyrelsen ikke efter en international aftale eller

konvention kan anmode om oplysningsbistand, har Gældsstyrelsen i forhold

til nogle af skyldnerne forsøgt at indhente adresseoplysninger ved danske

ambassader i udlandet.

I forhold til mulighederne for at anmode om inddrivelsesbistand har

Gældsstyrelsen udarbejdet oversigter over top 10-lande rangeret efter, hvor

skyldnere med størst gæld henholdsvis flest skyldnere med gæld vedrørende

ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag er bosiddende,

jf. bilag 1, tabel 7

USA er det eneste land i begge top 10-opgørelser, hvor Danmark

mangler mulighed for at kunne anmode om inddrivelsesbistand i henhold til

en international aftale om gensidig inddrivelsesbistand på

underholdsbidragsområdet. Gælden vedrørende ikke-forskudsvis udlagt

underholdsbidrag udgjorde for skyldnere bosiddende i USA pr. 31. december

2023 5 mio. kr. fordelt på 30 skyldnere. Sættes Haagerkonventionen af 2007

i kraft, vil der blive etableret gensidig inddrivelsesbistand mellem USA og

Danmark.

Ombudsmanden ønsker oplyst, hvilke initiativer Gældsstyrelsen eller

Skatteministeriet i øvrigt har taget for at etablere internationale aftaler, for at

styrelsen kan opfylde sine lovpålagte opgaver med inddrivelse af ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag, herunder om styrelsen har en

målsætning om at indgå yderligere aftaler osv.

Som beskrevet ovenfor har Skatteministeriet taget kontakt til Social-, Bolig-

og Ældreministeriet med henblik på at undersøge muligheden for at få lov om

implementering af Haagerkonventionen fra 2017 sat i kraft, således at

Haagerkonventionen fra 2007 får virkning i Danmark, og reglerne om

mulighed for at anmode om oplysningsbistand kan tages i anvendelse.

Det bemærkes, at indgåelsen af nye internationale aftaler og konventioner

generelt er en langstrakt proces. Skatteministeriet har fx gennem flere år

forsøgt at indgå både bilaterale aftaler og EU-aftaler i forhold til inddrivelse af

SU-gæld i udlandet.

Alternative adresser og anden systemunderstøttelse af udlandsområdet

Ombudsmanden ønsker det oplyste om, at det er problematisk for

Gældsstyrelsen at etablere kontakt til skyldnere, som er bosiddende i

udlandet, og som ikke har meldt deres udenlandske adresse til CPR-

registret, uddybet. Videre ønskes oplyst, hvilken betydning de manglende

adresseoplysninger fra CPR-registret har for andre inddrivelsesskridt, fx

anmodninger til udenlandske myndigheder om bistand til inddrivelse af gæld i

udlandet, samt om oplysningsbistand i en række tilfælde vil være en

forudsætning for at kunne udsende rykkere eller anmode om

Side 42 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

inddrivelsesbistand. Endelig ønskes oplyst, hvornår problemet med

anvendelse af alternative adresser er opstået, hvilke initiativer styrelsen har

taget for at rette op på forholdet, og om styrelsen i disse situationer manuelt

udsender rykkere eller foretager anden relevant sagsbehandling ved hjælp af

manuelle processer.

Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer indhenter og anvender automatisk

skyldners adresseoplysninger fra CPR-registret, såfremt skyldner ikke er

tilmeldt Digital Post. Er skyldner ikke tilmeldt Digital Post, og har skyldner

ikke registreret sin udenlandske adresse i CPR-registret, er det vanskeligt at

kontakte skyldner. De manglende adresseoplysninger fra CPR-registeret

medfører manuel sagsbehandling hos Gældsstyrelsen for at finde skyldners

udenlandske adresse. Det er ressourcekrævende at finde oplysninger om det

land, hvor skyldner opholder sig, og dermed få viden om, til hvilke

udenlandske myndigheder Gældsstyrelsen skal henvende sig for at anmode

om en udenlandsk adresse på skyldner. Gældsstyrelsen kan ikke fremsende

en anmodning om inddrivelsesbistand, hvis Gældsstyrelsen ikke forinden

som minimum har sendt en rykker til skyldner.

Får Gældsstyrelsen kendskab til skyldners udenlandske adresse, noterer

Gældsstyrelsen manuelt adressen i inddrivelsessystemerne. Gældsstyrelsen

har ikke mulighed for at registrere den udenlandske adresse i CPR-registret,

ligesom den ikke vil fremgå af Gældsstyrelsens opgørelser over

systemmæssigt kendte fysiske adresser.

Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer understøtter ikke anvendelsen af

manuelt noterede adresser til automatiserede maskinelle udsendelser. Det

medfører øget sagsbehandlingstid, da det manuelt skal sikres, at der fx

udsendes rykkere til de pågældende skyldnere. I forhold til selve

fremsendelsen af anmodninger om inddrivelsesbistand er det en manuel

proces, og her er det uden betydning, om der er tale om en systemmæssigt

kendt fysisk adresse eller en manuelt noteret adresse.

De systemmæssige udfordringer og i forlængelse heraf mulige løsninger med

anvendelsen af manuelt noterede adresser vil blive afdækket fra juni 2024 og

frem, hvor der er afsat ressourcer til udvikling og systemunderstøttelse. Det

har i de nuværende inddrivelsessystemer ikke på noget tidspunkt været

muligt at anvende en manuelt noteret adresse til maskinelle indsatser.

Ombudsmanden beder om en status vedrørende arbejdet med den

systemmæssige understøttelse af koordineringen med udenlandske

myndigheder og en vurdering af en tidshorisont for, hvornår processerne i

forhold til inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet bliver tilstrækkeligt

effektive.

Side 43 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Ressourcerne til etablering af systemunderstøttelse i Gældsstyrelsen er de

seneste år blandt andet anvendt til at sikre implementering af lovtiltag på

gældsområdet. Som en konsekvens heraf løses fx opgaverne i forbindelse

med den internationale inddrivelse af underholdsbidrag på nuværende

tidspunkt meget manuelt og med begrænset systemunderstøttelse.

Ud over udviklingen i forbindelse med registrering af adresser vil yderligere

udviklingstiltag og systemmæssig understøttelse inden for udlandsområdet,

herunder også koordinering med udenlandske myndigheder, blive kvalificeret

i efteråret 2024 og frem, så disse kan indgå i Gældsstyrelsens samlede it-

prioritering. Efterhånden som der kommer systemunderstøttelse af

udlandsområdet, forventer Gældsstyrelsen at kunne optimere de manuelle

processer og dermed sikre en mere effektiv opgaveløsning vedrørende den

internationale inddrivelse.

Prioritering af Gældsstyrelsens inddrivelse

Ombudsmanden ønsker Gældsstyrelsens foretagne prioritering uddybet,

herunder hvornår det blev besluttet at prioritere andre opgaver og dermed

også nedprioritere inddrivelsen af bidragskrav i udlandet. Videre ønskes en

redegørelse for Gældsstyrelsens overvejelser om, hvordan denne prioritering

stemmer overens med styrelsens lovbestemte opgave med at bistå

bidragsberettigede med inddrivelse af ikke-forskudsvis udlagte

underholdsbidrag. Endelig bedes Gældsstyrelsen forholde sig til, hvordan

hensynet til de berørte familier mv. indgår i prioriteringen af inddrivelsen af

gæld i udlandet, overvejelser om nye tiltag i forhold til inddrivelsen og de

berørte familier mv., herunder i lyset af at indsatsen på området i en årrække,

som ombudsmanden forstår det, bevidst har været nedprioriteret.

Som udgangspunkt har Gældsstyrelsen en forpligtigelse til at inddrive mest

mulig gæld under hensyntagen til lovgivningen, almindelige forvaltningsretlige

principper, tildelte ressourcer og understøttelse fra inddrivelsessystemerne.

Gældsstyrelsen prioriterer, hvordan gælden inddrives. Prioriteringen skal

være begrundet i saglige kriterier, der er i overensstemmelse med

lovgivningen og almindelige forvaltningsretlige principper.

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at det er

Gældsstyrelsens opgave at inddrive gæld til det offentlige, jf.

gældsinddrivelseslovens § 1, stk. 1 og 2. Det gælder både danske krav og

udenlandske krav. Gældsinddrivelsesloven er baseret på et saldoprincip,

hvorefter det er skyldnerens samlede gæld, der indgår i de enkelte

inddrivelsesindsatser, i det omfang der er hjemmel til at inddrive fordringerne

ved den pågældende indsats. Skyldners forhold, herunder økonomiske

forhold, er afgørende for, hvilke inddrivelsesindsatser der kan anvendes til at

inddrive gælden. Efter gældsinddrivelsesloven er forpligtigelsen til at inddrive

Side 44 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

fordringer den samme, uanset hvilken fordringshaver der inddrives for.

Forpligtigelsen til at inddrive fordringer, der er overdraget til inddrivelse,

indebærer også en forpligtigelse til at sikre inddrivelse, inden fordringerne

forældes, herunder at sikre afbrydelse af forældelse, i det omfang

fordringernes forældelse kan afbrydes.

I gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, er fastsat en dækningsrækkefølge,

hvorefter skyldners gæld dækkes i en bestemt rækkefølge. Efter

gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 1, dækkes således først bøder og

tvangsbøder, dernæst underholdsbidrag, private før offentlige, herefter

dækkes andre fordringer. Dækningsrækkefølgen tager bl.a. hensyn til, at

ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag inddrives for bidragsmodtager,

hvorfor skyldner ikke skal kunne nedbringe andre krav end bøder og

tvangsbøder forud for krav på ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag.

Gældsstyrelsen har siden nedlukningen af det gamle inddrivelsessystem EFI

og som led i genopretningen af gældsinddrivelsen prioriteret den nationale

inddrivelse, da den offentlige gæld i Danmark udgør langt den største del af

gælden til inddrivelse. Genopretning af den nationale inddrivelse er en

grundlæggende forudsætning for Gældsstyrelsens virke og iagttagelse af

styrelsens mål om en korrekt og effektiv inddrivelse for at sikre et højt

inddrivelsesprovenu samt for at hjælpe borgere og virksomheder med at

betale deres gæld til det offentlige. Dertil kommer, at oplysninger på

skyldnere og de inddrivelsesværktøjer, som er til rådighed for national

inddrivelse, gør, at gælden til det offentlige hurtigt kan sættes i indsats.

Den nationale inddrivelse er forudsætningen for, at der kan ske inddrivelse i

udlandet, idet Gældsstyrelsen, inden gælden sendes til udlandet med henblik

på inddrivelse, selv forsøger at inddrive ved brug af de nationale

inddrivelsesindsatser. Gældsstyrelsen har prioriteret inddrivelse i udlandet de

seneste år, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den udlandsplan, der

tidligere er sendt til ombudsmanden.

Gældsstyrelsen inddriver som altovervejende hovedregel ud fra et

skyldnerperspektiv, uanset om skyldner er bosiddende i Danmark eller i

udlandet, og hvilken type gæld der er tale om,

jf. bilag 3.

På udlandsområdet har Gældsstyrelsen dog særligt fokus på skyldnere med

gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Gæld

vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag adskiller sig markant

fra anden gæld, som Gældsstyrelsen inddriver. Dette skyldes, at disse bidrag

har karakter af forsørgelse, og at bidragene inddrives for en privatperson. Det

kan således have stor betydning for den enkeltes levevilkår, om bidragene

inddrives. Ved denne kategori af fordringshavere er der derfor et helt særligt

hensyn, som ikke gør sig gældende for øvrige fordringshavere, som typisk er

Side 45 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

offentlige myndigheder og institutioner eller private virksomheder og

institutioner, hvor inddrivelse af gælden ikke har samme essentielle

betydning for den enkelte.

Gældsstyrelsens fortsatte fokus på udlandsområdet

Gældsstyrelsen arbejder målrettet efter udlandsplanen, og der er god

fremdrift i de igangsatte initiativer, der bidrager til en mere effektiv

sagsbehandling og inddrivelse på udlandsområdet. Driftsmålene for 2023

blev opfyldt, og de fastsatte mål for 2024 er justeret op. Gældsstyrelsen

forventer således, at antallet af fremsendte anmodninger til udlandet som

minimum modsvarer antallet af modtagne anmodninger fra de udenlandske

myndigheder.

Selv om udgangspunktet er, at Gældsstyrelsen ikke igangsætter inddrivelse

ud fra udvalgte fordringstyper eller skyldnersegmenter, vil Gældsstyrelsen i

2024 og fremadrettet fortsat have fokus på de i udlandet bosiddende

skyldnere med størst gæld og med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte

underholdsbidrag.

Gældsstyrelsen vil de næste seks måneder fortsat tilrettelægge sit arbejde

efter planen for udlandsområdet og de initiativer, der skal styrke inddrivelsen.

Der vil også i de kommende år blive opsat konkrete driftsmål på området,

ligesom Gældsstyrelsen har fokus på at følge fremdriften på området. Fra

juni 2024 og frem er der afsat ressourcer til udvikling af

systemunderstøttelsen. Den systemmæssige anvendelse af manuelt

noterede adresser er det første område, der skal systemunderstøttes.

Herefter skal øvrige udviklingsbehov for udlandsområdet kvalificeres og

indgå i Gældsstyrelsens samlede it-prioritering.

Gældsstyrelsen vil gerne tilbyde et opfølgende møde med ombudsmanden

med henblik på gennemgang af besvarelsen. Gældsstyrelsen vil tage kontakt

herom efter oversendelse af besvarelsen.

Side 46 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Bilag 7

Bilag 1 til Gældsstyrelsens status af 22. august 2024:

Tabeller vedr. skyldnere bosiddende i udlandet med gæld

vedr. underholdsbidrag til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

Tabel 1: Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende

underholdsbidrag til inddrivelse ved Gældsstyrelsen

Antal skyldnere

Underholdsbidrag

- Heraf ikke-forskudsvis udlagte

12.300

1.600

Gæld (mio. kr.)

2.592

104

Anm: Antal skyldnere og gæld, hvor skyldnere er bosiddende i udlandet og har gæld vedrørende

underholdsbidrag. Opgjort pr. 31. december 2023. Antal skyldnere er afrundet til nærmeste hundrede og gæld

til nærmeste 1 mio. kr.

Kilde: Gældsstyrelsen

Tabel 2: Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag – Opgørelse over skyldnere uden

kendte kontaktoplysninger

Antal skyldnere

Ikke-forskudsvis

udlagte

underholdsbidrag

/Gæld (mio. kr.)

Underholdsbidrag, ikke-

forskudsvis udlagte

- Har ikke systemmæssig

kendt fysisk adresse

- Har ikke Digital Post

- Har ikke kendte

kontaktoplysninger

Anm: Antal skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag

med specifikation af ikke kendte kontakt oplysninger. Med anden gæld menes der gæld, der ikke er

underholdsbidrag. Med anden gæld menes der gæld til fordringshavere. Det vil sige gebyrer og lign., opstået

på baggrund af inddrivelsen, ikke er inkluderet. Skyldner kan både have ikke digital post og ikke

Antal skyldnere,

der har anden

gæld til

inddrivelse

500

1.600

106

1.000

500

1.100

800

500

Side 47 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

systemmæssig kendt adresse og kan derfor fremgå af flere af underkategorierne. Antal skyldnere er afrundet

til nærmeste hundrede og gæld til nærmeste 1 mio. kr. Opgjort pr. 31. december 2023. Gæld er BNP-

korrigeret. Kilde til BNP-beregning er Økonomisk redegørelse maj 2024.

Kilde: Gældsstyrelsen

Tabel 3: Status for gennemgang af skyldnere bosiddende i udlandet

med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag med

henblik på anmodning om inddrivelsesbistand

Antal skyldnere

Fremsendt anmodning om inddrivelsesbistand 2024*

Fremsendt anmodning om inddrivelsesbistand 2023

Omfattet af national inddrivelse**

Opfylder ikke kriterierne for anmodning om inddrivelsesbistand***

Er sagsbehandlet i alt

100

200

390

Efterspurgt dokumentation – afventer svar fra Udbetaling Danmark

Dokumentation modtaget – under vurdering for bistandsanmodning

Under sagsbehandling i alt

100

230

330

Afventer sagsbehandling

Har ikke inddrivelsesparate ikke-forskudsvis udlagte

underholdsbidrag

(Heraf har fået den ikke-inddrivelsesparate gæld godtgjort og afskrevet)

840

(400)

Skyldnere i alt

1.600

Anm: Opgørelse over status for gennemgang af skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag med henblik på fremsendelse af anmodning om inddrivelsesbistand til

udenlandske myndigheder, hvor skyldnere var bosiddende i udlandet pr. 31. december 2023. Status for

gennemgang er opgjort til og med den 30. juni 2024. Antal skyldnere er afrundet til nærmest tiere.

* Pr. 14. august 2024 var antallet anmodninger om inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder på

skyldnere med gæld vedrørende ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag steget til ca. 125.

Side 48 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

**Skyldner er eller har været omfattet af lønindeholdelse, afdragsordning, udlæg eller bobehandling i perioden

fra d. 1. juli 2023 til og med 30. juni 2024.

***Kan fx være manglende international aftale, eller når det ikke har været muligt at indhente adresseoplysning

på skyldner.

Kilde: Gældsstyrelsen

Tabel 4: Skyldnere bosiddende i udlandet med gæld vedrørende

underholdsbidrag, hvor der ikke er mulighed for tvangsinddrivelse

Antal skyldnere

Fremsendt

rykker i 2023

Underholdsbidrag

- Heraf ikke-forskudsvis udlagte

Heraf skyldnere med mulige

kendte kontaktoplysninger

Underholdsbidrag

- Heraf ikke-forskudsvis udlagte

Heraf skyldnere med ikke kendte

kontaktoplys-

Underholdsbidrag

- Heraf ikke-forskudsvis udlagte

6.400

700

200

3.200

400

2.700

400

9.600

1.200

2.900

400

1.961

Gæld (mio. kr.)

Anm: Antal skyldnere og gæld, hvor skyldnere er bosiddende i udlandet og har gæld vedrørende

underholdsbidrag. Skyldnerne har ikke mulighed for enten bobehandling, lønindeholdelse eller udlæg, hvor

aktiver kan dække hele gælden vedrørende underholdsbidrag. De likvide aktiver består af sum af indestående

og værdipapirer oplyst på årsopgørelsen pr. 31. december 2023. Værdien er et billede af denne dato og kan

være faldet/steget siden. Opgørelsen tager ikke højde for, om skyldners gæld er inddrivelsesparat.

Ved mulige kendte kontaktoplysninger forstås enten en systemmæssig kendt fysisk adresse eller en digital

postkasse, hvis skyldner er tilmeldt Digital Post. Det er alene mulige kendte kontaktoplysninger, da det kan

vise sig, at den systemmæssige kendte fysiske adresse alligevel ikke er korrekt, fx hvis skyldner har angivet

en forkert adresse i CPR-registret, eller hvis skyldner har fået ny adresse i udlandet og ikke har registreret sin

nye udenlandske adresse i CPR-registret. Gældsstyrelsen kan fremsende rykkere til skyldnere med mulige

kendte kontaktoplysninger og til skyldnere, hvor Gældsstyrelsen manuelt har noteret en verificeret adresse i

inddrivelsessystemerne. Skyldners tilmelding til Digital Post er udsøgt pr. 10. juli 2024. Øvrige tal er opgjort pr.

31. december 2023. Antal skyldnere er afrundet til hele hundrede. Sumafvigelser skyldes afrunding.

Kilde: Gældsstyrelsen

Side 49 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Tabel 5: Antal anmodninger om oplysningsbistand fremsendt til enten

de udenlandske myndigheder eller de danske ambassader i udlandet i

2023 og 2024, hvor skyldner har gæld vedrørende underholdsbidrag

Antal skyldnere

Fremsendt i 2023:

Underholdsbidrag

- Heraf ikke-forskudsvis udlagte

Fremsendt i 2024 til og med 30. juni:

Underholdsbidrag

- Heraf ikke-forskudsvis udlagte

230

140

190

180

Anm: Opgjort til og med den 30. juni 2024. Antal skyldnere er afrundet til nærmeste tiere. Når Gældsstyrelsen

mangler en adresse på skyldner, vurderes muligheden for at anmode om oplysningsbistand ud fra skyldners

samlede gældsposter. I det omfang, skyldner har gældsposter, hvorefter der kan anmodes om

oplysningsbistand, sendes en anmodning, og de modtagne adresseoplysninger anvendes herefter til

sagsbehandlingen af hele skyldners gældsmasse. Det bliver på den baggrund ikke opgjort, hvor meget gæld

en anmodning om oplysningsbistand vedrører, da oplysningen vedrører skyldner og ikke de enkelte

gældsposter.

Kilde: Gældsstyrelsen

Tabel 6: Antal anmodninger om inddrivelsesbistand fremsendt i 2023 og

2024 til de udenlandske myndigheder, hvor skyldner har gæld

vedrørende underholdsbidrag

Antal skyldnere

Gæld omfattet

(i mio. kr.)

Fremsendt i 2023:

Underholdsbidrag

- Heraf ikke-forskudsvis udlagte

13,8

0,6

Fremsendt i 2024 til og med 30 juni:

Underholdsbidrag *

- Heraf ikke-forskudsvis udlagte **

160

100

42,0

7,4

Side 50 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Anm: Gæld omfattet af anmodningerne om inddrivelsesbistand er opgjort ved at fremfinde de tilknyttede

fordringer til sagen i DMI/PSRM og herefter finde gælden på gældsposterne ultimo måneden for oprettelse af

sagen. Opgjort til og med den 30. juni 2024. Antal skyldnere er afrundet til nærmest tiere.

* Pr. 14. august 2024 var antallet anmodninger om inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder på

skyldnere med gæld vedrørende underholdsbidrag steget til ca. 200.

** Pr. 14. august 2024 var antallet anmodninger om inddrivelsesbistand til udenlandske myndigheder på

skyldnere med gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag steget til ca. 125.

Kilde Gældsstyrelsen

Tabel 7: Top 10-lande rangeret efter summen af gæld vedrørende ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag, hvor skyldner er bosiddende i

udlandet den 31. december 2023

Antal skyldnere

Sverige

USA

Schweiz

Polen

Storbritannien

Norge

Frankrig

Tyskland

Grønland*

Spanien

Total for top 10-lande

Ukendt land

110

415

910

Gæld (mio. kr.)

Inddrivelses-

aftale

Nej**

Anm: Opgjort til og med den 31. december 2023. Skyldnerne er fordelt ud fra det systemmæssige angivne

land. Opgjort gæld indeholder kun gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Antal

skyldnere er afrundet til nærmeste femmere og gæld til nærmeste 1 mio. kr.

*Grønland er en del af rigsfællesskabet. Lovgivningen, der giver Grønland kompetence til at inddrive danske

underholdsbidrag, er dansk lovgivning. Under henvisning hertil kan danske underholdsbidrag umiddelbart

inddrives i Grønland.

** USA har tiltrådt Haagerkonventionen af 2007, men da konventionen endnu ikke er trådt i kraft i Danmark,

har Gældsstyrelsen ikke mulighed for at anvende aftalen.

Kilde: Gældsstyrelsen

Side 51 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Tabel 8: Top 10-lande rangeret efter antal skyldnere, hvor skyldner har

gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag og er

bosiddende i udlandet den 31. december 2023

Antal skyldnere

Sverige

Grønland*

Norge

Storbritannien

Spanien

USA

Tyskland

Island

Færøerne*

Frankrig

Total for top 10-lande

Ukendt land

110

450

910

Gæld (mio. kr.)

Inddrivelses-

aftale

Nej **

Anm: Opgjort til og med den 31. december 2023. Skyldnerne er fordelt ud fra det systemmæssige angivne

land. Opgjort gæld indeholder kun gæld vedrørende ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag. Skyldnere er

afrundet til nærmeste femmere og gæld til nærmeste 1 mio. kr. Gæld er BNP-korrigeret. Kilde til BNP-

beregningen er Økonomisk Redegørelse for december 2023.

*Grønland og Færøerne er en del af rigsfællesskabet. Lovgivningen, der giver Grønland og Færøerne

kompetence til at inddrive danske underholdsbidrag, er dansk lovgivning. Under henvisning hertil kan danske

underholdsbidrag umiddelbart inddrives i Grønland og på Færøerne.

** USA har tiltrådt Haagerkonventionen af 2007, men da konventionen endnu ikke er trådt i kraft i Danmark,

har Gældsstyrelsen ikke mulighed for at anvende aftalen.

Kilde: Gældsstyrelsen

Side 52 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Bilag 8

Bilag 3 til Gældsstyrelsens status af 22. august 2024:

Generelt om inddrivelse af gæld til det offentlige

I dette bilag vil Gældsstyrelsen gennemgå de overordnede processer for

inddrivelse af gæld til det offentlige, herunder grundlaget for inddrivelsen og

de nødvendige oplysninger i den forbindelse. Afslutningsvis gennemgås

status på problematikken vedr. forældelseslovens § 8, 1. pkt.

Overordnede processer for inddrivelsen

Når Gældsstyrelsen iværksætter inddrivelse af gæld, sker det som

altovervejende hovedregel ud fra et skyldnerperspektiv. Det betyder, at det er

den enkelte skyldners forhold og ikke den enkelte fordringstype, der er

afgørende for valget af inddrivelsesindsats.

Inddrivelse af gæld sker som udgangspunkt via de generelle

inddrivelsesindsatser i inddrivelsessystemerne PSRM og DMI. Da ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag ligger højt i dækningsrækkefølgen, jf.

gældsinddrivelseslovens

§ 4, bliver denne fordringstype som hovedregel

dækket efter bøder, men forud for forskudsvis udlagte underholdsbidrag og

anden gæld til det offentlige.

Inddrivelsesindsatser i PSRM

Inddrivelsesindsatserne i PSRM igangsættes som nævnt ovenfor ud fra et

skyldnerperspektiv og er som anført ikke målrettet særlige fordringstyper. I

PSRM segmenteres skyldnerne automatisk på baggrund af deres forhold

(deres samlede gæld, aktiver, betalingsevne mv.)

betingelserne for de

enkelte indsatser. Dette sikrer, at skyldnerne omfattes af den

inddrivelsesindsats, som de opfylder betingelserne for, fx lønindeholdelse,

rykkere, afdragsordning, udlæg eller modregning. Hvis en skyldner

eksempelvis har betalingsevne og samtidig har A-indkomst, markeres

skyldneren automatisk klar til at indgå i lønindeholdelsesindsats. En skyldner

med betalingsevne uden A-indkomst markeres klar til at modtage en rykker

med henblik på at indgå i en afdragsordning.

I PSRM monitoreres skyldnerne løbende, så relevante indsatser kan

igangsættes på skyldneren, når de opfylder betingelserne herfor.

Lønindeholdelsesindsatsen og modregning kan igangsættes både maskinelt

Lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 2022 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Side 53 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

(som hovedregel) og manuelt, hvorimod fx udlægsindsatsen altid håndteres

manuelt. Henvendelser fra skyldnere på baggrund af indsatserne håndteres

ligeledes manuelt.

Inddrivelsesindsatser i DMI

I modsætning til PSRM er indsatserne mere manuelt drevet i DMI. De

primære indsatser er rykkere, afdragsordninger, udlæg og modregning. Der

implementeres funktionalitet til brug for lønindeholdelse i DMI ved udgangen

af 3. kvartal 2024.

Der anvendes ligeledes frivillige afdragsordninger, som ikke fastsættes med

udgangspunkt i inddrivelsesbekendtgørelsens

§ 11, men i dialog med

skyldner.

Fælles for inddrivelsesindsatserne i PSRM og DMI

Fælles for begge systemer gælder, at skyldnere, der ikke opfylder

betingelserne for at komme i indsats, i udgangspunktet modtager en rykker

med en gældsopgørelse en gang om året.

Udvalgte skyldnere vil desuden blive visiteret til udlæg. Udlæg er en

ressourcekrævende indsats, der primært anvendes over for skyldnere med

stort udlægspotentiale/aktiver. Der igangsættes både generelle og målrettede

udlægsaktiviteter, fx initiativer målrettet virksomheder eller personskyldnere

med høj formue og høj gæld. Der anvendes ligeledes universalforfølgning

systemerne, fx konkurs.

Der foretages tillige både automatisk og manuel modregning i udbetalinger

fra det offentlige, fx overskydende skat. Dette gælder både skyldnere i

indsats (fx lønindeholdelse) og skyldnere, der ikke er i indsats.

Endelig foretages en løbende monitorering af skyldnermassen. Dette sker

blandt andet med henblik på at sikre overblik over skyldnermassen, herunder

vurdering af, hvilke inddrivelsesinitiativer der skal sættes i gang, og hvornår

det skal ske.

Skyldnere bosiddende i udlandet kan komme i betragtning til international

inddrivelse, hvis gælden ikke er indfriet via nationale inddrivelsesindsatser,

og hvis der findes en international aftale, hvorefter de konkrete fordringstyper

kan sendes til inddrivelse i udlandet.

Bekendtgørelse nr. 1207 af 27. september 2023 om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Kreditorforfølgning, som retter sig mod hele skyldners formue.

Side 54 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Dokumentation af sagsbehandlingen

Når der på skyldnerniveau oprettes inddrivelsesindsatser i PSRM og DMI,

oprettes der en sag i systemet, som indeholder de fordringer, som er omfattet

af den pågældende indsats, fx i forhold til udsendelse af en rykker. Når

fordringer omfattet af indsatsen er betalt/inddrevet, bliver sagen automatisk

lukket og sagen registreret som værende afsluttet.

I forhold til skyldnere med gæld i både PSRM og DMI journaliseres sagsakter

vedrørende den enkelte skyldner i det system, hvor sagen håndteres. Dette

gælder såvel den automatisk genererede dokumentation, fx breve med varsel

om lønindeholdelse, som de manuelle handlinger, fx behandling af budget i

forbindelse med vurdering af betalingsevne og noter mv. I det omfang

Gældsstyrelsen enten modtager eller sender en bistandsanmodning til de

udenlandske myndigheder, grupperes og gemmes al korrespondance

vedrørende den pågældende bistandsanmodning i Gældsstyrelsens

journaliseringssystem.

Andre informationer vedrørende den enkelte skyldner, fx oplysninger om

alternativ adresse, vil ligeledes blive manuelt noteret i DMI og/eller PSRM.

Grundlaget og nødvendige oplysninger for inddrivelsen

Det følger af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, at fordringshaver har

ansvaret for at beregne og opgøre fordringer og udsende opkrævninger mv.,

samt at restanceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt kan lægge til

grund, at fordringer, der er overdraget til inddrivelse, er opkrævet over for

skyldner, og at fordringerne er opgjort korrekt og eksisterer. Det fremgår af

gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 3, 1. pkt., at fordringshaver kan overdrage

fordringer til inddrivelse, når betalingsfristen er overskredet, og sædvanlig

rykkerprocedure er gennemført. Af forarbejderne til gældsinddrivelseslovens

§ 9 a, stk. 2, og § 10, stk. 2, 2. pkt., fremgår, at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan lægge til grund, at betalingsfristen er

overskredet, når en fordring er modtaget til inddrivelse, jf. Folketingstidende

2017-18, tillæg A, L 226 som fremsat, side 24-25.

Af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., fremgår, at indsigelser fra

skyldner om fordringernes eksistens og størrelse skal afklares af

fordringshaver, og at sådanne indsigelser som udgangspunkt ikke tillægges

opsættende virkning for inddrivelsen. Det vil kun være i tilfælde, hvor der er

en begrundet formodning for, at fordringerne er opgjort forkert eller ikke

eksisterer, at indsigelser kan tillægges opsættende virkning. Se fx Østre

Landsrets kendelse af 9. marts 2017 (offentliggjort som SKM2017.329.ØLR),

hvor der kunne foretages inddrivelse af parkeringsafgiften, uanset at der var

gjort indsigelse mod afgiftens berettigelse, og selv om landsretten fandt, at

parkeringsafgiften var pålagt med urette.

Side 55 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Det ligger således uden for restanceinddrivelsesmyndighedens kompetence

at forholde sig til grundlaget for de fordringer, der er overdraget til inddrivelse,

herunder de afgørelser, som fordringerne måtte være opkrævet i henhold til.

Gældsstyrelsen modtager således generelt ikke grundlaget for fordringerne,

idet dette ikke er nødvendigt for inddrivelsen af fordringerne. Det ville således

også være i strid med princippet om dataminimering, ligesom det ville kunne

være i strid med fordringshavers tavshedspligt, hvis Gældsstyrelsen generelt

modtog grundlaget for fordringerne, da grundlaget typisk vil indeholde

oplysninger, der er irrelevante for inddrivelsen, og i forhold til hvilke

Gældsstyrelsen derfor må anses for uvedkommende.

Restanceinddrivelsesmyndigheden har alene brug for en række nærmere

oplysninger om fordringer, der er overdraget til inddrivelse, for at

restanceinddrivelsesmyndigheden kan sikre en korrekt inddrivelse. Det er

bl.a. oplysninger om skyldner, hovedstol, renter og forfaldstidspunkt, jf.

gældsinddrivelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Gældsinddrivelsesloven indeholder ikke en forpligtigelse for

restanceinddrivelsesmyndigheden til at kontrollere, om de oplysninger, der er

medsendt fordringer, der overdrages til inddrivelse, er korrekte. For at

understøtte en korrekt inddrivelse og fordringshavers overdragelse af

fordringer til inddrivelse er der dog i det nye inddrivelsessystem, PSRM,

opsat en række såkaldte filtre på baggrund af de aftaler, der er indgået med

de fordringshavere, der overdrager fordringer til inddrivelse i dette

inddrivelsessystem. Filtrene tjekker, om de fordringer og dertilhørende data,

der sendes til inddrivelse, har logiske og tilsyneladende korrekte data. Hvis

fordringernes data ikke er logiske og tilsyneladende korrekte, blokeres de i

filteret. Fordringer afvises fra registrering i

restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelsessystem, hvis ikke

nødvendige oplysninger er medsendt, jf. gældsinddrivelseslovens § 3, stk. 3.

Uanset disse filtre kan der være tilfælde, hvor fordringer med datafejl

registreres i modtagelsessystemet og dermed i inddrivelsessystemet, og hvor

restanceinddrivelsesmyndigheden eller fordringshaver senere selv opdager,

at der er en fejl i data. Gældsstyrelsen kan i sådanne tilfælde efter en konkret

vurdering af bl.a. karakteren af fejlen suspendere inddrivelsen for de

fordringer, der er berørt af kendskabet til eller mistanken om datafejlen, indtil

fordringshaver har gennemført en undersøgelse af de fordringer, der er

berørt af datafejlen, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6.

Særligt vedr. forældelseslovens § 8, 1. pkt.

Som oplyst i tidligere udtalelse, jf. udtalelse af 31. januar 2024, har både

Udbetaling Danmark og Gældsstyrelsen i forbindelse med opkrævnings- og

inddrivelsesadministrationen af forældelse ikke haft tilstrækkelig

opmærksomhed på forældelseslovens § 8, 1. pkt. Gældsstyrelsen og

Side 56 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Udbetaling Danmark blev i oktober 2022 opmærksomme på problemstillingen

og har siden arbejdet intensivt sammen med henblik på at afklare tvivl om

forældelse.

For at afklare, om underholdsbidrag kan være forældede efter

forældelseslovens § 8, 1. pkt., herunder at fastlægge det nøjagtige

begyndelsestidspunkt for forældelsesfristen efter forældelseslovens § 8, 1.

pkt., er det som udgangspunkt nødvendigt at tilvejebringe oplysninger om,

hvornår det første bidrag kunne kræves betalt i henhold til aftalen eller

afgørelsen.

Gældsstyrelsen kan som udgangspunkt, som tidligere anført ovenfor,

gennemføre inddrivelsen uden kendskab til de afgørelser, der ligger til grund

for den gæld, der overdrages til inddrivelse. I forhold til afklaring af forældelse

efter forældelseslovens § 8, 1. pkt., har det dog vist sig, at netop indholdet af

de bagvedliggende afgørelser kan være afgørende i forhold til at afklare det

tidligste forældelsestidspunkt, hvis der i en 10-årig periode ikke er sket

betaling af et eller flere underholdsbidrag i henhold til denne aftale.

Det har imidlertid vist sig meget udfordrende at tilvejebringe disse

oplysninger fra afgørelser og aftaler om underholdsbidrag, idet oplysningerne

ikke er tilgængelige som strukturerede datapunkter, der kan indgå i en

analyse. Gældsstyrelsen har derfor sammen med Udbetaling Danmark

foretaget et omfattende arbejde for at afklare tvivl om forældelse efter

forældelseslovens § 8, 1. pkt. Der er bl.a. foretaget juridiske afklaringer,

omfattende analyser og samkøring af data hos Udbetaling Danmark og

Gældsstyrelsen, afklaring af hvilken praksis kommunerne har haft, da de

varetog opgaven med at opkræve og inddrive underholdsbidrag, analyser af

mulighederne for anvendelse af data fra fx CPR-registeret og stikprøver i de

forskellige undergrupper. Herudover har Gældsstyrelsen og Udbetaling

Danmark samarbejdet med Rigsarkivet med henblik på at indsamle de

oprindelige afgørelser. Gældsstyrelsen afventer p.t. godkendelse fra

Datatilsynet, før disse data kan blive udleveret.

De foreløbige resultater af analysearbejdet viser, at forældelse efter

forældelseslovens § 8, 1. pkt., kan udelukkes for underholdsbidrag for ca. 14

mia. kr. ud af samlet ca. 17 mia. kr. For en mindre del af populationen,

svarende til ca. 1,6 mia. kr., er der en lav sandsynlighed for, at der kan være

fordringer, der er forældede. For den resterende del af populationen,

svarende til ca. 1,3 mia. kr., er inddrivelsen suspenderet, indtil der er

foretaget yderligere undersøgelser. Det bemærkes, at en del af restgruppen

omfatter gæld fra skyldnere, hvor Gældsstyrelsen ikke har kendskab til

skyldners adresse. For så vidt angår de ikke-forskudsvis udlagte

underholdsbidrag er der den 30. juni 2024 gæld for 13 mio. kr., der er

suspenderet for inddrivelse.

Side 57 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Gældsstyrelsen har i forbindelse med arbejdet med at afklare

problemstillingen haft et særligt fokus på at sikre inddrivelsen af ikke-

forskudsvis udlagte underholdsbidrag, herunder inddrivelsen hos skyldnere i

udlandet. I Gældsstyrelsens vurdering af behovet for at suspendere

inddrivelsen for underholdsbidrag, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6, har

hensynet til den økonomiske betydning for bidragsmodtagere indgået med en

særlig vægt, og der er ikke sket suspension af inddrivelsen for populationen

af fordringer, hvor det er udelukket, at der kan være indtrådt forældelse efter

forældelseslovens § 8, 1. pkt., efter fordringerne er modtaget til inddrivelse,

og hvor der er en lav sandsynlighed for, at der kan være enkelte krav, der er

forældede under opkrævning.

Gældsstyrelsen samarbejder fortsat med Udbetaling Danmark om

oprydningen i de underholdsbidrag, hvor forældelse efter forældelseslovens §

8, 1. pkt., ikke kan udelukkes endnu. Den fremadrettede oprydning vil

primært ske maskinelt via analyser af tilgængelige data med henblik på at

udelukke forældelse, men det vil også blive aktuelt med manuel oprydning.

Særligt de ikke-forskudsvis udlagte underholdsbidrag vil blive prioriteret i den

manuelle oprydning. Det er forventningen, at analysearbejdet afsluttes i løbet

af efteråret 2024.

Med henblik på at bistå de skyldnere, der måtte være i tvivl om, hvorvidt der

er inddrevet på gæld, der er forældet efter forældelseslovens § 8, 1. pkt., er

der i sommeren 2024 lagt vejledning på Gældsstyrelsens hjemmeside med

oplysning om, hvordan skyldner bør forholde sig til fordringer, der er forældet

efter forældelseslovens § 8, 1. pkt. [link udeladt].

Side 58 | 59

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 4: Henvendelse fra Folketingets Ombudsmand om Gældsstyrelsens inddrivelse af ikke forskudsvis udlagte underholdsbidrag i udlandet

BILAG

Bilag 9

Skatteministeriets udtalelse af 17. september 2024:

Under henvisning til Folketingets Ombudsmands brev af den 6. september

2024 svarer Skatteministeriet i dette brev på ombudsmandens opfølgende

spørgsmål til Skatteministeriets besvarelser vedrørende inddrivelse af

underholdsbidrag fremsendt den 30. august 2024.

Det er korrekt forstået, at der i slutningen af 2022 blev igangsat et arbejde

med at udarbejde en samlet plan for udlandsområdet, og at initiativerne

beskrevet heri blev igangsat herefter. Dog bemærkes, at der også forud for

udarbejdelsen af udlandsplanen var iværksat initiativer på udlandsområdet.

I 2018 blev der eksempelvis iværksat en plan for at styrke inddrivelsen af SU-

gæld i udlandet, og der blev i den forbindelse oprettet en særlig enhed i

Gældsstyrelsen, som skulle medvirke til at samle og styrke inddrivelsen i

udlandet. Som tidligere beskrevet har Gældsstyrelsen i hhv. 2009-2013 og i

2019-2023 haft aftaler med private aktører med henblik på at få bistand til at

inddrive visse typer gæld samt indhentning af adresseoplysninger, ligesom

Gældsstyrelsen i 2021 forsøgte at udbyde opgaven med henblik på at få

bistand til inddrivelsen i flere lande. I 2018 blev det ligeledes lovbestemt, at

skyldnere, der har gæld under inddrivelse på mindst 100 kr., og som fraflytter

Danmark, skal oplyse deres adresse i udlandet inden udrejsen.

Skatteministeriet anerkender, at de ovennævnte initiativer ikke har været

tilstrækkelige til at bringe inddrivelsen af underholdsbidrag i udlandet til et

tilfredsstillende niveau, hvorfor der nu er iværksat en række yderligere

initiativer i planen for udlandsområdet, der skal styrke inddrivelsen af

underholdsbidrag i udlandet.

For så vidt angår lov nr. 275 af 27. marts 2017 om Haagerkonventionen af

2007 kan jeg oplyse, at Gældsstyrelsen på et møde i juni 2024 med Social-

og Boligministeriet som led i samarbejdet om § 8-problemstillingen fik oplyst,

at en ikrafttrædelse af den pågældende lov, ville muliggøre, at

Gældsstyrelsen kan indhente adresseoplysninger fra udenlandske

myndigheder i de omfattede lande. På baggrund heraf tog Skatteministeriets

departement herefter i august 2024 kontakt til Social- og Boligministeriet for

at undersøge muligheden for at sætte konventionen i kraft i Danmark.

Side 59 | 59