Konsekvenser af sparekrav til politiet
Baggrund:
Økonomien i dansk politi er voldsomt udfordret. Blandt andet har den skærpede
sikkerhedssituation og tunge bevogtningsopgaver medført en række merudgifter i forhold til
den eksisterende økonomiske ramme for politi- og anklagemyndigheden.
Rigspolitiets Koncernøkonomi forventer et samlet merforbrug i politiet på 100 millioner kroner
i 2024. På tværs af Rigspolitiet og i politikredsene er man derfor blevet pålagt sparekrav for
omkring 50 millioner kroner inden årets udgang.
Konsekvenser:
-
Mange medarbejdere – ikke mindst politifolk – sendes hjem for at afvikle
tilgodehavende frihed og ferie frem til årsskiftet. Polititjenestemænd skubber omkring
to millioner tilgodehavende timer af forskellige former for frihed foran sig.
Arbejdsmiljøet kommer under pres, da de, der er tilbage i kredsene, skal løbe stærkere
og ikke kan levere den kvalitet i opgaveløsningen, de gerne vil.
Civile stillinger – herunder politikonsulenter – bliver ikke forlænget/genbesat.
Politikonsulenterne løfter i mange kredse en stor opgave med at nedbringe
sagsbunkerne.
Afskedigelser af administrativt personale/vakante administrative stillinger bliver ikke
genbesat. Det medfører, at politifolk i stigende grad skal udføre administrativt arbejde.
Den tid går fra løsning af politiets kerneopgaver.
Kraftig prioritering i opgaverne – eksempelvis de forebyggende.
Sagsbunker og sagsbehandlingstider vil stige.
I nogle kredse skærer man ned på patruljedækningen. Det vil medføre mindre
tilstedeværelse på gader og stræder samt risiko for øget responstider.
-
-
-
-
-
-