Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 28
Offentligt
2920875_0001.png
10/7/2024
KONFERENCE OM
VA R E TÆ G T S FÆ N G S L I N G
7. OKTOBER 2024
Thomas Rørdam
PROBLEMSTILLING MV
Er der plads til forbedring hos domstolene?
Lidt om udviklingen i retspraksis mht varetægtsfængsling og isolation, jf. også Peter Vedel
Kessing i U 2024 B.111 ff.
Jeg vil navnlig omtale praksis vedr. fængsling efter rpl. § 762, stk. 1, nr. 3, med
udgangspunkt i nyere højesteretsafgørelser.
Men jeg begynder med begrundelseskravet, hvis overholdelse er af stor betydning for, at
varetægtsfængsling kun sker, når betingelserne er opfyldt, jf. også Peter Vedel Kessing i U
2024 B.111 ff.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0002.png
10/7/2024
B E TÆ N K N I N G 7 2 8 / 1 9 7 4 S I D E 4 2 - 4 3 O M
BEGRUNDELSESKRAVET
•
”En begrundelse har ingen værdi, hvis den udformes blot som en gengivelse af lovens krav (f.eks.
”da der er grund til at frygte, at sigtede på fri fod vil begå nye lovovertrædelser, og varetægt er
påkrævet for at forhindre dette …”. Der må kræves en angivelse af de momenter i sagen, der
begrunder, at varetægtsbetingelserne er opfyldt (f.eks. ”da sigtede tidligere er straffet for
tilsvarende lovovertrædelser, og da han nu er sigtet for fem tilfælde af brugstyverier af
motorkøretøjer, hvoraf de sidste to skal være begået, efter at han var afhørt af politiet om de tre
første, findes der grund til at frygte, at han på fri fod vil begå nye lovovertrædelser …”).”
•
Udvalget vil ikke udelukke, ”at et begrundelseskrav i enkelte tilfælde vil kunne tvinge retten til en
sådan fornyet overvejelse af sagen, at det vil få indflydelse på afgørelsen af
varetægtsspørgsmålet allerede i første instans.”
STRAFFEPROCESSEN 4. UDG. SIDE 649-650
”En utilstrækkelig begrundelse indebærer med andre ord risiko for, at der træffes en
afgørelse om fængsling, uden at betingelserne herfor er opfyldt. Omvendt reduceres
risikoen for fejlagtige afgørelser, hvis der angives en udførlig begrundelse. Det er i den
forbindelse tankevækkende, at Højesteret i alle de fire sager, hvor Højesteret inden for
nyere tid har kritiseret mangelfulde begrundelser, har ændret en afgørelse om fængsling til
løsladelse …”
”Endvidere kan en begrundelse evt. medvirke til at gøre varetægtsfængslingen kortere. Det
gælder i de tilfælde, hvor det af begrundelsen kan udledes, hvad der skal til, for at
fængsling ikke længere er påkrævet.”
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0003.png
10/7/2024
FÆ N G S L I N G E F T E R § 7 6 2 , S T K . 1 , N R . 3
Indikationskravet går efter bestemmelsen ud på, at ”der efter sagens omstændigheder er
bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at
fjerne spor eller advare eller påvirke andre”.
Dette indebærer (alle tre krav skal være opfyldt og indgå i begrundelsen):
1) Det skal kunne konkretiseres, hvad man frygter, at sigtede vil gøre til skade for
efterforskningen, hvis der ikke sker fængsling.
2) Der skal være bestemte grunde til at tro, at sigtede på fri fod vil vil gøre det, man frygter
(vil sigtede skade efterforskningen).
3) Der skal være bestemte grunde til at tro, at sigtede vil få held til at skade
efterforskningen, hvis sigtede gør det, man frygter (kan sigtede skade efterforskningen).
STRAFFEPROCESSEN 4. UDG. SIDE 604
”… der skal mere til at begrunde fængsling efter nr. 3 ved efterforskningens afslutning end
ved dens begyndelse, og endnu mere, når hovedforhandlingen er påbegyndt, og sigtede
har afgivet forklaring. Når efterforskningen er afsluttet, skal der efter forarbejderne
foreligge en betydelig påvirkningsrisiko af afgørende betydning for forfølgningen eller
væsentlige hensyn til beskyttelse af af vidner eller andre, for at varetægtsfængsling kan
opretholdes.”
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0004.png
10/7/2024
STRAFFEPROCESSEN 4. UDG. S. 604
( F O R TS AT )
”Betingelserne for fængsling efter nr. 3 vil ofte uden videre være opfyldt på
efterforskningens indledende stadie i grovere sager om organiseret kriminalitet og
bandekriminalitet, hvis der ikke er klarhed over sagen, og der er mulighed for, at vidner
eller andre kan påvirkes, forklaringer samstemmes eller spor fjernes … Også i andre sager
kan det på det indledende stadie efter omstændighederne være nødvendigt ikke at stille
for strenge krav til navnlig betingelsen om, at det skal kunne konkretiseres, hvad man
frygter, at sigtede vil gøre til skade for efterforskningen, hvis der ikke sker fængsling. Det
må dog i det mindste kunne angives, hvilke realistiske skademuligheder der foreligger.
Senere i efterforskningsforløbet skærpes kravene til såvel konkretisering som vurderingen
af, hvad sigtede på fri fod vil og kan gøre for at skade efterforskningen.”
U 2011.1758 H
T havde siden den 1. juni 2010 været varetægtsfængslet som sigtet for hæleri af særlig grov
beskaffenhed begået sammen med S og K. S havde tilstået, og hans sag var afgjort.
Sagerne mod T og K var berammet på to forskellige dage. Byretten fandt den 19. august
2010 grundlag for fortsat fængsling af K, men løslod T. Byretten henviste fsva T til, at S nu
havde afgivet indenretlig forklaring, og at der sammenholdt med T's personlige forhold
derfor ikke længere var grund til at antage, at T på fri fod ville eller kunne vanskeliggøre
forfølgningen ved at påvirke medgerningsmanden.
Landsretten fængslede efter stk. 1, nr. 3: ”Grundlaget for landsrettens kendelse af 26. juli
2010 findes fortsat at foreligge. Det bemærkes herved, at S' forklaring i relation til T og K
ikke er detaljeret i et sådant omfang, at der ikke længere er bestemte grunde til at antage, at
T og K vil afstemme deres forklaringer med ham.”
Højesteret stadfæstede byrettens afgørelse i henhold til grundene.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0005.png
10/7/2024
U 2012.1088 H
Den 16-årige T blev den 19. marts 2011 varetægtsfængslet i medfør af rpl. § 762, stk. 1, nr. 3, af som sigtet for
røveri mod en guldsmedeforretning begået med to medgerningsmænd, T2 og T3, under anvendelse af en
attrappistol og med et udbytte på ca. 1,8 mio. kr. Selve røveriet blev udført af T2, mens T skulle vente i
nærheden. T nægtede sig på det tidspunkt skyldig. Den 25. maj 2011 var efterforskningen i sagen mod T
afsluttet, og T havde aflagt fuld tilståelse, idet han indenretligt havde vedstået en forklaring afgivet til politiet
om røveriet. T's forklaring var i det væsentlige i overensstemmelse med den forklaring, som T2 havde afgivet
såvel til politiet som under en tilståelsessag mod T2, som blev afgjort den 25. maj 2011, hvorved T2 blev idømt
fængsel i 1 år og 3 måneder, heraf 5 måneder ubetinget. T2 blev løsladt ved domsafsigelsen. T3 nægtede sig
skyldig og var fortsat varetægtsfængslet. Byretten bestemte samme dag, at betingelserne for
varetægtsfængsling af T i medfør af § 762, stk. 1, nr. 3, ikke længere var opfyldt. Landsretten bestemte, at T
skulle være varetægtsfængslet i medfør af § 762, stk. 1, nr. 3. Højesteret fandt, at der den 25. maj 2011 ikke
var bestemte grunde til at antage, at T på fri fod ville og kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen, herunder
ved påvirkning af medsigtede eller andre, hvorfor betingelserne for varetægtsfængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3,
ikke var opfyldt.
U 2015.1794 H
I en sag om menneskesmugling, hvor byretten havde løsladt, traf landsretten afgørelse om
fængsling med følgende ”begrundelse”: … da der efter sagens omstændigheder er
bestemte grunde til at antage, at S vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, finder
landsretten, at betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk.
1, nr. … 3, er opfyldt”.
Højesteret omgjorde og kritiserede den mangelfulde begrundelse.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0006.png
10/7/2024
U 2016.3290 H
En 17-årig, T, blev i november 2015 varetægtsfængslet for et røveri, hvor en ansat, A, på T's
arbejdsplads var blevet truet med knive mv. T forklarede ved anholdelsen og i
grundlovsforhøret om sin rolle i røveriet, og navngav tre medgerningsmænd og forklarede
detaljeret om deres rolle. Efter at der i januar 2016 var rejst tiltale i sagen mod T og de tre
andre, løslod byretten ved en kendelse af 11. februar 2016 T, idet retten fandt, at der ikke
længere var risiko for, at han ville påvirke sagens opklaring, da han havde afgivet en
detaljeret forklaring, som nu var blevet fuldt efterprøvet af politiet.
Landsretten fængslede og lagde vægt på sagens karakter og grovhed sammenholdt med
oplysningerne om, at et vidne, som var sigtedes tidligere arbejdskollega, var meget psykisk
påvirket af det, hun havde været udsat for, og at de medtiltalte ikke havde ønsket at udtale
sig om forholdet. På denne baggrund fandt landsretten, at der var bestemte grunde til at
antage, at T ville vanskeliggøre forfølgningen i sagen.
U 2 0 1 6 . 3 2 9 0 H ( F O R TS AT )
Højesteret:
”På tidspunktet for landsrettens kendelse var efterforskningen i sagen afsluttet, og T havde til politiet og i retten
afgivet forklaring, hvor han erkendte sin egen deltagelse i forbindelse med røveriet. Han havde også forklaret om
de tre medgerningsmænd til røveriet, herunder om identiteten på dem og om deres rolle. Politiet havde endvidere
haft lejlighed til at efterprøve forklaringen.
De tre andre tiltalte nægtede sig skyldige og havde ikke ønsket at afgive forklaring til politiet eller i retten, og det
vidne, som var til stede under røveriet, og som T var kollega med på gerningstidspunktet, var efter det oplyste
meget påvirket af det, hun havde været udsat for.
Som fastslået i Højesterets kendelse af 5. juni 2012 (U 2012.1088 H) må der imidlertid foretages en vurdering af,
om der er bestemte grunde til at antage, at den sigtede, som spørgsmålet om fortsat varetægtsfængsling angår,
på fri fod vil og kan vanskeliggøre forfølgningen i sagen, herunder ved påvirkning af medsigtede eller andre.
Under de ovennævnte omstændigheder tiltræder Højesteret byrettens vurdering, hvorefter dette ikke længere var
tilfældet for T's vedkommende.”
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0007.png
10/7/2024
U 2023.2738 H
T var tiltalt for seksuelle overgreb mod adoptivdatter F, der var mentalt retarderet.
T havde været fængslet siden den 25. maj 2022 efter stk. 1, nr. 3.
Sagen blev hovedforhandlet i byretten den 11. august 2022, hvor T og vidner afgav forklaring, og
der blev spillet videoafhøring af F. Sagen blev udsat på færdiggørelse af dokumentation.
Byretten traf afgørelse om fortsat fængsling efter stk. 1, nr. 3, hvilket landsretten stadfæstede.
Landsrettens ”begrundelse” fsva indikationskravet: ”Der er efter en samlet vurdering af sagens
omstændigheder bestemte grunde til at antage, at sigtede på fri fod vil vanskeliggøre
forfølgningen i sagen, navnlig ved at påvirke andre. Landsretten tiltræder derfor, at betingelserne
for fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.”
U 2 0 2 3 . 2 7 3 8 H ( F O R TS AT )
Hovedforhandlingen fortsatte den 29. september 2022, hvor der blev afsat kendelse om,
at T var skyldig, og sagen blev udsat på straffastsættelse.
Den 11. oktober 2022 traf byretten igen afgørelse om fortsat fængsling efter stk. 1, nr. 3.
Begrundelsen var den samme som sidst med tilføjelse om, at landsretten ikke ved sin
tidligere afgørelse lagde vægt på, at skyldspørgsmålet ikke var afgjort. Landsretten
stadfæstede.
T blev ved byrettens dom af 25. november 2022 idømt en delvist betinget straf på fængsel
i 1 år og 3 mdr.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0008.png
10/7/2024
U 2 0 2 3 . 2 7 3 8 H ( F O R TS AT )
Højesteret vedrørende den første fængsling: ”Der skal foretages en vurdering af, om
der var bestemte grunde til at antage, at T ville og kunne påvirke særligt F på en måde,
der kunne få indflydelse på strafforfølgningens udfald. Efterforskningen i sagen var
afsluttet, og der var gennemført videoafhøring af F. Genafhøring af F var endvidere
blevet afvist, hvilket ikke var blevet påklaget. T og øvrige vidner i sagen havde ligeledes
afgivet forklaring for retten, og både anklageren og T's forsvarer havde oplyst til retten,
at de afgivne forklaringer ikke gav anledning til yderligere efterforskningsskridt eller
ændringer i den planlagte bevisførelse. På denne baggrund og efter en konkret
vurdering af de øvrige omstændigheder i sagen finder Højesteret, at der ikke var
bestemte grunde til at antage, at T ville eller kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen
ved at påvirke F eller andre.”
U 2 0 2 3 . 2 7 3 8 H ( F O R TS AT )
•
Højesteret vedrørende den anden fængsling: ”Som fastslået … var betingelserne for
fortsat fængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, ikke længere opfyldt den 11.
august 2022. Der var ikke efter dette tidspunkt indtruffet omstændigheder, der giver
grundlag for at ændre denne vurdering, og den 29. september 2022 blev T fundet
skyldig i overensstemmelse med tiltalen, således at sagen alene afventede
fastsættelse af straffen.”
•
Højesteret fandt, at der i stedet burde være sket fængsling efter stk. 2, nr. 2.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0009.png
10/7/2024
U 2023.4096 H
T var sigtet for groft databedrageri ved i perioden fra den 4. august 2022 til den 10.
august 2022 på Casino Copenhagen i København, i forening og efter forudgående
aftale eller fælles forståelse med medgerningsmænd, uberettiget at have anvendt 17
personers betalingskortoplysninger til at foretage 101 transaktioner til en samlet værdi
af ca. 505.000 kr.
Byretten og landsretten forlængende efter nogen tids frihedsberøvelse fængslingen
efter bl.a. stk. 1, nr. 3.
U 2023.4096 H
Højesteret
:
”På tidspunktet for landsrettens afgørelse var efterforskningen i sagen afsluttet. Bevisførelsen i sagen
bestod ifølge bevisfortegnelsen af 8. december 2022 af dokumentbeviser, afspilning af videoovervågning
fra Casino Copenhagen og afhøring af to af de forurettede. Højesteret lægger til grund, at T intet personligt
kendskab havde til de to forurettede, der skulle afgive forklaring, eller til de øvrige forurettede i sagen, der
ikke skulle afgive forklaring. Det er oplyst, at anklagemyndigheden vedrørende de øvrige forhold i sagen
agtede at dokumentere fra politiets anmeldelsesrapporter. T havde endvidere delvist erkendt sig skyldig, og
Højesteret lægger til grund, at det ikke var bestridt, at hævningerne var uberettigede.
Højesteret finder på denne baggrund, at der ikke var bestemte grunde til at antage, at T ville eller kunne
vanskeliggøre forfølgningen i sagen mod ham, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.”
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0010.png
10/7/2024
U 2 0 2 3 . 4 0 9 6 H ( F O R TS AT )
Højesteret fortsat:
”Spørgsmålet er herefter, om der var bestemte grunde til at frygte, at T ville vanskeliggøre forfølgningen ved at
advare medskyldige, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3.
I grundlovsforhøret den 4. oktober 2022 blev T sigtet for at have begået de pågældende forhold »i forening og efter
forudgående aftale eller fælles forståelse med pt. ukendte gerningsmænd«. I anklageskriftet af 8. november 2022
blev T imidlertid alene i forhold 54, der angik en hævning på 7.000 kr. foretaget den 7. august 2022, tiltalt for at
have begået forholdet i forening med A.
Der er ikke oplysninger om efterforskningen af A, og det er ikke anført, hvordan T på fri fod ville eller kunne påvirke
en eventuel efterforskning eller forfølgning af A.
Højesteret finder på denne baggrund, at der ikke er bestemte grunde til at frygte, at T ville vanskeliggøre
forfølgningen ved at advare A.”
U 2024.2370 H
T blev anholdt den 6. september 2023 og sigtet for overtrædelse af strfl. § 191 ved at have
været i besiddelse af bl.a. ca. 116 g kokain, ca. 207 g ketamin og ca. 11 g metamfetamin samt
kontanter svarende til en værdi af ca. 61.000 kr. Han blev fremstillet i grundlovsforhør den
følgende dag, hvor han blev løsladt. Anklagemyndigheden kærede byrettens kendelse til
landsretten, der bestemte, at T skulle varetægtsfængsles. Han blev anholdt igen den 24.
oktober 2023 og fremstillet i byretten den følgende dag, hvor han blev varetægtsfængslet.
Landsretten stadfæstede den 7. november 2023 byrettens kendelse.
Han blev ved Københavns Byrets dom af 19. februar 2024 idømt 2 år og 3 måneders fængsel
og udvist med indrejseforbud i 12 år.
Sagen angik for Højesteret, om der på tidspunktet for landsrettens kendelse den 7. november
2023 var grundlag for varetægtsfængsling efter rpl. § 762, stk. 1, nr. 1 (om flugtrisiko) eller nr.
3 (om påvirkningsrisiko). Byretten og landsretten havde fængslet.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0011.png
10/7/2024
U 2 0 2 4 . 2 3 7 0 H ( F O R TS AT )
Højesteret:
”T er svensk statsborger. Han forklarede under grundlovsforhøret den 7. september 2023, at han siden
2021 havde haft bopæl i Danmark, at han i sommeren 2023 var flyttet fra sin tidligere ægtefælle, og at han i
tiden indtil anholdelsen den 6. september 2023 havde boet dels på hotel, dels hos venner og endelig hos
sin nye kæreste på en adresse på Frederiksberg. Han blev efter grundlovsforhøret løsladt til denne adresse
eller et hotel. Landsretten ændrede den 11. september 2023 byrettens kendelse og bestemte, at T skulle
varetægtsfængsles. Han blev herefter anholdt på kærestens bopæl den 24. oktober 2023, første gang
politiet søgte efter ham dér.
Under hensyn til, at T havde været på fri fod i knap 7 uger, da han blev anholdt igen, og at anholdelsen skete
hos kæresten på den adresse, som han havde oplyst under grundlovsforhøret, finder Højesteret, at der ikke
på tidspunktet for landsrettens kendelse den 7. november 2023 var tilstrækkeligt grundlag for at
varetægtsfængsle ham i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.”
U 2 0 2 4 . 2 3 7 0 ( F O R TS AT )
Højesteret (fortsat):
”Henset til, at T som nævnt havde været på fri fod i knap 7 uger, finder Højesteret
endvidere, at der på tidspunktet for landsrettens kendelse ikke var bestemte grunde til at
antage, at han yderligere kunne vanskeliggøre forfølgningen i sagen ved at advare eller
påvirke andre eller ødelægge beviser. Der var derfor heller ikke grundlag for at
varetægtsfængsle ham i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, på dette tidspunkt.”
Jf. også U 2015.1794 H om løsladelse med henvisning til, at formålet med fængslingen
var forspildt.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0012.png
10/7/2024
FÆ N G S L I N G E F T E R § 7 6 2 , S T K . 2 , N R . 1 .
UDVIKLINGEN I RETSPRAKSIS VEDR. KRAVENE
TIL FORHOLDETS GROVHED.
U 1983.391 H: ”varetægtsfængsling … forudsætter, at sigtelsen angår forhold af en sådan
grovhed, at der må forventes idømt en langvarig fængselsstraf eller anden strafferetlig
foranstaltning af tilsvarende indgribende betydning”.
Praksis udviklede sig herefter fra at kræve en forventet straf på fmtl. mindst 8-10 mdr.
ubetinget fængsel til at kræve en forventet straf på mindst 1,5-2 års ubetinget fængsel.
Omkring 2010 kunne det konstateres, at der i byretternes og landsretternes praksis var
sket en udglidning tilbage til 8-10 mdr. ubetinget fængsel.
I flere afgørelser fra 2011 og senere skar Højesteret igennem og fastsatte en absolut
mindstegrænse på 1 års ubetinget fængsel eller anden strafferetlig foranstaltning af
tilsvarende indgribende betydning.
U 2017.273 H
Højesterets bemærkninger om fængsling efter § 762, stk. 2, nr. 1:
”Varetægtsfængsling efter bestemmelsen er ikke begrænset til bestemte
kriminalitetsformer, men forudsætter efter praksis, at der foreligger forhold, som ved
endelig dom må forventes at udløse en straf på mindst 1 års ubetinget fængsel eller anden
strafferetlig foranstaltning af tilsvarende indgribende betydning …
Det er ikke tilstrækkeligt til at varetægtsfængsle efter bestemmelsen, at det nævnte
mindstekrav for den forventede straf er opfyldt, idet der må foretages en konkret vurdering
af, om hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes
at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Ved denne konkrete vurdering kan kriminalitetens art
spille en rolle. F.eks. må der i almindelighed kræves mere til at begrunde fængsling i sager
om økonomisk kriminalitet end i sager om personfarlig kriminalitet.”
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 28: Program og PowerPoint-præsentationer fra Forsetes konference den 7.10.2024 i Fællessalen om varetægtsfængsling
2920875_0013.png
10/7/2024
U 2014.1471 H
Højesteret:
”Overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ved under særligt
skærpende omstændigheder at besidde eksplosivstoffer, som på grund af deres
særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. straffelovens § 192
a, stk. 1, er en kriminalitet af en sådan art, at en straf i form af minimumsstraffen på 1
års fængsel som udgangspunkt vil være tilstrækkelig til at kunne danne grundlag for
varetægtsfængsling ud fra hensynet til retshåndhævelsen efter retsplejelovens § 762,
stk. 2, nr. 1, …”.
AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER