Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 25
Offentligt
2918220_0001.png
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 25. april 2024, som ændret
ved § 14 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 2 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 og
§ 1 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 57 a, stk. 1,
indsættes efter »§§ 266«: », 276 a, 290«.
2.
I
§ 263, stk. 2, nr. 2,
ændres »hemmeligt« til: »skjult«.
3.
I
§ 287, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »de tilvendte genstandes eller det lidte for-
muetabs ringe betydning« til: »genstandens værdi, det lidte formuetabs stør-
relse«.
§2
I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. novem-
ber 2019, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1786 af 28. december 2023,
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 5 a indsættes:
Ȥ 5 b.
Politiet kan standse en cyklist på områder omfattet af færdselslo-
ven med henblik på at kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjå-
let.«
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
§3
Loven træder i kraft den 1. februar 2025.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk kontrol i
straffelovens § 57 a
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2 Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og optagelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyverier efter straffelovens § 287
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at kontrollere
cyklens stelnumre
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
3
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
1. Indledning
Alle skal kunne føle sig trygge i deres eget hjem og nærområde. Det må ikke
blive en del af hverdagen, at borgere bekymrer sig om at få besøg af en
indbrudstyv eller at få stjålet sin cykel. Regeringen vil heller ikke acceptere,
at de lokale forretninger igen og igen udsættes for butikstyveri til gene og
utryghed for butiksejere, ansatte og kunder – og med store økonomiske om-
kostninger for detailhandlen og forbrugerne.
Derfor fremlagde regeringen den 1. februar 2024 udspillet ”Sammen om en
tryggere hverdag”, der indeholder i alt 11 initiativer mod indbrudstyveri og
anden kriminalitet, der skaber utryghed i hverdagen. Dette lovforslag har til
formål at gennemføre de dele af udspillet, der kræver lovændring.
For det første foreslås det at udvide særvilkåret om økonomisk kontrol i
straffeloven til også at omfatte overtrædelse af straffelovens § 276 a om ind-
brudstyveri og straffelovens § 290 om hæleri. Særvilkåret retter sig mod
unge mellem 18 og 25 år, som idømmes en betinget dom for visse typer af
utryghedsskabende kriminalitet. Formålet er at understøtte og vejlede unge
dømte om økonomiske forhold og dermed give unge, der står på kanten af
en kriminel tilværelse, bedre forudsætninger for at leve et liv uden krimina-
litet på den anden side af dommen.
For det andet foreslås det at præcisere straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om
aflytning og optagelse. Præciseringen har til formål at tydeliggøre, hvornår
det er muligt at foretage aflytning og optagelse, herunder i butikker.
For det tredje foreslås det at hæve straffen for butikstyveri og hæleri, så der
som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr. i første-
gangstilfælde, og det samtidig sikres, at bøden for butikstyveri altid oversti-
ger værdien af det stjålne. Derudover hæves bødetaksterne i gentagelsestil-
fælde.
Endelig foreslås det at indføre hjemmel i politiloven til, at politiet uden for-
udgående mistanke kan foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik
på at kontrollere, om den pågældende cykel er meldt stjålet. Formålet er at
styrke politiets muligheder for at sætte ind over for cykeltyveri.
4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk
kontrol i straffelovens § 57 a
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Straffelovens § 57 a
Med vedtagelsen af lov nr. 892 af 21. juni 2022 blev der i straffelovens § 57
a indsat et nyt særvilkår om økonomisk kontrol, der er målrettet unge i al-
deren mellem 18 og 25 år, der idømmes en betinget dom for visse typer af
utryghedsskabende kriminalitet. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli
2022.
Særvilkåret om økonomisk kontrol indebærer, at den unge skal opnå krimi-
nalforsorgens godkendelse af alle økonomiske dispositioner, der enkeltvis
overstiger en beløbsgrænse, som fastsættes af retten, dog minimum 10.000
kr., jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 162 som fremsat, side 19.
Det er op til domstolene under hensyntagen til den tiltaltes indtægts- og for-
mueforhold at vurdere, hvornår der er grundlag for at hæve beløbsgrænsen
fra 10.000 kr., således at beløbsgrænsen står i rimeligt forhold til den pågæl-
dendes samlede indtægts- og formueforhold.
Hvis den økonomiske disposition vedrører et samlet beløb, der overstiger
den fastsatte beløbsgrænse, men betalingen sker i flere rater, der enkeltvis
ligger under den fastsatte beløbsgrænse, f.eks. som følge af en aftale om
afbetaling, vil dispositionen fortsat være omfattet af ordningen og således
kræve kriminalforsorgens godkendelse.
Kriminalforsorgen skal foretage en konkret vurdering af, om en økonomisk
disposition, der overstiger den fastsatte beløbsgrænse, kan godkendes. Det
afgørende er, om den økonomiske disposition står i misforhold til den døm-
tes samlede indtægts- og formueforhold. Det skal endvidere indgå i vurde-
ringen af, om en økonomisk disposition kan godkendes, hvad formålet med
den økonomiske disposition er. Det skal endelig indgå i den samlede vurde-
ring, om den påtænkte økonomiske disposition er nødvendig, og om målet
kan nås med andre og eventuelt billigere midler.
Herudover skal den unge rette sig efter kriminalforsorgens bestemmelser
om at anvende indtægter og formue til at indfri gæld til det offentlige. Kri-
minalforsorgen foretager i forbindelse med vilkårets etablering en indhent-
ning af oplysninger hos Gældsstyrelsen om den dømtes gæld til det offent-
lige, som er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen, herunder oplysninger om
5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
eventuelle eksisterende afdragsordninger eller igangværende lønindehol-
delse.
Særvilkåret om økonomisk kontrol indebærer desuden, at kriminalforsorgen
løbende følger med i den unges økonomi. Det sker som udgangspunkt ved
månedlige samtaler mellem kriminalforsorgen og den unge. Den løbende
kontakt har til formål dels at sikre, at den unge løbende får den vejledning
og støtte, der er nødvendig for, at den unge bliver understøttet i at leve på
en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde, dels at kriminalforsorgen
kan føre kontrol med, at den unge overholder særvilkårets bestemmelser.
Hvis den unge ikke overholder bestemmelserne i særvilkåret om økonomisk
kontrol, vil der kunne være tale om en vilkårsovertrædelse, der vil kunne
give anledning til et pålæg om at overholde betingelserne, som i sidste ende
kan føre til, at den betingede dom fuldbyrdes.
Indbringes en overtrædelse af vilkåret for retten, er det retten, der bestemmer
følgerne heraf, jf. straffelovens § 60. Retten kan bl.a. ved dom træffe afgø-
relse om, at fængselsstraffen skal fuldbyrdes, jf. straffelovens § 60, stk. 1,
nr. 3.
Det er forudsat i bemærkningerne til loven, at der i de tilfælde, hvor en ung
mellem 18 og 25 år idømmes en betinget dom for bl.a. vold, trusler på livet
eller hærværk, som det klare udgangspunkt vil skulle fastsættes et særvilkår
om økonomisk kontrol jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 162
som fremsat, side 18. Den tiltaltes økonomiske forhold skal således ikke
tillægges betydning i forhold til vurderingen af, om der skal fastsættes et
særvilkår om økonomisk kontrol. Der vil derfor i almindelighed skulle fast-
sættes vilkår om økonomisk kontrol, uanset om den tiltalte ikke har en ind-
komst eller kun har en beskeden indkomst på tidspunktet for domsafsigel-
sen. Tilsvarende gælder for tiltaltes eventuelle formue. Det er heller ikke en
betingelse for at fastsætte et særvilkår om økonomisk kontrol, at der er ud-
arbejdet en personundersøgelse.
Domstolene kan dog undtagelsesvist undlade at fastsætte vilkåret som led i
en betinget dom. Det kan f.eks. ske i tilfælde, hvor den tiltalte varigt er uden
fast bopæl, eller hvor den pågældende tidligere har været underlagt et sær-
vilkår om økonomisk kontrol, men hvor gennemførelsen af vilkåret ikke har
været vellykket, f.eks. fordi den unge overtrådte vilkåret. Det kan omvendt
også være i tilfælde, hvor den tiltalte f.eks. har særdeles gode personlige
forhold, herunder fast arbejde med en stabil lønindkomst, ikke tidligere er
6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
straffet, og hvor der på baggrund af en konkret vurdering ikke vurderes at
være særlig risiko for recidiv.
For at være omfattet af særvilkåret, er det den tiltaltes alder på gerningstids-
punktet, der er afgørende for, om den aldersmæssige betingelse er opfyldt.
Hvis den unge f.eks. var 25 år på gerningstidspunktet, men er fyldt 26 år på
tidspunktet for dommens afsigelse, er den pågældende omfattet af bestem-
melsen om særvilkåret.
Det er endvidere anført i bemærkningerne til loven, at hvis en betinget dom
vedrører flere lovovertrædelser, hvoraf det ikke er alle, som er omfattet af §
57 a, skal der foretages en konkret vurdering af, om den overtrædelse, der
er omfattet af § 57 a, i sig selv ville kunne begrunde et særvilkår om økono-
misk kontrol jf. Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 162 som fremsat,
side 42.
Hvis den unge f.eks. idømmes en betinget fængselsstraf for hærværk og do-
kumentfalsk, og det alene er overtrædelsen vedrørende dokumentfalsk, der
er udslagsgivende for den betingede straf, fordi hærværksovertrædelsen iso-
leret set ville medføre en bødestraf, kan der ikke fastsættes et særvilkår om
økonomisk kontrol.
Der fastsættes heller ikke særvilkår om økonomisk kontrol i relation til en
udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller fast bopæl i Danmark. End-
videre skal der ikke fastsættes vilkår om økonomisk kontrol i relation til en
udlænding, der skal udvises.
Særvilkåret i § 57 a omfatter ikke dom til anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter i medfør af straffelovens §§ 68 og 69 eller forva-
ring efter straffelovens § 70. Endvidere omfatter ordningen ikke kombina-
tionsdomme i medfør af straffelovens § 58 eller betingede domme, hvor der
fastsættes vilkår om samfundstjeneste, jf. straffelovens § 62, stk. 1, jf. Fol-
ketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 162 som fremsat, side 42.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Straffelovens § 57 a trådte i kraft den 1. juli 2022. Baggrunden for indførel-
sen af bestemmelsen var, at Justitsministeriet fandt, at retssystemet i højere
grad skulle bidrage i forhold til at resocialisere unge mennesker. Dette
kunne f.eks. ske ved, at den unge understøttes i og vejledes om væsentlige
livsforhold, herunder økonomiske forhold.
7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
Det var endvidere Justitsministeriets opfattelse, at en betinget dom ikke nød-
vendigvis i tilstrækkeligt omfang bidrager til at støtte den unge, der står på
kanten til at fortsætte en kriminel tilværelse, til at fravælge et liv med kri-
minalitet.
Med indførelsen af straffelovens § 57 a har kriminalforsorgen fået bedre
rammer til at understøtte og arbejde med den unges tilgang til personlig øko-
nomi. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst, at den
tilsynsførende i kriminalforsorgen bl.a. kan sætte fokus på den unges lang-
sigtede økonomiske planlægning for at imødegå impulsive økonomiske
handlinger, der kan være tæt knyttet til risikoen for at begå ny kriminalitet.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at kriminalforsor-
gen har ført løbende kontrol med den unges økonomiske dispositioner i sa-
gerne ved f.eks. at pålægge den unge at fremvise kontoudskrifter fra banken
i forbindelse med tilsynssamtalerne. De tilsynsførende i kriminalforsorgen
er i den forbindelse særligt opmærksomme på, hvorvidt enkeltstående øko-
nomiske posteringer overstiger den af retten fastsatte beløbsgrænse, om der
er økonomiske posteringer, der går igen hver måned, og som kunne være
udtryk for en afbetalingsordning, samt om der er økonomiske posteringer,
f.eks. kontanthævninger eller Mobilepay-overførsler, som den pågældende
ikke kan redegøre for, og som kan være et tegn på en omgåelse af den af
retten fastsatte beløbsgrænse.
Justitsministeriet finder, at de hensyn, der lå bag indførelse af ordningen i
2022, herunder i forhold til at understøtte den unge til et liv uden kriminali-
tet, også gør sig gældende for så vidt angår indbrudstyveri og hæleri. Det er
således Justitsministeriets opfattelse, at når unge begår indbrudstyveri eller
hæleri, kan det – i lighed med når unge begår utryghedsskabende kriminali-
tet – være udtryk for, at de unge har svært ved at administrere deres økonomi
og foretage fornuftige økonomiske prioriteringer i dagligdagen.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at udvide sær-
vilkåret om økonomisk kontrol for unge lovovertrædere mellem 18 og 25 år
i straffelovens § 57 a, så der fremadrettet gives mulighed for at benytte sær-
vilkåret også i sager, hvor unge idømmes en betinget dom for overtrædelse
af straffelovens § 276 a om indbrudstyveri eller straffelovens § 290 om hæ-
leri.
Et særvilkår om økonomisk kontrol indeholder et resocialiserende og krimi-
nalitetsforebyggende element, idet særvilkåret vil have til formål at støtte
8
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
den unge i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig måde og
dermed hjælpe den unge til at fravælge et liv med kriminalitet. Velordnede
økonomiske forhold er et godt fundament for en mere stabil livsførelse, der
i sidste ende kan være afgørende for, at den unge ikke fortsætter en levevej
med kriminalitet. Samtidig vil vilkåret signalere, at der er klare rammer for
acceptabel adfærd og mærkbare konsekvenser for dem, der ikke kan finde
ud af at overholde spillereglerne på bekostning af andre.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for særvilkår om økonomisk
kontrol efter straffelovens § 57 a, således at særvilkåret tillige finder anven-
delse over for unge i alderen 18 til 25 år, der idømmes en betinget dom for
overtrædelse af straffelovens § 276 a om indbrudstyveri eller straffelovens
§ 290 om hæleri. Den foreslåede udvidelse vil tillige omfatte forsøg eller
medvirken til de nævnte lovovertrædelser, jf. straffelovens §§ 21 og 23.
Der lægges ikke i øvrigt op til en ændring af betingelserne for idømmelse af
særvilkåret eller af særvilkårets indhold, etablering eller løbende kontrol.
Det forudsættes således, som med den eksisterende ordning, at der i de til-
fælde, hvor den unge idømmes en betinget fængselsstraf for overtrædelse af
en eller flere af de bestemmelser, som er oplistet i den foreslåede § 57 a, og
hvor den aldersmæssige betingelse er opfyldt, som det klare udgangspunkt
vil skulle fastsættes et særvilkår om økonomisk kontrol.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.2 Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og op-
tagelse
2.2.1. Gældende ret
Det følger af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, at med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget ved hjælp af et apparat hem-
meligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller
anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den
pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har
skaffet sig adgang.
Straffelovens § 263 blev nyaffattet ved lov nr. 1719 af 17. december 2018
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og me-
dieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.). Ifølge bemærkninger til §
263, stk. 2, nr. 2, jf. Folketingstidende 2018-2019 (1. samling), tillæg A, L
9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
20 som fremsat, s. 48, betyder det, at en aflytning eller optagelse er hemme-
lig, at den eller de personer, hvis udtalelser, samtaler eller forhandlinger af-
lyttes eller optages, ikke er bekendt med aflytningen eller optagelsen.
Nyaffattelsen af straffelovens § 263 skete på baggrund af Straffelovrådets
betænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser.
Det fremgår af betænkningen, s. 71, at hemmelig aflytning eller optagelse
ikke alene foreligger, når aflytningen eller optagelsen uden de talendes vi-
dende foregår ved anvendelse af skjulte mikrofoner m.v., men også når der
f.eks. er synlige mikrofoner i lokalet, som de talende blot ikke er klar over,
er i funktion.
Det fremgår endvidere, at eftersom samtykke fra blot én deltager i samtalen
eller berettiget deltager i forhandlingen i lukket møde bringer en aflytning
eller optagelse helt uden for kriminaliseringen, har begrænsningen til hem-
melig aflytning og optagelse ikke stor betydning i praksis. Når der foreligger
samtykke fra én sådan person, er det således under alle omstændigheder
uden betydning, om aflytningen eller optagelsen sker hemmeligt eller åben-
lyst for de øvrige deltagere i samtalen eller forhandlingen.
Derudover fremgår det, at begrænsningen til hemmelig aflytning og opta-
gelse dog har den praktiske betydning, at når aflytningen eller optagelsen
sker åbenlyst for alle deltagere i samtalen eller forhandlingen, er der ikke
behov for at vurdere, om mindst én af deltagerne – i og med, at de taler
uanset viden om aflytningen eller optagelsen – har givet (stiltiende)
samtykke til aflytningen eller optagelsen. Selve det, at aflytningen eller op-
tagelsen sker åbenlyst, bringer nemlig forholdet uden for kriminaliseringen.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det afgørende for,
om en aflytning eller en optagelse er hemmelig, jf. straffelovens § 263, stk.
2, nr. 2, er, at den eller de personer, der aflyttes eller optages, konkret er
bekendt med, at de aflyttes eller optages, eller at aflytningen eller optagelsen
sker åbenlyst.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at det i eksempelvis butikker er
muligt at foretage aflytning eller optagelse, hvis dette sker åbenlyst, f.eks.
hvis der er opsat tydelig skiltning herom.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Det fremgår af udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, at det er yderst
problematisk, når butikstyve truer butiksansatte, og butikkerne har svært
ved at dokumentere truslerne. Det øger både utrygheden for de ansatte, og
10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
den manglende dokumentation besværliggør det efterfølgende efterforsk-
ningsarbejde. Det er derfor vigtigt, at der er klare rammer for butikkernes
muligheder for at foretage lydoptagelser som led i kampen mod butikstyveri.
Det fremgår endvidere af udspillet, at Justitsministeriet i samarbejde med
De Samvirkende Købmænd og Dansk Erhverv vil udarbejde et overblik over
mulighederne for at foretage lydoptagelser i forbindelse med tv-overvåg-
ning, så det bliver mere klart, hvad man som butiksindehaver må, og hvad
man i den forbindelse skal være opmærksom på.
Som beskrevet ovenfor er det Justitsministeriets opfattelse, at aflytning og
optagelse i eksempelvis butikker ikke er omfattet af forbuddet mod hemme-
lig aflytning og optagelse, jf. straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, hvis dette sker
åbenlyst, f.eks. hvis der er opsat tydelig skiltning herom. Det er dog Justits-
ministeriets opfattelse, at bestemmelsen med fordel kan præcises med hen-
blik på at undgå enhver tvivl herom.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at lave en rent sproglig ændring straffeloven § 263, stk. 2, nr.
2, således at ordet »hemmeligt« ændres til »skjult«. Ændringen har til formål
at give mulighed for i bemærkningerne nærmere at beskrive, hvornår der er
tale om en skjult aflytning eller optagelse.
Aflytning eller optagelse skal således ikke anses for at være skjult, hvis den
eller de personer, der aflyttes eller optages, konkret er bekendt med, at de
aflyttes eller optages, eller hvis aflytningen eller optagelsen foregår åben-
lyst.
En aflytning eller en optagelse vil f.eks. være åbenlys, hvis den sker ved
hjælp af et apparat, som er placeret så den eller de personer, der aflyttes eller
optages, nemt kan se, at det er i brug, og som har en karakter, der gør, at det
i almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for aflytning eller
optagelse.
Ligeledes vil en aflytning eller en optagelse være åbenlys, hvis der f.eks. er
opsat tydelig skiltning om, at der foretages aflytning eller optagelse. Skilt-
ningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens placering og indhold.
Skiltning ved indgangen til en butik, hvor det fremgår, at der foretages af-
lytning eller optagelse i butikken, vil som udgangspunkt være tilstrækkelig.
Det bemærkes, at ovenstående ikke ændrer på, at aflytning og optagelse,
som indeholder personoplysninger og dermed kan være omfattet af databe-
11
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
skyttelsesreglerne, vil skulle ske inden for de databeskyttelsesretlige ram-
mer.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
2.3. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyverier efter straf-
felovens § 287
2.3.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 276, 1. pkt., straffes for tyveri den, som uden besidde-
rens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles en ener-
gimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse
af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed, jf. straf-
felovens § 276, 2. pkt.
Efter straffelovens § 276 a straffes for indbrudstyveri den, som uberettiget
skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens samtykke borttager
en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved
dens tilegnelse. Om afgrænsningen mellem straffelovens § 276 og § 276 a
henvises til forarbejderne til lov nr. 1680 af 26. december 2017, jf. Folke-
tingstidende 2017-18, tillæg A, L 34 som fremsat, side 4-5.
Der eksisterer ikke en selvstændig bestemmelse om butikstyveri i straffe-
loven. Sager om butikstyveri henføres i praksis under straffelovens § 276
om tyveri.
Strafferammen for tyveri og indbrudstyveri fremgår af straffelovens §§ 285-
287. Udgangspunkt er fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens
§ 285, stk. 1, 1. pkt. Straffen kan stige til fængsel indtil 6 år efter straffe-
lovens § 286, stk. 1, hvis lovovertrædelsen er af særligt grov beskaffenhed,
eller der kan idømmes en bøde eller strafbortfald efter straffelovens § 287,
stk. 1, hvis lovovertrædelsen er mindre strafværdig. En sag kan efter om-
stændighederne også afgøres med et tiltalefrafald efter retsplejelovens
§ 722, stk. 1, nr. 1.
Efter straffelovens § 287, stk. 1, 1. pkt., er straffen bøde, hvis lovovertræ-
delsen er af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder, hvorun-
der handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs
ringe betydning eller af andre grunde. Straffen kan i øvrigt under formil-
dende omstændigheder bortfalde, jf. straffelovens § 287, stk. 1, 2. pkt.
12
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
2918220_0013.png
UDKAST
Forsøg på en forbrydelse, der er omfattet af straffelovens § 287, stk. 1, er
også strafbart, jf. straffelovens § 287, stk. 2. Bestemmelsen fraviger ud-
gangspunktet efter straffelovens § 21, stk. 3, hvorefter der kun kan straffes
for forsøg, når der for lovovertrædelsen er hjemlet straf, der overstiger 4
måneders fængsel, medmindre andet er bestemt ved lov.
Om et forhold skal henføres under § 287, beror ifølge bestemmelsens forar-
bejder på en samlet konkret vurdering af strafværdigheden, omfattende lo-
vovertrædelsens omfang og omstændigheder, anvendelsen af udbyttet, sig-
tedes alder og personlige forhold og oplysninger om tidligere sager, jf. Fol-
ketingstidende 1981-82, 2. samling, tillæg A, sp. 4524-4525. Indbrudstyveri
efter straffelovens § 276 a skal efter forarbejderne til bestemmelsen som ud-
gangspunkt ikke henføres under straffelovens § 287, jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 34 som fremsat, s. 3.
Det følger af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet ”Formueforbrydelser – de
almindelige berigelsesforbrydelser”, pkt. 5.1.3, at tyveri i reglen ikke kan
afgøres efter straffelovens § 287, hvis gerningen har rettet sig mod værdier
(udsalgsprisen), der overstiger 8.000 kr., eventuelt lidt højere, når erstatning
er betalt, jf. cirkulære nr. 9610 af 23. juni 2023.
Det fremgår endvidere, at bødepåstanden for butikstyverier og andre tyve-
rier omfattet af straffelovens § 287 som udgangspunkt følger nedenstående
retningslinjer.
Værdi (udsalgspris)
- 1.000 kr.
Bøde
Bøde svarende til det dobbelte af det stjålnes
værdi, dog mindst 500 kr. Beløbet oprundes
til det nærmeste beløb deleligt med 100 kr.
2.000 kr.
2.500 kr.
3.000 kr.
3.500 kr.
4.000 kr.
4.500 kr.
5.000 kr.
1.000 kr. – 1.499 kr.
1.500 kr. – 2.999 kr.
3.000 kr. – 3.999 kr.
4.000 kr. – 4.999 kr.
5.000 kr. – 5.999 kr.
6.000 kr. – 6.999 kr.
7.000 kr. – 7.999 kr.
Det er en forudsætning for anvendelsen af de angivne bødepåstande, at det
stjålne er tilbageleveret, eller at der er/bliver betalt erstatning. Hvis foruret-
tede frafalder erstatningskrav, og tilbagelevering af det stjålne ikke er sket,
skal der nedlægges påstand om en forhøjet bøde, der kan fastsættes til vær-
13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
dien af det stjålne med et tillæg med udgangspunkt i de ovennævnte takster,
således at gerningspersonen ikke stilles bedre i disse tilfælde, end hvor der
er sket tilbagelevering eller betalt erstatning.
Efter praksis anvendes bødetaksterne for butikstyveri og andre tyverier, der
kan henføres under straffelovens § 287, også ved andre formueforbrydelser.
F.eks. fremgår det af pkt. 5.5 i ovennævnte afsnit af Rigsadvokatmeddelel-
sen, at der ved hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1, kan anvendes de
samme bødepåstande som ved butikstyveri og andre tyverier.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
De seneste år har der været en stigning i antallet af butikstyverier. Tyveri-
erne er forbundet med store udgifter for butiksejerne, og det skaber utryghed
blandt de butiksansatte, der hver dag møder ind for at passe deres arbejde,
og blandt kunderne. Det er også et stort problem, når hælere modtager eller
køber stjålne varer.
Et butikstyveri af f.eks. mad- eller drikkevarer til et par hundrede kroner vil
typisk blive straffet med en bøde på ned til 500 kr. I nogle tilfælde vil der
blive udmålt en bøde, der er lavere end værdien af det, der er stjålet, hvis
det er er sket tilbagelevering eller betalt erstatning.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at bødestraffen for butikstyveri og
andre tyverier efter straffelovens § 276, som kan henføres under straffe-
lovens § 287, i både førstegangstilfælde og gentagelsestilfælde bør skærpes.
I dag anvendes bødetaksterne for butikstyveri og andre tyverier også som
udgangspunktet ved andre formueforbrydelser, herunder hæleri, bedrageri
og underslæb. Der lægges derfor op til, at bødestraffen for hæleri og andre
former for formueforbrydelser hæves tilsvarende.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det at foretage en sproglig modernisering af straf-
felovens § 287, stk. 1, 1. pkt., som har til formål at give mulighed for i be-
mærkningerne at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter be-
stemmelsen. Der tilsigtes ikke andre ændringer af bestemmelsen. Der er
med lovforslaget desuden ikke tilsigtet ændring af, i hvilke tilfælde der kan
anvendes tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1.
Der lægges med forslaget nærmere op til, at der skal ske en generel forhø-
jelse af bødeniveauet i sager om butikstyveri og andre tyverier efter straffe-
14
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
lovens § 276. I førstegangstilfælde lægges der op til, at den laveste bødetakst
stiger fra 500 til 1.000 kr., mens de øvrige bødeniveauer hæves, så bødetak-
sten altid overstiger værdien af den stjålne vare. Det forudsættes f.eks., at et
tyveri, der i dag straffes med en bøde på 4.000 kr., efter lovens ikrafttrædelse
skal straffes med 7.000 kr., og et tyveri, der i dag straffes med en bøde på
5.000 kr., efter lovens ikrafttrædelse skal straffes med 9.000 kr.
Med forslaget lægges der også op til, at der i alle gentagelsestilfælde af bu-
tikstyveri og andre tyverier efter straffelovens § 276, der henføres under
straffelovens § 287, udmåles en skærpet bøde svarende til den almindelige
bødestørrelse for det pågældende forhold med tillæg af 50 pct.
Det vil fortsat være en forudsætning for anvendelsen af de angivne bødetak-
ster, at det stjålne er tilbageleveret, eller at der er/bliver betalt erstatning.
Ellers skal der fortsat nedlægges påstand om en forhøjet bøde, der kan fast-
sættes til værdien af det stjålne med et tillæg, der tager udgangspunkt i de
nye bødetakster, således at gerningspersonen ikke stilles bedre i disse til-
fælde, end hvor der er sket tilbagelevering eller betalt erstatning.
Der lægges med forslaget ikke op til at ændre, hvordan flere forhold til sam-
tidig pådømmelse kumuleres, idet der dog vil skulle tages udgangspunkt i
de foreslåede, forhøjede bødetakster. Der lægges med forslaget desuden
ikke op til at ændre på, hvornår gentagne overtrædelser, der almindeligvis
straffes efter straffelovens § 287, skal straffes efter straffelovens § 285.
Den foreslåede ordning tager udgangspunkt i en forhøjelse af bødeniveauet
i sager om butikstyveri og andre tyverier efter straffelovens § 276, som kan
henføres under straffelovens § 287. I det omfang andre formueforbrydelser
baserer sig på bødetaksterne for butikstyveri og andre tyverier, lægges der
op til, at bødeniveauerne for disse lovovertrædelser hæves tilsvarende, og at
der i gentagelsestilfælde af den pågældende lovovertrædelse udmåles en
skærpet bøde på den almindelige bødestørrelse med tillæg af 50 pct. Dette
vil f.eks. kunne være tilfældet for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1.
Der vil også være tale om gentagelsestilfælde, såfremt der tidligere er straf-
fet med frihedsstraf for samme lovovertrædelse.
Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-
ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angive
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
15
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.4. Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at kon-
trollere cyklens stelnumre
2.4.1. Gældende ret
Politiet kan efter reglerne i retsplejelovens kapitel 73 foretage ransagnin-
ger som led i efterforskningen af strafbare forhold.
Politiet kan foretage ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter,
papirer og lignende samt indholdet af aflåste genstande, jf. retsplejelovens
§ 793, stk. 1, nr. 1. Politiet kan endvidere efter § 793, stk. 1, nr. 2, foretage
ransagning af andre genstande samt lokaliteter uden for husrum. Andre gen-
stande omfatter efter praksis f.eks. køretøjer der føres på offentlig vej, jf.
Østre Landsrets dom af 9. september 1997, U 1997.1572/2Ø.
Det følger af retsplejelovens § 796, stk. 1, at afgørelse om ransagning ved-
rørende de i § 793, stk. 1, nr. 2, nævnte genstande eller lokaliteter, som en
mistænkt har rådighed over, træffes af politiet. I andre tilfælde træffes afgø-
relse om ransagning ved rettens kendelse, jf. § 796, stk. 2.
Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en mistænkt
har rådighed over, må kun foretages, hvis den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale,
og ransagningen må antages at være af væsentlig betydning for efterforsk-
ningen, jf. § 794, stk. 1.
Som udgangspunkt skal den person, der har rådighed over den lokalitet eller
genstand, som ransages, gøres bekendt med ransagningens foretagelse og
grundlaget herfor, jf. retsplejelovens § 798, stk. 2 og 3.
Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person, der
ikke er mistænkt, har rådighed over, kan ske med samtykke fra den pågæl-
dende. I så fald er ransagningen i medfør af § 795, stk. 1, 1. pkt., ikke om-
fattet af retsplejelovens kapitel om ransagning. Er der ikke givet samtykke,
kan ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person,
der ikke er mistænkt, har rådighed over, kun ske, såfremt efterforskningen
vedrører en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængselsstraf, og
16
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
der er bestemte grunde til at antage, at bevis i sagen eller genstande, der kan
beslaglægges, kan findes ved ransagningen, jf. § 795, stk. 1, 2. pkt.
For så vidt angår politiets mulighed for at besigtige genstande på offentligt
tilgængelige steder fremgår det af betænkning nr. 1159 af 1989 om ransag-
ning under efterforskning, side 36, at de undersøgelser, som en privatperson
lovligt og straffrit kan foretage, f.eks. besigtigelser på offentligt tilgængelige
steder, kan politiet også foretage. Hertil kræves ingen særlig hjemmel. Det
fremgår endvidere af retsplejelovens § 793, stk. 2, at undersøgelse af loka-
liteter eller genstande, som er frit tilgængelige for politiet, ikke er omfattet
af retsplejelovens kapitel om ransagning.
Efter de gældende regler kan politiet således f.eks. besigtige en cykel, der
holder parkeret på et offentligt tilgængeligt sted, med henblik på at fastslå,
om cyklen er meldt stjålet. Politiet kan imidlertid ikke standse en cyklist
med henblik på at kontrollere, om en cykel er meldt stjålet, uden at politiet
forinden har en rimelig mistanke om, at cyklen er stjålet, og at ransagningen
må antages at være af væsentlig betydning for efterforskningen.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Cykeltyverier rammer mange mennesker i hverdagen, særligt i hovedstads-
området. Der blev i 2023 anmeldt 44.000 cykeltyverier svarende til 120 dag-
lige anmeldelser om cykeltyveri.
Politiet har i dag et register over stjålne cykler, som kan tilgås på politiets
hjemmeside. Her kan både politiet og borgere ved at indtaste et stelnummer
undersøge, om en cykel er meldt stjålet. Registeret har til formål at hjælpe
borgerne til at undgå at købe hælervarer, ligesom registeret understøtter po-
litiets arbejde med at bekæmpe cykeltyveri og hæleri af cykler.
Justitsministeriet finder, at der er behov for at styrke politiets indsats mod
cykeltyverier og hæleri med cykler, og at en hjemmel til at standse cyklister
med henblik på at kontrollere stelnumre vil være et effektivt værktøj for
politiet i den sammenhæng. Politiet kan således i dag ikke standse en cyklist
for at kontrollere, om cyklen er meldt stjålet, uden at politiet forinden har en
mistanke om, at cyklen er stjålet.
En sådan hjemmel vil gøre det muligt for politiet at udføre målrettede ind-
satser mod cykeltyverier ved f.eks. stikprøvekontroller og dermed gøre det
nemmere at opdage cykeltyve og bringe stjålne cykler tilbage til deres rets-
mæssige ejere.
17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
Det bemærkes, at der allerede i dag findes regler, der giver politiet hjemmel
til at standse og kontrollere køretøjer uden forudgående mistankegrundlag.
Politiet kan således i medfør af § 19 i lov om registrering af køretøjer standse
et køretøj for at kontrollere, om køretøjet er registreret i overensstemmelse
med loven eller forskrifter, der er udstedt i medfør af loven. En sådan stands-
ning kan ske uden nogen forudgående mistanke om, at køretøjet ikke er re-
gistreret korrekt (en stikprøvekontrol), jf. Folketingstidende 2008-2009, til-
læg A, side 607.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Der lægges op til at indføre hjemmel i politiloven til, at politiet kan standse
cyklister med henblik på at kontrollere, om den pågældende cykel er meldt
stjålet.
Den foreslåede ordning vil indebære, at politiet vil kunne opstille stikprøve-
kontroller på områder omfattet af færdselsloven, herunder offentlige veje og
private fællesveje, med henblik på at kontrollere cyklister og sikre sig, at
cyklisterne ikke benytter sig af en stjålet cykel. Bestemmelsen indebærer
også, at politiet vil kunne bringe cykler til standsning med henblik på at
undersøge cyklens stelnummer i forbindelse med f.eks. almindelig patrulje-
tjeneste.
Hvis det ved et opslag i politiets cykelregister viser sig, at cyklen er meldt
stjålet, vil cyklisten efter omstændighederne kunne sigtes for hæleri eller
brugstyveri, ligesom cyklen vil kunne beslaglægges efter reglerne i retsplej-
elovens kapitel 74 om beslaglæggelse og edition.
Det bemærkes, at politiet med den foreslåede hjemmel ikke vil kunne fore-
tage visitation af den pågældende cyklist, men alene standse cyklisten med
henblik på at undersøge cyklens stelnummer og kontrollere, hvorvidt den er
meldt stjålet. En visitation af den pågældende person vil kræve, at betingel-
serne i retsplejelovens § 792 a om legemsbesigtigelse er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslagets del om at hæve straffen for butikstyveri og hæleri vurderes at
have begrænsede merudgifter for Justitsministeriets myndigheder, som
håndteres inden for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer. Der
18
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
tages dog forbehold for de økonomiske konsekvenser forbundet med hævet
bødestraf i gentagelsestilfælde. De økonomiske konsekvenser heraf afdæk-
kes frem mod fremsættelse for Folketinget.
Lovforslagets del om hjemmel til stikprøvekontrol af cykler forventes at få
visse implementeringskonsekvenser og driftskonsekvenser for politiet, der
skal gennemføre stikprøvekontrollerne. De økonomiske konsekvenser for-
bundet hermed håndteres inden for politiets eksisterende økonomiske
ramme.
Lovforslagets del om særvilkår om økonomisk kontrol vil medføre merud-
gifter i politiet, anklagemyndigheden, domstolene og kriminalforsorgen. De
økonomiske konsekvenser i politiet, anklagemyndigheden og domstolene
vurderes begrænsede og håndteres inden for disse myndigheders eksiste-
rende økonomiske rammer. Det skønnes, at kriminalforsorgen vil have ud-
gifter på 2,4 mio. kr. årligt (2025-pl). Udgifterne håndteres inden for myn-
dighedernes eksisterende økonomiske rammer.
Endvidere vil det foreslåede særvilkår om økonomisk kontrol og den fore-
slåede forhøjelse af bødestraffen ved butikstyveri medføre implemente-
ringskonsekvenser for anklagemyndigheden, som vil skulle ændre praksis i
forbindelse med nedlæggelse af påstande i visse straffesager vedrørende bu-
tikstyveri, indbrud og hæleri.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for
nærværende lovforslag.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Lovforslaget vurderes endvidere ikke at medføre administrative konsekven-
ser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
19
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
2918220_0020.png
UDKAST
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [23. september 2024] til den
[21. oktober 2024] været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-
nisationer m.v.:
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Udvidelsen af særvilkåret for unge
forventes at medføre varige merud-
gifter i kriminalforsorgen på i alt 2,4
mio. kr. (2025-pl) årligt. Hertil for-
ventes begrænsede merudgifter for
politiet, anklagemyndigheden og
domstolene.
Der tages dog forbehold for de øko-
nomiske konsekvenser forbundet
med hævet bødestraf i gentagelsestil-
fælde. De økonomiske konsekvenser
heraf afdækkes frem mod fremsæt-
telse for Folketinget.
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget forventes at medføre
visse implementeringskonsekvenser
for anklagemyndigheden og krimi-
nalforsorgen.
Ingen
20
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
2918220_0021.png
UDKAST
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU- Ingen EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
21
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af straffelovens § 57 a, stk. 1, at retten, for personer, der på
gerningstidspunktet var mellem 18 og 25 år, og som idømmes en betinget
dom for overtrædelse af §§ 119, 119 a, 119 b, 123 eller 134 a, § 244, stk. 1,
§ 252, stk. 1, § 260, stk. 1, §§ 266 eller 291 eller overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer, for så vidt angår salg eller vederlagsfri overdragelse
med henblik på senere salg, som vilkår for udsættelsen kan bestemme, at
den dømte skal opnå tilsynsmyndighedens godkendelse af økonomiske dis-
positioner, der overstiger en beløbsgrænse, der fastsættes af retten, og rette
sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om at anvende indtægter og
formue til at indfri gæld til det offentlige.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 57 a,
stk. 1,
til at omfatte
overtrædelser af straffelovens § 276 a om indbrudstyveri og § 290 om hæ-
leri. Udvidelsen omfatter tillige forsøg eller medvirken til de nævnte lo-
vovertrædelser, jf. straffelovens §§ 21 og 23.
Der tilsigtes ikke at ændre i de eksisterende betingelser for bestemmelsen
ellers retsvirkningen ved dom, hvori der fastsættes særvilkår efter straffe-
lovens § 57 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, at med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget ved hjælp af et apparat hem-
meligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller
anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den
pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har
skaffet sig adgang.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det afgørende for, om en aflytning
eller en optagelse er hemmelig, jf. straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, er, at
22
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
den eller de personer, der aflyttes eller optages, konkret er bekendt med, at
de aflyttes eller optages, eller at aflytningen eller optagelsen sker åbenlyst.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at det i eksempelvis butikker er
muligt at foretage aflytning eller optagelse, hvis dette sker åbenlyst, f.eks.
hvis der er opsat tydelig skiltning herom.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 263, stk. 2, nr. 2,
at ændre »hemmeligt« til: »skjult«.
Der er tale om en rent sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd, der har til
formål at give mulighed for i bemærkningerne nærmere at beskrive, hvornår
der er tale om en skjult aflytning eller optagelse.
Aflytning eller optagelse skal således ikke anses for at være skjult, hvis den
eller de personer, der aflyttes eller optages, konkret er bekendt med, at de
aflyttes eller optages, eller hvis aflytningen eller optagelsen foregår åben-
lyst.
En aflytning eller en optagelse vil f.eks. være åbenlys, hvis den sker ved
hjælp af et apparat, som er placeret så den eller de personer, der aflyttes eller
optages, nemt kan se, at det er i brug, og som har en karakter, der gør, at det
i almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for aflytning eller
optagelse.
Ligeledes vil en aflytning eller en optagelse være åbenlys, hvis der f.eks. er
opsat tydelig skiltning om, at der foretages aflytning eller optagelse. Skilt-
ningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens placering og indhold.
Skiltning ved indgangen til en butik, hvor det fremgår, at der foretages af-
lytning eller optagelse i butikken, vil som udgangspunkt være tilstrækkelig.
Det bemærkes, at der ikke er tiltænkt nogen ændring af de øvrige gernings-
betingelser i § 263, stk. 2, nr. 2. Bestemmelsen vil således fortsat være af-
grænset til uberettigede aflytninger eller optagelser af udtalelser fremsat i
enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlin-
ger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil
den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.
Det bemærkes desuden at ovenstående ikke ændrer på, at aflytning og opta-
gelse, som indeholder personoplysninger og dermed kan være omfattet af
databeskyttelsesreglerne, vil skulle ske inden for de databeskyttelsesretlige
rammer.
23
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
2918220_0024.png
UDKAST
Til nr. 3
Det fremgår af straffelovens § 287, stk. 1, 1. pkt., at er nogen af de forbry-
delser, der er nævnt i §§ 276-283 (tyveri, indbrudstyveri, ulovlig omgang
med hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig, afpres-
ning, åger og skyldnersvig), af mindre strafværdighed på grund af de om-
stændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller
det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffelovens
§ 287, stk. 1, nr. 1,
at ændre »de tilvendte gen-
standes eller det lidte formuetabs ringe betydning« til: »genstandens værdi,
det lidte formuetabs størrelse«. Der er alene tale om en sproglig modernise-
ring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne
at angive nærmere retningslinjer for strafniveauet efter bestemmelsen. Der
tilsigtes ikke andre ændringer af bestemmelsen. Der er med lovforslaget des-
uden ikke tilsigtet ændring af, i hvilke tilfælde der kan anvendes tiltalefra-
fald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1.
Med ændringen tilsigtes, at der sker en forhøjelse af bødestraffen for butiks-
tyveri og andre tyverier i førstegangstilfælde, således at der i førstegangstil-
fælde fastsættes en bøde i overensstemmelse med taksterne i nedenstående
oversigt. Dette indebærer eksempelvis, at en sag om butikstyveri, der i dag
ville blive afgjort med en bødestraf på 4.000 kr., efter forslaget skal afgøres
med 7.000 kr.
Værdi af det stjålne Nye bødetakster (førstegangstilfælde)
(udsalgspris)
< 1.000 kr.
Bøde svarende til det dobbelte af det stjålnes
værdi, dog mindst 1.000 kr. Beløbet oprundes
til det nærmeste beløb deleligt med 100 kr.
2.500 kr.
4.000 kr.
5.000 kr.
6.000 kr.
1.000 kr. – 1.499 kr.
1.500 kr. – 2.999 kr.
3.000 kr. – 3.999 kr.
4.000 kr. – 4.999 kr.
24
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
2918220_0025.png
UDKAST
5.000 kr. – 5.999 kr.
6.000 kr. – 6.999 kr.
7.000 kr. – 7.999 kr.
7.000 kr.
8.000 kr.
9.000 kr.
Det vil fortsat være en forudsætning for anvendelsen af de angivne bødetak-
ster, at det stjålne er tilbageleveret, eller at der er/bliver betalt erstatning.
Ellers skal der fortsat nedlægges påstand om en forhøjet bøde, der kan fast-
sættes til værdien af det stjålne med et tillæg, der tager udgangspunkt i de
nye bødetakster, således at gerningspersonen ikke stilles bedre i disse til-
fælde, end hvor der er sket tilbagelevering eller betalt erstatning.
Med forslaget tilsigtes også, at der i alle gentagelsestilfælde af butikstyveri
og andre tyverier, der henføres under straffelovens § 287, udmåles en skær-
pet bøde svarende til den almindelige bødestørrelse for det pågældende for-
hold med tillæg af 50 pct.
Det tilsigtes ikke med forslaget at ændre, hvordan flere forhold til samtidig
pådømmelse kumuleres, idet der dog vil skulle tages udgangspunkt i de fo-
reslåede, forhøjede bødetakster. Det tilsigtes med forslaget desuden ikke at
ændre på, hvornår gentagne overtrædelser, der almindeligvis straffes efter
straffelovens § 287, skal straffes efter straffelovens § 285.
Den foreslåede ordning tager udgangspunkt i en forhøjelse af bødeniveauet
i sager om butikstyveri og andre tyveri efter straffelovens § 276, som kan
henføres under straffelovens § 287. I det omfang andre formueforbrydelser
baserer sig på bødetaksterne for butikstyveri og andre tyverier, forudsættes
det, at bødeniveauerne for disse lovovertrædelser hæves tilsvarende, og at
der i gentagelsestilfælde af den pågældende lovovertrædelse udmåles en
skærpet bøde på den almindelige bødestørrelse med tillæg af 50 pct. Dette
vil f.eks. kunne være tilfældet for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 1.
Der vil også være tale om gentagelsestilfælde, såfremt der tidligere er straf-
fet med frihedsstraf for samme lovovertrædelse.
Den konkrete strafudmåling vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurde-
ring i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angive
strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den
konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
25
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
Til § 2
Det fremgår af retsplejelovens § 793, stk. 1, nr. 1, at politiet kan foretage
ransagning af boliger og andre husrum, dokumenter, papirer og lignende
samt indholdet af aflåste genstande. Politiet kan endvidere efter § 793, stk.
1, nr. 2, i samme lov foretage ransagning af andre genstande samt lokaliteter
uden for husrum.
Det fremgår af retsplejelovens § 794, stk. 1, at ransagning af husrum, andre
lokaliteter eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, kun må fo-
retages, hvis den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovover-
trædelse, der er undergivet offentlig påtale, og ransagningen må antages at
være af væsentlig betydning for efterforskningen.
Ransagning af husrum, andre lokaliteter eller genstande, som en person, der
ikke er mistænkt, har rådighed over, kan ske med samtykke fra den pågæl-
dende. Er der ikke givet samtykke, kan ransagning af husrum, andre lokali-
teter eller genstande, som en person, der ikke er mistænkt, har rådighed over,
kun ske, såfremt efterforskningen vedrører en lovovertrædelse, der efter
loven kan medføre fængselsstraf, og der er bestemte grunde til at antage, at
bevis i sagen eller genstande, der kan beslaglægges, kan findes ved ransag-
ningen, jf. retsplejelovens § 795, stk. 1, 2. pkt.
Politiet har i dag ikke hjemmel til at foretage stikprøvekontrol af cyklister
med henblik på at tjekke en cykels stelnummer.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i de al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 5 b
i politiloven, hvorefter politiet kan
standse en cyklist på områder omfattet af færdselsloven med henblik på at
kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet.
Den foreslåede ændring har til formål at give politiet hjemmel til at kunne
foretage stikprøvekontrol af cyklister med henblik på at kontrollere om den
pågældendes cykel er stjålet.
Udtrykkene »cykel« og »cyklist« skal forstås i overensstemmelse med reg-
lerne i færdselsloven og vil således omfatte enhver form for cykel, herunder
modificerede cykler som f.eks. elcykler og ladcykler.
26
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelse medfører, at der ikke gælder et mistankekrav, og politiet der-
for kan standse cyklister uden anden anledning end for at undersøge
stelnummeret. Bestemmelsen giver ikke politiet mulighed for at foretage an-
dre tvangsindgreb mod den pågældende cyklist. Politiet vil efter den fore-
slåede bestemmelse således alene kunne standse cyklisten med henblik på
at undersøge, om cyklen er stjålet, herunder ved at undersøge cyklens
stelnummer.
Foretagelse af andre tvangsindgreb som f.eks. legemsindgreb, ransagning af
andre genstande eller beslaglæggelse, kræver, at betingelserne i retspleje-
loven for at foretage disse er opfyldt.
Bestemmelsen medfører, at politiet kan foretage stikprøvekontroller på om-
råder omfattet af færdselsloven, herunder offentlige veje og private fælles-
veje. Politiet kan ikke i medfør af bestemmelsen gå ind på privat grund,
f.eks. en garage, en carport eller lignende, for at gennemføre den pågæl-
dende stikprøvekontrol.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2025.
Den foreslåede udvidelse af bestemmelsen i straffelovens § 57 a, hvor der
skabes mulighed for at knytte vilkår om økonomisk kontrol til en betinget
dom for unge mellem 18 og 25 år, kan anvendes i straffesager, der påkendes
efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 4, stk. 1. Det afgørende er såle-
des ikke handlingstidspunktet, men påkendelsestidspunktet.
I sager, der er pådømt i byretten før lovens ikrafttræden, og som pådømmes
i landsretten efter lovens ikrafttræden, vil der skulle tages stilling til, om der
er grundlag for at idømme et særvilkår om økonomisk kontrol, selv om reg-
lerne herom ikke var gældende ved pådømmelsen i byretten.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at lovens
§ 2 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne
27
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
UDKAST
og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grøn-
landske forhold tilsiger.
Det følger af bestemmelsen, at de foreslåede ændringer af straffeloven ikke
vil gælde for Færøerne og Grønland. Baggrunden herfor er, at Færøerne pr.
1. marts 2020 har overtaget lovgivningskompetencen på det strafferetlige
område, og at der i Grønland gælder en særlig kriminallov.
28
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
2918220_0029.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 434 af 25. april 2024, som æn-
dret bl.a. ved § 14 i lov nr. 481 af
22. maj 2024, § 1 i lov nr. 661 af 11.
december 2021 og senest ved § 1 i
lov nr. 665 af 11. juni 2024, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 57 a.
For personer, der på ger-
ningstidspunktet var mellem 18 og
25 år, og som idømmes en betinget
dom for overtrædelse af §§ 119,
119 a, 119 b, 123 eller 134 a, § 244,
stk. 1, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, §§
266 eller 291 eller overtrædelse af
lov om euforiserende stoffer, for så
vidt angår salg eller vederlagsfri
overdragelse med henblik på senere
salg, kan retten som vilkår for ud-
sættelsen bestemme, at den dømte
skal opnå tilsynsmyndighedens
godkendelse af økonomiske dispo-
sitioner, der overstiger en beløbs-
grænse, der fastsættes af retten, og
rette sig efter tilsynsmyndighedens
bestemmelser om at anvende ind-
tægter og formue til at indfri gæld
til det offentlige.
Stk. 2 og 3.
---
§ 263.
---
Stk. 1.
---
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil
6 måneder straffes den, der, uden at
1.
I
§ 57 a, stk. 1,
indsættes efter
»overtrædelse af §§ 119, 119 a, 119
b, 123 eller 134 a, § 244, stk. 1, §
252, stk. 1, § 260, stk. 1, §§ 266«:
», 276 a, 290«.
2.
I
§ 263, stk. 2, nr. 2,
ændres
»hemmeligt« til: »skjult«.
29
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 25: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet), fra justitsministeren
2918220_0030.png
UDKAST
forholdet er omfattet af stk. 1, ube-
rettiget
1) ---
2) ved hjælp af et apparat hemme-
ligt aflytter eller optager udtalelser
fremsat i enrum, telefonsamtaler el-
ler anden samtale mellem andre el-
ler forhandlinger i et lukket møde,
som den pågældende ikke selv del-
tager i, eller hvortil den pågældende
uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 3.
---
§ 287.
Er nogen af de forbrydelser,
der er nævnt i §§ 276-283, af min-
dre strafværdighed på grund af de
omstændigheder, hvorunder hand-
lingen er begået, de tilvendte gen-
standes eller det lidte formuetabs
ringe betydning eller af andre
grunde, er straffen bøde.
Stk. 2.
---
3.
I
§ 287, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »de
tilvendte genstandes eller det lidte
formuetabs ringe betydning« til:
»genstandens værdi, det lidte for-
muetabs størrelse«.
§2
1.
Efter § 5 a indsættes:
Ȥ 5 b.
Politiet kan standse en cyk-
list med henblik på at kontrollere,
om den pågældendes cykel er meldt
stjålet. «
30