REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 191
Offentligt

Justitsministeriets

FORSKNINGSKONTOR

Kriminalitetsramte borgeres

tilfredshed med politiet

En undersøgelse i Danmark, Grønland og på Færøerne

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Resumé

Denne rapport omhandler resultaterne af en spørgeskema- og interviewundersøgelse blandt

borgere i Danmark, Grønland og på Færøerne, som har været udsat for kriminalitet, og som

selv har anmeldt det til politiet. Formålet med undersøgelsen er at belyse disse borgeres

tilfredshed med politiets håndtering af deres sag samt at gennemføre en undersøgelse i

Danmark, der så vidt muligt er sammenlignelig med Rigspolitiets tidligere undersøgelse af

tilfredsheden med politiet med henblik på at belyse en eventuel udvikling.

Undersøgelsen vedrører borgere, der i årene 2021-2023 har politianmeldt kriminalitet (tyveri,

indbrud, databedrageri, fysisk vold, psykisk vold, stalking, blufærdighedskrænkelse mv. eller

voldtægt), som de selv har været udsat for, da de var 15 år eller ældre, og hvor politiets

behandling af anmeldelsen – afhængigt af kriminalitetens art – er afsluttet i 2022-2023 eller

i 2023.

Analyserne for Danmark er baseret på 6.867 spørgeskemabesvarelser fra kriminalitetsramte

borgere samt 34 uddybende, kvalitative interviews. Fra Grønland indgår 209 spørgeskema-

besvarelser og ni interviews. Fra Færøerne indgår 48 besvarelser og otte interviews.

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen i Danmark

- Samlet set oplyser 55 pct. af de kriminalitetsramte borgere, at de overordnet er enten

meget tilfredse

eller

tilfredse

med politiets håndtering af deres sag.

Andelen af tilfredse er størst blandt borgere udsat for indbrud, hvor 75 pct. er tilfredse

med politiets håndterings af deres sag, og mindst blandt borgere udsat for psykisk vold

og voldtægt, hvor henholdsvis 31 pct. og 36 pct. er tilfredse.

Når der tages højde for forskelle i kriminalitetsbilledet og i kriminalitetsramte borgeres

karakteristika i de geografiske politikredse, er der ikke statistisk signifikant forskel på

andelen af overordnet tilfredse borgere i de enkelte kredse sammenlignet med resten af

landet.

Andelen af kriminalitetsramte borgere i den sammenlignende analyse, der overordnet

er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, er mindre i 2024 end i 2019.

Ændringer i særligt kriminalitetsbilledet men også i fordelingen af de kriminalitets-

ramte borgeres karakteristika forklarer cirka halvdelen af faldet i tilfredsheden med

politiet.

Betragtes udviklingen inden for kriminalitetskategorier er andelen, der er

tilfredse med politiet blandt borgere udsat for indbrud, steget fra 2019 til 2024,

mens den tilsvarende andel blandt borgere udsat for tyveri, databedrageri, vold

og blufærdighedskrænkelse mv. er faldet. Der er ikke sket nogen udvikling i

andelen, der er tilfredse med politiet, blandt borgere udsat for voldtægt. Dette

skal ses i lyset af, at de sager, der indgår i denne kriminalitetskategori i hen-

holdsvis 2019 og 2024, ikke er fuldt sammenlignelig på grund af indførelsen

af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse d. 1. januar 2021.

Betragtes udviklingen inden for politikredse er andelen af kriminalitetsramte

borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der er tilfredse med politiet,

steget fra 2019 til 2024, mens den tilsvarende andel i Københavns Politi er

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

faldet. Forskellen i andelen af tilfredse i de to politikredse i 2019 og 2024 er

statistisk signifikant, når der tages højde for ændringer i kriminalitetsbilledet

og i de kriminalitetsramte borgeres karakteristika i kredsene i perioden. Disse

udviklinger skal bl.a. ses i lyset af ændringer i andelen af borgerne, der oplyser,

at de oplevede, at politiet tog deres anmeldelses seriøst, samt i andelen, der

oplyser, at de modtog information fra politiet i løbet af sagen, og at de var

tilfredse med kvaliteten og hyppigheden af informationen.

Følgende forhold er forbundet med en statistisk signifikant

større

sandsynlighed for, at

kriminalitetsramte borgere overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når

der kontrolleres for andre forhold:

At være ældre end 35 år frem for 35 år eller yngre.

At have været udsat for indbrud frem for de øvrige kriminalitetskategorier i under-

søgelsen med undtagelse af stalking.

At have anmeldt forbrydelsen via internettet frem for ved at ringe 114. Bemærk at

dette ikke nødvendigvis alene afspejler kvaliteten af sagsbehandlingen, men at sam-

menhængen kan være et udtryk for, at borgere vælger anmeldelsesform på baggrund

af deres behov, og behovene også har sammenhæng med tilfredsheden med politiet.

At der på undersøgelsestidspunktet er truffet en fældende afgørelse i sagen, eller at

der er sigtet en person i sagen frem for, at sagen er henlagt.

At være enig i, at det var let at komme i kontakt med politiet i forbindelse med selve

anmeldelsen.

At være enig i, at politiet tog anmeldelsen seriøst. Dette er den stærkeste sammen-

hæng i analysen.

At oplyse, at have modtaget information om sagens videre forløb fra politiet i

forbindelse med anmeldelsen.

At vide, hvem hos politiet der kunne kontaktes om sagen, mens den stod på.

At oplyse, at have modtaget information fra politiet i løbet af sagen og samtidig være

tilfreds med kvaliteten af informationen.

Omvendt er følgende forhold forbundet med en statistisk signifikant

mindre

sandsynlighed

for, at kriminalitetsramte borgere overordnet er tilfredse med politiets håndterings af deres

sag, når der kontrolleres for andre forhold:

At være mand frem for kvinde.

At have udfyldt spørgeskemaet på engelsk frem for på dansk.

At have forsøgt at kontakte politiet, mens sagen stod på. Dette kan skyldes, at en del

af de borgere, der har forsøgt at kontakte politiet, har gjort dette, fordi de var

utilfredse med noget i relation til sagen. Sammenhængen er desuden betydeligt

kraftigere for de borgere, der har kontaktet politiet, og som ikke er enige i, at det var

let at komme i kontakt med den relevante person, end de borgere, der har kontaktet

politiet, og som er enige i, at det var let at komme i kontakt med den relevante person.

At oplyse at have modtaget information fra politiet i løbet af sagen og samtidig være

utilfreds med kvaliteten og hyppigheden af informationen.

For borgere udsat for personfarlig kriminalitet gælder det endvidere, at sandsynligheden

for at være tilfreds med politiets håndtering af sagen er mindre, hvis gerningspersonen

er en ven eller bekendt eller en kollega mv. frem for en person, de ikke kender.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

De kriminalitetsramte borgeres herkomst, beskæftigelse og uddannelsesniveau, samt hvilken

politikreds, der har behandlet sagen, lader ikke til at hænge sammen med sandsynlighed for

at være tilfreds med politiet, når der tages højde for de øvrige forhold i undersøgelsen. For

borgere udsat for personfarlig kriminalitet gælder tilsvarende for svarene på spørgsmålene:

”Gav politiet dig i den første tid efter anmeldelsen information om andre relevante steder,

hvor du kunne få hjælp – f.eks. en psykolog eller offerrådgivning?”

samt

”Gav politiet dig

information om muligheden for at få en bistandsadvokat, da du anmeldte forbrydelsen?”

Rapporten indeholder tilsvarende analyser af, hvilke forhold der er forbundet med

kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet inden for de forskellige kriminalitets-

kategorier i undersøgelsen.

Resultater fra interviewundersøgelsen i Danmark

Interviewdeltagernes oplevelser i anmeldelsesfasen er positivt præget af, at politiet reagerede

hurtigt, at betjentene var imødekommende og at deres anmeldelse blev taget seriøst. Omvendt

er deres oplevelse i denne fase negativt præget af, at anmeldelsen efter deres mening ikke

blev taget seriøst, og at de manglede information om bl.a. det videre forløb i sagen. Nogle

nævner også, at politiet reagerede langsomt og ikke var tilstrækkeligt imødekommende. I

efterforskningsfasen er interviewdeltagernes oplevelser positivt præget af, at efterforskeren

var imødekommende, og at efterforskningen efter deres opfattelse var grundig og kompetent.

Modsat er oplevelserne i denne fase negativt præget af at mangle information om udviklingen

i sagen, at efterforskningen tog lang tid, og at efterforskningen ikke blev opfattet som

tilstrækkelig. Interviewdeltagerne har i interviewene også haft mulighed for at dele deres

refleksioner om, hvad der kunne have gjort deres oplevelse med politiets håndtering af deres

sag bedre. Her nævnes, at de kunne have ønsket sig mere personlig kontakt med politiet og

mere information om sagsprocessen, herunder om de forskellige trin og om tidshorisonten.

Grønland

Samlet set oplyser 47 pct. af de kriminalitetsramte borgere i Grønland, at de overordnet er

enten

meget tilfredse

eller

tilfredse

med politiets håndtering af deres sag.

Andelen af borgere, der er tilfredse med politiet, er markant og statistisk signifikant større

blandt borgere udsat for vold (54 pct.) end blandt borgere udsat for ejendomsforbrydelser (34

pct.). Andelen af tilfredse blandt borgere udsat for seksualforbrydelser (46 pct.) adskiller sig

ikke fra den tilsvarende andel blandt borgere udsat for henholdsvis vold og ejendoms-

forbrydelser.

Følgende forhold er forbundet med en statistisk signifikant

større

sandsynlighed – eller

tendens til større sandsynlighed – for, at kriminalitetsramte borgere overordnet er tilfredse

med politiets håndtering af deres sag i Grønland, når der kontrolleres for andre forhold:

At være mand frem for kvinde

At have en erhvervsuddannelse eller anden ikke-videregående uddannelse frem for

ikke at have en kompetencegivende uddannelse.

At være enig i, at politiet tog anmeldelsen seriøst.

At oplyse at have modtaget information fra politiet i løbet af sagen og samtidig være

tilfreds med kvaliteten af informationen.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Omvendt er følgende forhold forbundet med en statistisk signifikant

mindre

sandsynlighed –

eller tendens til mindre sandsynlighed – for, at kriminalitetsramte borgere overordnet er

tilfreds med politiets håndtering af deres sag i Grønland, når der kontrolleres for andre

forhold:

At have udfyldt spørgeskemaet på dansk eller engelsk frem for på grønlandsk.

At oplyse at have modtaget information i løbet af sagen og samtidig at være utilfreds

med kvaliteten og hyppigheden af informationen.

Ingen af de øvrige forhold i analysen kan påvises at have sammenhæng med kriminalitets-

ramte borgeres tilfredshed med politiet i Grønland.

De grønlandske interviewdeltageres positive og negative fortællinger om deres oplevelser

med politiet omhandler i høj grad de samme temaer som de danske interviewdeltageres.

Færøerne

På Færøerne oplyser 75 pct. af de kriminalitetsramte borgere, at de overordnet er enten

meget

tilfredse

eller

tilfredse

med politiets håndtering af deres sag.

Det lave antal besvarelser fra Færøerne betyder, at det ikke er muligt at gennemføre en

analyse af, hvilke faktorer der har betydning for de kriminalitetsramte borgeres tilfredshed

med politiet, hvori der tages højde for andre forhold. Eventuelle sammenhænge er i stedet

undersøgt deskriptivt ved at sammenholde forholdene enkeltvis med tilfredsheden.

Resultaterne peger samlet set på, at forhold, som vedrører borgernes subjektive vurderinger

af politiet, herunder om det var

let at komme i kontakt med politiet,

og om

politiet tog deres

anmeldelse seriøst,

hænger sammen med borgernes overordnede tilfredshed med politiet.

Ligesom for Grønland er temaerne i de færøske interviewdeltageres positive og negative

fortællinger om deres oplevelser med politiet tilsvarende de danske.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Indhold

Indledning

Data og metode

2.1

Population og stikprøve i Danmark

2.1.1 Dataudtræk og sagsprioritering

2.1.2 Stikprøveudvælgelse

2.2

Spørgeskemaundersøgelsen i Danmark

2.2.1 Vægtning

2.2.2 Analysemetoder

2.2.3 Forskelle mellem undersøgelsen i 2019 og 2024

2.3

2.4

2.5

Interviewundersøgelsen i Danmark

Grønland – population, stikprøve og dataindsamling

2.4.1 Det kvalitative materiale

Færøerne – population, stikprøve og dataindsamling

2.5.1 Det kvalitative materiale

Danmark

3.1

3.2

3.3

3.4

Overordnet tilfredshed

Overordnet tilfredshed inden for kriminalitetskategorier

Overordnet tilfredshed i politikredsene

Faktorer af betydning for tilfredsheden

3.4.1 Samlet analyse

3.4.2 Tyveri

3.4.3 Indbrud

3.4.4 Databedrageri

3.4.5 Vold

3.4.6 Psykisk vold

3.4.7 Stalking

3.4.8 Blufærdighedskrænkelse mv.

3.4.9 Voldtægt

3.5

Tilfredsheden i 2024 sammenlignet med 2019

3.5.1 Overordnet tilfredshed, udvikling fra 2019 og 2024

3.5.2 Overordnet tilfredshed inden for kriminalitetskategorier, udvikling

fra 2019 til 2024

3.5.3 Overordnet tilfredshed i politikredsene, udvikling fra 2019 til 2024

3.5.4 Faktorer af betydning for udviklingen i den overordnede

tilfredshed

3.6

Resultater fra kvalitative interviews

3.6.1 Anmeldelsesfasen

3.6.2 Efterforskningsfasen

3.6.3 Afslutningsfase

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Grønland

4.1

4.2

4.3

4.4

Overordnet tilfredshed

Overordnet tilfredshed inden for kriminalitetskategorier

Faktorer af betydning for tilfredsheden

Resultater fra kvalitative interviews med borgere i Grønland

4.4.1 Anmeldelsesfase

4.4.2 Efterforskningsfase

4.4.3 Afslutningsfase

4.4.4 Opsummering af de grønlandske interviews og sammenligning

med Danmark

Færøerne

5.1

5.2

5.3

Overordnet tilfredshed

Faktorer af betydning for tilfredsheden

Resultater fra kvalitative interviews med borgere på Færøerne

5.3.1 Anmeldelsesfase

5.3.2 Efterforskningsfase

5.3.3 Afslutningsfase

5.3.4 Opsummering af de færøske interviews og sammenligning med

Danmark

Litteratur

100

109

Bilag 1: Gerningskoder anvendt i undersøgelsen i Danmark

Bilag 2: Spørgeskema

Bilag 3: Supplerende tabeller

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Indledning

Rigspolitiet offentliggjorde i februar 2020 en rapport om kriminalitetsramte borgeres

tilfredshed med politiet. Rapporten omhandler resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse

og en interviewundersøgelse gennemført i 2019 blandt borgere, der har anmeldt en

forbrydelse, de selv har været udsat for (Rigspolitiet 2020). Nærværende rapport omfatter en

opdatering af Rigspolitiets rapport samt en udvidelse af rapporten til at omfatte Grønland og

Færøerne.

Det fremgår af mål- og resultatplanen for politiet i 2024, at ”Borgerne

er i centrum for

politiets opgaveløsning, og politiet vil arbejde for, at borgerne altid mødes med åbenhed,

respekt og professionalisme.”

(Justitsministeriet and Rigspolitiet 2024). Borgernes opfattelse

af politiet belyses bl.a. i Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse, som viser, at borgernes

tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de har brug for det, generelt er høj i Danmark (Jensen

and Larsen 2024). Hvor Tryghedsundersøgelsen belyser danske borgeres tillid til politiet

generelt, fokuserer denne rapport alene på tilfredsheden blandt borgere, der har haft kontakt

til politiet, fordi de har anmeldt en forbrydelse, de selv har været udsat for.

Formålet med rapporten er at belyse kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets

håndtering af deres sag i Danmark, Grønland og på Færøerne. Dette vedrører bl.a., hvordan

disse borgere oplever mødet med politiet, hvad der har betydning for deres tilfredshed med

politiet og derved, hvordan politiet kan arbejde med at øge tilfredsheden.

Det undersøges desuden, om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet i Danmark

har ændret sig siden Rigspolitiets tidligere undersøgelse fra 2019 (udgivet i 2020). Der

fokuseres på borgernes tilfredshed inden for en række forskellige kriminalitetskategorier

samt i de enkelte politikredse.

Undersøgelsen i Danmark, Grønland og på Færøerne er gennemført af Justitsministeriet i

samarbejde med Rigspolitiet og Epinion. Herudover har Grønlands Politi og Færøernes Politi

sammen med andre lokale aktører bidraget med oplysninger og anden assistance af afgørende

betydning for muligheden for at genemføre undersøgelsen i Grønland og på Færøerne.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Data og metode

Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse i Danmark,

Grønland og på Færøerne. Det er Epinion, der har stået for dataindsamlingen, og Justits-

ministerets Forskningsenhed, der har behandlet data og gennemført analyserne til rapporten.

Målgruppen for undersøgelserne er alle borgere i Rigsfællesskabet, der i årene 2021-2023

har politianmeldt udvalgte former for kriminalitet, som de selv har været udsat for, da de var

15 år eller ældre, og hvor politiets behandling af anmeldelsen – afhængigt af kriminalitetens

art – er afsluttet i 2022-2023 eller i 2023. Det er Rigspolitiet, der i samarbejde med Grønlands

Politi og Færøernes Politi har identificeret borgerne og deres anmeldelser og udbygget

datasættet til undersøgelsen med oplysninger om sagerne, herunder om der på undersøgelses-

tidspunktet er faldet dom i sagerne eller sigtet en formodet gerningsperson.

Undersøgelsen i Danmark er en gentagelse af en undersøgelse gennemført af Rigspolitiet i

2019 (udgivet i 2020), og den er derfor udarbejdet, så de to undersøgelser er så sammen-

lignelige som muligt. Den nye undersøgelse i Danmark er derudover udvidet med nye

kriminalitetskategorier vedrørende psykisk vold og stalking, som ikke var kriminaliseret eller

selvstændigt kriminaliseret på tidspunktet for Rigspolitiets undersøgelse.

Der er ikke tidligere gennemført tilsvarende undersøgelser i Grønland og på Færøerne, men

af hensyn til sammenligneligheden med Danmark er de nye undersøgelser af kriminalitets-

ramte borgeres tilfredshed med politiet i Grønland og på Færøerne så vidt muligt gennemført

efter samme metode som undersøgelserne i Danmark.

2.1

Population og stikprøve i Danmark

Undersøgelsespopulationen i Danmark vedrører alle borgere med gyldigt CPR-nummer, der

som 15-årige eller ældre har været udsat for og selv anmeldt en af følgende kategorier af

kriminalitet til politiet i Danmark:

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold

Psykisk vold og stalking

Blufærdighedskrænkelse mv.

Voldtægt

Hadforbrydelser

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Kategorien ”Hadforbrydelser” vedrører hadmotiveret vold, trusler og hærværk samt

hadefulde ytringer, jf. straffeloven § 266 b.

Det er dog alene personer udsat for hadmotiveret

vold, der indgår i rapportens analyser, da Rigspolitiet vurderer, at de omfattede forbrydelser

er for forskelligartede til en meningsfuld samlet analyse, og da der er indsamlet for få

besvarelser vedrørende de enkelte hadmotiverede kriminalitetstyper til, at de forskellige typer

kan analyseres selvstændigt (i alt 26-34 besvarelser per type).

Da de forskellige typer af hadforbrydelser er anvendt i prioriteringen af sager for personer

med mere end én anmeldelse, figurerer de fortsat i afsnittet nedenfor. I rapporten indgår

personer udsat for hadmotiveret vold i kategorien ”Vold”.

Det er ligeledes Rigspolitiets vurdering, at psykisk vold og stalking er for forskelligartede

forbrydelser til en meningsfuld samlet analyse. Derfor analyseres psykisk vold og stalking

som separate kategorier i rapporten. I metodebeskrivelsen fremstår de fortsat som en samlet

kategori, da denne er anvendt i prioriteringen af sager og i vægtningen af datamaterialet.

Der henvises til rapportens bilag 1 for oplysninger om de gerningskoder, der indgår i de

nævnte kriminalitetskategorier.

Undertsøgelsespopulationen er endvidere afgrænset, så anmeldelsen til politiet skal være sket

i 2021-2023. For tyveri, indbrud, databedrageri og vold skal politiets behandling af anmeldelsen

være afsluttet i 2023. For psykisk vold og stalking, blufærdighedskrænkelse mv. og voldtægt

skal politiets behandling af anmeldelsen være afsluttet i 2022-2023. Dette betyder ikke

nødvendigvis, at sagerne er afsluttet for borgerne, da de kan afvente domstolsbehandling. For de

sager, der på undersøgelsestidpunktet var afgjort ved en domstol, undersøges det i kapitel 3,

afsnit 3.4, hvorvidt afgørelsestypen (fældende/ikke-fældende afgørelse) har sammenhæng med

borgernes tilfredshed med politiets behandling af sagerne.

Det har været et hensyn i afgrænsningen af undersøgelsespopulationen, at borgerens sag skal

være anmeldt og afsluttet af politiet forholdsvis nyligt, så det er tydeligt, hvornår politiets

sagsbehandling er foregået, og så borgeren har rimelige forudsætninger for at genkalde sig

denne. Samtidig har det været nødvendigt at afgrænse populationen, så kriminalitetskategori-

erne rummer et tilstrækkeligt stort antal borgere. Dette er årsagen til, at afslutningsperioden

for visse kriminalitetskategorier angår 2022 og 2023 i stedet for alene 2023.

2.1.1

Dataudtræk og sagsprioritering

Det er Rigspolitiet, der har udtrukket oplysninger fra politiets sagsstyringssystem, POLSAS,

om undersøgelsespopulationen i Danmark. Dataudtrækket indeholdt identifikationsoplysnin-

ger om borgeren samt en række oplysninger om sagen, som er delt med Epinon, der har fjernet

dubletter, så hver borger kun optræder én gang med én anmeldelse. Dette er gjort, så borgerne

Kriminalitetsramte borgere udsat for hadefulde ytringer er identificeret via anmeldelser om den

pågældende bestemmelse i straffeloven, mens kriminalitetsramte borgere udsat for hadmotiveret vold,

trusler og hærværk er identificeret på baggrund af Rigspolitiets monitering af området.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

kun kan blive inviteret til at deltage i undersøgelsen en enkelt gang, og så de kun skal forholde

sig til politiets håndtering af én anmeldelse.

Hvis en person har anmeldt flere forbrydelser inden for samme kategori, indgår anmeldelsen

med den seneste anmeldelsesdato. Hvis en person har anmeldt forskelligartede forbrydelser,

er der sket en prioritering ud fra kriminalitetens grovhed og hyppighed i samfundet. I priori-

teringen er der anvendt en mere finmasket kategorisering af kriminalitetens art (”populations-

kategori”) sammenlignet med de ”undersøgelseskategorier”, der er anvendt i rapporten.

Prioriteringen af anmeldelser fremgår af tabel 2.1, der ligeledes viser, hvilken undersøgelses-

kategori, de mere detaljerede populationskategorier tilhører.

Tabel 2.1

Populationskategorier og prioriteringen af disse anvendt til populationsdannelsen samt populationskategoriernes relation til

undersøgelseskategorier

Prioritet

Populationskategori

Voldtægt

Hadmotiveret grov vold

Grov vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Hadmotiveret vold

Vold

Psykisk vold og stalking

Hadmotiverede trusler, hærværk og hadefulde ytringer

Databedrageri

Indbrud

Tyveri

Undersøgelseskategori

Voldtægt

Vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Vold

Psykisk vold

Stalking

Databedrageri

Indbrud

Tyveri

Det bemærkes, at 4 ud af de 670 borgere, der indgår i kategorien ”blufærdighedskrænkelse mv.” i

analysen, har været udsat for enten tilsnigelse til samleje efter straffelovens § 221 (der eksisterede frem

til 1. juli 2023 og siden da er omfattet af straffelovens § 216, stk. 1, 2. pkt.) eller samleje ved forførelse

efter straffelovens § 223, stk. 2. Denne kategorisering følger Rigspolitiets tidligere undersøgelse fra 2019.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

2.1.2

Stikprøveudvælgelse

Det er ikke alle borgere i undersøgelsespopulationen, der indgår i selve undersøgelsen. De

borgere, der er udtrukket til at indgå, udgør bruttostikprøven. For hver af kriminalitets-

kategorierne databedrageri, indbrud og tyveri er der tilfældigt udtrukket 4.000 borgere, jf.

tabel 2.2. Dermed – og fordi der i afgrænsningen af populationen er anvendt forskellige

afslutningsperioder for sagerne – er der foretaget en disproportional stratificering af brutto-

stikprøven. Det vil sige, at kriminalitetskategorier med relativt få anmeldelser er over-

repræsenterede i bruttostikprøven sammenlignet med deres andel i populationen. Brutto-

stikprøven er sammensat ud fra et ønske om at opnå et tilstrækkeligt stort antal besvarelser

inden for alle kriminalitetskategorier til at kunne drage statistisk sikre konklusioner.

Som det fremgår af tabel 2.2 indgår 82.844 borgere i undersøgelsespopulationen, hvoraf

22.768 indgår i bruttostikprøven.

Det har ikke været muligt at kontakte to borgere i bruttostikprøven, da de ikke er tilmeldt

Digital Post, og da det ikke har været muligt at finde andre kontaktoplysninger på dem. De

resterende borgere udgør nettostikprøven til undersøgelsen.

Tabel 2.2

Undersøgelsespopulation og bruttostikprøve fordelt efter kriminalitetskategorier

Undersøgelsespopulation

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold

Psykisk vold og stalking

Blufærdighedskrænkelse mv.

Voldtægt

Samlet antal sager

43.774

16.933

11.369

6.476

807

2.228

1.257

82.844

Bruttostikprøve

4.000

6.476

807

2.228

1.257

22.768

2.2

Spørgeskemaundersøgelsen i Danmark

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i Danmark på dansk og engelsk i perioden fra 6.

juni til 9. juli 2024. Spørgeskemaet findes i bilag 2.

Epinion udsendte invitationen til undersøgelsen via Digital Post og postbrev til personer, der

på undersøgelsestidpunktet var fritaget for Digital Post. I invitationen indgik et link til

webbesvarelse. Der blev efterfølgende sendt to påmindelser om undersøgelsen i Digital Post

og yderligere to påmindelser på sms. Herudover blev der foretaget telefoniske påmindelser

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

til borgere, som ikke reagerede på henvendelserne, hvor de fik tilbudt at få tilsendt et nyt link

til spørgeskemaet eller at gennemføre spørgeskemaet som telefoninterview. Stort set alle

besvarelser (99,8 pct.) er indsamlet ved, at borgeren selv udfyldte spørgeskemaet online.

Tabel 2.3 viser, at 7.828 (34 pct.) af borgerne i bruttostikprøven besvarede spørgeskemaet.

Svarprocenten varierer imellem de enkelte kriminalitetskategorier og er lavest blandt borgere

udsat for tyveri og højest blandt borgere udsat for psykisk vold.

Det er ikke alle besvarelser, der indgår i undersøgelsen. Bruttostikprøven er trukket blandt

personer, der er oprettet som både anmelder og forurettet i politiets sagsstyringssystem,

POLSAS, men der kan være fejlregistreringer, ligesom borgerne kan erindre hændelses-

forløbet på en anden måde, end det er registreret af politiet, og i alt 879 personer svarer først

i spørgeskemaet, at de enten ikke har været udsat for den registrerede forbrydelse, eller at de

ikke selv har anmeldt den til politiet. Disse personer er fjernet fra datamaterialet til

undersøgelsen. Det samme er de 82 borgere, der har svaret ”ved ikke” eller ”ønsker ikke at

svare” på spørgsmålet om deres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres

sag. Dermed består undersøgelsens analyseudvalg samlet set af besvarelser fra 6.867 borgere.

Tabel 2.3

Bruttostikprøve, besvarelser og analyseudvalg fordelt efter kriminalitetskategorier

Brutto-

Stikprøve

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold

Psykisk vold

Stalking

Blufærdighedskrænkelse mv.

Voldtægt

Total

4.000

6.476

393

414

2.228

1.257

22.768

Antal

besvarelser

1.159

1.621

1.562

1.951

166

155

770

444

7.828

Andel af

stikprøve

29 %

41 %

39 %

30 %

42 %

37 %

35 %

34 %

Antal i

analysen

940

1.499

1.366

1.700

151

670

390

6.867

I hovedparten af analyserne vedrørende vold ekskluderes 17 besvarelser vedrørende hadmotiveret

vold, idet sagerne er afsluttet før 2023. Sagerne er oprindeligt inkluderet i dataindsamlingen af hensyn til

at øge antallet af besvarelser vedrørende hadmotiverede voldsforbrydelser, jf. det tidligere.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

2.2.1

Vægtning

Datamaterialet er vægtet for at tage højde for, at de personer, der har besvaret spørgeskemaet,

udgør et skævt udsnit af undersøgelsespopulationen. Dette skyldes dels, at borgere udsat for

visse typer kriminalitet intentionelt er henholdsvis over- eller undersamplet, jf. afsnit 2.1.2,

og dels at svarprocenten varierer mellem grupper af borgere med forskellige karakteristika.

Epinion har udarbejdet personvægte, der er baseret på oplysninger om køn, alder,

kriminalitetskategori

og politikreds, og som kompenserer for forskellene vedrørende disse

forhold mellem populationen og de borgere, der har besvaret spørgeskemaet.

Det kan ikke udelukkes, at der findes andre systematiske forskelle mellem personerne i

undersøgelsespopulationen og de personer, der har besvaret spørgeskeamet, som ikke er

inkluderet i vægtningen af datamaterialet til undersøgelsen.

I vægtningen er der ikke taget højde for det yderligere bortfald, der forekommer frem mod

udarbejdelsen af analyseudvalget.

2.2.2

Analysemetoder

I denne undersøgelse foretages en række deskriptive analyser af, hvor stor en andel af

kriminalitetsramte borgere, der overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Hvis

statistiske tests

viser, at der er under 5 pct. sandsynlighed for, at påviste forskelle mellem

kategorier af kriminalitetsramte borgere er udtryk for en tilfældighed, så afrapporteres

resultatet som

statistisk signifikant.

I oversigtstabellerne beskrives graden af statistisk

signifikans med 1-3 asterisker (*), hvor flere asterisker angiver en højere grad af sikkerhed.

I enkelte analyser omtales undtagelsesvist

tendenser til statistisk signfikans,

hvilket betyder,

at der er 5-10 pct. sandsynlighed for, at den pågældende forskel er udtryk for en tilfældighed.

Tendens til statistisk signifikans markeres i disse analyser med en obelisk (†). Det bemærkes

i den forbindelse, at muligheden for at påvise statistisk signifikans forbedres, jo større

forskelle og jo flere observationer de enkelte tests vedrører.

I flere analyser foretages

statistisk kontrol

for en række forhold, der ikke relaterer sig til

politiets arbejde, men som alligevel kan hænge sammen med de kriminalitetsramte borgeres

overordnede tilfredshed med politiet. Disse forhold beskrives nærmere i de enkelte analyser,

men omfatter typisk karakteristika ved borgeren, såsom køn, alder, herkomst

beskæftigelse, samt den kriminalitetstype borgeren har været udsat for.

Det bemærkes, at psykisk vold og stalking indgår som en samlet kategori i beregningen af vægtene,

men at de to kriminalitetstyper behandles særskilt i rapportens analyser.

Oplysningen om borgernes herkomst er baseret på borgernes angivelse i spørgeskemaet af, hvor de

selv og deres forældre er født. Opdelingen i personer med dansk oprindelse, indvandrere og

efterkommere følger så vidt muligt principperne i Danmarks Statistiks opgørelser af herkomst. Hvis mindst

én af borgerens forældre er født i Danmark, Grønland eller på Færøerne, kategoriseres borgeren som af

dansk oprindelse. Hvis ingen af forældrene er født i Rigsfællesskabet, og borgeren selv er født uden for

Rigsfællesskabet, kategoriseres borgeren som indvandrer. Hvis begge forældre er født uden for

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Den statistiske kontrol gennemføres ved brug af

logistisk regressionsanalyse

og præsenteres

som justerede andele.

Regressionsanalysen anvendes til at beregne betydningen af variation

i et enkelt forhold for borgernes overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres

sag, når alle øvrige variable (forhold) i analysen holdes konstante. Dermed bliver det muligt

at undersøge om sandsynligheden for, at kriminalitetsramte borgere er tilfredse med politiet,

adskiller sig mellem eksempelvis borgere udsat for forskellige former af kriminalitet, når der

tages højde for forskelle mellem disse borgeres karakteristika.

Logistisk regressionsanalyse anvendes derudover til at belyse, hvilke

faktorer

der hænger

sammen med borgernes sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres

sag, jf. afsnit 3.4 og 4.3. Regressionsanalysen anvendes her til at undersøge, om hver enkelt

forhold i analysen har sammenhæng med borgernes tilfredshed med politiet, når alle de øvrige

forhold, der er inkluderet i analysen, holdes konstante. Det er her vigtigt at bemærke, at der

findes

andre forhold,

der kan hænge sammen med tilfredsheden med politiet, men som det

ikke har været muligt at inkludere i analyserne. Når sådanne forhold ikke inkluderes skyldes

det, at der enten ikke har været adgang til relevante oplysninger herom, at oplysningerne ikke

findes, eller at de ikke findes på en måde, hvor de kan anvendes til statistisk kontrol. Dette

kunne eksempelvis være, hvilke grundlæggende holdninger eller forventninger borgerne har

til politiet. Det bemærkes, at der i de logistiske regressionsanalyser alene præsenteres

resultater vedrørende forhold, som er baseret på besvarelser fra mindst 10 personer, og

forhold som ikke angår udfaldene ”ved ikke/ønsker ikke at svare”.

2.2.3

Forskelle mellem undersøgelsen i 2019 og 2024

Undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet i Danmark i 2019 og

2024 er så vidt muligt gennemført ensartet, men der er forskelle, som det ikke har været

muligt at gøre noget ved. Disse forskelle og deres betydning for de sammenlignende analyser

beskrives kort her og uddybes senere i rapporten i forbindelse med analyserne.

Den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, der trådte i kraft 1. januar 2021, betyder, at

kriminalitetskategorien ”voldtægt” i undersøgelsen fra henholdsvis 2024 og 2019 ikke er

fuldt ud sammenlignelige. Den type af sager om voldtægt, der indgik i Rigspolitiets under-

søgelse fra 2019, indgår også i 2024-undersøgelsen, men sidstnævnte omfatter herudover et

antal sager, der ikke tidligere var omfattet af den juridiske afgrænsning af voldtægt.

rigsfællesskabet, og borgeren selv er født i rigsfællesskabet, kategoriseres vedkommende som

efterkommer. I en række tilfælde er borgerens herkomst ukendt. Dette er tilfældet, hvis borgerens eget

fødeland er uoplyst, eller hvis borgeren selv er født i rigsfællesskabet, men forældrenes fødeland er

uoplyst.

En justeret andel beregnes på baggrund af resultaterne af en logistisk regression ved at det forudsættes,

at alle borgere i undersøgelsen har det samme udfald på en variabel. Det illustreres derved, hvor stor

forskellen mellem f.eks. politikredse ville være, hvis fordelingen af øvrige forhold var den samme for

politikredsene.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Undersøgelsen i 2024 omfatter anmeldelser fra en tre-årig periode (2021-2023), jf. afsnit 2.1.

Der er ikke foretaget en tilsvarende tidsmæssig afgræsning af, hvornår anmeldelserne skal

være modtaget i undersøgelsen fra 2019, hvilket bl.a. betyder, at der i 2019-undersøgelsen

kan være gået længere tid fra anmeldelsen til udfyldelsen af spørgeskemaet. I de sammen-

lignende analyser er datamaterialet fra 2019 dog afgrænset til også udelukkende at omfatte

anmeldelser fra en tre-årig periode (2016-2018), og derfor påvirkes sammenligneligheden

mellem de to undersøgelser ikke af dette forbehold. Det bemærkes, at dette alene leder til et

mindre bortfald, da langt de fleste anmeldelser i 2019-undersøgelsen er indgivet inden for de

seneste tre år i undersøgelsesperioden.

Der er desuden foretage enkelte ændringer af spørgeskemaet til undersøgelsen i 2024. Disse

vedrører hovedsageligt filtrene i spørgeskeamet, så spørgsmål, der i 2019 alene blev stillet til

borgere udsat for vold og voldtægt, nu også er stillet til borgere udsat for blufærdigheds-

krænkelse. Dette betyder, at konteksten for nogle spørgsmål er ændret en smule for personer

i denne kriminalitetskategori, hvilket kan påvirke borgernes svar på de efterfølgende spørgs-

mål. Ændringerne af spørgeskemaet/filtrene vurderes dog også at have minimal betydning

for de sammenlignende analyser, bl.a. fordi der ikke er ændret på konteksten for spørgsmålet

om borgernes overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.

Undersøgelsen i 2024 er udvidet, så den foruden kriminalitetskategorierne i 2019 omfatter

borgere udsat for psykisk vold og stalking. Disse personers besvarelser indgår dog ikke i de

sammenlignende analyser og påvirker derfor ikke resultaterne deraf.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

2.3

Interviewundersøgelsen i Danmark

I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen har de kriminalitetsramte borgere haft mulighed

for at tilkendegive deres interesse i at deltage i et uddybende kvalitativt interview angående

deres oplevelse og tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, hvilket mere end 4.300

borgere har samtykket til. Der er gennemført 34 interviews med kriminalitetsramte borgere i

Danmark. Interviewdeltagerne er udvalgt med henblik på at opnå spredning for så vidt angår

køn, alder, kriminalitetskategori, politikreds og tilfredshed med politiet. Desuden er

interviewdeltagerne udsat for vold valgt således, at interviewene omfatter sager om simpel

vold og grov vold, og så der indgår personer udsat for vold i nære relationer.

Interviewdeltagernes fordeling i de forskellige kriminalitetskategorier i undersøgelsen frem-

går af tabel 2.4.

Tabel 2.4

Antal interviewdeltagere, fordelt efter kriminalitetskategori,

Danmark.

Kriminalitetskategori

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold (inklusive grov vold og hadmotiveret vold)

Psykisk vold og stalking

Blufærdighedskrænkelser

Voldtægt

Hadmotiverede trusler, hærværk og hadefulde ytringer

I alt

Antal

Interviewene er gennemført som semistrukturerede kvalitative interviews. Der er anvendt en

semistruktureret interviewguide med følgende hovedtemaer: anmeldelsessituationen,

forløbet efter anmeldelsen og sagens afslutning. Størstedelen af interviewene er gennemført

virtuelt via Microsoft Teams. Resten er gennemført per telefon. Interviewene er gennemført

Der gøres opmærksom på, at denne kriminalitetskategori ikke er inkluderet i den kvantative analyse (se

mere herom i afsnit 2.1). Det er dog vurderet, at interviewmaterialet på trods heraf fortsat vil kunne indgå

i den kvalitative analyse, da interviewdeltagernes refleksioner angående positive og negative erfaringer

med politiet fortsat er relevante.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

i perioden 20. august til 13. september 2024 og varierer i længde med en gennemsnitlig

varighed på ca. 30 minutter.

Interviewene er gennemført af interviewere fra Epinion og afrapporteret til Justitsministeriets

Forskningsenhed i form af lydfiler og automatiske transskriberinger. Interviewene er læst og

kodet i det kvalitative analyseprogram NVivo af medarbejdere i Forskningsenheden med

henblik på en kvalitativ analyse af materialet, som skal supplere og kvalificere resultaterne

fra spørgeskemaundersøgelsen.

I det kvalitative analyseafsnit er der sommetider henvist til citater fra de transskriberede

interviews. Citaterne er i nogle tilfælde minimalt sprogligt reviderede med henblik på at øge

læsevenligheden. Der er ikke sket en markering af pauser, og der er ikke inkluderet gentagne

ord og sætninger. Derudover er citaterne rettet grammatisk.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

2.4

Grønland – population, stikprøve og dataindsamling

Undersøgelsespopulationen i Grønland er alle borgere med gyldigt CPR-nummer, der som

15-årige eller ældre har været udsat for og selv anmeldt en af følgende kategorier af

kriminalitet til Grønlands Politi:

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Voldtægt

Afgrænsningen af de enkelte kriminalitetskategorier er foretaget, så de i videst muligt omfang

ligner kategorierne i den danske undersøgelse.

Anmeldelsen til politiet skal være sket i årene 2021-2023. For tyveri, indbrud, databedrageri

og vold skal politiets behandling af anmeldelsen være afsluttet i 2023. For blufærdigheds-

krænkelser og voldtægt skal politiets behandling af anmeldelsen være afsluttet i 2022-2023.

Rigspolitiet har udtrukket oplysninger om undersøgelsespopulationen fra Grønlands Politis

sagsstyringssystem. Dataudtrækket er delt med Epinon, der har fjernet dubletter, så hver

borger kun optræder én gang med én anmeldelse. Hvis en borger har anmeldt flere

forbrydelser inden for samme kriminalitetskategori, indgår anmeldelsen med den seneste

anmeldelsesdato. Hvis en person har anmeldt forskelligartede forbrydelser, er anmeldelserne

prioriteret i følgende rækkefølge ud fra kriminalitetens grovhed: 1) voldtægt, 2) vold, 3)

blufærdighedskrænkelse mv., 4) databedrageri, 5) indbrud og 6) tyveri.

Spørgeskemaundersøgelsen i Grønland er gennemført på grønlandsk

, dansk og engelsk i

perioden fra 12. september til 1. oktober 2024. Borgerne blev inviteret til at deltage i

undersøgelsen på sms. Der blev herudover sendt to påmindelser om undersøgelsen på sms,

og der blev ringet til de borgere, der ikke reagerede på henvendelserne, hvor de fik tilbudt at

få tilsendt et nyt link til spørgeskemaet på mail eller at gennemføre det som telefoninterview.

Godt halvdelen af besvarelserne, 55 pct., er indsamlet via telefoninterview. Analyser tyder

på, at det er en mindre andel af de borgere, der har udfyldt spørgeskemaet via telefon-

interview, der overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, end de borgere,

der selv har udfyldt spørgeskemaet på internettet. Det er ikke muligt at afgøre, om dette

skyldes forskelle mellem de to grupper af borgere, eller om det skyldes forhold ved selve

Det bemærkes, at kategorien ”tyveri” i den grønlandske undersøgelse omfatter gerningskoderne for

røveri (tyveri under anvendelse af henholdsvis vold, trusler og ulovlig tvang) efter kriminallovens § 112.

Dette gælder i alt 3 ud af de 22 besvarelser vedrørende tyveri i analyseudvalget.

Spørgeskemaet er udformet på vestgrønlandsk. Telefoninterviewerne har til sammen dækket de tre

grønlandske hoveddialekter: vestgrønlandsk, østgrønlandsk og nordgrønlandsk.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

interviewsituationen. Det kan således ikke afvises, at den udbredte brug af telefoninterviews

i undersøgelsen for Grønland har betydning for resultaterne.

Tabel 2.5 viser, at undersøgelsespopulationen i Grønland omfatter i alt 1.384 borgere. Disse

borgere udgør også bruttostikprøven til undersøgelsen, da det var intentionen at kontakte dem

alle. Dette viste sig imidlertid ikke at være muligt, da undersøgelsen er gennemført telefonisk,

og det ikke var muligt at få oplyst et gyldigt telefonnummer på i alt 476 borgere i brutto-

stikprøven. Undersøgelsens nettostikprøve består således af 908 borgere, som er de borgere

i populationen/bruttostikprøven, som det var muligt at kontakte telefonisk.

Tabel 2.5 viser også, at 274 borgere besvarede spørgeskemaet svarende til 20 pct. af brutto-

stikprøven. Det er ikke alle besvarelser, der indgår i undersøgelsen. I alt 46 personer har

svaret først i spørgeskemaet, at de enten ikke har været udsat for den registrerede forbrydelse,

eller at de ikke selv har anmeldet den til politiet. Disse personer er fjernet fra datamaterialet

til undersøgelsen. Det samme er de 19 borgere, der har svaret ”ved ikke” eller ”ønsker ikke

at svare” på spørgsmålet om deres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres

sag. Undersøgelsens analyseudvalg består således af besvarelser fra 209 borgere.

Den lave svarprocent betyder, at undersøgelsens resultater er behæftet med en vis usikkerhed.

Tabel 2.5

Population/bruttostikprøve, nettostikprøve, besvarelser og analyseudvalg fordelt efter kriminalitetskategorier

Population/

bruttostik-

prøve

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Voldtægt

Total

148

642

263

231

1.384

Nettostik-

prøve

450

133

162

908

Antal

Besvarelser

143

274

Andel af

Bruttostik-

prøve

18 %

27 %

20 %

22 %

14 %

19 %

20 %

Antal i

analysen

108

209

Datamaterialet er vægtet for at tage højde for, at de personer, der har besvaret spørgeskemaet,

udgør et skævt udsnit af populationen og dermed ikke er repræsentative herfor. Epinion har

udarbejdet personvægte, der kompenserer for forskellene vedrørende kriminalitetskategori

mellem populationen/bruttostikprøven og de 274 borgere, der har besvaret spørgeskemaet.

Grundet det forholdsvis begrænsede antal besvarelser er det ikke muligt at inkludere andre

forhold, såsom køn og alder, i vægtningen af datamaterialet for Grønland. Det er desuden

ikke muligt at vægte for bortfaldet mellem antallet af besvarelser og analyseudvalget.

Opgørelser viser, at analyseudvalget ikke er fuldt repræsentativt for populationen, idet der er

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

relativt få besvarelser fra unge i aldersgruppen 15-25 år set i forhold til populationen/brutto-

stikprøven. og at der omvendt er relativt mange besvarelser fra borgere i aldersgruppen 36-

45 år.

2.4.1

Det kvalitative materiale

De borgere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i Grønland, har haft mulighed for

at tilkendegive deres interesse i at deltage i et uddybende interview angående deres oplevelse

og tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.

Der er gennemført ni interviews med kriminalitetsramte borgere i Grønland. Interview-

deltagerne er udvalgt med henblik på at opnå spredning på køn, alder, kriminalitetskategori

og tilfredshed med politiet.

Interviewdeltagernes fordeling på kriminalitetskategorier fremgår af tabel 2.6.

Tabel 2.6

Antal interviewdeltagere fordelt efter kriminalitetskategori,

Grønland

Kriminalitetskategori

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Voldtægt

I alt

Antal

Otte interviews er gennemført på grønlandsk via telefon, og et interview er gennemført på

dansk via Microsoft Teams. Interviewene er gennemført i perioden 7. til 13. oktober 2024

med en gennemsnitlig varighed på ca. 20 minutter.

Interviewene er gennemført af interviewere fra Epinion og afrapporteret til Justitsministeriets

Forskningsenhed i form af lydfiler og transskriberinger oversat fra grønlandsk til dansk af

intervieweren. Interviewene er læst og kodet i det kvalitative analyseprogram NVivo af

medarbejdere i Forskningsenheden med henblik på en kvalitativ analyse af materialet, som

skal supplere og kvalificere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen.

Der henvises til afsnit 2.3 vedrørende interviewundersøgelsen i Danmark for oplysninger om

interviewguiden og brugen af citater.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

2.5

Færøerne – population, stikprøve og dataindsamling

Undersøgelsespopulationen på Færøerne er alle borgere med gyldigt p-tal (færøsk

personnummer), der som 15-årige eller ældre har været udsat for og selv anmeldt en af

følgende kategorier af kriminalitet til Færøernes Politi:

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Voldtægt

Afgrænsningen af de enkelte kriminalitetskategorier er foretaget, så de i videst muligt omfang

ligner kategorierne i den danske undersøgelse.

Anmeldelsen til politiet skal være sket i årene 2021-2023. For tyveri, indbrud, databedrageri

og vold skal politiets behandling af anmeldelsen være afsluttet i 2023. For blufærdigheds-

krænkelser og voldtægt skal politiets behandling af sagen være afsluttet i 2022-2023.

Færøernes Politi har lavet dataudtrækket til undersøgelsen på baggrund af oplysninger fra

deres sagsstyringssystem. Dataudtrækket er delt med Epinon, der har fjernet dubletter, så

hver borger kun optræder én gang med én anmeldelse. Hvis en borger har anmeldt flere

forbrydelser inden for samme kriminalitetskategori, indgår anmeldelsen med den seneste

anmeldelsesdato. Hvis en person har anmeldt forskelligartede forbrydelser, er anmeldelserne

prioriteret i følgende rækkefølge ud fra kriminalitetens grovhed: 1) voldtægt, 2) vold, 3)

blufærdighedskrænkelse mv., 4) databedrageri, 5) indbrud og 6) tyveri.

Spørgeskemaundersøgelsen på Færøerne er gennemført på færøsk, dansk og engelsk i

perioden fra 2. oktober til 14. oktober 2024. Borgerne blev inviteret til at deltage i under-

søgelsen via MínBoks, som er den færøske løsning til sikker digital kommunikation med

virksomheder og myndigheder, og via postbrev til personer fritaget for MínBoks. Der blev

sendt en påmindelse om undersøgelsen i MínBoks, hvorefter de borgere, der ikke reagerede

på henvendelserne, og som det var muligt at fremsøge et telefonnummeret på, blev kontaktet

telefonisk, hvor de fik tilbudt at få tilsendt et nyt link til spørgeskemaet på mail eller at

gennemføre det som telefoninterview. 76 pct. af besvarelserne er indsamlet ved at borgeren

selv har udfyldt spørgeskemaet online, mens de resterende er indsamlet via telefoninterview.

Tabel 2.7 viser, at undersøgelsespopulationen på Færøerne omfatter 155 borgere, som alle er

inviteret til at deltage i undersøgelsen. Disse borgere udgør derfor også undersøgelsens

bruttotikprøve og nettostikprøve. Ud af de 155 borgere besvarede 59 spørgeskemaet svarende

til 38 pct. Dette er en højere svarprocent end i undersøgelserne i Danmark og i Grønland. Det

er ikke alle besvarelser, der indgår i undersøgelsen. Ni personer har svaret først i

spørgeskemaet, at de enten ikke har været udsat for den registrerede forbrydelse, eller at de

ikke selv har anmeldet den til politiet. Disse personer er fjernet fra datamaterialet til

undersøgelsen. Det samme er to borgere, der har svaret ”ved ikke” eller ”ønsker ikke at svare”

på spørgsmålet om deres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.

Dermed består undersøgelsens analyseudvalg af besvarelser fra 48 borgere. Det bemærkes i

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

den forbindelse, at der ikke er opnået svar fra borgere udsat for databedrageri, og at

undersøgelsen således ikke kan anvendes til at belyse tilfredsheden med politiet blandt

borgere udsat for databedrageri.

Det lave antal svar betyder, at det er begrænset, hvilke statistiske analyser der kan foretages

af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet på Færøerne, samt at det ikke har været

muligt at udarbejde personvægte for at kompensere for forskelle på væsentlige karakteristika

mellem populationen/stikprøven og de borgere, der har besvaret spørgeskemaet.

Tabel 2.7

Population/stikprøve, besvarelser og analyseudvalg fordelt efter kriminalitetskategorier

Population/

Stikprøve

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Voldtægt

Total

155

Antal

besvarelser

Andel af

stikprøven

43 %

50 %

14 %

44 %

31 %

25 %

38 %

Antal i analysen

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

2.5.1

Det kvalitative materiale

De borgere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen på Færøerne, er blevet spurgt, om

de må kontaktes efterfølgende med henblik på at uddybe deres oplevelser med politiet i et

kvalitativt interview.

Der er gennemført i alt otte interviews med kriminalitetsramte borgere på Færøerne. Inter-

viewdeltagerne er udvalgt med henblik på at opnå spredning på køn, alder, kriminalitets-

kategori og tilfredshed med politiet.

Interviewdeltagernes fordeling på kriminalitetskategorier fremgår af tabel 2.8.

Tabel 2.8

Antal interviewdeltagere fordelt efter kriminalitetskategori,

Færøerne

Kriminalitetskategori

Tyveri

Indbrud

Databedrageri

Vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Voldtægt

I alt

Antal

Alle interviewene er gennemført på dansk i perioden fra 14. oktober til 24. oktober 2024 med

en gennemsnitlig varighed på ca. 20 minutter.

Interviewene er gennemført af interviewere fra Epinion og afrapporteret til Justitsministeriets

Forskningsenhed i form af lydfiler og automatiske transskriberinger. Interviewene er læst og

kodet i det kvalitative analyseprogram NVivo af medarbejdere i Forskningsenheden med

henblik på en kvalitativ analyse af materialet, som skal supplere og kvalificere resultaterne

fra spørgeskemaundersøgelsen.

Der henvises til afsnit 2.3 vedrørende interviewundersøgelsen i Danmark for oplysninger om

interviewguiden og brugen af citater.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Danmark

De kriminalitetsramte borgere, der har deltaget i undersøgelsen, er blevet stillet spørgsmålet

”hvor tilfreds eller utilfreds var du samlet set med politiets håndtering af sagen?”, hvortil det

har været muligt at svare ”meget tilfreds”, ”tilfreds”, ”hverken tilfreds eller utilfreds”,

”utilfreds” eller ”meget utilfreds”, ”ved ikke” samt ”ønsker ikke at svare”. Besvarelserne af

dette spørgsmål anvendes til at belyse kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed

med politiet i Danmark. I hovedparten af rapportens analyser behandles personer, der angiver

at være enten tilfredse eller meget tilfredse samlet, ligesom personer, der er enten utilfredse

eller meget utilfredse, behandles samlet. Disse grupper omtales i rapporten som henholdsvis

”overordnet tilfredse” og ”overordnet utilfredse”. Som i Rigspolitiets tidligere undersøgelse

er borgere, der har svaret ”ved ikke” eller ”ønsker ikke at svare” på spørgsmålet om

overordnet tilfredshed, ekskluderet fra analyserne. I 2024 svarede 1,3 pct. af de

kriminalitetsramte borgere ”ved ikke” på spørgsmålet om deres overordnede tilfredshed med

politiets håndtering af deres sag, mens 0,3 pct. ikke ønskede at svare på spørgsmålet.

Kapitlet er inddelt i seks hovedafsnit, hvoraf de tre første belyser de kriminalitetsramte

borgeres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, tilfredsheden fordelt

efter kriminalitetskategori samt tilfredsheden i de enkelte, geografiske politikredse i

Danmark. Derefter følger et fjerde hovedafsnit med fokus på, hvilke faktorer der har

betydning for den overordnede tilfredshed med politiet. I det femte hovedafsnit inddrages

resultater fra Rigspolitiets undersøgelse af kriminalitetsramte borgeres overordnede

tilfredshed med politiet i 2019 med henblik på at kunne belyse, om der er sket nogen

udvikling. Det sjette hovedafsnit omhandler resultater fra de kvalitative interviews med

kriminalitetsramte borgere i Danmark.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.1

Overordnet tilfredshed

Tabel 3.1 viser, at godt halvdelen af de kriminalitetsramte borgere, 55 pct., overordnet set er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag. Fordelingen er nogenlunde lige mellem

borgere, der oplyser at være henholdsvis ”meget tilfreds” og ”tilfreds”, idet 27 pct. oplyser

at være meget tilfredse, og 28 pct. oplyser at være tilfredse med politiets håndtering af sagen.

Samtidig viser tabellen, at knap en fjerdedel af de kriminalitetsramte borgere, 24 pct., er

utilfredse med politiets håndtering af deres sag. Fordelingen er lige mellem borgere, der

oplyser at være henholdsvis ”utilfreds” og ”meget utilfreds”. Godt en femtedel af de

adspurgte oplyser, at de hverken er tilfredse eller utilfredse med politiets håndtering af sagen.

Tabel 3.1

Overordnet tilfredshed med politiet,

2024,

pct.

Andel

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Total

n=6.850 besvarelser

27 %

28 %

22 %

12 %

100 %

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.2

Overordnet tilfredshed inden for kriminalitetskategorier

Figur 3.1 viser de kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiets

håndtering af deres sag inden for forskellige kriminalitetskategorier. Figuren peger samlet set

på, at der er en stærk sammenhæng mellem den overordnede tilfredshed og kriminalitets-

kategorien. Det er f.eks. tre ud af fire borgere udsat for indbrud, 75 pct., der er tilfredse med

politiets håndtering af deres sag, hvilket er en markant og statistisk signifikant større andel

end blandt borgere udsat for de øvrige kriminalitetskategorier.

Godt halvdelen af borgere udsat for blufærdighedskrænkelse, 55 pct., er overordnet tilfredse

med politiets håndtering af deres sag, hvilket er en statistisk signifikant større andel end

blandt borgere udsat for henholdsvis tyveri, vold, databedrageri og stalking, hvor det i alle

tre tilfælde er knap halvdelen, der er overordnet tilfredse med politiet.

Andelen, der er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, er mindst blandt borgere udsat

for psykisk vold samt voldtægt, hvor det drejer sig om henholdsvis 31 pct. og 36 pct. Disse

andele er statistisk signifikant mindre end de tilsvarende andele blandt borgere udsat for de

enkelte øvrige kriminalitetskategorier.

For psykisk vold og voldtægt er andelen af borgere,

der overordnet er utilfredse med politiet, større end andelen, der overordnet er tilfredse.

Figur 3.1

Overordnet tilfredshed med politiet fordelt efter kriminalitetskategori,

2024,

pct.

Indbrud

Blufærdighedskrænkelse...

Tyveri

Vold

Databedrageri

Stalking

Voldtægt

Psykisk vold

10%

Tilfreds

n=6.850 besvarelser

75%

55%

49%

48%

45%

36%

31%

20%

30%

11%

40%

50%

60%

18%

58%

70%

18%

14%

27%

16%

25%

15%

29%

25%

38%

10%

37%

46%

80%

90%

100%

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Dette er med undtagelse af forskellen mellem andelen af borgere udsat for voldtægt, der er tilfredse

med politiets håndetering af deres sag, og andelen af borgere udsat for stalking, der er tilfredse. At en

forskel på ni procentpoint ikke er signifikant skal ses i lyset af det forholdsvis lille antal borgere i

undersøgelsen, der har været udsat for de to kriminalitetstyper, da tests af statistisk signifikans er påvirket

af dette.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Det er undersøgt, i hvilket omfang forskellene i borgernes overordnede tilfredshed med

politiets håndtering af deres sag blandt borgere udsat for forskellige kriminalitetstyper kan

forklares af karakteristika ved borgerne, dvs. borgernes køn, alder, uddannelse, beskæfti-

gelse, herkomst, og om borgeren har udfyldt spørgeskemaet på engelsk eller dansk.

Analyserne viser, at forskellene i tilfredsheden blandt borgere udsat for forskellige kriminali-

tetstyper kun i et mindre omfang kan forklares af disse karakteristika ved borgerne.

Der ses ingen statistisk signifikant forskel i den overordnede tilfredshed med politiet blandt

borgere udsat for hadmotiveret vold, jf. afsnit 2.1, og borgere udsat for øvrig vold. Resultatet

er dog behæftet med stor usikkerhed, da det bygger på forholdsvis få besvarelser vedrørende

hadmotiveret vold, i alt 32 besvarelser ud af ca. 1.700 besvarelser vedrørende vold.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.3

Overordnet tilfredshed i politikredsene

Der er forskel på, hvor stor en andel af de kriminalitetsramte borgere i de enkelte politikredse,

som er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, hvilket blandt andet skal ses i lyset af

kriminalitetsbilledet i de enkelte politikredse.

Opgørelserne af den overordnede tilfredshed i de enkelte politikredse er foretaget uden

besvarelser fra borgere, der har været udsat for databedrageri. Dette skyldes, at langt

størstedelen af sager om databedrageri anmeldes til, visiteres og indledende efterforskes af

Nationalt Center for IT-kriminalitet (NCIK), som hører under National Enhed for Særlig

Kriminalitet (NSK), men at disse sager er registreret som tilhørende Københavns Politi, selv

om Københavns Politi i mange tilfælde ikke har haft noget med sagerne at gøre. Det har ikke

været muligt at adskille sager om databedrageri, som er behandlet/efterforsket af henholdsvis

NCIK og Københavns Politi, og sagerne vil derfor ikke kunne indgå i analyserne for Køben-

havns Politi. Af hensyn til sammenligneligheden politikredsene imellem er det valgt helt at

ekskludere sager om databedrageri fra analyserne af den overordnede tilfredshed i politi-

kredsene. Når sager om databedrageri ekskluderes, er det 56 pct. af de kriminalitetsramte

borgere på landsplan, der oplyser, at de overordnet er tilfredse med politiets håndtering af

deres sag.

Figur 3.2 viser andelen af kriminalitetsramte borgere i de enkelte politikredse, der overordnet

er tilfredse med politiets håndtering af deres sag. I denne opgørelse er der

ikke

taget højde

for lokale forskelle i kriminalitetsbilledet og i de kriminalitetsramte borgeres karakteristika.

Figuren viser, at den målte andel af tilfredse er størst i Midt- og Vestjyllands Politi, Sydsjæl-

lands- og Lolland-Falsters Politi og Nordjyllands Politi, hvor 63-66 pct. af de kriminalitets-

ramte borgere oplyser at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag. Dernæst følger

Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi og Fyns Politi, hvor den tilsvarende andel

er 60-61 pct. I Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi, Midt- og Vestsjællands

Politi og Østjyllands Politi er andelen 56-58 pct. Andelen af kriminalitetsramte borgere, der

er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, er mindst i Københavns Politi, 45 pct.

Opgørelsen er ikke foretaget for Bornholms Politi, da der er indsamlet for få svar i politi-

kredsen til, at der kan opnås valide resultater.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Figur 3.2

Kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag fordelt efter politikreds,

2024,

pct.

Note: Jo mørkere farve, desto større er andelen af kriminalitetsramte borgere, der er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

n=5.462 besvarelser

Forskellene i den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere i forskellige politi-

kredse kan i en vis udstrækning forklares af forskelle i forhold, som politiet enten slet ikke

kan påvirke eller ikke kan påvirke direkte. Som det fremgår af afsnit 3.2, er der f.eks. stor

forskel på den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for forskellige

former for kriminalitet, og da kriminalitetsbilledet varierer politikredsene imellem, har dette

betydning for den overordnede tilfredshed med politiet i de enkelte politikredse.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Foruden kriminalitetens art kan der være sammenhænge mellem kriminalitetsramte borgeres

karakteristika, herunder køn, alder og beskæftigelse, og disses overordnede tilfredshed med

politiets håndtering af deres sag. Sådanne forskelle mellem politikredsene kan også bidrage

til variationer i den overordnede tilfredshed med politiet i kredsene.

Figur 3.3 viser andelen af kriminalitetsramte borgere i de enkelte politikredse, der overordnet

er tilfredse med politiets håndtering af deres sag (som illustreret i figur 3.2 ovenfor), samt

den tilsvarende andel, når der tages højde for forskelle i kriminalitetsbilledet i kredsene, dvs.

fordelingen af kriminalitetsramte borgere udsat for de forskellige kriminalitetskategorier i

undersøgelsen, og disse borgeres karakteristika (køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, her-

komst og det sprog, spørgeskemaet er udfyldt på), se afsnit 2.2.2 for uddybende oplysninger

om metoden. Figuren viser, at forskellene mellem politikredsene i andelen af kriminalitets-

ramte borgere, der er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, mindskes betragteligt,

når der foretages statistisk kontrol for de nævnte forskelle.

Dette betyder samtidig, at der i ingen tilfælde er statistisk signifikant forskel på andelen af

tilfredse borgere i de enkelte politikredse sammenlignet med resten af landet, når der tages

højde for forskelle i kriminalitetsbilledet og i borgernes karakteristika.

Figur 3.3

Kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag fordelt efter politikreds med og uden

statistisk kontrol for forskelle i kriminalitetens art og borgernes karakteristika, 2024, pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

63%

62%

65%

61%

66%

59%

60%

59%

61%

57%

60%

58%

57% 56% 56%

55%

56%

55%

57%

53%

52%

45%

iti

lit

iti

lst

lla

jæ

lla

tjy

tsj

stj

dø

lla

Sø

øb

jæ

lla

Andel overordnet tilfredse

n=5.462 besvarelser

Justeret andel overordnet tilfredse

Det kan ikke udelukkes, at også andre forhold såsom geografiske afstande, graden af urbanitet

samt historiske og kulturelle forhold i området kan have betydning for borgernes tilfredshed

med politiet. Oplysninger om sådanne forhold indgår ikke i undersøgelsen.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

øb

iti

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4

Faktorer af betydning for tilfredsheden

Kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag

kan hænge sammen med mange forskellige forhold, herunder kriminalitetens art og den

enkelte borgers karakteristika – som nævnt i afsnittet ovenfor – men også hvordan borgeren

oplevede kontakten med politiet i sagsforløbet. I dette afsnit foretages analyser af, hvilke af

sådanne forhold der har sammenhæng med borgernes sandsynlighed for at være

tilfredse

med

politiets håndtering af deres sag. Analyserne består af logistiske regressioner, der i nogen

grad gør det muligt at adskille de enkelte forholds statistiske sammenhæng med borgernes

overordnede tilfredshed, når der kontrolleres for de øvrige forhold i analyserne.

Oversigt over hvilke forhold, der er inkluderet i analysen af, hvad der har betydning for kriminalitetsramte borgeres

overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.

Forhold angående borgerens karakteristika



Køn



Alder



Herkomst



Uddannelsesniveau



Beskæftigelse

Forhold angående borgerens oplevelser af sagsforløbet



”Det var let at komme i kontakt med politiet”



”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen, mens den stod på?”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var det let at komme i kontakt

med den relevante person?

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information”

”Gav politiet dig information om muligheden for at få en bistandsadvokat, da du anmeldte forbrydelsen?” (for personer

udsat for personfarlig kriminalitet)

”Gav politiet dig i den første tid efter anmeldelsen information om andre relevante steder, hvor du kunne få hjælp, f.eks.

en psykolog eller offerrådgivning?” (for personer udsat for personfarlig kriminalitet)

Øvrige forhold:



Sprog, som spørgeskemaet er udfyldt på (dansk eller engelsk)

Kriminalitetskategori

Politikreds

Anmeldelsesmåde

Sagsstatus/afgørelsestype

Relation til gerningsperson (for personer udsat for personfarlig kriminalitet)

Det er muligt, at der er borgere udsat for personfarlig kriminalitet, der har fået beskikket en bistands-

advokat, som erindrer, at opgaver under dette punkt er udført, men som kan have svært ved at erindre,

om de pågældende opgaver blev udført af bistandsadvokaten eller politiet, idet der i visse tilfælde er et

overlap mellem disse aktørers roller vedrørende vejledning og rådgivning af forurettede i straffesager.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Ovenfor ses en oversigt over samtlige af de forhold, der er inkluderet i analyserne. Langt

størstedelen af forholdene er baseret på borgernes besvarelser af spørgsmål i spørgeskemaet.

De øvrige oplysninger stammer fra politiets sagsstyringssystem, POLSAS.

Der er ikke inkluderet oplysninger om politiets sagsbehandlingstid, da det ikke har været

muligt at tilvejebringe anvendelige oplysninger herom.

I det følgende foretages først en samlet analyse, som omfatter alle borgere i analyseudvalget.

Efterfølgende foretages en tilsvarende analyse for borgere udsat for hver af de otte

kriminalitetskategorier, der er omfattet af undersøgelsen, da politiets sagsbehandling og

borgernes behov, ønsker og forventninger til politiet kan variere alt efter, hvilken type af

kriminalitet borgerne har været udsat for. Der præsenteres alene resultater vedrørende de

forhold, som kan påvises at have statistisk signifikant sammenhæng med borgernes

overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, som er baseret på besvarelser

fra mindst 10 personer, og som ikke angår udfaldene ”ved ikke/ønsker ikke at svare”. Det

bemærkes, at muligheden for at påvise statistisk signifikans forringes i analyserne af de

enkelte kriminalitetsformer, da de bygger på et mindre antal observationer end den samlede

analyse. Dette gælder særligt for analyserne af psykisk vold, stalking og voldtægt. Her vil det

kun være relativt stærke sammenhænge, der kan påvises statistisk signifikans for.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4.1

Samlet analyse

Tabel 3.2 viser, hvilke af de undersøgte forhold der kan påvises at hænge sammen med

kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Oversigten er baseret på resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvis resultater

fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.1.

Tabel 3.2

Forhold af betydning for kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Forhold

Køn

Alder

Sprog, som spørgeskemaet er udfyldt på (dansk eller engelsk)

Kriminalitetskategori

Anmeldelsesmåde

Sagsstatus/afgørelsestype

Relation til gerningsperson (for personer udsat for personfarlig kriminalitet)

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen, mens den stod på?”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var det let at komme i kontakt med den

relevante person?

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information”

n=6.850 besvarelser

Køn:

Halvdelen af de kriminalitetsramte borgere er mænd, og sandsynligheden for, at de er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag, er mindre end for kvinder.

Alder:

Borgere ældre end 35 år på undersøgelsestidspunktet har større sandsynlighed for at

være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end yngre borgere.

Sprog:

De godt 5 pct., der har udfyldt spørgeskemaet på engelsk, har mindre sandsynlighed

for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag, end borgere, der har udfyldt

spørgeskemaet på dansk. En stor del af dem, der har udfyldt spørgeskemaet på engelsk, er

indvandrere, men analysen viser, at herkomst ikke har selvstændig betydning for

kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag. Det er derfor

nærliggende at antage, at den ringere tilfredshed blandt de borgere, der har udfyldt spørge-

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

skemaet på engelsk, kan skyldes sprogvanskeligheder hos borgeren og/eller politiet, herunder

at parterne har haft vanskeligt ved at forstå hinanden, men det kan også være udtryk for andre

forhold, f.eks. at borgeren er kommet til Danmark kort før anmeldelsen og har vanskeligt ved

at navigere i det danske system. Dette er dog ikke muligt at undersøge i denne rapport.

Kriminalitetskategori:

Der er større sandsynlighed for, at borgere udsat for indbrud er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag, end det er tilfældet for borgere udsat for de

øvrige kriminalitetskategorier i undersøgelsen. Undtagelsen herfra er borgere udsat for

stalking, hvilket skal ses i lyset af, at antallet af besvarelser fra borgere udsat for stalking er

relativt lille, og at der derfor skal en meget stor forskel i tilfredsheden til, for at forskellen

bliver statistisk signifikant. Sandsynligheden for at være tilfreds med politiet er på samme

niveau for borgere udsat for tyveri, databedrageri, vold, psykisk vold, stalking,

blufærdighedskrænkelse mv. og voldtægt, når der kontrolleres for de øvrige forhold i

analysen.

Anmeldelsesmåde:

Godt en tredjedel af borgerne har anmeldt den forbrydelse, de har været

udsat for, via internettet, og sandsynligheden for, at disse borgere er tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, er større end blandt borgere, der har anmeldt forbrydelsen ved at

ringe 114. Det er muligt, at denne sammenhæng ikke alene afspejler kvaliteten af politiets

sagsbehandling ved de enkelte anmeldelsesformer, men at sammenhængen også kan være et

udtryk for, at borgerne vælger anmeldelsesform ud fra deres behov, og at disse behov

afspejles i tilfredsheden med politiet. Det har dog ikke været muligt at kontrollere for dette i

denne undersøgelse. Der er ikke forskel på sandsynligheden for at være tilfreds med politiet

mellem borgere, der har ringet 114, og borgere, der har ringet 112, foretaget en anden

telefonisk henvendelse eller anmeldt ved fysisk fremmøde på en politistation/ved at henvende

sig til politiet på gaden eller andet offentligt sted.

Sagsstatus/afgørelsestype:

På undersøgelsestidspunktet havde 6 pct. af de kriminalitetsramte

borgere fået afgjort deres sag med en fældende afgørelse, og for yderligere 2 pct. var der

sigtet en formodet gerningsperson i sagen. For disse borgere er sandsynligheden for at være

tilfreds med politiet større, end hvis sagen er blevet henlagt. Der er ikke forskel på

sandsynligheden for at være tilfreds med politiet mellem borgere, der har fået afgjort deres

sag med en ikke-fældende afgørelse, og borgere, hvis sag er blevet henlagt. Yderligere

analyser tyder ikke på, at fældende afgørelser, der indebærer ubetinget frihedsstraf, er

forbundet med en endnu højere sandsynlighed for, at borgerne er tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, end andre typer af fældende afgørelser.

Relation til gerningsperson:

Dette forhold angår alene de borgere i undersøgelsen, der har

været udsat for personfarlig kriminalitet, dvs. vold, psykisk vold, stalking, blufærdigheds-

Der er foretaget en række regressionsanalyser, hvor de enkelte kriminalitetskategorier skiftevis har

udgjort referencekategorien.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

krænkelse mv. og voldtægt.

Resultater fra en særskilt analyse for disse borgere viser, at der

er sammenhæng mellem deres relation til gerningspersonen og tilfredsheden med politiet,

idet borgere udsat for personfarlig kriminalitet af en ven eller bekendt (11 pct.) eller en

kollega mv. (3 pct.) har mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering

af deres sag end borgere udsat for personfarlig kriminalitet af en person, de ikke kender.

”Det var let at komme i kontakt med politiet”:

Mere end fire ud af fem borgere oplyser, at de

er enige i, at det var let at komme i kontakt med politiet i forbindelse med selve anmeldelsen.

De borgere, der har angivet dette, har større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, end de borgere, som ikke har angivet, at det var let at komme i

kontakt med politiet.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”:

Knap to ud af tre borgere oplyser, at

de er enige i, at de oplevede, at politiet tog deres anmeldelse seriøst. Disse borgere har langt

større sandsynlighed for overordnet at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag

end borgere, som ikke har angivet, at de er enige i udsagnet. Denne sammenhæng er den klart

stærkeste i analysen.

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”:

Knap

6 ud af 10 borgere oplyser, at de i forbindelse med anmeldelse modtog information om sagens

videre forløb fra politiet. Disse borgere har lidt større sandsynlighed for at være tilfredse med

politiets håndtering af deres sag end borgere, der ikke angiver, at de har modtaget sådan

information.

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen, mens den

stod på?”:

Knap en tredjedel af de kriminalitetsramte borgere angiver, at de vidste, hvem de

skulle kontakte hos politiet, hvis de havde spørgsmål til sagen, mens den stod på.

Sandsynligheden for, at disse borgere er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, er lidt

større end for borgere, der ikke angiver, at de vidste dette.

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var

det let at komme i kontakt med den relevante person?:

Godt en femtedel af de

kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen forsøgte at kontakte politiet, mens sagen stod på,

og blandt disse er cirka halvdelen enige i, at det var let at komme i kontakt med den relevante

person fra politiet. De borgere, der forsøgte at kontakte politiet, mens sagen stod på, har

Resultaterne er baseret på en særskilt logistisk regressionsanalyse, som udelukkende omfatter borgere

udsat for de nævnte kriminalitetskategorier, og som vedrører de variable, der anvendes i den generelle

analyse såvel som variable, der alene er indsamlet for denne gruppe af borgere. Resultaterne af denne

analyse fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.1.1.

Denne variabel er en sammenkobling af to spørgsmål. Først er borgeren stillet spørgsmålet ”Forsøgte

du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?”. Borgere, der hertil har svaret ”ja”, er

opfølgende blevet stillet spørgsmålet ”Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn? Det var let at komme

i kontakt med den relevante person, da jeg kontaktede politiet”.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end de

borgere, der ikke har angivet, at de forsøgte at kontakte politiet. Dette kan skyldes, at en del

af de borgere, der forsøgte at kontakte politiet, gjorde det, fordi de var utilfredse med noget

i relation til sagen, hvilket dog ikke er muligt at undersøge nærmere i denne undersøgelse.

Det gælder desuden, at sammenhængen er betydeligt kraftigere for de borgere, der har forsøgt

at kontakte politiet, og som ikke er enige i, at det var let at komme i kontakt med den relevante

person, end de borgere, der er enige i, at det var let.

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information”

: To ud af fem oplyser at have

modtaget information fra politiet i løbet af sagen. Blandt disse er godt halvdelen tilfredse

med både kvaliteten og hyppigheden af informationen. De borgere, der har modtaget

information, som de er tilfredse med kvaliteten og hyppigheden af, har langt større

sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end borgere, der ikke

angiver, at de har modtaget information fra politiet i løbet af sagen. Det samme gælder – dog

i mindre grad – for den forholdsvis lille gruppe af borgere, der angiver at have modtaget

information fra politiet i løbet af sagen, og som er tilfredse med kvaliteten men ikke med

hyppigheden af informationen. Det er cirka hver fjerde af de kriminalitetsramte borgere, der

har modtaget information fra politiet, som er utilfredse med såvel kvaliteten som

hyppigheden af informationen. Sandsynligheden for at disse borgere er tilfredse med politiets

håndtering af deres sag er mindre end blandt borgere, der ikke angiver at have modtaget

information fra politiet i løbet af sagen.

Forhold uden betydning for tilfredsheden med politiet:

En række forhold har også vist sig

ikke at have statistisk signifikant sammenhæng med kriminalitetsramte borgeres sand-

synlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når der kontrolleres for

de øvrige forhold i analysen. Dette gælder:



Borgerens beskæftigelse

Borgerens uddannelsesniveau

Borgerens herkomst

Politikreds

”Gav politiet dig i den første tid efter anmeldelsen information om andre relevante

steder, hvor du kunne få hjælp – f.eks. en psykolog eller offerrådgivning?”

(for borgere

udsat for personfarlig kriminalitet)

”Gav politiet dig information om muligheden for at få en bistandsadvokat, da du

anmeldte forbrydelsen?”

(for borgere udsat for personfarlig kriminalitet)



Denne variabel er en sammenkobling af tre spørgsmål. Først er borgeren stillet spørgsmålet ”Gav

politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)?”. Borgere, der hertil har

svaret ”ja”, er opfølgende blevet stillet spørgsmålene ”Hvor tilfreds eller utilfreds var du med kvaliteten af

den information, du fik af politiet om sagens forventede forløb og tidshorisont?” samt ”Hvor tilfreds eller

utilfreds var du med hvor ofte du fik information af politiet i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)?”.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4.2

Tyveri

Tabel 3.3 opsummerer hvilke forhold, der for borgere udsat for tyveri kan påvises at hænge

sammen med disse borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Oversigten er baseret på resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvis resultater

fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.2.

Tabel 3.3

Forhold af betydning for den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for tyveri.

Forhold

Alder

Sprog, som spørgeskemaet er udfyldt på (dansk eller engelsk)

Anmeldelsesmåde

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var det let at komme i kontakt med den

relevante person?

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information”

n=939 besvarelser

Alder:

Sandsynligheden for, at borgere udsat for tyveri er tilfredse med politiets håndtering

af deres sag, er større for borgere, der var ældre end 35 år på undersøgelsestidspunktet, end

for yngre borgere.

Sprog:

De kriminalitetsramte borgere udsat for tyveri, der har udfyldt spørgeskemaet på

engelsk, har mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag

end dem, der har udfyldt skemaet på dansk.

Anmeldelsesmåde:

Knap halvdelen af da kriminalitetsramte borgere udsat for tyveri har

anmeldt hændelsen via internettet, og disse borgere har større sandsynlighed for at være

tilfredse med politiets håndtering af deres sag end dem, der har anmeldt ved at ringe 114.

”Det var let at komme i kontakt med politiet”:

Borgere udsat for tyveri, der er enige i, at det

var let at komme i kontakt med politiet i forbindelse med selve anmeldelsen, har større

sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag, end borgere, der

ikke oplyser at være enige heri.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”:

Sandsynligheden for at borgere udsat

for tyveri overordnet er tilfredse med politiet er langt større blandt dem, der er enige i, at

politiet tog deres anmeldelse seriøst, end blandt de øvrige. Andelen af borgere udsat for

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

tyveri, der er enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst, er lidt mindre, 57 pct., end den

tilsvarende andel blandt samtlige kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen, 65 pct.

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var

det let at komme i kontakt med den relevante person?:

Blandt borgere udsat for tyveri gælder

det, at det er forbundet med en mindre sandsynlighed for at være tilfreds med politiet, hvis

borgeren har forsøgt at kontakte politiet i forbindelse med sagen, og vedkommende ikke fandt

det let at komme i kontakt med den relevante person.

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information”:

Det er forbundet med en større

sandsynlighed for at være tilfreds med politiet, hvis borgere udsat for tyveri oplyser at have

modtaget information fra politiet i løbet af sagen, og at de er tilfredse med kvaliteten af

informationen, end hvis de ikke oplyser at de har modtaget information fra politiet i løbet af

sagen. Omvendt er det forbundet med en mindre sandsynlighed for at være tilfreds med

politiet, hvis borgere udsat for tyveri oplyser, at de har modtaget information i løbet af sagen,

og at de hverken er tilfredse med kvaliteten eller hyppigheden af informationen.

Forhold uden betydning for tilfredsheden med politiet:

En række forhold har også vist sig

ikke at have statistisk signifikant sammenhæng med sandsynligheden for, at borgere udsat

for tyveri er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når der kontrolleres for de øvrige

forhold i analysen. Dette gælder:



Borgerens køn

Borgerens herkomst

Borgerens uddannelsesniveau

Borgerens beskæftigelse

Politikreds

Sagsstatus/afgørelsestype

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen,

mens den stod på?”

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4.3

Indbrud

Tabel 3.4 opsummerer hvilke forhold, der for borgere udsat for indbrud kan påvises at hænge

sammen med disse borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Oversigten er baseret på resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvis resultater

fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.3.

Tabel 3.4

Forhold af betydning for den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for indbrud.

Forhold

Køn

Sprog, som spørgeskemaet er udfyldt på (dansk eller engelsk)

Politikreds

Anmeldelsesmåde

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

” Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen, mens den stod på?”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var det let at komme i kontakt med den

relevante person?

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information”

n=1.497 besvarelser

Køn:

Mænd udsat for indbrud har mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets

håndtering af deres sag end kvinder.

Sprog:

Blandt borgere udsat for indbrud har dem, der har udfyldt spørgeskemaet på engelsk

mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end dem, der

har udfyldt skemaet på dansk.

Politikreds:

For borgere udsat for indbrud er der en statistisk signifikant sammenhæng

mellem, hvilken politikreds der har behandlet sagen, og borgernes sandsynlighed for

overordnet at være tilfredse med politiet.

Anmeldelsesmåde:

To tredjedele af borgere udsat for indbrud har anmeldt forholdet ved at

ringe 114, hvilket er en langt større andel end blandt samtlige kriminalitetsramte borgere,

hvor 37 pct. har anmeldt forholdet på denne måde. Omvendt er andelen, der har anmeldt

forholdet via internettet, langt mindre blandt borgere udsat for indbrud (9 pct.) end blandt

samtlige kriminalitetsramte borgere (36 pct.). Blandt borgere udsat for indbrud er der ikke

statistisk signifikant forskel på tilfredsheden med politiet blandt dem, der har anmeldt ved at

ringe 114, og dem, der har anmeldt via internettet. En ganske lille del, godt 1 pct. af borgere

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

udsat for indbrud, har anmeldt forholdet ved fremmøde på en politistation eller ved

henvendelse på gaden/andet sted og denne gruppe har mindre sandsynlighed for at være

tilfredse med politiets håndtering af deres sag end dem, der har ringet 114. Det bemærkes, at

resultatet er behæftet med stor usikkerhed, da det kun er ganske få borgere udsat for indbrud,

der har anmeldt indbruddet ved fremmøde på en politistation eller ved henvendelse til politiet

på gaden eller et andet offentligt sted.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”:

For borgere udsat for indbrud er

sandsynligheden for at være overordnet tilfreds med politiet langt større blandt dem, der er

enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst, end blandt dem, som ikke oplyser at være

enige i udsagnet. Sammenlignet med kriminalitetsramte borgere samlet set er det en større

andel blandt borgere udsat for indbrud, der er enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst

(hhv. 65 pct. og 85 pct.), hvilket bidrager til den store andel tilfredse blandt borgere udsat for

indbrud.

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen, mens den

stod på?”:

Sandsynligheden for at være tilfreds med politiet er større blandt borgerne udsat

for indbrud, der oplyser, at de vidste, hvem de skulle kontakte hos politiet, hvis de havde

spørgsmål til sagen, mens den stod på, end hvis de ikke oplyser dette.

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var

det let at komme i kontakt med den relevante person?:

Blandt borgere udsat for indbrud

gælder det, at det er forbundet med en mindre sandsynlighed for at være tilfreds med politiet,

hvis borgerne har forsøgt at kontakte politiet i forbindelse med sagen og ikke fundet det let

at komme i kontakt med den relevante person, end hvis borgerne ikke angiver, at de har

forsøgt at kontakte politiet. Andelen, der har oplevet dette, er dog forholdsvis lille, 6 pct.

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information”:

Blandt borgere udsat for indbrud

gælder det, at dem, der oplyser at have modtaget information i løbet af sagen, og som samtidig

oplyser, at de var tilfredse med såvel kvaliteten som hyppigheden af informationen, har større

sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end

kriminalitetsramte borgere, der ikke oplyser, at de har modtaget information.

Forhold uden betydning for tilfredsheden med politiet:

En række forhold har også vist sig

ikke at have statistisk signifikant sammenhæng med sandsynligheden for, at borgere udsat

for indbrud er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når der kontrolleres for de øvrige

forhold i analysen. Dette gælder:



Borgerens alder

Borgerens herkomst

Borgerens uddannelsesniveau

Borgerens beskæftigelse

Sagsstatus/afgørelsestype

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4.4

Databedrageri

Tabel 3.5 opsummerer hvilke forhold, der for borgere udsat for databedrageri kan påvises at

hænge sammen med disse borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Oversigten er baseret på resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvis resultater

fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.4.

Analysen vedrørende databedrageri er gennemført uden oplysninger om, hvilken politikreds

der har behandlet sagen, jf. begrundelse i afsnit 3.3.

Tabel 3.5

Forhold af betydning for den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for databedrageri.

Forhold

Køn

Alder

Beskæftigelse

Sagsstatus/afgørelsestype

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information”

n=1.364 besvarelser

Køn:

Mænd udsat for databedrageri har mindre sandsynlighed for at være tilfredse med

politiets håndtering af deres sag end kvinder.

Alder:

Borgere udsat for databedrageri, der på undersøgelsestidspunktet var ældre end 65 år,

har større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end dem,

der var yngre end 35 år.

Beskæftigelse:

5 pct. af borgerne udsat for databedrageri er arbejdsløse, hjemmegående,

langtidssyge eller andet uden for arbejdsmarkedet, og disse personer har større sandsynlighed

for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag sammenlignet med personer udsat

for databedrageri, der er i beskæftigelse: lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefæller.

Sagsstatus/afgørelsestype:

For 91 pct. af borgerne udsat for databedrageri blev sagen afsluttet

med en henlæggelse, men for 6 pct. var der på undersøgelsestidspunktet sigtet en formodet

gerningsperson i sagen. For 1 pct. af borgerne udsat for databedrageri var der truffet en

fældende afgørelse i deres sag, mens der for yderligere 1 pct. var truffet en ikke-fældende

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

afgørelse. Borgere udsat for databedrageri, hvis sag har ledt til en sigtelse, men endnu ingen

afgørelse, har større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag

end borgere udsat for databedrageri, hvis sag blev henlagt.

”Det var let at komme i kontakt med politiet”:

Borgere udsat for databedrageri, der er enige

i, at det var let at komme i kontakt med politiet i forbindelse med selve anmeldelsen, har

større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end de øvrige

borgere udsat for databedrageri.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst:

Blandt borgere udsat for databedrageri

er sandsynligheden for at være tilfreds med politiet langt større for dem, der oplyser, at de er

enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst end for dem, som ikke oplyser at være enige i

udsagnet. Andelen af borgere udsat for databedrageri, der er enige i, at politiet tog deres

anmeldelse seriøst, er lidt mindre, 59 pct., end den tilsvarende andel blandt samtlige

kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen, 65 pct.

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information”:

Borgere udsat for databedrageri,

der oplyser at have modtaget information fra politiet i løbet af sagen, og som samtidig oplyser

at være tilfredse med kvaliteten af informationen, har større sandsynlighed for at være

tilfredse med politiets håndtering af deres sag end dem, der ikke oplyser at have modtaget

information fra politiet i løbet af sagen. Omvendt er det forbundet med en mindre

sandsynlighed for at være tilfreds, hvis borgere udsat for databedrageri oplyser at have

modtaget information i løbet af sagen, men at de hverken er tilfredse med kvaliteten eller

hyppigheden deraf.

Forhold uden betydning for tilfredsheden med politiet:

En række forhold har også vist sig

ikke at have statistisk signifikant sammenhæng med sandsynligheden for, at borgere udsat

for databedrageri er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når der kontrolleres for

de øvrige forhold i analysen. Dette gælder:



Borgerens herkomst

Borgerens uddannelsesniveau

Sproget, som spørgeskemaet er udfyldt på

Anmeldelsesmåden

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen,

mens den stod på?”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?”

samt

”Det var let at komme i kontakt med den relevante person, da jeg kontaktede politiet”

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4.5

Vold

Tabel 3.6 opsummerer hvilke forhold, der for borgere udsat for vold kan påvises at hænge

sammen med disse borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Oversigten er baseret på resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvis resultater

fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.5.

Tabel 3.6

Forhold af betydning for den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for vold.

Forhold

Sagsstatus/afgørelsestype

Relation til gerningsperson

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen, mens den stod på?”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var det let at komme i kontakt med den

relevante person?

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information”

”Gav politiet dig information om muligheden for at få en bistandsadvokat, da du anmeldte forbrydelsen?”

n=1.683 besvarelser

Sagsstatus/afgørelsestype:

På undersøgelsestidspunktet var der dømt en gerningsperson i en

tredjedel af sagerne vedrørende borgere udsat for vold. Disse borgere har større

sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end borgere udsat

for vold, hvis sag er blevet henlagt. Blandt borgere udsat for vold er der ikke statistisk

signifikant forskel på sandsynligheden for at være tilfreds med politiet mellem de borgere,

hvis sag har ledt til en sigtelse, men endnu ikke en afgørelse, og borgere, hvis sag er blevet

henlagt. Det samme gælder, når borgere, hvis sag har ledt til en ikke-fældende afgørelse,

sammenlignes med borgere, hvis sag er henlagt.

Relation til gerningsperson:

Borgere udsat for vold, der oplyser, at gerningspersonen var en

kollega mv. (2 pct.) har mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering

af deres sag end borgere udsat for vold, der oplyser, at de ikke kendte gerningspersonen.

Herudover er sandsynligheden for at være tilfreds med politiet større blandt borgere udsat for

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

vold, der oplyser, at de havde en anden arbejdsmæssig relation til gerningspersonen (16 pct.),

end blandt borgere udsat for vold, der oplyser, at de ikke kendte gerningspersonen.

”Det var let at komme i kontakt med politiet”:

For borgere udsat for vold gælder det, at dem,

der oplyser at være enige i, at det var let at komme i kontakt med politiet i forbindelse med

selve anmeldelsen, har større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af

deres sag, end dem, der ikke oplyser at være enige i udsagnet.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”:

To ud af tre borgere udsat for vold er

enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst. For disse borgere er sandsynligheden for

overordnet at være tilfreds med politiet langt større end blandt dem, som ikke oplyser at være

enige i udsagnet.

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”:

Blandt borgere udsat for vold er sandsynligheden for at være tilfredse med politiet større,

hvis borgerne oplyser, at de i forbindelse med anmeldelsen har modtaget information om

sagens videre forløb.

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen, mens den

stod på?”:

Blandt borgere udsat for vold er sandsynligheden for at borgere er tilfredse med

politiet større i tilfælde, hvor borgerne oplyser, at de vidste, hvem de skulle kontakte hos

politiet, hvis de havde spørgsmål til sagen, mens den stod på, end hvis de ikke oplyser dette.

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var

det let at komme i kontakt med den relevante person?:

Borgere udsat for vold, der har forsøgt

at kontakte politiet, har mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering

af deres sag end borgere, der ikke har forsøgt at kontakte politiet. Dette gælder særligt, hvis

de samtidig svarer, at det ikke var let for dem at komme i kontakt med den relevante person

hos politiet. En tilsvarende sammenhæng ses blandt samtlige kriminalitetsramte borgere i

undersøgelsen, men andelen af borgerne, der har forsøgt at kontakte politiet i forbindelse med

sagen, er større for borgere udsat for vold (45 pct.), end for kriminalitetsramte borgere samlet

set (22 pct.).

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information”:

Borgere udsat for vold har større

sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag, hvis de oplyser at

have modtaget information fra politiet i løbet af sagen, og samtidig er tilfredse med kvaliteten

af informationen, end hvis de ikke oplyser at have modtaget information fra politiet.

Denne kategori er kodet på baggrund af besvarelser fra borgere, der har svaret, at de havde en anden

relation til gerningspersonen end én af de, det ellers har været muligt at angive i spørgeskemaet, og som

har uddybet denne relation i et åbent tekstfelt. Besvarelser i denne kategori vedrører i de fleste tilfælde

vold begået mod personer i offentlig tjeneste. Der er dog også eksempler på, at der er tale om vold begået

af kunder, af eller mod dørmænd/vagter samt af lejere eller udlejere.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

”Gav politiet dig information om muligheden for at få en bistandsadvokat, da du anmeldte

forbrydelsen?”:

39 pct. af borgerne udsat for vold oplyser, at politiet gav dem information

om muligheden for at få en bistandsadvokat, da de anmeldte forbrydelsen, og disse borgere

har større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end

borgere udsat for vold, der ikke oplyser dette.

Forhold uden betydning for tilfredsheden med politiet:

En række forhold har også vist sig

ikke at have statistisk signifikant sammenhæng med sandsynligheden for, at borgere udsat

for vold er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når der kontrolleres for de øvrige

forhold i analysen. Dette gælder:



Borgerens køn

Borgerens alder

Borgerens herkomst

Sproget, som spørgeskemaet er udfyldt på

Borgerens uddannelsesniveau

Borgerens beskæftigelse

Anmeldelsesmåden

Politikreds

”Gav politiet dig i den første tid efter anmeldelsen information om andre relevante

steder, hvor du kunne få hjælp – f.eks. en psykolog eller offerrådgivning?”

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4.6

Psykisk vold

Tabel 3.7 opsummerer hvilke forhold, der for borgere udsat for psykisk vold kan påvises at

hænge sammen med disse borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Oversigten er baseret på resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvis resultater

fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.6.

Der er indsamlet 151 besvarelser fra borgere udsat for psykisk vold, hvoraf en mindre andel

udgår, jf. bemærkningerne til bilagstabel 3.6. Dette er et forholdsvis lille statistisk grundlag,

som betyder, at det har været nødvendigt at tilpasse analyserne ved at mindske antallet af

udfald i de enkelte variable samt ved ikke at inddrage de spørgsmål, der alene er stillet til

borgere udsat for personfarlig kriminalitet. Af samme årsag må resultaterne anses for relativt

usikre og tolkes varsomt.

Tabel 3.7

Forhold af betydning for den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for psykisk vold.

Forhold

Herkomst

Uddannelsesniveau

Beskæftigelse

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

n=147 besvarelser

Herkomst:

Godt en femtedel af borgerne udsat for psykisk vold er indvandrere, og disse

borgere har større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag

end borgere med dansk oprindelse udsat for psykisk vold. Der er for få besvarelser fra

efterkommere udsat for psykisk vold til at lave beregningen for dem.

Uddannelsesniveau:

Mere end halvdelen af borgerne udsat for psykisk vold har en

videregående uddannelse, og disse borgere har mindre sandsynlighed for at være tilfredse

med politiets håndtering af deres sag end den fjerdedel udsat for psykisk vold, der ikke har

en kompetencegivende uddannelse.

Beskæftigelse:

Halvdelen af borgerne udsat for psykisk vold er i beskæftigelse

(lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende eller medhjælpende ægtefæller), og disse

borgere har større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag

end den øvrige halvdel af borgerne udsat for psykisk vold .

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”:

Andelen af borgere udsat for psykisk

vold, der oplyser, at de er enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst (48 pct.), er mindre

end den tilsvarende andel blandt samtlige kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen (65

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

pct.). Borgere udsat for psykisk vold, der er enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst,

har langt større sandsynligheden for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag

end borgere udsat for psykisk vold, som ikke oplyser at være enige i udsagnet.

Forhold uden betydning for tilfredsheden med politiet:

En række forhold har også vist sig

ikke at have statistisk signifikant sammenhæng med sandsynligheden for, at borgere udsat

for psykisk vold er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når der kontrolleres for de

øvrige forhold i analysen. Dette gælder:



Borgerens køn (langt størstedelen af borgerne udsat for psykisk vold er kvinder)

Borgerens alder

Sproget, som spørgeskemaet er udfyldt på

Politikreds

Anmeldelsesmåde

Sagsstatus/afgørelsestype

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen,

mens den stod på?”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja,

var det let at komme i kontakt med den relevante person?

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)?

Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information”

Det bemærkes, at der vedrørende psykisk vold alene kan påvises statistisk signifikans for

relativt stærke sammenhænge, da analysen bygger på oplysninger fra forholdsvis få personer.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4.7

Stalking

Tabel 3.8 opsummerer hvilke forhold, der for borgere udsat for stalking kan påvises at hænge

sammen med disse borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Oversigten er baseret på resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvis resultater

fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.7.

Der er indsamlet 151 besvarelser fra borgere udsat stalking, hvoraf en mindre andel udgår,

jf. bemærkningerne til bilagstabel 3.7. Dette er et forholdsvis lille statistisk grundlag, som

betyder, at det har været nødvendigt at tilpasse analyserne ved at mindske antallet af udfald

i de enkelte variable samt ved ikke at inddrage de spørgsmål, der alene er stillet til borgere

udsat for personfarlig kriminalitet. Det har heller ikke været muligt at inkludere oplysningen

om, hvilket sprog borgeren har udfyldt spørgeskemaet på, da kun en enkelt borger udsat for

stalking har udfyldt spørgeskemaet på engelsk. På den baggrund må resultaterne anses for

relativt usikre og tolkes varsomt.

Tabel 3.8

Forhold af betydning for den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for stalking.

Forhold

Herkomst

Uddannelsesniveau

Sagsstatus/afgørelsestype

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var det let at komme i kontakt med den

relevante person?

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information”

n=142 besvarelser

Herkomst:

Knap en ud af ti borgere udsat for stalking er indvandrer, og disse borgere har

større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end borgere

med dansk oprindelse udsat for stalking.

Uddannelsesniveau:

Tre fjerdedele af borgerne udsat for stalking har en kompetencegivende

uddannelse, og disse borgere har større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets

håndtering af deres sag end de øvrige ofre for stalking, herunder borgere der ikke har

gennemført en uddannelse, eller som har gennemført folkeskole/grundskole eller gymnasiet.

Sagsstatus/afgørelsestype:

På undersøgelsestidspunktet var der afsagt en fældende afgørelse

i 13 pct. af sagerne om stalking, og borgerne i disse sager har større sandsynlighed for at være

tilfredse med politiets håndtering af deres sag end borgere udsat for stalking, hvis sag er

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

henlagt. Det er for få sager om stalking med en sigtelse, men endnu uden afgørelse, til at

udtale sig om borgernes tilfredshed med politiet i disse sager.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”:

Andelen af borgere udsat for stalking,

der oplyser, at de er enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst, er mindre (55 pct.) end

den tilsvarende andel blandt samtlige kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen (65 pct.).

Sandsynligheden for at være tilfreds med politiet er større blandt borgere udsat for stalking,

der er enige i udsagnet, end blandt de øvrige borgere udsat for stalking.

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var

det let at komme i kontakt med den relevante person?:

Tre ud af fire borgere udsat for stalking

oplyser, at de forsøgte at kontakte politiet, mens sagen stod på. Af disse borgere oplyser godt

halvdelen, at det ikke var let at komme i kontakt med den relevante person hos politiet, og

dette forhold er forbundet med en mindre sandsynlighed for at være tilfreds med politiet, end

hvis borgerne ikke oplyser at have forsøgt at kontakte politiet.

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information”:

Blandt borgere udsat for stalking

er sandsynligheden for at være tilfreds med politiets håndtering af deres sag større for dem,

der oplyser, at de fik information fra politiet i løbet af sagen, og som samtidig oplyser, at de

var tilfredse med såvel kvaliteten som hyppigheden af informationen, end for dem, der ikke

oplyser at have modtaget information fra politiet i løbet af sagen.

Forhold uden betydning for tilfredsheden med politiet:

En række forhold har også vist sig

ikke at have statistisk signifikant sammenhæng med sandsynligheden for, at borgere udsat

for stalking er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når der kontrolleres for de

øvrige forhold i analysen. Dette gælder:



Borgerens køn (langt størstedelen af borgerne udsat for stalking er kvinder)

Borgerens alder

Borgerens beskæftigelse

Politikreds

Anmeldelsesmåde

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen,

mens den stod på?”

Det bemærkes, at der vedrørende stalking alene kan påvises statistisk signifikans for relativt

stærke sammenhænge, da analysen bygger på oplysninger fra forholdsvis få personer.

For forholdet ”anmeldelsesmåde” er der ét udfald, som har en statistisk signifikant sammenhæng med

kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, men da

udfaldet gælder færre end 10 borgere, er det ikke inkluderet, jf. afsnit 2.2.2 og afsnit 3.4.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4.8

Blufærdighedskrænkelse mv.

Tabel 3.9 opsummerer hvilke forhold, der for borgere udsat for blufærdighedskrænkelse mv.

kan påvises at hænge sammen med disse borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Oversigten er baseret på resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvis resultater

fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.8.

Tabel 3.9

Forhold af betydning for den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for blufærdighedskrænkelse mv.

Forhold

Køn

Alder

Beskæftigelse

Sprog, som spørgeskemaet er udfyldt på (dansk eller engelsk)

Anmeldelsesmåde

Sagsstatus/afgørelsestype

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var det let at komme i kontakt med den

relevante person?

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information”

n=666 besvarelser

Køn:

Mænd udsat for blufærdighedskrænkelse mv. har mindre sandsynlighed for at være

tilfredse med politiets håndtering af deres sag end kvinder.

Alder:

Blandt borgere udsat for blufærdighedskrænkelse mv. har dem, der var ældre end 65

år på undersøgelsestidspunktet, større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, end dem, der var yngre end 35 år.

Beskæftigelse:

8 pct. af borgerne udsat for blufærdighedskrænkelse mv. er arbejdsløse,

hjemmegående, langtidssyge eller andet uden for arbejdsmarkedet., og disse borgeres

sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag er mindre end blandt

de borgere udsat for blufærdighedskrænkelse mv., der er i beskæftigelse: lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivende eller medhjælpende ægtefæller.

Sprog:

Borgere udsat for blufærdighedskrænkelse mv., der har udfyldt spørgeskemaet på

engelsk, har mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag

end borgere udsat for blufærdighedskrænkelse mv., der har udfyldt det på dansk.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Anmeldelsesmåde:

Knap en femtedel af borgerne udsat for blufærdighedskrænkelse mv. har

anmeldt hændelsen ved fysisk fremmøde på en politistation. Disse borgeres tilfredshed med

politiet adskiller sig ikke fra tilfredsheden blandt de 41 pct., der har anmeldt hændelsen ved

at ringe 114. Sandsynligheden for at være tilfreds med politiet er til gengæld mindre blandt

de 5 pct., der har anmeldt hændelsen på en anden måde end telefonisk, ved fysisk fremmøde

eller via internettet, end blandt dem, der har anmeldt hændelsen ved at ringe 114.

Sagsstatus/afgørelsestype:

På undersøgelsestidspunktet var der afsagt en fældende afgørelse

i 31 pct. af sagerne om blufærdighedskrænkelse mv. Borgerne i disse sager har større

sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end borgerne udsat

for blufærdighedskrænkelse mv., hvis sag er henlagt. Blandt borgere udsat for

blufærdighedskrænkelse er der ikke statistisk signifikant forskel på sandsynligheden for at

være tilfreds med politiet mellem de borgere, hvis sag har ledt til en sigtelse, men endnu

ingen afgørelse, og borgere, hvis sag er blevet henlagt. Det samme gælder, når borgere, hvis

sag har ledt til en ikke-fældende afgørelse, sammenlignes med borgere, hvis sag er henlagt.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst:

Andelen af borgere udsat for blufærdig-

hedskrænkelse mv., der oplyser, at de er enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst (72

pct.), er større end blandt samtlige kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen (65 pct.). Sand-

synligheden for at borgere udsat for blufærdighedskrænkelse mv. er tilfredse med politiets

håndtering af deres sag er langt større blandt dem, der oplyser, at de er enige i, at politiet tog

deres anmeldelse seriøst, end blandt dem, der ikke oplyser, at de er enige i udsagnet.

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var

det let at komme i kontakt med den relevante person?:

Borgere udsat for blufærdigheds-

krænkelse mv., der oplyser at de forsøgte at kontakte politiet i forbindelse med sagen, og som

samtidig oplyser, at de ikke fandt det let at komme i kontakt med den relevante person, har

mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end borgere

udsat for blufærdighedskrænkelse mv., der ikke angiver, at de har forsøgt at kontakte politiet.

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information”:

Borgere udsat for blufærdig-

hedskrænkelse mv., som oplyser, at de fik information fra politiet i løbet af sagen, og som

samtidig oplyser, at de var tilfredse med såvel kvaliteten som hyppigheden af informationen,

har større sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end

borgere udsat for blufærdighedskrænkelse mv., der ikke oplyser at have modtaget information

fra politiet. Det er forbundet med en mindre sandsynlighed for at være tilfreds med politiet,

hvis borgeren oplyser at have modtaget information fra politiet i løbet af sagen, men at den

pågældende hverken var tilfreds med kvaliteten eller hyppigheden af informationen, end hvis

borgeren ikke oplyser at have modtog information fra politiet.

Forhold uden betydning for tilfredsheden med politiet:

En række forhold har også vist sig

ikke at have statistisk signifikant sammenhæng med sandsynligheden for, at borgere udsat

for blufærdighedskrænkelse mv. er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når der

kontrolleres for de øvrige forhold i analysen. Dette gælder:



Borgerens herkomst

Borgerens uddannelsesniveau

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren



Politikreds

Relation til gerningsperson

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen,

mens den stod på?”

”Gav politiet dig information om muligheden for at få en bistandsadvokat, da du

anmeldte forbrydelsen?”

”Gav politiet dig i den første tid efter anmeldelsen information om andre relevante

steder, hvor du kunne få hjælp – f.eks. en psykolog eller offerrådgivning?”

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.4.9

Voldtægt

Tabel 3.10 opsummerer hvilke forhold, der for borgere udsat for voldtægt kan påvises at

hænge sammen med disse borgeres overordnede tilfredshed med politiet.

Oversigten er baseret på resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvis resultater

fremgår af bilag 3, bilagstabel 3.9.

Tabel 3.10

Forhold af betydning for den overordnede tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for voldtægt.

Forhold

Sprog, som spørgeskemaet er udfyldt på (dansk eller engelsk)

Beskæftigelse

Politikreds

Anmeldelsesmåde

Sagsstatus/afgørelsestype

Relation til gerningsperson

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var det let at komme i kontakt med den

relevante person?

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information”

n=389 besvarelser

Sprog:

Borgere udsat for voldtægt, der har udfyldt spørgeskemaet på engelsk, har mindre

sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end borgere udsat

for voldtægt, der har udfyldt skemaet på dansk. Det bemærkes, at resultatet er behæftet med

en vis usikkerhed, da relativt få borgere udsat for voldtægt har udfyldt spørgeskemaet på

engelsk.

Beskæftigelse:

Borgere udsat for voldtægt, som på undersøgelsestidspunktet var henholdsvis

arbejdsløse, hjemmegående, langtidssyge eller andet uden for arbejdsmarkedet. (16 pct.) eller

alders- eller førtidspensionist samt efterløns- eller fleksydelsesmodtagere (12 pct.), har

mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end borgerne

udsat for voldtægt, som var i beskæftigelse: lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende

eller medarbejdende ægtefæller (42 pct.).

Politikreds:

For borgere udsat for voldtægt er der en statistisk signifikant sammenhæng

mellem, hvilken politikreds der har behandlet sagen og borgernes sandsynlighed for at være

tilfredse med politiet, når der kontrolleres for de andre forhold i analysen.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Anmeldelsesmåde:

Godt en tredjedel af borgere udsat for voldtægt har anmeldt hændelsen

ved fysisk fremmøde på en politistation eller ved henvendelse til politiet på gaden eller et

andet offentligt sted. Disse borgere har større sandsynlighed for at være tilfreds med politiets

håndtering af deres sag end de borgere udsat for voldtægt, der har ringet 114. Det samme

gælder de 3 pct., der har anmeldt en voldtægt via internettet, hvilket kan skyldes, at der er

tale om en ganske særlig gruppe. Sidstnævnte resultatet er behæftet med en vis statistisk

usikkerhed, da relativt få borgere udsat for voldtægt har anmeldt hændelsen via internettet.

Sagsstatus/afgørelsestype:

På undersøgelsestidspunktet var der dømt en gerningsperson i 8

pct. af sagerne om voldtægt, og i yderligere 3 pct. var der sigtet en formodet gerningsperson.

Blandt disse borgere er sandsynligheden for at være tilfreds med politiets håndtering af sagen

større end blandt borgere udsat for voldtægt, hvis sag er henlagt. Det bemærkes at resultatet

vedrørende sager med en sigtelse er behæftet med en vis statistisk usikkerhed, da der er tale

om relativt få sager. Størstedelen af sagerne om voldtægt, 59 pct., er afsluttet med en ikke-

fældende afgørelse, og sandsynligheden for at borgerne i disse sager er tilfredse med politiet

adskiller sig ikke statistisk signifikant fra den tilsvarende sandsynlighed for borgere udsat for

voldtægt, hvis sag er henlagt.

Relation til gerningsperson:

En tredjedel af borgerne udsat for voldtægt oplyser, at gernings-

personen var en nuværende eller tidligere partner eller anden romantisk relation, mens

yderligere knap en tredjedel oplyser, at gerningspersonen var en ven eller bekendt. Disse

borgere har mindre sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag

end borgere udsat for voldtægt af en person de ikke kendte. Det samme er tilfældet for borgere

udsat for voldtægt af en kollega mv. sammenlignet med borgere udsat for voldtægt af en

person de ikke kendte. Sidstnævnte resultatet er behæftet med en vis statistisk usikkerhed,

idet kun få borgere udsat for voldtægt oplyser, at gerningspersonen var en kollega eller en

lignende relation.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”:

For borgere udsat for voldtægt er

sandsynligheden for at være tilfreds med politiet langt større blandt dem, der oplyser, at de

er enige i, at politiet tog deres anmeldelse seriøst, end blandt dem, der ikke oplyser, at de er

enige i udsagnet. Ligesom for samtlige kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen er det knap

to ud af tre borgere udsat for voldtægt, der er enige i, at politiet tog deres anmeldelses seriøst,

men betydningen af dette for tilfredsheden forekommer større for borgere udsat for voldtægt.

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja, var

det let at komme i kontakt med den relevante person?:

Andelen af borgere udsat for voldtægt,

der forsøgte at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på, er langt større

end den tilsvarende andel blandt samtlige kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen (hhv.

65 pct. og 22 pct.). Det samme er andelen af borgere udsat for voldtægt, som har forsøgt at

kontakte politiet, og som oplyser, at det ikke var let at komme i kontakt med den relevante

person (hhv. 33 pct. og 11 pct.). Sandsynligheden for at være tilfreds med politiet er mindre

blandt borgere udsat for voldtægt, som har forsøgt at kontakte politiet, og som oplyser, at det

ikke var let at komme i kontakt med den relevante person, end blandt borgere udsat for

voldtægt, der ikke oplyser, at de har forsøgt at kontakte politiet.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information”:

Borgere udsat for voldtægt, der

oplyser at have modtaget information fra politiet i løbet af sagen, og som er tilfredse med

såvel kvaliteten som hyppigheden af informationen, har større sandsynlighed for at være

tilfredse med politiets håndtering af deres sag end borgere, der ikke oplyser at have modtaget

information fra politiet i løbet af sagen. Tilsvarende ses blandt samtlige kriminalitetsramte

borgere i undersøgelsen, men sammenhængen er betydeligt kraftigere for voldtægtsofre. For

borgere udsat for voldtægt, der har modtaget information fra politiet, som de alene er tilfredse

med hyppigheden af men

ikke

kvaliteten er, er sandsynligheden for at være tilfredse med

politiet også større end det er tilfældet for borgere, der ikke oplyser at have modtaget

information fra politiet. En tilsvarende sammenhæng findes ikke for samtlige kriminalitets-

ramte borgere i undersøgelsen. Det bemærkes dog, at resultatet er behæftet med en vis

usikkerhed, da det bygger på relativt få besvarelser. Der er ikke forskel på den overordnede

tilfredshed med politiet blandt borgere udsat for voldtægt, der har modtaget information, som

de er utilfredse med kvaliteten og hyppigheden af, og borgere udsat for voldtægt, der ikke

oplyser at have modtaget information fra politiet i løbet af sagen. Det bemærkes, at andelen

af borgere, der har modtaget information i løbet af sagen, som de er tilfredse med kvaliteten

og hyppigheden af, er mindre blandt borgere udsat for voldtægt end blandt samtlige

kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen (hhv. 15 pct. 23 pct.), ligesom andelen, der er

utilfredse med kvaliteten og hyppigheden af informationen, er større (hhv. 17 pct. og 10 pct.).

Forhold uden betydning for tilfredsheden med politiet:

En række forhold har også vist sig

ikke at have statistisk signifikant sammenhæng med sandsynligheden for, at borgere udsat

for voldtægt er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, når der kontrolleres for de

øvrige forhold i analysen. Dette gælder:



Borgerens køn (langt størstedelen af borgerne udsat for voldtægt er kvinder)

Borgerens alder

Borgerens herkomst

Borgerens uddannelsesniveau

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen,

mens den stod på?”

”Gav politiet dig information om muligheden for at få en bistandsadvokat, da du

anmeldte forbrydelsen?”

”Gav politiet dig i den første tid efter anmeldelsen information om andre relevante

steder, hvor du kunne få hjælp – f.eks. en psykolog eller offerrådgivning?”

Det bemærkes, at der vedrørende voldtægt alene kan påvises statistisk signifikans for relativt

stærke sammenhænge, da analysen bygger på oplysninger fra forholdsvis få personer.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.5

Tilfredsheden i 2024 sammenlignet med 2019

For at undersøge en eventuel udvikling i kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets

håndtering af deres sag, sammenlignes den overordnede tilfredshed med politiet i under-

søgelsen fra 2024 med den overordnede tilfredshed med politiet i Rigspolitiets undersøgelse

fra 2019. Der er visse forskelle mellem de to undersøgelser, jf. afsnit 2.2.3. Analyserne er

tilpasset for så vidt muligt at tage højde for disse forskelle.

Borgere udsat for psykisk vold og stalking indgår ikke i de sammenlignende analyser, da

disse kriminalitetskategorier er tilføjelser til undersøgelsen i 2024.

Endvidere bemærkes det, at kriminalitetskategorien voldtægt i undersøgelsen fra henholdsvis

2024 og 2019 ikke er fuldt ud sammenlignelig på grund af indførelsen af den samtykkebase-

rede voldtægtsbestemmelse d. 1. januar 2021. Dette betyder, at den type af sager om voldtægt,

der indgik i Rigspolitiets tidligere undersøgelse, også indgår i 2024-undersøgelsen, men at

sidstnævnte herudover omfatter et antal sager, der ikke tidligere var omfattet af den juridiske

afgrænsning af voldtægt. Dette ses også ved, at antallet af kriminalitetsramte borgere udsat

for voldtægt er cirka 60 pct. højere i undersøgelsen fra 2024 end i undersøgelsen fra 2019.

En ukendt, men formentlig relativt stor del af denne vækst, vedrører antageligt forhold, der

alene vil være omfattet af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse.

Udviklingen i kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiets håndtering

af deres sag har ikke nødvendigvis alene med politiet at gøre. Der kan være andre forhold,

som kan påvirke tilfredsheden, herunder udviklinger i kriminalitetsbilledet og i fordelingen

af de kriminalitetsramte borgeres karakteristika, jf. afsnit 3.4. Derfor undersøges det for hver

enkelt analyse i dette afsnit, om forskelle mellem andelen af tilfredse borgere i 2019 og 2024

består, når der tages højde for sådanne udviklinger. Der kan dog også være forhold, som på-

virker tilfredsheden, og som det ikke er muligt at kontrollere for i denne undersøgelse,

herunder eksempelvis udviklinger i borgernes forventninger til politiet eller kompleksitets-

graden af den enkelte forbrydelse inden for de anvendte kategorier.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.5.1

Overordnet tilfredshed, udvikling fra 2019 og 2024

Figur 3.4 viser, at andelen af kriminalitetsramte borgere, der overordnet er tilfredse med

politiets håndtering af deres sag, er faldet fra 60 pct. i 2019 til 55 pct. i 2024. Forskellen er

statistisk signifikant. Videre analyser tyder på, at ændringer i kriminalitetsbilledet og i

fordelingen af de kriminalitetsramte borgeres karakteristika forklarer en del af faldet i

andelen af tilfredse, men resultaterne af analyserne varierer en smule og svinger mellem, at

udviklingen er statistisk signifikant og ikke er det afhængig af den anvendte metode.

Figur 3.4

Kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, 2019 og 2024, pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2019

Tilfreds

n=12.578 besvarelser

Hverken tilfreds eller utilfreds

2024

Utilfreds

60%

55%

21%

22%

19%

23%

Det er cirka halvdelen af faldet i andelen af tilfredse, der ser ud til at kunne forklares af

hovedsageligt ændringer i kriminalitetsbilledet men også i fordelingen af borgernes

karakteristika. I forhold til kriminalitetsbilledet kan det særligt fremhæves, at antallet af

indbrud er faldet i undersøgelsesperioden, og da andelen af tilfredse er størst i indbrudssager,

jf. afsnit 3.2 og 3.5.2, påvirkes den samlede tilfredshed med politiet negativt deraf.

Figur 3.4 viser desuden, at andelen af kriminalitetsramte borgere, der overordnet er utilfredse

med politiets håndtering af deres sag, er steget fra 19 pct. i 2019 til 23 pct. i 2024. Denne

Den statistiske kontrol er foretaget ved at tage højde for udviklinger i fordelingen af borgere udsat for

forskellige typer af kriminalitet og i de kriminalitetsramte borgeres karakteristika: køn, alder, uddannelse,

beskæftigelse, herkomst og sprog, dvs. hvorvidt spørgeskemaet er udfyldt på dansk eller engelsk.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

udvikling er imidlertid alene statistisk signifikant, når der ikke kontrolleres for ændringer i

kriminalitetsbilledet og i fordelingen af de kriminalitetsramte borgeres karakteristika.

Det fald, der ser ud til at være i den overordnede tilfredshed med politiet, når der er taget

højde for de ovenfornævnte ændringer fra 2019 til 2024, er primært drevet aft udviklingen

blandt borgere udsat for tyveri, databedrageri, vold og blufærdighedskrænkelse mv., jf. afsnit

3.5.2, samt udviklingen i Københavns Politi, jf. afsnit 3.5.3.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.5.2

Overordnet tilfredshed inden for kriminalitetskategorier, udvikling fra 2019 til 2024

Figur 3.5 viser andelen af borgere udsat for forskellige former for kriminalitet, som i 2019

og 2024 overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag. Det fremgår, at der er

sket udviklinger inden for kriminalitetskategorierne i perioden, mens de kriminalitets-

kategorier, der tidligere var kendetegnet ved en særligt stor eller lille andel tilfredse, stadig

er det. F.eks. er andelen af tilfredse med politiets sagshåndtering stadig størst for borgere, der

har været udsat for indbrud. Denne andel er desuden øget, idet det gjaldt 70 pct. af disse

borgere i 2019 og 75 pct. i 2024. Forskellen er statistisk signifikant.

For borgere udsat for blufærdighedskrænkelse mv., tyveri, vold og databedrageri gælder det

omvendt, at der er sket et fald fra 2019 til 2024 i andelen af borgere, der overordnet er til-

fredse med politiets håndterings af deres sag. Disse udviklinger er også statistisk signifikante.

Der er ikke sket nogen statistisk signifikant udvikling i andelen af borgere udsat for voldtægt,

der overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag. Dette skal ses i lyset af, at

kriminalitetskategorien i 2024 på grund af indførelsen af den samtykkebaserede voldtægts-

bestemmelse omfatter flere forskellige typer af sager, end det var tilfældet i 2019. Det er

desværre ikke muligt at tage højde for denne ændring af kriminalitetskategorien.

Figur 3.5

Andel overordnet tilfredse borgere med politiets håndtering af deres sag inden for forskellige kriminalitetskategorier (afgrænset

som i 2019), 2024 og 2019.

Indbrud

Blufærdighedskrænkelse...

Tyveri

Vold

Databedrageri

Voldtægt

10%

20%

30%

2019

n=12.578 besvarelser

37%

36%

40%

2024

50%

60%

49%

55%

56%

64%

70%

75%

53%

48%

55%

70%

80%

90%

100%

De nævnte udviklinger består, når der inden for hver kriminalitetskategori foretages statistisk

kontrol for eventuelle ændringer i de kriminalitetsramte borgeres karakteristika.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.5.3

Overordnet tilfredshed i politikredsene, udvikling fra 2019 til 2024

Figur 3.6 viser andelen af kriminalitetsramte borgere i de enkelte politikredse, der overordnet

er tilfredse med politiets håndtering af deres sag. Besvarelser fra borgere udsat for data-

bedrageri indgår ikke, jf. afsnit 3.3. Opgørelsen er ikke foretaget for Bornholms Politi, da der

er indsamlet for få svar i politikredsen til at opnå valide resultater.

Som tidligere nævnt er det vigtigt i sammenligningen af borgernes tilfredshed med politiet i

de enkelte politikredse at væres opmærksom på, at kriminalitetsbilledet og de kriminalitets-

ramte borgere kan være forskellige kredsene imellem, jf. afsnit 3.3. På samme måde er det i

den følgende analyse af udviklingen i tilfredsheden inden for de enkelte politikredse vigtigt

at være opmærksom på, at kriminalitetsbilledet og de kriminalitetsramte borgeres karakteri-

sitka kan have ændret sig lokalt i perioden fra 2019 til 2024.

Figur 3.6

Andel overordnede tilfredse borgere med politiets håndtering af deres sag inden for politikredsene, 2019 og 2024.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

67%

73%

66%

61%

67% 62%

61%

60% 61% 61% 59%

55%

54%

62%

57%

56% 58% 58% 55%

57%

45%

iti

lit

iti

lst

lla

jæ

lla

tjy

tsj

stj

dø

lla

Sø

jæ

2019

n=10.081 besvarelser

lla

2024

Andelen af borgere, der overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, udvikler

sig forskelligt i politikredsene, jf. figur 3.6. Udviklingen inden for kredsene er dog alene

statistisk signifikant for Københavns Politi, hvor andelen af tilfredse er faldet fra 57 pct. i

2019 til 45 pct. i 2024. Der ses også et statistisk signifikant fald i andelen af tilfredse borgere

i Københavns politikreds, når der tages højde for udviklinger i kriminalitetsbilledet og i

fordelingen af borgernes karakteristika i kredsen. Det er cirka 40 pct. af faldet i andelen af

tilfredse i Københavns politikreds, der kan forklares af ændringer i hovedsageligt fordelingen

af borgernes karakteristika men også i kriminalitetsbilledet. I afsnit 3.5.4 ses nærmere på,

hvilke faktorer relateret til politiets arbejde der kan være med til at forklare resten af faldet.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

øb

iti

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der en tendens til en statistisk signifikant stigning

i andelen af kriminalitetsramte borgere, der overordnet er tilfredse med politiets håndtering

af deres sag, idet denne andel var 54 pct. i 2019 og 66 pct. i 2024. Stigningen går fra at være

en tendens til at være statistisk signifikant, når der tages højde for ændringer i

kriminalitetsbilledet og i fordelingen af de kriminalitetsramte borgeres karakteristika i

kredsen. Hvad der kan være med til at forklare denne udvikling, belyses nærmere i afsnit

3.5.4.

For de øvrige politikredse er der ikke nogen statistisk signifikant udvikling i kriminalitets-

ramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag fra 2019 til 2024.

3.5.4

Faktorer af betydning for udviklingen i den overordnede tilfredshed

I afsnit 3.4 er det påvist, at kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiet

hænger sammen med en lang række forskelligartede forhold. Udviklinger i disse forhold kan

derfor bidrage til forståelsen af udviklingen i den overordnede tilfredshed. Der kan dog også

være udviklinger i forhold, som det ikke er muligt at tage højde for i analysen, herunder

ændrede forventninger hos borgerne til politiets arbejde og ændringer i kompleksiteten af de

begåede forbrydelser, men som påvirker tilfredsheden med politiet.

I 2019-undersøgelsen er spørgsmålene

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis

du havde spørgsmål til sagen, mens den stod på?”

”Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den stod på?”

alene stillet til borgere udsat for bestemte

kriminalitetsformer. Derfor indgår disse spørgsmål ikke i analysen. Det har derudover ikke

været muligt at få adgang til alle administrative oplysninger om borgernes sager i

undersøgelsen fra 2019, hvilket betyder, at der ikke indgår oplysninger om udviklingen i

fordelingen af sagernes status, herunder om der på undersøgelsestidspunktet var dømt en

gerningsperson i sagen eller sket sigtelse af en formodet gerningsperson.

Logistiske regressionsanalyser viser, at det i store træk er de samme forhold i 2019 og 2024,

som har betydning for borgernes overordnede tilfredshed med politiet. I det følgende

beskrives derfor primært udviklinger i andele, herunder hvilken betydning disse antageligt

har for den overordnede tilfredshed med politiet. Andelene fremgår af tabel 3.10 nedenfor.

Det skal understreges, at analyserne ikke påviser egentlige årsagssammenhænge men

udviklinger i forhold, der korrelerer med tilfredsheden med politiet. Derfor kan det ikke med

sikkerhed siges, at eksempelvis udviklingen i andelen af borgere, der er enige i, at det var let

at komme i kontakt med politiet i forbindelse med anmeldelsen, er direkte årsag til en bestemt

udvikling i tilfredsheden, men alene at der er sammenhæng mellem de to.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Tabel 3.10

Forhold, der kan have betydning for kriminalitetsramte borgeres sandsynlighed for overordnet at være tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, 2019 og 2024, pct.

Variabel

Køn

Udfald

Kvinde

Mand

15-35 år

36-65 år

66+ år

Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Dansk

Engelsk

Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet

uden for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende, kursist eller værnepligt

Alders- eller førtidspensionist samt efterløns- og

fleksydelsesmodtager

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Voldtægt

Indbrud

Tyveri

Vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Databedrageri

Opkald til 114

Opkald til 112

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Nej eller husker ikke

Fik ikke eller husker ikke at få information fra politiet

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med

hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med

hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

2019

47 %

53 %

34 %

47 %

18 %

87 %

97 %

17 %

20 %

61 %

60 %

12%

21%

29 %

61 %

45 %

10 %

26 %

10 %

15 %

85 %

29 %

71 %

45 %

55 %

69 %

18 %

2024

49 %

51 %

38 %

45 %

16 %

84 %

10 %

95 %

20 %

17 %

61 %

63 %

11 %

20 %

22 %

51 %

14 %

38 %

37 %

17 %

83 %

35 %

65 %

42 %

58 %

60 %

23 %

10 %

***

Sig.

Alder

Herkomst

Sprog, som spørgeskemaet er udfyldt på

***

Uddannelse

Beskæftigelse

Kriminalitetskategori

Anmeldelsesmåde

***

Det var let at komme i kontakt med politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om sagens

videre forløb, da du anmeldte

forbrydelsen?

Gav politiet dig information i løbet af sagen

(f.eks. opdateringer om din sags forløb)?

Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=12.578 besvarelser

Dvs. hverken folkeskole/grundskole, en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videre-

gående uddannelse.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Køn:

Der ses ingen udvikling i kønsfordelingen blandt de kriminalitetsramte borgere i under-

søgelsen fra 2019 og 2024.

Alder:

Andelen, der var 15-35 år på undersøgelsestidspunktet, er større i 2024 end i 2019.

Omvendt er andelen, der var 66 år eller ældre, mindre. Denne udvikling må i sig selv

forventes at have bidraget negativt til den overordnede tilfredshed med politiet, da

kriminalitetsramte borgere i den yngste aldersgruppe generelt har mindre sandsynlighed for

at være tilfredse end øvrige borgere, jf. afsnit 3.4.1.

Herkomst:

Personer med dansk oprindelse udgør en mindre del af de kriminalitetsramte

borgere i 2024 end i 2019. Omvendt udgør indvandrere en større andel. Da der ikke kan

påvises en sammenhæng mellem herkomst og borgernes sandsynlighed for at være tilfreds

med politiets håndtering af deres sag, kan denne udvikling ikke i sig selv forventes at have

bidraget til udviklinger i den overordnede tilfredshed med politiet.

Sprog:

Det er en større andel af de kriminalitetsramte borgere i 2024 end i 2019, der har

udfyldt spørgeskemaet på engelsk. Udviklingen må forventes at have bidraget negativt til

borgernes overordnede tilfredshed med politiet, da der i undersøgelsen fra 2024 er en negativ

sammenhæng mellem at have udfyldt spørgeskemaet på engelsk og tilfredsheden, jf. 3.4.1.

Uddannelse:

Det er en mindre andel af de kriminalitetsramte borgere i 2024 end i 2019, der

har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, dvs. hverken folkeskole/grundskole, en

gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Da der ikke kan

påvises en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og borgernes sandsynlighed for at være

tilfredse med politiets håndtering af deres sag, kan denne udvikling ikke i sig selv forventes

at have bidraget til udviklinger i den overordnede tilfredshed med politiet.

Beskæftigelse:

Borgere i beskæftigelse udgør en større del af de kriminalitetsramte borgere i

2024 end i 2019. Da der ikke kan påvises en sammenhæng mellem beskæftigelsesstatus og

borgernes sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag, kan denne

udvikling ikke i sig selv forventes at have bidraget til udviklinger i den overordnede

tilfredshed med politiet.

Kriminalitetskategori:

Det er en mindre andel af de kriminalitetsramte borgere i 2024 end i

2019, der har været udsat for tyveri eller indbrud. Omvendt udgør borgere udsat for henholds-

vis databedrageri, vold, blufærdighedskrænkelse mv. og voldtægt en større andel. Faldet i

andelen, der vedrører indbrud, må i sig selv forventes at have bidraget negativt til borgernes

overordnede tilfredshed med politiet, da borgere udsat for indbrud har større sandsynlighed

for at være tilfredse med politiet end de øvrige kriminalitetsramte borgere, jf. afsnit 3.4.1

Anmeldelsesform:

Det er en større andel af de kriminalitetsramte borgere i 2024 end i 2019,

der har anmeldt forbrydelsen via internettet. Omvendt er andelen, der har anmeldt ved at

ringe 114 eller på ”anden måde”, mindre. Anmeldelse via internettet er forbundet med en

større sandsynlighed for overordnet at være tilfreds med politiet end anmeldelse ved at ringe

114, jf. afsnit 3.4.1, og udviklingen i anmeldelsesformen må derfor i sig selv forventes at

have bidraget positivt til tilfredsheden. Betydningen af forskellige anmeldelsesformer er dog

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

forholdsvis kompleks, da borgerne kan have valgt en bestemt anmeldelsesform ud fra deres

behov, og da disse behov muligvis også afspejles i deres tilfredshed med politiet.

”Det var let at komme i kontakt med politiet”:

Andelen af kriminalitetsramte borgere, der

oplevede, at det var let at komme i kontakt med politiet i forbindelse med selve anmeldelsen,

er mindre i 2024 end i 2019. Da denne oplevelse hænger sammen med borgernes overordnede

tilfredshed med politiet, jf. afsnit 3.4.1, må udviklingen antages at kunne forklare en del af

faldet i tilfredsheden.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”:

Andelen af kriminalitetsramte borgere

i denne analyse, der oplevede, at politiet tog deres anmeldelse seriøst, er faldet fra 71 pct. i

2019 til 65 pct. i 2024. Da netop dette forhold har kraftig sammenhæng med borgernes

overordnede tilfredshed med politiet, jf. afsnit 3.4.1, må denne udvikling udgøre en central

del af forklaringen på faldet i tilfredsheden.

Udviklingen i andelen, der oplevede, at politiet tog deres anmeldelse seriøst, kan i et vist

omfang hænge sammen med ændringer i kriminalitetsbilledet, idet andelen, der oplevede, at

anmeldelsen blev taget seriøst, varierer mellem kriminalitetskategorierne. Ændringer i

kriminalitetsbilledet synes dog ikke at kunne forklare hele udviklingen, da der ses statistisk

signifikante fald i andelen, der oplevede at politiet tog deres anmeldelse seriøst, blandt

borgere udsat for tyveri, databedrageri og blufærdighedskrænkelse mv.

Faldet i andelen af kriminalitetsramte borgere, der oplevede, at politiet tog deres anmeldelse

seriøst, er særligt stort i Københavns Politi, da det gælder 66 pct. i 2019 og 54 pct. i 2024.

Udviklingen er statistisk signifikant og kan bidrage til forståelsen af den lavere tilfredshed

med politiets sagshåndtering i politikredsen i 2024. jf. afsnit 3.5.3. Omvendt ses en tendens

til en stigning fra 66 pct. i 2019 til 77 pct. i 2024 i andelen af kriminalitetsramte borgere, der

oplever at politiet tog deres anmeldelse seriøst i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi,

hvilket kan bidrage til forståelsen af den øgede tilfredshed med politiet i politikredsen.

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”:

Andelen af kriminalitetsramte borgere, der oplyser at have modtaget information om sagens

videre forløb fra politiet i forbindelse med anmeldelse, er lidt højere i 2024 (58 pct.) end i

2019 (55 pct.). Denne udvikling må forventes i sig selv at bidrage til, at flere borgere

overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, idet forholdet er forbundet med

en større sandsynlighed for tilfredshed, jf. afsnit 3.4.1.

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)?” Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af information:

I 2024 angav fire ud af ti borgere,

at de modtog information fra politiet i løbet af sagen, hvilket er en større andel end i 2019,

hvor det gjaldt godt tre ud af ti borgere. Denne større andel dækker både over en stigning i

Det bemærkes, at besvarelser vedrørende databedrageri ikke indgår i beregningerne af de

kredsspecifikke udviklinger i faktorer, jf. begrundelserne i afsnit 3.3.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

andelen af borgere, der var tilfredse med såvel kvaliteten som hyppigheden af informationen,

og en stigning i andelen, der hverken var tilfredse med kvaliteten eller hyppigheden deraf.

Der er således tale om udviklinger, der kan påvirke andelen af overordnet tilfredse i positiv

og negativ retning, men da andelen af borgere, som er tilfredse med kvaliteten og

hyppigheden af informationen, er vokset mere end andelen af borgere, som ikke er det, må

udviklingen på dette område antages i sig selv at have bidraget positivt til tilfredsheden.

Det bemærkes, at der i Københavns Politi også kan iagttages en stigning på knap ti

procentpoint fra 2019 til 2024 i andelen af kriminalitetsramte borgere, der oplyser at have

modtaget information fra politiet i løbet af sagen. Dette leder dog ikke til en statistisk

signifikant stigning i andelen, der angiver, at de har modtaget information, som de er tilfredse

med såvel kvaliteten som hyppigheden af, men alene en statistisk signifikant stigning i

andelen, der er utilfredse med såvel kvaliteten som hyppigheden af informationen. I Syd-

sjællands og Lolland-Falsters Politi ses en særlig stor og statistisk signifikant stigning i

andelen af kriminalitetsramte borgere, der oplyser at have modtaget information fra politiet i

løbet af sagen (fra 30 pct. i 2019 til 47 pct. i 2024). Det samme gælder andelen, der er tilfredse

med kvaliteten og hyppigheden af den information, de har modtaget, da denne andel er vokset

fra 16 pct. i 2019 til 28 pct. i 2024. Disse kredsspecifikke udviklinger kan bidrage til

forståelsen af udviklingen i den overordnede tilfredshed med politiet i kredsene.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

3.6

Resultater fra kvalitative interviews

De kriminalitetsramte borgere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har haft mulig-

hed for at deltage i et opfølgende interview angående deres tilfredshed med politiets

håndtering af deres sag. I dette afsnit fokuseres der på det kvalitative materiale fra disse inter-

views. Afsnittet er inddelt i tre underafsnit efter de tre primære faser i politiets behandling af

en sag: anmeldelsesfasen, efterforskningsfasen og afslutningsfasen, herunder interview-

deltagernes afsluttende refleksioner om hele processen.

3.6.1

Anmeldelsesfasen

De kriminalitetsramte borgeres første møde med politiet sker typisk i forbindelse med

anmeldelsen af den forbrydelse, de har været udsat for. Nedenfor beskrives de positive og

negative erfaringer, som interviewdeltagerne fremhæver om dette møde.

Positive erfaringer

De gode oplevelser med politiet i anmeldelsesfasen omhandler især, at politiet reagerede

hurtigt, at betjentene var imødekommende, og at anmeldelsen blev taget seriøst.

Politiet reagerede hurtigt:

Flere fortæller positivt om, at politiet kom hjem til dem samme

dag eller kun få timer efter anmeldelsen. Dette gælder særligt for de interviewdeltagere, der

har været udsat for vold og indbrud. Én udsat for indbrud fortæller f.eks., at

”[…] de var her

hurtigt med tre vogne,”

mens en anden siger, at

”[…] der kom nogen ret hurtigt.”

Blandt

dem, der har anmeldt en forbrydelse online, er der også nogle, der positivt fortæller, at de fik

et svar på mail fra en betjent samme dag, eller at de blev ringet op samme dag eller inden for

få dage. En af interviewdeltagerne fortæller om sin oplevelse:

”Altså jeg synes, at det var virkelig fedt, at de tog det så alvorligt. Og de var sådan, vi

kommer om senest en time. Det synes jeg var virkelig rart, at man ikke skulle sidde og

vente et døgn eller mange, mange timer. At de ligesom handlede så hurtigt.”

(Offer for voldtægt)

Betjentene var imødekommende:

Det fremhæves også, at betjentene var søde, omsorgsfulde,

venlige, rolige, lyttende, forstående og medfølende. Mange interviewdeltagere nævner dette

som centralt for deres oplevelse i anmeldelsessituationen, bl.a. fordi det var vigtigt for dem

at føle sig lyttet til og have mulighed for at fortælle om deres situation til ”[…]

en levende

person.”

Mere uddybende nævner nogle, at anmeldelsessituationen foregik pædagogisk og i

et roligt tempo, og at de følte sig taget i hånden, mens andre nævner, at betjentene havde

humor. Særligt dem, der har anmeldt en seksualforbrydelse eller fysisk eller psykisk partner-

vold, nævner også vigtigheden af, at betjentene var forstående, at de tog situationen alvorligt

og ikke bebrejdede eller så ned på den forurettede. En interviewdeltager udsat for voldtægt

fortæller eksempelvis nedenstående:

”Jeg synes egentlig, at de var meget søde og forstående, specielt den unge politibetjent.

Han sad og snakkede meget stille og roligt med mig, og var meget imødekommende, og

kunne godt forstå den situation, jeg havde stået i, og at jeg var i alarmberedskab.”

(Offer for voldtægt)

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Anmeldelsen blev taget seriøst:

Det nævnes som helt centralt for interviewdeltagerne, at

anmeldelsen blev taget seriøst. De positive fortællinger herom handler bl.a. om at være blevet

lyttet til. Det fremhæves som positivt af personer udsat for ejendomsforbrydelser, herunder

især tyveri og indbrud, at politiet brugte ressourcer på at modtage anmeldelsen, herunder på

at modtage deres forklaring, og at de fik indtryk af, at anmeldelsen hurtigt gik videre i proces.

For personer udsat for seksualforbrydelser eller fysisk eller psykisk partnervold fremhæves

det, at politiet troede på dem:

”Jamen jeg tror, at det var det, at man blev troet på. Ja. Altså det der med, at jeg har

jo aldrig nævnt for nogen, hvad der har foregået i mit liv, men at der var nogen, der

troede på, hvad jeg sagde, og egentlig bekræftede, at det ikke er normalt det her.”

(Offer for psykisk vold)

”Jamen det bedste, det er, at de tager anmeldelsen alvorligt. Og kommer ud og optager

de ting de skal til rapporten og tager de beviser, de har brug for. Det er jo super godt.”

(Offer for indbrud)

Dét, at anmeldelsen blev taget seriøst, er det forhold i de kvantitative analyser i rapporten,

der generelt set har den stærkeste sammenhæng med borgernes tilfredshed med politiet.

Negative erfaringer

Blandt interviewdeltagerne er der også personer med negative erfaringer med politiet i

anmeldelsesfasen. Af disse nævnes, at politiet reagerede langsomt, at betjentene ikke var

empatiske nok, at anmeldelsen ikke blev taget seriøst, og at forurettede ikke fik information

om det videre forløb.

Politiet reagerede for langsomt:

For nogle af interviewdeltagerne indebærer dette, at politiet

først ankom flere timer efter en relativt akut situation, mens det for andre indebærer, at de

skulle vente på en politistation for officielt at kunne anmelde det, de havde været udsat for,

eller at de ikke hørte noget fra politiet i lang tid efter at have indgivet en anmeldelse via

internettet. En interviewdeltager udsat for partnervold beskriver:

”Det var lidt lang tid, der

skulle gå, før man officielt kunne anmelde det.”

Betjentene var ikke empatiske nok:

At betjentene ikke var empatiske nok fremhæves særligt

af interviewdeltagere udsat for en seksualforbrydelse eller fysisk eller psykisk partnervold.

Fortællingerne omhandler f.eks. at føle sig mistænkeliggjort eller at betjentene ikke udviste

tilstrækkelig medfølelses eller forståelse. Herudover nævnes det, at de blev stillet detaljerede

og kritiske spørgsmål, og at det blev oplevet som ubehageligt:

”Jeg tror også, at politiet får alle mulige anmeldelser, der ikke er rigtige. Og det gør

jo, at de bliver kritiske over for sådan nogle anmeldelser af tidligere partnere. Så det

synes jeg også, at der var lidt af. Og jeg synes måske faktisk lige ham der, der afhørte

mig, jeg synes bare ikke, at han var sådan helt så empatisk.”

(Offer for partnervold)

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Oplevede ikke at blive taget seriøst:

Fortællingerne om ikke at blive taget seriøst af politiet

omhandler bl.a. manglende kontakt fra politiet efter anmeldelsen, herunder særligt i tilfælde

hvor forbrydelsen er anmeldt via internettet. Det nævnes også, at interviewdeltagerne ville

ønske, at politiet havde gjort mere ved sagen og startet en efterforskning:

”Jeg ved ikke, hvad jeg havde regnet med. Jeg havde måske regnet lidt med, at nu kom

jeg ind til politiet, og så ville de tage mig under deres vinger. Og nu skal vi nok løse

det her. Men jeg følte bare, at jeg kunne have afleveret det her hvor som helst.”

(Offer for databedrageri)

Mangel på information om det videre forløb:

Nogle af interviewdeltagerne nævner, at de godt

kunne have tænkt sig mere information fra politiet om, hvordan de kunne få adgang til f.eks.

psykologhjælp. Flest nævner dog også, at de manglede information om den videre proces,

herunder viden om hvad de kunne forvente af politiet. En af interviewdeltagerne udsat for

partnervold beskriver, at føle sig

”[…] totalt uvidende.”

Hvad kunne have gjort mødet med politiet bedre

Interviewdeltagerne er også blevet spurgt til, hvad der kunne have gjort deres oplevelse med

politiet i anmeldelsesfasen bedre, uanset om oplevelsen var positiv eller negativ. Her nævnes

særligt, at interviewdeltagerne kunne have ønsket sig mere information om den videre proces,

herunder om den forventede tidsramme, at de kunne have ønsket sig mere personlig kontakt

med politiet – særligt dem, der har anmeldt online – samt rådgivning, f.eks. om muligheden

for psykologhjælp i sager, hvor det er relevant. En interviewdeltager fortæller eksempelvis:

”I anmeldelsesfasen, der ville det have været rart, hvis de kunne give mig en fast plan

for, hvad der skulle ske. Hvis de ligesom kunne fortælle mig, at det her, det er de faser,

der er. Det er sådan, vi efterforsker den her sag.”

(Offer for voldtægt)

3.6.2

Efterforskningsfasen

Efter en anmeldelse til politiet påbegyndes der i nogle tilfælde en efterforskning. Dette er

dog ikke tilfældet i alle sager, og det er derfor ikke alle interviewdeltagere, der har haft

mulighed for at fortælle om deres oplevelse med politiet i efterforskningsfasen.

Positive erfaringer

Af positive erfaringer i efterforskningsfasen fremhæves særligt, at efterforskeren var imøde-

kommende samt at politiet tog efterforskningen af sagen seriøst.

Efterforskeren var imødekommende:

Det nævnes bl.a. i kontekst af afhøringer, at politiet var

lyttende og empatiske. Flere nævner også, at det var vigtigt for dem at have en god relation

til deres faste kontaktperson – som ofte er den primære efterforsker – herunder at kontakt-

personen stod til rådighed, når interviewdeltageren havde spørgsmål, og kontaktpersonen var

omsorgsfuld. En af interviewdeltagerne fortæller:

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

”Det

bedste, det har jo nok igen været den måde, som min kontaktperson var god til

at snakke med mig om tingene på.”

(Offer for voldtægt)

Efterforskningen blev taget seriøst:

Fortællingerne om, at politiet tog efterforskningen seriøst

bærer typisk præg af, at interviewdeltagerne oplevede efterforskningen som grundig og

kompetent. Det nævnes bl.a., at politiet havde styr på tingene, kommunikerede løbende og

indkaldte de relevante til afhøring. En interviewdeltager fortæller:

”Jeg følte, at det var fint. Og jeg kunne høre og mærke på dem, at de var on track, og

den her sag, den gør vi noget ved, og du kan tage det roligt. Så jeg havde indtrykket

af, at det havde de bare fint og godt styr på det der.”

(Offer for blufærdighedskrænkelse)

Derudover fremhæves endnu engang vigtigheden af, at efterforskeren tog alle oplysninger

alvorligt og troede på forurettedes udlægning af sagen. Denne fortælling er særligt fremtræ-

dende for dem, der har anmeldt en seksualforbrydelse eller fysisk eller psykisk partnervold.

Negative erfaringer

De negative erfaringer i efterforskningsfasen omhandler særligt, at interviewdeltagerne

oplevede at mangle løbende information om sagen fra politiet, at efterforskningen tog lang

tid, og at interviewdeltagerne generelt var utilfredse med indholdet af efterforskningen.

Mangel på løbende opfølgning:

Nogle af interviewdeltagerne fortæller, at de slet ikke havde

kontakt med politiet i efterforskningsfasen, mens andre manglede information om specifikke

trin i efterforskningen. Flere beskriver en følelse af uvished om sagsforløbet, og at denne

følelse er forbundet med stor frustration. En af interviewdeltagerne siger om dette:

”Det var bare den der mangel på… Ja, det der med, at de aldrig ringede tilbage, og

jeg ikke hørte noget fra nogen. Altså, når man i forvejen synes, at det hele bare er

træls, så gør det det bare ikke bedre."

(Offer for psykisk vold)

Nogle af dem, der selv forsøgte at kontakte politiet for at få mere information, fortæller, at

politiet ikke var tilgængelige eller ikke kunne dele informationen. Der er også eksempler på

interviewdeltagere, der fortæller, at de har manglet en fast kontaktperson, og at de var i tvivl

om, hvem de skulle kontakte for at få information om sagen, mens den stod på. Andre

fortæller, at deres kontaktperson var meget kontant, når de kontaktede vedkommende. En

interviewdeltager udsat for partnervold fortæller, at det fik personen til at føle, at sagen ikke

var lige så vigtig, som efterforskerens andre sager. Den samme interviewdeltager siger:

”[…]

hun syntes måske, at det var lidt irriterende, at jeg havde kontaktet hende.”

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Efterforskningen tog lang tid:

Flere af interviewdeltagerne fortæller negativt om, at

efterforskningen tog lang tid, og at det ikke var tydeligt for dem, hvornår de kunne forvente,

at der ville ske fremskridt i sagen, eller at de vil få ny information. Også her kontaktede nogle

af interviewdeltagerne politiet for at høre nærmere og oplevede i nogle tilfælde, at politiet

ikke kunne være behjælpelige. Ventetiden beskrives som svær for nogle, både fordi den

gjorde det svært at gengive gerningssituationen, og fordi det var svært at komme følelses-

mæssigt videre. Sidstnævnte er særligt gældende for dem, der har anmeldt en seksual-

forbrydelse eller fysisk eller psykisk partnervold.

”Altså hele den der periode var ikke særlig god for mig, fordi jeg følte, at jeg ventede

meget af tiden. Og jeg vidste ikke rigtigt, hvor jeg skulle være. Men det er jo

situationen, kan man sige. Hvis det havde været et isoleret tilfælde et eller andet sted

ude i byen, så havde det været noget andet, end hvis det er partnervold.”

(Offer for partnervold)

Utilfreds med efterforskningen:

Nogle af interviewdeltagerne fortæller, at være utilfredse

med indholdet af efterforskningen. Det nævnes i den forbindelse, at politiet ikke gjorde nok

ved sagen, f.eks. at politiet ikke igangsatte en stor nok efterforskning, at politiet ikke afhørte

forurettede grundigt nok, og at politiet ikke gjorde nok for at indhente yderligere information/

bevismateriale i sagen. Der er også interviewdeltagere, der mener, at politiet ikke handlede

tilstrækkeligt på det bevismateriale, de selv henviste til, herunder tv-overvågning, sygehus-

rapporter og mistanker vedrørende en mulig gerningsperson. En af interviewdeltagerne udsat

for psykisk vold fortæller:

”[…] Jeg synes ikke, at de undersøgte det nok.”

Andre, særligt

blandt dem, der har anmeldt en seksualforbrydelse eller fysisk eller psykisk partnervold,

mener, at politiet i nogle tilfælde fokuserede på noget forkert i efterforskningen, f.eks.

forurettedes påklædning. Blandt disse personer udtrykkes også frustration over ikke at kunne

få adgang til polititilhold eller lignende sikkerhedsforanstaltninger, mens efterforskningen

stod på.

Hvad kunne have gjort mødet med politiet bedre

Interviewdeltagerne er igen vedrørende efterforskningsfasen blevet spurgt til, hvad der kunne

have gjort deres oplevelse med politiet bedre, uanset om oplevelsen var positiv eller negativ.

For efterforskningsfasen nævnes særligt, at politiet kunne have fulgt op oftere end de gjorde,

herunder at kunne have fortalt om fremskridt i sagen, og at politiet kunne have gjort mere for

at forventningsafstemme og oplyse om tidshorisonten for politiets behandling af sagen, da

det ville have gjort ventetiden nemmere at håndtere:

”Klar information skaber jo ro. Så kan det godt være, at man ikke er glad for den

kommunikation man får eller et eller andet. At man hellere ville have en anden. Sådan er

det. Men uvisheden, det er jo noget, der kan frustrere som ind i helvede. Det er jo den

følelse, jeg sidder med. Jeg sad med en masse uvished. Så hvis man bare kunne

kommunikere klart og så sige sådan er det. Det kunne da være fedt.”

(Offer for vold)

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Nogle nævner også, at politiet kunne have brugt mere tid på at opklare sagen. Dette kommer

særligt til udtryk blandt de af interviewdeltagerne, hvis sag blev henlagt tidligt i forløbet.

3.6.3

Afslutningsfase

I det følgende belyses interviewdeltagernes refleksioner om afslutningsfasen. Denne fase kan

for interviewdeltagerne indebære en henlæggelse af sagen eller en forestående retssag. I

begge tilfælde er interviewdeltagernes fortællinger om afslutningsfasen sparsomme, og

afsnittet om denne fase er derfor relativt kort. Derudover bemærkes det, at det for både de

positive og negative fortællinger gælder, at en eventuel domfældelse senere i sagen har stor

betydning for interviewdeltagernes oplevelse af afslutningsfasen.

Betydningen af sagens udfald

De særligt gode oplevelser i afslutningsfasen omhandler især tilfredshed med sagens udfald,

herunder at der blev dømt en gerningsperson i sagen. Denne tilfredshed nævnes typisk med

henvisning til en følelse af retfærdighed, men der er også en interviewdeltager, der nævner,

at det var positivt, at der var konsekvenser for gerningspersonen, og at interviewdeltageren

nu kunne føle sig sikker. Omvendt omhandler de negative erfaringer med afslutningsfasen

især en manglende følelse af retfærdighed hos interviewdeltagerne i de sager, hvor der ikke

blev dømt en gerningsperson. Flere af interviewdeltagerne giver i den forbindelse udtryk for,

at de er skuffede over, at det bevismateriale, de gav til politiet, ikke var tilstrækkeligt. Dette

gælder særligt i sager om seksualforbrydelser og fysisk og psykisk partnervold.

Det forhold, at sagens udfald har stor betydning for borgernes overordnede tilfredshed med

politiet, fremgår også af de kvantitative analyser i rapporten. Hertil bemærkes, at sagens

udfald ikke kan tilskrives politiet alene, men også de tilgængelige beviser og de øvrige aktører

i straffesagskæden.

Hvad kunne have gjort mødet med politiet bedre

Interviewdeltagerne er også vedrørende afslutningsfasen blevet spurgt til, hvad der kunne

have gjort deres oplevelse med politiet bedre, uanset om oplevelsen var positiv eller negativ.

I den forbindelse nævnes særligt, at kommunikationen om sagens udfald kunne have været

bedre. Der er flere, der udtrykker et behov for personlig kontakt, f.eks. en telefonopringning,

som tillæg til brevet i e-Boks om sagens udfald. Dette gælder særligt i sager, hvor

efterforskningen stod på i lang tid, og hvor interviewdeltagerne løbende var i kontakt mellem

politiet. En af interviewdeltagerne siger i den forbindelse følgende:

”Det er sådan, at du starter med et opkald. […] Du snakker med dem. Det hele er

sådan kontakt, kontakt, kontakt. Så det er sådan lidt – forstå mig ret – ikke venligt at

få en besked til sidst i stedet for et opkald.”

(Offer for hadmotiveret trussel)

Flere af de interviewdeltagere, hvis sag har været for retten, nævner også, at de gerne ville

have haft at vide, hvilken dom gerningspersonen fik.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Tanker om anmeldelse af fremtidige hændelser

Som en afsluttende del af interviewene er interviewdeltagerne blevet spurgt, om de ville gøre

noget anderledes, hvis de blev udsat for en lignende kriminel handling igen i fremtiden.

Til dette svarer nogle, at de ville anmelde det på en anden måde, end de gjorde sidst, f.eks.

tage personlig kontakt til politiet frem for at anmelde online. Andre nævner, at de ville bede

om mere information om eksempelvis sagens videre forløb ved det første møde med politiet,

mens yderligere en gruppe nævner, at de ville have mere fokus på beviserne, inden de an-

meldte forbrydelsen til politiet. Pointen om beviser nævnes af interviewdeltagere udsat for

forskelligartede forbrydelser, herunder databedrageri, indbrud, psykisk vold og seksualfor-

brydelser.

Interviewdeltagerne er også blevet spurgt, om de ville anmelde hændelsen igen, hvis de kom

ud for en lignende hændelse i fremtiden. Nogle af interviewdeltagerne svarer, at det ville de

helt sikkert, fordi de opfatter det som en samfundspligt, men andre ville gøre det, fordi de

havde en god oplevelse med at anmelde den aktuelle forbrydelse til politiet.

”Det ville jeg jo nemlig helt sikkert. Fordi det åbenbart ændrer noget. Man skal ikke

bare finde sig i hvad som helst. Der er faktisk en mulighed for, at det kan ændres.”

(Offer for blufærdighedskrænkelse)

Der er også interviewdeltagere, der nævner, at de ville anmelde det, hvis de blev udsat for en

lignende forbrydelse i fremtiden, men at de ville have en anden forventning til politiets

ressourceforbrug eller til sagens udfald.

Herudover er der en gruppe af interviewdeltagere, som nævner, at de formentlig ikke ville

anmelde det til politiet, hvis de blev udsat for en lignende forbrydelse igen. Dette siger de

bl.a. med henvisning til, at de oplevede sagsforløbet som følelsesmæssigt udfordrende eller

som noget, der satte deres liv på pause:

”Hvis jeg havde vidst, at forløbet ville blive sådan der, inden jeg anmeldte, så havde

jeg aldrig gjort det. Altså, jeg endte med at droppe ud af mit studie og alt muligt. Det

tog så meget af mig, alt det her, så…”

(Offer for voldtægt)

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Grønland

I dette kapitel præsenteres analyser af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet i

Grønland. Undersøgelsen i Grønland er forsøgt gennemført, så den så vidt muligt er

sammenlignelig med den danske undersøgelse, men det har været nødvendigt at tilpasse

datagrundlaget, indsamlingsmetoden og spørgeskemaet, jf. afsnit 2.4.

Ligesom i den danske spørgeskemaundersøgelse er de kriminalitetsramte borgere, der har

deltaget i undersøgelsen i Grønland, blevet stillet spørgsmålet ”Hvor tilfreds eller utilfreds

var du samlet set med politiets håndtering af sagen?”, hvortil det har været muligt at svare

”meget tilfreds”, ”tilfreds”, ”hverken tilfreds eller utilfreds”, ”utilfreds” eller ”meget

utilfreds”, ”ved ikke” samt ”ønsker ikke at svare”. Borgere, der har svaret ”ved ikke” eller

”ønsker ikke at svare”, er ekskluderet fra analyserne.

Selv om der er tilstræbt at opnå sammenlignelighed mellem undersøgelserne i Danmark og

Grønland skal sammenligninger af resultater de to steder tolkes varsomt. Dette skyldes bl.a.,

at der er stor forskel på kriminalitetsbilledet, da det i Grønland er mere end fire ud af fem

borgere i undersøgelsen, der har været udsat for personfarlig kriminalitet, dvs. vold eller en

seksualforbrydelse, mens det i Danmark er mere end fire ud af fem borgere i undersøgelsen,

der har været udsat for en ejendomsforbrydelse (tyveri, indbrud og databedrageri). Det lave

antal besvarelser fra borgere i Grønland bidrager også til, at sammenligningerne bliver usikre.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

4.1

Overordnet tilfredshed

Tabel 4.1 viser, at knap halvdelen af de kriminalitetsramte borgere i Grønland, 47 pct.,

overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, idet de har svaret, at de er enten

”meget tilfreds” (11 pct.) eller ”tilfreds” (36 pct.). Omvendt er fire ud af ti overordnede

utilfredse med politiet, idet de har svaret, at de er enten ”utilfreds” (27 pct.) eller ”meget

utilfreds” (13 pct.). 12 pct. er hverken tilfredse eller utilfredse.

Tabel 4.1

Overordnet tilfredshed med politiet,

2024,

pct.

Andel

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Total

n=209 besvarelser

11%

36%

12%

27%

13%

100%

4.2

Overordnet tilfredshed inden for kriminalitetskategorier

Figur 4.1 viser de kriminalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiets håndte-

ring af deres sag inden for forskellige kriminalitetskategorier. Det er muligt at skelne mellem

seks typer af kriminalitet i datamaterialet fra Grønland, men for at skabe et tilstrækkeligt

analysegrundlag er disse grupperet. Tyveri, indbrud og databedrageri er samlet til kategorien

”ejendomsforbrydelser” (i alt 60 besvarelser), og blufærdighedskrænkelse mv. og voldtægt

er samlet i kategorien ”seksualforbrydelser” (i alt 41 besvarelser). Vold afrapporteres separat

(108 besvarelser).

Andelen af overordnet tilfredse er markant og statistisk signifikant højere blandt borgere

udsat for vold (54 pct.) end blandt borgere udsat for ejendomsforbrydelser (34 pct.), men den

adskiller sig ikke statistisk signifikant fra andelen af overordnet tilfredse blandt borgere udsat

for seksualforbrydelser (46 pct.). Andelen af overordnet tilfredse blandt borgere udsat for

henholdsvis seksualforbrydelser og ejendomsforbrydelser adskiller sig heller ikke statistisk

signifikant fra hinanden. Blandt personer udsat for ejendomsforbrydelser er andelen af

utilfredse større end andelen af tilfredse, idet mere end halvdelen af de adspurgte angiver

overordnet at være utilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Figur 4.1

Overordnet tilfredshed med politiet fordelt efter kriminalitetskategori,

2024,

pct.

Vold

54%

12%

34%

Seksualforbrydelser

46%

13%

41%

Ejendomsforbrydelser

34%

12%

54%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Tilfreds

n=209 besvarelser

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Andelen af kriminalitetsramte borgere udsat for vold, der overordnet er tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, er ikke statistisk signifikant større i målingen fra Grønland end i

målingen fra Danmark (hvor det gælder 49 pct.). Afgrænsningen af borgere udsat for vold er

stort set identisk i de to undersøgelser, men sammenligneligheden rigsdelene imellem kan

som nævnt være udfordret af, at der kan være forskelle i, hvilke typer af borgere, der udsættes

for vold, samt hvilke typer af vold de udsættes for, f.eks. om der er tale om partnervold eller

nattelivsvold.

Andelen af borgere udsat for seksualforbrydelser, der overordnet er tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, forekommer at være på samme niveau i Grønland og i Danmark.

Sammenligneligheden udfordres dog af, at der i en større andel af sagerne i Grønland end i

Danmark synes at være tale om grove seksualforbrydelser. I Grønland er det omtrent

halvdelen af borgerne udsat for seksualforbrydelser, der har været udsat voldtægt, mens det

i Danmark gælder godt en tredjedel. Sammenligneligheden mellem Grønland og Danmark

udfordres yderligere af, at den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse først blev indført i

Grønland d. 1. juli 2023, hvor den i Danmark blev indført d. 1. januar 2021.

Med hensyn til borgere udsat for ejendomsforbrydelser er andelen af overordnet tilfredse

statistisk signifikant mindre i Grønland end i Danmark. Fordelingen af borgere udsat for

henholdsvis tyveri, indbrud og databedrageri er nogenlunde ens i de to undersøgelser, men

der kan være andre forskelle rigsdelene imellem, som påvirker tilfredsheden, og som det ikke

er muligt at tage højde for i analysen.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

4.3

Faktorer af betydning for tilfredsheden

En lang række forhold kan have betydning for, om de kriminalitetsramte borgere i Grønland

overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag. I lighed med analyserne for

Danmark er der foretaget analyser af, hvilke af sådanne forhold der har sammenhæng med

borgernes sandsynlighed for at være

tilfredse

med politiet. Tabel 4.2 viser fordelingen af de

forhold, der indgår i analysen for Grønland.

Tabel 4.2

Forhold der kan have betydning for kriminalitetsramte borgeres sandsynlighed for overordnet at være tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, 2024, pct.

Variabel

Køn

Udfald

Kvinde

Mand

15-35 år

36-65 år

66+ år

Grønlandsk, dansk og færøsk oprindelse

Indvandrer/Efterkommer/ukendt

Grønlandsk

Dansk eller engelsk

Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

I beskæftigelse: lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende

eller medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden for

arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende eller kursist

Alders- eller førtidspensionist

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Vold og/eller trusler om vold

Seksualforbrydelser

Ejendomsforbrydelser

Opkald til 70 14 48

Anden telefonisk henvendelse

Fremmøde på en politistation

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke

Politiet henvendte sig

Henlagt

Sigtelse

Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med enten kvalitet eller hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Andel

63 %

37 %

46 %

49 %

95 %

57 %

43 %

21 %

33 %

60 %

12 %

21 %

46 %

34 %

19 %

39 %

43 %

11 %

28 %

72 %

20 %

80 %

32 %

68 %

53 %

47 %

78 %

22 %

78 %

12 %

10 %

79 %

10 %

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Kriminalitetskategori

Anmeldelsesmåde

Sagsstatus

Det var let at komme i kontakt med politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod på?

Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens

den stod på? Hvis ja, var det let at komme i kontakt med den

relevante person?

Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer

om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed med kvalitet og

hyppighed af information

n=209 besvarelser

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Der er foretaget en logistisk regressionsanalyse vedrørende sammenhængen mellem de krimi-

nalitetsramte borgeres overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag og alle

de forhold, der fremgår af tabel 4.2. Resultaterne af regressionsanalysen fremgår af bilag 3,

bilagstabel 3.10. Grundet det forholdsvis lave antal besvarelser fra borgere i Grønland er

analysen forbundet med relativt stor statistisk usikkerhed og få forhold i analysen er statistisk

signifikante. I det følgende beskrives de forhold, hvor sammenhængen udviser statistisk

signifikans eller

tendens

dertil og bygger på mindst 10 besvarelser.

Køn:

37 pct. af de kriminalitetsramte borgere i Grønland er mænd, og 63 pct. er kvinder. Der

er en tendens til, at mænd har en større sandsynlighed end kvinder for at være overordnet

tilfredse med politiets håndtering af deres sag. Sammenhængen er således modsat af, hvad

der er fundet i undersøgelsen for Danmark.

Uddannelse:

Godt en femtedel af de kriminalitetsramte borgere i Grønland har en erhvervs-

uddannelse eller en anden uddannelse

, der hverken er folkeskole/grundskole, en gymnasial

uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse. Denne gruppe har større

sandsynlighed for at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end de kriminalitets-

ramte borgere, der ikke har en kompetencegivende uddannelse. Der ses derimod ikke nogen

statistik signifikant forskel mellem gruppen af borgere med en videregående uddannelse og

borgere, der ikke har en kompetencegivende uddannelse.

Sprog:

Analysen viser endvidere, at der er en tendens til, at de borgere, der har udfyldt

spørgeskemaet på dansk eller engelsk (langt størstedelen heraf på dansk) har mindre

sandsynlighed for overordnet at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag end

borgere, der har udfyldt spørgeskemaet på grønlandsk.

”Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst”:

Analyserne viser med stor statistisk

sikkerhed, at de borgere, der erklærer sig enige i dette udsagn (68 pct.), har en langt større

sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiets håndtering af deres sag end andre

borgere. Denne sammenhæng har omtrent samme styrke som i analysen vedrørende

Danmark, og andelen er på cirka samme niveau.

”Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)? Hvis

ja, tilfredshed med kvalitet og hyppighed af informationen”

: Der er en tendens til, at den

tiendedel af de kriminalitetsramte borgere, der oplyser, at de har modtaget information fra

Dvs. hverken folkeskole/grundskole, en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videre-

gående uddannelse.

Denne variabel er en sammenkobling af tre spørgsmål. Først er borgeren stillet spørgsmålet ”Gav

politiet dig information i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din sags forløb)?”. Borgere, der hertil har

svaret ”ja”, er opfølgende blevet stillet spørgsmålene ”Hvor tilfreds eller utilfreds var du med kvaliteten af

den information, du fik af politiet om sagens forventede forløb og tidshorisont?” samt ”Hvor tilfreds eller

utilfreds var du med hvor ofte du fik information af politiet i løbet af sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)?”.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

politiet i løbet af sagen, og som er

tilfredse

med såvel kvaliteten som hyppigheden af

informationen, har større sandsynlighed for overordnet at være tilfredse med politiets hånd-

tering af deres sag end de kriminalitetsramte borgere, der ikke oplyser, at de har modtaget

information fra politiet. Der er også en tendens til, at de 8 pct. af borgerne, der oplyser, at de

har modtaget information fra politiet, og som er

utilfredse

med såvel kvaliteten som hyppig-

heden af informationen, har mindre sandsynlighed for overordnet at være tilfredse med

politiet end de kriminalitetsramte borgere, der ikke oplyser, at de har modtaget information

fra politiet. Resultaterne vedrørende de borgere, der er utilfredse med såvel hyppighed som

kvalitet af informationen, er dog baseret på forholdsvis få besvarelser og bør derfor behandles

varsomt.

Forhold uden betydning for kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet:

En række

forhold i analysen for Grønland har også vist sig ikke at have statistisk signifikant sammen-

hæng med kriminalitetsramte borgeres sandsynlighed for at være tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, når der kontrolleres for de øvrige forhold i analysen.

Dette gælder

følgende forhold:

Borgerens alder

Borgerens herkomst

Borgerens beskæftigelse

Kriminalitetskategori

Anmeldelsesmåde

Sagsstatus (om sagen er henlagt, eller om der er sket sigtelse)

”Det var let at komme i kontakt med politiet”

”Gav politiet dig information om sagens videre forløb, da du anmeldte forbrydelsen?”

”Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du havde spørgsmål til sagen,

mens den stod på?”

”Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med sagen, mens den stod på?” Hvis ja,

var det let at komme i kontakt med den relevante person?”

Det forudsættes herudover at sammenhængen er baseret på besvarelser for mindst ti borgere.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

4.4

Resultater fra kvalitative interviews med borgere i Grønland

I det følgende afsnit fokuseres der på de kvalitative interviews, som er gennemført med krimi-

nalitetsramte borgere i Grønland om deres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.

Afsnittet er inddelt i tre underafsnit, som belyser de tre primære faser i politiets behandling

af en sag: anmeldelsesfasen, efterforskningsfasen og afslutningsfasen, herunder interview-

deltagernes afsluttende refleksioner om forløbet.

Ligesom i den danske undersøgelse er der i udvælgelsen af interviewdeltagere i Grønland

lagt vægt på, at materialet så vidt muligt skal rumme både tilfredse og utilfredse borgere udsat

for forskellige former for kriminalitet. Til forskel fra den danske undersøgelse er det ikke alle

interviewdeltagerne i Grønland, der selv har anmeldt det, de har været udsat for.

4.4.1

Anmeldelsesfase

Dette afsnit er baseret på oplysninger fra de syv ud af ni interviewdeltagere i Grønland, der

selv har anmeldt den forbrydelse, de har været udsat for, og som derfor har kunnet bidrage

med deres oplevelser af mødet med politiet i forbindelse med anmeldelsen.

Positive erfaringer

De særligt gode oplevelser med politiet i anmeldelsesfasen omhandler især, at interview-

deltagerne oplevede, at politiet reagerede hurtigt, at betjentene var imødekommende, og at

politiet gav tilstrækkelig med brugbar information om det videre forløb i sagen.

Politiet reagerede hurtigt:

Som eksempel på dette nævnes, at politiet hurtigt ankom til

gerningsstedet i tilfælde af indbrud og forsøgte at finde gerningspersonen eller stjålne

genstande. En af interviewdeltagerne nævner også, at vedkommende hurtigt blev bragt til

sygehuset, mens en anden nævner, at politiet bad dem om at møde op på politistationen og

afgive forklaring samme dag, som de havde indgivet anmeldelsen. Flere interviewdeltagere

nævner desuden, at de fik indtryk af, at deres sag hurtigt gik videre.

Betjentene var imødekommende:

Nogle af interviewpersonerne fortæller, at betjentene var

venlige og rolige og talte på en betryggende måde. Én udsat for vold siger eksempelvis:

”[…] de [betjentene] talte på en måde, så man blev tryg, og det føltes godt at blive

behandlet på en betryggende måde i anmeldelsessituationen.”

(Offer for vold)

Imødekommende betjente fremhæves også af mange interviewdeltagere fra Danmark som

centralt for deres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, og det lader til særligt at

gælde for personer udsat for personfarlig kriminalitet.

Tilstrækkelig information:

I overensstemmelse med resultaterne af den kvantitative analyse

tyder interviewmaterialet på, at omfanget og kvaliteten af den information, politiet giver i

forbindelse med en anmeldelse, har betydning for borgernes overordnede tilfredshed med

politiets håndtering af deres sag. Nogle af interviewdeltagerne i Grønland fremhæver i den

forbindelse positivt, at politiet vejledte dem om, hvordan de kunne anmelde det, de havde

være udsat for, samt hvordan de kunne forholde sig til gerningspersonen efter anmeldelsen.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Negative erfaringer

Interviewdeltagerne i Grønland fremhæver særligt to negative oplevelser i anmeldelsesfasen.

Det er ikke at føle, at anmeldelsen blev taget seriøst, og mangel på information om det videre

forløb i sagen, herunder om forurettedes muligheder i den forbindelse.

Oplevede ikke at blive taget seriøst:

Nogle af interviewdeltagerne giver udtryk for, at politiet

ikke handlede tilstrækkeligt på anmeldelsen eller på ny information angående sagen. Én af

interviewdeltager beskriver i den forbindelse, at det var svært at overbevise politiet om

seriøsiteten i anmeldelsen, mens en anden fortæller, hvordan den pågældende blev frustreret

over at blive henvist til forskellige betjente og skulle gentage sin anmeldelse flere gange.

Mangel på information om det videre forløb:

Der er også interviewdeltagere, der fortæller,

at de manglede oplysninger om det videre forløb i sagen, herunder oplysninger om hvad de

kunne forvente af information om sagen, mens den stod på, og hvor de kunne henvende sig

for at få hjælp til at bearbejde det, de havde været udsat for, eventuelt i en opfølgende samtale

efter anmeldelsen. Én af interviewdeltagerne udtaler i den forbindelse:

”Uanset hvor lille en forbrydelse, der er tale om, bør der være mulighed for en

efterfølgende samtale, hvor man bør orienteres om, hvilke muligheder man har for at

få hjælp, når der opstår behov for det, og hvor man kan henvende sig for at få en

samtale. For eksempel psykologhjælp eller krisehjælp. Ud over det bør politiet

orientere om, hvordan sagen står, og hvilke vigtige skridt der er taget. Alt dette har

jeg manglet.”

(Offer for blufærdighedskrænkelse)

Ønsket om mere information nævnes ikke kun af interviewdeltagere, der er utilfredse med

politiets håndtering af deres sag, men bredt på spørgsmålet om, hvad der kunne have gjort

oplevelsen med politiet i forbindelse med anmeldelsen bedre.

4.4.2

Efterforskningsfase

Nogle af de grønlandske interviewdeltagere har af forskellige årsager fået henlagt deres sag

ganske kort tid efter anmeldelsen og har derfor ikke kunnet bidraget til afsnittet om deres

erfaringer med politiet i efterforskningsfasen. På den baggrund er nedenstående afsnit baseret

på udtalelser fra seks af de ni interviewdeltagere fra Grønland.

Positive erfaringer

Af de positive oplevelser, som interviewdeltagerne i Grønland har haft, nævnes, at efterforsk-

ningen var grundig, og at den gik hurtigt.

Efterforskningen var grundig:

Som eksempel på, at efterforskningen var grundig, nævnes, at

betjentene spurgte nøje ind til hændelsen og kontaktede forurettede flere gange med henblik

på at indhente alt relevant information om sagen, herunder lægeattester angående skader for-

voldt under den anmeldte hændelse. Én interviewperson udsat for vold siger i den forbindelse:

”Jeg er taknemmelig for, at de tog sagen så alvorligt.”

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Efterforskningen var hurtig:

En interviewdeltager nævner, at politiet handlede hurtigt efter

anmeldelsen, herunder at politiet hurtigt indkaldte de forurettede i sagen til afhøring.

Negative erfaringer

De negative oplevelser med politiet omhandler især, at efterforskningen tog lang tid, og at

interviewdeltagerne savnede løbende information om sagsstatus.

Efterforskningen tog lang tid:

Nogle af interviewdeltagerne udtaler, at de oplevede, at der

gik for lang tid, før deres sag blev sendt til anklagemyndigheden, og én fortæller i den

forbindelse om at føle, at de var blevet glemt og ladt i stikken:

”I starten tænker man jo, at man er blevet glemt, som tilsidesat og ladt i stikken… Det

giver mange tanker.”

(Offer for tyveri)

Manglende information/opfølgning:

Flere af interviewdeltagerne efterspørger løbende

oplysninger om sagens status. Nogle manglede oplysninger i tiden mellem anmeldelsen og

indkaldelsen til retten og skulle selv opsøge viden om sagsforløbet, mens andre giver udtryk

for, at de slet ikke hørte noget efter anmeldelsen og derfor ikke ved, hvor sagen er i dag.

Mere information og vejledning nævnes ikke kun af interviewdeltagere, der er utilfredse med

politiets håndtering af deres sag, men bredt på spørgsmålet om, hvad der kunne have gjort

deres oplevelse med politiet bedre i efterforskningsfasen. En af interviewdeltagerne udsat for

vold siger f.eks. følgende om, hvad der kunne have gjort oplevelsen bedre:

”Måske… at de [politiet] informerer om status på sagen efter anmeldelsen, så man

kan følge med, og at politiet rådgiver om mulighederne for at tale med nogen om

eventuelle senfølger efter hændelsen.”

(Offer for vold)

4.4.3

Afslutningsfase

Interviewdeltagernes sager er afsluttet på forskellig vis. Nogle sager er blevet henlagt, mens

andre har været for retten, og nogle af disse sager har ført til, at en gerningsperson er blevet

dømt. Der er også interviewdeltagere, der fortæller, at de ikke kender sagens status. Sagens

afslutning har uden tvivl stor betydning for interviewdeltagerne, og det er vanskeligt for dem

at fokusere på politiets rolle alene. Perspektiverne i det følgende afsnit om sagens afslutning

er derfor bredere og afgrænser sig ikke til kun at omhandle tilfredsheden med politiet men

tilfredsheden med hele sagsforløbet.

Positive erfaringer

De positive erfaringer omhandler særligt, at interviewdeltagerne er tilfredse med sagens

udfald, eller at de modtog en god forklaring på, hvorfor sagen ikke kom for retten.

Tilfredshed med sagens udfald:

I de tilfælde, hvor sagen har medført en fældende afgørelse,

nævner interviewdeltagerne det ikke overraskende som positivt, at en gerningsperson blev

dømt, og herudover at de fandt det beroligende, at sagen nu var afsluttet.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

En god forklaring:

En positiv fortælling, som går igen blandt dem, der ikke har fået deres sag

for retten, er, at de blev ringet op af politiet, der forklarede, hvorfor sagen blev henlagt. En

interviewdeltager udsat for indbrud beskriver:

”De gjorde det helt tydeligt, hvad der skulle

foregå.”

En anden interviewdeltager udsat for tyveri fortæller, at vedkommende blev ringet

op af politiet for at drøfte, om sagen skulle for retten eller i stedet behandles som en

erstatningssag. Det fremhæves i denne sammenhæng som positivt for interviewdeltagerne at

kunne give input til den videre proces.

Negative erfaringer

De negative oplevelser i afslutningsfasen handler om, at interviewdeltagerne enten er

utilfredse med sagens udfald, eller at de manglede information om sagens udfald.

Utilfredshed med sagens udfald:

En af interviewdeltagerne fortæller, at den pågældende fik

hjælp i starten, men at personen er utilfreds med, at der ikke blev afsagt en fældende dom i

sagen:

”I starten fik jeg god hjælp, men det er sagens afslutning, jeg ikke er tilfreds med. Det

er tankevækkende, at jeg tabte sagen. Jeg følte, at ingen ville tro på mig.”

(Offer for voldtægt)

Andre nævner, at de er utilfredse med, at deres sag blev afsluttet, inden den nåede retten, da

det betyder, at den kriminelle handling ikke får nogen konsekvens.

Mangel på information:

Dette kommer bl.a. til udtryk ved, at én af interviewdeltagerne selv

skulle henvende sig til politiet for at få at vide, at sagen skulle for retten og derefter for at få

viden om sagens udfald. En anden fortæller, at vedkommende først flere måneder efter sagens

afslutning blev vidende om, at gerningspersonen var kendt skyldig.

Overvejelser om anmeldelse i fremtiden

Som afslutning på interviewene er interviewdeltagerne blevet spurgt, om de ville gøre noget

anderledes, hvis de blev udsat for en lignende kriminel handling igen i fremtiden, herunder

om de ville anmelde hændelsen til politiet. De fleste svarer, at de generelt ikke ville gøre

noget anderledes, men nogle ville gå til politiet på en anden måde, mere roligt, og andre ville

forsøge at undgå kontakt med en bestemt betjent. Angående at anmelde igen beskriver én:

”Da jeg ringede for at anmelde sagen, blev der reageret omgående, og jeg ved, at de

begyndte at arbejde på sagen. Af netop den grund vil jeg ikke holde mig tilbage fra at

anmelde sagen, hvis jeg skulle opleve det samme eller noget lignende igen.”

(Offer for blufærdighedskrænkelse)

En enkelt anden fortæller, at vedkommende muligvis ikke vil indgive politianmeldelse en

anden gang, fordi personen er i tvivl om, hvorvidt politiet vil handle på anmeldelsen.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

4.4.4

Opsummering af de grønlandske interviews og sammenligning med Danmark

Der er et stort overlap mellem de positive og negative erfaringer, der fremhæves af interview-

deltagerne i Danmark, Grønland og på Færøerne. De positive erfaringer omhandler særligt,

at politiet handlede hurtigt, at betjentene var imødekommende, at sagen blev behandlet

grundigt og kompetent, samt at de forurettede fik den information, de havde behov for. Hvad

angår de negative erfaringer fremhæves typisk det modsatte af ovenstående, f.eks. at det hele

tog lang tid, og at de forurettede havde behov for mere information fra politiet, end de fik.

Nogle af de grønlandske interviewdeltagere betoner derudover, at politiets involvering i deres

sag var både relativt omfattende og over forventning. Herunder nævnes bl.a., at politiet i

tilfælde af voldtægt hjalp forurettede på sygehuset efter anmeldelsen, og i flere tilfælde at

politiet kontaktede interviewpersonen telefonisk i forbindelse med sagens henlæggelse.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Færøerne

I dette kapitel præsenteres analyser af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet på

Færøerne. Undersøgelsen på Færøerne er forsøgt gennemført, så den så vidt muligt er

sammenlignelig med den danske undersøgelse, men det har været nødvendigt at tilpasse

datagrundlaget, indsamlingsmetoden og spørgeskemaet, jf. afsnit 2.5.

Ligesom i den danske spørgeskemaundersøgelse er de kriminalitetsramte borgere, der har

deltaget i undersøgelsen på Færøerne, blevet stillet spørgsmålet ”Hvor tilfreds eller utilfreds

var du samlet set med politiets håndtering af sagen?”, hvortil det har været muligt at svare

”meget tilfreds”, ”tilfreds”, ”hverken tilfreds eller utilfreds”, ”utilfreds” eller ”meget

utilfreds”, ”ved ikke” samt ”ønsker ikke at svare”. Borgere, der har svaret ”ved ikke” eller

”ønsker ikke at svare”, er ekskluderet fra analyserne.

Selv om der er tilstræbt at opnå sammenlignelighed mellem undersøgelserne i Danmark og

på Færøerne skal sammenligninger af resultater de to steder tolkes varsomt. Dette skyldes

bl.a., at der er stor forskel på kriminalitetsbilledet, da det på Færøerne er godt halvdelen af

de kriminalitetsramte borgere i undersøgelsen, der har været udsat for personfarlig krimina-

litet, dvs. vold eller en seksualforbrydelse, mens det i Danmark er mere end fire ud af fem

borgere i undersøgelsen, der har været udsat for en ejendomsforbrydelse (tyveri, indbrud og

databedrageri). Specifikt vedrørende voldtægt udfordres sammenligneligheden yderligere af,

at den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse trådte i kraft på Færøerne d. 1. juni 2022,

hvor den i Danmark blev indført 1. januar 2021. Det lave antal besvarelser fra borgere på

Færøerne bidrager også til, at sammenligningerne bliver usikre.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

5.1

Overordnet tilfredshed

Tabel 5.1 viser, at tre ud af fire af de kriminalitetsramte borgere på Færøerne, 75 pct., over-

ordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag, idet de har svaret, at de er enten

”meget tilfreds” eller ”tilfreds”. Størstedelen heraf oplyser, at de er meget tilfredse med

politiet. 15 pct. er utilfredse, idet de har svaret, at de er enten ”utilfreds” eller ”meget util-

freds”. Hver 10. er hverken tilfredse eller utilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Tabel 5.1

Overordnet tilfredshed med politiet,

2024,

pct.

Andel

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken tilfreds eller utilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Total

46 %

29 %

10 %

100 %

n=48 besvarelser

Andelen af kriminalitetsramte borgere, der overordnet er tilfredse med politiets håndtering af

deres sag, forekommer at være lavere blandt borgere, der har været udsat for en seksual-

forbrydelse (voldtægt eller blufærdighedskrænkelse mv.) end blandt borgere, der har været

udsat for vold eller en ejendomsforbrydelse. Resultatet er dog behæftet med stor usikkerhed,

da inddelingen af borgere i kriminalitetskategorier medfører, at analyserne for Færøerne er

baseret på meget få besvarelser.

5.2

Faktorer af betydning for tilfredsheden

En lang række forhold kan have betydning for, om de kriminalitetsramte borgere på Færøerne

overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag. I lighed med analyserne for

Danmark er der foretaget analyser af, hvilke af sådanne forhold der har sammenhæng med

borgernes sandsynlighed for at være

tilfredse

med politiets håndtering af deres sag. Tabel 5.2

viser fordelingen af de forhold, der indgår i analysen for Færøerne.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Tabel 5.2

Forhold, der kan have betydning for kriminalitetsramte borgeres sandsynlighed for overordnet at være tilfredse med politiets

håndtering af deres sag, 2024, pct.

Variabel

Køn

Udfald

Kvinde

Mand

15-35 år

36-65 år

66+ år

Færøsk, dansk og grønlandsk oprindelse

Indvandrer/Efterkommer/ukendt

Færøsk

Dansk eller engelsk

Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet

uden for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende eller kursist

Alders- eller førtidspensionist

Vold og/eller trusler om vold

Seksualforbrydelser

Ejendomsforbrydelser

Telefonisk henvendelse

Fysisk henvendelse

Anden måde

Henlagt uden sigtelse eller ukendt

Sigtelse

Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med enten kvalitet eller

hyppighed

Andel

48 %

52 %

38 %

46 %

17 %

94 %

92 %

25 %

19 %

54 %

71 %

10 %

27 %

46 %

73 %

17 %

10 %

54 %

46 %

98 %

15 %

85 %

31 %

69 %

48 %

52 %

65 %

19 %

17 %

52 %

40 %

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Kriminalitetskategori

Anmeldelsesmåde

Sagsstatus

Det var let at komme i kontakt med politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om sagens videre forløb,

da du anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du skulle kontakte, hvis du

havde spørgsmål til sagen, mens den stod på?

Forsøgte du at kontakte politiet i forbindelse med

sagen, mens den stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante person?

Gav politiet dig information i løbet af sagen (f.eks.

opdateringer om din sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af information

n=48 besvarelser

Dvs. hverken folkeskole/grundskole, en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videre-

gående uddannelse.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Det lave antal besvarelser betyder, at det ikke er muligt at gennemføre en logistisk regres-

sionsanalyse, som det er gjort for Danmark og Grønland, og det er således ikke muligt at

undersøge, om de enkelte forhold i tabel 5.2 har betydning for de kriminalitetsramte borgeres

tilfredshed med politiet, når der tages højde for de øvrige forhold. Eventuelle sammenhænge

er i stedet undersøgt deskriptivt ved at se på forholdene enkeltvis.

De deskriptive analyser for Færøerne indikerer samlet set, at forhold som vedrører borgernes

subjektive vurderinger af politiet, herunder om det var

let at komme i kontakt med politiet,

og om de er enige i, at

politiet tog deres anmeldelse seriøst,

har sammenhæng med borgernes

overordnede tilfredshed med politiet. Dette er i overensstemmelse med resultaterne fra

undersøgelsen i Danmark, jf. afsnit 3.4.1. Der er dog tale om resultater, som er forbundet

med stor usikkerhed grundet det meget lave antal besvarelser fra borgere på Færøerne.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

5.3

Resultater fra kvalitative interviews med borgere på Færøerne

I det følgende afsnit fokuseres der på de kvalitative interviews, som er gennemført med

kriminalitetsramte borgere på Færøerne angående deres tilfredshed med politiets håndtering

af deres sag. Afsnittet er inddelt i tre underafsnit, som belyser de tre primære faser i politiets

behandling af en sag: anmeldelsesfasen, efterforskningsfasen og afslutningsfasen, herunder

interviewdeltagernes afsluttende refleksioner om forløbet.

Ligesom i den danske undersøgelse er der i udvælgelsen af interviewdeltagere på Færøerne

lagt vægt på, at materialet så vidt muligt skal rumme både tilfredse og utilfredse borgere udsat

for forskellige former for kriminalitet. Til forskel fra den danske undersøgelse er det ikke alle

de færøske interviewdeltagere, der selv har anmeldt det, de har været udsat for.

5.3.1

Anmeldelsesfase

Dette afsnit er baseret på oplysninger fra de syv ud af otte interviewdeltagere på Færøerne,

der selv har anmeldt den forbrydelse, de har været udsat for, og som derfor har kunnet bidrage

med deres oplevelser af mødet med politiet i forbindelse med anmeldelsen.

Positive erfaringer

De positive oplevelse med politiet i anmeldelsesfasen omhandler særligt, at anmeldelsen blev

taget alvorligt, at politiet reagerede hurtigt, og at betjentene var imødekommende.

Anmeldelsen blev taget seriøst:

I tråd med resultaterne af den kvantitative analyse tyder

interviewmaterialet på, at dét at opleve at blive taget seriøst af politiet har betydning for de

forurettedes overordnede tilfredshed med politiets håndtering af deres sag.

Nogle af interviewdeltagerne fremhæver i den forbindelse, at politiet var grundige, da de tog

imod anmeldelsen, bl.a. fordi de tog billeder og noterede detaljer, og at de fik indtryk af, at

anmeldelsen hurtigt blev sendt videre. Andre nævner ved tyveri, at politiet forsøgte at finde

de stjålne genstande, og at det var mere, end de havde forventet.

”Jeg tænkte, at de ikke ville gøre meget ud af det. Men han tog det alvorligt i forhold

til sagens størrelse, synes jeg. Og han var flink.”

(Offer for tyveri)

Politiet reagerede hurtigt:

Som eksempel herpå nævnes, at politiet inden for ganske kort tid

var klar til at tage imod de forurettede på politistationen, og at dette var med til at gøre nogle

af interviewdeltagernes oplevelse med politiet positiv. Herudover er der som nævnt ovenfor

flere, der nævner, at de fik indtryk af, at anmeldelsen hurtigt blev sendt videre.

Betjentene var imødekommende:

Nogle af interviewpersonerne fremhæver, at betjentene var

flinke, søde, rolige, rare og lyttende. Dette gælder særligt i tilfælde, hvor det på grund af

sagens karakter var ubehageligt for forurettede at indgive anmeldelsen. Et af ofrene for

blufærdighedskrænkelse fortæller i den forbindelse:

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

”Det synes jeg, at jeg var positivt overrasket over, hvor stille og roligt det var. At jeg

var lidt berørt af situationen, og han mødte mig lige der, hvor jeg var. Og det synes

jeg var virkelig godt håndteret.”

(Offer for blufærdighedskrænkelse)

Negative erfaringer

Det er kun få af interviewdeltagerne på Færøerne, der beretter om negative oplevelser med

politiet i forbindelse med anmeldelsen af den forbrydelse, de har været udsat for. Af negative

oplevelser nævnes ikke at blive taget seriøst og at mangle information om det videre forløb.

Oplevede ikke at blive taget seriøst:

Dette kommer særligt til udtryk i et af interviewene, hvor

personen oplevede, at det var svært at få politiet til at tage imod anmeldelsen, der drejede sig

om vold i nattelivet. Dette ændrede sig dog i takt med, at hændelsen blev forklaret.

Mangel på information om det videre forløb:

En af interviewdeltagerne i en sag med flere

forurettede fortæller, at de ikke blev kontaktet af politiet efter anmeldelsen – heller ikke før

de blev indkaldt som vidne i retten. Personen ville ønske, at de havde haft en tættere dialog

med politiet, og at de havde modtaget mere information om, hvad der skulle ske.

”De kunne have fortalt mig lidt mere om, hvad der skulle ske. Jeg havde ikke regnet

med, at jeg skulle vidne, før jeg blev indkaldt til retten 14 dage før.”

(Offer for vold)

Mere information/bedre opfølgning nævnes også som svar på spørgsmålet om, hvad der

kunne have gjort interviewdeltagernes oplevelse med politiet i forbindelse med anmeldelsen

bedre, uanset om denne var overvejende positiv eller negativ.

5.3.2

Efterforskningsfase

Nogle af de færøske interviewdeltagere har fået henlagt deres sag kort tid efter anmeldelsen,

og de har derfor ikke kunnet bidraget til afsnittet med oplysninger om deres erfaringer med

politiet i efterforskningsfasen. På den baggrund er nedenstående afsnit baseret på udtalelser

fra seks af de otte interviewdeltagere fra Færøerne.

Positive erfaringer

De positive oplevelser, der nævnes af interviewdeltagerne om denne fase, omhandler især, at

de oplevede, at efterforskningen blev taget seriøst, og at efterforskerne var kompetente.

Efterforskningen blev taget seriøst:

Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at efter-

forskerne mødte fysisk op for at møde forurettede, og at de gjorde, hvad de kunne for at

opklare sagen, herunder at deres fokus på sagen var større end forventet. En interviewdeltager

udsat for tyveri beskriver, at politiet forsøgte af finde gerningspersonen og den stjålne

genstand. Om dette siger de: ”Det

havde jeg ikke forventet. Det var jo bare et par briller.”

Efterforskerne var kompetente:

En deltager nævner, at efterforskerne var kompetente, blandt

andet fordi de formåede at finde gerningspersonen i en sag om vold i nattelivet ud fra et

spinkelt signalement.

”Det er jeg faktisk overrasket over, at de fandt ud af.”

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Negative erfaringer

Af negative oplevelser nævnes, at efterforskningen tog lang tid, og at interviewdeltagerne

manglede løbende information og opfølgning fra politiet angående sagen.

Efterforskningen tog lang tid:

Flere beskriver, at ventetiden var frustrerende, særligt fordi de

også manglede videre information. En interviewdeltager udsat for en blufærdighedskrænkel-

se fortæller for eksempel, at

”[…] der gik bare rigtig, rigtig lang tid, før jeg hørte noget

igen.”

Andre interviewdeltagere beskriver desuden, at ventetiden gjorde, at de begyndte at

glemme detaljerne i deres sag, og at de af den grund gerne ville have afklaret sagen tidligere.

Manglende information/opfølgning:

Flere af interviewdeltagerne fortæller, at de manglede

oplysninger om, hvordan efterforskningen skred frem. De manglede at høre fra politiet.

Andre fortæller, at de manglede viden om sagens overdragelse fra politiet til anklagemyndig-

heden, eller at de fik denne viden fra medierne og ikke fra politiet. Nogle fortæller, at de i en

periode troede, at sagen var afsluttet, eller at de ikke ville blive involveret i det videre forløb,

fordi de ikke havde hørt fra politiet, hvorefter de blev kontaktet af retten med henblik på at

vidne i sagen. Manglende information og opfølgning nævnes ofte i sammenhæng med, at

efterforskningen ifølge interviewdeltagerne tog lang tid.

Ønsket om mere information og opfølgning nævnes ikke kun af interviewdeltagere, der er

utilfredse med politiets håndtering af deres sag, men mere bredt på spørgsmålet om, hvad der

kunne have gjort oplevelsen med politiet bedre. En af interviewdeltagerne udsat for vold siger

eksempelvis følgende om at mangle oplysninger om sagens status:

”Den eneste information, jeg kan sige, at jeg mangler eller savner, eller som måske

burde have være givet videre, det er, at politiet har afsluttet sagen, og at de har fundet

det, de har. Så var jeg ligesom forberedt på, at så kommer der et retssystem.”

(Offer for vold)

Det nævnes herudover, at det ville have gjort oplevelsen bedre, hvis politiet havde informeret

om mulighederne for at få hjælp fra f.eks. en psykolog.

5.3.3

Afslutningsfase

De færøske interviewdeltageres sager er afsluttet på forskellig vis. Nogle sager er henlagt,

mens andre har været for retten, og nogle af disse sager har ført til, at en gerningsperson er

blevet dømt. Der er også interviewdeltagere, der fortæller, at de ikke kender sagens status,

eller at de afventer, at sagen indbringes for retten. Sagens afslutning har uden tvivl stor betyd-

ning for interviewdeltagerne, og det er vanskeligt for dem at fokusere på politiets rolle alene.

Perspektiverne i det følgende afsnit om sagens afslutning er derfor bredere og afgrænser sig

ikke til kun at omhandle tilfredsheden med politiet men tilfredsheden med hele sagsforløbet.

Positive erfaringer

De positive oplevelser i afslutningsfasen omhandler især tilfredshed med sagens udfald, og i

tilfælde af at sagen ikke blev afsluttet som ønsket, at politiet gjorde, hvad de kunne.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Tilfredshed med sagens udfald:

Ikke overraskende fremhæver de interviewdeltagere, der var

vidende om, at en gerningsperson blev dømt i retten, sagens udfald som en positiv oplevelse.

Politiet gjorde, hvad de kunne:

Blandt de interviewdeltagere, der ikke opnåede det ønskede

resultat, fordi deres sag blev afsluttet, inden den nåede til retten, fremhæves det som en

positiv oplevelse, at politiet gjorde, hvad de kunne for at opklare sagen. Nogle nævner i den

forbindelse, at de er indforstået med, at der ikke er fundet en gerningsperson, og at politiet

gjorde et godt stykke arbejde alligevel og var tilstrækkeligt grundige i deres behandling af

sagen. Én fremhæver desuden, at politiet personligt mødte op og forklarede, hvorfor sagen

blev henlagt. Den samme person fortæller om henlæggelsen:

”De sagde, at de havde undersøgt sagen til bunds, og at de ikke kunne finde personen,

der havde gjort det. Så... […] Når de har undersøgt det, og ikke har kunnet finde

vedkommende, så kan der ikke gøres andet.”

(Offer for indbrud)

Negative erfaringer

De negative oplevelser relateret til sagens afslutning handler om, at processen tog lang tid,

og at interviewdeltagerne ikke fik information om sagens udfald.

Det tog lang tid:

Lang ventetid både før og efter indkaldelse til retten fremhæves af flere af

interviewdeltagerne som en negativ oplevelse. Nogle nævner i den forbindelse, at de var

bekymrede for, om de kunne huske hændelsesforløbet i detaljer. Dette gælder bl.a. et af

ofrene for blufærdighedskrænkelse:

”Men det er nok mest det med, at man selv går og tænker, kan jeg overhovedet huske,

hvad der rigtig skete i detaljer? Og egentlig også sådan noget med, at når man har et

arbejde, og skal sætte en dag eller halv dag af til at skulle vidne og sådan nogle ting,

så er det ret irriterende, at man slet ikke ved noget.”

(Offer for blufærdighedskrænkelse)

Mangel på information:

Nogle af interviewdeltagerne fremhæver som noget negativt, at de

ikke fik tilstrækkelig – hvis nogen – information i perioden op til retssagen, herunder om at

der ville være en retssag, og at de ville skulle vidne i den. En anden fortæller, at vedkommen-

de ikke blev orienteret om sagens udfald efter at have vidnet i retten.

5.3.4

Opsummering af de færøske interviews og sammenligning med Danmark

Der er et stort overlap mellem de positive og negative erfaringer, der fremhæves af interview-

deltagerne i Danmark, Grønland og på Færøerne. De positive erfaringer omhandler især, at

politiet handlede hurtigt, at betjentene var imødekommende, at anmeldelsen blev taget seriøst

og sagen blev behandlet grundigt og kompetent, samt at de forurettede fik den information,

de havde behov for. De negative erfaringer omhandler i vidt omfang mangel på samme.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Nogle af de færøske interviewdeltagere betoner derudover, at politiets involvering i deres sag

var både relativt omfattende og over forventning. Herunder kan nævnes, at politiet i tilfælde

af tyveri og indbrud forsøgte at finde de stjålne genstande, og at de i flere tilfælde kontaktede

interviewpersonen telefonisk eller fysisk i forbindelse med sagens henlæggelse.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Litteratur

Jensen, E. T. and J. K. S. Larsen (2024). Tryghedsundersøgelse 2023

En måling af trygheden og tilliden til politiet i hele Danmark, i politikredsene, i de 98 kommuner og i de

særligt udsatte boligområder, Justitsministeriet.

Justitsministeriet and Rigspolitiet (2024). Mål- og resultatplan for politiet 2024.

Rigspolitiet (2020). Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet.

Rigspolitiet (2023). Hadforbrydelser i 2021. Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser.

København, Rigspolitiet,.

Rigspolitiet (2023). Hadforbrydelser i 2022. Rigspolitiets årsrapport vedr. hadforbrydelser. København,

Rigspolitiet.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilag 1: Gerningskoder anvendt i

undersøgelsen i Danmark

Bilagstabel 1.1

Oversigt over gerningskoder brugt til tyveri

Gerningskode

Beskrivelse

75411

75421

75431

75432

75441

75442

75511

75512

75513

75514

75515

75516

75519

75531

75532

75534

75536

75537

75551

75552

75553

75567

75568

75569

75574

75580

75581

75582

75583

75584

75585

75586

75587

75588

Tyveri af registreret køretøj

Tyveri af knallert

Tyveri af cykel

Tyveri af barnevogn/klapvogn

Tyveri af uregistreret køretøj

Tyveri af skib/båd/fly

Tyveri fra personbil

Tyveri fra lastbil/varebil

Tyveri fra motorcykel/scooter

Tyveri fra knallert

Tyveri fra cykel

Tyveri fra både

Tyveri fra andet køretøj

Tyveri fra automat i møntvaskeri etc.

Tyveri fra benzinautomat

Tyveri fra vareautomat

Tyveri fra parkometerautomat

Tyveri fra spilleautomat

Tyveri fra cafeteria/restauration

Tyveri fra hotel/motel

Tyveri fra kasseapparat

Tyveri fra udstilling

Tyveri fra møntvaskeri

Tyveri fra andre butikker

Tyveri, tricktyveri på gadeplan

(U) Tyveri, tricktyveri i beboelse

Tyveri fra campingplads

Tyveri fra garderobe

Tyveri fra skole/fritidshjem og lignende

Tyveri fra lejlighed/værelse/etageejendom

Tyveri fra villa/landejendom

Tyveri fra kælder og lignende

Tyveri fra svømmehal/idrætsanlæg/omklædningsrum

Tyveri fra udhængsskab

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 1.1 - fortsat

Oversigt over gerningskoder brugt til tyveri

Gerningskode

Beskrivelse

75589

75590

75591

75592

75593

75594

75595

75596

75597

75598

75599

75601

75602

75603

75604

75605

75606

75607

75608

75609

75611

75612

75613

75615

75616

75619

75621

75622

75623

Tyveri fra hospitaler/plejehjem

Tyveri fra fritidshus

Tyveri fra institution

Tyveri fra kontor

Tyveri fra kaserne

Tyveri fra byggeplads

Tyveri fra døgnboks

Tyveri fra kaserne (våben/ammunition)

Tyveri fra pengeautomat

Tyveri fra garage/udhus

Tyveri fra andre steder

Tyveri af afgrøder (korn og lignende)

Tyveri af benzin/olie

Tyveri af el/gas

Tyveri af forsendelse

Tyveri af husdyr

Tyveri af nummerplader

Tyveri fra lomme/taske/bagage

Tyveri af taske/bagage

Tyveri i tog/skib/fly/bus

Tyveri i lufthavne

Tyveri i forbindelse med prostitution

Tyveri på banegårde

Tyveri i plads

Tyveri i forbindelse med vold

Tyveri i øvrigt

Tyveri af våben

Tyveri af fiskeredskaber/garn og lignende

Tyveri af metaller (skrot/afklip/afbrænding)

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 1.2

Oversigt over gerningskoder brugt til indbrud

Gerningskode

Beskrivelse

75211

75212

75213

75214

75216

75217

75311

75312

75313

75314

75315

Indbrud i villa og lignende

Indbrud i lejlighed

Indbrud i værelse

Indbrud i skib/båd (fast bemandede)

Indbrud i skib/båd (lystbåde)

Indbrud i landejendom

Indbrud i fritidshus

Indbrud i garage/udhus

Indbrud i kælder-/lofts-/pulterrum

Indbrud i campingvogn

Indbrud i kolonihavehus

Bilagstabel 1.3

Oversigt over gerningskoder brugt til databedrageri

Gerningskode

Beskrivelse

76151

Databedrageri

Bilagstabel 1.4

Oversigt over gerningskoder brugt til vold

Gerningskode

Beskrivelse

70307

70308

70312

70323

70326

73241

73251

73252

73253

73261

Vold mod nogen i offentlig tjeneste mv.

Trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste mv.

Trusler om vold mv. mod offentlig myndighed

(U) Vold og lignende mod vidner og deres nærmeste

Vold mod vidner og deres nærmeste

Vold

Kvalificeret vold

Vold med skade på legeme eller helbred

Vold ved kvindelig omskæring

Kvalificeret vold med grov skade

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 1.5

Oversigt over gerningskoder brugt til psykisk vold og stalking

Gerningskode

Beskrivelse

73232

73235

Stalking

Psykisk vold

Bilagstabel 1.6

Oversigt over gerningskoder brugt til blufærdighedskrænkelser mv.

Gerningskode

Beskrivelse

72317

72322

72338

72341

72371

72372

72373

72374

72375

Tilsnigelse til samleje

Samleje ved forførelse

Andet seksuelt forhold v/tilsnigelse

Andet seksuelt forhold v/forførelse

Blufærdighedskrænkelse v/ beføling

Blufærdighedskrænkelse v/ blotteri

Blufærdighedskrænkelse v/ beluring

Blufærdighedskrænkelse v/ verbal uanstændighed o.l.

Blufærdighedskrænkelse v/ anden uanstændighed

Bilagstabel 1.7

Oversigt over gerningskoder brugt til voldtægt

Gerningskode

Beskrivelse

72305

72330

Voldtægt

Andet seksuelt forhold

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 1.8

Oversigt over gerningskoder brugt til hadforbrydelser

Gerningskode

Beskrivelse

70308

73241

73251

74265

74274

77111

77114

Trussel om vold mod nogen i offentlig tjeneste mv.

Vold

Kvalificeret vold

Trussel på livet

Racediskrimination

Hærværk

Hærværk, graffiti

Note: Sager om hadforbrydelser vedrører anmeldelser af overtrædelse af straffelovens § 266 b om racediskrimination samt

anmeldelser om trusler, vold og hærværk, der er omfattet af politiets monitering af hadforbrydelser (se Rigspolitiet 2023,

Rigspolitiet 2023). Af tabellen ovenfor fremgår de gerningskoder, der er anvendt på anmeldelser fra borgere udsat for

hadforbrydelser, der har besvaret spørgeskemaet.

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilag 2: Spørgeskema

Nedenfor fremgår den dansksprogede version af det spørgeskema, der er anvendt til under-

søgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet i 2024. Spørgeskemaerne for

henholdsvis Danmark (DK), Grønland (GL) og Færøerne (FO) er i udgangspunktet de samme.

De steder, hvor spørgeskemaerne afviger fra hinanden, er dette angivet. En central forskel

mellem besvarelserne fra Danmark på den ene side og Grønland samt Færøerne på den anden

side, er, at borgere i Grønland og på Færøerne, der angiver ikke selv at have anmeldt den

forbrydelse, de har været udsat for, bliver stillet alle de øvrige spørgsmål i spørgeskemaet,

der ikke angår anmeldelsessituationen. Dette er ikke tilfældet for borgerne i Danmark. Dette

skyldes, at det på forhånd var uklart, om der kunne tilvejebringes et tilstrækkeligt analyse-

grundlag i Grønland og på Færøerne, hvis de borgere, der ikke selv havde anmeldt forbrydel-

sen, blev ekskluderet fra undersøgelsen. Dette viste sig dog ikke at være nødvendigt, hvorfor

disse besvarelser ikke indgår i analyserne i rapporten.

Bilagstabel 2.1

Spørgeskema til undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, Danmark,

Grønland og Færøerne, 2024.

Variabel-

navn

Spørgsmål

Svarmuligheder

Filter/kommentar

GL: Spørgsmålet er formuleret på

hhv. grønlandsk, dansk og engelsk,

og svarmulighederne er 1)

Kalaallisut, 2) Dansk, 3) English

FO: Spørgsmålet er formuleret på

hhv. færøsk, dansk og engelsk, og

svarmulighederne er 1) Føroyskt, 2)

Dansk, 3) English

Tak fordi du deltager i

undersøgelsen/Thank you for

participating in the survey.

Vælg venligst dit foretrukne

sprog/Please choose your preferred

language:

1. Dansk

2. English

Intro

Velkommen til undersøgelsen, som Epinion gennemfører på vegne af [DK: Justitsministeriet;GL: Justitsministeriet i

Danmark og Grønlands Politi; FO: Justitsministeriet i Danmark og Færøernes Politi]. Undersøgelsen tager 8-10

minutter at besvare. Dine svar er af stor værdi for politiets løbende udvikling af deres service over for borgerne. Vi

håber derfor, at du vil gennemføre hele undersøgelsen.

DK: Du er blevet udtrukket til at være

med i denne undersøgelse, fordi du

er blevet udsat for [kriminalitetskat-

egori] og har anmeldt det til politiet i

[måned, årstal]. Informationen kom-

mer fra Rigspolitiets database og er

kun delt med Epinion i forbindelse

med denne undersøgelse.

1. Ja, jeg blev udsat for forbrydelsen

og anmeldte den selv

2. Ja, jeg blev udsat for forbrydelsen,

men anmeldte den ikke selv

3. Nej, jeg blev ikke udsat for

forbrydelsen, men jeg anmeldte

den på vegne af en anden person

4. Nej, jeg blev ikke udsat for

forbrydelsen og har heller ikke

anmeldt den

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Hvis der svares ”Ja, jeg blev udsat

for forbrydelsen og anmeldte den

selv”, gå til Q4.

Hvis der svares ”Ja, jeg blev udsat

for forbrydelsen, men anmeldte den

ikke selv”, gå til Q2.

Hvis der svares ”Nej, jeg blev ikke

udsat for forbrydelsen, men anmeldte

den på vegne af en anden person”,

gå til Q3.

Hvis der svares ”Nej jeg blev ikke

udsat for denne forbrydelse og har

heller ikke anmeldt den”, ”Ved ikke”

eller ”Ønsker ikke at svare” afsluttes

spørgeskemaet.

GL/FO: ”Du er blevet udtrukket til at

være med i denne undersøgelse,

fordi du er blevet udsat for [krimin-

alitetskategori] og dette er anmeldt til

politiet i [måned, årstal]. Information-

erne kommer fra [GL: Grønlands

Politi; FO: Færøernes Politi], og er

kun delt med Epinion i forbindelse

med denne undersøgelse.

DK, GL og FO: Er det korrekt, at du

har været udsat for

[kriminalitetskategori]?

100

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.1 – fortsat

Spørgeskema til undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, Danmark,

Grønland og Færøerne, 2024.

Variabeln

avn

Spørgsmål

Svarmuligheder

Filter/kommentar

Stilles kun til borgere, der har svaret

”Ja, jeg blev udsat for forbrydelsen,

men anmeldte den ikke selv” i Q1.

Hvorfor anmeldte du ikke

forbrydelsen selv?

Notér venligst:

[Åbent tekstfelt]

DK: Efter besvarelsen af dette

spørgsmål afsluttes spørgeskemaet.

GL/FO: Efter besvarelsen af dette

spørgsmål sendes respondenten

videre til Q4.

Stilles kun til borgere, der har svaret

”Nej, jeg blev ikke udsat for

forbrydelsen, men anmeldte den på

vegne af en anden person” i Q1.

Efter besvarelsen af dette spørgsmål

afsluttes spørgeskemaet.

Hvorfor anmeldte du forbrydelsen på

vegne af en anden person?

Notér venligst:

[Åbent tekstfelt]

Intro 2

Du bedes i de følgende spørgsmål tænke tilbage på netop denne forbrydelse og din kontakt med politiet om sagen. Vi

er opmærksom på, at det kan være ubehageligt for dig at blive mindet om den forbrydelse, du blev udsat for, men dine

besvarelser har stor værdi for politiets videre udvikling.

Hvis du har været udsat for andre forbrydelser end denne, vil vi bede dig om at se bort fra den/disse i din besvarelse.

Vi vil bede dig besvare spørgsmålene så godt som muligt.

1. Meget tilfreds

2. Tilfreds

Hvor tilfreds eller utilfreds var du

samlet set med politiets håndtering

af sagen?

3. Hverken tilfreds eller utilfreds

4. Utilfreds

5. Meget utilfreds

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Kæreste, ægtefælle eller samlever

2. Tidligere kæreste, ægtefælle eller

samlever

3. Andet familiemedlem

Hvad var din relation til

gerningspersonen, da forbrydelsen

skete?

4. Ven eller bekendt

5. Kollega

6. Kendte ikke vedkommende

7. Anden relation, notér venligst:

[åbent svar]

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Nu vil vi gerne vide mere om din oplevelse af politiet, da forbrydelsen blev

anmeldt.

Senere vil vi spørge ind til din vurdering af det arbejde, politiet

efterfølgende foretog sig i forbindelse med forbrydelsen.

1. Opkald til 112

2. Opkald til 114

3. Fremmøde på en politistation

4. Henvendelse på gaden eller andet

offentligt sted

5. Internettet (hjemmeside eller mail)

6. Anden måde, notér venligst:

[Åbent tekstfelt]

7. Ved ikke

8. Ønsker ikke at svare

GL: Svarmulighederne ”Opkald til

112” og ”Opkald til 114” indgår ikke i

spørgeskemaet. I stedet indgår

svarmuligheden ”Opkald til 701448”.

GL/FO: Denne tekst og

spørgsmålene Q6-Q11 vises kun til

borgere, der ved Q1 har svaret 1

”Ja, , jeg blev udsat for forbrydelsen

og anmeldte den selv”

DK: Stilles kun til borgere, der har

været udsat for vold, psykisk vold

og/eller stalking,

blufærdighedskrænkelse mv. eller

voldtægt.

GL/FO: Stilles kun til borgere, der har

været udsat for vold,

blufærdighedskrænkelse mv. eller

voldtægt.

Intro 3

Hvordan anmeldte du forbrydelsen?

101

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.1 – fortsat

Spørgeskema til undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, Danmark,

Grønland og Færøerne, 2024.

Variabeln

avn

Spørgsmål

Svarmuligheder

1. Meget enig

Filter/kommentar

Q7_1

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn om selve

anmeldelsen?

Det var let at komme i kontakt med

politiet

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

DK: Q7_2

GL/FO:

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn om selve

anmeldelsen?

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Ja

2. Nej

3. Husker ikke

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Q9_Comm

ent

Hvis du har lyst til at uddybe dit

svar, kan du gøre det herunder:

[Åbent tekstfelt]

DK: Stilles kun til borgere, der har

været udsat for vold, psykisk vold

og/eller stalking,

blufærdighedskrænkelse mv. eller

voldtægt.

FO: Stilles kun til borgere, der har

været udsat for vold,

blufærdighedskrænkelse mv. eller

voldtægt.

GL: Dette spørgsmål indgår ikke i

spørgeskemaet.

1. Notér venligst:

[Åbent tekstfelt]

2. Politiet kunne ikke have gjort

mere for at gøre min oplevelse

omkring selve anmeldelsen bedre

1. Ja

Q10

Gav politiet dig information om

muligheden for at få en

bistandsadvokat, da du anmeldte

forbrydelsen?

2. Nej

3. Husker ikke

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Q11

Hvad kunne have gjort din oplevelse

omkring selve anmeldelsen af

forbrydelsen bedre?

Intro 4

Nu kommer der nogle spørgsmål om din vurdering af det arbejde, politiet foretog sig i forbindelse med forbrydelsen,

dvs.

efter

anmeldelsen.

DK: Stilles kun til borgere, der har

været udsat for vold, psykisk vold

og/eller stalking,

blufærdighedskrænkelse mv. eller

voldtægt.

GL/FO: Stilles kun til borgere, der

har været udsat for vold,

blufærdighedskrænkelse mv. eller

voldtægt.

1. Ja

Q12

Gav politiet dig i den første tid efter

anmeldelsen information om, hvor i

politiet du kunne få hjælp eller

yderligere informationer?

2. Nej

3. Husker ikke

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

102

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.1 – fortsat

Spørgeskema til undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, Danmark,

Grønland og Færøerne, 2024.

Variabeln

avn

Spørgsmål

DK: Gav politiet dig i den første tid

efter anmeldelsen information om

andre relevante steder, hvor du

kunne få hjælp – f.eks. en psykolog

eller offerrådgivning?

GL/FO: Gav politiet dig i den første

tid efter anmeldelsen information om

andre relevante steder, hvor du

kunne få hjælp – f.eks. en psykolog?

Svarmuligheder

Filter/kommentar

DK: Stilles kun til borgere, der har

været udsat for vold, psykisk vold

og/eller stalking,

blufærdighedskrænkelse mv. eller

voldtægt.

1. Ja

2. Nej

3. Husker ikke

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Q13

GL/FO: Stilles kun til borgere, der har

været udsat for vold,

blufærdighedskrænkelse mv. eller

voldtægt.

1. Ja

Q14

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)?

2. Nej

3. Husker ikke

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Q14_Com

ment

Hvis du har lyst til at uddybe dit svar,

kan du gøre det herunder:

[Åbent tekstfelt]

1. Meget tilfreds

2. Tilfreds

Q15_1

Hvor tilfreds eller utilfreds var du

med den tid, der gik fra anmeldelsen

og frem til politiet gjorde noget i

sagen?

3. Hverken tilfreds eller utilfreds

4. Tilfreds

5. Meget utilfreds

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget tilfreds

2. Tilfreds

Q15_2

Hvor tilfreds eller utilfreds var du

med det arbejde, politiet foretog sig i

forbindelse med sagen?

3. Hverken tilfreds eller utilfreds

4. Tilfreds

5. Meget utilfreds

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget tilfreds

2. Tilfreds

Q15_3

Hvor tilfreds eller utilfreds var du

med kvaliteten af den information, du

fik af politiet om sagens forventede

forløb og tidshorisont?

3. Hverken tilfreds eller utilfreds

4. Tilfreds

5. Meget utilfreds

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget tilfreds

2. Tilfreds

Q15_4

Hvor tilfreds eller utilfreds var du

med hvor ofte du fik information af

politiet i løbet af sagen (f.eks.

opdateringer om din sags forløb)?

3. Hverken tilfreds eller utilfreds

4. Tilfreds

5. Meget utilfreds

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Stilles kun til borgere, der har svaret

”Ja” i Q14.

Stilles kun til borgere, der har svaret

”Ja” i Q14.

103

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.1 – fortsat

Spørgeskema til undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, Danmark,

Grønland og Færøerne, 2024.

Variabeln

avn

Spørgsmål

Svarmuligheder

1. Ja

Filter/kommentar

Q19

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

2. Nej

3. Husker ikke

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Ja

2. Nej

3. Husker ikke

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

Q20

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på?

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

Q21_1

Det var let at komme i kontakt med

den relevante person, da jeg

kontaktede politiet

Hvad kunne politiet have gjort for at

gøre dig mere tilfreds med forløbet

efter

anmeldelsen?

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Stilles kun til borgere, der har svaret

”Ja” i Q20.

1. Notér venligst: [Åbent tekstfelt]

Q22

Uanset om du er tilfreds eller

utilfreds med forløbet efter

anmeldelsen, bedes du angive,

hvad politiet kunne have gjort for at

gøre dig mere tilfreds med forløbet.

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

Q23_1

Hvis en ven kom ud for samme

forbrydelse, ville jeg opfordre

vedkommende til at anmelde den til

politiet.

2. Politiet kunne ikke have gjort

mere for at gøre mig tilfreds

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Intro 5

Nu kommer der nogle mere generelle spørgsmål om din opfattelse af politiet.

Er du enig i følgende udsagn?

1. Ja

2. Nej

Jeg har tillid til, at politiet vil hjælpe

mig, hvis jeg har brug for det.

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

Politiet gør generelt deres arbejde

godt

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Q24

Q25_1

104

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.1 – fortsat

Spørgeskema til undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, Danmark,

Grønland og Færøerne, 2024.

Variabeln

avn

Spørgsmål

Svarmuligheder

1. Meget enig

Filter/kommentar

Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?

Q25_2

Politiet forsøger at opfylde borgernes

behov

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

Q25_3

Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?

Politiet behandler alle lige

Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?

Q25_4

Politiet er en serviceorienteret

myndighed (dvs. at politiet

bestræber sig på at imødekomme

borgernes behov og ønsker)

Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?

Q25_5

Politiet tager én alvorligt og

behandler én respektfuldt, når man

er i kontakt med dem

Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?

Q25_6

Politiet rykker hurtigt ud, når der er

akut behov, f.eks. i forbindelse med

kriminalitet eller ulykker

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

GL/FO: Dette spørgsmål indgår ikke i

spørgeskemaet.

Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?

Q31_1

Politiet bekæmper effektivt

voldskriminalitet

Hvor enig eller uenig er du i følgende

udsagn?

Q31_2

Politiet bekæmper effektivt psykisk

vold og stalking

105

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.1 – fortsat

Spørgeskema til undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, Danmark,

Grønland og Færøerne, 2024.

Variabelnav

Spørgsmål

Svarmuligheder

1. Meget enig

Filter/kommentar

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

Q31_3

Politiet bekæmper effektivt

seksualforbrydelser

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

1. Meget enig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

GL/FO: Dette spørgsmål indgår ikke i

spørgeskemaet.

Q31_4

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

Politiet bekæmper effektivt indbrud

Q31_5

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

Politiet bekæmper effektivt tyveri

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

Q31_6

Politiet bekæmper effektivt it-

relateret kriminalitet

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

Q31_7

Politiet bekæmper effektivt

hadforbrydelser

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

Q36_1

Politiet har mange arbejdsområder

udover kriminalitet (f.eks. færdsel,

tryghed og forebyggelse), og disse

områder er mindst lige så vigtige

106

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.1 – fortsat

Spørgeskema til undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, Danmark,

Grønland og Færøerne, 2024.

Variabeln

avn

Spørgsmål

Svarmuligheder

1. Meget enig

Filter/kommentar

Hvor enig eller uenig er du i

følgende udsagn?

Q36_2

Man skal altid adlyde politiets ordrer

og henstillinger, selv hvis man er

uenig

2. Enig

3. Hverken enig eller uenig

4. Uenig

5. Meget uenig

8. Ved ikke

9. Ønsker ikke at svare

Intro 6

Nu kommer der et mere generelt spørgsmål om bekymring for kriminalitet.

1. Næsten hele tiden

2. Ofte

Hvor ofte tænker du på risikoen for

at blive offer for kriminalitet, dvs. at

blive overfaldet, udsat for tyveri,

hærværk eller lignende?

3. Af og til

4. Sjældent

5. Aldrig

6. Ved ikke

7. Ønsker ikke at svare

Til sidst vil vi gerne stille nogle spørgsmål om dig.

1. Folkeskole/grundskole

2. Gymnasial uddannelse

3. Erhvervsuddannelse

4. Kort videregående uddannelse

(2-2�½ år)

Q43

Intro 7

Q38

Hvad er din højest gennemførte

uddannelse?

5. Mellemlang videregående ud-

dannelse (3-4�½ år)

6. Lang videregående uddannelse

eller forskeruddannelse (5-8 år)

7. Anden uddannelse

8. Ingen uddannelse

88. Ved ikke

99. Ønsker ikke at svare

1. Lønmodtager i arbejde

2. Selvstændig erhvervsdrivende

3. Medarbejdende ægtefælle

4. Værnepligtig

5. Arbejdsløs

6. Hjemmegående uden

erhvervsarbejde

Q39

Hvad er din nuværende

hovedbeskæftigelse?

7. Pensionist (pga. alder)

8. Førtidspensionist

9. Efterløns- eller

fleksydelsesmodtager

10. Langtidssyg

11. Skoleelev, studerende, kursist

12. Andet uden for arbejds-

markedet

88.

99.

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

GL/FO: Svarmulighederne

”Værnepligtig” og ”Efterløns- eller

fleksydelsesmodtager” indgår ikke i

spørgeskemaet.

107

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 2.1 – fortsat

Spørgeskema til undersøgelsen af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag, Danmark,

Grønland og Færøerne, 2024.

Variabeln

avn

Spørgsmål

Svarmuligheder

1. Under 100.000 kr.

2. 100.000-199.999 kr.

3. 200.000-299.999 kr.

4. 300.000-399.999 kr.

5. 400.000-499.999 kr.

6. 500.000-599.999 kr.

7. 600.000-699.999 kr.

8. 700.000-799.999 kr.

9. 800.000-899.999 kr.

10. 900.000-999.999 kr.

11. 1.000.000 kr. og derover

88.

99.

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Filter/kommentar

Q40

Hvad er din husstands samlede

årsindkomst brutto, dvs. før skat?

Q41

Hvor er du født?

Hvor er dine forældre født?

1. Vælg land:

2. Ønsker ikke at svare

1. Land 1:

2. Land 2:

3. Ønsker ikke at svare

1. Ja

2. Ønsker ikke at blive kontaktet

med opfølgende spørgsmål

Q42

Vælg ét land, hvis dine forældre er

født i samme land. Vælg to lande,

hvis dine forældre er født i

forskellige lande.

Må vi eventuelt kontakte dig igen

med henblik på uddybende

spørgsmål om din erfaring med

politiet?

Notér venligst dine

kontaktoplysninger, så vi har

mulighed for at kontakte dig med

eventuelle opfølgende spørgsmål.

Dine personoplysninger vil kun blive

anvendt i forbindelse med denne

undersøgelse og slettes, når

undersøgelsen afsluttes.

qKontakt

qKontakt_

Info

1. Navn: [Åbent tekstfelt]

2. E-mail: [Åbent tekstfelt]

3. Telefonnummer: [Åbent tekstfelt]

Stilles kun til borgere, der har svaret

”Ja” i qKontakt.

Disse oplysninger er ikke udleveret

fra Epinion til Justitsministeriet.

108

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilag 3: Supplerende tabeller

Tabellerne indeholder oplysninger om 1) hvilke variable og variabeludfald den logistiske

regressionsanalyse omfatter, 2) den logistiske koefficient, 3) en angivelse af hvorvidt

variablene har en statistisk signifikant sammenhæng med de kriminalitetsramte borgeres

tilfredshed med politiet samt 4) hvor stor en (vægtet) andel af de kriminalitetsramte borgere,

det pågældende variabeludfald gør sig gældende for.

Logistiske koefficienter for et givent forhold, der er

større

end 0, indikerer, at forholdet

bidrager til en øget sandsynlighed for, at borgerne, der er kendetegnet ved forholdet, er

tilfredse med politiet i sammenligning med borgere kendetegnet ved forholdet i reference-

kategorien. Omvendt gælder det, at koefficienter, der er

mindre

end 0, indikerer, at forholdet

bidrager til en mindre sandsynlighed for, at borgerne, der er kendetegnet ved forholdet, er

tilfredse med politiet i sammenligning med borgere kendetegnet ved forholdet i reference-

kategorien. Jo længere fra nul, koefficienten placerer sig, desto stærkere er sammenhængen.

Sammenhænge anses for at være statistisk signifikante, hvis sandsynligheden for at sammen-

hængen alene afspejler en statistisk tilfældighed er mindre end 5 pct. Statistisk signifikans

angives ved *, hvis variablen er statistisk signifikant på et 5 procents signifikansniveau, med

** såfremt variablen er statistisk signifikant på et 1 procents signifikansniveau og med ***

hvis variablen er statistisk signifikant på et 0,1 procents signifikansniveau.

109

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.1

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for kriminalitetsramte borgeres sandsynlighed for overordnet at være

tilfredse med politiets håndtering af deres sag

Logistisk

koefficient

-0,36**

0,39**

0,69**

0,39

-0,05

0,05

-1,53***

0,15

0,13

-0,67

Andel

borgere

49,3 %

50,7 %

38,1 %

45,5 %

16,5 %

83,7 %

9,8 %

1,7 %

4,7 %

94,6 %

5,5 %

19,7 %

17,3 %

61,3 %

1,7 %

63,0 %

0,34

-0,31

0,12

-0,36

0,80***

0,43

0,17

0,33

0,08

0,27

0,14

-0,22

0,12

-0,01

-0,11

-0,04

0,00

-0,05

-0,21

-0,02

-0,14

-1,32

4,9 %

10,5 %

19,7 %

1,9 %

1,6 %

22,1 %

50,6 %

7,9 %

2,8 %

0,6 %

0,5 %

14 %

5,7 %

11,4 %

5,9 %

4,7 %

6,3 %

4,3 %

6,2 %

8,8 %

5,8 %

34,7 %

0,3 %

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Dansk

Engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Ref: Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden

for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende, kursist eller værnepligt

Alders- eller førtidspensionist samt efterløns- og

fleksydelsesmodtager

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Voldtægt

Indbrud

Tyveri

Vold

Blufærdighedskrænkelse mv.

Psykisk vold

Stalking

Databedrageri

Ref.: Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Kriminalitetskategori

Politikreds

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=6.850 besvarelser

110

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.1 – fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for kriminalitetsramte borgeres sandsynlighed for overordnet at være

tilfredse med politiets håndtering af deres sag

Logistisk

koefficient

-0,03

0,42

-0,17

0,74***

0,24

1,04*

1,32***

-0,24

0,90***

0,06

0,96***

2,70***

Andel

borgere

36,9 %

8,0 %

5,1 %

9,5 %

36,0 %

2,8 %

1,7 %

86,2 %

2,2 %

4,8 %

5,7 %

1,1 %

17,3 %

82,7 %

35,3 %

64,8 %

42,5 %

0,33**

57,5 %

69,3 %

0,40**

30,7 %

78,2 %

-0,36*

-1,29***

1,49***

-0,08

0,69***

-0,50**

10,4 %

11,4 %

60,2 %

22,7 %

1,6 %

5,7 %

9,7 %

Variabel

Udfald

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=6.850 besvarelser

111

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.1.1

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for personfarlig kriminalitet

overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-0,40**

0,14

0,50

0,42*

-0,20

-0,30

-0,62

-0,06

-0,05

0,06

Andel

borgere

64,7 %

35,4 %

56,7 %

39,8 %

3,4 %

80,2 %

10,8 %

2,6 %

6,5 %

95,6 %

4,4 %

31,0 %

18,4 %

48,0 %

2,7 %

58,1 %

-0,38

-0,18

-0,31

0,33

0,22

0,39

0,27

0,54

-0,17

0,27

-0,04

-0,16

0,17

0,32

0,31

0,29

-0,18

-0,35

-0,23

10,7 %

16,4 %

10,9 %

4,0 %

11,7 %

59,4 %

20,8 %

4,2 %

3,9 %

6,7 %

8,7 %

7,9 %

7,6 %

7,5 %

6,5 %

6,9 %

8,5 %

10,2 %

7,3 %

21,8 %

0,6 %

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Dansk

Engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Ref: Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden

for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende, kursist eller værnepligt

Alders- eller førtidspensionist samt efterløns- og

fleksydelsesmodtager

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Voldtægt

Vold

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Kriminalitetskategori

Blufærdighedskrænkelse mv.

Psykisk vold

Stalking

Ref.: Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Politikreds

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=3.045 besvarelser

112

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.1.1 – fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for personfarlig kriminalitet

overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

0,08

0,62

0,01

0,34

0,17

-0,10

0,63*

-0,24

0,98***

0,08

-0,33

-0,55

-0,49*

-0,40

-0,93*

0,32

-0,14

-0,53

0,32*

2,71***

Andel

Borgere

30,8 %

16,8 %

2,6 %

26,5 %

12,6 %

8,9 %

1,8 %

38,8 %

4,7 %

27,7 %

27,6 %

1,2 %

40,1 %

22,1 %

2,4 %

11,5 %

2,8 %

2,5 %

11,6 %

5,8 %

1,2 %

21,3 %

78,7 %

34,2 %

65,8 %

40,1 %

0,27*

59,9 %

49,5 %

0,48***

50,5 %

52,7 %

-0,39**

-1,43***

1,79***

0,59*

0,93***

-0,12

22,4 %

24,9 %

60,2 %

19,0 %

3,3 %

5,3 %

12,2 %

62,2 %

0,21

37,8 %

67,5 %

0,21

32,5 %

Variabel

Udfald

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Ref.: Kendte ikke personen

Nuværende eller tidligere partner

Andet familiemedlem

Ven eller bekendt

Relation til gerningspersonen

Nabo mv.

Kollega mv.

Anden relation gennem arbejde

Anden relation

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Ref.:Nej eller husker ikke

Ref.: Nej eller husker ikke

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

Gav politiet dig information om

muligheden for at få en

bistandsadvokat, da du anmeldte

forbrydelsen?

Gav politiet dig i den første tid efter

anmeldelsen information om andre

relevante steder, hvor du kunne få

hjælp – f.eks. en psykolog eller

offerrådgivning?

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=3.045 besvarelser

113

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.2

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for tyveri overordnet er tilfredse

med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-0,26

0,78**

0,95*

0,90

-0,02

0,54

-2,24**

0,48

0,32

-1,25

Andel

Borgere

47,5 %

52,5 %

42,9 %

43,0 %

14,2 %

83,2 %

10,7 %

1,5 %

4,6 %

93,1 %

6,9 %

20,6 %

15,3 %

62,7 %

1,4 %

65,1 %

0,85

-0,56

0,44

-0,53

-0,26

0,25

0,09

-0,14

-0,07

-0,19

0,05

-0,17

-0,15

0,02

4,1 %

12,8 %

16,3 %

1,6 %

5,6 %

13,0 %

4,5 %

5,4 %

4,0 %

6,2 %

3,9 %

6,4 %

8,5 %

6,2 %

36,0 %

0,3 %

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Dansk

Engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Ref: Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden

for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende, kursist eller værnepligt

Alders- eller førtidspensionist samt efterløns- og

fleksydelsesmodtager

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Politikreds

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=939 besvarelser. En besvarelse fra en borger udsat for tyveri udgår af analysen,

da den er den eneste anmeldelse indgivet til Bornholms Politi, hvorved den ikke kan anvendes til at belyse borgernes

sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

114

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.2 - fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for tyveri overordnet er tilfredse

med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

0,03

0,86

-0,48

1,45***

0,53

1,93

2,09

-1,17

0,90

-1,05

1,44***

3,27***

Andel

Borgere

31,8 %

5,0 %

5,6 %

8,0 %

46,7 %

1,7 %

1,3 %

95,2 %

0,9 %

1,1 %

2,0 %

0,9 %

17,8 %

82,2 %

42,7 %

57,3 %

49,3 %

0,42

50,7 %

76,0 %

0,20

24,0 %

82,8 %

-0,60

-1,97***

1,49***

-0,47

1,42**

-0,83*

7,4 %

9,7 %

65,5 %

19,0 %

1,2 %

4,7 %

9,6 %

Variabel

Udfald

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=939 besvarelser. En besvarelse fra en borger udsat for tyveri udgår af analysen,

da den er den eneste anmeldelse indgivet til Bornholms Politi, hvorved den ikke kan anvendes til at belyse borgernes

sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

115

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.3

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for indbrud overordnet er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-0,37*

-0,12

0,00

0,29

-0,98

-0,19

-2,30*

-0,36

-0,29

-1,41

Andel

borgere

40,4 %

59,7 %

19,3 %

54,3 %

26,4 %

88,8 %

5,5 %

1,6 %

4,2 %

98,1 %

1,9 %

12,9 %

19,9 %

66,4 %

0,8 %

64,8 %

-0,18

-0,97

0,37

-2,73*

-0,69

-0,58

-0,28

-0,62

-0,33

-0,35

-0,92*

-0,80*

-0,27

-0,67

3,5 %

2,8 %

27,9 %

1,0 %

8,1 %

15,3 %

10,2 %

8,5 %

6,3 %

8,8 %

5,6 %

8,0 %

13,2 %

7,2 %

8,8 %

0,2 %

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Dansk

Engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Ref: Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden

for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende, kursist eller værnepligt

Alders- eller førtidspensionist samt efterløns- og

fleksydelsesmodtager

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Politikreds

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=1.497 besvarelser. To besvarelser fra borgere udsat for indbrud udgår af

analysen, da de er de eneste anmeldelser indgivet til Bornholms Politi, og de har afgivet samme svar vedrørende overordnet

tilfredshed, hvorved de ikke kan anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

116

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.3 - fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for indbrud overordnet er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-0,27

0,03

-1,68**

0,29

-0,72

0,83

0,95

-0,06

0,89

0,76

0,60

2,65***

Andel

borgere

66,3 %

13,2 %

6,8 %

1,2 %

8,7 %

1,5 %

2,3 %

91,0 %

1,5 %

1,9 %

3,7 %

2,0 %

7,3 %

92,8 %

15,0 %

85,0 %

25,6 %

0,15

74,4 %

62,1 %

0,59**

38,0 %

82,5 %

-0,32

-0,85**

1,61***

0,10

0,14

-0,37

11,0 %

6,46 %

44,5 %

36,3 %

1,2 %

9,1 %

8,9 %

Variabel

Udfald

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=1.497 besvarelser. To besvarelser fra borgere udsat for indbrud udgår af

analysen, da de er de eneste anmeldelser indgivet til Bornholms Politi, og de har afgivet samme svar vedrørende overordnet

tilfredshed, hvorved de ikke kan anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

117

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.4

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for databedrageri overordnet

er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-0,41*

0,16

0,71*

0,02

0,75

0,04

-0,32

0,00

-0,10

-1,12*

Andel

borgere

55,6 %

44,4 %

33,0 %

45,8 %

21,3 %

81,0 %

12,7 %

1,9 %

4,3 %

93,1 %

6,9 %

16,6 %

19,5 %

61,0 %

2,9 %

56,8 %

0,91*

0,69

-0,13

0,57

0,48

-0,04

0,24

-0,09

-0,06

0,93

4,5 %

8,8 %

27,2 %

2,7 %

15,0%

2,5%

2,9%

11,8%

62,2%

3,1%

2,5%

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Dansk

Engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Ref: Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden

for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende, kursist eller værnepligt

Alders- eller førtidspensionist samt efterløns- og

fleksydelsesmodtager

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=1.364 besvarelser. To besvarelser fra borgere udsat for databedrageri udgår

af analysen, da de er de eneste besvarelser med ukendt sagsstatus, og da de har afgivet samme svar vedrørende overordnet

tilfredshed, hvorved de ikke kan anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

118

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.4 - fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for databedrageri overordnet

er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

1,82**

0,90

0,44

0,86***

2,24***

Andel

borgere

91,3 %

6,1 %

1,2 %

0,2 %

27,7 %

72,4 %

41,4 %

58,6 %

47,3 %

0,30

52,8 %

75,5 %

0,34

24,5 %

79,1 %

-0,38

-0,42

1,33***

0,19

0,80*

-0,60*

8,8 %

12,1 %

66,1 %

18,5 %

1,9 %

4,4 %

9,1 %

Variabel

Udfald

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=1.364 besvarelser. To besvarelser fra borgere udsat for databedrageri udgår

af analysen, da de er de eneste besvarelser med ukendt sagsstatus, og da de har afgivet samme svar vedrørende overordnet

tilfredshed, hvorved de ikke kan anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

119

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.5

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for vold overordnet er tilfredse

med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-0,31

0,07

0,31

-0,62

-0,33

0,17

-0,13

0,02

-0,41

Andel

borgere

46,5 %

53,5 %

50,2 %

45,5 %

4,3 %

78,4 %

11,7 %

2,4 %

7,5 %

95,6 %

4,4 %

29,9 %

20,2 %

47,8 %

2,1 %

62,4 %

0,03

-0,38

-0,15

0,37

-0,14

0,48

0,30

-0,12

0,52

0,30

0,37

0,47

-0,38

-0,29

0,70

0,12

0,54

-0,01

0,44

0,35

0,06

10,1 %

12,3 %

11,2 %

4,1 %

6,5 %

8,5 %

8,2 %

7,8 %

7,5 %

7,0 %

7,2 %

8,5 %

9,0 %

7,2 %

22,2 %

0,6 %

28,4 %

21,9 %

2,3 %

25,7 %

10,4 %

9,8 %

1,6 %

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Dansk

Engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Ref: Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden

for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende, kursist eller værnepligt

Alders- eller førtidspensionist samt efterløns- og

fleksydelsesmodtager

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Politikreds

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=1.683 besvarelser.

120

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.5 - fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for vold overordnet er tilfredse

med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

0,63

-0,26

0,71***

0,86

-0,12

-0,86

-0,22

-0,80

-1,23*

0,57*

-0,04

-0,41

0,71**

2,55***

Andel

borgere

36,0 %

5,1 %

24,7 %

33,0 %

1,2 %

41,6 %

19,0 %

2,6 %

8,2 %

2,9 %

2,1 %

15,9 %

6,5 %

1,3 %

22,6 %

77,4 %

34,0 %

66,0 %

38,6 %

0,43*

61,4 %

50,6 %

0,44*

49,5 %

54,9 %

-0,56**

-1,44***

1,73***

0,59

1,02**

0,20

20,6 %

24,5 %

61,6 %

19,9 %

2,7 %

5,3 %

10,6 %

61,0 %

0,41*

39,0 %

65,3 %

0,25

34,8 %

Variabel

Udfald

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Ref.: Kendte ikke personen

Nuværende eller tidligere partner

Andet familiemedlem

Ven eller bekendt

Relation til gerningsperson

Nabo mv.

Kollega mv.

Anden relation gennem arbejde

Anden relation

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Ref.:Nej eller husker ikke

Ref.: Nej eller husker ikke

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

Gav politiet dig information om

muligheden for at få en

bistandsadvokat, da du anmeldte

forbrydelsen?

Gav politiet dig i den første tid efter

anmeldelsen information om andre

relevante steder, hvor du kunne få

hjælp – f.eks. en psykolog eller

offerrådgivning?

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=1.683 besvarelser

121

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.6

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for psykisk vold overordnet er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

0,95

-0,96

0,40

3,90**

3,22

2,21

-3,11

-2,31

-3,07**

-1,66

-2,31*

-0,55

0,35

1,91

1,51

2,07

4,44**

0,02

2,48*

Andel

borgere

86,9%

13,1%

48,5%

50,3%

1,2%

70,8%

20,6%

2,8%

5,8%

92,8%

7,2%

23,7%

14,4%

57,4%

4,6%

50,1%

49,9%

34,4%

65,6%

10,0%

10,3%

1,8%

44,6%

24,4%

7,6%

1,3%

58,9%

0,8%

35,8%

4,0%

0,6%

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Dansk

Engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Politikreds

Ref.: I beskæftigelse

Andre

Ref.: Vestdanmark

Østdanmark

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=147 besvarelser. To besvarelser fra borgere udsat for psykisk vold udgår af

analysen, da de er de eneste besvarelser, hvor sagsstatus er hhv. ”sigtet, endnu ikke afgjort” eller ”ukendt”. Derved kan de

ikke anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet. Yderligere to besvarelser fra

borgere udsat for psykisk vold udgår af analysen, da de er de eneste besvarelser vedrørende anmeldelser indgivet ved anden

telefonisk henvendelse, og da de har afgivet samme svar vedrørende overordnet tilfredshed, hvorved de heller ikke kan

anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet

122

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.6 - fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for psykisk vold overordnet er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-1,37

3,22**

Andel

borgere

28,9%

71,1%

51,6%

48,4%

43,1%

1,04

56,9%

45,3%

0,16

54,7%

24,6%

1,17

-3,00

1,18

-3,16*

-0,63

1,44

33,2%

42,2%

66,0%

12,3%

2,9%

4,7%

14,1%

Variabel

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

Udfald

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=147 besvarelser. To besvarelser fra borgere udsat for psykisk vold udgår af

analysen, da de er de eneste besvarelser, hvor sagsstatus er hhv. ”sigtet, endnu ikke afgjort” eller ”ukendt”. Derved kan de

ikke anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet. Yderligere to besvarelser fra

borgere udsat for psykisk vold udgår af analysen, da de er de eneste besvarelser vedrørende anmeldelser indgivet ved anden

telefonisk henvendelse, og da de har afgivet samme svar vedrørende overordnet tilfredshed, hvorved de heller ikke kan

anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet

123

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.7

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for stalking overordnet er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-0,49

1,46

1,03

2,47*

-0,01

1,87*

0,78

1,23

-0,42

1,73

-0,60

-0,27

-2,17

-3,85**

-0,31

3,27**

Andel

borgere

78,3%

21,7%

35,6%

58,3%

6,0%

81,4%

9,0%

2,0%

7,7%

24,7%

75,3%

66,2%

33,8%

42,1%

58,0%

22,7%

12,5%

2,6%

26,8%

23,3%

10,3%

1,8%

62,7%

3,3%

19,2%

13,1%

1,7%

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Ingen kompetencegivende uddannelse

Kompetencegivende uddannelse

Ref.: I beskæftigelse

Andre

Ref.: Vestdanmark

Østdanmark

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Alder

Herkomst

Uddannelse

Beskæftigelse

Politikreds

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=142 besvarelser. Ni besvarelser fra borgere udsat for stalking udgår af analysen.

Der er tale om besvarelser fra borgere, hvis sagsstatus er hhv. ”sigtet, endnu ikke afgjort” eller ”ukendt” eller hvis herkomst er

”efterkommer”. Inden for disse gruppe af borgere har alle borgere afgivet samme svar vedrørende overordnet tilfredshed,

hvorved de ikke kan anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

124

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.7 - fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for stalking overordnet er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-0,34

3,79***

Andel

borgere

26,7%

73,4%

45,1%

54,9%

45,7%

-0,20

54,3%

35,5%

1,63

64,6%

24,8%

-1,06

-1,81*

3,86**

-0,29

3,85***

-1,37

35,9%

39,3%

51,4%

28,8%

2,8%

5,9%

11,1%

Variabel

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

Udfald

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=142 besvarelser. Ni besvarelser fra borgere udsat for stalking udgår af analysen.

Der er tale om besvarelser fra borgere, hvis sagsstatus er hhv. ”sigtet, endnu ikke afgjort” eller ”ukendt” eller hvis herkomst er

”efterkommer”. Inden for disse gruppe af borgere har alle borgere afgivet samme svar vedrørende overordnet tilfredshed,

hvorved de ikke kan anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

125

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.8

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for blufærdighedskrænkelse

mv. overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

-0,88*

-0,06

2,16*

0,39

1,15*

-0,42

-1,52*

-0,31

-0,59

1,33

Andel

borgere

91,2%

8,8%

69,2%

28,1%

2,7%

85,0%

7,7%

2,7%

4,6%

95,3%

4,7%

31,2%

15,1%

50,9%

2,8%

55,1%

-1,16*

0,22

-0,35

-0,09

-0,19

0,21

-0,77

-0,28

-0,55

0,37

-0,32

-0,04

-0,61

-0,57

-1,56

0,14

1,01

-0,55

0,00

-1,77**

-1,15

8,0%

24,5%

9,0%

3,5%

6,7%

9,2%

7,3%

8,0%

6,7%

7,7%

7,2%

8,7%

10,2%

5,8%

22,2%

0,4%

40,8%

9,5%

3,7%

19,6%

19,4%

4,7%

2,3%

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Dansk

Engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Ref: Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden

for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende, kursist eller værnepligt

Alders- eller førtidspensionist samt efterløns- og

fleksydelsesmodtager

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Politikreds

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=666 besvarelser. Fire besvarelser fra borgere udsat for blufærdighedskrænkelse

udgår af analysen, da de er de eneste besvarelser med ukendt sagsstatus, og de har afgivet samme svar vedrørende

overordnet tilfredshed, hvorved de ikke kan anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse

med politiet.

126

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.8 - fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for blufærdighedskrænkelse

mv. overordnet er tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

0,75

-0,16

1,71***

0,00***

0,38

3,40***

Andel

borgere

44,9%

5,1%

18,6%

30,9%

0,6%

14,6%

85,4%

28,2%

71,8%

41,9%

0,39

58,1%

59,3%

0,29

40,7%

67,0%

-0,67*

-2,11***

1,71***

0,71

0,75

-0,75*

17,3%

15,8%

57,1%

18,2%

5,2%

5,7%

13,9%

Variabel

Udfald

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=666 besvarelser. Fire besvarelser fra borgere udsat for blufærdighedskrænkelse

udgår af analysen, da de er de eneste besvarelser med ukendt sagsstatus, og de har afgivet samme svar vedrørende

overordnet tilfredshed, hvorved de ikke kan anvendes til at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse

med politiet.

127

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.9

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for voldtægt overordnet er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Logistisk

koefficient

0,13

0,18

-0,80

1,49

-2,69

-2,23*

0,55

0,74

1,86

Andel

borgere

97,2%

2,8%

77,6%

22,1%

0,3%

83,4%

8,6%

3,5%

4,5%

96,0%

4,0%

41,9%

16,6%

37,1%

4,4%

42,0%

-1,54*

-1,15*

-0,97

0,26

1,53

-0,42

1,50

0,54

1,24

1,88

1,39

2,48**

1,48

-1,03

0,22

0,14

0,75

3,10**

0,78

1,48

15,6%

26,6%

11,6%

4,1%

8,7%

10,8%

9,2%

7,2%

6,9%

2,4%

5,4%

7,9%

7,4%

8,8%

24,0%

1,3%

35,2%

8,1%

2,8%

36,2%

3,4%

12,1%

2,3%

Variabel

Køn

Udfald

Ref.: Kvinde

Mand

Ref.: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref.: Dansk oprindelse

Indvandrer

Efterkommer

Ukendt

Ref.: Dansk

Engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Ref: Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller

medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden

for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende, kursist eller værnepligt

Alders- eller førtidspensionist samt efterløns- og

fleksydelsesmodtager

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref.: Nordjyllands Politi

Østjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi

Sydøstjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Midt- og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

Københavns Vestegns Politi

Københavns Politi

Bornholms Politi

Ref.: Opkald til 114

Opkald til 112

Anden telefonisk henvendelse

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

Politikreds

Anmeldelsesmåde

Fysisk fremmøde

Internettet (hjemmeside eller mail)

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=389 besvarelser. En besvarelse fra en borger udsat for voldtægt udgår af

analysen, da den er den eneste anmeldelse indgivet af en borger, der er ældre end 65 år, hvorved den ikke kan anvendes til

at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

128

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Bilagstabel 3.9 - fortsat

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for sandsynligheden for, at borgere udsat for voldtægt overordnet er

tilfredse med politiets håndtering af deres sag.

Variabel

Udfald

Ref.: Henlagt uden sigtelse

Sigtet, endnu ikke afgjort

Logistisk

koefficient

3,09**

-0,72

3,73***

-3,27**

-0,13

5,02***

Andel

borgere

27,3%

3,3%

59,4%

7,7%

2,3%

22,1%

77,9%

36,1%

63,9%

41,5%

Sagsstatus

Afgjort, ikke-fældende

Afgjort, fældende

Ukendt

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref.: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref.: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet, tilfreds med hyppighed

Fik information, tilfreds med kvalitet, utilfreds med hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

-0,54

58,6%

33,1%

0,84

67,0%

35,2%

-1,03

-2,29***

5,04***

2,24**

1,54*

-0,83

32,3%

32,5%

59,7%

14,7%

3,7%

4,7%

17,3%

Note: * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=389 besvarelser. En besvarelse fra en borger udsat for voldtægt udgår af

analysen, da den er den eneste anmeldelse indgivet af en borger, der er 66 år eller ældre, hvorved den ikke kan anvendes til

at belyse borgernes sandsynlighed for at være overordnet tilfredse med politiet.

129

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Tabel 3.10

Logistisk regression vedrørende forhold af betydning for kriminalitetsramte borgere i Grønlands sandsynlighed for overordnet

at være tilfredse med politiets håndtering af deres sag

Variabel

Udfald

Logistisk

koefficient

0,92†

-0,66

-0,82

1,09

-0,77†

0,98*

0,68

-1,57

Andel

Køn

Ref: Kvinde

Mand

Ref: 15-35 år

36-65 år

66+ år

Ref: Grønlandsk, dansk og færøsk oprindelse

Indvandrer/Efterkommer/ukendt

Ref: Grønlandsk

Dansk eller engelsk

Ref: Ingen kompetencegivende uddannelse

Erhvervsuddannelse og anden uddannelse

Videregående uddannelse

Ved ikke / ønsker ikke at svare

Ref: I beskæftigelse: lønmodtager, selvstændig

erhvervsdrivende eller medarbejdende ægtefælle

Arbejdsløs, hjemmegående, langtidssyg eller andet uden

for arbejdsmarkedet

Skoleelev, studerende eller kursist

Alders- eller førtidspensionist

Ved ikke/ønsker ikke at svare

Ref: Vold og/eller trusler om vold

Seksualforbrydelser

Ejendomsforbrydelser

Ref: Opkald til 70 14 48

Anden telefonisk henvendelse

Fremmøde på en politistation

Anden måde, notér venligst:

Ved ikke

Politiet henvendte sig

Ref: Henlagt

Sigtelse

Ref: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref: Uenig, hverken/eller, ved ikke, ønsker ikke at svare

Enig

Ref: Nej eller husker ikke

Kontaktede, let

Kontaktede, ikke let

Ref: Nej eller husker ikke

Fik information, tilfreds med kvalitet og hyppighed

Fik information, utilfreds med enten kvalitet eller

hyppighed

Fik information, utilfreds med kvalitet og hyppighed

63 %

37 %

46 %

49 %

95 %

57 %

43 %

21 %

33 %

60 %

Alder

Herkomst

Sprog spørgeskemaet er udfyldt på

Uddannelse

Beskæftigelse

0,93

-0,69

-0,01

1,13

-0,67

-0,90

-0,73

-0,33

-0,26

-3,03*

-1,60*

0,12

0,88

2,67***

0,75

12 %

21 %

46 %

34 %

19 %

39 %

43 %

11 %

28 %

72 %

20 %

80 %

32 %

68 %

53 %

47 %

78 %

Kriminalitetskategori

Anmeldelsesmåde

Sagsstatus

Det var let at komme i kontakt med

politiet

Jeg oplevede, at politiet tog min

anmeldelse seriøst

Gav politiet dig information om

sagens videre forløb, da du

anmeldte forbrydelsen?

Vidste du, hvem hos politiet du

skulle kontakte, hvis du havde

spørgsmål til sagen, mens den stod

på?

Forsøgte du at kontakte politiet i

forbindelse med sagen, mens den

stod på? Hvis ja, var det let at

komme i kontakt med den relevante

person?

Gav politiet dig information i løbet af

sagen (f.eks. opdateringer om din

sags forløb)? Hvis ja, tilfredshed

med kvalitet og hyppighed af

information

-0,63

22 %

78 %

12 %

10 %

79 %

10 %

0,34

-1,00

1,50†

0,66

-1,69†

Note: † = p <0,1; * = p<0,05; ** = p<0,01; *** = p<0,001. n=209 besvarelser.

130

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 191: Rapport om kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet, fra justitsministeren

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

En undersøgelse i Danmark, Grønland og på Færøerne

Forfatter

Signe Bechmann Hansen

Emilie Terp Jensen

Malthe Øland Ribe

Dato

Marts 2025

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon

72 26 84 00

[email protected]

ISBN

978-87-94425-40-7

131

Kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet