Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2916799_0001.png
Til kamp mod
tyveriet
Fem nålestik, der skal gøre det
sværere at være butikstyv i Danmark
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0002.png
Analyse
Fem nålestik mod
butikstyverierne
Butikstyveri er et stort og stadig
stigende problem i Danmark. DSK har
vurderet, at der hvert år
stjæles for op mod to
milliarder kroner i den danske dagligvarehandel.
Butikstyverierne koster ikke bare mange penge
–
udviklingen kan også have
mange andre afledte effekter
til skade for kunderne:
Varerne gøres mindre tilgængelige,
udbuddet bliver mindre, priserne stiger.
Vi kommer ikke butikstyverierne til livs ved at dreje på ét håndtag. Derfor
er behov for en indsats med mange facetter. Der er behov for at se på det
samlede billede.
I DSK præsenterer vi derfor nu en fempunktsplan med i alt 18 konkrete forslag
–
fem
nålestik mod butikstyverierne,
der tilsammen skal bidrage til at vende udviklingen.
Tyverierne skal for det første forhindres, før de overhovedet finder sted. Der er behov for
en
aktiv, forebyggende indsats,
der både skal hjælpe butikkerne og afskrække potentielle tyve.
En oplagt vej til det er at skabe rammer for, at købmænd og politi kan bruge
ansigtsgenkendelse til at spotte kendte butikstyve.
For det andet må vi erkende, at problemet langt fra alene er noget, der kan løses i Danmark
alene. Rigtig mange butikstyve er tilrejsende, og derfor har udviklingen en umiskendelig,
international dimension.
Den skal der mere fokus på.
De danske myndigheder kan for det tredje gøre meget selv.
Myndighedernes indsats
mod
butikstyverierne kan prioriteres højere og fokuseres bedre, og det skal til, hvis vi skal uvæsenet
til livs. Mange købmænd oplever i dag, at anmeldelser ikke fører til ret meget
–
på trods af klare
beviser for et tyveri.
Som et fjerde nålestik er behov for at se, hvordan vi håndterer situationen, når tyven er fanget.
I
dag slipper mange butikstyve alt for billigt,
også når beviserne er klare og sagen entydig.
Slutteligt oplever mange købmænd oplever, at
tabene ved butikstyveri aldrig kan hentes ind
trods klare sanktioner mod tyvene, erstatningskrav og retlige afgørelser.
Det er en
retstilstand, der skal ændres
–
og det er det femte og sidste nålestik,
Problemet løses ikke ved ét nålestik. Alle fem skal til.
2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0003.png
Fem nålestik mod butikstyverierne
Nålestik nr. 1: Tyverierne skal forhindres, før de finder sted
Det bedste tyveri er det, der ikke finder sted, og en indsats mod det stigende antal
butikstyverier handler ikke mindst om at styrke den forebyggende indsats. En vej at gå
er at give butikkerne bedre muligheder for at dele information, billeder, lyd mm. og give
mulighed for, at både købmændene og politiet med ansigtsgenkendelse kan følge
kendte butikstyve kan følges nærmere. Der er også behov for at udbrede kendskabet
blandt almindelige danskere til konsekvenserne for den enkelte, når man tages for
butikstyveri.
Nålestik nr. 2: Et internationalt problem kræver en
international indsats
En uforholdsmæssig stor andel af butikstyvene i danske butikker er udenlandske
statsborgere. Derfor er det nødvendigt, at de danske myndigheder i højere grad anser
dette som et internationalt problem, der både kræver større koordinering med
nabolande, dialog med de lande, som tyvene kommer fra og måske endda en fælles
EU-indsats og tilretning af visse EU-regler.
Nålestik nr. 3: Myndighedernes indsats skal fokuseres og
prioriteres bedre
Der er behov for en mere intens kamp mod hæleri
–
især på sociale medier og i
udvalgte miljøer. Dette kræver et styrket samarbejde mellem visse myndigheder. Der er
også behov for, at særligt politiet får bedre mulighed for hurtigere sagsbehandling af de
mest entydige tyverisager, og for at politiet prioriterer fysisk og synlig tilstedeværelse.
Nålestik nr. 4: Tyveri skal have konsekvenser
Konsekvenserne ved butikstyveri er i dag ikke tilstrækkeligt afskrækkende, og derfor
skal der kigges nærmere på dem. Der er behov for at overveje mulighederne for
straksbøder, og forslagene om minimumsbøder og en trappemodel, der sikrer
strengere straffe til organiseret kriminalitet og gentagelsestilfælde, skal gennemføres
og følges tæt med henblik på at vurdere fremtidige behov for skærpelser.
Nålestik nr. 5: Købmændene skal hjælpes bedre gennem
tyverierne
I dag kompenseres købmændene langt fra tilstrækkeligt for deres tab ved tyverierne
–
ofte trods klare og entydige sager og sanktioner mod tyve, der fanges. Derfor skal der
oprettes en ”kriminalitetsfond”, via hvilken en del af bøderne udbetales direkte som
godtgørelse til butikkerne, og der skal skabes mulighed for lønindeholdelse, når en
3
butikstyv pålægges et erstatningskrav.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0004.png
4
K
ig
nsen
r
græ
e
ov
5) Gennemfør et nabotjek og
hent inspiration fra andre lande
6) Indled en kritisk dialog med
ambassader og myndigheder fra de
lande, hvorfra der kommer flest
butikstyve
7) Gør vandrende kriminalitet
til et EU-tema
Forebyg
1) Styrk den
sociale indsats
2) Gør mere for at fortælle
om konsekvenserne ved en plettet
straffeattest
3) Gør det muligt at dele billed- og
videooptagelse butikkerne imellem
4) Skab rammer for brug af ny
teknologi til automatisk
genkendelse af kendte
butikstyve
Foku
sé
ri
sen
t
sa
8) Prioritér
nd
synligt politi
9) Effektivisér behandlingen
af anmeldelser
10) Kontrolkampagne mod hæleri
11) Flere ressourcer til bekæmpelse
af hæleri
12) Styrk myndighedernes
samarbejde
Straf
h
år
de
re
13) Sagsbehandlingstiden
hos anklagere og domstole
skal ned
14) Indfør straksbøder for
tyveri
15) Højere minimumsbøder
for butikstyveri
16) Gennemfør
trappemodel for
sanktionsniveauet
jælp
købmand
e
n
17) Etablér en
kriminalitetsfond, der kan
hjælpe købmændene med
erstatning
18) Skab mulighed for
lønindeholdelse til betaling
af bøder og erstatning
Fem nålestik,
der skal
give færre
butikstyverier
H
4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0005.png
5
Baggrunden:
Butikstyverier er en stigende plage i Danmark
Tyveri er blevet hverdag i Danmark. I det første halvår af 2024 blev der i gennemsnit anmeldt
76
butikstyverier
–
om dagen!
Og dertil kommer de mange butikstyverier, der ikke anmeldes, da
de først opdages, efter tyven har forladt bygningen.
Og det er gået den absolut forkerte vej gennem et stykke tid. Butikstyverierne er både blevet
flere og blevet større, og det
plager efterhånden næsten alle dagligvarebutikker
i Danmark.
Tyvene kommer mange steder
fra. På den ene side er det helt
almindelige danskere, der i højere
og højere grad accepterer
butikstyveri som en del af deres
hverdag.
På den anden side oplever de
danske købmænd
stadig flere
tyverier
begået
af
ofte
udenlandske
bander,
der
organiseret stjæler varer for
tusindvis af kroner for senere at
forsøge at afsætte dem ulovligt
især på nettet. Alt sammen mens
mange
købmænd
–
trods
overvågning,
uddannelse
af
personale, varebeskyttelse og
andet
–
kan se til fra sidelinjen.
Antallet af butikstyverier i Danmark er eksploderet
på få år
I 2023 blev der anmeldt ca. 24.500 butikstyverier i alt. Det er ca.
60 pct. flere end bare to år før.
I andet kvartal af 2024 blev der anmeldt over 7.100
butikstyverier
–
det er det højeste antal i noget kvartal siden
begyndelsen af 2000 og en stigning på 86 pct. siden andet
kvartal 2021. Dertil kommer et sandsynligvis omfattende
mørketal.
Stigningen i antallet af anmeldelser fører også til flere bøder
og andre strafferetlige sanktioner: I 2023 var der 14.028
strafferetlige sanktioner for butikstyveri; Det er en stigning på
40 pct. siden 2021, og det højeste antal siden 2000.
Kilde:
Danmarks Statistik, Statistikbanken: STRAF10, STRAF11, STRAF40 og egne
beregninger.
Selvom det enkelte butikstyveri
ikke er en forbrydelse, der i sig
selv vælter samfundet, er
udviklingen yderst bekymrende.
Det er nemlig udtryk for en
retstilstand og en retsstat, der forværres, og hvor tilliden til, at forbrydelse ikke kan og skal betale
sig,
gradvis
forsvinder.
Det
kraftigt
stigende
antal
butikstyverier
er
med andre ord symptom på noget langt mere alvorligt end tyveriet i sig selv.
Derfor skal der
gøres noget alvorligt
ved denne udvikling.
Og det skal ske nu, og det skal ske konsekvent.
5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0006.png
Gennemsnitligt antal anmeldelser af
butikstyverier pr. dag de seneste ti år
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024*
Kilde:
Danmarks Statistik, Statistikbanken: STRAF11 og egne beregninger.
Note:
Der er taget højde for skudår i 2016, 2020 og 2024. 2024-tallet er beregnet på baggrund af 2024K1 og 2024K2.
6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0007.png
7
Nålestik nr. 1:
Tyverierne skal forhindres, før de finder sted
For mange købmænd er det stigende antal butikstyverier en stor frustration, da de kender
mange af tyvene. Der er nemlig et meget stort antal gengangere. For nogle købmænd kan det
derfor opleves, som om butikstyveri for visse kriminelle er blevet en levevej.
Rigtig
mange butikstyve er kendte ansigter
i butikkerne. Ca. to ud af tre,
der får en strafferetlig sanktion for butikstyveri har prøvet det før. Mange
købmænd er derfor også særligt opmærksomme, når en kendt butikstyv
træder ind ad døren.
Men butikkerne bør hjælpes på vej, så det bliver
nemmere for
butikkerne at fokusere opmærksomheden,
når der er grund til det.
En oplagt og nem vej frem er at tage moderne teknologi i brug. Ved
hjælp af
ansigtsgenkendelse
kan politiet og butikkerne få et nyt og
effektivt redskab, der kan især kan forhindre gengangere blandt
butikstyvene
–
noget, der ellers er meget af!
Selvom teknologien er klar, er der naturligvis en række
forudsætninger, der skal være på plads. For det første skal
butikkerne have lov til at lov at dele billed- og lydoptagelser.
Muligheden for at gøre dette findes allerede i dag gennem systemet
Crimestat
–
det skal bare tillades.
For det andet: Ansigtsgenkendelse er i første omgang nok mest relevant
for politiet og ikke butikkerne selv
–
men mulighederne og rammerne bør
undersøges, så ny teknologi kan tages i brug på forsvarlig vis.
I den modsatte ende af skalaen sker mange
butikstyverier også, fordi mange danskere
er begyndt at acceptere det i højere grad.
Retsbevidstheden har taget sig et skred.
Måske skyldes det, at de sociale
myndigheder ikke tager problemet
Kilde:
Trygfonden (2024): Tryghedsmåling 2024, s. 61-62.
alvorligt nok. Måske skyldes det, at
mange
ikke kender konsekvenserne
ved at blive
taget for butikstyveri
–
f.eks. at en plettet
straffeattest kan gøre det markant sværere at få arbejde. Den viden bør derfor spredes, så
danskerne kender konsekvenserne for dem selv, når de stjæler.
Stadig flere danskere accepterer butikstyveri
Mere end hver femte dansker er ikke fuldkommen
afvisende over for butikstyveri. Dette er mere end en
tredobling sammenlignet med 2010.
7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0008.png
Butikstyve med tidligere,
strafferetlige sanktioner
Gengangere: 66 pct.
Mindst ti
tidligere
sanktioner
Ingen
tidligere
sanktioner
Fem til ni
tidligere
sanktioner
To til fire
tidligere sanktioner
Én tidligere
sanktion
Kilde:
Justitsministeriet (2023): Besvarelse af spørgsmål nr. 1342 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Folketingsåret 2022-23 (2.
samling) og egne beregninger.
8
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0009.png
DSK foreslår:
1. Styrket samarbejde mellem politi og sociale myndigheder, herberg mm.
De sociale myndigheder og herberger har en kritisk rolle i at medvirke til at forhindre
butikstyverier. Dette er en indsats, der bør styrkes og prioriteres højere.
2. Bedre kendskab til konsekvenserne ved butikstyveri for den enkelte
Der skal arbejdes for at skabe bedre kendskab til konsekvenserne ved butikstyveri
–
herunder at det for tyven medfører en plet på straffeattesten og forringede
jobmuligheder mm. efterfølgende. Myndighederne bør iværksætte en kampagne
målrettet især yngre danskere
–
f.eks. i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne
–
om de faktiske konsekvenser ved en plettet straffeattest.
3. Mulighed for deling af billed- og lydmateriale mellem butikkerne
Der skal skabes muligheder for, at de enkelte butikker kan dele billed- og
lydoptagelser af kendte butikstyve mellem sig. Dette kan allerede i dag lade sig
gøre via det lukkede system CrimeStat
–
men det er endnu ikke tilladt. Det bør der
laves om på, hvilket nok vil kræve en ændring eller ny anvendelse af
databeskyttelsesloven.
4. Mulighed for at bruge ny teknologi til genkendelse af kendte butikstyve
Politiet skal have mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse til identifikation af
gengangere blandt butikstyvene. Det kan også overvejes, om og hvordan rammer
for, at butikkerne får mulighed for at installere teknologi til ansigtsgenkendelse i
butikkernes overvågning, så butikkerne hurtigt kan advares, når kendte butikstyve
ankommer. Dette vil efter alt at dømme også kræve en tilføjelse til
databeskyttelsesloven og muligvis en ny fortolkning af
databeskyttelsesforordningen.
9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0010.png
10
Nålestik nr. 2:
Et internationalt problem kræver en international
indsats
Skredet i danskernes retsbevidsthed er entydigt
–
flere har accepteret butikstyverier som en
del af hverdagen
–
og det bidrager selvsagt til, at flere danskere begår butikstyveri.
Men udenlandske butikstyve fylder
urimelig meget i det samlede billede. Og
derfor er der heller ingen tvivl om, at skal
udviklingen vendes, er der behov for at
anerkende butikstyveri som et
internationalt problem.
Derudover er det ikke kun i Danmark, at
problemet med butikstyveri er
opadgående. Samme oplevelse har man
flere andre lande som f.eks. Norge,
Tyskland og Nederlandene. Der er med
andre ord grobund for at indlede en
international dialog
om emnet.
Internationale butikstyve fylder i
statistikkerne
Blandt personer uden dansk statsborgerskab træder
særligt personer med rumænsk, polsk, ukrainsk,
svensk, litauisk, somalisk og irakisk statsborgerskab
trådte i 2023 frem i statistikkerne over butikstyvene.
Dertil kommer personer med grønlandsk oprindelse,
der i statistikken fylder på niveau med personer med
ukrainsk statsborgerskab.
Kilde:
Justitsministeriet (2023): Besvarelse af spørgsmål nr. 650. Folketingets
Retsudvalg, alm. del. Folketingsåret 2023-2024. Denne opgørelse baserer
sig ifølge Justitsministeriet på Politiets database POLSAG.
Det mest åbenlyse er naturligvis at styrke
samarbejdet, videndelingen og dele
inspiration
til
bekæmpelse
af
butikstyverierne. Der er behov for et
nabotjek,
så vi kan lære af hinanden.
Men et nabotjek gør det ikke alene. Der er også behov for at indlede den svære
dialog med
både ambassader og myndighederne
fra de lande, hvis statsborgere er overrepræsenterede
i kriminalitetsstatistikkerne. Er det muligt at gøre mere for at forhindre butikstyve, der vandrer
over grænserne?
Til sidst må vi anerkende, at dette også er en sag med
relevans på
europæisk niveau.
Det er EU, der sætter reglerne for den fri
bevægelse mellem EU’s medlemslande, hvorfor det også er i
EU, at man sammen skal sætte ind, hvis der er
behov for at
justere den frie bevægelighed for kriminelle.
Dette kan
passende gøres til et emne for det kommende, danske EU-
formandskab.
10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0011.png
Udenlandske butikstyves andel blandt
personer med en strafferetlig sanktion for
butikstyveri de seneste 25 år
40%
35%
30%
25%
20%
33,5%
15%
10%
5%
0%
Kilde:
Danmarks Statistik, Statistikbanken: STRAF42 og egne beregninger.
Note:
”Udenlandske statsborgere” dækker over kategorierne ”asylansøgere”, ”udlændinge med
ulovligt
ophold”, ”udlændinge med
opholdstilladelse” og ”turister og udlændinge med visum”. Af disse kategorier fyldte ”udlændinge med opholdstilladelse” mest i
2023; denne gruppe udgjorde næsten 23 pct. af det samlede antal personer, der blev pålagt en strafferetlig sanktion for
butikstyveri i 2023.
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
11
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0012.png
DSK foreslår:
5. Gennemfør et nabotjek for at samle inspiration om tiltag mod butikstyverier
Der bør iværksættes en nabodialog med myndighederne i omkringliggende lande
for at få blotlagt, hvordan problemet reelt ser ud og
–
endnu vigtigere
–
for at hente
inspiration til yderligere tiltag til bekæmpelse af butikstyverier.
6. Indled en kritisk dialog med ambassader fra lande, hvorfra mange tyve kommer
De skal indledes en dialog med ambassaderne og myndighederne fra de lande,
hvorfra de udenlandske butikstyve primært kommer. Dette med henblik på at skabe
bedre rammer for f.eks. udvisning af kendte butikstyve.
7. Indled en EU-dialog med henblik på en fælles indsats
Udfordringen med butikstyverier bør tages op på EU-niveau med henblik på både at
dele erfaringer og på at genoverveje, om de eksisterende retspolitiske rammer,
Schengen-samarbejdet mm. er tilstrækkelig gearet til at håndtere udfordringen.
12
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0013.png
13
Nålestik nr. 3:
Myndighedernes indsats skal fokuseres
Bekæmpelse af butikstyverier er en
vigtig politiopgave
–
ikke mindst fordi det ofte er synlig
kriminalitetsbekæmpelse, der må forventes at have en afsmittende effekt på andre
kriminalitetsformer. Dette gælder ikke mindst, når der er tale om yngre butikstyve.
Men i købmandens hverdag
oplever
man
ikke
altid
myndighedernes og politiets
indsats som særlig fokuseret.
Mange
købmænd
oplever
således, at
anmeldelser om
butikstyveri ikke fører til noget
–
trods klare beviser i form af f.eks.
videoovervågning eller lignende.
Hæleri er langt mere udbredt, end man tror
Det er anslået, at ca. 250.000 danskere i 2019 købte stjålne
varer.
Det er især på nettet, at den ulovlige handel florerer: 61 pct. af
de danskere, der i 2019 blev tilbudt at købe ulovlige varer,
oplevede dette på nettet
–
f.eks. via sociale medier.
78 % af danskerne synes, det er svært at vide, om varer, de
køber brugt på nettet, er stjålne.
Dette kan gøres ved
–
f.eks.
præventivt i særlige områder
–
at
Kilde:
Det Kriminalpræventive Råd (2019): Fakta om hæleri. https://dkr.dk/indbrud/fakta-
gøre
mere
ud
af
synlig
om-haeleri.
polititilstedeværelse,
og endnu
vigtigere: at arbejde for at
gøre
sagsbehandlingen mere effektiv
fra anmeldelse til sanktion.
Det skal f.eks. være nemmere at aflevere bevismateriale til politiet.
Mindst lige så vigtigt er det dog at
styrke indsatsen mod hæleri.
Det er trods alt muligheden for
at kunne sælge varerne igen, der driver meget tyveri
–
ikke mindst det organiserede af slagsen.
Antallet af strafferetlige sanktioner for hæleri er ligesom antallet af tyverier i kraftig stigning
–
men stadig ganske få relativt til antallet af f.eks. anmeldte butikstyverier.
Særligt på
sociale medier
er det nemt at få adgang til
hælervarer fra butikstyverier, og salget foregår ofte endog
meget åbenlyst. Det samme i visse kioskmiljøer.
Politiet bør derfor tilføres
ekstra midler til
bekæmpelse af hæleri især på nettet.
Som en hurtig og umiddelbar indsats kan der
iværksættes en
kontrolkampagne med
efterfølgende
presseindsats
med
et
præventivt sigte.
13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0014.png
Antal strafferetlige sanktioner
for hæleri de seneste ti år
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
Kilde:
Danmarks Statistik, Statistikbanken: STRAF40.
14
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0015.png
DSK foreslår
8. Uniformeret politi skal ses oftere
Politiet skal prioritere synlighed i højere grad end i dag. Denne indsats kan målrettes
særligt tyveribelastede områder og ditto perioder og tidspunkter.
9. Sagsbehandlingen skal strammes op
Politiets sagsbehandling skal strammes op således, at der er en kortere, hurtigere
og mere direkte vej fra anmeldelse til evt. sanktion. Dette kræver også, at det skal
gøres nemmere at foretage anmeldelser
–
f.eks. ved, at butikkerne nemmere kan
aflevere video- og lydoptagelser til politiet.
10. Gennemfør en kontrolkampagne rettet mod hæleri
Politiet skal i en periode iværksætte en prioriteret kontrolkampagne mod hæleri;
denne skal følges af en presseindsats for at sikre kampagnes præventive virkning.
11. Politiet skal have flere ressourcer til bekæmpelse af hæleri
Politiet bør generelt tilføres ekstra midler til bekæmpelse af hæleri
–
særligt på
sociale medier og i visse kioskmiljøer.
12. Arbejdet med sporbarhed
–
og myndighedernes samarbejde
–
skal styrkes
Myndighedernes arbejde med sporbarhed bør styrkes
–
særligt i de miljøer, hvor der
notorisk er udfordringer hermed. Dette kræver et forstærket samarbejde mellem
politiet og Fødevarestyrelsen. En sådan forstærket indsats skal også have et
kommunikativt ben for at sikre indsatsens præventive virkning.
15
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0016.png
16
Nålestik nr. 4:
Tyveri skal have konsekvenser
Ingen er uenige om, at kriminalitet ikke skal kunne betale sig.
Og ud over at det kræver, at der er en ikke ubetydelig risiko for
at blive taget og sanktioneret, så skal sanktionen
–
i tilfældet
butikstyveri ofte bøden
–
være af en sådan størrelse, at
straffen reelt virker afskrækkende.
I Danmark har vi længe haft udfordringer med begge dele.
Selv åbenlyse sager med butikstyveri tager meget lang tid
for politi og retssystem at håndtere
–
af og til så lang tid, at
relevante vidner knapt kan huske den konkrete situation.
Derudover har bødernes størrelse ikke afspejlet situationen
og
en
almindelige
retsfølelse.
Det
påvirker
retsbevidstheden, der i Danmark derfor er under skred: Flere
og flere danskere accepterer i en vis udstrækning
kriminalitet som butikstyveri. Derfor skal der strammes op.
For mange butikstyve
–
især de mere organiserede af slagsen
–
er hverken risikoen for straf eller straffen selv en sådan
alvorlighed, at det har nogen virkning. Det kan der heldigvis
gøres noget ved temmelig nemt:
Sagsbehandlingstiden
skal
sanktionsniveauet skal op.
ned,
og
Bøder for ca. tre milliarder kroner
På finansloven for 2024 budgetterede
Finansministeriet med samlede bødeindtægter
for ca. 2,8 mia. kroner. Samme finanslov viser, at
staten i 2021 havde bødeindtægter for ca. 2,2
mia. kroner.
Heraf forventede man at afskrive ca. 800 mio.
kroner, der ikke umiddelbart kunne betales.
Kilde:
Finansministeriets finanslovsdatabase, tekstanmærkning til konto
nr. 11.23.02.10. hhv. 11.23.02.30.
Det sidste kan gøres ved tre simple tiltag: først
et
generelt højere bødeniveau.
Her er det
oplagt at kigge nærmere på niveauet for
minimumsbøden for butikstyveri. Dette er et
heldigvis undervejs.
For det andet bør man indføre
straksbøder,
der
pålægges umiddelbart ved pågribelsen af en
butikstyv.
For det tredje og nok vigtigst: Der skal indføres
en
trappemodel
for bøderne, så gentagne
tilfælde, organiserede tyverier og større tyverier
straffes hårdere end småtyverier. En sådan model er blevet foreslået, hvilket er et godt første
skridt. Det afgørende herfra er, at få modellen implementeret og til at virke i praksis.
16
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0017.png
Estimat over den samlede værdi af
butikstyverier i dagligvarehandlen i 2023
1,4 mia. kroner
~1,65 mia. kroner
1,9 mia. kroner
Dertil skal lægges, at der er tale om et konservativt
estimat samt et mørketal af ukendt størrelse
~2 mia. kroner
Samlet estimat over værdien af butikstyverier
i dagligvarehandlen i Danmark i 2023
Kilde:
De Samvirkende Købmænd (2023): Butikstyverier koster dagligvarehandlen op mod 2 mia. kroner i 2023.
Note:
Analysen af værdien af butikstyverierne i dagligvarehandlen baserer sig på omregning af svenske tal, da der ikke findes
lignende danske analyser.
17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0018.png
DSK foreslår:
13. Sagsbehandlingstiderne ved domstolene skal ned
Anklagemyndigheden og domstolene skal sikres tilstrækkelige ressourcer til at
håndtere en hurtigere sagsbehandling.
14. Indfør en straksbøde for butikstyveri
En del af straffen for butikstyveri bør være en straksbøde, der kan pålægges en
pågrebet butikstyv umiddelbart.
15. Højere minimumsbøde for butikstyveri
Minimumsbøde for butikstyveri er i dag 500 kroner. Det er utilstrækkeligt og virker
ikke afskrækkende. Derfor bør minimumsbøde for butikstyveri hæves
–
f.eks. til det
dobbelte, som det er foreslået.
16. Trappemodel for bøder
Der bør indføres en trappemodel for sanktionsniveauet således, at gentagne
tilfælde, organiseret kriminalitet og særligt store butikstyverier straffes gradvist
hårdere. En model er blevet foreslået, og dens praktiske virkning bør følges tæt, og
modellen evalueres inden for en kort årrække.
18
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0019.png
19
Nålestik nr. 5:
Købmændene skal hjælpes bedre
gennem tyverierne
For mange købmænd er oplevelsen, at butikstyveriet ikke kun fører til en ubehagelig oplevelse;
det fører også til
et tydeligt, økonomisk tab.
Samlet set i milliardklassen: DSK har estimeret, at
der i Danmark
stjæles dagligvarer for op mod 2 mia. kroner årligt.
Den slags kan mærkes i regnskabet
–
og ud
over en omkostning i form af svind og tab
betyder det også
ekstra udgifter
til
uddannelse af personale, varesikring,
ekstra overvågning, butikstyverier, aflåste
skabe til udsatte varegrupper og meget
andet.
I nogle tilfælde pålægges en butikstyv et
erstatningskrav, så købmandens direkte
tab i hvert fald delvist kan godtgøres. Dette
synes naturligt.
Men det er
sjældent, at dette krav reelt
mødes;
ofte står købmanden i stedet
tilbage med et tab. Og for at gøre ondt
værre:
Hvis myndighederne i en sag har
konfiskeret tyvegods, sælges dette
–
og
fortjenesten
ryger
i
statskassen.
Købmanden ser intet, selvom det er
købmandens varer, der sælges.
Flere butikstyverier medfører flere udgifter
til personale og sikring af varer og butik
Mange danske dagligvarebutikker registrerer
butikstyverier i systemet Crimestat.
I 2022 blev 66 pct. af alle tyverierne, der blev
registreret i Crimestat angivet som værende opdaget
af en butiksdetektiv, der var til stede butikken, da
tyveriet fandt sted. 20 pct. af de pågrebne tyve blev
opdaget af det almindelige personale.
Med ca. 7.100 anmeldelser af butikstyveri i andet
kvartal af 2024 svarer det til, at almindeligt
butikspersonale i gennemsnit skulle tilbageholde
tyve 15-16 gange om dagen i løbet af andet kvartal
2024.
Kilde:
Dansk Erhverv (2023): Crimestat årsberetning 2022, s. 17; Danmarks
Statistik: Statistikbanken: STRAF11 og egne beregninger.
Købmanden står derfor ofte tilbage med
et tab
–
selvom tyven bliver pågrebet og straffet på et tidspunkt.
Det synes urimeligt. Derfor bør statens salg af konfiskeret
tyvegods stoppe, hvis det er åbenlyst, hvor varerne kommer fra,
og der bør indføres en
kriminalitetsfond
hvortil en del af
bøden indbetales, og hvorfra købmanden kan hente en vis
kompensation for sit tab og tort. Samtidig bør der indføres
mulighed for
lønindeholdelse,
så det i højere grad sikres,
at købmændenes erstatningskrav reelt kan mødes.
19
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0020.png
Andel af de anmeldte butikstyverier,
der har fundet sted i dagligvarehandlen, 2022
Andre typer af
forretninger
69%
Købmand /
supermarked /
mejeri
Kilde:
Dansk Erhverv (2023): Crimestat Årsberetning 2022, s. 14 og egne beregninger.
Note:
Bemærk, at figuren tager udgangspunkt i butikstyveristatistikken i Crimestat og ikke i de samlede tal fra Danmarks
Statistik. Crimestats data baserer sig på tal fra Rigspolitiet.
20
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0021.png
DSK foreslår:
17. Etablering af en kriminalitetsfond
Der skal etableres en ”kriminalitetsfond”, hvortil en del af bøderne for butikstyveri
skal indbetales. Fonden skal udbetale en erstatning / godtgørelse til butikken, der
rammes af tyveri.
18. Mulighed for lønindeholdelse til betaling af bøder
Der skal skabes mulighed for lønindeholdelse eller lignende, hvis en butikstyv ikke
møder et idømt erstatningskrav.
21
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0022.png
22
Fem nålestik mod butikstyverierne
–
18 konkrete forslag
Nålestik nr. 1: Tyverierne skal forhindres, før de finder
sted
•
Styrk den sociale indsats og samarbejdet mellem købmanden,
politiet og f.eks. de lokale herberger
•
Gør mere for at udbrede viden om konsekvenserne for den enkelte
ved tyveri
–
herunder betydningen af en plettet straffeattest
•
Skab rammer og mulighed for, at butikkerne kan dele lyd- og
billedmateriale fra f.eks. butiksovervågning
•
Indfør en mulighed for at bruge ny teknologi til automatisk
genkendelse af kendte butikstyve
Nålestik nr. 2: Et internationalt problem kræver en
international indsats
•
Gennemfør et nabotjek for at hente inspiration til tiltag mod
butikstyverierne
•
Indled en kritisk dialog med ambassader og myndigheder fra de
lande, hvorfra der kommer flest udenlandske butikstyve
•
Gør butikstyveri og vandrende kriminalitet til et EU-tema og
undersøg mulighederne for at stramme kriminelles muligheder for
fri bevægelighed i EU
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0023.png
23
Fem nålestik mod butikstyverierne
–
18 konkrete forslag
Nålestik nr. 3: Myndighedernes indsats skal fokuseres
•
Prioritér synligt politi højere
–
især i områder med mange tyverier
•
Effektivisér sagsbehandlingen af butikstyverier og skab en
hurtigere og mere direkte vej fra anmeldelse til sanktion
–
især i de
entydige tilfælde
•
Gennemfør en kontrolkampagne rettet mod hæleri ikke mindst på
sociale medier
•
Tilfør politiet yderligere ressourcer til bekæmpelse af hæleri i
almindelighed
•
Styrk myndighedernes arbejde med og samarbejde om
sporbarhed
Nålestik nr. 4: Tyveri skal have konsekvenser
•
Prioritér midler til at få sagsbehandlingstiden hos
anklagemyndighed og domstole bragt ned
•
Indfør en straksbøde for butikstyveri
•
Højere minimumsbøder for butikstyveri, sådan som det er blevet
foreslået
•
Indfør en trappemodel for bødeniveauet for butikstyveri, således at
større tyverier, organiserede tyverier og gentagelsestilfælde
straffes hårdere. Dette er blevet foreslået, men det er afgørende at
følge implementeringen tæt. Inden for en kort årrække bør
modellen evalueres for at vurdere, om den bør skærpes.
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0024.png
24
Fem nålestik mod butikstyverierne
–
18 konkrete forslag
Nålestik nr. 5: Hjælp købmændene bedre igennem
tyverierne
•
Etablér en model for ”kriminalitetsfond”, hvortil en del af bøden for
butikstyveri indbetales, og hvorfra købmændene kan hente en vis
kompensation for det stjålne og for den ulempe og tort, tyveriet
medfører
•
Skab mulighed for lønindeholdelse, så det i højere grad sikres, at
bøder og erstatning betales
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 19: Fem nålestik mod butikstyverier i Danmark, fra De Samvirkende Købmænd
2916799_0025.png
De Samvirkende Købmænd har eksisteret i over 100 år som
brancheorganisation for Danmarks selvstændige købmænd.
Vi repræsenterer i dag over 1.500 supermarkeder, discountbutikker,
nærbutikker og convenience-butikker i Danmark.