REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 187: Analyse af mulighederne for øget samtænkning af straffesagskæden

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 187
Offentligt

Bilag 1.3. Tværgående styringsgreb for øget sammentænkning af

straffesagskæden

Greb til øget sammentænkning af straffesagskæden

Nedenfor gennemgås og beskrives mere generelt de konkrete greb for øget sam-

mentænkning af straffesagskæden som

–

i varierende grad

–

kan implementeres in-

den for de enkelte modeller. De forskellige greb er endvidere opsummeret i

boks 1.

Boks 1

Greb til øget sammentænkning af straffesagskæden

•

Bevillingsmæssig

”buffer/risikopulje” til håndtering af afledte effekter og uforudsete udgifter

Øgede overførselsadgange mellem myndighederne til løbende omdisponeringer

Etablering af fælles input/output-model eller regneprincipper, som kan forudsige/modellere afledte effekter

Større grad af fælles målstyring og prioritering

Periodisering af flerårsaftalerne så de følger sagsforløbet i straffesagskæden

Bevillingsmæssig ”buffer/risikopulje” til håndtering af afledte

effekter og

uforudsete udgifter

For at øge sammenspillet på tværs af myndighedernes økonomi kan der afsættes en

bevillingsmæssig ”buffer/risikopulje” i aftaleøkonomien.

Puljen kan afsættes som

et ubundet bevillingsløft eller en reserve på området (§ 11. Justitsministeriet) eller i

de myndighedsspecifikke flerårsaftaler.

Puljen skal bl.a. understøtte håndteringen af merudgifter relateret til afledte effekter

og konsekvenser gennem straffesagskæden i aftaleperioden. Herudover kan den

økonomiske

”buffer/risikopulje” medvirke til

at sikre regeringens handlerum til lø-

bende at kunne præsentere ny politik i aftaleperioden samt fleksibilitet til at hånd-

tere uforudsete udgifter,

jf. principper for flerårsaftaler i staten.

På Justitsministeriets om-

råde er dette aktuelt tilfældet i den seneste flerårsaftale for domstolenes økonomi.

Øgede overførselsadgange mellem myndighederne til løbende omdispone-

ringer

For at øge sammentænkningen på tværs af straffesagskæden kan der etableres øgede

overførselsadgange mellem myndighederne, herunder til løbende omdisponeringer

og -prioriteringer på tværs af kæden til håndtering af bl.a. afledte effekter, uforud-

sete udgifter, mv. Det kan endvidere overvejes at indføre overførselsadgange på

tværs af de afsætte

”buffere/risikopuljer”, såfremt disse fastlægges i myndigheds-

specifikke flerårsaftaler.

Det bemærkes, at der i dag løbende prioriteres og disponeres ressourcer mellem

myndighederne i straffesagskæden, men at dette aktuelt kræver fremsættelse af akt-

stykke mv. til bl.a. Folketingets Finansudvalg.

Etablering af fælles input/output-model eller regneprincipper, som kan for-

udsige/modellere afledte effekter

For at øge sammentænkningen på tværs af straffesagskæden kan der etableres en

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 187: Analyse af mulighederne for øget samtænkning af straffesagskæden

Side 2 af 3

fælles input/output-model eller fælles regneprincipper, som kan estimere de afledte

effekter af konkrete initiativer i de enkelte flerårsaftaler. En input/output-model vil

endvidere kunne bidrage til at forudsige effekten på straffesagskæden af ny politik

på andre områder (f.eks. skatteområdet). Dette vil kræve, at forligskredsene imellem

forpligter sig til at benytte principperne/modellen, og at man ved aftaleindgåelsen

forpligter sig til at håndtere eventuelle afledte effekter fra de øvrige led i kæden.

Det bemærkes, at der allerede i dag til en vis grad beregnes afledte effekter ved

indgåelsen af politiske aftaler på retsområdet, men at der ikke etableret en fælles

input/output-model for hele straffesagskæden, ligesom der ikke altid tages direkte

økonomisk højde for eventuelle afledte effekter i de enkelte flerårsaftaler. Bereg-

ningen af afledte effekter og konsekvenser gennem kæden er endvidere en forud-

sætning for at kunne tage økonomisk højde herfor i aftalen.

Større grad af fælles målstyring og prioritering

Sammentænkningen af myndighederne i straffesagskæden kan øges ved at etablere

et fælles og ensartet målstyrings- og prioriteringsregime for straffesagsbehandlingen

på tværs af myndighederne. Der vil i et sådant tilfælde skulle udarbejdes bindende

mål for sagsbehandlingstiden i straffesagskæden. En ensartning og sammentænk-

ning af målsætningerne på tværs af straffesagskæden

–

som aktuelt fastsættes i de

sekventielle, myndighedsspecifikke flerårsaftaler

–

kan bl.a. bidrage til en mere ef-

fektiv sagsbehandling og prioritering af ressourcer.

Periodisering af flerårsaftalerne, så de følger sagsforløbet i straffesagskæden

For at øge sammentænkningen af myndighederne i straffesagskæden, og

tilrettelægge den mest hensigtsmæssige håndtering af eventuelle afledte effekter

gennem kæden, kan sekvensen og periodiseringen af de myndighedsspecifikke

flerårsaftalerne fremadrettet kunne tilrettelægges således, at aftalesekvensen følger

sagsforløbet i straffesagskæden og indgås med en mindre tidsmæssig forskydning

end i dag.

Dette kan bidrage til bedre muligheder for at kunne tage højde for de afledte

effekter gennem kæden inden for en relativt kortere tidshorisont. Det bemærkes

dog samtidig, at der erfaringsmæssigt er stor usikkerhed forbundet hermed, da

flerårsaftalerne på Justitsministeriets området historisk er blevet forlænget flere

gange, hvilket kan begrænse muligheden for at tilrettelægge sekvensen og

periodiseringen af aftalerne som beskrevet.

Øvrige tiltag der kan smidiggøre og effektivisere straffesagskæden

I tillæg til ovenstående greb kan der identificeres en række tiltag som kan medvirke

til at smidiggøre og effektivisere straffesagskæden, men som falder uden for række-

vidden af de greb, som er i fokus i denne analyse. Det omfatter f.eks.:

•

Større grad af tværgående systemunderstøttelse, herunder på it-området: Det

kan overvejes at implementere fælles eller mere kompatibel systemunderstøt-

telse på tværs af straffesagskædens myndigheder med henblik på at smidiggøre

sagsgangene over overgange mellem myndighederne. Det skal ses i lyset af, at

der i dag anvendes en række forskellige systemer på tværs af straffesagskæden,

der ikke nødvendigvis er kompatibel.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 187: Analyse af mulighederne for øget samtænkning af straffesagskæden

Side 3 af 3

•

Fastlæggelse af it-kapacitetsniveau og it-kapacitetsloft: Der kan med inspiration

fra Skatteministeriets område afdækkes mulighederne for at fastlægge et it-akti-

vitetsniveau og evt. måltal for anvendelsen heraf. Hensigten med at implemen-

tere et it-aktivitetsniveau er at sikre, at it-aktiviteterne løbende prioriteres inden

for det fastsatte niveau, så der ikke sættes mere i gang end myndighederne kan

kapere. Det skal give myndighederne bedre forudsætninger for at komme i mål

med deres it-aktiviteter og prioritere de rigtige aktiviteter, f.eks. legacy. Fastlæg-

gelse af it-aktivitetsniveau og evt. måltal for anvendelsen heraf kan enten fast-

lægges som en enkeltstående flerårig ramme fastsat administrativt, eller foran-

kret i en flerårsaftale.

Større forandringer i organisering mv.: Der kan afdækkes mulighederne for at

smidiggøre og effektivisere straffesagskæden ved f.eks. at øge sammenhængen

i organiseringen ud fra den samlede straffesagskæde frem for et partielt områ-

deperspektiv, herunder f.eks. samordne antallet af retskredse med antallet af

politikredse eller foretage øvrige organisationsændringer på Justitsministeriets

område.

•