REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 187: Analyse af mulighederne for øget samtænkning af straffesagskæden

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 187
Offentligt

Bilag 1.1. Brug af flerårsaftaler i staten

Flerårsaftalerne fastlægger de overordnede økonomiske rammer for de pågældende

myndigheder og består af forskellige politiske aftalekredse. Aftalerne indeholder

endvidere en række politisk prioriterede initiativer, som skal gennemføres i perio-

den. Flerårsaftalerne har karakter af forlig og er omfattet af de generelle principper

for flerårsaftaler i staten,

jf. boks 1.

Boks 1

Normer for politiske forlig og stemmeaftaler

Et forlig er en politisk aftale, som parterne er enige om at gennemføre, samt et tilhørende sæt

spilleregler/normer der vedrører bl.a. ændringer og opsigelse af forlig, andre partiers tilslutning til et forlig

mv. Det vil bl.a. sige, at:

•

Forlig kan ikke ændres i aftaleperioden, uden at alle parter er enige.

Hvis et parti ønsker at opsige et forlig, vil det ske med virkning fra næstkommende folketingsvalg.

Såfremt de øvrige partier repræsenterer et flertal efter valget fortsætter forliget uændret.

En mindre kreds af forligspartierne eller evt. forligspartier samt partier uden for forligskredsen kan blive

enige om ændringer på det forligsbelagte område, som

–

såfremt ikke alle forligspartier er enige

–

først

vil have virkning fra næstkommende valg.

Optagelse af yderligere partier i et forlig kræver, at det/de nye partier accepterer aftalegrundlaget, samt

at alle eksisterende forligspartier er enige om at optage partiet. Dog er det praksis, at partier i

regeringen automatisk indtræder i alle gældende forlig, hvor mindst et regeringsparti deltager.

Der er kutyme for, at forligspartierne ikke uden enighed med regeringer fremsætter nye politiske

forslag på området. Der er dog et vist spillerum for sådanne udmeldinger/aktiviteter, uden at det

konstituerer et forligsbrud.

Regeringen orienterer som oftest forligskredsen særskilt om forligsbelagte emner uden deltagelse af

andre partier i Folketinget.

Et forlig kan enten være tidsbegrænset eller uden ophør. Der er normalt tilknyttet en forligskreds som

løbende drøfter udviklingen på det forligsbelagte områder, gennemfører evalueringer mv.

•

Flerårsaftaler anvendes typisk på politisk højt prioriterede områder, og på de store

statslige driftsområder

–

som Justitsministeriets område

–

hvor der er et særskilt

behov for politisk og bevillingsmæssig stabilitet i forbindelse med f.eks. understøt-

telse af større flerårige indsatser, omstillingsprocesser mv. Der skal forud for en ny

aftale tages aktivt stilling til behovet derfor,

jf. boks 2 der indeholder hovedtrækkene i

principperne for anvendelse af flerårsaftaler i staten.

Boks 2

Hovedtræk i flerårsaftaleprincipperne

1. Stillingtagen til behov for flerårige aftaler. Nye flerårsaftaler skal som udgangspunkt kun anvendes på

områder, som står over for større strukturelle eller organisatoriske omstillingsprocesser mv., der i en afgrænset

periode skaber et særligt behov for stabilitet og implementeringsfokus, eller hvor andre væsentlige hensyn

taler for det. Der vil aktivt skulle tages stilling til, om dette er tilfældet og, om hele institutionens budget (inkl.

grunddriften) skal omfattes af flerårsaftalen, eller om alene flerårsaftaleinitiativerne skal forligsbelægges.

2. Forudgående analytisk grundlag. Der skal som altovervejende hovedregel gennemføres dybdegående

analyser af årsager og mulige løsninger på de primære udfordringer på området samt strukturanalyser af

områdets organisering og opgavevaretagelse. For at sikre regeringens prioriteringsmuligheder skal der

desuden som altovervejende hovedregel gennemføres en budgetanalyse med et måltal på 2 pct. årligt mhp.

at anvise mulige omprioriteringer og effektiviseringer på området. Der skal efterfølgende tages særskilt politisk

stilling til, hvorvidt de identificerede tiltag skal gennemføres, og hvorvidt provenuet skal fastholdes på området.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 187: Analyse af mulighederne for øget samtænkning af straffesagskæden

Side 2 af 2

3. Rammeprincippet håndhæves. Det flerårige rammeprincip skal håndhæves konsekvent. Det er det klare

udgangspunkt, at mindreudgifter fastholdes på området som opsparing, og at merudgifter håndteres ved

omprioriteringer inden for de flerårige budgetter. For at sikre regeringens handlerum til løbende at kunne

præsentere ny politik samt fleksibilitet til at håndtere uforudsete udgifter kan der i fremtidige flerårsaftaler

afsættes en økonomisk ”buffer/ risikopulje” i aftaleøkonomien. I ekstraordinære tilfælde kan det flerårige

rammeprincip undtagelsesvist fraviges. Det gælder i visse på forhånd definerede tilfælde, herunder hvis

merudgifterne er finansieret som led i politiske aftaler, er afledt af ny politik på andre områder og har et

væsentligt omfang, eller hvis uforudsete merudgifter har en betydelig størrelsesorden, som ikke kan håndteres

inden for de fastlagte rammer uden markante, negative konsekvenser for den øvrige opgavevaretagelse. I

tilfælde af sidstnævnte vil ressortministeriet skulle præsentere modeller for at håndtere udgifterne delvist eller

helt inden for flerårsaftalerammen og redegøre for konsekvenserne herved.

4. Systematisk opfølgning. Der skal følges mere systematisk op på målopfyldelse og implementering af

initiativer i flerårsaftalen, herunder med fast kadence og opfølgningsformat for både regeringen og

forligskredsen. Hvis der opstår uforudsete forsinkelser eller fordyrelser i perioden, påhviler det institutionen og

ressortministeriet at tage initiativ til at håndtere disse, med inddragelse af forligskredsen efter behov.

Flerårsaftaler anvendes udover på Justitsministeriets område også på andre statslige

områder, som ligeledes følger de fællesstatslige principper, jf. afsnit nedenfor.

Flerårsaftaler på andre områder

De flerårsaftalebelagte områder omfatter

–

udover Justitsministeriets område (politi

og anklagemyndighed, domstolene og kriminalforsorgen)

–

dele af Kulturministe-

riets område (Det Kongelige Teater) samt Forsvarsministeriets (Forsvaret) og Skat-

teministeriets område (skattevæsenet). Der er i

boks 3

fremhævet særligt relevante

pointer om flerårsaftalerne for skattevæsenet og forsvarsområdet.

Boks 3

Udvalgte pointer vedr. andre flerårsaftalebelagte områder

Flerårsaftale for skattevæsenet 2023-2027

•

Eksternt ekspertudvalg. Forud for indgåelsen af flerårsaftalen for skattevæsenet 2023-2027 blev der

gennemført et omfattende analysearbejde med inddragelse af et eksternt ekspertudvalg. Ekspertudval-

gets arbejde forløb over 15 måneder og blev understøttet af et sekretariat bestående af Skatteministe-

riet og Finansministeriet samt underliggende styrelser. Ekspertudvalget afgav anbefalinger til 1) Fler-

årige økonomiske rammer for skattevæsenet og prioritering af opgaver inden for rammerne, 2) Styrket

styring på skattevæsenets it-område og 3) Principper for digitaliseringsklar lovgivning forud for og i for-

bindelse med modernisering af it-understøttelse.

•

It-kapacitetsloft. På baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger om at implementere realistiske og faste

rammer på it-området, samt opprioritere it-modernisering og forretningsudvikling er der med flerårsafta-

len for skattevæsenet bl.a. fastsat et loft over aktiviteter på it-området i aftaleperioden. Aftalepartierne

er således enige om, at al it-aktivitet

–

dvs. både it-udvikling og -drift samt håndtering af risici

–

skal

prioriteres inden for dette loft. Det gælder også, når der vedtages ny politik, der kræver it-understøt-

telse.

Rammestyring og omprioritering. Skatteministeriet har både før og efter flerårsaftalen fra 2023-2027s

begyndelse haft adgang til i vid udstrækning at omprioritere midler mellem styrelser og opgaveområder

via BV 2.2.9.1. I de seneste år har det medvirket til, at der inden for Skatteministeriets område er fore-

taget en lang række løbende bevillingsflyt gennem året, som opføres på TB. Det er således muligt at

omprioritere midler på tværs og dermed imødegå merudgifter på visse områder med mindreudgifter

eller effektiviseringer på andre områder.

•

Forsvarsforlig 2024-2033

•

Rammeforlig og udmønting via delaftaler. Forsvarsforliget 2024-2033 er indgået som et rammeforlig,

hvor partierne er enige om de overordnede pejlemærker for styrkelsen af dansk forsvar og sikkerhed

og den økonomiske ramme for perioden 2024-2033, herunder bl.a. at Danmark skal efterleve NATO-

målsætningen om at anvende to pct. af BNP på forsvar og sikkerhed. Med indgåelsen af rammeforliget

var partierne enige om at styrke forsvarets fundament, mens den øvrige del af den økonomiske ramme

herefter udmøntes i løbende delaftaler. Delaftalerne udmøntes på baggrund af bl.a. en række analyser,

jf. nedenfor.

•

Løbende analyser i flerårsaftaleperioden. Aftalepartierne bag forsvarsforliget 2024-2033 er enige om at

igangsætte en række analyser samt budgetanalyser med konkrete måltal, der skal styrke beslutnings-

grundlaget til kommende delaftaler og sikre, at de forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter i ramme-

forliget indfries. Dertil nedsættes der et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan

der hensigtsmæssigt kan gennemføres omprioriteringer og effektiviseringer på området.

Koncernstyringsfunktionen. I organiseringen af Forsvarsministeriet er der placeret en

koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriets departement, som har ansvaret for den overordnede og

tværgående styring og prioritering af Forsvarsministeiret økonomiske og materialle ressourcer,

herunder driften af forsvarsområdet.

•

Kilde: Ekspertudvalget for en flerårsaftale for skattevæsenet, Aftaletekst for en flerårsaftale for skattevæsenet,

løbende finanslove, Aftaletekst om forsvarsforlig 2024-2023 samt 1. og 2. delaftale.