REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 18
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. oktober 2024

Strafferetskontoret

William Erik Kragh

Halling

2024-04387

3440769

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om

supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af

terrorrelateret indhold online

(Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme)

§1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af 25. april 2024, som ændret

ved § 14 i lov nr. 481 af 22. maj 2024, § 2 i lov nr. 661 af 11. juni 2024 og

§ 1 i lov nr. 665 af 11. juni 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 81 e indsættes:

»§ 81 f.

Den straf, der er foreskrevet, kan forhøjes indtil det halve, hvis

lovovertrædelsen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse,

tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,

kønskarakteristika eller lignende, og lovovertrædelsen er begået inden for

en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om

politiets virksomhed eller under en skærpet strafperiode fastsat i medfør af

§ 6 f, stk. 1, i lov om politiets virksomhed.«

§2

I lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29.

november 2019, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1786 af 28. december

2023, foretages følgende ændringer:

Side 1/47

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 18: Lovudkast til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed og lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online (Gennemførelse af dele af aftale om en styrket indsats mod antisemitisme), fra justitsministeren

Før § 6 a indsættes:

»Skærpede strafzoner«

§ 6 a, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Politiet kan herudover for en nærmere bestemt tidsperiode udpege et

afgrænset geografisk område (skærpet strafzone), hvor straffelovens § 81 f

finder anvendelse.«

§ 6 a, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Udpegning af en skærpet strafzone efter stk. 1, 3. pkt., kan ske, hvis det

forventes, at en forestående begivenhed vil medføre en ekstraordinær

stigning i antallet af strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har

baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og

udpegningen af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at

opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelse af den pågældende

begivenhed.«

Efter § 6 e indsættes før overskriften før § 7:

»Skærpede strafperioder

§ 6 f.

Rigspolitiet kan fastsætte en nærmere bestemt tidsperiode (skærpet

strafperiode), hvor straffelovens § 81 f finder anvendelse.

Stk. 2.

Fastsættelse af en skærpet strafperiode efter stk. 1 kan ske, hvis en

hændelse efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for

strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres

etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og fastsættelsen af en skærpet

strafperiode vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden for

den berørte gruppe af personer.

Stk. 3.

En beslutning som nævnt i stk. 1 træffes af rigspolitichefen eller den,

som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal offentliggøres og

indeholde en begrundelse og en angivelse af det tidsrum, som beslutningen

gælder for.«

§3

I lov nr. 783 af 3. juni 2022 om supplerende bestemmelser til forordning om

Side 2/47

håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

Overskriften

før § 4 ophæves.

§ 4

ophæves.

§4

Loven træder i kraft den 1. februar 2025.

§5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Side 3/47

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ................................................................................................5

2. Lovforslagets hovedpunkter .....................................................................5

2.1. Strafskærpelser ......................................................................................5

2.1.1. Gældende ret ......................................................................................5

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ..............10

2.2. Afskaffelse af det danske særkrav om forudgående retskendelse i TCO-

loven mv. ....................................................................................................19

2.2.1. Gældende ret ....................................................................................19

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser.........................................................23

2.2.3. Den foreslåede ordning ....................................................................25

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige ....................................................................................................25

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ....26

5. Administrative konsekvenser for borgerne ............................................26

6. Klimamæssige konsekvenser .................................................................26

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ...................................................26

8. Forholdet til EU-retten ...........................................................................26

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.............................................26

10. Sammenfattende skema ........................................................................26

Side 4/47

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har sammen med

Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti

og Alternativet den 25. juni 2024 indgået aftale om en styrket indsat mod

antisemitisme.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne finder, at den opblussen i

antisemitismen, som vi har set i Danmark efter Hamas’ terrorangreb i Israel

den 7. oktober sidste år, er fuldstændig uacceptabel og dybt bekymrende.

Aftalepartierne vil ikke acceptere, at jøder endnu engang i Danmarks

historie skal opleve forfølgelse, chikane, trusler og overfald, fordi de er

jøder.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af initiativerne fra den

politiske aftale, som kræver lovændring. De øvrige initiativer vil blive

gennemført administrativt.

Lovforslaget indeholder

for det første

et forslag, der skal styrke det

strafferetlige værn mod hadforbrydelser. Det foreslås, at straffen for

hadforbrydelser skal kunne forhøjes indtil det halve, hvis hadforbrydelsen

er begået inden for en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode.

Det foreslås, at politiet skal kunne udpege en skærpet strafzone forud for en

forestående begivenhed, f.eks. et bestemt optog, større religiøst møde eller

andet arrangement, hvis det forventes, at begivenheden vil medføre en

ekstraordinær stigning i antallet af hadforbrydelser. Det foreslås desuden, at

Rigspolitiet skal kunne fastsætte en skærpet strafperiode, hvis en hændelse

– som f.eks. Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023 – efterfølges

af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser.

Lovforslaget indeholder

for det andet

et forslag, der skal styrke

myndighedernes muligheder for at kunne anvende redskaberne i EU-

forordningen fra 2021 om terrorrelateret indhold online (den såkaldte TCO-

forordning) til at pålægge hostingtjenesteydere (f.eks. sociale medier) at

fjerne online indhold ved at afskaffe det danske særkrav om forudgående

retskendelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Strafskærpelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Skærpede strafzoner

Side 5/47

Det fremgår af straffelovens § 81 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 434 af

25. april 2024 med senere ændringer, at straffen for overtrædelse af en

række opregnede bestemmelser i straffeloven, lovgivningen om

euforiserende stoffer, lovgivningen om våben og eksplosivstoffer og

lovgivningen om knive og blankvåben kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis

lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør

af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om politiets virksomhed.

Det fremgår af straffelovens § 81 e, at den straf, der er foreskrevet i

straffelovens § 191, i lovgivningen om euforiserende stoffer eller i

lovgivningen om politiets virksomhed for manglende efterkommelse af et

forbud meddelt af politiet til en person, der har udvist en særlig

utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig

utryghed, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er begået

inden for en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 2.

pkt., i lov om politiets virksomhed.

Det fremgår af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om politiets virksomhed

(politiloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019 med

senere ændringer, at politiet for en nærmere bestemt periode kan udpege et

afgrænset geografisk område (skærpet strafzone), hvor straffelovens § 81 c

finder anvendelse. Det fremgår af stk. 1, 2. pkt., at politiet endvidere for en

nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område

(målrettet skærpet strafzone), hvor straffelovens § 81 e finder anvendelse.

Udpegningen af en skærpet strafzone efter § 6 a, stk. 1, 1. pkt., kan ske, hvis

et ekstraordinært kriminalitetsbillede i det pågældende område i væsentlig

grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller færdes i

området, og udpegning af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet

redskab til at genskabe trygheden i området, jf. bestemmelsens stk. 2, 1. pkt.

Udpegningen af en målrettet skærpet strafzone efter stk. 1, 2. pkt., kan ske,

hvis der i det pågældende område i strid med lovgivningen om euforiserende

stoffer foregår åbenlys og systematisk handel med euforiserende stoffer og

dette i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor

eller færdes i området, og udpegning af en målrettet skærpet strafzone

vurderes at være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området, jf.

bestemmelsens stk. 2, 2. pkt.

Beslutningen om at udpege en skærpet strafzone eller en målrettet skærpet

strafzone i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, træffes af politidirektøren

eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal offentliggøres,

Side 6/47

og offentliggørelsen skal indeholde en begrundelse og en angivelse af det

sted og tidsrum, som beslutningen gælder for, jf. politilovens § 6 a, stk. 3.

Det er forudsat, at beslutningen træffes på ledelsesniveau, og at angivelsen

af det sted, som beslutningen gælder for, ledsages af et kort over det

pågældende geografiske område. Der henvises til bemærkningerne til

politilovens § 6 a, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 22

som fremsat, s. 10, og Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 80 som

fremsat, s. 7.

En skærpet strafzone efter politilovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., kan som

udgangspunkt ikke udstrækkes ud over 3 måneder, medmindre der fortsat er

et ekstraordinært kriminalitetsbillede af samme karakter som det, der

dannede grundlag for oprettelse af zonen, og politiet fortsat vurderer, at en

skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden i

området. Hvis der er tale om et ekstraordinært kriminalitetsbillede af en

anden karakter end det, der oprindeligt dannede grundlag for beslutningen

om at udpege en skærpet strafzone eller en målrettet skærpet strafzone, kan

politiet træffe en ny beslutning ud fra en fornyet vurdering af situationen på

dette tidspunkt.

En målrettet skærpet strafzone efter politilovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt., kan

som udgangspunkt ikke udstrækkes ud over 6 måneder, medmindre der

fortsat er et kriminalitetsbillede som det, der dannede grundlag for

udpegning af zonen, og politiet fortsat vurderer, at en målrettet skærpet

strafzone vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området. I en

sådan situation er der ikke en maksimal tidsmæssig afgrænsning for

udpegningen af en målrettet skærpet strafzone, hvis betingelserne herfor er

opfyldt. En målrettet skærpet strafzone vil dog ud fra en almindelig

proportionalitetsbetragtning skulle have så kort udstrækning som muligt.

Endvidere kan en målrettet skærpet strafzone efter politilovens § 6 a, stk. 1,

2. pkt., udstrækkes ud over 6 måneder, uanset at der ikke længere er et

kriminalitetsbillede, som det, der dannede grundlag for oprettelse af zonen,

hvis politiet vurderer, at der er konkrete grunde til at antage, at

kriminalitetsbilledet vil blive genoptaget ved en ophævelse af zonen, og

opretholdelse af zonen er nødvendig for at fastholde trygheden i området. I

en sådan situation kan en målrettet skærpet strafzone dog ikke udstrækkes

til en periode på mere end samlet et års varighed.

Der henvises til bemærkningerne til politilovens § 6 a, stk. 1, jf.

Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 22 som fremsat, s. 29,

og Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 80 som fremsat, s. 7 og 13 f.

Side 7/47

En skærpet strafzone eller en målrettet skærpet strafzone kan tidligst få

virkning fra tidspunktet for offentliggørelsen af beslutningen om at udpege

zonen. Det er forudsat, at der som udgangspunkt er en vis tidsperiode, fra

beslutningen offentliggøres, til strafzonen får virkning.

Offentliggørelsen sker på politiets officielle hjemmeside eller lignende,

ligesom den pågældende politikreds udsteder en pressemeddelelse om den

skærpede strafzone eller målrettede skærpede strafzone og de nærmere

detaljer om zonen.

Der gælder ikke et krav om, at der skal skiltes med, at der er udpeget en

skærpet strafzone eller en målrettet skærpet strafzone i det område, hvor

zonen gælder. Hvis politiet konkret vurderer, at det vil have væsentlig

betydning for effekten af strafzonen, bør skiltning imidlertid anvendes i

relevant omfang.

En beslutning om udpegning af en skærpet strafzone eller en målrettet

skærpet strafzone er omfattet af rigspolitichefens sædvanlige tilsyn med

politidirektørerne efter retsplejelovens § 109.

I forbindelse med domstolenes behandling af den straffesag, hvor straffen

påstås forhøjet under henvisning til, at forholdet er begået i en skærpet

strafzone eller en målrettet skærpet strafzone, kan der desuden ske en

prøvelse af beslutningens lovlighed.

Der henvises til bemærkningerne til politilovens § 6 a, jf. Folketingstidende

2018-19 (1. samling), tillæg A, L 22 som fremsat, s. 10 f. og 29, og

Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 80 som fremsat, s. 7.

Straffeloven indeholder ikke i dag bestemmelser, som indebærer, at politiet

kan beslutte, at straffen for lovovertrædelser i visse tilfælde skærpes i en

begrænset tidsperiode.

2.1.1.2. Hadforbrydelser

Ved hadforbrydelser forstås strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis

har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, jf.

bl.a. straffelovens § 266 b, § 81, nr. 6, samt racediskriminationsloven.

Det fremgår af straffelovens § 266 b, at den, der offentligt eller med forsæt

til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse,

ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på

Side 8/47

grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller

sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt

skærpende

omstændighed,

forholdet

har

karakter

propagandavirksomhed, jf. bestemmelsens stk. 2.

Det er en betingelse for at kunne anvende straffelovens § 266 b, at udtalelsen

eller meddelelsen er fremsat offentligt eller med forsæt til udbredelse i en

videre kreds.

Udtrykket ”udtalelse eller anden meddelelse” omfatter både skriftlige og

mundtlige udtryksformer. Ved ordene ”anden meddelelse” udvides

bestemmelsen til at omfatte udtryksformer, der ikke kan betegnes som

udtalelser, f.eks. billeder, jf. betænkning nr. 553/1969 om forbud mod

racediskrimination, s. 27.

Derudover skal ytringen have karakter af en trussel, forhånelse eller

nedværdigelse, og der skal efter forarbejderne til bestemmelsen en vis

grovhed til for, at ytringen er omfattet af bestemmelsens

anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1970-71, tillæg A, L 78 som

fremsat, sp. 1185, og betænkning nr. 553/1969 om forbud mod

racediskrimination, s. 34. Straffelovens § 266 b skal desuden anvendes

under fornødent hensyn til ytringsfriheden.

Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at det ved straffens fastsættelse i

almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningen helt

eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle

orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende.

Bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis

kan tilskrives disse forhold, og opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene

”eller lignende”.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at anvendelsesområdet skal

fortolkes i overensstemmelse med anvendelsesområdet for straffelovens §

266 b, stk. 1. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til bestemte

forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningspersonens motiv har været at

true, forhåne eller nedværdige en person eller gruppe af personer.

Bestemmelsen vil efter omstændighederne også kunne være anvendelig

f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte en

racistisk organisation, som gerningspersonen er medlem af. Der henvises til

Side 9/47

bemærkningerne til § 81, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, L 99 som

fremsat, sp. 3322.

Straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse på alle strafbare forhold,

medmindre andet er bestemt, jf. straffelovens § 2.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund

af race m.v. (racediskriminationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 626 af 29.

september 1987 med senere ændringer, at den, som inden for

erhvervsmæssig eller almennyttig virksomhed på grund af en persons race,

hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika nægter at betjene den

pågældende på samme vilkår som andre, straffes med bøde eller fængsel

indtil 6 måneder. På samme måde straffes den, som af nogen af de i stk. 1

nævnte grunde nægter at give en person adgang på samme vilkår som andre

til sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er åben for

almenheden, jf. bestemmelsens stk. 2.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om en styrket indsats mod antisemitisme,

at der er behov for at styrke det strafferetlige værn mod hadforbrydelser i

særlige situationer, hvor en begivenhed medfører en ekstraordinær

udvikling i kriminalitetsbilledet for så vidt angår hadforbrydelser, eller hvor

politiet konkret vurderer, at der kan forventes en ekstraordinær stigning i

hadforbrydelser.

Det fremgår i tilknytning hertil, at der lægges op til at indføre hjemmel til,

at politiet i særlige tilfælde kan aktivere en landsdækkende strafskærpelse i

op til 6 måneder med mulighed for forlængelse, hvis en begivenhed – som

f.eks. Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år – medfører en

ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for så vidt angår

hadforbrydelser. Strafskærpelsen vil ligeledes kunne aktiveres i afgrænsede

geografiske zoner (strafskærpelseszoner) forud for en forestående

begivenhed, f.eks. et bestemt optog, større religiøst møde eller andet

arrangement, hvis politiet konkret vurderer, at det forventes, at en sådan

begivenhed vil medføre en ekstraordinær stigning i hadforbrydelser.

Strafskærpelserne har til formål at give mulighed for at sende et tydeligt

signal om, at en sådan udvikling eller forventet udvikling i

kriminalitetsbilledet er uacceptabel.

Side 10/47

Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i

straffeloven om, at den straf, der er foreskrevet, kan forhøjes indtil det halve,

hvis lovovertrædelsen helt eller delvis har baggrund i andres etniske

oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,

kønskarakteristika eller lignende, og lovovertrædelsen er begået inden for

en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode.

Samtidig foreslås det, at der indføres bestemmelser i politiloven om politiets

udpegning af skærpede strafzoner og Rigspolitiets fastsættelse af skærpede

strafperioder.

Det foreslås således, at udpegning af en skærpet strafzone kan ske, hvis det

forventes, at en forestående begivenhed vil medføre en ekstraordinær

stigning i antallet af strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har

baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og

udpegningen af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at

opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelse af den pågældende

begivenhed.

Endvidere foreslås det, at fastsættelse af en skærpet strafperiode kan ske,

hvis en hændelse efterfølges af en ekstraordinær udvikling i

kriminalitetsbilledet for strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har

baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og

fastsættelsen af en skærpet strafperiode vurderes at være et egnet redskab til

at genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer.

Ordningen er beskrevet nærmere nedenfor.

2.1.3.1. Lovovertrædelser omfattet af strafskærpelserne

Det foreslås, at strafbare overtrædelser, som helt eller delvis har baggrund i

andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende (hadforbrydelser) skal være

omfattet af de foreslåede strafskærpelser.

Ordningen vil således omfatte enhver overtrædelse af straffeloven samt

enhver strafbar overtrædelse af særlovgivningen, som helt eller delvis har

baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende.

Side 11/47

Det vil f.eks. betyde, at enhver overtrædelse af straffelovens § 266 b,

racediskriminationsloven eller overtrædelser af straffelovgivningen, hvor

straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse, vil være omfattet.

Der henvises nærmere til den foreslåede § 81 f i straffeloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.2. Betingelserne for at udpege skærpede strafzoner og fastsætte

skærpede strafperioder

2.1.3.2.1. Skærpede strafzoner

Det foreslås, at politiet kan udpege en skærpet strafzone forud for en

forestående begivenhed, hvis politiet forventer, at en sådan begivenhed vil

medføre en ekstraordinær stigning i antallet af strafbare lovovertrædelser,

som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap,

seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller

lignende, og udpegningen af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet

redskab til at opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelsen af den

pågældende begivenhed.

Det vil være en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation, om

betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er opfyldt.

Det vil for det første være en betingelse, at det konkret forventes, at en

forestående begivenhed vil kunne medføre en ekstraordinær stigning i

antallet af de nævnte strafbare lovovertrædelser.

I vurderingen heraf vil politiet kunne lægge vægt på erfaringer med

kriminalitetsudviklingen i forbindelse med afholdelse af lignende eller

tilsvarende begivenheder, der i relevant omfang kan suppleres af PET’s

sikkerhedsvurderinger af forestående begivenheder.

Politiet vil i den forbindelse også kunne inddrage viden fra andre relevante

aktører, som f.eks. arrangøren af begivenheden eller organisationer, der

mere generelt indsamler viden om mulige hadforbrydelser. Det vil være en

konkret politifaglig vurdering, hvorvidt viden fra andre aktører er troværdig

og relevant. Det bemærkes i tilknytning hertil, at hverken et almindeligt

ønske om en skærpet strafzone eller en bekymring, som ikke er nærmere

konkretiseret, vil være relevant.

Side 12/47

Som eksempel på en situation, hvor den skærpede strafzone som

udgangspunkt ville kunne udpeges, kan nævnes et forestående årligt

tilbagevendende optog, som året forinden medførte et større antal

hadforbrydelser, hvis politiet konkret vurderer, at det vil kunne gentage sig.

Det vil for det andet være en betingelse, at det konkret vurderes, at en

skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at opretholde trygheden i

forbindelse med gennemførelsen af den pågældende begivenhed.

I vurderingen heraf vil politiet kunne lægge vægt på, om udpegning af en

skærpet strafzone kan medvirke til at forebygge, at nogen begår

hadforbrydelser, og til at opretholde trygheden for de berørte persongrupper

i forbindelse med gennemførelsen af den pågældende begivenhed. Politiet

vil i den forbindelse også kunne lægge vægt på, om beslutningen om at

udpege en skærpet strafzone i sig selv vil kunne medvirke til at opretholde

trygheden for den berørte gruppe af personer. Politiet vil skulle vurdere, om

der er andre redskaber, som vil være mere hensigtsmæssige til at opnå

formålet, ligesom det forudsættes, at en almindelig politimæssig indsats

ikke forventes at være tilstrækkelig til at opretholde trygheden og komme

hadforbrydelser til livs i forbindelse med gennemførelsen af den

pågældende begivenhed.

Politiets beslutning om at udpege en skærpet strafzone vil skulle træffes

forud for begivenhedens afholdelse, og den skærpede strafzone vil skulle

være geografisk og tidsmæssigt afgrænset til den pågældende begivenheds

afholdelse.

Der henvises nærmere til de foreslåede ændringer af § 6 a i politiloven, jf.

lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.2.2. Skærpede strafperioder

Det foreslås, at Rigspolitiet kan fastsætte en skærpet strafperiode, hvis en

hændelse efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for

strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres

etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og politiet vurderer, at

fastsættelsen af en skærpet strafperiode vil være et egnet redskab til at

genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer.

En sådan strafskærpelse vil – modsat strafskærpelsen nævnt i pkt. 2.1.3.2.1.

ovenfor – ikke være begrænset til et bestemt geografisk område, men gælde

generelt for hadforbrydelser, der begås, imens strafskærpelsen gælder.

Side 13/47

Det vil være en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation, om

betingelserne for at fastsætte en skærpet strafperiode er opfyldt.

Det vil for det første være en betingelse, at der er indtruffet en hændelse,

som efterfølges af en ekstraordinær udvikling i kriminalitetsbilledet for de

nævnte strafbare lovovertrædelser.

I vurderingen af, om der foreligger en ekstraordinær udvikling i

kriminalitetsbilledet for de nævnte strafbare lovovertrædelser, vil

Rigspolitiet kunne lægge vægt på en konstateret stigning i antallet af

anmeldelser, sager eller øvrige hændelser, der har betydning for udviklingen

i kriminalitetsbilledet. Rigspolitiet vil desuden kunne lægge vægt på, om en

ændring i trusselsbilledet har medført, at politiet har fundet det nødvendigt

at iværksætte andre særlige indsatser.

Øvrige hændelser vil f.eks. kunne være muligt strafbare handlinger, som

ikke anmeldes til politiet. Der vil til oplysning heraf kunne inddrages viden

fra andre relevante aktører, som f.eks. organisationer, der mere generelt

indsamler viden om mulige hadforbrydelser. Det vil således ikke være

afgørende, at der er sket anmeldelse til politiet. Det afgørende vil derimod

være, at politiet vurderer, at der er tale om hændelser, der på grund af deres

omfang og karakter vurderes at have betydning for udviklingen i

kriminalitetsbilledet for så vidt angår hadforbrydelser. Det vil være en

konkret politifaglig vurdering, hvilke øvrige hændelser der har betydning

for udviklingen i kriminalitetsbilledet, herunder hvorvidt viden fra andre

aktører er troværdig og relevant. Det bemærkes i tilknytning hertil, at

hverken et almindeligt ønske om en skærpet strafperiode eller en bekymring,

som ikke er nærmere konkretiseret, vil være relevant.

Som eksempel på en situation, hvor den skærpede strafperiode ville kunne

have været fastsat, kan nævnes perioden efter konflikten i Mellemøsten

udløst af Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023.

Kravet om en hændelse indebærer, at der skal være tale om en hændelse,

som generelt må anses for egnet til at udløse en udvikling i

kriminalitetsbilledet for de nævnte strafbare lovovertrædelser. Det kunne

f.eks. være et terrorangreb, en væbnet konflikt eller en udenrigspolitisk

krise. Der vil ikke i øvrigt gælde særlige krav til karakteren af hændelsen.

Det forudsættes dog, at hændelsen har en tidsmæssig sammenhæng med

udviklingen i kriminalitetsbilledet. Et eksempel på en hændelse, som ville

være omfattet, er Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober 2023, hvor

Side 14/47

myndighederne efterfølgende løbende monitorerede udviklingen

kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser med et antisemitisk motiv.

Det vil for det andet være en betingelse, at det vurderes, at en skærpet

strafperiode vil være et egnet redskab til at genskabe trygheden for den

berørte gruppe af personer.

I vurderingen heraf vil Rigspolitiet kunne lægge vægt på, om fastsættelse af

en skærpet strafperiode kan medvirke til at forebygge, at nogen begår

hadforbrydelser, og til at normalisere tilstanden og genskabe tryghed for den

gruppe af personer, som er berørt af den ekstraordinære udvikling i

kriminalitetsbilledet for så vidt angår hadforbrydelser. Rigspolitiet vil i den

forbindelse også kunne lægge vægt på, om beslutningen om at fastsætte en

skærpet strafperiode i sig selv vil kunne medvirke til at øge trygheden for

den berørte gruppe af personer. Rigspolitiet vil skulle vurdere, om der er

andre redskaber, som vil være mere hensigtsmæssige til at opnå formålet,

ligesom det forudsættes, at en almindelig politimæssig indsats ikke har vist

sig tilstrækkelig til at komme den ekstraordinære udvikling i

kriminalitetsbilledet for hadforbrydelser til livs.

Der henvises nærmere til den foreslåede § 6 f i politiloven, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.3. Geografisk afgrænsning

En skærpet strafzone vil kunne udpeges inden for et nærmere afgrænset

geografisk område, hvor den pågældende begivenhed forventes afholdt.

En skærpet strafzone vil ud fra en almindelig proportionalitetsbetragtning

geografisk skulle begrænses mest muligt i forhold til, hvad der er påkrævet

i forbindelse med afholdelse af den pågældende begivenhed. Det indebærer,

at en skærpet strafzone vil kunne udstrækkes til et område, der har den

tilstrækkelige størrelse til, at politiet effektivt kan opretholde trygheden i

forbindelse med gennemførelse af begivenheden. Det følger heraf, at den

skærpede strafzone efter omstændighederne vil kunne udpeges ud over

f.eks. en anmeldt rute for et optog eller en enkelt park eller ejendom til brug

for et arrangement eller lignende, hvis politiet vurderer, at det er nødvendigt

for at opretholde trygheden i forbindelse med begivenhedens afholdelse.

Der vil derimod som udgangspunkt ikke kunne udpeges en skærpet

strafzone i f.eks. en hel kommune, en større by eller lignende.

Side 15/47

En skærpet strafperiode vil ikke være begrænset til et bestemt geografisk

område, men gælde generelt for hadforbrydelser, der begås, imens

strafskærpelsen gælder.

Der henvises nærmere til de foreslåede ændringer af § 6 a og den foreslåede

§ 6 f i politiloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2-4, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.4. Tidsmæssig afgrænsning

2.1.3.4.1. Skærpede strafzoner

En skærpet strafzone vil være tidsmæssigt afgrænset til den pågældende

begivenheds afholdelse. Den skærpede strafzone vil ud fra en almindelig

proportionalitetsbetragtning skulle have så kort udstrækning som muligt i

forhold til, hvad der er påkrævet i forbindelse med afholdelse af den

pågældende begivenhed. Det indebærer, at en skærpet strafzone vil kunne

udstrækkes til en tidsperiode, der har den tilstrækkelige varighed til, at

politiet effektivt kan opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelse

af begivenheden. Det følger heraf, at den skærpede strafzone efter

omstændighederne vil kunne udpeges ud over f.eks. varigheden af et

anmeldt optog eller tidspunktet for et møde eller en tale, hvis politiet konkret

vurderer, at det er nødvendigt for at opretholde trygheden i forbindelse med

begivenhedens afholdelse.

Der henvises nærmere til de foreslåede ændringer af § 6 a i politiloven, jf.

lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.4.2. Skærpede strafperioder

En skærpet strafperiode vil som udgangspunkt ikke kunne udstrækkes ud

over 6 måneder, medmindre der fortsat er et kriminalitetsbillede som det,

der dannede grundlag for fastsættelsen af strafskærpelsen, og Rigspolitiet

fortsat vurderer, at en skærpet strafperiode vil være et egnet redskab til at

genskabe trygheden for den berørte gruppe af personer. I en sådan situation

vil der ikke være en maksimal tidsmæssig afgrænsning af strafskærpelsen,

hvis betingelserne herfor er opfyldt. En skærpet strafperiode vil dog ud fra

en almindelig proportionalitetsbetragtning skulle have så kort udstrækning

som muligt.

Endvidere vil en skærpet strafperiode kunne udstrækkes ud over 6 måneder,

uanset at der ikke længere er et kriminalitetsbillede som det, der dannede

grundlag for fastsættelsen af strafskærpelsen, hvis Rigspolitiet vurderer, at

der er konkrete grunde til at antage, at kriminalitetsbilledet vil blive

genoptaget ved en ophævelse af strafskærpelsen, og opretholdelse af

Side 16/47

strafskærpelsen er nødvendig for at fastholde trygheden for den berørte

gruppe af personer. I en sådan situation vil en skærpet strafperiode dog ikke

kunne udstrækkes til en periode på mere end samlet et års varighed.

Der henvises nærmere til den foreslåede § 6 f i politiloven, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.5. Strafskærpelse

Det foreslås, at den straf, der er foreskrevet, kan forhøjes indtil det halve,

hvis lovovertrædelsen helt eller delvis har baggrund i andres etniske

oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,

kønskarakteristika eller lignende, og lovovertrædelsen er begået inden for

en skærpet strafzone eller under en skærpet strafperiode.

Det forudsættes, at strafniveauet for de overtrædelser, der er omfattet af

bestemmelsen, i almindelighed forhøjes med 50 pct. sammenlignet med

strafniveauet for tilsvarende overtrædelser begået uden for den skærpede

strafzone eller inden skærpede strafperiode.

Strafskærpelsen vil finde anvendelse for alle overtrædelser, som er omfattet

af den foreslåede bestemmelse, når disse er begået inden for en skærpet

strafzone eller under en skærpet strafperiode. Strafskærpelsen vil således

finde anvendelse, uanset om en overtrædelse i øvrigt relaterer sig til den

begivenhed eller hændelse, der har udløst udpegningen af den skærpede

strafzone, eller fastsættelsen af den skærpede strafperiode, og uanset

hadmotivets karakter (etnisk oprindelse, tro, handicap, seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende).

Strafskærpelsen vil ligeledes finde anvendelse, uanset om overtrædelsen

begås mod eller udgår fra den gruppe af personer, der afholder

begivenheden, som har givet anledning til en skærpet strafzone.

Fastsættelsen af straffen vil forsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i kapitel 10.

Der henvises nærmere til den foreslåede § 81 f i straffeloven, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Side 17/47

2.1.3.6. Administration

2.1.3.6.1. Skærpede strafzoner

Det foreslås, at de gældende regler for administration af skærpede strafzoner

og målrettede skærpede strafzoner efter politilovens § 6 a skal finde

tilsvarende anvendelse for den foreslåede ordning for skærpede strafzoner.

Beslutningen om at udpege en skærpet strafzone vil således skulle træffes

af politidirektøren eller den, som vedkommende bemyndiger hertil.

Beslutningen vil skulle offentliggøres, og offentliggørelsen vil skulle

indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som

beslutningen gælder for. Det forudsættes, at beslutningen træffes på

ledelsesniveau, og at angivelsen af det sted, som beslutningen gælder for,

ledsages af et kort over det pågældende geografiske område.

Offentliggørelsen vil skulle ske på politiets officielle hjemmeside eller

lignende, ligesom den pågældende politikreds vil skulle udstede en

pressemeddelelse om strafskærpelsen og de nærmere detaljer om zonen.

Der vil ikke gælde et krav om, at der skal skiltes med, at der er udpeget en

skærpet strafzone i det område, hvor zonen gælder. Hvis politiet konkret

vurderer, at det vil have væsentlig betydning for effekten af den skærpede

strafzone, bør skiltning imidlertid anvendes i relevant omfang.

En beslutning om at udpege en skærpet strafzone vil være omfattet af

rigspolitichefens sædvanlige tilsyn med politidirektørerne efter

retsplejelovens § 109.

Der henvises nærmere til de foreslåede ændringer til § 6 a i politiloven, jf.

lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.6.2. Skærpede strafperioder

Det foreslås, at kompetencen til at fastsætte en skærpet strafperiode

tillægges Rigspolitiet. Det skyldes, at en skærpet strafperiode – i

modsætning til en skærpet strafzone – ikke vil være begrænset til et bestemt

geografisk område.

Beslutningen om at udpege en skærpet strafperiode vil skulle træffes af

rigspolitichefen eller den, som vedkommende bemyndiger hertil.

Beslutningen vil skulle offentliggøres, og offentliggørelsen vil skulle

indeholde en begrundelse og en angivelse af tidsrum, som beslutningen

gælder for. Det forudsættes, at beslutningen træffes på ledelsesniveau.

Side 18/47

Offentliggørelsen vil skulle ske på politiets officielle hjemmeside eller

lignende, ligesom politiet vil skulle udstede en pressemeddelelse om

strafskærpelsen.

Der henvises nærmere til den foreslåede § 6 f i politiloven, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

2.2. Afskaffelse af det danske særkrav om forudgående retskendelse i TCO-

loven mv.

2.2.1. Gældende ret

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021

om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret indhold online, EU-tidende

2021, nr. L 172, side 79 (den såkaldte TCO-forordningen), blev vedtaget

den 29. april 2021 og har fundet anvendelse siden den 7. juni 2022.

TCO-forordningen har – med henblik på at garantere et velfungerende

digitalt indre marked – til formål at skabe en klar og harmoniseret retlig

ramme til at håndtere misbrug af hostingtjenester (f.eks. sociale medier) til

udbredelse af terrorrelateret indhold på internettet. TCO-forordningen er –

ligesom øvrige forordninger – almengyldig, bindende i alle enkeltheder og

umiddelbart gældende i Danmark og skal som udgangspunkt ikke

gennemføres i national ret, jf. artikel 288 i Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Flere bestemmelser i TCO-forordningen

kræver imidlertid, at der foretages visse gennemførelsesforanstaltninger i

medlemsstaterne, herunder at der udpeges en national kompetent

myndighed, der skal varetage en række opgaver efter forordningen. Der skal

derudover fastsættes regler om sanktioner for hostingtjenesteyderes

overtrædelse af en række bestemmelser i forordningen. TCO-forordningen

er i dansk ret suppleret af lov nr. 783 af 3. juni 2022 om supplerende

bestemmelser til forordning om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret

indhold online (TCO-loven), der fastsætter de nødvendige

gennemførelsesbestemmelser til forordningen. Loven trådte i kraft den 7.

juni 2022.

Det fremgår af TCO-lovens § 2, stk. 1, 1. pkt., at Rigspolitiet udpeges som

national kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1,

litra a-c. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 166 som fremsat, side 48, at

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed i Danmark, der understøtter

politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Rigspolitiet har således som forvaltningsmyndighed erfaring med

Side 19/47

varetagelsen af den type opgaver, som den kompetente myndighed i henhold

til TCO-forordningen skal varetage.

Det fremgår videre samme sted af bemærkningerne, at Rigspolitiet

derudover allerede i dag har et tæt samarbejde med Danmarks nationale

sikkerheds- og efterretningstjeneste Politiets Efterretningstjeneste (PET) om

identifikation og vurdering af terrorrelateret indhold. Rigspolitiets

organisatoriske tilknytning til PET muliggør herved, at Rigspolitiet ved

varetagelsen af sine forpligtelser som national kompetent myndighed kan

inddrage PET i relevant omfang og modtage væsentlig bistand i forbindelse

med bl.a. identifikation, monitorering, vurdering og indberetning af

terrorrelateret indhold. Rigspolitiets samarbejde med PET på dette område

kan ligeledes sikre, at der foretages en vurdering af, om fjernelse af

terrorrelateret indhold strider imod hensyn til igangværende efterforskning,

jf. TCO-forordningens artikel 14. Sådanne hensyn kan dog alene inddrages

i forbindelse med Rigspolitiets udstedelse af påbud om fjernelse af

terrorrelateret indhold, og ikke når Rigspolitiet underretter en dansk

hostingtjenesteyder om et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold fra

en anden medlemsstat efter TCO-lovens § 3, stk. 1.

Det fremgår i øvrigt samme sted af bemærkningerne, at Rigspolitiet får

kompetence til at udstede påbud om fjernelse i medfør af forordningens

artikel 3, kompetence til at kontrollere påbud om fjernelse i medfør af artikel

4 samt kompetence til at føre tilsyn med gennemførelsen af specifikke

foranstaltninger i medfør af artikel 5. Videre fremgår det, at i det omfang

Rigspolitiet som kompetent myndighed i Danmark får mistanke om en

overtrædelse af de bestemmelser i forordningen, der er strafbelagt i TCO-

loven, skal Rigspolitiet indgive en anmeldelse til den stedlige politikreds,

der herefter inden for strafferetsplejens rammer kan efterforske sagen og

tage stilling til, om der skal ske strafforfølgning. Det betyder efter de

almindelige regler om ansvarsfordelingen mellem politiet og

anklagemyndigheden, at sagerne vil skulle afgøres af den stedlige

anklagemyndighed.

Det fremgår af TCO-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at domstolene endvidere

udpeges som kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk.

1, litra a. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. besvarelsen

af 23. maj 2022 af spørgsmål nr. 2, til L 166, at det forudsættes, at

domstolenes kompetence efter TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a,

er begrænset til rettens afgørelse om kendelse. Den nationale kompetente

Side 20/47

myndigheds øvrige opgaver mv. i henhold til forordningens artikel 12, stk.

1, litra a, forudsættes således herudover varetaget af Rigspolitiet.

Det fremgår af TCO-lovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at påbud om fjernelse eller

deaktivering af terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-

forordningens artikel 3, stk. 1, og underretninger efter § 3, stk. 1, træffes af

Rigspolitiet efter rettens kendelse. TCO-lovens § 4 blev indsat ved et

ændringsforslag under 2. behandling af lovforslaget, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg F, 2. behandling af lovforslag nr. L 166.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. besvarelsen af 23. maj

2022 af spørgsmål nr. 2 til L 166, at bestemmelsen indebærer, at

Rigspolitiets udstedelse af påbud efter forordningens artikel 3, stk. 1, alene

kan ske efter en forudgående retskendelse, og at det bemærkes, at

forordningens betingelser for udstedelse af påbud i øvrigt skal være opfyldt,

herunder særligt de indholdsmæssige betingelser i forordningens artikel 3,

stk. 4. Endvidere finder forordningens regler i øvrigt anvendelse.

Bestemmelsen indebærer, at domstolene – sammen med Rigspolitiet – er

nationalt kompetent myndighed for så vidt angår udstedelse af påbud, jf.

forordningens artikel 12, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, jf. lovens § 2, stk. 1, 2.

pkt. Derudover fremgår det samme sted af bemærkningerne, at politiet

forudsættes at foretage underretning af den, som indgrebet retter sig mod,

det vil sige den hostingtjenesteyder, der udbyder det terrorrelaterede

indhold, som retten har udstedt kendelse om at fjerne eller deaktivere.

Endvidere fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 1, 2. pkt., at de konkrete

omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for udstedelse

af påbuddet er opfyldt, anføres i kendelsen. Det fremgår af bemærkningerne

til bestemmelsen, jf. besvarelsen af 23. maj 2022 af spørgsmål nr. 2 til L

166, at det forudsættes, at retten skal påse, at forordningens betingelser for

udstedelse af påbud i øvrigt er opfyldt, herunder særligt om betingelserne

for at udstede et påbud i medfør af TCO-forordningen er opfyldt, jf. artikel

3, stk. 4.

Det følger af TCO-lovens § 4, stk. 1, 3. pkt., at kendelsen til enhver tid kan

omgøres.

Af TCO-lovens § 4, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at Rigspolitiet snarest muligt

skal forelægge sagen for retten, hvis den, som påbuddet retter sig mod,

fremsætter anmodning herom. Efter TCO-lovens § 4, stk. 2, 2. pkt., afgør

retten ved kendelse, om påbuddet skal opretholdes.

Side 21/47

Det fremgår af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, at hostingtjenesteyderen

skal fjerne terrorrelateret indhold eller deaktivere adgangen til terrorrelateret

indhold i alle medlemsstater hurtigst muligt og under alle omstændigheder

inden for en time efter at have modtaget påbuddet om fjernelse. Det følger

af TCO-lovens § 4, stk. 3, 1. pkt., at såfremt tidsfristen på én time i TCO-

forordningens artikel 3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom retskendelse

skal afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udstedelse af påbud

uden forudgående kendelse. I så fald skal Rigspolitiet snarest muligt og

senest inden 24 timer fra underrettelse om påbuddet forelægge sagen for

retten, jf. § 4, stk. 3, 2. pkt. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet kan

godkendes, og om det kan opretholdes, og burde påbuddet efter rettens

opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til

Justitsministeriet, jf. § 4, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Det fremgår herudover af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. besvarelsen

af 23. maj 2022 af spørgsmål nr. 2 til L 166, at Rigspolitiet skal udstede

påbud efter forordningens artikel 3, stk. 1, uden krav om forudgående

retskendelse, hvis tidsfristen i forordningens artikel 3, stk. 3, umuliggør, at

forudgående retskendelse kan indhentes. Det fremgår videre, at

bestemmelsen har til formål at sikre, at den fastsatte tidsfrist på én time i

forordningens artikel 3, stk. 3, overholdes, og at Danmarks EU-retlige

forpligtelser herved efterleves.

Det fremgår i øvrigt samme sted i bemærkningerne, at det i den forbindelse

bemærkes, at det følger af TCO-lovens § 3, stk. 1, at når Rigspolitiet i

henhold til forordningens artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud om

fjernelse af terrorrelateret indhold, der er udstedt af den kompetente

myndighed i en anden medlemsstat, og som er adresseret til en

hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller til en

hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark, skal Rigspolitiet

underrette hostingtjenesteyderen eller den retlige repræsentant om

påbuddets retlige virkning for så vidt angår Danmark. Efter TCO-lovens §

3, stk. 2, skal underretningen ske umiddelbart efter, at Rigspolitiet er blevet

underrettet om påbuddet, idet tidsfristen på én time i forordningens artikel

3, stk. 3, skal overholdes.

Videre

fremgår

det

samme

sted

bemærkningerne,

underretningsforpligtelsen i TCO-lovens § 3, stk. 1, indebærer, at det i

praksis vil være umuligt både at overholde forordningens tidsfrist på én time

for fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold samt kravet om

forudgående retskendelse. Det fremgår videre, at kravet om forudgående

Side 22/47

retskendelse efter TCO-lovens § 4, stk. 1, af hensyn til Danmarks EU-retlige

forpligtelser som altovervejende hovedregel skal fraviges, når Rigspolitiets

foretager underretninger efter TCO-lovens § 4, stk. 3, 1. pkt.

Ifølge § 4, stk. 4, i TCO-loven finder retsplejelovens § 694, stk. 1, om

værneting for retsmøder under efterforskningen på begæring af politiet,

tilsvarende anvendelse på Rigspolitiets begæringer efter denne

bestemmelse.

Endelig fremgår det af TCO-lovens § 4, stk. 5, at retsplejelovens kapitel 85

om kære til højere ret finder tilsvarende anvendelse for rettens afgørelser

efter denne bestemmelse.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale af 25. juni 2024 om en styrket indsats

mod antisemitisme, at aftalepartierne er enige om, at der er behov for at

sikre, at politiet har de bedste muligheder for at imødegå terrorrelateret

indhold online. I tilknytning hertil fremgår det, at aftalepartierne bl.a. er

enige om afskaffelse af det danske særkrav om forudgående retskendelse i

TCO-loven.

Det bemærkes i den forbindelse, at TCO-forordningen ikke indeholder et

krav om, at der skal indhentes en forudgående retskendelse svarende til

ordningen i retsplejelovens § 791 d, stk. 1, inden udstedelsen af et påbud

efter forordningens artikel 3, stk. 3. Forordningen indeholder i stedet en

række sikkerhedsforanstaltninger, som har til formål at sikre fuld

overholdelse af de grundlæggende rettigheder så som ytrings- og

informationsfrihed i et demokratisk samfund samt retlige klagemuligheder

som garanteret af den ret til adgang til effektive retsmidler, der er fastsat i

artikel 19 i Traktaten om Den Europæiske Union og artikel 47 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Efter forordningens artikel 4, stk. 3, kan den kompetente myndighed i det

land, hvor hostingtjenesteyderen har hovedsæde, eller hvor dens retlige

repræsentant har ophold eller er etableret, af egen drift inden for 72 timer

efter modtagelse af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold efter

artikel 4, stk. 1, vedtage en begrundet afgørelse om, at påbuddet udgør et

alvorligt eller åbenbart brud på forordningen eller grundlæggende

rettigheder i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder, herunder

ytringsfriheden. En hostingtjenesteyder og en indholdsleverandør har efter

forordningens artikel 4, stk. 4, ret til inden for 48 timer efter modtagelse af

Side 23/47

et sådant påbud at anmode den kompetente myndighed om at kontrollere

påbuddet. Hvis der træffes afgørelse om, at påbuddet udgør en overtrædelse

af artikel 4, stk. 3 eller 4, ophører påbuddet om fjernelse med at have

retsvirkninger, jf. artikel 4, stk. 6.

Herudover følger det af forordningens artikel 9, stk. 1, at Rigspolitiets

afgørelser i henhold til TCO-forordningens artikel 3 og artikel 4, stk. 3 og

4, samt underretninger efter TCO-lovens § 3, stk. 1, vil kunne prøves ved

domstolene i det land, hvor påbuddet er udstedt.

Dette indebærer, at en hostingtjenesteyder, der har modtaget et påbud om

fjernelse af terrorrelateret indhold efter forordningen, har ret til at anfægte

dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis kompetente myndighed har

udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9, stk. 1. Indholdsleverandører,

hvis indhold er blevet fjernet, eller hvor adgangen hertil er blevet

deaktiveret, som følge af et påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold,

har ligeledes ret til at anfægte dette ved domstolene i den medlemsstat, hvis

kompetente myndighed har udstedt påbuddet, jf. forordningens artikel 9,

stk. 2. Dette vil ligeledes være tilfældet for så vidt angår en

hostingtjenesteyder eller en indholdsleverandør i Danmark, som vil anfægte

påbuddet. Dette gælder uanset den ordning for underretning, der følger af

TCO-lovens § 3.

Det er således Justitsministeriets vurdering, at TCO-forordningen

indeholder fyldestgørende regler om klagemuligheder og retsgarantier, og

at der således er tilstrækkelige muligheder for efterprøvelse og uafhængig

kontrol af de kompetente myndigheders afgørelser i henhold til TCO-

forordningen uden supplerende krav om forudgående retskendelse.

Det er videre Justitsministeriets vurdering, at det danske særkrav om

forudgående retskendelse giver tidsmæssige og administrative udfordringer

for myndighederne, og at byrderne forbundet hermed bl.a. vurderes at være

en medvirkende årsag til, at Danmark endnu ikke har anvendt TCO-

forordningen. Det bemærkes hertil, at Tyskland efter Hamas’ angreb på

Israel den 7. oktober 2023 pr. 31. december 2023 har udstedt over 249 påbud

til hostingtjenesteydere. Danmark har pr. 12. september 2024 ikke anvendt

forordningens redskaber.

Det bemærkes, at Danmark i stedet har anvendt ”referrals” (indberetninger)

som det primære instrument til på frivillig basis at fjerne terrorrelateret

indhold online. Det skyldes, at Politiets Efterretningstjenestes Internet

Side 24/47

Referral Unit (PET IRU), som har til opgave at identificere og modvirke

udbredelsen af terrorrelateret indhold online, har gode samarbejdserfaringer

med hovedparten af hostingtjenesteydere i forhold til imødekommelse af

indberetninger. På trods af dette kan det dog konstateres, at ”referrals” ikke

altid imødekommes, og at nogle hostingtjenesteydere principielt kun

efterkommer henvendelser i form af påbud.

Det bemærkes, at det danske særkrav om forudgående retskendelse som

altovervejende hovedregel i øvrigt ikke vil kunne overholdes for påbud fra

kompetente myndigheder i andre medlemsstater, idet det i praksis ikke vil

være muligt både at overholde forordningens tidsfrist på én time for

fjernelse af terrorrelateret indhold samt et krav om forudgående

retskendelse, jf. ovenfor pkt. 2.1.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det danske særkrav om forudgående retskendelse, inden der

kan udstedes et påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret

indhold til en hostingtjenesteyder, jf. TCO-lovens § 4, afskaffes.

Den foreslåede ordning vil medføre, at Rigspolitiets udstedelse af påbud om

fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en

hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens artikel 3, stk. 1, og

underretninger efter TCO-lovens § 3, stk. 1, vil kunne ske uden rettens

forudgående kendelse.

Det foreslås videre – som konsekvens af forslaget om at afskaffe det danske

særkrav om forudgående retskendelse i TCO-loven, jf. ovenfor – at

domstolene ikke længere skal være kompetent myndighed, jf. TCO-

forordningens artikel 12, stk. 1, litra a, jf. TCO-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

Forslaget vil indebære, at påbud om fjernelse eller deaktivering af

terrorrelateret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens

artikel 3, stk. 1, og underretninger efter TCO-lovens § 3, stk. 1, træffes af

Rigspolitiet uden rettens forudgående kendelse.

Det bemærkes, at forordningens betingelser for udstedelse af påbud i øvrigt

vil skulle være opfyldt, herunder særligt de indholdsmæssige betingelser i

forordningens artikel 3, stk. 4. Endvidere vil forordningens regler i øvrigt

finde anvendelse, herunder retssikkerhedsgarantier og klagemekanismer, jf.

artikel 9 og 10.

Side 25/47

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget forventes samlet at medføre merudgifter på 1 mio. kr. for

politiet i 2025 og frem, der kan henføres til et civilt årsværk til understøttelse

af den politifaglige vurdering af behovet for strafskærpelse. Hertil kommer

begrænsede merudgifter for kriminalforsorgen som følge af et begrænset

ekstra belæg på 0-1 pladser årligt.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for kommuner eller

regioner.

Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indeholder ikke økonomiske eller administrative konsekvenser

af betydning for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget ophæver TCO-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., der udpeger

domstolene som kompetent myndighed i henhold til TCO-forordningen,

samt § 4, der fastsætter et krav om forudgående retskendelse for udstedelse

af påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold online til

en hostingtjenesteyder i henhold til TCO-forordningen og underretninger

efter lovens § 3, stk. 1. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises

til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det bemærkes, at

TCO-forordningen ikke stiller krav om forudgående retskendelse.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Side 26/47

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implementerings

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø-

naturmæssige

konsekvenser

Ingen

Forslaget vurderes samlet at medføre

merudgifter for politiet på 1 mio. kr.

årligt i 2025 og frem.

Ingen

Forslaget vurderes samlet set at

medføre

yderligere

kapacitetsbehov i kriminalforsorgen

på ca. 0-1 pladser fra 2025 og frem.

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget ophæver TCO-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., der udpeger

retten

domstolene som kompetent myndighed i henhold til TCO-forordningen,

samt § 4, der fastsætter et krav om forudgående retskendelse for udstedelse

af påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold online til

en hostingtjenesteyder i henhold til TCO-forordningen og underretninger

efter lovens § 3, stk. 1. Det bemærkes, at TCO-forordningen ikke stiller krav

om forudgående retskendelse.

Side 27/47

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af straffelovens § 81 c, stk. 1, og § 81 e, at den straf, der er

foreskrevet i nærmere opregnede bestemmelser i straffeloven eller i

nærmere opregnede særlove, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis

overtrædelsen er begået inden for henholdsvis en skærpet strafzone udpeget

i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., eller en målrettet skærpet

strafzone udpeget i medfør af politilovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt.

Straffeloven indeholder ikke i dag bestemmelser, som indebærer, at politiet

kan beslutte, at straffen for lovovertrædelser i visse tilfælde skærpes i en

begrænset tidsperiode.

Strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres

etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende (hadforbrydelser), omfatter

bl.a. overtrædelser af straffelovens § 266 b, racediskriminationsloven og

overtrædelser af straffelovgivningen, hvor straffelovens § 81, nr. 6, finder

anvendelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens

§ 81 f,

hvorefter den straf, der er foreskrevet, kan forhøjes indtil det halve, hvis

lovovertrædelsen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse,

tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk,

Side 28/47

kønskarakteristika eller lignende, og lovovertrædelsen er begået inden for

en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om

politiets virksomhed, eller under en skærpet strafperiode fastsat i medfør af

§ 6 f, stk. 1, i lov om politiets virksomhed.

Den foreslåede strafskærpelse vil omfatte enhver strafbar lovovertrædelse,

som helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap,

seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller

lignende (hadforbrydelser). Strafskærpelsen vil således omfatte enhver

overtrædelse af straffeloven samt enhver strafbar overtrædelse af

særlovgivningen, hvor motivet helt eller delvis kan tilskrives disse forhold.

Det vil f.eks. betyde, at enhver overtrædelse af straffelovens § 266 b,

racediskriminationsloven eller overtrædelser af straffelovgivningen, hvor

straffelovens § 81, nr. 6, finder anvendelse, vil være omfattet. Fortolkningen

af ordene »andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende« skal ske med

udgangspunkt i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b.

Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse, når en strafbar

lovovertrædelse af den ovennævnte karakter er begået inden for en skærpet

strafzone eller under en skærpet strafperiode, der er henholdsvis udpeget

eller fastsat i overensstemmelse med politilovens § 6 a, som ændret ved

lovforslagets § 2, nr. 2 og 3, og politilovens § 6 f, jf. lovforslagets § 2, nr. 4.

Det vil ikke være et krav, at gerningspersonen konkret har forsæt til, at den

strafbare handling er begået inden for en skærpet strafzone eller under en

skærpet strafperiode.

En overtrædelse vil normalt skulle anses for at være begået inden for en

skærpet strafzone, hvis enten gerningspersonen eller genstanden for den

strafbare lovovertrædelse befinder sig i zonen.

Det forudsættes, at strafniveauet for de overtrædelser, der er omfattet af den

foreslåede § 81 f, i almindelighed forhøjes med 50 pct. sammenlignet med

strafniveauet for tilsvarende overtrædelser begået uden for en skærpet

strafzone eller før en skærpet strafperiode.

Strafskærpelsen på 50 pct. vil skulle fastsættes i forhold til det gældende

niveau, det vil sige i forhold til det niveau, som straffen efter gældende ret

ville være blevet fastsat under hensyntagen til hadmotivet. Det vil f.eks.

indebære, at en overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 81, nr. 6, der

efter gældende ret ville blive straffet med 60 dages fængsel, fremover som

Side 29/47

udgangspunkt vil skulle straffes med 3 måneders fængsel, hvis

overtrædelsen er omfattet af den foreslåede § 81 f.

Fastsættelsen af straffen efter den foreslåede § 81 f vil forsat bero på

domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-

og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende

eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i kapitel 10.

Strafskærpelsen vil finde anvendelse for alle overtrædelser, som er omfattet

af den foreslåede § 81 f, når disse er begået inden for en skærpet strafzone

eller under en skærpet strafperiode. Strafskærpelsen vil således finde

anvendelse, uanset om en overtrædelse i øvrigt relaterer sig til den

begivenhed eller hændelse, der har udløst udpegningen af den skærpede

strafzone eller fastsættelsen af den skærpede strafperiode, og uanset

hadmotivets karakter (etnisk oprindelse, tro, handicap, seksuel orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende).

Strafskærpelsen vil ligeledes finde anvendelse, uanset om overtrædelsen

begås mod eller udgår fra den gruppe af personer, der afholder

begivenheden, som har givet anledning til en skærpet strafzone.

Den foreslåede bestemmelse vil tillige omfatte forsøg på og medvirken til

lovovertrædelserne, jf. straffelovens §§ 21 og 23.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Politilovens kapitel 3 regulerer politiets indgreb og er inddelt i fem

overskrifter: ”Almindelig bestemmelse” (§ 3), ”Orden og sikkerhed” (§§ 4-6

a), ”Nattelivszoner” (§§ 6 b-6 e), ”Offentlige forsamlinger og opløb” (§§ 7-

9) og ”Svage og udsatte persongrupper” (§§ 10-13).

Politilovens §§ 4 og 5 indeholder generelle bestemmelser om politiets

opgaver og indgreb i forhold til orden og sikkerhed, hvorimod politilovens

§§ 5 a-6 og § 6 a regulerer særlige ordninger om henholdsvis

visitationszoner og skærpede strafzoner.

Det foreslås, at der før § 6 a i politiloven indsættes overskriften: ”Skærpede

strafzoner”.

Side 30/47

Den foreslåede ændring tilsigter at gøre det lettere at orientere sig i

politilovens kapitel 3, ligesom den skal tydeliggøre, at reglerne om

skærpede strafzoner udgør en særlig ordning, der adskiller sig fra de

generelle bestemmelser om politiets opgaver og indgreb i forhold til orden

og sikkerhed. Ændringen tilsigter således ingen ændring af retstilstanden.

Til nr. 2 og 3

Det følger af politilovens § 6 a, stk. 1, at politiet for en nærmere bestemt

tidsperiode kan udpeget et afgrænset geografisk område (skærpet strafzone

eller målrettet skærpet strafzone), hvor henholdsvis straffelovens § 81 c eller

§ 81 e finder anvendelse. Bestemmelsens stk. 2 fastsætter betingelserne for

at udpege en skærpet strafzone henholdsvis målrettet skærpet strafzone,

mens bestemmelsens stk. 3 fastsætter, hvem der kan træffe beslutning om

udpegning, samt kravene til beslutningens indhold og offentliggørelse.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 6 a, stk. 1, 3. pkt.,

hvorefter politiet for en

nærmere bestemt tidsperiode kan udpege et afgrænset geografisk område

(skærpet strafzone), hvor straffelovens § 81 f finder anvendelse.

Det foreslås samtidig at indsætte et nyt

§ 6 a, stk. 2, 3. pkt.,

hvorefter

udpegning af en skærpet strafzone efter stk. 1, 3. pkt., kan ske, hvis det

forventes, at en forestående begivenhed vil medføre en ekstraordinær

stigning i antallet af strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har

baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering,

kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende, og

udpegningen af en skærpet strafzone vurderes at være et egnet redskab til at

opretholde trygheden i forbindelse med gennemførelse af den pågældende

begivenhed.

Ved strafbare lovovertrædelser, som helt eller delvis har baggrund i andres

etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,

kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende (hadforbrydelser), forstås

enhver strafbar lovovertrædelse, herunder af særlovgivningen, hvor motivet

helt eller delvis kan tilskrives disse forhold. Det omfatter f.eks. enhver

overtrædelse af straffelovens § 266 b, racediskriminationsloven eller

overtrædelser af straffelovgivningen, hvor straffelovens § 81, nr. 6, finder

anvendelse. Fortolkningen af ordene »andres etniske oprindelse, tro,

handicap,

seksuelle

orientering,

kønsidentitet,

kønsudtryk,

Side 31/47

kønskarakteristika eller lignende« skal ske med udgangspunkt i

straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b.

Det vil være en samlet politifaglig vurdering af den konkrete situation, om

betingelserne for at udpege en skærpet strafzone er opfyldt.

Det vil for det første være en betingelse, at det konkret forventes, at en

forestående begivenhed vil kunne medføre en ekstraordinær stigning i

antallet af de nævnte strafbare lovovertrædelser.

I vurderingen heraf vil politiet kunne lægge vægt på erfaringer med

kriminalitetsudviklingen i forbindelse med afholdelse af lignende eller

tilsvarende begivenheder, der i relevant omfang kan suppleres af PET’s

sikkerhedsvurderinger af forestående begivenheder.

Politiet vil i den forbindelse også kunne inddrage viden fra andre relevante

aktører, som f.eks. arrangøren af begivenheden eller organisationer, der

mere generelt indsamler viden om mulige hadforbrydelser. Det vil være en

konkret politifaglig vurdering, hvorvidt viden fra andre aktører er troværdig

og relevant. Det bemærkes i tilknytning hertil, at hverken et almindeligt

ønske om en skærpet strafzone eller en bekymring, som ikke er nærmere

konkretiseret, vil være relevant.

Som eksempel på en situation, hvor den skærpede strafzone som

udgangspunkt ville kunne udpeges, kan nævnes et forestående årligt

tilbagevendende optog, som året forinden medførte et større antal

hadforbrydelser, hvis politiet konkret vurderer, at det vil kunne gentage sig.

Kravet om en ”ekstraordinær stigning” i antallet af de nævnte strafbare

lovovertrædelser indebærer, at der skal forventes en kriminalitetsudvikling,

som går udover den sædvanlige ved andre begivenheder, der afvikles et

sammenligneligt sted og har en sammenlignelig størrelse. Det vil ikke være

tilstrækkeligt, at det konkret vurderes, at der foreligger en almindelig risiko

for hadforbrydelser i forbindelse med begivenheden.

Kravet om en ”forestående begivenhed” indebærer, at der skal være tale om

en begivenhed, f.eks. et bestemt optog, et større religiøst møde eller et andet

arrangement, som generelt må anses for egnet til at medføre en stigning i

antallet af de nævnte strafbare lovovertrædelser. Der vil ikke i øvrigt gælde

særlige krav til karakteren af begivenheden. Det vil desuden være uden

betydning, om de nævnte strafbare lovovertrædelser forventes begået mod

eller at udgå fra den gruppe, der afholder begivenheden.

Side 32/47

Det vil for det andet være en betingelse, at det konkret vurderes, at en

skærpet strafzone vil være et egnet redskab til at opretholde trygheden i

forbindelse med gennemførelsen af den pågældende begivenhed.

I vurderingen heraf vil politiet kunne lægge vægt på, om udpegning af en

skærpet strafzone kan medvirke til at forebygge, at nogen begår strafbare

handlinger omfattet af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 f, og

til at opretholde trygheden for de berørte persongrupper i forbindelse med

gennemførelsen af den pågældende begivenhed. Politiet vil i den forbindelse

også kunne lægge vægt på, om beslutningen om at udpege en skærpet

strafzone i sig selv vil kunne medvirke til at opretholde trygheden for den

berørte gruppe af personer. Politiet vil skulle vurdere, om der er andre

redskaber, som vil være mere hensigtsmæssige til at opnå formålet, ligesom

det forudsættes, at en almindelig politimæssig indsats ikke forventes at være

tilstrækkelig til at opretholde trygheden og komme de nævnte strafbare

lovovertrædelser til livs i forbindelse med gennemførelsen af den