REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven vedr. gennemførelse af forordning om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser m.v., fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 168
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2024-25

REU Alm.del - Bilag 168

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(...)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009 af 2. september 2024,

som ændret senest ved lov nr. 1698 af 30. december 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 2 a

indsættes som

stk. 14

15:

»Stk. 14.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12 af 19.

december 2024 om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om

passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved

de ydre grænser, om ændring af forordning (EU) 2018/1726 og (EU)

2019/817 og om ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF med senere

ændringer gælder her i landet.

Stk. 15.

Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12 af 19. december 2024 om

indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med

henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre

grænser, om ændring af forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og

om ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF med senere ændringer.«

§ 38, stk. 4,

udgår »politiets adgang til flyselskabernes

bookingsystemer,«.

§ 60

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3:

I forskrifter, der udstedes i medfør af lovens § 2 a, stk. 15, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12 af 19. december 2024 om

indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med

henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre

grænser, om ændring af forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og

om ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF med senere ændringer som

implementeret i lovens § 2 a, stk. 14.«

§2

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 168: Orientering om udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven vedr. gennemførelse af forordning om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser m.v., fra justitsministeren

UDKAST

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Gennemførelse af forordning (EU) 2025/12 af 19. december

2024 om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger

om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og

udrejsekontrollen ved de ydre grænser, om ændring af

forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og om

ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF

Gældende ret

Forordning (EU) 2025/12 af 19. december 2024 om

indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om

passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og

udrejsekontrollen ved de ydre grænser, om ændring af

forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og om

ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF

Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske

konsekvenser

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og

erhvervslivet m.v.

administrative

konsekvenser

2.1.

2.2

2.3.

for

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

UDKAST

10.

Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre de ændringer i udlændingeloven,

som er nødvendige som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2025/12 af 19. december 2024 om indsamling og overførsel af

forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind-

og udrejsekontrollen ved de ydre grænser, om ændring af forordning (EU)

2018/1726 og (EU) 2019/817 og om ophævelse af Rådets direktiv

2004/82/EF (herefter forordningen).

Med vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget samtidig sit samtykke efter

grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til, at regeringen på Danmarks vegne i

henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling på mellemstatsligt

grundlag kan tilslutte sig forordningen.

2. Gennemførelse af forordning (EU) 2025/12 af 19. december 2024 om

indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med

henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre

grænser, om ændring af forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817

og om ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF

2.1. Gældende ret

Danmark har siden den 25. marts 2001 deltaget fuldt ud i

Schengensamarbejdet, hvis formål er at skabe et fælles område uden indre

grænser. Udgangspunktet for Schengensamarbejdet er en ophævelse af

personkontrollen ved de fælles indre grænser inden for Schengenområdet

suppleret med fælles regler for passage af Schengenområdets ydre grænser

og ens visumregler for tredjelandsstatsborgere.

Når Rådet og Europa-Parlamentet har vedtaget en retsakt, der udgør en

udbygning af Schengensamarbejdet, skal Danmark i henhold til artikel 4 i

protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder træffe afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre foranstaltningen i sin nationale

lovgivning (Schengenteknikaliteten). Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil

denne afgørelse skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de

øvrige medlemsstater samt associerede Schengenlande, der er bundet af

foranstaltningen. Træffer Danmark imidlertid beslutning om ikke at

gennemføre bestemmelser, der udbygger Schengensamarbejdet, skal de

medlemsstater, der er bundet af foranstaltningen, og Danmark overveje,

hvilke passende foranstaltninger der i så tilfælde skal tages. Dette kan i

yderste

konsekvens

betyde

ekskludering

Danmark

fra

Schengensamarbejdet.

UDKAST

Indsamling og anvendelse af forhåndsoplysninger om flypassagerer

–

såkaldt Advance Passenger Information (API-oplysninger)

–

er i dag

reguleret af Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om

transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om

passagerer (API-direktivet). API-direktivet er omfattet af retsforbeholdet,

men udgør en udbygning af Schengensamarbejdet, og Danmark har i

henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling gennemført

retsakten i national lovgivning. API-direktivet er dermed bindende for

Danmark på mellemstatsligt grundlag og er implementeret i

udlændingelovens

38,

stk.

der

udmøntet

udlændingebekendtgørelsens § 12, stk. 5.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 12, stk. 5, skal luftfartsselskaber forud

for luftfartøjets ankomst til politiet levere oplysninger om de

ombordværende passagerers og besætningsmedlemmers fulde navn,

fødselsdato, køn, nationalitet, rejselegitimation (type, nummer, udstedende

myndighed og udløbsdato), grænseovergangssted i Danmark, luftfartøjets

transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt samt oplysninger om

passagerers oprindelige ombordstigningssted, rejserute og bookingkode.

Oplysningerne afgives elektronisk eller på en anden af Rigspolitiet fastsat

måde. Politiet sletter modtagne personhenførbare oplysninger senest 24

timer efter, at passagererne er indrejst, medmindre oplysningerne senere er

nødvendige til varetagelsen af politiets øvrige opgaver.

Efter udlændingelovens § 60, stk. 2, kan der i forskrifter, der udstedes i

medfør af bl.a. lovens § 38, stk. 4, fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil

4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Det følger af

udlændingebekendtgørelsens § 40, stk. 2, at den der overtræder § 12, stk. 1-

5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

2.2. Forordning (EU) 2025/12 af 19. december 2024 om indsamling og

overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at

forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser, om

ændring af forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og om

ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF

Forordningen indeholder regler om luftfartsselskabers forpligtelse til at

indsende API-oplysninger om passagerer til en central router, der skal

fungere som ét forbindelsespunkt mellem medlemslandene og

luftfartsselskaberne.

UDKAST

EU-agenturet for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden

for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) er ansvarlig

for udformning, udvikling, hosting og teknisk forvaltning af routeren.

Luftfartsselskaberne skal videregive API-oplysninger til routeren, som

herefter vil sende oplysningerne til de relevante myndigheder i

medlemslandene. Forordningen forenkler således videregivelsen af API-

oplysninger for luftfartsselskaberne, der går fra at skulle sende API-

oplysninger til hver enkelt medlemsstat til at skulle sende alle oplysninger

til ét kontaktpunkt.

Forordningen trådte i kraft den 28. januar 2025, men routeren forventes først

at blive taget i brug i 2027. Forordningen finder på den baggrund først

anvendelse to år efter datoen for routerens idriftsættelse.

I det følgende gennemgås forordningens bestemmelser i det væsentligste.

Bestemmelser af rent teknisk karakter gennemgås ikke.

Forordningens kapitel 1 (artikel 1-3) indeholder generelle bestemmelser om

forordningens formål og anvendelsesområde samt en liste over definitioner

på anvendte begreber i forordningen (artikel 3).

Forordningens formål er at fastsætte regler for indsamling og overførsel af

API-oplysninger med henblik på at øge effektiviteten af ind- og

udrejsekontrollen ved de ydre grænser samt bekæmpe ulovlig indvandring,

jf. forordningens artikel 1. Det følger af forordningens artikel 2, at alle

luftfartsselskaber, der foretager flyvninger til Unionen, er forpligtede af

forordningen. Forordningen gælder modsætningsvis ikke for flyvninger ud

af Unionen.

Kapitel 2 (artikel 4-10) indeholder bestemmelser om indsamling, overførsel,

opbevaring og sletning af API-oplysninger.

Forordningens artikel 4 oplister de API-oplysninger, som

luftfartsselskaberne skal indsamle. I bestemmelsen opdeles API-

oplysninger i oplysninger om den rejsende på den ene side, herunder navn,

fødselsdato, køn, nationalitet, og på den anden side flyoplysninger, herunder

flyets afgangs- og ankomsttidspunkt og koden for henholdsvis afgangs- og

ankomstlufthavnen.

Artikel 5 vedrører de metoder, som luftfartsselskaberne skal bruge til

indsamling af API-oplysninger. Efter artikel 6 skal luftfartsselskaberne

UDKAST

overføre API-oplysninger elektronisk til routeren ved indtjekning og

umiddelbart efter lukning af flyvningen. Ifølge artikel 7 må de kompetente

grænsemyndigheder udelukkende behandle API-oplysninger med henblik

på grænsekontrol ved de ydre grænser for at bekæmpe ulovlig indvandring.

Efter artikel 8 skal luftfartsselskaberne opbevare API-oplysninger i en

periode på 48 timer fra det tidspunkt, hvor routeren modtager API-

oplysningerne. Den kompetente grænsemyndighed skal ligeledes opbevare

API-oplysninger i en periode på 48 timer fra tidspunktet for modtagelsen af

oplysningerne. Luftfartsselskaberne og den kompetente græsemyndighed

skal slette oplysningerne efter periodens udløb. Efter artikel 8, stk. 2, må de

kompetente grænsemyndigheder i ekstraordinære tilfælde opbevare API-

oplysninger i en yderligere periode på op til 48 timer, men kun for så vidt

angår API-oplysninger, som vedrører passagerer, der ikke indfandt sig ved

et grænseovergangssted i den første periode på 48 timer.

Med artikel 9 fastsættes regler om luftfartsselskabernes forpligtelser til

rettelse, fuldstændiggørelse og ajourføring af API-oplysninger. Det

indebærer bl.a. en forpligtelse til at slette ulovligt indsamlede API-

oplysninger eller oplysninger, som ikke udgør API-oplysninger.

Tilsvarende gælder for de kompetente grænsemyndigheder, at hvis de bliver

opmærksom på, at oplysningerne er unøjagtige, ufuldstændige eller ikke

længere er ajourførte, skal de omgående slette disse oplysninger,

medmindre de er nødvendige for at sikre overholdelse af de forpligtelser,

der er fastsat i forordningen.

Ifølge artikel 10 må luftfartsselskabers og kompetente myndigheders

indsamling og behandling af personoplysninger ikke føre til

forskelsbehandling af personer af de grunde, der er anført i artikel 21 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det drejer sig

bl.a. om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk

eller social oprindelse mv.

Kapitel 3 (artikel 11-16) indeholder bestemmelser om overførsel af API-

oplysninger gennem routeren, herunder routerens karakteristika, regler for

brugen af routeren, proceduren for overførsel af API-oplysninger fra

routeren til de kompetente grænsemyndigheder, sletning af API-oplysninger

fra routeren, opbevaring af logfiler og procedurerne i tilfælde af, at det er

helt eller delvist teknisk umuligt at anvende routeren.

UDKAST

Kapitel 4 (artikel 17-22) indeholder en række særlige bestemmelser om

beskyttelse af personoplysninger, herunder regler om opbevaring af logfiler,

databeskyttelsesansvar, oplysninger til passagererne, egenkontrol og

revisioner for så vidt angår beskyttelse af personoplysninger.

Efter artikel 18, stk. 1, er luftfartsselskaberne dataansvarlige for behandling

af API-oplysninger, der udgør personoplysninger, i forbindelse med

indsamling og overførsel af sådanne til routeren. Derudover skal

medlemsstaterne efter bestemmelsens stk. 2 udpege en kompetent

myndighed som dataansvarlig. EU-agenturet eu-LISA er databehandler.

Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastlægger de

fælles dataansvarliges respektive ansvarsområder og de respektive

forpligtelser mellem de dataansvarlige og databehandleren.

Efter artikel 22 skal medlemsstaternes uafhængige tilsynsmyndigheder, der

er beskrevet i artikel 51 i forordning (EU) 2016/679, som i Danmark er

Datatilsynet, mindst hvert fjerde år foretage en revision af

behandlingsaktiviteter for så vidt angår API-oplysninger, der udgør

personoplysninger, som foretages af de kompetente grænsemyndigheder

efter forordningen.

Kapitel 5 (artikel 23-27) regulerer visse specifikke forhold ved routeren.

Artikel 23 og 24 stiller krav om, at medlemsstaternes kompetente

grænsemyndigheder og luftfartsselskabernes systemer er integreret med

routeren. Artikel 25-27 fastsætter eu-LISA’s opgaver i forbindelse med

udformning, udvikling, hosting og teknisk forvaltning af routeren samt

andre støtteopgaver forbundet dertil.

Kapitel 6 (artikel 28-35) vedrører bestemmelser om forvaltning af routeren,

herunder nedsættelse af specifikke grupper med forskellige ansvarsområder,

om erstatningsansvar for skader, der forvoldes routeren, om routerens

idriftsættelse og om luftfartsselskabers mulighed for frivilligt at benytte

routeren på visse betingelser. Kapitlet indeholder desuden bestemmelser om

de omkostninger, som eu-LISA og medlemsstaterne skal afholde i henhold

til forordningen.

Det følger af artikel 32, at medlemsstaternes omkostninger for så vidt angår

medlemsstaternes forbindelser til og integration med routeren støttes af

Unionens almindelige budget. De omkostninger, som de uafhængige

nationale tilsynsmyndigheder pådrager sig i forbindelse med de opgaver, de

har fået pålagt i henhold til forordningen, skal afholdes af medlemsstaterne.

UDKAST

Efter artikel 34 fastsætter Europa-Kommissionen datoen for routerens

idriftsættelse ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, når eu-LISA har

meddelt, at udviklingsfasen er afsluttet, og en omfattende test af routeren er

gennemført.

Ifølge artikel 35 kan routeren anvendes frivilligt, når routeren starter med at

operere, hvilket forventes at være to år før idriftsættelsen af routeren.

Luftfartsselskaberne kan i denne periode anvende routeren til at overføre

API-oplysninger i overensstemmelse med Rådets direktiv 2004/82/EF om

transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om

passagerer (API-direktivet), forudsat at den ansvarlige myndighed i det

pågældende medlemsland har givet samtykke hertil.

Kapitel 7 (artikel 36-39) indeholder bestemmelser om tilsyn, sanktioner

over for luftfartsselskaber for manglende overholdelse af deres forpligtelser,

eu-LISA’s statistiske rapportering og Europa-Kommissionens udarbejdelse

af en praktisk håndbog.

Efter artikel 36 skal medlemslandene udpege en eller flere nationale

tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med, at

luftfartsselskaberne overholder bestemmelserne i forordningen.

Efter artikel 37 skal medlemsstaterne fastsætte regler om sanktioner, der

skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af bestemmelserne i forordningen.

Bestemmelsen oplister derudover en række forhold, som kan indgå ved

sanktionsvurderingen, herunder overtrædelsens art, grovhed og varighed,

graden af luftfartsselskabets fejl og luftfartsselskabets tidligere

overtrædelser. Derudover fastslår bestemmelsen, at medlemsstaterne skal

sikre, at gentagende undladelse af at overføre API-oplysninger i

overensstemmelse med forordningens artikel 6, stk. 1, medfører

forholdsmæssige økonomiske sanktioner på op til 2 % af luftfartsselskabets

globale omsætning for det forudgående regnskabsår.

Kapitel 8 (artikel 40-42) regulerer virkningerne for andre EU-retsakter,

herunder ophævelse af API-direktivet og konsekvensændringer af

eksisterende instrumenter, herunder forordning (EU) 2018/1726, der

regulerer eu-LISA, og forordning (EU) 2019/817 om interoperabilitet

mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum.

UDKAST

Det følger af artikel 40, at API-direktivet ophæves med virkning fra

forordningens anvendelsesdato, der efter forordningens artikel 46, stk. 2 er

to år efter routerens idriftsættelse. Direktivet regulerer indsamlingen og

anvendelsen af API-oplysninger. Da forordningen fastsætter nye regler for

indsamling og overførsel af API-oplysninger, ophæves direktivet.

Kapitel 9 (artikel 43-46) indeholder de afsluttende bestemmelser, herunder

om Europa-Kommissionens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter samt bestemmelser om overvågning og evaluering

af forordningen og dens ikrafttræden og anvendelse.

Efter artikel 46 træder forordningen i kraft på tyvendedagen efter

offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder imidlertid

først anvendelse fra datoen to år efter den dato, hvor routeren idriftsættes,

som fastsat af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 34 i

forordningen.

2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forordningen indeholder regler, som har til formål at forenkle processen

med indsamling og overførsel af API-oplysninger.

Justitsministeriet finder, at der i forbindelse med indførelsen af de nye regler

for udveksling af API-oplysninger er fundet en passende balance mellem på

den ene side hensynet til at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved

de ydre grænser og på den anden side hensynet til, at ændringer i det

nuværende system sker inden for betryggende rammer, herunder i relation

til hensynet til privatlivet og databeskyttelsesretlige aspekter.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det er afgørende for opretholdelsen

af en effektiv grænsekontrol, at Danmark fortsat kan modtage og behandle

API-oplysninger. Ved at implementere forordningen i dansk ret vil politiet

kunne modtage API-oplysninger til brug for grænsekontrol via den centrale

router. Routeren vil automatisk overføre de API-oplysninger, som er

indsamlet fra luftfartsselskaberne, til de relevante kompetente

grænsemyndigheder. På denne måde er der alene ét forbindelsespunkt

mellem luftfartsselskaberne og medlemslandene, hvilket vil effektivisere

arbejdsgangene mellem luftfartsselskaberne og medlemslandene, idet de

undgår at skulle etablere og opretholde flere forbindelser til

medlemsstaternes kompetente grænsemyndigheder med henblik på

overførsel af API-oplysninger.

UDKAST

På den baggrund finder Justitsministeriet, at Danmark bør tilslutte sig

forordningen, og lovforslaget indeholder således de nødvendige ændringer

af udlændingeloven.

Det foreslås, at forordningen gennemføres i dansk ret, og at justitsministeren

bemyndiges til at fastsætte supplerende regler om forordningens

gennemførelse. Det foreslås endvidere, at der i den forbindelse vil kunne

fastsættes regler om straf for overtrædelse af bestemmelser i forordningen.

Det bemærkes, at det fremgår af forordningens artikel 37, at

medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i

tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen samt træffe de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne har en afskrækkende

virkning, er effektive og står i rimeligt forhold til overtrædelsen. Det

fremgår derudover, at medlemsstaterne skal sikre, at gentagne tilfælde af

manglende overførsel af API-oplysninger medfører forholdsmæssige

økonomiske sanktioner på op til 2 % af luftfartsselskabets globale

omsætning for det forudgående regnskabsår.

Vedtagelsen af lovforslaget vil desuden indebære, at Folketinget samtidig

giver sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 2. pkt., til, at regeringen

kan meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre forordningen i sin nationale

lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling.

Hvis lovforslaget vedtages, vil regeringen inden fristen den 12. juni 2025

meddele Rådet og Europa-Kommissionen, at Danmark vil gennemføre

forordningen i sin nationale lovgivning. Herved skabes der en

mellemstatslig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater og

associerede Schengenlande, der er bundet af forordningen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De økonomiske konsekvenser forbundet med implementeringen af

forordningen vil blive afdækket frem mod fremsættelse i Folketinget.

Det bemærkes, at det følger af forordningens artikel 32, at medlemsstaternes

omkostninger for så vidt angår medlemsstaternes forbindelser til og

integration med routeren støttes af Unionens almindelige budget. Det følger

endvidere af bestemmelsen, at de omkostninger, som de uafhængige

nationale tilsynsmyndigheder pådrager sig i forbindelse med de opgaver, de

har fået pålagt i henhold til forordningen, skal afholdes af medlemsstaterne.

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Erhvervsstyrelsens område for bedre regulering (OBR) vurderer, at

forordningen medfører administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

OBR bemærker, at Trafikstyrelsen har oplyst, at kun 2-3 danske

virksomheder forventes at blive omfattet af forordningens krav. Derudover

bemærker OBR, at luftfartsselskaber i forvejen er forpligtet til at indsamle

API-oplysninger ved gældende lovgivning, jf. Rådets direktiv 2004/82/EF

af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende

oplysninger om passagerer (API-direktivet).

På den baggrund forventes der ikke

væsentlige

administrative konsekvenser.

OBR kan dog ikke vurdere, om konsekvenserne overstiger bagatelgrænsen

for kvantificering. Det skyldes, at Europa-Kommissionen vil vedtage

delegerede retsakter, der fastsætter de nødvendige detaljerede regler for de

fælles protokoller og understøttede dataformater, der skal anvendes til

overførsel af API-oplysninger. Omfanget af disse regler påvirker IT-

løsningen, og hermed de administrative konsekvenser, som virksomhederne

forventes at skulle implementere. De administrative konsekvenser, som de

delegerede retsakter forventes at medføre, vil blive vurderet, når Europa-

Kommissionen har udstedt retsakterne i overensstemmelse med

bemyndigelsesbestemmelserne i forordningen.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har til formål at gennemføre forordning om indsamling og

overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre

og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser, om ændring af

forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og om ophævelse af Rådets

direktiv 2004/82/EF i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.

Forordningen blev vedtaget den 12. december 2024 og trådte i kraft den 28.

januar 2025. Forordningen er vedtaget med hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra

UDKAST

b og d, samt artikel 79, stk. 2, litra c, i Traktaten om den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF) og er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender (retsforbeholdet). Danmark deltog derfor ikke i

Rådets vedtagelse af forordningen, ligesom forordningen ikke er bindende

for og ikke finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2 i protokollen om

Danmarks stilling.

Da forordningen udgør en udbygning af Schengensamarbejdet, skal

Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden

seks måneder efter Rådets vedtagelse af forordningen, træffe afgørelse om,

hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret

(Schengenteknikaliteten). Træffer Danmark afgørelse om, at forordningen

skal gennemføres i dansk ret, skabes der en mellemstatslig forpligtelse

mellem Danmark og de øvrige medlemsstater og associerede

Schengenlande, der er bundet af forordningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. marts 2025 til den 9. april

2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Aalborg Lufthavn Amba, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Airport A/S, Aarhus Universitet (Juridisk Institut og Retsmedicinsk

Institut), Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,

Bevismiddeltilsynet, Billund Lufthavn A/S, samtlige byretter, Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk

Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Dataetisk Råd, Datatilsynet,

Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Færøernes

Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, International Transport

Danmark (ITD), Justitia, Københavns Lufthavne A/S, Københavns

Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Naalakkersuisut (Grønlands selvstyre), Politiforbundet, Syddansk

Universitet (Juridisk Institut), Vestre Landsret og Østre Landsret.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for De

økonomiske De

økonomiske

stat, kommuner og regioner konsekvenser forbundet med konsekvenser forbundet med

implementering af forordningen implementering

afdækkes

frem

mod forordningen afdækkes frem

fremsættelse for Folketinget. mod

fremsættelse

for

Folketinget

Implementeringskonsekvenser Det

forventes,

at Det

forventes,

for stat, kommuner og regioner forordningen

vil

forenkle forordningen vil medføre IT-

processen med udveksling af mæssige konsekvenser for

API-oplysninger

mellem politiet, ligesom den på sigt

luftfartsselskaber og politiet. forventes

medføre

implementeringsmæssige

konsekvenser i form af

uddannelse af medarbejdere.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Ingen.

Administrative konsekvenser Det

forventes,

at Der

forventes

ikke

for erhvervslivet m.v.

forordningen

vil

forenkle væsentlige

administrative

processen med udveksling af konsekvenser

ved

API-oplysninger

mellem forordningen.

luftfartsselskaber og politiet.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø-

konsekvenser

naturmæssige

Ingen.

Ingen

Ingen.

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indebærer, at forordningen om indsamling og

overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik

på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre

grænser gennemføres i dansk ret.

Nej

Er i strid med de fem

principper for implementering

erhvervsrettet

EU-

regulering (der i relevant

UDKAST

omfang også gælder ved

implementering

ikke-

erhvervsrettet EU-regulering)

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Luftfartsselskaber skal forud for luftfartøjets ankomst til politiet levere

oplysninger om de ombordværende passagerers og besætningsmedlemmers

fulde navn, fødselsdato, køn, nationalitet, rejselegitimation (type, nummer,

udstedende myndighed og udløbsdato), grænseovergangssted i Danmark,

luftfartøjets transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt samt

oplysninger om passagerers oprindelige ombordstigningssted, rejserute og

bookingkode (API-oplysninger), jf. udlændingebekendtgørelsens § 12, stk.

5. Oplysningerne afgives elektronisk eller på anden af Rigspolitiet fastsat

måde. Politiet sletter modtagne personhenførbare oplysninger senest 24

timer efter, at passagererne er indrejst, medmindre oplysningerne senere er

nødvendige til varetagelsen af politiets øvrige opgaver.

Reglerne i udlændingebekendtgørelsens § 12, stk. 5, er en implementering

af Rådets direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders

forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer (API-direktivet).

Oplysningerne, som politiet modtager fra luftfartsselskaberne, benyttes i

forbindelse med politiets grænsekontrol i lufthavnene.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 14 i § 2 a i udlændingeloven, hvorefter

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12 af 19. december

2024 om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer

med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre

grænser, om ændring af forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og

om ophævelse af Rådets direktiv 2004/82/EF (forordningen) med senere

ændringer gælder her i landet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forordningen vil gælde i

Danmark. Det betyder også, at fremtidige ændringer af forordningen vil

gælde i Danmark, i det omfang sådanne ændringer ikke kræver ændring af

andre regler i f.eks. udlændingeloven.

Implementering af forordningen i dansk ret vil desuden medføre, at politiet

vil kunne modtage API-oplysninger til brug for grænsekontrol via den

centrale router. Routeren vil automatisk overføre de API-oplysninger, som

er indsamlet fra luftfartsselskaberne, til de relevante kompetente

Side 17/24

UDKAST

grænsemyndigheder. På denne måde er der alene ét forbindelsespunkt

mellem luftfartsselskaberne og medlemslandene, hvilket vil effektivisere

arbejdsgangene mellem luftfartsselskaberne og medlemslandene, idet de

undgår at skulle etablere og opretholde flere forbindelser til

medlemsstaternes kompetente grænsemyndigheder med henblik på

overførsel af API-oplysninger.

Det bemærkes, at forordningen erstatter API-direktivet, jf. forordningens

artikel 40. Det forudsættes i den forbindelse, at udlændinge- og

integrationsministeren vil ophæve § 12, stk. 5, i udlændingebekendtgørelsen

samtidig med, at loven sættes i kraft af justitsministeren.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 15 i § 2 a i udlændingeloven,

hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af

forordningen. Det forudsættes, at justitsministeren vil udnytte denne

bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om udpegning af kompetente

grænsemyndigheder og sanktioner.

Det følger af forordningens artikel 14, stk. 2, at medlemsstaterne skal

udpege de kompetente grænsemyndigheder, der er bemyndiget til at

modtage de API-oplysninger, der transmitteres til dem fra routeren.

Derudover følger det af forordningens artikel 14, stk. 4, at medlemsstaterne

sikrer, at kun behørigt bemyndigede og uddannede medarbejdere hos deres

kompetente grænsemyndigheder har adgang til API-oplysninger, der

transmitteres til dem via routeren. Medlemsstaterne skal herefter fastsætte

regler med henblik på at sikre dette. Det følger derudover af forordningens

artikel 18, stk. 2, at hver medlemsstat skal udpege en kompetent myndighed

som dataansvarlig.

For så vidt angår fastsættelse af regler om sanktioner henvises til

bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 38, stk. 4, at udlændinge- og

integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om ind- og

udrejsekontrol, herunder om politiets adgang til luftfartsselskabernes

bookingsystemer, udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet,

om på- og afmønstring her i landet af udenlandske besætningsmedlemmer

og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.

Side 18/24

UDKAST

Bestemmelsen er bl.a. udnyttet i udlændingebekendtgørelsens § 12, stk. 5,

hvorefter luftfartsselskaber forud for luftfartøjets ankomst til politiet skal

levere oplysninger om de ombordværende passagerers og

besætningsmedlemmers fulde navn, fødselsdato, køn, nationalitet,

rejselegitimation (type, nummer, udstedende myndighed og udløbsdato),

grænseovergangssted i Danmark, luftfartøjets transportkode og afgangs- og

ankomsttidspunkt samt oplysninger om passagerers oprindelige

ombordstigningssted, rejserute og bookingkode (såkaldte API-

oplysninger). Oplysningerne afgives elektronisk eller på anden af

Rigspolitiet fastsat måde. Politiet sletter modtagne personhenførbare

oplysninger senest 24 timer efter, at passagererne er indrejst, medmindre

oplysningerne senere er nødvendige til varetagelsen af politiets øvrige

opgaver.

Udlændingebekendtgørelsens § 12, stk. 5, implementerer Rådets direktiv

2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at

fremsende oplysninger om passagerer (API-direktivet), som forordningen

erstatter, jf. forordningens artikel 40.

Det bemærkes desuden, at der ved lov nr. 1706 af 27. december 2018 om

indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer

(PNR-loven) blev indført regler om luftfartsselskabernes forpligtelser til at

udlevere passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger). Politiet har bl.a. som

følge af PNR-loven ikke længere adgang til flyselskabernes

bookingsystemer.

Det foreslås derfor, at »politiets adgang til flyselskabernes

bookingsystemer,« udgår fra udlændingelovens § 38, stk. 4.

Det foreslåede vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren ikke

længere vil kunne fastsætte regler om politiets adgang til flyselskabers

bookingsystemer i medfør af udlændingelovens § 38, stk. 4.

Da der ikke er fastsat regler om politiets adgang til luftfartsselskabernes

bookingsystemer, er dette led af bestemmelsen efter Justitsministeriets

opfattelse overflødigt.

Ændringen indebærer ikke i øvrigt ændringer af gældende ret.

Side 19/24

UDKAST

Til nr. 3

Det følger af udlændingelovens § 60, stk. 2, at der i forskrifter, der udstedes

i medfør af bl.a. lovens § 38, stk. 4, kan fastsættes straf af bøde eller fængsel

indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Efter udlændingebekendtgørelsens § 40, stk. 2, straffes den, der overtræder

§ 12, stk. 1-5, med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås, at indsætte et nyt stk. 3 i udlændingelovens § 60, hvorefter der

i forskrifter, der udstedes i medfør af § 2 a, stk. 15, kan fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2025/12 af 19. december 2024 om indsamling og

overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre

og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser, om ændring af

forordning (EU) 2018/1726 og (EU) 2019/817 og om ophævelse af Rådets

direktiv 2004/82/EF med senere ændringer som implementeret i lovens § 2

a, stk. 14.

Det foreslåede vil medføre, at justitsministeren kan fastsætte regler om straf

i form af bøde ved overtrædelse af bestemmelserne i forordningen. Det

forudsættes i den forbindelse, at udlændinge- og integrationsministeren vil

ophæve § 12, stk. 5, i udlændingebekendtgørelsen samtidig med, at loven

sættes i kraft af justitsministeren.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forordningens artikel 37,

hvorefter medlemsstaterne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal

anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i forordningen samt

træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne har en

afskrækkende virkning, er effektive og står i rimeligt forhold til

overtrædelsen. Bestemmelsen oplister som led heri en række forhold, der

kan indgå ved sanktionsvurderingen, herunder overtrædelsens art, grovhed

og varighed, graden af luftfartsselskabets fejl og luftfartsselskabets tidligere

overtrædelser. Det fremgår derudover, at medlemsstaterne skal sikre, at

gentagne tilfælde af manglende overførsel af API-oplysninger medfører

forholdsmæssige økonomiske sanktioner på op til 2 % af luftfartsselskabets

globale omsætning for det forudgående regnskabsår.

Til § 2

Side 20/24

UDKAST

Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens

ikrafttrædelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at forordningen, der trådte i kraft den 28.

januar 2025, først vil finde anvendelse fra datoen to år efter den dato, hvor

routeren idriftsættes, jf. forordningens artikel 46, stk. 2. Routeren vil blive

idriftsat på en af Europa-Kommissionen fastsat dato, når visse betingelser

for idriftsættelse er opfyldt, jf. forordningens artikel 34.

Det foreslåede vil indebære, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttrædelse af loven og dermed ophævelse af de gældende regler ved en

ikrafttrædelsesbekendtgørelse. Forordningens bestemmelser vil således

ikke finde anvendelse i Danmark før udstedelse af en

ikrafttrædelsesbekendtgørelse.

Det forudsættes, at justitsministeren vil sætte loven i kraft senest samtidig

med, at forordningen vil finde anvendelse, jf. forordningens artikel 46, stk.

2, jf. artikel 34.

Til § 3

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,

men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske

forhold tilsiger.

Grønland og Færøerne er ikke selvstændige medlemmer af EU og er heller

ikke omfattet af det danske EU-medlemskab. Grønland og Færøerne er

endvidere ikke en del af Schengensamarbejdet. EU-retsakter i form af

forordninger og direktiver, herunder Schengenretsakter, finder derfor som

udgangspunkt ikke anvendelse i Grønland og på Færøerne.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at

loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i kraft for

Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og

de grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslåede indebærer, at loven vil kunne sættes i kraft for Færøerne og

Grønland således, at bestemmelserne i forordningen, der inkorporeres med

lovforslaget, vil kunne sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og

Side 21/24

UDKAST

Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold

tilsiger.

Side 22/24

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1009

af 2. september 2024, som senest ændret ved lov

nr. 1698 af 30. december 2024 foretages følgende

ændringer:

§ 2 a

indsættes som

stk. 14

15:

»Stk. 14.

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2025/12 af 19.

december 2024 om indsamling og overførsel af

forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på

at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved

de ydre grænser, om ændring af forordning (EU)

2018/1726 og (EU) 2019/817 og om ophævelse af

Rådets direktiv 2004/82/EF med senere ændringer

gælder her i landet, jf. bilag 2.

Stk. 15.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2025/12 af 19. december

2024 om indsamling og overførsel af

forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på

at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved

de ydre grænser, om ændring af forordning (EU)

2018/1726 og (EU) 2019/817 og om ophævelse af

Rådets direktiv 2004/82/EF med senere

ændringer.«

§ 38

Stk. 1-3. ---

§ 38, stk. 4,

udgår »politiets adgang til

Stk.

Udlændinge-

og flyselskabernes bookingsystemer,«.

integrationsministeren

kan

fastsætte

nærmere regler om ind- og udrejsekontrol,

herunder om politiets adgang til

flyselskabernes

bookingsystemer,

udenlandske

besætningsmedlemmers

Side 23/24

UDKAST

ophold her i landet, om på- og afmønstring

her

landet

udenlandske

besætningsmedlemmer og om de pligter,

der

påhviler

skibsførere

luftfartøjschefer.

§ 60

Stk. 1.-2. ---

§ 60

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3:

I forskrifter, der udstedes i medfør af

lovens § 2 a, stk. 15, kan der fastsættes straf af bøde

for overtrædelse af bestemmelserne i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/12 af

19. december 2024 om indsamling og overførsel af

forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på

at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved

de ydre grænser, om ændring af forordning (EU)

2018/1726 og (EU) 2019/817 og om ophævelse af

Rådets direktiv 2004/82/EF med senere ændringer

som implementeret i lovens § 2 a, stk. 14.«

Side 24/24