REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 166
Offentligt

Et trygt Danmark

for alle

MARTS 2025

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

Initiativer

Stop for utryghedsskabende adfærd

1. Opholdsforbud skal skabe tryghed lokalt

...............................................................................................................................................................................................................................................

2. Uroskabende unge skal fjernes fra utrygge områder

TV-overvågning som redskab til

kriminalitetsbekæmpelse og tryghedsskabelse

3. Pulje til overvågningskameraer i kommuner

4. Udvidelse af boligforeningers adgang til tv-overvågning

...............................................................................................................................................................................................

5. Udvidelse af kommunernes adgang til tv-overvågning omkring boligområder

...........................................................................................................................

Mere tryghed i almene boligområder og på stationer

6. Oplysningskampagne om udsættelse af utryghedsskabende lejere

...........................................................................................................................................................

7. Styrket realtidsovervågning på togstationer

8. Flere tryghedsvagter på togstationer og i tog

9. Skærpet straf for graffitihærværk

Et levende og sikkert natteliv

10. Udelukkelse af seksualforbrydere fra nattelivet

11. Længere opholdsforbud i nattelivet for kriminelle

12. Dobbelt bødestraf i nattelivszoner

Bedre beskyttelse af ofre

13. Personer med tilhold skal ikke have våbentilladelse

.......................................................................................................................................................................................................

14. Øget brug af tilhold til beskyttelse af ofre

15. Forsøg med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud (omvendt fodlænke)

..................................................................................

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

Forord

Langt de fleste danskere føler sig trygge i deres

nabolag. Den tryghed er en dansk kerneværdi. Den

skal vi værne om og bygge videre på.

Men desværre er trygheden i Danmark på nogle

områder skævt fordelt. Hvis du bor det forkerte

sted, så må du leve med større utryghed. Hvis du

står på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,

så har du større risiko for at blive udsat for krimina-

litet. Det er ikke rimeligt, og det er ikke retfærdigt.

Og det er ikke det Danmark, vi vil have.

For eksempel er der færre, som er trygge i deres

nabolag i Københavns politikreds og på Køben-

havns Vestegn end i resten af landet. En større

andel kvinder end mænd er utrygge på bestemte

typer af steder som for eksempel baggårde, gyder

og tunneller og på stier og togstationer. Og i landets

udsatte boligområder er det kun 7 ud af 10 borgere,

der føler sig tryg i sit nabolag, mens det i resten af

landet er næsten 9 ud af 10.

Vi vil ikke finde os i, at der er kvinder, som må gå en

omvej hjem fra byen, fordi de er bange for at blive

overfaldet. Vi vil ikke finde os i, at fredelige dan-

skere føler sig truet af grupper af unge, der hænger

ud på stationer og bytorve og chikanerer andre.

Og vi vil ikke finde os i, at der er unge, som ender

på hospitalet efter en tur i byen, fordi de var på det

forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Nattelivet

skal være et sted for fest og fællesskab – ikke frygt

og vold.

Danmark skal være trygt for alle. Det er det Dan-

mark, vi vil have. Derfor præsenterer regeringen en

række initiativer til at mindske utryghed og sætte

yderligere ind over for utryghedsskabende adfærd.

Vi vil gøre op med de grupper af unge, der hænger

på gaden og chikanerer fredelige borgere. Derfor

indfører vi mulighed for, at politiet kan meddele en

person, der har udvist utryghedsskabende adfærd,

et forbud mod at opholde sig inden for det område,

hvor adfærden har fundet sted, f.eks. stationer eller

pladser.

Vi vil sætte ind dér, hvor utrygheden er særligt

udbredt. Vi afsætter bl.a. midler til, at kommunerne

kan opsætte overvågningskameraer på udsatte

offentlige steder. Og vi sikrer, at DSB kan indsætte

flere tryghedsvagter på togstationer og i tog.

Det skal desuden være slut med at gå i byen, hvis

man ikke kan opføre sig ordentligt i nattelivet.

Derfor udvider vi bl.a. listen over lovovertrædelser,

der kan give forbud mod at opholde sig i nattelivet.

Endelig sætter vi ind med bedre beskyttelse af

ofre, der bliver udsat for bl.a. stalking. Det er ofte

kvinder, det går udover. Vi skal gøre mere for, at

de ikke risikerer at stå ansigt til ansigt med deres

gerningsperson på gaden. Derfor skal det fremover

være muligt at give et tilhold eller opholdsforbud

til en person, der udsætter andre for stalking eller

ulovlig tvang.

Vi skal bevare og styrke trygheden i alle dele af

vores samfund.

København, marts 2025

Justitsminister Peter Hummelgaard

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

Stop for utryg-

hedsskabende

adfærd

Det skal være trygt at gå på gaden i Danmark.

Det er det ikke alle steder i dag. Der er for mange

eksempler på, at grupper af især unge mænd

hænger ud på gadehjørner og bytorve og skaber

utryghed med deres adfærd. De blokerer måske for

forbipasserende, råber højt eller chikanerer. Det

skal vi ikke acceptere.

Den slags adfærd går ud over almindelige borgere.

De vælger måske en anden vej hjem fra arbejde

eller undlader at tage toget om natten. Det kan vi

ikke være tjent med. Byrummet er alle borgeres

rum. Det skal ikke domineres af nogle få individer,

der skaber utryghed. Politiets erfaringer viser, at

målrettede indsatser kan hjælpe med at genskabe

borgernes tryghed og skabe et mere sikkert og trygt

nærmiljø.

På den baggrund igangsætter regeringen følgende

initiativer:

1. Opholdsforbud skal skabe tryghed lokalt

I dag er der ikke regler, der gør det muligt for poli-

tiet at meddele påbud eller forbud til bestemte per-

soner, der udviser en utryghedsskabende adfærd,

medmindre der er tale om en strafbar handling eller

en adfærd som f.eks. understøtter kriminalitet.

Derfor vil regeringen give politiet mulighed for at

meddele en person, der har udvist utryghedsska-

bende adfærd, et forbud imod at færdes frem og

tilbage eller tage ophold inden for det område, hvor

adfærden har fundet sted.

Et tryghedsskabende opholdsforbud skal kunne

meddeles, hvis politiet kan godtgøre, at det pågæl-

dende område generelt er plaget af utryghed. Det

vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en gruppe af per-

soner i et nærmere geografisk afgrænset område

skaber utryghed for beboere eller forbipasserende

i området. Det er ikke et krav, at der er begået

kriminalitet i området. Der vil også kunne lægges

vægt på, om der er tale om et særligt udsat boligom-

råde eller et område, der generelt set opleves som

mere utrygt for borgerne end andre steder, f.eks.

baggårde, gyder og tunneller, parkeringsområder,

stier og stationer.

Det vil også være et krav, at den pågældende

person, der meddeles et tryghedsskabende

opholdsforbud, har udvist utryghedsskabende

adfærd i det pågældende område. Adfærden skal

ikke nødvendigvis have karakter af strafbare hand-

linger, men adfærden skal være af en vis grovhed og

være af intimiderende, truende eller chikanerende

karakter.

Politiet vil skulle angive det geografisk afgrænsede

område, som forbuddet gælder for, og der vil skulle

fastsættes en frist for forbuddet, der ikke må over-

stige 30 dage, men med mulighed for forlængelse.

Regeringen lægger op til, at overtrædelser af et

generelt opholdsforbud skal medføre en bøde på

10.000 kr. ved førstegangsovertrædelser, mens gen-

tagelse kan straffes med fængsel i op til 30 dage.

2. Uroskabende unge skal fjernes

fra utrygge områder

Det er en alvorlig samfundsudfordring, når grupper

af unge samles på bestemte steder og skaber utryg-

hed med deres opførsel. Det er samtidig afgørende,

at vi som samfund støtter disse unge i at bryde

forbindelsen til kriminelle miljøer, inden de trækkes

dybere ind i kriminalitet.

Regeringen har taget flere initiativer til at stoppe

rekrutteringen af unge til kriminelle miljøer. Med

Bandepakke IV gjorde vi det ulovligt at rekruttere

unge til kriminalitet. Og vi videreudviklede og

udbredte politiets koncept med aktivt at opsøge

børn og unge, der er på kanten af bandekriminalitet,

for at tage en forebyggende dialog. Den såkaldte

knock-knock-strategi.

Når et ungt menneske skaber utryghed i eksempel-

vis et boligområde eller et storcenter, er det afgø-

rende, at Ungdomskriminalitetsnævnet har de rette

redskaber til at gribe ind. Derfor vil vi give Ung-

domskriminalitetsnævnet mulighed for at pålægge

barnet eller den unge et forbud mod at færdes og

opholde sig dér, hvor den unge har været med til at

skabe utryghed. Vi lægger desuden op til at tydelig-

gøre i lovgivningen, at nævnet kan fastsætte, at de

unge skal opholde sig hjemme i et bestemt tidsrum,

f.eks. om aftenen.

Initiativet skal hjælpe unge med at bryde dårlige

mønstre og vil samtidig kunne bidrage til at skabe

mere ro i nærområdet.

FAKTABOKS:

Hvad er Ungdomskriminalitetsnævnet?

•

Ungdomskriminalitetsnævnet er et uafhængigt nævn, som er med til at fast-

lægge indsatser for kriminalitetstruede børn og unge i alderen 10-17 år.

Nævnet fastlægger sine indsatser ud fra en vurdering af, hvad der er bedst

for barnet eller den unge, og beslutningerne sker i dialog med den unge og

familien.

•

Nævnet kan bl.a. træffe afgørelse om, at barnet elle den unge skal deltage i

et forbedringsforløb eller have en straksreaktion. Et forbedringsforløb omfat-

ter en eller flere foranstaltninger, herunder er anbringelse en mulighed. For-

bedringsforløbet fastsættes i form af en handleplan med en varighed på op

til to år. En straksreaktion kan bestå i, at barnet eller den unge skal bidrage

til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med gen-

oprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde eller deltage i

konfliktmægling.

•

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

TV-overvågning

som redskab til

kriminalitetsbe-

kæmpelse og tryg-

hedsskabelse

Internationale studier viser, at tv-overvågning kan

være et nyttigt værktøj til at reducere kriminalitet,

når den bruges målrettet. Effekten er størst for

ejendomskriminalitet og narkotikakriminalitet, men

der er også tegn på, at tv-overvågning kan reducere

mængden af vold i udsatte boligområder. Der findes

desuden indikationer på, at tv-overvågning kan

mindske borgernes bekymring for at blive udsat for

kriminalitet og øge deres følelse af tryghed.

Tv-overvågning kan endvidere øge antallet af sager,

der kommer til politiets kendskab, og forbedre poli-

tiets mulighed for at reagere hurtigt. Billeder fra

overvågning kan ligeledes spille en afgørende rolle

i politiets arbejde med at identificere og finde ger-

ningspersoner. Derfor er tv-overvågning et vigtigt

redskab.

På den baggrund igangsætter regeringen følgende

initiativer:

3. Pulje til overvågningskameraer i kommuner

Siden 2018 er der opsat ca. 450 tryghedsskabende

kameraer på bytorve og andre offentlige steder.

Flere kommuner har desuden efterspurgt kameraer.

Derfor vil regeringen give kommunerne midler til at

opsætte flere kameraer på offentlige steder, hvor

de enkelte kommuner vurderer, at der er et kon-

kret behov for at styrke trygheden. Opsætningen

af tv-overvågning vil skulle ske efter drøftelse med

den stedlige politidirektør. Der afsættes en pulje på

8,6 mio. kr. i 2025.

Initiativet har til formål at fremme trygheden på

f.eks. offentlige pladser og gader.

4. Udvidelse af boligforeningers

adgang til tv-overvågning

Boligorganisationer og ejere af idrætsanlæg har

i dag mulighed for at foretage tv-overvågning,

hvis det vurderes væsentligt for at bekæmpe

kriminalitet. Hvis der er tale om enkeltstående eller

bagatelagtig kriminalitet eller kriminalitet, som

ligger langt tid tilbage i tid, kan der ikke efter de

gældende regler gives tilladelse til tv-overvågning.

Selv mindre eller enkeltstående hændelser kan

efter regeringens opfattelse skabe stor utryghed for

de mennesker, der bor i området.

På den baggrund vil regeringen give boligorga-

nisationer og ejere af idrætsanlæg mulighed for

at opsætte overvågningskameraer som led i en

tryghedsskabende indsats. Kameraerne skal kunne

overvåge områder som fællesarealer, idrætsanlæg,

indgange og facader. Formålet er at skabe mere

tryghed i områder, der plages af uro, hærværk eller

utryghedsskabende adfærd.

Det vil fortsat være en forudsætning for tv-over-

vågning, at der i videst muligt omfang tages hensyn

til beboernes privatliv, og at der indhentes tilladelse

fra politiet.

5. Udvidelse af kommunernes adgang til

tv-overvågning omkring boligområder

Kommuners mulighed for at opsætte tv-overvåg-

ning i området omkring et boligområde afhænger

i dag af, om den pågældende boligorganisation

eller forening i forvejen tv-overvåger. Hvis der i

boligområdet ikke tv-overvåges, kan kommunen

ikke beslutte at sætte kameraer op i det omkring-

liggende område. Politiet oplever interesse fra

kommunerne om opsætning af tv-overvågning på

steder, som politiet ikke i alle tilfælde kan imøde-

komme, f.eks. fordi de ikke ligger i nær tilknytning til

et område, der overvåges af en boligorganisation.

Regeringen mener, at der skal være mere fleksible

regler, så kommuner kan opsætte overvågning dér,

hvor kommunen vurderer, det skaber mest tryghed

for borgerne.

På den baggrund vil regeringen udvide kommuner-

nes adgang til at opsætte overvågningskameraer

i tilknytning til boligområder. Ved at fjerne kravet

om, at boligområdet skal være videoovervåget, før

der kan overvåges i det omkringliggende område, vil

kommunerne i højere grad kunne sikre ro og tryg-

hed for beboerne i de berørte kvarterer. Opsætning

af tv-overvågning vil fortsat skulle ske efter drøf-

telse med den stedlige politidirektør.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

Mere tryghed i al-

mene boligområ-

der og på stationer

Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2023

viser, at mens 88 pct. af borgerne i hele Danmark

føler sig grundlæggende trygge i deres nabolag, er

andelen i særligt udsatte boligområder kun 70 pct.

Samtidig føler hver femte borger i særligt udsatte

boligområder sig grundlæggende utrygge i deres

nabolag mod 8 pct. på landsplan.

Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse viser

også, at der er bestemte typer af steder, hvor følel-

sen af utryghed er særligt udbredt blandt borgerne.

Det gælder bl.a. i baggårde, gyder og tunneller, på

parkeringspladser og i parkeringskældre, på stier

samt på stationer og ved stoppesteder.

Når man ser på, hvem der har oplevet kriminalitet

eller utryghedsskabende adfærd, er det også ulige

fordelt. Borgere, der bor i særligt udsatte boligom-

råder, har f.eks. mere end tre gange så ofte oplevet

rocker- og bandeaktiviteter i deres nabolag som

borgere i resten af landet. Derudover har cirka hver

femte borger i de særligt udsatte boligområder

oplevet personfarlig kriminalitet i deres nabo-

lag, mens det samme gælder for 8 pct. i resten af

Danmark.

Regeringen vil ikke acceptere, at trygheden i Dan-

mark afhænger af, hvor danskerne bor og færdes.

Det skal være trygt at færdes, ligegyldigt hvor i

landet man bor eller bevæger sig rundt.

På den baggrund vil regeringen igangsætte føl-

gende initiativer:

6. Oplysningskampagne om udsættelse

af utryghedsskabende lejere

Regeringen mener, at det er urimeligt over for lov-

lydige beboere, at personer, der har begået grov

kriminalitet, bliver boende i et alment boligområde.

Kriminelle beboere skal ikke kunne forpeste livet

for alle andre. Som en del af den tidligere regerings

tryghedspakke fra 2020 blev der i 2022 indført

nye regler, som gør det nemmere og hurtigere for

boligorganisationer at smide lejere ud, hvis de har

begået kriminalitet i eller nær boligområdet.

Det er vigtigt, at boligorganisationerne kender disse

regler, så der bliver sat hurtigt og konsekvent ind

over for de utryghedsskabende lejere.

FIGUR 1:

Flere borgere i særligt udsatte boligområder oplever

utryghedsskabende adfærd

SUB-områder

Resten af Danmark

Grupper af børn

og unge, der

hænger ud

Højtråbende eller

larmende adfærd

Rocker- og

bandeaktiviteter

Personfarlig

kriminalitet

Kilde: Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2023

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

FIGUR 2:

Størst andel utrygge i baggårde, gyder og tunneler

Kvinder

Mænd

udvalgte togstrækninger og -stationer i aftenti-

merne og i de tidlige nattetimer.

Allerede i dag har DSB tryghedsvagter, der patrul-

jerer på en række S-togsstationer. Vagternes ruter

er fleksible og kan tilrettelægges efter behov,

f.eks. hvis der på videoovervågningen observeres

situationer, der kræver en øget vagtindsats på den

pågældende station. Vagterne kan også indsættes

løbende på stationer, hvor der f.eks. har været

utryghedsskabende hændelser, med det formål at

øge trygheden for de rejsende.

DSB gennemførte i foråret 2024 en undersøgelse af

trygheden blandt de S-togsrejsende i aftentimerne.

Målingen viste, at 81 pct. af de passagerer, som

har set tryghedsvagter på stationerne, er helt eller

delvist enige i, at vagterne skaber øget tryghed for

dem på rejser i aftentimerne.

På den baggrund ønsker regeringen at udvide

ordningen med flere vagter på stationer og i tog.

Regeringen vil finansiere initiativet med flere tryg-

hedsvagter med i alt 5 mio. kr. årligt fra 2026.

9. Skærpet straf for graffitihærværk

Graffiti kan være en utryghedsskabende faktor,

der gør det mindre attraktivt at bruge kollektiv

transport. Flere trafikselskaber bruger desuden

uforholdsmæssigt mange penge på at fjerne graffiti

fra eksempelvis tog og metro.

Eksempelvis brugte DSB i 2024 omkring 24 mio. kr.

på at afrense ind- og udvendig graffiti i tog. Dertil

kommer, at DSB også har omkostninger forbundet

med at tage tog ud af drift, imens de bliver afrenset.

Der kan derudover forekomme driftsmæssige for-

styrrelser, når tog mv. tages ud af drift for at blive

afrenset, som påvirker den kollektive transport

generelt og dermed samfundet som helhed.

På den baggrund vil regeringen skærpe straffen for

graffitihærværk. I dag vil der typisk blive nedlagt

påstand om bøde, første gang en person begår graf-

fitihærværk. Det vil regeringen ændre, så hærværk

på offentlige transportmidler som udgangspunkt

medfører en kort betinget frihedsstraf.

I baggårde, gyder

eller tunneller

På P-pladser og i

parkeringskældre

På stationer og

ved stoppesteder

På stier

Kilde: Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse 2023

Derfor vil regeringen iværksætte en oplysnings-

kampagne, der skal gøre boligorganisationerne

opmærksomme på de muligheder, der blev vedtaget

med lovændringen i 2022, og derved støtte indsat-

sen mod kriminalitet og utryghed i boligområder.

7. Styrket realtidsovervågning på togstationer

Som en del af den tidligere regerings tryghedspakke

’Et tryggere Danmark’ fra 2021 blev der indført

øget realtidsovervågning på S-togsstationer. Den

øgede overvågning gør det muligt at reagere øje-

blikkeligt under hændelser og informere politiet,

hvis det vurderes nødvendigt. Samtidig hjælper

realtidsovervågningen med at identificere, hvilke

togstationer der kræver en øget vagtindsats.

DSB og Rigspolitiet samarbejder om at udvide poli-

tiets adgang til DSB’s videoovervågning på statio-

nerne. Målet er, at alle politikredse skal have mulig-

hed for at tilgå DSB’s videoovervågning i realtid.

På baggrund af de gode erfaringer fra den øgede

realtidsovervågning vil regeringen afsætte midler

til, at DSB kan styrke realtidsovervågningen yder-

ligere på udvalgte togstationer. Dette skal øge

trygheden, særligt i aften- og nattetimerne. Der

afsættes i alt 9 mio. kr. i 2025 og 5,3 mio. kr. i 2026

og frem til 2028.

Med tiltaget vil der for det særlige

videoovervågningssystem i DSB’s S-tog blive

gennemført en opgradering af harddiske

i nogle af S-togene, så alle harddiske kan

rumme videooptagelser i ca. 30 dage. Dette

skal bl.a. sikre, at politiet får nemmere adgang

til at sikre videomateriale til brug for deres

efterforskningsarbejde. DSB er desuden i færd med

at udvide antallet af adgange til videoovervågninger

for S-tog, så DSB får bedre muligheder for at

assistere politiet. Endvidere vil DSB på tre stationer

opgradere og etablere nye kameraer.

Samtidig vil antallet af medarbejdere i det eksiste-

rende overvågningscenter blive opnormeret fra to

til tre medarbejdere, som vil være til stede døgnet

rundt i DSB’s overvågningscenter. Der vil ligeledes

blive investeret i en dynamisk skærmvæg, som vil

give mulighed for, at medarbejderne i DSB’s over-

vågningscenter bedre kan overvåge flere kameraer

samtidig.

8. Flere tryghedsvagter på togstationer og i tog

Et af de steder, hvor mange danskere føler sig

utrygge, er på stationer og ved stoppesteder. Det

gælder især unge i alderen 15-24 år. Derfor vil

regeringen sætte ind med flere tryghedsvagter på

FIGUR 3:

Mange rejsende er enige i, at tryghedsvagter skaber øget tryghed på rejser i aftentimerne

81 %

70 %

10 %

FAKTABOKS:

Her skal der være tryghedsvagter

10 %

13 %

Fra 1. januar 2026 indsættes der vagter på følgende strækninger:

•

Kystbanen mellem København og Nivå

S-banen mellem Svanemøllen og Stengården samt Svanemøllen og Holte

Roskilde Station samt nærliggende stationer

Middelfart Station samt Nørre Aaby Station efter behov

Set vagter

Ikke set vagter

Helt enig / Delvist enig

Hverken/Eller

Helt uenig / Delvist uenig

Hverken eller

Kilde: Tryghedspakken – Undersøgelse af DSB’s tryghedstiltag 2024

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

Et levende og sik-

kert natteliv

FIGUR 4:

Volden

topper fredag og

lørdag

23 %

Lø

På den baggrund vil regeringen igangsætte føl-

gende initiativer:

10. Udelukkelse af seksualforbrydere

fra nattelivet

Et nattelivsforbud kan i dag gælde for personer, der

bl.a. er dømt for vold, trusler, våbenbesiddelse og

narkotikabesiddelse.

For at øge trygheden i nattelivet ønsker regeringen

at udvide listen over lovovertrædelser, der kan føre

til opholdsforbud i nattelivet, til også at omfatte

visse seksualforbrydelser, f.eks. voldtægt. Det vil

betyde, at retten kan beslutte, at seksualforbry-

dere, der er dømt for forhold begået i nattelivet

eller i tilknytning til den dømtes færden i nattelivet,

i en periode fra midnat til kl. 5.00 om morgenen ikke

må opholde sig på barer, natklubber eller lignende

steder. Forbuddet vil også omfatte voldtægter mv.,

der begås i hjemmet i umiddelbar forlængelse af, at

kontakten mellem gerningspersonen og forurettede

er etableret i nattelivet.

11. Længere opholdsforbud i

nattelivet for kriminelle

I dag kan et nattelivsforbud vare op til to år. For at

holde personer, der har begået alvorlig kriminalitet,

væk fra miljøet i længere tid, ønsker regeringen at

hæve den maksimale varighed af opholdsforbud i

nattelivet til fire år. Dette skal samtidig øge sikker-

heden for gæster og ansatte i nattelivet.

Forbuddet vil – som det også er tilfældet i dag –

skulle være proportionalt med den kriminalitet,

der er begået. Forbuddet vil således bero på dom-

stolenes konkrete vurdering af, hvad der skønnes

nødvendigt for at forebygge, at den pågældende

igen begår lignende kriminalitet. Der vil i den for-

bindelse bl.a. skulle lægges vægt på grovheden af

kriminaliteten.

Regeringen lægger op til, at en fængselsdom på

mere end ét år og seks måneder som udgangspunkt

skal give et nattelivsforbud på mellem tre og fire

år. I dag giver en fængselsdom i mere end et år som

udgangspunkt et opholdsforbud på mellem et til to

års varighed.

12. Dobbelt bødestraf i nattelivszoner

For at øge trygheden og reducere vold og uro i

områder, hvor mange mennesker samles i natteli-

vet, vil regeringen fordoble bødestraffen for visse

overtrædelser i nattelivszoner. Bødestraffen skal

bl.a. fordobles for overtrædelse af ordensbekendt-

gørelsens bestemmelser om gadeuorden, slagsmål

og voldelig optræden. Formålet er at sende et klart

signal om, at uacceptabel adfærd som vold, hær-

værk og trusler ikke tolereres i nattelivet.

23 %

Torsdag

Søndag

10 %

dag

Tirs

19 %

Kilde: Justitsministeriets

offerundersøgelse 2023

For de fleste er det heldigvis en god oplevelse at gå

i byen. Men for nogle ender det, der skulle være en

glad aften i byen, med et brutalt overfald, et blåt

øje eller et brækket ribben. Knap halvdelen af alle

voldsepisoder finder sted enten fredag eller lørdag,

hvor flest har fri fra arbejde, hvor flest går i byen, og

hvor der drikkes mest alkohol. De fleste af voldsof-

rene er under 25 år.

Samtidig står kvinder frem i medierne og fortæller,

at de er utrygge i nattelivet. De går måske en omvej

hjem eller har hånden klar på mobiltelefonen i

tilfælde af, at de skulle blive antastet. Det hverken

kan eller skal vi acceptere. I de senere år er der sat

ind med flere initiativer for at skabe mere tryghed i

nattelivet. For at nævne et par eksempler:

Den tidligere regering gjorde det muligt at forbyde

personer, der er dømt for bl.a. vold i nattelivet, at

opholde sig i nattelivet i op til to år. Det skal bl.a. for-

hindre, at ofrene risikerer at stå ansigt til ansigt med

deres voldsmand i byen kort tid efter, at de er blevet

overfaldet. Desuden blev der indført krav om, at

serveringssteder beliggende i nattelivszoner skal

gøre brug af mindst én autoriseret dørmand eller

vagt i bestemte tidsrum. Der er imidlertid behov for

yderligere tiltag.

TABEL 1:

Nye bødetakster for utryghedsskabende adfærd i nattelivet

Ordensbekendtgørelsen

Overtrædelse

Gadeuorden / fornærmelig tiltale

Voldelig optræden / slagsmål

Gadeuorden + grov forstyrrelse

Uanstændig opførsel

Påvirket af spiritus / narkotika

Gadeuorden ved sammenstimlen

Gadeuorden ved sammenstimlen + grov forstyrrelse

Gældende bøde

1.500 kr.

3.000 kr. (min.)

4.000 kr.

1.000 kr.

2.000 kr.

6.000 kr.

Foreslået bøde

3.000 kr.

6.000 kr. (min.)

8.000 kr.

2.000 kr.

4.000 kr.

12 .000 kr.

FAKTABOKS:

Hvad er nattelivszoner?

•

Som en nyskabelse blev der fra 1. juli 2021 med en lovændring indført mulig-

hed for at idømme personer, der er dømt for visse typer af kriminalitet i

nattelivet, et generelt forbud mod at færdes og opholde sig i nattelivet i hele

landet i op til to år.

Politiloven

Overtrædelse

Påbud om ophold og færden i nattelivszoner

Gældende bøde

3.000 kr.

Foreslået bøde

6 .000 kr.

•

Nattelivsforbuddet indebærer, at personer, som er blevet idømt et sådant

forbud, ikke må færdes i nattelivszoner udpeget af politiet fra kl. kl. 24.00 til

kl. 5.00. Derudover må de ikke færdes og opholde sig på serveringssteder,

hvorfra der foregår salg af alkohol.

•

Der findes i dag i alt 20 nattelivszoner i Danmark.

nsd

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

Bedre beskyttelse

af ofre

Stalking er en alvorlig forbrydelse, som oftest går

ud over kvinder. Det er også oftest kvinder, der

udsættes for alvorlig partnervold. Samtidig er der

flere kvinder end mænd, der føler sig utrygge på

bestemte typer af steder som f.eks. i baggårde,

gyder, tunneller og på stier.

Kvinder skal ikke leve i frygt, hverken i nattelivet,

på stisystemer eller inden for hjemmets fire vægge.

Ligestilling handler også om lige ret til at være tryg.

Regeringen har taget flere initiativer til at beskytte

kvinder mod partnervold og stalking. I juni 2023

lancerede regeringen en handlingsplan mod part-

nervold og partnerdrab, der bl.a. skal sikre, at

volden bliver opsporet tidligere end i dag. Der er

desuden indført en samtykkelov, stalking er blevet

kriminaliseret særskilt, og ofre for stalking har fået

ret til en bistandsadvokat.

Men det er ikke nok. Regeringen ønsker at beskytte

voldsudsatte kvinder bedre. Vi skal gøre mere for, at

de ikke risikerer at støde på gerningspersonen hver-

ken derhjemme eller i det offentlige rum.

På den baggrund vil regeringen igangsætte følgende

initiativer:

13. Personer med tilhold skal

ikke have våbentilladelse

Ofre for partnervold, stalking og lignende

skal ikke frygte at bliver opsøgt af bevæbnede

gerningspersoner.

Regeringen indfører derfor en ordning, som bl.a.

indebærer, at personer, der er meddelt tilhold,

opholdsforbud eller bortvisning efter tilholdslo-

ven, ikke skal kunne meddeles våbentilladelse i et

bestemt tidsrum fra domsafsigelsen. Endvidere

vil våbentilladelser automatisk bortfalde for per-

soner, der meddeles tilhold, opholdsforbud eller

bortvisning.

Politiet vil i disse situationer ikke længere skulle

foretage en konkret vurdering af, om en ansøgning

om en våbentilladelse skal imødekommes, eller om

en eksisterende våbentilladelse skal tilbagekaldes.

Justitsministeriet arbejder aktuelt på de fornødne

ændringer af våbenbekendtgørelsen, som forventes

at træde i kraft i løbet af 3. kvartal 2025.

14. Øget brug af tilhold til beskyttelse af ofre

Tilholdsloven giver politiet mulighed for at pålægge

en person et tilhold, hvis der er begrundet mis-

tanke om, at personen har begået visse typer af

personfarlig kriminalitet. Med et tilhold forbydes

al kontakt – både fysisk og digitalt – med ofret.

Politiet kan endvidere udstede et opholdsforbud,

som forhindrer personen i at opholde sig i bestemte

geografiske områder, f.eks. nær ofrets hjem eller

arbejdsplads.

For at give ofrene ro og sikkerhed vil regeringen

udvide listen over de overtrædelser, som kan med-

føre tilhold og opholdsforbud, til også at omfatte

stalking, ulovlig tvang, trusler på livet og afpresning.

Samtidig skal kravene til grovhed sænkes, så tilhold

og opholdsforbud også kan gives ved mindre alvor-

lige forbrydelser, der medfører en ubetinget fæng-

selsstraf på 20-30 dage.

Det betyder, at en person, der udsætter nogen for

trusler på livet eller økonomisk afpresning, frem-

over vil kunne pålægges et tilhold.

15. Forsøg med elektronisk kontrol

som supplement til opholdsforbud

(omvendt fodlænke)

Det er desværre ikke alle personer, som udøver

stalking eller partnervold, der respekterer et til-

hold eller et opholdsforbud. Frygten for at blive

opsøgt derhjemme eller på offentlige steder kan

derfor være så udtalt hos ofrene, at nogle vælger

at tilpasse deres hverdag for at undgå at støde på

gerningspersonen. Det er en begrænsning af den

personlige frihed, som regeringen ikke vil acceptere.

Det er ikke ofrets frihed, der skal begrænses, men

gerningspersonens. Derfor vil regeringen indføre

en forsøgsordning med elektronisk kontrol som

supplement til et opholdsforbud – såkaldt omvendt

fodlænke.

Med forsøgsordningen kan personer pålægges at

bære en GPS-fodlænke, hvis det vurderes påkrævet

for at overholde et opholdsforbud. Fodlænken over-

våger deres bevægelser og alarmerer myndighe-

derne, hvis de bevæger sig ind i en nærmere fastsat

forbudszone – f.eks. i nærheden af ofrets bopæl

eller arbejdsplads. Dette gør det muligt for politiet

at reagere hurtigt og effektivt, hvilket styrker ofre-

nes sikkerhed og frihed.

Ordningen sender samtidig et klart signal om, at

samfundet ikke tolererer stalking og partnervold.

Justitsministeren har den 15. januar 2025 fremsat

et lovforslag om forsøgsordning med elektronisk

kontrol som supplement til opholdsforbud efter

tilholdsloven. Forsøgsordningen forventes at træde

i kraft den 1. juli 2025 og vil i første omgang blive

rullet ud i tre udvalgte politikredse.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 166: Regeringens tryghedspakke Et trygt Danmark for alle

ET TRYGT DANMARK FOR ALLE

Et trygt Danmark for alle

MARTS 2025

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. : +45 72 26 84 00

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-94224-87-1 (trykt version)

ISBN 978-87-94224-88-8 (digital version)

2024/25:07

Publikationen kan hentes på

www.regeringen.dk

www.justitsministeriet.dk

Fotokreditering;

Forside: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Side 4: Henning Hjorth/Ritzau Scanpix

Side 6: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix

Side 8: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Side 10: Rigspolitiet

Side 14: Sofiia Skrypka/Unsplash

Side 16: Kriminalforsorgen