REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 163: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 163
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2024-25

REU Alm.del - Bilag 163

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

6. marts 2025

Politikontoret

2024-04925

3616656

Forslag

til

Lov om ændring af lov om rettens pleje

(Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i

politiet)

§1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024,

som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1146 af 10 december 2024, § 1 i lov nr.

1464 af 10. december 2024, lov nr. 1465 af 10 december 2024, § 16 i lov nr.

1666 af 30. december 2024, § 3 i lov nr. 1674 af 30. december 2024 og § 8

i lov nr. 1687 af 30. december 2024, foretages følgende ændring:

Efter § 754 e indsættes:

»§

754 f.

Politiet kan til brug for efterforskningen af et strafbart forhold

sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en

dna-baseret slægtsforskningsdatabase (genetisk slægtsforskning), hvis

1) der er bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra

gerningspersonen,

2) efterforskningen angår en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j,

§ 216, § 225, jf. § 216, § 237, eller en overtrædelse af straffeloven af

særdeles alvorlig karakter, og

3) efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for

efterforskningen.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 163: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om rettens pleje (Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet), fra justitsministeren

UDKAST

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkt

Indførelse af genetisk slægtsforskning som

efterforskningsmetode i dansk politi

Gældende ret

Politiloven

Retsplejeloven

Lov om Det Centrale

Dna-profilregister

og Det

Centrale Fingeraftryksregister

Politiets behandling af personoplysninger til

retshåndhævende formål

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Hvad forstås ved genetisk slægtsforskning

Betingelserne for

slægtsforskning

kunne

anvende

genetisk

2.1.1.

2.1.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.1.4.

2.1.2.

2.1.3.

2.1.3.1.

2.1.3.2.

2.1.3.2.1. Bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra

gerningspersonen

2.1.3.2.2. Kriminalitetens alvor

2.1.3.2.3. Efterforskningsskridtet skal være af afgørende

betydning for efterforskningen

Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

UDKAST

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

10.

11.

UDKAST

1. Indledning

Regeringen ønsker, at politiet skal benytte de værktøjer til opklaring af

sager, som nye metoder, teknologier mv. giver mulighed for. Det omfatter

også muligheden for at sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor

med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase (genetisk

slægtsforskning). Dette skal være med til at sikre, at flere gerningspersoner

bliver draget til ansvar for deres alvorlige forbrydelser.

Det Centrale Dna-profilregister (dna-profilregisteret) fungerer som centralt

redskab for politiet i forbindelse med efterforskning, herunder til at fastslå

en persons identitet, udelukke mistænkte og identificere gerningspersoner

til forbrydelser. Registeret er af afgørende betydning for politiets

muligheder for at efterforske og opklare kriminalitet.

Formålet med at søge i dna-profilregisteret er at finde personer, hvis dna-

profiler allerede er registreret i dna-profilregisteret. Samtidig vil politiet på

baggrund af et dna-spor fra en uidentificeret gerningsperson kunne søge

efter slægtsrelationer til den pågældende (slægtskabssøgning) blandt

eksisterende personprofiler i politiets dna-profilregister. Et ”hit” i dna-

profilregisteret kræver, at politiet tidligere har registreret dna-oplysninger

fra en sigtet eller dømt person af relevans. Hvis den formodede

gerningsperson eller en slægtsrelation til denne ikke tidligere er dømt eller

sigtet, vil der ikke være registeret oplysninger om den pågældende og

politiet vil således ikke kunne fremsøge den pågældende eller dennes

slægtninge i politiets eget dna-register. Det er således ikke altid tilfældet, at

dna-profilregistreret indeholder de fornødne oplysninger til at identificere

en mulig gerningsperson til et strafbart forhold.

Erfaringer fra udlandet har imidlertid vist, at genetisk slægtsforskning ved

brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase kan være et effektivt

redskab til at opklare meget alvorlige forbrydelser, som ikke har kunnet

opklares ved brug af andre efterforskningsmetoder, herunder ved at søge i

politiets eget dna-register. Genetisk slægtsforskning er således bl.a. set

anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser,

ligesom metoden i 2020 blev anvendt i forbindelse med et pilotprojekt i

Sverige til brug for opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab.

Der blev den 20. juni 2022 stillet et borgerforslag om, at dansk politi skal

kunne bruge genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase (alternativt ved oprettelsen af en dansk statslig

samtykkebaseret database, hvor borgere bosiddende i Danmark frivilligt

UDKAST

registrerer deres dna) i efterforskning af drab og grov personfarlig

kriminalitet. Borgerforslaget rundede 50.000 støtter i september 2022 og

blev i starten af 2023 fremsat som beslutningsforslag nr. B 15 (uændret

genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 10, folketingsåret 2022-23, 1.

samling). Beslutningsforslaget blev vedtaget af regeringen og Socialistisk

Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.

Det er i den forbindelse centralt for regeringen, at politiets anvendelse af

genetisk

slægtsforskning

ved

brug

dna-baseret

slægtsforskningsdatabase er reguleret af en særskilt retlig ramme, som

sikrer, at det kun sker i sager, hvor den samfundsmæssige interesse i at

anvende

oplysninger

fra

kommerciel

dna-baseret

slægtsforskningsdatabase overstiger hensynet til privatlivets fred.

Lovforslaget har på denne baggrund til formål at tilvejebringe en særskilt

retlig ramme for politiets brug af genetisk slægtsforskning ved brug af en

dna-baseret slægtsforskningsdatabase som et efterforskningsmiddel i dansk

politi.

Der lægges konkret op til, at der i retsplejeloven indsættes en ny

bestemmelse, hvorefter politiets brug af genetisk slægtsforskning som

efterforskningsmiddel reguleres.

Ved genetisk slægtsforskning forstås i denne sammenhæng sammenligning

af oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase. Lovforslaget har således ikke til hensigt at

regulere politiets adgang til at foretage sammenligning af oplysninger om

dna fra et dna-spor med oplysninger fra politiets eget registre eller andre

landes tilsvarende registre. Denne form for sammenligning reguleres i stedet

af de generelle regler, herunder reglerne i politiloven og

retshåndhævelsesloven mv.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Indførelse af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i

politiet

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Politiloven

Lov om politiets virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29.

november 2019 med senere ændringer (politiloven), er lovgrundlaget for

dansk politis virksomhed, og politiet er i medfør af politiloven pålagt en

UDKAST

række opgaver, herunder at efterforske og forfølge strafbare forhold, jf.

politilovens § 2, nr. 3. Bestemmelsen henviser til politiets virksomhed inden

for strafferetsplejen, der er nærmere reguleret i retsplejeloven.

Varetagelsen af politiets opgaver forudsætter, at politiet indsamler,

videregiver, anvender, analyserer mv. oplysninger – herunder i vidt omfang

personoplysninger – om bl.a. mistænkte og ofre. Dette er navnlig tilfældet

inden for strafferetsplejen, hvor der systematisk indsamles og behandles

bl.a. følsomme personoplysninger om de berørte personer i forbindelse med

den strafferetlige efterforskning og eventuelle efterfølgende strafforfølgning

ved domstolene.

Politiloven suppleres af regler i den øvrige lovgivning, herunder navnlig

retsplejeloven, ligesom lov om retshåndhævende myndigheders behandling

af personoplysninger regulerer rammerne for bl.a. politiets behandling af

personoplysninger til retshåndhævelsesformål.

2.1.1.2. Retsplejeloven

Varetagelsen af politiets opgave med at efterforske og forfølge strafbare

forhold er genstand for udførlig regulering i retsplejeloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024 med senere ændringer.

Retsplejeloven fastsætter bl.a. rammerne for, hvordan og under hvilke

omstændigheder politiet må foretage konkrete indgreb over for borgerne

som led i strafferetlig forfølgning.

Retsplejelovens kapitel 67 og 68 indeholder almindelige bestemmelser om

politiets efterforskning og regler om afhøringer og særlige

efterforskningsskridt. Det fremgår bl.a. af lovens § 743, at politiets

efterforskning har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge

strafansvar eller anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe

oplysninger til brug for sagens afgørelse samt forberede sagens behandling

ved retten. Retsplejeloven indeholder desuden reglerne om

straffeprocessuelle tvangsindgreb, der kan iværksættes af politiet, eventuelt

efter godkendelse af retten i forbindelse med efterforskning af strafbare

forhold. Disse efterforskningsmidler medfører i vidt omfang behandling af

personoplysninger om f.eks. mistænkte og ofre.

Retsplejelovens kapitel 72 vedrører legemsindgreb. Reglerne giver politiet

hjemmel til mod sigtede eller andre at foretage besigtigelse af legemets ydre,

optagelse af fotografier, aftryk og lignende af legemets ydre samt visitation

af det tøj, som den pågældende er iført (legemsbesigtigelse) samt nærmere

UDKAST

undersøgelse af legemet, herunder af dets hulrum, udtagelse af spyt- eller

blodprøver eller andre tilsvarende prøver, røntgenundersøgelse eller

lignende legemsundersøgelse).

Politiets sikring af eksempelvis fingeraftryk samt blod- og spytspor, der ikke

involverer besigtigelse eller undersøgelse af et legeme, er ikke reguleret i

retsplejeloven. Sikring af sådanne spor fra eksempelvis et gerningssted er

ikke reguleret af retsplejeloves regler, medmindre de indebærer eksempelvis

beslaglæggelse eller ransagning.

Retsplejeloven indeholder ikke i dag bestemmelser, som fastsætter den

retlige ramme for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som

efterforskningsmiddel.

2.1.1.3. Lov om Det Centrale

Dnaprofilregister

og Det Centrale

Fingeraftryksregister

Det Centrale Dna-profilregister (dna-profilregisteret) fungerer som centralt

redskab for politiet i forbindelse med efterforskning af konkrete

straffesager, herunder til at fastslå en persons identitet, udelukke mistænkte

og identificere gerningspersoner til forbrydelser.

Folketinget vedtog den 21. juni 2022 lov nr. 873 om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister. Loven, der bl.a. havde

til formål at fastsætte en fælles lovgivningsmæssig ramme for både Det

Centrale Dna-profilregister (dna-profilregisteret) og Det Centrale

Fingeraftryksregister (fingeraftryksregisteret), indeholder nærmere regler

for optagelse og sletning af dna-profiler og fingeraftryk i dna-

profilregisteret og fingeraftryksregisteret.

Lov nr. 873 af 21. juni 2022 om Det Centrale Dna-profilregister og Det

Centrale Fingeraftryksregister er delvist sat i kraft ved bekendtgørelse nr.

1250 af 5. september 2022 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om

Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister. Idet

loven kun delvist er sat i kraft, er optagelse og sletning af dna-profiler og

fingeraftryk i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret i dag dels

reguleret af lov nr. 873 af 21. juni 2022, dels af lov nr. 434 af 31. maj 2000

med senere ændringer.

Det følger af lov om Det Centrale

Dna-profilregister

og Det Centrale

Fingeraftryksregister § 5, at registrene ud over fingeraftryk og dna-profiler

må indeholde oplysninger af betydning for registrenes praktiske anvendelse

UDKAST

og førelser, herunder identifikationsoplysninger i tilknytning til de

registrerede oplysninger. Det kan bl.a. omfatte den registreredes navn,

adresse, cpr-nummer, nationalitet, sagens fakta og afgørelser mv.

2.1.1.4. Politiets behandling af personoplysninger til retshåndhævende

formål

Lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger,

jf. lov nr. 410 af 27. april 2017 (retshåndhævelsesloven) med senere

ændringer, fastsætter rammerne for retshåndhævende myndigheders

behandling af personoplysninger, når behandlingen foretages med henblik

på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger

eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Retshåndhævelsesloven gælder

således for bl.a. politiets behandling af oplysninger om mistænkte og sigtede

i forbindelse med strafferetlig efterforskning.

Retshåndhævelsesloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2016/680/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse

med

kompetente

myndigheders

behandling

personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller

retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og

om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets

rammeafgørelse 2008/977/RIA (retshåndhævelsesdirektivet).

Efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, må politiet behandle

personoplysninger om genetiske data, når behandlingen af oplysningerne er

strengt nødvendig, og behandlingen sker af hensyn til bl.a. at forebygge,

efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger, herunder for at

beskytte den registreredes eller en anden fysik persons vitale interesser.

Det er Justitsministeriets vurdering, at politiet, såfremt de øvrige

bestemmelser i retshåndhævelsesloven er iagttaget, efter gældende ret kan

anvende genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase i efterforskning af strafbare forhold.

Der henvises i øvrigt

databeskyttelseslovgivningen.

til

afsnit

forholdet

til

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Erfaringer fra udlandet har vist, at genetisk slægtsforskning ved brug af en

dna-baseret slægtsforskningsdatabase kan være et effektivt redskab til at

UDKAST

opklare meget alvorlige forbrydelser, som ikke har kunnet opklares ved brug

af andre efterforskningsmetoder.

Regeringen ønsker, at politiet skal benytte de værktøjer til opklaring af

sager, som nye metoder, teknologier mv. giver mulighed for. Det omfatter

også muligheden for at kunne afsøge alle relevante muligheder for at

sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en

dna-baseret slægtsforskningsdatabase (genetisk slægtsforskning). Dette skal

være med til at sikre, at flere gerningspersoner bliver draget til ansvar for

deres alvorlige forbrydelser.

Brugen af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase skal anvendes i sager, hvor politiet – selv om der

er fundet dna-spor på gerningsstedet – ikke kan komme videre med

efterforskningen, f.eks. fordi den mistænkte gerningsperson eller dennes

nærtstående slægtninge ikke er registreret i politiets eget dna-register. Det

skal samtidig sikres, at der en særskilt retlig ramme, der sikrer, at

efterforskningsskriftet anvendes i de sager, hvor den samfundsmæssige

interesse i at anvende genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase overstiger hensyn til privatlivets fred.

Det er således Justitsministeriets vurdering, at der bør indføres et særskilt

retligt grundlag for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning ved

brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase.

Der lægges på den baggrund op til, at der indsættes en ny bestemmelse i

retsplejeloven, der regulerer politiets sammenligning af oplysninger om dna

fra et dna-spor med oplysninger fra en dna-baseret slægtsforskningsdatabase

som et efterforskningsmiddel i dansk politi.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Hvad forstås ved genetisk slægtsforskning

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i retsplejelovens § 754 f,

som giver politiet mulighed for under visse nærmere omstændigheder at

sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger fra en

dna-baseret slægtsforskningsdatabase i forbindelse med efterforskningen af

nogle af de mest alvorlige forbrydelser, herunder terror, voldtægt og drab.

Brugen af genetisk slægtsforskning vil ske som led i en verserende

efterforskning, og der vil således være tale om et efterforskningsskridt inden

for strafferetsplejen.

UDKAST

Genetisk slægtsforskning er en metode inden for slægtsforskning, hvor dna-

analyser anvendes til at fastslå slægtskab mellem enkeltpersoner. Metoden

indebærer, at en person får lavet en dna-analyse, og resultatet lægges i en

dna-baseret slægtsforskningsdatabase, hvor det sammenlignes med

resultater fra andre brugere af databasen. Metoden anvendes bl.a. af

privatpersoner, som ønsker at finde ukendte slægtninge.

Politiets brug af genetisk slægtsforskning som efterforskningsmetode kan

beskrives som inddelt i fire faser.

I første fase (dna-analysen) udarbejdes der en dna-analyse af et biologisk

spor (dna-spor), og som der er bestemte grunde til at antage stammer fra den

uidentificerede gerningsperson. Det er således en forudsætning for at kunne

anvende genetisk slægtsforskning som efterforskningsmetode, at der findes

et dna-spor i efterforskningen, som er af tilstrækkelig mængde, og som har

den fornødne kvalitet til, at der kan udarbejdes en dna-analyse. Dna-

analysen udarbejdes af Retsgenetisk Afdeling under Retsmedicinsk Institut

ved Københavns Universitet. Gennem analysen opnås et detaljeret dna-

resultat (sporprofil), idet der ud fra analysen bl.a. kan udledes oplysninger

om en persons genetiske karakteristika, arveanlæg mv. Analysen adskiller

sig derved fra de dna-profiler, som politiet registrerer i dna-profilregisteret,

og den dna-profil, der udarbejdes til brug for genetisk slægtsforskning, vil

derfor ikke kunne indlæses og sammenlignes med de dna-profiler, der

registreres i politiets eget dna-profilregister.

I anden fase (sammenligning i en slægtsforskningsdatabase) søges

sporprofilen op imod andre dna-profiler i en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase. Politiet vil få adgang til oplysninger om, hvorvidt

gerningspersonens dna-profil har et match i databasen og almindelige

personoplysninger (navn mv.) om de udfundne slægtsrelationer, men vil

ikke i øvrigt få adgang til oplysninger af brugerne af databasen.

For at kunne anvende slægtsforskningsmetoden er det på nuværende

tidspunkt nødvendigt, at der overføres sporprofiler til kommercielle dna-

baserede slægtsforskningsdatabaser i USA. Det skyldes, at disse databaser

tillader søgninger som led i efterforskning af strafbare forhold (bl.a. sager

med uopklarede drab). Overførelsen vil f.eks. kunne ske ved, at

anklagemyndigheden sender en retshjælpsanmodning til myndighederne i

USA.

UDKAST

I tredje fase (traditionel slægtsforskning) bearbejder politiet de match, som

er fundet ved sammenligning af data i slægtsforskningsdatabasen. Politiets

videre

bearbejdning

data

sker

gennem

traditionelle

slægtsforskningsmetoder med henblik på at kortlægge slægtsrelationer

tilbage i tid og forsøge at finde fælles forfædre til matchene for derefter at

udarbejde et stamtræ frem til nutiden. Slægtsforskningsmetoden vil således

kunne berøre mange personer. Det forudsættes det, at kortlægningen vil ske

ved brug af traditionelle hjælpemidler til slægtsforskning, f.eks. søgninger i

kirkebøger og andre offentligt tilgængelige arkivalier, navnlig fra

Rigsarkivet. Formålet med kortlægningen er at få en begrænset liste over

personer, der har en relevant slægtsrelation med de match, som er fundet via

slægtsforskningsdatabasen, og som derfor vil være relevante for politiet at

undersøge videre i deres efterforskning. Det bemærkes, at politiet i forhold

til dette arbejde eventuelt kan lade sig bistå af en ekstern slægtsforsker.

I fjerde fase (identifikation af en mulig gerningsperson) vil politiet på

baggrund af resultaterne fra slægtsforskningen arbejde videre med

traditionelle efterforskningsmetoder med henblik på at kunne nå frem til

identifikation af en mulig gerningsperson. Hvis politiets efterforskning fører

til identifikation af en mulig gerningsperson, vil politiet i medfør af

retsplejelovens regler kunne tage en dna-prøve (referenceprøve) fra

vedkommende og sammenligne resultatet med dna-sporet (sporprofilen) fra

gerningsstedet. Dette sker ved anvendelse af dna-metoder, som politiet

allerede har adgang til i forbindelse med efterforskning af straffesager. Det

vil – på samme måde som i andre straffesager – i givet fald være et match

mellem disse dna-profiler, der sammen med de øvrige sagsoplysninger vil

kunne anvendes som bevis i en straffesag mod den pågældende.

Det skal bemærkes, at såfremt sammenligning i slægtsforskningsdatabasen

(anden fase) ikke blot medfører et match med slægtninge, men med den

formode gerningsperson, kan politiet også anvende disse oplysninger i den

videre efterforskning og identifikation af gerningspersonen.

2.1.3.2. Betingelserne

slægtsforskning

for

kunne

anvende

genetisk

2.1.3.2.1. Bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer

fra gerningspersonen

Det vil efter forslaget være en betingelse for, at politiet kan anvende genetisk

slægtsforskning som led i en efterforskning af et strafbart forhold, at der er

bestemte grunde til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen.

UDKAST

Det er i denne forbindelse en forudsætning, at der er fundet et biologisk spor,

og der foreligger sådanne faktiske omstændigheder, at der er konkrete og

rimelige grunde, som peger på, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen

bag den alvorlige forbrydelse.

2.1.3.2.2. Kriminalitetens alvor

Der lægges med lovforslaget op til, at politiets anvendelse af genetisk

slægtsforskning som led i en efterforskning kun kan finde sted i forhold til

efterforskning af terror, voldtægt, drab eller en overtrædelse af straffeloven

af særdeles alvorlig karakter.

Anvendelsesområdet for politiets brug af genetisk slægtsforskning foreslås

således begrænset til ganske få meget alvorlige forbrydelser, hvor

offentlighedens interesse i en effektiv kriminalitetsbekæmpelse vurderes at

veje tungere end det indgreb i privatlivets fred, som metoden indebærer for

den enkelte.

Der lægges på den baggrund op til, at politiet kan anvende genetisk

slægtsforskning til brug for efterforskningen af en overtrædelse af

straffelovens §§ 114-114 j, § 216, § 225, jf. § 216 og § 237.

Der lægges endvidere op til, at politiet kan anvende genetisk

slægtsforskning til brug for efterforskningen af en overtrædelse af

straffeloven af særdeles alvorlig karakter.

Afgrænsningen af anvendelsesområdet har til formål at sikre, at politiet har

mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning i de sager, hvor der er tale

om en meget alvorlig forbrydelse, og hvor offentlighedens interesse i en

effektiv kriminalitetsbekæmpelse vurderes at veje tungere end det indgreb i

privatlivets fred, som metoden indebærer for den enkelte.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der kan forekomme sager, der ikke

angår straffelovens §§114-114 j, § 216, § 225, jf. 216 og § 237, men hvor

de konkrete omstændigheder i sagen tilsiger, at politiet skal kunne bruge

genetisk slægtsforskning som led i efterforskningen.

Hvorvidt en lovovertrædelse kan karakteriseres som værende kriminalitet af

særdeles alvorlig karakter beror på en konkret vurdering af en sags faktiske

omstændigheder. Dette kan efter omstændighederne omfatte brandstiftelse

efter straffelovens § 180 (med en strafferamme på indtil livstid), vold med

døden til følge efter straffelovens § 246 (med en strafferamme på 10 år) og

UDKAST

røveri af særligt grov beskaffenhed efter straffeloven § 288, stk. 2 (med en

strafferamme på 10 år).

Der er ikke tale om en udtømmende opregning, men idet der skal være tale

om kriminalitet af særlig alvorlig karakter, forudsættes det, at der skal være

tale om en overtrædelse med en strafferamme på mindst 8 år. Det

forudsættes endvidere, at der som altovervejende udgangspunkt er tale om

personfarlig kriminalitet.

Derudover kan der ved vurderingen af, om der er tale om kriminalitet af

særdeles alvorlig karakter, bl.a. lægges vægt på, om den pågældende er

mistænkt for flere lovovertrædelser, og om der vurderes at foreligge en

gentagelsesrisiko. Der kan også lægges vægt på, om gerningen er særligt

planlagt eller udført som led i omfattende eller organiseret kriminalitet, og

om gerningspersonen har udvist særlig hensynsløshed.

2.1.3.2.3. Efterforskningsskridtet skal være af afgørende

betydning for efterforskningen

Der lægges desuden op til, at politiet kun kan anvende genetisk

slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase, hvis

det vurderes at være af afgørende betydning for efterforskningen.

Heri ligger bl.a., at der skal være en vis grund til at forvente, at anvendelsen

af genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase vil medføre afgørende resultater for

efterforskningen i den forstand, at efterforskningen bringes videre. Det er

ikke et krav, at genetisk slægtsforskning ved brug af en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase skal anses for det eneste mulige

efterforskningsskridt, men andre efterforskningsskridt skal i relevant

omfang være afsøgt.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Den foreslåede ordning indebærer, at bl.a. politiet og Retsgenetisk Afdeling

under Retsmedicinsk institut ved Københavns Universitet behandler

almindelige og følsomme personoplysninger, herunder genetisk data. Der

henvises for en beskrivelse af dataflowet til lovforslagets afsnit 2.1.3.1.

Politiets behandling af personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse

i retsplejelovens § 754 f vil skulle ske i overensstemmelse med

retshåndhævelsesdirektivet og retshåndhævelsesloven.

UDKAST

Det er Justitsministeriets opfattelse, at politiets behandling af

personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 754

f vil være i overensstemmelse med §§ 9 og 10 i retshåndhævelsesloven, idet

behandlingen af personoplysninger i medfør af den foreslåede bestemmelse

må anses for at være strengt nødvendig og vil ske med henblik på at

efterforske strafbare handlinger.

Politiet i vil hvert enkelt tilfælde skulle vurdere, om der er bestemte grunde

for at antage, at dna-sporet stammer fra den uidentificerede gerningsperson,

og om efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning.

Spørgsmålet om, hvordan oplysningerne fra dna-sporet kan overføres til en

dna-baseret slægtsforskningsdatabase i et tredjeland, reguleres forsat alene

af reglerne i retshåndhævelsesloven.

Hvis der ved anvendelsen af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase

overføres spor-profiler (personoplysninger) til lande uden for EU og EØS

(tredjelande),

skal

der

være

overførselsgrundlag

efter

retshåndhævelseslovens afsnit VII. Det forudsættes, at det nødvendige

overførselsgrundlag er til stede inden der som led i ordningen overføres

personoplysninger til et tredjeland.

Eksempelvis vil personoplysninger på baggrund af en international

retshjælpsanmodning til det amerikanske justitsministerium og efter en

konkret vurdering kunne overføres til myndighederne i USA, inden for

rammerne af retshåndhævelseslovens § 35, stk. 1, nr. 4. Efter denne

bestemmelse kan personoplysninger overføres i enkeltsager med henblik på

retshåndhævende formål.

Der er herved navnlig lagt vægt på, at politiets anvendelse af genetisk

slægtsforskning ved brug af en dna-baseret slægtsforskningsdatabase ikke

er udgangspunktet, men alene er forbeholdt sager om særdeles alvorlig

kriminalitet, som terror, voldtægt, drab og overtrædelser af straffeloven af

særdeles alvorlig karakter, samt at det forudsættes at være et

efterforskningsskridt, der kun anvendes, hvor det er nødvendigt for

efterforskningen af de strafbare handlinger, og hvor det således ikke

vurderes relevant at anvende andre efterforskningsskridt. Endvidere er der

lagt vægt på, at der skal være bestemte grunde for at antage, at dna-sporet,

der danner grundlag for de oplysninger, der videregives om den formodede

gerningspersonens dna-profil, stammer fra den uidentificeret formodet

gerningsperson til forbrydelsen.

UDKAST

Det forudsættes, at politiet, inden overførsel sker, har vurderet, at hensynet

til den registreredes rettigheder (den potentielle gerningsperson), jf.

retshåndhævelseslovens § 35, stk. 2, ikke går forud for den

samfundsmæssige interesse i overførslen. Dette må – navnlig henset til de

alvorlige kriminalitetsformer, som efterforskningsskridtet er begrænset til –

forventes som udgangspunkt ikke at være tilfældet.

Hvis der findes match ved sammenligning med data i

slægtsforskningsdatabasen, vil politiet bearbejde matchene gennem

traditionelle slægtsforskningsmetoder med henblik på at kortlægge

slægtsrelationer tilbage i tid og finde fælles forfædre til matchene for

derefter at udarbejde et stamtræ frem til nutiden. I tilfælde af, at en

slægtsforsker bistår politiet, forudsættes det med den forslåede bestemmelse

i retsplejelovens § 754 f , at der vil skulle indgås en databehandleraftale

mellem politiet og slægtsforskeren, som indebærer, at slægtsforskeren

udelukkende må behandle personoplysninger efter instruks fra politiet.

Det forudsættes, at slægtsforskerens behandling af personoplysninger ikke

vil omfatte dna-oplysninger eller andre følsomme personoplysninger.

Endvidere forudsættes det, at slægtsforskeren vil have tavshedspligt med

hensyn til de oplysninger, som vedkommende i den forbindelse har fået

kendskab til, ligesom slægtsforskeren vil skulle sikkerhedsgodkendes, og

den pågældendes adgang til politiets systemer mv. eventuelt vil skulle

begrænses på baggrund af en vurdering af, om adgang til systemerne er

nødvendige for den pågældende arbejdsopgave. Straffelovens §§ 152 og 152

c-f vil således kunne finde anvendelse, hvilket indebærer, at enhver

uberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysningerne vil kunne straffes

med bøde eller fængsel indtil 6 måneder og under særligt skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

Det bemærkes endvidere, at de øvrige bestemmelser i

retshåndhævelsesloven skal iagttages, herunder de grundlæggende

principper i retshåndhævelseslovens § 4, reglerne om konsekvensanalyse i

retshåndhævelseslovens § 25 og reglerne om behandlingssikkerhed i

retshåndhævelseslovens § 27. Det indebærer bl.a., at omfanget af de

personoplysninger, som overføres til brug for genetisk slægtsforskning, ikke

må omfatte mere, end hvad der kræves for at kunne opfylde formålet med

ordningen.

UDKAST

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

De økonomiske konsekvenser konsolideres frem mod fremsættelse af

lovforslaget.

Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper om digitaliseringsklar

lovgivning, herunder princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.

Eventuelle implementeringskonsekvenser

fremsættelse af lovforslaget.

konsolideres

frem

mod

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. marts til den 2. april (28

dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

[…]

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implementerings

konsekvenser

for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og

naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved

implementering

af ikke-

Ingen

De økonomiske konsekvenser

konsolideres frem mod fremsættelse

af lovforslaget.

Eventuelle

implementeringskonsekvenser

konsolideres frem mod fremsættelse

af lovforslaget.

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

erhvervsrettet

EU-regulering)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning som led i efterforskningen

er i dag ikke særskilt reguleret i lovgivningen.

Politiet kan efter retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, behandle

personoplysninger om genetiske data, når behandlingen af oplysningerne er

strengt nødvendig, og behandlingen sker af hensyn til bl.a. at forebygge,

efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger, herunder for at

beskytte den registreredes eller en anden fysik persons vitale interesser.

Det foreslås, at der i retsplejeloven indsættes en ny bestemmelse i

§ 754 e.,

hvorefter politiet til brug for efterforskningen af et strafbart forhold kan

sammenligne oplysninger om dna fra et dna-spor med oplysninger i en dna-

baseret slægtsforskningsdatabase, hvis 1) der er bestemte grunde til at

antage at dna-sporet stammer fra gerningspersonen, 2) efterforskningen

angår en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 j, § 216, § 225, jf. § 216,

§ 237, eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles alvorlig karakter, og

3) efterforskningsskridt må antages at være af afgørende betydning for

efterforskningen. Der vil således være tale om et efterforskningsskridt

indenfor strafferetsplejen.

Med bestemmelsen lægges der op til, at tre betingelser skal være opfyldt for,

at politiet kan anvende genetisk slægtsforskning som led i efterforskning af

strafbare forhold.

For det første skal der foreligge bestemte grunde til at antage, at dna-sporet

stammer fra gerningspersonen.

Det er i den forbindelse en forudsætning, at der er fundet et biologiske spor

– eksempelvis hår, blod eller sæd. Det er ikke nødvendigvis en

forudsætning, at det pågældende spor er fundet direkte på gerningsstedet.

Derudover er det en forudsætning, at der er bestemte grunde til at antage, at

det pågældende biologiske spor stammer fra gerningspersonen, og ikke fra

forurettede eller vidner mv. Dette vil sige, at der skal foreligge sådanne

faktiske omstændigheder, at der er konkrete og rimelige grunde, som peger

Side 20/24

UDKAST

på, at dna-sporet stammer bag gerningspersonen til den alvorlige

forbrydelse.

Betingelsen forudsættes i almindelighed at være opfyldt, hvis det

pågældende spor er fundet f.eks. på et gerningsvåben eller på forurettede,

og det kan udelukkes, at sporet ikke kommer fra forurettede. Det bemærkes,

at betingelsen skal forstås på samme måde som retsplejelovens § 781, stk.1,

nr. 1.

For det andet foreslås det, at politiet vil kunne anvende genetisk

slægtsforskning til opklaring af terror (§§ 114-114 j), voldtægt (§ 216 og §

225, jf. § 216), drab (§ 237) eller en overtrædelse af straffeloven af særdeles

alvorlig karakter. Dette gælder også, når efterforskningen angår

efterforskning af forsøg og medvirken, jf. straffelovens §§ 21 og 23, af de

nævnte lovovertrædelser.

Hvorvidt en lovovertrædelse kan karakteriseres som værende kriminalitet af

særdeles alvorlig karakter beror på en konkret vurdering af en sags faktiske

omstændigheder. Dette kan efter omstændighederne omfatte brandstiftelse

efter straffelovens § 180 (med en strafferamme på indtil livstid), vold med

døden til følge efter straffelovens § 246 (med en strafferamme på 10 år) og

røveri af særligt grov beskaffenhed efter straffeloven § 288, stk. 2 (med en

strafferamme på 10 år).

Der er ikke tale om en udtømmende opregning, men idet der skal være tale

om kriminalitet af særlig alvorlig karakter, forudsættes det, at der skal være

tale om en overtrædelse med en strafferamme på mindst 8 år. Det

forudsættes endvidere, at der som altovervejende udgangspunkt er tale om

personfarlig kriminalitet.

Derudover kan der ved vurderingen af, om der er tale om kriminalitet af

særdeles alvorlig karakter bl.a. lægges vægt på, om den pågældende er

mistænkt for flere lovovertrædelser, og om der vurderes at foreligge en

gentagelsesrisiko. Der kan også lægges vægt på, om gerningen er særligt

planlagt eller udført som led i omfattende eller organiseret kriminalitet, og

om gerningspersonen har udvist særlig hensynsløshed.

For det tredje skal efterforskningsskridtet være af afgørende betydning for

efterforskningen. Heri ligger bl.a., at der skal være en vis grund til at

forvente, at anvendelsen af genetisk slægtsforskning vil medføre afgørende

resultater for efterforskningen i den forstand, at efterforskningen bringes

videre.

Side 21/24

UDKAST

Det er derimod ikke et krav, at anvendelsen af genetisk slægtsforskning skal

anses for det eneste mulige efterforskningsskridt, men andre

efterforskningsskridt skal i relevant omfang være afsøgt. Anvendelsen af

genetisk slægtsforskning vil således også kunne anvendes af politiet i

tilfælde, hvor der eksisterer andre efterforskningsskridt, som dog f.eks.

bliver betragtet som usikre, uforholdsmæssige besværlige eller

uforholdsmæssigt ressourcekrævende, m.v. Det bemærkes, at betingelsen

skal forstås på samme måde som retsplejelovens § 781, stk.1, nr. 2.

Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er territorielt afgrænset i forhold til

placeringen af de kommercielle dna-baseret slægtsforskningsdatabaser.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Det

skyldes, at der gælder en retsplejelov for henholdsvis Færøerne og

Grønland.

Side 22/24

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om lov om rettens pleje, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5.

november 2024, som senest ændret

ved § 5 i lov nr. 1146 af 10

december 2024, § 1 i lov nr. 1464

af 10. december 2024, lov nr. 1465

af 10 december 2024, § 16 i lov nr.

1666 af 30. december 2024, § 3 i

lov nr. 1674 af 30. december 2024

og § 8 i lov nr. 1687 af 30.

december 2024, foretages følgende

ændringer:

Efter § 754 e. indsættes:

»§

754 f.

Politiet kan til brug for

efterforskningen af et strafbart

forhold sammenligne oplysninger

om dna fra et dna-spor med

oplysninger fra en dna-baseret

slægtsforskningsdatabase (genetisk

slægtsforskning), hvis

1) der er bestemte grunde til at

antage

dna-sporet

stammer

fra

gerningspersonen,

2) efterforskningen angår en

overtrædelse af straffelovens

§§ 114-114 j, § 216, § 225,

jf. § 216, § 237, eller en

overtrædelse af straffeloven

af særdeles alvorlig karakter

Side 23/24

UDKAST

3) efterforskningsskridtet må

antages at være af afgørende

betydning

for

efterforskningen.«

Side 24/24