REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Samlenotat for sager inden for Justitsministeriets ressortområde, der forventes behandlet på rådsmøde for retlige og indre anliggender (RIA) den 6.-7. marts 2025

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 151
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. februar 2025

Internationalt kontor

Abdullahi Hassan Aden

Yarow

2025-00673

3610498

Samlenotat for sager på Justitsministeriets

ressortområde, der forventes behandlet på rådsmøde

for retlige og indre anliggender (RIA) den 6.-7. marts

2025 i Bruxelles

Side:

3-7

Punkt 1

Implikationerne af den geopolitiske situation

for EU’s indre sikkerhed: a) Syrien og b)

Ukraine

Meningsudveksling (fsva. Syrien)

Status (fsva. Ukraine)

8-10

Punkt 2

EU og Den Latinamerikanske Komité for

Indre Sikkerhed (CLASI)

Status

11-13

Punkt 3

Kampen

mod

narkotikahandel

organiseret kriminalitet

Status

14-39

Punkt 4

Forslag til direktiv om harmonisering af

visse aspekter af insolvenslovgivningen

Politisk drøftelse

40-45

Punkt 5

Ruslands aggression mod Ukraine: Kampen

mod straffrihed for krigsforbrydelser

Side 1/50

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 151: Samlenotat for sager inden for Justitsministeriets ressortområde, der forventes behandlet på rådsmøde for retlige og indre anliggender (RIA) den 6.-7. marts 2025

Status

46-49

Punkt 6

Rådskonklusioner om anvendelse af

Chartret:

finansiering

til

fremme,

beskyttelse

håndhævelse

grundlæggende rettigheder

Vedtagelse

Side 2/50

Dagsordenspunkt 1: Implikationerne af den

geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed: a)

Syrien og b) Ukraine

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 6. og 7. marts 2025 med henblik på en drøftelse

af implikationerne af den geopolitiske situation for EU’s indre

sikkerhed med fokus på Syrien og Ukraine. Der er lagt op til en

meningsudveksling om situationen i Syrien og en status for Ukraine.

Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til det nærmere indhold

af drøftelserne. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har for nuværende ikke

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side

støtter man op om en drøftelse af implikationerne af den geopolitiske

situation for EU’s indre sikkerhed med fokus på henholdsvis Syrien og

Ukraine.

2. Baggrund

2.1 Ad meningsudveksling om situationen i Syrien

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer, at den seneste udvikling i

Syrien på nuværende tidspunkt ikke har direkte indflydelse på

terrortruslen mod Danmark. Imidlertid kan udviklingen få negative

konsekvenser for den regionale stabilitet, styrke militant islamistiske

grupper i nærområdet og potentielt tiltrække militante islamister fra

Vesten. Et styrket Islamisk Stat i Syrien vil kunne medvirke til en øget

terrortrussel mod Vesten, herunder Danmark.

Det fremgår desuden af den seneste Vurdering af Terrortruslen mod

Danmark (VTD) fra marts 2024, at CTA vurderer, at der siden

Side 3/50

sommeren 2012 er udrejst et større antal personer fra Danmark til

konfliktområdet i Syrien/Irak. CTA er ikke bekendt med, at der siden

2016 er udrejst personer fra Danmark til konfliktområdet med henblik

på at tilslutte sig en militant islamistisk gruppe.

CTA bemærker, at ca. en tredjedel af de udrejste er omkommet i

konflikten, og ca. halvdelen på tidspunktet for udgivelse af VTD’en,

var vendt tilbage til Danmark eller andre lande uden for konfliktzonen.

Alle voksne, der er returneret til Danmark siden 2016, er dømt eller

under retsforfølgelse for forbrydelser begået i forbindelse med deres

ophold i konfliktzonen.

Endelig fremgår det af VTD’en, at CTA vurderer, at radikaliserede

personer, der har gennemgået våbentræning i en konfliktzone såsom

Syrien, eller som har våbenkendskab fra f.eks. militærtjeneste,

skytteforeninger, kriminelle netværk eller lignende, vil være i stand til

at gennemføre angreb, der kan forvolde stor skade.

PET’s generelle håndtering af sikkerhedstrusler, herunder mulige

trusler fra indrejste personer, sker på grundlag af en række redskaber

og tiltag. I den forbindelse har PET et tæt samarbejde med bl.a.

Forsvarets Efterretningstjeneste, de danske udlændingemyndigheder

og udenlandske samarbejdspartnere.

Det

fremgår

EU’s

seneste

trusselsvurdering

på

terrorbekæmpelsesområdet for 1. halvår af 2024 på

terrorbekæmpelsesområdet, at trusselsniveauet i EU fortsat er højt.

Militant islamistisk terrorisme udgør fortsat den mest fremtrædende

trussel mod EU. Det fremgår også, at konflikten i Mellemøsten har

skærpet truslen mod EU’s interne sikkerhed, og rummer betydeligt

mulighed for mobilisering og radikalisering.

2.2. Ad status vedrørende Ukraine

Som følge af Ruslands invasion af Ukraine i 2022 besluttede EU’s

justits- og indenrigsministre den 14. oktober 2022 at iværksætte en

kontinuerlig og struktureret dialog om den indre sikkerhed med de

ukrainske myndigheder. Dialogen er baseret på de relevante ukrainske

Side 4/50

myndigheders konkrete operationelle behov for at tackle centrale

udfordringer for den indre sikkerhed i både EU og Ukraine. Dialogen

er baseret på følgende fire områder: 1) grænsesikkerhed, 2) ulovlig

handel med skydevåben, 3) voldelige ekstremistiske udenlandske

frivillige og 4) andre sikkerhedsrisici.

EU lancerede i december 2014 EU’s Rådgivende Mission til Ukraine

(EUAM Ukraine), der er en civil mission i regi af den fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). EU’s civile missioner har bl.a.

til formål at fremme stabilitet og sikkerhed samt opbygge robusthed i

skrøbelige miljøer i tredjelande.

EUAM Ukraine har til formål at bidrage til bæredygtige reformer af

Ukraines civile sikkerhedssektor. Siden Ruslands invasion af Ukraine

er EUAM Ukraines mandat blevet udvidet to gange, og missionen har

bl.a. fået tillagt nye ansvarsområder, herunder understøtte

kapacitetsopbygning indenfor efterforskning og retsforfølgning af

internationale forbrydelser samt forvaltning af grænseovergange

mellem Ukraine og EU. EUAM Ukraine deltager i den strukturerede

dialog om indre sikkerhed mellem EU og Ukraine samt yder strategisk

rådgivning suppleret med forskellige træningsaktiviteter.

Det er Politiets Efterretningstjenestes (PET) vurdering, at der er en

markant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede staters

efterretningsvirksomhed mod Danmark. PET har i de seneste år

afdækket flere sager, der vidner om, at en række fremmede stater

aktivt udfører efterretningsvirksomhed mod Danmark, ligesom PET

har kendskab til en række sager i udlandet.

PET kan konstatere, at de russiske efterretningstjenester i mange år

har udgjort den største spionagetrussel mod Danmark. Den trussel er

blevet skærpet med krigen i Ukraine. De russiske

efterretningstjenester har en vedvarende interesse for især danske

udenrigs- og sikkerhedspolitiske positioner, dansk forsvarspolitik,

politik om Arktis, kritisk infrastruktur, Forsvarets kapaciteter og

konkrete sager med stor betydning for Rusland.

Side 5/50

Der har i 2024 været en række eksempler på, at personer med mulig

forbindelse til de russiske efterretningstjenester har stået bag

forskellige former for fysisk sabotage – eksempelvis ildspåsættelse og

groft hærværk – i en række europæiske lande.

Sagerne viser efter PET’s vurdering, at Rusland udviser en højere

risikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride

virkemidler mod og i Europa. Formålet med de russiske aktiviteter er

bl.a. at skabe frygt og usikkerhed, og at svække den folkelige

opbakning i Europa til den fortsatte støtte til Ukraine.

Danmark er en aktiv bidragsyder til Ukraine. Det er på den baggrund

PET's vurdering, at der er en skærpet trussel fra fysisk sabotage fra

Rusland mod både militære og civile mål i Danmark, der har

tilknytning til støtten til Ukraine.

PET tager situationen meget alvorligt og har som følge af den aktuelle

situation en væsentlig skærpet opmærksomhed på truslen.

Center for Terroranalyse (CTA) vurderer fortsat, at krigen i Ukraine

ikke i sig selv på nuværende tidspunkt har direkte indflydelse på

terrortruslen mod Danmark. Krigen kan dog stadig have afledte

effekter, som på sigt kan påvirke terrortruslen, herunder via spredning

af visse af de våben, som i dag finder anvendelse i krigen.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 6. og 7. marts 2025

med henblik på en drøftelse af implikationer af den geopolitiske

situation for EU’s indre sikkerhed med fokus på henholdsvis Syrien

og Ukraine. Der er lagt op til en meningsudveksling om situationen i

Syrien og en status for Ukraine. Der er på nuværende tidspunkt ikke

kendskab til det nærmere indhold af drøftelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Side 6/50

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser af de øvrige EU-

medlemsstaters holdninger til dagsordenspunktet.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støtter man op om en drøftelse af implikationerne af

den geopolitiske situation for EU’s indre sikkerhed med fokus på

henholdsvis Syrien og Ukraine.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er løbende blevet orienteret om

henholdsvis konsekvenserne for EU’s sikkerhed af Ruslands

aggression mod Ukraine og konflikten i Mellemøsten. Folketingets

Europaudvalg er senest orienteret herom bl.a. i forbindelse med

forelæggelse af dagsordenen for RIA-rådsmødet henholdsvis den 4.-

5. marts 2024, 13.-14. juni 2024 samt den 10.-11. oktober 2024.

Side 7/50

Dagsordenspunkt 2: EU og Den Latinamerikanske

Komité for Indre Sikkerhed (CLASI)

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik på en statusdrøftelse. Det forventes,

at drøftelsen vil omhandle nylige og kommende aktiviteter i regi af

samarbejdet mellem EU og Den Latinamerikanske Komité for Indre

Sikkerhed (CLASI) såvel som mulighederne for at styrke samarbejdet

mellem EU og de latinamerikanske lande på området for indre sikkerhed

yderligere. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om

nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken lovgivningsmæssige

eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man positiv i forhold til

EU-CLASI-samarbejdet.

2. Baggrund

Dagsordenspunktet indeholder en statusdrøftelse af samarbejdet mellem EU

og Den Latinamerikanske Komité for Indre Sikkerhed (CLASI), som er et

uformelt samarbejdsforum bestående af 16 latinamerikanske stater.

Siden etableringen af CLASI i 2022 har der været et tæt og løbende

samarbejde mellem CLASI og EU med forankring i Den Stående Komité

for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI).

Samarbejdet omfatter bl.a. udveksling af viden og erfaring, operationelt

samarbejde med afsæt i EU’s EMPACT-cyklus (European

Multidisciplinary Platform Against Criminal Threats) samt fælles prioriteter

for samarbejdet om indre sikkerhed og bekæmpelse af organiseret og

grænseoverskridende kriminalitet såsom bl.a. narkotikasmugling,

menneskehandel og handel med ulovlige skydevåben.

EU’s

samarbejde

med

Latinamerika

bekæmpelse

grænseoverskridende og organiseret kriminalitet har senest været på

dagsordenen ved RIA-rådsmødet den 28. september 2023, hvor flere

Side 8/50

medlemsstater udtrykte sig positivt i forhold til et øget samarbejde mellem

retshåndhævende myndigheder i EU og Latinamerika med henblik på

bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder i særdeleshed

narkotikahandel.

Samarbejdet mellem EU og CLASI gennemføres i cyklusser af 18 måneders

varighed og omfatter møder på både minister- og embedsmandsniveau. Der

skal i forbindelse med RIA-rådsmødet den 6.-7. marts 2025 afholdes et

ministermøde mellem EU og CLASI, hvor der forventes at skulle vedtages

en fælles EU-CLASI-erklæring, der bygger videre på de eksisterende

erklæringer, og introducerer en køreplan med prioriteter for det videre

operationelle samarbejde.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 6.-7. marts 2025 med

henblik på en statusdrøftelse. Det forventes, at formandskabet vil orientere

om status for samarbejdet, herunder om EU-CLASI-ministermødet i

forbindelse med rådsmødet, og at der vil være en drøftelse om nylige og

kommende aktiviteter i regi af EU-CLASI-samarbejdet samt mulighederne

for at styrke samarbejdet mellem EU og de latinamerikanske lande

vedrørende bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Side 9/50

Sagen medfører ikke i sig selv andre konsekvenser.

8. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at være generelt positivt indstillede i forhold til

EU-CLASI-samarbejdet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for EU-CLASI-samarbejdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Et

dagsordenspunkt om retligt samarbejde med Latinamerika i kampen mod

organiseret kriminalitet, herunder CLASI, har været forelagt for

Folketingets Europaudvalg til orientering den 5. oktober 2023.

Side 10/50

Dagsordenspunkt 3: Kampen mod narkotikahandel og

organiseret kriminalitet

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik på en status. Det forventes, at det

polske formandskab vil orientere om implementeringen af de

foranstaltninger i EU’s køreplan for bekæmpelse af narkotikahandel og

organiseret kriminalitet, som er prioriteret af formandskabet, herunder bl.a.

bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel infiltration i havne,

kortlægning af kriminelle netværk, EU’s samarbejde med tredjelande samt

syntetisk narkotika. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet

om nærhedsprincippet er ikke relevant. Sagen har hverken

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. Fra dansk side deler

man formandskabets ønske om en styrket indsats på området.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 18. oktober 2023 en EU-køreplan for

bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet. Køreplanen

indeholder 17 tiltag fordelt på følgende fire prioriterede områder: 1) Den

Europæiske Havnealliance, herunder styrkelse af logistiske knudepunkters

modstandsdygtighed, 2) optrevling af kriminelle højrisikonetværk, 3)

forebyggelse og 4) internationalt samarbejde.

De tidligere belgiske og ungarske formandskaber udvalgte en række

prioriterede foranstaltninger i EU’s køreplan for bekæmpelse af

narkotikahandel og organiseret kriminalitet, hvor formandskaberne fulgte

tæt op på implementeringen af foranstaltningerne og fremlagde

fremskridtsrapporter i Rådet i løbet af 2024. Senest fremlagde det ungarske

formandskab på RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024 en

fremskridtsrapport med beskrivelse af de vigtigste resultater, der var opnået

i forbindelse med de af formandskabet prioriterede foranstaltninger, samt

den påtænkte opfølgning.

Side 11/50

Det polske formandskab har tilkendegivet, at formandskabet vil prioritere

implementeringen af foranstaltningerne i køreplanen vedrørende styrkelse

af retshåndhævelsesoperationer i havne, et offentlig-privat partnerskab til

bekæmpelse af narkotikasmugling og kriminel infiltration, kortlægning af

de kriminelle netværk, der udgør de største trusler mod samfundet,

bekæmpelse af udbredelsen af designerprækursorer, forbedring af den

offentlige sikkerhed og folkesundheden i områder, der er berørt af brug og

salg af narkotika og narkotikarelateret kriminalitet, styrkelse af EU's

samarbejde med landene i Latinamerika og Caribien om bekæmpelse af

organiseret kriminalitet samt indgåelse af alliancer til håndtering af trusler i

form af syntetisk narkotika.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen på indenrigsdagen på RIA-rådsmødet den 6. marts

2025 med henblik på en orientering og eventuel drøftelse vedrørende status

på implementeringen af de foranstaltninger i EU’s køreplan for bekæmpelse

af narkotikahandel og organiseret kriminalitet, som er prioriteret af det

polske formandskab.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen har ingen andre konsekvenser.

8. Høring

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

samfundsøkonomiske

eller

Side 12/50

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til sagen.

Bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret kriminalitet har været et højt

prioriteret område under de seneste formandskaber for Rådet, og fra

medlemsstaternes side støttes der generelt op om yderligere tiltag på dette

område.

10. Regeringens generelle holdning

For regeringen er bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet højt prioriteret.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Tiltag vedrørende bekæmpelse af narkotikahandel og organiseret

kriminalitet er et tilbagevendende emne, som senest har været forelagt for

Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med RIA-rådsmødet

den 12.-13. december 2024.

Side 13/50

Dagsordenspunkt 4: Direktiv om harmonisering af

visse aspekter af insolvenslovgivningen

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2022) 702

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre anliggender

(RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik en politisk drøftelse. Det nærmere

indhold af den politiske drøftelse kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Kommissionen har den 7. december 2022 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af visse aspekter af

insolvenslovgivningen. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet

den 20. januar 2023. Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

Forslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af aktiver fra en

insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer.

Forslaget lægger op til at forfølge dette formål ved at sætte fokus på

inddrivelse af aktiver, effektive insolvensprocedurer, en højere grad af

forudsigelighed og en rimelig fordeling af aktivmassen mellem kreditorerne.

Forslaget er endvidere et skridt i retning mod at fjerne hindringer for

opnåelse af en fælles kapitalmarkedsunion og sikre bedre

finansieringsmuligheder på tværs af medlemsstater.

Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggende) i december 2024

opnået en delvis generel indstilling omfattende afsnit II (omstødelse), III

(sporing af aktiver), V (ledelsens forpligtelser) og VIII (gennemsigtighed

vedrørende landenes insolvensordninger) samt afsnit I for så vidt angår de

bestemmelser, der har betydning for de førnævnte afsnit.

Fra dansk side støtter man det overordnede formål med direktivforslaget og

finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på

insolvensområdet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side

beskyttelse af skyldneren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.

Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler

efterlader Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen.

Side 14/50

Regeringen er kritisk over for de foreslåede regler om en forenklet

procedure for likvidation af mikrovirksomheder, idet de foreslåede regler

bl.a. vil medføre væsentlige omkostninger for domstolene. Derudover peges

der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i Danmark vedrører

mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke nødvendigvis vil

medføre en forenkling af de danske procedurer og kan vanskeliggøre statens

mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde for offentligretlige

hensyn.

Det er væsentligt for regeringen, at samspillet mellem det foreliggende

direktivforslag og insolvensforordningen afklares, herunder indvirkningen

på dansk ret henset til, at insolvensforordningen er omfattet af

retsforbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så

meningsfuld implementering af direktivet som muligt.

Forslaget vurderes umiddelbart at kræve visse tilpasninger af dansk

lovgivning. Forslaget må endvidere forventes at medføre væsentlige

statsfinansielle konsekvenser. Derudover kan sagen have både erhvervs- og

samfundsøkonomiske konsekvenser, men det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt at foretage en præcis opgørelse af sådanne omkostninger. Det er på

denne baggrund væsentlig for regeringen, at forslaget medfører færrest

mulige statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.

2. Baggrund

Siden 2015 har Kommissionen arbejdet på at skabe en fælles

kapitalmarkedsunion (Capital Markets Union, CMU), der skal sikre

finansiel og økonomisk integration i EU og dermed vækst, arbejdspladser

og investeringer. Kommissionen har i den forbindelse peget på, at fraværet

af harmoniserede insolvensordninger i medlemslandene er en af de største

hindringer for den frie bevægelighed for kapital i EU og hæmmer

udviklingen af CMU generelt.

De eksisterende insolvensordninger i medlemslandene har således ifølge

Kommissionen forskellige virkninger på tværs af landegrænserne og har

forskellig grad af effektivitet, herunder særligt i forbindelse med

sagsbehandlingstid og inddrivelsessatser. Dette medfører, at kreditorer og

investorer er mindre villige til at investere på tværs af landegrænser, hvilket

svækker virksomheders tilgængelige finansieringsmuligheder.

Side 15/50

Kommissionen har fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om harmonisering af visse aspekter af insolvenslovgivningen den

7. december 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering i

det indre marked og skal behandles efter den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet for retlige og indre anliggender den

6.-7. marts 2025 med henblik på en politisk drøftelse. Det nærmere indhold

af den politiske drøftelse kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Der blev på rådsmødet (retlige og indre anliggende) i december 2024 opnået

en delvis generel indstilling omfattende afsnit II (omstødelse), III (sporing

af aktiver), V (ledelsens forpligtelser) og VIII (gennemsigtighed vedrørende

landenes insolvensordninger) samt afsnit I for så vidt angår de

bestemmelser, der har betydning for de førnævnte afsnit.

3.1. Formål

Direktivforslaget har til formål at maksimere inddrivelsen af værdier fra en

insolvent virksomhed til dækning af krav fra virksomhedens kreditorer.

Forslaget vil forfølge dette formål ved at fokusere på:

1. Inddrivelse af aktiver fra likviderede insolvensboer.

2. Effektive insolvensprocedurer.

3. Forudsigelig og rimelig fordeling af inddrevne beløb mellem boets

kreditorer.

3.2. Indhold

Direktivforslagets afsnit I indeholder almindelige bestemmelser og

definitioner. Det følger heraf, at direktivet fastsætter regler for

anfægtelsessøgsmål, sporing af aktiver, en såkaldt pre-pack-procedure,

virksomhedsledelsens pligter, forenklede likvidationsprocedurer for

mikrovirksomheder, kreditorudvalg og endelig medlemsstaternes

udarbejdelse af et faktablad med centrale oplysninger om national

insolvenslovgivning. Nedenfor gennemgås udelukkende de afsnit, som

ikke

indgik i den delvise generelle indstilling på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) i december 2024. Idet afsnittene fortsat er genstand for

drøftelser, er der ikke foretaget ændringer i beskrivelsen af reglerne i forhold

til samlenotatet af 26. september 2024.

Side 16/50

For så vidt angår direktivforslagets anvendelsesområde undtages bl.a.

nærmere definerede finansielle virksomheder i form af forsikringsselskaber,

finansieringsinstitutter, kreditinstitutter og værdipapircentraler mv.

3.2.1. Relation til national ret og mulighed for suspension

Artikel 1a giver i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, der kan

forstyrre landenes økonomier i alvorlig grad, og hvor anvendelse af reglerne

vil lede til masseinsolvenser, medlemsstaterne mulighed for at afvige fra

direktivets regler. Det blev ved den delvise generelle indstilling på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) i december 2024 besluttet, at

direktivforslaget skal indeholde en bestemmelse herom, men det nærmere

indhold af bestemmelsen er fortsat genstand for drøftelser.

Artikel 3a angår direktivforslagets forhold til national ret og fastsætter, at

retsakten er et minimumsharmoniseringsdirektiv.

3.2.2. Pre-pack-procedure (artikel 19-35)

Afsnit IV omhandler en såkaldt pre-pack-procedure, der har til formål at

sikre effektiv inddrivelse af værdier til kreditorer, og at denne inddrivelse er

tilgængelig på en struktureret måde. Dette skal ske ved, at der under pre-

pack-proceduren skal forberedes og forhandles et salg af (en del af)

skyldnerens virksomhed, inden den formelle insolvensbehandling indledes.

Efter artikel 19 skal medlemsstaterne sikre, at pre-pack-proceduren består

af to på hinanden følgende faser – ”forberedelsesfasen” og

”likvidationsfasen”. Artikel 20- 21 omhandler bl.a. sammenhængen mellem

direktivforslaget og andre EU-instrumenter.

Artikel 22-24 omhandler forberedelsesfasen og fastsætter regler om bl.a.

udpegelse af en tilsynsførende og dennes forpligtelser, suspension af

kreditorforfølgning og principper for salgsprocessen.

Artikel 25-29 omhandler likvidationsfasen og fastsætter regler om bl.a., at

den tilsynsførende også udpeges som insolvensbehandler, godkendelse af

virksomhedssalget og overdragelse eller ophævelse af gensidigt bebyrdende

aftaler. Det foreslås således, at gensidigt bebyrdende aftaler, som er

nødvendige for opretholdelsen af skyldnerens virksomhed, kan videreføres

uden samtykke fra modparten, og at erhververen af en virksomhed gennem

Side 17/50

pre-pack-proceduren kan overtage virksomheden uden gæld og

forpligtelser, medmindre der indvilges heri. Endelig foreslås der regler for

opsættende virkning af klager over retsafgørelser vedrørende godkendelse

eller gennemførelse af salget af virksomheden.

Artikel 30-35 fastsætter regler om, at kriterierne for udvælgelsen af det

bedste tilbud stemmer overens med de kriterier, der anvendes til at vælge

mellem konkurrerende tilbud i likvidationsprocedurer. Endvidere fastsættes

regler om den tilsynsførende og insolvensbehandlerens civilretlige ansvar

for skader, som de påfører kreditorer eller tredjeparter. Det foreslås, at parter

med nær tilknytning til skyldneren skal have mulighed for at erhverve

skyldnerens virksomhed efter nærmere angivne betingelser, eksempelvis at

de underretter den tilsynsførende om deres forhold til skyldneren.

Det foreslås, at der fastsættes regler om midlertidig finansiering, herunder

bl.a. at den tilsynsførende skal tage de nødvendige skridt til at sikre, at den

midlertidige finansiering opnås med lavest mulige omkostninger, og at

midlertidig finansiering kan modregnes som led i et afgivet tilbud.

Kreditorernes interesser søges beskyttet ved at sikre, at kreditor har ret til at

blive hørt, inden salget af skyldnerens virksomhed godkendes eller

gennemføres. Endvidere foreslås det, at medlemsstaterne sikrer, at frigivelse

af sikkerhed i forbindelse med pre-pack-procedurer er omfattet af de samme

krav som ved likvidation.

Endelig foreslås regler om indvirkningen af konkurrenceretlige procedurer

i forbindelse med et bud. Medlemsstaterne skal således sikre bl.a., at det,

hvis der er risiko for forsinkelse som følge af en konkurrenceretlig

procedure, gøres lettere at afgive et alternativt bud, eller at bud, der

indebærer en betydelig risiko for forsinkelse, kan lades ude af betragtning i

visse tilfælde.

3.2.3. Likvidation af insolvente mikrovirksomheder (artikel 38-57)

Afsnit VI omhandler likvidation af insolvente mikrovirksomheder og

fastsætter regler for en forenklet likvidationsproces.

Det foreslås med artikel 38-40, at medlemsstaterne skal sikre, at

mikrovirksomheder har adgang til en forenklet likvidationsproces, herunder

betingelserne for, hvornår en virksomhed kan anses for insolvent, og

hvornår der kan udpeges en insolvensbehandler. Endvidere foreslås det, at

Side 18/50

medlemsstaterne sikrer, at al kommunikation mellem

insolvensbehandleren og de berørte parter kan foregå elektronisk.

retten,

I artikel 41 foreslås det at opstille regler for, hvordan der kan indgives en

begæring om forenklet likvidation. Efter artikel 42 skal den kompetente

myndighed træffe afgørelse om indledning af behandlingen senest to uger

efter modtagelsen af begæringen. Endvidere opstilles betingelser for,

hvornår en begæring om forenklet likvidation kan afslås.

Det foreslås med artikel 43, at skyldneren som udgangspunkt bevarer

kontrollen over virksomheden under forenklet likvidation, men at der skal

angives nærmere betingelser for at ophæve skyldnerens ret til selv at forvalte

og afhænde sine aktiver. Med artikel 44 foreslås det, at skyldneren bør have

adgang til suspension af individuel kreditorforfølgning. Artikel 45 sikrer

offentliggørelse af indledningen af forenklede insolvensprocedurer i det

Med artikel 46-48 opstilles regler om anmeldelse og anerkendelse af

fordringer, anfægtelsessøgsmål i forbindelse med forenklet likvidation og

oprettelse af insolvensboet. Derved foreslås det, at fordringer på skyldneren

anses for at være anmeldt, hvis skyldneren har angivet dem, f.eks. i sin

begæring om indledning af forenklet likvidation. Endvidere skal de

foreslåede regler om anfægtelsessøgsmål kunne finde anvendelse i visse

tilfælde. Sluttelig skal retten eller insolvensbehandleren udarbejde en

endelig liste over de aktiver, der udgør insolvensboet, på baggrund af den

liste, som skyldneren selv har forelagt i medfør af den foreslåede artikel 41.

I artikel 49 foreslås det, at retten, efter insolvensboet er oprettet, træffer

afgørelse om at realisere aktiverne og udlodde provenuet eller at slutte boet

uden realisering af aktiverne efter nærmere angivne betingelser.

Artikel 50-55 omhandler oprettelsen, driften og anvendelsen af et

elektronisk auktionssystem, der skal anvendes til salg af skyldnerens

aktiver.

Artikel 56-57 omhandler iværksætteres mulighed for gældssanering i

forenklede likvidationsprocedurer. Det følger således heraf, at iværksættere

samt stiftere, ejere eller medlemmer af en gældsramt mikrovirksomhed med

ubegrænset ansvar, som hæfter personligt for virksomhedens gæld, i

Side 19/50

overensstemmelse med rekonstruktions- og insolvensdirektivets afsnit III,

frigøres fuldstændig for gæld ved forenklet likvidation.

3.2.4. Kreditorudvalg (artikel 58-67)

Afsnit VII omhandler muligheden for at nedsætte et kreditorudvalg.

Artikel 58-62 fastsætter regler om nedsættelse af kreditorudvalget,

udvælgelse af medlemmerne til udvalget, medlemmernes pligter, antal

medlemmer og afsættelse af et medlem og udskiftning. Det foreslås, at der

kan nedsættes et kreditorudvalg, bl.a. hvis der træffes afgørelse herom på

kreditormødet. Medlemmerne af kreditorudvalget skal repræsentere alle

kreditorernes interesser og skal endvidere handle uafhængigt af

insolvensbehandleren.

Artikel 63-67 omhandler kreditorudvalgets arbejdsmetoder og funktion. Det

foreslås, at medlemsstaterne sikrer, at kreditorudvalget fastlægger en

protokol om arbejdsmetoder, der skal omhandle bl.a. retten til at overvære

og deltage i kreditorudvalgets møder, valgbarhed, beslutningsdygtighed og

interessekonflikter. Det foreslås, at kreditorudvalget bl.a. som minimum

skal have ret til at høre insolvensbehandleren på et hvilket som helst

tidspunkt, ret til at give møde og blive hørt under insolvensbehandlingen,

ret til at blive underrettet og hørt om spørgsmål, som kreditorerne i udvalget

har en interesse i, mv.

Det foreslås endvidere, at der nationalt fastsættes regler om udgifter og

vederlag til kreditorudvalget, herunder om det skal være insolvensboet, der

afholder udgifterne til kreditorudvalget.

Forslaget lægger endvidere op til, at medlemmerne af kreditorudvalget er

fritaget for individuelt ansvar for deres handlinger i egenskab af medlem af

udvalget, medmindre der er tale om f.eks. groft uagtsomme eller forsætlige

handlinger, samt at der nationalt fastsættes en klageadgang, såfremt

kreditorudvalget får beføjelse til at godkende visse afgørelse eller

dispositioner.

3.2.4. afsluttende bestemmelser (artikel 69-72)

Afsnit IX omfatter artikel 69-72 og vedrører regler om revision af direktivet

efter fem år, gennemførelsesfrister for medlemsstaterne samt regler for

ikrafttrædelse.

Side 20/50

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver. Det ansvarlige udvalg for forslaget er

Europa-Parlamentets Retsudvalg (JURI), og udtalelse fra Europa-

Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) afventer. I samlenotat af

28. november 2024 er det angivet, at Europa-Parlaments udvalg for Indre

Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) har besluttet ikke at afgive

udtalelse om forslaget. IMCO er dog ikke længere udpeget til at afgive en

udtalelse om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget overholder nærhedsprincippet, da

medlemsstaternes forskellige insolvensregimer er en hindring for

gennemførelsen af det indre marked generelt og oprettelsen af CMU i

særdeleshed. Afhjælpningen af denne hindring begrunder en mere ensartet

EU-insolvenslovgivning. Fordi medlemsstaternes udgangspunkter er så

forskellige, vurderes det ikke, at reformer på nationalt plan kan føre til

fuldstændig konvergens og dermed forbedre den overordnede effektivitet af

insolvensregimer.

Kommissionen vurderer, at en harmonisering af nationale regler på

insolvensområdet kan føre til et indre marked, der fungerer homogent, og

en reducering i markedsfragmentering, som derved vil medføre lettere

adgang til finansiering og grænseoverskridende investering.

Det er – af de af Kommissionen anførte grunde – regeringens vurdering, at

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1. Omstødelsesregler

Konkurslovens kapitel 8 indeholder regler om omstødelse af dispositioner,

som på den ene eller anden måde har været til skade for konkursboets

kreditorer.

Omstødelse efter kapitel 8 er betinget af, at skyldneren er kommet under

konkurs, forebyggende rekonstruktion i form af tvangsakkord,

rekonstruktion, eller at der afsiges kendelse om gældssanering, og kan alene

rejses af boet. Almindeligvis skal dispositionen, der ønskes omstødt, have

formindsket eller forrykket den aktivmasse, der ellers kunne have været

Side 21/50

anvendt til at dække kreditorernes krav. Der kan ikke ske omstødelse, hvis

beløbet ikke kunne have tilgodeset de øvrige kreditorer.

De fleste regler i konkurslovens kapitel 8 er objektive omstødelsesregler, og

omstødelsen kan derfor ikke undgås ved at føre bevis for, at skyldneren ikke

var eller blev insolvent som følge af dispositionen (solvensbevis). Endvidere

er det uden betydning, om den begunstigede var i god tro om insolvensen.

Der kan ske omstødelse af gaver, jf. konkurslovens § 64, arveafkald, jf. §

65, urimelig løn til nærtstående, jf. § 66, betaling af gæld med usædvanlige

betalingsmidler, jf. § 67, visse tilfælde af modregning, jf. § 69, pantsætning

for ældre gæld, jf. §§ 70 og 70 a, og udlæg, jf. § 71. Disse dispositioner skal

være foretaget inden fristdagen (typisk det tidspunkt skifteretten modtog

begæring om konkurs). Derudover kan der kræves omstødelse af

dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, jf. § 72, og endelig af

utilbørlige dispositioner, jf. § 74.

Den almindelige omstødelsesfrist er tre måneder, dvs. at dispositionen skal

være foretaget senere end tre måneder inden fristdagen. Fristen er længere,

hvis den begunstigede er nærtstående til skyldneren, men i disse tilfælde er

der mulighed for at føre solvensbevis. Omstødelse af utilbørlige

dispositioner kan ske uden tidmæssige begrænsninger.

Efter konkurslovens § 74 kan der ske omstødelse af utilbørlige

dispositioner, hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til

fordringshavernes fyldestgørelse, såfremt skyldneren var eller ved

dispositionen blev insolvent, og den begunstigede kendte eller burde kende

skyldnerens insolvens og de omstændigheder, som gjorde dispositionen

utilbørlig.

Kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder indeholder særregler om anerkendelse

af aftaler om close-out netting eller slutafregning på de finansielle markeder

og energimarkeder. Sådanne aftaler opretholdes som udgangspunkt, selv om

en part i aftalen tages under insolvensbehandling, og kan således også

undtages fra omstødelse.

6.2. Sporing af aktiver

I dansk ret findes der ikke regler, der er specifikt rettet mod sporing af

aktiver i forbindelse med insolvens.

Side 22/50

Konkurslovens kapitel 11 indeholder dog en række tvangsmidler, der bl.a.

omhandler skyldnerens forpligtelser over for konkursboet, herunder regler,

der kan anvendes til sporing af aktiver. Det drejer sig f.eks. om skyldners

oplysningspligt (konkurslovens § 100), vidnepligt (konkurslovens § 240),

postspærring (konkurslovens § 104 a) og besiddelseskrav (konkurslovens §

112).

6.3. Procedurer i forbindelse med insolvensbehandlinger

I dansk ret findes der forskellige procedurer, som kan anvendes i forbindelse

med, at en virksomhed bliver insolvent. I konkursloven findes der således

regler om forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs, ligesom

der i selskabsloven findes regler om tvangsopløsning, som dog ikke er

udtryk for insolvens, jf. mere herom nedenfor.

Konkursloven

Forebyggende rekonstruktion kan indledes, når en virksomhed som følge af

økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at

blive

insolvent, og når

det begæres af skyldneren. Rekonstruktion kan indledes, når skyldneren

insolvent, og når det begæres af enten skyldneren eller en fordringshaver.

Under forebyggende rekonstruktion er der mulighed for at anmode om

fyldestgørelsesforbud i en periode på op til ét år, således at kreditorerne ikke

kan kræve, at skyldneren opfylder sine forpligtelser over for kreditorerne.

Under rekonstruktion træder et fyldestgørelsesforbud automatisk i kraft.

Ligeledes kan skyldneren under forebyggende rekonstruktion anmode om

en rekonstruktør, hvor der ved rekonstruktion automatisk beskikkes en

rekonstruktør.

En skyldner under forebyggende rekonstruktion kan fremsætte forslag om

en rekonstruktionsplan, som f.eks. kan omfatte en tvangsakkord eller en

virksomhedsoverdragelse, som skal hjælpe med at få virksomhedens

økonomi på rette fod igen. Under rekonstruktion skal rekonstruktionsplanen

som minimum indeholde en virksomhedsoverdragelse, en tvangsakkord

eller et andet tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af

rekonstruktionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent.

Under forebyggende rekonstruktion bevarer skyldneren som udgangspunkt

retten til at foretage dispositioner over sine aktiver, medmindre der er

beskikket en rekonstruktør. Under rekonstruktionsbehandling gælder

Side 23/50

omvendt, at skyldneren som udgangspunkt ikke må foretage væsentlige

dispositioner uden rekonstruktørens samtykke.

Konkursloven indeholder regler om vedtagelse af rekonstruktionsforslaget

og om, hvordan kreditorerne skal stemme om forslaget.

Endelig kan en insolvent skyldner tages under konkursbehandling. Under

konkurs mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele,

modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og

lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin

formue med virkning for boet, jf. konkurslovens § 29. Under konkurs

opgøres konkursmassen, som omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen

af konkursdekretet, og hvad der efter konkursen tilfalder ham, f.eks. som

arv. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved

konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren. Alle krav mod

skyldneren, som skal fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres

omsat til penge. Konkursboet kan endvidere indtræde i gensidigt

bebyrdende aftaler, som er indgået af skyldneren og kan endvidere begære

eller samtykke til tvangsauktion over skyldnerens aktiver.

Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder

sikre boets aktiver og foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede

dispositioner over aktiverne.

Konkursloven indeholder også regler om gældssanering for fysiske

personer. Skifteretten kan under nærmere angivne betingelser afsige

kendelse om gældssanering efter skyldners begæring, hvis skyldneren

godtgør, at skyldneren ikke er i stand til – og inden for de nærmeste år ingen

udsigt har til – at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages,

at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske

forhold.

Der er i konkursloven fastsat regler, der skal sikre hurtig og effektiv

behandling af forebyggende rekonstruktion, rekonstruktion og konkurs.

F.eks. skal kurator fremme et konkursbos behandling mest muligt, og

skifteretten kan endvidere pålægge kurator at foretage det fornødne til at

fremme boets behandling og slutning inden for en nærmere angivet frist. På

samme måde er der for forebyggende rekonstruktion og rekonstruktion

fastsat en række tidsfrister, der skal sikre sagens fremme.

Side 24/50

I konkursloven er der endvidere fastsat regler for skifterettens beskikkelse

og afsættelse af kuratorer og rekonstruktører.

Selskabsloven

Selskabsloven finder anvendelse på alle aktie- og anpartsselskaber

(kapitalselskaber), dvs. selskaber, hvor kapitalejerne ikke hæfter personligt

for kapitalselskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

Selskabslovens kapitel 14 indeholder regler om kapitalselskabers opløsning,

herunder opløsning ved erklæring, frivillig likvidation og tvangsopløsning.

Opløsning ved erklæring kan ske, hvis alle kreditorer er betalt, og

kapitalejerne over for Erhvervsstyrelsen afgiver erklæring om, at al gæld er

betalt, og at det er besluttet at opløse kapitalselskabet. Endvidere kan

generalforsamlingen træffe beslutning om frivillig opløsning ved

likvidation.

Selskabslovens § 225 fastlægger, at Erhvervsstyrelsen i en række forskellige

tilfælde kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, herunder

f.eks. hvis Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget en godkendt

årsrapport eller selskabet ikke har registreret oplysninger om reelle ejere.

Tvangsopløsning efter selskabsloven er således ikke afhængig af, at

selskabet er insolvent.

6.4. Ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling

Selskabsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler et selskabs

ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.

Ledelsen skal således påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er

forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde

kapitalselskabets forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen

er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og

sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt. Ledelsen skal

endvidere sikre, at der afholdes generalforsamling senest 6 måneder efter,

at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af

den tegnede kapital. På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan

redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag

om foranstaltninger, der bør træffes, herunder om kapitalselskabets

opløsning.

Side 25/50

Ledelsesmedlemmer kan blive erstatningsansvarlige, hvis de under

udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet

skade. Det samme gælder, hvis skaden er tilføjet kapitalejere eller

tredjemand. Der er tale om dansk rets almindelige erstatningsregler (culpa-

norm), hvorefter der kan pålægges erstatningspligt for adækvate

(påregnelige) skader, som er forvoldt ved en retsstridig handling eller

undladelse, der kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom.

Det er således et krav, at der er årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den

skadegørende adfærd og skaden. Hvis driften af et selskab fortsættes efter

det tidspunkt, hvor ledelsen vidste eller burde vide, at fortsat drift ikke

kunne ske uden yderligere tab for kreditorerne (håbløshedstidspunktet), kan

ledelsen blive erstatningsansvarlige.

Selskabsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring om

rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på selskabets

vegne af det centrale ledelsesorgan eller af likvidator, hvis selskabet er

under likvidation.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder for så vidt angår virksomheder med

begrænset ansvar og visse interessentskaber og kommanditselskaber en

henvisning til selskabslovens bestemmelser om ledelsens ansvar, hvilket

bl.a. betyder, at ledelsen skal påse, at virksomhedens kapitalberedskab er

forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde

virksomhedens forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Ledelsen er

således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og

sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Erhvervsvirksomhedsloven indeholder ikke bestemmelser om indgivelse af

begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs.

Erhvervsfondsloven indeholder regler om de pligter, der påhviler en fonds

ledelse, herunder bl.a. i forhold til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab.

Ledelsen skal således påse, at fondens kapitalberedskab til enhver tid er

forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde fondens

forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og bestyrelsen er således til

enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det

tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt.

Bestyrelsen skal sikre, at bestyrelsesmøde afholdes senest 3 måneder efter,

at det konstateres, at egenkapitalen udgør mindre end halvdelen af fondens

Side 26/50

grundkapital. På bestyrelsesmødet skal bestyrelsen stille forslag om

foranstaltninger, der fører til fuld dækning af grundkapitalen eller stille

forslag om opløsning af fonden. Bestyrelsen skal senest to uger efter

afholdelsen af bestyrelsesmødet indsende protokoludskrift med en

redegørelse for fondens økonomiske stilling til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsfondsloven indeholder endvidere en bestemmelse om, at begæring

om rekonstruktionsbehandling eller konkurs kun kan indgives på fondens

vegne af bestyrelsen, Erhvervsstyrelsen eller, hvis fonden er i likvidation, af

likvidator.

Konkursloven indeholder ikke regler, der specifikt sigter mod at regulere

ledelsens ansvar for at indgive begæring om insolvensbehandling, men

loven indeholder regler om konkurskarantæne, hvorefter personer, der har

deltaget i ledelsen af en skyldners virksomhed, kan fratages retten til at

deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed under nærmere angivne

betingelser, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft

uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en

erhvervsvirksomhed.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Den foreliggende delvise generelle indstilling om direktivforslaget

forventes umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget forventes at medføre behov for at ændre konkursloven. Det vil

bl.a. skulle afdækkes nærmere, om konkurslovens nuværende regler om

omstødelse kan opretholdes set i lyset af direktivforslaget.

Forslaget vil endvidere muligvis nødvendiggøre tilpasninger af selskabs-,

erhvervsvirksomheds- og erhvervsfondslovens regler om ledelsesansvar

grundet de foreslåede regler om virksomhedslederes forpligtelse til at

indgive begæring om insolvensbehandling, da disse love i dag ikke

pålægger ledelsen en forpligtelse til at indgive konkursbegæring og dermed

heller ikke indeholder en frist for at indgive begæringen.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser forbundet med direktivforslaget vil skulle

konsolideres, idet de bl.a. afhænger af forslagets nærmere udformning, og

hvor opgavevaretagelsen placeres.

Side 27/50

De forslåede regler om sporing af aktiver og om mikrovirksomheder

medfører begge væsentlige

statsfinansielle konsekvenser.

Såfremt Domstolsstyrelsen skal varetage opgaven, vurderes det i forhold til

de statsfinansielle konsekvenser på det foreliggende grundlag og med

betydelig usikkerhed, at forslagets samlede it-udviklingsopgave vil

indebære betydelige merudgifter svarende til ca. 50-70 mio. kr. over en

periode på to år. Hertil kommer driftsomkostninger i udviklingsprojektet på

7,5-12,5 mio. kr. over den toårige periode. Endvidere forventes varige drifts-

og vedligeholdelsesudgifter på ca. 6-10 mio. kr. årligt til it-drift.

Forslaget forventes herudover at medføre varige driftsudgifter på ca. 27-29

mio. kr. årligt som følge af et behov for yderligere ca. 28-30 årsværk i

retterne med henblik på varetagelse af nye opgaver, herunder sporing af

aktiver i insolvensbehandlingen på tværs af landegrænser, ligesom den

foreslåede såkaldte ”pre-pack procedure” må forventes at medføre et øget

ressourceforbrug til en ny funktion som tilsynsførende og til godkendelse af

salg af skyldnernes virksomheder. Hertil kommer et forventet øget antal

retssager som følge af de foreslåede regler om omstødelse samt et øget

ressourceforbrug

som

følge

organisatoriske

databeskyttelsesmæssige rammer, som forslaget kræver.

Domstolsstyrelsens vurdering i forhold til reglerne om sporing af aktiver

forudsætter, at domstolene vil have opgaven i de tilfælde, hvor der er

valgfrihed mellem domstole og administrative myndigheder. I tilfælde af, at

administrative myndigheder ender med at varetage opgaven, vil det skulle

udbores, om merudgifterne kan mindskes markant.

Det er i tillæg hertil Skattestyrelsens foreløbige vurdering, der er behæftet

med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om værdipapirer

efter forespørgsel fra kuratorer kan medføre årlige merudgifter på mellem

1-15 mio. kr. Udgifterne kan henføres til årsværksbehov til sagsbehandling

af anmodninger om adgang til oplysninger, herunder fremsøgning af

oplysninger. Dertil er det Motorstyrelsens foreløbige vurdering, der er

behæftet med væsentlig usikkerhed, at øget adgang til oplysninger om

køretøjer i Motorregistreret kan medføre årlige merudgifter på mellem 1-20

mio. kr. Udgifterne kan henføres til årsværksbehov til sagsbehandling af

anmodninger om adgang til oplysninger, herunder fremsøgning af

oplysninger.

Side 28/50

Det er endvidere den foreløbige vurdering, at en række øvrige myndigheder

på Erhvervsministeriets og Transportministeriets område som følge af

forslaget vil have begrænsede merudgifter til øget administration af

nationale registre og databaser. Omkostningerne kan henføres til, at

insolvensbehandlere – uanset hvilken medlemsstat de er udpeget i – vil have

ret til oplysninger i nationale registre og databaser.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter skal

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom. Der vil skulle tages stilling til

nærmere finansiering i forbindelse med den konkrete implementering af

direktivet.

I forhold til de

erhvervsøkonomiske konsekvenser

kan forslaget potentielt

medføre byrdelettelser for insolvensbehandlere. Erhvervsstyrelsen vurderer

dog, at forslaget om en særskilt procedure for insolvente

mikrovirksomheder potentielt kan medføre nye administrative byrder for

mikrovirksomhederne i form af øget tidsforbrug. Det er på nuværende

tidspunkt og ud fra de foreliggende oplysninger ikke muligt at opgøre de

positive og negative erhvervsøkonomiske konsekvenser nærmere.

Det bemærkes, at en række forhold fortsat er uafklarede, navnlig i forhold

til de foreslåede regler om mikrovirksomheder og den konkrete

implementering af sporing af aktiver, hvorfor skønnene vedrørende de

statsfinansielle konsekvenser og vurderingen af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser ligeledes er behæftet med væsentlig usikkerhed.

I lyset af forslagets formål om at øge investorers villighed til at investere på

tværs af landegrænser vurderes sagen at kunne have

samfundsøkonomiske

konsekvenser,

idet det dog er for tidligt at skønne konkret over eventuelle

konsekvenser.

Andre konsekvenser

Der vurderes ikke at være andre konsekvenser forbundet med forslaget.

8. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for

Politimæssigt og Retligt Samarbejde i perioden den 9. december 2022 til

den 17. januar 2023 og endvidere i offentlig høring til følgende

myndigheder og organisationer mv.:

Side 29/50

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den

Danske

Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

ADIPA,

Advokatrådet,

Advokatsamfundet,

Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Association of Danish

Intellectual Property Attorneys, ATP, Autobranchen Danmark,

Autobranchens Handels- og Industriforening, Business Danmark,

Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks

Aktionærforening,

Danmarks

Almene

Boliger,

Danmarks

Automobilforhandler Forening, Danmarks Eksportforening, Danmarks

Energi, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Forsikringsmæglere og

Forsikringsagenturer (FDFA), Danmarks Nationalbank, Danmarks

Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomskredit,

Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk

InkassoBrancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk

Revisorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Insolvensadvokater, Danske Rederier,

Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske

Aktuarforening, Det Faglige Hus, DJØF, EjendomDanmark, EKF Eksport

Kredit Fonden, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund (3F), FH, Finans

Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA

Society

Denmark,

Finansiel

Stabilitet

A/S,

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening,

Finanstilsynet,

Fondsmæglerforeningen,

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af

Offentlige

Anklagere,

Forsikring

Pension,

Forsikringsmæglerforeningen, FRIE, FSR – Danske Revisorer,

Garantifonden for indskydere og investorer, Gartneri-, Land- og

Skovbrugets Arbejdsgivere, Grundejernes Landsorganisation, HK

Danmark,

IDA,

Institut

for

Menneskerettigheder,

Investeringsfondsbranchen (IFB), International Transport Danmark,

Justitia, KL, Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen – Den Kooperative

Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen,

Københavns Retshjælp, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Landsorganisationen Danmark, Lederne, Lejernes Landsorganisation,

Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes

Garantifond, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Retspolitisk

Forening,

Rigsadvokaten,

Rigsombudsmanden

Grønland,

Side 30/50

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Skatteforvaltningen,

SMVdanmark, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Søfartsstyrelsen,

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp, Aarhus

Universitet (Juridisk Institut).

Det fremgår fejlagtigt af grund- og nærhedsnotatet af 16. februar 2023, at

følgende organisationer mv. er blevet hørt over den danske og engelske

sprogversion af direktivet: Danish Venture Capital and Private Equity

Association, Danske Inkassoadvokater og FTF.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, CFU –

Centralorganisationernes Fællesudvalg, Dansk Arbejdsgiverforening,

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater, Danske Regioner, Den

Danske

Aktuarforening,

Domstolsstyrelsen,

Fagbevægelsernes

Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet

Tænk, Kuratorforeningen, Københavns Byret på vegne af samtlige byretter

og Sø- og Handelsretten, Politiforbundet, Rigspolitiet, Vestre Landsret og

Østre Landsret.

Dansk Arbejdsgiverforening, Vestre Landsret og Østre Landsret ønsker ikke

at udtale sig om direktivforslaget.

CFU – Centralorganisationernes Fællesudvalg, Domstolsstyrelsen, Finans

Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner, Den Danske

Aktuarforening, Politiforbundet og Rigspolitiet har tilkendegivet ikke at

have bemærkninger til direktivforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Generelle bemærkninger

Domstolsstyrelsen anfører, at Danmark er mere moderne på

insolvensområdet end andre EU-lande, ligesom der de kommende år sker

yderligere omfattende digitalisering af området. Domstolsstyrelsen har

derfor en bekymring for, at en harmonisering af området kan få karakter af

”laveste fællesnævner”, hvilket ikke er i Danmark interesse.

Københavns Byret bemærker på vegne af samtlige byretter samt Sø- og

Handelsretten, at retterne ikke ønsker at udtale sig om indholdet af

direktivforslaget inden for den angivne frist. Med henblik på byretternes

samt Sø- og Handelsrettens tekniske bidrag til de kommende forhandlinger

Side 31/50

om direktivforslaget foreslås det, at Justitsministeriet allerede på nuværende

tidspunkt inddrager relevante medlemmer af Konkursrådet i arbejdet. Det

bemærkes i øvrigt, at Konkursrådet til sin tid i givet fald bør anmodes om at

gennemgå de relevante dele af direktivet og udarbejde lovudkast.

Advokatrådet kan tiltræde, at der gennemføres foranstaltninger, som har til

formål at gøre insolvensbehandlingen mere ensartet og effektiv, ligesom

rådet kan bifalde, at der er valgt en målrettet harmoniseringsløsning.

Derudover er det rådets overordnede vurdering, at tiltagene og redskaberne,

som har til formål at fremme insolvensbehandlingen, herunder adgang til

personoplysninger, etablering af elektroniske auktionssystemer og

standardiserede faktablade med centrale oplysninger om insolvensreglerne,

vil

fremme

inddrivelsesraten.

Derudover

findes

bl.a.

revisionsbestemmelserne hensigtsmæssige.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater er generelt positive over

for direktivforslaget, idet det dog bemærkes, at det indeholder elementer,

der bør ændres.

Finans Danmark støtter overordnet tiltag, der kan sikre større klarhed om

retsstillingen på tværs af grænserne i EU, men finder, at Danmark som

udgangspunkt har et velfungerende insolvensretlige system.

Anfægtelsessøgsmål

Advokatrådet anfører, at visse af bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål

på nogle punkter ikke afviger meget fra de gældende danske regler om

omstødelse. Det bemærkes dog, at direktivforslaget opererer med en

ugyldighedskonsekvens, hvilket ikke eksisterer i de danske regler. Rådet

anfører endvidere, at anfægtelsesfristerne er lange, hvilket giver

bevismæssige udfordringer, ligesom det efter rådets opfattelse bør være

forudsat i bestemmelserne, at skyldneren har været insolvent i hele perioden,

der ligger inden for anfægtelsesfristerne. Advokatrådet anfører herudover,

at bestemmelserne om anfægtelsessøgsmål kan komme i konflikt med

dødsboskiftelovens § 83, idet direktivforslagets artikel 11 vil ændre på et

grundlæggende princip om, at et krav ikke er fremsat før udløbet af et

udstedt proklama i et dødsbo.

Kuratorforeningen anfører, at direktivforslagets definition af nærtstående til

skyldneren i kombination med den foreslåede formodning for ond tro for

nærtstående har som konsekvens, at løn betalt til lønmodtagere vil kunne

Side 32/50

blive omstødt, hvis den ansatte ikke har udført et arbejde for betalingen. Ofte

fritstilles eller suspenderes lønmodtagere op til en konkurs, således at de får

løn i opsigelsesperioden, hvilket dermed ikke er for udført arbejde.

Foreningen anfører endvidere, at ordinære betalinger med fordel kan

undtages fra bestemmelsens anvendelsesområde, idet den nationale

løngarantiordnings refusionskrav og det vedhængende privilegerede

skattekrav medfører, at behovet for udligning er begrænset.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater bemærker, at forslagene

til bestemmelserne i flere tilfælde går videre end de eksisterende danske

regler, og at det i visse tilfælde kan have uhensigtsmæssige konsekvenser

for skyldners virksomhed.

Finans Danmark anfører, at flere af de foreslåede bestemmelser går længere

end de danske regler, herunder i forhold til tidsfrister for omstødelse, og

hvem omstødelseskravet kan rettes mod, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Derudover ønskes visse af de foreslåede regler præciseret, idet de giver

anledning til tvivl om, hvor tidligt der kan ske omstødelse af pant for

gammel gæld.

Finans og Leasing anfører, at de foreslåede bestemmelser om omstødelse

ses både at udvide og begrænse de danske omstødelsesregler. Det virker

utilsigtet, at omstødelse af betaling kan ske, blot betaling sker én dag før

forfald. Endvidere anføres det, at det er aldeles uholdbart, at fristen for

anlæggelse af en omstødelsessag udvides fra 1 til 3 år.

Pre-pack- proceduren

Advokatrådet anfører, at suspensionen af adgang til at foretage individuel

kreditorforfølgning under pre-pack-proceduren er svært forenelig med, at

salgsprocessen skal være fortrolig. Rådet bemærker, at forberedelse af et

salg af (en del af) skyldners virksomhed i en fortrolig proces er egnet til at

give skuffelser i retsforhold, og at der i direktivforslagsteksten ikke er givet

fortrinsret til krav, som stiftes i forberedelsesperioden. Det bemærkes

endvidere, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren pålægger den

tilsynsførende en stor risiko for at ifalde ansvar. Det bemærkes herudover,

at artikel 34 indeholder regler, som skal beskytte kreditorernes interesse,

men at bestemmelsen ses at gå betydeligt videre end reguleringen af

pantesikrede fordringer efter konkurslovens § 10 a, stk. 2, nr. 2.

Side 33/50

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at direktivforslaget

lægger op til, at pre-pack-procedurer skal undtages fra direktivet/loven om

medarbejderes stilling ved virksomhedsoverdragelse i medfør af reglen om,

at overdragelse fra konkursboer ikke omfattes af direktivet. Dette vil betyde,

at de tilfælde, hvor der kan ske virksomhedsoverdragelse, uden at de

overdragne medarbejderes hidtidige lønkrav mv. sikres, udvides, hvilket er

en klar forringelse af lønmodtagernes retsstilling. Ifølge FH er der ingen

overbevisende argumentation for nødvendigheden af reglerne, hvorfor FH

ikke kan støtte sådanne regler. FH anfører endvidere, at de foreslåede

bestemmelser rejser spørgsmål om, hvorvidt krav fra medarbejdere, som

bliver afskediget i forbindelse med en pre-pack-procedure, omfattes af

dækning fra Lønmodtagernes Garantifond, hvilket naturligvis må belyses.

FH anfører herudover, at bestemmelserne om pre-pack-proceduren rejser

spørgsmål om, hvorvidt de danske regler om henholdsvis forebyggende

rekonstruktion og rekonstruktion kan anses for at udgøre en pre-pack-

procedure.

Kuratorforeningen foreslår for yderligere at fremme mulighederne for

overdragelse, at erhververen af en virksomhed efter pre-pack-reglerne kun

indtræder i rettigheder og forpligtelser vedrørende lønmodtagere for tiden

efter indledningen af forberedelsesfasen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater kan tilslutte sig, at det

afklares, hvad der med rette i perioden op til insolvensbehandling kan

forberedes til, at der kan gennemføres en virksomhedsoverdragelse, således

at de særligt fordelagtige regler kan anvendes, herunder muligheden for

overdragelse uden kreditorsamtykke og gensidigt bebyrdende aftaler. Det er

dog ikke helt klart, hvordan de to processer, forberedelsesfasen og

likvidationsfasen, adskiller sig fra hinanden. Derudover ses der store danske

udfordringer i forhold til de foreslåede regler om overdragelse af gensidigt

bebyrdende aftaler for det tilfælde, at reglerne skal forstås således, at der

ikke kan ske overdragelse til en aktør i samme marked. Derudover ses de

foreslåede regler om panthavers rettigheder at gå videre end de danske

regler, hvilket kan have stor betydning for panthaveres ageren.

Finans Danmark anser som udgangspunkt de foreslåede regler om pre-pack-

procedure for positive, idet reglerne dog giver anledning til tvivl om,

hvordan de vil skulle anvendes i praksis set i forhold til mulighederne i de

gældende danske regler om virksomhedsoverdragelse. Derudover anføres

det, at det er afgørende, at panthaveres stilling ikke ændres afgørende i

Side 34/50

forhold til de gældende danske regler, samt at kreditinstitutter ikke er

forpligtede til at videreføre kreditkontakter til en ny enhed.

Finans og Leasing anfører for så vidt angår de foreslåede bestemmelser om

pre-pack-proceduren, at det ser ud til, at leasinggiveren vil blive betydeligt

dårligt stillet, hvis leasingtager (skyldner) modsætter sig udlevering af

leasinggenstand ved vedvarende betalingsmisligholdelse. Det anføres

endvidere, at det har stor betydning ved et tvunget skyldnerskifte, at

manglende høring af kreditorerne ikke er reguleret i direktivforslaget,

ligesom det anføres, at det vil være problematisk, hvis der kan ske

overdragelse af gensidigt bebyrdende aftaler uden leasingselskabets

samtykke.

Forpligtelse til at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling

Advokatrådet anfører, at en frist på 3 måneder for virksomhedslederen til at

indgive begæring om indledning af insolvensbehandlingen, efter

virksomhedslederen er blevet bekendt med insolvenssituationen, er alt for

lang. Dog kan fristen skærpes i national lovgivning.

Kuratorforeningen anfører, at det med fordel kan præciseres, at pligten til at

indlede en insolvensproces hviler på bestyrelsen, hvor der findes en sådan,

og ellers på direktionen.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at indførelse af

en pligt til at indgive begæring om insolvensbehandling er ganske

anderledes set i forhold til de gældende danske regler. Derudover ses den

foreslåede forpligtelse ikke at tage stilling til sammenhængen med reglerne

om forebyggende rekonstruktion.

Finans Danmark anfører, at den foreslåede bestemmelse om forpligtelse for

direktøren til at begære konkurs er vidtgående og indskrænker mulighederne

for at redde nødlidende virksomheder, idet der ofte føres udenretlige

forhandlinger med nødlidende virksomheder om bl.a. fortsat finansiering,

som løber udover over de tre måneder. Derfor vurderes bestemmelsen at

være en uhensigtsmæssig stramning af dansk ret.

Mikrovirksomheder

Advokatrådet anfører, at bestemmelserne om likvidation af

mikrovirksomheder samt gældssanering findes at kunne påføre det

offentlige og kreditorer større tab end nødvendigt, ligesom reglerne vurderes

Side 35/50

at kunne påføre medlemsstaterne yderligere omkostninger. Rådet anfører

endvidere, at bestemmelserne om, at personer, der hæfter personligt for

mikrovirksomheder, kan opnå fuld gældssanering, er vidtgående, idet

mikrovirksomheder ikke er helt ubetydelige virksomheder. Rådet anfører

herudover, at bestemmelserne om elektroniske auktionssystemer findes

hensigtsmæssige.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at der ved harmonisering af medlemsstaternes insolvensregler ikke skabes

en øget mulighed for unddragelse af kreditorerne, hvorfor direktivforslagets

bestemmelser om mikrovirksomheder er problematiske. FH anfører

endvidere, at der i Danmark er et stort antal mikrovirksomheder, og at de

foreslåede bestemmelser om skyldners bevarelse af rådighed over sin

virksomhed, samt at der kun skal udpeges en likvidator i visse tilfælde, ses

at afvige betydeligt fra de danske regler. Disse foreslåede bestemmelser er

problematiske, idet reglerne vurderes at medføre, at det i høj grad vil blive

muligt at unddrage kreditorerne betalinger, herunder for lønkrav.

Kuratorforeningen skønner, at det er sandsynligt, at i hvert fald 90 pct. af

alle danske konkursdekreter afsiges over mikrovirksomheder. Foreningen

anfører endvidere, at en stor del af konkurserne i Danmark udspringer af, at

et selskab, der i første omgang tages under tvangsopløsning af

Erhvervsministeriet, ender med at blive taget under konkursbehandling, når

likvidator konstaterer, at selskabet er insolvent. Selskabet er ofte tømt for

aktiver, inden selskaberne går til tvangsopløsning, hvorfor kurators

væsentligste opgave ikke er at realisere de resterende aktiver, men derimod

af afdække lovovertrædelser, herunder momsunddragelse mv. Foreningen

skønner, at der i ca. 20 pct. af konkurserne indgives en orientering til politiet

i medfør af konkurslovens § 110, stk. 4. Derudover foretages indberetning

til Skattestyrelsen i et stort antal sager, og det er en væsentlig opgave at

vurdere, hvorvidt ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og

dermed skal indstilles til konkurskarantæne.

Foreningen anfører herudover, at det fremgår af Sø- og Handelsrettens

årsberetning for 2021, at der i løbet af året blev afsagt 3.173

konkursdekreter, mens der blev modtaget 721 sager om konkurskarantæne.

På den baggrund mener foreningen, at tallene viser, at der er god grund til

insolvensbehandle

mindre

virksomheder,

herunder

fordi

insolvensbehandlingen har en præventiv effekt. Foreningen mener

endvidere, at konsekvenserne af direktivforslaget kan blive, at mange

Side 36/50

virksomheder vil blive afviklet uden kontrol fra en insolvensbehandler,

hvormed forslaget vil undtage en stor del af danske virksomheder fra at blive

undersøgt for skatte- og momsunddragelse. Foreningen mener, at de

foreslåede bestemmelser om mikrovirksomheder er kontraproduktive i

forhold til de formål, som bobehandlingen skal tjene, hvorfor det bør

overvejes, om den forenklede afvikling af mikrovirksomheder kan udgå

eller gøres fakultativ for medlemsstaterne.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater ser nogle betydelige

udfordringer med de foreslåede regler om mikrovirksomheder, bl.a. fordi

reglerne vurderes at ville omfatte mere end 60 pct. af alle

konkursbehandlinger. Det er således bekymringen, at reglerne øger risikoen

for misbrugsmuligheder. Justitsministeriet opfordres til at offentliggøre

dansk statistik om fordelingen af konkurser på mikrovirksomheder og andre

virksomheder.

Finans Danmark anfører, at de foreslåede regler om mikrovirksomheder vil

øge misbrugsmulighederne, og at det er afgørende, at panthavers retsstilling

ikke ændres afgørende i forhold til gældende danske regler. Det anføres

endvidere, at der ikke bør ske automatisk gældssanering, uden at der tages

stilling til bl.a., om skyldner vil kunne betale sine forpligtelser inden for de

nærmeste år.

Finans og Leasing anfører, at forslaget ligner en blanding mellem

insolvensbehandling og likvidation, hvilket opfattes som værende reguleret

i dansk ret i form af solvent likvidation. Det anføres dog, at det kan tænkes,

at ordningen vil medføre en uhensigtsmæssig håndtering, hvis de gældende

danske regler ikke skal finde anvendelse.

Kreditorudvalg

Advokatrådet anfører for så vidt angår bestemmelserne om kreditorudvalg

bl.a., at bestemmelserne er unødvendigt omfattende og regulerende.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det ikke fremgår

tydeligt, hvorvidt lønmodtagere kan være medlemmer af kreditorudvalget,

og at dette bør præciseres.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at reglerne om

kreditorudvalg går unødigt videre end de danske regler, herunder ift.

Side 37/50

vederlæggelse for udvalgets medlemmer og udvalgsmedlemmernes

beføjelser.

Finans Danmark vurderer, at der er et begrænset behov for reglerne om

kreditorudvalg.

Øvrigt

Advokatrådet anfører, at direktivforslaget ikke indeholder en

definitionsbestemmelse om den tilsynsførende, og at direktivforslaget vil

medføre øgede udgifter for det offentlige til driften af såkaldte udpegede

retter og administrative myndigheder, herunder til etablering og drift af et

nationalt elektronisk auktionssystem.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) anfører, at det er centralt for FH,

at et eventuelt harmoniseringsdirektiv ikke kan medføre en forringelse af

placeringen af arbejdstagernes krav i den danske konkursorden.

Kuratorforeningen anfører, at det bør præciseres, at forslagets bestemmelser

om adgang til information om bankkonti ikke berører kurators nuværende

mulighed for at indhente bankoplysninger. Derudover kan det anbefales, at

medlemsstaterne gives ret til at benytte allerede eksisterende udbydere til

bortauktionering af skyldnerens aktiver.

Danske Advokater og Danske Insolvensadvokater anfører, at Danmark ikke

har tiltrådt forordningen om gensidig anerkendelse af insolvensretlige

behandlinger i andre EU-lande, hvorfor en konkurs i et andet medlemsland

ikke vil have virkning i Danmark, hvilket forslaget ikke ses at forholde sig

til. Det findes hensigtsmæssigt, at det i det forberedende arbejde sikres, at

Danmark trods retsforbeholdet kan få adgang til oplysninger mv. for sporing

af aktiver (afsnit III), og at andre medlemslande får tilsvarende adgang til

oplysninger, som befinder sig i Danmark.

Generelt er det opfattelsen, at en tilnærmelse mod en ensretning af både den

formelle og materielle insolvensret i alle EU-lande er til fordel for bl.a.

sporing af aktiver og for at undgå ”forum shopping”. Det indstilles, at det

afklares, hvorfor alene 7 emner harmoniseres.

Finans Danmark anfører, at det er positivt, at direktivforslaget som

udgangspunkt ikke regulerer sikrede kreditorers rettigheder, herunder i

forhold til kreditorernes rangordning, og det indstilles, at den danske

Side 38/50

regering arbejder for, at direktivet ikke udvides til at omfatte sådanne

forhold.

Det anføres endvidere, at det kan give anledning til tvivl, hvorvidt fysiske

personer er omfattet af direktivforslaget, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Finans Danmark anfører endvidere, at de foreslåede regler om sporing af

aktiver overordnet kan støttes, idet det dog for så vidt angår det centrale

bankregister udelukkende bør være muligt at indhente oplysninger fra

bankerne om skyldneres forhold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor andel af medlemsstaterne har under de igangværende forhandlinger

udtrykt stærk skepsis over for Kommissionens forslag til en forenklet

procedure for likvidation af mikrovirksomheder. Derudover har flere

medlemsstater givet udtryk for, at forslaget ikke giver medlemsstaterne nok

fleksibilitet til at opretholde nationale regler på området, herunder i lyset af

RIA-rådsmødet den 19.-20. oktober 2023, hvor harmoniseringsniveauet for

de foreslåede omstødelsesregler blev problematiseret af en række

medlemsstater.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for tiltag, der har til formål at

styrke investeringsmulighederne på tværs af medlemsstater, og som kan

bidrage til velfungerende og effektive insolvensprocedurer. Det kan også

bidrage til at fremme velfungerende og effektive finansielle markeder og

dermed kapitalmarkedsunionen (CMU).

Regeringen støtter således det overordnede formål med direktivforslaget og

finder det i den forbindelse vigtigt, at EU-retlig regulering på

insolvensområdet sikrer en rimelig balance mellem på den ene side

beskyttelse af skyldneren og på den anden side beskyttelse af kreditorerne.

Regeringen finder det også generelt vigtigt, at de foreslåede regler efterlader

Danmark en rimelig fleksibilitet i implementeringen. Det er derudover

væsentligt for regeringen, at forslaget medfører færrest mulige

statsfinansielle konsekvenser og byrder for erhvervslivet.

Regeringen er bl.a. på denne baggrund kritisk over for de foreslåede regler

om en forenklet procedure for likvidation af mikrovirksomheder, idet de

foreslåede regler bl.a. vil medføre væsentlige omkostninger for domstolene.

Side 39/50

Derudover peges der på, at langt størstedelen af alle insolvenssager i

Danmark vedrører mikrovirksomheder, og at de foreslåede regler ikke

nødvendigvis vil medføre en forenkling af de danske procedurer og kan

vanskeliggøre statens mulighed for at sikre, at der tages tilstrækkelig højde

for offentligretlige hensyn.

Regeringen vil endvidere have fokus på at afklare samspillet mellem det

foreliggende direktivforslag og insolvensforordningen, herunder

indvirkningen på dansk ret henset til, at insolvensforordningen er omfattet

af retsforbeholdet, mens direktivforslaget ikke er, samt at sikre en så

meningsfuld implementering af direktivet som muligt.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Regeringens forhandlingsmandat blev indhentet i Folketingets

Europaudvalg den 4. oktober 2024. Folketingets Europaudvalg er løbende

blevet orienteret om sagen, herunder senest i forbindelse med forelæggelse

af rådsmødedagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Side 40/50

Dagsordenspunkt 5: Ruslands aggression mod

Ukraine: Kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i marginen.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik på en status. Det

forventes, at der vil blive orienteret om den hidtidige indsats

vedrørende retlige modsvar og bekæmpelse af straffrihed for

internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands

aggression mod Ukraine, herunder om den seneste udvikling i

arbejdet med oprettelsen af et særtribunal til retsforfølgelse af

aggressionsforbrydelser og en klagekommission, der kan træffe

afgørelse om fordringer som følge af tab og skader. Sagen er ikke

omfattet af retsforbeholdet. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er

ikke relevant. Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller

økonomiske konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt

indstillet over for at styrke indsatsen for retsforfølgelse af

internationale forbrydelser begået i Ukraine.

2. Baggrund

Siden Rusland indledte sin aggression mod Ukraine den 24. februar

2022 har der på justitsområdet været afholdt en række møder i EU-

regi vedrørende forskellige koordinationstiltag samt relevante

lovgivningsinitiativer i lyset af krigen i Ukraine, herunder indsamling

af beviser for potentielt begåede internationale forbrydelser.

Dagsordenspunktet har været på RIA-rådsmødet ad flere omgange. På

RIA-rådsmødet den 8.-9. december 2022 vedtog man

rådskonklusioner om bekæmpelse af straffrihed for forbrydelser

Side 41/50

begået i forbindelse med Ruslands aggression mod Ukraine. Sagen var

senest på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Et af de områder, der løbende drøftes, er retsforfølgelse af

internationale forbrydelser i Ukraine. En særlig udfordring i denne

sammenhæng vedrører den såkaldte ”aggressionsforbrydelse”, der

indebærer et strafferetligt ansvar for et lands øverste ledelse for en

beslutning om ulovlig militær magtanvendelse mod en anden stat. Den

Internationale Straffedomstol, ICC, har – i forhold til situationen i

Ukraine – kun jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod

menneskeheden og folkedrab begået i Ukraine, men ikke over

aggressionsforbrydelsen.

Da ICC ikke har jurisdiktion til at retsforfølge Ruslands aggression

mod Ukraine, har Ukraine foreslået oprettelsen af et særtribunal for

retsforfølgelse af aggressionsforbrydelsen. Den danske regering har

siden januar 2023 deltaget i en ukrainsk-ledet kernegruppe af lande

(pt. 37 medlemmer), der undersøger mulighederne for etablering af et

sådant særtribunal.

På RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024 oplyste

Kommissionen, at kernegruppen var nået til enighed om oprettelsen af

et særtribunal og om at gå videre med en model, hvor tribunalet

oprettes via en bilateral aftale mellem Europarådet og Ukraine.

Seneste møde i kernegruppen, som fandt sted den 3.-4. februar 2025,

markerede en nærtstående afslutning på teknisk niveau i forhold til

etableringen af tribunalet. Det er forventningen, at man vil kunne

starte forhandlinger inden for rammerne af Europarådet inden 2.

halvår af 2025.

Herudover er der oprettet et skadesregister for fordringer.

Skadesregistret tjener som en fortegnelse over fordringer og

bevismateriale vedrørende skader, tab eller kvæstelser forårsaget af

Den Russiske Føderations internationalt retsstridige handlinger i eller

mod Ukraine. Skadesregistret indledte proceduren for indgivelse af

fordringer den 2. april 2024. Den 1. februar 2025 havde registeret

modtaget 13.000 skadeskrav for skader mod privat ejendom.

Side 42/50

Endvidere er der indledt drøftelser om oprettelsen af en

klagekommission, hvilket udgør det næste skridt imod en fuldstændig

international erstatningsmekanisme, der skal træffe afgørelse om de

fordringer, der er registreret i skadesregistret. Der er i den forbindelse

blevet afholdt flere forberedende møder i Haag, hvor det retlige

instrument til oprettelse af klagekommissionen er blevet drøftet.

Der findes yderligere indsatser, hvad angår efterforskning og

bevisindsamling af internationale forbrydelser i Ukraine. Danmark har

bl.a. støttet ICC med finansielle bidrag og sekundering af national

ekspertise. Det bemærkes i den forbindelse, at ICC har indledt en

efterforskning af situationen i Ukraine.

Hertil kommer, at Rigspolitiet under ICC’s kriminaltekniske

rotationsmodel i august 2023 sendte et efterforskningshold bestående

af fem kriminalteknikere og en retsmediciner til Ukraine i regi af ICC

i fire uger for at bidrage til efterforskningen af krigsforbrydelser.

Senest har Rigspolitiet i perioden fra den 12.-27. oktober 2024 haft

udsendt et kriminalteknisk efterforskningshold bestående af tre

kriminalteknikere og en holdleder til Ukraine. Rigspolitiet planlægger

at udsende et yderligere efterforskningshold i 1. halvdel af 2025.

Endelig kan nævnes, at Ukraine den 13. november 2024 fik status som

observatør i Folkedrabsnetværket. Ukraine har desuden vedtaget

anden del af en lovgivningspakke om tiltrædelse af Rom-statutten den

22. oktober 2024 og har deponeret ratifikationsinstrumentet med

henblik på tiltrædelse af Romstatutten. Ratifikationsinstrumentet

trådte i kraft januar 2025, hvorfor Ukraine nu er ICC-deltagerstat.

3. Formål og indhold

Sagen er på dagsordenen for RIA-rådsmødet den 6.-7. marts 2025 med

henblik på en status. Det forventes, at der bl.a. vil blive orienteret om

den seneste udvikling i arbejdet med etableringen af et særtribunal og

en klagekommission samt eventuelle yderligere retlige modsvar og

indsatser blandt EU-medlemsstaterne i kampen mod straffrihed for

Side 43/50

internationale forbrydelser begået i forbindelse med Ruslands

aggression mod Ukraine.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Statutten for ICC blev ved lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den

Internationale Straffedomstol inkorporeret i dansk ret. Ved statutten

fik ICC mulighed for at strafforfølge folkedrab, forbrydelser mod

menneskeheden samt krigsforbrydelser. Det følger dog af

komplementaritetsprincippet, at ICC kun har jurisdiktion, hvis

Danmark ikke selv gennemfører en effektiv efterforskning og

retsforfølger de pågældende personer.

I dansk ret var folkedrab tidligere kriminaliseret i folkedrabsloven,

mens krigsforbrydelser, tortur og forbrydelser mod menneskeheden i

al væsentlighed kunne straffes efter gældende dansk ret, herunder

straffelovens almindelige bestemmelser om bl.a. drab, vold, voldtægt,

frihedsberøvelse og hærværk. Disse bestemmelser finder ligeledes

anvendelse på handlinger begået i udlandet. Bestemmelserne om

dansk straffemyndighed sammenholdt med de materielle

straffebestemmelser muliggjorde således, at personer, der havde

begået bl.a. krigsforbrydelser, kunne holdes strafferetligt ansvarlige i

Danmark. Der var imidlertid ikke straffebestemmelser, som

selvstændigt kriminaliserede forbrydelser mod menneskeheden,

krigsforbrydelser og tortur.

Regeringen har – i kølvandet på Ruslands aggression mod Ukraine

– haft et ønske om at indføre straffebestemmelser i dansk

straffelovgivning, som selvstændigt kriminaliserer forbrydelser mod

menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur. Selvstændige

straffebestemmelser om disse forbrydelser sender et klart og vigtigt

Side 44/50

signal til omverdenen og ikke mindst ofrene om, at sådanne

forbrydelser ikke accepteres.

Derfor

blev

der

juni

2023

nedsat

udvalg

(Krigsforbrydelsesudvalget), der bl.a. fik til opgave at udarbejde et

forslag til, hvordan en selvstændig kriminalisering af forbrydelser

mod menneskeheden, krigsforbrydelser og tortur bedst kunne

gennemføres, samt et beslutningsgrundlag for regeringens

stillingtagen til, om Danmark skulle ratificere ændringen af ICC-

statutten om aggressionsforbrydelsen. Udvalget afgav en betænkning,

herunder udkast til lovforslag, i juni 2024 (betænkning nr. 1583/2024

om visse internationale forbrydelser).

Betænkningen har været i offentlig høring i perioden fra den 28. juni

2024 til den 20. august 2024, og et lovforslag, der bygger på

lovudkastet i betænkningen, blev fremsat den 23. oktober 2024 og 1.

behandlet den 5. november 2024. Lovforslaget blev endeligt vedtaget

den 17. december 2024. Loven trådte i kraft den 1. januar 2025.

På baggrund af udvalgets betænkning besluttede regeringen endvidere

at ratificere ændringen til ICC-statutten om aggressionsforbrydelsen.

Ratifikationen blev effektueret den 1. januar 2025. Desuden er

aggressionsforbrydelsen nu selvstændigt kriminaliseret i dansk

strafferet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle,

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

samfundsøkonomiske

eller

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Side 45/50

Der har ikke været foretaget en høring vedrørende sagen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred enighed på EU-plan om at støtte op om

kampen mod straffrihed i forhold til begåede forbrydelser i Ukraine.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen fordømmer på det kraftigste den russiske aggression mod

Ukraine, ligesom regeringen udtrykker sin fulde solidaritet med

Ukraine og den ukrainske befolkning.

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for at styrke

indsatsen for retsforfølgelse af internationale forbrydelser i Ukraine,

herunder

gennem

oprettelsen

særtribunal

for

aggressionsforbrydelsen.

Endvidere anser man det for vigtigt, at indsatsen med hensyn til

indsamling og opbevaring af beviser er effektiv og velkoordineret,

herunder på EU-plan.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen for at sikre retsforfølgelse af internationale forbrydelser

begået i Ukraine er et tilbagevendende emne, som senest har været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i forbindelse med

RIA-rådsmødet den 12.-13. december 2024.

Side 46/50

Dagsordenspunkt

Rådskonklusioner

anvendelse af Chartret: finansiering til fremme,

beskyttelse og håndhævelse af grundlæggende

rettigheder

Nyt notat.

Sagen er

ikke

omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

Sagen er på dagsordenen på rådsmødet for retlige og indre

anliggender (RIA) den 6.-7. marts 2025 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner om anvendelse af Chartret med fokus på

finansiering til fremme, beskyttelse og håndhævelse af grundlæggende

rettigheder. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser. Fra dansk side er man generelt positivt stillet over for

udkastet til rådskonklusioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede i december 2020 en ny strategi om at

styrke anvendelsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder

(Chartret). Strategien indebærer bl.a., at Kommissionen hvert år

præsenterer en beretning om anvendelsen af Chartret med fokus på et

udvalgt tema. Kommissionen præsenterede den 10. oktober 2024 sin

årlige beretning med fokus på finansiering til fremme, beskyttelse og

håndhævelse af grundlæggende rettigheder. Beretningen viser bl.a.,

hvordan EU bidrager til at fremme de rettigheder, frihedsrettigheder

og principper, der er fastsat i chartret gennem EU’s særlige

finansieringsprogrammer og sektorprogrammer. Af udfordringer

inden for området fremhæves i beretningen vanskeligheder med at

finde oplysninger om tilgængelig finansiering, manglende kapacitet til

at ansøge om finansiering og komplicerede ansøgnings- og

rapporteringsprocesser samt begrænsede muligheder for at opnå

Side 47/50

langsigtet finansiering og finansiering af kerneaktiviteter eller

aktiviteter i visse sektorer.

Som opfølgning på beretningen og de udfordringer, som er fremhævet

heri, har det polske EU-formandskab udarbejdet et udkast til

rådskonklusioner om anvendelse af Chartret med fokus på

finansiering til fremme, beskyttelse og håndhævelse af

grundlæggende rettigheder, der er sat på dagsordenen for RIA-

rådsmødet den 6.-7. marts 2025 med henblik på vedtagelse.

Første udkast til rådskonklusionerne blev udsendt den 19. december

2024, og rådskonklusionerne har herefter været behandlet i Rådets

arbejdsgruppe for grundlæggende rettigheder, borgerlige rettigheder

og fri bevægelighed for personer (FREMP).

3. Formål og indhold

Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at sætte fokus på

finansiering af aktiviteter, der har til formål at fremme, beskytte og

håndhæve de grundlæggende rettigheder, som følger af Chartret både

på EU og nationalt plan.

Rådskonklusionerne indeholder en række opfordringer til

medlemsstaterne. Medlemsstaterne opfordres bl.a. til

udnævne og

facilitere arbejdet for nationale kontaktpunkter, der som en del af EU’s

strategi til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende

rettigheder har til opgave at styrke informationsstrømmen og udbrede

erfaringer med anvendelse af Chartret og koordinere

kapacitetsopbygningsindsatsen, samt

yde – inden for rammerne af

de nationale budgetprocesser – tilgængelighed og lige adgang til

national

central-

projektfinansiering

for

civilsamfundsorganisationer, herunder sikre gennemsigtighed om den

tilgængelige finansiering, og at sikre at allokering af finansiering sker

på en gennemsigtig og uafhængig måde.

Medlemsstaterne opfordres desuden til

yde tilstrækkelig og stabil

finansiering af aktiviteter, som statslige, regionale eller lokale

myndigheder faciliterer for at implementere anvendelsen af Chartret,

Side 48/50

sikre

tilstrækkelig

finansiering

til

nationale

menneskerettighedsinstitutioner,

tilsvarende

institutioner

ombudspersoner,

yde fair og gennemsigtig finansiering inden for

fremme og beskyttelse af grundlæggende rettigheder og afstå fra at

foretage vilkårlige nedskæringer i tilskud, som ikke stemmer overens

med demokratiske- og ligebehandlingsprincipper værdier, samt

understøtte EU’s efterforsknings- og revisionsagenturer i deres

målsætning om at beskytte EU’s budgetter.

Rådskonklusionerne indeholder endvidere en række opfordringer til

Kommissionen. Kommissionen opfordres til bl.a.

fortsætte med at

udforske og udvikle synergier mellem EU og medlemsstaternes

finansiering inden for fremme, beskyttelse og håndhævelse af

grundlæggende rettigheder,

fortsætte med at promovere

Kommissionens direkte finansieringsprogrammer inden for

grundlæggende rettigheder samt

fortsætte med at fremme

tilgængeligheden af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder

og værdier (CERV-programmet), som blev lanceret i 2021 og løber til

2027 og har til formål at beskytte og fremme de rettigheder og værdier,

der er nedfældet i EU-traktaterne og i EU's charter om grundlæggende

rettigheder, navnlig ved at støtte civilsamfundsorganisationer, som er

aktive på lokalt, nationalt og tværnationalt plan, for et bredt udvalg af

potentielle ansøgere. Kommissionen opfordres desuden til at fortsætte

med aktivt at engagere sig i dialogen med civilsamfundsorganisationer

og menneskerettighedsforkæmpere,

fortsætte med at yde dedikeret

og direkte finansieringsmuligheder for civilsamfundsorganisationer

for at støtte effektive og bæredygtige projekter,

fortsætte dets tætte

samarbejde med EU’s efterforsknings- og revisionsagenturer samt

forsætte med at sikre et stærkt fokus på udfordringer inden for

grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med TEU artikel 21

og gennem eksterne finansieringsinstrumenter.

Der har fra dansk side været fokus på at sikre, at det tydeligt fremgår

af rådskonklusionerne, at der er tale om finansiering inden for den

eksisterende flerårige finansielle ramme (Multiannual Financial

Framework), og at rådskonklusionerne dermed ikke kommer til at

foregribe de kommende forhandlinger herom.

Side 49/50

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Sagen giver ikke anledning til at fremhæve andre konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt bred opbakning til rådskonklusionerne blandt

medlemsstaterne. Det er dermed også forventningen, at

medlemsstaterne vil kunne tilslutte sig rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er man positivt stillet over for udkastet til

rådskonklusioner, som Danmark derfor kan tilslutte sig.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 50/50