Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 150
Offentligt
2979714_0001.png
Om bekæmpelse og definitionen af antisemitisme
Til Retsudvalget
På baggrund af nedenstående anmoder vi venligst om foretræde for Retsudvalget.
OPSUMMERING
17. februar 2025
Vi er en gruppe af herboende jøder, der kraftigt opfordrer til at danske politikere og myndigheder tager Jerusalem
Deklarationen om Antisemitisme
1
til sig og anvender den som grundlag for indsatser og politiske tiltag, der har til
formål at bekæmpe antisemitisme. Vi anbefaler at den anvendes i stedet for IHRA-arbejdsdefinition af
Antisemitisme
2
, da Jerusalem Deklarationens definition af antisemitisme er mere præcis og desuden sætter
bekæmpelse af antisemitisme i kontekst af andre former for diskrimination og internationale forpligtelser - herunder
Danmarks forpligtelse til at beskytte ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. Bekæmpelse af antisemitisme skal ind
på et spor, hvor man for det første afbalancerer hensynet til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed med bekæmpelse af
hadforbrydelser, for det andet sikrer at man ikke taber opmærksomhed på den antisemitisme, der igennem mange
årtier, ja århundreder, har eksisteret i Danmark og Europa
3
.
Vi mener at en definition af antisemitisme, der inkluderer kritik af staten Israel er med til at mudre billedet af
omfanget af den reelle antisemitisme, og står dermed i vejen for at folk tager problemet med had mod jøder
alvorligt. Det er derfor vi anbefaler at bruge en definition, der gør problemet med antisemitisme tydeligt. En
adoptering af Jerusalem Deklarationen vil sikre, at grupper og individer som vores ikke får krænket vores rettigheder
og samtidig, at der dæmmes op for den stigende, skadelige brug af uholdbare beskyldninger om antisemitisme, der
mistænkeliggør eller endda kriminaliserer saglig kritik af staten Israel, og samtidig både skjuler og bidrager til had
mod jøder i Danmark.
BAGGRUND
Som en gruppe mennesker med jødisk baggrund i Danmark, Jøder For Retfærdig Fred
af 5784, skriver vi for at
udtrykke vores bekymring vedrørende danske myndigheders bekæmpelse af antisemitisme og den politiske diskurs
om samme.
Vi har selv gennem livet haft store og små oplevelser med antisemitisme både rettet direkte mod os eller mod
familie, venner eller bare rettet mod
”jøder”
mere uspecifikt. Der er tale om både verbal og skriftlig antisemitisme,
had mod jøder der udtrykkes på internettet og direkte hærværk eller vold.
Når det er sagt, så er antisemitisme ikke et begreb, som alle er enige om definitionen af, og dette smitter af på den
offentlige debat og indsatser mod antisemitisme.
Vi ønsker at stoppe antisemitisme, men også at stoppe den illegitime brug af begrebet antisemitisme, som er i
kraftig stigning over hele verden, så grupper og enkeltpersoner, der advokerer for menneskerettigheder og kritiserer
staten Israels mange brud på international lov, ikke får krænket deres grundlæggende rettigheder.
Til det formål anbefaler vi, at man i Danmark anvender Jerusalem Deklarationen om Antisemitisme som grundlag for
bekæmpelse af antisemitisme i stedet for IHRA-definitionen. Vi står ikke alene med dette ønske om at træde væk fra
at anvende IHRA-definitionen i bekæmpelsen af antisemitisme. En lang række eksperter, ekspertgrupper
4
og
1
2
https://jerusalemdeclaration.org/wp-content/uploads/JDA-Danish.pdf
https://holocaustremembrance.com/resources/ihras-arbejdsdefinition-antisemitisme
3
https://web.archive.org/web/20250126152155/https:/edition.cnn.com/interactive/2018/11/europe/antisemitism-poll-2018-intl/
4
https://jewishfaculty.ca/jewish-faculty-against-the-ihra-defn/
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Henvendelse af 17/2-25 fra Jøder for Retfærdig Fred om bekæmpelse og definitionen af antisemitisme
2979714_0002.png
menneskerettighedsgrupper
5
verden over, samt mange andre jødiske grupper
6
og enkeltpersoner
7
er enige.
Selv stærkt pro-israelske grupper har advaret mod at anvende IHRA
8
til at basere diverse initiativer mod
antisemitisme på.
Vi er, i forlængelse af dette, meget bekymrede for den seneste aftale om bekæmpelse af antisemitisme
9
, der lægger
vægt på begrebet ny antisemitisme, hvor staten Israel og jødisk identitet sammenblandes. Denne aftale og
handlingsplanen mod antisemitisme
10
indeholder planlagt lovgivning og initiativer, der baserer sig på IHRA-
definitionen. Selvom man ikke her nævner eksemplerne, og vi er opmærksomme på, at dette er et bevidst forsøg på
at indskrænke den skadelige effekt af IHRA-definitionen, så kan vi se, at den i praksis bliver brugt på samme måde
også uden eksemplerne.
Efter vores mening, men også andre jødiske gruppers
11
, er det netop udtryk for antisemitisme, når man mere eller
mindre direkte insisterer på, at jødedom betyder ukritisk støtte til politik og handlinger i en stat, der over flere år er
bredt og berettiget fordømt for alvorlige krænkelser af international lov. Det underkender store dele af danske og
andre diasporiske jøders historie og tilhørsforhold, ligesom det usynliggør ikke-zionistiske jødiske identiteter og
historier og sætter jøders liv mere generelt i fare.
I USA ser man netop nu at pro-palæstinensiske aktivister og aktiviteter, herunder jødiske grupper, trues på
baggrund af en definition af antisemitisme
12
, der kæder kritik af Israel sammen med terrorstøtte og jødehad. På
sociale medier anvendes IHRA-definitionen til at slå ned på kritik af Israel på trods af eksperters advarsel
13
om dette.
Dette er en eskalering af en tendens, der har været i gang længe, som bl.a. i juni 2023 blev analyseret i en rapport fra
European Legal Support Center
14
. Her blev det slået fast, at anvendelsen af IHRA i EU og England har ført til
indskrænkelse af ytringsfrihed og forsamlingsfrihed samt øget selvcensur hos individer, der er bange for
beskyldninger om antisemitisme
altså at IHRA har ført til overtrædelser af basale menneskerettigheder.
Retten til forsamlings- og ytringsfrihed er beskyttet af både den danske grundlov, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention,
FN’s
Verdenserklæring om Menneskerettigheder samt Konvention om Borgerlige
og Politiske rettigheder. Sidste år fejrede vi i Danmark grundlovens 175-års fødselsdag. I den anledning belyste
Institut for Menneskerettigheder vilkårene for ytringsfrihed i Danmark med særligt fokus på omfanget af selvcensur
hos danskerne, fordi som der står i undersøgelsen:
”Selvcensur
risikerer i praksis at underminere den fulde nydelse
af ytringsfriheden, der er en forudsætning for den offentlige debat, den frie valghandling og et demokratisk
retssamfund.
15
Vores gruppes dagsorden er at støtte palæstinenseres ret til selvbestemmelse og frihed fra undertrykkelse
netop
baseret på vores jødiske baggrund og historie. Vi har gennem 1,5 år kritiseret staten Israel der ved ICJ, Den
Internationale domstol, står anklaget for folkedrab
16
. En stat der ikke har rettet sig efter domstolens ordrer, som
ifølge en udtalelse fra domstolen ulovligt har annekteret de palæstinensiske områder og udøver diskrimination af
5
6
https://www.hrw.org/news/2023/04/04/human-rights-and-other-civil-society-groups-urge-united-nations-respect-human
https://www.jewishvoiceforpeace.org/2018/07/17/first-ever-40-jewish-groups-worldwide-oppose-equating-antisemitism-with-
criticism-of-israel/
7
https://thehill.com/homenews/education/4651826-jewish-professors-biden-antisemitism-legislation/
8
https://www.progressiveisraelnetwork.org/progressive-israel-network-groups-oppose-codification-of-ihra-working-definition-of-
antisemitism-citing-strong-potential-for-misuse/
9
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2024/06/Aftaletekst.pdf
10
https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2022/01/Antisemitisme-handlingsplan.pdf
11
https://www.jewishcouncil.com.au/media/jewish-council-opposes-parliamentary-inquiry-recommendation-to-adopt-
controversial-definition-of-antisemitism
12
https://www.theguardian.com/us-news/2025/feb/02/trump-palestine-gaza-protest-project-esther
https://academeblog.org/2024/04/15/open-letter-from-jewish-faculty-to-columbia-university-president-minouche-shafik/
13
https://www.dropbox.com/scl/fi/gofp678jv0xrpbw86rv3q/Joint-letter-of-56-scholars-to-Facebook-Don-t-adopt-IHRA-
definition-of-antisemitism.pdf
14
https://elsc.support/news/breaking-new-report-reveals-human-rights-violations-resulting-from-ihra-definition-of-antisemitism
15
https://menneskeret.dk/udgivelser/ytringsfrihed-selvcensur
16
https://www.icj-cij.org/node/204100
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 150: Henvendelse af 17/2-25 fra Jøder for Retfærdig Fred om bekæmpelse og definitionen af antisemitisme
2979714_0003.png
palæstinenserne
17
. En stat med en premierminister og en tidligere forsvarsminister som ICC, Den Internationale
Straffedomstol, har udstedt arrestordrer på for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden
18
.
En stat, som en lang række af internationalt anerkendte menneskerettighedsorganisationer
19
og eksperter
20
har slået
fast begår eller er under mistanke for at begå forbrydelser mod menneskeheden
21
, krigsforbrydelser, overtrædelser
af folkedrabskonventionen
22
og udøvelse af apartheid
23
.
Vi ser desværre, at vores allierede i den kamp, og også vores gruppe, i høj grad bliver udsat for en usaglig
instrumentalisering af begrebet antisemitisme, fordi man rammes af beskyldninger om at hade jøder, når man f.eks.
kritiserer Israel eller taler om palæstinenseres rettigheder. Det sker netop fordi IHRA-definitionen anvendes.
Flere af os fra gruppen har i det seneste 1,5 år oplevet at blive kaldt
”falske jøder”, ”kapo”
og lignende, fordi vi har
udtalt os kritisk om Israel. Nogle af os har endog oplevet fysiske udtryk for dette had og er blevet chikaneret via
vores arbejdsplads. Denne form for antisemitisme ser vi en markant stigning i overalt i verden, hvor jødiske individer
og grupper kritiserer Israel.
Det er udtryk for had, der rammer os netop på grund af vores baggrund, og det er efter vores overbevisning, lige så
alvorligt som andre former for antisemitisme. Det er blandt andet alvorligt, fordi denne form for had sætter
ytringsfriheden på spil også i form af den selvcensur, som omtales i undersøgelsen fra Institut for
Menneskerettigheder ovenfor.
Samtidig er vi bekymrede over den
”gamle”
antisemitisme, som vi ikke oplever, er forsvundet eller blevet mindre.
Det er den form for antisemitisme, som lader til at gå under radaren, fordi medier og politikere er mere optagede af
”ny antisemitisme”
der har at gøre med Israel. Dette på trods af at fx højrefløjsekstremistiske grupperinger i
Tyskland fra 2019 - 2023 stod for de fleste antisemitiske hændelser
24
. Når bekæmpelse af antisemitisme tages ud af
den bredere indsats for bekæmpelse af racisme generelt, risikerer det at usynliggøre de sammenhænge
25
, der får
alle slags had til minoritetsgrupper til at vokse og driver voldelige angreb fra eksempelvis den yderste højrefløj.
KONKLUSION
Det anbefales på det kraftigste, at danske politikere og myndigheder anvender Jerusalem Deklarationen om
Antisemitisme i stedet for IHRA-arbejdsdefinition af antisemitisme som grundlag for arbejdet med bekæmpelse af
antisemitisme i Danmark.
Fra gruppen Jøder For Retfærdig Fred
af 5784
https://www.jfrf.dk/
https://www.facebook.com/jfrf5784
https://www.instagram.com/joeder.for.retfaerdig.fred/
TO: Vi har sendt denne henvendelse til alle retsordførere og politiske ordførere, Udenrigsministeren,
Justitsministeren, Børne- og Undervisningsministeren, Udlændinge- og integrationsministeren,
Kirkeministeren og Uddannelses- og Forskningsministeren.
17
18
https://www.icj-cij.org/sites/default/files/case-related/186/186-20240719-adv-01-00-en.pdf
https://www.icc-cpi.int/news/situation-state-palestine-icc-pre-trial-chamber-i-rejects-state-israels-challenges
19
https://www.middleeasteye.net/opinion/gaza-israel-another-expert-report-committing-genocide-west-yawns
20
https://www.humanrightsnetwork.org/publications/genocide-in-gaza
21
https://www.hrw.org/news/2024/12/19/israels-crime-extermination-acts-genocide-gaza
22
https://www.humanrights.dk/case-story/bearing-witness-how-22-researchers-document-testimonies-serious-systematic-human-
rights
23
https://amnesty.dk/vores-arbejde/diskrimination-racisme/staten-israel-udoever-apartheid-mod-palaestinensere/
24
https://www.sueddeutsche.de/politik/antisemitismus-studie-judenhass-eng-mit-rechtsextremismus-verknuepft-dpa.urn-newsml-
dpa-com-20090101-241211-930-314810
25
https://gwhatchet.com/2023/11/06/researchers-find-far-right-conspiracy-theories-drive-antisemitism-violence/