REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 148: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler (forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. februar 2025

Formueretskontoret

Jonas Karlsen

2023-10309

3616435

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler

(forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser)

§1

I lov om forbrugeraftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1457 af 17. december

2013, som ændret ved § 160 i lov nr. 652 af 8. juni 2017, § 44 i lov nr. 1666

af 26. december 2017 og § 1 i lov nr. 2158 af 27. november 2021, foretages

følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »side 7,«: »og Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2023/2673/EU af 22. november 2023 om ændring af

direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser

indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF, EU-Tidende

2023, L af 28. november 2023«, og », og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tje-

nesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF

samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF, EF-Tidende 2002, L 271, side 16.« ud-

går.

§ 1, stk. 4, nr. 1,

indsættes efter »§ 4, stk. 2, nr. 3,«: »og §§ 20 a, 30 og

31,«.

gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2673/EU af 22.

november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle

tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF, EU-Tidende

2023, L af 28. november 2023.«

»Loven

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 148: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler (forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser), fra justitsministeren

§ 4

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Erhvervsdrivende må ikke ved indgåelse af aftaler om finansielle

tjenesteydelser ved fjernsalg udforme, organisere eller drive deres online-

grænseflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når

forbrugeren anmodes om en beslutning.«

§ 8, stk. 1, nr. 11,

indsættes efter »loven,«: »og, hvor det er relevant,

oplysning om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som om-

handlet i § 20 a,«.

§ 14, stk. 1, nr. 7,

indsættes efter »dennes fysiske adresse,«: »og den

erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om

andre kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende tilbyder, og, hvor

det er relevant, tilsvarende oplysninger om den erhvervsdrivende, på hvis

vegne vedkommende handler,«.

§ 14, stk. 1, nr. 9,

indsættes efter »klager,«: »og relevante kontaktoplys-

ninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til

den erhvervsdrivende og, hvor det er relevant, til den erhvervsdrivende, på

hvis vegne vedkommende handler,«.

§ 14, stk. 1, nr. 10,

indsættes efter »sendes,«: »med angivelse af bl.a.

den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger

om andre kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af for-

trydelseserklæringen, og for aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået

ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om eksistensen og placerin-

gen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a,«.

§ 14, stk. 1, nr. 15,

udgår »og«.

§ 14, stk. 1, nr. 16,

ændres »pris.« til: »pris,«.

10.

§ 14, stk. 1,

indsættes som nr.

17-19:

»17) hvor det er relevant, konsekvenserne af for sene eller manglende beta-

linger,

18) hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af

automatiseret beslutningstagning, og

19) oplysninger om eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som den fi-

nansielle tjenesteydelse tager sigte på, hvis miljømæssige eller sociale fak-

torer er integreret i investeringsstrategien for den finansielle tjenestey-

delse.«

11.

§ 14, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget, skal den erhvervsdri-

vende også orientere forbrugeren herom.«

12.

§ 14, stk. 4,

indsættes som

4. pkt.:

»Gives de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, mindre end én dag, inden

forbrugeren er bundet af aftalen om fjernsalg, skal den erhvervsdrivende

sende forbrugeren en påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om

fjernsalg og om den procedure, der skal følges for at fortryde, i overens-

stemmelse med kapitel 4. Denne påmindelse skal gives til forbrugeren på et

varigt medium mellem én og syv dage efter indgåelsen af aftalen om

fjernsalg.«

13.

§ 14, stk. 5,

ændres »stk. 1, 3 og 4,« til: »stk. 1, 3 og 4 og § 14 b«.

14.

§ 14

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give for-

brugeren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markeds-

ført den pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre forbru-

geren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et

andet sprog.«

15.

Efter § 14 indsættes:

»§ 14 a.

Med undtagelse af den erhvervsdrivendes navn og erhvervsmæs-

sige hovedaktivitet samt, hvor det er relevant, navnet på og den erhvervs-

mæssige hovedaktivitet for den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkom-

mende handler, og de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, nr. 1, 2

og 10-12, har den erhvervsdrivende ret til at lagdele oplysningerne, når disse

gives elektronisk.

Stk. 2.

Hvis oplysningerne er lagdelte, skal det være muligt at se, gemme

og udskrive de i § 14, stk. 1, omhandlede oplysninger som ét enkelt doku-

ment. I sådanne tilfælde skal den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren får

forelagt alle de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i

stk. 1, inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.

§ 14 b.

Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren fyldestgørende rede-

gørelser vedrørende de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser, der

skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og

de accessoriske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes behov og finan-

sielle situation. Sådanne redegørelser skal gives gratis til forbrugeren forud

for aftalens indgåelse og skal omfatte

1) de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger,

2) de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale, herunder eventu-

elle accessoriske tjenesteydelser, og

3) de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for for-

brugeren, herunder, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbrugerens

manglende eller forsinkede betaling.

Stk. 2.

Den erhvervsdrivende kan tilpasse de i stk. 1 nævnte redegørel-

sers form og omfang under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder

den finansielle tjenesteydelse tilbydes, den forbruger, til hvem den tilby-

des, og arten af den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes.

Stk. 3.

Hvis den erhvervsdrivende anvender onlineværktøjer, har for-

brugeren ret til personlig betjening forud for aftalens indgåelse, og i be-

grundede tilfælde også efter at aftalen om fjernsalg er indgået. Den per-

sonlige betjening skal gives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har

markedsført den pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmin-

dre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysnin-

gerne på et andet sprog.«

16.

§ 15, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»De oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, skal efter anmodning gives

til forbrugere med handicap, herunder synshandicap, i et passende og til-

gængeligt format.«

17.

§ 19, stk. 3,

indsættes som

3. pkt.:

»Hvis forbrugeren ikke har modtaget oplysninger i henhold til § 15, udløber

fortrydelsesfristen under alle omstændigheder 12 måneder og 14 dage efter

indgåelse af aftalen om fjernsalg vedrørende den finansielle tjenesteydelse,

såfremt forbrugeren er blevet informeret om sin fortrydelsesret i overens-

stemmelse med § 14, stk. 1, nr. 10 og 12.«

18.

§ 20, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

»Forbrugeren kan også vælge at benytte fortrydelsesfunktionen, jf. § 20 a.«

19.

Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21:

»§ 20 a.

For aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegræn-

seflade, skal den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren også kan fortryde

aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Fortrydelsesfunktionen skal

være mærket med ordene »Fortryd aftale« eller en tilsvarende utvetydig for-

mulering på en letlæselig måde. Fortrydelsesfunktionen skal være tilgænge-

lig uafbrudt i hele perioden inden fortrydelsesfristens udløb. Den skal have

en fremtrædende plads på onlinegrænsefladen og være let tilgængelig for

forbrugeren.

Stk. 2.

Fortrydelsesfunktionen skal gøre det muligt for forbrugeren at

sende en onlinefortrydelseserklæring, hvori den erhvervsdrivende underret-

tes om, at vedkommende har besluttet at fortryde aftalen. Ved hjælp af

denne onlinefortrydelseserklæring skal forbrugeren let kunne give eller be-

kræfte

1) sit navn,

2) oplysninger, der identificerer den aftale, som vedkommende ønsker at

fortryde, og

3) oplysninger om, ad hvilken elektronisk vej bekræftelsen af fortrydelsen

skal sendes til forbrugeren.

Stk. 3.

Når forbrugeren har udfyldt onlinefortrydelseserklæringen, jf.

stk. 2, skal den erhvervsdrivende gøre det muligt for forbrugeren at indsende

den ved hjælp af en bekræftelsesfunktion. Bekræftelsesfunktionen skal være

mærket på en letlæselig måde og kun med ordene »Bekræft fortrydelse« el-

ler en tilsvarende utvetydig formulering.

Stk. 4.

Når forbrugeren har aktiveret bekræftelsesfunktionen, skal den er-

hvervsdrivende uden unødig forsinkelse på et varigt medium sende forbru-

geren en kvittering for modtagelse af fortrydelsen, herunder med oplysnin-

ger om dens indhold samt datoen og tidspunktet for indsendelse.

Stk. 5.

Forbrugeren anses for at have udøvet sin fortrydelsesret inden for

den relevante fortrydelsesfrist, hvis vedkommende har indsendt onlinefor-

trydelseserklæringen, inden den pågældende frist udløb.«

20.

I lovens

bilag 1

affattes punkt 3 under overskriften »Instrukser med hen-

blik på udfyldelse« således:

»[3. ] Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at stille en funktion til rådig-

hed, der gør det muligt for forbrugeren at fortryde aftalen, der er indgået

online: »De kan også udøve Deres fortrydelsesret online på [indsæt interne-

tadresse eller en anden passende forklaring af, hvor fortrydelsesfunktionen

er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunktion, sender vi Dem

uden unødig forsinkelse en kvittering for modtagelse af fortrydelsen på et

varigt medium (f.eks. pr. e-mail), herunder dens indhold samt datoen og

tidspunktet for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver forbrugeren

mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udøvelsen af fortry-

delsesretten elektronisk på Deres websted: »De har også mulighed for at

udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst an-

den utvetydig meddelelse på vores websted [indføj internetadresse]. Hvis

De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt medium

(f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse af

fortrydelsesretten«.«

21.

I lovens

bilag 2

indsættes under overskriften »Hvordan fortryder De?«

efter »postkvitteringen.« i et nyt afsnit: »Indføj følgende, hvis De er forplig-

tet til at stille en funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at

fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve Deres fortrydel-

sesret online på [indsæt internetadresse eller en anden passende forklaring

af, hvor fortrydelsesfunktionen er tilgængelig]. Hvis De anvender denne on-

linefunktion, sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for mod-

tagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail), herunder dens

indhold samt datoen og tidspunktet for indsendelse.« Indføj følgende, hvis

De giver forbrugeren mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om

udøvelsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted: »De har også

mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken

som helst anden utvetydig meddelelse på vores websted [indføj interne-

tadresse]. Hvis De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et

varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om

udøvelse af fortrydelsesretten«. Indføj følgende om kommunikationsmidler:

»De kan kontakte den erhvervsdrivende på [indsæt telefonnummer, e-

mailadresse eller andet relevant kommunikationsmiddel]«.«

§2

I lov om forsikringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november

2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 638 af 8. juni 2016 og § 8 i lov nr. 550 af

30. maj 2017, foretages følgende ændringer:

Som

fodnote

til lovens titel indsættes:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2023/2673/EU af 22. november 2023 om æn-

dring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjene-

steydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF,

EU-Tidende 2023, L af 28. november 2023.«

§ 34 b

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Forsikringsselskabet må ikke ved indgåelse af forsikringsaftaler

ved fjernsalg udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en

sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren anmodes

om en beslutning.«

§ 34 e, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »dennes fysiske adresse,«: »og sel-

skabets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre kom-

munikationsmidler, som selskabet tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsva-

rende oplysninger om det selskab, på hvis vegne vedkommende handler,«.

§ 34 e, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »sendes,«: »med angivelse af bl.a.

selskabets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om andre

kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af fortrydelseser-

klæringen, og for forsikringsaftaler indgået ved hjælp af en onlinegrænse-

flade, oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen

som omhandlet i forbrugeraftalelovens § 20 a,«.

§ 34 e, stk. 1, nr. 9,

indsættes efter »klager,«: »og relevante kontaktop-

lysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager

til selskabet og, hvor det er relevant, til det selskab, på hvis vegne vedkom-

mende handler,«.

§ 34 e, stk. 1, nr. 12,

udgår efter »aftaleperioden,«: »og«.

§ 34 e, stk. 1, nr. 13,

ændres »garantiordninger.« til: »garantiordninger,«.

§ 34 e, stk. 1,

indsættes som nr.

14-16:

»14) hvor det er relevant, konsekvenserne af for sene eller manglende beta-

linger,

15) hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af

automatiseret beslutningstagning, og

16) oplysninger om eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som forsik-

ringsydelsen tager sigte på, hvis miljømæssige eller sociale faktorer er inte-

greret i forsikringsydelsen.«

§ 34 e, stk. 2,

indsættes som

4. pkt.:

»Gives de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, mindre end én dag, inden

forbrugeren er bundet af en forsikringsaftale, der indgås ved fjernsalg, skal

forsikringsselskabet sende forbrugeren en påmindelse om muligheden for at

fortryde forsikringsaftalen og om den procedure, der skal følges for at for-

tryde, i overensstemmelse med §§ 34 i-34 k. Denne påmindelse skal gives

til forbrugeren på et varigt medium mellem én og syv dage efter indgåelsen

af forsikringsaftalen.«

10.

§ 34 e, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget, skal forsikringsselska-

bet også orientere forbrugeren herom.«

11.

§ 34 e, stk. 4,

indsættes efter »stk. 1-3«: »og § 34 f, stk. 4-7,«.

12.

§ 34 e

indsættes som

stk. 5

»Stk. 5.

Oplysninger, som forsikringsselskabet har pligt til at give forbru-

geren, skal afgives på dansk, såfremt selskabet har markedsført den pågæl-

dende forsikringsydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtryk-

kelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Stk. 6.

Med undtagelse af forsikringsselskabets navn og erhvervsmæs-

sige hovedaktivitet samt, hvor det er relevant, navnet på og den erhvervs-

mæssige hovedaktivitet for forsikringsselskabet, på hvis vegne vedkom-

mende handler, og de oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, nr. 3, 4,

6 og 10, har selskabet ret til at lagdele oplysningerne, når disse gives elek-

tronisk. Hvis oplysningerne er lagdelte, skal det være muligt at se, gemme

og udskrive de i 34 e, stk. 1, omhandlede oplysninger som ét enkelt doku-

ment. I sådanne tilfælde skal selskabet sikre, at forbrugeren får forelagt alle

de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i stk. 1, inden

indgåelsen af forsikringsaftalen ved fjernsalg.«

13.

§ 34 f, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»De oplysninger, der er omhandlet i § 34 e, stk. 1, skal efter anmodning

gives til forbrugere med handicap, herunder synshandicap, i et passende og

tilgængeligt format.«

14.

§ 34 f

indsættes som

stk. 4-7:

»Stk. 4.

Forsikringsselskabet skal give forbrugeren fyldestgørende rede-

gørelser vedrørende de foreslåede forsikringsaftaler, der skal gøre det muligt

for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de accessoriske tje-

nesteydelser er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation. Så-

danne redegørelser skal gives gratis til forbrugeren forud for aftalens indgå-

else og skal omfatte

1) de i § 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger,

2) de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale, herunder eventu-

elle accessoriske tjenesteydelser, og

3) de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for for-

brugeren, herunder, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbrugerens

manglende eller forsinkede betaling.

Stk. 5.

Selskabet kan tilpasse de i stk. 4 nævnte redegørelsers form og

omfang under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder forsikringsy-

delsen tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes, og arten af forsikring-

sydelsen, der tilbydes.

Stk. 6.

Hvis selskabet anvender onlineværktøjer, har forbrugeren ret til

personlig betjening forud for aftalens indgåelse, og i begrundede tilfælde

også efter at aftalen om fjernsalg er indgået. Den personlige betjening skal

gives på dansk, såfremt selskabet har markedsført den pågældende forsik-

ringsydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige

samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Stk.

7. Selskabet har bevisbyrden for, at de oplysningskrav, der følger af

stk. 4-6, er opfyldt.«

15.

§ 34 j, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Forbrugeren kan også vælge at benytte fortrydelsesfunktionen, jf. forbru-

geraftalelovens § 20 a.«

16.

§ 34 j

indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

Hvis forbrugeren ikke har modtaget oplysninger i henhold til §

34 f, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændigheder 12 måneder og

14 dage efter indgåelse af forsikringsaftalen ved fjernsalg, såfremt forbru-

geren er blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse med §

34 e, stk. 1, nr. 6.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

17.

§ 34 m

udgår efter »forbrugeren i«: »de« og », der er reguleret i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tje-

nesteydelser til forbrugerne,«.

§3

Loven træder i kraft den 19. juni 2026.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft

for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ændringsdirektivet

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Fortrydelsesfunktion

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ændringsdirektivet

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Oplysningskrav i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser til forbrugerne

2.3.1. Forudgående oplysningspligter

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Ændringsdirektivet

2.3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2. Sprogkrav

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Ændringsdirektivet

2.3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.3. Taletelefoni

2.3.3.1. Gældende ret

2.3.3.2. Ændringsdirektivet

2.3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.4. Påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg

2.3.4.1. Gældende ret

2.3.4.2. Ændringsdirektivet

2.3.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.5. Forbrugere med handicap

2.3.5.1. Gældende ret

2.3.5.2. Ændringsdirektivet

2.3.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.6. Lagdeling

2.3.6.1. Gældende ret

2.3.6.2. Ændringsdirektivet

2.3.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Fortrydelsesret i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser og betaling af tjenesteydelser leveret inden udøvelsen af

fortrydelsesretten

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ændringsdirektivet

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Fyldestgørende redegørelser

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ændringsdirektivet

2.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Yderligere beskyttelse vedrørende onlinegrænseflader

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ændringsdirektivet

2.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Andre spørgsmål

2.7.1. Formelle krav om aftaleindgåelse for aftaler om fjernsalg indgået pr.

telefon

2.7.2. Sanktioner

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Kommissionen gennemførte i 2019-2020 et »fitness-check« (REFIT) af di-

rektiv nr. 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbru-

gerne. Formålet var at vurdere, om direktivet har opfyldt dets formål og vir-

ker efter hensigten. Evalueringen af direktivet blev offentliggjort den 5.

november 2020.

Resultaterne af evalueringen kan overordnet sammenfattes i to konklusio-

ner. For det første viste evalueringen, at der efter det finansielle fjernsalgs-

direktivs (2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til for-

brugerne) ikrafttræden er vedtaget en række sektorspecifikke EU-retsakter

(som f.eks. forbrugerkreditdirektivet og realkreditdirektivet) og horisontal

EU-lovgivning (som f.eks. databeskyttelsesforordningen), som dækker

aspekter af forbrugeres forhold og rettigheder i forbindelse med aftaler om

finansielle tjenesteydelser. Det har medført, at direktivets relevans og an-

vendelse er blevet reduceret. For det andet viste evalueringen dog, at 2002-

direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne fortsat

er relevant på en række områder, og at direktivet udgør et sikkerhedsnet,

som garanterer forbrugerne et vist beskyttelsesniveau, hvis en fjernsalgsaf-

tale ikke er omfattet af anden EU-lovgivning.

Herudover har digitaliseringen betydet, at området for finansielle tjenestey-

delser har udviklet sig, således at der er kommet nye aktører til (f.eks. finte-

chvirksomheder) samt nye forretningsmodeller og distributionskanaler

(f.eks. finansielle tjenesteydelser, der sælges online).

Formålet med lovforslaget er at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2023/2673/EU af 22. november 2023 om ændring af direktiv

2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået

ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF (herefter ”ændrings-

direktivet”) i dansk ret. Direktivet er en opfølgning på evalueringen.

Ændringsdirektivet ændrer i direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder

(forbrugerrettighedsdirektivet) og ophæver direktiv 2002/65/EF (direktivet

om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne).

Formålet med ændringsdirektivet er at forenkle og modernisere den lovgiv-

ningsmæssige ramme for finansielle tjenesteydelser ved at ophæve det gæl-

dende direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser og samtidig ind-

sætte relevante bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet, hvis anvendel-

sesområde udvides til også at omfatte finansielle tjenesteydelser. Dette in-

debærer bl.a., at en række af de bestemmelser, der fremgår af det nye direk-

tiv (ændringsdirektivet), allerede i dag er implementeret i dansk ret. Det gør

sig f.eks. gældende i forhold til flere af bestemmelserne vedrørende prækon-

traktuelle oplysningspligter og forbrugerens fortrydelsesret.

Det overordnede formål med reglerne om fjernsalg af finansielle tjenestey-

delser er at fremme indgåelsen af fjernsalgsaftaler (dvs. aftaler der indgås

ved brug af fjernkommunikation og indgås som led i et system for fjernsalg,

som drives af den erhvervsdrivende) om finansielle tjenesteydelser på det

indre marked og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Derud-

over indeholder ændringsdirektivet bl.a. regler om udøvelse af fortrydelses-

retten for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade.

2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne er

hovedsageligt implementeret i forbrugeraftaleloven. Forbrugeraftaleloven

finder anvendelse på forbrugeraftaler og den erhvervsdrivendes henvendel-

ser til forbrugeren med henblik på at indgå en forbrugeraftale. Forbrugeraf-

taleloven finder ikke anvendelse på forsikringsaftaler, som er omfattet af

forsikringsaftaleloven. De dele af 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser til forbrugerne, der omhandler forsikringsaftaler, er gennem-

ført i forsikringsaftaleloven.

Ændringsdirektivet medfører totalharmonisering, medmindre andet konkret

fremgår af de enkelte bestemmelser i direktivet. Det indebærer, at medlem-

sstaterne alene på visse områder har valgfrihed i forbindelse med implemen-

teringen. Det gør sig bl.a. gældende i forhold til muligheden for at vedtage

strengere bestemmelser vedrørende oplysningskrav forud for aftaleindgåel-

sen end dem, der er omhandlet i direktivet (artikel 16 a, stk. 9). Desuden har

medlemsstaterne bl.a. mulighed for at præcisere, hvilket omfang fyldestgø-

rende redegørelser skal have (artikel 16 d, stk. 2).

Direktivet ændrer ikke eksisterende sektorspecifikke EU-retsakter. Det

fremgår således bl.a. af direktivets præambelbetragtning nr. 16, at det skal

præciseres, at når andre EU-retsakter, der regulerer specifikke finansielle

tjenesteydelser, indeholder bestemmelser om oplysninger forud for aftale-

indgåelsen, om fortrydelsesret eller om fyldestgørende redegørelser, og uan-

set hvor detaljerede disse bestemmelser er, bør kun de respektive bestem-

melser i disse andre EU-retsakter finde anvendelse på de pågældende speci-

fikke finansielle tjenesteydelser til forbrugere, medmindre andet er fastsat i

nævnte retsakter, herunder medlemsstaternes udtrykkelige mulighed for at

udelukke anvendelsen af disse specifikke bestemmelser.

Lovforslaget, hvormed der lægges op til ændringer i forbrugeraftaleloven

og forsikringsaftaleloven, indeholder følgende hovedelementer:

- Nye bestemmelser om udøvelse af fortrydelsesretten for aftaler om

fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade (”fortrydelsesfunk-

tion”).

- Reviderede bestemmelser om oplysningskrav i forbindelse med aftaler om

fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne.

- Nye bestemmelser om fyldestgørende redegørelser vedrørende aftaler om

finansielle tjenesteydelser.

- Herudover indføres en ny bestemmelse om yderligere beskyttelse af for-

brugere på onlinegrænseflader.

De bestemmelser, der er nødvendige for at efterleve ændringsdirektivet, skal

være vedtaget og offentliggjort senest den 19. december 2025 og træde i

kraft den 19. juni 2026.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler og på erhvervs-

drivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler, jf. for-

brugeraftalelovens § 1, stk. 1. Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som

en erhvervsdrivende eller en person, der optræder i dennes navn eller på

dennes vegne, indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren)

hovedsagelig handler uden for sit erhverv, jf. lovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 3, nr. 4, at en fjernsalgsaftale er en-

hver aftale om bl.a. tjenesteydelser, når aftalen til og med tidspunktet for

dens indgåelse udelukkende a) indgås ved brug af kommunikation, der fo-

regår, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk (fjernkom-

munikation), og b) indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af

den erhvervsdrivende.

En finansiel tjenesteydelse defineres som enhver tjeneste, der har karakter

af bank-, kredit-, forsikrings-, individuel pensions-, investerings- eller beta-

lingstjenesteydelse, jf. lovens § 3, nr. 7.

Lovens kapitel 4 om fortrydelsesret gælder kun for bl.a. aftaler indgået ved

fjernsalg, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1.

Lovens kapitel 3 indeholder regler om den erhvervsdrivendes oplysnings-

pligter over for forbrugeren. Reglerne om oplysningspligt for fjernsalgsaf-

taler vedrørende finansielle tjenesteydelser fremgår af lovens §§ 14-16.

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5, at når den erhvervsdri-

vende inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den

samme forbruger af samme karakter, gælder stk. 1, 3 og 4 alene i relation til

den første aftale, jf. dog § 15, stk. 4. Bestemmelsen indebærer bl.a., at den

erhvervsdrivende kan nøjes med at give de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger

i forbindelse med den første aftale, såfremt den erhvervsdrivende inden for

en periode på et år indgår en eller flere aftaler med den samme forbruger af

samme karakter. Henvisningen til § 15, stk. 4, indebærer, at den erhvervs-

drivende skal sikre sig, at forbrugeren fortsat har adgang til oplysningerne

og aftalevilkårene på papir eller andet varigt medium.

§ 14, stk. 5, fastsætter således, at den erhvervsdrivendes oplysningspligt,

hvis den erhvervsdrivende inden for det seneste år har indgået en eller flere

aftaler med den samme forbruger af den samme karakter, kun gælder i rela-

tion til den første aftale. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen,

jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 145, at be-

stemmelsen må antages at omfatte tilfælde, hvor der er tale om flere en-

keltaftaler af samme karakter mellem de samme parter, uden at der forelig-

ger en første aftale, hvoraf de pågældende dispositioner udspringer, dvs. til-

fælde hvor der jævnligt foretages ensartede handler mellem parterne, f.eks.

køb af aktier uden at der foreligger en første rammeaftale, der regulerer for-

holdet mellem parterne. Det fremgår endvidere, at den prækontraktuelle op-

lysningspligt dog skal opfyldes ved efterfølgende enkeltaftaler af samme ka-

rakter, hvis der forløber mere end et år efter den sidst indgåede aftale. Det

følger herudover af bemærkningerne, at der er tale om en videreførelse af

den gældende § 11, stk. 3, jf. § 13, stk. 3, jf. Folketingstidende 2003-04,

tillæg A, side 7994 og side 7599.

Forbrugeraftaleloven indeholder herudover generelle regler om bl.a. ret til

opsigelse af aftaler om løbende tjenesteydelser m.v., telefonisk kommuni-

kation, yderligere betalinger, visse lovvalgsaftaler, tilsyn og strafansvar

m.v.

Det følger bl.a. af forbrugeraftaleloven, at hvis den erhvervsdrivende har en

telefontjeneste med henblik på at kunne blive kontaktet telefonisk i forbin-

delse med en indgået aftale, er forbrugeren ved sådanne telefoniske opkald

ikke forpligtet til at betale mere end almindelig telefontakst, jf. forbrugeraf-

talelovens § 30.

Det følger desuden af forbrugeraftalelovens § 31, stk. 1, at den erhvervsdri-

vende kun kan kræve betaling for ydelser, der ligger ud over hovedydelsen,

hvis forbrugeren inden aftaleindgåelsen har givet udtrykkeligt samtykke

hertil. Forbrugeren kan kræve betalinger opnået i strid med stk. 1 tilbagebe-

talt, jf. stk. 2. Af stk. 3 fremgår det, at hvis en erhvervsdrivende modtager

kontant betaling fra en forbruger i form af udenlandske kontanter og i denne

forbindelse opkræver et gebyr, må gebyrer ikke overstige de udgifter, som

den erhvervsdrivende afholder i forbindelse hermed.

Forbrugeraftaleloven gælder som udgangspunkt ikke for forsikringsaftaler

omfattet af lov om forsikringsaftaler (forsikringsaftaleloven) og henvendel-

ser med henblik på indgåelse af aftale herom, jf. forbrugeraftalelovens § 1,

stk. 4, nr. 1.

Forsikringsaftalelovens kapitel I A indeholder regler om oplysningspligt og

fortrydelsesret m.v. for forbrugerforsikringer, jf. lovens § 34, stk. 1. Ved en

forbrugerforsikring forstås en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren

(forbrugeren) ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit er-

hverv, jf. forsikringsaftalelovens § 2, stk. 4, 1. pkt.

Som fjernsalg betegnes i henhold til kapitel I A en forbrugerforsikringsaf-

tale, der 1) indgås ved brug af fjernkommunikation, det vil sige ved kom-

munikation, der foregår, uden at parterne mødes fysisk, og 2) indgås som

led i et system for fjernsalg, som drives af forsikringsselskabet, jf. forsik-

ringsaftalelovens § 34 a. Definitionen af fjernsalgsbegrebet i forsikringsaf-

taleloven svarer indholdsmæssigt til definitionen i henhold til forbrugeraf-

taleloven.

Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 4, at hvis forsikringsselska-

bet inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme

forbruger af samme karakter, gælder stk. 1-3 alene i relation til den første

aftale. Bestemmelsen indebærer bl.a., at forsikringsselskabet kan nøjes med

at give de i § 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger i forbindelse med den første

aftale, såfremt forsikringsselskabet inden for en periode på et år indgår en

eller flere aftaler med den samme forbruger af samme karakter.

Bestemmelsen fastsætter således, at forsikringsselskabets oplysningspligt,

hvis selskabet inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med

den samme forbruger af den samme karakter, kun gælder i relation til den

første aftale.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5.

2.1.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivet, at der i artikel 3 i forbrugerrettighedsdi-

rektivet tilføjes et nyt stykke (1 b), hvoraf det af 1. afsnit fremgår, hvilke

bestemmelser der gælder for aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydel-

ser, herunder f.eks. artikel 16 a (om forudgående oplysningspligter), artikel

16 d (om fyldestgørende redegørelser), artikel 19 (om gebyrer for anven-

delse af betalingsmidler), artikel 21 (om kommunikation pr. telefon) og ar-

tikel 22 (om yderligere betalinger).

Det følger af stk. 1 b, 2.-4. afsnit, at med undtagelse af artikel 21, finder

bestemmelserne i 1. afsnit alene anvendelse på den første aftale, såfremt de

i første afsnit omhandlede aftaler omfatter den første aftale om tjenesteydel-

ser efterfulgt af successive operationer eller en række enkeltoperationer af

samme karakter over en vis periode. Såfremt der ikke foreligger en første

aftale om tjenesteydelser, men de successive operationer eller enkeltopera-

tionerne af samme karakter over en vis periode gennemføres mellem samme

kontrahenter, finder artikel 16 a og 16 d kun anvendelse på den første ope-

ration. Hvis der imidlertid ikke gennemføres nogen operation af samme ka-

rakter inden for mere end et år, anses gennemførelsen af den næste operation

for at være den første i en ny række af operationer, og artikel 16 a og 16 d

finder derfor anvendelse.

Af præambelbetragtning nr. 24 fremgår det, at en enkelt aftale om finansielle

tjenesteydelser, der omfatter successive operationer eller enkeltoperationer

af samme karakter over en vis periode, kan give anledning til forskellige

juridiske formuleringer afhængigt af lovgivningen i de enkelte medlemssta-

ter. Det følger endvidere af præambelbetragtningen, at bestemmelserne om

aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg bør anvendes på

den første af en række successive operationer eller enkeltoperationer af

samme karakter over en vis periode, der kan betragtes som udgørende et

hele, hvad enten operationen eller rækken af operationer er omfattet af en

enkelt aftale eller flere successive aftaler. Hvis der ikke foreligger en første

aftale, bør bestemmelserne om aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået

ved fjernsalg finde anvendelse på alle successive operationer eller enkelto-

perationer, bortset fra oplysningerne forud for aftaleindgåelsen, som kun bør

gælde for den første operation. Ved »en første aftale om tjenesteydelser«

forstås f.eks. oprettelse af en bankkonto, og ved »operationer« forstås f.eks.

indsættelse af penge på eller hævning af penge fra en bankkonto. Tilføjelse

af nye elementer til en første aftale om tjenesteydelser, f.eks. muligheden

for at bruge et elektronisk betalingsmiddel i forbindelse med en eksisterende

bankkonto, udgør ikke en »operation«, men en supplerende aftale.

2.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringsdirektivet indeholder en bestemmelse om, hvilke af forbrugerret-

tighedsdirektivets bestemmelser, der finder anvendelse ved aftaler om

fjernsalg, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger med hen-

blik på levering af finansielle tjenesteydelser. Det fremgår således indled-

ningsvis af direktivet, at der i forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3 ind-

sættes et nyt stykke (stk. 1 b). Det fremgår af bestemmelsens 1. afsnit, at

ved aftaler om fjernsalg, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en for-

bruger med henblik på levering af finansielle tjenesteydelser, finder kun ar-

tikel 1 og 2 (genstand og definitioner), artikel 3, stk. 2, 5 og 6 (anvendelses-

område m.v.), artikel 4 (harmoniseringsniveau), artikel 6 a (onlinemarkeds-

pladser), artikel 8, stk. 6 (bekræftelse af tilbud ved fjernsalgsaftaler indgået

pr. telefon), artikel 11 a (udøvelse af fortrydelsesretten for aftaler om

fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade), artikel 16 a-16 e

(oplysningskrav, fortrydelsesret m.v., fyldestgørende redegørelser og yder-

ligere beskyttelse vedrørende onlinegrænseflader), artikel 19 (gebyrer for

anvendelse af betalingsmidler), artikel 21-23 (kommunikation pr. telefon,

yderligere betalinger og håndhævelse), artikel 24, stk. 1 og 6 (sanktioner),

artikel 25-27 (direktivets ufravigelige karakter, information og levering

uden forudgående anmodning) og artikel 29 (indberetningskrav) anven-

delse.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at henvisningen til bl.a. forbrugerrettig-

hedsdirektivets artikel 19, artikel 21 og artikel 22 (jf. forbrugerrettighedsdi-

rektivets artikel 3, stk. 1 b), som allerede i dag er implementeret i forbruger-

aftaleloven, indebærer, at bestemmelserne tillige skal finde anvendelse på

forsikringsaftaler, som i dag er undtaget fra forbrugeraftalelovens anvendel-

sesområde. Justitsministeriet finder det således af hensyn til fyldestgørende

implementering af direktivet nødvendigt at indsætte en bestemmelse i for-

brugeraftaleloven om, at de relevante bestemmelser herom i forbrugerafta-

leloven (§§ 30 og 31) tilsvarende vil finde anvendelse på forsikringsaftaler

omfattet af forsikringsaftaleloven, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 2 (forbru-

geraftalelovens § 1, stk. 4, nr. 1).

Ændringsdirektivet indeholder herudover en bestemmelse om »successive

operationer« og »en række enkeltoperationer af samme karakter«, hvorefter

de bestemmelser, der gælder for aftaler om fjernsalg af finansielle tjenestey-

delser, som udgangspunkt kun finder anvendelse på den første aftale, så-

fremt de omhandlede aftaler omfatter den første aftale om tjenesteydelser

efterfulgt af successive operationer eller en række enkeltoperationer af

samme karakter over en vis periode. Bestemmelsen indebærer ligeledes, at

reglerne om forudgående oplysningspligter (artikel 16 a) og fyldestgørende

redegørelser (artikel 16 d) kun finder anvendelse på den første operation,

hvis der ikke foreligger en første aftale om tjenesteydelser, men de succes-

sive operationer eller enkeltoperationerne af samme karakter over en vis pe-

riode gennemføres mellem samme kontrahenter.

Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivets regler om operationer ud-

gør en videreførelse af de tilsvarende regler i 2002-direktivet om fjernsalg

af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (direktiv 2002/65/EF), og at di-

rektivbestemmelsen ikke vil medføre et behov for en materiel ændring af

forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5, eller forsikringsaftalelovens § 34 e, stk.

4. Da bestemmelsen i direktivet imidlertid bl.a. vil indebære, at artikel 16 d

om fyldestgørende redegørelser kun vil finde anvendelse på den første ope-

ration, såfremt der ikke foreligger en første aftale om tjenesteydelser, men

de successive operationer eller enkeltoperationerne af samme karakter over

en vis periode gennemføres mellem samme kontrahenter, finder Justitsmi-

nisteriet det nødvendigt, at der i den relevante bestemmelse i forbrugerafta-

leloven og forsikringsaftaleloven tilføjes en henvisning til den foreslåede

bestemmelse om fyldestgørende redegørelser.

Med henblik på at gennemføre direktivbestemmelsen foreslås det, at der i

bestemmelsen om operationer i henholdsvis forbrugeraftaleloven og forsik-

ringsaftaleloven indsættes en henvisning til de foreslåede bestemmelser om

fyldestgørende redegørelser.

Den foreslåede ændring vil medføre, at hvis den erhvervsdrivende inden for

det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af

samme karakter, vil den erhvervsdrivendes pligt til at give forbrugeren fyl-

destgørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler om finansielle

tjenesteydelser alene gælde i relation til den første aftale.

Henvisningen til den foreslåede bestemmelse om fyldestgørende redegørel-

ser i bestemmelsen angående successive operationer m.v. vil herved inde-

bære, at der i relation til sådanne operationer og fyldestgørende redegørelser

vil være tale om samme retsstilling som i relation til den erhvervsdrivendes

oplysningspligt i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for det sene-

ste år har indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af den

samme karakter.

Der kan i den forbindelse navnlig henvises til bemærkningerne til forbru-

geraftalelovens § 14, stk. 5, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39

som fremsat, side 145.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 13, og § 2, nr. 11, og

bemærkningerne hertil.

2.2. Fortrydelsesfunktion

2.2.1. Gældende ret

Det følger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1, at forbrugeren kan træde

tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) i overensstemmelse med reglerne i kapi-

tel 4 ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for den erhvervs-

drivendes forretningssted.

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1, at forbrugeren skal udøve

sin fortrydelsesret inden udløbet af fortrydelsesfristen ved afgivelse af en

utvetydig erklæring herom til den erhvervsdrivende.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at den erhvervsdrivende på sin hjem-

meside kan give forbrugeren mulighed for elektronisk at udfylde og ind-

sende enten standardfortrydelsesformularen i lovens bilag 3 eller en anden

utvetydig erklæring. Benytter forbrugeren denne fremgangsmåde, skal den

erhvervsdrivende straks på et varigt medium kvittere for modtagelsen, jf.

stk. 2, 2. pkt.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-

14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 154, at en utvetydig erklæring f.eks.

kan være et brev, et telefonopkald eller returnering af varen med en klar

erklæring.

I medfør af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 11, skal den erhvervsdri-

vende – for så vidt angår aftaler vedrørende varer og ikkefinansielle tjene-

steydelser indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved

fjernsalg – på en klar og forståelig måde give forbrugeren oplysning om,

hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet fald betingelser, tidsfrist og proce-

durer for at gøre fortrydelsesretten gældende, samt den standardfortrydel-

sesformular, der er angivet i bilag 3 til loven.

Det følger af forsikringsaftalelovens § 34 i, stk. 1, 1. pkt., at forbrugeren kan

træde tilbage fra en forsikringsaftale i overensstemmelse med reglerne i §§

34 j og 34 k (fortrydelsesret). Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 j,

stk. 1, at forbrugeren, såfremt forbrugeren vil bruge sin fortrydelsesret, skal

underrette forsikringsselskabet herom inden for en frist på 14 dage, ved af-

taler om livsforsikring og individuel pensionsordning dog inden for en frist

på 30 dage.

2.2.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3 (forbrugerrettighedsdi-

rektivets artikel 11 a), at den erhvervsdrivende – for aftaler om fjernsalg, der

indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade – skal sikre, at forbrugeren også

kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.

Ifølge præambelbetragtning nr. 37 kan en onlinegrænseflade f.eks. være et

websted eller en applikation. Det følger af præambelbetragtningen, at for-

trydelsesfunktionen skal sikre, at forbrugerne kan fortryde en aftale lige så

let, som de kan indgå den. Endvidere følger det heraf, at formålet med for-

trydelsesfunktionen er at øge forbrugernes bevidsthed om deres fortrydel-

sesret og gøre det nemmere at udnytte denne ret, idet forbrugeren, når det

handler om fjernsalg af både finansielle og ikkefinansielle produkter eller

tjenesteydelser, ikke har mulighed for at modtage redegørelser personligt

eller personligt at få forklaret et produkts eller en tjenesteydelses eventuelle

komplekse eller omfattende karakter. Derfor bør denne forpligtelse ikke

alene gælde for aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, men også

for aftaler om fjernsalg af andre varer og tjenesteydelser, hvor EU-retten

fastsætter en fortrydelsesret, så forbrugernes muligheder for at ophæve af-

talen ved fortrydelse forbedres.

De nærmere krav til udformningen af fortrydelsesfunktionen fremgår af ar-

tikel 11 a, stk. 1-5. Det fremgår bl.a. af bestemmelsen, at fortrydelsesfunk-

tionen skal være mærket med ordene »Fortryd aftale« eller en tilsvarende

utvetydig formulering på en letlæselig måde. Det fremgår endvidere, at for-

trydelsesfunktionen skal være tilgængelig uafbrudt i hele perioden inden

fortrydelsesfristens udløb, og at den skal have en fremtrædende plads på

onlinegrænsefladen og være let tilgængelig for forbrugeren.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at fortrydelsesfunktionen skal gøre

det muligt for forbrugeren at sende en onlinefortrydelseserklæring, hvori

den erhvervsdrivende underrettes om, at vedkommende har besluttet at for-

tryde aftalen. Ved hjælp af denne onlinefortrydelseserklæring skal forbru-

geren let kunne give eller bekræfte oplysninger om sit navn, oplysninger,

der identificerer den aftale, som vedkommende ønsker at fortryde, og oplys-

ninger om, ad hvilken elektronisk vej bekræftelsen af fortrydelsen skal sen-

des til forbrugeren. Når forbrugeren har udfyldt onlinefortrydelseserklærin-

gen, skal den erhvervsdrivende gøre det muligt for forbrugeren at indsende

den ved hjælp af en bekræftelsesfunktion. Denne bekræftelsesfunktion skal

være mærket på en letlæselig måde og kun med ordene »Bekræft fortry-

delse« eller en tilsvarende utvetydig formulering. Når forbrugeren har akti-

veret bekræftelsesfunktionen, sender den erhvervsdrivende uden unødig for-

sinkelse på et varigt medium forbrugeren en kvittering for modtagelse af

fortrydelsen, herunder med oplysninger om dens indhold samt datoen og

tidspunktet for indsendelse. Forbrugeren anses for at have udøvet sin fortry-

delsesret inden for den relevante fortrydelsesfrist, hvis vedkommende har

indsendt onlinefortrydelseserklæringen som omhandlet i bestemmelsen, in-

den den pågældende frist udløb.

Som en konsekvens af indførelsen af fortrydelsesfunktionen, jf. ændrings-

direktivets artikel 1, nr. 3 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel 11 a), inde-

holder direktivet ligeledes bl.a. en opdatering af forudgående oplysnings-

krav om fortrydelsesret for aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for

fast forretningssted (varer og tjenesteydelser). Det følger således af direkti-

vet (artikel 1, nr. 2), at forbrugerrettighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra

h, nyaffattes. Den erhvervsdrivende skal herefter, inden forbrugeren bindes

af en aftale om fjernsalg eller en aftale indgået uden for fast forretningssted

eller et tilsvarende tilbud, på en klar og forståelig måde give oplysninger om

eventuel fortrydelsesret, betingelser, tidsfrist, procedurer for at gøre nævnte

ret gældende m.v. samt give forbrugeren oplysning om eksistensen og pla-

ceringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i artikel 11 a.

2.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringsdirektivet indeholder som noget nyt en bestemmelse om, at den

erhvervsdrivende skal stille en fortrydelsesfunktion til rådighed for forbru-

geren, hvis den erhvervsdrivende giver mulighed for at indgå aftaler om

fjernsalg ved hjælp af en onlinegrænseflade.

Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3 (forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 11 a), foreslås det at indsætte en ny bestem-

melse i forbrugeraftaleloven om forbrugerens mulighed for at fortryde en

fjernsalgsaftale ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Det foreslås ligeledes,

at der i forsikringsaftaleloven henvises til den foreslåede bestemmelse om

fortrydelsesfunktionen i forbrugeraftaleloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den erhvervsdrivende skal sikre, at

forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion i

tilfælde af aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænse-

flade. Dette skal sikre, at forbrugerne kan fortryde en aftale lige så let, som

de kan indgå den. Med henblik herpå skal den erhvervsdrivende stille en

fortrydelsesfunktion til rådighed for forbrugeren, som er let for forbrugeren

at finde, uafbrudt tilgængelig og klart synlig inden for fortrydelsesfristen.

For at lette processen kan den erhvervsdrivende f.eks. tilbyde hyperlinks,

der leder forbrugeren til fortrydelsesfunktionen. Hvis forbrugeren har bestilt

flere varer eller tjenesteydelser ved samme aftale om fjernsalg, kan den er-

hvervsdrivende give forbrugeren mulighed for at fortryde en del af aftalen i

stedet for hele aftalen, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 37.

Med henblik på at gennemføre nyaffattelsen af forbrugerrettighedsdirekti-

vets artikel 6, stk. 1, litra h, foreslås det endvidere at ændre forbrugeraftale-

lovens bestemmelse om oplysningspligt om fortrydelse for aftaler vedrø-

rende varer og ikkefinansielle tjenesteydelser indgået uden for den erhvervs-

drivendes forretningssted eller ved fjernsalg. Den foreslåede ændring vil in-

debære, at den erhvervsdrivende for sådanne aftaler også skal give forbru-

geren oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 og 19, og § 2, nr. 15, og

bemærkningerne hertil.

2.3. Oplysningskrav i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser til forbrugerne

2.3.1. Forudgående oplysningspligter

2.3.1.1. Gældende ret

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende,

inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse,

skal give forbrugeren en række oplysninger. De nærmere oplysningsforplig-

telser fremgår af bestemmelsens nr. 1-16, hvoraf det bl.a. fremgår, at den

erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysning om tjenesteydelsens vig-

tigste egenskaber, den samlede pris for tjenesteydelsen og den erhvervsdri-

vendes identitet m.v. Herudover er der fastsat regler om bl.a., hvornår op-

lysningerne skal gives til forbrugeren, jf. § 14, stk. 2-5. Det følger af § 14,

stk. 4, at oplysningerne bl.a. skal gives i rimelig tid, inden der indgås en

aftale.

Bestemmelsen fastsætter således, hvilke oplysninger erhvervsdrivende skal

give forbrugere ved fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser,

samt hvornår og på hvilken måde disse oplysninger skal gives, jf. Folketing-

stidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 142.

For så vidt angår forsikringsaftaleloven fremgår det af lovens § 34 e, stk. 1,

at forsikringsselskabet, ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal

give forbrugeren en række oplysninger om bl.a. karakteren af og de væsent-

ligste egenskaber ved forsikringsydelsen og den samlede pris for forsikring-

sydelsen. De nærmere oplysningsforpligtelser fremgår af bestemmelsens nr.

1-13, som bl.a. også bestemmer, at forsikringsselskabet skal give forbruge-

ren oplysning om selskabets identitet m.v. Bestemmelsen svarer i vid ud-

strækning til forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1. Herudover er der fastsat reg-

ler om bl.a., hvornår oplysningerne skal gives til forbrugeren, jf. § 34 e, stk.

2-4. Det følger i den forbindelse af stk. 2, at oplysningerne skal gives i ri-

melig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare, ty-

delige og forståelige.

2.3.1.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdi-

rektivets artikel 16 a, stk. 1), at den erhvervsdrivende ved aftaler om finan-

sielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg til forbrugere i god tid inden for-

brugeren er bundet af en aftale om fjernsalg eller et tilsvarende tilbud, på en

klar og forståelig måde skal give forbrugeren en række oplysninger om bl.a.

den erhvervsdrivendes identitet, den finansielle tjenesteydelses vigtigste ka-

rakteristika og den samlede pris for den finansielle tjenesteydelse, som for-

brugeren skal betale til den erhvervsdrivende. Oplysningskravene følger i

vidt omfang af 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til

forbrugerne (direktiv 2002/65/EF) og herved også af henholdsvis forbruger-

aftaleloven og forsikringsaftaleloven. Artikel 16 a, stk. 1, indeholder dog

nye oplysningspligter om bl.a. den erhvervsdrivendes kommunikationsmid-

ler, klageadgang og priser, som er blevet personaliseret på grundlag af au-

tomatiseret beslutningstagning.

Det følger endvidere af artikel 16 a, stk. 9, at medlemsstaterne kan vedtage

eller opretholde strengere bestemmelser vedrørende oplysningskrav forud

for aftaleindgåelsen end dem, der er omhandlet i denne artikel, forudsat at

disse bestemmelser er forenelige med EU-retten.

Det fremgår bl.a. af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 27, at op-

lysningskravene bør moderniseres og fremtidssikres. Den erhvervsdrivende

bør derfor meddele forbrugeren sit telefonnummer og sin e-mailadresse eller

oplysninger om andre kommunikationsmidler, der kan omfatte forskellige

kommunikationsmetoder, samt oplysninger om, hvortil klager skal indgives.

Det følger ligeledes af præambelbetragtningen, at nogle erhvervsdrivende

anvender automatisk beslutningstagning til at differentiere priserne mellem

forskellige forbrugergrupper, og i visse tilfælde tilpasses priserne forbruger-

nes individuelle prisfølsomhed. Derfor bør forbrugerne, inden de er bundet

af en aftale om fjernsalg, informeres om, at prisen på den finansielle tjene-

steydelse er personaliseret på grundlag af automatisk beslutningstagning.

Herudover fremgår det af præambelbetragtning nr. 29, at visse finansielle

tjenesteydelser kan integrere miljømæssige eller sociale faktorer i deres in-

vesteringsstrategi. For at kunne træffe en informeret beslutning bør forbru-

geren også informeres om de særlige miljømæssige eller sociale mål, som

den finansielle tjenesteydelse tager sigte på.

Om forholdet til andre EU-retsakter, der regulerer specifikke finansielle tje-

nesteydelser, er det fastsat i artikel 16 a, stk. 10, at hvis sådanne retsakter

indeholder bestemmelser om de oplysninger, der skal gives til forbrugeren

forud for aftalens indgåelse, er det kun bestemmelserne i den pågældende

EU-retsakt, der finder anvendelse på de pågældende specifikke finansielle

tjenesteydelser, uanset hvor detaljerede de pågældende bestemmelser er,

medmindre andet er fastsat i nævnte EU-retsakt. Hvis den anden EU-retsakt

ikke indeholder bestemmelser om oplysning om fortrydelsesret, underretter

den erhvervsdrivende forbrugeren om, hvorvidt der foreligger en sådan ret i

overensstemmelse med stk. 1, litra p.

2.3.1.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringsdirektivet indeholder en bestemmelse om, at den erhvervsdrivende

på en klar og forståelig måde og i god tid inden, at forbrugeren er bundet af

en aftale om fjernsalg eller et tilsvarende tilbud, skal give forbrugeren en

række oplysninger. Den nævnte bestemmelse er i vidt omfang en viderefø-

relse af de eksisterende oplysningsforpligtelser i 2002-direktivet om

fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, men oplysningskra-

vene moderniseres og fremtidssikres.

Justitsministeriet har ikke fundet anledning til at foreslå strengere bestem-

melser vedrørende prækontraktuelle oplysningskrav end dem, der er om-

handlet i artikel 16 a, stk. 1. Det vurderes således, at kravene i bestemmelsen

afspejler en fornuftig balance mellem et højt forbrugerbeskyttelsesniveau og

et hensyn om at undgå »information overload« (dvs. overdrevne mængder

af informationer). Dog har Justitsministeriet ud fra samme hensyn fundet

det hensigtsmæssigt at opretholde de gældende prækontraktuelle oplys-

ningskrav, også i de få tilfælde hvor bestemmelserne på visse punkter går

videre end dem, der er omhandlet i artikel 16 a, stk. 1.

Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1), foreslås det at udvide oplys-

ningsforpligtelserne i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven. Gen-

nemførelsen af artikel 16 a, stk. 1, vil herved indebære, at den erhvervsdri-

vende skal give flere oplysninger til forbrugeren, end hvad der er tilfældet i

dag.

Det foreslås således, at den erhvervsdrivende bl.a. skal give forbrugeren op-

lysninger om sit telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger om an-

dre kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende tilbyder. Herudover

foreslås det, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren relevante kon-

taktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventuelle

klager til den erhvervsdrivende og, hvor det er relevant, til den erhvervsdri-

vende, på hvis vegne vedkommende handler. Desuden foreslås det, at der

skal gives oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunk-

tionen, og, hvor det er relevant, konsekvenserne af for sene eller manglende

betalinger, og at prisen er blevet personaliseret på grundlag af automatiseret

beslutningstagning. Endvidere lægges der med lovforslaget bl.a. op til, at

den erhvervsdrivende, hvis miljømæssige eller sociale faktorer er integreret

i investeringsstrategien for den finansielle tjenesteydelse, skal give oplys-

ninger om eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som den finansielle

tjenesteydelse tager sigte på.

De foreslåede ændringer vil medføre, at den erhvervsdrivende skal give for-

brugeren flere oplysninger end i dag. Dette skal bl.a. bidrage til at sikre, at

forbrugeren kan træffe beslutning med fuldt kendskab til de faktiske om-

stændigheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5-10, og § 2, nr. 3-8, og be-

mærkningerne hertil.

2.3.2. Sprogkrav

2.3.2.1. Gældende ret

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 4, at oplysninger, som den

erhvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, så-

fremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende vare eller tje-

nesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige

samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog. Bestemmelsen

gælder for aftaler vedrørende varer og ikkefinansielle tjenesteydelser ind-

gået ved bl.a. fjernsalg, og hensynet bag bestemmelsen er at sikre, at oplys-

ningerne let kan forstås af forbrugeren, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg

A, L 39 som fremsat, side 139.

For at en markedsføring anses for at være foretaget på dansk, må der skulle

være tale om markedsføring af et vist omfang, således at forbrugerens ind-

gåelse af aftalen, selvom dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være

motiveret af den pågældende markedsføring, jf. Folketingstidende 2013-14,

tillæg A, L 39 som fremsat, side 139.

Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om, at de oplysninger, som

forsikringsselskabet skal give forbrugeren, skal afgives på et bestemt sprog,

uanset markedsføring.

2.3.2.2. Ændringsdirektivet

Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirek-

tivets artikel 16 a, stk. 2), at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre

sprogkrav vedrørende de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i deres na-

tionale ret for at sikre, at sådanne oplysninger let kan forstås af forbrugeren.

Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at den erhvervsdrivende ved aftaler

om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg til forbrugere i god tid

inden forbrugeren er bundet af en aftale om fjernsalg eller et tilsvarende

tilbud, på en klar og forståelig måde skal give forbrugeren en række oplys-

ninger om bl.a. den erhvervsdrivendes identitet, den finansielle tjenestey-

delses vigtigste karakteristika og den samlede pris for den finansielle tjene-

steydelse, som forbrugeren skal betale til den erhvervsdrivende, jf. nærmere

herom lovforslagets pkt. 2.3.1.2.

2.3.2.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet finder det nærliggende at tage udgangspunkt i sprogkravet

i henhold til forbrugeraftalelovens § 8, stk. 4, som gælder for aftaler vedrø-

rende varer og ikkefinansielle tjenesteydelser indgået ved bl.a. fjernsalg. Det

følger heraf, at oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give

forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har mar-

kedsført den pågældende vare eller tjenesteydelse på dansk, medmindre for-

brugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et

andet sprog.

Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 2), foreslås det herved at indføre

sprogkrav i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven vedrørende de

oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i forbindelse

med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Gennemførelsen af

bestemmelsen om sprogkrav i dansk ret vil således være udtryk for overim-

plementering af direktivet på dette punkt.

Det foreslås således, at oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til

at give forbrugeren, skal afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har

markedsført den pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmin-

dre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplysnin-

gerne på et andet sprog. Der vil dermed ikke gælde en ubetinget pligt til at

give de forudgående oplysninger på dansk.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervsdrivende som ud-

gangspunkt vil være forpligtet til at give oplysninger på dansk til forbruge-

ren forud for indgåelse af aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser,

hvis den erhvervsdrivende har markedsført den finansielle tjenesteydelse på

dansk.

For at en markedsføring anses for at være foretaget på dansk, må der skulle

være tale om markedsføring af et vist omfang, således at forbrugerens ind-

gåelse af aftalen, selvom dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være

motiveret af den pågældende markedsføring. Der henvises i den forbindelse

til bemærkningerne til forbrugeraftalelovens § 8, stk. 4, jf. Folketingsti-

dende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 139.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og § 2, nr. 12, og bemærk-

ningerne hertil.

2.3.3. Taletelefoni

2.3.3.1. Gældende ret

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 3, 1. pkt., at hvis den erhvervs-

drivende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en

aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende

ved begyndelsen af samtalen give forbrugeren oplysning om den erhvervs-

drivendes identitet og navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt

med, og dennes forbindelse til den erhvervsdrivende samt om det kommerci-

elle formål med henvendelsen.

Af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 3, 1. pkt., fremgår det, at hvis talete-

lefoni indgår i fjernkommunikationsteknikken, skal forbrugeren ved begyn-

delsen af ethvert opkald fra forsikringsselskabet have oplysning om selska-

bets navn samt navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt med, og

dennes forbindelse til selskabet samt om det kommercielle formål med hen-

vendelsen.

Den erhvervsdrivende skal herved altid ved begyndelsen af samtalen give

forbrugeren oplysning om bl.a. sit navn og om det kommercielle formål med

henvendelsen.

2.3.3.2. Ændringsdirektivet

Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirek-

tivets artikel 16 a, stk. 3), at i tilfælde af taletelefoni skal den erhvervsdri-

vendes navn og det kommercielle formål med den henvendelse, den er-

hvervsdrivende har foretaget, gives udtrykkeligt ved begyndelsen af enhver

telefonisk henvendelse til forbrugeren. Det følger endvidere af bestemmel-

sen, at den erhvervsdrivende skal orientere forbrugeren, når et opkald bliver

optaget eller kan blive optaget.

Det fremgår bl.a. af præambelbetragtning nr. 26, at anvendelsen af fjern-

kommunikationsteknikker rummer gode muligheder for at skaffe oplysnin-

ger og bør ikke uberettiget begrænse de oplysninger, der gives forbrugeren.

Ved brug af taletelefoni kan den erhvervsdrivende, hvis forbrugeren giver

sit udtrykkelige samtykke, nøjes med kun at give et begrænset antal oplys-

ninger forud for aftalens indgåelse, inden forbrugeren er bundet af aftalen

om fjernsalg. Den erhvervsdrivende bør give de resterende oplysninger

umiddelbart efter aftalens indgåelse.

2.3.3.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringsdirektivet indeholder en bestemmelse om, at den erhvervsdrivende

i tilfælde af taletelefoni udtrykkeligt og ved begyndelsen af enhver telefo-

nisk henvendelse til forbrugeren skal give oplysninger om den erhvervsdri-

vendes navn og det kommercielle formål med henvendelsen. Når et opkald

bliver optaget eller kan blive optaget, skal den erhvervsdrivende også orien-

tere forbrugeren herom.

Bestemmelsen er i vidt omfang en videreførelse af gældende ret. Det frem-

går herved af 2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til

forbrugerne (direktiv 2002/65/EF), at leverandørens (den erhvervsdrivende)

identitet og det kommercielle formål med leverandørens opkald skal fremgå

helt tydeligt ved begyndelsen af enhver samtale med forbrugeren, når der

anvendes taletelefoni. Den relevante bestemmelse herom er implementeret

i forbrugeraftaleloven (§ 14, stk. 3) og forsikringsaftaleloven (§ 34 e, stk.

3).

Det foreslås supplerende og som noget nyt i ændringsdirektivet, at den er-

hvervsdrivende skal orientere forbrugeren, når opkaldet bliver eller kan

blive optaget.

Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 3), foreslås det i forbrugeraftale-

loven og forsikringsaftaleloven at indføre den sidste del af bestemmelsen

vedrørende forpligtelsen til at orientere forbrugeren om eventuel optagelse

i tilfælde af taletelefoni.

Det foreslås således, at den erhvervsdrivende skal orientere forbrugeren

herom, når et opkald bliver optaget eller kan blive optaget.

Den foreslåede ændring vil bevirke, at den erhvervsdrivende, når der rettes

telefonisk henvendelse til forbrugeren med henblik på indgåelse af en aftale

om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, herunder en forsikringsydelse –

foruden at skulle give forbrugeren oplysning om den erhvervsdrivendes

identitet m.v. og det kommercielle formål med henvendelsen – tillige skal

orientere forbrugeren, såfremt opkaldet bliver optaget eller kan blive opta-

get.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, og § 2, nr. 10, og bemærk-

ningerne hertil.

2.3.4. Påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om

fjernsalg

2.3.4.1. Gældende ret

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, at de oplysninger, den er-

hvervsdrivende skal give forbrugeren inden der indgås en fjernsalgsaftale

vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal gives i rimelig tid, inden aftalen

indgås, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige. Det frem-

går endvidere af bestemmelsen, at det klart skal fremgå, at oplysningerne

gives med henblik på indgåelse af en aftale, og oplysningerne skal gives på

en måde, som er egnet under hensyn til den anvendte kommunikationstek-

nik, og som tager særligt hensyn til umyndige personer.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-

14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 145, at der er tale om en videreførelse

af den dagældende § 11, stk. 3, jf. § 13, stk. 3.

Af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 2, fremgår det, at de oplysninger, for-

sikringsselskabet skal give forbrugeren inden der indgås en forsikringsaftale

ved fjernsalg, skal gives i rimelig tid, inden aftalen indgås, og oplysningerne

skal være klare, tydelige og forståelige. Det fremgår endvidere af bestem-

melsen, at det klart skal fremgå, at oplysningerne gives med henblik på ind-

gåelse af en aftale, og oplysningerne skal gives på en måde, som er egnet

under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og som tager særligt

hensyn til umyndige personer.

Bestemmelsen svarer til forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4.

2.3.4.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdi-

rektivets artikel 16 a, stk. 5), at såfremt de oplysninger, der er omhandlet i

stk. 1, gives mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet af aftalen om

fjernsalg, skal medlemsstaterne kræve, at den erhvervsdrivende sender for-

brugeren en påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg

og om den procedure, der skal følges for at fortryde, i overensstemmelse

med artikel 16 b (fortrydelsesreglerne i forbindelse med aftaler om fjernsalg

af finansielle tjenesteydelser). Denne påmindelse skal gives til forbrugeren

på et varigt medium mellem én og syv dage efter indgåelsen af aftalen om

fjernsalg. Det fremgår desuden af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (for-

brugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1), at den erhvervsdrivende ved

aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg til forbrugere i

god tid inden forbrugeren er bundet af en aftale om fjernsalg eller et tilsva-

rende tilbud, på en klar og forståelig måde skal give forbrugeren en række

oplysninger om bl.a. den erhvervsdrivendes identitet, den finansielle tjene-

steydelses vigtigste karakteristika og den samlede pris for den finansielle

tjenesteydelse, som forbrugeren skal betale til den erhvervsdrivende, jf. nær-

mere herom lovforslagets pkt. 2.3.1.2.

Det følger af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 26, at der af hen-

syn til gennemsigtigheden bør fastsættes krav for, hvornår oplysningerne

bør gives til forbrugeren forud for indgåelsen af aftalen om fjernsalg, og

hvordan disse oplysninger bør nå frem til forbrugeren. Herudover fremgår

det af præambelbetragtningen, at hvis oplysningerne gives mindre end én

dag før indgåelsen af aftalen om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, bør

den erhvervsdrivende være forpligtet til på et varigt medium at minde for-

brugeren om muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser. I tilfælde af at oplysningerne forud for aftaleindgåelsen gi-

ves mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet af en aftale om fjernsalg,

bør den erhvervsdrivende, på et varigt medium, mellem én og syv dage efter

aftalens indgåelse minde forbrugeren om muligheden for at fortryde aftalen

om fjernsalg.

2.3.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringsdirektivet indeholder en bestemmelse om, at den erhvervsdrivende

– i tilfælde af at oplysningerne forud for aftaleindgåelsen gives mindre end

én dag, inden forbrugeren er bundet af en aftale om fjernsalg – på et varigt

medium og mellem én og syv dage efter aftalens indgåelse, skal minde for-

brugeren om muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg.

Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 5), foreslås det, at der indsættes et

3. og 4. pkt. i henholdsvis forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, og forsikrings-

aftalelovens § 34 e, stk. 2.

De foreslåede ændringer af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, og forsik-

ringsaftalelovens § 34 e, stk. 2, vil medføre, at den erhvervsdrivende, så-

fremt de oplysninger, der er omhandlet i bestemmelsernes stk. 1 (de forud-

gående oplysninger) gives mindre end én dag, inden forbrugeren er bundet

af aftalen om fjernsalg, skal sende forbrugeren en påmindelse om mulighe-

den for at fortryde aftalen om fjernsalg og om den procedure, der skal følges

for at fortryde. Denne påmindelse skal gives til forbrugeren på et varigt me-

dium mellem én og syv dage efter indgåelsen af fjernsalgsaftalen.

De foreslåede ændringer vil indebære, at den erhvervsdrivende skal minde

forbrugeren om muligheden for at fortryde fjernsalgsaftalen og om proce-

duren i forbindelse med udøvelse af fortrydelsesretten, hvis den erhvervs-

drivende først iagttager sin forudgående oplysningsforpligtelse mindre end

én dag, inden forbrugeren er bundet af aftalen om fjernsalg.

Den foreslåede ændring vil desuden medføre, at påmindelsen skal gives til

forbrugeren på et varigt medium senest syv dage efter aftaleindgåelsen. Ved

et varigt medium skal forstås ethvert middel, som sætter forbrugeren eller

den erhvervsdrivende i stand til at lagre oplysninger rettet personligt til ved-

kommende med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode afpasset ef-

ter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af

de lagrede oplysninger, jf. bl.a. forbrugeraftalelovens § 3, nr. 8.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, og § 2, nr. 9, og bemærk-

ningerne hertil.

2.3.5. Forbrugere med handicap

2.3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at de i § 14, stk. 1,

nævnte oplysninger inden indgåelse af en fjernsalgsaftale om en finansiel

tjenesteydelse skal være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt

medium, som forbrugeren har adgang til. Ved et »varigt medium« forstås

ethvert middel, som sætter forbrugeren eller den erhvervsdrivende i stand til

at lagre oplysninger rettet personligt til vedkommende med mulighed for

fremtidig anvendelse i en periode afpasset efter oplysningernes formål, og

som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger, jf.

forbrugeraftalelovens § 3, nr. 8. Bestemmelsen indebærer herved, at der op-

stilles formkrav til den erhvervsdrivendes meddelelse af oplysninger til for-

brugeren ved indgåelse af fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenestey-

delser.

Det fremgår desuden af lovens § 14, stk. 4, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte

oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysnin-

gerne skal være klare, tydelige og forståelige. Endvidere følger det af be-

stemmelsens 2. pkt., at oplysningerne bl.a. skal gives på en måde, som er

egnet under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og som tager

særligt hensyn til umyndige personer. Det følger herunder af almindelige

aftaleretlige regler om vedtagelse, at aftalevilkår for at kunne blive lagt til

grund som en del af parternes aftale skal præsenteres for forbrugeren forud

for indgåelse af aftalen.

Af forsikringsaftalelovens § 34 f, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at de i § 34 e,

stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse af fjernsalgsaftalen skal være

meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som forbru-

geren har adgang til. Det følger af lovens § 34 e, stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1

nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og

oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige. Det skal fremgå klart,

at oplysningerne gives med henblik på indgåelse af en aftale, og oplysnin-

gerne skal gives på en måde, som er egnet under hensyn til den anvendte

kommunikationsteknik, og som tager særligt hensyn til umyndige personer,

jf. bestemmelsens 2. pkt.

Hverken forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., eller forsikringsaftale-

lovens § 34 e, stk. 2, 2. pkt., omfatter specifikt forbrugere med handicap,

herunder synshandicap. Det fremgår i stedet af bestemmelserne, at den er-

hvervsdrivende bl.a. skal give oplysningerne på en måde, som tager særligt

hensyn til umyndige personer.

2.3.5.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdi-

rektivets artikel 16 a, stk. 6, 1. afsnit), at de oplysninger, der er omhandlet i

stk. 1, skal stilles til rådighed for forbrugeren på et varigt medium og skal

være letlæselige. Det følger af bestemmelsens 2. afsnit, at de oplysninger,

der er omhandlet i stk. 1, efter anmodning skal gives til forbrugere med han-

dicap, herunder synshandicap, i et passende og tilgængeligt format.

Af præambelbetragtning nr. 30 fremgår det bl.a., at alle oplysninger forud

for aftaleindgåelsen bør gives på et varigt medium i et læsbart format og på

en sådan måde, at oplysningerne både er letforståelige for forbrugeren og er

i et læsbart format. Ved et »læsbart format« forstås, at det er skrevet med en

læsbar skriftstørrelse og i farver, der ikke mindsker oplysningernes forståe-

lighed, herunder når dokumentet forelægges, udskrives eller fotokopieres i

sort-hvid. Desuden bør alt for lange og komplekse beskrivelser, lille skrift

og overdreven brug af hyperlinks så vidt muligt undgås, da det er metoder,

der hæmmer forbrugernes forståelse.

2.3.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Justitsministeriets opfattelse, at det allerede i dag følger af forbruger-

aftaleloven og forsikringsaftaleloven samt af almindelige aftaleretlige regler

om vedtagelse, at forbrugeren skal modtage oplysninger fra den erhvervs-

drivende på en egnet og forståelig måde, og det fremgår endvidere af for-

brugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven, at oplysningerne skal være

meddelt forbrugeren på et varigt medium. Det er således Justitsministeriets

vurdering, at artikel 16 a, stk. 6, 1. afsnit, ikke giver anledning til at foretage

ændringer af forbrugeraftaleloven eller forsikringsaftaleloven.

Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 6, 2. afsnit), foreslås det dog at ty-

deliggøre i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven, at de oplysnin-

ger, der skal gives til forbrugeren inden der indgås en fjernsalgsaftale, efter

anmodning skal gives til forbrugere med handicap, herunder synshandicap,

i et passende og tilgængeligt format.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den erhvervsdrivende i forbin-

delse med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren forud for aftaleind-

gåelsen vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give oplysningerne til

en forbruger med handicap, herunder synshandicap, i et passende og tilgæn-

geligt format, hvis forbrugeren anmoder herom. Det vil f.eks. kunne ske ved,

at oplysningerne bliver skrevet med en læsbar skriftstørrelse og i farver, der

ikke mindsker oplysningernes forståelighed, herunder når dokumentet fore-

lægges, udskrives eller fotokopieres i sort-hvid, jf. ændringsdirektivets

præambelbetragtning nr. 30.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervsdrivende vil være

forpligtet til at tage hensyn til en forbrugers handicap, når der meddeles op-

lysninger til forbrugeren, hvis forbrugeren anmoder herom.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, og § 2, nr. 13, og bemærk-

ningerne hertil.

2.3.6. Lagdeling

2.3.6.1. Gældende ret

Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om lagdeling af de oplysninger

den erhvervsdrivende skal give forbrugeren, inden der indgås en fjernsalgs-

aftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse. Ved »lagdeling« forstås til-

fælde, hvor visse oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen betragtes som

centrale elementer og dermed placeres på en fremtrædende måde i første

lag, og andre detaljerede dele af oplysningerne forud for aftaleindgåelsen

præsenteres i ledsagende lag.

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at de i § 14, stk. 1,

nævnte oplysninger inden indgåelse af en fjernsalgsaftale om en finansiel

tjenesteydelse skal være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt

medium, som forbrugeren har adgang til. Det fremgår herudover af § 14,

stk. 4, 1. pkt., at de nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der

indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.

Forsikringsaftaleloven indeholder ligeledes ikke regler om lagdeling af de

oplysninger, som forsikringsselskabet skal give forbrugeren, inden der ind-

gås en forsikringsaftale ved fjernsalg. Det fremgår af forsikringsaftalelovens

§ 34 f, stk. 1, 1. pkt., at de i 34 e, stk. 1, nævnte oplysninger skal være med-

delt forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren

har adgang til. Af lovens § 34 e, stk. 2, 1. pkt., fremgår det, at de i stk. 1

nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og

oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.

2.3.6.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdi-

rektivets artikel 16 a, stk. 7), at med undtagelse af de oplysninger, der er

omhandlet i stk. 1, litra a, f, g, k og p, dvs. oplysninger om den erhvervsdri-

vendes identitet, den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, den

samlede pris for den finansielle tjenesteydelse m.v. samt oplysninger om

hvorvidt der er fortrydelsesret m.v., har den erhvervsdrivende ret til at lag-

dele oplysningerne, når disse gives elektronisk. Såfremt oplysningerne er

lagdelte, skal det være muligt at se, gemme og udskrive de i stk. 1 omhand-

lede oplysninger som ét enkelt dokument. I sådanne tilfælde skal den er-

hvervsdrivende sikre, at forbrugeren får forelagt alle de oplysninger forud

for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i stk. 1, inden indgåelsen af aftalen

om fjernsalg.

Af præambelbetragtning nr. 31 fremgår det, at oplysningskravene bør til-

passes, således at der tages hensyn til visse mediers tekniske begrænsninger,

såsom de begrænsninger, der er forbundet med antallet af tegn på visse mo-

biltelefonskærme. I forbindelse med mobiltelefonskærme, hvor den er-

hvervsdrivende har tilpasset indholdet og præsentationen af onlinegrænse-

fladen til sådanne enheder, bør følgende oplysninger gives på forhånd og så

fremtrædende som muligt: oplysninger om den erhvervsdrivendes identitet,

de vigtigste karakteristika ved den finansielle tjenesteydelse til forbrugere,

den samlede pris, som forbrugeren skal betale den erhvervsdrivende for den

finansielle tjenesteydelse, herunder alle afgifter, der er betalt via den er-

hvervsdrivende, eller, hvis det ikke er muligt at angive en nøjagtig pris,

grundlaget for beregningen af prisen, der gør det muligt for forbrugeren at

kontrollere den, og om, hvorvidt der foreligger fortrydelsesret, herunder be-

tingelser, frister og procedurer for udøvelse af denne ret. Resten af oplys-

ningerne kan være lagdelte. Alle oplysninger bør imidlertid gives på et va-

rigt medium inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.

Det følger endvidere af præambelbetragtning nr. 32, at når der gives oplys-

ninger forud for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej, bør sådanne oplysnin-

ger fremlægges på en klar og forståelig måde. I den forbindelse kan oplys-

ningerne fremhæves, indrammes og kontekstualiseres effektivt på skærmen.

Lagdelingsteknikken, hvor visse oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen

betragtes som centrale elementer og dermed placeres på en fremtrædende

måde i første lag, og andre detaljerede dele af oplysningerne forud for afta-

leindgåelsen præsenteres i ledsagende lag, er blevet afprøvet og har vist sig

at være nyttig i forbindelse med visse finansielle tjenesteydelser. Når der

gøres brug af lagdelingsteknikken i henhold til dette direktiv, bør den er-

hvervsdrivende i det første lag af de elektroniske midler mindst angive den

erhvervsdrivendes navn og erhvervsmæssige hovedaktivitet, den finansielle

tjenesteydelses vigtigste karakteristika, den samlede pris, som forbrugeren

skal betale, at der kan være andre afgifter eller omkostninger, og hvorvidt

der er fortrydelsesret. De øvrige oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen

kan vises i andre lag. Af præambelbetragtningen fremgår det endvidere, at

når der anvendes lagdeling, bør alle oplysninger være let tilgængelige for

forbrugeren, og anvendelsen af ledsagende lag bør ikke aflede kundens op-

mærksomhed fra dokumentets indhold og bør ikke skjule centrale oplysnin-

ger. Det bør være muligt at udskrive alle dele af oplysningerne forud for

aftaleindgåelsen i ét enkelt dokument.

I præambelbetragtning nr. 33 er det anført, at en anden mulig måde at give

oplysninger forud for aftaleindgåelsen på ad elektronisk vej er ved hjælp af

indholdsfortegnelsen med overskrifter, der kan udvides. På det øverste ni-

veau kan forbrugerne f.eks. se de overordnede emner, som hver især kan

udvides, når der klikkes på det, så forbrugerne dirigeres til en mere detaljeret

præsentation af de relevante oplysninger. På denne måde har forbrugeren

alle de nødvendige oplysninger på ét sted og har samtidig kontrol over, hvad

der ses og hvornår. Forbrugerne bør have mulighed for at downloade hele

dokumentet med oplysninger forud for aftaleindgåelsen og gemme det som

et selvstændigt dokument.

2.3.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Justitsministeriets opfattelse, at omfanget af muligheden for at be-

nytte lagdelingsteknikken bør ses i sammenhæng med de oplysninger, den

erhvervsdrivende i medfør af forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven

kan nøjes med at give forbrugeren, når den erhvervsdrivende kontakter for-

brugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en

finansiel tjenesteydelse.

I tilfælde hvor den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk med

henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse,

kan den erhvervsdrivende nøjes med at give forbrugeren oplysning om den

erhvervsdrivendes identitet og navnet på den person, som forbrugeren er i

kontakt med, og dennes forbindelse til den erhvervsdrivende samt om det

kommercielle formål med henvendelsen. Herudover kan den erhvervsdri-

vende med forbrugerens samtykke nøjes med at give oplysninger om tjene-

steydelsens vigtigste egenskaber, den samlede pris for tjenesteydelsen m.v.,

hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug af fortrydelses-

retten m.v., eventuelle særlige risici ved tjenesteydelsen som følge af ydel-

sens særlige karakter m.v., og – hvad angår forbrugeraftaleloven – det beløb,

som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden fra en tjenesteydelsesaf-

tale. Den fulde oplysningspligt skal dog opfyldes efterfølgende i forbindelse

med meddelelse på varigt medium i overensstemmelse med forbrugerafta-

lelovens § 15 og forsikringsaftalelovens § 34 f.

Justitsministeriet finder det bl.a. på den baggrund hensigtsmæssigt at fast-

sætte, at disse oplysninger heller ikke skal være omfattet af den erhvervs-

drivendes ret til lagdeling.

Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 7), foreslås det, at med undtagelse

af den erhvervsdrivendes navn og erhvervsmæssige hovedaktivitet samt,

hvor det er relevant, navnet på og den erhvervsmæssige hovedaktivitet for

den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler, og de oplys-

ninger, der vedrører tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, den samlede pris

for tjenesteydelsen m.v., hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden

ved brug af fortrydelsesretten m.v., eventuelle særlige risici ved tjenestey-

delsen som følge af ydelsens særlige karakter m.v., og – hvad angår forbru-

geraftaleloven – det beløb, som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden

fra en tjenesteydelsesaftale, har den erhvervsdrivende ret til at lagdele op-

lysningerne, når disse gives elektronisk. Hvis oplysningerne er lagdelte, skal

det være muligt at se, gemme og udskrive alle de oplysninger, den erhvervs-

drivende skal give forbrugeren forud for aftaleindgåelsen som ét enkelt do-

kument. I sådanne tilfælde skal den erhvervsdrivende sikre, at forbrugeren

får forelagt alle oplysninger, inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den erhvervsdrivende i forbin-

delse med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren forud for aftaleind-

gåelsen, vil have ret til at lagdele de fleste oplysninger, når de gives elektro-

nisk. Det vil være et krav, at det skal være muligt for forbrugeren at se,

gemme og udskrive alle oplysningerne som ét enkelt dokument.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervsdrivende fremover

vil kunne placere de mest centrale oplysninger på en fremtrædende måde og

præsentere øvrige oplysninger i ledsagende lag, når der gives oplysninger

forud for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej. Muligheden for brug af lagde-

lingsteknikken vil imidlertid ikke omfatte oplysninger om den erhvervsdri-

vendes identitet, tjenesteydelsens vigtigste egenskaber, den samlede pris for

tjenesteydelsen m.v., hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmåden

ved brug af fortrydelsesretten m.v., eventuelle særlige risici ved tjenestey-

delsen som følge af ydelsens særlige karakter m.v. og – hvad angår forbru-

geraftaleloven – det beløb, som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden

fra en tjenesteydelsesaftale.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og § 2, nr. 12, og bemærk-

ningerne hertil.

2.4. Fortrydelsesret i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser og betaling af tjenesteydelser leveret inden udøvelsen af

fortrydelsesretten

2.4.1. Gældende ret

Reglerne om fortrydelsesfristen og dens beregning m.v. fremgår af forbru-

geraftalelovens § 19. Det følger af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at forbru-

gerens fortrydelsesfrist er 14 dage. Ved aftaler om individuel pensionsord-

ning er fortrydelsesfristen dog forlænget til 30 dage. Det fremgår endvidere

af bestemmelsen, at der ikke kan stilles krav om, at årsagen til fortrydelsen

angives, jf. § 19, stk. 1, 2. pkt. Den periode, hvori fortrydelsesretten kan

udøves, løber som udgangspunkt fra den dag, hvor aftalen indgås, hvis den

vedrører en tjenesteydelse (herunder en finansiel tjenesteydelse), jf. § 19,

stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af § 19, stk. 3, 2. pkt., at fortrydelsesperioden for så vidt angår

en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse først løber fra den

dag, hvor forbrugeren har modtaget oplysninger i henhold til § 15, jf. dog

stk. 5. Henvisningen til bestemmelsen i stk. 5 indebærer, at fortrydelsesret-

ten alene gælder, indtil aftalen efter forbrugerens udtrykkelige samtykke er

blevet helt opfyldt af begge parter.

For så vidt angår varer og ikkefinansielle tjenesteydelser er der, hvis visse

oplysninger ikke er givet til forbrugeren på et varigt medium, fastsat en ab-

solut fortrydelsesfrist, jf. § 19, stk. 4, hvorefter den periode, hvori fortrydel-

sesretten kan udøves, senest udløber efter 12 måneder og 14 dage.

Det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen, at den absolutte fortrydel-

sesfrist ikke finder anvendelse på aftaler om finansielle tjenesteydelser, da

2002-direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne

ikke gav mulighed for at fastsætte en længste frist for fortrydelsesrettens

udnyttelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side

153 f.

Hvad angår betaling af tjenesteydelser leveret inden udøvelsen af fortrydel-

sesretten følger det af forbrugeraftalelovens § 25, stk. 1, at ved tilbagetræden

fra en tjenesteydelsesaftale kan forbrugeren pålægges at betale for den del

af ydelsen, som allerede er leveret, hvis 1) aftalens opfyldelse på forbruge-

rens udtrykkelige anmodning er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb,

jf. § 10, stk. 3, og § 13, stk. 3, og 2) den erhvervsdrivende godtgør, at for-

brugeren er blevet oplyst om fortrydelsesretten og om det beløb, der skal

betales, jf. § 8, stk. 1, nr. 11 og 15, og § 14, stk. 1, nr. 10 og 12.

En mangelfuld opfyldelse af oplysningspligten vil samtidig være ensbety-

dende med, at fortrydelsesfristen ikke begynder at løbe, hvorfor forbrugeren

vil kunne fortryde aftalen efter længere tids forløb, uden at den erhvervsdri-

vende kan kræve betaling for den i fortrydelsesperioden leverede ydelse.

Det er Justitsministeriets vurdering, at almindelige aftaleretlige grundsæt-

ninger, herunder den almindelige pligt til loyal og rimelig hensyntagen til

medkontrahenten, dog kan sætte visse begrænsninger for forbrugerens ud-

nyttelse af sådanne situationer, jf. nærmere herom Folketingstidende 2003-

04, tillæg A, side 7608.

Det er i medfør af forbrugeraftalelovens § 25, stk. 2, 1. pkt., bestemt, at det

beløb, som forbrugeren kan pålægges at betale efter stk. 1, skal stå i rimeligt

forhold til omfanget af den ydelse, som allerede er leveret, sammenlignet

med aftalens fulde opfyldelse. Det følger af stk. 2, 2. pkt., at hvis den sam-

lede pris, der er fastsat i aftalen, er urimelig høj, skal det beløb, som forbru-

geren kan pålægges at betale efter stk. 1, beregnes på grundlag af markeds-

værdien af det leverede.

Om forbrugerens forpligtelser i tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten føl-

ger det af lovens § 25, stk. 4, at ved tilbagetræden fra en fjernsalgsaftale

vedrørende en finansiel tjenesteydelse skal forbrugeren snarest muligt og

senest 30 dage efter afsendelsen af meddelelse om tilbagetrædelsen tilbage-

levere ethvert beløb eller formuegode, som forbrugeren måtte have modta-

get af den erhvervsdrivende.

En tilsvarende pligt er pålagt den erhvervsdrivende, som ved tilbagetræden

fra en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, hvor forbru-

geren helt eller delvis har betalt for tjenesteydelsen, med fradrag af et even-

tuelt beløb efter § 25, stk. 1 og 2, skal tilbagebetale det modtagne, når for-

brugeren træder tilbage fra aftalen, jf. § 23, 1. pkt. Tilbagebetaling skal ske

snarest muligt, og senest 30 dage efter at forbrugerens underretning om til-

bagetrædelsen er kommet frem til den erhvervsdrivende, jf. bestemmelsens

2. pkt.

Af forsikringsaftalelovens § 34 j, stk. 1, fremgår det, at hvis forbrugeren vil

bruge sin fortrydelsesret, skal den pågældende underrette forsikringsselska-

bet herom inden for en frist på 14 dage, ved aftaler om livsforsikring og

individuel pensionsordning dog inden for en frist på 30 dage.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at fristen ved tilbagetrædelse fra en for-

sikringsaftale, der er indgået ved fjernsalg, regnes fra det seneste af følgende

tidspunkter: 1) Den dag, hvor aftalen indgås, ved aftaler om livsforsikring

dog den dag, hvor forbrugeren har fået meddelelse om aftalens indgåelse,

eller 2) Den dag, hvor forbrugeren har modtaget de oplysninger, som det

efter reglerne om oplysningspligt (§§ 34 d-34 f) påhviler forsikringsselska-

bet at give på papir eller andet varigt medium.

Det er i medfør af forsikringsaftalelovens § 34 k, stk. 1, bestemt, at forsik-

ringsselskabet ikke kan gøre krav vedrørende aftalen gældende mod forbru-

geren, hvis forbrugeren træder tilbage fra aftalen i medfør af §§ 34 i og 34

j, jf. dog stk. 2. Det følger af stk. 2, at ved tilbagetræden fra en fjernsalgsaf-

tale, hvor fortrydelsesfristen beregnes efter § 34 j, stk. 2, nr. 2, kan forbru-

geren pålægges at betale for den del af ydelsen, der er leveret til forbrugeren

efter forløbet af 14 dage fra aftalens indgåelse, ved aftaler om livsforsikring

og individuel pensionsordning 30 dage fra aftalens indgåelse. Det er dog en

forudsætning herfor, 1) at forsikringsselskabet godtgør, at forbrugeren i

overensstemmelse med § 34 f på varigt medium er blevet oplyst om fortry-

delsesretten og om beregningsmåden for det beløb, der skal betales, og 2) at

det beløb, som forbrugeren pålægges at betale, står i rimeligt forhold til om-

fanget af den ydelse, som allerede er leveret, sammenlignet med aftalens

fulde opfyldelse.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at hvis forbrugeren har betalt helt eller

delvis, skal forsikringsselskabet med fradrag af et eventuelt beløb efter stk.

2 tilbagebetale det modtagne, når forbrugeren træder tilbage fra aftalen. Til-

bagebetaling skal ske snarest muligt og senest 30 dage efter, at forbrugerens

underretning om tilbagetrædelsen er kommet frem til selskabet.

Forbrugeren skal snarest muligt og senest 30 dage efter afsendelsen af med-

delelse om tilbagetrædelsen tilbagelevere ethvert beløb eller formuegode,

som den pågældende måtte have modtaget af selskabet, jf. stk. 4.

2.4.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdi-

rektivets artikel 16 b, stk. 1, 1. afsnit), at medlemsstaterne påser, at forbru-

geren har en frist på 14 kalenderdage til at fortryde en aftale uden bod og

uden at skulle give en begrundelse. Denne frist forlænges til 30 kalender-

dage i aftaler om fjernsalg vedrørende individuelle pensionsordninger. Det

følger af stk. 1, 2. afsnit, at den fortrydelsesfrist, der er omhandlet i 1. afsnit,

løber enten: a) fra dagen for indgåelse af aftalen om fjernsalg, eller b) fra

den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og -betingelserne samt

oplysningerne i henhold til artikel 16 a, hvis dette tidspunkt er senere end

det, der er nævnt i dette afsnits litra a.

Herudover følger det af stk. 1, 3. afsnit, at hvis forbrugeren ikke har modta-

get aftalevilkårene og -betingelserne samt oplysningerne i overensstem-

melse med artikel 16 a, udløber fortrydelsesfristen under alle omstændighe-

der 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om fjernsalg. Dette

gælder ikke, hvis forbrugeren ikke er blevet informeret om sin fortrydelses-

ret i overensstemmelse med artikel 16 a, stk. 1, litra p.

Af præambelbetragtning nr. 35 fremgår det, at fortrydelsesfristen bør udløbe

14 kalenderdage efter enten dagen for indgåelsen af aftalen om fjernsalg,

eller dagen hvor forbrugeren modtager både oplysningerne forud for aftale-

indgåelsen og får aftalevilkårene og -betingelserne, hvis denne dag er senere

end datoen for indgåelsen af aftalen om fjernsalg. Denne frist bør forlænges

til 30 kalenderdage i aftaler om fjernsalg vedrørende individuelle pensions-

ordninger. For at øge retssikkerheden bør fortrydelsesfristen, hvis forbruge-

ren hverken har modtaget oplysningerne forud for aftaleindgåelsen eller af-

talevilkårene og -betingelserne, udløbe senest 12 måneder og 14 kalender-

dage efter indgåelsen af aftalen om fjernsalg. Fortrydelsesfristen bør ikke

udløbe, hvis forbrugeren ikke er blevet informeret om fortrydelsesretten på

et varigt medium.

I artikel 16 b, stk. 2, opregnes hvilke typer af finansielle tjenesteydelser,

hvor fortrydelsesretten ikke finder anvendelse. Det gælder bl.a. finansielle

tjenesteydelser til forbrugere, hvis pris afhænger af udsving på kapitalmar-

kedet, som den erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, og som kan

forekomme i fortrydelsesperioden, f.eks. tjenesteydelser i forbindelse med

værdipapirer m.v.

Stk. 3 fastsætter, at forbrugeren anses for at have udøvet sin fortrydelsesret

inden for den fortrydelsesfrist, der er omhandlet i stk. 1, hvis vedkommende

har sendt meddelelsen om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fristen er

udløbet. Af stk. 4 fremgår det, at hvis en accessorisk tjenesteydelse i forbin-

delse med aftalen om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser leveres af den

erhvervsdrivende eller af en tredjepart på grundlag af en aftale mellem

denne tredjepart og den erhvervsdrivende, er forbrugeren ikke bundet af den

accessoriske aftale, hvis forbrugeren udøver sin fortrydelsesret i henhold til

denne artikel. Hvis forbrugeren vælger at opsige den accessoriske aftale,

skal det være omkostningsfrit for forbrugeren.

Det følger af stk. 5, at den pågældende artikel i direktivet ikke berører na-

tional ret, hvorefter udførelsen af aftalen først kan påbegyndes efter et nær-

mere angivet tidsrum.

Om forholdet til andre EU-retsakter, der regulerer specifikke finansielle tje-

nesteydelser, følger det af artikel 16 b, stk. 6, at hvis sådanne retsakter inde-

holder bestemmelser om fortrydelsesret, er det kun bestemmelserne om for-

trydelsesret i den pågældende EU-retsakt, der finder anvendelse på de på-

gældende specifikke finansielle tjenesteydelser, medmindre andet er fastsat

i denne anden EU-retsakt. Hvis denne anden EU-retsakt giver medlemssta-

terne ret til at vælge mellem fortrydelsesret og et alternativ såsom betænk-

ningstid, finder kun de tilsvarende bestemmelser i den pågældende EU-

retsakt anvendelse på disse specifikke finansielle tjenesteydelser, medmin-

dre andet er fastsat i denne anden EU-retsakt.

Det er endvidere i artikel 16 b, stk. 7, bestemt, at medlemsstaterne uanset

denne artikel kan vælge i stedet at anvende følgende bestemmelser på føl-

gende finansielle tjenesteydelser for så vidt angår fortrydelsesret eller be-

tænkningstid: a) artikel 14, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/17/EU (boligkreditdirektivet) på kreditaftaler, der er undtaget fra

nævnte direktivs anvendelsesområde ved artikel 3, stk. 2, og b) artikel 26 og

27 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 (forbrugerkre-

ditdirektivet) på kreditaftaler, der er undtaget fra nævnte direktivs anvendel-

sesområde ved artikel 2, stk. 2.

Af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirektivets artikel

16 c), fremgår det, at forbrugeren under visse betingelser kan blive pålagt at

betale for den tjenesteydelse, som den erhvervsdrivende reelt har leveret i

henhold til aftalen om fjernsalg, hvis forbrugeren udøver sin fortrydelsesret

i henhold til artikel 16 b. Det fremgår af bestemmelsen, at beløbet ikke må

ikke overstige et beløb, som står i forhold til omfanget af den tjenesteydelse,

der allerede er leveret, sammenlignet med den fulde opfyldelse af aftalen

om fjernsalg, og at beløbet under ingen omstændigheder må være af en så-

dan karakter, at det kan opfattes som en bod, jf. artikel 16 c, stk. 1, litra a og

Herudover kan medlemsstaterne fastsætte, at forbrugeren ikke kan afkræves

nogen form for betaling, hvis vedkommende fortryder en forsikringsaftale,

jf. stk. 2.

Det følger af stk. 3, at den erhvervsdrivende ikke kan kræve, at forbrugeren

betaler et beløb i henhold til denne artikels stk. 1, medmindre den erhvervs-

drivende kan godtgøre, at forbrugeren i overensstemmelse med artikel 16 a,

stk. 1, litra p, på behørig vis er blevet oplyst om det beløb, som skal betales.

Den erhvervsdrivende må dog ikke afkræve denne betaling, hvis den er-

hvervsdrivende begyndte at opfylde aftalen inden fortrydelsesfristens udløb

i henhold til artikel 16 b, stk. 1, uden at forbrugeren har anmodet herom.

Bestemmelsens stk. 4 og 5 regulerer parternes forpligtelser, når forbrugeren

har udøvet sin fortrydelsesret. Parterne er som udgangspunkt forpligtet til at

refundere ethvert beløb, som de måtte have modtaget i forbindelse med ind-

gåelsen af aftalen om fjernsalg, uden unødig forsinkelse og senest inden for

30 kalenderdage.

2.4.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirek-

tivets artikel 16 b, stk. 7), at medlemsstaterne kan vælge at anvende artikel

14, stk. 6, i direktiv 2014/17/EU (boligkreditdirektivet) på aftaler, som er

undtaget fra boligkreditdirektivets anvendelsesområde efter boligkreditdi-

rektivets artikel 3, stk. 2. Ligeledes giver direktivets artikel 16 b, stk. 7, med-

lemsstaterne mulighed for at anvende forbrugerkreditdirektivets artikel 26

og 27 på aftaler, som er undtaget fra forbrugerkreditdirektivets anvendelses-

område efter forbrugerkreditdirektivets artikel 2, stk. 2.

For så vidt angår forholdet til boligkreditdirektivet kan Justitsministeriet

hertil bemærke, at undtagelserne fra boligkreditdirektivets anvendelsesom-

råde, jf. herved direktivets artikel 3, stk. 2, ikke er gennemført i kreditafta-

leloven. I forbindelse med gennemførelsen af boligkreditdirektivet blev det

herved vurderet, at undtagelserne fra anvendelsesområdet ikke burde gen-

nemføres i dansk ret. I det omfang denne type kreditter ydes på det danske

marked, er det vurderingen, at der for disse forbrugere vil være samme be-

hov for forbrugerbeskyttelse, som følger af boligkreditdirektivets regler i

øvrigt, jf. Folketingstidende 2014-15, tillæg A, L 154 som fremsat, side 49.

For så vidt angår forholdet til forbrugerkreditdirektivet kan Justitsministe-

riet bemærke, at man i dansk ret har valgt at udvide kreditaftalelovens an-

vendelsesområde i forhold til, hvad der gælder efter forbrugerkreditdirekti-

vet af 2008. Det kan for eksempel nævnes, at der for kreditaftalelovens an-

vendelsesområde hverken gælder en nedre eller øvre grænse for aftalens

værdi svarende til den undtagelse, der efter forbrugerkreditdirektivet gælder

i medfør af direktivets artikel 2, stk. 2, litra c, og som videreføres delvist

med det nye forbrugerkreditdirektiv af 2023, hvorefter dette direktiv ikke

finder anvendelse på kreditaftaler med et samlet kreditbeløb på over 100.000

euro.

Der er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er behov

for at udnytte muligheden i ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbruger-

rettighedsdirektivets artikel 16 b, stk. 7), for så vidt angår forholdet til bo-

ligkreditdirektivet og forbrugerkreditdirektivet. Det bemærkes i den forbin-

delse, at mange af de kreditaftaler, som er undtaget fra direktivernes anven-

delsesområde, er omfattet af kreditaftaleloven, og herved tillige er omfattet

af kreditaftalelovens betænknings- og fortrydelsesregler.

Hvad angår fjernsalg af de finansielle tjenesteydelser i form af kreditaftaler,

som ikke omfattes af kreditaftaleloven, kan Justitsministeriet bemærke, at

disse aftaler i udgangspunktet vil være omfattet af forbrugerrettighedsdirek-

tivets (og dermed forbrugeraftalelovens) bestemmelser om fortrydelsesret.

For så vidt angår betaling af tjenesteydelser leveret inden udøvelsen af for-

trydelsesretten, jf. artikel 16 c, er det Justitsministeriets vurdering, at reg-

lerne udgør en fuld videreførelse af de tilsvarende regler i direktivet fra 2002

om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, og at forholdet

som følge heraf allerede i dag er reguleret i bl.a. forbrugeraftaleloven, jf.

navnlig lovens § 25.

Justitsministeriet bemærker i relation til medlemsstaternes mulighed for at

fastsætte, at forbrugeren ikke kan afkræves nogen form for betaling, hvis

vedkommende fortryder en forsikringsaftale, jf. artikel 16 c, stk. 2, at be-

stemmelsen er en videreførelse af artikel 7, stk. 2, i 2002-direktivet om

fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, og at bestemmelsen

er gennemført ved § 34 k, stk. 1, i forsikringsaftaleloven. Det fremgår af

bestemmelsen, at træder forbrugeren tilbage fra aftalen i medfør af §§ 34 i

og 34 j, kan forsikringsselskabet ikke gøre krav vedrørende aftalen gæl-

dende mod forbrugeren, jf. dog stk. 2. Efter § 34, k, stk. 2, er der således

fastsat visse undtagelser til stk. 1. Det fremgår af § 34 k, stk. 2, at ved tilba-

getræden fra en fjernsalgsaftale, hvor fortrydelsesfristen beregnes efter § 34

j, stk. 2, nr. 2, kan forbrugeren pålægges at betale for den del af ydelsen, der

er leveret til forbrugeren efter forløbet af 14 dage fra aftalens indgåelse, ved

aftaler om livsforsikring og individuel pensionsordning 30 dage fra aftalens

indgåelse. Det er dog en forudsætning herfor, at 1) forsikringsselskabet

godtgør, at forbrugeren i overensstemmelse med § 34 f på varigt medium er

blevet oplyst om fortrydelsesretten og om beregningsmåden for det beløb,

der skal betales, og 2) at det beløb, som forbrugeren pålægges at betale, står

i rimeligt forhold til omfanget af den ydelse, som allerede er leveret, sam-

menlignet med aftalens fulde opfyldelse. Justitsministeriet finder på det fo-

religgende grundlag ikke anledning til at foreslå ændringer af de regler, som

er fastsat i forsikringsaftaleloven.

Det er Justitsministeriets vurdering, at forbrugeraftalelovens og forsikrings-

aftalelovens regler om fortrydelsesfristens længde og dens beregning m.v. i

det væsentligste svarer til artikel 16 b. Forbrugeraftaleloven og forsikrings-

aftaleloven indeholder imidlertid ikke regler om en absolut fortrydelsesfrist

i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 16 b, stk. 1), foreslås det, at det i forbruger-

aftaleloven og forsikringsaftaleloven bestemmes, at fortrydelsesfristen, hvis

forbrugeren ikke har modtaget de krævede oplysninger forud for aftaleind-

gåelsen, under alle omstændigheder udløber 12 måneder og 14 dage efter

indgåelse af aftalen om fjernsalg vedrørende den finansielle tjenesteydelse,

såfremt forbrugeren er blevet informeret om sin fortrydelsesret.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der som udgangspunkt vil gælde en

absolut fortrydelsesfrist i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser, også selvom forbrugeren ikke har modtaget de forudgående

oplysninger, som den erhvervsdrivende er forpligtet til at give forbrugeren.

Det vil f.eks. omfatte tilfælde, hvor forbrugeren ikke er blevet oplyst om

tjenesteydelsens, herunder forsikringsydelsens, vigtigste egenskaber.

Henvisningen til de forudgående (prækontraktuelle) oplysninger om forbru-

gerens fortrydelsesret indebærer dog, at fortrydelsesfristen ikke vil udløbe,

hvis forbrugeren ikke er blevet informeret behørigt om sin fortrydelsesret. I

disse tilfælde vil forbrugeren således kunne fortryde aftalen, selvom der er

forløbet mere end 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om

fjernsalg vedrørende en finansiel tjenesteydelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og § 2, nr. 16, og bemærk-

ningerne hertil.

2.5. Fyldestgørende redegørelser

2.5.1. Gældende ret

Forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om

fyldestgørende redegørelser. Den erhvervsdrivende er derfor ikke i medfør

af forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven forpligtet til at give for-

brugeren en nærmere redegørelse for de oplysninger, som den erhvervsdri-

vende forud for aftaleindgåelsen vedrørende en finansiel tjenesteydelse skal

give forbrugeren. Det følger dog bl.a. af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4,

og forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 2, at sådanne oplysninger skal gives i

rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare,

tydelige og forståelige.

2.5.2. Ændringsdirektivet

Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirek-

tivets artikel 16 d, stk. 1), at medlemsstaterne skal sikre, at de erhvervsdri-

vende forpligtes til at give forbrugeren fyldestgørende redegørelser vedrø-

rende de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser, der gør det muligt

for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de accessoriske tje-

nesteydelser er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation. Så-

danne redegørelser skal gives gratis til forbrugeren forud for aftalens indgå-

else, og redegørelserne skal, jf. stk. 1, litra a-c, omfatte henholdsvis de kræ-

vede oplysninger forud for aftaleindgåelsen, de væsentlige karakteristika

ved den foreslåede aftale, herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser,

og de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for for-

brugeren, herunder, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbrugerens

manglende eller forsinkede betaling.

Det fremgår af artikel 16 d, stk. 2, at medlemsstaterne kan præcisere, hvilken

form samt hvilket omfang de i stk. 1 omhandlede redegørelser skal have.

Medlemsstaterne kan tilpasse formen og omfanget til de omstændigheder,

hvorunder den finansielle tjenesteydelse tilbydes, den person, til hvem den

tilbydes, og arten af den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes.

Desuden er det i medfør af bestemmelsens stk. 3 bestemt, at medlemssta-

terne skal sikre, at forbrugeren, i tilfælde af at den erhvervsdrivende anven-

der onlineværktøjer, har ret til at anmode om og til at få personlig betjening

forud for aftalens indgåelse, og i begrundede tilfælde efter at aftalen om

fjernsalg er indgået, på samme sprog som det, der er brugt til de oplysninger

forud for aftalens indgåelse, der gives i overensstemmelse med artikel 16 a,

stk. 1.

Med hensyn til opfyldelse af de i denne artikel fastsatte oplysningskrav, på-

hviler bevisbyrden den erhvervsdrivende, jf. stk. 4.

Herudover følger det af bestemmelsens stk. 5, at hvis en anden EU-retsakt,

der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser, indeholder bestemmel-

ser om de fyldestgørende redegørelser, der skal gives til forbrugeren, er det

kun bestemmelserne om fyldestgørende redegørelser i den pågældende EU-

retsakt, der finder anvendelse på disse specifikke finansielle tjenesteydelser,

medmindre andet er fastsat i nævnte EU-retsakt.

Af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 38 fremgår det bl.a., at ud

over de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, som den erhvervsdrivende

skal give, kan forbrugerne stadig have brug for hjælp til at afgøre, hvilken

finansiel tjenesteydelse der passer bedst til deres behov og finansielle situa-

tion.

Af præambelbetragtningen fremgår det endvidere, at hovedformålet med at

give en fyldestgørende redegørelse er at sikre, at forbrugeren forstår den

finansielle tjenesteydelse, som den erhvervsdrivende tilbyder, inden ved-

kommende underskriver aftalen. For at sikre, at dette mål opfyldes, bør

denne fyldestgørende redegørelse gives rettidigt, således at forbrugeren har

tilstrækkelig tid til at gennemgå den forud for aftalens indgåelse. Den blotte

gengivelse af oplysningerne forud for aftaleindgåelsen er muligvis ikke til-

strækkelig og bør derfor undgås. Det fremgår af præambelbetragtningen, at

medlemsstaterne derfor bør sikre, at de erhvervsdrivende inden indgåelsen

af en aftale om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg yder en sådan bi-

stand i forbindelse med de finansielle tjenesteydelser, de tilbyder forbruge-

ren, ved at give en fyldestgørende redegørelse for de væsentlige karakteri-

stika ved aftalen, herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og de

specifikke konsekvenser, som denne aftale kan have for forbrugeren. Med

hensyn til de væsentlige karakteristika ved aftalen bør den erhvervsdrivende

redegøre for de vigtigste elementer i tilbuddet, såsom den samlede pris, som

forbrugeren skal betale til den erhvervsdrivende, og beskrivelsen af den fi-

nansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika og dens indvirkning på for-

brugeren, herunder, hvor det er relevant, om de accessoriske tjenesteydelser

kan eller ikke kan opsiges separat og konsekvenserne af en sådan opsigelse.

Med hensyn til den foreslåede aftales specifikke konsekvenser bør den er-

hvervsdrivende også redegøre for de vigtigste konsekvenser ved manglende

overholdelse af de aftalemæssige forpligtelser.

Det følger af præambelbetragtning nr. 39, at aftaler, der er omfattet af dette

direktivs anvendelsesområde, kan være af forskellig finansiel karakter og

kan derfor variere betydeligt. Medlemsstaterne kan derfor tilpasse den

måde, hvorpå sådanne redegørelser gives, til de omstændigheder, hvorunder

den finansielle tjenesteydelse tilbydes, og til forbrugerens behov for bistand

under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med den finansielle

tjenesteydelse og dens karakter. For at sikre, at forbrugeren får en fyldest-

gørende redegørelse, bør medlemsstaterne tilskynde de erhvervsdrivende til

i forbrugerens interesse at give forbrugeren disse redegørelser på en nem og

enkel måde.

Endvidere følger det af direktivets præambelbetragtning nr. 40, at forplig-

telsen til at give en fyldestgørende redegørelse er særlig vigtig, når forbru-

gerne påtænker at indgå en aftale om finansielle tjenesteydelser ved

fjernsalg, og når den erhvervsdrivende stiller redegørelsen til rådighed ved

hjælp af fuldautomatiske onlineværktøjer såsom chatbots, robotrådgivning,

interaktive værktøjer eller lignende midler. For at sikre, at forbrugeren for-

står de virkninger, som aftalen kan have på vedkommendes økonomiske si-

tuation, bør forbrugeren i fasen forud for indgåelsen af aftalen altid kunne

få gratis personlig betjening i den erhvervsdrivendes åbningstid. Forbruge-

ren bør i begrundede tilfælde og uden unødig byrde for den erhvervsdri-

vende også have ret til at anmode om personlig betjening, efter at aftalen

om fjernsalg er indgået. Dette kan omfatte retten til personlig betjening i

forbindelse med forlængelse af en kontrakt, i tilfælde af større vanskelighe-

der for forbrugeren, eller når der er behov for yderligere redegørelse vedrø-

rende aftalevilkårene og -betingelserne.

2.5.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ændringsdirektivet indeholder som noget nyt en bestemmelse om, at er-

hvervsdrivende forpligtes til at give forbrugeren fyldestgørende redegørel-

ser om finansielle tjenesteydelser.

Med henblik på at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 16 d), foreslås det at indsætte nye bestem-

melser i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftaleloven om fyldestgørende

redegørelser.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den erhvervsdrivende vil skulle give

forbrugeren fyldestgørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler

om finansielle tjenesteydelser, der skal gøre det muligt for forbrugeren at

vurdere, om den foreslåede aftale og de accessoriske tjenesteydelser er til-

passet vedkommendes behov og finansielle situation. Redegørelserne vil

skulle gives gratis til forbrugeren forud for aftalens indgåelse og omfatte de

krævede oplysninger forud for aftaleindgåelsen, de væsentlige karakteri-

stika ved den foreslåede aftale, herunder eventuelle accessoriske tjenestey-

delser, og de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have

for forbrugeren, herunder, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbruge-

rens manglende eller forsinkede betaling.

Dette skal sikre, at forbrugeren forstår den finansielle tjenesteydelse, som

den erhvervsdrivende tilbyder. Det er Justitsministeriets vurdering, at dette

endvidere vil indebære, at den erhvervsdrivende vil være forpligtet til at be-

svare forbrugerens spørgsmål om de foreslåede aftaler om finansielle tjene-

steydelser og give eventuelle supplerende oplysninger, som gør, at forbru-

geren kan vurdere de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser i for-

hold til sin individuelle situation.

Det fremgår af artikel 16 d, stk. 2, at det er medlemsstaterne, der kan præci-

sere, hvilken form samt hvilket omfang de i stk. 1 omhandlede redegørelser

skal have. Det er i lyset heraf Justitsministeriets opfattelse, at adgangen her-

til bedst vil kunne udfyldes af den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende

vil herved have mulighed for at kunne tilpasse redegørelsernes form og om-

fang under hensyntagen til de omstændigheder, hvorunder den finansielle

tjenesteydelse tilbydes, den forbruger, til hvem den tilbydes, og arten af den

finansielle tjenesteydelse, der tilbydes. Den erhvervsdrivende vil i forbin-

delse med denne tilpasning skulle tage hensyn til forbrugerens behov for

bistand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med den

finansielle tjenesteydelse og dens karakter.

Den foreslåede ændring vil herudover medføre, at forbrugeren, hvis den er-

hvervsdrivende anvender onlineværktøjer, har ret til at anmode om og til at

få personlig betjening forud for aftalens indgåelse, og i begrundede tilfælde

også efter at aftalen om fjernsalg er indgået. Den personlige betjening skal

gives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågæl-

dende finansielle tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit

udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

Den foreslåede ændring vil herved indebære, at forbrugeren vil have ret til

at få personlig betjening forud for aftaleindgåelsen, hvis den erhvervsdri-

vende stiller redegørelser til rådighed ved hjælp af fuldautomatiske online-

værktøjer såsom chatbots, robotrådgivning, interaktive værktøjer eller lig-

nende midler. Den personlige betjening vil skulle gives gratis til forbrugeren

i den erhvervsdrivendes åbningstid. Hvis forbrugeren f.eks. er i vanskelig-

heder, eller hvis der foreligger andre begrundede tilfælde, vil forbrugeren

også have ret til at anmode om og til at få personlig betjening, efter at aftalen

om fjernsalg er indgået.

Den erhvervsdrivende vil i overensstemmelse med artikel 16 d, stk. 4, have

bevisbyrden for, at de fyldestgørende redegørelser m.v. er givet til forbru-

geren i overensstemmelse med den foreslåede ordning.

Justitsministeriet kan i øvrigt bemærke, at hvis en anden EU-retsakt, der re-

gulerer specifikke finansielle tjenesteydelser, indeholder bestemmelser om

de fyldestgørende redegørelser, der skal gives til forbrugeren, er det kun be-

stemmelserne om fyldestgørende redegørelser i den pågældende EU-retsakt,

der finder anvendelse på disse specifikke finansielle tjenesteydelser, med-

mindre andet er fastsat i nævnte EU-retsakt. Som et eksempel på en sådan

EU-retsakt kan nævnes direktiv (EU) 2023/2225 (forbrugerkreditdirekti-

vet), hvoraf det bl.a. følger af artikel 12, stk. 1, at medlemsstaterne skal

sikre, at kreditgivere og i givet fald kreditformidlere er forpligtet til at give

forbrugeren fyldestgørende forklaringer om de foreslåede kreditaftaler og

eventuelle accessoriske tjenesteydelser, der skal gøre det muligt for forbru-

geren at vurdere, om de foreslåede kreditaftaler og accessoriske tjenestey-

delser er tilpasset forbrugerens behov og finansielle situation.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15, og § 2, nr. 14, og bemærk-

ningerne hertil.

2.6. Yderligere beskyttelse vedrørende onlinegrænseflader

2.6.1. Gældende ret

Hverken forbrugeraftaleloven eller forsikringsaftaleloven indeholder regler

om, at erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenestey-

delser ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres online-

grænseflader på en måde, der vildleder eller manipulerer forbrugere eller

som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer forbrugernes evne til at

træffe frie og informerede beslutninger. Der er f.eks. ikke i forbrugeraftale-

loven eller forsikringsaftaleloven regler om, at erhvervsdrivende ikke må

lade bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere, der er tjenestemodta-

gere, anmodes om en beslutning.

Markedsføringsloven indeholder dog regler om erhvervsdrivendes han-

delspraksis.

Det følger af markedsføringslovens § 5, at en erhvervsdrivendes han-

delspraksis ikke må indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin frem-

stillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede

gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte. Det

følger endvidere af lovens § 6, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke

må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsen-

tere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhen-

sigtsmæssig måde.

Efter markedsføringslovens § 8 er en handelspraksis i strid med bl.a. §§ 5

og 6, hvis den væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at

forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren. Dette inde-

bærer efter lovens § 2, nr. 6, at den pågældende handelspraksis mærkbart

indskrænker forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning, hvor-

ved forbrugeren træffer en transaktionsbeslutning, som denne ellers ikke

ville have truffet.

Det fremgår endvidere af markedsføringslovens §§ 3 og 4, at erhvervsdri-

vende skal udvise god markedsføringsskik og god erhvervsskik. Det frem-

går af markedsføringslovens § 3, at erhvervsdrivende skal udvise god mar-

kedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og al-

mene samfundsinteresser. Af lovens § 4 fremgår det, at erhvervsdrivende i

deres handelspraksis over for forbrugerne skal udvise god erhvervsskik. Om

bestemmelsernes nærmere anvendelsesområde kan der henvises til Folke-

tingstidende 2016-2017, tillæg A, L 40 som fremsat, side 46 ff.

Vestre Landsret har ved dom af 29. april 2022 i sag S-2520-21, offentlig-

gjort i Tidsskrift for Kriminalret 2022, side 247, fundet, at en virksomhed

havde overtrådt markedsføringslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, 2 og 5, og

§ 6, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1 og 6, sammenholdt med § 8 ved at undlade klart

og tydeligt at oplyse, at forbrugere i forbindelse med køb af produkter sam-

tidig blev tilmeldt et løbende abonnement.

Vestre Landsret anførte bl.a. følgende i sin begrundelse: ”Efter opbygningen

af webshoppen lægger landsretten til grund, at denne reelt udbød to sam-

menkædede ydelser bestående af fysiske produkter fra webshoppens va-

resortiment og af et obligatorisk løbende medlemskab. Efter hjemmesidens

fremtræden, hvor de fysiske produkter i webshoppen blev markedsført med

foto og fremhævelse af pris og besparelse, mens oplysningerne om det ob-

ligatoriske medlemskab gennemgående blev omtalt med mindre tekst og til

dels adskilt fra de fysiske produkter og markedsføringen af disse, lægger

landsretten endvidere til grund, at de fysiske produkter for en forbruger

fremstod som den væsentligste ydelse, mens medlemskabet - uanset at dette

blev omtalt - i væsentlig grad trådte i baggrunden. Landsretten har herved

tillige lagt vægt på vidnet Es beskrivelse af hjemmesiden som en klassisk

måde at få forbrugere med i et abonnement, uden at de opdager det.”

2.6.2. Ændringsdirektivet

Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbrugerrettighedsdirek-

tivets artikel 16 e, stk. 1), at med forbehold af direktiv 2005/29/EF (om virk-

somheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne) og forordning

2016/679 (om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger) skal

medlemsstaterne sikre, at erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om fi-

nansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke udformer, organiserer eller dri-

ver deres onlinegrænseflader, som defineret i artikel 3, litra m, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (om digitale tjenester)

på en måde, der vildleder eller manipulerer forbrugere, der er tjenestemod-

tagere, eller på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer deres evne til at

træffe frie og informerede beslutninger. Medlemsstaterne skal navnlig ved-

tage foranstaltninger, der i overensstemmelse med EU-retten imødegår

mindst én af følgende former for praksis blandt erhvervsdrivende: a) at lade

bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere, der er tjenestemodtagere,

anmodes om en beslutning, b) gentagne gange at anmode forbrugere, der er

tjenestemodtagere, om at træffe et valg, når der allerede er truffet et sådant

valg, navnlig i form af pop-op-meddelelser, der påvirker brugeroplevelsen,

eller c) at gøre proceduren for at opsige en tjeneste vanskeligere end at abon-

nere på den.

Efter artikel 16 e, stk. 2, kan medlemsstaterne vedtage eller opretholde stren-

gere bestemmelser vedrørende kravene til erhvervsdrivende som fastsat i

stk. 1, forudsat at de pågældende bestemmelser er forenelige med EU-retten.

Det følger bl.a. af ændringsdirektivets præambelbetragtning nr. 41, at mørke

mønstre (»dark patterns«) på erhvervsdrivendes onlinegrænseflader er prak-

sis, der enten bevidst eller reelt i væsentlig grad forvrider eller forringer ev-

nen hos de forbrugere, der er modtagere af den finansielle tjenesteydelse, til

at træffe selvstændige og informerede valg eller beslutninger. Dette gælder

især for aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg. Er-

hvervsdrivende kan anvende en sådan praksis til at påvirke forbrugere, der

er modtagere af deres tjenesteydelser, til at udvise uønsket adfærd eller

træffe uønskede beslutninger, som kan få negative konsekvenser for dem.

Det følger endvidere af samme præambelbetragtning, at erhvervsdrivende

derfor bør forbydes at vildlede eller tilskynde forbrugere, der er modtagere

af deres tjenesteydelser, og at undergrave eller fordreje deres autonomi, be-

slutningstagning eller valg via strukturen, udformningen eller funktionen af

en onlinegrænseflade eller en del deraf. Dette kan omfatte, men er ikke be-

grænset til, udnyttende designvalg for at lede forbrugeren til valg eller hand-

linger, som er til fordel for den erhvervsdrivende, men som ikke nødvendig-

vis er i forbrugerens interesse, ved at præsentere valg på en ikkeneutral

måde, f.eks. ved at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads

gennem visuelle, auditive eller andre komponenter, når forbrugeren skal

træffe en beslutning. Mens Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2022/2065 (om digitale tjenester) forbyder udbydere af formidlingstjene-

ster, der driver onlineplatforme, at anvende mørke mønstre i forbindelse

med udformning og organisering af deres onlinegrænseflader, bør dette di-

rektiv efter denne præambelbetragtning forpligte medlemsstaterne til at for-

hindre, at erhvervsdrivende, der tilbyder finansielle tjenesteydelser ved

fjernsalg, anvender sådanne mønstre, når de indgår aftaler om sådanne tje-

nesteydelser. Bestemmelserne i nævnte forordning og i dette direktiv sup-

plerer derfor ifølge præamblen hinanden, da de finder anvendelse på er-

hvervsdrivende, der handler i forskellige egenskaber. Da finansielle tjene-

steydelser som følge af deres kompleksitet og alvorlige iboende risici kan

nødvendiggøre yderligere detaljerede krav vedrørende mørke mønstre, bør

medlemsstaterne uanset fuld harmonisering have mulighed for at opretholde

eller indføre strengere bestemmelser, forudsat at sådanne bestemmelser er i

overensstemmelse med EU-retten. Denne mulighed er i overensstemmelse

med artikel 3, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF

med hensyn til urimelig handelspraksis i forbindelse med finansielle tjene-

steydelser, hvori det fastsættes, at medlemsstaterne også kan stille krav, som

er mere restriktive eller præskriptive i forbindelse med finansielle tjenestey-

delser.

Af direktivets præambelbetragtning nr. 42 fremgår det bl.a., at finansielle

tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg, kan markedsføres på de sociale

medier, f.eks. af influencere, og at forbrugerne kunne blive tilskyndet til at

træffe beslutninger uden at overveje de implicitte konsekvenser og risici, og

de kunne købe finansielle tjenesteydelser, der ikke svarer til deres behov.

Herudover følger det af præambelbetragtningen, at der i medlemsstater har

været tilfælde, hvor influenceres markedsføringspraksis har vildledt forbru-

gerne ved at gøre reklame for visse finansielle produkter med finansielle

tjenesteydelser på sociale medieplatforme uden at informere om forbruger-

nes risiko for tab. Direktiv 2005/29/EF (om virksomheders urimelige han-

delspraksis over for forbrugerne) indeholder bestemmelser, der skal sikre,

at vildledende praksis, som vildleder eller kan vildlede gennemsnitsforbru-

geren, forbydes, og at væsentlige oplysninger, som gennemsnitsforbrugeren

har brug for at kunne træffe en informeret transaktionsbeslutning, ikke må

udelades. Disse bestemmelser kan efter præambelbetragtningen anses for at

omfatte influenceres markedsføringspraksis på sociale medieplatforme.

2.6.3. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Justitsministeriet har – som led i implementeringen af ændringsdirektivet –

i samarbejde med Erhvervsministeriet overvejet, hvilke former for praksis

blandt erhvervsdrivende, som forbrugere i særlig grad bør beskyttes imod i

forbindelse med indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved

fjernsalg, herunder om der bør fastsættes strengere krav, end hvad der følger

af artikel 16 e.

Det er i den forbindelse Erhvervsministeriets opfattelse, at de former for

praksis blandt erhvervsdrivende, der er opregnet i artikel 16 e, stk. 1, litra a-

c, efter omstændighederne vil kunne udgøre en overtrædelse af bl.a. mar-

kedsføringslovens §§ 3-6 samt 8. Det vurderes således, at der med den gæl-

dende regulering på området kan opnås den ønskede forbrugerbeskyttelse.

Som følge heraf er det Justitsministeriets og Erhvervsministeriets vurdering,

at der ikke i forbindelse med implementeringen af direktivet er behov for at

benytte muligheden i medfør af artikel 16 e, stk. 2, for at vedtage strengere

bestemmelser vedrørende kravene til erhvervsdrivende end fastsat i stk. 1.

Det er imidlertid Erhvervsministeriets vurdering, at det – bl.a. henset til, at

det følger af artikel 16 e, at der tages forbehold af direktiv 2005/29/EF og

forordning 2016/679 – er nødvendigt at forbyde mindst én af formerne for

praksis i litra a-c ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved

fjernsalg for at sikre korrekt implementering af direktivet.

Erhvervsministeriet har bl.a. af hensyn til, at det efter omstændighederne vil

kunne pålægge erhvervslivet unødvendige byrder i forhold til ændringsdi-

rektivets formål at regulere flere former for praksis blandt erhvervsdrivende

som led i denne implementering, fundet det hensigtsmæssigt at imødegå den

form for praksis, der består i at lade bestemte valg fremgår tydeligere, når

forbrugere, der er tjenestemodtagere, anmodes om en beslutning.

Med henblik på at gennemføre artikel 16 e, stk. 1, litra a, foreslås det at

indsætte en ny bestemmelse i forbrugeraftaleloven og forsikringsaftale-

loven, hvorefter erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tje-

nesteydelser ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres on-

linegrænseflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når

forbrugeren anmodes om en beslutning.

Dette skal bidrage til at sikre, at forbrugeren ikke vil træffe uønskede be-

slutninger.

Ved »onlinegrænseflader« skal forstås enhver form for software, herunder

et websted eller en del af et websted, og applikationer, herunder mobilappli-

kationer, jf. artikel 3, litra m, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) 2022/2065 (om digitale tjenester) og ændringsdirektivets præambel-

betragtning nr. 37.

Den foreslåede bestemmelse vil eksempelvis indebære, at den erhvervsdri-

vende ikke må udforme sit websted på en sådan måde, at udnyttende design-

valg leder forbrugeren til en bestemt handling ved at præsentere valg på en

ikkeneutral måde i form af at give visse valgmuligheder en mere fremtræ-

dende plads gennem visuelle komponenter, når forbrugeren skal træffe en

beslutning om en finansiel tjenesteydelse.

Erhvervsdrivendes handlinger, som vil være i strid med Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (om digitale tjenester), vil ligele-

des være i strid med den foreslåede bestemmelse, såfremt den erhvervsdri-

vendes praksis foregår ved indgåelse af en aftale om en finansiel tjenestey-

delse ved fjernsalg. I modsætning til forordningen om digitale tjenester, som

mere generelt forbyder udbydere af formidlingstjenester, der driver online-

platforme, at anvende mørke mønstre i forbindelse med udformning og or-

ganisering af deres onlinegrænseflader, vil den foreslåede bestemmelse in-

debære et forbud mod, at erhvervsdrivende, der tilbyder finansielle tjene-

steydelser ved fjernsalg via en onlinegrænseflade, anvender mørke mønstre

i form af at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når de indgår aftaler om

sådanne tjenesteydelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 2, nr. 2, og bemærk-

ningerne hertil.

2.7. Andre spørgsmål

2.7.1. Formelle krav om aftaleindgåelse for aftaler om fjernsalg

indgået pr. telefon

Særligt for så vidt angår formelle krav om aftaleindgåelse for aftaler om

fjernsalg indgået pr. telefon, kan medlemsstaterne efter forbrugerrettigheds-

direktivets artikel 8, stk. 6, hvis en fjernsalgsaftale indgås pr. telefon, fast-

sætte regler om, at den erhvervsdrivende skal bekræfte tilbuddet til forbru-

geren, der først er forpligtet, når vedkommende har underskrevet tilbuddet

eller sendt sit skriftlige samtykke. Medlemsstaterne kan også bestemme, at

sådanne bekræftelser skal foretages på et varigt medium. Det følger af æn-

dringsdirektivet, at der i forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3 tilføjes et

nyt stykke (stk. 1 b), hvorefter bl.a. artikel 8, stk. 6, finder anvendelse ved

aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg. Det indebærer,

at medlemsstaterne, hvis en aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse

indgås pr. telefon, kan bestemme, at den erhvervsdrivende bl.a. skal be-

kræfte tilbuddet til forbrugeren, der først er forpligtet, når vedkommende

har underskrevet tilbuddet eller sendt sit skriftlige samtykke.

Forbrugeraftaleloven indeholder ikke bestemmelser svarende til artikel 8,

stk. 6, for andre aftaler indgået ved fjernsalg end aftaler om finansielle tje-

nesteydelser. Baggrunden herfor fremgår bl.a. af side 342 f. i betænkning

nr. 1540/2013 om gennemførelse af direktivet om forbrugerrettigheder af-

givet af Justitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse af direktivet

om forbrugerrettigheder. Det fremgår således bl.a. af arbejdsgruppens over-

vejelser, at udgangspunktet i dansk ret er, at der ikke gælder nogen særlige

formkrav (f.eks. skriftlighed, underskrivelse eller godkendelse) til aftalers

indgåelse, hvilket bl.a. udtrykkes i 5-1-1 i Danske Lov, idet det samtidig

bemærkes, at der i lovgivningen findes en række undtagelser til dette ud-

gangspunkt. Det fremgår endvidere bl.a., at arbejdsgruppen fandt, at der –

uanset at der kunne synes at være et vist praktisk behov for gennemførelsen

af artikel 8, stk. 6 – efter arbejdsgruppens opfattelse ikke findes at foreligge

særlige og tilstrækkelige tungtvejende grunde, som taler for at indføre det

omhandlede formkrav, jf. betænkningens side 343.

Justitsministeriet har overvejet, om forbrugerrettighedsdirektivets artikel 8,

stk. 6, skal gennemføres for så vidt angår aftaler om finansielle tjenestey-

delser indgået ved fjernsalg. Justitsministeriet bemærker i den forbindelse,

at der efter de gældende regler om aftaler om finansielle tjenesteydelser ind-

gået ved fjernsalg ikke er fastsat regler svarende til artikel 8, stk. 6. Det vil

således ikke stille forbrugerne ringere, hvis der ikke gennemføres sådanne

regler. Justitsministeriet finder på denne baggrund og henset til, at artikel 8,

stk. 6, heller ikke i øvrigt er gennemført i dansk ret af de grunde, der er

anført herom af Justitsministeriets arbejdsgruppe om gennemførelse af di-

rektivet om forbrugerrettigheder i betænkning nr. 1540/2013, side 342 f.,

ikke anledning til at gennemføre bestemmelsen for så vidt angår aftaler om

finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg.

2.7.2. Sanktioner

Det følger herudover af ændringsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre,

at sanktioner, når der foreligger overtrædelser af bestemmelserne i henhold

til direktivet, skal omfatte muligheden for enten at pålægge bøder gennem

administrative procedurer eller at indlede retsforfølgning med henblik på

pålæggelse af bøder eller begge dele. Justitsministeriet kan i den forbindelse

oplyse, at overtrædelse af visse bestemmelser i forbrugeraftaleloven og for-

sikringsaftaleloven allerede i dag kan sanktioneres med bøde. Det gælder

bl.a. overtrædelse af reglerne om erhvervsdrivendes forudgående oplys-

ningspligter i relation til fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenestey-

delser. Desuden kan Justitsministeriet bemærke, at det strafbare område i

relation til forbrugeraftaleloven blev udvidet ved lov nr. 2158 af 27. novem-

ber 2021 om ændring af bl.a. forbrugeraftaleloven, hvorefter flere bestem-

melser er blevet tilføjet til opregningen af, hvilke overtrædelser af loven, der

kan straffes. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at Forbrugerombuds-

manden bl.a. fører tilsyn med overholdelsen af forbrugeraftaleloven, og at

tilsynet føres efter markedsføringslovens regler, hvilket bl.a. indebærer, at

Forbrugerombudsmanden kan indbringe sager om forbud og påbud for ret-

ten. Forbrugerombudsmanden vil også kunne nedlægge foreløbige forbud,

og Forbrugerombudsmanden vil endvidere kunne meddele administrative

påbud. Tilsidesættelse af et forbud eller påbud nedlagt af retten eller et på-

bud, som Forbrugerombudsmanden har meddelt, kan bl.a. straffes med

bøde. Endvidere fører Finanstilsynet tilsyn med, at forsikringsselskaber

overholder reglerne om forbrugerbeskyttelse.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget kan medføre økonomiske konsekvenser for staten som følge af

tilsyn med og håndhævelse af de nye regler. Eventuelle økonomiske konse-

kvenser vurderes begrænsede og at kunne afholdes inden for eksisterende

rammer.

På Erhvervsministeriets område har Forbrugerombudsmanden, som fører

tilsyn med overholdelsen af forbrugeraftaleloven, oplyst, at eventuelle mer-

udgifter kan afholdes inden for Forbrugerombudsmandens eksisterende

økonomiske ramme, og at lovforslaget således ikke vil medføre behov for

yderligere årsværk. Finanstilsynet har tilsvarende oplyst, at lovforslaget

ikke vil medføre behov for yderligere ressourcer til Finanstilsynet.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for det

offentlige.

Lovforslaget vurderes at følge de syv principper for digitaliseringsklar lov-

givning, idet det bemærkes, at lovforslaget er udarbejdet så enkelt og klart

som muligt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget kan medføre visse økonomiske og administrative konsekven-

ser for de dele af erhvervslivet, der tilbyder finansielle tjenesteydelser ved

fjernsalg. Det skyldes bl.a., at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren

flere oplysninger end i dag, inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende

en finansiel tjenesteydelse. Endvidere kan fremhæves, at den erhvervsdri-

vende vil skulle give forbrugeren fyldestgørende redegørelser vedrørende

de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser, der skal gøre det muligt

for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de accessoriske tje-

nesteydelser er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation.

Lovforslaget kan endvidere forventes at medføre visse økonomiske og ad-

ministrative konsekvenser for andre erhvervsdrivende, der udbyder

fjernsalgsaftaler ved hjælp af en onlinegrænseflade. Det skyldes navnlig

kravet om, at den erhvervsdrivende i forbindelse med fjernsalgsaftaler, der

indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, skal sikre, at forbrugeren kan for-

tryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Denne pligt til at stille en

fortrydelsesfunktion til rådighed for forbrugeren gælder for alle fjernsalgs-

aftaler indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade og er således ikke begræn-

set til fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser.

Justitsministeriet har bl.a. af hensyn til, at det efter omstændighederne vil

kunne pålægge erhvervslivet unødvendige byrder i forhold til ændringsdi-

rektivets formål, foreslået, at der ikke skal vedtages strengere bestemmelser

vedrørende oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen den dem, der er om-

handlet i direktivet. Justitsministeriet har ud fra samme hensyn foreslået, at

der ikke i forbindelse med implementeringen af direktivet er behov for at

benytte muligheden for at vedtage strengere bestemmelser vedrørende kra-

vene til erhvervsdrivende end fastsat i direktivet i relation til yderligere be-

skyttelse af forbrugerne på onlinegrænseflader. Justitsministeriet har ligele-

des – for så vidt angår formelle krav om aftaleindgåelse for aftaler om

fjernsalg indgået pr. telefon – foreslået, at der ikke skal fastsættes regler om,

at den erhvervsdrivende skal bekræfte tilbuddet til forbrugeren, der først er

forpligtet, når vedkommende har underskrevet tilbuddet eller sendt sit skrift-

lige samtykke, eller at sådanne bekræftelser skal foretages på et varigt me-

dium.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at de økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet er mindre væsentlige, end

hvad der kunne have været tilfældet, hvis Justitsministeriet i stedet havde

valgt at benytte de muligheder, der følger af direktivet, og som giver med-

lemsstaterne ret til at vedtage strengere bestemmelser.

Det har ikke være muligt at kvantificere de administrative konsekvenser for

erhvervslivet forud for den offentlige høring. Det vil ske inden fremsættel-

sen af lovforslaget. Lovforslaget vurderes ikke at medføre øvrige efterlevel-

seskonsekvenser.

De foreslåede regler er teknologineutrale, hvilket ikke gør det vanskeligt for

virksomhederne at anvende nye teknologier og forretningsmodeller. Be-

stemmelserne er desuden, i det omfang det er muligt, enkle og formålsbe-

stemte.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2023/2673/EU af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU

for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg

og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF (ændringsdirektivet).

Ændringsdirektivet skal være gennemført i national lovgivning senest den

19. december 2025 og træde i kraft den 19. juni 2026.

Ændringsdirektivet medfører totalharmonisering, medmindre andet konkret

fremgår af direktivets enkelte bestemmelser. Det indebærer, at medlemssta-

terne alene på visse områder har valgfrihed i forbindelse med implemente-

ringen heraf.

Lovforslaget er som udgangspunkt udtryk for en direktivnær implemente-

ring, og de fleste af ændringsdirektivets valgmuligheder udnyttes ikke. Mu-

ligheden for at indføre sprogkrav vedrørende de oplysninger, som den er-

hvervsdrivende skal give forbrugeren i forbindelse med aftaler om fjernsalg

af finansielle tjenesteydelser, er imidlertid udnyttet. Sprogkravet i relation

til aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser understøtter dermed

sprogkravet i henhold til forbrugeraftalelovens regler om aftaler vedrørende

varer og ikkefinansielle tjenesteydelser indgået ved bl.a. fjernsalg, hvorefter

oplysninger, som den erhvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren, skal

afgives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågæl-

dende vare eller tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit

udtrykkelige samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog. Des-

uden har Justitsministeriet fundet det hensigtsmæssigt at skabe overens-

stemmelse mellem de oplysninger, der ikke vil være omfattet af den er-

hvervsdrivendes mulighed for lagdeling, og de oplysninger, som den er-

hvervsdrivende med forbrugerens samtykke kan nøjes med at give, når den

erhvervsdrivende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på indgå-

else af en aftale om fjernsalg vedrørende en finansiel tjenesteydelse. Det

bemærkes, at denne retsstilling følger af direktivet, om end direktivet f.eks.

ikke undtager oplysninger om, at den finansielle tjenesteydelse vedrører in-

strumenter, der indebærer særlige risici som følge af deres særlige karakte-

ristika m.v., fra lagdelingsmuligheden. Oplysninger herom skal efter gæl-

dende ret f.eks. gives, når den erhvervsdrivende kontakter forbrugeren tele-

fonisk med henblik på indgåelse af en aftale om fjernsalg af en finansiel

tjenesteydelse, og det er bl.a. på den baggrund Justitsministeriets opfattelse,

at denne retsstilling også bør gælde i relation til den erhvervsdrivendes ret

til at lagdele oplysninger.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. februar 2025 til den 18.

marts 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningens fællesrepræsen-

tation (ABF), APPLiA Danmark, AutoBranchen Danmark, Autobranchens

Handels- og Industriforening (AUTIG), Boxer TV ApS, Business Danmark,

Canal Digital Danmark A/S, Coop A/S, Copenhagen Business School, Juri-

disk Institut, Dagrofa, Danmarks Teaterforening, Dansk Arbejdsgiverfore-

ning, Dansk Boldspil-Union, Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Energi,

Dansk Erhverv, Dansk Fitness & Helse Organisation (DFHO), Dansk Fjern-

varme, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Industri, Dansk Inkasso-

brancheforening, Dansk Internet Forum, Dansk IT, Dansk Kennel Klub,

Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføring, Dansk Teater, Danske Advokater,

Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Forlag, Danske Gymnastik-

og Idrætsforeninger (DGI), Danske Mediedistributører, Danske Medier,

Danske Regioner, Danske Zoologiske Haver og Akvarier, Datatilsynet, De

Danske Bilimportører, De Frie Energiselskaber, De Samvirkende Køb-

mænd, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den

Sociale Retshjælps Fond, Det finansielle ankenævn, Digitaliseringsstyrel-

sen, Discovery Network Danmark, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Dyrenes beskyttelse, Dyreværnet, Evida, Experian A/S Dan-

mark, Falck A/S, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerklagenæv-

net, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske An-

tenneanlæg, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen for Platform-

søkonomi i Danmark (FPD), Forsikring og Pension, Forsyningstilsynet,

Franchise Danmark, FSR - danske revisorer, HK Landsklubben, IT-Bran-

chen, Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Kreativitet & Kommunikation, Københavns Retshjælp, Københavns

Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug og Fødevarer, Nordic En-

tertainment Group, Optikerforeningen, PostNord Danmark, Radius Elnet,

Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsman-

den på Færøerne, Salling Group, SEGES Heste, SikkerhedsBranchen,

SMVdanmark, Stofa, Syddansk Universitet, Juridisk Institut, TDC Group,

TEKNIQ Installatørernes Organisation, Teleindustrien, Telenor A/S, Telia,

TV2 Danmark A/S, Viasat, Waoo, Ørsted, Aalborg Universitet, Juridisk In-

stitut, Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget kan medføre økonomi-

ske konsekvenser for staten som

følge af tilsyn og håndhævelse med

de nye regler. Eventuelle økonomi-

ske konsekvenser vurderes begræn-

sede og at kunne afholdes inden for

eksisterende rammer.

På Erhvervsministeriets område har

Forbrugerombudsmanden, som fører

tilsyn med overholdelsen af forbru-

geraftaleloven, oplyst, at eventuelle

merudgifter kan afholdes inden for

Forbrugerombudsmandens eksiste-

rende økonomiske ramme, og at lov-

forslaget således ikke vil medføre be-

hov for yderligere årsværk. Finanstil-

synet har tilsvarende oplyst, at lov-

forslaget ikke vil medføre behov for

yderligere ressourcer til Finanstilsy-

net.

Implemente-

Ingen.

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen.

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen.

Det er vurderingen, at lovforslaget

medfører visse økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet.

Det har ikke være muligt at opgøre

de administrative konsekvenser for

erhvervslivet forud for den offentlige

høring. Det vil ske inden fremsættel-

sen af lovforslaget. Lovforslaget vur-

deres ikke at medføre øvrige efterle-

velseskonsekvenser.

Ingen.

Administrative Ingen.

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Ingen.

Forholdet til EU- Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

retten

2023/2673/EU af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU

for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg

og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF.

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnote til lovens titel)

Fodnoten til forbrugeraftalelovens titel angiver, at loven indeholder bestem-

melser, der gennemfører forbrugerrettighedsdirektivet (Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettig-

heder), som ændret ved moderniseringsdirektivet (Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2019/2161/EU af 27. november 2019 om ændring af Rådets

direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF,

2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og moder-

nisering af EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse), og direktivet om

fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finan-

sielle tjenesteydelser til forbrugerne).

Det foreslås at ændre

fodnoten

til lovens titel, således at der tilføjes en hen-

visning til ændringsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2023/2673/EU af 22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU

for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg

og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF). Da direktivet ophæver 2002-di-

rektivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne, foreslås

det endvidere, at henvisningen til dette direktiv udgår fra fodnoten til lovens

titel.

Den foreslåede ændring indebærer, at det fremover vil fremgå af fodnoten

til lovens titel, at loven tillige indeholder bestemmelser, der gennemfører

ændringsdirektivet. Forslaget gennemfører bestemmelsen i ændringsdirek-

tivets artikel 2, stk. 1, 3. afsnit, hvorefter de nationale bestemmelser, der

gennemfører direktivet, ved vedtagelsen eller offentliggørelsen skal inde-

holde en henvisning til direktivet.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, nr. 1)

Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler og på erhvervs-

drivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler, jf. for-

brugeraftalelovens § 1, stk. 1.

Side 66/127

Det følger af forbrugeraftaleloven § 1, stk. 4, nr. 1, at loven ikke gælder for

forsikringsaftaler omfattet af lov om forsikringsaftaler (forsikringsaftale-

loven) og henvendelser med henblik på indgåelse af aftale, jf. dog § 4, stk.

2, nr. 3, hvorefter uanmodede telefoniske henvendelser med henblik på for-

midling af forsikringsaftaler som udgangspunkt er lovlige.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 1, stk. 4, nr. 1,

efter § 4, stk. 2, nr. 3, indsættes en

henvisning til §§ 20 a, 30 og 31.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 4, nr. 1, fastsætter, at forbrugeraftale-

lovens §§ 20 a, 30 og 31 gælder for forsikringsaftaler omfattet af forsik-

ringsaftaleloven.

Henvisningen til forbrugeraftalelovens § 20 a er en konsekvensændring som

følge af ændringen af forsikringsaftaleloven ved lovforslagets § 2, nr. 15 (§

34 j, stk. 1, 2. pkt.), hvorefter forbrugeren kan vælge at benytte fortrydelses-

funktionen i henhold til forbrugeraftalelovens § 20 a.

Henvisningen til forbrugeraftalelovens §§ 30 og 31 vil indebære, at lovens

bestemmelser om telefonisk kommunikation (§ 30) og yderligere betalinger

(§ 31) vil finde anvendelse på forsikringsaftaler omfattet af forsikringsafta-

leloven. Den foreslåede ændring vil således medføre, at disse bestemmelser

– som i dag gælder for alle forbrugeraftaler, som er omfattet af loven, her-

under aftaler om finansielle tjenesteydelser – også vil finde anvendelse på

forsikringsaftaler. Den foreslåede ændring skyldes direktivets ændring af

forbrugerrettighedsdirektivets artikel 3, jf. det nye stk. 1 b, hvorefter visse

af de mere generelle bestemmelser i forbrugerrettighedsdirektivet også vil

finde anvendelse på aftaler om fjernsalg vedrørende finansielle tjenestey-

delser, herunder forsikringsaftaler.

Bestemmelsen tilsigter herved at gennemføre direktivets ændring af forbru-

gerrettighedsdirektivets artikel 3, stk. 1 b, 1. afsnit.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt lovforslagets § 2, nr. 15, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3 (§ 4, stk. 3)

Side 67/127

Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om, at erhvervsdrivende ved

indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må ud-

forme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vild-

leder eller manipulerer forbrugere eller som på anden vis væsentligt fordre-

jer eller forringer forbrugernes evne til at træffe frie og informerede beslut-

ninger. Der er f.eks. ikke i forbrugeraftaleloven regler om, at erhvervsdri-

vende ikke må lade bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere, der er

tjenestemodtagere, anmodes om en beslutning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forbrugeraftaleloven indsættes et nyt

§ 4, stk. 3,

hvor-

efter erhvervsdrivende ved indgåelse af aftaler om finansielle tjenesteydel-

ser ved fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres onlinegræn-

seflader på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbru-

geren anmodes om en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter således et forbud mod den form for

brug af mørke mønstre (»dark patterns«) på erhvervsdrivendes onlinegræn-

seflader, som består i at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere

anmodes om en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervsdrivende ved ind-

gåelse af aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg ikke må lade

bestemte valg på onlinegrænseflader fremgå tydeligere, når forbrugeren an-

modes om en beslutning.

Ved en onlinegrænseflade skal forstås enhver form for software. Det vil bl.a.

omfatte et websted eller en del af et websted. Omfattet vil også være appli-

kationer, herunder mobilapplikationer. Begrebet skal således fortolkes i

overensstemmelse med artikel 3, litra m, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2022/2065 (om digitale tjenester), hvorefter en onlinegræn-

seflade udgør enhver form for software, herunder et websted eller en del af

et websted, og applikationer, herunder mobilapplikationer

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 41 vil den fo-

reslåede bestemmelse kunne omfatte anvendelse af udnyttende designvalg

for at lede forbrugeren til valg eller handlinger, som er til fordel for den

erhvervsdrivende, men som ikke nødvendigvis er i forbrugerens interesse,

ved at præsentere valg på en ikkeneutral måde, f.eks. ved at give visse valg-

Side 68/127

muligheder en mere fremtrædende plads gennem visuelle, auditive eller an-

dre komponenter, når forbrugeren skal træffe en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. indebære, at den erhvervsdrivende

ikke må udforme sit websted på en sådan måde, at udnyttende designvalg

leder forbrugeren til en bestemt handling ved at præsentere valg på en ikke-

neutral måde i form af at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende

plads gennem visuelle komponenter, når forbrugeren skal træffe en beslut-

ning om en finansiel tjenesteydelse.

Det forudsættes, at den erhvervsdrivende, for at der vil være handlet i strid

med den foreslåede bestemmelse, ved indgåelse af en aftale om fjernsalg

vedrørende en finansiel tjenesteydelse skal have udformet, organiseret eller

drevet onlinegrænsefladen på en måde, der vildleder eller manipulerer for-

brugeren, eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer forbru-

gerens evne til at træffe frie og informerede beslutninger.

I modsætning til forordningen om digitale tjenester, som mere generelt for-

byder udbydere af formidlingstjenester, der driver onlineplatforme, at an-

vende mørke mønstre i forbindelse med udformning og organisering af de-

res onlinegrænseflader, vil den foreslåede bestemmelse indebære et forbud

mod, at erhvervsdrivende, der tilbyder finansielle tjenesteydelser ved

fjernsalg via en onlinegrænseflade, anvender mørke mønstre i form af at

lade bestemte valg fremgå tydeligere, når de indgår aftaler om sådanne tje-

nesteydelser.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 e, stk. 1, litra a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 8, stk. 1, nr. 11)

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, at den erhvervsdrivende,

inden der indgås en aftale om en vare eller en ikkefinansiel tjenesteydelse,

hvis aftalen indgås uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved

fjernsalg, på en klar og forståelig måde skal give forbrugeren en række op-

lysninger. Dette omfatter i medfør af stk. 1, nr. 11, bl.a. oplysning om hvor-

vidt der er fortrydelsesret, og i givet fald betingelser, tidsfrist og procedurer

for at gøre fortrydelsesretten gældende, jf. § 20, samt den standardfortrydel-

sesformular, der er angivet i bilag 3 til loven.

Side 69/127

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 8, stk. 1, nr. 11,

efter »loven,« indsættes »og, hvor

det er relevant, oplysning om eksistensen og placeringen af fortrydelses-

funktionen som omhandlet i § 20 a,«

Den foreslåede ændring i § 8, stk. 1, nr. 11, fastsætter, at den erhvervsdri-

vende, hvor det er relevant, skal give oplysninger om eksistensen og place-

ringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a, hvorefter den er-

hvervsdrivende, for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en online-

grænseflade, skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved hjælp

af en fortrydelsesfunktion.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre direktivets nyaffattelse af forbruger-

rettighedsdirektivets artikel 6, stk. 1, litra h, og skal ses i sammenhæng med,

at den erhvervsdrivende, for aftaler om fjernsalg, der indgås ved hjælp af en

onlinegrænseflade, skal sikre, at forbrugeren også kan fortryde aftalen ved

hjælp af en fortrydelsesfunktion, jf. den foreslåede § 20 a, som affattet ved

dette lovforslags § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 14, stk. 1, nr. 7)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende,

inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse,

skal give forbrugeren en række oplysninger, herunder om den erhvervsdri-

vendes fysiske adresse. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne

fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 14, stk. 1, nr. 7,

efter »dennes fysiske adresse,« ind-

sættes »og den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller op-

lysninger om andre kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende til-

byder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om den erhvervsdri-

vende, på hvis vegne vedkommende handler,«.

Side 70/127

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 7, fastsætter, at den erhvervsdri-

vende skal give oplysninger om sit telefonnummer og e-mailadresse eller

oplysninger om andre kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende

tilbyder, og, hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om den erhvervs-

drivende, på hvis vegne vedkommende handler.

Det forudsættes, at alle disse kommunikationsmidler, som den erhvervsdri-

vende stiller til rådighed, gør det muligt for forbrugeren at kontakte den er-

hvervsdrivende hurtigt og kommunikere effektivt med vedkommende. Der

henvises i den forbindelse til ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4 (forbruger-

rettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1, litra b), hvoraf det bl.a. også følger,

at kommunikationsmidlerne skal garantere, at forbrugeren kan opbevare al

skriftlig korrespondance med den erhvervsdrivende på et varigt medium.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 9)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende,

inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse,

skal give forbrugeren en række oplysninger, herunder om klagemuligheder.

Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-

16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 14, stk. 1, nr. 9,

efter »klager,« indsættes »og relevante

kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive eventu-

elle klager til den erhvervsdrivende og, hvor det er relevant, til den erhvervs-

drivende, på hvis vegne vedkommende handler,«.

Den foreslåede ændring i § 14, stk. 1, nr. 9, fastsætter, at den erhvervsdri-

vende skal give oplysninger om relevante kontaktoplysninger, som gør det

muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til den erhvervsdrivende

og, hvor det er relevant, til den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkom-

mende handler. Den erhvervsdrivende skal således meddele forbrugeren op-

lysninger om, hvortil klager skal indgives, jf. også direktivets præambelbe-

tragtning nr. 27.

Side 71/127

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 14, stk. 1, nr. 10)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende,

inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse,

skal give forbrugeren en række oplysninger, herunder om fortrydelsesret.

Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-

16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 14, stk. 1, nr. 10,

efter »sendes,« indsættes »med

angivelse af bl.a. den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse

eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er relevante for ind-

sendelsen af fortrydelseserklæringen, og for aftaler om finansielle tjenestey-

delser indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om eksisten-

sen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i § 20 a,«.

Den foreslåede ændring fastsætter i § 14, stk. 1, nr. 10, at den erhvervsdri-

vende skal give oplysninger om bl.a. den erhvervsdrivendes telefonnummer

og e-mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er

relevante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for aftaler om fi-

nansielle tjenesteydelser indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplys-

ninger om eksistensen og placeringen af fortrydelsesfunktionen som om-

handlet i § 20 a, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 4

(forbrugerrettighedsdirektivets artikel 16 a, stk. 1, litra s), og skal ses i sam-

menhæng med, at den erhvervsdrivende, for aftaler om fjernsalg, der indgås

ved hjælp af en onlinegrænseflade, skal sikre, at forbrugeren også kan for-

tryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion, jf. den foreslåede § 20 a,

som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 14, stk. 1, nr. 15)

Side 72/127

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende,

inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse,

skal give forbrugeren en række oplysninger. Det nærmere indhold af oplys-

ningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 14, stk. 1, nr. 15,

at ordet »og« udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af de foreslå-

ede nye numre (nr. 17-19), jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der er tale om en

ændring uden indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9 (§ 14, stk. 1, nr. 16)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende,

inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse,

skal give forbrugeren en række oplysninger. Det nærmere indhold af oplys-

ningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 14, stk. 1, nr. 16,

at »pris.« ændres til: »pris,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af de foreslå-

ede nye numre (nr. 17-19), jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Der er tale om en

ændring uden indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10 (§ 14, stk. 1, nr. 17-19)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 1, at den erhvervsdrivende,

inden der indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse,

Side 73/127

skal give forbrugeren en række oplysninger. Det nærmere indhold af oplys-

ningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-16, og stk. 2-5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 14, stk. 1, nr. 17.

Efter den foreslåede

bestemmelse skal den erhvervsdrivende, hvor det er relevant, give forbru-

geren oplysninger om konsekvenserne af for sene eller manglende betalin-

ger.

Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt

§ 14, stk. 1, nr. 18.

Efter den

foreslåede bestemmelse skal den erhvervsdrivende, hvor det er relevant,

give forbrugeren oplysninger om, at prisen er blevet personaliseret på grund-

lag af automatiseret beslutningstagning.

Herudover foreslås det, at der indsættes et nyt

§ 14, stk. 1, nr. 19.

Efter den

foreslåede bestemmelse skal den erhvervsdrivende give oplysninger om

eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som den finansielle tjenestey-

delse tager sigte på, hvis miljømæssige eller sociale faktorer er integreret i

investeringsstrategien for den finansielle tjenesteydelse.

Oplysningskravene vil således være moderniseret. Det følger f.eks. af æn-

dringsdirektivets præambelbetragtning nr. 27, at forbrugerne skal informe-

res om, at prisen på den finansielle tjenesteydelse er personaliseret på grund-

lag af automatisk beslutningstagning, hvis den erhvervsdrivende f.eks. an-

vender automatisk beslutningstagning til at differentiere priserne mellem

forskellige forbrugergrupper. For at kunne træffe en informeret beslutning

skal forbrugeren også informeres om de særlige miljømæssige eller sociale

mål, som den finansielle tjenesteydelse tager sigte på, såfremt den finansi-

elle tjenesteydelse integrerer miljømæssige eller sociale faktorer i sin inve-

steringsstrategi, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 29.

De foreslåede ændringer vil indebære, at den erhvervsdrivende skal give for-

brugeren flere oplysninger end i dag, inden der indgås en fjernsalgsaftale

vedrørende en finansiel tjenesteydelse.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra h, i og o.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Side 74/127

Til nr. 11 (§ 14, stk. 3, 2. pkt.)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 3, 1. pkt., at hvis den erhvervs-

drivende kontakter forbrugeren telefonisk med henblik på indgåelse af en

aftale om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende

ved begyndelsen af samtalen give forbrugeren oplysning om den erhvervs-

drivendes identitet og navnet på den person, som forbrugeren er i kontakt

med, og dennes forbindelse til den erhvervsdrivende samt om det kommerci-

elle formål med henvendelsen.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.3.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 14, stk. 3,

at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt., hvorefter

den erhvervsdrivende også skal orientere forbrugeren herom, når et opkald

bliver optaget eller kan blive optaget.

Den foreslåede ændring vil indebære, at den erhvervsdrivende, når der rettes

telefonisk henvendelse til forbrugeren med henblik på indgåelse af en aftale

om fjernsalg af en finansiel tjenesteydelse – foruden at skulle give forbru-

geren oplysning om den erhvervsdrivendes identitet m.v. og det kommerci-

elle formål med henvendelsen – tillige skal orientere forbrugeren, såfremt

opkaldet bliver optaget eller kan blive optaget. Den foreslåede bestemmelse

vil ikke regulere den erhvervsdrivendes mulighed for at optage samtalen,

men vil alene omhandle den erhvervsdrivendes orienteringspligt ved opta-

gelse af opkaldet.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 14, stk. 4, 3. og 4. pkt.)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 4, at de oplysninger, den er-

hvervsdrivende skal give forbrugeren inden der indgås en fjernsalgsaftale

vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal gives i rimelig tid, inden aftalen

indgås, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige. Det frem-

går endvidere af bestemmelsen, at det klart skal fremgå, at oplysningerne

gives med henblik på indgåelse af en aftale, og oplysningerne skal gives på

en måde, som er egnet under hensyn til den anvendte kommunikationstek-

nik, og som tager særligt hensyn til umyndige personer.

Side 75/127

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.4.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Med det foreslåede

§ 14, stk. 4, 3.

4. pkt.,

foreslås det, at den erhvervs-

drivende, såfremt de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, gives mindre

end én dag, inden forbrugeren er bundet af aftalen om fjernsalg, skal sende

forbrugeren en påmindelse om muligheden for at fortryde aftalen om

fjernsalg og om den procedure, der skal følges for at fortryde, i overens-

stemmelse med kapitel 4. Denne påmindelse skal gives til forbrugeren på et

varigt medium mellem én og syv dage efter indgåelsen af aftalen om

fjernsalg.

De i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger relaterer sig til de oplysninger, som

den erhvervsdrivende skal give forbrugeren, inden der indgås en fjernsalgs-

aftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den erhvervsdrivende skal

minde forbrugeren om muligheden for at fortryde fjernsalgsaftalen og om

proceduren i forbindelse med fortrydelsesretten, hvis den erhvervsdrivende

først giver forbrugeren oplysninger mindre end én dag, inden forbrugeren er

bundet af fjernsalgsaftalen. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre,

at påmindelsen skal gives til forbrugeren på et varigt medium senest syv

dage efter aftaleindgåelsen.

Bestemmelsen vil ikke ændre ved, at den erhvervsdrivende fortsat, inden der

indgås en fjernsalgsaftale vedrørende en finansiel tjenesteydelse, skal give

forbrugeren oplysning om, hvorvidt der er fortrydelsesret og fremgangsmå-

den ved brug af fortrydelsesretten m.v.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13 (§ 14, stk. 5)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 14, stk. 5, at når den erhvervsdrivende

inden for det seneste år har indgået en eller flere aftaler med den samme

forbruger af samme karakter, gælder stk. 1, 3 og 4 alene i relation til den

første aftale, jf. dog § 15, stk. 4. Bestemmelsen indebærer bl.a., at den er-

hvervsdrivende kan nøjes med at iagttage sin oplysningspligt over for for-

Side 76/127

brugeren i forbindelse med den første aftale, såfremt den erhvervsdrivende

inden for en periode på et år indgår en eller flere aftaler med den samme

forbruger af samme karakter. Bestemmelsen fastsætter således, at den er-

hvervsdrivendes oplysningspligt i disse tilfælde kun gælder i relation til den

første aftale.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at »stk. 1, 3 og 4,« i forbrugeraftalelovens

§ 14, stk. 5,

ændres

til »stk. 1, 3 og 4 og § 14 b«.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter at gennemføre den ændring af forbru-

gerrettighedsdirektivs artikel 3, der består i, at der i bestemmelsen indsættes

et stykke (stk. 1 b) om successive operationer m.v.

Den foreslåede ændring vil bevirke, at den erhvervsdrivendes pligt til at give

forbrugeren fyldestgørende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler

om finansielle tjenesteydelser – hvis den erhvervsdrivende inden for det se-

neste år har indgået en eller flere aftaler med den samme forbruger af samme

karakter – alene vil gælde i relation til den første aftale, jf. dog forbrugeraf-

talelovens § 15, stk. 4, om den erhvervsdrivendes pligt til at sikre sig, at

forbrugeren fortsat har adgang til oplysningerne og aftalevilkårene på papir

eller andet varigt medium.

Den foreslåede ændring i form af henvisningen til § 14 b, som affattet ved

dette lovforslags § 1, nr. 15, vil således indebære, at der i relation til succes-

sive operationer m.v. og fyldestgørende redegørelser vil være tale om

samme retsstilling som i relation til den erhvervsdrivendes oplysningspligt

i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for det seneste år har indgået

en eller flere aftaler med den samme forbruger af den samme karakter.

Der er bortset fra henvisningen til § 14 b om fyldestgørende redegørelser

ikke tilsigtet ændringer af bestemmelsens anvendelsesområde, hvorfor der i

øvrigt henvises til bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat, side 145.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14 (§ 14, stk. 6)

Side 77/127

Det følger af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 4, at oplysninger, som den er-

hvervsdrivende har pligt til at give forbrugeren, skal afgives på dansk, så-

fremt den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende vare eller tje-

nesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige

samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog. Bestemmelsen

gælder for aftaler vedrørende varer og ikkefinansielle tjenesteydelser ind-

gået ved bl.a. fjernsalg.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forbrugeraftaleloven indsættes et nyt

§ 14, stk. 6.

Efter

den foreslåede bestemmelse skal oplysninger, som den erhvervsdrivende

har pligt til at give forbrugeren, afgives på dansk, såfremt den erhvervsdri-

vende har markedsført den pågældende finansielle tjenesteydelse på dansk,

medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage op-

lysningerne på et andet sprog.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 2, og

vil indebære, at den erhvervsdrivende som udgangspunkt vil være forpligtet

til at give oplysninger på dansk til forbrugeren forud for indgåelse af aftaler

om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, hvis den erhvervsdrivende har

markedsført den finansielle tjenesteydelse på dansk. Dette gælder imidlertid

ikke, hvis forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til at modtage oplys-

ningerne på et andet sprog.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at de prækontraktuelle oplys-

ninger, som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren, jf. § 14, stk. 1, skal

gives på dansk, såfremt den erhvervsdrivende har markedsført den finansi-

elle tjenesteydelse på dansk, medmindre forbrugeren udtrykkeligt giver

samtykke til at modtage oplysningerne på et andet sprog.

For at en markedsføring anses for at være foretaget på dansk, må der skulle

være tale om markedsføring af et vist omfang, således at forbrugerens ind-

gåelse af aftalen, selvom dette ikke konkret kan dokumenteres, kunne være

motiveret af den pågældende markedsføring. Der henvises i den forbindelse

til den tilsvarende bestemmelse for så vidt angår varer og ikkefinansielle

tjenesteydelser, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 39 som fremsat,

side 139.

Side 78/127

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15 (§§ 14 a og b)

Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om lagdeling af den erhvervs-

drivendes oplysninger til forbrugeren. Det følger af forbrugeraftalelovens §

15, stk. 1, 1. pkt., at de i § 14, stk. 1, nævnte oplysninger inden indgåelse af

en fjernsalgsaftale om en finansiel tjenesteydelse skal være meddelt forbru-

geren på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren har adgang

til. Endvidere er det i medfør af § 14, stk. 4, bl.a. bestemt, at de nævnte

oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysnin-

gerne skal være klare, tydelige og forståelige.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.6.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 14 a,

hvorefter det i medfør af

stk. 1

bestemmes, at med undtagelse af den erhvervsdrivendes navn og erhvervs-

mæssige hovedaktivitet samt, hvor det er relevant, navnet på og den er-

hvervsmæssige hovedaktivitet for den erhvervsdrivende, på hvis vegne ved-

kommende handler, og de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1, nr. 1,

2 og 10-12, har den erhvervsdrivende ret til at lagdele oplysningerne, når

disse gives elektronisk. Hvis oplysningerne er lagdelte, skal det, jf.

stk. 2,

være muligt at se, gemme og udskrive de i § 14, stk. 1, omhandlede oplys-

ninger som ét enkelt dokument. I sådanne tilfælde skal den erhvervsdrivende

sikre, at forbrugeren får forelagt alle de oplysninger forud for aftaleindgåel-

sen, der er omhandlet i stk. 1, inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 7, og

vil medføre, at den erhvervsdrivende i forbindelse med, at der meddeles op-

lysninger til forbrugeren i overensstemmelse med § 14, stk. 1, vil have ret

til at lagdele de fleste oplysninger, når de gives elektronisk. Det vil være et

krav, at forbrugeren skal have mulighed for at se, gemme og udskrive alle

oplysningerne som ét enkelt dokument.

Den foreslåede bestemmelse vil herved også indebære, at den erhvervsdri-

vende fremover vil kunne placere de mest centrale oplysninger på en frem-

trædende måde og præsentere øvrige oplysninger i ledsagende lag, når der

gives oplysninger forud for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej. Henvisnin-

gen til den erhvervsdrivendes identitet og de oplysninger, der er omhandlet

Side 79/127

i § 14, stk. 1, nr. 1, 2 og 10-12, vil indebære, at muligheden for brug af

lagdelingsteknikken ikke vil omfatte oplysninger om tjenesteydelsens vig-

tigste egenskaber, den samlede pris for tjenesteydelsen m.v., hvorvidt der er

fortrydelsesret og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten m.v.,

eventuelle særlige risici ved tjenesteydelsen som følge af ydelsens særlige

karakter m.v. og det beløb, som kan afkræves forbrugeren ved tilbagetræden

fra en tjenesteydelsesaftale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forbrugeraftaleloven indeholder ikke regler om fyldestgørende redegørel-

ser. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 14 b.

Den foreslåede bestemmelse

fastsætter, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren fyldestgørende re-

degørelser, og at forbrugeren, såfremt den erhvervsdrivende anvender onli-

neværktøjer, har ret til personlig betjening. Bestemmelsen tilsigter at gen-

nemføre artikel 16 d.

Efter

stk. 1, 1. pkt.,

skal den erhvervsdrivende give forbrugeren fyldestgø-

rende redegørelser vedrørende de foreslåede aftaler om finansielle tjenestey-

delser, der skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere, om den foreslå-

ede aftale og de accessoriske tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes be-

hov og finansielle situation.

Efter

stk. 1, 2. pkt.,

skal sådanne redegørelser gives gratis til forbrugeren

forud for aftalens indgåelse. Endvidere skal redegørelserne omfatte de i §

14, stk. 1, nævnte oplysninger, de væsentlige karakteristika ved den foreslå-

ede aftale, herunder eventuelle accessoriske tjenesteydelser, og de speci-

fikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for forbrugeren,

herunder, hvor det er relevant, konsekvenserne af forbrugerens manglende

eller forsinkede betaling, jf.

nr. 1-3.

Ved »de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale« skal i overens-

stemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 38 bl.a. forstås den

samlede pris, som forbrugeren skal betale til den erhvervsdrivende, og be-

skrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika og dens

indvirkning på forbrugeren, herunder, hvor det er relevant, om de accesso-

Side 80/127

riske tjenesteydelser kan eller ikke kan opsiges separat og konsekvenserne

af en sådan opsigelse.

Ved »de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for

forbrugeren«, skal forstås de vigtigste konsekvenser ved manglende over-

holdelse af de aftalemæssige forpligtelser, jf. således også direktivets

præambelbetragtning nr. 38.

Bestemmelsen vil endvidere indebære, at den erhvervsdrivende vil være for-

pligtet til at besvare forbrugerens spørgsmål om de foreslåede aftaler om

finansielle tjenesteydelser og give eventuelle supplerende oplysninger, som

gør, at forbrugeren kan vurdere de foreslåede aftaler om finansielle tjene-

steydelser i forhold til sin individuelle situation.

Det foreslås i

stk. 2,

at den erhvervsdrivende kan tilpasse de i stk. 1 nævnte

redegørelsers form og omfang under hensyntagen til de omstændigheder,

hvorunder den finansielle tjenesteydelse tilbydes, den forbruger, til hvem

den tilbydes, og arten af den finansielle tjenesteydelse, der tilbydes.

Den erhvervsdrivende vil skulle tage hensyn til forbrugerens behov for bi-

stand under hensyntagen til forbrugerens viden om og erfaring med den fi-

nansielle tjenesteydelse og dens karakter. Det vil være overladt til den er-

hvervsdrivende at foretage den nærmere vurdering af de fyldestgørende re-

degørelsers form og omfang under iagttagelse af kravene i henhold til den

foreslåede bestemmelses stk. 1, og det forudsættes, at den erhvervsdrivende

vil være forpligtet til at give redegørelserne til forbrugeren på en nem og

enkel måde, jf. herved også direktivets præambelbetragtning nr. 39.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at hvis den erhvervsdrivende anvender online-

værktøjer, har forbrugeren ret til personlig betjening forud for aftalens ind-

gåelse, og i begrundede tilfælde også efter at aftalen om fjernsalg er indgået.

Ved »onlineværktøjer« skal forstås chatbots, robotrådgivning, interaktive

værktøjer eller lignende midler, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 40.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren ved den erhvervs-

drivendes anvendelse af onlineværktøjer vil have ret til at kunne få gratis

personlig betjening i den erhvervsdrivendes åbningstid forud for indgåelsen

af aftalen vedrørende en finansiel tjenesteydelse. Hvis der foreligger be-

grundede tilfælde vil forbrugeren uden unødig byrde for den erhvervsdri-

Side 81/127

vende ligeledes have ret til at anmode om personlig betjening, efter at aftalen

om fjernsalg er indgået. Dette vil bl.a. kunne omfatte en ret til personlig

betjening i forbindelse med forlængelse af en kontrakt, i tilfælde af større

vanskeligheder for forbrugeren, eller når der er behov for yderligere rede-

gørelse vedrørende aftalevilkårene og -betingelserne.

Efter

stk. 3, 2. pkt.,

skal den personlige betjening gives på dansk, såfremt

den erhvervsdrivende har markedsført den pågældende finansielle tjenestey-

delse på dansk, medmindre forbrugeren giver sit udtrykkelige samtykke til

at modtage oplysningerne på et andet sprog. Om sprogkravet henvises i øv-

rigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Den erhvervsdrivende vil have bevisbyrden for, at de fyldestgørende rede-

gørelser m.v. er givet til forbrugeren i overensstemmelse med den foreslåede

bestemmelse, jf. forbrugeraftalelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16 (§ 15, stk. 1, 2. pkt.)

Det fremgår af forbrugeraftalelovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at de i § 14, stk. 1,

nævnte oplysninger inden indgåelse af en fjernsalgsaftale om en finansiel

tjenesteydelse skal være meddelt forbrugeren på papir eller på et andet varigt

medium, som forbrugeren har adgang til. Det fremgår endvidere af lovens §

14, stk. 4, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte oplysninger (om bl.a. den erhvervs-

drivendes identitet m.v.) skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale,

og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.5.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 15, stk. 1,

at indsætte et nyt punktum efter 1. pkt. Efter den

foreslåede bestemmelse skal de oplysninger, der er omhandlet i § 14, stk. 1,

efter anmodning gives til forbrugere med handicap, herunder synshandicap,

i et passende og tilgængeligt format.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den erhvervsdrivende i forbin-

delse med, at der meddeles oplysninger til forbrugeren i overensstemmelse

med § 14, stk. 1, forud for aftaleindgåelsen vedrørende en finansiel tjene-

steydelse, skal give oplysningerne til en forbruger med handicap, herunder

Side 82/127

synshandicap, i et passende og tilgængeligt format, hvis forbrugeren anmo-

der herom. Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at den er-

hvervsdrivende vil være forpligtet til at tage hensyn til en forbrugers handi-

cap, herunder synshandicap, når der meddeles oplysninger til forbrugeren,

hvis forbrugeren anmoder herom. Den foreslåede bestemmelse kan f.eks.

indebære, at oplysningerne bliver skrevet med en læsbar skriftstørrelse og i

farver, der ikke mindsker oplysningernes forståelighed, herunder når doku-

mentet forelægges, udskrives eller fotokopieres i sort-hvid, jf. herved også

direktivets præambelbetragtning nr. 30.

Den foreslåede ændring tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 6, 2. afsnit.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17 (§ 19, stk. 3, 3. pkt.)

Forbrugeraftalelovens § 19 indeholder regler om fortrydelsesfristen og dens

beregning m.v. Det følger af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at forbrugerens

fortrydelsesfrist som udgangspunkt er 14 dage. Fortrydelsesfristen løber

som udgangspunkt fra den dag, hvor aftalen indgås, hvis den vedrører en

tjenesteydelse, jf. stk. 2, nr. 1. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, 2. pkt.,

at for så vidt angår fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser

løber fortrydelsesperioden dog først fra den dag, hvor forbrugeren har mod-

taget oplysninger i henhold til § 15, jf. dog stk. 5.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Med det foreslåede

§ 19, stk. 3, 3. pkt.

foreslås det, at hvis forbrugeren ikke

har modtaget oplysninger i henhold til § 15, udløber fortrydelsesfristen un-

der alle omstændigheder 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen

om fjernsalg vedrørende den finansielle tjenesteydelse, såfremt forbrugeren

er blevet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse med § 14,

stk. 1, nr. 10 og 12.

Den foreslåede bestemmelse tilsigter at gennemføre artikel 16 b, stk. 1, 3.

afsnit, og vil indebære, at der fremover som udgangspunkt vil gælde en ab-

solut fortrydelsesfrist i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle

tjenesteydelser. Den foreslåede ændring vil således medføre, at forbrugeren,

selvom vedkommende ikke har modtaget de forudgående oplysninger, som

den erhvervsdrivende er forpligtet til at give forbrugeren i medfør af lovens

Side 83/127

§ 15, jf. § 14, stk. 1, som udgangspunkt ikke kan fortryde en fjernsalgsaftale

vedrørende en finansiel tjenesteydelse, når der er forløbet 12 måneder og 14

dage efter aftaleindgåelsen. Det vil eksempelvis omfatte tilfælde, hvor for-

brugeren ikke er blevet oplyst om tjenesteydelsens vigtigste egenskaber.

Forbrugeren vil dog bevare sin fortrydelsesret, hvis forbrugeren ikke er ble-

vet informeret om sin fortrydelsesret i overensstemmelse med lovens § 14,

stk. 1, nr. 10 og 12. Det kan f.eks. vedrøre tilfælde, hvor forbrugeren ikke er

blevet oplyst om, hvorvidt der er fortrydelsesret eller varigheden heraf m.v.

I disse situationer vil forbrugeren kunne fortryde aftalen, selvom der er gået

mere end 12 måneder og 14 dage efter indgåelse af aftalen om fjernsalg

vedrørende en finansiel tjenesteydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18 (§ 20, stk. 1, 3. pkt.)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1, at hvis forbrugeren ønsker

at udøve sin fortrydelsesret, skal denne inden udløbet af den fortrydelses-

frist, der følger af § 19, ved afgivelse af en utvetydig erklæring give den

erhvervsdrivende meddelelse herom. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at

forbrugeren kan vælge at benytte standardfortrydelsesformularen i lovens

bilag 3.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at det i

§ 20, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.,

at forbrugeren også

kan vælge at benytte fortrydelsesfunktionen, jf. § 20 a.

Ændringen er en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 20 a,

hvorefter forbrugeren kan fortryde en fjernsalgsaftale ved hjælp af en for-

trydelsesfunktion.

Med det foreslåede vil der således blive henvist til, at forbrugeren også vil

have mulighed for at fortryde en fjernsalgsaftale ved hjælp af den fortrydel-

sesfunktion, der følger af den foreslåede § 20 a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Side 84/127

Til nr. 19 (§ 20 a)

Det følger af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 1, at forbrugeren kan træde

tilbage fra aftalen (fortrydelsesret) i overensstemmelse med reglerne i kapi-

tel 4 ved aftaler om fjernsalg og ved aftaler indgået uden for den erhvervs-

drivendes forretningssted.

I medfør af forbrugeraftalelovens § 20, stk. 1, skal forbrugeren udøve sin

fortrydelsesret inden udløbet af fortrydelsesfristen ved afgivelse af en utve-

tydig erklæring herom til den erhvervsdrivende.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 20 a.

Den foreslåede bestemmelse

fastsætter, at den erhvervsdrivende skal sikre, at forbrugeren også kan for-

tryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion i tilfælde af aftaler om

fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade. Bestemmelsen til-

sigter at gennemføre ændringsdirektivets artikel 1, nr. 3 (forbrugerrettig-

hedsdirektivets artikel 11 a).

Efter

stk. 1, 1. pkt.,

skal den erhvervsdrivende for aftaler om fjernsalg, der

indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, sikre, at forbrugeren også kan

fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion.

Ved »en onlinegrænseflade« forstås bl.a. tilfælde, hvor aftalen om fjernsalg

er indgået via et websted, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 37.

Den forslåede bestemmelse vil indebære, at forbrugeren for aftaler om

fjernsalg, der indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, fremover vil have

mulighed for at fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Be-

stemmelsen vil gælde for alle fjernsalgsaftaler indgået ved hjælp af en onli-

negrænseflade og vil således ikke være begrænset til fjernsalgsaftaler om

finansielle tjenesteydelser.

Efter

stk. 1, 2. pkt.,

skal fortrydelsesfunktionen være mærket med ordene

»Fortryd aftale« eller en tilsvarende utvetydig formulering på en letlæselig

måde.

Efter

stk. 1, 3. pkt.,

skal fortrydelsesfunktionen være tilgængelig uafbrudt i

hele perioden inden fortrydelsesfristens udløb.

Side 85/127

Efter

stk. 1, 4. pkt.,

skal fortrydelsesfunktionen have en fremtrædende plads

på onlinegrænsefladen og være let tilgængelig for forbrugeren.

Det følger af det foreslåede

stk. 2, 1. pkt.,

at fortrydelsesfunktionen skal gøre

det muligt for forbrugeren at sende en onlinefortrydelseserklæring, hvori

den erhvervsdrivende underrettes om, at vedkommende har besluttet at for-

tryde aftalen.

Efter

stk. 2, 2. pkt.,

skal forbrugeren ved hjælp af denne onlinefortrydelse-

serklæring let kunne give eller bekræfte oplysninger om sit navn, oplysnin-

ger, der identificerer den aftale, som vedkommende ønsker at fortryde, og

oplysninger om, ad hvilken elektronisk vej bekræftelsen af fortrydelsen skal

sendes til forbrugeren, jf.

nr. 1-3.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at når forbrugeren har udfyldt onlinefortrydel-

seserklæringen i overensstemmelse med stk. 2, skal den erhvervsdrivende

gøre det muligt for forbrugeren at indsende den ved hjælp af en bekræftel-

sesfunktion.

Efter

stk. 3, 2. pkt.,

skal bekræftelsesfunktionen være mærket på en letlæse-

lig måde og kun med ordene »Bekræft fortrydelse« eller en tilsvarende ut-

vetydig formulering.

Det foreslås i

stk. 4,

at når forbrugeren har aktiveret bekræftelsesfunktionen,

skal den erhvervsdrivende uden unødig forsinkelse på et varigt medium

sende forbrugeren en kvittering for modtagelse af fortrydelsen, herunder

med oplysninger om dens indhold samt datoen og tidspunktet for indsen-

delse.

Det foreslås i

stk. 5,

at forbrugeren skal anses for at have udøvet sin fortry-

delsesret inden for den relevante fortrydelsesfrist, hvis vedkommende har

indsendt onlinefortrydelseserklæringen, inden den pågældende frist udløb.

Den erhvervsdrivende vil f.eks. kunne tilbyde hyperlinks, der leder forbru-

geren til fortrydelsesfunktionen, og hvis forbrugeren har bestilt flere varer

eller tjenesteydelser ved samme aftale om fjernsalg, vil den erhvervsdri-

vende kunne give forbrugeren mulighed for at fortryde en del af aftalen i

stedet for hele aftalen, jf. direktivets præambelbetragtning nr. 37.

Side 86/127

Det forudsættes, at forbrugeren bør være i stand til at finde og tilgå funktio-

nen på en nem og enkel måde, og forbrugeren bør f.eks. ikke være forpligtet

til at foretage handlinger for at finde eller tilgå funktionen, f.eks. download

af en applikation, hvis aftalen ikke blev indgået via den pågældende appli-

kation, jf. herved også direktivets præambelbetragtning nr. 37.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at den erhvervsdrivende end-

videre på sin hjemmeside kan give forbrugeren mulighed for elektronisk at

udfylde og indsende enten standardfortrydelsesformularen i lovens bilag 3

eller en anden utvetydig erklæring, jf. lovens § 20, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20 (bilag 1)

Forbrugeraftalelovens bilag 1 indeholder en standardvejledning om fortry-

delsesret ved aftaler indgået uden for den erhvervsdrivendes forretningssted

og ved aftaler om fjernsalg af varer og ikkefinansielle tjenesteydelser.

Det fremgår af lovens § 9, stk. 1, at oplysningerne nævnt i § 8, stk. 1, nr. 11,

14 og 15, kan gives ved brug af standardfortrydelsesvejledningen i bilag 1.

Det drejer sig om oplysninger om, hvorvidt der er fortrydelsesret, og i givet

fald betingelser, tidsfrist og procedurer for at gøre fortrydelsesretten gæl-

dende (nr. 11), hvor det er relevant, at forbrugeren skal betale udgifterne til

tilbagelevering af varen i tilfælde af fortrydelse og i forbindelse med aftaler

om fjernsalg, hvis varen i kraft af sin art ikke kan returneres med normal

post, udgifterne til returnering af varen (nr. 14), og at forbrugeren ved tilba-

getræden fra en tjenesteydelsesaftale, hvis aftalens opfyldelse på forbruge-

rens udtrykkelige anmodning er påbegyndt inden fortrydelsesfristens udløb,

skal betale den erhvervsdrivende for rimelige omkostninger (nr. 15).

Det foreslås i

bilag 1,

at punkt 3 under overskriften »Instrukser med henblik

på udfyldelse« affattes således: »Indføj følgende, hvis De er forpligtet til at

stille en funktion til rådighed, der gør det muligt for forbrugeren at fortryde

aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve Deres fortrydelsesret on-

line på [indsæt internetadresse eller en anden passende forklaring af, hvor

fortrydelsesfunktionen er tilgængelig]. Hvis De anvender denne onlinefunk-

tion, sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering for modtagelse af

fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail), herunder dens indhold

samt datoen og tidspunktet for indsendelse.« Indføj følgende, hvis De giver

forbrugeren mulighed for at udfylde og indsende oplysningerne om udøvel-

Side 87/127

sen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres websted: »De har også mulig-

hed for at udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som

helst anden utvetydig meddelelse på vores websted [indføj internetadresse].

Hvis De anvender denne mulighed, kvitterer vi omgående på et varigt me-

dium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan meddelelse om udøvelse

af fortrydelsesretten«.«

Med nr. 20 foreslås det herved at ændre bilag 1, hvorefter det vil fremgå, at

standardvejledningen skal indeholde information om, at forbrugeren kan

fortryde aftalen ved hjælp af den fortrydelsesfunktion, som den erhvervsdri-

vende skal stille til rådighed for forbrugeren for aftaler om fjernsalg, der

indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 20

a).

Den foreslåede ændring af lovens bilag 1 gennemfører den ændring af bilag

1, del A, til forbrugerrettighedsdirektivet, som sker ved ændringsdirektivets

artikel 1, nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 21 (bilag 2)

Forbrugeraftalelovens bilag 2 indeholder en standardvejledning om fortry-

delsesret ved aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser.

Det fremgår af lovens § 15, stk. 2, at oplysningerne om fortrydelsesretten,

jf. § 14, stk. 1, nr. 10, som udgangspunkt skal gives ved brug af standard-

fortrydelsesvejledningen i lovens bilag 2.

Det foreslås, at der i

bilag 2

under overskriften »Hvordan fortryder De?«

efter »postkvitteringen.« i et nyt afsnit indsættes »Indføj følgende, hvis De

er forpligtet til at stille en funktion til rådighed, der gør det muligt for for-

brugeren at fortryde aftalen, der er indgået online: »De kan også udøve De-

res fortrydelsesret online på [indsæt internetadresse eller en anden passende

forklaring af, hvor fortrydelsesfunktionen er tilgængelig]. Hvis De anvender

denne onlinefunktion, sender vi Dem uden unødig forsinkelse en kvittering

for modtagelse af fortrydelsen på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail), her-

under dens indhold samt datoen og tidspunktet for indsendelse.« Indføj føl-

gende, hvis De giver forbrugeren mulighed for at udfylde og indsende op-

lysningerne om udøvelsen af fortrydelsesretten elektronisk på Deres webs-

Side 88/127

ted: »De har også mulighed for at udfylde og indsende fortrydelsesformula-

ren eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse på vores websted

[indføj internetadresse]. Hvis De anvender denne mulighed, kvitterer vi om-

gående på et varigt medium (f.eks. pr. e-mail) for modtagelse af en sådan

meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten«. Indføj følgende om kommu-

nikationsmidler: »De kan kontakte den erhvervsdrivende på [indsæt telefon-

nummer, e-mailadresse eller andet relevant kommunikationsmiddel]«.«

Med nr. 21 foreslås det herved at ændre bilag 2, således at det vil fremgå, at

standardvejledningen skal indeholde information om relevante kontaktop-

lysninger (den erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse eller op-

lysninger om andre kommunikationsmidler), og at standardvejledningen

endvidere skal indeholde information om, at forbrugeren kan fortryde afta-

len ved hjælp af den fortrydelsesfunktion, som den erhvervsdrivende skal

stille til rådighed for forbrugeren for aftaler om fjernsalg, der indgås ved

hjælp af en onlinegrænseflade, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 (§ 20 a).

Den foreslåede ændring af lovens bilag 2 er en konsekvensændring som

følge af den foreslåede § 20 a, hvorefter forbrugeren kan fortryde en

fjernsalgsaftale ved hjælp af en fortrydelsesfunktion. Den foreslåede æn-

dring af lovens bilag 2 er ligeledes en konsekvensændring som følge af den

foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 10.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.3.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger samt lovforslagets § 1, nr. 7 og 19, og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1 (fodnote til lovens titel)

Forsikringsaftaleloven indeholder ingen fodnote.

Det foreslås i

fodnoten

til lovens titel, at der tilføjes en henvisning til æn-

dringsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2023/2673/EU af

22. november 2023 om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår

aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse

af direktiv 2002/65/EF).

Den foreslåede ændring indebærer, at det fremover vil fremgå af fodnoten

til lovens titel, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

ændringsdirektivet. Forslaget gennemfører bestemmelsen i ændringsdirek-

Side 89/127

tivets artikel 2, stk. 1, 3. afsnit, hvorefter de nationale bestemmelser, der

gennemfører direktivet, ved vedtagelsen eller offentliggørelsen skal inde-

holde en henvisning til direktivet.

Til nr. 2 (§ 34 b, stk. 3)

Forsikringsaftaleloven indeholder ikke regler om, at forsikringsselskabet

ved indgåelse af forsikringsaftaler ved fjernsalg ikke må udforme, organi-

sere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder eller ma-

nipulerer forbrugere eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller forrin-

ger forbrugernes evne til at træffe frie og informerede beslutninger. Der er

f.eks. ikke i forsikringsaftaleloven regler om, at forsikringsselskabet ikke

må lade bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere, der er tjenestemod-

tagere, anmodes om en beslutning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forsikringsaftaleloven indsættes et nyt

§ 34 b, stk. 3,

hvorefter forsikringsselskabet ved indgåelse af forsikringsaftaler ved

fjernsalg ikke må udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader

på en sådan måde, at bestemte valg fremgår tydeligere, når forbrugeren an-

modes om en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter således et forbud mod den form for

brug af mørke mønstre (»dark patterns«) på erhvervsdrivendes onlinegræn-

seflader, som består i at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når forbrugere

anmodes om en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsikringsselskabet ved indgå-

else af forsikringsaftaler ved fjernsalg ikke må lade bestemte valg på onli-

negrænseflader fremgå tydeligere, når forbrugeren anmodes om en beslut-

ning.

Ved en onlinegrænseflade skal forstås enhver form for software. Det vil bl.a.

omfatte et websted eller en del af et websted. Omfattet vil også være appli-

kationer, herunder mobilapplikationer. Begrebet skal således fortolkes i

overensstemmelse med artikel 3, litra m, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2022/2065 (om digitale tjenester), hvorefter en onlinegræn-

seflade udgør enhver form for software, herunder et websted eller en del af

et websted, og applikationer, herunder mobilapplikationer.

Side 90/127

I overensstemmelse med direktivets præambelbetragtning nr. 41 vil den fo-

reslåede bestemmelse kunne omfatte anvendelse af udnyttende designvalg

for at lede forbrugeren til valg eller handlinger, som er til fordel for den

erhvervsdrivende, men som ikke nødvendigvis er i forbrugerens interesse,

ved at præsentere valg på en ikkeneutral måde, f.eks. ved at give visse valg-

muligheder en mere fremtrædende plads gennem visuelle, auditive eller an-

dre komponenter, når forbrugeren skal træffe en beslutning.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. indebære, at forsikringsselskabet ikke

må udforme sit websted på en sådan måde, at udnyttende designvalg leder

forbrugeren til en bestemt handling ved at præsentere valg på en ikkeneutral

måde i form af at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads

gennem visuelle komponenter, når forbrugeren skal træffe en beslutning

vedrørende en forsikringsaftale.

Det forudsættes, at forsikringsselskabet, for at der vil være handlet i strid

med den foreslåede bestemmelse, ved indgåelse af en aftale om fjernsalg

vedrørende en forsikringsaftale skal have udformet, organiseret eller drevet

onlinegrænsefladen på en måde, der vildleder eller manipulerer forbrugeren,

eller som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer forbrugerens evne

til at træffe frie og informerede beslutninger.

I modsætning til forordningen om digitale tjenester, som mere generelt for-

byder udbydere af formidlingstjenester, der driver onlineplatforme, at an-

vende mørke mønstre i forbindelse med udformning og organisering af de-

res onlinegrænseflader, vil den foreslåede bestemmelse indebære et forbud

mod, at forsikringsselskabet, der tilbyder forsikringsaftaler ved fjernsalg via

en onlinegrænseflade, anvender mørke mønstre i form af at lade bestemte

valg fremgå tydeligere, når de indgår aftaler om sådanne tjenesteydelser.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 e, stk. 1, litra a.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 34 e, stk. 1, nr. 1)

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet,

ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en

række oplysninger, herunder om selskabets fysiske adresse. Det nærmere

indhold af oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

Side 91/127

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 34 e, stk. 1, nr. 1,

efter »dennes fysiske adresse,«

indsættes »og selskabets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysninger

om andre kommunikationsmidler, som selskabet tilbyder, og, hvor det er

relevant, tilsvarende oplysninger om det selskab, på hvis vegne vedkom-

mende handler,«.

Den foreslåede ændring i § 34 e, stk. 1, nr. 1, fastsætter, at forsikringssel-

skabet skal give oplysninger om sit telefonnummer og e-mailadresse eller

oplysninger om andre kommunikationsmidler, som selskabet tilbyder, og,

hvor det er relevant, tilsvarende oplysninger om det selskab, på hvis vegne

vedkommende handler.

Det forudsættes, at alle disse kommunikationsmidler, som selskabet stiller

til rådighed, gør det muligt for forbrugeren at kontakte selskabet hurtigt og

kommunikere effektivt med selskabet. Der henvises i den forbindelse til ar-

tikel 16 a, stk. 1, litra b, hvoraf det bl.a. også følger, at kommunikationsmid-

lerne skal garantere, at forbrugeren kan opbevare al skriftlig korrespondance

med den erhvervsdrivende på et varigt medium.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra b.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 34 e, stk. 1, nr. 6)

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet,

ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en

række oplysninger, herunder om fortrydelsesret. Det nærmere indhold af op-

lysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 34 e, stk. 1, nr. 6,

efter »sendes,« indsættes »med

angivelse af bl.a. selskabets telefonnummer og e-mailadresse eller oplysnin-

ger om andre kommunikationsmidler, der er relevante for indsendelsen af

fortrydelseserklæringen, og for forsikringsaftaler indgået ved hjælp af en

Side 92/127

onlinegrænseflade, oplysninger om eksistensen og placeringen af fortrydel-

sesfunktionen som omhandlet i forbrugeraftalelovens § 20 a,«.

Den foreslåede ændring i § 34 e, stk. 1, nr. 6, fastsætter, at forsikringssel-

skabet skal give oplysninger om bl.a. selskabets telefonnummer og e-

mailadresse eller oplysninger om andre kommunikationsmidler, der er rele-

vante for indsendelsen af fortrydelseserklæringen, og for forsikringsaftaler

indgået ved hjælp af en onlinegrænseflade, oplysninger om eksistensen og

placeringen af fortrydelsesfunktionen som omhandlet i forbrugeraftale-

lovens § 20 a.

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra s, og skal ses

i sammenhæng med, at den erhvervsdrivende, for aftaler om fjernsalg, der

indgås ved hjælp af en onlinegrænseflade, skal sikre, at forbrugeren også

kan fortryde aftalen ved hjælp af en fortrydelsesfunktion, jf. den foreslåede

§ 20 a i forbrugeraftaleloven, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 19.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 34 e, stk. 1, nr. 9)

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet,

ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en

række oplysninger, herunder om klagemuligheder. Det nærmere indhold af

oplysningsforpligtelserne fremgår af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 34 e, stk. 1, nr. 9,

efter »klager,« indsættes »og rele-

vante kontaktoplysninger, som gør det muligt for forbrugeren at indgive

eventuelle klager til selskabet og, hvor det er relevant, til det selskab, på hvis

vegne vedkommende handler,«.

Den foreslåede ændring i § 34 e, stk. 1, nr. 9, fastsætter, at forsikringssel-

skabet skal give oplysninger om relevante kontaktoplysninger, som gør det

muligt for forbrugeren at indgive eventuelle klager til selskabet og, hvor det

er relevant, til det selskab, på hvis vegne vedkommende handler. Selskabet

skal således meddele forbrugeren oplysninger om, hvortil klager skal indgi-

ves, jf. også direktivets præambelbetragtning nr. 27.

Side 93/127

Bestemmelsen tilsigter at gennemføre artikel 16 a, stk. 1, litra c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 34 e, stk. 1, nr. 12)

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet,

ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en

række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne frem-

går af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 34 e, stk. 1, nr. 12,

efter »aftaleperioden,«, at ordet »og«

udgår.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af de foreslå-

ede nye numre (nr. 14-16), jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Der er tale om en

ændring uden indholdsmæssig betydning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7 (§ 34 e, stk. 1, nr. 13)

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet,

ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en

række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne frem-

går af stk. 1, nr. 1-13, og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 34 e, stk. 1, nr. 13,

at »garantiordninger.« ændres til: »ga-

rantiordninger,«.

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af de foreslå-

ede nye numre (nr. 14-16), jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Der er tale om en

ændring uden indholdsmæssig betydning.

Side 94/127

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger

samt lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8 (§ 34 e, stk. 1, nr. 14-16)

Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 34 e, stk. 1, at forsikringsselskabet,

ved forsikringsaftaler, der indgås ved fjernsalg, skal give forbrugeren en

række oplysninger. Det nærmere indhold af oplysningsforpligtelserne frem-

går af stk. 1, nr. 1-13 og stk. 2-4.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 34 e, stk. 1, nr. 14.

Efter den foreslåede

bestemmelse skal forsikringsselskabet, hvor det er relevant, give forbruge-

ren oplysninger om konsekvenserne af for sene eller manglende betalinger.

Det foreslås desuden, at der indsættes et nyt

§ 34 e, stk. 1, nr. 15.

Efter den

foreslåede bestemmelse skal forsikringsselskabet, hvor det er relevant, give

forbrugeren oplysninger om, at prisen er blevet personaliseret på grundlag

af automatiseret beslutningstagning.

Herudover foreslås det, at der indsættes et nyt

§ 34 e, stk. 1, nr. 16.

Efter

den foreslåede bestemmelse skal forsikringsselskabet give oplysninger om

eventuelle miljømæssige eller sociale mål, som forsikringsydelsen tager

sigte på, hvis miljømæssige eller sociale faktorer er integreret i forsikring-

sydelsen.