Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 146
Offentligt
2977162_0001.png
UDKAST
Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del - Bilag 146
Offentligt
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. februar 2025
Strafferetskontoret
Mie Hedengran Helander
2024-13409
3539399
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om
Offerfonden
(Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.)
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af 5. november 2024,
som ændret ved § 1 i lov nr. 1674 af 30. december 2024 og § 3 i lov
nr. 1677 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 226
indsættes efter »optager«: »eller fremstiller«, efter »film«
indsættes: », andre visuelle gengivelser«, og efter »18 år« indsættes:
»eller materiale, som må ligestilles hermed,«.
2.
I
§ 232, stk. 1,
ændres »som« til: »der«.
3.
I
§ 235, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
indsættes efter »18 år«: »eller
materiale, som må ligestilles hermed«.
4.
I
§ 235, stk. 3,
udgår »seksuelt«.
5.
I
§ 264 e, nr. 2,
indsættes efter »materiale,«: »herunder seksuelt
materiale,«
6.
I
§ 264 e
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
På samme måde straffes den, der uberettiget fremstiller
seksuelt materiale som nævnt i stk. 1, nr. 2.«
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
§2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5. november 2024,
som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1687 af 30. december 2024,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 754 a
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Politiet må ved foranstaltninger som nævnt i denne paragraf
dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år.«
§3
I lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden, som ændret ved § 4 i
lov nr. 739 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, 1. pkt.,
ændres »i § 1 nævnte formål« til: »de formål, der er
nævnt i § 1,«.
§4
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Poseringsbilleder og -videoer af personer under 18 år
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Straffelovens § 226
2.1.1.2. Straffelovens § 232
2.1.1.3. Straffelovens § 235
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Computergenereret seksuelt materiale med personer under 18
år
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Straffelovens § 226
2.2.1.2. Straffelovens § 235
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år sat i en
seksualiserende kontekst
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Manipuleret seksuelt materiale (deepfake-pornografisk
materiale)
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Adgang for politiet til at fremstille og udbrede uægte seksuelt
materiale med personer under 18 år
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
2.6. Udvidelse af muligheden for at yde støtte til offerrådgivninger
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
1. Indledning
I takt med den teknologiske udvikling opstår der løbende nye
muligheder for at begå seksualforbrydelser, og vi skal derfor også
løbende sørge for, at den strafferetlige lovgivning følger med
udviklingen.
Formålet med lovforslaget er navnlig at styrke indsatsen mod seksuelt
krænkende materiale, herunder seksuelt materiale med børn.
Lovforslaget indeholder tre elementer, som har baggrund i forslag fra
Red Barnet.
Det drejer sig for det første om en udvidelse af straffelovens
bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år, så
bestemmelserne også omfatter såkaldte poseringsbilleder og -videoer,
det vil sige billeder og videoer, hvor der ikke vises nøgne kønsdele
eller foretages seksuelt prægede berøringer, men hvor den pågældende
tydeligt udstilles på en seksualiserende måde, f.eks. ved at være iført
lingeri eller holde seksualiserende rekvisitter.
Det drejer sig for det andet om en udvidelse af straffelovens
bestemmelser om seksuelt materiale med personer under 18 år, så
fremstilling, udbredelse og besiddelse af computergenereret seksuelt
materiale, herunder materiale som f.eks. er skabt ved brug af kunstig
intelligens, kan straffes efter bestemmelserne, hvis materialet i sin
helhed fremstår realistisk, også selv om det kan ses, at materialet er
computergenereret. I dag er det et krav, at materialet fremtræder på
tilnærmelsesvis samme måde som et fotografi eller lignende.
Det drejer sig for det tredje om en tydeliggørelse af, at deling af
hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år i en seksualiseret
sammenhæng kan straffes som en overtrædelse af straffelovens
bestemmelse om blufærdighedskrænkelse, eksempelvis deling af
billeder af badende børn på en strand eller fra en gymnastikopvisning
på en hjemmeside med pornografisk indhold.
Lovforslaget indeholder endvidere et element, som har baggrund i et
forslag fra Digitalt Ansvar og Institut for Menneskerettigheder om
kriminalisering af fremstilling uden samtykke af manipuleret seksuelt
5
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
materiale med virkelige personer, det vil sige såkaldt deepfake-
pornografisk materiale. Det foreslås således, at straffelovens
bestemmelse om identitetsmisbrug udvides, så bestemmelsen også
kommer til at omfatte fremstilling af manipuleret seksuelt materiale
med virkelige personer.
Det foreslås herudover at give politiet mulighed for at dele uægte
seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, som led i
agentvirksomhed. På den måde styrkes politiets muligheder for
effektivt at kunne efterforske og identificere mistænkte
gerningspersoner i bl.a. sager om seksuelle overgreb mod børn.
Endelig foreslås det at give mulighed for, at en del af de offerbidrag,
der ifølge lov om Offerfonden skal betales af visse lovovertrædere,
forlods via finansloven kan anvendes til tilskud til bl.a. drift og
administration af landets offerrådgivninger.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Poseringsbilleder og -videoer af personer under 18 år
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Straffelovens § 226
Efter straffelovens § 226 straffes den, der optager seksuelt materiale
såsom fotografier, film el.lign. af en person under 18 år med forsæt til
at sælge eller på anden måde udbrede materialet, med bøde eller
fængsel indtil 6 år.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 226, at bestemmelsen
omfatter billedoptagelser, hvor personen under 18 år har samleje eller
andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold til personen
under 18 år anvendes genstande på en måde, der svarer til samleje eller
andet seksuelt forhold, eller hvor personen under 18 år anvendes som
model for fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede berøringer.
Der henvises til Folketingstidende 1999-00, tillæg A, L 281 som
fremsat, side 7815 og Folketingstidende 1979-80, tillæg A, spalte
1784.
Optagelse af seksuelt materiale af personer under 18 år, hvor der ikke
vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede berøringer,
6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
herunder såkaldte poseringsbilleder og -videoer af børn, hvor der ikke
vises nøgne kønsdele, men hvor den afbildede person eksempelvis ved
sin påklædning eller positionering tydeligt udstilles på en
seksualiserende måde, er således ikke omfattet af anvendelsesområdet
for straffelovens § 226.
Der stilles desuden efter bestemmelsen krav om, at optagelse af det
seksuelle materiale sker med henblik på salg eller anden udbredelse af
materialet. Kerneområdet for bestemmelsen er således optagelse af
fotografier m.v., som efterfølgende anvendes til fremstilling af blade,
film eller lignende, der udbydes til salg. Bestemmelsen er imidlertid
ikke begrænset til salg eller udbredelse som led i erhvervsmæssig
virksomhed, men omfatter også tilfælde, hvor optagelserne gøres
gratis tilgængelige på internettet, eller hvor udbredelsen sker i lukkede
kredse, herunder i foreninger med et begrænset antal medlemmer.
Private optagelser vil som udgangspunkt falde uden for
bestemmelsens anvendelsesområde. Det skyldes, at der normalt ikke
ved sådanne optagelser vil foreligge forsæt til salg eller anden
udbredelse. Der henvises til Folketingstidende 1999-00, tillæg A, L
281 som fremsat, side 7816.
Optagelse af seksuelt materiale af personer under 18 år til eget brug
vil imidlertid efter omstændighederne kunne straffes som en
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af seksuelt
materiale af personer under 18 år. Der henvises om § 235 nærmere til
pkt. 2.1.1.3.
2.1.1.2. Straffelovens § 232
Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsel indtil 2 år
eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde
eller fængsel indtil 4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges
vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med
lovovertrædelsen, jf. bestemmelsens stk. 2.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 232, at udtrykket
»uanstændigt forhold« sigter mod handlinger, som har relation til
seksuelle forhold og er af en vis grovhed. Bestemmelsen fungerer som
7
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
en generalklausul, der kan bringes i anvendelse på enhver seksuel
handling af en vis grovere karakter, som ikke er omfattet af de øvrige
bestemmelser i straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser, men
som dog af domstolene findes at burde kunne mødes med straf. Der
henvises til Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 115 som fremsat,
side 2.
Optagelse og deling af poseringsbilleder og -videoer af personer under
18 år vil efter omstændighederne kunne straffes som en overtrædelse
af bestemmelsen. Der kan i den forbindelse henvises til Østre
Landsrets dom af 7. august 2024 i sag nr. 37-24 offentliggjort i
Ugeskrift for Retsvæsen 2024, side 4536, hvor tiltalte blev idømt 9
måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse og overtrædelse af straffelovens § 264 a om
uberettiget fotografering ved at have optaget og delt billeder og
videoer af børn i såkaldte »bondage«-situationer, der havde en seksuel
karakter, men hvor børnene ikke var helt eller delvis afklædte. Ved
straffastsættelsen lagde landsretten i skærpende retning vægt på
forholdets karakter og grovhed, herunder at der var tale om adskillige
krænkelser begået over en periode på 4 år over for i alt 18 børn i
alderen 8-15 år, samt at billederne utvivlsomt havde et seksuelt præg,
selv om børnene ikke var helt eller delvis afklædte, og at tiltalte havde
delt billederne med en bredere kreds af personer på internettet mod
betaling og i nogle tilfælde efter bestilling.
2.1.1.3. Straffelovens § 235
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt
materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af
personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der
forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af
mere systematisk eller organiseret karakter.
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning
af information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom
8
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under
18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen omfatter dog
ikke besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år,
hvis den pågældende samtykker i besiddelsen, jf. bestemmelsens stk.
3.
Undtagelsesbestemmelsen i stk. 3 om diskulperende samtykke er
møntet på 15-17-årige, der som led i udforskningen af deres
seksualitet ønsker at lade sig fotografere i en seksuel situation til eget
og en typisk nogenlunde jævnaldrende partners personlige brug.
Bestemmelsens formål er således at undtage den anden persons
besiddelse af sådanne fotografier fra kriminaliseringen af besiddelse
af seksuelt materiale af personer under 18 år. Der henvises til
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 38.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 235, at bestemmelsen
bl.a. omfatter seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre
visuelle gengivelser eller lignende, hvor personen under 18 år har
samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold til
personen under 18 år anvendes genstande på en måde, der svarer til
samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, eller hvor personen
under 18 år anvendes som model for fotografering af kønsdele eller
seksuelt prægede berøringer. Der henvises til Folketingstidende 1999-
00, tillæg A, L 281 som fremsat, side 7815, og Folketingstidende
1979-80, tillæg A, spalte 1784.
Udbredelse og besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18
år, hvor der ikke vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede
berøringer, herunder poseringsbilleder og -videoer af børn, er således
ikke omfattet af anvendelsesområdet for straffelovens § 235.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Der stilles i dag som udgangspunkt krav om, at den afbildede person
under 18 år viser nøgne kønsdele eller foretager seksuelt prægede
berøringer, for at materialet er omfattet af kriminaliseringen i
straffelovens § 226 og/eller § 235 om optagelse, udbredelse og
besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år. Materiale,
hvor der ikke vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede
9
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
berøringer, vil dog efter omstændighederne kunne være omfattet af
andre bestemmelser i straffeloven, herunder straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse.
Red Barnet har foreslået, at straffelovens §§ 226 og 235 udvides til at
omfatte såkaldte poseringsbilleder af børn.
Det drejer sig om billeder m.v., hvor der ikke vises nøgne kønsdele
eller foretages seksuelt prægede berøringer, men hvor barnet tydeligt
udstilles på en seksualiserende måde, eksempelvis ved sin påklædning
eller positionering, f.eks. ved at være iført lingeri eller holde
seksualiserende rekvisitter.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at optagelse, udbredelse og
besiddelse af sådant materiale er en grov krænkelse – også selv om
den afbildede person ikke viser nøgne kønsdele eller foretager seksuelt
prægede berøringer – og at der er behov for at sende et klart signal om,
at det på ingen måde kan accepteres, at børn udstilles på en
seksualiserende måde.
Justitsministeriet finder derfor, at optagelse, udbredelse og besiddelse
af poseringsbilleder og -videoer, der tydeligt fremstiller den
pågældende på en seksualiserende måde, selv om der ikke vises nøgne
kønsdele eller foretages seksuelt prægede berøringer, bør kunne
straffes som en overtrædelse af straffelovens § 226 og/eller § 235.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffelovens §§ 226 og 235 udvides, så materiale af
personer under 18 år, som må ligestilles med seksuelt materiale, også
omfattes af bestemmelserne.
Det vil indebære, at optagelse, fremstilling, udbredelse og besiddelse
af såkaldte poseringsbilleder og -videoer, der tydeligt fremstiller
personer under 18 år på en seksualiserende måde, vil kunne straffes
som en overtrædelse af straffelovens § 226 og/eller § 235 og ikke alene
som en overtrædelse af mindre alvorlige bestemmelser i straffeloven,
herunder § 232 om blufærdighedskrænkelse.
10
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Ved poseringsbilleder og -videoer forstås fotografier, film, andre
visuelle gengivelser eller lignende, hvor der ikke vises nøgne kønsdele
eller foretages seksuelt prægede berøringer, men hvor den afbildede
person tydeligt udstilles på en seksualiserende måde. Det drejer sig
eksempelvis om materiale, hvor den afbildede person ved sin
påklædning eller positionering udstilles på en seksualiserende måde,
f.eks. ved at være iført lingeri eller at holde seksualiserende rekvisitter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, og bemærkningerne
hertil.
2.2. Computergenereret seksuelt materiale med personer under
18 år
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Straffelovens § 226
Efter straffelovens § 226 straffes den, der optager seksuelt materiale
såsom fotografier, film el.lign. af en person under 18 år med forsæt til
at sælge eller på anden måde udbrede materialet, med bøde eller
fængsel indtil 6 år.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 226, at bestemmelsen
omfatter billedoptagelser, hvor personen under 18 år har samleje eller
andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold til personen
under 18 år anvendes genstande på en måde, der svarer til samleje eller
andet seksuelt forhold, eller hvor personen under 18 år anvendes som
model for fotografering af kønsdele eller seksuelt prægede berøringer.
Der henvises til Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, L 281 som
fremsat, side 7815, og Folketingstidende 1979-80, tillæg A, spalte
1784.
For så vidt angår udtrykket »fotografier, film, el.lign.« fremgår det af
forarbejderne til bestemmelsen, at computergenererede billeder, som
ikke afbilder et virkeligt samleje eller anden seksuelt forhold, ikke er
omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Der henvises til
Folketingstidende 1999-2000 tillæg A, L 281 som fremsat, side 7799-
7800.
11
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen omfatter således alene optagelse af seksuelt materiale
af virkelige personer under 18 år, mens fremstilling af
computergenereret seksuelt materiale med personer under 18 år,
herunder materiale der f.eks. er skabt ved brug af kunstig intelligens,
falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.
2.2.1.2. Straffelovens § 235
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt
materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af
personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der
forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af
mere systematisk eller organiseret karakter.
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning
af information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom
fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under
18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen omfatter dog
ikke besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år,
hvis den pågældende samtykker i besiddelsen, jf. bestemmelsens stk.
3.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 235, at bestemmelsen
bl.a. omfatter seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre
visuelle gengivelser eller lignende, hvor personen under 18 år har
samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, hvor der i forhold til
personen under 18 år anvendes genstande på en måde, der svarer til
samleje eller andet seksuelt forhold end samleje, eller hvor personen
under 18 år anvendes som model for fotografering af kønsdele eller
seksuelt prægede berøringer. Der henvises til Folketingstidende 1999-
00, tillæg A, L 281 som fremsat, side 7815, og Folketingstidende
1979-80, tillæg A, spalte 1784.
Ved »andre visuelle gengivelser« forstås navnlig computergenererede
billeder, der ikke afbilder en virkelig person under 18 år, men som
12
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
bortset fra det fiktive har fuld lighed med et fotografi. Den fiktive
fremstilling skal således fremtræde på tilnærmelsesvis samme måde
som fotografier og lignende. Malerier, tegninger m.v., der ikke
fremtræder som identiske med faktiske afbildninger, falder uden for
bestemmelsen. Der henvises til Folketingstidende 2002-03, tillæg A,
L 117 som fremsat, side 2617.
Henvisningen til »personer under 18 år« skal ifølge forarbejderne
forstås på den måde, at dette element i gerningsindholdet er opfyldt,
hvis den pågældende fremtræder som yngre end 18 år. Der henvises
til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 141 som fremsat, side 36.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Der stilles i dag krav om, at computergenereret seksuelt materiale,
som ikke afbilder en virkelig person under 18 år, skal fremtræde på
tilnærmelsesvis samme måde som et fotografi eller lignende, for at
materialet kan være omfattet af straffelovens § 235.
Red Barnet har oplyst, at størstedelen af det computergenererede
seksuelle materiale, som de bliver bekendt med i forbindelse med
deres arbejde med tjenesten »AnmeldDet«, hvor borgere anonymt kan
anmelde links til hjemmesider med seksuelt overgrebsmateriale med
børn, ikke er tilstrækkelig virkelighedstro til at falde ind under den
eksisterende kriminalisering i straffelovens § 235.
Det er desuden Red Barnets erfaring, at politiet i praksis er
tilbageholdende med at gå videre med sager, hvor det er tydeligt, at
det seksuelle materiale er computergenereret, uanset at materialet i
øvrigt fremstår livagtigt. Der er derfor en stor del af det materiale, som
Red Barnet bliver bekendt med, som ikke videregives til politiet med
henblik på efterforskning.
Seksuelle overgreb mod børn kan på ingen måde accepteres. Børn skal
heller ikke seksualiseres gennem computergenereret materiale, der er
skabt med et seksuelt formål for øje.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at
tydeliggøre, at det strafbare område i straffelovens § 235 omfatter
13
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
computergenereret seksuelt materiale og materiale, som må ligestilles
hermed, af personer under 18 år, hvis materialet i sin helhed fremstår
realistisk, selv om det kan ses, at materialet er computergenereret.
Straffelovens § 226 omfatter alene optagelse af seksuelt materiale af
virkelige personer under 18 år. Fremstilling af computergenereret
seksuelt materiale med personer under 18 år med henblik på
efterfølgende salg eller udbredelse på anden måde falder således uden
for bestemmelsens anvendelsesområde. Fremstilling af sådant
materiale til eget brug vil dog efter omstændighederne kunne straffes
som en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af
seksuelt materiale af personer under 18 år.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at der er behov for at sende et klart
signal om, at det er uacceptabelt at optage eller fremstille seksuelt
materiale eller materiale, som må ligestilles hermed, med børn med
henblik på salg eller udbredelse på anden måde – også selv om
materialet er computergenereret, og fremstillingen eller udbredelsen
dermed ikke indebærer en krænkelse af et virkeligt barn.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at udvide
kriminaliseringen i straffelovens § 226, så fremstilling af bl.a.
computergenereret seksuelt materiale af personer under 18 år med
forsæt til at sælge eller på anden måde udbrede materialet vil kunne
straffes efter bestemmelsen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at straffelovens § 226 udvides, så bestemmelsen også
kommer til at omfatte fremstilling af seksuelt materiale af personer
under 18 år i form af andre visuelle gengivelser, herunder
computergenereret materiale.
Det foreslås samtidig at tydeliggøre, at udtrykket »andre visuelle
gengivelser«, der anvendes i straffelovens § 235, og som fremover
også vil blive anvendt i § 226, omfatter computergenereret materiale,
herunder materiale som f.eks. er skabt ved kunstig intelligens, hvis
materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv om det kan ses, at
materialet er computergenereret.
14
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Det vil bero på en konkret vurdering, om materialet i sin helhed
fremstår så realistisk, at det er omfattet af kriminaliseringen i
bestemmelserne. Ved vurderingen vil der bl.a. kunne lægges vægt på,
om detaljegraden på karakteristika som f.eks. hud, hår, øjne eller
fingre er så høj, at materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv om
det kan ses, at materialet er computergenereret.
Materialet vil fremstå realistisk, hvis materialet efterlader et indtryk af
at være en egentlig afbildning af en person under 18 år. Materialet vil
således også efter omstændighederne kunne være omfattet, selv om
der ikke er tvivl om, at materialet er computergenereret. Materiale,
hvor der ved redigering f.eks. er påsat et animationsfilter, der forvrider
ansigtets proportioner, eller hvor der er indsat enkelte ikke-
virkelighedstro elementer som f.eks. alfevinger, enhjørningehorn,
mangaøjne m.v., vil efter omstændighederne også kunne være
omfattet af kriminaliseringen, hvis materialet i øvrigt fremstår
realistisk.
Uden for kriminaliseringen vil fortsat falde materiale, der ikke har et
realistisk præg, herunder f.eks. tegninger og animerede
tegnefilmsfigurer m.v.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, og
bemærkningerne hertil.
2.3. Hverdagsbilleder m.v. af personer under 18 år sat i en
seksualiserende kontekst
2.3.1. Gældende ret
Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsel indtil 2 år
eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde
eller fængsel indtil 4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges
vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med
lovovertrædelsen, jf. bestemmelsens stk. 2.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 232, at udtrykket
»uanstændigt forhold« sigter mod handlinger, som har relation til
15
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
seksuelle forhold og er af en vis grovhed. Bestemmelsen fungerer som
en generalklausul, der kan bringes i anvendelse på enhver seksuel
handling af en vis grovere karakter, som ikke er omfattet af de øvrige
bestemmelser i straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser, men
som dog af domstolene findes at burde kunne mødes med straf. Der
henvises til Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 115 som fremsat,
side 2.
Blufærdighedskrænkelse efter bestemmelsen forudsætter, at der ikke
er givet samtykke fra den eller dem, over for hvem den krænkende
handling er foretaget. I tilfælde, hvor en person har givet samtykke til
den pågældende handling, kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt et
sådant samtykke er gyldigt. Med henvisning til straffelovens § 235,
stk. 3, om diskulperende samtykke til besiddelse af seksuelt materiale
af personer under 18 år, som er møntet på 15-17-årige, der som led i
udforskningen af deres seksualitet ønsker at lade sig fotografere i en
seksuel situation til eget og typisk en nogenlunde jævnaldrende
partners personlige brug, må det antages, at et samtykke som
udgangspunkt vil være ugyldigt, når det gives af personer under 15 år.
Hvis samtykket afgives af 13-14-årige, vil det dog formentlig være
svært at opretholde, at det er ugyldigt, hvis samtykket vedrører adfærd,
som mange i den aldersgruppe praktiserer. Det gælder særligt, da
samtykket vedrører adfærd, der ikke er omfattet af straffelovens § 222,
jf. § 225, om andet seksuelt forhold end samleje med personer under
15 år.
Det fremgår desuden af forarbejderne til bestemmelsen, at udbredelse
f.eks. via internettet af et fotografi af et genkendeligt barn ledsaget af
seksuelle kommentarer til billedet – afhængig af grovheden af de
ledsagende seksuelle kommentarer – vil kunne udgøre en overtrædelse
af bestemmelsen. Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg
A, L 141 som fremsat, side 38.
Det må efter Justitsministeriets opfattelse antages, at det i hvert fald i
visse tilfælde også kan udgøre en overtrædelse af bestemmelsen, hvis
et fotografi af et genkendeligt barn deles på en hjemmeside med
seksuelt indhold. At barnet er genkendeligt må i den forbindelse
forstås således, at personer, der kender det pågældende barn, vil kunne
16
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
genkende dette. Det er dermed ikke en forudsætning, at barnet skal
kunne identificeres af myndigheder, organisationer eller andre, som
ikke har et personligt kendskab til barnet.
Endvidere kan offentliggørelse på internettet af et fotografi af et barn,
der indgår i en seksualiseret sammenhæng, være en strafbar
overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, hvis det er muligt at
identificere barnet ud fra billedet eller i kombination med andre
oplysninger.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Red Barnet har foreslået, at deling af hverdagsbilleder af børn i en
seksualiserende kontekst kriminaliseres i straffeloven.
Det må antages, at det i hvert fald i visse tilfælde kan udgøre en
overtrædelse af straffelovens § 232, hvis et fotografi af et genkendeligt
barn deles på en hjemmeside med seksuelt indhold. Dette fremgår
imidlertid ikke tydeligt af bestemmelsen eller dens forarbejder.
Det er uacceptabelt, at børn seksualiseres ved, at deres billeder indgår
i en sammenhæng, der er skabt med seksuelt formål for øje.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at
tydeliggøre, at uberettiget deling af billeder m.v. af personer under 18
år i en seksualiseret sammenhæng kan straffes som en overtrædelse af
straffelovens § 232.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af ordlyden af
straffelovens § 232 for at give mulighed for at ændre bemærkningerne
til bestemmelsen, så det fremgår tydeligt, at deling af hverdagsbilleder
m.v. af personer under 18 år i en seksualiseret sammenhæng efter
omstændighederne kan straffes som en overtrædelse af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at udbredelse af neutrale og
ikke-seksualiserende billeder m.v. af personer under 18 år i
almindelige hverdagslignende situationer, f.eks. billeder af badende
børn på en strand eller fra en gymnastikopvisning, efter
omstændighederne vil kunne straffes som en overtrædelse af
17
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse, når billederne m.v.
udbredes i en seksualiseret sammenhæng.
Det vil bero på en konkret og samlet vurdering, om det pågældende
billede m.v. udbredes i en seksualiseret sammenhæng omfattet af
kriminaliseringen i bestemmelsen. Der vil i alle tilfælde være tale om
udbredelse i en seksualiseret sammenhæng, når billedet m.v. lægges
op på hjemmesider, der har et eksplicit seksuelt indhold, herunder
pornografiske hjemmesider, hvor billedet blandes med det
pornografiske materiale. Det samme gælder, når billedet udbredes på
hjemmesider, der f.eks. har til formål at sælge sexlegetøj og lignende.
Det forudsættes, at personer under 15 år ikke gyldigt kan samtykke til,
at deres billede deles i en seksualiseret sammenhæng. Et eventuelt
samtykke til deling af det pågældende billede er således uden
betydning og må anses for at være ugyldigt, når det gives af personer
under 15 år.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
2.4. Manipuleret seksuelt materiale (deepfake-pornografisk
materiale)
2.4.1. Gældende ret
Udbredelse af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer,
også
kaldet
deepfake-pornografisk
materiale,
vil
efter
omstændighederne i dag bl.a. kunne straffes som en overtrædelse af
straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug. Efter denne bestemmelse
straffes den, der uberettiget anvender oplysninger om en anden person,
herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive
sig for at være denne person, eller videregiver materiale, hvor der er
gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer,
navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons
fremtræden, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Straffelovens § 264 e blev indsat i straffeloven ved lov nr. 292 af 8.
marts 2022. Bestemmelsen blev bl.a. indsat for at imødegå de nye
udfordringer, som digitaliseringen og udbredelsen af sociale medier
18
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
har medført, herunder at det bl.a. i mere udpræget grad er blevet muligt
at misbruge andre personers navne og billeder.
Det fremgår af forarbejderne, at kravet om, at gerningspersonen
»uberettiget« skal have videregivet materiale, hvor der er gjort brug af
oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og
billede, indebærer, at videregivelsen ikke vil være strafbar, hvis den
person, som oplysningerne vedrører, har givet samtykke hertil. Der
henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 103 som fremsat,
side 11.
Det fremgår desuden af forarbejderne, at kravet om, at manipulationen
af en anden persons fremtræden skal være »utilbørlig«, indebærer, at
der – også uden for de situationer, hvor der foreligger samtykke – vil
kunne være tilfælde, hvor det ikke vil være strafbart at videregive
materiale, hvor der er gjort brug af en anden persons oplysninger til at
manipulere denne persons fremtræden. Det drejer sig f.eks. efter
omstændighederne om tilfælde, hvor der gøres brug af oplysningerne
i rent private sammenhænge, i forbindelse med parodier og satire eller
i anden kulturel eller kunstnerisk sammenhæng. Det forudsættes i den
forbindelse, at der er en videre adgang til at gøre brug af kendte
personers billeder m.v. i parodier, kunstinstallationer m.v. Der er tale
om ikke-udtømmende eksempler, og der vil i det enkelte tilfælde
skulle foretages en konkret vurdering af, om manipulationen af en
anden persons fremtræden er utilbørlig, bl.a. under hensyn til
ytringsfriheden. Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A,
L 103 som fremsat, side 11.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen efter
omstændighederne vil kunne omfatte tilfælde, hvor der gøres brug af
såkaldte deepfakes, det vil sige manipulation af lyd og video ved hjælp
af kunstig intelligens, så en person figurerer i videoer m.v., hvor
vedkommende gør eller siger noget, som vedkommende ikke har gjort
eller sagt i virkeligheden. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor
forurettedes ansigt er klippet ind i forskellige former for pornografisk
materiale, så det fremstår, som om forurettede har deltaget i de
pågældende seksuelle aktiviteter. Der henvises til Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 103 som fremsat, side 11.
19
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Det forudsættes, at overtrædelser af straffelovens § 264 e som
udgangspunkt straffes med en bøde på 10.000 kr. i
førstegangstilfælde, hvor der foreligger en enkelt overtrædelse, og at
der i gentagelsestilfælde fastsættes markant højere bødestraffe. I
tilfælde af groft identitetsmisbrug kan der blive tale om en
fængselsstraf. Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L
103 som fremsat, side 12.
Udbredelse af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer
vil desuden efter omstændighederne kunne straffes som en
overtrædelse af straffelovens § 267 om ærekrænkelser. Efter
bestemmelsens stk. 1 straffes den, der fremsætter eller udbreder en
udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er
egnet til at krænke nogens ære, med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Straffeloven indeholder ikke i dag et forbud mod fremstilling af
manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer.
Fremstilling af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer
vil dog efter omstændighederne kunne straffes som forsøg på bl.a.
identitetsmisbrug, jf. straffelovens § 264 e, hvis gerningspersonen har
til hensigt efterfølgende at dele det pågældende materiale.
Det følger af straffelovens § 275, stk. 1, at overtrædelse af bl.a. § 264
e om identitetsmisbrug er undergivet privat påtale. Offentlig påtale
kan dog ske i sager om overtrædelse af bl.a. § 264 e, når forurettede
anmoder om det, f.eks. ved at indgive en anmeldelse til politiet, jf. §
275, stk. 2, nr. 1 (betinget offentlig påtale).
Efter straffelovens § 271, stk. 1, kan det ved dom for overtrædelse af
bl.a. § 264 e samtidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller
et billede skal slettes, hvis det er muligt.
Efter straffelovens § 271, stk. 2, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 den,
der dømmes for overtrædelsen. Har denne ikke rådighed over
udtalelsen, meddelelsen eller billedet, kan forpligtelsen pålægges den,
som har en sådan rådighed.
20
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Er en person pålagt at fjerne en udtalelse, en meddelelse eller et billede
i medfør af § 271, og efterkommes dette pålæg ikke, kan den
pågældende straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf.
retsplejelovens § 535, stk. 1. Den pågældende kan endvidere efter
omstændighederne på ny straffes efter f.eks. § 264 e.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Straffeloven indeholder i dag bestemmelser, der omfatter udbredelse
af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer, herunder
straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug.
Fremstilling af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer
med henblik på efterfølgende deling vil efter omstændighederne
allerede i dag kunne straffes som forsøg på overtrædelse af bl.a.
straffelovens § 264 e. Straffeloven indeholder imidlertid i dag ikke en
bestemmelse, der kriminaliserer fremstilling af manipuleret seksuelt
materiale med virkelige personer, når gerningspersonen ikke har til
hensigt efterfølgende at dele det pågældende materiale.
Den øgede digitalisering i samfundet har medført nye udfordringer,
herunder at det i mere udpræget grad er blevet muligt at misbruge
andre personers billeder og ved hjælp af f.eks. kunstig intelligens at
manipulere disse, så det fremstår, som om en person gør eller siger
noget, som vedkommende ikke har gjort eller sagt i virkeligheden.
Digitalt Ansvar og Institut for Menneskerettigheder har anbefalet, at
der indføres en bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer
fremstilling af manipuleret seksuelt materiale uden samtykke fra den
afbildede person.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at virkelige personer ikke bør
udsættes for, at deres billeder m.v. manipuleres, så det fremstår som
om, at den afbildede person har indgået i en seksuel aktivitet eller
lignende, som vedkommende i virkeligheden ikke har indgået i.
Fremstilling af manipuleret seksuelt materiale vil desuden altid
indebære en risiko for utilsigtet deling af materialet, uanset at det ikke
har været intentionen med fremstilling af materialet.
21
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Justitsministeriet finder på den baggrund, at der er behov for at styrke
beskyttelsen mod en efterfølgende eventuel utilsigtet deling af
manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer samt at sende
et klart signal om, at det er uacceptabelt at fremstille sådant materiale
uden den afbildedes samtykke, selv om materialet ikke deles med
andre.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre straffelovens § 264 e, stk. 1, nr. 2, så det kommer
til at fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at den omfatter seksuelt
materiale.
Det vil herefter komme til at fremgå af bestemmelsen, at den, der
uberettiget videregiver materiale, herunder seksuelt materiale, hvor
der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-
nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne
persons fremtræden, straffes for identitetsmisbrug med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Ved »seksuelt materiale« skal i den forbindelse forstås materiale
såsom fotografier og film m.v., hvor en person udstilles i en tydeligt
seksuel situation, f.eks. ved at have samleje, vise nøgne kønsdele eller
foretage seksuelt prægede berøringer.
Materialet kan f.eks. være fremstillet ved brug af kunstig intelligens
eller en anden form for digital manipulation, så en person fremtræder
i materiale af seksuel karakter, selv om den pågældende ikke har
medvirket til dette i virkeligheden. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor
forurettedes ansigt er klippet ind i forskellige former for pornografisk
materiale, så det fremstår, som om forurettede har deltaget i de
pågældende seksuelle aktiviteter. Det kan desuden f.eks. være
tilfældet, hvor forurettedes tøj er bortredigeret, så det fremstår, som
om forurettede har poseret til et nøgenbillede.
Det foreslås desuden, at der i straffelovens § 264 e indsættes et nyt stk.
2, hvorefter den, der uberettiget fremstiller seksuelt materiale som
nævnt i stk. 1, nr. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
22
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil omfatte uberettiget fremstilling af seksuelt
materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person,
herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at
manipulere denne persons fremtræden. Bestemmelsen vil således
kriminalisere fremstilling af manipuleret seksuelt materiale, herunder
deepfake-pornografisk materiale.
Kravet om, at gerningspersonen »uberettiget« skal have fremstillet
materialet, indebærer, at fremstillingen ikke vil være strafbar efter den
foreslåede bestemmelse, hvis den afbildede person har givet samtykke
til fremstilling af materialet.
Der stilles ikke krav om, at fremstillingen er sket med henblik på
videregivelse af det pågældende materiale. Den foreslåede
bestemmelse vil således medføre, at fremstilling af manipuleret
seksuelt materiale uden den afbildede persons samtykke
kriminaliseres, uanset at materialet f.eks. er skabt til eget brug og ikke
efterfølgende deles med andre.
Det bemærkes, at overtrædelser af straffelovens § 264 e vil være
undergivet privat påtale, men at der efter anmodning fra forurettede
vil kunne ske offentlig påtale (betinget offentlig påtale), jf.
straffelovens § 275.
Det bemærkes desuden, at det samtidig med en dom for overtrædelse
af bestemmelsen kan bestemmes, at domfældte skal slette det ulovlige
materiale, hvis det er muligt, jf. straffelovens § 271, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og
bemærkningerne hertil.
2.5. Adgang for politiet til at fremstille og udbrede uægte seksuelt
materiale med personer under 18 år
2.5.1. Gældende ret
Retsplejelovens §§ 754 a-754 e indeholder regler om politiets brug af
agenter som led i efterforskningen af lovovertrædelser.
Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 319 af 4. juni 1986 og er
23
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
senere ændret, herunder ved lov nr. 967 af 26. juni 2020, hvor politiet
fik mulighed for at anvende agenter som led i efterforskningen af sager
om bl.a. overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 og 2, om
udbredelse og besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år,
når lovovertrædelsen begås ved brug af internettet, og senest ved lov
nr. 665 af 11. juni 2024, hvor politiets mulighed for at anvende civile
agenter blev udvidet, således at civile agenter kan anvendes, hvis den
pågældende kan udføre opgaven på betryggende måde.
Ved agentvirksomhed forstås, at politiet som led i efterforskningen af
en lovovertrædelse foranlediger, at der tilbydes bistand til eller træffes
foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller
fortsætte en lovovertrædelse, jf. retsplejelovens § 754 a, stk. 1.
Ved første led i agentbegrebet om »tilbydes bistand« udgår initiativet
fra politiet eller agenten. Ved andet led om »træffes foranstaltninger«
udgår initiativet derimod fra en anden person end politiet. Andet led
forudsætter, at der foreligger et tilrettelagt arrangement, og at dette
arrangement specifikt tilsigter at fremme lovovertrædelsens udførelse
eller fortsættelse ved at tilskynde nogen dertil, og at der ikke er tale
om en tilfældigt opstået situation. Er der tale om en tilfældigt opstået
situation, falder forholdet uden for agentbegrebet. Der henvises til
betænkning
1023/1084
om
politiets
indgreb
i
meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, side 157,
Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 349 f.
Efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, nr. 1 og 2, må agentvirksomhed
kun finde sted, hvis der foreligger en begrundet mistanke om, at
lovovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt, og
efterforskningsskridtet må antages at være af afgørende betydning for
efterforskningen. Desuden er det et krav efter § 754 a, stk. 1, nr. 3, at
efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan
straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller at der er tale om en
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1 eller 2, § 279, jf. § 285, §
279 a, jf. § 285, § 281, jf. § 285, § 290, stk. 1, eller § 290 a, stk. 1, af
lovgivningen om euforiserende stoffer eller af lovgivningen om våben
og eksplosivstoffer, i det omfang overtrædelsen begås ved brug af
internettet.
24
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Med ændringen af agentreglerne i 2020 fik politiet mulighed for at
benytte agenter i efterforskningen af sager om bl.a. overtrædelse af
straffelovens § 235, stk. 1 og 2, om udbredelse og besiddelse af
seksuelt materiale af personer under 18 år med henblik på bl.a. at indgå
i en videre dialog med mistænkte gerningspersoner på internettet.
Inden lovændringen kunne politiet kun anvende agenter i
efterforskningen, når efterforskningen vedrørte en lovovertrædelse,
som kunne straffes med fængsel i 6 år eller derover. Politiet fik
derimod ikke mulighed for at anvende agenter til at udveksle eller på
anden måde videredistribuere seksuelt materiale af personer under 18
år, navnlig under henvisning til, at politiet ikke må risikere at bidrage
til en krænkelse eller fortsat krænkelse af et barn, samt det forhold, at
politiet ikke vil kunne føre kontrol med eventuel videredistribuering
af sådant materiale. Politiet kan således ikke udveksle seksuelt
materiale af personer under 18 år – heller ikke i de tilfælde, hvor den
mistænkte kræver dette, for at politiet overhovedet kan komme til at
indgå i en dialog med denne person. Der henvises til Folketingstidende
2019-20, tillæg A, L 104 som fremsat, side 6.
Den nedre grænse for agentvirksomhed fastlægges i retsplejelovens §
754 a, stk. 2, hvorefter foranstaltninger, der træffes med henblik på at
tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse, ikke
omfattes af agentbegrebet, hvis politiet ikke herved påvirker
væsentlige omstændigheder ved lovovertrædelsen, eller hvis en sådan
tilskyndelse alene består i politiets erhvervelse af rettigheder,
genstande eller andet materiale, der i et nærmere bestemt omfang er
udbudt på internettet.
Bestemmelsens første led blev indført ved lov nr. 436 af 10. juni 2003
og tager navnlig sigte på såkaldte kontrollerede leverancer, der gør det
muligt for politiet i begrænset omfang at påvirke gennemførelsen af
eksempelvis en narkotikaleverance, uden at aktiviteterne bliver
omfattet af agentreglerne. Politiet vil f.eks. kunne udskifte leverancen
med ufarligt materiale, indlogere kureren på hotel, aflytte kurerens
samtale med bagmænd eller lignende. Uden for agentreglerne vil
desuden falde tilfælde, hvor politiet foranlediger, at nogen eller noget
bliver genstand for en lovovertrædelse, hvis den pågældende person
25
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
kun er offer og derfor ikke udøver en aktivitet, der er omfattet af
straffelovens § 23 om medvirken. Som eksempel kan nævnes den
såkaldte lokkeduesituation, hvor f.eks. en kvindelig betjent i civil
optræder som lokkedue i en park, hvor der tidligere er begået en række
voldtægter. Det samme gælder endvidere tilfælde af infiltration, hvor
en person efter aftale med politiet søger kontakt i et kriminelt miljø
for at kunne observere og give politiet oplysninger, men hvor den
pågældende ikke tager del i den lovovertrædelse som efterforskningen
angår. Der henvises til Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr.
1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og
anvendelse af agenter, side 160, og Folketingstidende 1985-86, tillæg
A, side 350. Bestemmelsens sidste led om erhvervelse af rettigheder,
genstande eller andet materiale, der er udbudt i et nærmere bestemt
omfang på internettet, blev indsat ved lov nr. 967 af 26. juni 2020 og
gør det muligt for politiet f.eks. at komme i besiddelse af hælervarer,
der er udbudt til salg på internettet, uden at der er tale om
agentvirksomhed.
Den øvre grænse for agentvirksomhed, også kaldet
provokationsforbuddet, fastlægges i retsplejelovens § 754 b, stk. 1,
hvorefter agentvirksomhed efter § 754 a, stk. 1, ikke må bevirke en
forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at der ved fastsættelse af
grænsen mellem tilladelig og utilladelig agentvirksomhed vil indgå
hypotetiske elementer, hvor det faktiske begivenhedsforløb
sammenlignes med et hypotetisk begivenhedsforløb, som må antages
at ville have fundet sted, hvis politiet ikke havde grebet ind i
begivenhedernes gang. Det afgørende er i den forbindelse graden af
politiets indgriben i begivenhedsforløbet.
Grænsedragningen indebærer, at politiet ikke ved agentens
virksomhed må anstifte en lovovertrædelse, som ikke i forvejen er ved
at blive begået eller forsøgt, eller øve en sådan indflydelse på en
lovovertrædelse, som er ved at blive begået eller forsøgt, at denne
ændrer sig til en lovovertrædelse af en sådan art, hvorved
lovovertrædelsens omfang eller grovhed forøges. Grænsedragningen
er ifølge forarbejderne i en del tilfælde ikke til hinder for, at agenten
26
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
ved sin virksomhed bringer en lovovertrædelse, der er på
forsøgsstadiet, nærmere til fuldbyrdelsen, eventuelt således at
fuldbyrdelsen faktisk indtræffer. I nogle tilfælde vil der altså ikke ske
en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed, selv om
agenten ved sin virksomhed bringer en lovovertrædelse, der er på
forsøgsstadiet, nærmere til fuldbyrdelsen. Der henvises til betænkning
nr. 1023/1984, side 163 ff.
I situationer, hvor initiativet udgår fra den mistænkte, vil der efter
omstændighederne slet ikke foreligge agentvirksomhed. Det kan
eksempelvis være tilfældet, hvis en narkohandler henvender sig til en
civilklædt polititjenestemand og tilbyder denne at købe narkotika,
hvilket polititjenestemanden foregiver at være interesseret i. Der kan
her være tale om en tilfældigt opstået situation, som politiet ikke har
nogen indflydelse på, idet de hverken tilbyder bistand eller træffer
foranstaltninger. Der henvises til betænkning nr. 1023/1984, side 158.
Det fremgår desuden af bestemmelsens forarbejder, at den
omstændighed, at politiet har overskredet grænserne for lovlig
agentvirksomhed, ikke kan fritage hovedmanden for strafansvar
udover i helt særlige tilfælde. Dog vil det ifølge forarbejderne være
naturligt, at retten ved strafudmålingen tager hensyn til overskridelse
af provokationsforbuddet ved eventuelt at nedsætte straffen eller –
navnlig ved mindre alvorlige lovovertrædelser – efter
omstændighederne ved at træffe bestemmelse om strafbortfald. Der
henvises til betænkning nr. 1023/1984, side 193 f.
Som eksempel fra retspraksis kan der henvises til Højesterets dom af
15. november 2001 i sag nr. II 106/2001, offentliggjort i Ugeskrift for
Retsvæsen 2002, side 340 ff., der angik indførsel af kokain og forsøg
herpå. Højesterets flertal udtalte vedrørende forhold 10, at forsøget på
indførslen af kokainen var fremkaldt af en person, der var agent for
det østrigske politi, og at agentens adfærd ville have været i strid med
provokationsforbuddet, hvis den havde været udøvet på initiativ af
dansk politi. Flertallet udtalte desuden, at det ved den strafferetlige
vurdering ikke kunne tillægges betydning, at provokationen var
foretaget af en udenlandsk myndighed uden medvirken af dansk politi,
samt at overskridelse af provokationsforbuddet efter forarbejderne til
27
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
agentreglerne ikke skal fritage gerningspersonen for ansvar,
medmindre der foreligger særlige omstændigheder, men at der
eventuelt kunne tages hensyn hertil ved strafudmålingen. Flertallet
fandt ikke grundlag for at lade straffen bortfalde i den konkrete sag,
men udtalte, at mængden af kokain i forhold 10 var væsentlig større
end i de øvrige forhold, og at det derfor ikke kunne udelukkes, at
agentens overskridelse af provokationsforbuddet havde forøget
lovovertrædelsens grovhed. Flertallet tiltrådte derfor, at
agentvirksomheden var tillagt betydning ved strafudmålingen, mens
en enkelt dommer ville frifinde de tiltalte for det nævnte forhold.
Det følger desuden af retsplejelovens § 754 c, stk. 1 og 2, at
agentvirksomhed sker efter rettens kendelse, og at de konkrete
omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for
agentvirksomhed er opfyldt, skal anføres i kendelsen. Forsvareren skal
underrettes om foretagen agentvirksomhed, såfremt der rejses tiltale i
sagen, jf. retsplejelovens § 754 d, 1. pkt.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Politiet har ikke i dag mulighed for at dele seksuelt materiale af
personer under 18 år som led i agentvirksomhed. Dette må antages
også at gøre sig gældende for så vidt angår uægte seksuelt materiale
omfattet af straffelovens §§ 226 og 235.
En udvidelse af agentreglerne, så politiet får adgang til at fremstille og
dele uægte seksuelt materiale af personer under 18 år, er forbundet
med en række principielle og etiske overvejelser. Det drejer sig
navnlig om de etiske problemstillinger, der generelt er forbundet med,
at en offentlig myndighed fremstiller og deler sådant materiale,
herunder at politiet ikke vil kunne forhindre eventuel
videredistribuering af det ulovlige materiale.
Rigspolitiet har oplyst, at deling af seksuelt materiale med personer
under 18 år, herunder overgrebsmateriale, ofte vil være påkrævet for
at få adgang til fora med seksuelt materiale med børn på internettet,
ligesom løbende deling af nyt materiale vil være påkrævet for at
forblive en del af de nævnte fora. I tilfælde, hvor det uden deling af
seksuelt materiale med personer under 18 år er lykkedes politiet at få
28
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
adgang til internetfora med seksuelt materiale med børn, er politiet
således hurtigt blevet nægtet fortsat adgang hertil, idet politiet ikke
efter gældende ret har adgang til at dele seksuelt materiale med
personer under 18 år. Dette har betydet, at politiet i flere tilfælde ikke
har været i stand til at indhente tilstrækkeligt detaljerede oplysninger
til at identificere mistænkte gerningspersoner.
Det er Rigspolitiets vurdering, at adgang til at dele uægte seksuelt
materiale med personer under 18 år som led i agentvirksomhed vil
give politiet mulighed for i bl.a. internetfora med seksuelt materiale
med børn at kommunikere med personer, der mistænkes for
udbredelse og besiddelse af sådant materiale eller for seksuelt misbrug
af børn, med det formål at få tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til
at identificere gerningspersonen og indsamle beviser til brug for en
straffesag.
Deling af materialet kan således være en forudsætning for, at politiet
effektivt kan efterforske og identificere gerningspersonen i sager om
bl.a. seksuelt misbrug af virkelige børn, herunder hvor de seksuelle
overgreb bliver begået af den mistænkte selv.
Det er på den baggrund samlet set Justitsministeriets vurdering, at det
er forsvarligt at udvide agentreglerne, så politiet får mulighed for at
dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år.
Politiet bør i alle tilfælde sørge for at dele så lidt uægte seksuelt
materiale som muligt, ligesom der bør fastsættes retningslinjer for
politiets registrering af det materiale, som politiet selv har fremstillet
og delt.
De øvrige gældende betingelser for at udføre agentvirksomhed i
retsplejelovens § 754 a-754 e bør fortsat finde anvendelse, herunder
kravet om retskendelse. Det bør herunder fortsat være
provokationsforbuddet i § 754 b, stk. 1, der sætter den øvre grænse
for, hvad der udgør lovlig agentvirksomhed. Politiet må således ikke
bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller grovhed,
hvilket vil være tilfældet, hvis politiet fremprovokerer en forbrydelse,
der ellers ikke ville være begået.
29
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for retsplejelovens § 754 a
ved at indsætte et nyt stk. 3, hvorefter politiet ved foranstaltninger som
nævnt i denne paragraf må dele uægte seksuelt materiale, der
forestiller personer under 18 år.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at politiet får mulighed for
som led i agentvirksomhed at dele sådant materiale med henblik på at
indsamle beviser til brug for en straffesag, herunder få tilstrækkeligt
detaljerede oplysninger til at identificere gerningspersonerne.
Politiets adgang til at dele seksuelt materiale vil være begrænset til at
angå uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år.
Ved »uægte seksuelt materiale« skal i den forbindelse forstås seksuelt
materiale, der f.eks. er skabt ved brug af kunstig intelligens eller en
anden form for digital manipulation eller ved hjælp af andre tekniske
metoder, og som afbilder et fiktivt barn, der ikke findes i
virkeligheden. Politiet må således ikke manipulere med billeder eller
videoer af virkelige børn, som f.eks. er blevet delt på internettet eller
på anden måde er blevet gjort tilgængelige for offentligheden, så
materialet med de virkelige børn får en seksuel karakter, ligesom
politiet fortsat ikke må dele seksuelt materiale med virkelige børn.
Det forudsættes, at politiet med den foreslåede bestemmelse har
mulighed for at fremstille uægte seksuelt materiale, der forestiller
personer under 18 år, samt at være i besiddelse af det pågældende
materiale med henblik på deling af materialet som led i
agentvirksomhed, når dette konkret vurderes at være nødvendigt.
Politiet bør i videst muligt omfang dele allerede fremstillet uægte
seksuelt materiale, herunder materiale, som f.eks. tidligere er blevet
fremstillet og delt af politiet som led i efterforskningen af en anden
sag, eller materiale, som er blevet konfiskeret, hvis politiet med
sikkerhed kan afgøre, at materialet ikke er ægte, fremfor at fremstille
og dele nyt materiale, hvis dette konkret vurderes at være
tilstrækkeligt for, at politiet effektivt kan efterforske den konkrete
forbrydelse.
30
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Det forudsættes, at der i politiet fastsættes nærmere retningslinjer for
registrering af det uægte seksuelle materiale, der forestiller personer
under 18 år, som politiet selv har fremstillet og delt, f.eks. registrering
i en database eller lignende, som kan tilgås både lokalt og
internationalt.
Der foreslås ingen ændringer i de øvrige betingelser for at udføre
agentvirksomhed i retsplejelovens § 754 a-754 e. Det betyder bl.a., at
der fortsat stilles krav om politiets indhentelse af retskendelse forud
for iværksættelse af agentvirksomhed, jf. retsplejelovens § 754 c.
Derudover betyder det, at det fortsat er provokationsforbuddet i § 754
b, stk. 1, der sætter den øvre grænse for, hvad der udgør lovlig
agentvirksomhed. Politiet må således ikke bevirke en forøgelse af
lovovertrædelsens omfang eller grovhed, hvilket vil være tilfældet,
hvis politiet fremprovokerer en forbrydelse, der ellers ikke ville være
begået.
Vurderingen af, om provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b,
stk. 1, er overholdt, vil i overensstemmelse med gældende ret bero på
en sammenligning mellem det faktiske begivenhedsforløb og et
hypotetisk begivenhedsforløb, som må antages at ville have fundet
sted, hvis politiet ikke havde grebet ind i begivenhedernes gang.
Grænsedragningen indebærer således, at politiet ikke ved agentens
virksomhed må anstifte en lovovertrædelse, som ikke i forvejen er ved
at blive begået eller forsøgt, eller øve en sådan indflydelse på en
lovovertrædelse, som er ved at blive begået eller forsøgt, at denne
ændrer sig til en lovovertrædelse af en sådan art, hvorved
lovovertrædelsens omfang eller grovhed forøges. Grænsedragningen
er i en del tilfælde ikke til hinder for, at agenten ved sin virksomhed
bringer en lovovertrædelse, der er på forsøgsstadiet, nærmere til
fuldbyrdelsen, eventuelt således at fuldbyrdelsen faktisk indtræffer.
Politiets deling af uægte seksuelt materiale efter den foreslåede
bestemmelse vil således ikke i sig selv indebære en overtrædelse af
provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1. Dette gælder
også, hvis personen, der har modtaget det ulovlige materiale fra
politiet, videredistribuerer dette.
31
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Derimod vil der efter en konkret vurdering eksempelvis kunne
foreligge en overtrædelse af provokationsforbuddet, hvis politiet
tilbyder at dele mere materiale eller materiale af grovere karakter end
nødvendigt, eller hvis materialet tilbydes en person, der ikke er
grundlag for at mistænke for at være i f.eks. et forum på internettet
med henblik på at anskaffe sig overgrebsmateriale.
I det omfang, der i en konkret sag måtte foreligge en overtrædelse af
provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1, vil dette i
overensstemmelse med gældende ret kunne tages i betragtning ved
strafudmålingen og efter omstændighederne ved afgørelsen af
skyldsspørgsmålet.
Det forudsættes, at politiet også kan dele uægte seksuelt materiale, der
forestiller personer under 18 år, i tilfælde, hvor den pågældende
situation falder uden for agentbegrebet. Hvis en person således f.eks.
efterspørger seksuelt materiale fra en polititjenestemand i den tro, at
vedkommende er en anden, mod til gengæld at tilbyde adgang til
eksempelvis en server med yderligere materiale, uden at initiativet er
udgået fra politiet, eller at politiet i øvrigt har truffet foranstaltninger
med henblik på at tilrettelægge et arrangement, vil der ofte ikke være
tale om agentvirksomhed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
2.6. Udvidelse af muligheden for at yde støtte til offerrådgivninger
2.6.1. Gældende ret
Offerfonden blev oprettet i 2014 ved lov nr. 603 af 12. juni 2013 om
Offerfonden.
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om Offerfonden, at fonden har til formål
at yde tilskud til projekter og aktiviteter, der generelt kan styrke viden
om eller indsatsen til støtte for ofre for forbrydelser og trafikofre eller
grupper heraf.
32
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Efter § 1, stk. 2, i lov om Offerfonden kan fondens midler anvendes
til
at
yde
tilskud
til
offerrådgivninger,
forskning,
uddannelsesindsatser, seminarer, informationsmateriale, forsøgs- og
udviklingsaktiviteter og lignende projekter og aktiviteter.
Det fremgår af forarbejderne til § 1 i lov om Offerfonden, at når det
gælder tilskud til organisationer, bør det overordnede formål ved
tildelingen af midler være, at ofre skal kunne få mere eller en bedre
form for støtte eller hjælp, end hvad der allerede tilbydes. Midlerne
bør således som udgangspunkt ikke anvendes til aflønning af
medarbejdere,
der
hidtil
har
arbejdet
som
frivillige
støttepersoner/rådgivere eller til almindelig drift. Der bør dog i
tilknytning til projekter og aktiviteter, der modtager støtte fra fonden,
kunne ydes tilskud til de driftsudgifter, som er nødvendige for
projektet eller aktiviteten. Der henvises til Folketingstidende 2012-13,
tillæg A, L 165 som fremsat, side 6.
Det følger af § 4 i lov om Offerfonden, at Offerfondens midler hidrører
fra betaling af et offerbidrag på 500 kr., der betales af lovovertrædere
i nærmere opregnede sager.
Fondens midler administreres af et råd, der oprettes af
Justitsministeriet, jf. § 2, stk. 1, i lov om Offerfonden. Det følger af §
2 i bekendtgørelse nr. 1588 af 19. december 2013 om forretningsorden
for Rådet for Offerfonden, indgivelse af ansøgning om tilskud og
behandling af sager om tilskud, at Rådet for Offerfonden administrerer
fondens midler, og at Rådet træffer afgørelse om tilskud til projekter
og aktiviteter omfattet af lovens anvendelsesområde efter ansøgning.
Det følger af § 3 i lov om Offerfonden, at staten yder et årligt tilskud
til fonden med henblik på, at fonden kan varetage sine opgaver efter §
1. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til næste
finansår.
Det fremgår af forarbejderne til § 3 i lov om Offerfonden, at tilskuddet,
som fonden modtager fra staten, svarer til indtægterne fra
offerbidragene fratrukket omkostningerne til administration af
33
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
ordningen. Der henvises til Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L
165 som fremsat, side 8.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Offerrådgivningerne yder støtte til ofre for forbrydelser, herunder
vejledning om mulighederne for psykologhjælp, advokatbistand og
eventuelt vejledning om mulighederne for at søge erstatning.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at offerrådgivningerne har en
vigtig funktion og yder en væsentlig indsats for ofre for kriminalitet.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at der bør være
mulighed for, at en del af midlerne indkommet på det opkrævede
offerbidrag forlods via finansloven anvendes til tilskud til bl.a. drift
og administration af offerrådgivningerne forud for, at Offerfonden
modtager midler til uddeling efter lovens § 1, stk. 2.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at foretage en sproglig ændring af ordlyden af § 3, 1. pkt.,
i lov om Offerfonden for at give mulighed for at ændre
bemærkningerne til bestemmelsen, så det fremgår, at der af de midler,
der opkræves i offerbidrag, udover dækning af omkostningerne til
administration af ordningen, kan ydes forlods tilskud til bl.a.
administration og drift af offerrådgivninger. Disse midler vil således
reducere det beløb, som Offerfonden modtager fra staten til uddeling
efter ansøgning.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der gives mulighed for, at en
del af indtægterne fra offerbidragene kan ydes til bl.a. drift og
administration af offerrådgivninger. Tilskud til drift og administration
af offerrådgivninger efter den foreslåede ordning vil således ikke ske
som led i Rådet for Offerfondens arbejde, men forlods på finansloven.
Det forudsættes, at Offerrådgivningen i Danmark i 2025 tildeles 1,3
mio. kr. med den foreslåede ordning.
34
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Den foreslåede ordning, herunder et konkret beløb, søges indarbejdet
i anmærkningsteksten til § 11.11.63. Offerfonden på lov om
tillægsbevilling for 2025 og på finanslovforslaget for 2026.
Der tilsigtes med den foreslåede ordning ikke ændringer i, hvad Rådet
for Offerfonden vil kunne uddele midler til efter lovens § 1, stk. 2.
Midlerne til uddeling fra Offerfonden bør således som udgangspunkt
fortsat ikke anvendes til aflønning af medarbejdere, der hidtil har
arbejdet som frivillige støttepersoner eller rådgivere, eller til
almindelig drift.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre merudgifter på Justitsministeriets
område, herunder navnlig for politi og anklagemyndigheden, der kan
henføres til forventningen om et øget antal sager, som imidlertid ikke
kan opgøres nærmere. Udgifterne afholdes som konsekvens heraf
inden for de relevante myndigheders eksisterende økonomiske
rammer.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner eller regioner.
Det er Justitsministeriets vurdering, at principperne
digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.
for
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
35
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
2977162_0036.png
UDKAST
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
…
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør
angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget vurderes at medføre
begrænsede
merudgifter
på
Justitsministeriets område, herunder
navnlig
for
politi
og
anklagemyndigheden,
der
kan
henføres til forventningen om et øget
antal sager, som imidlertid ikke kan
opgøres
nærmere.
Udgifterne
afholdes inden for de relevante
myndigheders
eksisterende
økonomiske rammer.
Ingen
Implementerings Ingen
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Administrative Ingen
konsekvenser
Ingen
Ingen
36
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
2977162_0037.png
UDKAST
for erhvervslivet
m.v.
Administrative Ingen
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og
naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med de
fem principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved
implementering
af ikke-
erhvervsrettet
EU-regulering)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Ja
Nej
X
37
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter straffelovens § 226, straffes den, der optager seksuelt materiale
såsom fotografier, film el.lign. af en person under 18 år med forsæt til
at sælge eller på anden måde udbrede materialet, med bøde eller
fængsel indtil 6 år.
Optagelse af seksuelt materiale af personer under 18 år, hvor der ikke
vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede berøringer,
herunder f.eks. såkaldte poseringsbilleder og -videoer af børn, hvor
der ikke vises nøgne kønsdele, men hvor den afbildede person tydeligt
udstilles på en seksualiserende måde, er ikke omfattet af
bestemmelsens anvendelsesområde. Deling af poseringsbilleder og -
videoer af personer under 18 år vil derimod efter omstændighederne
kunne straffes som en overtrædelse af straffelovens § 232 om
blufærdighedskrænkelse.
Det fremgår desuden af forarbejderne til straffelovens § 226, at
computergenererede billeder, som ikke afbilder et virkeligt samleje
eller anden seksuelt forhold, ikke er omfattet af bestemmelsens
anvendelsesområde.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1
og pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at der i straffelovens
§ 226
indsættes efter »optager«:
»eller fremstiller«, efter »film« indsættes: », andre visuelle
gengivelser«, og efter »18 år« indsættes: »eller materiale, som må
ligestilles hermed,«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil for det første indebære,
at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, så optagelse eller
fremstilling af materiale, som må ligestilles med seksuelt materiale af
personer under 18 år, herunder optagelse eller fremstilling af såkaldte
Side 38/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
poseringsbilleder og -videoer, vil kunne straffes som en overtrædelse
af bestemmelsen.
Ved poseringsbilleder og -videoer forstås fotografier, film, andre
visuelle gengivelser eller lignende, hvor der ikke vises nøgne kønsdele
eller foretages seksuelt prægede berøringer, men hvor den afbildede
person tydeligt udstilles på en seksualiserende måde.
Det vil bero på en konkret og samlet vurdering af materialets indhold
og eventuelt den sammenhæng, hvori materialet indgår, om det
pågældende materiale er omfattet af bestemmelsen. Ved vurderingen
kan der bl.a. lægges vægt på, om den afbildede person ved sin
påklædning eller positionering er udstillet på en seksualiserende måde.
Eksempelvis vil billeder eller videoer af personer under 18 år, der er
iført lingeri eller som holder seksualiserende rekvisitter, f.eks.
håndjern eller en pisk, eller som er positioneret på en seksualiserende
måde, f.eks. ved at sidde med spredte ben eller have genstande i
munden, være omfattet af kriminaliseringen. Der kan desuden lægges
vægt på den kontekst, hvori materialet indgår, herunder eksempelvis
om materialet er udbredt på hjemmesider, der har et eksplicit seksuelt
indhold, som f.eks. pornografiske hjemmesider, eller om materialet
indgår i en større samling af ulovligt overgrebsmateriale med personer
under 18 år.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil for det andet indebære,
at bestemmelsens anvendelsesområde udvides til at omfatte
fremstilling
af
andre
visuelle
gengivelser,
herunder
computergenereret seksuelt materiale, der forestiller personer under
18 år, hvis materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv om det kan
ses, at materialet er computergenereret.
Det vil bero på en konkret vurdering, om materialet i sin helhed
fremstår så realistisk, at det er omfattet af den foreslåede
kriminalisering i bestemmelsen. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges
vægt på, om detaljegraden på karakteristika som f.eks. hud, hår, øjne
eller fingre er så høj, at materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv
om det kan ses, at materialet er computergenereret. Materialet vil
Side 39/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
fremstå realistisk, hvis materialet efterlader et indtryk af at være en
egentlig afbildning af en person under 18 år. Materialet vil således
også efter omstændighederne kunne være omfattet, selv om der ikke
er tvivl om, at materialet er computergenereret. Materiale, hvor der
ved redigering f.eks. er påsat et animationsfilter, der forvrider
ansigtets proportioner, eller hvor der er indsat enkelte ikke-
virkelighedstro elementer som f.eks. alfevinger, enhjørningehorn,
mangaøjne m.v., vil efter omstændighederne også kunne være
omfattet af bestemmelsen.
Det foreslåede anvendelsesområde for straffelovens § 226 skal i den
forbindelse forstås i overensstemmelse med det foreslåede
anvendelsesområde for straffelovens § 235. Uden for
kriminaliseringen vil således fortsat falde materiale, der ikke har et
realistisk præg, herunder f.eks. tegninger og animerede
tegnefilmsfigurer m.v.
Bestemmelsen vil også omfatte materiale, der er skabt uden brug af
digitale værktøjer, hvis materialet i øvrigt opfylder kriterierne nævnt
ovenfor.
Henvisningen til personer under 18 år i bestemmelsen skal forstås på
den måde, at dette element i gerningsindholdet er opfyldt, hvis den
afbildede person fremtræder som yngre end 18 år.
Det bemærkes, at optagelse eller fremstilling af seksuelt materiale
eller materiale, som må sidestilles hermed, af personer under 18 år til
eget brug efter omstændighederne vil kunne straffes som en
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, om besiddelse af seksuelt
materiale med personer under 18 år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og pkt. 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter straffelovens § 232, stk. 1, straffes den, som ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden, med bøde eller fængsel indtil 2 år
Side 40/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde
eller fængsel indtil 4 år. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges
vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med
lovovertrædelsen, jf. bestemmelsens stk. 2.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at udbredelse f.eks. via
internettet af et fotografi af et genkendeligt barn ledsaget af seksuelle
kommentarer til billedet – afhængig af grovheden af de ledsagende
seksuelle kommentarer – vil kunne udgøre en overtrædelse af
bestemmelsen.
Det må efter Justitsministeriets opfattelse antages, at det i hvert fald i
visse tilfælde også kan udgøre en overtrædelse af bestemmelsen, hvis
et fotografi af et genkendeligt barn deles på en hjemmeside med
seksuelt indhold.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.3.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffelovens
§ 232, stk. 1,
at ændre »som« til: »der«.
Der er tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd, der alene
har til formål at give mulighed for at ændre bemærkningerne til
bestemmelsen, så det fremgår tydeligt, at deling af hverdagsbilleder
m.v. af personer under 18 år i en seksualiseret sammenhæng efter
omstændighederne kan straffes som en overtrædelse af bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil indebære, at udbredelse af neutrale og
ikke-seksualiserende billeder m.v. af personer under 18 år i
almindelige hverdagslignende situationer, herunder f.eks. billeder
m.v. af badende børn på en strand eller fra en gymnastikopvisning,
efter omstændighederne kan straffes som en overtrædelse af
straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse, når billederne m.v.
udbredes i en seksualiseret sammenhæng.
Det vil bero på en konkret og samlet vurdering, om det pågældende
billede m.v. udbredes i en seksualiseret sammenhæng omfattet af
Side 41/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
kriminaliseringen i bestemmelsen. Der vil i alle tilfælde være tale om
udbredelse i en seksualiseret sammenhæng, når billedet m.v. lægges
op på hjemmesider, der har et eksplicit seksuelt indhold, herunder
pornografiske hjemmesider, hvor billedet blandes med det
pornografiske materiale. Det samme gælder, når billedet udbredes på
hjemmesider, der f.eks. har til formål at sælge sexlegetøj og lignende.
Udbredelse af et billede m.v. af et genkendeligt barn f.eks. på
hjemmesider, beskedtjenester, sociale medier eller lignende, der ikke
er oprettet med et seksuelt formål for øje, herunder eksempelvis
Facebook, Instagram m.v., som ledsages af seksuelle kommentarer vil
som efter gældende ret – afhængig af grovheden af de ledsagende
seksuelle kommentarer – kunne udgøre en overtrædelse af
bestemmelsen.
Det forudsættes, at personer under 15 år ikke gyldigt kan samtykke til,
at deres billede deles i en seksualiseret sammenhæng. Et eventuelt
samtykke til deling af det pågældende billede er således uden
betydning og må anses for at være ugyldigt, når det gives af personer
under 15 år.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af straffelovens § 232.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Efter straffelovens § 235, stk. 1, straffes den, som udbreder seksuelt
materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af
personer under 18 år, med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning
af information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom
fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under
18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Bestemmelsen omfatter dog
ikke besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år,
Side 42/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
hvis den pågældende samtykker i besiddelsen, jf. bestemmelsens stk.
3.
Udbredelse eller besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18
år, hvor der ikke vises nøgne kønsdele eller foretages seksuelt prægede
berøringer, herunder såkaldte poseringsbilleder og -videoer af børn, er
ikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Optagelse og
deling af poseringsbilleder og -videoer af personer under 18 år vil
derimod efter omstændighederne kunne straffes som en overtrædelse
af straffelovens § 232 om blufærdighedskrænkelse.
Det fremgår desuden af forarbejderne til straffelovens § 235, at der
ved »andre visuelle gengivelser« navnlig forstås computergenererede
billeder, der ikke afbilder en virkelig person under 18 år, men som
bortset fra det fiktive har fuld lighed med et fotografi. Den fiktive
fremstilling skal således fremtræde på tilnærmelsesvis samme måde
som fotografier og lignende.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.3
og pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i straffelovens
§ 235, stk. 1, 1. pkt.,
og
stk. 2,
at indsætte
efter »18 år«: »eller materiale, som må ligestilles hermed«.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen vil for det første indebære,
at bestemmelsens anvendelsesområde udvides, således at udbredelse
og besiddelse af materiale, som må ligestilles med seksuelt materiale
af personer under 18 år, herunder udbredelse og besiddelse af såkaldte
poseringsbilleder og -videoer, efter omstændighederne vil kunne
straffes som en overtrædelse af bestemmelsen.
Ved poseringsbilleder og -videoer forstås fotografier, film, andre
visuelle gengivelser eller lignende, hvor der ikke vises nøgne kønsdele
eller foretages seksuelt prægede berøringer, men hvor den afbildede
person tydeligt udstilles på en seksualiserende måde.
Side 43/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Det vil bero på en konkret og samlet vurdering af materialets indhold
og eventuelt den sammenhæng, hvori materialet indgår, om det
pågældende materiale er omfattet af bestemmelsen. Ved vurderingen
kan der bl.a. lægges vægt på, om den afbildede person ved sin
påklædning eller positionering er udstillet på en seksualiserende måde.
Eksempelvis vil billeder eller videoer af personer under 18 år, der er
iført lingeri eller holder seksualiserende rekvisitter, f.eks. håndjern
eller en pisk, eller som er positioneret på en seksualiserende måde,
f.eks. ved at sidde med spredte ben eller have genstande i munden,
være omfattet af kriminaliseringen. Der kan desuden lægges vægt på
den kontekst, hvori materialet indgår, herunder eksempelvis om
materialet er udbredt på hjemmesider, der har et eksplicit seksuelt
indhold, som f.eks. pornografiske hjemmesider, eller om materialet
indgår i en større samling af ulovligt overgrebsmateriale med personer
under 18 år. Poseringsbilleder og -videoer af personer under 18 år, der
ikke isoleret set vurderes at være omfattet af straffelovens § 235, vil
således efter omstændighederne kunne straffes som en overtrædelse af
bestemmelsen, når billederne og videoerne indgår i en samling af
overgrebsmateriale, der utvivlsomt er omfattet af bestemmelsens
anvendelsesområde.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen har for det andet til formål
at tydeliggøre i bemærkningerne, at kriminaliseringen i straffelovens
§ 235 omfatter computergenereret seksuelt materiale, herunder
materiale skabt ved hjælp af kunstig intelligens eller andre digitale
værktøjer, eller materiale, som må ligestilles hermed, af personer
under 18 år, hvis materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv om
det kan ses, at materialet er computergenereret.
Det vil bero på en konkret vurdering, om materialet i sin helhed
fremstår så realistisk, at det er omfattet af den foreslåede
kriminalisering i bestemmelsen. Ved vurderingen kan der bl.a. lægges
vægt på, om detaljegraden på karakteristika som f.eks. hud, hår, øjne
eller fingre er så høj, at materialet i sin helhed fremstår realistisk, selv
om det kan ses, at materialet er computergenereret. Materialet vil
fremstå realistisk, hvis materialet efterlader et indtryk af at være en
egentlig afbildning af en person under 18 år. Materialet vil således
Side 44/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
også efter omstændighederne kunne være omfattet, selv om der ikke
er tvivl om, at materialet er computergenereret. Materiale, hvor der
ved redigering f.eks. er påsat et animationsfilter, der forvrider
ansigtets proportioner, eller hvor der er indsat enkelte ikke-
virkelighedstro elementer som f.eks. alfevinger, enhjørningehorn,
mangaøjne m.v., vil efter omstændighederne også kunne være
omfattet af kriminaliseringen.
Uden for kriminaliseringen vil fortsat falde materiale, der ikke har et
realistisk præg, herunder f.eks. tegninger og animerede
tegnefilmsfigurer m.v.
Bestemmelsen vil også omfatte materiale, der er skabt uden brug af
digitale værktøjer, hvis materialet i øvrigt opfylder kriterierne nævnt
ovenfor.
Henvisningen til personer under 18 år skal forstås på den måde, at
dette element i gerningsindholdet er opfyldt, hvis den afbildede person
fremtræder som yngre end 18 år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3 og pkt. 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter straffelovens § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod
vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning
af information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom
fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under
18 år, med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Det fremgår af straffelovens § 235, stk. 3, at bestemmelsen i stk. 2
ikke omfatter besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt
15 år, hvis den pågældende samtykker i besiddelsen.
Det foreslås, at »seksuelt« udgår i
§ 235, stk. 3.
Side 45/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ændring af straffelovens § 235, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, som
udvider bestemmelsen til at omfatte besiddelse af materiale af
personer under 18 år, som må ligestilles med seksuelt materiale.
Den foreslåede ændring vil indebære, at bestemmelsen udvides til at
omfatte besiddelse af sådant materiale.
Til nr. 5
Efter straffelovens § 264 e, nr. 2, straffes for identitetsmisbrug med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget videregiver
materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person,
herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at
manipulere denne persons fremtræden.
Det fremgår af forarbejderne, at bestemmelsen efter
omstændighederne vil kunne omfatte tilfælde, hvor der gøres brug af
såkaldte deepfakes, det vil sige manipulation af lyd og video ved hjælp
af kunstig intelligens, så en person figurerer i videoer m.v., hvor
vedkommende gør eller siger noget, som vedkommende ikke har gjort
eller sagt i virkeligheden, f.eks. i tilfælde, hvor forurettedes ansigt er
klippet ind i forskellige former for pornografisk materiale, så det
fremstår, som om forurettede har deltaget i de pågældende seksuelle
aktiviteter.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at der i straffelovens
§ 264 e, nr. 2,
indsættes efter
»materiale,«: »herunder seksuelt materiale,«.
Det vil herefter komme til at fremgå af bestemmelsen, at den, der
uberettiget videregiver materiale, herunder seksuelt materiale, hvor
der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-
nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne
persons fremtræden, straffes for identitetsmisbrug med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Side 46/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil omfatte manipuleret seksuelt materiale, herunder
deepfake-pornografisk materiale.
Ved »seksuelt materiale« skal i den forbindelse forstås materiale
såsom fotografier og film m.v., hvor en person udstilles i en tydeligt
seksuel situation, f.eks. ved at have samleje, vise nøgne kønsdele eller
foretage seksuelt prægede berøringer.
Materialet kan f.eks. være fremstillet ved brug af kunstig intelligens
eller en anden form for digital manipulation, så en person fremtræder
i materiale af seksuel karakter, selv om den pågældende ikke har
medvirket til dette i virkeligheden. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor
forurettedes ansigt er klippet ind i forskellige former for pornografisk
materiale, så det fremstår, som om forurettede har deltaget i de
pågældende seksuelle aktiviteter. Det kan desuden f.eks. være
tilfældet, hvor forurettedes tøj er bortredigeret, så det fremstår, som
om forurettede har poseret til et nøgenbillede.
Afgørende for, om det manipulerede seksuelle materiale er omfattet af
bestemmelsen, vil være, om materialet har et sådant realistisk præg, at
det efterlader et indtryk af at være en egentlig afbildning af den
pågældende person i en seksuel situation.
Det forudsættes, at overtrædelser af straffelovens § 264 e, stk. 1, nr. 2,
ved videregivelse af seksuelt materiale som udgangspunkt i
overensstemmelse med strafniveauet ifølge gældende ret straffes med
en bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfælde, hvor der foreligger en
enkelt overtrædelse, og at der i gentagelsestilfælde fastsættes en
markant højere bødestraf. Ved grove overtrædelser af bestemmelsen,
herunder i tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder,
vil der kunne blive tale om en fængselsstraf, uanset at overtrædelsen
er et førstegangstilfælde.
Det vil skulle indgå som en skærpende omstændighed ved straffens
fastsættelse, hvis der er tale om en større mængde materiale, eller
materialet er udbredt til en større kreds af personer. Det vil desuden
Side 47/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
skulle indgå som en skærpende omstændighed, hvis materialet er
videregivet i anledning af en persons udførelse af offentlig tjeneste
eller hverv eller deltagelse i den offentlige debat. Det samme gælder,
hvis materialet er udbredt med henblik på at opnå en økonomisk
vinding, herunder hvis materialet er udbredt mod betaling. I sådanne
tilfælde forudsættes der som udgangspunkt udmålt en fængselsstraf på
omkring 60 dage i førstegangstilfælde.
Fastsættelse af straffen vil dog bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af straffelovens
§ 235 om udbredelse og besiddelse af seksuelt materiale med personer
under 18 år og den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e, stk.
1, nr. 2.
Der vil desuden kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af
straffelovens § 119 a og den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
264 e, stk. 1, nr. 2, hvis videregivelse af det manipulerede seksuelle
materiale sker som led i chikane omfattet af anvendelsesområdet for
den førstnævnte bestemmelse.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer af straffelovens § 264 e,
stk. 1, nr. 2. Det bemærkes, at de øvrige betingelser i bestemmelsen
fortsat vil skulle være opfyldt, herunder kravet om, at manipulationen
af en anden persons fremtræden skal være »utilbørlig«. Dette vil
indebære, at der kan være tilfælde, hvor videregivelse af manipuleret
seksuelt materiale uden samtykke ikke vil være strafbart.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Side 48/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Til nr. 6
Udbredelse af manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer,
også
kaldet
deepfake-pornografisk
materiale,
vil
efter
omstændighederne i dag bl.a. kunne straffes som en overtrædelse af
straffelovens § 264 e om identitetsmisbrug.
Straffeloven indeholder ikke i dag et forbud mod fremstilling af
manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer. Fremstilling af
manipuleret seksuelt materiale med virkelige personer vil dog efter
omstændighederne kunne straffes som forsøg på bl.a.
identitetsmisbrug, jf. § 264 e, hvis gerningspersonen har til hensigt
efterfølgende at dele det pågældende materiale.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk.
2 i straffelovens § 264 e,
hvorefter den, som uberettiget fremstiller seksuelt materiale som
nævnt i stk. 1, nr. 2, straffes på samme måde som i stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 5, som tilføjer ordene »herunder seksuelt
materiale« til § 264 e, stk. 1, nr. 2. Det kommer herefter til at fremgå
af § 264 e, stk. 1, nr. 2, at den, der uberettiget videregiver materiale,
herunder seksuelt materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om
en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på
utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden, straffes for
identitetsmisbrug med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
For så vidt angår det materiale, der er omfattet af bestemmelsen,
henvises der til bemærkningerne til § 1, nr. 5.
Det foreslåede § 264 e, stk. 2, vil omfatte uberettiget fremstilling af
seksuelt materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden
person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at
manipulere denne persons fremtræden.
Side 49/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil således kriminalisere fremstilling af manipuleret
seksuelt materiale, herunder deepfake-pornografisk materiale.
Kravet om, at gerningspersonen »uberettiget« skal have fremstillet det
manipulerede seksuelle materiale, indebærer, at fremstillingen ikke vil
være strafbar efter den foreslåede bestemmelse, hvis den afbildede
person har givet samtykke til fremstilling af materialet.
Det forudsættes i den forbindelse, at personer under 15 år ikke gyldigt
kan samtykke til fremstilling af manipuleret seksuelt materiale. Et
eventuelt samtykke til fremstilling af det pågældende seksuelle
materiale er således uden betydning og må anses for at være ugyldigt,
når det gives af personer under 15 år.
Der stilles ikke krav om, at fremstillingen er sket med henblik på
videregivelse af det pågældende materiale. Den foreslåede
bestemmelse vil således medføre, at fremstilling af manipuleret
seksuelt materiale uden den afbildede persons samtykke
kriminaliseres, uanset at materialet f.eks. er skabt til eget brug og ikke
efterfølgende deles med andre.
Det forudsættes, at overtrædelser af bestemmelsen som udgangspunkt
straffes med en bøde på 8.000 kr. i førstegangstilfælde, hvor der
foreligger en enkelt overtrædelse, og at der i gentagelsestilfælde
fastsættes en højere bødestraf.
Hvis fremstillingen af det manipulerede seksuelle materiale er sket
med henblik på videregivelse, men materialet endnu ikke er
videregivet, forudsættes det, at der tillige straffes for forsøg på
overtrædelse af § 264 e, stk. 1, nr. 2, og at der i den forbindelse tages
udgangspunkt i det strafniveau, der er nævnt i bemærkningerne til § 1,
nr. 5.
Fastsættelse af straffen vil dog bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,
og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller
Side 50/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der vil kunne straffes i sammenstød for overtrædelse af straffelovens
§ 226 om optagelse af seksuelt materiale med personer under 18 år og
den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e, stk. 2.
Det bemærkes, at overtrædelser af straffelovens § 264 e vil være
undergivet privat påtale, men at der efter anmodning fra forurettede
vil kunne ske offentlig påtale (betinget offentlig påtale), jf.
straffelovens § 275.
Det bemærkes desuden, at det samtidig med en dom for overtrædelse
af bestemmelsen kan bestemmes, at domfældte skal slette det ulovlige
materiale, hvis det er muligt, jf. straffelovens § 271, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Retsplejelovens §§ 754 a-754 e indeholder nærmere regler om
politiets brug af agenter som led i efterforskningen af
lovovertrædelser.
Efter retsplejelovens § 754 a, stk. 1, må politiet ikke som led i
efterforskningen af en lovovertrædelse foranledige, at der tilbydes
bistand til eller træffes foranstaltninger med henblik på at tilskynde
nogen til at udføre eller fortsætte lovovertrædelsen, medmindre der
foreligger en begrundet mistanke om, at lovovertrædelsen er ved at
blive begået eller forsøgt, efterforskningsskridtet må antages at være
af afgørende betydning for efterforskningen, og efterforskningen
angår en lovovertrædelse, som efter loven kan straffes med fængsel i
6 år eller derover, eller en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1
eller 2, § 279, jf. § 285, § 279 a, jf. § 285, § 281, jf. § 285, § 290, stk.
1, eller § 290 a, stk. 1, af lovgivningen om euforiserende stoffer eller
Side 51/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer, i det omfang
overtrædelsen begås ved brug af internettet.
Retsplejelovens § 754 b, stk. 1, fastlægger den øvre grænse for
agentvirksomhed, også kaldet provokationsforbuddet, hvorefter
foranstaltninger, som er nævnt i § 754 a, ikke må bevirke en forøgelse
af lovovertrædelsens omfang eller grovhed.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.5.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt
stk. 3
i retsplejelovens § 754 a,
hvorefter politiet ved foranstaltninger som nævnt i denne paragraf må
dele uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at politiet får mulighed for
som led i agentvirksomhed at dele uægte seksuelt materiale, der
forestiller personer under 18 år, med henblik på at indsamle beviser til
brug for en straffesag, herunder få tilstrækkeligt detaljerede
oplysninger til at identificere gerningspersonerne.
Politiets adgang til at dele seksuelt materiale vil være begrænset til at
angå uægte seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år.
Ved »uægte seksuelt materiale« skal i den forbindelse forstås seksuelt
materiale, der f.eks. er skabt ved brug af kunstig intelligens eller en
anden form for digital manipulation eller ved hjælp af andre tekniske
metoder, og som afbilder et fiktivt barn, der ikke findes i
virkeligheden. Politiet må således ikke manipulere med billeder eller
videoer af virkelige børn, som f.eks. er blevet delt på internettet eller
på anden måde er blevet gjort tilgængelige for offentligheden, så
materialet med de virkelige børn får en seksuel karakter, ligesom
politiet fortsat ikke må dele seksuelt materiale med virkelige børn.
Det forudsættes, at politiet med den foreslåede bestemmelse har
mulighed for at fremstille uægte seksuelt materiale, der forestiller
personer under 18 år, samt at være i besiddelse af det pågældende
materiale med henblik på deling af materialet som led i
Side 52/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
agentvirksomhed, når dette konkret vurderes at være nødvendigt. Det
vil eksempelvis være tilfældet, hvis den mistænkte gerningsperson
stiller krav om deling af nyt materiale, som ikke findes i forvejen, eller
hvis deling af nyt materiale er påkrævet for, at politiet overhovedet
kan komme ind i f.eks. et forum med seksuelt materiale med børn.
Politiet bør således i videst muligt omfang dele allerede fremstillet
uægte seksuelt materiale, herunder materiale, som f.eks. tidligere er
blevet fremstillet og delt af politiet som led i efterforskningen af en
anden sag, eller materiale, som er blevet konfiskeret, hvis politiet med
sikkerhed kan afgøre, at materialet ikke er ægte, fremfor at fremstille
og dele nyt materiale, hvis dette konkret vurderes at være
tilstrækkeligt for, at politiet effektivt kan efterforske den konkrete
forbrydelse.
Selve politiets fremstilling og besiddelse af det uægte seksuelle
materiale vil ikke være genstand for en retlig prøvelse.
Det forudsættes, at der i politiet fastsættes nærmere retningslinjer for
registrering af det uægte seksuelle materiale, der forestiller personer
under 18 år, som politiet selv har fremstillet og delt, f.eks. registrering
i en database eller lignende, som kan tilgås både lokalt og
internationalt.
Der foreslås ingen ændringer i de øvrige betingelser for at udføre
agentvirksomhed i retsplejelovens § 754 a-754 e. Det betyder bl.a., at
der fortsat stilles krav om politiets indhentelse af retskendelse forud
for iværksættelse af agentvirksomhed, jf. retsplejelovens § 754 c.
Derudover betyder det, at det fortsat er provokationsforbuddet i § 754
b, stk. 1, der sætter den øvre grænse for, hvad der udgør lovlig
agentvirksomhed. Politiet må således ikke bevirke en forøgelse af
lovovertrædelsens omfang eller grovhed, hvilket vil være tilfældet,
hvis politiet fremprovokerer en forbrydelse, der ellers ikke ville være
begået.
Agentvirksomhed vil som efter gældende ret omfatte situationer, hvor
initiativet udgår fra politiet, eksempelvis hvis politiet for at få adgang
Side 53/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
til et netværk, hvor der deles overgrebsmateriale med børn, tilbyder at
dele uægte seksuelt materiale.
Den foreslåede ordning vil ligeledes gælde situationer, hvor initiativet
ikke udgår fra politiet, men hvor den mistænkte gerningsperson f.eks.
opfordrer til udveksling af det ulovlige materiale.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne bruges både til efterforskning
af materiale vedrørende seksuelle overgreb på børn, der allerede har
fundet sted, samt efterforskning af overgreb, der aktuelt finder sted.
Det første kan eksempelvis være tilfældet, hvis politiet har mistanke
om, at der findes en server, hvorfra overgrebsmateriale gøres
tilgængeligt, uden at der er mistanke om, at der stadig foregår
seksuelle overgreb mod det pågældende barn. Det andet vil være
tilfældet, hvis politiet har mistanke om, at der aktuelt foregår et
misbrug af et barn, hvorfra materiale løbende deles, eller når der begås
seksuelle overgreb mod et barn på bestilling, hvor overgrebet kan
livestreames. I det førstnævnte tilfælde vil politiet efterforske en
overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, mens politiet i det
sidstnævnte tilfælde f.eks. vil efterforske en overtrædelse af
straffelovens § 216, stk. 2.
Vurderingen af, om provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b,
stk. 1, er overholdt, vil i overensstemmelse med gældende ret bygge
på en sammenligning mellem det faktiske begivenhedsforløb og et
hypotetisk begivenhedsforløb, som må antages at ville have fundet
sted, hvis politiet ikke havde grebet ind i begivenhedernes gang.
Grænsedragningen indebærer således, at politiet ikke ved agentens
virksomhed må anstifte en lovovertrædelse, som ikke i forvejen er ved
at blive begået eller forsøgt, eller øve en sådan indflydelse på en
lovovertrædelse, som er ved at blive begået eller forsøgt, at denne
ændrer sig til en lovovertrædelse af en sådan art, hvorved
lovovertrædelsens omfang eller grovhed forøges. Grænsedragningen
er i en del tilfælde ikke til hinder for, at agenten ved sin virksomhed
bringer en lovovertrædelse, der er på forsøgsstadiet, nærmere til
fuldbyrdelsen, eventuelt således at fuldbyrdelsen faktisk indtræffer.
Side 54/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Politiets deling af uægte seksuelt materiale efter den foreslåede
bestemmelse vil ikke i sig selv indebære en overtrædelse af
provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1. Dette gælder
også, hvis personen, der har modtaget det ulovlige materiale fra
politiet, videredistribuerer dette.
Derimod vil der efter en konkret vurdering eksempelvis kunne
foreligge en overtrædelse af provokationsforbuddet, hvis politiet
tilbyder at dele mere materiale eller materiale af grovere karakter end
nødvendigt, eller hvis materialet tilbydes en person, der ikke er
grundlag for at mistænke for at være i f.eks. et forum på internettet
med henblik på at anskaffe sig overgrebsmateriale.
Der vil eksempelvis kunne foreligge en overtrædelse af
provokationsforbuddet, hvis politiet via et chatforum på internettet
bliver kontaktet af en person, der er villig til at fremskaffe og sælge
seksuelt materiale med personer under 18 år, og politiet ved sin adfærd
bevirker, at personen fremskaffer en større mængde eller materiale af
en grovere karakter end den pågældende ellers ville have fremskaffet
på eget initiativ.
I det omfang, der i en konkret sag måtte foreligge en overtrædelse af
provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b, stk. 1, vil dette i
overensstemmelse med gældende ret kunne tages i betragtning ved
strafudmålingen og efter omstændighederne ved afgørelsen af
skyldsspørgsmålet.
Det forudsættes, at politiet også kan dele uægte seksuelt materiale, der
forestiller personer under 18 år, i tilfælde, hvor den pågældende
situation falder uden for agentbegrebet. Hvis en person således f.eks.
efterspørger seksuelt materiale fra en polititjenestemand i den tro, at
vedkommende er en anden, mod til gengæld at tilbyde adgang til
eksempelvis en server med yderligere materiale, uden at initiativet er
udgået fra politiet, eller at politiet i øvrigt har truffet foranstaltninger
med henblik på at tilrettelægge et arrangement, vil der ofte ikke være
tale om agentvirksomhed.
Side 55/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 3 i lov om Offerfonden, at staten yder et årligt tilskud
til fonden med henblik på, at fonden kan varetage sine opgaver efter §
1. Beløb, der ikke anvendes i et finansår, kan overføres til næste
finansår.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at tilskuddet, som fonden
modtager fra staten, svarer til indtægterne fra offerbidragene
fratrukket omkostningerne til administration af ordningen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at ændre ordene »i § 1 nævnte formål« til »de formål, der
er nævnt i § 1,« i
§ 3, 1. pkt.,
i lov om Offerfonden.
Der er tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd, der alene
har til formål at give mulighed for at ændre bemærkningerne til
bestemmelsen, så det fremgår, at der af de midler, der opkræves i
offerbidrag, udover dækning af omkostningerne til administration af
ordningen, kan ydes forlods tilskud til bl.a. administration og drift af
offerrådgivninger. Disse midler vil således reducere det beløb, som
Offerfonden modtager fra staten til uddeling efter ansøgning.
Den foreslåede ændring vil indebære, at der gives mulighed for, at en
del af indtægterne fra offerbidragene kan ydes til bl.a. drift og
administration af offerrådgivninger. Tilskud til drift og administration
af offerrådgivning efter den foreslåede ordning vil således ikke ske
som led i Rådet for Offerfondens arbejde, men forlods via finansloven.
Side 56/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
UDKAST
Det forudsættes, at Offerrådgivningen i Danmark i 2025 tildeles 1,3
mio. kr. med den foreslåede ordning.
Den foreslåede ordning, herunder et konkret beløb, søges indarbejdet
i anmærkningsteksten til § 11.11.63. Offerfonden på lov om
tillægsbevilling for 2025 og på finanslovforslaget for 2026.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesområde.
De foreslåede ændringer af straffeloven, jf. lovforslagets § 1, vil ikke
gælde for Færøerne og Grønland. Dette skyldes, at Færøerne pr. 1.
marts 2010 har overtaget lovgivningskompetencen på det
strafferetlige område, mens der for Grønland gælder en særlig
kriminallov.
De foreslåede ændringer af retsplejeloven, jf. lovforslagets § 2, vil
heller ikke finde anvendelse for hverken Færøerne eller Grønland, da
Færøerne og Grønland har egne retsplejelove.
Det følger af § 8 i lov om Offerfonden, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, og loven indeholder ikke en
anordningsbestemmelse om, at lovens regler kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland. Lovforslagets § 3 vil derfor ikke finde
anvendelse eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Side 57/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
2977162_0058.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1145 af 5. november 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1674 af 30.
december 2024 og § 3 i lov nr. 1677
af 30. december 2024, foretages
følgende ændringer:
§ 226.
Den, der optager seksuelt
materiale såsom fotografier, film
el.lign. af en person under 18 år
med forsæt til at sælge eller på
anden måde udbrede materialet,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 år.
§ 232.
Den, som ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden,
straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år eller, hvis forholdet er
begået over for et barn under 15 år,
med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
---
§ 235.
Den, som udbreder
seksuelt
materiale
såsom
fotografier, film, andre visuelle
gengivelser el.lign. af personer
under 18 år, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år eller under
særligt skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder
anses navnlig tilfælde, hvor barnets
liv udsættes for fare, hvor der
1.
I
§ 226
indsættes efter »optager«:
»eller fremstiller«, efter »film«
indsættes: », andre visuelle
gengivelser«, og efter »18 år«
indsættes: »eller materiale, som må
ligestilles hermed,«.
2.
I
§ 232, stk. 1,
ændres »som« til:
»der«.
3.
I
§ 235, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
indsættes efter »18 år«: »eller
materiale, som må ligestilles
hermed«.
Side 58/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
2977162_0059.png
UDKAST
anvendes grov vold, hvor der
forvoldes barnet alvorlig skade,
eller hvor der er tale om udbredelse
af
mere
systematisk
eller
organiseret karakter.
Stk. 2.
Den, som besidder eller
mod vederlag eller gennem
internettet eller et lignende system
til spredning af information gør sig
bekendt med seksuelt materiale
såsom fotografier, film, andre
visuelle gengivelser el.lign. af
personer under 18 år, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 235.
---
4.
I
§ 235, stk. 3,
udgår »seksuelt«.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2
omfatter ikke besiddelse af seksuelt
materiale af en person, der er fyldt
15 år, hvis den pågældende
samtykker i besiddelsen.
§ 264 e.
---
5.
I
§ 264 e, nr. 2,
indsættes efter
1)
---
»materiale,«: »herunder seksuelt
2)
videregiver materiale, hvor der materiale,«.
er gjort brug af oplysninger om en
anden person, herunder cpr-
nummer, navn og billede, til på
utilbørlig vis at manipulere denne
persons fremtræden.
§ 264 e.
---
6.
I
§ 264 e
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
På samme måde straffes
den, der uberettiget fremstiller
seksuelt materiale som nævnt i stk.
1, nr. 2.«
§2
Side 59/60
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 146: Lovudkast: Høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om Offerfonden (Styrket indsats mod seksuelt krænkende materiale m.v.), fra justitsministeren
2977162_0060.png
UDKAST
I
retsplejeloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1160 af 5.
november 2024, som ændret senest
ved § 8 i lov nr. 1687 af 30.
december 2024, foretages følgende
ændring:
Stk. 2.
---
1.
I
§ 754 a
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Politiet må ved
foranstaltninger som nævnt i denne
paragraf dele uægte seksuelt
materiale, der forestiller personer
under 18 år.«
§3
I lov nr. 603 af 12. juni 2013 om
Offerfonden, som ændret ved § 4 i
lov nr. 739 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændring:
§ 3.
Til de i § 1 nævnte formål
1.
I
§ 3, 1. pkt.,
ændres »i § 1
yder staten et årligt tilskud til nævnte formål« til: »de formål, der
fonden. Beløb, der ikke anvendes i er nævnt i § 1,«.
et finansår, kan overføres til næste
finansår.
Side 60/60