REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Lovudkast: Høringsliste og udkast til lovforslag om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 145
Offentligt

UDKAST

Retsudvalget 2024-25

REU Alm.del - Bilag 145

Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

10. februar 2025

Strafferetskontoret

Mikkel

August

Buchwald

2024-07873

3560545

von

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer

(Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider)

§1

I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1334 af 9. december

2019, som ændret ved lov nr. 667 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »skadevirkningerne«: »og

farligheden«.

§ 3, stk. 2,

ændres »det betragtes som en betydelig skærpende

omstændighed, at der er tale om« til: »følgende betragtes som betydeligt

skærpende omstændigheder:«.

§ 3, stk. 2, nr. 1,

ændres »gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt

eller skadeligt stof eller« til: »Gentagne tilfælde af salg af et særlig skadeligt

eller farligt stof.«.

§ 3, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,

ændres »salg eller« til: »Salg eller«.

§ 3, stk. 2,

indsættes som

nr. 3

»3)

Salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg af de

i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer via sociale medier.

4) Salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg af de i

§§ 1 og 2 omhandlede stoffer i butikker, hvorfra der foregår detailsalg.«

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 145: Lovudkast: Høringsliste og udkast til lovforslag om ændring af lov om euforiserende stoffer (Skærpet indsats mod narkotikakriminalitet, herunder opioider), fra justitsministeren

UDKAST

Efter § 3 b indsættes:

»§ 3 c.

Er der ved en grov overtrædelse af denne lov eller de i medfør af

den udfærdigede forskrifter anvendt et motordrevet køretøj, kan køretøjet

konfiskeres.

Stk. 2.

Konfiskation skal ske, hvis ejeren af et motordrevet køretøj har

gjort sig skyldig i en overtrædelse som nævnt i stk. 1, der omfattes af

straffelovens § 191, medmindre særlige grunde undtagelsesvis taler

herimod.

Stk. 3.

Er køretøjet anvendt af en anden person end dets ejer, kan

konfiskation ske, hvis ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive

anvendt ved en overtrædelse som nævnt i stk. 1, og konfiskation ikke må

anses for uforholdsmæssigt indgribende.

Stk. 4.

Politiet kan videregive oplysninger til ejeren af et motordrevet

køretøj om, at en anden person har anvendt køretøjet ved en overtrædelse

som nævnt i stk. 1.

Stk. 5.

I sager om konfiskation efter stk. 3 skal retten efter begæring

beskikke køretøjets ejer en offentlig forsvarer. Forsvareren skal bistå ejeren

i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt ejeren vidste eller burde vide, at

køretøjet ville blive anvendt ved en overtrædelse som nævnt i stk. 1, og

hvorvidt konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende, samt i forhold til

eventuelle erstatningskrav som følge af konfiskationen, jf. stk. 6. Køretøjets

ejer skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.

Stk. 6.

I sager om konfiskation efter stk. 3 kan køretøjets ejer påtale

borgerlige krav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 89. Retsplejelovens §

991, stk. 4, finder dog kun anvendelse, hvis retten kan afgøre spørgsmålet

om konfiskation efter stk. 3 uden samtidig at tage erstatningskravet under

pådømmelse.

Stk. 7.

Straffelovens regler om konfiskation finder tilsvarende

anvendelse.

§ 3 d.

Den, der udøver detailsalg fra en butik eller er ansat i en sådan butik

og som led heri overtræder denne lov eller de i medfør af den udfærdigede

forskrifter, kan ved dom frakendes retten til at udøve detailsalg fra butikker

og arbejde med detailsalg fra butikker, når der er fare for, at den pågældende

vil begå yderligere lignende overtrædelser som led i sådan virksomhed.

Stk. 2.

Den, der frakendes rettigheder efter stk. 1, kan ved dom gives

forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af en butik, hvorfra

der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen

efterleves.

Stk. 3.

Straffelovens § 79, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på

frakendelse efter stk. 1 og forbud efter stk. 2. Uanset straffelovens § 79, stk.

UDKAST

3, kan den, der er pålagt et forbud efter stk. 2, dog forlange, at

anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets

opretholdelse for retten, hvis der ikke længere udøves detailsalg fra butik

det pågældende sted.

Stk. 4.

Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område

omfattet af et forbud efter stk. 2, hvis det af særlige grunde må anses for

beføjet.

Stk. 5.

Overtrædelse af et forbud efter stk. 2 straffes med fængsel indtil 2

år.

Stk. 6.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tilladelser efter stk.

4, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og

tilbagekaldelse af tilladelser.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

§ 3 c, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder ikke

anvendelse for så vidt angår køretøjer, der er blevet anvendt af en anden end

ejeren af køretøjet, og hvorom der er indgået aftale om leasing, leje eller

lignende, i det omfang det godtgøres, at aftalen er indgået inden den 1. juli

2025.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,

som de færøske forhold tilsiger.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse og

videreoverdragelse af opioider og lovfæstelse af

strafniveauerne for øvrige hyppigt forekommende

euforiserende stoffer

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Skærpelse af straffen for salg af euforiserende stoffer fra

detailbutikker eller via sociale medier

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Konfiskation af køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser

af lovgivningen om euforiserende stoffer

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Styrkede muligheder for at rettighedsfrakende ved salg af

euforiserende stoffer fra en butik

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

2.1.1.

2.1.2.

2.1.3.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.2.3.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.3.3.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

UDKAST

2.4.3.

2.5.

Den foreslåede ordning

Opholdsforbud til personer, der rettighedsfrakendes ved salg af

euforiserende stoffer fra butik

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

Forholdet til databeskyttelsesreglerne

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

2.5.1.

2.5.2.

2.5.3.

10.

11.

12.

1. Indledning

Regeringen ser med stor alvor på det bekymrende misbrugsproblem

vedrørende opioider, der i de senere år er begyndt at tage form blandt danske

børn og unge, som på kort tid udvikler et problematisk misbrug, der fører til

ødelæggende abstinenser og smadrede liv.

Opioider er en gruppe af euforiserende stoffer, der virker smertestillende og

sløvende, og som er meget afhængighedsskabende. I USA har misbruget af

opioider spredt sig voldsomt de senere år, og alene i perioden fra 2021 til

2022 har opioider resulteret i mere end 80.000 dødelige overdoser i USA.

UDKAST

De retsmedicinske institutter i Danmark har vurderet, at en række af de mest

almindelige opioider sundhedsfagligt har en meget høj farlighed for

brugeren, som vurderes højere end eksempelvis kokain, MDMA (ecstasy)

og amfetamin.

Regeringen præsenterede den 28. oktober 2024 udspillet »Ungdom uden

opioider«, hvori der indgår en række nye initiativer, der skal forhindre, at

udviklingen i Danmark løber løbsk. Dette lovforslag har til formål at

gennemføre de initiativer i udspillet, der kræver lovændringer.

Med lovforslaget lægges der for det første op til at skærpe straffen for

ulovlig besiddelse og videreoverdragelse, herunder salg, af opioider. Det

forudsættes således, at det nuværende strafniveau for videreoverdragelse af

heroin skærpes med en tredjedel i forhold til i dag, og at der samtidig

fastsættes samlede, skærpede strafniveauer for ulovlig besiddelse og

videreoverdragelse af andre typer af opioider end heroin. Samtidig lægges

der op til generelt at lovfæste strafniveauerne for en række euforiserende

stoffer for at skabe større klarhed over niveauerne.

For det andet lægges der op til at skærpe straffen med en tredjedel, hvis der

sælges ulovlige euforiserende stoffer, herunder opioider, via sociale medier

eller fra detailbutikker, herunder kiosker. Der lægges op til, at denne

strafskærpelse skal gælde i forhold til alle typer af euforiserende stoffer. Er

der tale om ulovligt salg af opioider, vil strafskærpelsen skulle lægges oven

i den ovennævnte skærpelse.

For det tredje foreslås det at styrke mulighederne for rettighedsfrakendelse

ved salg eller anden videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra en

detailbutik, så der kan ske rettighedsfrakendelse for både butiksindehavere

og ansatte i videre omfang, end hvad der gælder for rettighedsfrakendelse

efter straffeloven i almindelighed.

I forlængelse heraf lægges der for det fjerde op til, at der til

rettighedsfrakendelsen skal kunne knyttes et forbud mod at opholde sig i

eller i umiddelbar nærhed af den butik, som frakendelsen har tilknytning til,

hvis det findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen efterleves.

Det foreslås for det femte, at der indføres en særskilt hjemmel til at

konfiskere motordrevne køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af

lovgivningen om euforiserende stoffer, herunder køretøjer, der ejes af en

UDKAST

tredjemand, hvis tredjemanden vidste eller burde vide, at køretøjet ville

blive anvendt til den pågældende kriminalitet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse

af opioider og lovfæstelse af strafniveauerne for øvrige hyppigt

forekommende euforiserende stoffer

2.1.1. Gældende ret

Efter § 3, stk. 1, i lov om euforiserende stoffer straffes overtrædelser af

loven som udgangspunkt med bøde eller fængsel indtil 2 år. I tilfælde, hvor

der bliver tale om udmåling af en straf på mere end 4-6 måneders fængsel,

vil forholdet – hvis der er tale om hårde stoffer – typisk blive henført under

den skærpede strafferamme i straffelovens § 191, jf. Folketingstidende

1996-97, tillæg A, s. 1008.

Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid med lovgivningen

om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt

vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager

euforiserende stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en

betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen

af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan straffen stige til

fængsel i 16 år.

Straffelovens § 191 indeholder således ikke en selvstændig kriminalisering,

men bestemmelsen fastsætter skærpede strafferammer for overtrædelser af

lovgivningen om euforiserende stoffer, der er begået under særligt

skærpende omstændigheder.

Det følger af § 3, stk. 1, 2. pkt., i lov om euforiserende stoffer, at der ved

udmåling af straffen, herunder ved fastsættelse af bøder, skal lægges vægt

på skadevirkningerne af de pågældende stoffer.

Efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer skal det ved straffens

udmåling betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er

tale om gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof. Det

fremgår af bemærkningerne til lov om euforiserende stoffer, at ved »særlig

farligt eller skadeligt stof« forstås hårde stoffer som f.eks. heroin og kokain,

jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, s. 1010. Desuden fremgår det, at

f.eks. amfetamin og ecstasy også i praksis anses som særlig farlige eller

skadelige stoffer.

UDKAST

Der er i Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om narkotika fastsat retningslinjer

for anklagemyndighedens behandling af sager om euforiserende stoffer,

bl.a. de vejledende strafpåstande, som anklagemyndigheden som

udgangspunkt benytter i sager om videreoverdragelse eller ulovlig

besiddelse af euforiserende stoffer.

Straffen fastsættes, som det også er tilfældet i andre straffesager, på

baggrund af en samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, jf.

straffelovens 10. kapitel om straffens fastsættelse. I sager om overtrædelse

af lovgivningen om euforiserende stoffer fastsættes straffen navnlig under

hensyn til stoffets art og mængde samt gerningspersonens rolle i forbindelse

med overtrædelsen. Endvidere indgår det ved straffastsættelsen, om

overtrædelsen har et professionelt eller organiseret præg, og om

gerningspersonen er tidligere straffet for lignende kriminalitet.

Efter praksis udmåles der således typisk en lavere straf til personer, der alene

indtager en mindre rolle i forbindelse med overdragelsen af stoffet (som

f.eks. kurerer), end den straf, der under tilsvarende omstændigheder

udmåles til personer, som indtager en central eller ledende rolle.

Stoffets art og mængde er de faktorer, der isoleret har størst betydning for

strafudmålingen. Stoffets koncentration har imidlertid som det

altovervejende udgangspunkt ikke betydning for strafudmålingen.

En vigtig afgræsning er ligeledes, om stoffet må anses for at være til eget

forbrug eller til videreoverdragelse. Dette spørgsmål beror på en konkret

bevisvurdering. Ved vurderingen spiller mængden dog en stor rolle, og hvis

der er tale om større mængder, kan stoffet almindeligvis ikke anses for at

være til eget brug.

Det bemærkes dog, at visse stofbrugere vil have oparbejdet en større

tolerance over for de pågældende stoffer, og at det således må antages, at

også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som

bestemt til eget forbrug, af den årsag efter en konkret vurdering vil kunne

anses som værende til eget forbrug for denne målgruppe.

Konkrete omstændigheder kan godtgøre, at besiddelsen af også mindre

mængder må anses for at være bestemt til videreoverdragelse. Eksempelvis

kan det være tilfældet, hvis stofferne findes opdelt i mindre portioner,

herunder i pakker forberedt til salg, hvis gerningspersonen er i besiddelse af

redskaber som en vægt til opvejning af små mængder euforiserende stoffer

eller genstande til opbevaring af mindre portioner euforiserende stoffer som

pølsemandsposer, hvis gerningspersonen er i besiddelse af et regnskab, der

UDKAST

kan antages at kunne henføres til gennemførte salg af euforiserende stoffer,

hvis gerningspersonen er i besiddelse af et sortiment af flere forskellige

typer stof, eller besiddelsen har fundet sted, hvor der erfaringsmæssigt

foregår salg af euforiserende stoffer, eller hvis gerningspersonen besidder

større kontantbeløb, der ikke står i rimeligt forhold til vedkommendes

indtægtsforhold.

Opbevaringen af de euforiserende stoffer, herunder om stofferne er opdelt i

mindre portioner, vil – blandt en række andre momenter – indgå i

vurderingen af, om besiddelsen kan betragtes som til eget forbrug. Det

bemærkes, at hvis f.eks. en stofbruger med stærk afhængighed (jf. § 3, stk.

4, i lov om euforiserende stoffer) findes i besiddelse af stof, der f.eks. er

opdelt i flere portioner eller udgør en større mængde stof, end hvad der som

udgangspunkt kan betragtes som til eget forbrug, vil det konkret skulle

vurderes, om en sådan besiddelse, navnlig henset til den pågældendes

stofforbrug, kunne være til eget forbrug. Besiddelse af euforiserende stoffer

i såkaldte salgsposer vil i sådanne tilfælde således ikke isoleret set indebære,

at besiddelsen kan anses som med henblik på videreoverdragelse. I sådanne

situationer vil pakkerne således kunne siges at være købspakker. Om det er

tilfældet vil afhænge af en konkret vurdering.

Besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer til eget forbrug straffes

efter praksis med bøde i overensstemmelse med bødetakster fastsat i

forarbejderne til lov om euforiserende stoffer. Besiddelse af større mængder

euforiserende stoffer til eget forbrug straffes som udgangspunkt med

fængsel.

Efter § 3, stk. 4, i lov om euforiserende stoffer skal der meddeles

tiltalefrafald for besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug, når

sociale forhold taler herfor, og besiddelsen af stoffet skyldes en stærk

afhængighed af hårde euforiserende stoffer som følge af et længere og

vedvarende misbrug heraf. Det gælder også i gentagelsestilfælde.

Efter § 3 b, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer straffes besiddelse af

euforiserende stoffer til eget forbrug endvidere ikke, hvis den pågældende

er fyldt 18 år, besiddelsen af stoffet skyldes en stærk afhængighed som følge

af et længere og vedvarende misbrug af hårde euforiserende stoffer, og den

pågældende enten befinder sig i eller i umiddelbar nærhed af et

stofindtagelsesrum, hvis besiddelsen sker med henblik på indtagelse i

stofindtagelsesrummet, eller den pågældende er på vej til et

stofindtagelsesrum med henblik på indtagelse af stoffet.

UDKAST

Helt generelt straffes videreoverdragelse af euforiserende stoffer eller

besiddelse med henblik herpå som altovervejende hovedregel med fængsel.

Rigsadvokaten har til brug for lovforslaget oplyst, at der på baggrund af en

praksisgennemgang foretaget af statsadvokaterne vurderes at kunne udledes

følgende omtrentlige strafniveauer for heroin, kokain, metamfetamin,

amfetamin, ketamin, MDMA (ecstasy) og hash:

Heroin, kokain og metamfetamin

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-0,9 gram

1-2,9 gram

3-4,9 gram

3.000 kr.*

6.000 kr.*

8.000 kr.*

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Handel med små mængder:

1-2 handler

(ca. 0,4 gram)

3-4 handler

(ca. 0,8 gram)

5-10 handler

(ca. 2 gram)

11 handler

(ca. 2,2 gram)

10 gram

25 gram

50 gram

100 gram

200 gram

500 gram

1 kilogram

2 kilogram

3 kilogram

5 kilogram

10 kilogram

10 dage **

14-20 dage **

30-60 dage **

3 mdr.**

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Videreoverdragelse i øvrigt:

Ca. 3-5 mdr.

Ca. 6 mdr.

Ca. 8 mdr.

Ca. 1 år

Ca. 1�½-2 år

Ca. 3-3�½ år

Ca. 5 år***

Ca. 6 år

Ca. 7 år

Ca. 8 år

Ca. 10 år

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

Som

udgangspunkt

anses 25 gram

og derover for

omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 1.

pkt., mens ca.

1,3 - 1,5

kilogram anses

for omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 2.

pkt.

Som

udgangspunkt

kan indtil 0,2

gram anses for

at være til eget

forbrug.

5 gram og derudover Fængsel

(uanset til eget forbrug)

Ved én handel

forstås indtil 0,2

gram

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2. gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,4 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,6 gram) med 3 måneder

og 4 handler eller derover (ca. 0,8 gram) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel

(ca. 0,4 gram) med minimum 4 måneder.

*** Det bemærkes, at der i de senere år er set eksempler på særligt byretspraksis, hvor der er udmålt kortere straffe

end 5 års fængsel for 1 kg. heroin, kokain m.v. Efter den praksisgennemgang, der er foretaget af statsadvokaterne,

og som i det væsentligste baserer sig på praksis fra Højesteret samt de to landsretter, er det dog fortsat

statsadvokaternes vurdering, at det er de i skemaet ovenfor anførte strafpositioner, der er gældende.

UDKAST

Amfetamin og ketamin

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-0,9 gram

1-2,9 gram

3-4,9 gram

3.000 kr.*

6.000 kr.*

8.000 kr.*

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Handel med små mængder:

1-2 handler

(ca. 0,6 gram)

3-4 handler

(ca. 1,3 gram)

5-10 handler

(ca. 3,3 gram)

11 handler

(ca. 3,6 gram)

10 dage **

14-20 dage **

30-60 dage **

3 mdr.**

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Videreoverdragelse i øvrigt:

50 gram

100 gram

200 gram

500 gram

1 kilogram

2 kilogram

3 kilogram

5 kilogram

10 kilogram

Ca. 4 mdr.

Ca. 6-8 mdr.

Ca. 1 år

Ca. 1,5 år

Ca. 3 år***

Ca. 5 år

Ca. 6 år

Ca. 7 år

Ca. 9 år

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

Som

udgangspunkt

anses 50 gram og

derover for

omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 1.

pkt., mens ca. 2

kilogram anses

for omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 2. pkt.

Ved én handel

forstås mellem

0,016 - 0,33

gram.

Som

udgangspunkt

kan indtil 0,5

gram anses for

at være til eget

forbrug

5 gram og derover

Fængsel

(uanset til eget forbrug)

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2. gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,6 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,9 gram) med 3 måneder

og 4 handler eller derover (ca. 1,3 gram) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel

(ca. 0,3 gram) med minimum 4 måneder.

*** Det bemærkes, at der i de senere år er set eksempler på særligt byretspraksis, hvor der er udmålt kortere straffe

end 3 års fængsel for 1 kg. amfetamin. Efter den praksisgennemgang, der er foretaget af statsadvokaterne, og som

i det væsentligste baserer sig på praksis fra Højesteret samt de to landsretter, er det dog fortsat statsadvokaternes

vurdering, at det er de i skemaet ovenfor anførte strafpositioner, der er gældende.

MDMA (ecstasy)

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

MDMA (ecstasy) til eget forbrug:

0-3 stk.

4-11 stk.

12-19 stk.

3.000 kr.*

6.000 kr.*

8.000 kr.*

Lov om euforiserende stoffer § 3,

Som

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

udgangspunkt

kan indtil 1-2

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. anses for at

stk. 1

UDKAST

20 stk. og derover

(uanset til eget forbrug)

Fængsel

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Handel med små mængder:

være til eget

forbrug

1-2 handler

(ca. 4 stk.)

3-4 handler

(ca. 8 stk.)

5-10 handler

(ca. 20 stk.)

11 handler

(ca. 22 stk.)

10 dage **

14-20 dage **

30-60 dage **

3 mdr. **

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Videreoverdragelse i øvrigt:

10 gram

(50 stk.)

40-50 gram

(150-200 stk.)

250 gram

(1.000 stk.)

500 gram

(2.000 stk.)

1 kilogram

(4.000 stk.)

2 kilogram

(8.000 stk.)

10 kilogram

(40.000 stk.)

Ca. 3 mdr.

Ca. 4-5 mdr.

Ca. 1 år

Ca. 1 �½ år

Ca. 2-2 �½ år

Ca. 5-6 år

Ca. 7-8 år

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

Som

udgangspunkt

anses 50 gram

og derover for

omfattet af

straffelovens §

191, stk.1, 1.

pkt., mens ca. 2

kilogram

(svarende til ca.

8.000 stk.

piller) anses for

omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 2.

pkt.

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 4 stk.) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 6 stk.) med 3 måneder og 4

handler eller derover (ca. 8 stk.) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca.

1-2 stk.) med minimum 4 måneder.

Hash

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-9,9 gram

10-49,9 gram

50-99,9 gram

100 gram

2.000 kr.*

3.000 kr.*

5.000 kr.*

Fængsel

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Videreoverdragelse:

50 gram

100 gram

500 gram

1 kilogram

3 kilogram

Ca. 20 dage

Ca. 30 dage

Ca. 60 dage

Ca. 3 mdr.

Ca. 4 mdr.

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Som

udgangspunk

t anses ca.

10 kg og

derover for

omfattet af

straffelovens

§ 191, stk. 1,

Som

udgangspunk

t kan indtil

10 gram

anses for at

være til eget

forbrug.

UDKAST

4 kilogram

5 kilogram

10 kilogram

30 kilogram

50 kilogram

100 kilogram

Ca. 5 mdr.

Ca. 6 mdr.

Ca. 10 mdr.-1 år

Ca. 1 �½ år

Ca. 2 år

Ca. 2 �½ år

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Straffelovens § 191, stk. 1, 1.

pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 1.

pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 1.

pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 1.

pkt.

1. pkt.

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

Samlet betegnes stoftyperne morfin, metadon, oxycodon, tramadol og

fentanyl i straffesager alle som ulovlige lægemidler.

For afgræsningen mellem eget forbrug og videreoverdragelse er der i

Rigsadvokatmeddelelsen om narkotika fastsat retningslinjer, hvorefter

mængder af indtil 5 stk. morfinpiller eller 10 stk. andre lægemiddeltabletter

som udgangspunkt kan anses for bestemt til eget forbrug. Der er ikke tale

om en absolut grænse, idet der altid skal foretages en konkret

bevisvurdering.

Euforiserende stoffer som fentanyl, metadon, morfin, oxycodon og tramadol

må anvendes i medicinsk og videnskabeligt øjemed, jf. § 2, stk. 1, i lov om

euforiserende stoffer. I § 5 i bekendtgørelse om euforiserende stoffer er det

bl.a. fastsat, hvem der er berettiget til at udlevere euforiserende stoffer til

medicinsk og videnskabeligt brug. Heraf fremgår det, at bl.a. apoteker,

herunder sygehusapoteker, er berettigede til at udlevere euforiserende

stoffer til medicinsk brug, jf. § 5, stk. 1.

I bekendtgørelsens § 6 er det fastsat, hvem det er tilladt at modtage og

besidde euforiserende stoffer. Heraf fremgår, at modtagelse og besiddelse

bl.a. er tilladt personer, der modtager stofferne i henhold til en efter de til

enhver tid gældende regler udfærdiget recept eller rekvisition, eller som

modtager midlerne af dyrlæge eller læge i henhold til de om disses

distribuering af lægemidler gældende regler, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, og personer,

der modtager stofferne som led i en behandling, jf. § 6, stk. 1, nr. 2.

I Rigsadvokatmeddelelsen er der fastsat retningslinjer for afgræsningen

mellem lov om euforiserende stoffer og straffeloven, hvorefter mængder på

ca. 3.000 stk. smertestillende lægemidler eller derover som udgangspunkt

anses for omfattet af straffelovens § 191, stk. 1, mens grænsen for øvrige

lægemidler som udgangspunkt er ca. 5.000 stk.

I Rigsadvokatmeddelelsen er der ikke fastsat specifikke retningslinjer for

anklagemyndighedens strafpåstand i sager om videreoverdragelse af

UDKAST

lægemiddelpiller indeholdende opioider som morfin, metadon, oxycodon,

tramadol og fentanyl (herefter »opioidpiller«). Disse stoftyper følger det

almindelige udgangspunkt om, at der som altovervejende hovedregel

nedlægges påstand om frihedsstraf, hvis der er tale om overdragelse eller

besiddelse med henblik på videreoverdragelse af euforiserende stoffer. I

enkelte tilfælde kan overdragelse og besiddelse med henblik herpå af op til

10 lægemiddelpiller dog straffes med bøde i førstegangstilfælde.

Rigsadvokaten har oplyst, at der på baggrund af praksisgennemgangen

foretaget af statsadvokaterne sammenfattende kan udledes nedenstående

omtrentlige strafniveauer for lægemidler indeholdende opioider som

morfin, metadon, oxycodon, tramadol og fentanyl. Rigsadvokaten har dog

samtidig gjort opmærksom på, at der endnu er begrænset retspraksis om

videreoverdragelse af disse lægemidler, hvorfor opgørelsen er forbundet

med vis usikkerhed, idet der umiddelbart ses en ikke-ubetydelig variation i

strafudmålingen.

Lægemidler som morfin, metadon, oxycodon, tramadol og fentanyl

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

Morfin til eget forbrug:

0-9 stk.

10-29 stk.

39-49 stk.

3.000 kr.*

6.000 kr.*

8.000 kr.*

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Som

udgangspunkt

kan indtil 5 stk.

anses for at

være til eget

forbrug.

50 stk. og derover

Fængsel

(uanset til eget forbrug)

0-49 stk.

50-99 stk.

3.000 kr.*

6.000 kr.*

Øvrige lægemidler til eget forbrug:

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Videreoverdragelse:

10-30 stk.

50-200 stk.

500-800 stk.

1.000-2.000 stk.

3.000-5.000 stk.

10.000-20.000 stk.

50.000-150.000 stk.

Ca. 7-10 dage

Ca. 10-30 dage

Ca. 60 dage-3 mdr.

Ca. 5-6 mdr.

Ca. 6 mdr.-1 år

Ca. 1 �½ år

Ca. 2-3 år

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Som

udgangspunkt

anses

3.000/5.000

piller og

derover for

omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 1.

pkt., mens

70.000-80.000

piller anses for

100 stk. og derover

Fængsel

(uanset til eget forbrug)

Som

udgangspunkt

kan indtil 10

stk. anses for at

være til eget

forbrug.

UDKAST

500.000 stk.

Ca. 4-6 år

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 2.

pkt.

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Danmarks tre retsmedicinske institutter har efter anmodning fra

Justitsministeriet udarbejdet en sundhedsfaglig vurdering af skadevirkning

og farlighed af en række euforiserende stoffer (herefter »den

sundhedsfaglige vurdering«) (Retsudvalget 2024-2025 (Alm. del) – bilag

17).

I den sundhedsfaglige vurdering er stofferne inddelt i henholdsvis opioider

og centralstimulerende stoffer (bortset fra ketamin, der klassificeres som et

hallucinogent stof, og som omtales særskilt). Omfattet af den

sundhedsfaglige vurdering er stofferne heroin, morfin, oxycodon, tramadol,

fentanyl og metadon. De centralstimulerende stoffer omfatter amfetamin,

kokain, MDMA (ecstasy) og metamfetamin.

I den sundhedsfaglige vurdering er farligheden af opioider beskrevet som

meget høj på grund af høj risiko for afhængighed og høj risiko for alvorlig

eller dødelig forgiftning. Farligheden af de centralstimulerende stoffer

vurderes at være høj på grund af risiko for afhængighed, men mindre end

opioiderne på grund af et relativt lavt antal dødelige forgiftninger. Ketamin

sammenlignes i farlighed med de centralstimulerende stoffer.

Ulovlig besiddelse og videreoverdragelse af opioider straffes i dag,

medmindre der er tale om heroin, som udgangspunkt lavere end hårde

stoffer som kokain og MDMA (ecstasy) på trods af, at opioider

sundhedsfagligt vurderes farligere for brugerne end hårde stoffer som

kokain og MDMA (ecstasy), idet de ofte falder ind under kategorien

»lægemidler«, som straffes mildere.

Det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, at opioiders høje

farlighed ikke i tilstrækkelig grad vurderes at være afspejlet i de nuværende

strafniveauer for ulovlig besiddelse og videreoverdragelse af euforiserende

stoffer, og at regeringen foreslår at skærpe straffen for ulovlig besiddelse og

videreoverdragelse af opioider, så strafniveauet i højere grad afspejler

opioidernes farlighed.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at straffen for videreoverdragelse

af heroin bør skærpes med en tredjedel i forhold til i dag. For at tage hensyn

til værdigheden for de mest udsatte i samfundet finder ministeriet ikke

UDKAST

anledning til, at straffen for ulovlig besiddelse af heroin til eget forbrug skal

skærpes fra det i dag allerede høje niveau.

Derudover finder ministeriet, at straffen for ulovlig besiddelse og

videreoverdragelse af andre opioider end heroin bør skærpes. Der er derfor

med lovforslaget fastsat samlede, skærpede strafniveauer for ulovlig

besiddelse og videreoverdragelse, herunder salg, af opioider, der ikke er

heroin, sædvanligvis lægemiddeltabletter indeholdende opioider.

Strafniveauerne, der lægges op til for andre typer af opioider end heroin,

tilsigter i højere grad end i dag at tage højde for opioidpillernes relative

styrke i forhold til heroin. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de

strafniveauer, der lægges op til for andre opioider end heroin, som

udgangspunkt svarer til strafniveauerne for heroin efter den foreslåede

strafskærpelse på en tredjedel for heroin, når man ud fra

gennemsnitsbetragtninger sammenligner pillernes indhold af aktivt stof med

den tilsvarende mængde heroin. Andre hensyn end farligheden er dog også

indgået ved fastsættelsen af strafniveauerne, herunder hensynet til at skabe

forudsigelighed og at gøre strafniveauerne nemmere at anvende i praksis.

Derudover er der taget hensyn til bl.a. den påvirkning, som strafskærpelsen

vil have på kapaciteten i kriminalforsorgens institutioner.

Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt af hensyn til forudsigeligheden

og den praktiske anvendelighed af strafniveauerne, at niveauerne fastsættes

samlet for opioidpiller uafhængigt af typen eller styrken af de enkelte

opioidpiller. Det vil således som udgangspunkt ikke skulle have betydning

for strafudmålingen, hvilken type opioidpille der er tale om, eller hvilken

dosering/koncentration den pågældende pille har. Det skyldes bl.a. også, at

der ud fra en gennemsnitsbetragtning må antages at være en mindre

koncentration aktivt stof i piller med meget virksomme aktive stoffer i

forhold til piller med mindre virksomme aktive stoffer. Det vil som

udgangspunkt indebære, at strafniveauerne kan lægges til grund, hvis det

kan konstateres, at der er tale om opioidpiller, uden at styrken af pillerne

skal være et bevistema. Dette er i overensstemmelse med praksis, hvorefter

renheden af f.eks. heroin eller kokain som udgangspunkt heller ikke

tillægges betydning ved straffastsættelsen. Hvis konkrete omstændigheder i

en sag imidlertid tilsiger, at der er tale om særligt stærke opioidpiller – som

dermed kan være særligt farlige – kan der ved strafudmålingen lægges vægt

på dette i skærpende retning.

Det vil endvidere indebære, at ordningen fremtidssikres,

strafniveauerne vil kunne anvendes på nye typer af opioidpiller.

idet

UDKAST

For opioidpræparater, der ikke er i pilleform, eksempelvis i form af plastre

eller næsespray, bør de foreslåede strafniveauer også kunne anvendes, f.eks.

efter omregning af præparaterne til piller, eller ved at der i stedet lægges

vægt på antallet af doser, det vil sige antallet af doser i plastre, pust i

næsespray eller lignende. Det er hensigten, at dette skal bidrage til at gøre

strafniveauerne nemmere at anvende i praksis.

Af hensyn til mere generelt at bidrage til klarhed over strafniveauerne ved

overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer finder

Justitsministeriet det hensigtsmæssigt, at der samtidig med

strafskærpelserne for opioider foretages en lovfæstelse af strafniveauerne

for en række øvrige hyppigt forekommende stoftyper, så der kan opereres

med et samlet og praktisk anvendeligt skema over strafniveauerne for

stofferne.

Strafniveauerne i skemaet bør efter Justitsministeriets opfattelse også kunne

anvendes for euforiserende stoffer, der ikke er omfattet af skemaet, f.eks.

ved at stoffet, der ikke er omfattet af skemaet, omregnes til et relevant

referencestof, der er omfattet af skemaet.

Det fremgår desuden af udspillet »Ungdom uden opioider«, at det

undersøges, hvordan det i dag straffes, hvis en gerningsperson sælger

euforiserende stoffer til en person, der efterfølgende afgår ved døden som

følge af, at der var tale om andre og farligere stoffer, end gerningspersonen

oplyste over for den pågældende, herunder om straffelovens § 237 om

manddrab kan anvendes.

Efter straffeloven er det udgangspunktet, at gerningspersonen skal have

forsæt til at begå den strafbare handling på gerningstidspunktet for at kunne

ifalde strafansvar. Tilregnelseskravet er et subjektivt krav, idet det

afgørende for alle former for forsæt er, hvad gerningspersonen faktisk har

tænkt. Der skal foreligge forsæt til at realisere samtlige de objektive

momenter, der udgør forbrydelsen.

Rigsadvokaten har oplyst, at der i retspraksis er et eksempel på en sag, hvor

en person, der afgik ved døden som følge af indtag af euforiserende stoffer,

havde fået overdraget farlige stoffer, og hvor gerningspersonen var vidende

om, at det solgte stof var stærkere end normalt. Den pågældende blev i den

situation i byretten dømt for overtrædelse af straffelovens § 241 om

uagtsomt manddrab.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at hvis en person overdrager farligere

stoffer end oplyst over for modtageren med forsæt til at ville dræbe den

UDKAST

pågældende, kan der ifaldes strafansvar for overtrædelse af § 237. Det vil

efter omstændighederne kunne være tilfældet, hvis der i sagen foreligger

beviser for, at sælgeren har overdraget farligere stoffer end oplyst over for

køberen med forsæt til at ville dræbe den pågældende ved forgiftning.

Vurderingen af, hvornår der kan siges at foreligge et forsæt til drab,

henhører i sidste ende under domstolene.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre ordlyden af § 3, stk. 1, 2. pkt., og § 3, stk. 2, nr. 1, i

lov om euforiserende stoffer for at give mulighed for i bemærkningerne at

angive nærmere retningslinjer for, hvilke stoffer der anses for særlig

skadelige eller farlige, at angive, hvad strafniveauerne for disse stoffer skal

være, at lovfæste strafniveauerne for en række hyppigt forekommende

stoftyper samt at angive, at de lovfæstede strafniveauer vil kunne anvendes

også for stoffer, der ikke eksplicit er taget stilling til ved de nævnte

strafniveauer, f.eks. ved at stoffet omregnes til et relevant referencestof, som

der er lovfæstet strafniveauer for.

Det forudsættes i den forbindelse, at strafniveauet for videreoverdragelse af

heroin skærpes med en tredjedel i forhold til det gældende strafniveau. Straf

for besiddelse af heroin til eget forbrug forudsættes fastsat efter samme

strafniveauer som efter gældende ret. Heroin og kokain vil således ikke

længere være sidestillede i forhold til strafudmålingen for

videreoverdragelse.

Der lægges derudover op til at fastsætte skærpede strafniveauer for

opioidpiller. Der lægges i den forbindelse også op til at ændre grænsen for,

hvornår videreoverdragelse af opioidpiller straffes efter lov om

euforiserende stoffer, og hvornår det straffes efter straffeloven.

Der lægges op til, at strafniveauerne fastsættes samlet for opioidpiller

uafhængigt af typen eller styrken af opioidpillerne. Det vil således som

udgangspunkt ikke have betydning for straffesagens afgørelse, hvilken type

opioidpille der er tale om, eller hvilken dosering den pågældende pille har.

Hvis der er tale om særligt stærke opioidpiller, vil der dog ved

strafudmålingen kunne lægges vægt på dette i skærpende retning.

Strafniveauerne vil efter det foreslåede kunne anvendes generelt for

opioidpiller, herunder nye typer af opioidpiller.

Der henvises til det skema over strafniveauerne, som fremgår af

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

UDKAST

For opioidpræparater, der ikke er i pilleform, eksempelvis i form af plastre

eller næsespray, forudsættes strafniveauerne i skemaet at kunne anvendes

f.eks. efter omregning af præparaterne til piller, eller ved at der i stedet

lægges vægt på antallet af doser, det vil sige antallet af doser i plastre, pust

i næsespray eller lignende. Der vil f.eks. kunne tages udgangspunkt i, hvor

mange mindstedosispiller af den pågældende type opioid det pågældende

opioidpræparat svarer til. Det samme vil gælde for nye typer af

opioidpræparater.

Lovforslaget vil ikke indskrænke den lovlige anvendelse af euforiserende

stoffer som fentanyl, metadon, morfin, oxycodon og tramadol til medicinske

og videnskabelige formål. Bekendtgørelse om euforiserende stoffer, hvori

der er fastsat regler om den lovlige anvendelse, vil derfor heller ikke skulle

ændres som følge af de foreslåede bestemmelser.

Der lægges desuden op til i forbindelse med strafskærpelserne for opioider

at lovfæste strafniveauerne for en række øvrige hyppigt forekommende

stoftyper. Der henvises til skemaet over strafniveauer, der fremgår af

bemærkningerne til § 1, nr. 3.

Strafniveauerne i skemaet vil også kunne anvendes for euforiserende stoffer,

der ikke er omfattet af skemaet, f.eks. ved at stoffet omregnes til et relevant

referencestof, der er omfattet af skemaet. Hvis det eksempelvis kan lægges

til grund, at et euforiserende stof svarer til en tredjedel af den tilsvarende

mængde morfin eller kokain, forudsættes det, at strafniveauerne for disse

referencestoffer vil kunne anvendes f.eks. efter en omregning hertil.

Det forudsættes, at der straffes for drab efter straffelovens § 237 eller forsøg

herpå, hvis en person overdrager farligere stoffer end oplyst over for

modtageren med forsæt til at ville dræbe den pågældende ved forgiftning.

Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, og bemærkningerne

hertil.

2.2. Skærpelse af straffen for salg af euforiserende stoffer fra

detailbutikker eller via sociale medier

2.2.1. Gældende ret

Efter § 3 i lov om euforiserende stoffer straffes ind- og udførsel, salg, køb,

udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning samt besiddelse af de

euforiserende stoffer, som indenrigs- og sundhedsministeren ved

bekendtgørelse bestemmer skal være omfattet af loven, med bøde eller

fængsel indtil 2 år.

UDKAST

Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid med lovgivningen

om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt

vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager

euforiserende stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en

betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen

af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan straffen stige til

fængsel i 16 år. Efter straffelovens § 191, stk. 2, straffes på samme måde

den, der i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører, udfører,

køber, udleverer, modtager, fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne

stoffer med forsæt til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.

Efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer skal det ved straffens

udmåling betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er

tale om gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof.

Det følger videre af § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer, at det

ved straffens udmåling skal betragtes som en betydelig skærpende

omstændighed, at der er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med

henblik på senere salg på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved

koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved andre

arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker,

der deltager.

Det fremgår af forarbejderne til § 3, stk. 2, nr. 2, at formålet med

bestemmelsen er at skærpe straffen for videreoverdragelse af euforiserende

stoffer på steder, hvor der typisk er mange børn og unge, med henblik på at

sikre dem en bedre beskyttelse, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side

6310. Strafskærpelsen omfatter dog videreoverdragelse uanset alderen på

den, der videreoverdrages til. Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, at det er forudsat, at straffen som udgangspunkt i alle

tilfælde, der tidligere ville være blevet straffet med bøde, efter

bestemmelsen skal straffes med fængsel, og at straffen i alle tilfælde, der

også tidligere ville have medført fængselsstraf, skal skærpes med en

tredjedel i forhold til den hidtil udmålte straf, jf. Folketingstidende 2003-04,

tillæg A, side 6314.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Salg af euforiserende stoffer fra detailbutikker, herunder kiosker, øger

tilgængeligheden af stofferne og kan give salget et mere professionelt og

lovligt præg, hvorved særligt børn og unge fejlagtigt kan foranlediges til at

tro, at salget af de pågældende ulovlige stoffer er lovligt.

UDKAST

Det samme gør sig gældende i forhold til salg af euforiserende stoffer via

sociale medier, idet der på de samme sociale medier foregår lovlige

aktiviteter, herunder eksempelvis salg og reklamer for lovlige varer.

Ulovlig handel med euforiserende stoffer via sociale medier, hvor unge har

en stor del af deres sociale liv, og en øget tilgængelighed i detailbutikker

øger risikoen for misbrugsproblemer blandt børn og unge.

Det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, at regeringen foreslår at

skærpe straffen for personer, der videreoverdrager euforiserende stoffer via

sociale medier eller fra butikker, herunder kiosker. Der lægges op til, at

sådanne overtrædelser, i det omfang de tidligere ville være blevet straffet

med bøde, fremover som udgangspunkt straffes med fængsel. Der lægges

endvidere op til, at straffen skal skærpes med en tredjedel i forhold til den

hidtil udmålte straf, hvis forholdet også efter hidtidig praksis ville være

blevet straffet med fængsel.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på den baggrund, at § 3, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer

udvides, så det ved strafudmålingen også skal betragtes som en betydelig

skærpende omstændighed, at der er tale om salg eller vederlagsfri

overdragelse med henblik på senere salg via sociale medier eller i butikker,

hvorfra der foregår detailsalg.

Der lægges op til, at straffen skærpes med en tredjedel i forhold til den hidtil

udmålte straf, hvis forholdet også efter hidtidig praksis ville være blevet

straffet med fængsel. Det betyder eksempelvis, at et forhold, der tidligere

ville være blevet straffet med 3 måneders fængsel, fremover straffes med 4

måneders fængsel.

Hvis der er tale om opioider, herunder heroin, vil den foreslåede

strafskærpelse på en tredjedel skulle lægges oven i de foreslåede

strafskærpelser for opioider, jf. nærmere herom pkt. 2.1.3.

Der henvises nærmere til de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om

euforiserende stoffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.3. Konfiskation af køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af

lovgivningen om euforiserende stoffer

2.3.1. Gældende ret

Straffelovens regler om konfiskation er indeholdt i straffelovens 9. kapitel i

§§ 75-77 a.

UDKAST

De almindelige betingelser for konfiskation af udbytte og genstande fremgår

af straffelovens § 75. Efter § 75, stk. 1, kan udbyttet ved en strafbar handling

eller beløb svarende hertil helt eller delvis konfiskeres. Bestemmelsen

omhandler konfiskation af den økonomiske fordel, som gerningspersonen

har opnået ved sin lovovertrædelse.

Straffelovens § 75, stk. 2, omhandler konfiskation af genstande, som har en

forbindelse til en strafbar handling. Efter bestemmelsen kan der ske

konfiskation af genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved

en strafbar handling, genstande, der er frembragt ved en strafbar handling,

og genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar

handling, hvis det er påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser,

eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, at der i stedet for konfiskation

af genstande kan ske værdikonfiskation, det vil sige konfiskation af et beløb

svarende til genstandens værdi eller dele heraf, eller træffes bestemmelse

om foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af yderligere

lovovertrædelser.

Konfiskationssubjektet er reguleret i straffelovens § 76.

Det følger af straffelovens § 76, stk. 1, at konfiskation efter § 75, stk. 1, kan

ske hos den, som udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare

handling. Det følger videre af straffelovens § 76, stk. 2, at konfiskation af

de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der er

ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne den pågældende

har handlet.

Efter straffelovens § 76, stk. 3, bortfalder særligt sikrede rettigheder over

genstande, der konfiskeres, kun efter rettens bestemmelse. Særligt sikrede

rettigheder i et køretøj berøres dermed som udgangspunkt ikke af

konfiskationen, og panterettigheder, ejendomsforbehold og andre særligt

sikrede rettigheder i et køretøj består således fortsat, selv om køretøjet

konfiskeres.

Herudover følger det af straffelovens § 76, stk. 4, at hvis en af de i

straffelovens § 75, stk. 1 og 2, nævnte personer efter den strafbare handling

har foretaget dispositioner over udbytte eller genstande af den i § 75, stk. 2,

omhandlede beskaffenhed eller rettigheder herover, kan det overdragne eller

dets værdi konfiskeres hos erhververen, såfremt erhververen var bekendt

UDKAST

med det overdragnes forbindelse med den strafbare handling, eller

erhververen har udvist grov uagtsomhed i denne henseende, eller hvis

overdragelsen er sket som gave.

Det følger af straffelovens § 77 a, at genstande og andre formuegoder,

herunder køretøjer, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med

andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive brugt ved en

strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for

at forebygge den strafbare handling.

Konfiskation efter straffelovens § 77 a kan ske, selv om der (endnu) ikke er

begået en strafbar handling, og uden hensyn til hvem der er ejer af de

konfiskerede genstande, jf. Folketingstidende 2001-2002 (2. samling),

tillæg A, s. 828.

Færdselslovens § 133 a indeholder bestemmelser om konfiskation, der

finder anvendelse for motordrevne køretøjer, hvortil der kræves kørekort.

Færdselslovens § 133 a, stk. 1, indeholder regler om fakultativ konfiskation,

det vil sige tilfælde, hvor der kan ske konfiskation. Det følger af

bestemmelsen, at der ved grove overtrædelser af færdselsloven, eller hvor

føreren flere gange har gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselsloven, kan

ske konfiskation af det motordrevne køretøj, der er anvendt, hvis det må

anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af

færdselsloven. Under tilsvarende betingelser kan der ske konfiskation af et

motordrevet køretøj, som ejes af den person, der har foretaget

overtrædelsen, selv om køretøjet ikke er anvendt ved overtrædelsen.

Færdselslovens § 133 a, stk. 2-11 og 14, indeholder regler om obligatorisk

konfiskation, det vil sige tilfælde, hvor der som udgangspunkt skal ske

konfiskation. Reglerne om konfiskation i § 133 a, stk. 2-6, finder alene

anvendelse ved konfiskation af andre motordrevne køretøjer end lille

knallert. De særlige regler om konfiskation af lille knallert findes i

færdselslovens § 133 a, stk. 7-11, mens stk. 14 indeholder regler om

konfiskation af ulovlige og konstruktivt ændrede knallerter (lille og stor

knallert).

Efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal der ske obligatorisk konfiskation i

førstegangstilfælde, hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i

spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen

på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under

UDKAST

eller efter kørslen over 1,00 mg pr. liter luft eller i et forhold, der medfører

ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 4, 10 eller 11.

Det følger af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., at i tilfælde, hvor

køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer, og føreren har gjort

sig skyldig i en eller flere af de i 1. pkt. nævnte overtrædelser, skal

konfiskation ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt

indgribende, navnlig henset til ejerens mulighed for at kunne vide, at

køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der

nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske

stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.

Færdselslovens § 133 a, stk. 3-6, indeholder regler om obligatorisk

konfiskation i en række forskellige gentagelsestilfælde ved kørsel med

andre motordrevne køretøjer end lille knallert.

Efter færdselslovens § 133 a, stk. 13, kan konfiskation efter reglerne i stk.

2-11 fraviges, når særlige grunde undtagelsesvis taler herfor.

Færdselslovens regler om konfiskation omhandler konfiskation af

motordrevne køretøjer som følge af overtrædelser af færdselsloven. Et

motordrevet køretøj, der har været anvendt ved en grov overtrædelse af

lovgivningen om euforiserende stoffer, kan således ikke konfiskeres efter

færdselslovens regler, medmindre der samtidig er sket en eller flere

konfiskationsudløsende overtrædelser af færdselsloven.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, at køretøjer, der

understøtter den ulovlige handel med euforiserende stoffer, herunder

opioider, til børn og unge, skal fjernes fra gaden, så den nemme distribution

og hermed tilgængelighed af stofferne bekæmpes. På den baggrund foreslår

regeringen at indføre en særskilt hjemmel til, at der kan ske konfiskation af

gerningspersoners køretøjer, f.eks. biler, knallerter og elcykler, der

anvendes til grov narkotikakriminalitet.

Det fremgår herudover af udspillet, at det også i helt særlige tilfælde skal

være muligt at konfiskere et køretøj, hvor gerningspersonen ikke ejer

køretøjet selv – eksempelvis fordi det er leaset eller lånt. Konfiskation af et

køretøj, som gerningspersonen ikke ejer, skal kunne ske, hvis ejeren af

køretøjet vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt til grov

narkotikakriminalitet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis

UDKAST

gerningspersonen tidligere har anvendt køretøjet til grov narkokriminalitet,

og ejeren i den forbindelse er underrettet om, at køretøjet blev brugt til grov

narkotikakriminalitet.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de nuværende regler i straffeloven

om genstandskonfiskation ikke i tilstrækkelig grad muliggør konfiskation af

køretøjer, der understøtter den ulovlige handel med euforiserende stoffer.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der bør indføres

særskilt hjemmel til konfiskation af motordrevne køretøjer, herunder

knallerter, elcykler m.v., der anvendes i forbindelse med overtrædelser af

lovgivningen om euforiserende stoffer – uden at der er behov for at påvise,

at det er påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor. Bevistemaet i forhold til konfiskation

fra gerningspersonen, der er ejer af køretøjet, bør som udgangspunkt alene

være, om køretøjet er anvendt til den grove overtrædelse af lovgivningen

om euforiserende stoffer.

Justitsministeriet finder, at ordningen i et vist omfang kan baseres på

reglerne om konfiskation i færdselslovens § 133 a.

Justitsministeriet finder, at initiativet om tredjemandskonfiskation kan

gennemføres ved, at der indføres en særskilt hjemmel til, at der kan ske

konfiskation fra tredjemand, hvis ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet

ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer, og konfiskation ikke må anses for uforholdsmæssigt

indgribende.

Justitsministeriet finder, at kravet om, at ejeren vidste eller burde vide, at

køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer, navnlig bør kunne anses for opfyldt, hvis ejeren har

modtaget en forudgående underretning herom. Dette forventes alt andet lige

at indebære, at der i praksis kun i helt særlige tilfælde vil være grundlag for

tredjemandskonfiskation.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en særskilt konfiskationshjemmel i et nyt § 3 c,

stk. 1, i lov om euforiserende stoffer. Efter den foreslåede bestemmelse kan

der ske konfiskation af et køretøj, der er anvendt ved en grov overtrædelse

af denne lov eller de i medfør af den udfærdigede forskrifter. Bestemmelsen

vil også finde anvendelse, hvis ejeren har medvirket til overtrædelsen.

UDKAST

Der lægges op til en lettere adgang til at konfiskere motordrevne køretøjer

end efter straffelovens § 75, stk. 2, hvorefter det kræves, at konfiskation

anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller

særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer forstås

efter den foreslåede ordning navnlig de betydeligt skærpende tilfælde, der

er nævnt § 3, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer, herunder de foreslåede

§ 3, stk. 2, nr. 3 og 4 (lovforslagets § 1, nr. 5). Det vil sige gentagne tilfælde

af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, eller salg

eller vederlagsfri overdragelse på restaurationer, herunder diskoteker, eller

ved koncerter eller musikfestivaler samt andre arrangementer, hvor det

typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker, der deltager, jf. § 3, stk.

2, nr. 2. Det samme vil efter de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, gælde for

salg via sociale medier eller i detailbutikker.

Det vil endvidere bero på en proportionalitetsvurdering, om der kan ske

konfiskation af køretøjet på baggrund af sagens samlede omstændigheder. I

vurderingen vil bl.a. køretøjets værdi og strafniveauet for overtrædelsen,

samt hvordan køretøjet blev anvendt til overtrædelsen, kunne indgå. Der vil

også kunne lægges vægt på, at overtrædelsen har en organiseret karakter,

herunder hvor det euforisende stof leveres efter at være bestilt på f.eks. et

socialt medie. Det vil endvidere skulle tillægges vægt, hvis der er ganske

særlige familiemæssige eller sociale forhold, der vil bevirke, at konfiskation

i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt indgribende betydning for

den pågældende.

Er der tale om et køretøj af mindre værdi (f.eks. en knallert, en cykel med

motor eller et motoriserede løbehjul) forudsættes det, at der som

udgangspunkt sker konfiskation af køretøjet, hvis den pågældende ejer af

køretøjet har anvendt det ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer.

Der lægges med det foreslåede § 3 c, stk. 2, op til, at konfiskation af et

køretøj, der er ejet af en person, som har anvendt køretøjet ved en

overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, skal ske, når

forholdet er omfattet af straffelovens § 191, medmindre særlige grund

undtagelsesvis taler herimod. Det gælder også i tilfælde, hvor ejeren har

medvirket til overtrædelsen af straffelovens § 191. Det gælder endvidere

uanset køretøjets værdi, herunder hvor der er tale om et køretøj af høj værdi.

UDKAST

Konfiskation forudsættes således eksempelvis som udgangspunkt at skulle

ske, hvis forholdet, hvor køretøjet blev anvendt, vedrørte 25 gram kokain

eller mere, idet en sådan overtrædelse vil være omfattet af straffelovens §

191, stk. 1. For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår et forhold er omfattet

af straffelovens § 191, henvises der til lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkninger hertil. Det vil ikke være et krav, at den mængde euforiserende

stof, som indebærer, at forholdet er omfattet af straffelovens § 191, er fundet

på selve køretøjet. Det vil være tilstrækkeligt, at køretøjet er anvendt ved en

sådan overtrædelse.

Det bemærkes, at der vil kunne ske konfiskation af køretøjer, der er ejet af

den person, som har anvendt køretøjet ved en overtrædelse af lovgivningen

om euforiserende stoffer, selv om forholdet ikke er omfattet af straffelovens

§ 191, efter det foreslåede § 3 c, stk. 1, jf. nærmere herom ovenfor.

Konfiskation efter det foreslåede § 3 c, stk. 2, skal som nævnt ikke ske, hvis

særlige grunde undtagelsesvis taler herimod. Dette vil navnlig kunne være

tilfældet, hvor eksempelvis ganske særlige familiemæssige eller sociale

forhold vil bevirke, at konfiskation i det konkrete tilfælde vil have

uforholdsmæssigt indgribende betydning for den pågældende.

Herudover lægges der med det foreslåede § 3 c, stk. 3, op til, at det skal være

muligt at konfiskere et køretøj, hvor gerningspersonen ikke ejer køretøjet

selv – eksempelvis fordi det er leaset eller lånt – hvis ejeren vidste eller

burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af

lovgivningen om euforiserende stoffer, og konfiskation ikke må anses for

uforholdsmæssigt indgribende.

Tredjemandskonfiskation vil efter den foreslåede ordning f.eks. kunne ske,

hvor køretøjet mindst to gange er blevet anvendt ved en grov overtrædelse

af lovgivningen om euforiserende stoffer, og politiet i forbindelse med den

første overtrædelse, hvor køretøjet blev anvendt, har underrettet ejeren af

køretøjet herom, og den anden overtrædelse har en sådan sammenhæng med

den overtrædelse, som ejeren blev underrettet om, at ejeren vidste eller

burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af

lovgivningen om euforiserende stoffer.

Der henvises nærmere til den foreslåede § 3 c i lov om euforiserende stoffer,

jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

UDKAST

2.4. Styrkede muligheder for at rettighedsfrakende ved salg af

euforiserende stoffer fra en butik

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af straffelovens § 78, stk. 2, at den, der er dømt for strafbart

forhold, kan udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig

offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt det udviste forhold

begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.

Straffelovens § 79, stk. 1, fastsætter, at den, som udøver en af de i § 78, stk.

2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan frakendes

retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den

under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende

fare for misbrug af stillingen. Det samme gælder, når særlige

omstændigheder taler derfor, ved udøvelse af anden virksomhed, det vil sige

virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller

godkendelse, jf. § 79, stk. 2, 1. pkt.

Anvendelsen af straffelovens § 78, stk. 2, og § 79, stk. 1 og 2, forudsætter,

at den pågældende er dømt for et strafbart forhold, der begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen. Der skal således foretages en

konkret vurdering af, om der på baggrund af navnlig forholdets grovhed og

nærmere karakter, antallet af eventuelle gentagelsestilfælde og

gerningspersonens personlige forhold konkret er grund til at antage en risiko

for misbrug af stillingen. Det er ikke en betingelse, at det strafbare forhold

er begået under arbejdet, men det vil ofte være tilfældet.

Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt., at frakendelse sker på tid fra

1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde

spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5

års forløb kan indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler.

Det følger af straffelovens § 78, stk. 3, 1. pkt., at spørgsmål om, hvorvidt

det udviste forhold er til hinder for udøvelse af en i § 78, stk. 2, omhandlet

virksomhed, af anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået

afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af

vedkommende myndighed skal indbringes for retten. Af straffelovens § 78,

stk. 3, 2. pkt., følger, at straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse. Af straffelovens § 78, stk. 3, 3. pkt., følger, at afgørelsen træffes

ved kendelse. Af straffelovens § 78, stk. 3, 4. pkt., følger, at såfremt

afgørelsen går ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan

spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Af

UDKAST

straffelovens § 78, stk. 3, 5. pkt., følger, at autorisation eller godkendelse

også inden udløbet af denne frist kan meddeles af vedkommende

myndighed.

Det følger af straffelovens § 79, stk. 3, 2. pkt., at når særlige

omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse

for retten sker, inden den i § 79, stk. 3, 1. pkt., nævnte 5 års frist er forløbet.

Straffelovens § 79, stk. 4, 1. pkt., fastsætter, at retten under behandlingen af

de i § 79, stk. 1 og 2, nævnte sager ved kendelse kan udelukke den

pågældende fra at udøve virksomheden, indtil sagen er endeligt afgjort. Det

kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning,

jf. § 79, stk. 4, 2. pkt. En sådan frakendelse allerede inden, sagen er afgjort,

anvendes dog meget restriktivt og sigter således til grovere og mere

åbenbare forhold.

Udøvelse af virksomhed i strid med en rettighedsfrakendelse efter § 79 kan

straffes efter straffelovens § 131. Af § 131 fremgår, at den, som offentligt

eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig myndighed eller

offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig

bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan kræves, eller

vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt,

straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

Det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, at regeringen foreslår at

udvide adgangen til ved dom at frakende ejeren af en butik, herunder

kiosker, retten til at drive den pågældende virksomhed, hvis vedkommende

sælger euforiserende stoffer. I tillæg hertil udvides muligheden for at

frakende ansatte i butikker, der sælger euforiserende stoffer, retten til at

arbejde inden for den pågældende virksomhed. Det fremgår af udspillet, at

en rettighedsfrakendelse vil skulle gælde for en periode på 1-5 år eller indtil

videre.

Justitsministeriet finder, at initiativet mest hensigtsmæssigt kan

gennemføres ved at indføre en hjemmel i lov om euforiserende stoffer til, at

personer med tilknytning til detailbutikker (en indehaver eller en forvalter

og ansatte) kan rettighedsfrakendes med hensyn til retten til at udøve og

arbejde i detailbutikker, hvis de overtræder lovgivningen om euforiserende

stoffer som led i deres tilknytning til butikken, når der er fare for, at den

UDKAST

pågældende vil begå yderligere lignende overtrædelser som led i en sådan

virksomhed.

Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være mest hensigtsmæssigt, at der

fastsættes et udgangspunkt om, at der er en sådan fare for, at den pågældende

vil begå yderligere lignende overtrædelser som led i detailsalg, og dermed

at der skal ske rettighedsfrakendelse, hvis en person med tilknytning til en

detailbutik som led i sin tilknytning til detailbutikken sælger eller i øvrigt

videreoverdrager euforiserende stoffer.

Justitsministeriet finder desuden, at der på samme måde som straffelovens

§ 79, stk. 4, bør være mulighed for, at der kan ske midlertidig

rettighedsfrakendelse, indtil sagen er endelig afgjort.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i lov om euforiserende stoffer indføres et nyt § 3 d, stk.

1, hvorefter den, der udøver detailsalg fra en butik eller er ansat i en sådan

butik og som led heri overtræder denne lov eller de i medfør af den

udfærdigede forskrifter, ved dom kan frakendes retten til at udøve detailsalg

fra butikker og arbejde med detailsalg fra butikker, når der er fare for, at den

pågældende vil begå yderligere lignende overtrædelser som led i sådan

virksomhed.

Der vil være tale om en videre adgang til rettighedsfrakendelse end efter

straffelovens § 79, hvorefter det kræves, at det udviste forhold begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen. Rettighedsfrakendelse efter det

foreslåede vil forudsætte, at der er fare for, at der vil blive begået yderligere

lignende overtrædelser som led i detailsalg fra butik.

Det forudsættes, at en sådan fare som udgangspunkt anses for at være til

stede, hvis den, der udøver detailsalg fra en butik eller er ansat i en sådan

butik, som led i sin tilknytning til detailbutikken sælger eller i øvrigt

videreoverdrager euforiserende stoffer. Det samme forudsættes, hvis den,

der udøver detailsalg fra en butik eller er ansat i en sådan butik, som led i

sin tilknytning til detailbutikken besidder euforiserende stoffer med henblik

på salg eller anden videreoverdragelse. Det forudsættes, at der i sådanne

tilfælde som udgangspunkt skal ske rettighedsfrakendelse. Dette

forudsættes også at være tilfældet, hvis der er tale om førstegangstilfælde af

overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

UDKAST

Rettighedsfrakendelse efter den foreslåede ordning vil skulle gælde for en

periode på 1-5 år eller indtil videre. Hvis den pågældende vedbliver med at

udøve en virksomhed, til hvilken retten er blevet frakendt, vil der kunne

straffes efter straffelovens § 131.

Det foreslås, at der kan ske midlertidig rettighedsfrakendelse, indtil sagen

er endeligt afgjort. Det forudsættes, at der som udgangspunkt sker

midlertidig rettighedsfrakendelse, hvis der er begrundet mistanke om, at den

pågældende som led i detailvirksomhed har solgt eller i øvrigt

videreoverdraget euforiserende stoffer, eller at der besiddes euforiserende

stoffer i detailbutikken med henblik på salg eller anden videreoverdragelse.

Der henvises nærmere til de foreslåede § 3 d, stk. 1 og 3, i lov om

euforiserende stoffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

2.5. Opholdsforbud til personer, der rettighedsfrakendes ved salg af

euforiserende stoffer fra butik

2.5.1. Gældende ret

Straffeloven indeholder regler om opholdsforbud for visse lovovertrædelser

med tilknytning til organiseret kriminalitet, jf. straffelovens § 79 a, for

overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, jf. straffelovens § 79 b,

for visse overtrædelser begået i nattelivet efter straffelovens § 79 c og for

personer, der dømmes for seksualforbrydelser, efter straffelovens § 236.

Derudover kan politiet i medfør af ordensbekendtgørelsens § 6 udstede

zoneforbud.

Der findes ikke i dansk ret regler om, at personer, der rettighedsfrakendes

for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, kan meddeles

opholdsforbud for at sikre efterlevelsen af rettighedsfrakendelsen.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Som det fremgår af udspillet »Ungdom uden opioider«, vil regeringen

indføre en mulighed for at meddele den rettighedsfrakendte et

opholdsforbud.

Opholdsforbuddet

skal

sikre

effektiv

håndhævelse

rettighedsfrakendelsen, og at det i højere grad sikres, at der ikke

efterfølgende kan indsættes en stråmand i virksomheden, mens den

rettighedsfrakendte i praksis fortsat driver eller er ansat i detailbutikken.

UDKAST

Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved at indsætte en

bestemmelse i lov om euforiserende stoffer, der gør det muligt, at personer,

der rettighedsfrakendes efter den foreslåede ordning herom (se pkt. 2.4), kan

pålægges et opholdsforbud.

Justitsministeriet finder desuden, at der bør være mulighed for, at der kan

gives et midlertidig opholdsforbud, indtil sagen er endelig afgjort.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i lov om euforiserende stoffer indføres et nyt § 3 d, stk.

2, hvorefter personer, der frakendes rettigheder efter den foreslåede ordning

om rettighedsfrakendelse, det vil sige frakendes retten til at udøve detailsalg

fra butik og at arbejde med detailsalg fra butik, jf. pkt. 2.4, skal kunne gives

et forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af en butik, hvorfra

der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at sikre, at frakendelsen

efterleves.

Der vil navnlig kunne gives opholdsforbud i tilfælde, hvor den pågældende

er tidligere straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende

stoffer som led i salg eller anden videreoverdragelse fra detailbutik, eller

hvor den pågældende straffes efter straffelovens § 131 for vedblive med at

udøve en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt efter det foreslåede

§ 3 d, stk. 1.

Opholdsforbuddet efter den foreslåede ordning kan fastsættes til at have

samme varighed som rettighedsfrakendelsen, hvis omstændighederne

tilsiger det. Opholdsforbuddet forudsættes under alle omstændigheder kun

opretholdt, så længe den pågældende er rettighedsfrakendt efter det

foreslåede § 3 d, stk. 1. Opholdsforbuddet forudsættes desuden kun

opretholdt, så længe der udøves detailsalg det pågældende sted.

Det foreslås, at spørgsmålet om opholdsforbuddets opretholdelse kan

indbringes for retten efter samme regler som spørgsmålet om

rettighedsfrakendelsens opretholdelse. Udøves der ikke længere detailsalg

fra lokalerne, foreslås dog en særlig let adgang til prøvelse ved, at den, der

er pålagt et opholdsforbud, kan forlange, at anklagemyndigheden indbringer

spørgsmålet om opholdsforbuddets opretholdelse for retten.

Det foreslås, at der kan gives et midlertidigt opholdsforbud, indtil sagen er

endeligt afgjort. Dette forudsættes at kunne ske, hvis den pågældende er

tidligere straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer

UDKAST

som led i salg fra detailbutik, eller i forbindelse med en sag om overtrædelse

af straffelovens § 131 ved at have vedblevet med at udøve en virksomhed,

til hvilken retten er ham frakendt efter det foreslåede § 3 d, stk. 1.

Opholdsforbuddet efter den foreslåede ordning forudsættes generelt fastsat

til den pågældende detailbutiks lokaler og det omkringliggende område, der

er nødvendigt for, at den rettighedsfrakendte ikke skal kunne videreføre

driften af eller ansættelsen i detailbutikken.

Der lægges op til, at opholdsforbuddet f.eks. vil kunne defineres til en

konkret vej, eller en afgrænset del af en vej – f.eks. mellem to kryds.

Opholdsforbuddet vil f.eks. også kunne defineres til det område, der ligger

inden for en radius på et antal meter (f.eks. 100 meter) til den pågældende

detailbutik.

Det foreslås, at politiet kan meddele konkrete tilladelser til færden eller

ophold i et område omfattet af et opholdsforbud, hvis det af særlige grunde

må anses for beføjet.

Det foreslås, at overtrædelse af et opholdsforbud efter den foreslåede

bestemmelse skal straffes med fængsel indtil 2 år.

Der henvises nærmere til de foreslåede § 3 d, stk. 2-6, i lov om euforiserende

stoffer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

3.1. Konfiskation af køretøjer, der anvendes til grove overtrædelser af

lovgivningen om euforiserende stoffer.

Efter artikel 1, stk. 1, i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK) har enhver fysisk eller juridisk

person ret til respekt for sin ejendom. Denne ret er dog ikke absolut. Efter

artikel 1, stk. 2, kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i

overensstemmelse med loven, er nødvendigt i et demokratisk samfund (krav

om proportionalitet) og forfølger et anerkendelsesværdigt formål.

Den foreslåede ordning i § 3 c i lov om euforiserende stoffer, jf. pkt. 2.3

ovenfor, indebærer en udvidet adgang til konfiskation af et motordrevet

køretøj, hvis det er blevet anvendt til at begå en grov overtrædelse af

lovgivningen om euforiserende stoffer. Ordningen indebærer endvidere en

adgang til at konfiskere et køretøj hvor gerningspersonen ikke ejer køretøjet

UDKAST

selv – eksempelvis fordi det er leaset eller lånt – hvis ejeren vidste eller

burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af

lovgivningen om euforiserende stoffer, og konfiskation ikke må anses for

uforholdsmæssigt indgribende. Endelig indebærer ordningen, at der skal ske

konfiskation af et motordrevet køretøj, hvis ejeren af dette har gjort sig

skyldig i en overtrædelse, som er omfattet af straffelovens § 191, medmindre

særlige grunde undtagelsesvis taler herimod.

Den foreslåede adgang til konfiskation svarer grundlæggende til den

ordning, der gælder for vanvidskørsel efter færdselslovens § 133 a, der blev

indført ved lov nr. 534 af 27. marts 2021 om ændring af færdselsloven

(Skærpet indsats mod vanvidskørsel), idet den foreslåede ordning med

tredjemandskonfiskation dog kræver, at tredjemand vidste eller burde vide,

at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer. Om vurderingen af denne ordning i forhold til EMRK

og praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan der

henvises til Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 127 som fremsat, s. 26-

27.

Den foreslåede ordning i lov om euforiserende stoffer har til formål at

bekæmpe en grov form for narkotikakriminalitet. Forslaget vil således

varetage hensynene til bekæmpelse af kriminalitet og den offentlige

sundhed.

Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at varetage de nævnte hensyn. Ministeriet har i den

forbindelse navnlig lagt vægt på, at konfiskation vil bero på en

proportionalitetsvurdering af sagens samlede omstændigheder. Ministeriet

har endvidere lagt vægt på, at tredjemandskonfiskation efter den foreslåede

ordning som udgangspunkt vil forudsætte, at ejeren vidste eller burde vide,

at køretøjet ville blive anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer, og dette ikke i øvrigt må anses for uforholdsmæssigt

indgribende. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren tidligere er blevet

oplyst om, at køretøjet blev anvendt til sådanne formål.

Desuden har ministeriet lagt vægt på, at ejeren af køretøjet har ret til en

beskikket forsvarer under sagen, der kan varetage ejerens interesser,

herunder både i forhold til spørgsmålet om konfiskation og i forhold til

erstatningskravet mod føreren. Hertil kommer, at ejeren efter de almindelige

formueretlige regler kan rette et erstatningskrav mod føreren af køretøjet

UDKAST

med henblik på at få dækket det tab, ejeren har lidt som følge af

konfiskationen.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at forslaget kan

gennemføres inden for rammerne af artikel 1 i 1. tillægsprotokol til EMRK.

3.2. Opholdsforbud til personer, der rettighedsfrakendes ved salg af

euforiserende stoffer fra butik

Efter artikel 2, stk. 1, i 4. tillægsprotokol til EMRK skal enhver, der lovligt

befinder sig på en stats område, have ret til inden for dette område at færdes

frit og til frit at vælge sit opholdssted. Denne ret er dog ikke absolut. Efter

artikel 2, stk. 3, kan der gøres indgreb i retten, når indgrebet er i

overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund

(krav om proportionalitet) af hensyn til den nationale sikkerhed eller den

offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge

forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at

beskytte andres rettigheder og friheder.

Den foreslåede ordning i § 3 d i lov om euforiserende stoffer, jf. pkt. 2.5

ovenfor, indebærer, at personer, der rettighedsfrakendes ved salg eller anden

videreoverdragelse af euforiserende stoffer fra butik, det vil sige frakendes

retten til at udøve detailsalg fra butik og til at arbejde med detailsalg fra

butikker, kan meddeles et forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar

nærhed af en butik, hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet

for at sikre, at rettighedsfrakendelsen efterleves. Opholdsforbuddet udgør

dermed et indgreb i den pågældendes ret til bevægelses- og opholdsfrihed.

Som det fremgår af pkt. 2.5.2 ovenfor, har ordningen til formål at sikre en

effektiv håndhævelse af rettighedsfrakendelsen, og at det i højere grad

sikres, at der ikke efterfølgende kan indsættes en stråmand i virksomheden,

mens den rettighedsfrakendte i praksis fortsat driver eller er ansat i

detailbutikken. Forslaget vil således varetage hensynene til opretholdelse af

den offentlige orden, forebyggelse af forbrydelse og beskyttelse af

sundheden.

Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at varetage de nævnte hensyn. Ministeriet har i den

forbindelse navnlig lagt vægt på, at opholdsforbuddet, herunder den

tidsmæssige og geografiske udstrækning af forbuddet, idømmes af

domstolene på baggrund af en konkret vurdering, og at forbuddet idømmes

UDKAST

som en foranstaltning, der skal sikre effektiv håndhævelse af en

rettighedsfrakendelse, der sker som led i en straffedom for grove

overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer. I sager om

midlertidige forbud idømmes forbuddet tillige af domstolene på baggrund

af en konkret vurdering. Der gør sig i sådanne sager om salg eller anden

videreoverdragelse af euforiserende stoffer tungtvejende hensyn gældende

til at begrænse salget af farlige stoffer. Der er herved lagt vægt på, at der er

en sammenhæng mellem forbuddets geografiske udstrækning og det eller de

steder, hvor der er foregået salg af farlige stoffer eller er risiko for salg af

farlige stoffer. Opholdsforbuddet må af samme årsag anses for egnet til at

varetage hensynene bag forbuddet, da den pågældende fjernes fra

områderne.

Justitsministeriet har desuden tillagt det vægt, at politiet kan meddele

konkrete tilladelser til færden eller ophold i et område omfattet af et

opholdsforbud, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet, og at

tilladelsesordningen forudsættes administreret således, at der træffes

afgørelse om at meddele tilladelse, når Danmarks internationale

forpligtelser, herunder EMRK, kræver dette, når det vil være nødvendigt,

for at den dømte kan opfylde visse lovbestemte pligter, eller f.eks. hvis den

dømte skal besigtige lokalerne i forbindelse med en eventuel overdragelse

af disse. Der er også lagt vægt på, at den pågældende kan forlange

nødvendigheden af forbuddets fortsatte opretholdelse indbragt for retten.

Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at forslaget kan

gennemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK.

4. Forholdet til databeskyttelsesreglerne

I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 3 c, stk. 4, kan politiet videregive

oplysninger til ejeren af et motordrevet køretøj om, at en anden person har

anvendt køretøjet ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer.

Politiet vil i medfør af bestemmelsen kunne videregive ikke-følsomme

personoplysninger, herunder navn, adresse og oplysninger om fældende

afgørelser vedrørende grove overtrædelser af lovgivningen om

euforiserende stoffer.

Det er vurderingen, at behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger

efter den foreslåede bestemmelse kan ske i medfør af

retshåndhævelseslovens § 9, idet behandlingen vurderes nødvendig for at

UDKAST

forebygge og retsforfølge grove overtrædelser af lovgivningen om

euforiserende stoffer, hvortil der anvendes køretøjer ejet af tredjemand. Det

skyldes, at tredjemandskonfiskation efter den foreslåede ordning navnlig vil

kunne ske, hvor ejeren af bilen har modtaget forudgående underretning om,

at køretøjet er blevet anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer.

Justitsministeriet forudsætter, at de øvrige bestemmelser i

retshåndhævelsesloven, herunder de grundlæggende principper i lovens § 4,

også iagttages, når der behandles personoplysninger i medfør af den

foreslåede ordning.

Det er Justitsministeriets vurdering, at bilejerens, hvis denne er en fysisk

person, behandling af personoplysninger efter den foreslåede bestemmelse

som udgangspunkt vil være at anse som en behandling, der foretages af en

fysisk person som led i rent personlige aktiviteter, jf.

databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 2, litra c. Bilejerens behandling

af personoplysninger vil dermed som udgangspunkt falde uden for

databeskyttelsesforordningens

databeskyttelseslovens

anvendelsesområde.

Bilejeren kan dog efter Justitsministeriets opfattelse behandle

personoplysningerne på en sådan måde, at behandlingen uanset

udgangspunktet ikke kan karakteriseres som en rent personlig aktivitet i

databeskyttelsesforordningens forstand. Dette vil betyde, at behandlingen i

så fald skal ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven, og at bilejeren vil være dataansvarlig for

behandlingen. Det må eksempelvis antages ikke at være en rent personlig

aktivitet, at bilejeren offentliggør de pågældende oplysninger på internettet,

hvorved oplysningerne bliver tilgængelige for et ubestemt antal personer.

En offentliggørelse, som ikke tjener et sagligt formål, vil efter

Justitsministeriets opfattelse kunne udgøre en overtrædelse af

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vurderes at ville medføre økonomiske konsekvenser for staten.

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for politiet på ca. 1,5 mio. kr.

i 2025 og ca. 2,9 mio. kr. årligt i 2026 og frem, for anklagemyndigheden på

ca. 0,6 mio. kr. i 2025 og ca. 1,2 mio. kr. årligt i 2026 og frem, for

UDKAST

domstolene på ca. 0,1 mio. kr. i 2025 og ca. 0,1-0,2 mio. kr. årligt i 2026 og

frem samt for kriminalforsorgen på mellem ca. 20,2-38 mio. kr. i 2025 og

mellem ca. 40,3-75,9 mio. kr. årligt i 2026 og frem.

Merudgifterne er bl.a. relateret til en forventning om, at der vil blive idømt

flere og længere fængselsstraffe for overtrædelse af lov om euforiserende

stoffer og straffelovens § 191.

Udgifterne kan derudover henføres til forslaget om en udvidelse af

adgangen til konfiskation af køretøjer anvendt ved grove overtrædelser af

lovgivningen om euforiserende stoffer. Udgifterne til konfiskation kan

primært henføres til politiets merudgifter forbundet med selve

beslaglæggelsen, den fysiske opbevaring af køretøjerne frem mod

domstolsbehandling af konfiskationsspørgsmålet samt den efterfølgende

bortauktionering af køretøjerne. Derudover er der merudgifter til

anklagemyndigheden og domstolene i de tilfælde, hvor der vil skulle ske en

domstolsprøvelse af beslaglæggelsen.

Der lægges op til, at udgifterne til kriminalforsorgen håndteres som led i

strafreformen. Udgifterne til politiet og anklagemyndigheden i 2025

afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer, mens udgifter fra

2026 og frem håndteres som led i kommende flerårsaftaler, herunder ved

råderums-, kryds- eller egenfinansiering eller en kombination heraf.

Udgifterne til domstolene håndteres indenfor eksisterende økonomiske

rammer.

Principperne om digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante for

lovforslaget.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller

implementeringskonsekvenser for regioner og kommuner af betydning.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den med lovforslaget foreslåede adgang til at konfiskere køretøjer anvendt

ved grove overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer vil kunne

medføre øgede udgifter for leasing- og udlejningsselskaber samt dele- og

bybilsbranchen.

Et økonomisk tab som følge af konfiskation af leasede eller udlejede

køretøjer vil dog efterfølgende kunne gøres gældende mod den pågældende

fører/leasingtager, således at selskaberne herved vil kunne kompenseres for

det tab, som konfiskationen medfører. Det bemærkes også, at

tredjemandskonfiskation efter den foreslåede ordning forudsætter, at ejeren

UDKAST

vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en grov

overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Dette forudsættes

navnlig at være tilfældet, hvis ejeren har modtaget en forudgående

underretning herom. Ejeren vil således have haft mulighed for at reagere og

indrette sig efter dette, herunder kunne opsige en eventuel aftale med føreren

om brug af køretøjet.

Det vurderes endvidere, at antallet af tilfælde, hvor konfiskation bliver

aktuelt, vil være begrænset i forhold til det samlede antal af leasede og

udlejede køretøjer.

Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut

og Retsmedicinsk Institut), Aarhus Kommune, Aarhus Retshjælp,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Antidote

Danmark, Bevismiddeltilsynet, Blå Kors Danmark, Bopam – Børn og

Pårørende af Misbrugere, Brugerforeningen, Brugernes Akademi, samtlige

byretter, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Center for

Rusmiddelforskning, Coop Danmark A/S, Centerlederforeningen,

Copenhagen

Business

School

(Juridisk

Institut),

Dansk

Socialrådgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Danske Biludlejere, Dansk

UDKAST

Detail, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Psykolog Forening, Danske

Advokater, Danske Handelsbyer, Danske Regioner, Dansk Selskab for

Addiktiv Medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, De

Anbragtes Vilkår, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-

Komité for Menneskerettigheder, Datatilsynet, Den Sociale Retshjælps

Fond, De Samvirkende Købmænd, Det Kriminalpræventive Råd,

Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen,

Embedslægeforeningen, Forenede Danske Motorejere (FDM), Finans og

Leasing, Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje, FAKL - Foreningen af

Kommunalt Ansatte Læger, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-

og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Færøernes Landsstyre, Gadejuristen, HK-Handel, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, Kirkens Korshær, KFUM’s Sociale Arbejde,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Københavns

Retshjælp, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet og Retsmedicinsk

Institut), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af

Socialpædagoger, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen af Væresteder

(LVS), LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud, Mellemfolkeligt

Samvirke, Manderådet, Udvalg for Familieret, Mændenes Hjem,

Nærbutikkernes Landsforening, Odense Kommune, Politiforbundet,

PårørendeNetværket Antistigma, Retspolitisk Forening, Rådet for Sikker

Trafik, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for

Hjemløse i Danmark (SBH), SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet, Stenbroens

Jurister, Syddansk Universitet (Juridisk Institut og Retsmedicinsk Institut),

TUBA Danmark, Vesterbro Retshjælp, Vestre Landsret og Østre Landsret.

11. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen

Lovforslaget forventes at medføre

merudgifter for politiet på ca. 1,5

mio. kr. i 2025 og ca. 2,9 mio. kr.

årligt i 2026 og frem, for

anklagemyndigheden på ca. 0,6 mio.

kr. i 2025 og ca. 1,2 mio. kr. årligt i

2026 og frem, for domstolene på ca.

0,1 mio. kr. i 2025 og ca. 0,1-0,2

UDKAST

mio. kr. årligt i 2026 og frem samt

for kriminalforsorgen på mellem ca.

20,2-38 mio. kr. i 2025 og mellem

ca. 40,3-75,9 mio. kr. årligt i 2026

og frem.

Implementerings

konsekvenser

for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Ingen

De foreslåede regler om

konfiskation vil kunne medføre

øgede udgifter for leasing- og

udlejningsselskaber samt for dele-

og bybilsbranchen. Et økonomisk

tab som følge af konfiskation af

leasede eller udlejede køretøjer vil

dog efterfølgende kunne gøres

gældende mod den pågældende

fører, således at selskaberne herved

vil kunne kompenseres for det tab,

som konfiskationen medfører.

Ingen

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og

naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved

implementering

af ikke-

erhvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om euforiserende stoffer, at

overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved udmåling af straffen,

herunder ved fastsættelse af bøder, skal der lægges vægt på

skadevirkningerne af de pågældende stoffer, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.

Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid med lovgivningen

om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt

vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager

euforiserende stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en

betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen

af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan straffen stige til

fængsel i 16 år.

Der henvises om gældende ret, herunder de gældende strafniveauer,

nærmere til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i §

3, stk. 1, 2. pkt.,

i lov om euforiserende stoffer efter

»skadevirkningerne« indsættes »og farligheden«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som i kombination

med lovforslagets § 1, nr. 3, bl.a. har til formål at give mulighed for i

bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om strafniveauerne for en

række stoftyper. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 1,

nr. 3, herunder skemaerne med angivelse af strafniveauerne. Ændringen har

endvidere til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive, at

strafniveauerne i skemaerne forudsættes at kunne anvendes også for stoffer,

der ikke eksplicit er taget stilling til ved de nævnte strafniveauer, f.eks. ved

at stoffet omregnes til et relevant referencestof, som der er lovfæstet

strafniveauer til.

Hvis det således eksempelvis kan lægges til grund, at et euforiserende stof

svarer til en tredjedel af den tilsvarende mængde morfin eller kokain, som

der er fastsat strafniveauer for i skemaet i bemærkningerne til § 1, nr. 3,

forudsættes det, at strafniveauerne for disse referencestoffer vil kunne

anvendes, f.eks. efter en omregning hertil.

Side 43/83

UDKAST

Dette forudsættes også at være tilfældet, hvis straffen udmåles efter

straffelovens § 191.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer, at det ved straffens

udmåling skal betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der

er tale om 1) gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof

eller 2) salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg af de

i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer på restaurationer, herunder diskoteker, eller

ved koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved andre

arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker,

der deltager.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at ændre »det betragtes som en betydelig skærpende

omstændighed, at der er tale om« til »følgende betragtes som betydeligt

skærpende omstændigheder:«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Der er ikke tilsigtet

indholdsmæssige ændringer af gældende ret.

Til nr. 3

Efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer skal det ved straffens

udmåling betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er

tale om gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt eller skadeligt stof. Det

fremgår af bemærkningerne til lov om euforiserende stoffer, at ved »særlig

farligt eller skadeligt stof« forstås hårde stoffer som f.eks. heroin og kokain,

jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, s. 1010. Desuden fremgår det, at

f.eks. amfetamin og ecstasy også i praksis anses som særlig farlige eller

skadelige stoffer.

Efter straffelovens § 191, stk. 1, straffes den, som i strid med lovgivningen

om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt

vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager

euforiserende stoffer, med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen en

betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen

af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan straffen stige til

fængsel i 16 år.

Side 44/83

UDKAST

Der henvises om gældende ret, herunder de gældende strafniveauer,

nærmere til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2, nr. 1,

at ændre »gentagne tilfælde af salg af et særlig

farligt eller skadeligt stof eller« til »Gentagne tilfælde af salg af et særlig

skadeligt eller farligt stof.«.

Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten, som i kombination med

lovforslagets § 1, nr. 1, har til formål at give mulighed for i bemærkningerne

at angive nærmere retningslinjer om, hvilke stoffer der anses for omfattet af

bestemmelsen, og hvad strafniveauerne for disse stoffer skal være, samt at

lovfæste stafniveauerne for en række øvrige hyppigt forekommende

stoftyper.

Ved ændringen forudsættes det, at strafniveauet for videreoverdragelse af

heroin skærpes med en tredjedel i forhold til de gældende strafniveauer. Der

ændres ikke ved det gældende strafniveau for besiddelse af heroin til eget

forbrug.

Efter gældende ret betegnes opioider såsom morfin, metadon, oxycodon,

tramadol og fentanyl i straffesager som ulovlige lægemidler. Der er i

retspraksis set eksempler på, at der har været tvivl om, hvorvidt visse af

stofferne kan betragtes som særlig farlige eller skadelige stoffer, og om de

skærpede straframmer finder anvendelse på disse typer af stoffer, uanset at

de i farlighed for brugeren svarer til heroin.

Med den foreslåede ændring forudsættes det, at opioider generelt (herunder

f.eks. morfin, oxycodon, tramadol, fentanyl og metadon) skal være at

betragte som et særlig skadeligt eller farligt stof efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov

om euforiserende stoffer på samme måde som hårde stoffer som heroin,

kokain, amfetamin og MDMA (ecstasy). Dette skal gælde opioider generelt

og ikke kun de opioider, som eksplicit er nævnt i dette lovforslag (morfin,

oxycodon, tramadol, fentanyl og metadon). Ændringen vil medføre, at

gentagne tilfælde af salg af sådanne opioider skal anses som en betydelig

skærpende omstændighed ved straffens udmåling. Ændringen forudsættes

endvidere at indebære, at de pågældende stoffer vil være omfattet af den

skærpede strafferamme i straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

Det forudsættes også, at domstolene konkret kan finde, at et stof, der ikke

er eksplicit nævnt i bemærkninger til lov om euforiserende stoffer som et

særlig skadeligt eller farligt stof, skal kunne anses for et særlig skadeligt

eller farligt stof efter § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer. Det

Side 45/83

UDKAST

forudsættes f.eks. at kunne ske, hvis stoffet kan omregnes til et relevant

referencestof, der eksplicit er angivet i bemærkninger til lov om

euforiserende stoffer som et særlig skadeligt eller farligt stof.

Den foreslåede ændring vil derudover medføre, at der fastsættes skærpede

strafniveauer for opioider, der ikke er heroin (herunder f.eks. morfin,

oxycodon, tramadol, fentanyl og metadon).

Strafniveauerne fastsættes samlet for opioidpiller og er derfor uafhængige

af typen eller styrken af opioidpillerne. Det vil således som udgangspunkt

ikke have betydning for straffesagens afgørelse, hvilken type opioidpille der

er tale om, eller hvilken dosering/koncentration den pågældende pille har.

De foreslåede strafniveauer forudsættes derfor at kunne lægges til grund,

hvis det kan konstateres, at der er tale om opioidpiller, uden at styrken af

pillerne skal være et bevistema. Dette er i overensstemmelse med praksis,

hvorefter renheden af f.eks. heroin og kokain som udgangspunkt heller ikke

tillægges betydning ved straffastsættelsen. Hvis konkrete omstændigheder i

en sag imidlertid tilsiger, at der er tale om særligt stærke opioidpiller, vil der

ved strafudmålingen kunne lægges vægt på dette i skærpende retning.

Er der tale om præparater indeholdende opioider, der ikke er i pilleform

(f.eks. næsespray eller plastre), vil de nye, skærpede strafniveauer kunne

anvendes f.eks. ved omregning af de pågældende præparater til piller, eller

ved at der i stedet lægges vægt på antallet af doser, det vil sige antallet af

doser i plastre, pust i næsesprayen eller lignende. Der vil f.eks. kunne tages

udgangspunkt i, hvor mange mindstedosispiller af den pågældende type

opioid det pågældende opioidpræparat svarer til. Det samme vil gælde for

nye typer af opioidpræparater.

Det forudsættes, at forholdet i tilfælde, hvor der vil være tale om en straf på

mere end 6 måneders fængsel for ulovligt videresalg af opioider, der ikke er

heroin, vil blive henført under straffelovens § 191, der har en strafferamme

på op til 10 eller 16 års fængsel. Grænsen for, hvornår et forhold vedrørende

opioidpiller behandles efter straffelovens § 191, forudsættes således som

udgangspunkt efter den foreslåede ordning, jf. nedenfor, at skulle være ved

videreoverdragelse af 500 opioidpiller, fremfor 3000 piller, som i dag er

grænsen.

Når en person findes i ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer –

eksempelvis opioider – vil det som hidtil skulle overvejes, om der er tale om

Side 46/83

UDKAST

besiddelse af stoffet til eget forbrug eller besiddelse af stoffet med henblik

på videreoverdragelse, herunder videresalg, idet afgrænsningen bl.a. har

betydning for strafniveauet.

Der lægges med lovforslaget endvidere op til at ændre afgrænsningen af,

hvornår opioidpiller som udgangspunkt anses for besiddet med henblik på

videreoverdragelse, så den vejledende grænse for øvrige opioidpiller bliver

den samme som for morfintabletter.

Det bemærkes dog, at visse stofbrugere vil have oparbejdet en større

tolerance over for de pågældende stoffer, og at det således må antages, at

også større mængder, end hvad der sædvanligvis vil kunne betragtes som

bestemt til eget forbrug, af den årsag efter en konkret vurdering vil kunne

anses som værende til eget forbrug for denne målgruppe.

Som anført i bemærkningerne til det foreslåede § 1, nr. 1, forudsættes

strafniveauerne i skemaerne nedenfor at kunne anvendes også for stoffer,

der ikke eksplicit er taget stilling til ved de nævnte strafniveauer, f.eks. ved

at stoffet omregnes til et relevant referencestof, som der er lovfæstet

strafniveauer til.

Hvis det således eksempelvis kan lægges til grund, at et euforiserende stof

svarer til en tredjedel af den tilsvarende mængde morfin eller kokain, som

der er fastsat strafniveauer for i skemaet nedenfor, forudsættes det, at

strafniveauerne for disse referencestoffer vil kunne anvendes, f.eks. efter en

omregning hertil.

Straffen for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer

forudsættes fremover udmålt i overensstemmelse med skemaet nedenfor.

Det gælder også i tilfælde, hvor straffen skal fastsættes efter straffelovens §

191.

Heroin

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-0,9 gram

1-2,9 gram

3-4,9 gram

3.000 kr.*

6.000 kr.*

8.000 kr.*

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Som

udgangspunkt

kan indtil 0,2

gram anses for

at være til eget

forbrug

5 gram og derudover Fængsel

(uanset til eget forbrug)

Side 47/83

UDKAST

Handel med små mængder:

1-2 handler

(ca. 0,4 gram)

3-4 handler

(ca. 0,8 gram)

5-10 handler

(ca. 2 gram)

11 handler

(ca. 2,2 gram)

10 gram

25 gram

50 gram

100 gram

200 gram

500 gram

1 kilogram

2 kilogram

3 kilogram

14 dage **

20-30 dage **

40 dage-80 dage **

4 mdr. **

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Videreoverdragelse i øvrigt:

4-6 mdr.

8 mdr.

10-11 mdr.

1 år og 3 mdr.

2-2�½ år

4-4�½ år

6�½ år

8 år

9-10 år

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

Det

forudsættes, at

1 kilogram

heroin eller

derover skal

anses for

omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 2.

pkt.

Ved én handel

forstås indtil

0,2 gram.

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2. gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,4 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,6 gram) med 3 måneder

og 4 handler eller derover (ca. 0,8 gram) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel

(ca. 0,4 gram) med minimum 4 måneder.

Opioidpiller

Besiddelse til eget forbrug:

Mængde

0-9 stk.

10-29 stk.

39-49 stk.

50 stk.

Strafniveau

3000 kr.*

6000 kr.*

8000 kr.*

Fængsel

Strafferamme

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Bemærkning

Som

udgangspunkt

kan indtil 5

stk. anses for

at være til

eget forbrug

30 stk.

50 stk.

100 stk.

200 stk.

500 stk.

1000 stk.

2000 stk.

Videreoverdragelse i øvrigt:

Lov om euforiserende stoffer § 3,

14 dage**

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

20 dage**

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

60 dage **

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

4-5 mdr.

stk. 2

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

6-7 mdr.

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

8 mdr.

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

10-11 mdr.

Det

forudsættes,

at 50000

opioidpiller

eller derover

skal anses

for omfattet

straffelovens

§ 191, stk. 1,

Side 48/83

UDKAST

5000 stk.

10000 stk.

20000 stk.

50000 stk.

100000 stk.

1 år og 3 mdr.

2�½ år

4 år

6�½ år

8 år

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

2. pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

150000 stk.

9-10 år

* Forhøjes med 50

pct.

i 2. gangstilfælde og med 100

pct.

i 3. gangstilfælde eller senere.

** Tilsvarende progressionen for handel med små mængder heroin, forudsættes det, at i

2.gangstilfælde straffes videreoverdragelse af op til 30 piller med 30-60 dages fængsel,

videreoverdragelse af fra 30-50 piller med 3 måneders fængsel og videreoverdragelse af 50 piller

eller derover med minimum 4 måneders fængsel. I 3. gangstilfælde eller senere straffes

videreoverdragelse med minimum 4 måneders fængsel.

Kokain og metamfetamin

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-0,9 gram

1-2,9 gram

3-4,9 gram

3.000 kr.*

6.000 kr.*

8.000 kr.*

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Handel med små mængder:

1-2 handler

(ca. 0,4 gram)

3-4 handler

(ca. 0,8 gram)

5-10 handler

(ca. 2 gram)

11 handler

(ca. 2,2 gram)

10 gram

25 gram

50 gram

100 gram

200 gram

500 gram

1 kilogram

2 kilogram

3 kilogram

5 kilogram

10 kilogram

10 dage **

14-20 dage **

30-60 dage **

3 måneder **

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

Som

udgangspunkt

kan indtil 0,2

gram anses for

at være til eget

forbrug.

5 gram og derover

Fængsel

(uanset til eget forbrug)

Ved én handel

forstås indtil

0,2 gram.

Videreoverdragelse i øvrigt:

Ca. 3-5 mdr.

Ca. 6 mdr.

Ca. 8 mdr.

Ca. 1 år

Ca. 1�½-2 år.

Ca. 3-3 �½ år

Ca. 5 år

Ca. 6 år

Ca. 7 år

Ca. 8 år

Ca. 10 år

Som

udgangspunkt

anses 25 gram

og derover for

omfattet af

straffelovens §

191, stk.1, 1.

pkt., mens ca.

1,3 - 1,5

kilogram anses

for omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 2.

pkt.

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,4 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,6 gram) med 3 måneder

Side 49/83

UDKAST

og 4 handler eller derover (ca. 0,8 gram) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1

handel (ca. 0,4 gram) med minimum 4 måneder.

Amfetamin og ketamin

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-0,9 gram

1-2,9 gram

3-4,9 gram.

5 gram og derover

(uanset til eget forbrug)

1-2 handler

(ca. 0,6 gram)

3-4 handler

(ca. 1,3 gram)

5-10 handler

(ca. 3,3, gram)

11 handler

(ca. 3,6 gram)

50 gram

100 gram

200 gram

500 gram

1 kilogram

2 kilogram

3 kilogram

5 kilogram

10 kilogram

3.000 kr.*

6.000 kr.*

8.000 kr.*

Fængsel

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Handel med små mængder:

10 dage **

14-20 dage **

30-60 dage **

3 måneder **

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

Som

udgangspunkt

kan indtil 0,5

gram anses for

at være til eget

forbrug.

Ved én handel

forstås mellem

0,016 - 0,33

gram.

Videreoverdragelse i øvrigt:

Ca. 4 måneder

Ca. 6-8 måneder

Ca. 1 år

Ca. 1,5 år

Ca. 3 år

Ca. 5 år

Ca. 6 år

Ca. 7 år

Ca. 9 år

Som

udgangspunkt

anses 50 gram

og derover for

omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 1.

pkt., mens ca. 2

kilogram anses

for omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 2.

pkt.

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 0,6 gram) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 0,9 gram) med 3 måneder

og 4 handler eller derover (ca. 1,3 gram) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1

handel (ca. 0,3 gram) med minimum 4 måneder.

MDMA (ecstasy)

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

MDMA (ecstasy) til eget forbrug:

0-3 stk.

4-11 stk.

12-19 stk.

3.000 kr.*

6.000 kr.*

8.000 kr.*

Lov om euforiserende stoffer § 3,

Som

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

udgangspunkt

kan indtil 1-2

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. anses for at

stk. 1

Side 50/83

UDKAST

20 stk.

Fængsel

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Handel med små mængder:

være til eget

forbrug.

1-2 handler

(ca. 4 stk.)

3-4 handler

(ca. 8 stk.)

5-10 handler

(ca. 20 stk.)

11 handler

(ca. 22 stk.)

10 gram

(50 stk.)

40-50 gram

(150-200 stk.)

250 gram

(1.000 stk.)

500 gram

(2.000 stk.)

1 kilogram

(4.000 stk.)

2 kilogram

(8.000 stk.)

10 kilogram

(40.000 stk.)

10 dage **

14-20 dage **

30-60 dage **

3 mdr.**

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 2

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 2. pkt.

Videreoverdragelse i øvrigt:

Ca. 3 mdr.

Ca. 4-5 mdr.

Ca. 1 år

Ca. 1 �½ år

Ca. 2-2 �½ år

Ca. 5-6 år

Ca. 7-8 år

Som

udgangspunkt

anses 50 gram

og derover for

omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 1.

pkt., mens ca. 2

kilogram

(svarende til ca.

8.000 stk.) anses

for omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 2.

pkt.

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

** I 2.gangstilfælde straffes 1-2 handler (ca. 4 stk.) med 30-60 dage, 3 handler (ca. 6 stk.) med 3 måneder og 4

handler eller derover (ca. 8 stk.) med minimum 4 måneder. I 3. gangstilfælde eller senere straffes 1 handel (ca.

1-2 stk.) med minimum 4 måneder.

Hash

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

Besiddelse til eget forbrug:

0-9,9 gram

10-49,9 gram

50-99,9 gram

100 gram

2.000 kr.*

3.000 kr.*

5.000 kr.*

Fængsel

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Videreoverdragelse

50 gram

100 gram

500 gram

1 kilogram

3 kilogram

4 kilogram

5 kilogram

Ca. 20 dage

Ca. 30 dage

Ca. 60 dage

Ca. 3 mdr.

Ca. 4 mdr.

Ca. 5 mdr.

Ca. 6 mdr.

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Lov om euforiserende stoffer §

3, stk. 1

Som

udgangspunk

t kan indtil

10 gram

anses for at

være til eget

forbrug.

Som

udgangspunkt

anses ca. 10

kg og derover

for omfattet af

straffelovens §

191, stk. 1, 1.

pkt.

Side 51/83

UDKAST

10 kilogram

30 kilogram

50 kilogram

100 kilogram

Ca. 10 mdr.-1 år

Ca. 1 �½ år

Ca. 2 år

Ca. 2 �½ år

Straffelovens § 191, stk. 1, 1.

pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 1.

pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 1.

pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 1.

pkt.

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

For så vidt angår ulovlige syntetiske og semisyntetiske cannabinoider

(herunder såkaldte HHC-produkter) samt øvrige cannabisholdige produkter,

som eksempelvis bolsjer, olier, cremer m.v., skal strafniveauet i videst

muligt omfang følge strafniveauet for besiddelse og videreoverdragelse af

hash, jf. skemaet ovenfor, således at f.eks. 1 milliliter cannabisolie svarer til

1 gram hash.

Øvrige lægemidler

Mængde

Strafniveau

Strafferamme

Bemærkning

Øvrige lægemidler til eget forbrug:

0-49 stk.

50-99 stk.

100 stk.

3.000 kr.*

6.000 kr.*

Fængsel

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Videreoverdragelse i øvrigt:

10-30 stk.

50-200 stk.

500-800 stk.

1.000-2.000 stk.

3.000–5.000 stk.

10.000-20.000 stk.

50.000-150.000 stk.

500.000 stk.

Ca. 7-10 dage

Ca. 10-30 dage

Ca. 2-3 mdr.

Ca. 5-6 mdr.

Ca. 6 mdr.-1 år

Ca. 1 �½ år

Ca. 2-3 år

Ca. 4-6 år

Som

udgangspunkt

anses

Lov om euforiserende stoffer § 3,

3.000/5.000

stk. 1

piller og derover

Lov om euforiserende stoffer § 3,

for omfattet af

stk. 1

straffelovens §

Lov om euforiserende stoffer § 3,

191, stk. 1., 1.

stk. 1

pkt.

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Lov om euforiserende stoffer § 3,

stk. 1

Straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt.

Som

udgangspunkt

kan indtil 10 stk.

anses for at

være til eget

forbrug.

* Forhøjes med 50 pct. i 2. gangstilfælde og med 100 pct. i 3. gangstilfælde eller senere.

Det bemærkes, at ved større mængder end omtalt i skemaerne forudsættes

straffen også udmålt højere. Strafniveauerne i skemaerne udgør således ikke

strafmaksimum.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

Side 52/83

UDKAST

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.

kapitel.

Det bemærkes også, at strafniveauerne forudsættes forhøjet med en

tredjedel, hvis der er tale om en af de øvrige betydelig skærpende

omstændigheder i § 3, stk. 2, i lov om euforiserende stoffer, det vil sige § 3,

stk. 2, nr. 2, og de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr.

5. Tilsvarende vil strafniveauerne f.eks. skulle forhøjes, hvis forholdet er

begået inden for en skærpet strafzone, jf. straffelovens §§ 81 c og 81 e.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer, at det ved

straffens udmåling endvidere skal betragtes som en betydelig skærpende

omstændighed, at der er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med

henblik på senere salg på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved

koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende gælder ved andre

arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller unge mennesker,

der deltager.

Det foreslås, i

§ 3, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,

i lov om euforiserende stoffer at

ændre »salg eller« til: »Salg eller«.

Der er alene tale om en lovteknisk ændring. Der er ikke tilsigtet

indholdsmæssige ændringer af gældende ret.

Til nr. 5

Det følger af § 3, stk. 2, nr. 1, i lov om euforiserende stoffer, at det ved

straffens udmåling skal betragtes som en betydelig skærpende

omstændighed, at der er tale om gentagne tilfælde af salg af et særlig farligt

eller skadeligt stof. Det følger videre af § 3, stk. 2, nr. 2, i lov om

euforiserende stoffer, at det ved straffens udmåling endvidere skal betragtes

som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om salg eller

vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg på restaurationer,

herunder diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler. Tilsvarende

gælder ved andre arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er børn eller

unge mennesker, der deltager.

Side 53/83

UDKAST

Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.2.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes to nye numre som

§ 3, stk. 2, nr. 3

i lov

om euforiserende stoffer. Efter de foreslåede bestemmelser skal det ved

straffens udmåling betragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at

der er tale om salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere

salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede stoffer via sociale medier (nr. 3) eller salg

eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg af de i §§ 1 og 2

omhandlede stoffer i butikker, hvorfra der foregår detailsalg (nr. 4).

Den foreslåede ændring vil medføre, at salg eller anden videreoverdragelse

af euforiserende stoffer via sociale medier eller i detailbutikker, herunder

kiosker, skal straffes på samme måde som salg eller vederlagsfri

overdragelse med henblik på senere salg på restaurationer, herunder

diskoteker, eller ved koncerter eller musikfestivaler, samt øvrige

arrangementer, hvor der hovedsagelig er børn og unge mennesker, jf. § 3,

stk. 2, nr. 2, i lov om euforiserende stoffer.

Med forslaget tilsigtes en skærpelse af strafudmålingen i denne type sager,

således at enhver form for videreoverdragelse eller besiddelse med henblik

på videreoverdragelse via sociale medier eller i detailbutikker, herunder

kiosker, som udgangspunkt fremover skal straffes med fængselsstraf. Dette

gælder også i de tilfælde, hvor straffen hidtil ville have været bøde. I forhold

til de tilfælde, der allerede efter gældende ret ville medføre en fængselsstraf,

tilsigtes endvidere en strafskærpelse med en tredjedel i forhold til den straf,

der ellers ville være blevet udmålt, hvis salget sker fra detailbutikker,

herunder kiosker, eller via sociale medier. Det betyder eksempelvis, at et

forhold, der ellers ville være blevet straffet med 3 måneders fængsel, i stedet

skal straffes med 4 måneders fængsel. Det bemærkes, at hvis der er tale om

opioider, herunder heroin, vil den foreslåede strafskærpelse på en tredjedel

skulle lægges oven i de strafskærpelser, der lægges op til for opioider, jf.

lovforslagets § 1, nr. 3.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der

i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,

jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.

kapitel.

Side 54/83

UDKAST

De foreslåede bestemmelser vil finde anvendelse, uanset om der er tale om

et enkelt eller flere tilfælde af salg. Bestemmelsen vil omfatte ikke blot

tilfælde af gennemførte salg, men også besiddelse med henblik på salg, jf.

herved straffelovens § 21. Begrebet salg omfatter i denne sammenhæng ikke

alene overdragelse mod kontant betaling, men også bytte af euforiserende

stoffer m.v. med varer eller tjenesteydelser.

De foreslåede strafskærpelser vil gælde ved videreoverdragelse af alle

former for ulovlige euforiserende stoffer. De foreslåede strafskærpelser vil

også gælde, hvis straffen udmåles efter straffelovens § 191.

Ved »sociale medier« forstås tjenester, som bruges til at dele onlineindhold.

Det kan eksempelvis være Facebook, Instagram, TikTok, X, Bluesky,

LinkedIn, YouTube, Snapchat, WhatsApp, Signal, Telegram, Reddit,

Discord m.v. »Sociale medier« skal forstås bredt, og oplistningen er ikke

udtømmende. Der vil skulle lægges vægt på anvendelsen af den pågældende

tjeneste, og efter omstændighederne vil f.eks. datingplatforme (såsom

Tinder) eller markedspladser (såsom Den Blå Avis) være omfattet. Omfattet

vil ikke være kontakt på f.eks. e-mailplatforme, SMS eller telefonopkald,

der finder sted udenom de pågældende sociale medier.

Bestemmelsen forudsættes anvendt, hvis salget eller videreoverdragelsen

har fundet sted ved kontakt på de sociale medier. Det kan være ved direkte

korrespondancer i chats eller ved generelle opslag i f.eks. grupper. Det vil

ikke have betydning for vurderingen, at kontakten finder sted i lukkede fora

eller sker mellem bekendte, der i øvrigt kommunikerer uden for sociale

medier. Det vil heller ikke skulle tillægges betydning, hvis kontakten er i

»koder« eller i øvrigt forsøges camoufleret, således at det kun er personer,

der kan afkode disse koder, der vil forstå betydningen heraf.

Det forudsættes endvidere omfattet af bestemmelsen, hvis det sociale medie

bruges som indgang til en yderligere kontakt om salg eller anden

videreoverdragelse af euforiserende stoffer, der skal finde sted på anden vis

end på sociale medier. Hvis en efterfølgende fysisk kommunikation eller en

kontakt på f.eks. e-mail, SMS eller telefonisk om salg af euforiserede stoffer

er blevet indledt eller aftalt på de pågældende sociale medier – f.eks. ved

deling af adresser, telefonnumre, brugeroplysninger eller e-mailadresser på

sociale medier med henblik på yderligere kontakt om det pågældende salg

– vil det være omfattet af bestemmelsen.

Side 55/83

UDKAST

Hvis det kan bevises, at den pågældende person har anvendt sociale medier

som en handelskanal for salg eller anden videreoverdragelse af

euforiserende stoffer, og personen findes i besiddelse af en mængde

euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, vil der være en

formodning for, at denne yderligere mængde stof besiddes med henblik på

salg eller videreoverdragelse via sociale medier.

Udtrykket »butikker, hvorfra der foregår detailsalg« skal som udgangspunkt

forstås i overensstemmelse med definitionen i lov om detailsalg fra butikker

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april 2019 med senere ændringer,

således at udtrykket omfatter butikker, der udøver erhvervsmæssigt

detailsalg af varer til forbrugere, jf. dog nedenfor om butikker, der foretager

accessoriske detailsalg af varer.

Ved »butik« forstås ethvert udsalgssted, jf. § 1, stk. 2, i lov om detailsalg fra

butikker m.v., således at udtrykket omfatter alle former for detailsalg, uanset

om salget sker fra et midlertidigt eller et fast udsalgssted, og uanset om det

foretages fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til sted.

Også salg på markeder, udstillinger, messer m.v. er omfattet. Det samme

gælder internethandel og postordresalg.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L

191 som fremsat.

Ved detailsalg forstås salg af varer direkte til forbrugere, hvorimod

eksempelvis en gros-salg, det vil sige salg af varer til andre næringsdrivende

til videresalg eller forarbejdning, ikke er omfattet. Butikker omfatter salgs-

og udleveringssteder, herunder selvstændige boder og stadepladser. Ved

salg fra permanente kræmmermarkeder og lignende omfatter det derfor den

enkelte bod. Lagre og håndværkeres salg fra lagre vil være omfattet af den

foreslåede bestemmelse, når disse fungerer som salgs- eller udleveringssted.

Definitionen omfatter detailsalg af varer. Tjenesteydelser er således ikke

omfattet. Virksomheder, der vedrører f.eks. fremkaldelse af film, salg af

billetter, lodsedler eller totalisatorvirksomhed, herunder tips, lotto og

lignende, vil således ikke være omfattet. Sælges der herudover andre varer

fra butikken, vil den derimod være omfattet af definitionen.

Definitionen svarer som nævnt som udgangspunkt til definitionen i lov om

detailsalg fra butikker m.v., men skal dog forstås bredere, idet butikker, der

primært sælger tjenesteydelser, også vil kunne være omfattet, hvis der

foregår accessorisk salg af varer, eller butikken er indrettet med henblik på

Side 56/83

UDKAST

accessoriske salg af varer. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet for så vidt

angår frisørsaloner.

For at det ulovlige salg eller den vederlagsfri overdragelse med henblik på

senere salg omfattes af strafskærpelsen, skal gerningspersonen have en

tilknytning til detailbutikken og videreoverdragelsen eller besiddelsen med

henblik herpå finde sted i selve detailbutikkens lokaler eller i umiddelbar

nærhed heraf. Hvis stofferne besiddes eller gemmes uden for butikken, mens

sagens omstændigheder i øvrigt afspejler, at besiddelsen skete med henblik

på videreoverdragelse i detailbutikken, forudsættes det, at den betydelig

skærpende omstændighed vil være til stede.

Hvis en person, der har den fornødne tilknytning til en detailbutik, det vil

sige enten udøver detailsalg i butik (indehaver eller forvalter) eller er ansat

i en detailbutik, i butikken findes i besiddelse af en mængde euforiserende

stoffer beregnet til videreoverdragelse, og som ved politiets ransagning af

den pågældendes bil eller bolig m.v. findes i besiddelse af yderligere stof,

vil der – afhængigt af de konkrete omstændigheder – kunne være en

formodning for, at denne yderligere mængde stof besiddes med henblik på

videreoverdragelse i detailbutikken.

Om videreoverdragelse eller besiddelse med henblik herpå er sket via

sociale medier eller i en butik, hvorfra der foregår detailsalg, vil i den

enkelte sag bero på rettens frie bevisbedømmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

(Til § 3 c)

Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der bl.a. ske konfiskation af genstande,

der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling, hvis

det er påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser eller særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Færdselslovens § 133 a indeholder herudover bestemmelser om

konfiskation, der finder anvendelse for motordrevne køretøjer, hvortil der

kræves køretøj.

Side 57/83

UDKAST

Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.3.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Det fremgår af det foreslåede

§ 3 c, stk. 1,

at er der ved en grov overtrædelse

af denne lov eller de i medfør af den udfærdigede forskrifter anvendt et

motordrevet køretøj, kan køretøjet konfiskeres.

Med bestemmelsen etableres der en særskilt hjemmel til, at der kan ske

konfiskation af et motordrevet køretøj, der af ejeren er anvendt ved en grov

overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer. Bestemmelsen vil

også finde anvendelse, hvis ejeren har medvirket til overtrædelsen.

Det vil være en betingelse for konfiskation efter den foreslåede

bestemmelse, at det anvendte køretøj er ejet af den person, som har anvendt

det til den pågældende kriminalitet. Er køretøjet ejet af en anden person, vil

der efter omstændighederne kunne ske konfiskation efter det foreslåede § 3

c, stk. 3.

Begrebet »motordrevet køretøj« skal forstås bredere end færdselslovens §

2, nr. 14, og omfatter biler, motorcykler, knallerter, cykler med motor,

motoriserede løbehjul og andre lignende transportmidler med motor.

Det er en forudsætning for konfiskation, at køretøjet har været anvendt til

den pågældende kriminalitet. Det vil således ikke være alle grove

overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer, der medfører

konfiskation af den dømtes køretøj. Det vil imidlertid ikke være en

forudsætning for, at konfiskation kan ske, at det er nødvendigt for at

forebygge yderligere lovovertrædelser.

Et køretøj vil være anvendt ved en overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer, bl.a. hvis gerningspersonen videreoverdrager

euforiserende stoffer fra køretøjet, forestår udkørende salg af euforiserende

stoffer eller opbevarer mængder af euforiserende stoffer i køretøjet med

henblik på salg.

Ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer forstås

navnlig de betydeligt skærpende tilfælde, der er nævnt i § 3, stk. 2, i lov om

euforiserende stoffer, herunder de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4

(lovforslagets § 1, nr. 5). Det vil sige gentagne tilfælde af salg af et særlig

farligt eller skadeligt stof, jf. § 3, stk. 2, nr. 1, eller salg eller vederlagsfri

overdragelse på restaurationer, herunder diskoteker, eller ved koncerter eller

Side 58/83

UDKAST

musikfestivaler, samt andre arrangementer, hvor det typisk hovedsagelig er

børn eller unge mennesker, der deltager, jf. § 3, stk. 2, nr. 2. Det samme vil

efter de foreslåede § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, gælde for salg via sociale medier

eller i detailbutikker.

Er forholdet omfattet af straffelovens § 191, vil der skulle ske konfiskation

efter det foreslåede § 3 c, stk. 2, medmindre særlige grunde undtagelsesvis

taler herimod, jf. nærmere nedenfor.

Det vil bero på en proportionalitetsvurdering, om der kan ske konfiskation

af køretøjet efter det foreslåede § 3 c, stk. 1.

I vurderingen vil bl.a. køretøjets værdi, strafniveauet for overtrædelsen, og

hvordan køretøjet blev anvendt til overtrædelsen, kunne indgå. Der vil også

kunne lægges vægt på, at overtrædelsen har en organiseret karakter,

herunder tilfælde hvor det euforisende stof leveres efter at være bestilt på

f.eks. et socialt medie.

Vurderingen af, om køretøjet kan konfiskeres, vil skulle ske på baggrund af

den konkrete overtrædelse og anvendelse af køretøjet. Der vil dog kunne

tages hensyn til, om den pågældende tidligere er straffet for overtrædelse af

lovgivningen om euforiserende stoffer, idet en sådan omstændighed vil

indgå i straffastsættelsen som en skærpende omstændighed efter

straffelovens § 81, nr. 1, og efter omstændighederne som en særligt

skærpende omstændighed efter § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om euforiserende

stoffer. Det vil ikke være en betingelse for konfiskation, at eventuelle

relevante tidligere domme også vedrørte overtrædelser af lovgivningen om

euforiserende stoffer, hvortil der var anvendt et motordrevet køretøj.

Har køretøjet en meget høj værdi, vil der som udgangspunkt skulle være tale

om en grovere overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, hvis

der skal kunne ske konfiskation af køretøjet, end hvis køretøjet har en lavere

værdi, som eksempelvis et løbehjul. Det forhold, at køretøjer i

almindelighed har en høj værdi, er dog ikke i sig selv til hinder for, at der

kan ske konfiskation.

Er der tale om et køretøj af mindre værdi (f.eks. en knallert, en cykel med

motor eller et motoriserede løbehjul) forudsættes det, at der sker

konfiskation af køretøjet, hvis den pågældende ejer af køretøjet har anvendt

det ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Side 59/83

UDKAST

Det vil endvidere skulle tillægges vægt, hvis der er ganske særlige

familiemæssige eller sociale forhold, der vil bevirke, at konfiskation i det

konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt indgribende betydning for den

pågældende. Eksempelvis vil konfiskation af en specialindrettet handicapbil

eller et køretøj, som anvendes til transport af f.eks. ejerens barn, der har et

handicap eller lider af behandlingskrævende sygdom, og hvor det

pågældende

køretøj

udgør

eneste

transportmulighed,

efter

omstændighederne kunne være uforholdsmæssigt indgribende.

Det foreslås i

§ 3 c, stk. 2,

at konfiskation skal ske, hvis ejeren af et

motordrevet køretøj har gjort sig skyldig i en overtrædelse som nævnt i stk.

1, der omfattes af straffelovens § 191, medmindre særlige grunde

undtagelsesvis taler herimod.

Konfiskation af et køretøj, der er ejet af den person, som har anvendt det

ved en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, vil således

skulle ske, når forholdet er omfattet af straffelovens § 191, medmindre

særlige grunde undtagelsesvis taler herimod. Det gælder også i tilfælde,

hvor ejeren har medvirket til overtrædelsen af straffelovens § 191. Det

gælder endvidere uanset køretøjets værdi, herunder hvor der er tale om et

køretøj af høj værdi.

Konfiskation forudsættes således som udgangspunkt eksempelvis at skulle

ske, hvis forholdet, hvor køretøjet blev anvendt, vedrørte 25 gram kokain

eller mere, idet en sådan overtrædelse vil være omfattet af straffelovens §

191, stk. 1. For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår et forhold er omfattet

af straffelovens § 191, henvises der til lovforslagets § 1, nr. 3, og

bemærkninger hertil. Det vil ikke være et krav, at den mængde euforiserende

stof, som indebærer, at forholdet er omfattet af straffelovens § 191, er fundet

på selve køretøjet. Det vil være tilstrækkeligt, at køretøjet er anvendt ved en

sådan overtrædelse.

Konfiskation vil som nævnt ikke skulle ske, hvis særlige grunde

undtagelsesvis taler herimod. Dette vil navnlig kunne være tilfældet, hvor

eksempelvis ganske særlige familiemæssige eller sociale forhold vil

bevirke, at konfiskation i det konkrete tilfælde vil have uforholdsmæssigt

indgribende betydning for den pågældende.

Undtagelsen vil skulle fortolkes på samme måde som færdselslovens § 133

a, stk. 12. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Østre Landsrets dom

Side 60/83

UDKAST

af 20. december 2012 i sag nr. S-2506-12, offentliggjort Ugeskrift for

Retsvæsen 2013, s. 978, hvor landsretten fandt, at der på baggrund af en

samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder særligt tiltaltes

sociale og familiemæssige forhold, forelå sådanne særlige grunde, som talte

for undtagelsesvis at fravige reglen om konfiskation af tiltaltes køretøj.

Tiltalte var bosat i en overbehæftet andelsbolig i en afsidesliggende by og

var afhængig af køretøjet for at kunne passe sin uddannelse samt hente sine

tre særligt plejekrævende børn, der alle blev passet i daginstitution.

Det bemærkes, at der vil kunne ske konfiskation af køretøjer, der er ejet af

den person, som har anvendt køretøjet ved en overtrædelse af lovgivningen

om euforiserende stoffer, selv om forholdet ikke er omfattet af straffelovens

§ 191, efter det foreslåede § 3 c, stk. 1, jf. nærmere herom ovenfor.

Det fremgår af det foreslåede

§ 3 c, stk. 3,

at hvis køretøjet er anvendt af en

anden person end dets ejer, kan konfiskation ske, hvis ejeren vidste eller

burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en overtrædelse som nævnt

i stk. 1, og konfiskation ikke må anses for uforholdsmæssigt indgribende.

Ejeren vil navnlig kunne anses for at vide eller burde vide, at køretøjet ville

blive anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende

stoffer, hvis køretøjet mindst to gange er blevet anvendt ved en overtrædelse

som nævnt i stk. 1, og politiet i forbindelse med den første overtrædelse,

hvor køretøjet blev anvendt, har underrettet ejeren af køretøjet herom, og

den anden overtrædelse har en sådan sammenhæng med den overtrædelse,

som ejeren blev underrettet om, at ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet

ville blive anvendt ved en overtrædelse som nævnt i stk. 1.

Den

foreslåede

bestemmelse

vil

således

indebære,

tredjemandskonfiskation navnlig vil kunne ske, hvis ejeren forudgående er

blevet underrettet om, at køretøjet blev anvendt ved en grov overtrædelse af

lovgivningen om euforiserende stoffer.

Der vil ved vurderingen af overtrædelsernes sammenhæng skulle lægges

vægt på, om overtrædelserne er begået af den samme person eller personer

med tilknytning til hinanden, herunder medlemmer af samme gruppering,

familie eller lignende.

Den nødvendige sammenhæng mellem overtrædelserne vil efter

omstændighederne også kunne være til stede, selv om der er tale om

Side 61/83

UDKAST

forskellige køretøjer, hvis ejeren lånte eller leasede et køretøj til føreren,

selv om ejeren forinden var blevet underrettet om, at føreren havde anvendt

ejerens andet køretøj ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer.

Tredjemandskonfiskation efter den foreslåede bestemmelse vil som

udgangspunkt forudsætte, at ejeren forinden er blevet underrettet om, at

køretøjet er blevet anvendt ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer. Ejeren vil således som udgangspunkt have mulighed

for at reagere og indrette sig efter dette, herunder kunne opsige en eventuel

aftale med føreren om brug af køretøjet.

Uden for tilfælde, hvor der er foretaget en underretning, vil der dog også

efter omstændighederne kunne ske tredjemandskonfiskation, hvis det kan

bevises, at ejeren vidste eller burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved

en grov overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, og dette ikke

i øvrigt må anses for uforholdsmæssigt indgribende.

En sådan viden vil f.eks. kunne lægges til grund, hvis ejeren var et

nærtstående familiemedlem, der var bekendt med, at føreren begik grove

overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer.

I øvrigt forudsættes retspraksis om tredjemandskonfiskation efter

færdselslovens § 133 a, stk. 2, herunder tredjemands rettigheder i den

forbindelse, at finde anvendelse på den foreslåede ordning.

I tilfælde af tredjemandskonfiskation har ejeren mulighed for at søge sit tab

dækket gennem et erstatningskrav mod føreren.

Der kan dog være tilfælde, hvor konfiskation kan være uforholdsmæssigt

indgribende for ejeren, selv om der er mulighed for at gøre et erstatningskrav

gældende.

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis ejeren godtgør, at særlige

omstændigheder konkret gør et erstatningskrav illusorisk. Det forudsættes i

den forbindelse, at alene omstændigheder, som ejeren af køretøjet ikke med

rimelighed ville kunne have forudset på tidspunktet for overdragelse af

køretøjet til føreren, vil kunne begrunde, at konfiskation undlades med

henvisning til, at et eventuelt erstatningskrav er illusorisk. Førerens konkurs

i tilfælde, hvor førerens bo ikke kan dække kravet, kan efter

omstændighederne være tilstrækkeligt til at undlade konfiskation, forudsat

Side 62/83

UDKAST

at ejeren af køretøjet ikke kendte eller burde have kendt til de

omstændigheder, der gør kravet mod boet dækningsløst.

Det vil bero på en konkret vurdering, om erstatningskravet må anses for

illusorisk. Det forhold, at føreren i en årrække alene vil kunne betale mindre

afdrag, vil imidlertid ikke i sig selv medføre, at kravet kan anses som

illusorisk.

Det bemærkes, at hvor ejeren har fået en forudgående underretning,

forudsættes det, at konfiskation som det helt klare udgangspunkt ikke kan

anses som uforholdsmæssigt indgribende, idet ejeren har haft mulighed for

at indrette sig herefter.

Konfiskation vil dog i alle tilfælde være uforholdsmæssigt indgribende for

ejeren, hvis det kan dokumenteres, at det anvendte køretøj på

gerningstidspunktet var stjålet.

Efter det foreslåede

§ 3 c, stk. 4,

kan politiet videregive oplysninger til ejeren

af et motordrevet køretøj om, at en anden person har anvendt køretøjet ved

en overtrædelse som nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at politiet får hjemmel til at

videregive oplysninger til den person, der ejer et køretøj, om, at en anden

person har anvendt køretøjet ved en grov overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt til at videregive

oplysninger til tredjemand.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 3 c, stk. 3, om

muligheden for tredjemandskonfiskation, hvor det er forudsat, at

tredjemandskonfiskation navnlig vil kunne ske, hvis ejeren forudgående er

blevet underrettet om, at køretøjet er blevet anvendt ved en grov

overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Efter det foreslåede

§ 3 c, stk. 5,

skal retten i sager om konfiskation efter stk.

3 efter begæring beskikke køretøjets ejer en offentlig forsvarer. Forsvareren

skal bistå ejeren i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt ejeren vidste eller

burde vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en overtrædelse som nævnt

i stk. 1, og hvorvidt konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende, samt

i forhold til eventuelle erstatningskrav som følge af konfiskationen, jf. stk.

6. Køretøjets ejer skal vejledes om adgangen til forsvarerbeskikkelse.

Side 63/83

UDKAST

Henset til, at konfiskationssagen behandles efter strafferetsplejens

almindelige regler, jf. retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, har den beskikkede

forsvarer som udgangspunkt samme rettigheder og forpligtelser, når denne

repræsenterer køretøjets ejer, som tiltaltes forsvarer har ifølge

retsplejelovens kapitel 66 om sigtede og dennes forsvarer.

Ejerens beskikkede forsvarers rettigheder og forpligtelser er imidlertid

begrænset til alene at finde anvendelse i forhold til spørgsmålet om

konfiskation efter det foreslåede § 3 c, stk. 3, i lov om euforiserende stoffer

samt i forhold til erstatningspåstanden i anledning af konfiskationen. Det

gælder, både når spørgsmålet om konfiskation behandles som en

selvstændig sag i strafferetsplejens former, og når spørgsmålet om

konfiskation behandles som led i straffesagen mod føreren.

Dette indebærer f.eks., at ejerens beskikkede forsvarer alene er forpligtet til

at være til stede under hovedforhandlingen, når spørgsmålet om

konfiskation efter det foreslåede § 3 c, stk. 3, eller erstatningskravet efter

det foreslåede § 3 c, stk. 6, behandles, jf. retsplejelovens § 852, stk. 1. Hvis

køretøjets ejers forsvarer udebliver fra hovedforhandlingen, når spørgsmålet

om konfiskation skal behandles, må retten udsætte behandlingen af

spørgsmålet om konfiskation. Den beskikkede forsvarers tilstedeværelse er

således ikke påkrævet for så vidt angår behandling af spørgsmål, som ikke

vedrører konfiskation. Dette omfatter også behandling af spørgsmålet om

skyld i det strafferetlige forhold, der har givet anledning til konfiskationen.

Udsættelsen af behandlingen af spørgsmålet om konfiskation har derfor ikke

betydning for den videre behandling af straffesagen mod føreren.

Ejerens beskikkede forsvarer skal have adgang til straffesagens materiale

for at kunne varetage sin klients interesser. Eftersom forsvareren alene skal

varetage sin klients interesser vedrørende spørgsmålet om konfiskation efter

det foreslåede § 3 c, stk. 3, samt i forhold til erstatningspåstanden i

anledning af konfiskationen, vil den beskikkede forsvarer alene have ret til

at gøre sig bekendt med det materiale, der konkret vedrører spørgsmålet om

konfiskation efter det foreslåede § 3 c, stk. 3, eller opgørelse af et eventuelt

erstatningskrav efter det foreslåede § 3 c, stk. 6, jf. retsplejelovens § 729 a,

stk. 2 og 3. Det bemærkes endvidere, at retsplejelovens § 729 c efter

omstændighederne vil kunne finde anvendelse.

Materiale vedrørende spørgsmålet om konfiskation kan f.eks. være

dokumentation for ejer/bruger-forhold vedrørende det motordrevne køretøj,

dokumentation for førerens økonomiske forhold, dokumentation for

Side 64/83

UDKAST

indgåelse af en leasingkontrakt eller relevante uddrag fra udskrift af

afhøring af tiltalte.

Forsvareren har i medfør af retsplejelovens § 863 endvidere ret til at stille

spørgsmål til føreren, som er relevante for vurderingen af, om

konfiskationen er uforholdsmæssigt indgribende for ejeren. Det kan f.eks.

være information om førerens økonomiske forhold og dennes betalingsevne,

der er relevant at føre som bevis for, at et erstatningskrav mod føreren er

illusorisk.

Afgrænsningen af den beskikkede forsvarers rettigheder og forpligtelser har

til formål at varetage et hensyn til straffesagens fremme og er derfor i sagens

natur alene relevant i de situationer, hvor spørgsmålet om konfiskation

behandles som led i straffesagen mod føreren.

Efter det foreslåede

§ 3 c, stk. 6,

kan køretøjets ejer i sager om konfiskation

efter stk. 3 påtale borgerlige krav efter reglerne i retsplejelovens kapitel 89.

Retsplejelovens § 991, stk. 4, finder dog kun anvendelse, hvis retten kan

afgøre spørgsmålet om konfiskation efter stk. 3 uden samtidig at tage

erstatningskravet under pådømmelse.

Forslaget indebærer, at køretøjets ejer sidestilles med en forurettet i forhold

til retsplejelovens regler om adhæsion.

Det er således forudsat, at tredjemands erstatningskrav mod føreren i

anledning af konfiskation skal behandles på samme måde som et

erstatningskrav rejst af en forurettet under straffesager i anledning af andre

lovovertrædelser.

Det indebærer, at køretøjets ejer gives adgang til at få sit krav om erstatning

mod føreren i anledning af konfiskationen pådømt under straffesagen mod

føreren i de tilfælde, hvor konfiskationsspørgsmålet behandles som led i

straffesagen mod føreren. Hvor konfiskationsspørgsmålet udskilles til

selvstændig behandling, har tredjemand ret til at få sit krav om erstatning

mod føreren i anledningen af konfiskationen pådømt under den særskilte

konfiskationssag.

Henset til, at tredjemandskonfiskation og erstatningsspørgsmålet kan have

en vis indbyrdes sammenhæng, fordi muligheden for at få erstatning kan

have betydning for vurderingen af, hvorvidt konfiskation i det pågældende

tilfælde vil være uforholdsmæssigt indgribende, bør spørgsmålene om

konfiskation og erstatning i anledning af konfiskation behandles sammen.

Side 65/83

UDKAST

Ifølge retsplejelovens § 991, stk. 4, kan retten dog på ethvert trin under

straffesagen nægte at forfølge et erstatningskrav, når den finder, at dets

behandling under straffesagen ikke kan ske uden væsentlig ulempe. Af

hensyn til, at der i visse tilfælde er en indbyrdes sammenhæng mellem

spørgsmålet om tredjemandskonfiskation og erstatning, foreslås det, at §

991, stk. 4, alene skal finde anvendelse i sager om tredjemandskonfiskation

efter det foreslåede § 3 c, stk. 3, i det omfang, at retten kan afgøre

spørgsmålet om tredjemandskonfiskation uden samtidig at tage

erstatningskravet under pådømmelse.

Som eksempel kan nævnes den situation, hvor retten finder det bevist, at der

er grundlag for konfiskation, fordi ejeren af bilen ikke i tilstrækkelig grad

har godtgjort, at et erstatningskrav er illusorisk, eller der i øvrigt foreligger

andre grunde til at undlade konfiskation, men der alene er tvivl om

opgørelsen af erstatningskravets størrelse. I et sådant tilfælde er der

grundlag for at konfiskere bilen, og den nærmere økonomiske opgørelse af

erstatningskravet vil herefter kunne udskilles efter § 991, stk. 4.

Ejeren vil på ethvert trin indtil sagens optagelse til dom kunne trække sin

begæring om, at erstatningskravet i anledning af konfiskationen behandles

under straffesagen eller under en selvstændig sag om konfiskationen,

tilbage, og i stedet indbringe kravet i den borgerlige retsplejes former, jf. §

991, stk. 5. I så fald vil retten skulle tage stilling til spørgsmålet om

konfiskation på det foreliggende grundlag.

Det foreslås i

§ 3 c, stk. 7,

at straffelovens regler om konfiskation finder

tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede § 3 c supplerer straffelovens regler om

genstandskonfiskation. Med det foreslåede § 3 c, stk. 7, præciseres det, at

straffelovens bestemmelser om konfiskation i øvrigt finder anvendelse.

Dette indebærer bl.a., at straffelovens regler om værdikonfiskation, om

konfiskationens subjekt og om konfiskationens retsvirkning med hensyn til

særligt sikrede rettigheder gælder ved konfiskation efter den foreslåede § 3

Værdikonfiskation tænkes kun anvendt i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor

en person sælger køretøjet, før sagen kommer for retten. I dette tilfælde vil

der efter omstændighederne kunne ske konfiskation af motorkøretøjets

værdi, hvis det må befrygtes, at den pågældende vil anvende salgssummen

til køb af et motordrevet køretøj.

Side 66/83

UDKAST

Det bemærkes, at politiets adgang til at foretage beslaglæggelse er reguleret

i retsplejelovens kapitel 74.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 3 d)

Efter straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., jf. § 79 stk. 1, kan den der udøver en

virksomhed, der ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller

godkendelse, når særlige omstændigheder taler derfor, frakendes retten til

fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under

visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for

misbrug af stillingen.

Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.4.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Efter det foreslåede

§ 3 d, stk. 1,

kan den, der udøver detailsalg fra en butik

eller er ansat i en sådan butik og som led heri overtræder lov om

euforiserende stoffer eller de i medfør af den udfærdigede forskrifter, ved

dom frakendes retten til at udøve detailsalg fra butikker og arbejde med

detailsalg fra butikker, når der er fare for, at den pågældende vil begå

yderligere lignende overtrædelser som led i sådan virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en videre adgang til

rettighedsfrakendelse end efter straffelovens §§ 78-79 for personer, der

udøver detailsalg fra butikker eller er ansat i sådanne butikker, for

overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, når overtrædelsen

er begået som led i udøvelse af detailsalg. I modsætning til

rettighedsfrakendelse efter straffelovens §§ 78-79 vil der ikke være behov

for at påvise, at det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for

misbrug af stillingen, men alene at der er fare for, at der vil blive begået

yderligere lignende overtrædelser som led i den pågældende virksomhed.

Det forudsættes, at hvis indehaveren eller forvalteren af en detailbutik eller

en ansat i en detailbutik dømmes for salg eller anden videreoverdragelse af

euforiserende stoffer eller besiddelse med henblik på salg eller anden

videreoverdragelse, vil der være en fare for, at der vil blive begået yderligere

overtrædelser, hvis der i butikkens lokaler skete videreoverdragelse eller

blev besiddet stoffer med henblik på videreoverdragelse, herunder salg. Det

samme forudsættes at være tilfældet, hvis salg foregår eller var planlagt til

at foregå i detailbutikkens lokaler eller i umiddelbar nærhed heraf.

Side 67/83

UDKAST

Dømmes den pågældende alene for besiddelse af euforiserende stoffer til

eget brug, vil der som udgangspunkt ikke være fare for, at der vil blive

begået yderligere overtrædelser som led i detailsalg, og derfor vil der ikke

skulle ske rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse.

Begrebet »detailsalg fra butik« skal som udgangspunkt forstås i

overensstemmelse med definitionen i lov om detailsalg fra butikker m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april 2019 med senere ændring, således at

udtrykket omfatter butikker, der udøver erhvervsmæssigt detailsalg af varer

til forbrugere, jf. dog nedenfor om butikker, der foretager accessoriske

detailsalg af varer.

Ved »butik« forstås ethvert udsalgssted, jf. § 1, stk. 2, i lov om detailsalg fra

butikker m.v., således at udtrykket omfatter alle former for detailsalg, uanset

om salget sker fra et midlertidigt eller et fast udsalgssted, og uanset om det

foretages fra en butik, en bod eller en vogn, der kører rundt fra sted til sted.

Også salg på markeder, udstillinger, messer m.v. er omfattet. Det samme

gælder internethandel og postordresalg.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2010-11 (1. samling), tillæg A, L

191 som fremsat.

Ved detailsalg forstås salg af varer direkte til forbrugere, hvorimod

eksempelvis en gros-salg, det vil sige salg af varer til andre næringsdrivende

til videresalg eller forarbejdning, ikke er omfattet. Butikker omfatter salgs-

og udleveringssteder, herunder selvstændige boder og stadepladser. Ved

salg fra permanente kræmmermarkeder og lignende omfatter det derfor den

enkelte bod. Lagre og håndværkeres salg fra lagre vil være omfattet af loven,

når disse fungerer som salgs- eller udleveringssted.

Definitionen omfatter detailsalg af varer. Tjenesteydelser er således ikke

omfattet. Virksomheder, der vedrører f.eks. fremkaldelse af film, salg af

billetter, lodsedler eller totalisatorvirksomhed, herunder tips, lotto og

lignende, vil således ikke være omfattet. Sælges der herudover andre varer

fra butikken, vil den derimod være omfattet af definitionen.

Definitionen svarer som nævnt ovenfor som udgangspunkt til definitionen i

lov om detailsalg fra butikker m.v., men skal dog forstås bredere, idet

butikker, der primært sælger tjenesteydelser, også vil kunne være omfattet,

hvis der foregår accessorisk salg af varer, eller butikken er indrettet med

Side 68/83

UDKAST

henblik på accessoriske salg af varer. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet

for så vidt angår frisørsaloner.

Bestemmelsen omfatter den, der udøver detailsalg fra butik (f.eks. en

indehaver eller en forvalter), og ansatte i en sådan butik. Det vil afhænge af

en konkret bevisvurdering, hvorvidt den pågældende har den fornødne

tilknytning til detailbutikken. Der vil i den forbindelse skulle lægges vægt

på den pågældendes faktiske tilknytning til butikken og ikke på formelle

forhold, såsom f.eks. hvorvidt den pågældende har en ansættelseskontrakt,

idet det dog bemærkes, at en ansættelseskontrakt må udgøre en klar

formodning for, at den pågældende har en tilstrækkelig tilknytning til

butikken.

Ejer den rettighedsfrakendte person detailbutikken – eller andre

detailbutikker – vil rettighedsfrakendelsen indebære, at den pågældende i

den periode, hvori rettighedsfrakendelsen er gældende, vil være nødsaget til

at lukke butikken, som forholdet blev begået i, og andre detailbutikker

(eventuelt midlertidigt frem til et eventuelt salg), idet indehaverens

fortsættelse af butikkens drift ville være i strid med rettighedsfrakendelsen.

Dette vil skulle ske senest, når rettighedsfrakendelsen er endelig. Det samme

forudsættes at skulle ske ved midlertidig rettighedsfrakendelse efter det

foreslåede § 3 d, stk. 3, jf. straffelovens § 79, stk. 4. Dette må i praksis

formodes at medføre, at den pågældende ejer, der rettighedsfrakendes, vil

være nødsaget til at sælge butikken.

Det forudsættes, at politiet og anklagemyndigheden under den strafferetlige

forfølgning mod en indehaver eller en forvalter af en detailbutik eller en

ansat i en detailbutik for overtrædelser af lovgivningen om euforiserende

stoffer, der er begået som led i udøvelse af detailsalg, så vidt muligt søger

den pågældende frakendt retten til at drive detailforretning i medfør af den

foreslåede bestemmelse.

Det vil være en betingelse for rettighedsfrakendelse, at overtrædelsen af lov

om euforiserende stoffer er begået som led i udøvelse af detailsalg. Dette vil

f.eks. kunne lægges til grund, hvis overtrædelserne er blevet begået i selve

detailbutikken eller i umiddelbar nærhed af detailbutikken – f.eks. ved

indgange til butikken eller få meter herfra.

Rettighedsfrakendelse vil gælde detailbutikker generelt og således ikke

være begrænset til den pågældende type af detailvirksomhed, som den

rettighedsfrakendte udøvede eller var ansat i.

Side 69/83

UDKAST

Sager om rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse vil skulle

behandles efter strafferetsplejens almindelige regler, jf. retsplejelovens §

684, stk. 1, nr. 3.

Overtrædelse af en rettighedsfrakendelse efter det foreslåede § 3 d, stk. 1,

kan efter straffelovens § 131 straffes med fængsel indtil 6 måneder.

Efter det foreslåede

§ 3 d, stk. 2,

kan den, der frakendes rettigheder efter stk.

1, ved dom gives forbud mod at opholde sig i eller i umiddelbar nærhed af

en butik, hvorfra der foregår detailsalg, hvis det findes påkrævet for at sikre,

at frakendelsen efterleves.

Ophold omfatter enhver fysisk tilstedeværelse inden for det pågældende

område, herunder at passere igennem området og ophold i butikken. Et

opholdsforbud vil således indebære, at den blotte tilstedeværelse i det

pågældende område uden politiets tilladelse efter det foreslåede § 3 d, stk.

4, jf. herom nedenfor, vil udgøre en overtrædelse, selv om der er tale om

helt kortvarige ophold.

Opholdsforbuddet vil skulle vedrøre en eller flere bestemte butikker, hvorfra

der foregår detailsalg. Der vil kunne være tale om den detailbutik, hvor

overtrædelsen af lovgivningen om euforiserende stoffer, som gav anledning

til frakendelsen, fandt sted. Der vil imidlertid også kunne være tale om en

anden detailbutik. Sidstnævnte vil f.eks. kunne være relevant, hvis den

rettighedsfrakendte overtræder straffelovens § 131 ved at vedblive med at

udøve den frakendte virksomhed i en anden detailbutik.

Opholdsforbuddet forudsættes fastsat til den pågældende detailbutiks

lokaler og evt. et sådant umiddelbart omkringliggende område, der vurderes

påkrævet for at sikre den rettighedsfrakendtes efterlevelse af frakendelsen,

herunder at den pågældende ikke viderefører driften af eller ansættelsen i

detailbutikken. Opholdsforbuddet vil f.eks. kunne defineres til en konkret

vej eller en afgrænset del af en vej – f.eks. mellem to kryds.

Opholdsforbuddet vil f.eks. også kunne defineres til det område, der ligger

inden for en radius på et antal meter (f.eks. 100 meter) til den pågældende

detailbutik.

I tilfælde, hvor detailbutikken, som opholdsforbuddet vedrører, er

beliggende i et trafikknudepunkt (f.eks. en togstation) eller f.eks. tæt op ad

et hospital, forudsættes det, at der så vidt muligt tages højde herfor i

forbindelse med selve afgrænsningen af opholdsforbuddet, så det ikke

Side 70/83

UDKAST

omfatter f.eks. et hospital eller en hel togstation. Er opholdsforbuddet f.eks.

knyttet til en detailbutik beliggende på Københavns Hovedbanegård, vil

opholdsforbuddet f.eks. kunne afgrænses til at omfatte en begrænset del af

Hovedbanegården (f.eks. få meter rundt om den pågældende detailbutik).

Opholdsforbud vil navnlig kunne gives i tilfælde, hvor den pågældende er

tidligere straffet for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer

som led i salg fra detailbutik, eller hvor den pågældende straffes efter

straffelovens § 131 for at vedblive med at udøve en virksomhed, til hvilken

retten er ham frakendt efter det foreslåede § 3 d, stk. 1. Det forudsættes, at

politiet og anklagemyndigheden i sådanne tilfælde rejser krav om

midlertidigt opholdsforbud efter det foreslåede § 3 d, stk. 3, jf. straffelovens

§ 79, stk. 4, indtil sagen er endeligt afgjort. Det bemærkes dog, at hvis den

pågældende er varetægtsfængslet, forudsættes det ikke at være relevant at

anmode om midlertidigt opholdsforbud.

Det bemærkes i den forbindelse, at opholdsforbud også vil kunne gives efter

den sag, der gav anledning til rettighedsfrakendelsen. Dette vil f.eks. kunne

være i forbindelse med en sag om overtrædelse af straffelovens § 131.

Det bemærkes endvidere, at hvis der er tale om tilfælde, hvor

anklagemyndigheden begærer den pågældende varetægtsfængslet efter

dom, og hvor der er tale om længere fængselsstraffe, forudsættes det ikke at

være relevant at anmode om opholdsforbud, henset til at længden af

frihedsberøvelsen kan medføre, at et opholdsforbud vil være mindre

påkrævet for at sikre efterlevelsen af rettighedsfrakendelsen.

Er den dømte forud for dommen bosiddende i det område, som et

opholdsforbud omfatter, vil opholdsforbuddet i praksis indebære et påbud

til den pågældende om i den periode, hvor opholdsforbuddet er gældende,

at flytte uden for det område, som opholdsforbuddet omfatter.

Opholdsforbuddet forudsættes i sådanne tilfælde afgrænset, så den dømte

ikke skal flytte fra sin bopæl. Opholdsforbuddet vil i sådanne tilfælde kunne

fastsættes således, at det ikke omfatter boligen, men udelukkende selve

detailbutikkens lokaler.

Ved idømmelse af et opholdsforbud til personer under 18 år vil retten

tilsvarende ved fastsættelsen af den geografiske udstrækning af

opholdsforbuddet kunne tage hensyn til, at den dømte – så længe denne ikke

Side 71/83

UDKAST

er fyldt 18 år – vil kunne færdes

forældremyndighedsindehaverne har bopæl.

opholde

sig,

hvor

Ejer eller lejer den person, der pålægges et opholdsforbud i tilknytning til

rettighedsfrakendelsen, detailbutikken, vil den pågældende heller ikke i

forbindelse med afvikling af sit engagement i butikken kunne opholde sig i

det område, som opholdsforbuddet vedrører, herunder i butikken. Det

forudsættes dog, at den pågældende i begrænset omfang vil kunne gives

tilladelse efter det foreslåede § 3 d, stk. 4, til at opholde sig inden for det

område, som opholdsforbuddet dækker, herunder i selve butikken, i

forbindelse med en eventuel overdragelse af butikken, såsom i forbindelse

med en købers besigtigelse af butikken.

Det forudsættes, at håndhævelse af et opholdsforbud efter den foreslåede

bestemmelse vil ske som led i politiets almindelige, daglige

opgavevaretagelse, herunder politiets almindelige patruljeringsopgaver.

Sager om opholdsforbud efter den foreslåede bestemmelse vil skulle

behandles efter strafferetsplejens almindelige regler, jf. retsplejelovens §

684, stk. 1, nr. 3.

Efter det foreslåede

§ 3 d, stk. 3, 1. pkt.,

finder straffelovens § 79, stk. 3 og

4, tilsvarende anvendelse på frakendelse efter stk. 1 og forbud efter stk. 2.

Efter straffelovens § 79, stk. 3, 1. pkt., sker rettighedsfrakendelse på tid fra

1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde

spørgsmålet om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5

års forløb kan indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler.

Efter straffelovens § 78, stk. 3, 1. pkt., kan spørgsmål om, hvorvidt det

udviste forhold er til hinder for udøvelse af den omhandlede virksomhed, af

anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på

ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af vedkommende

myndighed indbringes for retten. Af straffelovens § 78, stk. 3, 2. pkt., følger,

at straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Af straffelovens

§ 78, stk. 3, 3. pkt., følger, at afgørelsen træffes ved kendelse. Af

straffelovens § 78, stk. 3, 4. pkt., følger, at såfremt afgørelsen går ud på

udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på ny

indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Af straffelovens § 78,

Side 72/83

UDKAST

stk. 3, 5. pkt., følger, at autorisation eller godkendelse også inden udløbet af

denne frist kan meddeles af vedkommende myndighed.

Henvisningen til straffelovens § 79, stk. 3, medfører, at straffelovens regler

om varigheden af rettighedsfrakendelse finder anvendelse. Det samme

gælder muligheden for indbringelse for retten efter henvisningen til § 78,

stk. 3, i § 79, stk. 3. Henvisningen til straffelovens § 79, stk. 3, gælder også

for opholdsforbuddet efter det foreslåede § 3 d, stk. 2.

Rettighedsfrakendelse og opholdsholdsforbud gives således på tid fra 1 til 5

år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre.

Opholdsforbuddet kan fastsættes til at have samme varighed som

rettighedsfrakendelsen,

hvis

omstændighederne

tilsiger

det.

Opholdsforbuddet forudsættes under alle omstændigheder kun opretholdt,

så længe den pågældende er rettighedsfrakendt efter det foreslåede § 3 d,

stk. 1. Opholdsforbuddet forudsættes desuden kun opretholdt, så længe der

udøves detailsalg det pågældende sted, jf. også det foreslåede § 3 d, stk. 3,

2. pkt. Ophævelse af opholdsforbuddet i sidstnævnte situation vil

forudsætte, at der er den fornødne sikkerhed for, at detailsalg det

pågældende sted reelt er ophørt.

Henvisningen til straffelovens § 79, stk. 4, medfører, at der også skal være

mulighed for midlertidig rettighedsfrakendelse og opholdsforbud i

tilknytning hertil for personer, der udøver detailsalg fra butikker eller er

ansat i sådanne butikker.

Det forudsættes, at der som udgangspunkt gives midlertidig

rettighedsfrakendelse, hvis der er begrundet mistanke om, at den

pågældende som led i detailvirksomhed har solgt eller i øvrigt

videreoverdraget euforiserende stoffer, eller at der besiddes euforiserende

stoffer i detailbutikken med henblik på videreoverdragelse. Det forudsættes

således, at politiet og anklagemyndigheden i disse tilfælde rejser krav om

midlertidig rettighedsfrakendelse efter det foreslåede § 3 d, stk. 3, jf.

straffelovens § 79, stk. 4, indtil sagen er endeligt afgjort.

Midlertidigt opholdsforbud forudsættes navnlig at kunne gives, hvis den

pågældende er tidligere straffet for overtrædelse af lovgivningen om

euforiserende stoffer som led i salg fra detailbutik, eller i forbindelse med

en sag om overtrædelse af straffelovens § 131 ved at have vedblevet med at

Side 73/83

UDKAST

udøve en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt efter det foreslåede

§ 3 d, stk. 1.

Det bemærkes, at opholdsforbud også vil kunne gives efter den sag, der gav

anledning til rettighedsfrakendelsen. Dette vil f.eks. kunne være i

forbindelse med en sag om overtrædelse af straffelovens § 131.

Efter det foreslåede

§ 3 d, stk. 3, 2. pkt.,

kan den, der er pålagt et forbud efter

stk. 2, uanset straffelovens § 79, stk. 3, forlange, at anklagemyndigheden

indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets opretholdelse for retten, hvis

der ikke længere udøves detailsalg det pågældende sted.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at hvis der ikke længere udøves

detailsalg det pågældende sted, kan den, der er pålagt et opholdsforbud,

forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om

opholdsforbuddets opretholdelse for retten.

Ophævelse af opholdsforbuddet i denne situation vil forudsætte, at der er

den fornødne sikkerhed for, at detailsalg det pågældende sted reelt er ophørt.

Efter det foreslåede

§ 3 d, stk. 4,

kan politiet meddele tilladelse til færden

eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 2, hvis det af

særlige grunde må anses for beføjet.

Tilladelsesordningen forudsættes administreret restriktivt. Der vil imidlertid

kunne være særlige tilfælde, hvor en person, der er idømt et opholdsforbud,

har et særligt anerkendelsesværdigt formål med at færdes eller opholde sig

i et område, som forbuddet vedrører. Det forudsættes, at der som

udgangspunkt kun meddeles tilladelse, når Danmarks internationale

forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

tilsiger det, eller når det for så vidt angår opholdsforbud vil være nødvendigt

for, at den dømte vil kunne opfylde visse lovbestemte pligter.

Tilladelsesordningen vil for det første indebære, at den dømte på forhånd og

på eget initiativ vil skulle søge om tilladelse til færden eller ophold i et

område omfattet af et opholdsforbud efter § 3 d stk. 2, og at den pågældende

ikke lovligt vil kunne færdes eller opholde sig i det pågældende område, før

der eventuelt måtte være meddelt en sådan tilladelse.

Side 74/83

UDKAST

Det foreslåede opholdsforbud fastsættes for et så begrænset område

(detailbutikken og området i den umiddelbare nærhed heraf), at det som

udgangspunkt må forventes at ville være meget få tilfælde, hvor en tilladelse

til ophold inden for området, som forbuddet gælder for, vil være relevant.

Det forudsættes desuden, at der ved afgrænsningen af opholdsforbuddet er

taget hensyn til den dømtes privat- og familieliv.

Der vil ikke kunne gives tilladelse i tilfælde, hvor den pågældende –

eventuelt sammen med sine nærmeste familiemedlemmer – ønsker at

etablere bopæl i et område omfattet af et opholdsforbud, efter at forbuddet

er idømt.

Der vil som det klare udgangspunkt heller ikke foreligge særlige grunde,

hvis den dømte ønsker at varetage arbejdsmæssige opgaver eller

forpligtelser i et område omfattet af et opholdsforbud. Dette vil f.eks.

indebære, at der som det klare udgangspunkt ikke vil kunne meddeles

tilladelse til, at den pågældende giver møde på en arbejdsplads beliggende i

et område omfattet af et opholdsforbud, eller at den pågældende varetager

enkeltstående arbejdsopgaver i området.

Det forudsættes, at hvis den person, der pålægges et opholdsforbud i

tilknytning til rettighedsfrakendelsen, ejer eller lejer detailbutikken, som

opholdsforbuddet vedrører, vil vedkommende i begrænset omfang kunne

gives tilladelse efter det foreslåede § 3 d, stk. 4, til at opholde sig inden for

det område, som opholdsforbuddet dækker, herunder i selve butikken, i

nødvendigt omfang i forbindelse med en eventuel overdragelse af butikken,

såsom i forbindelse med en købers besigtigelse af butikken.

Efter det foreslåede

§ 3 d, stk. 5,

straffes overtrædelsen af et forbud efter stk.

2 med fængsel indtil 2 år.

Det forudsættes, at straffen i førstegangstilfælde som udgangspunkt

udmåles til ubetinget fængsel i 30 dage.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering

i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne

strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den

konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

Side 75/83

UDKAST

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10.

kapitel.

Hvis den dømte i forbindelse med overtrædelse af et opholdsforbud også

samtidig begår en ny lovovertrædelse, bør dette i almindelighed anses for

en strafskærpende omstændighed ved udmålingen af straffen for den nye

lovovertrædelse.

Overtrædelse af en rettighedsfrakendelse efter det foreslåede § 3 d, stk. 1,

kan efter straffelovens § 131 straffes med fængsel indtil 6 måneder.

Efter det foreslåede

§ 3 d, stk. 6,

fastsætter justitsministeren nærmere regler

om tilladelser efter stk. 4, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for

tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at justitsministeren vil fastsætte

nærmere regler om administrationen af tilladelsesordningen.

Der vil således i bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om

ansøgningsprocedure og udstedelse af tilladelse til ophold i et område

omfattet af et opholdsforbud.

Endvidere vil der blive fastsat nærmere regler om stedlig kompetence til at

træffe afgørelse efter stk. 4, fastsættelse af vilkår og om tilbagekaldelse af

tilladelser.

Der vil endvidere i bekendtgørelse kunne fastsættes regler om politiets

mulighed for at ændre eller tilbagekalde en meddelt tilladelse, hvis

forudsætningerne for en tilladelse ændrer sig, herunder den dømtes

personlige forhold, hvis en tilladelse eller vilkårene herfor ikke overholdes,

samt hvis oplysninger om den dømtes forhold giver bestemte grunde til at

antage, at den pågældende vil misbruge den meddelte tilladelse.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Det bemærkes, at det følger af straffelovens § 3, stk. 1, at i tilfælde, hvor der

foretages en lovændring, således at den ved en handlings påkendelse

gældende straffelovgivning er forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens

Side 76/83

UDKAST

foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf som udgangspunkt

efter den senere lov – det vil sige efter den straffelovgivning, som er

gældende på det tidspunkt, hvor sagen pådømmes. Er handlingen foretaget

før den nye lovs ikrafttræden, må straffen dog ikke blive strengere, end den

ville være blevet efter den tidligere lov – det vil sige efter de regler, som var

gældende på gerningstidspunktet. De foreslåede strafskærpelser får derfor

virkning for forhold begået efter lovens ikrafttræden.

Den foreslåede § 3 c om konfiskation i lov om euforiserende stoffer samt

reglerne om rettighedsfrakendelse og opholdsforbud i den foreslåede § 3 d i

lov om euforiserende stoffer vil alene finde anvendelse for forhold, der er

begået efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 4, stk. 2.

Det foreslås med

stk. 2,

at § 3 c, stk. 3, i lov om euforiserende stoffer, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, ikke finder anvendelse for så vidt angår

køretøjer, der er blevet anvendt af en anden end ejeren af køretøjet, og

hvorom der er indgået aftale om leasing, leje eller lignende, i det omfang det

godtgøres, at aftalen er indgået inden den 1. juli 2025.

Muligheden for at foretage tredjemandskonfiskation i medfør af det

foreslåede § 3 c, stk. 3, i lov om euforiserende stoffer vil således ikke gælde

for køretøjer, der er blevet anvendt af en anden end ejeren af køretøjet, og

hvorom der er indgået aftale om leasing, leje eller lignende inden den 1. juli

2025, som er den foreslåede ikrafttrædelsesdato.

Håndhævelsen af det foreslåede § 3 c, stk. 3, i lov om euforiserende stoffer

kan være byrdefuld for bl.a. leasing- og udlejningsselskaber samt dele- og

bybilsbranchen, og der kan være behov for, at selskaberne indretter deres

kontrakter og forretningsmodel efter den forøgede risiko for, at køretøjer

ejet af selskaberne konfiskeres. Stk. 2 varetager således hensynet til udlejere

og leasinggivere m.v., idet køretøjer, der er blevet anvendt af en anden end

ejeren af køretøjet, ikke kan konfiskeres, i det omfang køretøjet er omfattet

af en aftale om leje, leasing eller lignende, der var indgået forud for lovens

ikrafttrædelse.

Det foreslåede § 3 c, stk. 3, omfatter alene et køretøj, i det omfang køretøjet

på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er omfattet af en aftale om leje,

leasing m.v. Et køretøj er således alene omfattet af stk. 2 i den periode, som

aftalen om leasing, leje m.v. efter sit indhold på ikrafttrædelsestidspunktet

var gældende for. Endvidere er køretøjet alene omfattet af stk. 2, hvis det på

tidspunktet for lovens ikrafttrædelse var omfattet af en aftale mellem samme

Side 77/83

UDKAST

parter. Hvis et andet køretøj inddrages i en eksisterende aftale – herunder

både ved at udvide aftalen til flere køretøjer eller ved at udskifte det

oprindelige køretøj med et andet – eller en part i aftalen om køretøjet

udskiftes, kan køretøjet således konfiskeres efter det foreslåede § 3 c, stk. 3,

i lov om euforiserende stoffer, uanset at aftalen oprindeligt er indgået forud

for lovens ikrafttrædelse.

Det påhviler ejeren af køretøjet at godtgøre, at køretøjet på tidspunktet for

lovens ikrafttrædelse var omfattet af en aftale om leje, leasing m.v. og

dermed er omfattet af stk. 2.

Til § 3

Det foreslås med § 3, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland,

men at loven ved kongelig anordning helt eller delvis skal kunne sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lov om euforiserende stoffer er sat i kraft for Færøerne ved kongelig

anordning, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1349 af 23. november 2015.

For Grønland er den regelfastsættende myndighed på sundhedsområdet

overgået til Selvstyret, jf. lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i

Grønland.

Side 78/83

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om euforiserende stoffer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1334 af 9.

december 2019, som ændret ved

lov nr. 667 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 3.

Overtrædelse af denne lov eller

§ 3, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

de i medfør af den udfærdigede efter »skadevirkningerne«: »og

forskrifter straffes med bøde eller farligheden«.

fængsel indtil 2 år. Ved udmåling

straffen,

herunder

ved

fastsættelse af bøder, skal der

lægges vægt på skadevirkningerne

af de pågældende stoffer. På samme

måde straffes den, der ved

meddelelse af urigtige eller

vildledende oplysninger eller ved

svigagtig fortielse opnår eller søger

at opnå tilladelse i henhold til loven

eller forskrifterne, eller som

handler i strid med vilkår for en

given tilladelse. På samme måde

straffes endvidere den, der ved

henvendelse om en recept eller

rekvisition på et af de i § 2 eller § 2

a, jf. § 2, omhandlede stoffer eller

om anden ordination af stoffet giver

urigtig skriftlig oplysning om sit

navn, sin bopæl eller sin stilling.

Stk. 2.

Ved straffens udmåling

§ 3, stk. 2,

ændres »det betragtes

skal det betragtes som en betydelig som en betydelig skærpende

Side 79/83

UDKAST

skærpende omstændighed, at der er omstændighed, at der er tale om«

tale om

til: »følgende betragtes som

betydeligt

skærpende

omstændigheder:«.

gentagne tilfælde af salg af et

§ 3, stk. 2, nr. 1,

ændres

særlig farligt eller skadeligt stof »gentagne tilfælde af salg af et

eller

særlig farligt eller skadeligt stof

eller« til: »Gentagne tilfælde af salg

af et særlig skadeligt eller farligt

stof.«.

salg eller vederlagsfri

§ 3, stk. 2, nr. 2, 1. pkt.,

ændres

overdragelse med henblik på senere »salg eller« til: »Salg eller«.

salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede

stoffer på restaurationer, herunder

diskoteker, eller ved koncerter eller

musikfestivaler.

Tilsvarende

gælder ved andre arrangementer,

hvor det typisk hovedsagelig er

børn eller unge mennesker, der

deltager.

Stk. 3 -4. ---

§ 3, stk. 2,

indsættes som

nr. 3

»3)

Salg eller vederlagsfri

overdragelse med henblik på senere

salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede

stoffer via sociale medier.

4) Salg eller vederlagsfri

overdragelse med henblik på senere

salg af de i §§ 1 og 2 omhandlede

stoffer i butikker, hvorfra der

foregår detailsalg.«

Efter § 3 b indsættes:

»§ 3 c.

Er der ved en grov

overtrædelse af denne lov eller de i

medfør af den udfærdigede

forskrifter anvendt et motordrevet

køretøj, kan køretøjet konfiskeres.

Side 80/83

UDKAST

Stk. 2.

Konfiskation skal ske,

hvis ejeren af et motordrevet

køretøj har gjort sig skyldig i en

overtrædelse som nævnt i stk. 1, der

omfattes af straffelovens § 191,

medmindre

særlige

grunde

undtagelsesvis taler herimod.

Stk. 3.

Er køretøjet anvendt af en

anden person end dets ejer, kan

konfiskation ske, hvis ejeren vidste

eller burde vide, at køretøjet ville

blive anvendt ved en overtrædelse

som nævnt i stk. 1, og konfiskation

ikke

må

anses

for

uforholdsmæssigt indgribende.

Stk. 4.

Politiet kan videregive

oplysninger til ejeren af et

motordrevet køretøj om, at en

anden person har anvendt køretøjet

ved en overtrædelse som nævnt i

stk. 1.

Stk. 5.

I sager om konfiskation

efter stk. 3 skal retten efter

begæring beskikke køretøjets ejer

en offentlig forsvarer. Forsvareren

skal bistå ejeren i forhold til

spørgsmålet om, hvorvidt ejeren

vidste eller burde vide, at køretøjet

ville blive anvendt ved en

overtrædelse som nævnt i stk. 1, og

hvorvidt

konfiskationen

uforholdsmæssigt

indgribende,

samt i forhold til eventuelle

erstatningskrav som følge af

konfiskationen,

jf.

stk.

Køretøjets ejer skal vejledes om

adgangen til forsvarerbeskikkelse.

Stk. 6.

I sager om konfiskation

efter stk. 3 kan køretøjets ejer

påtale borgerlige krav efter reglerne

Side 81/83

UDKAST

i retsplejelovens kapitel 89.

Retsplejelovens § 991, stk. 4, finder

dog kun anvendelse, hvis retten kan

afgøre

spørgsmålet

konfiskation efter stk. 3 uden

samtidig at tage erstatningskravet

under pådømmelse.

Stk. 7.

Straffelovens regler om

konfiskation finder tilsvarende

anvendelse.

§ 3 d.

Den, der udøver detailsalg fra

en butik eller er ansat i en sådan

butik og som led heri overtræder

denne lov eller de i medfør af den

udfærdigede forskrifter, kan ved

dom frakendes retten til at udøve

detailsalg fra butikker og arbejde

med detailsalg fra butikker, når der

er fare for, at den pågældende vil

begå

yderligere

lignende

overtrædelser som led i sådan

virksomhed.

Stk. 2.

Den, der frakendes

rettigheder efter stk. 1, kan ved dom

gives forbud mod at opholde sig i

eller i umiddelbar nærhed af en

butik,

hvorfra

der

foregår

detailsalg, hvis det findes påkrævet

for at sikre, at frakendelsen

efterleves.

Stk. 3.

Straffelovens § 79, stk. 3

og 4, finder tilsvarende anvendelse

på frakendelse efter stk. 1 og forbud

efter stk. 2. Uanset straffelovens §

79, stk. 3, kan den, der er pålagt et

forbud efter stk. 2, dog forlange, at

anklagemyndigheden indbringer

spørgsmålet om opholdsforbuddets

opretholdelse for retten, hvis der

Side 82/83

UDKAST

ikke længere udøves detailsalg fra

butik det pågældende sted.

Stk. 4.

Politiet kan meddele

tilladelse til færden eller ophold i et

område omfattet af et forbud efter

stk. 2, hvis det af særlige grunde må

anses for beføjet.

Stk. 5.

Overtrædelse af et forbud

efter stk. 2 straffes med fængsel

indtil 2 år.

Stk.

Justitsministeren

fastsætter nærmere regler om

tilladelser efter stk. 4, herunder om

indgivelse af ansøgning, vilkår for

tilladelser og tilbagekaldelse af

tilladelser.«

Side 83/83