REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 141: Lovudkast – høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 141
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. februar 2025

Sikkerhedskontoret

Anders Svane Restorff

Caspersen

2024-04082

3211226

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

(Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre

data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.)

§1

I lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf. lovbekendtgørelse nr. 231

af 7. marts 2017, som ændret ved § 4 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, § 30 i

lov nr. 1706 af 27. december 2018 og § 1 i lov nr. 666 af 11. juni 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »Politiets Efterretningstjeneste«: »er

Danmarks indenrigsefterretningstjeneste og sikkerhedstjeneste og«.

§ 1, stk. 1,

indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1) tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for varetagelsen af

tjenestens øvrige opgaver, jf. nr. 2-7, og for dansk sikkerhedspolitik,«

Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.

§ 1, stk. 1, nr. 2,

der bliver nr. 3, ophæves.

Side 1/233

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 141: Lovudkast – høringsliste og udkast til forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Understøttelse af Politiets Efterretningstjenestes mulighed for at udføre data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed m.v.), fra justitsministeren

Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.

§ 1, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »bistå det øvrige politi«: »eller andre

forvaltningsmyndigheder, herunder i særlige politiindsatser og i udlandet«.

§ 1, stk. 1, nr. 5,

udgår »være national sikkerhedsmyndighed og«.

§ 1, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »beskytte personer, organisationer og

myndigheder«: », herunder i udlandet,«.

§ 3

indsættes som

stk. 2-3:

»Stk. 2.

Politiets Efterretningstjeneste kan anvende menneskelige kilder

til at indsamle og indhente oplysninger, jf. stk. 1, til brug for varetagelsen af

tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Stk. 3.

Politiets Efterretningstjeneste fastsætter nærmere retningslinjer for

tjenestens anvendelse af menneskelige kilder. Forud for udstedelsen

underretter justitsministeren Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne

om indholdet af retningslinjerne, jf. § 2, stk. 5, i lov om Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne.«

§ 4

indsættes som

stk. 2-6:

»Stk. 2.

Andre forvaltningsmyndigheder kan efter anmodning fra

Politiets Efterretningstjeneste etablere direkte elektronisk adgang for

tjenesten til relevante registre og systemer med henblik på tjenestens

indhentning af oplysninger omfattet af stk. 1, hvis tjenesten vurderer, at en

sådan adgang er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13.

Stk. 3.

Politiets Efterretningstjeneste underretter Tilsynet med

Efterretningstjenesterne om etablering, anvendelse, ændring eller

nedlæggelse af en direkte elektronisk adgang, jf. stk. 2.

Stk. 4.

Justitsministeren kan efter forhandling med vedkommende

minister fastsætte nærmere regler om de enkelte direkte elektroniske

adgange, der etableres efter stk. 2.

Side 2/233

Stk. 5.

Andre forvaltningsmyndigheder skal videregive de oplysninger til

Politiets Efterretningstjeneste, som tjenesten i medfør af § 10 c, stk. 2,

anmoder myndigheden om.

Stk. 6.

Artikel 13, stk. 3, artikel 14, stk. 4, artikel 15, stk. 1, litra c, og

artikel 19, 2. pkt., i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og § 13, stk. 2, nr. 3, og § 15, stk. 2, nr. 3, i lov om

retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger finder

ikke anvendelse i forbindelse med andre forvaltningsmyndigheders

eventuelle

videregivelse

personoplysninger

til

Politiets

Efterretningstjeneste.«

Efter § 4 indsættes i

kapitel 2:

»§ 4 a.

Politiets Efterretningstjeneste kan anmode Forsvarets

Efterretningstjeneste om at foretage søgninger i allerede tilvejebragte

rådata, når søgningen må antages at have betydning for varetagelsen af

Politiets Efterretningstjenestes opgaver vedrørende forebyggelse og

efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. En

anmodning må ikke fremsættes med hensyn til bestemte personers

forbindelse med personer, som efter reglerne i retsplejelovens § 170 er

udelukket fra at give forklaring som vidne i sagen. En anmodning må heller

ikke fremsættes med hensyn til oplysninger, som har været sendt til eller fra

redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedie omfattet af §

1 i medieansvarsloven eller et udenlandsk medie, der kan sidestilles hermed,

og som er egnede til at afsløre kildeforhold, medmindre hensynet til

kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til Politiets

Efterretningstjenestes opgavevaretagelse.

Stk. 2.

Fremsættelse af anmodninger til Forsvarets Efterretningstjeneste

om søgninger i rådata, der vedrører i Danmark hjemmehørende personer

eller personer, der opholder sig i Danmark, sker efter rettens kendelse.

Retten påser, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Retten påser derudover, at

en anmodning ikke fremsættes, såfremt det efter dens formål, sagens

betydning og den krænkelse eller ulempe, som søgningen må antages at

forvolde den eller de personer, som omfattes, ville være en uforholdsmæssig

foranstaltning.

Side 3/233

Stk. 3.

I kendelsen anføres de personer eller søgekriterier, som

anmodningen om søgning angår. Endvidere anføres de konkrete

omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for

anmodningen er opfyldt.

Stk. 4.

Retsmøder finder sted for lukkede døre. Retsplejelovens § 694,

stk. 1, og reglerne i retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Såfremt søgningens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse

skulle afventes, kan Politiets Efterretningstjeneste træffe beslutning om at

anmode Forsvarets Efterretningstjeneste om at foretage søgning i rådata. I

så fald skal Politiets Efterretningstjeneste snarest muligt og senest inden 24

timer fra anmodningens fremsættelse forelægge sagen for retten. Retten

afgør ved kendelse, om anmodningen kan godkendes. Burde anmodningen

ikke være fremsat, skal retten give meddelelse herom til Justitsministeriet.

Stk. 6.

Inden retten træffer kendelse efter stk. 2, skal der beskikkes en

advokat for den person, som anmodningen vedrører, og advokaten skal have

lejlighed til at udtale sig. Advokaten beskikkes fra den særlige kreds af

advokater, som er nævnt i retsplejelovens § 784, stk. 2. Den beskikkede

advokat skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at

overvære disse samt til at gøre sig bekendt med det materiale, som Politiets

Efterretningstjeneste har tilvejebragt. Advokaten må ikke give de

oplysninger, som denne bliver bekendt med under sagen, videre til andre

eller sætte sig i forbindelse med de personer, anmodningen angår. Den

beskikkede advokat må ikke give møde ved anden advokat eller ved

fuldmægtig.

Stk. 7.

Retsplejelovens § 746, stk. 1, og bestemmelserne i kapitel 91 om

sagsomkostninger finder tilsvarende anvendelse på den beskikkede advokat.

Retten kan bestemme, at den beskikkede advokat ikke senere under sagen

kan virke som forsvarer for nogen af de personer, anmodningen vedrører.

Stk. 8.

Er der i forbindelse med en søgning fremkommet oplysninger om

bestemte personers forbindelse med personer, som efter reglerne i

retsplejelovens § 170 er udelukket fra at give forklaring som vidne i sagen,

skal disse oplysninger straks slettes. Dette gælder dog ikke, hvis materialet

giver anledning til, at der indledes en efterforskning mod den omhandlede

person, eller at hvervet som forsvarer bliver frataget den pågældende, jf.

retsplejelovens §§ 730, stk. 3, og 736.

Side 4/233

Stk. 9.

Er der i forbindelse med en søgning, der er sket efter rettens

kendelse, jf. stk. 2, fremkommet oplysninger, som har været sendt til eller

fra redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedie omfattet af

§ 1 i medieansvarsloven eller et udenlandsk medie, der kan sidestilles

hermed, og som er egnede til at afsløre kildeforhold, og hvor det ikke er

anført i kendelsen, hvilke konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det

støttes, at hensynet til kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til

Politiets Efterretningstjenestes opgavevaretagelse, skal disse oplysninger

straks slettes. Vurderer Politiets Efterretningstjeneste, at oplysningerne kan

have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver, kan tjenesten dog

anmode retten om at træffe afgørelse om, hvorvidt hensynet til

kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet til Politiets

Efterretningstjenestes opgavevaretagelse. Rettens afgørelse sker ved

kendelse. Denne bestemmelses stk. 4-7 finder tilsvarende anvendelse.«

10.

§ 9, stk. 1,

indsættes efter »medmindre andet følger af«: »stk. 2-4 eller

i øvrigt af«.

11.

§ 9

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Fristen for sletning, jf. stk. 1, er i sager om spionage, jf.

straffelovens §§ 107 og 108, 25 år.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

12.

§ 9, stk. 2,

der bliver stk. 3, udgår »efter stk. 1«.

13.

§ 9

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Politiets Efterretningstjeneste må ikke slette oplysninger, som i

medfør af arkivloven eller bestemmelser fastsat i henhold hertil skal bevares

for eftertiden, før oplysningerne er afleveret til Rigsarkivet.«

14.

Efter kapitel 6 indsættes:

»Kapitel 6 a. Større sammenhængende datasæt

§ 10 a.

Politiets Efterretningstjeneste kan behandle en samling af

oplysninger, hvor der ikke foretages en vurdering af hver enkelt oplysnings

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver, jf. § 10 c, som et større

sammenhængende datasæt efter reglerne i dette kapitel.

Side 5/233

§ 10 b.

Større sammenhængende datasæt opbevares adskilt fra de øvrige

oplysninger, som Politiets Efterretningstjeneste er i besiddelse af.

§ 10 c.

Politiets Efterretningstjeneste kan indsamle, indhente og opbevare

større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra offentligt

tilgængelige kilder, når datasættet som helhed kan have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver.

Stk. 2.

Politiets Efterretningstjeneste kan indhente og opbevare større

sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra andre

forvaltningsmyndigheder, når datasættet som helhed må antages at have

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Politiets

Efterretningstjeneste kan ikke efter 1. pkt. indhente eller opbevare større

sammenhængende datasæt fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Stk. 3.

Politiets Efterretningstjeneste kan i øvrigt indsamle, indhente og

opbevare større sammenhængende datasæt, som langt overvejende må

antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende

i Danmark, når datasættet som helhed kan have betydning for varetagelsen

af tjenestens opgaver. Politiets Efterretningstjeneste kan ikke efter 1. pkt.

indhente eller opbevare større sammenhængende datasæt bestående af

rådata.

§ 10 d.

Politiets Efterretningstjeneste kan oversætte, strukturere, foretage

generelle analyser, analyser som led i målopdagelse og på lignende måder

behandle oplysninger i større sammenhængende datasæt, når behandlingen

kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver, og behandlingen

ikke er rettet mod bestemte fysiske eller juridiske personer.

§ 10 e.

Politiets Efterretningstjeneste skal slette større sammenhængende

datasæt senest 5 år fra indsamlingen, indhentningen eller modtagelsen.

Sletning af større sammenhængende datasæt kan undlades i en periode på

yderligere maksimalt 5 år ad gangen, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen

af tjenestens opgaver gør det nødvendigt. Et datasæt kan uanset 2. pkt. ikke

opbevares længere end 20 år.

§ 10 f.

§ 6 a, stk. 3, § 9 a, stk. 1 og 2, og § 13 finder ikke anvendelse for

behandling af oplysninger i større sammenhængende datasæt efter §§ 10 c

og 10 d.

Stk. 2.

For andre behandlinger af oplysninger i større sammenhængende

datasæt end de i §§ 10 c og 10 d nævnte, herunder behandling rettet mod

Side 6/233

bestemte fysiske eller juridiske personer, finder lovens almindelige regler

om behandling af oplysninger anvendelse.

Stk. 3.

Medfører en behandling efter § 10 d, at der udfindes oplysninger

om bestemte fysiske eller juridiske personer, eller der i øvrigt i medfør af

behandlingen udarbejdes efterretnings- eller analyserapporter eller andet

materiale, finder lovens almindelige regler om behandling af oplysninger

anvendelse for den videre behandling af de udfundne oplysninger eller

udarbejdede rapporter m.v.

Stk. 4.

Sammenstilling eller samkøring af oplysninger i større

sammenhængende datasæt med andre oplysninger kan ikke føre til, at

oplysninger om fysiske eller juridiske personer opbevares eller på andre

måder behandles i videre omfang, end hvad der gjaldt for oplysningerne før

sammenstillingen eller samkøringen.

Stk. 5.

Bliver Politiets Efterretningstjeneste i forbindelse med sine

aktiviteter opmærksom på, at der i et større sammenhængende datasæt, som

tjenesten har modtaget fra Forsvarets Efterretningstjeneste, fremgår

oplysninger, som stammer fra bulkindhentning af kommunikationsdata efter

§ 3, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som har

været sendt til eller fra redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et

massemedie omfattet af § 1 i medieansvarsloven eller et udenlandsk medie,

der kan sidestilles hermed, og som er egnede til at afsløre kildeforhold, skal

Politiets Efterretningstjeneste slette disse oplysninger. Vurderer Politiets

Efterretningstjeneste, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen

af tjenestens opgaver, kan tjenesten dog anmode Forsvarets

Efterretningstjeneste om at forelægge sagen for Efterretningsnævnet, jf. § 9

i lov for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Nævnet lægger i sin

vurdering af, om tilladelse til fortsat behandling af oplysninger nævnt i stk.

1 kan meddeles, vægt på, om hensynet til kildebeskyttelse findes at måtte

vige for hensynet til Politiets Efterretningstjenestes opgavevaretagelse.

§ 10 g.

Politiets Efterretningstjeneste kan videregive oplysninger, der indgår

i større sammenhængende datasæt, efter reglerne i § 10.

Kapitel 6 b. Tilvejebringelse og øvrig behandling af oplysninger med

henblik på udvikling eller vedligeholdelse af it-systemer

§ 10 h.

Politiets Efterretningstjeneste kan indsamle, indhente, opbevare og

på andre måder behandle oplysninger med henblik på udvikling eller

vedligeholdelse af it-systemer, der er nødvendige for varetagelsen af

Side 7/233

tjenestens opgaver. Oplysninger, der opbevares efter 1. pkt., holdes adskilt

fra de øvrige oplysninger, som tjenesten er i besiddelse af, og må ikke

anvendes til andre formål end det i 1. pkt. nævnte.

Stk. 2.

Politiets Efterretningstjeneste skal slette oplysninger, der

opbevares efter stk. 1, når oplysningerne ikke længere indgår i udvikling

eller vedligeholdelse af it-systemer, der er nødvendige for varetagelsen af

tjenestens opgaver.

Stk. 3.

§ 9 a, stk. 1 og 2, og § 13 finder ikke anvendelse for behandling af

oplysninger efter stk. 1.«

15.

§ 13

indsættes efter

stk. 1

som nyt stykke:

»Stk. 2.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i forbindelse med en

undersøgelse efter stk. 1 adgang til de samme søgefunktioner m.v. i Politiets

Efterretningstjenestes registre og systemer, som tjenesten har. Politiets

Efterretningstjeneste kan etablere yderligere søgefunktioner mv. til brug for

tilsynets undersøgelser, hvis væsentlige hensyn taler for det, merarbejdet for

tjenesten står mål med disse hensyn, og andre væsentlige hensyn ikke taler

imod.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

16.

§ 13, stk. 2,

der bliver stk. 3 indsættes efter »behandler oplysninger«:

»om den pågældende«.

17.

§ 20

indsættes som

stk. 9:

»Stk. 9.

I det omfang, det er nødvendigt for tilsynets kontrol med Politiets

Efterretningstjenestes direkte elektroniske adgang til en anden

forvaltningsmyndigheds registre eller systemer, finder stk. 1 og 8

tilsvarende anvendelse for tilsynets adgang til oplysninger og materiale hos

den pågældende forvaltningsmyndighed.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 10 f, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om Politiets Efterretningstjeneste

(PET), som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, træder i kraft den 1. januar

2026.

§3

Side 8/233

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Side 9/233

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund

Lovforslagets hovedpunkter

3.1.

Understøttelse af PET’s mulighed for at tilvejebringe og

behandle større sammenhængende datasæt

3.1.1.

3.1.1.1.

3.1.1.2.

3.1.1.3.

3.1.2.

3.1.3.

Gældende ret

PET-loven

Politiloven

Forvaltningsloven

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.1.3.1.

Nyt kapitel i PET-loven om behandling af større

sammenhængende datasæt

3.1.3.2.

Omfattede typer af større sammenhængende datasæt og

betingelserne for PET’s indsamling, indhentning og opbevaring

3.1.3.2.1. Større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra

offentligt tilgængelige kilder

3.1.3.2.2. Større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra

andre danske forvaltningsmyndigheder

3.1.3.2.3. Større sammenhængende datasæt, som langt overvejende må

antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende

i Danmark

3.1.3.3.

3.1.3.4.

Videre behandling af større sammenhængende datasæt

Sletning af større sammenhængende datasæt

Side 10/233

3.1.3.5.

datasæt

Tilsyn med PET’s behandling af større sammenhængende

3.2.

Udvidelse af PET’s adgang til at tilvejebringe og behandle

oplysninger med henblik på udvikling og vedligeholdelse af it-

systemer

3.2.1.

3.2.2.

3.2.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.3.

Etablering af direkte elektroniske adgange til andre

forvaltningsmyndigheders systemer

3.3.1.

3.3.1.1.

3.3.1.2.

3.3.2.

3.3.3.

3.4.

3.4.1.

3.4.1.1.

3.4.1.2.

3.4.2.

3.4.3.

Gældende ret

PET-loven

Straffuldbyrdelsesloven og udlændingeloven

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Præcisering af PET’s opgaver

Gældende ret

PET-loven

FE-loven

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.5.

Krav om retskendelse for PET’s anmodninger til FE om

søgning i rådata

3.5.1.

3.5.1.1.

3.5.1.2.

Gældende ret

PET-loven

Retsplejeloven

Side 11/233

3.5.1.3.

3.5.2.

3.5.3.

FE-loven

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.6.

Forlængelse af slettefristen i spionagesager og

tydeliggørelse af regler om sletning af oplysninger, der skal arkiveres,

mv.

3.6.1.

3.6.2.

3.6.3.

3.7.

3.7.1.

3.7.2.

3.7.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Præcisering af reglerne om indirekte indsigt

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

3.8.

Fastsættelse af regler for, hvornår PET kan anvende

menneskelige kilder, og tydeliggørelse af betingelserne for denne

indsamlings- og indhentningsform

3.8.1.

3.8.2.

3.8.3.

Gældende ret

Justitsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Side 12/233

10. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

10.1.

10.2.

Relevante bestemmelser og praksis

Den foreslåede ordning

10.3.

Den foreslåede ordnings forenelighed med relevante

bestemmelser og praksis

11. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

11.1.

PET

11.1.1.

11.1.2.

Andre forvaltningsmyndigheders videregivelse af oplysninger til

Den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 4, stk. 5

Den foreslåede bestemmelse i PET-lovens § 4, stk. 6

11.2.

Etablering af direkte elektronisk adgang for PET til andre

myndigheders registre og systemer

12. Hørte myndigheder og organisationer mv.

13. Sammenfattende skema

Side 13/233

1. Indledning

Politiets Efterretningstjeneste (PET) har efter PET-loven til hovedopgave at

forebygge, efterforske og modvirke handlinger og foretagender, der udgør

eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit,

demokratisk og sikkert samfund, for rigets selvstændighed og sikkerhed

samt for den lovlige samfundsorden.

PET’s væsentligste opgaver er i den forbindelse imødegåelsen af den

alvorlige terrortrussel mod Danmark, efterforskning af overtrædelser af

terrorlovgivningen og håndteringen af en stigende trussel fra spionage-,

sabotage- og påvirkningsvirksomhed fra statslige aktører. PET varetager

herudover bl.a. opgaver med at udarbejde trusselsvurderinger, bistå det

øvrige politi, rådgive og bistå offentlige myndigheder og private i

sikkerhedsspørgsmål,

herunder

ved

bistå

ved

personsikkerhedsundersøgelser, og beskytte personer, organisationer og

myndigheder.

Det fremgår af Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) fra marts

2024, at Center for Terroranalyse under PET samlet set vurderer, at

terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig, hvilket svarer til

niveau fire ud af fem. Endvidere fremgår det af den seneste Vurdering af

spionagetruslen mod Danmark, Færøerne og Grønland (VSD) fra maj 2023,

at det er PET’s vurdering, at der er en markant, bredspektret og vedvarende

trussel fra fremmede staters efterretningsvirksomhed mod Danmark.

Den teknologiske og samfundsmæssige udvikling påvirker på en række

områder PET’s arbejdsbetingelser som efterretnings- og sikkerhedstjeneste.

Som efterretnings- og sikkerhedstjeneste skal PET både være på forkant

med udviklingen og i tæt samspil med det samfund, som tjenesten har til

opgave at beskytte. Det forudsætter, at PET er i stand til at identificere og

udnytte mulighederne i den teknologiske udvikling, men også imødegå de

udfordringer, som udviklingen indebærer.

Både i Danmark og resten af verden går den teknologiske udvikling

hurtigere og hurtigere, og samfundet forbindes i stigende grad via digitale

løsninger. Eksponentielt stigende datamængder gøres tilgængelige og deles

i varierende digitale formater og kvalitet.

Samtidig opererer PET i stigende grad over for modstandere, der betjener

sig af sofistikerede former for krypteret kommunikation og digital

interaktion.

Side 14/233

Udviklingen har medført, at PET har behov for at behandle stadigt stigende

datamængder. Det stiller store krav til behandling og analyse af data, som

skal ske hurtigt, systematisk og præcist for meningsfuldt at kunne anvendes

i efterretningsoperationer, efterforskninger og analytiske produkter. For at

leve op til disse behov er PET i gang med en transformation mod en mere

data- og analysedrevet efterretningsvirksomhed. I PET er styrkelsen af en

datadrevet operativ opgaveløsning og forbedret datakvalitet bl.a. kommet til

udtryk ved en udvidelse af tjenestens analytiske kapaciteter, herunder

anskaffelse af en analyseplatform, der har forbedret mulighederne for

hurtigt og effektivt – i det omfang det kan lade sig gøre inden for de

nugældende regler – at finde, samkøre og visualisere data.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) ser med stor alvor

på det komplekse og uforudsigelige trusselsbillede, PET som national

efterretnings- og sikkerhedstjeneste navigerer i for på daglig basis at sikre

danskernes sikkerhed og tryghed, og som katalyseres yderligere af den

hastige teknologiske udvikling.

Regeringen er derfor optaget af at give PET de værktøjer, som er

nødvendige for, at tjenesten fortsat kan varetage sine opgaver effektivt, og

at der er klare retlige rammer for PET’s mulighed for at arbejde data- og

analysebaseret. Det er afgørende, at en udvidelse af PET’s adgang til – i

højere grad end hidtil – at indsamle og arbejde med store datamængder

ledsages af de nødvendige beskyttelses- og kontrolforanstaltninger.

Lovforslaget, der er udarbejdet på baggrund af Justitsministeriets rapport

om erfaringerne med PET-loven, indeholder en række ændringer af lov om

Politiets Efterretningstjeneste (PET), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 7.

marts 2017, som senest ændret ved lov nr. 666 af 11. juni 2024 (PET-loven).

Ændringerne vil

for det første

medføre, at der indføres et nyt kapitel 6 a i

PET-loven, hvor der fastsættes regler om PET’s behandling af større

sammenhængende datasæt, som opbevares adskilt fra tjenestens øvrige

oplysninger. De foreslåede regler vil medføre, at der oprettes et særskilt

»miljø« ved siden af de almindelige regler i PET-loven, hvor det vil være

muligt for PET inden for nærmere bestemte rammer at opbevare og foretage

bestemte ikke-personrettede behandlinger af større sammenhængende

datasæt. I det særskilte miljø vil PET kunne f.eks. oversætte oplysninger og

foretage generelle analyser til brug for trusselsvurderinger som led i

tjenestens arbejde med at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag

for dansk sikkerhedspolitik. Hvis PET måtte ønske at foretage en

Side 15/233

behandling af oplysningerne, som er rettet mod bestemte personer, f.eks.

ved at søge i et større sammenhængende datasæt på et bestemt navn som led

i en efterforskning, vil det ikke kunne ske inden for det særskilte miljø men

vil skulle ske i henhold til de almindelige regler i PET-loven for behandling

af oplysninger.

Efter det det foreslåede kapitel i PET-loven vil PET ikke være i stand til at

behandle ethvert større sammenhængende datasæt men vil være begrænset

både med hensyn til, hvor oplysningerne stammer fra, og hvilke typer

oplysninger der er tale om.

Der vil overordnet være tale om tre typer af datasæt: 1) datasæt bestående

af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, 2) datasæt bestående af

oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder og 3) datasæt som

langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der

ikke er hjemmehørende i Danmark. Betingelserne for, hvornår PET kan

indsamle, indhente og opbevare de typer af datasæt, der vil være omfattet af

den foreslåede ordning, vil variere afhængig af oplysningernes karakter.

Særligt for så vidt angår større sammenhængende datasæt bestående af

oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder, vil datasættet alene

kunne indhentes, når det som helhed må antages at have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver. Det lægges i den sammenhæng op til, at

andre danske forvaltningsmyndigheder får pligt til at videregive de

oplysninger til PET, som tjenesten i medfør af de foreslåede regler anmoder

myndigheden om.

For bedst at understøtte PET’s arbejde med større sammenhængende

datasæt inden for de rammer, der lægges op til med dette lovforslag, foreslås

det, at den ikke-personrettede behandling, PET måtte foretage, undtages fra

visse regler i PET-loven, herunder navnlig lovens § 6 a, stk. 3, og § 13. Disse

bestemmelser indeholder dels en generel regel om begrænsning af de

oplysninger, som PET kan behandle, og giver dels mulighed for, at en fysisk

eller juridisk person kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om

at undersøge, hvorvidt PET uberettiget behandler oplysninger om den

pågældende. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de to bestemmelser i

praksis ikke vil kunne fungere tilfredsstillende og efter hensigten, hvis de

skal finde anvendelse for større sammenhængende datasæt, der alene

opbevares eller på anden måde behandles efter de foreslåede bestemmelser.

I forhold til større sammenhængende datasæt vil det i langt de fleste tilfælde

først være ved den eventuelle fremsøgning af en bestemt persons

Side 16/233

oplysninger, at oplysningerne vil komme til PET’s kendskab. PET-lovens §

13 vil således, hvis den skulle finde anvendelse, medføre, at oplysningerne

om de personer, som søger om indirekte indsigt, vil komme til medarbejdere

i PET’s kendskab alene i kraft af indsigtsanmodningen. Som nævnt vil

enhver behandling, der er rettet mod fysiske eller juridiske personer,

imidlertid skulle følge de almindelige regler, hvorved også de to nævnte

bestemmelser som hidtil vil finde anvendelse.

Der foreslås endvidere at fastsætte særlige slettefrister for større

sammenhængende datasæt, således at PET senest efter 5 år fra indsamlingen

mv. af større sammenhængende datasæt skal slette datasættet. Perioden kan

efter omstændighederne forlænges, men et datasæt vil uanset eventuelle

forlængelser ikke kunne opbevares længere end 20 år.

For det andet

foreslås det, at PET, uden at visse af PET-lovens regler finder

anvendelse, skal kunne indsamle, indhente, opbevare og på andre måder

behandle oplysninger med henblik på udvikling og vedligeholdelse af it-

systemer, der er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver. Det

foreslås endvidere, at de nævnte oplysninger holdes adskilt fra de øvrige

oplysninger, som PET er i besiddelse af, og ikke må anvendes til andre

formål.

Det foreslås

for det tredje,

at andre forvaltningsmyndigheder efter

anmodning fra PET kan etablere direkte elektronisk adgang for tjenesten til

relevante registre og systemer med henblik på tjenestens indhentning af

oplysninger omfattet af den gældende bestemmelse i PET-lovens § 4, der

vedrører andre forvaltningsmyndigheders videregivelse af oplysninger til

PET. En direkte adgang kan etableres, hvis PET vurderer, at en sådan

adgang er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende

forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12

og 13. Der vil ikke være pligt for den anden forvaltningsmyndighed til at

etablere den adgang, PET anmoder om. Det forudsættes, at den videre

håndtering af en anmodning fra PET om at etablere direkte elektronisk

adgang som udgangspunkt vil skulle drøftes mellem den vedkommende

minister og justitsministeren. Der vil i den forbindelse i sagens natur skulle

tages højde for de eventuelle omkostninger, der måtte være forbundet med

at etablere en direkte elektronisk adgang.

For det fjerde

foreslås det, at der indføres en forlænget slettefrist på 25 år

for oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led

i undersøgelser eller efterforskning om spionage, jf. straffelovens §§ 107 og

Side 17/233

108 rettet mod sådanne personer. Der vil således være tale om en afgrænset,

særlig slettefrist.

For det femte

foreslås det, at det fastsættes i lovgivningen, at PET skal

indhente retskendelse, før PET kan anmode FE om at foretage søgninger i

rådata med henblik på at videregive oplysninger til PET. Dette ligger i

forlængelse af praksis, der har eksisteret siden 2018, hvor PET i forbindelse

med, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne undersøgte praksis

vedrørende PET’s anmodninger til FE om søgning i rådata, tilkendegav, at

tjenesten fremover ville indhente retskendelse, forinden FE anmodes om

søgning i rådata vedrørende i Danmark hjemmehørende personer.

Betingelsen for, at PET kan anmode FE om at foretage søgninger i allerede

tilvejebragte oplysninger, vil være, at det må antages at have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver. PET vil efter de foreslåede regler skulle

indhente retskendelse i forbindelse med, at tjenesten anmoder FE om at

foretage søgning i rådata, hvis søgningen vedrører i Danmark

hjemmehørende personer eller personer, der opholder sig i Danmark.

Der foreslås

for det sjette

en række præciseringer i forhold til bl.a. PET’s

funktion og opgaver med henblik på at sikre et retsgrundlag, der på bedst

mulig vis afspejler PET’s virke i dag. Det foreslås således præciseret i PET-

loven, at PET er Danmarks indenrigsefterretningstjeneste og

sikkerhedstjeneste. Samtidig foreslås det, at det tydeliggøres i loven, at PET

har til opgave at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for

varetagelsen af tjenestens opgaver og for dansk sikkerhedspolitik.

For det syvende

foreslås der en præcisering af retsgrundlaget for PET’s

anvendelse af menneskelige kilder. Det vil herefter fremgå af PET-loven, at

PET alene kan rekruttere og føre menneskelige kilder i forbindelse med

varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og

efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Det

foreslås også, at det skal fremgå af PET-loven, at PET fastsætter nærmere

retningslinjer for tjenestens anvendelse af menneskelige kilder, og at

justitsministeren forud for udstedelsen underretter Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne om indholdet af retningslinjerne.

Endelig foreslås der

for det ottende

en række øvrige præciseringer af PET-

loven. I forhold til den indirekte indsigtsordning i PET-lovens § 13, der gør

det muligt for fysiske eller juridiske personer at anmode Tilsynet med

Efterretningstjenesterne om at undersøge, om PET uberettiget behandler

Side 18/233

oplysninger om den pågældende, foreslås det, at det præciseres, at den

særlige sletteforpligtelse, der er knyttet til den indirekte indsigtsordning,

alene omfatter oplysninger om den person, der har anmodet om indirekte

indsigt og ikke eventuelle andre oplysninger, der måtte blive fremfundet i

forbindelse med undersøgelsen. PET vil således som klart udgangspunkt

ikke skulle indsamle eller på anden måde behandle yderligere oplysninger

for at identificere den registrerede eller den, der har anmodet om indsigt,

udelukkende med det formål at fastslå, om der er sammenfald mellem de to

personer.

Det bemærkes, at de ændringer af rammerne for PET’s opgaveløsning, som

lovforslaget lægger op til, skal ses i nær sammenhæng med den styrkelse af

tilsynet med efterretningstjenesterne, der er vedtaget ved lov nr. 666 af 11.

juni 2024 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov

om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester

og lov om beskyttelse af whistleblowere. Denne lov indebærer bl.a., at

Tilsynet med Efterretningstjenesternes kompetence udvides til også at

omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative opgaver,

ligesom der sker en udvidelse af tilsynets adgang til oplysninger mv. hos

PET ved, at tilsynet, hvis det ikke er muligt at oplyse sagen på anden vis,

kan anmode om, at relevante ledere i tjenesten mundtligt redegør for

faktiske forhold af betydning for tilsynets virksomhed, som de pågældende

har ansvaret for. Der sker herudover en styrkelse af den parlamentariske

kontrol med efterretningstjenesterne ved bl.a., at Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne (UET) i ekstraordinære situationer skal kunne

beslutte at anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge

konkrete sager, sagsforløb, problemstillinger mv.

2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på de dele af Justitsministeriets

evaluering af PET-loven fra juni 2022, der ikke er gennemført ved lov nr.

666 af 11. juni 2024 om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne.

Justitsministeriets rapport om erfaringerne med PET-loven blev den 8. juni

2022

oversendt

til

Retsudvalget

Udvalget

vedrørende

Efterretningstjenesterne, jf. Retsudvalget (REU), folketingssamling 2021-

22, Alm. del, bilag 270. Baggrunden for evalueringen er, at det er forudsat i

de almindelige bemærkninger til PET-loven, jf. Folketingstidende 2012-13,

tillæg A, L 161 som fremsat, side 10, at Justitsministeriet vil udarbejde en

rapport til Folketinget om erfaringerne med den nye lovgivning.

Side 19/233

Evalueringen er udarbejdet med udgangspunkt i bidrag fra PET, Tilsynet

med Efterretningstjenesterne og to uafhængige udenlandske

efterretningseksperter med baggrund i henholdsvis de norske og britiske

sikkerheds- og efterretningstjenester, som det er forudsat i

lovbemærkningerne, samt bidrag fra Institut for Menneskerettigheder og

Justitia.

Det fremgår af evalueringen, at den nuværende retlige ramme for PET’s

arbejde efter Justitsministeriets opfattelse generelt er velfungerende og

understøtter en effektiv efterretningstjeneste og tilsynet hermed. Det

fremgår samtidig, at der på baggrund af de hidtidige erfaringer efter

ministeriets opfattelse er anledning til at overveje, om der på visse områder

bør foretages ændringer af de rammer, som PET-loven sætter, herunder også

rammerne for kontrol og tilsyn med PET.

De dele af evalueringen, som knytter sig til rammerne for kontrol og tilsyn

med PET, er i relevant omfang gennemført ved lov nr. 666 af 11. juni 2024

om styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, jf. nærmere herom

under pkt. 1. Dette lovforslag var en udmøntning af regeringens

(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) aftale med Socialistisk

Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det Konservative

Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti af 28.

februar 2024. Det fremgår af aftalen, at regeringen senere vil følge op på de

dele af evalueringen af PET-loven, som ikke er omfattet af aftalen.

Nærværende lovforslag har bl.a. til formål at følge op på de øvrige dele af

evalueringen.

Det fremgår af evalueringen bl.a., at de uafhængige efterretningseksperter

har bemærket, at behandlingen af store datamængder er en generel tendens

inden for bl.a. efterretningsvirksomhed. Eksperterne har i den forbindelse

anbefalet, at der udvikles en såkaldt

»bulk personal data«-kapacitet

hos PET

– det vil sige en egentlig kapacitet til at indsamle, analysere, opbevare og

anvende meget store datamængder, som indeholder personhenførbare

oplysninger, herunder datasæt.

Det fremgår endvidere, at det er PET’s vurdering, at der fremover vil være

behov for at opdatere lovgivningen, hvis det skal sikres, at PET til stadighed

er i stand til så tidligt og effektivt som muligt at identificere og håndtere de

alvorlige og komplekse trusler, som tjenesten har til opgave at forebygge,

efterforske og modvirke. Dette gælder bl.a. i forhold til at sikre PET’s

muligheder for i øget omfang at behandle oplysninger ved brug af

Side 20/233

tidssvarende teknologier og metoder. PET peger i den forbindelse på, at det

kan være relevant at overveje, om der på visse punkter er behov for at

opdatere og præcisere den retlige ramme for PET’s behandling af

oplysninger, således at lovgivningen i højere grad understøtter data- og

analysebaseret efterretningsvirksomhed.

PET anfører, at det bl.a. kan overvejes præciseret i PET-lovens §§ 3 og 4, at

PET ved behandling af større datasæt ikke foretager en relevansvurdering

af hver enkelt oplysning men af det samlede datasæt. Endvidere anføres, at

det kan overvejes, om der i PET-loven bør gives mulighed for, at

dataindholdet i udvalgte myndighedsregistre helt eller delvist skal kunne

overføres til PET, hvis det er nødvendigt, herunder for at sikre

fortroligheden af PET’s arbejde.

Hertil kommer, at der efter PET’s opfattelse generelt kan være behov for at

uddybe forholdet mellem behandlingsprincipperne i PET-lovens § 6 a, stk.

1-5, om bl.a. god databehandlingsskik, og PET’s interne behandling

(opbevaring mv.) af store datamængder, særligt hvor data kan betragtes som

ubearbejdede – i tråd med de to uafhængige efterretningseksperters

anbefaling om en

»bulk personal data«-kapacitet.

Samtidig kan det ifølge

PET overvejes, om PET-lovens §§ 7 og 8, der indeholder tjenestens hjemler

til at behandle oplysninger om fysiske og juridiske personer, tilstrækkeligt

afspejler PET’s operative behov, herunder særligt til brug for PET’s bredere

efterretningsanalyser.

Endelig bør der efter PET’s opfattelse ved en revision af PET-loven generelt

foretages en gennemgang af reglerne om sletning af oplysninger, herunder

forholdet til sletteregler i anden lovgivning. PET bemærker i den

forbindelse, at det bør undersøges, navnlig om det er mere hensigtsmæssigt

at operere med differentierede øvre slettefrister. PET bemærker endvidere,

at reglerne om sletning bør understøtte PET’s operative behov for at

opbevare oplysninger, som tjenesten endnu ikke har bearbejdet. Det bør

ifølge PET undersøges, om en nærmere afgrænset del af PET’s behandling

af oplysninger bør kunne opbevares, så længe det er nødvendigt af hensyn

til de formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. princippet om

opbevaringsbegrænsning i PET-lovens § 6 a, stk. 5.

Det fremgår i tilknytning hertil af evalueringen, at Justitsministeriet har

noteret sig bemærkningerne fra de uafhængige efterretningseksperter og

PET, og at ministeriet finder, at det i lyset af det digitaliserede samfund og

det nuværende trusselsbillede er af væsentlig betydning, at PET til stadighed

Side 21/233

har de redskaber, der skal til for at udføre tjenestens opgaver effektivt og på

et niveau, der svarer til lignende standarder i de lande, Danmark normalt

sammenligner sig med. Det er efter Justitsministeriets opfattelse samtidig

centralt, at der er de rette rammer for PET’s mulighed for at arbejde data-

og analysebaseret. Det er efter ministeriets opfattelse herudover afgørende,

at en eventuel udvidelse af PET’s adgang til – i højere grad end hidtil – at

indsamle og arbejde med store datamængder ledsages af de nødvendige

beskyttelses- og kontrolforanstaltninger, herunder i form af

privatlivsbeskyttelse, overholdelse af de databeskyttelsesretlige regler,

sikker opbevaring af data og et effektivt tilsyn hermed.

Det anføres tillige, at Justitsministeriet i forbindelse med det videre arbejde

med en revision af PET-loven vil kigge nærmere på bestemmelsen i PET-

lovens § 9 a om dynamisk sletning. Tilsynet med Efterretningstjenesterne

har således i forbindelse med evalueringen bl.a. bemærket, at bestemmelsen

efter tilsynets opfattelse indebærer en betydelig indskrænkning af de

opgaver, som tilsynet forud for lovændringen anså som sine væsentligste,

mens de uafhængige efterretningseksperter og PET omvendt har peget på,

at bestemmelsen i § 9 a er udtryk for realisme i lovgivningen og gavner

tjenestens muligheder for at varetage sine kerneopgaver. Justitsministeriet

bemærker i tilknytning hertil i rapporten, at det er vigtigt at sikre den rette

balance mellem, at PET i tilstrækkeligt omfang får slettet oplysninger, der

ikke længere er relevante for tjenestens virksomhed, og at PET fokuserer

sine ressourcer på at løse sine kerneopgaver, og at ministeriet vil kigge

nærmere på, om anvendelsen af bestemmelsen svarer til forudsætningerne

bag lovændringen.

Det er endvidere anført i evalueringen, at Justitsministeriet – på baggrund

af bemærkninger fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne og PET

vedrørende rækkevidden og fortolkningen af PET-lovens § 11 om lovlig

politisk virksomhed – finder, at det bør overvejes at præcisere PET’s

gennemgangs- og sletteforpligtelser i forhold til oplysninger om lovlig

politisk virksomhed, herunder set i forhold til reglerne om dynamisk

sletning. Det bør samtidig overvejes at præcisere samspillet mellem

bestemmelsen om lovlig politisk virksomhed og behandlingsbetingelserne i

PET-lovens §§ 7 og 8. Det anføres i den forbindelse, at det er

Justitsministeriets opfattelse, at PET-lovens § 11 er af central betydning for

tilsikringen af udøvelsen af lovlig politisk virksomhed som en

grundlæggende demokratisk ret, hvorfor eventuelle tilpasninger af

bestemmelsen vil skulle ske i lyset heraf.

Side 22/233

Endelig forholder evalueringen sig til en række øvrige spørgsmål

vedrørende navnlig PET’s opgaver, PET’s tilvejebringelse og behandling af

oplysninger, iværksættelse af undersøgelser og efterforskning, ordningen

om indirekte indsigt i oplysninger hos PET samt PET’s håndtering af

historisk arkivmateriale.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Understøttelse af PET’s mulighed for at tilvejebringe og behandle

større sammenhængende datasæt

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1.

PET-loven

Reglerne for PET’s indsamling, indhentning, sletning, videregivelse og

andre former for behandling af oplysninger fremgår af PET-lovens kapitel

2 (tilvejebringelse af oplysninger), kapitel 5 (intern behandling af

oplysninger), kapitel 6 (videregivelse af oplysninger) og kapitel 7 (lovlig

politisk virksomhed) og omfatter bestemmelserne §§ 3, 4 og 6 a-11. Dertil

kommer reglerne om den indirekte indsigtsordning, der fremgår af § 13.

Af PET-lovens § 3 fremgår det, at PET kan indsamle og

indhente oplysninger, der kan have betydning for tjenestens virksomhed.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 3, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 57 f., at det med bestemmelsen

præciseres, at tjenestens indsamling og indhentning af oplysninger alene

skal opfylde en relevansbetingelse, det vil sige, at det ikke på forhånd kan

udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten. Endvidere fremgår det,

at tjenestens arbejde i vidt omfang er forebyggende, hvilket indebærer, at

PET bør kunne indsamle oplysninger, selv om det er forbundet med

usikkerhed, om de personer, der undersøges, reelt har til hensigt at begå

strafbare forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at efterretningsarbejde

ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke

nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den

sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for

det terrorforebyggende arbejde.

Bemærkningerne til bestemmelsen angiver derudover, at PET efter den

angivne betingelse som hidtil kan indhente oplysninger om »bipersoner«,

herunder personer i den mistænktes omgangskreds, der ikke selv mistænkes

Side 23/233

for at være involveret i den eventuelle lovovertrædelse, der undersøges, og

at PET endvidere som hidtil vil kunne indhente oplysninger om (potentielle)

ofre for terrorisme, spionage mv. samt kilder, personer og organisationer,

hvis virksomhed indgår som baggrundsviden til forståelse af de almindelige

samfundsforhold. Det fremgår også, at PET kan indhente alle oplysninger

om de nævnte persongrupper. Bemærkningerne angiver desuden, at de

forbrydelser, som PET har til opgave at efterforske, kan have et politisk eller

religiøst motiv, og at det derfor i videre omfang end for det øvrige politi vil

kunne være relevant for PET at indsamle og indhente oplysninger om

politiske og religiøse forhold.

Bemærkningerne til bestemmelsen angiver, at kriteriet »kan have

betydning« indeholder et krav om generel relevans i modsætning til kriteriet

»må antages at have betydning«, der i dag findes i bl.a. PET-lovens § 7, stk.

1, nr. 2, og § 8, stk. 1, nr. 2, og som indeholder et krav om konkret relevans

for, at en personoplysning kan behandles, jf. nærmere herom nedenfor.

Det væsentligste formål med bestemmelsen er ifølge bemærkningerne at

understrege, at PET er berettiget til med henblik på en efterfølgende

behandling at indsamle og indhente data, blot disse data på indsamlings-

eller indhentningstidspunktet vurderes at kunne have betydning for

tjenestens virksomhed. Bestemmelsen pålægger ikke tredjemand, f.eks. en

offentlig myndighed, forening, organisation, virksomhed eller en privat

person, at videregive oplysninger til PET, men fastslår alene, at PET »kan

indsamle eller indhente« enhver oplysning, som kan have betydning for

tjenestens virksomhed.

Det fremgår derudover af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved

»indsamling« af oplysninger forstås tilvejebringelse af oplysninger, der er

umiddelbart tilgængelige, f.eks. i form af avisartikler, pjecer og oplysninger

fra de elektroniske medier, og at der med »indhentning« af oplysninger

menes tilvejebringelse af oplysninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige,

men som kan skaffes ved henvendelse til tredjemand, f.eks. en offentlig

myndighed, forening, organisation, virksomhed eller en privat person.

Bestemmelsen vedrører indsamling og indhentning af »oplysninger« både i

elektronisk og i ikke-elektronisk form og såvel fortrolige som ikke-

fortrolige oplysninger. Bestemmelsen vedrører ikke kun personoplysninger

(oplysninger om fysiske personer) men også andre oplysninger, herunder

om juridiske personer.

Side 24/233

PET-loven udelukker ikke eksempelvis, at PET i forbindelse med

indsamling af oplysninger indkøber data fra f.eks. datamæglere eller andre

kommercielle aktører, herunder fra lande uden for EU.

Endelig fremgår det af bemærkningerne, at bestemmelsen gælder

oplysninger, som PET indsamler og indhenter, det vil sige oplysninger, der

tilvejebringes på initiativ fra PET og ved tjenestens foranstaltning. PET kan

imidlertid som led i sin opgavevaretagelse og virksomhed efter PET-lovens

§ 1 også modtage oplysninger, som fremkommer på initiativ fra andre

forvaltningsmyndigheder, private eller udenlandske samarbejdspartnere.

For sådanne oplysninger gælder i lighed med oplysninger indsamlet eller

tilvejebragt på anden måde af PET selv, at lovforslagets

behandlingsbetingelser finder anvendelse for den videre interne behandling

og for videregivelse af oplysningerne.

Forvaltningsmyndigheders videregivelse af oplysninger til PET til brug for

tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 er reguleret i PET-lovens §

4. Det fremgår af bestemmelsen, at andre forvaltningsmyndigheder efter

anmodning fra PET skal videregive oplysninger til tjenesten, hvis tjenesten

vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for varetagelsen af

tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Databeskyttelsesreglernes

bestemmelser om undtagelse fra underretningsforpligtelserne indebærer i

dag i praksis, at der ikke sker underretning af de registrerede personer i

forbindelse med, at oplysninger om dem i medfør af PET-lovens § 4

videregives fra den anden forvaltningsmyndighed til PET. Der henvises til

lovforslagets pkt. 3.3.1.1 for yderligere om gældende ret vedrørende PET’s

indhentning af oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder.

Af PET-lovens § 6 a fremgår en række grundlæggende principper for PET’s

behandling af oplysninger. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at

oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god

databehandlingsskik. Af stk. 2 fremgår det, at behandling af oplysninger

skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må

ikke være uforenelig med disse formål, samt at senere behandling af

oplysninger, der alene sker i historisk, statistisk eller videnskabeligt øjemed,

ikke anses for uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Det fremgår af stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal være relevante og

tilstrækkelige samt ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af

de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil

Side 25/233

oplysningerne senere behandles. Af stk. 4 fremgår det, at behandling af

oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden

ajourføring af oplysningerne, at der skal foretages den fornødne kontrol for

at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger, og at

oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, snarest muligt skal

slettes eller berigtiges. Oplysninger, som behandles, må efter stk. 5 ikke

opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den

registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de

formål, hvortil oplysningerne behandles. Efter stk. 6 kan PET behandle

oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller

som journalnummer, og efter stk. 7 kan oplysninger, der er omfattet af denne

lov, overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen.

Bestemmelsen blev indsat i PET-loven ved § 4, nr. 2, i lov nr. 503 af 23.

maj 2018 om ændring af lov om retshåndhævende myndigheders

behandling

personoplysninger,

lov

massemediers

informationsdatabaser og forskellige andre love (Konsekvensændringer

som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt

medieansvarslovens

anvendelse

på

offentligt

tilgængelige

informationsdatabaser m.v.). Det fremgår af bemærkningerne til

bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 69 som fremsat,

side 35, at det foreslås at fastsætte en samlet bestemmelse som nyt § 6 a i

PET-loven, som indsætter ordlyden fra § 5, § 11, stk. 1, og § 14 i lov om

behandling af personoplysninger (persondataloven), der blev ophævet den

25. maj 2018, jf. § 46, stk. 2, i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende

bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesloven), således at gældende ret fra disse

bestemmelser videreføres.

Det fremgår derudover af bemærkningerne til PET-lovens § 6 a, jf.

Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 69 som fremsat, side 35, at

bestemmelsen vil omfatte både PET’s behandling af personoplysninger og

PET’s behandling af oplysninger om juridiske personer, og at bestemmelsen

i sin helhed vil skulle fortolkes i overensstemmelse med gældende ret efter

den hidtil gældende persondatalov, og således ikke vil skulle fortolkes i lyset

af bestemmelserne i den foreslåede nye databeskyttelseslov og

databeskyttelsesforordningen og fremtidig praksis herom. Det bemærkes i

den forbindelse, at af lovtekniske hensyn for at sikre overensstemmelse med

terminologien i PET-loven er ordlyden af de foreslåede bestemmelser i

PET-lovens § 6 a, stk. 2 og 5 (som viderefører den tidligere persondatalovs

Side 26/233

§ 5, stk. 2 og 5) tilpasset således, at bestemmelserne i § 6 a, stk. 2 og 5,

omfatter behandling af oplysninger. Det fremgår videre af bemærkningerne,

at de foreslåede tilpasninger af ordlyden ikke ændrer på gældende ret,

herunder på rækkevidden af PET’s hjemmel til at indsamle og indhente

(tilvejebringe) oplysninger i medfør af PET-lovens §§ 3 og 4.

Det fremgår af bemærkningerne til den tidligere persondatalovs § 5, stk. 1

(svarende til PET-lovens § 6 a, stk. 1), jf. Folketingstidende 1999-2000,

tillæg A, side 4064 ff., at den dataansvarlige skal behandle oplysninger i

overensstemmelse med god databehandlingsskik, og at det ligger heri, at

behandlingen skal være rimelig og lovlig. Det fremgår også, at det må

overlades til tilsynsmyndigheden at udfylde den retlige standard »god

databehandlingsskik«.

Det fremgår af bemærkningerne til den tidligere persondatalovs § 5, stk. 2

(gennemført med tilpasninger i PET-lovens § 6 a, stk. 2), at bestemmelsen

fastslår princippet om formålsbestemthed (finalité-princippet). Det

bemærkes, at kravet om, at indsamling af oplysninger skal ske til

udtrykkeligt angivne og saglige formål, gælder, uanset om indsamlingen

sker hos den registrerede eller ej, og at der således påhviler den

dataansvarlige en ubetinget pligt til i forbindelse med indsamling af

oplysninger at fastlægge, til hvilke formål indsamlingen finder sted.

Indsamlingen af oplysninger kan ske til et eller flere formål. I kravet om

udtrykkelighed ligger ifølge bemærkningerne, at den dataansvarlige i

forbindelse med indsamlingen skal angive et formål, som er tilstrækkelig

veldefineret og velafgrænset til at skabe åbenhed og klarhed omkring

behandlingen. Det fremgår videre, at indsamling af oplysninger skal ske til

et eller flere saglige formål, og at senere behandling af oplysninger ikke må

være uforenelig med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet.

Bestemmelsen indebærer, at de oplysninger, som den dataansvarlige måtte

indsamle, ikke frit vil kunne genbruges, videregives mv.

Det fremgår af bemærkningerne til den tidligere persondatalovs § 5, stk. 3

(svarende til PET-lovens § 6 a, stk. 3), at med udtrykkene »relevante« og

»tilstrækkelige« sigtes til, at oplysningernes art skal svare til det formål, der

tilsigtes med behandlingen. Bestemmelsen fastsætter endvidere, at den

dataansvarliges behandling af oplysninger er undergivet et

proportionalitetsprincip. Det fremgår videre, at behandling af oplysninger

således ikke må gå videre end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål,

som den dataansvarlige er berettiget til at forfølge.

Side 27/233

Det fremgår af bemærkningerne til den tidligere persondatalovs § 5, stk. 4

(svarende til PET-lovens § 6 a, stk. 4), at med kravet om ajourføring sikres

det, at der påhviler den dataansvarlige en forpligtelse til om nødvendigt at

foretage ajourføring af oplysninger, der viser sig forældede. I nogle

situationer vil den dataansvarlige dog kunne afvente den førstkommende

normale ajourføring, førend ajourføring finder sted. Afgørende for, hvor

hurtigt ajourføring skal finde sted, er karakteren af de oplysninger, som er

undergivet behandling. Er der eksempelvis tale om oplysninger, der vil

kunne påføre den registrerede eller andre uoprettelig skade, bør ajourføring

finde sted umiddelbart efter, at behovet herfor er konstateret. Det fremgår

videre, at omfanget af den kontrol, som det efter bestemmelsen påhviler den

dataansvarlige at foretage, vil afhænge af oplysningernes karakter, deres

anvendelse, indsamlingens pålidelighed og af, om oplysningerne er af

betydning for en eller flere myndigheder mv.

Det fremgår af bemærkningerne til den tidligere persondatalovs § 5, stk. 5

(gennemført med tilpasninger i PET-lovens § 6 a, stk. 5), at oplysninger ikke

må opbevares i identificerbar form i længere tid end, hvad der er nødvendigt

af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne indsamles, eller i forbindelse

med hvilke oplysningerne senere behandles.

PET-lovens §§ 7 og 8 fastlægger de betingelser, der skal være opfyldt, for

at PET kan behandle personoplysninger eller oplysninger om juridiske

personer og bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om

behandling af disse oplysninger. Det bemærkes, at med indførelsen af § 6 a

ophævedes PET-lovens dagældende § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, hvorefter

persondatalovens §§ 3 og 5, § 11, stk. 1, samt §§ 14, 41 og 42 fandt

anvendelse for behandling af personoplysninger og oplysninger om

juridiske personer. Af den nuværende PET-lovs § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1

(tidligere § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2), fremgår det, at PET kan behandle enhver

personoplysning eller enhver oplysning om juridiske personer, hvis

behandlingen sker med samtykke, må antages at have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og

efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 eller er

nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver. Det fremgår af

PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2 (tidligere § 7, stk. 3, og § 8, stk. 3), at

justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om PET’s behandling af

personoplysninger og oplysninger om juridiske personer.

Af bemærkningerne til PET-lovens §§ 7 og 8, jf. Folketingstidende 2012-

13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 62 ff., fremgår det, at § 7 vedrører

Side 28/233

behandling af personoplysninger hos PET, og at begrebet skal forstås i

overensstemmelse med den dagældende persondatalovs terminologi,

hvorefter en »personoplysning« er »enhver form for information om en

identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede)«, og en

»behandling« er »enhver operation eller række af operationer med eller uden

brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for«.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at persondatalovens

behandlingsbegreb er omfattende og således også omfatter indsamling,

indhentning og videregivelse af personoplysninger, og at under hensyn til

karakteren af PET’s opgaver og virksomhed er disse behandlingsformer

reguleret særskilt i PET-lovens §§ 3, 4 og 7. Derudover fremgår det, at

betingelserne for PET’s behandling af oplysninger er udformet dels under

hensyn til, hvilken behandlingsform (indsamling og indhentning, intern

behandling eller videregivelse af personoplysninger) der er tale om, dels

under hensyn til formålet med behandlingen (varetagelse af PET’s opgaver

vedrørende straffelovens kapitel 12 og 13 eller PET’s øvrige opgaver).

Det fremgår videre af bemærkningerne til bestemmelserne, at PET’s videre

interne behandling af personoplysninger modtaget efter en række

bestemmelser i anden lovgivning samt efter lovforslagets § 3 og § 10, stk.

1, skal opfylde betingelserne i forslagets § 7, stk. 2, nr. 1-3, og § 8, stk. 2,

nr. 1-3, (nu PET-lovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, og § 8, stk. 1, nr. 1-3). Det

karakteristiske for de nævnte regler i anden lovgivning og bestemmelserne

i lovforslagets § 3 og § 10, stk. 1, er ifølge bemærkningerne, at PET efter

lempelige kriterier kan tilvejebringe en række data, der skal bearbejdes for

at kunne benyttes på meningsfuld måde. Det fremgår videre af

bemærkningerne, at denne bearbejdning skal opfylde betingelserne i PET-

lovens § 7, stk. 2, nr. 1-3, og § 8, stk. 2, nr. 1-3, (nu PET-lovens § 7, stk. 1,

nr. 1-3 og § 8, stk. 1, nr. 1-3) (»samtykke«, »må antages at have betydning«

eller »er nødvendig«), og at personoplysninger modtaget efter regler, der

giver hjemmel til indhentelse af oplysninger efter mere lempelige

betingelser, således kun kan viderebehandles af PET, hvis betingelserne

herfor er opfyldt, det vil sige, at der foreligger et samtykke, oplysningerne

må antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende

straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødvendige for tjenestens øvrige

arbejdsopgaver.

Med hjemmel i PET-lovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, er udstedt

bekendtgørelse nr. 763 af 20. juni 2014 om Politiets Efterretningstjenestes

behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer m.v. (PET-

bekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 1455 af 1. december

Side 29/233

2016, bekendtgørelse nr. 1159 af 26. oktober 2017, bekendtgørelse nr. 523

af 23. maj 2018, bekendtgørelse nr. 1778 af 27. december 2018 og

bekendtgørelse nr. 438 af 7. april 2022. Der henvises til lovforslagets pkt.

3.6.1.1 for nærmere om bekendtgørelsens §§ 1-4.

Med hjemmel i de nævnte bestemmelser i PET-loven er der endvidere i

bekendtgørelse nr. 516 af 23. maj 2018 om sikkerhedsforanstaltninger til

beskyttelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer, som behandles

for Politiets Efterretningstjeneste (PET-sikkerhedsbekendtgørelsen), fastsat

regler om behandlingssikkerhed. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, der

viderefører den tidligere persondatalovs § 41, stk. 3, at PET skal træffe de

fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at oplysninger

om fysiske og juridiske personer hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,

fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes

kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med PET-loven, og at

tilsvarende gælder for databehandlere, der behandler oplysninger om

fysiske eller juridiske personer for PET.

PET-lovens regler om sletning af oplysninger fremgår af lovens §§ 9 og 9

a. Efter § 9 skal PET, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser

fastsat i medfør af lov, slette oplysninger om fysiske og juridiske personer,

der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskning rettet mod

sådanne personer, når der ikke i forbindelse med undersøgelsen eller

efterforskningen er tilvejebragt nye oplysninger inden for de seneste 15 år.

Sletning af oplysninger kan efter bestemmelsen undlades, hvis væsentlige

hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver gør det nødvendigt. Der henvises

for nærmere om gældende ret i henhold til PET-lovens § 9 til lovforslagets

pkt. 3.6.1.1.

Det fremgår af § 9 a, stk. 1, at hvis PET i forbindelse med sine aktiviteter

bliver opmærksom på, at sager eller dokumenter mv. ikke længere opfylder

betingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, skal disse slettes, uanset om

slettefristen i § 9 eller frister fastsat i medfør af § 7, stk. 2, eller § 8, stk. 2,

er udløbet. Det fremgår videre, at PET ikke i øvrigt er forpligtet til løbende

af egen drift at gennemgå tjenestens sager og dokumenter mv. med henblik

på at vurdere, om betingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, fortsat er opfyldt.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at PET uanset bestemmelserne i §§ 6

a-9 ikke er forpligtet til at slette oplysninger, der ikke opfylder betingelserne

i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, hvis oplysningerne indgår i dokumenter mv., som

i øvrigt opfylder betingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, jf. dog stk. 3 og §

13, stk. 2. Endelig fremgår det i § 9 a, stk. 3, at justitsministeren kan

Side 30/233

fastsætte regler om, at PET i nærmere fastsatte tilfælde skal slette

oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af lovens bestemmelser.

§ 9 a er indsat i PET-loven ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1727 af 27. december

2016 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Ændring

af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organiserede kriminalitet og

PET’s forpligtelse til sletning af oplysninger). Det fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A,

L 71, side 18, at begrebet »aktiviteter« skal forstås bredt og omfatter alle de

opgaver, som PET beskæftiger sig med, og at begrebet således foruden

operative aktiviteter også omfatter eksempelvis PET’s opgaver i forbindelse

med anmodninger om indirekte indsigt, jf. PET-lovens § 13, eller

stikprøvekontroller foretaget af Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Bestemmelsen indebærer at PET, hvis tjenesten i forbindelse med sine

aktiviteter bliver opmærksom på, at visse sager eller dokumenter mv., der

indeholder oplysninger om en person, ikke (længere) kan behandles, vil PET

skulle overveje om også andre sager eller dokumenter mv., hvori der indgår

oplysninger om personen, skal slettes. PET er som udgangspunkt ikke

forpligtet til at slette enkeltoplysninger i dokumenter, der i øvrigt opfylder

PET-lovens behandlingskriterier. Bestemmelsen fastslår således, at PET

ikke – ud over slettefristen i PET-lovens § 9, stk. 1, og de administrativt

fastsatte slettefrister i PET-bekendtgørelsen – er forpligtet til løbende at

gennemgå tjenestens sager, dokumenter mv. eller oplysninger med henblik

på at slette sager, dokumenter mv. eller oplysninger, som ikke længere

opfylder betingelserne i § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2. Bestemmelsens

dokumentbegreb skal forstås bredt og omfatter efter omstændighederne bl.a.

elektroniske filer mv. Det er anført i bemærkningerne, at PET dog fortsat vil

skulle slette sager og dokumenter mv., der ikke længere er relevante, og som

PET f.eks. bliver opmærksom på som led i intern kontrol i medfør af PET-

bekendtgørelsens § 10 (chefen for PET fastsætter nærmere retningslinjer for

stikprøvekontrol, jf. PET-bekendtgørelsens § 11) eller i forbindelse med en

stikprøvekontrol foretaget af Tilsynet med Efterretningstjenesterne i medfør

af PET-lovens §§ 18 og 20.

Derudover fremgår det, at som følge af bemyndigelsesbestemmelsen i § 9

a, stk. 3, vil justitsministeren kunne fastsætte regler om, at PET i visse

særlige tilfælde fortsat er forpligtet til at slette enkeltoplysninger i

dokumenter

mv.,

der

øvrigt

skal

bevares,

bemyndigelsesbestemmelsen i første række forudsættes anvendt til at

fastholde en sletningsregel svarende til PET-bekendtgørelsens § 8.

Bestemmelsen i PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 1, fastsætter at i tilfælde,

Side 31/233

hvor PET i medfør af PET-lovens § 4, stk. 1, jf. § 3, indhenter oplysninger

om alle personer, der inden for et givent tidspunkt har rettet henvendelse til

en given offentlig myndighed, eller andre grupper af personer, som på

tilsvarende måde ikke på forhånd er identificeret, skal

efterretningstjenesten, så hurtigt som forholdene tillader det, foretage en

vurdering af, om de personer, som oplysningerne vedrører, er af relevans for

efterretningstjenestens opgavevaretagelse. I den udstrækning dette vurderes

ikke at være tilfældet, skal de ikke-relevante oplysninger straks slettes. Efter

PET-bekendtgørelsens § 8, stk. 2, kan indhentelse af oplysninger af den i

stk. 1 nævnte art alene ske efter forudgående godkendelse af chefen for PET

eller tjenestens juridiske chef. Det samme gælder indhentelse af oplysninger

om psykiatriske diagnoser eller tilsvarende særligt følsomme

helbredsoplysninger.

Reglerne for PET’s videregivelse af oplysninger er reguleret i PET-lovens

kapitel 6, der indeholder bestemmelsen i § 10. Efter denne bestemmelses

stk. 1 kan PET videregive oplysninger til FE, hvis videregivelsen kan have

betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver. For videregivelse af

personoplysninger og oplysninger om juridiske personer til andre danske

forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og

internationale organisationer finder §§ 6 a-8 anvendelse. Herudover finder

§ 8, stk. 2, i databeskyttelsesloven anvendelse, hvis videregivelsen vedrører

oplysninger om rent private forhold. Endelig fremgår det af bestemmelsen,

at videregivelse af oplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder,

private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer kun kan

ske, hvis videregivelsen efter en konkret vurdering må anses for forsvarlig.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 66 ff., at det således vil være en

betingelse for, at der kan ske videregivelse af oplysninger til FE, at

videregivelsen enten kan have betydning for varetagelsen af FE’s opgaver

eller for varetagelsen af PET’s opgaver, og at det er den myndighed, der er

i besiddelse af oplysningerne, som skal afgøre, om betingelserne for

videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde. Stk. 1 regulerer ifølge

bemærkningerne alene, hvornår PET er berettiget til at videregive de

pågældende oplysninger til FE. Spørgsmålet om, hvorvidt PET er forpligtet

til at videregive oplysningerne, er reguleret i forvaltningslovens § 31. Det

indebærer, at en forvaltningsmyndighed, der er berettiget til at videregive

en oplysning, i almindelighed også er forpligtet til – på begæring fra en

anden forvaltningsmyndighed – at videregive oplysningen. Det fremgår af

bemærkningerne, at den lempelige videregivelsesbetingelse »kan have

Side 32/233

betydning« er begrundet i, at de to efterretningstjenesters arbejdsområder er

så nært forbundne, at der bør være vid adgang til udveksling af oplysninger

mellem tjenesterne på samme måde, som der er vid adgang til at videregive

oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen er

således udtryk for, at det er helt afgørende, at der inden for de

lovgivningsmæssige rammer er et tæt og løbende samarbejde mellem de to

efterretningstjenester.

For så vidt angår PET’s videregivelse af personoplysninger til andre danske

forvaltningsmyndigheder (end FE), private samt udenlandske myndigheder

og internationale organisationer fremgår det af bemærkningerne til

bestemmelsen, at videregivelse af personoplysninger som nævnt i den

dagældende persondatalovs § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, ud over betingelserne

i lovforslagets § 7 (nu §§ 6 a og 7) skal opfylde betingelserne i

persondatalovens § 8, stk. 2. Dette gælder uanset den pågældendes

tilknytning til Danmark, og uanset hvor vedkommende måtte opholde sig.

Dette indebærer, at oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund,

politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige

tilhørsforhold, helbredsmæssige eller seksuelle forhold, strafbare forhold,

væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold kun må

videregives, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til

videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller

offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der

begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,

3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed

eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4)

videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds

opgaver for det offentlige. Der er fastsat nærmere regler herom i PET-

bekendtgørelsen.

Det fremgår af PET-bekendtgørelsens § 9, at videregivelse af følsomme

personoplysninger til udenlandske myndigheder alene kan ske efter

forudgående godkendelse af chefen for PET eller efterretningstjenestens

juridiske chef eller dennes stedfortrædere, og at chefen for PET fastsætter

nærmere retningslinjer for videregivelse af oplysninger.

Det fremgår af PET-lovens § 11, stk. 1, at lovlig politisk virksomhed, der

udøves af en her i landet hjemmehørende fysisk person, ikke i sig selv kan

begrunde, at PET behandler oplysninger om den pågældende. Af stk. 2 og 3

fremgår det, at bestemmelsen i stk. 1 ikke afskærer PET fra at behandle

oplysninger om en persons politiske virksomhed med henblik på at afklare,

Side 33/233

om virksomheden er lovlig, og at bestemmelsen i stk. 1 ikke afskærer PET

fra ved behandlingen af oplysninger om politiske foreninger og

organisationer at medtage oplysninger om, hvem der udgør ledelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 69 f., at forbuddet vedrører

politisk virksomhed, hvilket omfatter politiske tilkendegivelser, og at lovlig

udøvelse af anden meningstilkendegivende virksomhed ikke reguleres af

bestemmelsen, herunder religiøs og filosofisk virksomhed. Forbuddet

beskytter ifølge bemærkningerne den fri politiske meningsdannelse, som er

en nødvendig forudsætning for en demokratisk styreform. Det fremgår

videre, at »politisk virksomhed« har karakter af en retlig standard, som

løbende må udfyldes og præciseres i takt med samfundsudviklingen. I den

forbindelse er det anført, at i lyset af den debat, der førte til

regeringserklæringen af 30. september 1968 om lovlig politisk virksomhed,

og ud fra formålssynspunkter må politisk virksomhed overordnet forstås

som enhver aktivitet, der beskæftiger sig med styrelse og påvirkning af

eksisterende samfund og samfundsforhold.

Det fremgår videre af bemærkningerne til bestemmelsen, at afgørende for,

om en meningstilkendegivelse er politisk, overordnet må være, om den

fremtræder som rettet mod at styre eller påvirke et samfund (det danske eller

et udenlandsk) eller samfundsforholdene her i landet eller i udlandet, og at

det hverken er en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse, at

meningstilkendegivelsen har sin oprindelse i en bestemt religion eller

ideologi. Omfattet af »politisk virksomhed« er efter bemærkningerne ikke

alene ytringer, men også andre former for politiske tilkendegivelser, f.eks.

deltagelse i politiske demonstrationer. Det bemærkes videre, at enhver

lovlig udøvelse af almindelige demokratiske rettigheder (ytrings, forenings-

og forsamlingsfrihed) i politisk sammenhæng således er omfattet, og at

bestemmelsen ikke er begrænset til medlemskab af opstillingsberettigede

partier, men omfatter enhver politisk aktivitet, herunder deltagelse i

diskussionsfora og sociale netværk på internettet og ytringer på f.eks. blogs

og profiler på sociale netværk. Derimod er eksempelvis

meningstilkendegivende virksomhed udelukkende af religiøs eller filosofisk

karakter ifølge bemærkningerne ikke omfattet af bestemmelsen.

Det fremgår også af bemærkningerne til bestemmelsen, at udtrykket »i

Danmark hjemmehørende personer« omfatter 1) danske statsborgere, 2)

nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark,

Side 34/233

hvis vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt 3) asylansøgere med

(kendt) ophold i Danmark i mere end 6 måneder.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til bestemmelsen, at forbeholdet

»ikke i sig selv« indebærer, at PET kan behandle oplysninger om en persons

lovlige politiske virksomhed, når andre forhold bevirker, at en person er

genstand for tjenestens interesse. Der skal imidlertid efter bemærkningerne

noget mere til end selve den lovlige politiske virksomhed. Er den

pågældende allerede i søgelyset i forbindelse med PET’s opgavevaretagelse,

kan PET tillige behandle oplysninger om den pågældendes lovlige politiske

virksomhed.

Formuleringen indebærer ifølge bemærkningerne, at PET har mulighed for

at behandle oplysninger om en (potentiel) meddelers eller kildes udøvelse

af lovlig politisk virksomhed, f.eks. med henblik på at få afklaret, om det

overhovedet er muligt at rekruttere den pågældende, eller at vurdere

vedkommendes troværdighed. Det er i en sådan situation ikke personens

politiske virksomhed i sig selv, der begrunder behandlingen, men

behandlingen af sådanne oplysninger indgår som et led i PET’s overvejelser

om brug af den pågældende som meddeler eller kilde. Behandling af

oplysninger om lovlig politisk virksomhed er derudover muligt i forbindelse

med sikkerhedsgodkendelsessager og livvagtsopgaver.

Det følger videre af bemærkningerne til bestemmelsen, at PET også vil

kunne behandle oplysninger om lovlig politisk virksomhed, hvis der

foreligger »andre forhold«, som bevirker, at en i Danmark hjemmehørende

person er genstand for tjenestens interesse i forbindelse med tjenestens

varetagelse af bl.a. sine opgaver efter PET-lovens § 1, nr. 1 (forebyggelse

og efterforskning som nævnt i straffelovens kapitel 12 og 13). I sådanne

tilfælde må PET i lighed med andre oplysninger i undersøgelsen, f.eks. om

hvem den pågældende omgås, hvem den pågældende er gift eller samboende

med, hvor den pågældende arbejder osv., kunne behandle oplysninger om

den pågældende persons udøvelse af lovlig politisk virksomhed, hvis en

sådan oplysning er relevant for undersøgelsen. Der kan f.eks. være tale om,

at en person benytter udøvelse af politisk virksomhed som påskud for at

planlægge, forberede eller udføre spionage, terrorisme eller voldelig

ekstremistisk virksomhed. Behandling af de nævnte oplysninger kan

ligeledes være nødvendig for at forstå den pågældendes bevæggrunde.

PET er heller ikke er afskåret fra mere overordnet at indsamle, indhente og

behandle oplysninger om lovlige politiske aktiviteter med henblik på at

Side 35/233

tilvejebringe

baggrundsmateriale

til

forståelse

generelle

samfundsmæssige forhold. Dette kan være nødvendigt bl.a. med henblik på

at tegne og vurdere et trusselsbillede forud for eksempelvis udenlandske

statsoverhoveders besøg i Danmark. Det er i sådanne tilfælde ikke

enkeltpersoners lovlige politiske virksomhed, der i sig selv begrunder

behandlingen, men nødvendigheden af at kunne få et samlet billede af

forholdene.

PET skal i hvert enkelt tilfælde foretage en vurdering af, om behandling af

oplysninger om lovlig politisk virksomhed er begrundet i andre forhold end

selve udøvelsen af denne virksomhed. En sådan konkret vurdering vil

nødvendigvis bero på et skøn. Det bemærkes, at det følger af bestemmelsen,

at PET ikke som et led i samarbejdet med FE eller udenlandske

myndigheder eller internationale organisationer kan behandle oplysninger,

der alene er begrundet i en persons udøvelse af lovlig politisk virksomhed.

Det er derudover anført i bemærkningerne, at ovenstående vedrører PET’s

behandling af oplysninger om målpersoner. PET kan herudover behandle

oplysninger om bipersoners lovlige politiske virksomhed i forbindelse med

behandling af oplysninger om hovedpersoner. Sådanne oplysninger vil

eksempelvis kunne indgå i sikkerhedsgodkendelsessager og i

beskyttelsessager vedrørende (potentielle) ofre for terroristiske eller

ekstremistiske forbrydelser mv.

Fysiske og juridiske personer har ikke ret til indsigt i oplysninger, som PET

behandler om personen, og heller ikke ret til indsigt i, hvorvidt tjenesten

behandler oplysninger om personen, jf. PET-lovens § 12. Det skal ses i

sammenhæng med, at der efter PET-lovens § 13 findes en indirekte

indsigtsordning. Det fremgår af denne bestemmelses stk. 1, at en fysisk eller

juridisk person kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at

undersøge, hvorvidt PET uberettiget behandler oplysninger om den

pågældende. Tilsynet sikrer efter bestemmelsen, at dette ikke er tilfældet,

og giver herefter den pågældende meddelelse herom. Af stk. 2 fremgår det,

at hvis det i forbindelse med en undersøgelse efter stk. 1 konstateres, at PET

behandler oplysninger, som ikke længere opfylder betingelserne i § 7, stk.

1, og § 8, stk. 1, skal disse oplysninger slettes uanset § 9 a, stk. 2.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 72, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne, efter anmodning fra en borger skal undersøge, om

PET behandler oplysninger om den pågældende. Det fremgår videre, at som

Side 36/233

led i denne indsigtsordning kan tilsynet bl.a. pålægge PET at slette

oplysninger, som PET efter tilsynsmyndighedens opfattelse behandler med

urette. Endvidere fremgår det, at den foreslåede indirekte indsigtsordning

gælder for alle fysiske og juridiske personer.

PET-loven indeholder ingen bestemmelser, der specifikt angår PET’s

indsamling, indhentning, opbevaring og andre former for behandling af

større mængder oplysninger. Der skelnes således i loven ikke mellem

tjenestens behandling af enkeltoplysninger og større mængder oplysninger.

PET er ikke afskåret fra at indsamle, indhente og i øvrigt behandle større

mængder oplysninger efter de nugældende regler, hvilket også fremgår

forudsætningsvist af justitsministerens besvarelse af den 4. september 2023

af spørgsmål nr. 1111 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Indsamlingen

eller indhentningen af større mængder oplysninger sker efter PET-lovens §

3, hvorefter tjenesten kan tilvejebringe oplysninger, der kan have betydning

for dens virksomhed. Oplysningerne skal som udgangspunkt inden for 4

uger lagres i en journal eller database, jf. PET-bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

For den videre behandling af oplysningerne gælder betingelserne i PET-

lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, der bestemmer bl.a., at PET kan behandle

– herunder opbevare – oplysninger om fysiske og juridiske personer, hvis

behandlingen må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens

opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødvendig for varetagelsen af

tjenestens øvrige opgaver. De øvrige behandlingsregler i PET-loven vil

skulle iagttages, herunder bestemmelsen i § 6 a, stk. 3, hvorefter

oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke

omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil

oplysningerne senere behandles. Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil

endvidere efter anmodning fra en fysisk eller juridisk person kunne

undersøge, hvorvidt PET uberettiget behandler om den pågældende, jf.

PET-lovens § 13. Tilsynets undersøgelse vil omfatte de oplysninger, PET

behandler, uanset om oplysningerne indgår i en større samling af

oplysninger.

De ovenfor nævnte regler udgør i praksis en begrænsning i PET’s mulighed

for f.eks. at opbevare og på andre måder behandle større sammenhængende

datasæt.

Side 37/233

3.1.1.2.

Politiloven

For varetagelsen af det øvrige politis opgaver er indsamling og behandling

af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder selvstændigt reguleret i

politilovens § 2 a. Ordningen blev indført ved lov nr. 671 af 8. juni 2017 om

ændring af lov om politiets virksomhed og toldloven (Politiets anvendelse

af databaserede analyseredskaber og adgang til oplysninger om

flypassagerer).

Det fremgår af politilovens § 2 a, stk. 1, at politiet foretager tværgående

informationsanalyser på grundlag af de oplysninger, politiet behandler, når

det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af politiets opgaver. Af

bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at politiet kan indsamle og behandle

oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, når det er nødvendigt af

hensyn til udførelsen af politiets opgaver. Endelig fremgår det af stk. 3, at

justitsministeren fastsætter nærmere regler for politiets behandling af

oplysninger, herunder den, der finder sted i medfør af stk. 1 og 2, og at

justitsministeren herunder fastsætter regler om, til hvilke formål oplysninger

kan behandles, og hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de

tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved

behandlingen.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg A, L 171 som fremsat, side 17 f., at politiet efter

bestemmelsen – i det omfang dette politifagligt vurderes at være nødvendigt

– vil understøtte sin opgaveløsning gennem informationsanalyser foretaget

på baggrund af de oplysninger, som politiet i medfør af gældende ret har

adgang til at indsamle og behandle. Det fremgår videre, at dansk politi –

inden for rammerne af navnlig retsplejeloven og persondatalovens

bestemmelser – sikres en klar hjemmel til at tilgå og udnytte de oplysninger,

der i dag behandles af politiet til brug for løsning af så mange af politiets

opgaver som muligt og derigennem understøtte politiets mål om at arbejde

analyse- og vidensbaseret. Det forudsættes i bemærkningerne, at

bestemmelsen ikke anvendes som led i politiets rent administrative

afgørelsesvirksomhed, herunder f.eks. sager om meddelelse af

våbentilladelse mv.

Vurderingen af, hvornår tværgående informationsanalyser er nødvendige af

hensyn til udførelsen af politiets opgaver, vil ifølge bemærkningerne til

bestemmelsen – som hidtil efter gældende ret – være en politifaglig

vurdering, som foretages under hensyntagen til politilovens

Side 38/233

opgavebeskrivelse i lovens § 2. Tværgående informationsanalyser kan

eksempelvis anvendes i forbindelse med generel kriminalitetsforebyggelse,

konkrete efterforskninger eller varetagelsen af politiets opgaver uden for

strafferetsplejen, f.eks. udlændingekontrol.

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til bestemmelsen, at begrebet

»tværgående informationsanalyser« omfatter analyser i bredeste forstand,

herunder sammenstillinger, samkøringer mv. af data inden for politiets

datakilder eller på tværs af flere kilder. Det bemærkes, at politiets datakilder

omfatter dels politiets registre i form af bl.a. Det Centrale Kriminalregister,

dels de øvrige registre, kilder mv., som politiet har adgang til i medfør af

gældende ret, f.eks. Det Centrale Personregister (CPR), og de databaser,

som politiet har adgang til som led i internationalt politisamarbejde gennem

bl.a. Europol og Interpol. En tværgående informationsanalyse i forbindelse

med en strafferetlig efterforskning vil ifølge bemærkningerne f.eks. kunne

afdække mønstre eller hidtil ukendte relationer i forbindelse med

kortlægning af rocker- og bandegrupperinger. En sådan informationsanalyse

kan også anvendes til at etablere mistænkte personers rejseaktiviteter,

kontakter, anvendte kommunikationsformer mv. på tværs af aktuelle og

afsluttede sager. Det nævnes også, at i forbindelse med udlændingekontrol

kan tværgående informationsanalyser f.eks. anvendes til at målrette den

vidensbaserede kontrol i det grænsenære område, bl.a. gennem

sammenstilling af oplysninger om kendte rejsemønstre, efterretninger

modtaget fra internationale samarbejdspartnere og åbne kilder.

Det er derudover anført i bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2016-17,

tillæg A, L 171 som fremsat, side 10 f., at i medfør af den foreslåede

bestemmelse vil politiet have adgang til at indsamle oplysninger, både

personoplysninger og andre oplysninger, fra enhver offentligt tilgængelig

kilde. Begrebet »offentligt tilgængelige kilder« skal ifølge bemærkningerne

forstås bredt og omfatter således enhver informationskilde af både

elektronisk og ikke-elektronisk karakter, herunder internettet, som inden for

rammerne af gældende ret og uden gennemførelsen af et straffeprocessuelt

tvangsindgreb kan tilgås i det offentlige rum. Oplysninger og kilder, der er

tilgængelige på almindelige kommercielle vilkår, f.eks. gennem betaling af

abonnement eller andre former for betalingstjenester, anses tillige som

offentligt tilgængelige. Det fremgår videre, at lovforslaget ikke indebærer

en udvidet adgang for politiet til at indsamle oplysninger via »open

source«-

kilder, men alene sikrer et klart hjemmelsgrundlag for politiets indsamling

og behandling af – ofte betydelige mængder – oplysninger fra offentligt

tilgængelige kilder. Ligeledes vil forslaget ikke indebære en ændring eller

Side 39/233

fravigelse af retsplejelovens bestemmelser, herunder om indgreb i

meddelelseshemmeligheden, agentvirksomhed, forsvarerens adgang til

aktindsigt mv. Det vil ifølge bemærkningerne f.eks. sige, at hvis politiet i

forbindelse med, at de skaffer sig adgang til et virtuelt miljø, overtræder

straffelovens § 263, stk. 2, f.eks. via hacking, vil en sådan adgang forudsætte

en retskendelse til f.eks. hemmelig ransagning efter retsplejelovens § 799.

Tilsvarende vil politiet i forbindelse med deres ageren i f.eks. virtuelle

miljøer skulle iagttage retsplejelovens regler om agentvirksomhed, herunder

provokationsforbuddet i retsplejelovens § 754 b.

Det fremgår derudover af bemærkningerne til bestemmelsen, at begrebet

»behandler« skal forstås i overensstemmelse med § 3, nr. 2, i den

dagældende persondatalov, hvorefter behandling omfatter enhver operation

eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk

databehandling, som oplysninger gøres til genstand for. Det bemærkes, at

begrebet også omfatter videregivelse på tværs af flere dataansvarlige, og at

de foreslåede bestemmelser i § 2 a – til forskel fra den dagældende

persondatalov, der kun regulerede behandling af personoplysninger, jf.

lovens § 1, jf. § 3, nr. 1 – omfatter enhver oplysning, som politiet måtte

behandle.

Anvendelsen af bestemmelsen i politilovens § 2 a er nærmere reguleret i

bekendtgørelse nr. 1078 af 20. september 2017 om politiets behandling af

oplysninger i forbindelse med tværgående informationsanalyser.

De informationskilder, der anvendes ved foretagelsen af tværgående

informationsanalyser er fastlagt i bekendtgørelsens § 8.

Det fremgår heraf,

at f

ølgende informationskilder kan danne grundlag for foretagelsen af

tværgående informationsanalyser: 1) De registre, databaser mv., som

politiet fører efter gældende ret (faste kilder), og 2) de øvrige kilder, som

politiet efter gældende ret kan bringe i anvendelse som led i varetagelsen af

politiets opgaver. Anvendelse af oplysninger fra disse kilder skal efter

bestemmelsen ske i overensstemmelse med de regler, der måtte være fastsat

herom ved lov eller i henhold til lov.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at personoplysninger kan behandles

som led i foretagelsen af tværgående informationsanalyser, når det er

nødvendigt for 1) at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske

og forfølge strafbare forhold, 2) i konkrete tilfælde at forebygge strafbare

forhold samt forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige

fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, 3) i

Side 40/233

konkrete tilfælde at understøtte politiets beredskabsrelaterede opgaver, 4) at

gennemføre grænse- og udlændingekontrol, 5) at gennemføre strategiske og

statistiske analyser mv., der kan understøtte varetagelsen af opgaver efter

nr. 1-4, og 6) at understøtte foretagelsen af tværgående

informationsanalyser omfattet af bekendtgørelsens § 5.

Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det, at under iagttagelse af bestemmelsen

i § 6 kan tværgående informationsanalyser foretages, når det er nødvendigt

for 1) at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og

orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, 2) at

afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for

enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, 3) at yde borgerne bistand i

andre faresituationer, 4) at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende

ret, 5) at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret, 6) at udføre

andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig

tilknytning til politiets virksomhed og 7) at gennemføre strategiske og

statistiske analyser mv., der kan understøtte varetagelsen af opgaver efter

nr. 1-6.

Betingelserne for foretagelsen af tværgående informationsanalyser er

reguleret i bekendtgørelsens § 6. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at

foretagelsen af tværgående informationsanalyser i medfør af § 5 skal finde

sted under anvendelse af pseudonymiserede oplysninger, jf. dog stk. 2 og 5.

Af stk. 2 fremgår det, at i det omfang politiets opgavevaretagelse gør det

strengt nødvendigt at behandle fuldt personhenførbare oplysninger som led

i foretagelsen af tværgående informationsanalyser i medfør af § 5, kan dette

finde sted (afmaskering). Derudover fremgår det af stk. 5, at i tilfælde, hvor

en tværgående informationsanalyse udført i medfør af § 5, afdækker forhold,

der efter en konkret politifaglig vurdering har relevans for de opgaver, der

er opregnet i § 4, nr. 1-4, kan de relevante oplysninger, herunder de

underliggende personoplysninger, i nødvendigt omfang anvendes til

foretagelsen af en ny tværgående informationsanalyse i overensstemmelse

med § 4.

Derudover indeholder bekendtgørelsen regler om opbevaring, sletning mv.

af personoplysninger, om videregivelse af personoplysninger, om

undtagelser fra den registreredes indsigtsret og om behandlingssikkerhed

mv.

Side 41/233

3.1.1.3.

Forvaltningsloven

Andre myndigheders videregivelse af oplysninger er for visse oplysningers

vedkommende omfattet af forvaltningslovens § 28.

Det fremgår af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for manuel videregivelse

af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden

forvaltningsmyndighed gælder reglerne i databeskyttelseslovens §§ 6-8 og

10 og § 11, stk. 1, og i artikel 5, stk. 1, litra a-c, artikel 6, artikel 7, stk. 3, 1.

og 2. pkt., artikel 9 og 10 og artikel 77, stk. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen). Det

fremgår videre af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af

personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis

foretages ved hjælp af automatisk databehandling, finder reglerne i

databeskyttelsesforordningen

og databeskyttelsesloven anvendelse,

medmindre videregivelsen er reguleret af lov om retshåndhævende

myndigheders behandling af personoplysninger. For nærmere om forholdet

til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven henvises til

lovforslagets pkt. 11.

Videregivelse af oplysninger af fortrolig karakter, der ikke er

personoplysninger, er reguleret i forvaltningslovens § 28, stk. 2. Der kan

eksempelvis være tale om oplysninger om juridiske personer. Det fremgår

af denne bestemmelse, at oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er

omfattet af stk. 1, kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed,

når 1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, 2) det følger

af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal

videregives, eller 3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig

betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse,

myndigheden skal træffe.

Ifølge bemærkningerne til de nævnte bestemmelser i forvaltningslovens §

28, stk. 2, nr. 2 og 3, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 173,

sikrer bestemmelsen i nr. 2, at oplysninger af den nævnte karakter kan

videregives i de tilfælde, hvor det er fundet påkrævet i lovgivningen at have

særlige bestemmelser, som pålægger offentlige myndigheder en

oplysningspligt. Bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, forudsætter ifølge

bemærkningerne, at der foretages en konkret afvejning af på den ene side

den interesse, som den, oplysningen vedrører, har i, at oplysningen

Side 42/233

hemmeligholdes, og på den anden side karakteren og betydningen af den

private eller offentlige interesse, der kan begrunde, at oplysningen skal

videregives til en anden forvaltningsmyndighed.

Det fremgår desuden af forvaltningslovens § 31, stk. 1, at i det omfang en

forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning,

skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed

videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Af

bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at bestemmelsen i stk. 1 dog ikke finder

anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der

væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få

oplysningerne. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1985-86, tillæg A, spalte 177, at det er den myndighed,

der råder over oplysningen, der tager stilling til om oplysningen skal

videregives, hvilket kan medføre, at myndigheden må anmode den anden

myndighed om at redegøre nærmere for, hvilke omstændigheder, der gør

videregivelsen påkrævet.

Herudover følger det af forvaltningslovens § 32, at den, der virker inden for

den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige

oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes

opgaver.

3.1.2. Justitsministeriets overvejelser

PET’s hovedopgave er at forebygge, efterforske og modvirke handlinger og

foretagender, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af

Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund, for rigets

selvstændighed og sikkerhed samt for den lovlige samfundsorden.

PET’s væsentligste opgaver er i den forbindelse imødegåelsen af den

alvorlige terrortrussel mod Danmark, efterforskning af overtrædelser af

terrorlovgivningen og håndteringen af en stigende trussel fra spionage-,

sabotage og påvirkningsvirksomhed fra statslige aktører. PET varetager

herudover bl.a. opgaver med at udarbejde trusselsvurderinger, bistå det

øvrige politi, rådgive og bistå offentlige myndigheder og private i

sikkerhedsspørgsmål,

herunder

ved

bistå

ved

personsikkerhedsundersøgelser, og beskytte personer, organisationer og

myndigheder. PET har endvidere til opgave at holde justitsministeren

underrettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold

Side 43/233

af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om

vigtige enkeltsager.

Det fremgår af Vurdering af Terrortruslen mod Danmark fra marts 2024, at

Center for Terroranalyse under PET samlet set vurderer, at terrortruslen mod

Danmark fortsat er i niveauet alvorlig, hvilket svarer til niveau fire ud af

fem. Kunstig intelligens og kvanteteknologi fremhæves i vurderingen blandt

nye teknologier, der har potentiale til at påvirke grundlæggende elementer i

vores samfund i de kommende år. Center for Terroranalyse vurderer, at

teknologierne direkte eller via afledte effekter kan få betydning for

terrortruslen og myndighedernes evne til at bekæmpe den.

Herudover fremgår det af den seneste Vurdering af spionagetruslen mod

Danmark, Færøerne og Grønland fra maj 2023, at det er PET’s vurdering,

at der er en markant, bredspektret og vedvarende trussel fra fremmede

staters efterretningsvirksomhed mod Danmark, og at truslen udgår først og

fremmest fra Rusland og Kina. Ifølge PET omfatter truslen fra de fremmede

staters efterretningsvirksomhed navnlig spionage og forsøg på ulovligt eller

på uønsket vis at anskaffe produkter, viden og teknologi bl.a. for at udvikle

de fremmede staters militære kapaciteter. Samtidig udgår der også en trussel

fra fremmede efterretningstjenesters påvirkningsvirksomhed og fra

fremmede stater, der på forskellig vis registrerer, chikanerer eller udøver

pression mod egne statsborgere, primært dissidenter, der opholder sig i

Danmark. PET anfører også i vurderingen, at Ruslands krig i Ukraine har

medvirket til at sætte fokus på truslen fra spionage og sabotage mod

europæisk kritisk infrastruktur.

Justitsministeriet har i evalueringen af PET-loven fra juni 2022 noteret sig

de uafhængige efterretningseksperters bemærkning om, at behandlingen af

store datamængder er en generel tendens inden for bl.a.

efterretningsvirksomhed, og at eksperterne har anbefalet, at der udvikles en

såkaldt

»bulk personal data«-kapacitet

hos PET. Justitsministeriet har

ligeledes noteret sig bemærkningerne fra PET om behovet for at ændre og

præcisere visse dele af PET-lovgivningen med henblik på at understøtte

PET’s tilvejebringelse og behandling af store datamængder.

Det fremgår derudover af evalueringen, at Justitsministeriet vil inddrage

bemærkningerne fra de uafhængige efterretningseksperter og PET i det

videre arbejde med en revision af PET-loven, og at ministeriet vil overveje

de retlige rammer for og konsekvenserne forbundet med oprettelsen af en

»bulk personal data«-kapacitet

og i givet fald, hvordan en sådan kapacitet

Side 44/233

vil kunne indrettes mv., herunder for så vidt angår spørgsmålet om PET’s

behandling af ikke-erkendte data.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at der i PET-loven bør fastsættes

regler om PET’s behandling af større sammenhængende datasæt, som skal

opbevares adskilt fra tjenestens øvrige oplysninger. Der lægges op til, at der

oprettes et særskilt »miljø« ved siden af de almindelige regler i PET-loven,

hvor det vil være muligt for PET inden for nærmere bestemte rammer at

opbevare og foretage bestemte ikke-personrettede behandlinger af større

sammenhængende datasæt. Formålet hermed er overordnet set at skabe

klare rammer for PET’s behandling af store mængder data og at styrke

tjenestens mulighed for at arbejde med større sammenhængende datasæt på

en måde, der tilfører tjenestens opgavevaretagelse værdi. Justitsministeriet

finder det dog afgørende, at dette sker på en måde, hvor de nuværende regler

i PET-loven ikke lempes, i det omfang PET’s behandling af oplysningerne

i et datasæt får en mere målrettet karakter, f.eks. ved at tjenesten som led i

en undersøgelse eller efterforskning foretager søgninger på bestemte fysiske

eller juridiske personer i et indsamlet datasæt.

Dette vil understøtte PET’s opgavevaretagelse på flere punkter og vil først

og fremmest bidrage til at styrke PET’s forudsætninger for at tilvejebringe

et endnu mere velunderbygget efterretningsgrundlag for varetagelsen af

tjenestens opgaver med bl.a. at bekæmpe den alvorlige terror- og

spionagetrussel mod Danmark. PET vil således f.eks. få redskaberne til i

højere grad end hidtil at følge informationsstrømmene på internettet,

herunder ved at sammenstille og samkøre aktuel og tidligere offentliggjort

information.

Det bemærkes i den forbindelse, at når PET indsamler og indhenter større

sammenhængende datasæt, vil tjenesten ikke have en efterretningsmæssig

interesse i hver enkelt fysisk eller juridisk person eller have behov for at

identificere samtlige personer, der indgår oplysninger om. Analyse af

mønstre og afgivelser i normalbilledet kan imidlertid senere lede til nærmere

undersøgelse af enkeltdele af datagrundlaget og eventuel udpegning af

målpersoner.

Hertil kommer, at ordningen vil styrke PET’s mulighed for at give så

retvisende beskrivelser af det aktuelle trusselsbillede som muligt i

forbindelse med analyser til brug for f.eks. trusselsvurderinger. Dette vil

bl.a. medvirke til, at de politiske beslutninger, der træffes på det

sikkerhedspolitiske område, sker på et så kvalificeret grundlag som muligt.

Side 45/233

Efter Justitsministeriets opfattelse bør en adgang for PET til at behandle

større sammenhængende datasæt ikke omfatte ethvert større

sammenhængende datasæt, men være begrænset både med hensyn til, hvor

oplysningerne måtte stamme fra og hvilken type oplysninger, der måtte være

tale om. Betingelserne for, hvornår PET kan indsamle, indhente og opbevare

de typer af datasæt, der vil være omfattet af den foreslåede ordning, bør efter

ministeriets opfattelse også være afhængig af oplysningernes karakter. Der

vil overordnet være tale om tre typer af datasæt: 1) datasæt bestående af

oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, 2) datasæt bestående af

oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder og 3) datasæt som

langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der

ikke er hjemmehørende i Danmark.

Det er således Justitsministeriets opfattelse, at PET skal kunne indsamle,

indhente, opbevare og på anden vis behandle større sammenhængende

datasæt bestående af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder efter den

foreslåede ordning. Justitsministeriet lægger herved vægt på, at PET’s

indhentning fra offentlige tilgængelige kilder – benævnt

»open source

intelligence«

(OSINT) – er en essentiel del af tilvejebringelsen af det

efterretningsmæssige grundlag, og at indsamlingen af oplysninger fra

offentligt tilgængelige kilder principielt ikke adskiller sig fra den adgang,

enhver har til f.eks. at søge i og downloade indhold fra internettet.

PET skal derudover efter Justitsministeriets opfattelse kunne indhente,

opbevare og på anden vis behandle større sammenhængende datasæt, der

består af oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder. Konkret

skal PET kunne indhente og opbevare oplysninger, herunder dele af andre

danske forvaltningsmyndigheders registre, når datasættet som helhed må

antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. PET’s

adgang til at opbevare kopier af dele af andre myndigheders registre vil dels

gøre det muligt for PET at anvende oplysningerne som led i udarbejdelsen

af analyser til brug for f.eks. trusselsvurderinger og dels gøre det muligt for

PET – inden for rammerne af de almindelige regler i PET-loven – at søge i

et indhentet register, uden at den konkrete søgning kan afdækkes i den

pågældende myndigheds log. Justitsministeriet finder i den forbindelse, at

der bør være pligt for den anden forvaltningsmyndighed til at videregive de

oplysninger til PET, som tjenesten anmoder myndigheden om. Den

myndighed, der modtager en anmodning fra PET vil således – ligesom det

er tilfældet efter den nugældende bestemmelse i PET-lovens § 4 (der med

lovforslaget bliver § 4, stk. 1) – ikke skulle foretage en vurdering af, om

betingelserne for at videregivelse oplysningerne, herunder i henhold til bl.a.

Side 46/233

databeskyttelsesforordningen, er opfyldt, men lægge PET’s vurdering til

grund. Derved kan det sikres, at de oplysninger, der begrunder behovet for

at indhente yderligere oplysninger fra den pågældende myndighed af hensyn

til det generelle behov for fortrolighed om PET’s virksomhed og

samarbejdspartnere ikke skal deles med andre.

Henset til bl.a. terrortruslens internationale og grænseoverskridende

karakter samarbejder PET med FE, udenlandske efterretnings-, sikkerheds-

og polititjenester samt andre relevante udenlandske myndigheder.

Samarbejdet omfatter bl.a. fælles operationer og informationsudveksling

vedrørende personer og grupper, der konkret vurderes at udgøre eller ville

kunne udgøre en trussel mod Danmark eller danske interesser i udlandet,

mod udenlandske interesser her i landet eller mod samarbejdspartnere.

Desuden udveksles oplysninger af mere generel og strategisk karakter om

problemstillinger knyttet til efterretningstjenestens ansvarsområder,

ligesom der udveksles oplysninger vedrørende nye efterretningsmetoder,

fokusområder, teknik, uddannelse, operationel kapacitet mv. Det kan også

forekomme, at PET tilbydes oplysninger af private.

Det bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse i PET-loven være regler,

der klart beskriver PET’s mulighed for at behandle større sammenhængende

datasæt, som langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om

personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Sådanne datasæt kan bestå

af forskellige typer af oplysninger. Der vil kunne være tale om eksempelvis

en udenlandsk myndigheds register, som efter omstændighederne kan have

væsentlig betydning for PET’s undersøgelser og efterforskninger i sager om

spionage eller terrorisme.

Indsamling, indhentning, opbevaring og – i et vist omfang – anden

behandling af oplysninger i større sammenhængende datasæt vil efter

Justitsministeriets opfattelse nødvendiggøre et særskilt regelsæt, der på flere

punkter adskiller sig fra de almindelige regler i PET-loven. Det gælder

navnlig i forhold til om datasættets omfang forhindrer, at der kan foretages

en vurdering af hver enkelt oplysnings betydning for varetagelsen af PET’s

opgaver.

Justitsministeriet bemærker i den sammenhæng – som det også fremgår af

bemærkningerne til PET-lovens nugældende regler, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 28 – at navnlig i forbindelse med

undersøgelser og efterforskning rettet mod fysiske og juridiske personer,

kan PET’s indsamling og indhentning af oplysninger virke krænkende for

Side 47/233

den, undersøgelsen og efterforskningen er rettet mod, eller på personer med

tilknytning til denne.

PET’s opbevaring af oplysninger om fysiske eller juridiske personer i form

af større sammenhængende datasæt vil imidlertid adskille sig væsentligt fra

PET’s indsamling og indhentning af oplysninger i forbindelse med

undersøgelser og efterforskning rettet mod bestemte fysiske og juridiske

personer. Der kan navnlig peges på, at størstedelen af de personer, hvis

oplysninger indgår i et større sammenhængende datasæt, sandsynligvis

hverken har eller vil få individuel efterretningsmæssig betydning for PET.

For størstedelen af oplysningerne vil derfor ikke ske andet, end at

oplysningerne opbevares og – senere – slettes, uden at nogen ansatte i PET

på noget tidspunkt har anvendt eller gjort sig bekendt med oplysningerne.

Indsamlingen, indhentningen og opbevaringen af større sammenhængende

datasæt er således ikke rettet mod enkeltpersoner. Disse behandler udgør

således ikke et indgreb over for enkeltpersoner, som adskiller sig fra det

forhold, at PET efter omstændighederne vil kunne – men ikke har –

indsamlet eller indhentet de pågældende oplysninger fra eksempelvis en

offentligt tilgængelig kilde eller en anden dansk forvaltningsmyndighed.

PET’s opbevaring af oplysninger om fysiske eller juridiske personer i form

af større sammenhængende datasæt fremstår derfor betydeligt mindre

indgribende, end hvis oplysningerne behandles som led i undersøgelser eller

efterforskninger rettet mod de pågældende og journaliseret på sager om de

pågældende efter de almindelige regler i PET-loven.

Samtidig er det efter Justitsministeriets opfattelse centralt, at indførelsen af

klare hjemler til PET’s adgang til at behandle store datamængder ledsages

af de nødvendige beskyttelses- og kontrolforanstaltninger, herunder i form

af privatlivsbeskyttelse, sikker opbevaring af data og et effektivt tilsyn

hermed.

Justitsministeriet finder det bl.a. afgørende, at der ikke sker undtagelse fra

de nugældende behandlingsregler, herunder regler om dataminimering,

datakvalitet og slettefrister, hvis behandlingen af oplysninger i et større

sammenhængende datasæt er rettet mod bestemte fysiske eller juridiske

personer. Den eksisterende retsstilling vil således være uændret, når der er

tale om mere målrettede aktiviteter, herunder f.eks. hvis PET søger efter

bestemte oplysninger til brug for en igangværende undersøgelse eller

efterforskning.

Side 48/233

Justitsministeriet finder derudover, at PET’s arbejde med større

sammenhængende datasæt bør være underlagt Tilsynet med

Efterretningstjenesternes kontrol. Tilsynet med Efterretningstjenesterne

skal således kunne efterse, om PET overholder reglerne, herunder i forhold

til PET’s behandling af større sammenhængende datasæt. Det bør i den

forbindelse være et krav, at PET – i tillæg til de foreslåede regler – fastsætter

interne retningslinjer for behandlingen af større sammenhængende datasæt,

og at disse retningslinjer forelægges Udvalget vedrørende

Efterretningstjenesterne.

Det ovenstående skal også ses i sammenhæng med den styrkelse af tilsynet

med efterretningstjenesterne, der er gennemført ved lov nr. 666 af 11. juni

2024 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov om

etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester og

lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne). Loven indebærer bl.a. en udvidelse af Tilsynet

med Efterretningstjenesternes adgang til oplysninger og materiale hos PET

og en styrkelse af samspillet mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne

og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Tilsynet med PET’s

anvendelse af større sammenhængende datasæt vil være omfattet af dette

styrkede tilsyn.

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.3.1.

Nyt kapitel i PET-loven om behandling af større

sammenhængende datasæt

Det foreslås i et nyt kapitel 6 a i PET-loven at fastsætte regler om PET’s

behandling af større sammenhængende datasæt, som opbevares adskilt fra

tjenestens øvrige oplysninger.

De foreslåede regler, der gennemgås nærmere nedenfor, vil overordnet

medføre, at der oprettes et særskilt »miljø« ved siden af de almindelige

regler i PET-loven, hvor der vil være muligt for PET inden for nærmere

bestemte rammer at opbevare og foretage bestemte ikke-personrettede

behandlinger af større sammenhængende datasæt. I det særskilte miljø vil

PET kunne f.eks. oversætte oplysninger og foretage generelle analyser til

brug for trusselsvurderinger som led i tjenestens arbejde med at tilvejebringe

det efterretningsmæssige grundlag for dansk sikkerhedspolitik. Ønsker PET

at foretage en behandling af oplysningerne, som er rettet mod bestemte

personer, f.eks. ved at søge i et større sammenhængende datasæt på et

Side 49/233

bestemt navn som led i en efterforskning, vil det ikke kunne ske inden for

det særskilte miljø men vil skulle ske i henhold til de almindelige regler i

PET-loven for behandling af oplysninger.

For at sikre og understrege adskillelsen mellem det særskilte miljø for

behandling af større sammenhængende datasæt og de almindelige regler om

behandling af oplysninger, vil større sammenhængende datasæt skulle

opbevares adskilt fra de øvrige oplysninger, PET er i besiddelse af.

Adskillelsen vil sikre, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne i forbindelse

med en kontrol skal kunne fastslå, om oplysningerne opbevares og på andre

måder behandles efter de foreslåede regler vedrørende større

sammenhængende datasæt, eller om oplysningerne er omfattet af PET-

lovens almindelige regler om behandling af oplysninger.

Efter det det foreslåede kapitel i PET-loven vil PET ikke være i stand til at

behandle ethvert større sammenhængende datasæt men vil være begrænset

både med hensyn til, hvor oplysningerne stammer fra, og hvilke typer

oplysninger der er tale om.

Der vil overordnet være tale om tre typer af datasæt: 1) datasæt bestående

af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, 2) datasæt bestående af

oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder og 3) datasæt som

langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der

ikke er hjemmehørende i Danmark. Betingelserne for, hvornår PET kan

indsamle, indhente og opbevare de typer af datasæt, der vil være omfattet af

den foreslåede ordning, vil variere afhængig af oplysningernes karakter.

Betingelserne for PET’s indsamling, indhentning og opbevaring af de tre

typer af datasæt gennemgås nærmere nedenfor under pkt. 3.1.3.2.

Den foreslåede ordning vil medvirke til at sikre, at PET til stadighed er i

stand til så tidligt og effektivt som muligt at identificere og håndtere de

alvorlige og komplekse trusler, som tjenesten har til opgave at forebygge,

efterforske og modvirke. Det vil understøtte PET’s transformation i retning

af mere data- og analysebaseret efterretningsvirksomhed og gøre det muligt

for PET i højere grad at udvikle kapacitet til at indsamle, analysere,

opbevare og anvende meget store datamængder.

PET vil med den foreslåede ordning f.eks. få redskaberne til i højere grad at

følge informationsstrømmene på internettet og, hvor det giver mening, følge

udviklingen og tendenser over tid. Denne kapacitet vil give tjenesten

værdifuld indsigt og et strategisk overblik, som kan bruges i arbejdet med

Side 50/233

f.eks. at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed. PET vil således kunne udnytte de store

mængder oplysninger, der i dag ligger tilgængelige for enhver, til at beskytte

Danmarks sikkerhed.

Den foreslåede ordning vil også udvide PET’s mulighed for at arbejde med

større sammenhængende datasæt, som PET indhenter eller modtager fra

andre, herunder andre danske forvaltningsmyndigheder, og – i det omfang

der er tale om datasæt, som langt overvejende må antages at indeholde

oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark – FE og

udenlandske efterretningstjenester. Samarbejdet med FE og andre

myndigheder er afgørende for, at PET kan varetage sine opgaver. De

oplysninger, som PET modtager fra sine samarbejdspartnere kan – bl.a. når

de sammenstilles og samkøres med andre oplysninger – være afgørende for

at opdage potentielle terror- eller spionagetrusler i tide. Den foreslåede

ordning vil understøtte PET’s muligheder for fuldt ud at drage nytte af

samarbejdet med andre i tjenestens bestræbelser på at holde samfundet

sikkert.

Ved »større sammenhængende datasæt« vil skulle forstås samlinger af

oplysninger, hvor der ikke foretages en vurdering af hver enkelt oplysnings

betydning for varetagelsen af PET’s opgaver. Der vil være tale om store og

omfangsrige samlinger af oplysninger, hvor antallet af oplysninger i sig selv

vil medføre, at der i praksis ikke vil kunne foretages en vurdering af hver

enkelt oplysnings betydning for varetagelsen af PET’s opgaver. Større

sammenhængende datasæt vil typisk være karakteriserede ved, at

oplysningerne som udgangspunkt ikke umiddelbart kan overskues og

håndteres ved almindelig manuel behandling, men at de kan gøres

anvendelige og værdifulde for PET’s arbejde gennem videre bearbejdning

med brug af it-systemer. Et større sammenhængende datasæt vil kunne være

f.eks. indholdet af dele af et forum på internettet eller dele af en anden dansk

forvaltningsmyndigheds register. Derfor vil der i større sammenhængende

datasæt indgå et stort antal oplysninger om fysiske eller juridiske personer.

Datasættet vil således indeholde oplysninger om personer, som der ikke

selvstændigt efter de almindelige regler i PET-loven er grundlag for at

behandle oplysninger om, ligesom datasættet kan indeholde oplysninger om

personer, som er eller vil blive genstand for en undersøgelse eller

efterforskning.

Det bemærkes, at der i det særskilte miljø for opbevaring og bestemte andre

former for behandling af større sammenhængende datasæt, som den

Side 51/233

foreslåede ordning har til hensigt at skabe, vil være tale om besiddelse af

oplysninger om bl.a. fysiske og juridiske personer hjemmehørende i

Danmark i en højere grad, end hvad der er muligt efter de almindelige

nugældende regler i PET-loven om behandling af oplysninger. Dette

modsvares af, at der vil være skarpe grænser for, hvordan PET vil kunne

behandle oplysningerne i det særskilte miljø, herunder at en behandling ikke

kan være målrettet bestemte fysiske eller juridiske personer. De foreslåede

regler vil betyde, at der i praksis for langt størstedelen af oplysningerne ikke

vil ske andet, end at de opbevares i det særskilte miljø og – senere – slettes,

uden at nogen ansatte i PET på noget tidspunkt har anvendt eller gjort sig

bekendt med oplysningerne. PET’s besiddelse af oplysninger i form af

større sammenhængende datasæt vil ikke indikere en opmærksomhed på de

pågældende personer fra tjenestens side.

Den foreslåede ordning vil ikke – uden for det særskilte miljø for behandling

af større sammenhængende oplysninger, som ordningen har til formål at

skabe – berøre de nuværende regler i PET-loven for tjenestens behandling

af oplysninger. Reglerne i det foreslåede kapitel om større

sammenhængende datasæt vil således heller ikke berøre PET’s mulighed for

i øvrigt efter de almindelige regler i PET-loven at behandle store mængder

oplysninger.

Den foreslåede ordning er nærmere beskrevet i det følgende. Der henvises

derudover til lovforslagets § 1, nr. 8 og 14, og bemærkningerne hertil.

3.1.3.2.

Omfattede typer af større sammenhængende datasæt og

betingelserne for PET’s indsamling, indhentning og

opbevaring

Det foreslås i § 10 c, at ordningen om større sammenhængende datasæt skal

være begrænset til at omfatte tre typer af datasæt: 1) datasæt bestående af

oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder, 2) datasæt bestående af

oplysninger fra andre danske forvaltningsmyndigheder og 3) datasæt som

langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om personer, der

ikke er hjemmehørende i Danmark.

3.1.3.2.1.

Større sammenhængende datasæt bestående

oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder

Det foreslås i § 10 c, stk. 1, at PET kan indsamle, indhente og opbevare

større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra offentligt

Side 52/233

tilgængelige kilder, når datasættet som helhed kan have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver.

Datasæt bestående af »oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder« vil

omfatte oplysninger, som er alment tilgængelige for offentligheden.

Begrebet skal forstås svarende til politilovens § 2 a. Som hovedregel vil der

være tale om oplysninger fra internettet. Det er i den forbindelse ikke

afgørende, hvor, hvorfor eller på hvilken måde de pågældende oplysninger

er gjort tilgængelige. Oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder omfatter

oplysninger fra f.eks. netaviser, offentlige registre, offentlige diskussioner

på sociale medier, kommentarfelter, blogge, akademiske udgivelser,

virksomheders hjemmesider mv. Som nævnt i det foregående afsnit vil

samlinger af oplysninger, herunder oplysninger fra offentligt tilgængelige

kilder, alene være omfattet af den foreslåede ordning, når der ikke foretages

en vurdering af hver enkelt oplysnings betydning for varetagelsen af PET’s

opgaver. Et større sammenhængende datasæt bestående af de nævnte

eksempler på typer af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder vil

således efter omstændighederne kunne være en indsamling af indholdet af

et bestemt tidsskrifts offentlige database over udgivelser eller dele af

indholdet på et socialt medie.

Om en hjemmeside kan betragtes som offentligt tilgængelig, afhænger af,

om og i hvilket omfang der udøves reel kontrol med adgangen til

hjemmesiden. Information anses derfor for at være offentlig, selv om der

kræves et abonnement eller en registrering for at få adgang, f.eks. et

abonnement på en netavis eller oprettelse af en bruger på sociale medier.

Oplysninger og kilder, der er tilgængelige på almindelige kommercielle

vilkår, f.eks. gennem betaling af abonnement eller andre former for

betalingstjenester, anses tillige som offentligt tilgængelige.

Oplysninger anses for at være offentligt tilgængelige, selv om de er

offentliggjort på

»the dark web«

og ikke er tilgængelige via almindelige

søgemaskiner, medmindre der er etableret særlige mekanismer til at

beskytte indholdet. Krypterede oplysninger kan være offentligt

tilgængelige, hvis enhver kan downloade dem, f.eks. hvis en bruger på et

åbent forum uploader en krypteret fil, som andre brugere frit kan downloade.

Det gælder også f.eks. oplysninger, der er lækket fra en udenlandsk

myndighed eller hjemmeside.

Denne afgrænsning af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder

indebærer, at f.eks. oplysninger, der er gjort tilgængelige på lukkede

Side 53/233

hjemmesider eller private samtaler på chattjenester, e-mails eller anden

krypteret eller privat kommunikation, ikke er omfattet af begrebet.

Det vil ikke være afgørende, om PET selv har indsamlet oplysningerne, eller

om oplysningerne er indhentet fra andre. Omfattet af bestemmelsen vil

således være datasæt, som PET f.eks. modtager fra FE eller udenlandske

efterretningstjenester, når blot oplysningerne i datasættet er offentligt

tilgængelige på det tidspunkt, hvor de indsamles. Omfattet vil også være

eksempelvis andre myndigheders registre, hvis registeret er offentliggjort.

Et datasæt vil fortsat skulle anses som omfattet af den foreslåede

bestemmelse, selvom oplysningerne på et senere tidspunkt ophører med at

være tilgængelige, f.eks. fordi den hjemmeside, hvor oplysningerne er

indsamlet fra, fjernes fra internettet.

Betingelsen for, at PET kan indsamle, indhente og opbevare større

sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra offentligt

tilgængelige kilder vil være, at datasættet som helhed kan have betydning

for varetagelsen af tjenestens opgaver. Derved forstås, at det ikke på forhånd

kan udelukkes, at datasættet har relevans for PET. Betingelsen svarer til den

betingelse, der findes i PET-lovens § 3. Vurderingen skal foretages i forhold

til datasættet i sin helhed og dermed ikke i forhold til den enkelte oplysning,

der indgår i datasættet. Ordningen indeholder således et krav om, at

datasættet skal have en generel relevans for varetagelsen af tjenestens

opgaver, jf. PET-lovens § 1, i modsætning til kriteriet »må antages at have

betydning«, der i dag findes i bl.a. PET-lovens § 7, stk. 1, nr. 2, og § 8, stk.

1, nr. 2, og som indeholder et krav om konkret relevans. PET’s arbejde er i

vidt omfang forebyggende, hvilket indebærer, at PET bør kunne indsamle

datasæt, selv om det er forbundet med usikkerhed, hvorvidt de oplysninger

om fysiske og juridiske personer, der indgår i datasættet, vil kunne få

betydning for tjenestens virksomhed.

PET vil ikke kunne indsamle, indhente eller opbevare større

sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra offentligt

tilgængelige kilder, når der alene er en teoretisk eller fjern mulighed for, at

datasættet kan have betydning for tjenestens virksomhed. Det vil derudover

være naturligt, at PET i forbindelse med indsamlingen, herunder successiv

indsamling, eller indhentningen af et datasæt overvejer, om datasættets

omfang kan begrænses, f.eks. ved at udelade bestemte oplysningstyper,

uden at forringe den efterretningsmæssige værdi eller medføre et

uforholdsmæssigt ressourceforbrug. Er der tale om et datasæt, der naturligt

er inddelt i mindre datasæt, vil PET også skulle overveje, om det uden

Side 54/233

væsentlig ulempe er muligt at slette eller undlade at indsamle eller indhente

de dele af datasættet, som ikke har betydning for tjenestens virksomhed.

Er der tale om, at PET modtager et større sammenhængende datasæt,

eksempelvis fra en privatperson, hvor det ikke på forhånd ud fra de konkrete

omstændigheder er muligt for tjenestens at vurdere, i hvilket omfang

datasættet er omfattet den foreslåede § 10 c, stk. 1, forudsættes det, at

tjenesten i en kort periode kan foretage en helt overordnet undersøgelse af

datasættets indhold med henblik på at kunne vurdere, om datasættet kan

opbevares efter den foreslåede bestemmelse. Viser undersøgelsen, at

datasættet ikke kan opbevares efter den foreslåede ordning, vil det straks

skulle slettes, medmindre oplysningerne kan opbevares efter andre

bestemmelser i PET-loven.

3.1.3.2.2.

Større sammenhængende

oplysninger

fra

forvaltningsmyndigheder

datasæt bestående af

andre

danske

Det foreslås i § 10 c, stk. 2, at PET skal kunne indhente og opbevare større

sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra andre danske

forvaltningsmyndigheder, når datasættet som helhed må antages at have

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Derudover foreslås det, at

PET ikke efter denne bestemmelse skal kunne indhente eller opbevare større

sammenhængende datasæt fra FE.

Begrebet »indhentning« vil skulle forstås på samme måde som efter PET-

lovens § 3 (der med lovforslagets § 1, nr. 7, bliver § 3, stk. 1), hvilket vil

sige, at der er tale om tilvejebringelse af oplysninger, der ikke er

umiddelbart tilgængelige, men som kan skaffes ved, at PET henvender sig

til den pågældende anden danske forvaltningsmyndighed. Der vil

eksempelvis kunne være tale om PET’s indhentning af dele af en anden

dansk forvaltningsmyndigheds register.

Den foreslåede bestemmelse vil omfatte PET’s indhentning af de

oplysninger, som opbevares af andre danske forvaltningsmyndigheder,

herunder – i den udstrækning betingelserne herfor er opfyldt – dele af en

anden dansk forvaltningsmyndigheds register. Ved registre forstås

systematiserede samlinger af oplysninger, eksempelvis en fortegnelse over

navne og kontaktoplysninger på indehavere af en udstedt autorisation. Der

kan også eksempelvis være tale om oplysninger om udbetaling af offentlige

ydelser. PET’s adgang til i tjenestens egne systemer at opbevare andre

Side 55/233

myndigheders oplysninger i form af kopier af dele af andre myndigheders

registre vil dels gøre det muligt for PET at anvende oplysningerne som led

i udarbejdelsen af analyser til brug for f.eks. trusselsvurderinger og dels gøre

det muligt for PET – inden for rammerne af PET-lovens almindelige regler

om behandling af oplysninger – at søge i et indhentet register, uden at den

konkrete søgning kan afdækkes i en log i den myndighed, der råder over det

pågældende register, hvorved følsomme oplysninger kunne blive

kompromitteret.

Betingelserne for, at PET vil kunne indhente og opbevare oplysninger fra

andre danske forvaltningsmyndigheder, herunder dele af andre

myndigheders registre, vil være, at det »må antages at have betydning for

varetagelsen af tjenestens opgaver«. Betingelsen vil være opfyldt, hvis der

er en mere konkret formodning for, at det datasæt, som PET ønsker at

indhente, vil have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver. Det vil

tale for, at betingelsen er opfyldt, at PET skal anvende oplysningerne som

led i udarbejdelsen af væsentlige analyser til brug for f.eks.

trusselsvurderinger eller terrorbekæmpelse, navnlig når oplysningerne ikke

kan indhentes på andre måder – eller analysen ikke kan laves ved brug af

andre oplysninger – og oplysningernes karakter og omfang står mål med det,

der opnås ved at indhente det pågældende datasæt. Det vil i den forbindelse

bl.a. skulle tillægges vægt, om der er tale om følsomme oplysninger,

eksempelvis helbredsoplysninger, idet der i sådanne tilfælde vil skulle være

tale om varetagelse af særligt vægtige hensyn til PET’s opgavevaretagelse.

Det vil kunne indgå i vurderingen, at PET ved at indhente dele af en anden

myndigheds register vil kunne søge i registeret, uden at den konkrete

søgning kan afdækkes i en log i den myndighed, der råder over registeret,

hvorved som nævnt ovenfor følsomme oplysninger kunne blive

kompromitteret. Dette forhold vil dog alene kunne anses at tale for, at

datasættet må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens

opgaver, når det er afgørende, at de konkrete søgninger ikke kan afdækkes.

Muligheden for at foretage sensitive søgninger i en anden myndigheds

myndigheds log) vil ikke i sig selv kunne være tilstrækkeligt grundlag for,

at betingelsen kan anses at være opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at PET kan indhente et

større sammenhængende datasæt bestående af hele en anden myndigheds

betingelserne for at indhente et helt register er opfyldt.

Side 56/233

Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte indhentning af større

sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra andre danske

forvaltningsmyndigheder. PET vil således ikke efter den foreslåede

bestemmelse kunne indhente større sammenhængende datasæt fra

udenlandske myndigheder. Den foreslåede bestemmelse vil heller ikke

omfatte indhentning og opbevaring af større sammenhængende datasæt

bestående af oplysninger fra FE.

PET udgør organisatorisk en del af Rigspolitiet, og den foreslåede ordning

vil således ikke berøre overførsel af oplysninger mellem tjenesten og det

øvrige politi eller vedrøre tilgængeligheden af politiets centrale registre og

systemer mv.

Det foreslås derudover, at andre danske forvaltningsmyndigheder skal

videregive de oplysninger til PET, som tjenesten i medfør af den ovenfor

omtalte bestemmelse anmoder myndigheden om.

Dette vil medføre en pligt for den anden forvaltningsmyndighed til at

videregive de oplysninger til PET, som tjenesten anmoder om. Tjenesten vil

alene kunne anmode om oplysninger, herunder dele af myndighedens

er opfyldt. Den forvaltningsmyndighed, der modtager en anmodning fra

PET, vil således ikke skulle foretage en selvstændig vurdering af, om

betingelserne for PET’s indhentning af de pågældende oplysninger er

opfyldt, men kan lægge til grund, at oplysningerne skal videregives til

tjenesten efter tjenestens anmodning.

Når der i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse sker en

videregivelse af oplysninger, herunder – hvis betingelserne er opfyldt –

videregivelse af dele af register, fra en anden dansk forvaltningsmyndighed

til PET, vil oplysningerne skulle opbevares og eventuelt viderebehandles

efter reglerne i det foreslåede kapitel om større sammenhængende datasæt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke berøre bestemmelsen i PET-lovens §

4 (der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver § 4, stk. 1), hvorefter andre

forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET skal videregive

oplysninger til tjenesten, hvis tjenesten vurderer, at oplysningerne må

antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse

og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Bestemmelsen i § 4 (der med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver § 4, stk. 1) er

som nævnt begrænset til oplysningerne af betydning for tjenestens opgaver

Side 57/233

vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13. Den foreslåede § 4, stk. 5, vil adskille sig herfra med

hensyn til anvendelsesområdet, idet den foreslåede § 4, stk. 5, ikke er

begrænset til bestemte typer af oplysninger men i stedet er knyttet til PET’s

indhentning af større sammenhængende datasæt – det vil sige ikke

enkeltoplysninger – efter den foreslåede § 10 c, stk. 2.

Det foreslås derudover, at databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 3,

artikel 14, stk. 4, artikel 15, stk. 1, litra c, og artikel 19, 2. pkt., og

retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2, nr. 3, og § 15, stk. 2, nr. 3, ikke finder

anvendelse i forbindelse med andre forvaltningsmyndigheders eventuelle

videregivelse af større sammenhængende datasæt til PET.

Dette vil medføre, at den videregivende myndighed ikke i forbindelse med

videregivelsen af oplysninger til PET vil skulle underrette de registrerede.

Det forudsættes, at de registrerede så vidt muligt heller ikke på andre måder

vil skulle oplyses eller underrettes om videregivelsen. Det gælder såvel ved

selve videregivelsen, som hvis spørgsmålet måtte opstå efter, at

videregivelsen er sket. Der henvises til lovforslagets pkt. 11 for en nærmere

beskrivelse af de omfattede regler i databeskyttelsesloven og

retshåndhævelsesloven.

At der ikke sker underretning af de registrerede i forbindelse med

videregivelse af oplysninger til PET, er i overensstemmelse med den

praksis, der eksisterer i dag i forhold til PET-lovens § 4 (der med

lovforslagets § 1, nr. 8, bliver § 4, stk. 1). Det foreslås derfor, at

undtagelserne fra databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 3, artikel 14,

stk. 4, artikel 15, stk. 1, litra c, og artikel 19, 2. pkt., og

retshåndhævelseslovens § 13, stk. 2, nr. 3, og § 15, stk. 2, nr. 3, skal gælde

generelt og således ikke være begrænset til videregivelse af oplysninger i

form af større sammenhængende datasæt. For så vidt angår de oplysninger,

der behandles efter PET-lovens almindelige regler (det vil sige uden for det

foreslåede kapitel i PET-loven om større sammenhængende datasæt)

bemærkes det, at en fysisk eller juridisk person efter PET-lovens § 13, stk.

1, kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge,

hvorvidt PET uberettiget behandler oplysninger om den pågældende.

Side 58/233

3.1.3.2.3.

Større sammenhængende datasæt, som langt

overvejende må antages at indeholde oplysninger om

personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark

Det foreslås i § 10 c, stk. 3, at PET i øvrigt skal kunne indsamle, indhente

og opbevare større sammenhængende datasæt, som langt overvejende må

antages at indeholde oplysninger om personer, der ikke er hjemmehørende

i Danmark, når datasættet som helhed kan have betydning for varetagelsen

af tjenestens opgaver, og at PET ikke efter denne bestemmelse skal kunne

indhente eller opbevare større sammenhængende datasæt bestående af

rådata.

Sådanne datasæt kan bestå af forskellige typer af oplysninger. Der vil kunne

være tale om eksempelvis en udenlandsk myndigheds register, som efter

omstændighederne kan have væsentlig betydning for PET’s undersøgelser

og efterforskninger i sager om spionage eller terrorisme.

Det afgørende for, om datasættet kan indsamles, indhentes eller opbevares

vil være, at det må antages, at oplysningerne i datasættet langt overvejende

angår personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Ved

»hjemmehørende i Danmark« forstås for så vidt angår fysiske personer 1)

danske statsborgere, 2) nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret

til ophold i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folkeregisteret, og 3)

asylansøgere med (kendt) ophold i Danmark i mere end seks måneder, jf.

også den tilsvarende afgrænsning i PET-lovens § 11, stk. 1. For så vidt angår

juridiske personer omfatter begrebet selskaber, foreninger, private

institutioner og andre sammenslutninger, hvis hovedkontor ligger i

Danmark og som har deres overvejende tilknytning til Danmark.

Internationale organisationer, politiske bevægelser og lignende, der er

tilknyttet andre lande, men også – uden dog at have hovedkontor i Danmark

– har en vis tilknytning her i landet i form af f.eks. et filialkontor eller i

Danmark bosiddende medlemmer eller sympatisører, vil ikke være omfattet.

Anvendes bestemmelsen til at indhente en udenlandsk myndigheds register

eller andre former for større sammenhængende datasæt, der angår

udlændinge, vil det i praksis være sandsynligt, at datasættet i et begrænset

omfang også indeholder oplysninger om fysiske eller juridiske personer, der

er hjemmehørende i Danmark. Det kan bl.a. være tilfældet, hvis personer

med dansk statsborgerskab fremgår af en udenlandsk myndigheds register,

f.eks. fordi vedkommende har dobbelt statsborgerskab eller har anmodet om

en offentlig ydelse i et andet land. Det forhold, at et større sammenhængende

Side 59/233

datasæt bestående af oplysninger om udlændinge i begrænset omfang

indeholder oplysninger om i Danmark hjemmehørende fysiske og juridiske

personer, vil ikke være til hinder for, at datasættet kan indsamles, indhentes

og opbevares efter den foreslåede bestemmelse.

Ved »langt overvejende« forstås således, at der skal være tale om en lille

andel af de oplysninger, der indgår i det større sammenhængende datasæt.

Antallet af oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer vil således

skulle bedømmes i forhold til det samlede antal oplysninger i datasættet.

PET vil forud for indsamlingen eller indhentningen skulle vurdere, om

datasættet indeholder for mange oplysninger om i Danmark hjemmehørende

fysiske eller juridiske personer, f.eks. ved inden indhentningen fra en

udenlandsk efterretningstjeneste at forhøre sig om datasættets indhold.

Modtager PET et datasæt, hvor det ikke på forhånd ud fra de konkrete

omstændigheder er muligt for tjenestens at vurdere, i hvilket omfang

datasættet indeholder oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer,

forudsættes det, at tjenesten i en kort periode kan foretage en helt overordnet

undersøgelse af datasættets indhold med henblik på at kunne vurdere, om

datasættet kan opbevares efter den foreslåede bestemmelse. Viser

undersøgelsen, at datasættet ikke kan opbevares efter den foreslåede

ordning, vil det straks skulle slettes, medmindre oplysningerne kan

opbevares efter PET-lovens almindelige regler om behandling af

oplysninger. Hvis der måtte opstå den situation, at PET først på et senere

tidspunkt opdager, at et datasæt indeholder for mange oplysninger om i

Danmark hjemmehørende personer, vil hele datasættet straks skulle slettes.

Det vil ikke være afgørende for, om et større sammenhængende datasæt er

omfattet af bestemmelsen, hvordan de pågældende oplysninger oprindelig

er fremkommet. Der kan således eksempelvis være tale om oplysninger,

som er blevet lækket fra en udenlandsk myndighed.

Betingelsen for, at PET kan indhente og opbevare større sammenhængende

datasæt, som langt overvejende må antages at indeholde oplysninger om

personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, vil være, at datasættet som

helhed kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver.

Ordningen indeholder således et krav om, at datasættet skal have en generel

relevans for varetagelsen af tjenestens opgaver, jf. PET-lovens § 1. For en

nærmere beskrivelse af betingelsen »kan have betydning« i forhold til større

sammenhængende datasæt henvises til pkt. 3.1.3.2.1 ovenfor, hvor den

tilsvarende betingelse for indhentning af større sammenhængende datasæt

bestående af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder er omtalt.

Side 60/233

Den foreslåede bestemmelse vil ikke gøre det muligt for PET fra FE at

indhente større sammenhængende datasæt bestående af såkaldt »rådata«.

Begrebet »rådata« i den foreslåede bestemmelse skal forstås i

overensstemmelse med forståelsen af begrebet i FE-loven. Der henvises for

nærmere herom til lovforslagets pkt. 3.5.1.3.

PET vil dog efter den foreslåede bestemmelse kunne indhente større

sammenhængende datasæt bestående af oplysninger om udlændinge, der

oprindeligt måtte hidrøre fra rådata, fra FE, når oplysningerne har undergået

en udvælgelsesproces, og der er foretaget den øvrige bearbejdning, der gør

det muligt for PET at vurdere, om antallet af oplysninger om i Danmark

hjemmehørende personer er tilstrækkeligt begrænset. Det bemærkes, at den

foreslåede ordning ikke berører betingelserne for, hvornår FE kan

videregive de større sammenhængende datasæt, som PET efter den

foreslåede ordning måtte anmode FE om. Betingelserne for videregivelse

fra FE til PET, der findes i FE-loven, vil således skulle være opfyldt.

Af hensyn til at sikre, at ordningen kan gennemføres inden for rammerne af

Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, vil PET i øvrigt ikke hos FE eller

udenlandske efterretningstjenester kunne indhente større sammenhængende

datasæt af en helt ubearbejdet karakter, når disse består af oplysninger, der

hidrører fra masseindhentning af kommunikationsdata. Sådanne datasæt vil

derfor – før PET vil kunne indhente dem – skulle have været genstand for

en forudgående bearbejdning, bl.a. i form af en udvælgelsesproces, som

forudsat i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen)

praksis. Der henvises for nærmere om forholdet til Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention til lovforslagets pkt. 10.

3.1.3.3.

Videre behandling af større sammenhængende datasæt

Det foreslås i § 10 d, at PET skal kunne oversætte, strukturere, foretage

generelle analyser, analyser som led i målopdagelse og på lignende måder

behandle oplysninger i større sammenhængende datasæt, når behandlingen

kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver, og behandlingen

ikke er rettet mod bestemte fysiske eller juridiske personer.

Bestemmelsen vil afgrænse de typer af behandlinger, PET vil kunne

foretage af oplysningerne i større sammenhængende datasæt inden for

rammerne af de foreslåede bestemmelser i kapitel 6 a.

Side 61/233

Begrebet »behandling« skal forstås på samme måde som efter PET-lovens

§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 2, det vil sige, at begrebet omfatter enhver aktivitet

eller række af aktiviteter med eller uden brug af elektronisk databehandling,

som oplysninger gøres til genstand for.

Oplistningen i den foreslåede bestemmelse er ikke udtømmende. Det

afgørende for, om en behandlingsform er omfattet, vil være, at behandlingen

ikke er rettet mod bestemte fysiske eller juridiske personer. Omfattede

behandlingsformer vil kunne være eksempelvis at oversætte datasæt eller

gøre datasæt søgbare, idet dog selve søgningen på bestemte oplysninger som

klart udgangspunkt falder uden for den foreslåede bestemmelse, idet

behandlingen ikke må være rettet mod bestemte fysiske eller juridiske

personer. Søgninger, der alene foretages af hensyn til den it-tekniske

behandling af datasættet, og som ikke på nogen måde angår en undersøgelse

eller efterforskning rettet mod bestemte fysiske eller juridiske personer, vil

dog kunne foretages efter den foreslåede bestemmelse.

Der kan også være tale om dekryptering af et datasæt, der indeholder

krypterede oplysninger. Derudover kan oplysningerne i datasættet efter

bestemmelsen analyseres for at kortlægge tendenser og udviklinger og

derved udarbejde analyser og efterretningsmæssige vurderinger af forhold,

der kan true nationale sikkerhedsinteresser, eller som på anden måde kan

understøtte PET’s opgavevaretagelse. Der kan være tale om f.eks., at PET

følger udviklingen visse steder på internettet for at udarbejde

trusselsvurderinger eller for at beskytte personer, organisationer eller

myndigheder.

Der vil helt overvejende være tale om behandlingsformer, hvor it-systemer

programmeres til at systematisere og opstille oplysningerne i datasættene på

en måde, der kan anvendes til de ovenfor nævnte formål og opgaver. Det vil

helt overvejende ikke være muligt at monitorere på internettet eller

analysere store mængder information for at følge tendenser og udviklinger

ved hjælp af manuelle metoder. Mængden af data kræver, at oplysningerne

systematiseres og ses i sammenhæng for at afdække ukendte sammenhænge

og afvigelser fra en »normalsituation«. I langt de fleste tilfælde vil det

således ikke være muligt at se på udviklingen over tid uden brug af it-

systemer til at systematisere og opstille oplysningerne i datasættene.

Det bemærkes, at behandlingsformerne indsamling, indhentning og

opbevaring af de større sammenhængende datasæt, der er omfattet af den

Side 62/233

foreslåede ordning, vil ske med hjemmel i den foreslåede § 10 c, der er

nærmere beskrevet i pkt. 3.1.3.2 ovenfor.

For at der kan ske behandling af oplysningerne i et større sammenhængende

datasæt efter den foreslåede bestemmelse, vil behandlingen skulle opfylde

betingelsen om, at behandlingen »kan have betydning« for varetagelsen af

PET’s opgaver. Betingelsen vil svare til den, der er foreslået i § 10 c, stk. 1

og 3. Der henvises for en nærmere beskrivelse heraf til pkt. 3.1.3.2.1

ovenfor. Betingelsen vil skulle være opfyldt for den enkelte behandling,

f.eks. at hele datasættet oversættes eller gøres søgbart.

Det er for det andet en betingelse, at behandlingen ikke er rettet mod

bestemte fysiske eller juridiske personer. PET vil således eksempelvis ikke

med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i datasættet kunne foretage en

søgning på en bestemt person, som tjenesten er i gang med at undersøge.

PET vil heller ikke med hjemmel i den foreslåede bestemmelse f.eks. kunne

fremsøge oplysninger om en ansøger eller ansat som led i en

sikkerhedsundersøgelse eller om en kilde. Bestemmelsen vil heller ikke give

PET adgang til at samle bevismateriale i en konkret efterforskning mod

fysiske eller juridiske personer ved f.eks. at programmere et it-system til at

indsamle information om den pågældende person i de opbevarede datasæt

eller sammenstille oplysninger til brug for sådan en efterforskning. Med de

omfattede former for behandling er der således tale om en anden måde at

behandle personoplysninger på end den indsamling og sammenstilling af

oplysninger, der indgår i en sag mod en bestemt fysisk eller juridisk person.

Det foreslås derudover i § 10 f, stk. 3, at hvis en behandling efter § 10 d

medfører, at der udfindes oplysninger om bestemte fysiske eller juridiske

personer, eller der i øvrigt i medfør af behandlingen udarbejdes

efterretnings- eller analyserapporter eller andet materiale, finder lovens

almindelige regler om behandling af oplysninger anvendelse for den videre

behandling af de udfundne oplysninger eller udarbejdede rapporter m.v.

Bestemmelsen i § 10 f, stk. 3, vil således regulere, hvilke regler der finder

anvendelse for produktet af de behandlinger, der foretages med hjemmel i

den foreslåede § 10 d.

Produktet af en behandling kan som nævnt være eksempelvis en

oversættelse af oplysningerne i datasættet eller en udgave af datasættet, der

er struktureret på en sådan måde, at det vil være muligt at søge i det. Der

kan også være tale om, at et særdeles omfattende datasæt inddeles i mindre

Side 63/233

datasæt. Ved sådanne behandlinger er der tale om forandrede udgaver af det

samme datasæt. Disse produkter vil skulle anses som en del af det

oprindelige datasæt. En oversættelse af oplysningerne i et datasæt vil

således f.eks. skulle slettes senest samtidig med det oprindelige datasæt, jf.

nærmere om de foreslåede regler om sletning pkt. 3.1.3.4 nedenfor. I det

omfang PET måtte ønske at foretage en analyse af oplysningerne i et oversat

datasæt, vil hjemlen hertil – hvis betingelserne er opfyldt – fortsat være den

foreslåede § 10 d.

Er produktet af en behandling derimod en rapport eller andet materiale, der

ikke kan karakteriseres som et større sammenhængende datasæt, vil PET-

lovens almindelige regler finde anvendelse for den videre behandling af

dette produkt. Hvis der eksempelvis er tale om, at PET med hjemmel i den

foreslåede § 10 d foretager en analyse af et datasæt, og produktet af denne

analyse er en rapport, der indgår i f.eks. tjenestens opgave med at holde

justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets indre

sikkerhed, vil rapporten skulle opbevares på den relevante sag og behandles

efter de almindelige regler i PET-loven mv.

Hvis PET med hjemmel i den foreslåede § 10 d analyserer et datasæt med

henblik på at fremfinde eventuelle målpersoner for nærmere undersøgelse

eller efterforskninger, vil den videre undersøgelse eller efterforskningen af

personer, som eventuelt måtte blive fremfundet, skulle følge de almindelige

regler i PET-loven. Det betyder bl.a., at analysen, der udpeger en bestemt

person, vil skulle opbevares på vedkommendes sag, hvor vedkommende

bl.a. vil have ret til indirekte indsigt efter § 13, og hvor oplysningerne skal

opbevares og slettes efter reglerne i §§ 9, 9 a og PET-bekendtgørelsen, samt

at PET-lovens almindelige regler i øvrigt vil finde anvendelse for den videre

indsamling og indhentning af oplysninger, der indgår i sagen.

Justitsministeriet bemærker i tilknytning hertil, at analyser og

sammenstillinger af oplysninger, der er foretaget af it-systemer, kan

indeholde fejl, være diskriminerende eller på anden måde vise sig uegnede

som grundlag for at indlede en undersøgelse eller efterforskning mod en

person. Det forudsættes derfor, at PET – som tjenesten gør i dag – vurderer

oplysninger, analyser og resultater kritisk, og alene indleder undersøgelser

mod fysiske eller juridiske personer, når der er grundlag herfor, jf. PET-

lovens § 5.

Side 64/233

Det foreslås i § 10 f, stk. 1, at PET-lovens § 6 a, stk. 3, § 9 a, stk. 1 og 2, og

§ 13 ikke skal finde anvendelse for behandling af oplysninger i større

sammenhængende datasæt efter §§ 10 c og 10 d.

Denne bestemmelse angiver enkelte bestemmelser i PET-loven, som ikke

vil finde anvendelse, hvis PET foretager de afgrænsede typer af

behandlinger af større sammenhængende datasæt, der vil være omfattet af

de foreslåede bestemmelser i § 10 c, der vedrører indsamling, indhentning

og opbevaring, og § 10 d, der angår andre former for ikke-personrettede

behandlinger.

PET-lovens § 6 a, stk. 3, bestemmer som nævnt ovenfor i pkt. 3.1.1.1, at

oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke

omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil

oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere

behandles. For at understøtte PET’s arbejde med større sammenhængende

datasæt foreslås det, at PET skal kunne foretage de typer af behandlinger,

der er omfattet af de foreslåede bestemmelser i §§ 10 c og 10 d, uden at

denne bestemmelse finder anvendelse. I den udstrækning, princippet i PET-

lovens § 6 a, stk. 3, er udtryk for almindelige uskrevne forvaltningsretlige

grundsætninger, lægges der med den foreslåede ordning op til i fornødent

omfang også at fravige disse grundsætninger.

Behandlingen vil dermed ikke være undtaget de øvrige

behandlingsprincipper i PET-lovens § 6 a, det vil sige bestemmelsens stk.

1, 2, 4, og 5. PET vil således med den foreslåede ordning fortsat skulle

iagttage bl.a. krav om behandling i overensstemmelse med god

databehandlingsskik, jf. stk. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af § 6 a, stk. 4, at behandling

af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden

ajourføring af oplysningerne, at der endvidere skal foretages den fornødne

kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende

oplysninger, og at oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende,

snarest muligt skal slettes eller berigtiges. I forhold til behandling af større

sammenhængende datasæt vil datakvalitetskravet, der følger af denne

bestemmelse, skulle forstås i lyset af den foreslåede ordning. Der kan bl.a.

overordnet peges på, at den foreslåede ordning, hvorefter behandling af

oplysninger i større sammenhængende datasæt skal følge de almindelige

regler i PET-loven, hvis behandlingen er målrettet bestemte personer,

betydeligt vil reducere betydningen for de registrerede fysiske eller juridiske

Side 65/233

personer af, om en oplysning i et større sammenhængende datasæt fremstår

korrekt. En fejlagtig eller vildledende oplysning i et større

sammenhængende datasæt vil således skulle korrigeres efter § 6 a, stk. 4,

hvis oplysningen med hjemmel i PET-lovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1,

lagres på en enkeltsag og indgår i en undersøgelse eller efterforskning mod

en bestemt fysisk eller juridisk person. Det må overordnet forventes, at

større sammenhængende datasæt i længere perioder vil kunne ligge

opbevaret ubehandlet i PET, hvor PET’s forpligtelse efter § 6 a, stk. 4, vil

være særdeles begrænset.

Hvad angår større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra

offentligt tilgængelige kilder, vil der være forhold, der følger af karakteren

af den type datasæt, der vil skulle tages i betragtning ved fortolkningen af

PET-lovens § 6 a, stk. 4, herunder navnlig, at det ikke er muligt at foretage

en løbende opdatering af oplysninger indhentet fra offentligt tilgængelige

kilder, uden at PET vil skulle indhente flere oplysninger om berørte

enkeltpersoner end nødvendigt for opgavevaretagelsen. Bestemmelsen vil i

forhold til PET’s behandling af større sammenhængende datasæt bestående

af oplysninger fra offentligt tilgængelige kilder indebære et krav om, at

oplysningerne i PET’s datasæt svarer til de oplysninger, der på

indhentningstidspunktet fremgår af de kilder, datasættet er indhentet,

indsamlet eller modtaget fra. Det er således ikke et krav, at den enkelte

oplysning er objektivt korrekt. Hvis der eksempelvis på en hjemmeside på

internettet er opgivet et telefonnummer tilknyttet en person, skal

telefonnummeret i PET’s datasæt være enslydende med det, der fremgik på

hjemmesiden på indsamlingstidspunktet, og være tilknyttet den samme

person. Bestemmelsen indebærer derimod ikke – så længe der er tale om

opbevaring og behandling efter de foreslåede §§ 10 c eller 10 d – en

forpligtelse for PET til at berigtige eller slette telefonnummeret, hvis PET

bliver bekendt med, at telefonnummeret er eller var urigtigt. På samme måde

vil det ikke anses som vildledende, at der i et datasæt fremgår de oplysninger

om en person, som også fremgår af den offentligt tilgængelige kilde, hvorfra

oplysningerne stammer. Det vil derimod kunne være vildledende, hvis f.eks.

PET omstrukturerer oplysningerne på en sådan måde, at det fremstår som

om, oplysningernes tilknytning til andre oplysninger er en anden, end hvad

der fremgik hos kilden. Bestemmelsen vil for opbevaring og behandling af

større sammenhængende datasæt bestående af oplysninger fra offentligt

tilgængelige kilder indebære, at hvis PET i forbindelse med varetagelsen af

sine opgaver opdager, at der f.eks. i forbindelse med en oversættelse af et

datasæt er forekommet den fejl, at visse typer af oplysninger fremstår

Side 66/233

urigtigt i forhold til den kilde, de hidrører fra, vil PET snarest muligt skulle

slette eller berigtige dette forhold.

PET vil som udgangspunkt ikke kunne foretage en sådan kontrol med

oplysninger i større sammenhængende datasæt, som tjenesten indhenter fra

f.eks. FE eller udenlandske samarbejdspartnere, idet PET ikke nødvendigvis

har adgang til de kilder, som oplysningerne i datasættet er indhentet fra. At

PET ikke kan undersøge, om oplysninger i et større sammenhængende

datasæt er urigtige eller vildledende i forhold til den kilde, de er indsamlet

eller indhentet fra, indebærer ikke, at PET skal slette oplysningerne. Bliver

PET imidlertid bekendt med, at oplysninger i et større sammenhængende

datasæt indhentet fra f.eks. FE fremgår urigtigt i forhold til den kilde, de

hidrører fra, vil PET som udgangspunkt snarest muligt skulle slette eller

berigtige oplysningerne.

Indsamlingen, indhentningen og opbevaringen af de omhandlede datasæt

foreslås derudover undtaget fra slettereglerne i PET-lovens § 9 a, stk. 1 og

2. Denne undtagelse er begrundet i det forhold, at bestemmelserne i § 9 a,

stk. 1 og 2, vedrører omfanget af forpligtelsen til at slette sager eller

dokumenter mv., som ikke opfylder behandlingsbetingelserne i § 7, stk. 1,

og § 8, stk. 1. De foreslåede bestemmelser i §§ 10 c og 10 d vil indeholde

en selvstændig behandlingshjemmel, hvilket vil medføre, at det som

udgangspunkt er uden betydning, om der (endvidere) er hjemmel til

behandlingen i § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1. Uanset at bestemmelserne i PET-

lovens § 9 a, stk. 1 og 2, ikke vil finde anvendelse for den foreslåede

ordning, vil PET skulle slette større sammenhængende datasæt, der

opbevares efter den foreslåede § 10 c, hvis PET i forbindelse med sine

aktiviteter bliver opmærksom på, at oplysningerne ikke længere opfylder

betingelserne for opbevaringen. Dette gælder uanset, om slettefristen fastsat

efter den foreslåede § 10 e, er nået.

Endelig foreslås det, at større sammenhængende datasæt undtages fra den

indirekte indsigtsordning efter PET-lovens § 13. Bestemmelsen giver

mulighed for, at en fysisk eller juridisk person kan anmode Tilsynet med

Efterretningstjenesterne om at undersøge, hvorvidt PET uberettiget

behandler oplysninger om den pågældende. I forhold til større

sammenhængende datasæt vil det i langt de fleste tilfælde først være ved

den eventuelle fremsøgning af en bestemt persons oplysninger, at

oplysningerne vil komme til PET’s kendskab. PET-lovens § 13 ville således,

hvis den skulle finde anvendelse, medføre, at oplysninger om de personer,

som søger om indirekte indsigt, vil komme til medarbejdere i PET’s

Side 67/233

kendskab alene som følge af anmodningen om indirekte indsigt. Det er på

den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at PET-lovens § 13 i praksis

ikke vil kunne fungere efter hensigten, hvis den skal finde anvendelse for

større sammenhængende datasæt, der alene opbevares eller på anden måde

behandles efter de foreslåede bestemmelser i §§ 10 c og 10 d.

Det bemærkes, at der i større sammenhængende datasæt vil kunne indgå

oplysninger om lovlig politisk virksomhed, der udøves af en her i landet

hjemmehørende person, og at sådanne oplysninger som udgangspunkt vil

kunne indgå i større sammenhængende datasæt, som indsamles, indhentes,

opbevares og på andre måder behandles efter de foreslåede bestemmelser i

§§ 10 c og 10 d, uden at det vil være i strid med forbuddet i PET-lovens §

11. Det vil således i sådanne situationer ikke være tale om, at oplysninger

om udøvelse af lovlig politisk virksomhed i sig selv begrunder behandlingen

af de pågældende oplysninger.

Det foreslås endvidere i § 10 f, stk. 2, at for andre behandlinger af

oplysninger i større sammenhængende datasæt end de i §§ 10 c og 10 d

nævnte, herunder behandling rettet mod bestemte fysiske eller juridiske

personer, finder lovens almindelige regler om behandling af oplysninger

anvendelse.

Bestemmelsen vil tydeliggøre reglerne for PET’s behandling af

oplysningerne i større sammenhængende datasæt, hvis behandlingen ikke er

omfattet af § 10 c, der angår indsamling, indhentning og opbevaring, og §

10 d, der angår andre former for ikke-personrettede behandlinger.

PET er således ikke afskåret fra at anvende oplysningerne i opbevarede

datasæt som led i en undersøgelse eller efterforskning, men en sådan

behandling vil ikke kunne foretages efter reglerne i den foreslåede ordning

og vil i stedet skulle ske i henhold til PET-lovens almindelige

behandlingsregler, herunder at behandlingen skal have hjemmel enten i

PET-lovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, og i øvrigt ske i henhold til bl.a.

databehandlingsreglen i § 6 a, stk. 3, slettereglerne i § 9 a, stk. 1 og 2, og

være omfattet af den indirekte indsigtsordning efter § 13. Det bemærkes, at

der ikke med lovforslaget er lagt op til at ændre disse regler.

Hvis PET f.eks. som led i en undersøgelse eller efterforskning foretager en

søgning på en bestemt fysisk person i et større sammenhængende datasæt

med hjemmel i PET-lovens § 7, stk. 1, vil PET skulle kopiere eventuelle

fundne oplysninger ind på vedkommendes sag, hvor vedkommende bl.a. vil

Side 68/233

have ret til indirekte indsigt efter § 13, og hvor oplysningerne skal opbevares

og slettes efter reglerne i §§ 9, 9 a og PET-bekendtgørelsen.

Udtages der med hjemmel i PET-lovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1,

oplysninger fra større sammenhængende datasæt, som lægges ind på f.eks.

undersøgelses- eller efterforskningssager, vil det ikke medføre, at det større

sammenhængende datasæt fremover vil skulle behandles efter de

almindelige regler i PET-loven, herunder PET-lovens § 13. Det vil alene

være de kopierede eller på anden vis udtrukne oplysninger, der vil skulle

følge de almindelige regler. Datasættet som helhed vil dermed fortsat kunne

opbevares og behandles efter de foreslåede bestemmelser i § 10 c og 10 d.

Hvis en behandling ikke opfylder betingelserne i eller ikke er omfattet af de

foreslåede bestemmelser i §§ 10 c og 10 d, og behandlingen heller ikke har

hjemmel i PET-lovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, vil behandlingen ikke

kunne foretages i medfør af reglerne i PET-loven.

Endvidere foreslås det i § 10 f, stk. 4, at sammenstilling eller samkøring af

oplysninger i større sammenhængende datasæt med andre oplysninger ikke

skal kunne føre til, at oplysninger om fysiske eller juridiske personer

opbevares eller på andre måder behandles i videre omfang, end hvad der

gjaldt for oplysningerne før sammenstillingen eller samkøringen.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der ikke sker en

utilsigtet lempelse af de nugældende behandlings- og sletteregler i PET-

loven og at det til enhver tid er muligt for PET og Tilsynet med

Efterretningstjenesterne at fastslå, om en række oplysninger behandles efter

de almindelige regler eller efter de foreslåede regler om større

sammenhængende datasæt.

Den foreslåede ordning vil overordnet set medføre, at »reglerne følger

oplysningerne«. Hvis der f.eks. med hjemmel i den foreslåede § 10 d,

foretages en samkøring af et større sammenhængende datasæt med et andet

større sammenhængende datasæt vil det datasæt, der er resultatet af

behandlingen, ikke kunne opbevares længere, end det af de to anvendte

datasæt, der tidligst skal slettes. Oplysningerne i et datasæt vil dermed ikke

kunne opbevares i længere tid ved at samkøre et datasæt med andre

oplysninger.

En konkret oplysning fra et større sammenhængende datasæt eller en rapport

over en analyse af oplysninger i større sammenhængende datasæt vil fortsat

kunne opbevares efter de nugældende regler i PET-loven, herunder § 9, og

Side 69/233

PET-bekendtgørelsen, når oplysningen eller rapporten opbevares på en

konkret sag med hjemmel i PET-lovens § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1.

Bestemmelsen vil tilsvarende medføre, at hvis PET foretager en samkøring

eller sammenstilling af oplysninger, som PET behandler efter de

nugældende regler, med et større sammenhængende datasæt, skal der være

hjemmel til at foretage denne behandling i PET-lovens § 7, stk. 1, eller § 8,

stk. 1. Der kan f.eks. være tale om, at PET foretager en søgning i et større

sammenhængende datasæt på en række personer, der fremgår af et bestemt

skulle have hjemmel i og overholde de almindelige regler i PET-loven. De

oplysninger, PET opbevarer eller behandler efter de nugældende regler,

herunder PET-lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, vil således ikke kunne

behandles med hjemmel i de foreslåede §§ 10 c og 10 d – uanset, om

behandlingen består i en samkøring eller sammenstilling med et større

sammenhængende datasæt, der opbevares efter den foreslåede § 10 c.

Det foreslås i § 10 f, stk. 5, at hvis PET i forbindelse med sine aktiviteter

bliver opmærksom på, at der i et større sammenhængende datasæt, som

tjenesten har modtaget fra Forsvarets Efterretningstjeneste, fremgår

oplysninger, som stammer fra bulkindhentning af kommunikationsdata efter

§ 3, stk. 1, jf. stk. 2, i lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som har

været sendt til eller fra redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et

massemedie omfattet af § 1 i medieansvarsloven eller et udenlandsk medie,

der kan sidestilles hermed, og som er egnede til at afsløre kildeforhold, skal

PET slette disse oplysninger. Vurderer PET, at oplysningerne kan have

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver, kan tjenesten dog anmode

FE om at forelægge sagen for Efterretningsnævnet, jf. § 9 i lov for

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Nævnet lægger i sin vurdering af, om

tilladelse til fortsat behandling af oplysninger nævnt i stk. 1 kan meddeles,

vægt på, om hensynet til kildebeskyttelse findes at måtte vige for hensynet

til PET’s opgavevaretagelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis der opstår den situation, at

PET bliver bekendt med, at der i et større sammenhængende datasæt, som

PET har indhentet fra FE efter den foreslåede bestemmelse i § 10 c, stk. 3,

fremgår oplysninger, der hidrører fra masseindhentning af

kommunikationsdata, og som er egnede til at afsløre journalisters kilder, vil

PET som udgangspunkt straks skulle slette de pågældende oplysninger.

Side 70/233

For så vidt angår afgrænsningen af, hvilke oplysninger der vil være omfattet

af den foreslåede bestemmelse, vil bestemmelsen skulle fortolkes på samme

måde som § 12, stk. 1, i FE-loven.

Vurderer PET, at oplysninger, der er modtaget fra FE, kan have betydning

for PET’s virksomhed, vil PET – i stedet for at slette oplysningerne – kunne

ophøre med den videre behandling af de pågældende oplysninger og

anmode FE om at forelægge spørgsmålet om den videre behandling af de

pågældende oplysninger for Efterretningsnævnet. Efterretningsnævnet vil i

sin vurdering af, om tilladelse til fortsat behandling af oplysningerne kan

meddeles, lægge vægt på, om hensynet til kildebeskyttelse findes at måtte

vige for hensynet til PET’s opgavevaretagelse. Efterretningsnævnets

vurdering vil svare til den, nævnet foretager efter FE-lovens § 12, stk. 2.

Træffer Efterretningsnævnet afgørelse om, at oplysningerne ikke kan

behandles, vil PET straks skulle slette dem.

Hvis PET vurderer, at væsentlige hensyn til varetagelsen af PET’s opgaver

gør det nødvendigt, vil PET kunne fortsætte behandlingen af de pågældende

oplysninger, mens tjenesten afventer Efterretningsnævnets afgørelse.

Hvad angår videregivelse af større sammenhængende datasæt foreslås det i

§ 10 g, at PET skal kunne videregive oplysninger, der indgår i større

sammenhængende datasæt, efter reglerne i § 10.

Større sammenhængende datasæt vil således ikke kunne videregives til

andre efter de foreslåede regler. Den foreslåede bestemmelse vil medføre,

at der ikke i den foreslåede ordning vedrørende større sammenhængende

datasæt vil være selvstændig hjemmel til at videregive de omfattede datasæt.

Videregivelse vil alene kunne ske i det omfang, de almindelige betingelser

i PET-lovens § 10 er opfyldt for de enkelte oplysninger. Det vil betyde bl.a.,

at PET kan videregive oplysninger til FE, hvis videregivelsen kan have

betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver, og at §§ 6 a og 7 finder

anvendelse for videregivelse af oplysninger om fysiske eller juridiske

personer til andre danske forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske

myndigheder og internationale organisationer, samt at en videregivelse til

andre end FE kun kan ske, hvis videregivelsen efter en konkret vurdering

må anses for forsvarlig.

3.1.3.4.

Sletning af større sammenhængende datasæt

Det foreslås i § 10 e, at PET skal slette større sammenhængende datasæt

senest 5 år fra indsamlingen, indhentningen eller modtagelsen, men at

Side 71/233

sletning af større sammenhængende datasæt kan undlades i en periode på

yderligere maksimalt 5 år ad gangen, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen

af tjenestens opgaver gør det nødvendigt, og at et datasæt uanset eventuelle

forlængelser ikke vil kunne opbevares længere end 20 år.

En beslutning om i en periode at undlade at slette et større

sammenhængende datasæt forudsætter, at datasættet fortsat er aktuelt. En

undtagelse fra sletning kan eksempelvis ske, hvis datasættet vil kunne være

relevant i forbindelse med fremtidige analyser, der har en vis betydning for

varetagelsen af PET’s opgaver. Det vil derimod eksempelvis ikke være

tilstrækkeligt, at enkelte oplysninger i datasættet vil kunne være relevante i

forbindelse med en igangværende efterforskning, som PET foretager. I et

sådant tilfælde vil de pågældende oplysninger skulle opbevares på den

konkrete sag efter de almindelige regler i PET-loven. Større

sammenhængende datasæt vil skulle slettes, så snart begrundelsen for at

undlade sletning ikke længere er til stede.

Det forudsættes, at det er chefen for PET eller den person, chefen delegerer

kompetencen til, der vil skulle træffe beslutning om at udsætte sletningen af

et datasæt. Det forudsættes derudover, at PET underretter Tilsynet med

Efterretningstjenesterne, hvis PET måtte udsætte sletningen af et større

sammenhængende datasæt.

Produktet af en behandling af et større sammenhængende datasæt kan som

nævnt være eksempelvis en oversættelse af oplysningerne i datasættet eller

en udgave af datasættet, der er struktureret på en sådan måde, at der er muligt

at søge i det. Der kan også være tale om, at et særdeles omfattende datasæt

inddeles i mindre datasæt. Ved sådanne behandlinger er der tale om

forandrede udgaver af det samme datasæt. Disse produkter vil skulle anses

som en del af det oprindelige datasæt. En oversættelse af oplysningerne i et

datasæt vil således f.eks. skulle slettes senest samtidig med det oprindelige

datasæt.

3.1.3.5.

Tilsyn

med

PET’s

sammenhængende datasæt

behandling

større

Det foreslås, at PET’s indsamling, indhentning, opbevaring og andre former

for behandling af de omfattede datasæt skal være omfattet af Tilsynet med

Efterretningstjenesternes kompetence. Tilsynet vil derved kunne

kontrollere, at PET’s indsamling, indhentning og andre former for

behandling af større sammenhængende datasæt opfylder de foreslåede

Side 72/233

betingelser og overholder de databeskyttelsesretlige og andre regler,

herunder PET’s interne retningslinjer, der gælder for PET’s behandling af

oplysninger.

Analyser og tilsvarende behandling af større sammenhængende datasæt vil

derfor skulle udføres på en sådan måde, at tilsynet har mulighed for at

undersøge, hvordan PET har foretaget den enkelte behandling, hvilke

oplysninger der indgår, og hvordan de it-programmer, der anvendes,

fungerer.

Tilsynet med PET på dette område vil i det hele følge bestemmelserne

fastsat i PET-lovens kapitel 9. Det bemærkes, at der ved lov nr. 666 af 11.

juni 2024 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET), lov

om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester

og lov om beskyttelse af whistleblowere (Styrkelse af tilsynet med

efterretningstjenesterne) er foretaget en række ændringer i disse

bestemmelser. Der er bl.a. sket en udvidelse af tilsynets kompetence til at

omfatte efterfølgende legalitetskontrol med PET’s operative opgaver, jf.

PET-lovens § 18, stk. 1, og foretaget en udvidelse af tilsynets adgang til

oplysninger og materiale hos PET, jf. lovens § 20. Tilsynet med PET’s

anvendelse af større sammenhængende datasæt vil være omfattet af dette

styrkede tilsyn. Ved den nævnte lov er der ligeledes sket en styrkelse af

Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, der er nedsat i henhold til §

1 i lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets

efterretningstjenester (UET-loven). Der er med ændringsloven bl.a. indført

mulighed for, at Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i

ekstraordinære situationer kan beslutte at anmode Tilsynet med

Efterretningstjenesterne om at undersøge konkrete sager, sagsforløb,

problemstillinger mv., jf. UET-lovens § 2 a, stk. 5.

3.2. Udvidelse af PET’s adgang til at tilvejebringe og behandle

oplysninger med henblik på udvikling og vedligeholdelse af it-

systemer

3.2.1. Gældende ret

PET’s tilvejebringelse af oplysninger er reguleret i PET-lovens §§ 3 og 4.

Det fremgår af § 3, at PET kan indsamle og indhente oplysninger, der kan

have betydning for tjenestens virksomhed. Endvidere fremgår det af lovens

§ 4, at andre forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET skal

videregive oplysninger til tjenesten, hvis tjenesten vurderer, at

Side 73/233

oplysningerne må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens

opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af

straffelovens kapitel 12 og 13. PET’s behandling af oplysninger om fysiske

og juridiske personer er reguleret i PET-lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Der

henvises til lovforslagets pkt. 3.1.1.1 for nærmere om gældende ret

vedrørende PET’s tilvejebringelse, behandling, sletning og videregivelse af

oplysninger mv.

PET-loven eller regler udstedt i medfør heraf indeholder ikke særskilt

regulering af PET’s indsamling, indhentning og behandling af oplysninger

om fysiske og juridiske personer med henblik på udvikling og

vedligeholdelse af PET’s it-systemer.

PET’s udvikling og vedligeholdelse af it-systemer skal – i det omfang der

indgår oplysninger om fysiske og juridiske personer i udviklingen – ske

inden for rammerne af bl.a. principperne i PET-lovens § 6 a, hvoraf det

følger bl.a., at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god

databehandlingsskik.

Det bemærkes, at Datatilsynet, der som nærmere beskrevet i lovforslagets

pkt. 3.1.1.1 ikke er tilsynsmyndighed for PET’s behandling af oplysninger

om fysiske personer, i vejledningen »Testdata – brug af personoplysninger

ved udvikling og test af it-systemer« overordnet har vurderet, at det efter

omstændighederne kan være velbegrundet og nødvendigt at bruge

personoplysninger ved udvikling og test af it-systemer. Der henvises til

lovforslagets pkt. 11 for nærmere om databeskyttelsesreglerne.

3.2.2. Justitsministeriets overvejelser

I forbindelse med Justitsministeriets evaluering af PET-loven fra juni 2022

har PET peget på, at tjenesten har behov for at udnytte mulighederne i den

teknologiske udvikling, herunder omfavne ny teknologi, der modsvarer et

foranderligt og komplekst trusselsbillede samt øge fokus på større

datamængder og håndteringen heraf, hvis tjenesten også fremover effektivt

skal kunne løse sine opgaver. Det vil efter PET’s vurdering bl.a. omfatte

fortsat anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af de it-redskaber, der er

nødvendige for at understøtte tilvejebringelse, bearbejdning, analyse og

håndtering i øvrigt af større datamængder. PET vurderer, at der i nogle

tilfælde er behov for at anvende oplysninger, herunder produktionsdata, der

indeholder personoplysninger ved såvel test som udvikling.

Side 74/233

Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes en klar og

udtrykkelig hjemmel til, at PET kan anvende oplysninger til at udvikle og

vedligeholde bl.a. maskinlæringsmodeller og analytiske modeller, der er

nødvendige for tjenestens opgavevaretagelse, det vil sige udvikling og

vedligeholdelse af it-systemer, der vil kunne medvirke til en mere effektiv

og målrettet udførelse af opgaverne på tjenestens område.

PET’s transformation mod at blive en mere data- og analysedrevet

efterretningsvirksomhed indebærer bl.a. en effektivisering af manuelle

processer og en kvalificering af PET’s muligheder for at omsætte data til

efterretninger og efterretningsanalyseprodukter. PET vil derudover have

behov for udvikling og test af forskellige typer af informationssystemer og

analysemodeller. Det omfatter f.eks. metoder til datastyring i forbindelse

med indhentning af data samt udvikling af nye avancerede analytiske

modeller til bl.a. måludpegning og mønsteranalyser. Det vil endvidere

omfatte it-værktøjer til gennemgang af digitalt materiale, der er indhentet i

efterretningsoperationer samt ved straffeprocessuelle tvangsindgreb i PET’s

efterforskninger. Disse it-værktøjer sætter bl.a. efterretningsanalytikere og

efterforskere i stand til hurtigere og mere effektivt at identificere objekter

eller sammenhænge af efterretningsmæssig interesse, end det ville være

muligt manuelt, samt i øvrigt udnytte potentialet i de nye teknologiske

muligheder.

Det bemærkes i øvrigt, at der i skattekontrollovens § 67 a er indført en

ordning, hvorefter told- og skatteforvaltningen kan behandle, herunder

samkøre, de oplysninger, told- og skatteforvaltningen er i besiddelse af, med

henblik på udvikling af it-systemer, der er nødvendige for told- og

skatteforvaltningens myndighedsudøvelse. Efter bestemmelsen kan told- og

skatteforvaltningen indsamle og behandle alle nødvendige oplysninger om

fysiske eller juridiske personers økonomiske og erhvervsmæssige forhold

fra andre forvaltningsmyndigheder og offentligt tilgængelige kilder,

herunder samkøre sådanne oplysninger med de oplysninger, told- og

skatteforvaltningen er i besiddelse af, med henblik på udvikling af it-

systemer, der er nødvendige for told- og skatteforvaltningens

myndighedsudøvelse. Skatteministeren fastsætter efter bestemmelsen

nærmere regler for told- og skatteforvaltningens indsamling og behandling

af oplysninger omfattet af bestemmelsen, herunder regler om hvornår og til

hvilke formål, oplysningerne kan indsamles og behandles, hvornår sletning

af oplysningerne skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske

foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. Bestemmelsen i

Side 75/233

skattekontrollovens § 67 a skal administreres i overensstemmelse med

reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en klar hjemmel for PET til at

tilvejebringe og behandle oplysninger om fysiske og juridiske personer i

forbindelse med udvikling og vedligeholdelse af it-systemer bør ledsages af

betryggende sikkerhedsforanstaltninger. Dette bør efter ministeriets

opfattelse navnlig omfatte, at oplysninger, der anvendes til it-udvikling, skal

holdes adskilt fra PET’s øvrige oplysninger, og at oplysningerne alene må

anvendes til udvikling og vedligeholdelse af it-systemer. Derudover bør der

fastsættes regler for sletning af oplysninger, der ikke længere behandles med

henblik på it- og systemudvikling.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i en ny bestemmelse i PET-lovens § 10 h, at PET fremover skal

kunne indsamle, indhente, opbevare og på andre måder behandle

oplysninger med henblik på udvikling eller vedligeholdelse af it-systemer,

der er nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver. Det foreslås, at

disse oplysninger holdes adskilt fra de øvrige oplysninger, PET er i

besiddelse af, og at oplysningerne ikke må anvendes til andre formål end til

udvikling og vedligeholdelse af it-systemer, der er nødvendige for

varetagelsen af tjenestens opgaver. Det foreslås, at PET skal slette

oplysninger, der opbevares efter stk. 1, når oplysningerne ikke længere

indgår i udvikling eller vedligeholdelse af it-systemer, der er nødvendige for

varetagelsen af tjenestens opgaver.

Den foreslåede bestemmelse indebærer for det første, at PET får mulighed

for – ud over at anvende de oplysninger, tjenesten allerede er i besiddelse af

– at tilvejebringe oplysninger til brug for udvikling og vedligeholdelse af it-

systemer.

Betingelsen for, hvornår PET kan tilvejebringe oplysninger med hjemmel i

den foreslåede bestemmelse vil være, at oplysningerne indsamles eller

indhentes med henblik på udvikling eller vedligeholdelse af it-systemer, der

er »nødvendige for varetagelsen af tjenestens opgaver«. Det er ikke en

betingelse, at selve oplysningen er nødvendig for varetagelsen af tjenestens

opgaver men alene, at oplysningen tilvejebringes med den hensigt, at den

skal indgå i systemudvikling eller -vedligeholdelse.

Derimod vil det være en betingelse, at det it-system, som oplysningerne

tilvejebringes med henblik på udvikling af, vil være nødvendigt for

Side 76/233

varetagelsen af PET’s opgaver, jf. PET-lovens § 1. Det vil bero på en

konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om det påtænkte it-system har en

sådan karakter. Det vil i den forbindelse eksempelvis kunne tale for, at it-

systemet er nødvendigt, at det vil effektivisere en væ sentlig proces eller

arbejdsgang, eller at it-systemet vil kunne gøre det muligt for PET at

overskue, systematisere eller se sammenhænge i store datamængder, som

det ikke er praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at gøre manuelt. Det

bemærkes i den forbindelse, at det ikke i alle tilfælde er muligt for PET at

vurdere, om et it-system vil være nødvendigt for varetagelsen af tjenestens

opgaver, før der er foretaget indledende undersøgelser og test. PET’s

efterprøvning af en formodning for, at et it-system opfylder

nødvendighedsbetingelsen, vil kunne gennemføres inden for den foreslåede

ordning.

Der vil eksempelvis kunne være tale om, at PET til brug for træning af

maskinlæringsmodeller til objektgenkendelse kan have behov for at

indsamle og indhente en stor mængde oplysninger, der indeholder

repræsentative objekter af den type, som modellen skal udvikles til at

fremsøge eller genkende, f.eks. billeder af bestemte motiver. En

maskinlæringsmodel vil på den baggrund f.eks. kunne trænes til hurtigt og

effektivt at udpege våben i et større efterforskningsmateriale. Der er således

i sagens natur ikke tale om oplysninger, der tilvejebringes på grund af en

operativ interesse for PET som led i sagsbehandlingen, men fordi

oplysningernes karakter og egenskaber er egnede til at indgå i en

udviklingsopgave, der har til formål at sikre de operative værktøjers

anvendelighed for PET, f.eks. for at kunne forbedre træfprocenten for en

model. Tilvejebringelsen vil langt overvejende ske ved indsamling fra

offentligt tilgængelige kilder, herunder navnlig fra internettet.

Hvad angår den nærmere afgrænsning af »indsamle«, »indhente«, og i

øvrigt til en nærmere beskrivelse af de typer af oplysninger, som vil kunne

være omfattet af den foreslåede ordning, henvises til lovforslagets pkt. 3.1.3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer for det andet, at PET vil kunne

behandle, herunder samkøre og sammenstille de omfattede oplysninger, når

behandlingen sker med henblik på udvikling eller vedligeholdelse af it-

systemer, der er nødvendige for tjenestens opgavevaretagelse. Det omfatter

både udvikling og test af nye it-systemer, metoder og modeller samt i

forbindelse med ændring i eksisterende it-systemer, metoder og modeller.

Det kan eksempelvis omhandle test af en ny eller ændret funktionalitet,

konfiguration i et af tjenestens systemer eller afsluttende test af integration

Side 77/233

mellem systemer, herunder til eksterne systemer, for at sikre, at systemerne

er operationelle og virker efter hensigten. Systemudviklingen vil endvidere

kunne omfatte læring samt genlæring (træning, validering og test) af

analysemodeller mv. Det vil desuden kunne omfatte fejlsøgning og

fejlretning af systemerne eller modellerne.

Det foreslås, at behandlingen undtages fra reglerne i PET-lovens § 9 a, stk.

1 og 2, og § 13.

Den foreslåede undtagelse fra slettereglerne i PET-lovens § 9 a, stk. 1 og 2,

er begrundet i det forhold, at bestemmelserne i § 9 a, stk. 1 og 2, vedrører

omfanget af forpligtelsen til at slette sager eller dokumenter mv., som ikke

opfylder behandlingsbetingelserne i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1. Den foreslåede

ordning i § 10 h vil indeholde en selvstændig behandlingshjemmel, hvilket

vil medføre, at det som udgangspunkt er uden betydning, om der (endvidere)

er hjemmel til behandlingen i § 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1. Uanset at

bestemmelserne i PET-lovens § 9 a, stk. 1 og 2, ikke vil finde anvendelse

for den foreslåede ordning, vil PET skulle slette oplysninger, der opbevares

efter den foreslåede § 10 h, hvis PET i forbindelse med sine aktiviteter bliver

opmærksom på, at oplysningerne ikke længere opfylder betingelserne i den

foreslåede § 10 h.

De oplysninger, der opbevares med hjemmel i den foreslåede § 10 h, stk. 1,

vil således fortsat skulle slettes, når oplysningerne ikke længere indgår i

udvikling eller vedligeholdelse af it-systemer, der er nødvendige for

varetagelsen af tjenestens opgaver. Oplysninger om fysiske og juridiske

personer vil skulle opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at

identificere de registrerede (f.eks. borgere eller virksomheder) i et længere

tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende

oplysninger behandles. Det vil have formodningen klart imod sig, at

oplysninger om fysiske og juridiske personer vil kunne opbevares efter den

foreslåede bestemmelse i mere end fem år.

Derudover foreslås der en undtagelse fra den indirekte indsigtsordning efter

PET-lovens § 13. Bestemmelsen giver mulighed for, at en fysisk eller

juridisk person kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at

undersøge, hvorvidt PET uberettiget behandler oplysninger om den

pågældende. I forhold til som indgår i it-udvikling vil det først være ved den

eventuelle fremsøgning af en bestemt persons oplysninger, at oplysningerne

vil komme til PET’s kendskab. I forhold til udvikling af it-systemer ville

PET-lovens § 13 således, hvis den skulle finde anvendelse, medføre, at

Side 78/233

oplysninger om de personer, som søger om indirekte indsigt, vil komme til

medarbejdere i PET’s kendskab alene i kraft af indsigtsanmodningen. Det

er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at PET-lovens § 13 i

praksis ikke vil kunne fungere efter hensigten, hvis den skal finde

anvendelse oplysninger, der alene opbevares eller på anden måde behandles

efter den foreslåede bestemmelse i § 10 h. Der kan i den forbindelse navnlig

peges på, at de opbevarede oplysninger ikke kan få betydning for de

registrerede fysiske eller juridiske personer, fordi oplysningerne ikke kan

anvendes til andet end systemudvikling eller -vedligeholdelse.

PET’s behandling af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse vil være

underlagt kontrol fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Der henvises

for nærmere herom til pkt. 3.1.3.5.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

3.3. Etablering af direkte elektroniske

forvaltningsmyndigheders systemer

3.3.1. Gældende ret

3.3.1.1.

PET-loven

adgange

til

andre

PET kan tilvejebringe oplysninger efter bestemmelserne i PET-lovens

kapitel 2, der indeholder §§ 3 og 4. Det fremgår af § 3, at PET kan

indsamle og indhente oplysninger, der kan have betydning for tjenestens

virksomhed. Bestemmelsen i § 3 udelukker ikke, at en anden

forvaltningsmyndighed etablerer en direkte elektronisk adgang for PET til

myndighedens systemer og registre.

Der henvises for en nærmere beskrivelse af retsstillingen efter PET-lovens

§ 3 til lovforslagets pkt. 3.1.1.1.

Det fremgår af PET-lovens § 4, at andre forvaltningsmyndigheder efter

anmodning fra PET skal videregive oplysninger til tjenesten, hvis tjenesten

vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for varetagelsen af

tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Det følger af bemærkningerne til PET-lovens § 4, jf. Folketingstidende

2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 58 ff., at bestemmelsen

viderefører den retstilling, der er gældende efter retsplejelovens § 116, stk.

2, men at ordlyden af informative grunde er omskrevet, så det tydeligere

Side 79/233

fremgår, at bestemmelsen indebærer en pligt for

forvaltningsmyndigheder til at videregive oplysninger til PET.

andre

Ifølge bemærkningerne kan PET efter bestemmelsen kræve oplysninger fra

andre forvaltningsmyndigheder, når oplysningerne efter PET’s vurdering

må antages at have betydning for varetagelse af PET’s opgaver vedrørende

forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12

og 13. I betingelsen om, at oplysningerne må antages at have betydning for

PET’s opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser

af straffelovens kapitel 12 og 13, ligger, at der skal være en mere konkret

formodning for, at de oplysninger, som PET ønsker at indhente, vil have

betydning for PET’s varetagelse af disse opgaver.

Det følger derudover af bemærkningerne, at når bestemmelsen udtrykkeligt

fastsætter, at andre myndigheder har pligt til at udlevere oplysninger til PET,

hvis PET vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for

tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af

overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, fastslås det derved, at

afgivende forvaltningsmyndigheder ikke selv vil skulle foretage en

vurdering af, om denne videregivelsesbetingelse er opfyldt, men lægge

PET’s vurdering til grund.

Det fremgår endvidere samme sted i bemærkningerne, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne vil kunne efterprøve PET’s vurdering af, om

oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13. Det forudsættes i den forbindelse, at PET med passende

mellemrum vil skulle orientere Tilsynet med Efterretningstjenesterne om

anvendelsen af PET-lovens § 4.

Bestemmelsen vedrører indhentelse af oplysninger både i elektronisk og i

ikke-elektronisk form og såvel fortrolige som ikke-fortrolige oplysninger,

herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

Bestemmelsen vedrører ikke kun personoplysninger, men også andre

oplysninger, herunder oplysninger om juridiske personer. Videre fremgår

det, at bestemmelse først og fremmest giver PET mulighed for at indhente

allerede foreliggende oplysninger, men at tjenesten i medfør af

bestemmelsen også kan anmode om løbende at modtage oplysninger – f.eks.

i en situation, hvor PET overvåger en person og i den forbindelse har behov

for løbende oplysninger med henblik på nærmere at fastlægge

vedkommendes opholdssted, aktiviteter, kontakter mv. samt ændringer heri.

Side 80/233

Det er endvidere anført i bemærkningerne, at PET efter bestemmelsen kan

indhente oplysninger om en kreds af personer, der har rettet henvendelse til

en offentlig myndighed inden for et givet tidsrum, som den

efterretningsmæssige interesse knytter sig til, f.eks. en hændelse eller en

begivenhed. Det fremgår videre, at det forudsættes i forarbejderne til

retsplejelovens § 116, at PET i sådanne tilfælde – hvor der vil kunne blive

tale om videregivelse af oplysninger om en række personer, som viser sig

ikke at have relevans for tjenesten – så vidt muligt afgrænser sin

forespørgsel til den pågældende forvaltningsmyndighed, således at der ikke

i videre omfang end nødvendigt bliver tale om videregivelse af oplysninger

af den omhandlede karakter. Det forudsættes endvidere i det pågældende

lovforslag, at PET i sådanne tilfælde inden for en rimelig tid træffer

afgørelse om, hvorvidt de personer, som tjenesten har indhentet oplysninger

om, har relevans for tjenesten. Videre er det anført, at hvis det viser sig ikke

at være tilfældet, skal oplysningerne vedrørende de pågældende slettes. Den

fremgår i den forbindelse af bemærkningerne til bestemmelsen i PET-lovens

§ 4, at de anførte forudsætninger i forarbejderne til retsplejelovens § 116,

stk. 2, også vil gælde i forhold til § 4.

Det fremgår derudover af bemærkningerne, at PET med hjemmel i PET-

lovens § 4 alene kan kræve oplysninger til brug for PET’s opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13, og at bestemmelsen alene vedrører PET’s indhentning af

oplysninger fra andre (danske) offentlige myndigheder og således ikke

PET’s indhentning af oplysninger fra private eller udenlandske

myndigheder.

Betingelsen »må antages at have betydning« har ifølge bemærkningerne til

PET-lovens § 4 karakter af en juridisk standard, der løbende må udfyldes af

PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det fremgår imidlertid, at

betingelsen må forstås sådan, at PET kan indhente oplysninger vedrørende

personer, som er mistænkt for en overtrædelse af bestemmelserne i

straffelovens kapitel 12 og 13, men også om personer, som ikke er mistænkt,

men hvor der kan være anledning til at undersøge, om der er grundlag for

en mistanke, f.eks. som følge af, at den pågældende er tilknyttet en

personkreds eller en organisation mv., som PET undersøger.

Betingelsen »må antages at have betydning« gør det således muligt for PET

at behandle oplysninger om personer på et stadie, hvor der ikke er grundlag

for en egentlig mistanke, herunder grundlag for at iværksætte en

efterforskning efter retsplejelovens regler eller rejse sigtelse. Det er

Side 81/233

tilstrækkeligt, at PET har en formodning bestyrket af konkrete

omstændigheder om, at oplysninger om personen må antages at have

betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse

og efterforskning af forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

I betingelsen »må antages at have betydning« ligger imidlertid ifølge

bemærkningerne, at der skal foreligge en vis sandsynlighed for, at

oplysningen kan bidrage til PET’s varetagelse af sine opgaver efter

straffelovens kapitel 12 og 13. Vurderingen skal baseres på objektive

holdepunkter, og det må ikke fremstå som en fjern mulighed, at

oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af disse opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af forbrydelser omfattet af

straffelovens kapitel 12 og 13. Bemærkningerne henviser i den forbindelse

til forvaltningslovens § 32, hvorefter den, der virker inden for den offentlige

forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som

ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

3.3.1.2.

Straffuldbyrdelsesloven og udlændingeloven

Der er på bestemte områder i dag adgang til, at PET kan indhente

oplysninger fra andre myndigheder ved anvendelse af direkte

systemadgange. Det drejer sig særligt for PET om ordningerne i

straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, og udlændingelovens § 45 a, stk. 4.

Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, at PET kan indhente

oplysninger om indsatte direkte fra registre og systemer i kriminalforsorgen

i det omfang, indhentelsen må antages at have betydning for varetagelsen af

efterretningstjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning

af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, og at PET-lovens kapitel

2 om tilvejebringelse af oplysninger finder anvendelse for indhentning af

oplysninger efter bestemmelsen.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til ordningen i

straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg

A, L 180 som fremsat, side 107, at PET med den foreslåede ordning ikke vil

være afhængig af, at kriminalforsorgen skal fungere som mellemled for

tjenestens indhentning af oplysninger efter PET-lovens § 4. Det fremgår

videre, at det kan være nødvendigt for PET at indhente oplysninger meget

hurtigt og på alle tider af døgnet. Dette vil således effektivisere PET’s

opgavevaretagelse på dette område, hvor tiden ofte kan være en afgørende

Side 82/233

faktor for PET’s reaktionsmuligheder mv. Ordningen vil dermed understøtte

en mere effektiv opgaveløsning i PET.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22,

tillæg A, L 180 som fremsat, side 128 f., skal kriteriet »må antages at have

betydning« forstås på samme måde som det, der fremgår af bestemmelsen i

PET-lovens § 4. Derudover skal begreberne »registre og systemer« forstås

bredt, hvilket først og fremmest omfatter sagsbehandlingssystemer, men det

afgørende efter bestemmelsen er, om der er tale om oplysninger, som er i

kriminalforsorgens besiddelse, uanset om oplysningerne findes i et

sagsbehandlingssystem.

Det bemærkes i den forbindelse i bemærkningerne til bestemmelsen, at

PET’s direkte elektroniske adgang bl.a. forudsættes så vidt muligt afgrænset

til søgninger på bestemte personer eller persongrupper, der er fastsat på

forhånd mellem PET og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Samtidig

forudsættes det, at søgemulighederne afgrænses til de pågældende personer

og de dele af registrene og systemerne, hvor der må antages at være

oplysninger af betydning for PET’s opgavevaretagelse vedrørende

forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12

og 13. Endvidere forudsættes det, at der i fornødent omfang føres kontrol

med de elektroniske søgninger, som de pågældende PET-medarbejdere

foretager.

Det fremgår derudover af bemærkningerne, at PET’s adgang vil blive

afgrænset således, at det alene vil være få medarbejdere hos PET, som f.eks.

forbindelsesofficerer fra PET eller lignende, der får direkte elektronisk

adgang til kriminalforsorgens registre og systemer med henblik på at kunne

fremsøge oplysninger om de relevante persongrupper og videregive disse

internt i PET. Øvrige medarbejdere hos PET – ud over forbindelsesofficeren

eller lignende – vil således ikke i medfør af bestemmelsen kunne tildeles

direkte elektronisk adgang til kriminalforsorgens registre og systemer.

Forbindelsesofficeren vil herefter ifølge de almindelige bemærkninger til

ordningen i § 66 b, stk. 2, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180

som fremsat, side 107, i nødvendigt omfang kunne videregive de indhentede

oplysninger fra kriminalforsorgens systemer internt i PET.

Ordningen indebærer ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat, side 129, ikke, at

PET kan behandle personoplysninger i videre omfang, end hvad der efter

gældende ret er muligt efter reglerne i PET-loven. Samtidig vil ordningen

Side 83/233

ikke indebære, at kriminalforsorgen vil skulle videregive oplysninger i

videre omfang, end hvad der følger af PET-lovens § 4.

Det fremgår i øvrigt af bemærkningerne, at bestemmelsen indebærer, at

Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan føre kontrol med PET's

indhentning af oplysninger efter den forslåede bestemmelse i § 66 b, stk. 2,

da kriminalforsorgens videregivelse af oplysningerne er omfattet af PET-

lovens § 4, jf. PET-lovens § 18. Tilsynet vil ifølge de almindelige

bemærkninger til den foreslåede ordning i straffuldbyrdelseslovens § 66 b,

stk. 2, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat, side 108,

til brug for dette tilsyn kunne kræve enhver oplysning, som er nødvendig

for at foretage kontrollen, fra den eller de myndigheder, som er

dataansvarlig for de systemer og registre, som PET får elektronisk adgang

til i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det er endvidere i udlændingelovens § 45 a, stk. 4, fastsat, at PET og FE

uden udlændingens samtykke elektronisk kan indhente oplysninger om en

udlænding fra registre og systemer i Udlændingestyrelsen, Styrelsen for

International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge-

og Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet, i det

omfang indhentelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes

varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til denne ordning, jf.

Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 173 som fremsat, side 11, at det

foreslås at etablere en hurtig, direkte og elektronisk adgang for PET og FE

til oplysninger om udlændinge i udlændingemyndighedernes registre og

systemer, herunder også de oplysninger, der i dag kun kan gives adgang til

ved videregivelse fra udlændingemyndighederne.

Det fremgår af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse, jf.

Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 173 som fremsat, side 14, at den

foreslåede ordning, vil indebære, at PET og FE kan indhente oplysninger

efter et generelt relevanskriterium (»kan have betydning«) svarende til, hvad

der i dag gælder efter udlændingelovens § 45 a, stk. 1. Det vil sige, at

tjenesterne som hidtil vil kunne indhente oplysninger i tilfælde, hvor det

ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesternes

varetagelse af deres sikkerhedsmæssige opgaver.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at bestemmelsen skal bidrage til –

gennem en hurtig, direkte og elektronisk adgang til oplysningerne i

Side 84/233

udlændingemyndighedernes registre og systemer – at gøre PET’s og FE’s

forebyggende og PET’s efterforskningsmæssige indsats mere effektiv, og at

ordningen skal skabe en løsning, der er så administrativ smidig som mulig,

hvor PET og FE ikke vil være afhængige af, at udlændingemyndighederne

skal fungere som mellemled for efterretningstjenesternes indhentning af

oplysninger. PET og FE vil ikke med ordningen kunne tilgå oplysninger til

andre formål eller i andre sammenhænge end efter gældende ret.

Bemærkningerne angiver desuden, at adgangen til oplysningerne vil ske i

en særlig database, der er afgrænset fra udlændingemyndighedernes registre

og sagsbehandlingssystemer, og som indeholder de oplysninger, som PET

og FE skal have adgang til. Dette understøtter ifølge bemærkningerne

sikkerheden omkring adgang til de rette data og mindsker belastningen på

registrene og systemerne. PET og FE får med ordningen ikke adgang til at

opdatere data i udlændingemyndighedernes registre og systemer.

Endelig fremgår det af bemærkningerne, at Tilsynet med

Efterretningstjenesterne vil kunne føre kontrol med PET’s og FE’s

efterfølgende interne behandling af de indhentede oplysninger.

3.3.2. Justitsministeriets overvejelser

PET har i sit bidrag til Justitsministeriets rapport om erfaringerne med PET-

loven bemærket, at det er tjenestens erfaring, at lovens §§ 3 og 4 generelt

understøtter PET’s mulighed for at tilvejebringe oplysninger.

Oplysningerne indgår i et efterretningsmæssigt kredsløb og i en systematisk

proces hos PET, hvor de valideres, analyseres og omsættes til efterretninger,

herunder analyseprodukter. PET bemærker dog, at der er visse punkter, hvor

bestemmelserne om PET’s tilvejebringelse af oplysninger med fordel kan

præciseres med henblik på – også fremover – at sikre et entydigt grundlag

for tjenestens muligheder for at arbejde datadrevent.

Det fremgår derudover af evalueringen, at PET i forhold til andre

forvaltningsmyndigheders videregivelse af oplysninger til tjenesten anfører,

at det er tjenestens vurdering, at det bør fremgå af PET-loven, at dette – hvor

det er sagligt og proportionalt – vil kunne ske gennem etablering af

terminaladgang. PET anfører i den forbindelse endvidere, at indhentning fra

andre myndigheder i dag i vidt omfang sker manuelt og ofte er bundet op på

specifikke kontaktpunkter hos den enkelte myndighed.

Der findes allerede i dag som nævnt flere eksempler på regler vedrørende

etablering af en direkte elektronisk adgang for PET til andre

Side 85/233

forvaltningsmyndigheders

systemer

registre.

Det

gælder

straffuldbyrdelseslovens § 66 b, stk. 2, og udlændingelovens § 45 a, stk. 4.

Det er PET’s vurdering, at det af hensyn til statens sikkerhed og det aktuelle

trusselsbillede er nødvendigt for tjenesten at kunne indhente oplysninger

uden forsinkelse.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at det er af afgørende betydning

for PET’s operationsparathed og dermed opgavevaretagelse med bl.a.

forebyggelse og efterforskning af terrorisme, at tjenesten har hurtig og

effektiv adgang til oplysninger i de registre og systemer, som vurderes

relevante.

Justitsministeriet finder således, at der bør indføres en generel hjemmel i

PET-loven til, at andre forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET

kan etablere direkte elektronisk adgang for tjenesten til relevante registre og

systemer, hvorved PET fremover i et vist omfang vil kunne få adgang til

selv at indhente de oplysninger, som den anden forvaltningsmyndighed

ellers ville være forpligtet til at videregive til PET efter den nugældende

bestemmelse i PET-lovens § 4.

Det er ministeriets opfattelse, at de oplysninger, der vil kunne indhentes

direkte fra forvaltningsmyndigheders registre og systemer ikke bør gå ud

over, hvad forvaltningsmyndigheden på anmodning vil være forpligtet til at

videregive til PET efter de nugældende regler, herunder navnlig PET-lovens

§ 4.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne bør endvidere efter Justitsministeriets

opfattelse have mulighed for at kontrollere og gøre sig bekendt med PET’s

begrundelse for at etablere eller ændre direkte elektroniske adgange,

ligesom tilsynet løbende bør orienteres om anvendelsen af etablerede

adgange.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at andre forvaltningsmyndigheder efter anmodning fra PET

kan etablere direkte elektronisk adgang for tjenesten til relevante registre og

systemer med henblik på tjenestens indhentning af oplysninger omfattet af

bestemmelsen i PET-lovens § 4, stk. 1, hvis tjenesten vurderer, at en sådan

adgang er nødvendig for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende

forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12

og 13.

Side 86/233

Bestemmelsen vil indebære, at der vil kunne etableres en direkte elektronisk

adgang, når der er enighed mellem de relevante parter om etableringen. I

praksis vil etableringen ske på PET’s initiativ på baggrund af tjenestens

vurdering af behovet for en sådan adgang. Det forudsættes, at den videre

håndtering af en anmodning fra PET om at etablere direkte elektronisk

adgang som udgangspunkt vil skulle drøftes mellem den vedkommende

minister og justitsministeren. Der vil i den forbindelse i sagens natur skulle

tages højde for de eventuelle omkostninger, der måtte være forbundet med

at etablere en direkte elektronisk adgang.

Begreberne »registre og systemer« vil skulle forstås bredt, og vil omfatte

bl.a. sagsbehandlingssystemer. Det afgørende efter bestemmelsen vil i den

forbindelse være, om der er tale om oplysninger, som er i den pågældende

myndigheds besiddelse, uanset om oplysningerne findes i et

sagsbehandlingssystem.

Ved begrebet »direkte elektronisk adgang« forstås en elektronisk adgang for

PET til at tilgå myndighedens elektroniske systemer og registre på samme

måde, som myndighedens medarbejdere kan tilgå den pågældende

myndigheds systemer og registre. Det vil dog være muligt at fastlægge den

nærmere adgang for PET til forvaltningsmyndighedens systemer og registre

efter en konkret drøftelse mellem PET og forvaltningsmyndigheden.

Den foreslåede ordning vil ikke berøre det indholdsmæssige område for,

hvilke oplysninger andre forvaltningsmyndigheder skal videregive til PET

efter PET-lovens § 4 (der bliver § 4, stk. 1). Den foreslåede ordning vedrører

derfor udelukkende den metode, der anvendes til at fremskaffe de

pågældende oplysninger.

Det vil være en betingelse, at etableringen af den pågældende direkte

elektroniske adgang er nødvendig for varetagelsen af PET’s opgaver

vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens

kapitel 12 og 13. Det vil bero på PET’s vurdering i de enkelte tilfælde, om

det er tilfældet. Den myndighed, hvis register PET ønsker adkomst til, vil

således ikke skulle foretage en sådan vurdering, men vil kunne etablere

adgangen, når PET anmoder om det.

Det vil skulle indgå i PET’s vurdering, hvilken betydning for tjenestens

arbejde det vil have, at PET med en direkte elektronisk adgang ikke vil være

afhængig af, at den pågældende forvaltningsmyndighed skal fungere som

Side 87/233

mellemled for tjenestens indhentning af oplysninger efter den nugældende

§ 4 (der med lovforslaget bliver § 4, stk. 1).

Det vil også skulle indgå i vurderingen af, om nødvendighedskriteriet er

opfyldt, hvorvidt den direkte elektroniske adgang er begrænset til det, der er

påkrævet for at opnå formålet. Som udgangspunkt vil adgangen skulle

afgrænses til f.eks. søgninger på bestemte personer, persongrupper eller dele

af registre og systemer. Der vil også skulle tages stilling til PET’s interne

kontrol med de elektroniske søgninger, som de pågældende PET-

medarbejdere foretager. En direkte elektronisk adgang vil også som

udgangspunkt skulle afgrænses således, at det alene vil være bestemte

medarbejdere hos PET, som f.eks. forbindelsesofficerer fra PET eller

lignende, der får direkte elektronisk adgang til de pågældende registre og

systemer med henblik på at kunne fremsøge oplysninger om de relevante

persongrupper og videregive disse internt i PET.

Det forudsættes, at etablering af direkte elektroniske adgange alene vil

kunne ske efter forudgående godkendelse fra chefen for PET eller tjenestens

juridiske chef.

Det forudsættes i den forbindelse, at der i alle tilfælde udarbejdes og

opbevares en skriftlig begrundelse for, at etableringen af en direkte

elektronisk adgang opfylder de foreslåede betingelser. Denne begrundelse

vil skulle udleveres til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvis tilsynet

anmoder om det, jf. PET-lovens § 20, stk. 1.

Derudover foreslås det, at PET underretter Tilsynet

Efterretningstjenesterne om etablering, anvendelse, ændring

nedlæggelse af en direkte elektronisk adgang.

med

eller

Dette vil medføre bl.a., at PET med passende mellemrum vil skulle orientere

Tilsynet med Efterretningstjenesterne om, hvilke direkte elektroniske

adgange – etableret med hjemmel i den foreslåede bestemmelse – der

eksisterer, samt i hvilket omfang tjenesten har gjort brug af de pågældende

adgange.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det fremgår af PET-bekendtgørelsens

§ 13, at PET løbende orienterer Tilsynet med Efterretningstjenesterne om

anvendelsen af PET-lovens § 4. Det foreslås i den forbindelse også, at i det

omfang, det er nødvendigt for Tilsynet med Efterretningstjenesternes

kontrol med PET’s direkte elektroniske adgang til en anden

forvaltningsmyndigheds registre eller systemer, finder PET-lovens § 20, stk.

Side 88/233

1 og 8 tilsvarende anvendelse for tilsynets adgang til oplysninger og

materiale hos den pågældende forvaltningsmyndighed. Det vil bl.a.

indebære, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne også hos den myndighed,

til hvis register eller system, der er etableret direkte elektronisk adgang, vil

kunne kræve enhver oplysning og alt materiale, der kan have betydning for

tilsynets virksomhed, hvis PET f.eks. ikke er besiddelse af de oplysninger,

tilsynet påtænker at indhente i forbindelse med en konkret kontrol. Det

forudsættes imidlertid som klart udgangspunkt, at tilsynet vil kunne

indhente de fornødne oplysninger hos PET.

Endelig foreslås det, at justitsministeren efter forhandling med

vedkommende minister skal kunne fastsætte nærmere regler om de enkelte

direkte elektroniske adgange, der etableres.

Sådanne regler vil bl.a. kunne fastsætte de begrænsninger, der eventuelt

måtte være i PET’s direkte elektroniske adgang, herunder i forhold til hvilke

medarbejdere i PET, der kan foretage søgninger, og hvilke dele af de

omfattede registre og systemer, der kan søges i. Det vil ikke være en

forudsætning for etableringen af en direkte elektronisk adgang, at der er

fastsat nærmere regler for udformningen og anvendelsen heraf.

Det bemærkes overordnet, at den foreslåede bestemmelse ikke vil berøre

PET’s øvrige adgang til oplysninger, som er umiddelbart tilgængelige for

tjenesten i medfør af PET-lovens § 3, herunder PET’s adgang til CPR-

registeret. Bestemmelsen berører eksempelvis heller ikke, at PET som en

del af Rigspolitiet herigennem har en umiddelbar adgang til politiets

centrale registre, databaser mv.

PET’s behandling af oplysninger indhentet i medfør af den foreslåede

bestemmelse vil på samme måde som PET’s behandling af oplysninger

indhentet i medfør af den gældende § 4 skulle ske i overensstemmelse med

kravene hertil i PET-lovens kapitel 5. Det indebærer bl.a., at PET’s

behandling af de indhentede oplysninger skal ske i overensstemmelse med

god databehandlingsskik i § 6 a, stk. 1, at PET alene kan behandle

personoplysninger, hvis der er hjemmel hertil i § 7, stk. 1, nr. 1-3, og at

oplysninger om juridiske personer alene kan behandles, hvis der er hjemmel

hertil i § 8, stk. 1, nr. 1-3. Derudover er PET forpligtet til at slette de

indhentede oplysninger efter reglerne i PET-lovens §§ 9-9 a og regler

udstedt i medfør heraf. Bestemmelsen indebærer således ikke, at PET kan

behandle personoplysninger i videre omfang, end hvad der efter gældende

ret er muligt efter de nugældende regler i PET-loven.

Side 89/233

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 17, og bemærkningerne hertil.

3.4. Præcisering af PET’s opgaver

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1.

PET-loven

PET-loven indeholder i § 1 en opregning af, hvilke opgaver PET skal

varetage, mens det samtidig fremgår af bestemmelsens stk. 2, at

justitsministeren kan bestemme, at andre opgaver, som har sammenhæng

med de i stk. 1, nr. 1-7, nævnte opgaver, kan henlægges til PET.

Bestemmelsen indeholdt oprindelig nr. 1-8, men blev ved lov nr. 1727 af

27. december 2016 om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste

(PET) tilpasset, således at den dagældende nr. 2 om PET’s opgave med at

forebygge, efterforske og modvirke andre alvorlige forbrydelser, der truer

den nationale eller internationale samfundsorden, blev ophævet.

Det fremgår af PET-lovens § 1, stk. 1, at Politiets Efterretningstjeneste har

til opgave at 1) forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de

øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13, 2)

udarbejde trusselsvurderinger, 3) bistå det øvrige politi, 4) holde

justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets indre

sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for

efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige enkeltsager, 5) være

national sikkerhedsmyndighed og rådgive og bistå offentlige myndigheder

og private i sikkerhedsspørgsmål, herunder at bistå ved

personsikkerhedsundersøgelser, 6) beskytte personer, organisationer og

myndigheder og 7) udføre øvrige opgaver, som efter gældende ret er henlagt

til tjenesten.

Af bemærkningerne til PET-lovens § 1, stk. 1, jf. Folketingstidende 2012-

13, tillæg A, L 161 som fremsat, side 54 ff., fremgår det, at der ved § 1, stk.

1, nr. 1-8 (nu nr. 1-7), er tale om en kodificering af gældende ret. Det

fremgår derudover, at PET også i fremtiden skal have til opgave at

forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de

øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13, og at PET

således skal forebygge, efterforske og modvirke handlinger og foretagender,

der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et

Side 90/233

frit, demokratisk og sikkert samfund, for rigets selvstændighed og sikkerhed

samt for den lovlige samfundsorden.

Det fremgår videre samme sted af bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 1, at

PET – som tjenesten allerede gør i dag – skal arbejde forebyggende. Første

led i en sådan indsats indebærer, at PET gennem overvågning, indsamling,

bearbejdning og analyse af oplysninger tilvejebringer den bedst mulige

information med henblik på at afværge forbrydelser mod statens

selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de

øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13. Andet led

i den forebyggende indsats består i at modvirke og bekæmpe, at sådanne

forbrydelser realiseres eller udvikler sig.

Herudover fremgår det i bemærkningerne, at PET skal efterforske begåede

forbrydelser, og at PET kun kan foretage efterforskning og strafferetlige

tvangsindgreb efter reglerne i retsplejeloven. Dette indebærer, at PET kun

kan iværksætte en egentlig strafferetlig efterforskning, hvis betingelserne

herfor i retsplejelovens § 742, stk. 2, er opfyldt.

Der følger videre af bemærkningerne, at en del af PET’s opgaver efter stk.

1, nr. 1, er at forebygge, efterforske og modvirke terrorisme og lignende

forbrydelser, jf. straffelovens §§ 114-114 e. En anden opgave for PET efter

stk. 1, nr. 1, er at forebygge, efterforske og modvirke ekstremisme, jf.

navnlig straffelovens §§ 114 f-114 g og 118, det vil sige forbrydelser, hvor

der anvendes ekstreme og udemokratiske metoder for at nå politiske,

ideologiske eller religiøse mål. Som eksempel nævnes politisk eller

ideologisk motiverede handlinger begået af grupperinger eller

enkeltpersoner i form af vold, hærværk eller lignende mod politiske

modstandere, etniske eller religiøse minoriteter, udenlandske ambassader og

konsulater eller særlige erhverv. Den præventive opgave består i at overvåge

og søge at forhindre, at f.eks. grupperinger på den yderste højre- eller

venstrefløj benytter ekstreme og udemokratiske metoder. Midlerne hertil vil

være de oplysninger, som efterretningstjenesten indsamler, bearbejder og

analyserer med henblik på at tilvejebringe mest mulig information om

påtænkte handlinger af den nævnte karakter.

Det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen, at det også i fremtiden vil

være en central opgave for PET at forebygge, efterforske og modvirke

fremmede magters eller organisationers ulovlige efterretningsvirksomhed,

jf. navnlig straffelovens §§ 107 og 108.

Side 91/233

Ifølge bemærkningerne adskiller PET’s forebyggelse, efterforskning og

modvirkning af spionage sig på væsentlige punkter fra den strafferetlige

efterforskning, som det øvrige politi foretager. Desuden vil efterforskning

på baggrund af en mistanke om spionage kunne nødvendiggøre særlig

sagkundskab og anvendelse af særlige efterforskningsmetoder.

Det bemærkes i øvrigt, at formålet med PET’s efterforskninger ikke alene

er at opklare og strafforfølge strafbare handlinger, men derimod mere

generelt at beskytte Danmark mod sikkerhedstrusler. Dette indebærer, at

PET’s efterforskninger har et bredere sigte, hvor målet er at identificere,

forstå og afværge trusler mod den nationale sikkerhed. Selvom PET’s

efterforskning og brug af tvangsindgreb – ligesom for det øvrige politi –

sker efter retsplejelovens regler, jf. PET-lovens § 6, er karakteren af PET’s

efterforskninger

således

ofte

anderledes

end

traditionelle

politiefterforskninger. I modsætning til traditionelle politiefterforskninger,

der bygger på konkrete beviser som vidneudsagn og fysiske beviser, baserer

PET's efterforskninger sig i mange tilfælde på forskellige typer

efterretningsinformation, ligesom de ofte indledes på et væsentligt tidligere

stadie. PET's efterforskninger opstartes således ofte på baggrund af

generelle trusselsvurderinger og tidlige indikationer på potentiel skadelig

aktivitet, og dermed før der foreligger konkrete indicier eller beviser på en

forbrydelse. Mistankegrundlaget for et tvangsindgreb baseres derfor i PET’s

sager ofte på kendt viden om aktørernes arbejdsmetoder (modus

operandi)

samt efterretninger fra samarbejdspartnere snarere end på konkrete indicier

eller beviser. Derudover står PET over for professionelle modstandere,

herunder statslige aktører, der har høj sikkerhedsbevidsthed og ofte

anvender sofistikerede metoder og teknologier for at opnå deres mål. Dette

stiller særlige krav til PET’s efterforskninger, som ofte vil være mere

vanskelige, strække sig over længere tid og kræve brug af avancerede

efterforskningsmidler.

Hvad angår PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 3 (nu nr. 2), fremgår det af

bemærkningerne, at PET fortsat skal varetage opgaven med at udarbejde

trusselsvurderinger. Udarbejdelse af trusselsvurderinger er ifølge

bemærkningerne af væsentlig betydning både for PET’s eget arbejde og

PET’s samarbejdspartnere. Det forudsættes i bemærkningerne, at det også i

fremtiden bliver en central opgave for PET at udarbejde trusselsvurderinger

med henblik på at identificere, vurdere og søge at afværge

sikkerhedsmæssige trusler mod riget og den nationale sikkerhed.

Side 92/233

Ifølge bemærkningerne til PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 4 (nu nr. 3), er det en

selvstændig opgave for PET at bistå det øvrige politi, og det fremgår, at PET

i vidt omfang bistår det øvrige politi, idet PET bl.a. løbende videregiver

oplysninger om mulig (anden) kriminalitet, som PET bliver opmærksom på

i forbindelse med sine forebyggelses- og efterforskningsopgaver. Det

fremgår videre, at bestemmelsen indebærer, at PET fortsat vil kunne yde det

øvrige politi bistand i særlige politiindsatser, herunder bistand fra

aktionsstyrken og forhandlergruppen, f.eks. i forbindelse med løsning af

gidselsituationer eller særligt farlige anholdelser.

I praksis varetager PET i visse situationer sådanne opgaver i samarbejde

med andre myndigheder, uden at det øvrige politi bliver involveret,

eksempelvis ved løsning af gidselsituationer eller evakuering i udlandet.

Hvad angår PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 7 (nu nr. 6), er det beskrevet i de

almindelige bemærkningerne til PET-loven, jf. Folketingstidende 2012-13,

tillæg A, L 161 som fremsat, side 12 f., at PET er ansvarlig for beskyttelsen

af kongehuset, herunder besøgende til kongefamilien, regeringens

medlemmer og andre ledende offentlige personer. PET skal endvidere efter

behov yde personbeskyttelse til ambassadører og visse fremtrædende

udenlandske

besøgende

(»VIP-personer«).

Ved

PET’s

personbeskyttelsesopgaver forstås ifølge bemærkningerne beskyttelse af en

person mod angreb på liv og legeme eller mod i øvrigt at lide fysisk overlast

ved på nært hold at beskytte og bevogte den pågældende person

(livvagtstjeneste/bodyguardtjeneste). Opretholdelse af ro og orden i øvrigt

samt varetagelse af andre personers sikkerhed varetages af det øvrige politi.

Det fremgår videre af bemærkningerne til bestemmelsen, at PET løbende

skal vurdere sikkerhedsmæssige trusler og fastlægge et passende

beskyttelsesniveau i forhold til de pågældende personer og de institutioner,

de tilhører, samt i forhold til udenlandske diplomatiske repræsentationer og

internationale organisationer i Danmark. Efterretningstjenesten forestår

endvidere kontakten mellem disse institutioner mv. og dansk politi i

sikkerhedsspørgsmål. PET skal herudover indgå i løsningen af en række

andre forebyggende sikkerhedsopgaver i forbindelse med statsbesøg eller

andre arrangementer med relation til kongehuset, Folketinget og regeringen,

hvor der vurderes at være et særligt sikkerhedsbehov, herunder f.eks. i

forbindelse med afviklingen af topmøder, internationale konferencer eller

andre større begivenheder i Danmark. Det vil i den forbindelse være

efterretningstjenestens opgave at koordinere sikkerhedsindsatsen i forhold

Side 93/233

til det lokale politi og komme med anbefalinger til konkrete

sikkerhedsforanstaltninger.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i PET-lovens § 1, stk. 1,

nr. 7 (nu nr. 6), jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 161 som fremsat,

side 56, at livvagtstjeneste på grund af den operationelle karakter adskiller

sig fra mange af PET’s øvrige opgaver. PET har imidlertid som led i sine

øvrige opgaver en særlig indsigt i det aktuelle trusselsbillede og har

omfattende erfaring med at udarbejde og handle på baggrund af

trusselsvurderinger, hvorfor PET også i fremtiden bør varetage denne

opgave.

Det forudsættes i bemærkningerne til bestemmelsen, at rammerne for PET’s

opgavevaretagelse i forbindelse med livvagtstjeneste beskrives i en instruks.

Under hensyn til denne opgaves særlige karakter bør instruksen ikke være

offentlig tilgængelig. Ifølge bemærkningerne vil bestemmelsen i stk. 1, nr.

7, ikke afskære det øvrige politi fra efter omstændighederne at udføre

personbeskyttelsesopgaver,

herunder

livvagtstjeneste.

Andre

beskyttelsesforanstaltninger end livvagtstjeneste, f.eks. afspærring og

opretholdelse af ro og orden, er ikke omfattet og forudsættes fortsat på det

operative plan varetaget af det øvrige politi.

3.4.1.2.

FE-loven

FE’s opgaver er fastlagt i FE-lovens kapitel 1. Det fremgår af FE-lovens §

1, stk. 1, at FE er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære

efterretningstjeneste, og at denne efterretningsmæssige virksomhed er rettet

mod forhold i udlandet, og tjenesten har til opgave at 1) tilvejebringe det

efterretningsmæssige grundlag for dansk udenrigs-, sikkerheds- og

forsvarspolitik, 2) medvirke til at forebygge og modvirke trusler mod

Danmark og danske interesser og 3) i den forbindelse indsamle, indhente,

bearbejde, analysere og formidle oplysninger om forhold i udlandet af

betydning for Danmark og danske interesser, herunder for danske enheder

m.v. i udlandet.

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til FE-

lovens § 1, stk. 1, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 163 som

fremsat, side 39, at FE gennem indhentning, indsamling, bearbejdning og

analyse af informationer skal levere rettidige og relevante efterretninger

inden for prioriterede områder, så Danmark som suveræn stat kan føre sin

udenrigs- sikkerheds- og forsvarspolitik bl.a. på grundlag af selvstændige,

Side 94/233

nationale efterretningsmæssige vurderinger. FE skal efter bemærkningerne

til bestemmelsen i medfør af stk. 1 indsamle og indhente informationer om

internationale forhold fra en bred vifte af informationskilder, der strækker

sig fra åbne kilder, f.eks. massemedier, tidsskrifter, bøger, offentlige

databaser m.v., til anvendelse af lukkede kilder, f.eks. personkilder,

elektronisk indhentning fra tjenestens installationer i ind- og udlandet og via

samarbejde med bl.a. andre landes sikkerheds- og efterretningstjenester.

3.4.2. Justitsministeriets overvejelser

PET står over for et stadigt mere komplekst og omskifteligt trusselsbillede,

hvor de alvorlige trusler mod Danmarks indre sikkerhed bl.a. udgår fra

militante islamistiske terrorbevægelser, højreekstreme enkeltpersoner og

grupperinger samt andre staters efterretningsaktiviteter rettet mod Danmark

og danske virksomheder. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling

medfører, at truslerne mod Danmarks indre sikkerhed har ændret

grundlæggende karakter. De alvorlige trusler mod Danmarks indre

sikkerhed bliver således stadig mere komplicerede at imødegå, hvilket bl.a.

er en følge af, at de aktører, som PET står over for, får adgang til stadig mere

avancerede teknologier. Udviklingen har medført en række nye

forventninger til, hvilke opgaver PET som indenrigsefterretningstjeneste

skal kunne løse.

Den sikkerhedspolitiske udvikling, herunder den øgede trussel fra

fremmede stater, har medført, at PET’s opgaver som efterretningstjeneste

har udviklet sig i de senere år. Hvor PET’s efterretningsarbejde i en årrække

har været primært fokuseret på at reducere konkrete trusler mod landets

sikkerhed, herunder fra terrorisme og efterforskninger rettet mod konkrete

terroraktiviteter og -grupper, har PET i dag fokus på et større og mere

komplekst trusselsbillede, hvor truslen fra statslige aktører fylder mere. Det

kommer til udtryk bl.a. ved PET’s løbende udarbejdelse af vurderinger af

terror- og spionagetruslen mod Danmark. Samtidigt er der kommet en større

forventning til, at PET er i stand til over for bl.a. Folketinget og regeringen

at beskrive og forudse udviklingen i dette trusselsbillede, herunder løbende

identificere nye tendenser, fænomener og aktører, som har betydning for

sikkerheden i Danmark, og samtidig modvirke trusler på andre måder end

gennem strafforfølgning.

Denne udvikling har en nær sammenhæng med PET's transformation mod

at blive en data- og analysedrevet efterretningsvirksomhed. For at opfylde

de krav og forventninger, der er til PET som indenrigsefterretningstjeneste,

Side 95/233

skal PET effektivt kunne indsamle og analysere store datamængder. Dette

inkluderer evnen til at genkende og forudse mønstre og tendenser i

trusselsbilledet samt til at identificere afvigelser fra normale aktiviteter på

relevante områder. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets pkt.

3.1.3.3 om PET’s anvendelse af større sammenhængende datasæt.

Udviklingen afspejler en generel tendens i Vesteuropa, hvor øget fokus på

nationale sikkerhedsspørgsmål har ført til, at indenrigsefterretningstjenester

generelt har fået en større og bredere tværsektoriel rolle i forhold til at levere

rettidige og relevante informationer samt

policy input

på sikkerhedsområdet

med henblik på bl.a. at modvirke truslen fra statslige aktører.

Det er Justitsministeriets vurdering, at PET-loven i højere grad bør fastslå

PET’s rolle som indenrigsefterretningstjeneste og sikkerhedstjeneste og

afspejle forventningen om, at PET kan beskrive og forudse udviklingen i

trusselsbilledet, herunder ved løbende at identificere nye tendenser,

fænomener og aktører, som kan have betydning landets sikkerhed, og tegne

et rettidigt og præcist efterretningsbillede til Folketinget og regeringen med

henblik på at understøtte strategiske beslutninger på det sikkerhedspolitiske

område. Det gælder både inden for terror- og spionageområdet og andre

sikkerhedstrusler mod Danmark.

Justitsministeriet finder det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at det

præciseres i PET-loven, at det er en selvstændig opgave for PET at

tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for varetagelsen af

tjenestens øvrige opgaver og for dansk sikkerhedspolitik. Formuleringen i

PET-loven vil derved i øvrigt komme til at stemme bedre overens med den

formulering, der findes i FE-lovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvorefter FE som

Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og militære efterretningstjeneste

har til opgave at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for dansk

udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at det i PET-lovens § 1, stk. 1, præciseres, at PET er Danmarks

indenrigsefterretningstjeneste og sikkerhedstjeneste. Der vil ikke være tale

om en materiel ændring af gældende ret, men om at PET’s rolle vil fremgå

klarere af loven.

PET-lovens § 1 vil dermed afspejle, at PET overordnet varetager både

efterretningsmæssige opgaver, f.eks. indsamling, indhentning og analyse af

oplysninger om trusler mod statens selvstændighed og sikkerhed, og

Side 96/233

sikkerhedsopgaver, f.eks. iværksættelse af trusselsreducerende operationer

og udførelse af personbeskyttelse.

Denne indsats indebærer som hidtil, at PET gennem overvågning,

indsamling, bearbejdning og analyse af oplysninger tilvejebringer den bedst

mulige information med henblik på bl.a. at afværge og efterforske nogle af

de mest alvorlige forbrydelser. Denne opgave er blevet væsentligt

vanskeliggjort, idet den skærpede trussel mod Danmarks indre sikkerhed i

stigende grad udgår fra aktiviteter i udlandet. PET vil i den forbindelse

kunne tilvejebringe oplysninger efter reglerne i PET-lovens kapitel 2. For

PET’s efterforskning og tvangsindgreb mv., herunder når der er tale om

foranstaltninger, der kan omfatte fysiske eller juridiske personer i udlandet,

gælder reglerne i retsplejeloven, jf. PET-lovens § 6. Den foreslåede

bestemmelse vil ikke ændre herved.

Det foreslås derudover, at det tydeliggøres i PET-lovens § 1, at PET har til

opgave at tilvejebringe det efterretningsmæssige grundlag for varetagelsen

af tjenestens øvrige opgaver og for dansk sikkerhedspolitik. Samtidig

foreslås det at ophæve bestemmelsen om, at PET har til opgave at udarbejde

trusselsvurderinger.

Det vil ikke være tale om en ændring af gældende ret, men om at PET-loven

fremover bedre vil afspejle det arbejde, PET udfører.

Bestemmelsen vil overordnet omfatte tilvejebringelsen af det

efterretningsmæssige grundlag for dels tjenestens varetagelse af sine øvrige

opgaver efter PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 2-7, herunder bl.a. forebyggelse af

forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og rådgivning af

offentlige myndigheder og private, og dels tilvejebringelsen af det

vidensgrundlag, der løbende efterspørges af bl.a. Folketinget og regeringen

i forbindelse med arbejdet med sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Tilvejebringelsen af det efterretningsmæssige grundlag for varetagelsen af

PET’s øvrige opgaver og for dansk sikkerhedspolitik vil omfatte PET’s

opgave med at udarbejde trusselsvurderinger, jf. den nugældende

bestemmelse i PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 2. Den pågældende bestemmelse

foreslås derfor ophævet. Udarbejdelse af trusselsvurderinger vil fortsat være

af væsentlig betydning både for PET’s eget arbejde og PET’s

samarbejdspartnere, navnlig med henblik på at identificere og vurdere

trusler mod riget og den nationale sikkerhed eller f.eks. trusler mod enkelte

personer eller virksomheder. PET vil fortsat til brug for udarbejdelsen af

Side 97/233

trusselsvurderinger kunne inddrage den indsigt i den aktuelle

trusselsituation, som tjenesten opnår som led i varetagelsen af sine øvrige

opgaver, herunder med kontraspionage og kontraekstremisme.

PET’s arbejde med at tilvejebringe et sådant efterretningsmæssigt grundlag

vil skulle ske inden for rammerne af de nugældende regler – det vil sige

gennem egen tilvejebringelse og behandling af oplysninger, herunder som

led i konkrete efterforskninger, og gennem deling af efterretninger nationalt

og internationalt – samt ved de yderligere ændringer, der lægges op til med

dette lovforslag, herunder navnlig lovforslagets pkt. 3.1.3 om adgangen for

PET til at tilvejebringe og behandle større sammenhængende datasæt.

Hvad angår tilvejebringelsen af det efterretningsmæssige grundlag til brug

for varetagelsen af PET’s øvrige opgaver, det vil sige opgaverne i PET-

lovens § 1, stk. 1, nr. 2-7, vil bestemmelsen tydeliggøre det forhold, at der

bag varetagelsen af hver enkelt af PET’s opgaver ligger et forudgående

arbejde for tjenesten med at undersøge og holde sig orienteret om

udviklingen i samfundet, de aktuelle trusler, visse miljøer mv.

Tilvejebringelsen af det efterretningsmæssige grundlag for varetagelsen af

tjenestens øvrige opgaver er en kerneopgave, der har betydning for den

samlede efterretningsproces fra indsamling og indhentning til bearbejdning,

analyse, formidling og anvendelse af handlingsorienterede informationer

(efterretninger) eller efterretningsanalyser, der løbende kan opfylde de

aktuelle efterretningsbehov på strategisk, taktisk og operativt niveau. PET’s

efterretningsarbejde danner desuden grundlaget for PET’s virke som

sikkerhedstjeneste, herunder PET’s trusselsreducerende operationer,

sikkerhedsrådgivning og personbeskyttelse.

Ved »det efterretningsmæssige grundlag« vil skulle forstås de

informationer, analyser, rapporter mv., der er tilvejebragt og udarbejdet af

PET efter reglerne i PET-loven, f.eks. brede efterretningsanalyser, herunder

identificering og kortlægning af tendenser, hændelser, fænomener, mønstre

og begivenheder. Det efterretningsmæssige grundlag vil kunne danne

grundlag for beslutningstagning i forbindelse med konkrete taktiske,

operationelle og strategiske beslutninger. Det kan eksempelvis være

tilfældet, at det efterretningsmæssige grundlag, som PET har tilvejebragt,

viser, at der pågår omfattende påvirkningsoperationer i Danmark, som

således vil være et område, som PET kan prioritere, eller det

efterretningsmæssige grundlag kan vise en øget aktivitet i højre- eller

Side 98/233

venstreekstremistiske miljøer, hvorefter PET kan intensivere sit fokus

herpå.

Det efterretningsmæssige grundlag i form af bl.a. informationer, analyser,

rapporter mv., der er tilvejebragt og eventuelt udarbejdet af PET i medfør af

reglerne i PET-loven, vil på samme måde kunne danne grundlag for dansk

sikkerhedspolitik, eksempelvis når regeringen anmoder PET om at redegøre

for omfanget af en trussel eller udviklingen i et bestemt miljø.

Det foreslås derudover, at det præciseres i PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 3, at

PET bistår det øvrige politi eller andre forvaltningsmyndigheder, herunder

i særlige politiindsatser og i udlandet. Derved foreslås det præciseret, at

PET’s opgave med at yde bistand til det øvrige politi i visse tilfælde, navnlig

i forbindelse med gidselsituationer eller evakuering, også forudsætter PET’s

tilstedeværelse i andre lande, ligesom det præciseres, at PET i visse

situationer løser sådanne opgaver i samarbejde med andre myndigheder,

uden at det øvrige politi bliver involveret.

På samme måde foreslås det præciseret i PET-lovens § 1, stk. 1, nr. 6, at

PET’s opgave med at beskytte personer, organisationer og myndigheder

også kan forekomme i udlandet.

Det vil med ændringen blive præciseret, at det også er PET’s opgave at

beskytte personer, organisationer og myndigheder, når de pågældende

befinder sig uden for Danmarks grænser. Når en person under beskyttelse,

herunder i form af livvagtsbeskyttelse, rejser uden for Danmarks grænser,

rejser PET efter omstændighederne med. Den foreslåede præcisering har til

formål at skabe klarhed om, at PET’s sikkerhedsopgave ikke ophører, når

den pågældende person opholder sig i udlandet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-4 og 6, og bemærkningerne hertil.

3.5. Krav om retskendelse for PET’s anmodninger til FE om søgning

i rådata

3.5.1. Gældende ret

3.5.1.1.

PET-loven

PET er efter PET-lovens § 1 tillagt en række opgaver. Det fremgår af § 1,

stk. 1, at PET har til opgave bl.a. at forebygge, efterforske og modvirke

forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf.

Side 99/233

straffelovens kapitel 12 og 13. For en nærmere beskrivelse af lovens § 1

henvises til pkt. 3.4.1.1.

Reglerne om tjenestens tilvejebringelse af oplysninger er reguleret i PET-

lovens kapitel 2, der omfatter bestemmelserne §§ 3 og 4. Af bestemmelsen

i § 3 fremgår det, at PET kan indsamle og indhente oplysninger, der kan

have betydning for tjenestens virksomhed.