REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren

Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 134
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

31. januar 2025

Proces- og

Insolvensretskontoret

Cecilie Brandt Opstrup

2024-08982

3578200

Forslag

til

Lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service

(Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos

Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal

værgemål m.v.)

Justitsministeriet

§1

I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, som

ændret ved § 4 i lov nr. 569 af 10. maj 2022 og § 5 i lov nr. 1553 af 12.

december 2023 foretages følgende ændringer:

§ 11

indsættes som 2. pkt.:

»Værgen skal være egnet til at varetage hvervet.«

§ 11

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

En værge må ikke beskikkes i mere end 50 værgemål. Hvis særlige

forhold tilsiger det, kan der ske beskikkelse i op til 75 værgemål.

§ 12

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afbeskikkelse af

værger.«

Side 1/62

REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren

§ 16, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Familieretshuset kan endvidere uden anmodning indlede en sag om

værgemål i tilfælde, hvor en erklæring efter § 17 a bringes til ophør som

følge af, at Familieretshuset konstaterer, at betingelserne for varetagelse af

personlige anliggender m.v. ikke længere er tilstede.«

Efter § 17 indsættes før overskriften før § 18:

»Erklæring

om varetagelse af personlige anliggender mv.

§ 17 a.

Familieretshuset udsteder på baggrund af en erklæring fra en nær

pårørende om at ville varetage opgaven en attest, der giver vedkommende

adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske

dispositioner til underhold, der betales til en offentlig myndighed eller

private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, uden

værgemålsbeskikkelse. Erklæringen skal vedlægges en straffeattest for den

nære pårørende samt et samtykke fra den person, der har behov for bistand

til at varetage sine anliggender, eller en lægeerklæring, hvoraf det fremgår,

at den pågældende af helbredsmæssige grunde har behov for bistand til at

varetage sine anliggender.

§ 17 b.

Familieretshuset fører tilsyn med den, der på baggrund af en attest

efter § 17 a har adgang til at varetage personlige anliggender mv.

Stk. 2.

Bliver Familieretshuset gennem henvendelse eller på anden måde

opmærksom på forhold, som må antages at stride imod interesserne for den,

hvis anliggender varetages, kan Familieretshuset tilbagekalde attesten.

Stk. 3.

Den, der har fået udstedt en attest skal efter anmodning give de

oplysninger, der er nødvendige for tilsynet.

Stk. 4.

Familieretshuset kan i øvrigt indhente oplysninger, i det omfang det

er nødvendigt for at varetage tilsynet.«

§ 18

affattes således:

»§

18.

En anmodning om værgemål eller om fratagelse af den retlige

handleevne skal så vidt muligt vedlægges en lægeerklæring om den

pågældendes helbred. Retten eller Familieretshuset kan indhente

lægeerklæring eller yderligere oplysninger om helbredstilstanden, hvis det

er nødvendigt.

Stk. 2.

Har den pågældende bopæl på en institution, skal ansøgningen så

vidt muligt vedlægges en erklæring fra denne institution.

Stk. 3.

Familieretshuset eller retten kan afkræve personer eller

myndigheder, der har kendskab til den pågældende, de oplysninger, som

anses for nødvendige for behandling af sagen.

Side 2/62

Stk. 4.

Familieretshuset eller retten har til brug for behandlingen af sager

om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål terminaladgang hos

told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret, med henblik på

at indhente de økonomiske oplysninger om en part, der er nødvendige for

sagernes behandling.

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af

oplysningerne.«

§ 21, stk. 2,

udgår »§ 18, stk. 2 og 3,«

§ 22 a, 1. pkt.,

indsættes efter »kan«: »inden fire uger fra

afgørelsestidspunktet«.

§ 25, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

10.

§ 25, stk. 2,

der bliver stk. 1, indsættes efter »skal sørge for, at«:

»formuen og«, og

3. pkt.

ophæves.

11.

§ 30

ændres », jf. § 25, stk. 2, og formuen, jf. § 39« til »og formuen,

jf. § 25, stk. 1«.

12.

§ 31

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Det samme gælder den, der efter § 17 a har adgang til at varetage

personlige anliggender m.v.«

13.

Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:

»Sanktioner

§ 31 a.

Den værge, der misbruger sin stilling, straffes med bøde. Det samme

gælder den, der efter § 17 a har adgang til at varetage personlige anliggender

mv.«.

14.

§ 32, stk. 1, 2. pkt.,

udgår », der fastsættes af Familieretshuset,«.

15.

§ 37

§ 38

ændres »§ 36 og § 39« til »og § 36«.

16.

§ 39

ophæves.

Side 3/62

Social- og Boligministeriet

§2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som

ændret ved § 3 i lov nr. 1699 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1703 af

30. december 2024, foretages følgende ændringer:

§ 136 e, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »en værge«: »eller hvis nære

pårørende har adgang til at varetage personlige anliggender mv. på baggrund

af en attest«, og efter »kan værgen« indsættes: »eller den nære pårørende

med attest«.

§ 136 e, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »dennes fremtidsfuldmægtige«: »,

dennes nære pårørende med attest«.

§ 136 e, stk. 4, indsættes

efter »dennes fremtidsfuldmægtige«: », dennes

nære pårørende med attest«.

§ 136 e, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »fremtidsfuldmægtige«: », dennes

nære pårørende med attest«.

§ 136 e, stk. 5, 3. pkt.,

indsættes efter »fremtidsfuldmægtigen«: », den

nære pårørende med attest«.

§3

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Stk. 2.

Værger, der ved lovens ikrafttræden er beskikket i flere værgemål

end 75, kan i en overgangsperiode have mere end 75 beskikkelser.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i

kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Side 4/62

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indhold

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Beskikkelse af værger

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Justitsministeriets og Social- og Boligministeriets

overvejelser

2.1.2.1. Varetagelse af personlige anliggender mv.

2.1.2.2. Egnethed

2.1.2.3. Øvre grænse for antal værgemål

2.1.2.4. Sagens oplysning

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Varetagelse af personlige anliggender mv.

2.1.3.2. Egnethed

2.1.3.3. Øvre grænse for antal værgemål

2.1.3.4. Sagens oplysning

2.2. Afbeskikkelse af værge

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Straf

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Indtægt og formue

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.2.1. Bevarelse af formuen

Side 5/62

2.4.2.2. Formue og indtægter

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.4.3.1. Bevarelse af formuen

2.4.3.2. Forbrug af formue og indtægt

2.5. Klagefrist

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Vederlag

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for

det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

Side 6/62

1. Indledning

Dette lovforslag fremsættes i lyset af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende

faste værger af 12. januar 2024, hvor det bl.a. fremgår, at Familieretshuset

af ressourcemæssige årsager alene er i stand til at behandle de allermest

akutte sager om etablering af værgemål og de sager, hvor der er lovbestemte

frister. Det fremgår desuden af redegørelsen, at Familieretshuset den 20.

december 2023 i Familieretshusets rapport om faste værger for 2022 har

oplyst Civilstyrelsen, at sagsbehandlingstiden i sager om f.eks. frigivelse af

midler og forbrug af formue er op til 2�½ år.

Der foreslås en række justeringer af værgemålsloven, ligesom der samtidig

foreslås en række ændringer af værgemålsbekendtgørelsen og

sagsbehandlingsbekendtgørelsen.

Som de mest centrale ændringer foreslås det for det første, at der indføres

en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage.

Dette skal sikre, at værgen har det fornødne kendskab til de personer, som

værgen har under værgemål.

Som det andet foreslås det, at der etableres en ny, mere simpel kategori, som

kan give adgang til at bistå med personlige anliggender og løbende

økonomiske dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller

private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, for

personer, der har behov for bistand hertil, uden at dette kræver beskikkelse

af værgemål, men alene en udstedt attest fra Familieretshuset. Der lægges i

den forbindelse op til, at Familieretshuset får et ”hvilende” tilsyn med den

pågældende pårørende, således at Familieretshuset først indleder en

tilsynssag, når Familieretshuset gennem henvendelse eller på anden måde

bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride imod interesserne

for den, hvis anliggender varetages.

For det tredje foreslås det, at værgemålslovens krav om, at værgen skal

sørge for, at formuen bevares, udgår. Dette erstattes af et krav om, at

formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig

foreslås kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af

Familieretshuset, ophævet. Dette vil samlet betyde, at der etableres en videre

adgang til at bruge af formuen.

Som det fjerde foreslås det, at en værge, der misbruger sit hverv, skal kunne

sanktioneres med bøde. Det samme gælder den, der på baggrund af en attest

Side 7/62

har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske

dispositioner til underhold til en offentlig myndighed eller private

kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Dette har til formål

at virke afskrækkende og dermed mindske risikoen for misbrug og snyd.

Samtidig med nærværende lovforslag vil der blive lagt op til en række

ændringer af bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 om værgemål

(værgemålsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 246 af 12.

marts 2019, herunder foreslås bl.a., at antallet af dispositioner, der kræver

forudgående myndighedsgodkendelse, reduceres.

Der vil desuden blive lagt op til at ændre bestemmelserne om vederlag for

værger i bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af

værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v.

(sagsbehandlingsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 975

af 29. september 2011 og bekendtgørelse nr. 766 af 24. juni 2013.

Disse administrative ændringer forventes at lette Familieretshusets

administration af området og dermed bidrage til at nedbringe

sagsbehandlingstiden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Beskikkelse af værger

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af værgemålslovens § 5, stk. 1, at der kan iværksættes værgemål

for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet

psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af

stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Efter stk. 2 kan der endvidere iværksættes værgemål for den, der på grund

af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine

økonomiske anliggender, og som selv ansøger herom, hvis der er behov for

det i stedet for samværgemål efter § 7.

Efter værgemålslovens § 5, stk. 3, kan værgemål begrænses til at angå

økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan

også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige

anliggender.

Værgemål angående økonomiske forhold efter § 5 kan suppleres med

fratagelsen af den pågældendes retlige handleevne. Det fremgår af

Side 8/62

værgemålslovens § 6, stk. 1, at i forbindelse med værgemål efter § 5, der

omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis

dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue,

indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes

væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den

retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver. Det er ikke

muligt at fratage den retlige handleevne for personlige anliggender.

Det følger af værgemålslovens § 7, stk. 1, at der kan iværksættes

samværgemål for den, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller

anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue

eller varetage andre økonomiske anliggender, og som selv ansøger herom.

Det fremgår af værgemålslovens § 11, at der i forbindelse med afgørelser

om værgemål skal beskikkes en værge. Det fremgår ikke af bestemmelsen,

hvilke krav en person skal opfylde for at blive beskikket som værge. Det

følger dog af § 12, stk. 1, at beskikkelsen fratages værgen, hvis denne

misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet.

Af bemærkningerne til § 11 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts

1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2466, fremgår det, at

spørgsmålet om, hvem der skal udpeges som værge, altid må bero på en

konkret vurdering og afhænger af, hvad formålet med værgemålet er. Det

skal bl.a. tillægges betydning, om værgen skal varetage personlige eller

økonomiske anliggender. Størrelsen og sammensætningen af formuen skal

også indgå i overvejelserne. Der skal desuden lægges betydelig vægt på,

hvad den, der skal under værgemål, ønsker. Der henvises i den forbindelse

til pkt. 4.3.2 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts 1995, jf.

Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2436.

Familieretshuset foretager i dag en egnethedsvurdering af de relevante

værgeforslag. Efter Familieretshusets praksis i sager om beskikkelse af

pårørende værger i vedvarende økonomiske værgemål indhentes bl.a.

straffeattest til offentlig brug. Derudover inddrages oplysninger, som

Familieretshuset er kommet i besiddelse af under sagens behandling, såsom

oplysninger fra kommune, pårørende eller andre. Det kan eksempelvis være

oplysninger om, at en pårørendes hidtidige assistance i forbindelse med

økonomien ikke har fungeret eller været tilstrækkelig, eller om, at der

tidligere har været mistanke om misbrug af personens midler.

Side 9/62

Familieretshuet inddrager desuden eventuelle oplysninger fra andre, der i

øvrigt vurderes at kunne have betydning for varetagelsen af hvervet.

Under sagens behandling vejleder Familieretshuset om værgens opgaver og

forpligtelser, herunder regnskabsforpligtelsen.

Efter værgemålslovens § 16, stk. 1, kan anmodning om værgemål eller om

ændring eller ophævelse af værgemål, jf. § 5-10, bl.a. fremsættes af den

pågældende selv, dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre.

Efter § 16, stk. 2, kan Familieretshuset uden anmodning behandle spørgsmål

om ændring og ophævelse af værgemål, jf. § 9 (ændring) og § 10

(ophævelse), samt om værgebeskikkelse og ændring heraf. Familieretshuset

kan uden anmodning endvidere indlede en sag om værgemål i tilfælde, hvor

en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft efter anmodning herom, eller hvor

fremtidsfuldmagten tilbagekaldes eller ophører, jf. kapitel 2 og 7 i lov om

fremtidsfuldmagter.

I de situationer, hvor der ikke er en pårørende, der er uenighed mellem

pårørende, eller disse ikke ønsker eller findes egnede til at påtage sig

hvervet, udpeges en fast værge blandt Familieretshusets faste værger. I

sagsbehandlingsbekendtgørelsens 3. kapitel findes reglerne om faste

værger.

Efter værgemålslovens § 18, stk. 1, sørger Familieretshuset eller retten for

sagens oplysning. Familieretshuset eller retten indhenter en lægeerklæring

om den pågældendes helbred som grundlag for en afgørelse efter § 5 eller §

6, jf. § 18, stk. 2, 1. pkt. I andre værgemålssager kan der indhentes en

lægeerklæring, hvis det findes nødvendigt, jf. stk. 2, 2. pkt. Efter

værgemålslovens § 18, stk. 3, indhenter Familieretshuset eller retten, hvis

den pågældende har bopæl på en institution, endvidere en udtalelse herfra

som grundlag for en afgørelse efter § 5 eller § 6. I andre værgemålssager

kan der indhentes en udtalelse, hvis det findes nødvendigt. Efter stk. 4 kan

Familieretshuset eller retten afkræve personer eller myndigheder, der har

kendskab til den pågældende, de oplysninger, som anses for nødvendige for

behandling af sagen. Udgifter til lægeerklæringer til brug for

værgemålssager betales efter stk. 5 af den myndighed, der skal afgøre sagen.

Efter stk. 6 har Familieretshuset eller retten til brug for behandlingen af

sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål terminaladgang

hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret, med henblik

Side 10/62

på at indhente de økonomiske oplysninger om en part, der er nødvendige for

sagernes behandling.

Det følger af værgemålslovens § 31, at tilsidesætter værgen sine

forpligtelser, er værgen erstatningsansvarlig over for den, der er under

værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

Af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, fremgår det, at

Familieretshuset efter ansøgning antager et antal personer (faste værger),

der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger

fastlægges af Familieretshuset på grundlag af en vurdering af behovet.

Det fremgår af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 10, at antagelse som fast

værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som

Familieretshuset tildeler den pågældende. Familieretshuset kan, når der

foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge undlade at

beskikke denne.

Hverken værgemålsloven eller sagsbehandlingsbekendtgørelsen fastsætter

øvre grænser for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage.

Det fremgår af lov om social service (herefter serviceloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 med senere ændringer, § 136 e, at

personalet

som led i omsorgen kan anvende tryghedsskabende

velfærdsteknologi, jf. § 128 b, for at sikre personens tryghed, værdighed og

omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen.

Det følger af servicelovens § 136 e, stk. 2, at for personer, der har oprettet

en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft,

jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen

modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk.

1. For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven,

som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af

tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.

Ifølge § 136 e, stk. 3, er anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi

ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre

den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge

modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2. Der skal derfor ikke ske

registrering og indberetning efter § 135 a.

Side 11/62

Ifølge § 136 e, stk. 4, skal den pågældende person, dennes

fremtidsfuldmægtige eller dennes værge forud for anvendelsen af

teknologierne informeres om brugen af disse.

Det følger af § 136 e, stk. 5, at modsætter den pågældende person eller

dennes fremtidsfuldmægtige eller værge sig, kan der træffes afgørelse efter

§ 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen

skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om kommunalbestyrelsens

vurdering.

2.1.2. Justitsministeriets

overvejelser

Social-

Boligministeriets

2.1.2.1. Varetagelse af personlige anliggender mv.

Værgemål iværksættes for at beskytte den, der ikke længere er i stand til at

varetage sine anliggender og derfor har behov for hjælp hertil. Hvervet som

værge er en betroet opgave, da en værge kan handle på vegne af den, der er

under værgemål. Værger skal derfor opfylde en række betingelser og er

underlagt Familieretshusets tilsyn.

Værgemål efter § 5 og § 7 begrænser ikke mulighederne for den, der er

under værgemål, til at handle på egne vegne. Der findes i dag flere

forskellige former for værgemål, herunder værgemål, der er begrænset til

personlige eller økonomiske anliggender.

Familieretshuset har oplyst, at ved en stor del af de værgemål, der etableres,

er det en nær pårørende, der udpeges som værge for en ældre. Der er oftest

tale om en forælder, der ikke længere er i stand til at varetage sine personlige

anliggender og har behov for hjælp til en række betalinger af dispositioner

til underhold. Familieretshuset oplyser samtidig, at denne gruppe af

værgemål meget ofte er problemfrie. På den baggrund lægges der op til at

etablere en erklæringsmodel, som kan give adgang til at bistå med at

varetage sådanne dispositioner.

Hvor en person har behov for bistand til at varetage sine personlige

anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales

til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller

forsyningsudgifter, og hvor en nær pårørende vil påtage sig denne opgave,

bør dette ikke kræve etablering af et værgemål. Her bør det være

tilstrækkeligt, at man over for Familieretshuset ved erklæring tilkendegiver,

at man påtager sig ansvaret for at varetage denne opgave for sin nære

pårørende.

Side 12/62

Begrebet nære pårørende omfatter den pågældendes ægtefælle, børn,

forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste, f.eks. en samlever,

stedbørn, mv.

At tilpasse værgemålsområdet således, at det fremadrettet ikke længere vil

kræve etablering af værgemål i de situationer, hvor den pågældende alene

har behov for bistand til at varetage de personlige anliggender og løbende

økonomiske dispositioner til underhold, der betales til en offentlig

myndighed, såsom betaling af plejehjemsbolig, eller private kreditorer, der

opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, og en nær pårørende ønsker at

påtage sig denne opgave, forventes at medføre en nedgang i sager om

etablering af værgemål.

Hensigten med at etablere denne adgang er at gøre det lettere at påtage sig

at hjælpe den pågældende i at varetage sine personlige anliggender og

foretage løbende økonomiske dispositioner til underhold uden at skulle

afvente Familieretshusets etablering af et værgemål. Nære pårørende, der

ved attest fra Familieretshuset får adgang til at varetage personlige

anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales

til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller

forsyningsudgifter, vil ikke være underlagt Familieretshusets kontrol eller

være omfattet af en værges pligter i øvrigt.

Det er Justitsministeriets vurdering, at risikoen for misbrug i disse sager er

begrænset. Og for så vidt angår økonomiske dispositioner får den nære

pårørende alene adgang til at foretage sædvanlige dispositioner af løbende

karakter til underhold, der betales til en offentlig myndighed, eksempelvis

betaling af plejehjemsplads, eller private kreditorer, der opkræver bolig-

eller forsyningsudgifter, såsom et alment boligselskab eller et

forsyningsselskab.

Da den nære pårørende får adgang til at foretage løbende økonomiske

dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller private

kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, bør den nære

pårørende også have adgang til f.eks. at tilmelde og framelde faste, løbende

betalinger til betalingsservice. Dette vil medføre, at den nære pårørende

eksempelvis ikke månedligt skal foretage betaling af en plejehjemsplads.

Det bemærkes, at udstedelse af attesten – i lighed med hvad der gælder for

værgemål, hvor den retlige handleevne ikke er frataget – ikke griber ind i

den pågældendes muligheder for at handle på egen hånd, ligesom det ved

Side 13/62

uenighed mellem den nære pårørende og den, hvis forhold attesten angår,

vil være sidstnævnte, der har dispositionsretten.

Såfremt der på et senere tidspunkt beskikkes en værge for den pågældende

borger, eksempelvis fordi den pågældende bliver ude af stand til at varetage

sine økonomiske anliggender udover, hvad der er indeholdt i adgangen for

den nære pårørende, bortfalder denne adgang for den nære pårørende

automatisk ved etablering af værgemålet.

Ordningen bør efter Justitsministeriets vurdering omfattes

værgemålslovens § 31 om erstatningsansvar på lige fod med værger.

Formålet med erklæringsordningen er, at den skal være et enkelt alternativ

til værgemål. I lyset heraf bør ordningen efter Justitsministeriets opfattelse

ikke indeholde det samme tilsyn som ved værgemål.

Omvendt bør ordningen efter Justitsministeriets opfattelse omfatte en vis

grad af tilsyn af hensyn til den, varetagelsen af hvis forhold attesten angår.

For at skabe balance mellem ovennævnte hensyn finder Justitsministeriet,

at Familieretshuset bør fungere som tilsynsmyndighed, dog således at

Familieretshuset som udgangspunkt alene indleder tilsynssag efter

anmodning fra tredjeparter, f.eks. en anden pårørende, et plejehjem, hospital

mv. Af hensyn til den, varetagelsen af hvis forhold attesten angår, bør

Familieretshuset dog også have adgang til at indlede en tilsynssag af egen

drift, hvis Familieretshuset på anden måde end ved en henvendelse fra

tredjeparter bliver opmærksom på forhold, som bør undersøges.

Social- og Boligministeriet vurderer, at den nære pårørende med attest – i

lighed med hvad der gælder for værger – skal have kompetence i sager om

anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en

konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental

svækkelse. Anvendelse af velfærdsteknologi vurderes at høre under

personlige anliggender.

2.1.2.2. Egnethed

Når der skal udpeges en værge, udpeger Familieretshuset i de fleste tilfælde

et nært familiemedlem eller en anden, der kender personen, der skal under

værgemål, godt. Hvis det ikke er muligt at finde en egnet værge i familien

eller den nærmeste omgangskreds, har Familieretshuset tilknyttet en fast

Side 14/62

kreds af personer, såkaldte faste værger, som kan beskikkes. Det samme gør

sig gældende, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt for personen, der skal

under værgemål, at denne får en uvildig værge. En fast værge modtager

vederlag for sit arbejde, som almindeligvis betales af den, der er under

værgemål.

Værgen skal inden for hvervets omfang varetage interesserne for den, der er

under værgemål, og det er derfor afgørende, at værgen er egnet til at

håndtere de økonomiske anliggender, for den, der er under værgemål,

afhængig af værgemålets omfang. Det kan f.eks. nævnes, at hvis værgen

modtager indtægter for den, der er under værgemål, skal værgen i medfør af

værgemålsbekendtgørelsens § 12 føre regnskab over sin administration af

disse indtægter og indhente behørig dokumentation. Hvis værgen forvalter

midler, der ikke bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen i

medfør af værgemålsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, endvidere føre regnskab

over denne del af formuen.

I værgemål skal det i vurderingen af, om en pårørende er egnet til at varetage

hvervet som værge, tillægges betydning, om den pågældende er i stand til at

føre regnskab over sin administration. Hvis det vurderes, at en pårørende

ikke er i stand til at varetage regnskabsaflæggelsen, kan dette betyde, at den

pårørende ikke er egnet til at varetage hvervet, og i stedet bør en anden

pårørende, der har kvalifikationerne, eller en fast værge beskikkes.

2.1.2.3. Øvre grænse for antal værgemål

Familieretshuset har oplyst, at Familieretshuset den 28. november 2024 har

omkring 230 faste værger, som Familieretshuset og retterne kan beskikke.

Opgaven for en fast værge består i at varetage konkrete opgaver af retlig

karakter. Den faste værge skal således ikke fungere som ”omsorgsperson”,

men skal træffe beslutninger, der er til gavn for den person, der er under

værgemål, og varetage vedkommendes interesser.

Af Familieretshusets rapport fra 20. december 2023 om faste værger for

2022 fremgår det, at Familieretshuset er tilbageholdende med at beskikke

samme værge for mere end ca. 80 personer. Det fremgår desuden af

rapporten, at værgernes rapportering for 2022 har givet anledning til

forholdsmæssigt flere påmindelser om besøg til værger med 50 værgemål

eller flere.

Side 15/62

Familieretshuset har oplyst, at der i december 2023 var 15 værger, der

varetog mere end 75 værgemål. Det er dermed kun et mindre antal af de

faste værger, der varetager værgemål i dette omfang. Det bemærkes, at

Familieretshusets oplysninger er med forbehold for fejlregistreringer og

efterregistreringer.

Familieretshuset tilkendegiver i rapporten fra 2023, at faste værger, hvis

fuldtidsbeskæftigelse er deres arbejde som faste værger, har de nødvendige

kompetencer og rutiner til at varetage hvervet. Den øvre grænse for, hvor

mange værgemål den enkelte faste værge kan varetage, bør derfor ikke

sættes for lavt. Hvis der fastsættes en for lav grænse for, hvor mange

værgemål den enkelte værge varetager, kan det betyde, at det ikke længere

vil være muligt at fungere som fast værge som den primære beskæftigelse.

Dette risikerer at udhule værgemålsordningen, idet det risikerer at medføre

mangel på værger.

Formålet med indførelsen af en øvre grænse for, hvor mange værgemål den

enkelte værge kan varetage, er at sikre, at værgen kan have det fornødne

kendskab til de personer, som værgen har under værgemål. På den anden

side må indførelsen af en øvre grænse ikke medføre, at muligheden som fast

værge som fuldtidsbeskæftigelse forsvinder som følge af, at værgen kan

beskikkes i for få værgemål.

Justitsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at der

fastsættes en øvre grænse for antallet af værgemål, som en fast værge kan

varetage. På baggrund af Familieretshusets oplysninger om, at det har givet

anledning til forholdsmæssigt flere påmindelser om besøg til værger med 50

værgemål eller flere, lægges der op til, at grænsen fastsættes til 50

værgemål.

En værge skal dog kunne beskikkes yderligere værgemål, hvis

Familieretshuset vurderer, at særlige forhold gør sig gældende. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om hensynet til behovet hos den, der

skal under værgemål, ønsker fra ansøger og familie, viden fra fagpersoner

og geografiske forhold.

Der lægges derfor op til at fastsætte en øvre grænse på 75 værgemål for

værger.

En sådan begrænsning er i sagens natur alene relevant for faste værger.

Side 16/62

Justitsministeriet finder, at grænserne alene skal omfatte vedvarende

værgemål.

Når et værgemål ophører som følge af eksempelvis en borgers død, bliver

Familieretshuset ikke gjort bekendt hermed. Værgen har således i dag ingen

pligt til at orientere myndighederne herom.

For at Familieretshuset kan sikre overholdelsen af de fastsatte grænser,

lægges der op til, at faste værger pålægges at advisere Familieretshuset, når

værgen er beskikket i 45 værgemål og 70 værgemål.

Der lægges op til, at de faste værger, der på tidspunktet for lovens

ikrafttræden er beskikkede i mere end 75 værgemål, omfattes af en

overgangsordning. Dette både af hensyn til den faste værge, som skal kunne

have tid til at indrette sig herpå, personen, der er under værgemål, og de nye

værger, som Familieretshuset skal beskikke.

Justitsministeriet finder af hensyn til borgerne, der allerede har en fast værge

beskikket, som borgeren potentielt har opbygget en relation og tillid til, at

de faste værger ved indførelsen af sådanne grænser bør kunne fortsætte i de

værgemål, der er etableret. De faste værger vil i takt med, at værgemålene

ophører, eller der sker afbeskikkelse, komme under de nye

værgemålsgrænser. Det forudsættes, at værgerne derved vil komme under

grænserne inden for en kort årrække.

De faste værger, der i en overgangsperiode måtte have flere værgemål end

de foreslåede faste grænser, bør ikke kunne beskikkes som værge i nye

værgemål, indtil de er kommet under grænserne.

2.1.2.4. Sagens oplysning

Til brug for Familieretshusets sagsbehandling i etableringssager indhentes

der en lægeerklæring, ligesom der indhentes en udtalelse, hvis den

pågældende har bopæl på en institution.

For at lette Familieretshusets og retternes sagsbehandling finder

Justitsministeriet det hensigtsmæssigt, at disse dokumenter indhentes af den,

der ansøger om værgemål eller fratagelse af retlig handleevne.

Lægeerklæring og udtalelse skal så vidt muligt vedlægges anmodningen.

Hvis lægeerklæring ikke er vedlagt, f.eks. fordi ansøger ikke kan

fremskaffes en sådan, skal retten eller Familieretshuset indhente

Side 17/62

lægeerklæring eller yderligere oplysninger om helbredstilstanden, hvis det

findes nødvendigt for at kunne træffe afgørelse.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Varetagelse af personlige anliggender mv.

Det foreslås, at Familieretshuset på baggrund af en erklæring fra en nær

pårørende om at ville varetage opgaven udsteder en attest, der uden

værgebeskikkelse giver vedkommende adgang til at varetage personlige

anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales

til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller

forsyningsudgifter. Erklæringen skal vedlægges en straffeattest for den nære

pårørende samt et samtykke fra den person, der har behov for bistand til at

varetage sine personlige anliggender, eller en lægeerklæring, hvoraf det

fremgår, at den pågældende af helbredsmæssige grunde har behov for

bistand til varetagelse af sine personlige anliggender.

Ved afgivelse af erklæringen skal den nære pårørende endvidere på tro og

love erklære, at der ikke er uenighed blandt øvrige nære pårørende om, at

vedkommende påtager sig denne opgave.

Er der ikke enighed blandt de nære pårørende om, hvem der skal indsende

en ansøgning, må der anmodes om værgemål efter de almindelige regler

herom i værgemålslovens § 5.

Blanketten til afgivelse af erklæringen vil være tilgængelig på

Familieretshusets hjemmeside.

Ved modtagelse af erklæringen sikrer Familieretshuset, at den pågældende

ikke i forvejen er underlagt værgemål, som attesten vil stride mod, eller en

fremtidsfuldmagt er sat i kraft. Erfarer Familieretshuset, at der er etableret

et værgemål eller sat en fremtidsfuldmagt i kraft, orienterer Familieretshuset

den nære pårørende herom. Derudover påser Familieretshuset, at

erklæringen er vedlagt den påkrævede tro- og loveerklæring, og gennemgår

straffeattesten. Hvis erklæringen er vedlagt de fornødne dokumenter,

straffeattesten ikke indeholder oplysninger om forhold, der tilsiger, den

nære pårørende er uegnet, og den pågældende ikke i forvejen er underlagt

værgemål, som attesten vil stride imod, eller en fremtidsfuldmagt er sat i

kraft, meddeler Familieretshuset ved en attest den nære pårørende adgang

til at varetage personlige anliggender og foretage løbende økonomiske

dispositioner til underhold, der betales til offentlige myndigheder eller

private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.

Side 18/62

Indeholder straffeattesten oplysninger om, at den nære pårørende er dømt

for kriminalitet af betydning for varetagelsen af adgangen, eksempelvis

berigelseskriminalitet, vil Familieretshuset kunne afvise erklæringen.

Denne attest vil skulle udstedes umiddelbart efter modtagelsen af

ansøgningen, hvis ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger, og

disse ikke giver anledning til yderligere sagsbehandling.

Med den foreslåede ordning lægges der endvidere op til, at nære pårørendes

hjælp til varetagelse af personlige anliggender og sædvanlige løbende

økonomiske dispositioner til underhold, der betales til offentlige

myndigheder eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller

forsyningsudgifter, ikke længere skal være omfattet af værgemålsområdet.

Den nære pårørende vil således i disse tilfælde ikke være underlagt en

værges almindelige pligter, og ikke være under Familieretshusets kontrol.

Som nære pårørende forstås i denne henseende samme persongruppe, som

er fremgår af værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 2. Herved forstås den

pågældendes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de

nærmeste, f.eks. en samlever. Der henvises i den forbindelse til

bemærkningerne til § 16 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts

1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2436.

Som personlige anliggender forstås bl.a. kontakt med de sociale

myndigheder om sociale ydelser, indgivelse af klage eller begæring om

aktindsigt.

Som økonomiske dispositioner til underhold, der betales til offentlige

myndigheder, forstås betaling af husleje til plejebolig eller botilbud, og

lignende udgifter, hvor ydelsen leveres af en offentlig myndighed, der

ligeledes er modtager af betalingen. Kravet om, at modtageren skal være en

offentlig myndighed, sikrer, at det ikke er dispositioner, der er overflødige,

ligesom der ikke vurderes at være en reel misbrugsrisiko ved sådanne

dispositioner.

Som sædvanlige økonomiske dispositioner til private kreditorer, der

opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, forstås almindelige og rimelige

udgifter til eksempelvis husleje, el, vand og varme. Ved vurderingen af,

hvad der udgør almindelige og rimelige udgifter, forudsættes det at indgå,

hvad den pågældende tidligere har haft af forbrug til tilsvarende formål.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Side 19/62

Det foreslås, at Familieretshuset skal have et ”hvilende” tilsyn med de nære

pårørende, der har fået udstedt en attest. Familieretshuset vil således ikke

aktivt skulle føre tilsyn før Familieretshuset gennem henvendelse eller på

anden måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod

interesserne hos den, der er underlagt erklæringen.

Med henblik på udøvelse af tilsynet foreslås det, at den nære pårørende på

anmodning fra Familieretshuset skal fremlægge oplysninger, som er

nødvendige for varetagelse af tilsynsopgaven.

Der lægges endvidere med lovforslaget op til, at Familieretshuset vil kunne

indhente oplysninger fra andre end den nære pårørende, f.eks. plejehjem,

hospitaler og private borgere, der har kendskab til varetagelsen af opgaven.

Som en konsekvens af tilsynsfunktionen foreslås det endvidere, at

Familieretshuset kan bringe erklæringsadgangen til ophør. Familieretshuset

kan i så tilfælde af egen drift indlede en sag om værgemål.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås således, at Familieretshuset vil kunne træffe afgørelse om

tilbagekaldelse af adgangen, hvis betingelserne for dens ikraftsættelse ikke

længere er til stede, eller der er forhold, der gør det betænkeligt at opretholde

adgangen. Et sådant tilfælde vil f.eks. kunne foreligge, hvis der opstår

begrundet tvivl om den nære pårørendes evner til at varetage de pågældende

forhold på betryggende vis.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at ordningen er tænkt som et enkelt

alternativ til værgemål, og ordningen vil som følge heraf ikke være egnet til

at tage stilling til komplicerede tvister mv. I det omfang der i forbindelse

med Familieretshusets tilsyn kommer forhold for dagen, som gør det

betænkeligt at opretholde adgangen, er det således ikke hensigten, at

Familieretshuset gennem omfattende undersøgelser mv. søger at fremskaffe

det fornødne grundlag for at afgøre komplicerede tvister. Hvis det

betænkelige forhold ikke kan afkræftes ved de undersøgelsesskridt, som

Familieretshuset umiddelbart kan foretage inden for rammerne af

ordningen, skal adgangen tilbagekaldes.

I de tilfælde, hvor en adgang tilbagekaldes, vil Familieretshuset kunne tage

initiativ til at indlede en sag om værgemål, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Side 20/62

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Afgørelser om iværksættelse og ophør af erklæring kan efter

værgemålslovens § 22 a påklages til Civilstyrelsen.

Endelig foreslås det, at værgemålslovens bestemmelse om erstatningsansvar

bør gælde for nære pårørende, der af Familieretshuset bemyndiges til at

varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til

underhold, der betales til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der

opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Det samme gør sig gældende for

den nye sanktionsbestemmelse, der med lovforslaget foreslås indført i

værgemålsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.2. Egnethed

Det foreslås, at det i værgemålsloven § 11 tydeliggøres, at den beskikkede

værge skal være egnet til at varetage hvervet. Dette betyder bl.a., at det i

vurderingen af, hvem der kan beskikkes som værge, tillægges betydning,

om værgen er i stand til at varetage den værgedes økonomiske anliggender.

Der er ikke tiltænkt en skærpelse af egnethedskravet i forhold til

Familieretshusets eksisterende praksis.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.3. Øvre grænse for antal værgemål

Det foreslås, at en værge ikke må beskikkes mere end 50 værgemål, idet

grænsen dog kan hæves til 75 værgemål, hvis særlige forhold tilsiger det.

Faste værger, der har nået grænsen for antal beskikkede værgemål på 50,

kan undtagelsesvis beskikkes, hvis det efter en konkret vurdering vurderes,

at det er hensigtsmæssigt. Det kan eksempelvis være tilfældet pga. den

foreslåede værges konkrete professionelle kendskab til den, der skal under

værgemål, eller ud fra geografiske hensyn, hvorved forstås både tilfælde,

hvor det i en landsdel er vanskeligt at tilknytte et tilstrækkeligt antal faste

værger, og tilfælde, hvor personen, der skal under værgemål, bor væsentligt

nærmere en fast værge med 50 eller flere værgemål end andre potentielle

faste værger. Grænsen på 75 værgemål er undtagelsesfri.

Side 21/62

Foreløbige værgemål efter værgemålslovens § 21 og midlertidige værgemål

vil ikke være omfattede af grænserne.

Det foreslås, at de faste værger, der i dag har flere værgemål, end hvad de

nye grænser tillader, bliver i deres værgemål. De faste værger vil i takt med,

at værgemålene ophører, komme under de nye værgemålsgrænser. Det er

forventningen, at værgerne vil komme under grænserne inden for en kortere

årrække.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Justitsministeriet vil, hvis lovforslaget vedtages, indføre en pligt for faste

værger til at oplyse Familieretshuset, når vedkommende er 5 værgemål fra

hhv. grænsen på 50 og 75 værgemål, så Familieretshuset har mulighed for

at påse grænsernes overholdelse i værgemålsbekendtgørelsen.

2.1.3.4. Sagens oplysning

Det foreslås, at kravet om, at en anmodning om værgemål skal ledsages af

en lægeerklæring til brug for sagens oplysning, ophæves. Det er således

ansøger, der skal indhente erklæringen. Kun i det tilfælde, hvor ansøger kan

dokumentere, at det ikke har været muligt at indhente en lægeerklæring, vil

Familieretshuset eller retten skulle indhente erklæringen, og alene i de

tilfælde, hvor Familieretshuset eller retten finder lægeerklæringen

nødvendig for sagens afgørelse.

Det foreslås endvidere, at det pålægges ansøgeren af værgemålet at indhente

en udtalelse til brug for sagens oplysning, hvis den, anmodningen angår, har

bopæl på en institution. Kun i det tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere,

at det ikke har været muligt at indhente en sådan udtalelse, pålægges

Familieretshuset eller retten at indhente udtalelsen og alene i de tilfælde,

hvor Familieretshuset eller retten finder det nødvendigt for sagens afgørelse.

Med ændringen bliver det således fremover som udgangspunkt en pligt for

den, der ansøger om værgemålet, at indhente disse dokumenter. Dette

udgangspunkt kan fraviges, hvis det dokumenteres, eksempelvis ved en

skriftlig meddelelse fra henholdsvis lægen og institutionen, at det ikke har

været muligt for den pågældende at få udleveret sådanne dokumenter.

Den, der indhenter lægeerklæringen, skal også afholde udgiften dertil.

Ved nødvendig forstås i denne henseende, at Familieretshuset eller retten

ellers ikke finder at kunne træffe en afgørelse om, hvilket værgemål der er

Side 22/62

det rette for borgeren uden erklæringen/udtalelsen, eller at

erklæringen/udtalelsen forventes at kunne bibringe væsentlige nye

oplysninger.

Der er med ændringen ikke tiltænkt en ændring i Familieretshusets og

retternes nuværende mulighed for at indhente erklæringer ved den

nuværende blanket.

Endelig foreslås, at der i værgemålslovens § 18, stk. 5, indsættes en

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte

nærmere regler om indgivelse af oplysninger i den forbindelse.

Bemyndigelsen forudsættes udnyttet til i sagsbehandlingsbekendtgørelsen

at fastsætte, at der ved lægerklæring efter stk. 1 og udtalelse fra institution

efter stk. 2, som udgangspunkt skal anvendes de blanketter, der er

tilgængelige på Familieretshusets hjemmeside, og at disse skal indsendes

ved brug af Familieretshuset digitale selvbetjening.

Hvis der er behov for at træffe en foreløbig afgørelse om værgemål efter §

21, stk. 1, vil en erklæring efter § 18, stk. 1, eller en udtalelse efter § 18, stk.

2, ikke blive anset som nødvendig for afgørelsen, hvor afgørelsen ikke kan

afvente indhentelse heraf.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6-7, og bemærkningerne hertil.

2.2. Afbeskikkelse af værge

2.2.1. Gældende ret

Reglerne for afbeskikkelse af værger findes i værgemålslovens § 12.

Det følger af bestemmelsen, at beskikkelsen kan fratages værgen, hvis

denne misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller

hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål.

I medfør af § 11, stk. 3, i sagsbehandlingsbekendtgørelsen er det muligt at

fratage en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har

tilsidesat sine pligter som værge. Fratagelse af hvervet som fast værge

medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører,

medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter

værgemålsloven, jf. stk. 4.

Af værgemålslovens § 12, stk. 1, fremgår det, at beskikkelsen kan fratages

værgen, hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål.

Side 23/62

Hermed forstås tilfælde, hvor samarbejdsklimaet er dårligt, uden at der er

tale om, at værgen har tilsidesat sine pligter. Det fremgår af forarbejderne,

at det ved lovens vedtagelse ikke var forventningen, at bestemmelsen ville

få stor betydning i praksis. Der henvises i den forbindelse til

bemærkningerne til § 12 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts

1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2467.

Efter Familieretshusets administrative praksis anvendes denne del af

bestemmelsen i de tilfælde, hvor en person under værgemål ønsker en ny

værge, men der ikke er noget at udsætte værgens håndtering af værgemålet.

I nogle tilfælde er det Familieretshusets vurdering, at det ud fra en samlet

betragtning vil være bedst for personen under værgemål at få beskikket et

ny værge som ønsket.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Formålet med værgemålsloven er at beskytte og sikre varetagelsen af

interesserne for den, der er under værgemål.

Civilstyrelsen anbefalede i styrelsens redegørelse af 12. januar 2024 om

faste værger, at værgemålsloven tages under revision, og at det tydeliggøres,

at det ikke skal være forhold hos den beskikkede værge, der er afgørende

for, om der kan ske et værgeskifte, men at der i stedet alene skal lægges

vægt på, hvad der er bedst for personen under værgemål.

Som det fremgår ovenfor kan Familieretshuset allerede i dag, når en person

under værgemål ønsker en ny værge beskikket, med hjemmel i

værgemålslovens § 12 stk. 1, 2. led, afbeskikke den pågældendes værge og

beskikke en ny. Bestemmelsen benyttes bl.a. i tilfælde, hvor en pårørende

på beskikkelsestidspunktet grundet sygdom eller ung alder ikke har været

egnet eller i stand til at varetage hvervet, men sidenhen er blevet det.

Familieretshuset oplyser, at det er erfaringen, at de faste værger i langt de

fleste tilfælde på anmodning frivilligt lader sig afbeskikke.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i værgemålslovens § 12 indsættes en

bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler

om afbeskikkelse af en værge, herunder at der ved afbeskikkelse kan lægges

vægt på, hvad der tjener interesserne hos den, der er under værgemål.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes hvis der bliver behov for en regulering

af reglerne, eksempelvis hvis der skal kunne ske afbeskikkelse af en værge

Side 24/62

og beskikkelse af en ny ud fra mere generelle hensyn til, hvad der bedst

tjener interesserne hos den, der er under værgemål, herunder hvis der ønskes

en pårørende indsat som værge, men en fast værge modsætter sig dette.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Straf

2.3.1. Gældende ret

Efter værgemålslovens § 31 er en værge, der tilsidesætter sine forpligtelser,

erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der

forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

Værgemålsloven indeholder i dag ikke regler om sanktioner for værger, der

misbruger deres hverv.

I straffelovens 28. kapitel findes de almindelige formueretlige forbrydelser,

herunder bedrageri og underslæb.

Efter straffelovens § 278 straffes for underslæb den, som for derigennem at

skaffe sig eller andre uberettiget vinding 1) tilegner sig en fremmed rørlig

ting, der er i dennes varetægt, uden at forholdet falder ind under § 277

(ulovlig omgang med hittegods), 2) fragår modtagelsen af pengelån eller

andet lån til eje eller af en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, eller

3) uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var

forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som, for derigennem at

skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde,

bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling

eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem

handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Efter straffelovens § 280 straffes for mandatsvig, for så vidt forholdet ikke

falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig eller

andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab ved 1) ved misbrug af

en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller 2)

ved i et formueanliggende, som der påhviler ham at varetage for den anden,

at handle mod dennes tarv.

Side 25/62

En række af formueforbrydelserne i straffeloven, herunder underslæb og

bedrageri, straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens §

285, stk. 1. Efter straffelovens § 286, stk. 2, kan straffen stige til fængsel

indtil 8 år, når de nævnte forbrydelser er af særligt grov beskaffenhed

navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af

flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede

vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Faste værger antages af Familieretshuset med henblik på at lade sig beskikke

som

professionel

værge

værgemålssager.

Efter

sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 10 medfører antagelse som fast værge

en pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, Familieretshuset

tildeler den pågældende.

Værgens pligter er nærmere fastsat i værgemålsbekendtgørelsen.

Af værgemålsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår, at Familieretshuset

fører tilsyn med værgen. Efter stk. 2 skal værgen efter anmodning give de

oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, og skal efterkomme pålæg fra

forvaltningsafdelingerne, Familieretshuset og Civilstyrelsen.

Bliver Familieretshuset gennem en henvendelse eller på anden måde

opmærksom på forhold, som må antages at stride mod interesserne for den,

der er under værgemål, vil Familieretshuset undersøge sagen med henblik

på eventuel afbeskikkelse af værgen.

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Når en person beskikkes som værge, indtræder denne i en stilling, hvor den

pågældende efter omstændighederne betros bl.a. formue og økonomiske

anliggender i øvrigt hos den, der er under værgemål.

Samtidig med dette lovforslag lægges der op til i værgemålsbekendtgørelsen

at foretage en række lempelser af den kontrol, Familieretshuset i dag

foretager på værgemålsområdet. Det gør sig både gældende i forhold til, at

ansvaret for, at økonomiske dispositioner i relation til både indtægt og

formue er til gavn for personen under værgemål, i langt højere grad lægges

over på værgen, ligesom kontrollen med værgernes regnskabsaflæggelse

omlægges til en risikobaseret stikprøvekontrol. Disse justeringer bidrager til

en større adgang til selvbestemmelse for personen under værgemål og letter

Side 26/62

Familieretshusets administration af værgemålsområdet, men de medfører

samtidig øget misbrugsrisiko.

På den baggrund finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt at styrke det

strafferetlige værn mod misbrug ved at indsætte en selvstændig

sanktionsbestemmelse i værgemålsloven, hvorefter den, der misbruger sin

stilling, kan straffes med bøde. Da værgen har påtaget sig et hverv i en

betroet stilling og udfører hvervet for en borger, der er afhængig af værgens

hjælp, finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt, at bestemmelsen følger

udgangspunktet om, at strafbestemmelser i særlovgivning også omfatter

groft uagtsomme forhold.

Det samme bør gøre sig gældende for de nære pårørende, der ved attest har

adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske

dispositioner til underhold, der betales til offentlige myndigheder efter den

foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Disse har også påtaget sig et

særligt ansvar for at bistå deres nære pårørende og underlægges ikke

kontrol, men alene et hvilende tilsyn, hvorfor Justitsministeriet finder det

hensigtsmæssigt at lade disse omfatte af en ny sanktionsbestemmelse.

I modsætning til straffelovens § 278 om underslæb er det ikke en betingelse,

at den pågældende skal have skaffet sig selv eller andre uberettiget vinding.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i værgemålslovens § 31 a indsættes en ny bestemmelse,

hvorefter den værge, der misbruger sin stilling, straffes med bøde. Det

foreslås endvidere, at bestemmelsen skal finde anvendelse for den, der ved

attest har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende

økonomiske dispositioner til underhold, der betales til offentlige

myndigheder efter den foreslåede § 17 a. Foretager en værge eksempelvis

økonomiske dispositioner, der er til gavn for værgen og ikke for den, der er

under værgemål, vil dette være at anse som misbrug.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

2.4. Indtægt og formue

2.4.1. Gældende ret

Værgens opgave er inden for hvervets omfang at varetage interesserne for

den, der er under værgemål. På det økonomiske område er det således

Side 27/62

værgens opgave at administrere formuen og træffe beslutninger om

anvendelse af indtægterne.

Det følger af § 25, stk. 1, i værgemålsloven, at værgen skal sørge for, at

formuen bevares og giver rimeligt udbytte. Af stk. 2 fremgår det, at værgen

skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under

værgemål. Forældre kan som værger anvende barnets indtægter til dets

underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets

stilling. Er indtægterne ikke tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til

værgemålets karakter bruge formuen i passende omfang med

Familieretshusets godkendelse. Efter stk. 3 kan værgen, hvis værgen finder

det forsvarligt, at den, der er under værgemål, sørger for sine egne behov,

overlade denne penge til egen rådighed til dette formål.

Ved vedtagelsen af værgemålsloven i 1995 blev princippet om, at formålet

med formueadministrationen var formuens bevarelse, nedtonet. Det fremgår

af forarbejderne, at hensigten med § 25 har været, at der i videre omfang

skulle være adgang til at bruge af formuen, end det var tilfældet forud for

værgemålslovens tilblivelse. Det fremgår hertil, at denne adgang fortrinsvis

skal bruges ved værgemål for voksne, idet det bliver mindre betænkeligt at

bruge af formuen, når den pågældendes alder stiger. Der henvises i den

forbindelse til bemærkningerne til § 25 i forslag nr. L 191 til værgemålslov

af 8. marts 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2475f.

Værgemålslovens § 25 finder både anvendelse på voksne under værgemål

og mindreårige under værgemål.

Det følger af værgemålslovens § 29, at værgen skal sørge for, at der

aflægges regnskab over forvaltningen af formuen og anvendelsen af

indtægter. Lovbestemmelsen er generelt udformet, og indeholder en

bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler.

Hensynet bag bestemmelsen er, at myndighederne med værgernes

regnskabsaflæggelse kan føre kontrol med, hvordan værgen varetager sit

hverv.

Det fremgår af værgemålslovens § 34, stk. 1, at formuen kan bevares i den

form, den havde, da værgemålet blev iværksat. Det fremgår af

bemærkningerne til bestemmelsen, at værgen må vurdere, hvad der skal ske

med de aktiver, der er til stede ved værgemålets begyndelse, eller som

senere arves. I denne vurdering må indgå, om den, der er under værgemål,

har behov for og vil få glæde af aktiverne. Hvis der er aktiver af tvivlsom

Side 28/62

karakter, eller som er mindre sikre investeringer, bør værgen overveje, om

de skal afhændes. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til §

34 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts 1995, jf.

Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2479.

Det følger af værgemålslovens § 35, stk. 2, nr. 2, at værgen forvalter beløb

under en størrelse, som justitsministeren fastsætter. Denne beløbsgrænse er

reguleret i værgemålsbekendtgørelsens § 33, stk. 1, hvoraf det fremgår, at

grænsen er 75.000 kr.

Efter værgemålslovens § 30 kan justitsministeren fastsætte regler om

værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til

dispositioner over indtægten, jf. § 25, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af

gæld.

Efter værgemålslovens § 36 skal kontante midler omfattet af et værgemål

indsættes i en forvaltningsafdeling, jf. § 35, stk. 1, eller i et pengeinstitut, jf.

§ 35, stk. 2, nr. 2, eller anbringes i aktiver, som giver betryggende sikkerhed.

Det følger af værgemålslovens § 37, at ved gaver til personer under

værgemål finder reglerne i §§ 28-30 (tilsyn), § 35, stk. 1 (forvaltning), § 36

(anbringelse) og § 39 (formueforbrug) kun anvendelse, hvis giveren har

bestemt det.

Efter værgemålslovens § 38 kan arvelader ved testamente bestemme, at

reglerne i §§ 28-30 (tilsyn), § 35, stk. 1 (forvaltning), § 36 (anbringelse) og

§ 39 (formueforbrug) ikke skal finde anvendelse på friarv.

Det følger af værgemålslovens § 39, at værgen skal have Familieretshusets

godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af værgemålet. Det gælder

uanset, hvorledes aktiverne forvaltes.

Det følger af værgemålsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, at hvis værgen

modtager indtægter for den, der er under værgemål, skal værgen føre

regnskab over sin administration af disse indtægter (indtægtsregnskab).

Det følger desuden af værgemålsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at hvis

værgen forvalter midler, der ikke skal bestyres i en godkendt

forvaltningsafdeling, skal værgen føre et regnskab over denne del af

formuen (formueregnskab).

Både indtægtsregnskabet og formueregnskabet skal indsendes til den

forvaltningsafdeling, der bestyrer midlerne, jf. værgemålsbekendtgørelsens

Side 29/62

§ 15, stk. 1. Hvis midlerne ikke bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling,

skal indtægtsregnskabet og formueregnskaberne indsendes til

Familieretshuset, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 15, stk. 2.

Formueregnskabet skal dog kun indsendes, hvis midlerne, som værgen

forvalter, er på 75.000 kr. eller derover, jf. værgemålsbekendtgørelsens §

16, stk. 1. Familieretshuset kan dog uanset denne bestemmelse til enhver tid

pålægge en værge at indsende regnskab, hvis der skønnes at være en særlig

grund dertil, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 17, stk. 1.

Det følger af værgemålsbekendtgørelsens § 18, at forvaltningsafdelingen

eller Familieretshuset reviderer de regnskaber, som værgen indsender i

medfør af § 15. Gennemgangen og den fornødne bilagsmæssige kontrol

afpasses efter beløbenes størrelse og omstændighederne i øvrigt.

Værgemålsbekendtgørelsen indeholder ingen formkrav til regnskabet.

Efter værgemålsbekendtgørelsens § 33 skal midler på 75.000 kr. eller

derover bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, jf. værgemålslovens §

35, stk. 1.

Det følger af værgemålsbekendtgørelsens § 36, stk. 1, at værgen af

indtægterne kan lade op til 20.000 kr., eller hvad der derudover må anses for

nødvendigt til løbende udgifter, stå på en særskilt konto i et pengeinstitut.

Det fremgår af Civilstyrelsens værgevejledning (vejledning nr. 9092 af 25.

februar 2009), at der på kontoen på et givet tidspunkt gerne må stå mere end

20.000 kr., hvis pengene skal anvendes til et konkret formål inden for

kortere tid. Der må således gerne spares op til en fødselsdagsmiddag, en

ferierejse, møbler eller andet, hvis beløbet skal anvendes i den nærmeste

fremtid. Værgen kan dog herudover ikke foretage nogen opsparing af

indtægterne, uden at det opsparede bliver formue, der skal bestyres i en

forvaltningsafdeling eller forvaltes som formue hos værgen.

En værge kan i udgangspunktet anvende indtægten hos den, der er under

værgemål, til gavn for den, der er under værgemål, uden Familieretshusets

godkendelse. Værgen skal dog ansøge om Familieretshusets godkendelse,

hvis indtægtsforbruget er usædvanligt. Det fremgår af Familieretshusets

hjemmeside, at Familieretshuset pr. december 2024 har en

sagsbehandlingstid på 208 uger for ansøgninger om brug af midler til gaver.

Værgen skal derimod altid have Familieretshusets godkendelse, inden

værgen kan bruge af formuen hos den, der er under værgemål, jf.

Side 30/62

værgemålsloven § 39. Det følger af Civilstyrelsens værgevejledning, at

udgangspunktet er, at ansøgningen om forbrug af formue, der tilhører

voksne under værgemål, imødekommes, hvis den pågældende må antages

at få glæde og fornøjelse af det, der søges om frigivelse af formue til. Der er

dog tale om en konkret vurdering, hvor blandt andet størrelsen af formuen

og indtægterne samt oplysninger om den pågældendes alder, eventuelle

sygdomme og andre personlige forhold, samt hvad pengene skal bruges til,

spiller ind.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at Justitsministeriets

myndighedsudvalg ved betænkning nr. 1347/1993 om værgemål

overvejede, om der burde etableres en beløbsmæssig grænse eller

undtagelser fra kravet om godkendelse af forbrug af formuen. Udvalget

fandt dog frem til, at bestemmelsen om tilladelse til formueforbrug var så

vigtig, at den blev formuleret som en generel bestemmelse, uden

beløbsmæssig bagatelgrænse eller undtagelser i øvrigt. Der henvises i den

forbindelse til pkt. 8.2.4 i bemærkningerne til forslag nr. L 191 til

værgemålslov af 8. marts 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side

2452.

Grænsen på indtægtskontoen på 20.000 kr. blev hævet fra 15.000 kr. ved

bekendtgørelse om værgemål nr. 927 af 5. september 2006. Grænsen er ikke

blevet hævet siden.

Reglerne om, hvilke økonomiske dispositioner, der kræver

Familieretshusets godkendelse, fremgår af værgemålsbekendtgørelsens §§

6-10.

Efter § 6 skal værgen have Familieretshusets godkendelse til at 1) erhverve

eller afhænde fast ejendom, 2) behæfte den faste ejendom med pant eller

usædvanlig servitut, eller 3) bortforpagte eller udleje den faste ejendom på

usædvanlige vilkår, herunder i usædvanlig lang tid.

Efter § 7 skal værgen have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld

udover, hvad der sædvanlig kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for

den, der er under værgemål.

Det følger af bekendtgørelsens § 8, at værgen skal have Familieretshusets

godkendelse til at yde gaver af indtægten. Godkendelse kræves dog ikke,

hvis gaven har en ubetydelig værdi.

Side 31/62

Efter § 9 skal værgen have Familieretshusets godkendelse til at afslå en gave

eller give afkald på arv eller legat. Godkendelse kræves dog ikke, hvis

gaven, arven eller legatet har en ubetydelig værdi.

Efter værgemålsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal værgen i øvrigt have

Familieretshusets godkendelse til enhver usædvanlig disposition. Værgen

kan dog indgå forlig uden Familieretshusets godkendelse, hvis 1) forliget er

indgået under en retssag, og 2) det af retsbogen fremgår, at forliget svarer

til rettens forslag, eller at retten i øvrigt anser forliget for at være i den

pågældendes interesse.

Efter værgemålsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal faste og andre

professionelle værger med hensyn til regnskaber og bogføring iagttage god

regnskabs- og bogføringsskik. Advokater, der virker som faste eller andre

professionelle værger, er underlagt bogføringsloven og Advokatsamfundets

vedtægter om advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede

midler, som godkendt af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 127

med de tilføjelser, der følger af værgemålsbekendtgørelsen.

Efter retsplejelovens § 127 udarbejder Advokatsamfundet regler om

advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler,

sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan pådrages under udøvelse af

advokatvirksomhed, og meddelelse af alle fornødne regnskabsmæssige og

økonomiske oplysninger til Advokatsamfundet samt regler om

iværksættelse af de fornødne kontrolforanstaltninger.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

2.4.2.1. Bevarelse af formuen

En ændring af kravet om, at formuen skal bevares, kan højne trivslen hos

personer, der er under værgemål, da værgen ikke skal afvente

Familieretshusets godkendelse af formueforbrug, men forbruget kan ske,

når behovet er der. Det skal derfor i højere grad være op til værgen at

vurdere, hvordan formuen anvendes til gavn for den, der er under værgemål.

For en person under værgemål er det naturligt, at den formue, den

pågældende har, anvendes til opfyldelse af den pågældendes behov, ønsker

og opretholdelse af levestandard. Der er ikke noget selvstændigt mål

forbundet med at spare op eller bevare formuen, hvis forbrug heraf i stedet

kan bringe glæde og trivsel hos personen under værgemål, også selvom dette

forbrug måtte have karakter af luksus. Det skal ikke være værgens opgave,

Side 32/62

at bevare formuen til gavn for eventuelle arvinger, medmindre dette er

ønsket fra den, der er under værgemål.

Dette bør som udgangspunkt også være tilgangen til formueforbrug for

mindreårige under værgemål. Her må dog tages hensyn til formuens

bevarelse, hvis der er tale om en mindreårig, der forventes at leve en længere

årrække.

2.4.2.2. Formue og indtægter

Af Civilstyrelsens redegørelse af 12. januar 2024 vedrørende faste værger

fremgår det, at Familieretshuset i notat af 20. december 2023 anfører, at

sagsbehandlingstiderne er steget markant, og sager om f.eks. frigivelse af

midler og brug af indtægt og formue har en sagsbehandlingstid på op til 2�½

år. At Familieretshuset på en række sagsområder har en sagsbehandlingstid

på op til 2�½ år betyder, at den, der er under værgemål, eller dennes

pårørende i praksis ikke kan disponere over indtægt eller formue til f.eks.

hjælpemidler eller ferie for den, der er under værgemål.

Det fremgår af Familieretshusets hjemmeside, at Familieretshuset pr. 20.

januar 2025 har en sagsbehandlingstid på 14 uger til ansøgning om brug af

midler til anskaffelse af forbrugsgoder, 208 ugers sagsbehandlingstid til

ansøgning om brug af midler til gaver og en sagsbehandlingstid på 166 uger

til ansøgning om brug af midler til øvrige formål.

Da der ikke eksisterer en bagatelgrænse, og værgen derfor altid skal have

Familieretshusets godkendelse, inden værgen kan bruge af formuen, bruger

Familieretshuset desuden ressourcer på at godkende formueforbrug, der har

en forholdsvis beskeden størrelse, f.eks. til gaver til bryllup, barnedåb eller

konfirmation, og har en høj godkendelsesprocent.

Ved at fjerne nogle af de nuværende krav i værgemålsbekendtgørelsen,

hvorefter Familieretshuset skal godkende en række økonomiske

dispositioner, samtidig med at der etableres en beløbsmæssig grænse for,

hvornår forbrug af formuen skal godkendes af Familieretshuset, vil

ressourceforbruget i forbindelse med godkendelse af værgers dispositioner

fra formuen blive reduceret.

En værges dispositioner fra indtægtskontoen kræver omvendt ikke

Familieretshusets godkendelse, hvis dispositionen er sædvanlig.

Dispositionerne kan dog i sagens natur ikke overstige det beløb på 20.000

kr., som den pågældende er berettiget til at have stående på indtægtskontoen.

Side 33/62

At hæve beløbsgrænsen for indtægtskontoen, hvorfra dispositioner ikke

kræver myndighedsgodkendelse, medmindre dette fremgår eksplicit af

værgemålsbekendtgørelsen, vil gøre det nemmere for værgen at disponere

til gavn for og efter personen under værgemåls ønsker. Tilsvarende

forventes en hævet beløbsgrænse at kunne bidrage til, at Familieretshuset

skal godkende færre dispositioner.

Samtidig bør kravet om, at alene sædvanlige dispositioner kan foretages

uden myndighedsgodkendelse, udgå. Dette vil give større frihed for værgen

til at imødekomme ønskerne hos den, der er under værgemål.

Familieretshuset bør endvidere ikke skulle godkende al gældsstiftelse. Det

bør således være muligt for værgen at stifte en mindre gæld på op til samlet

10.000 kr. for den, der er under værgemål. Eksempelvis bør køb på

afbetaling af en mobiltelefon eller et køleskab til erstatning af et ødelagt

være muligt for værgen uden Familieretshusets godkendelse. Tilsvarende

bør værgen uden Familieretshusets godkendelse kunne stifte gæld til

betaling af et indskud til en lejebolig, den, der er under værgemål, skal flytte

i. Det bør i disse tilfælde i lighed med for formueforbrug være værgens

ansvar at vurdere, at gældsstiftelsen er til gavn for den, der er under

værgemål, herunder at gældsstiftelsen sker på forsvarlige vilkår.

Derudover bør alene gaver af usædvanlig art eller størrelse skulle godkendes

af Familieretshuset. Således bør det for en person, der har haft for vane at

give større pengebeløb i gave til sin familie, og hvor dette kan

dokumenteres, uden Familieretshusets godkendelse være muligt at fortsætte

denne praksis efter etablering af et værgemål.

Formålet med en værges regnskabsaflæggelse er at sikre, at Familieretshuset

kan føre tilsyn med, at værgen bruger de løbende indtægter til gavn for den,

der er under værgemål, at forbruget ikke er urimeligt, og at værgen har fået

godkendt de dispositioner, som kræver godkendelse.

Efter de nugældende regler reviderer forvaltningsafdelingerne og

Familieretshuset

samtlige

regnskaber,

som

indsendes

efter

bekendtgørelsens § 15. Af Familieretshusets hjemmeside fremgår pr. 20.

januar

2025,

sagsbehandlingstiden

for

godkendelse

værgemålsregnskaber er 160 uger.

Justitsministeriet finder, at omfanget af Familieretshusets nuværende

kontrol er unødigt omfattende og med fordel kan fokuseres på de tilfælde,

Side 34/62

hvor der vurderes at være størst risiko for misbrug eller betydelige fejl. Den

kontrol, Familieretshuset fremadrettet skal foretage, bør således alene være

en risikobaseret stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollens nærmere rammer vil

blive fastsat i værgemålsbekendtgørelsen. Det forudsættes i den forbindelse,

at kontrollen målrettes de regnskaber, hvor Familieretshuset på baggrund af

erfaringer og oplysninger, som Familieretshuset i øvrigt måtte modtage fra

andre myndigheder eller pårørende, vurderer, at risikoen for misbrug eller

betydelige fejl er størst.

Familieretshuset bør endvidere som udgangspunkt gennemgå regnskaberne

i de tilfælde, hvor personen under værgemål eller dennes pårørende retter

henvendelse med oplysninger om, at de ikke har tillid til værgens

forvaltning af midlerne.

Det fremadrettede kontroltryk bør fastlægges på et niveau, som kan bidrage

til at frigøre ressourcer, der kan anvendes til at nedbringe

sagsbehandlingstiderne.

Familieretshuset skal fortsat i de sager, hvor snyd eller misbrug konstateres,

indgive anmeldelse herom til politiet.

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.4.3.1. Bevarelse af formuen

Det foreslås, at kravet i værgemålslovens § 25, stk. 1, om, at værgen skal

sørge for, at formuen bevares, udgår.

Det foreslås samtidig at lade det eksisterende krav i § 25, stk. 2, om, at

indtægten skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål, gælde

tilsvarende for formuen.

Da kravet om forbrug af indtægt og formue gøres identiske, foreslås det

samtidig at ophæve betingelsen i § 25, stk. 2, 3. pkt., hvorefter værgen, hvis

indtægterne ikke er tilstrækkelige og under hensyntagen til værgemålets

karakter, kan bruge af formuen i passende omfang med Familieretshusets

godkendelse.

Derudover foreslås det samtidig, at der etableres en lettere adgang til at

forbruge af formuen til gavn for personen under værgemål.

Side 35/62

Det vil være op til værgen at vurdere, hvilke dispositioner der er til gavn for

personen under værgemål. Forslaget skal læses i sammenhæng med

forslaget til fastsættelse af økonomiske grænser for forbrug af formuen

under pkt. 2.4.3.2.

Forbrug af formuen til en mindreårigs underhold, herunder almindelige

dagligdagsfornødenheder, vil fortsat ikke kunne dækkes af den

mindreåriges

formue,

idet

dette

fortsat

vil

høre

under

forældremyndighedsindehaverens forsørgelsespligt.

Ved forbrug af formuen til andre formål må der tages hensyn til formuens

bevarelse, hvis der er tale om en mindreårige, der forventes at leve en

længere årrække og senere vil skulle forsørge sig selv.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og bemærkningerne

hertil.

2.4.3.2. Forbrug af formue og indtægt

Det foreslås, at værgemålslovens § 39 ophæves.

Det forudsættes i den forbindelse, at bemyndigelsen i værgemålslovens § 30

udnyttes til i værgemålsbekendtgørelsen at fastsætte en procentsats af den

samlede formue, som værgen uden Familieretshusets godkendelse kan

forbruge pr. kalenderår, dog således at dispositioner op til et samlet fastsat

minimumsbeløb altid kan foretages. Det forudsættes endvidere, at der

fastsættes en øvre beløbsgrænse for, hvor meget værgen årligt kan forbruge

af formuen uden Familieretshusets godkendelse.

Justitsministeriet forventer i den forbindelse på det foreliggende grundlag at

fastsætte grænserne sådan, at der årligt kan forbruges 5 pct. af formuen, dog

altid indtil 10.000 kr. og højst 100.000 kr., uden Familieretshusets

godkendelse. For borgere, hvis formue er større end 200.000 kr. og mindre

end 2.000.000 kr., afgør den samlede formue ved udgangen af det

forudgående år, hvor stort et beløb der pr. kalenderår kan foretages

dispositioner for uden Familieretshusets godkendelse.

Grænserne fastsættes på bekendtgørelsesniveau og vil løbende blive

tilpasset afhængigt af bl.a. Familieretshusets erfaringer med ordningen og

pris- og lønudviklingen i samfundet i øvrigt.

Side 36/62

De indførte beløbsgrænser ændrer ikke på, at de særlige dispositioner, der

fremgår direkte af værgemålsbekendtgørelsen, fortsat vil kræve

Familieretshusets godkendelse.

Derudover forudsættes det, at grænsen for indtægtskontoen hæves

betydeligt. Justitsministeriet forventer at hæve grænsen til 100.000 kr.

Det forudsættes endvidere, at de dispositioner, der trods beløbsgrænserne

vedrørende indtægtskontoen og formuen fortsat kræver godkendelse,

justeres.

Som følge af sådanne bekendtgørelsesændringer vil en værge i lyset af

ophævelsen af værgemålslovens § 39 kunne foretage en lang række

dispositioner uden Familieretshusets godkendelse, så længe de i

bekendtgørelsen fastsatte grænser overholdes, og forbruget sker til gavn for

den, der er under værgemål. I den forbindelse bemærkes det, at det er

værgens, og ikke forvaltningsafdelingernes eller Familieretshusets, ansvar

at påse, at de fastsatte grænser overholdes, og at forbrug sker til gavn for

den, der er under værgemål.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

Beløbsgrænsen i værgemålsbekendtgørelsens § 33, stk. 1, forudsættes i den

forbindelse dog hævet til 75.000 kr., udover det beløb, der måtte være

indeholdt på en indtægtskonto.

Endelig forudsættes det, at værgemålsbekendtgørelsen ændres således, at

rammerne for den fremadrettede stikprøvekontrol, som Familieretshuset

skal foretage af de modtagne regnskaber, skitseres.

Der lægges hermed ikke op til, at den regnskabspligt, som værgerne i dag er

pålagt, ændres.

Det forudsættes i den forbindelse, at værgemålsbekendtgørelsen endvidere

ændres således, at der som udgangspunkt ved udarbejdelse af regnskaber

efter værgemålsbekendtgørelsens § 15 skal anvendes en regnskabsblanket,

der er tilgængelig på Familieretshusets hjemmeside.

Desuden forudsættes det i den forbindelse, at Familieretshuset som

udgangspunkt gennemgår regnskaberne i de tilfælde, hvor personen under

værgemål eller dennes pårørende retter henvendelse med oplysninger om,

at de ikke har tillid til værgens forvaltning af midlerne.

Side 37/62

Det forudsættes, at Familieretshuset fremadrettet fastlægger et kontroltryk

med regnskaberne, som vil kunne bidrage til at frigøre ressourcer, der kan

anvendes til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.

2.5. Klagefrist

2.5.1. Gældende ret

Efter værgemålslovens § 22 a kan Familieretshusets afgørelser efter

værgemålsloven påklages til Civilstyrelsen. Det gælder dog ikke afgørelser

efter §§ 21 og 22.

Der er ingen lovbestemt klagefrist for de afgørelser, der kan påklages til

Civilstyrelsen.

2.5.2. Justitsministeriets overvejelser

Afgørelser vedrørende værgemål kan være af stor betydning for både den,

der kommer under værgemål, og de pårørende.

I dag er der en fortløbende klageadgang vedrørende Familieretshusets

afgørelser til Civilstyrelsen, hvilket kan betyde, at der fra Familieretshusets

afgørelse til Civilstyrelsens modtagelse af klagen kan være væsentligt

ændrede forhold. Dette resulterer ikke sjældent i, at Civilstyrelsen hjemviser

afgørelser til fornyet behandling i Familieretshuset. Dette er ikke i borgerens

interesse, ligesom det er unødig brug af ressourcer.

Familieretshusets afgørelser om værgemål bør efter Justitsministeriets

opfattelse derfor være omfattet af en lovbestemt klagefrist på fire uger.

Efter Justitsministeriets opfattelse giver en klagefrist på fire uger de

klageberettigede rimelig tid til at indgive klagen. Det bemærkes i øvrigt, at

en sådan klagefrist vil være er identisk med klagefristen for Familieretshuset

afgørelser, der efter værgemålslovens § 22 skal indbringes for retten, og

Familieretshusets afgørelser om fremtidsfuldmagter, der efter lov om

fremtidsfuldmagter § 29 kan påklages til Civilstyrelsen.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der fastsættes en klagefrist på fire uger for Familieretshusets

afgørelser efter værgemålslovens § 22 a til Civilstyrelsen.

Den foreslåede klagefrist på fire uger indebærer, at klager, der modtages i

Civilstyrelsen mere end fire uger efter datoen for Familieretshusets

afgørelse, ikke vil blive behandlet. I overensstemmelse med almindelige

Side 38/62

forvaltningsretlige principper vil en klage dog kunne behandles, hvis en

fristoverskridelse er undskyldelig.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.6. Vederlag

2.6.1. Gældende ret

Efter værgemålslovens § 32, stk. 1, kan værgen få nødvendige udlæg dækket

og i den udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde.

Beløbene, der fastsættes af Familieretshuset, betales af den, der er under

værgemål, eller, hvis denne ikke har midler, af Familieretshuset.

Det følger af stk. 2, at justitsministeren fastsætter regler om udlæg og

vederlag.

Det følger af stk. 3, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ikke gælder for

samværgemål. Samværgens vederlag mv. betales af den, der er under

samværgemål.

Det følger af stk. 4, at justitsministeren efter forhandling med

skatteministeren kan fastsætte regler om, at Familieretshuset til brug for

fastsættelse af vederlag har terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen,

herunder i indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske

oplysninger om den, der er under værgemål, som er nødvendige for sagens

behandling.

Denne bemyndigelse er ikke udnyttet.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at det forudsættes, at

forældre kun rent undtagelsesvist bør tilkendes vederlag. Tilsvarende

gælder, hvis en ægtefælle eller voksne børn er beskikket som værge for en

af forældrene, eller hvis der er tale om en anden nært beslægtet eller

samlever. Jo længere man fjerner sig fra den familiemæssige tilknytning, jo

mere naturligt vil det være at tilkende den pågældende værge et vederlag.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 34 i forslag nr. L

191 til værgemålslov af 8. marts 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg

A, side 2478.

De administrative regler, som har hjemmel i stk. 2, findes i 4. kapitel i

sagsbehandlingsbekendtgørelsen.

Side 39/62

Efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, udgør den faste værges

vederlag for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er

under værgemål, 4.500 kr. ekskl. moms årligt. Familieretshuset kan i særlige

tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt

omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne

herfor ikke længere er til stede.

Efter stk. 2 kan værgen endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges

et vederlag på op til 4.900 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet,

herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. §

3 i værgemålsbekendtgørelsen. Familieretshuset kan i særlige tilfælde

forhøje vederlaget.

De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang

den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til

nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. stk. 3.

Efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, udgør den faste værges

vederlag for værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er

under værgemål, 5.300 kr. ekskl. moms årligt. Statsforvaltningen kan i

særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i

væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når

betingelserne herfor ikke længere er tilstede.

Efter stk. 2 skal værgen endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges

et vederlag på op til 2.000 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet.

Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.

De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang

den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til

nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. stk. 3.

Taksterne reguleres ved cirkulære udstedt af Civilstyrelsen. Af cirkulære om

regulering pr. 1. januar 2025 af visse vederlag og beløb i bekendtgørelse nr.

1075 af 11. december 2003 om behandling af værgemåls- og værgesager

samt

faste

værger

værgens

vederlag

m.v.

(Sagsbehandlingsbekendtgørelse) med senere ændringer fremgår, at

vederlaget efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, udgør 8.500

kr. i 2025, mens vederlaget efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 12, stk.

2, udgør 9.300 kr. i 2025. Tilsvarende fremgår, at vederlaget efter

Side 40/62

sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, udgør 10.000 kr. i 2025, mens

vederlaget efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 13, stk. 2, udgør 4.400

kr. i 2025.

Det følger af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 14, at omfatter et

værgemål alle økonomiske og personlige forhold for den, der er under

værgemål, eller er et værgemål begrænset, herunder tidsbegrænset, jf.

værgemålslovens § 5, stk. 3, og § 8, stk. 2, fastsættes vederlaget til den faste

værge skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets

karakter.

Efter § 16 kan Familieretshuset undtagelsesvis efter ansøgning tillægge

andre værger end faste værger helt eller delvist vederlag for deres arbejde.

Familieretshuset kan efter § 17, stk. 1, i fornødent omfang kræve

dokumentation for værgens nødvendige udlæg. Udlæg for kørsel i egen bil

eller på egen motorcykel godtgøres efter de for ansatte i staten gældende

regler, jf. stk. 2. Indgår et værgemål som et led i værgens øvrige

forretningsdrift, kan der efter stk. 3 tillægges værgen et beløb på op til 2.000

kr. ekskl. moms årligt til dækning af kontorholdsudgifter.

2.6.2. Justitsministeriets overvejelser

Familieretshuset har oplyst, at Familieretshuset bruger en del ressourcer på

sagsbehandling relateret til værgers vederlag. Familieretshuset oplyser

endvidere, at Familieretshuset i langt størstedelen af sagerne godkender

værgernes anmodning om vederlag.

Den nuværende model for vederlag til faste værger bygger dels på faste

vederlag samt en række skønsmæssige vederlag. Det månedlige vederlag

tildeles efter en fast takst, mens vederlag for etablering af værgemål,

kontorhold og særligt tidskrævende opgaver tildeles efter Familieretshusets

skøn. Endvidere kan værgen ansøge om vederlag for kørsel.

Som modellen for værgevederlag er i dag, træffer Familieretshuset flere

afgørelser om vederlag til samme værge i samme værgemål.

Henset til, at Familieretshuset i størstedelen af sagerne godkender værgens

anmodning og Familieretshusets sagsbehandlingstider i øvrigt, finder

Justitsministeriet det uhensigtsmæssigt med den nuværende model for

værgevederlag.

Side 41/62

Justitsministeriet finder, at den nuværende model for værgevederlag kræver

Familieretshusets godkendelse i unødigt omfang og med fordel kan

fokuseres således, at godkendelse alene kræves i de tilfælde, hvor der

vurderes at være formålstjenesteligt, at vederlagsfastsættelsen er

skønsbaseret.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at betingelsen i værgemålslovens § 32, stk. 1, 2. pkt., om, at

beløbene for vederlag fastsættes af Familieretshuset, udgår.

Det forudsættes i den forbindelse, at bemyndigelsen i værgemålslovens §

32, stk. 2, udnyttes, og at der i sagsbehandlingsbekendtgørelsens 4. kapitel

udarbejdes en ny model for værgevederlag.

Det forudsættes i den forbindelse, at den nye model vil bero på flere

standardiserede takster, som værgen kan udbetale til sig selv uden

Familieretshusets godkendelse, eksempelvis takster for etablering af

værgemål, taksten for varetagelsen af værgemål og udgifter til kontorhold

og kørsel.

Det forudsættes dog samtidig, at vederlag, der kræver en skønsmæssig

vurdering, eksempelvis særlige opgaver, der grundet arbejdets omfang og

værgemålets karakter ikke kan forventes udført inden for den faste takst,

fortsat vil kræve Familieretshusets vurdering og godkendelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

[Under udarbejdelse]

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Side 42/62

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. januar 2025 til den 28.

februar 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implementerings

konsekvenser

for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Administrative

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Side 43/62

Administrative

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og

naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

(der i relevant

omfang også

gælder ved

implementering

af ikke-

erhvervsrettet

EU-regulering)

(sæt X)

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-

retlige aspekter.«)

[ ]

Nej

[X]

Side 44/62

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter værgemålslovens § 11 skal der i forbindelse med afgørelser om

værgemål beskikkes en værge.

Ifølge det foreslåede

§ 11, 2. pkt.,

skal værgen været egnet til at varetage

hvervet.

Forslaget vil indebære en kodificering af gældende praksis for beskikkelse

af værger efter værgemålslovens § 11.

Familieretshuset foretager i dag en egnethedsvurdering af de relevante

værgeforslag. Efter Familieretshusets praksis i sager om beskikkelse af

pårørende værger i vedvarende økonomiske værgemål indhentes bl.a.

straffeattest til offentlig brug. Derudover inddrages oplysninger, som

Familieretshuset er kommet i besiddelse af under sagens behandling, såsom

oplysninger fra kommune, pårørende eller andre. Det kan eksempelvis være

oplysninger om, at en pårørendes hidtidige assistance i forbindelse med

økonomien ikke har fungeret eller været tilstrækkelig, eller om at der

tidligere har været mistanke om misbrug af personens midler.

Familieretshuset inddrager desuden eventuelle oplysninger fra andre, der i

øvrigt vurderes at kunne have betydning for varetagelsen af hvervet.

I værgemål, herunder særligt af kompliceret karakter, tillægges det

betydning i vurderingen af, om en pårørende er egnet til at varetage hvervet

som værge, om den pågældende er i stand til at føre regnskab over sin

administration. Hvis Familieretshuset vurderer, at en pårørende ikke er i

stand til at varetage regnskabsaflæggelsen, kan det betyde, at den pårørende

ikke er egnet til at varetage hvervet, og i stedet bør en anden pårørende, der

har kvalifikationerne, eller en fast værge, beskikkes.

Der er ikke tiltænkt en skærpelse af egnethedskravet i forhold til

Familieretshusets eksisterende praksis.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Side 45/62

Til nr. 2

Efter værgemålslovens § 11 skal der i forbindelse med afgørelser om

værgemål beskikkes en værge. Der er ikke fastsat en øvre grænse for, hvor

mange værgemål den enkelte værge kan varetage.

Efter det foreslåede i

§ 11, stk. 2,

må en værge ikke beskikkes i mere end 50

værgemål. Hvis særlige forhold tilsiger det, vil der efter forslået kunne ske

beskikkelse i op til 75 værgemål.

Faste værger, der har nået grænsen på 50 værgemål, vil således kun

undtagelsesvis kunne beskikkes i yderligere værgemål, hvis det konkret

vurderes, at det er hensigtsmæssigt. Det kan eksempelvis være tilfældet pga.

den foreslåede værges konkrete professionelle kendskab til den, der skal

under værgemål, eller ud fra geografiske hensyn, hvorved forstås både

tilfælde, hvor det i en landsdel er vanskeligt at tilknytte et tilstrækkeligt antal

faste værger, og tilfælde, hvor personen, der skal under værgemål, bor

væsentligt nærmere en fast værge med 50 eller flere værgemål end andre

potentielle faste værger.

Foreløbige værgemål efter værgemålslovens § 21 og midlertidige værgemål

vil ikke være omfattede af grænserne.

Det forudsættes, at de faste værger, der i dag har flere værgemål, end hvad

de nye grænser tillader, forbliver i disse værgemål. De faste værger vil i takt

med, at værgemålene ophører, komme under de nye værgemålsgrænser. Det

er forventningen, at værgerne vil komme under grænsen inden for en kort

årrække.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 12, stk. 1, i værgemålsloven, at beskikkelsen kan fratages

værgen, hvis denne misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til

hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under

værgemål. Efter stk. 2 bortfalder beskikkelsen, hvis værgen selv kommer

under værgemål.

Det fremgår af forarbejderne til værgemålslovens § 12, at det kan være

nødvendigt at fratage værgen sin beskikkelse af hensyn til den, der er under

Side 46/62

værgemål, hvis samarbejdsklimaet er dårligt, uden at der er tale om, at

værgen har tilsidesat sine pligter. Der henvises i den forbindelse til

bemærkningerne til § 12 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts

1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2467.

I medfør af § 11, stk. 3, i sagsbehandlingsbekendtgørelsen er det muligt at

fratage en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har

tilsidesat sine pligter som værge. Fratagelse af hvervet som fast værge

medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører,

medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter

værgemålsloven, jf. stk. 4.

Efter Familieretshusets praksis anvendes denne del af bestemmelsen i de

tilfælde, hvor en person under værgemål ønsker en ny værge, men der ikke

er noget at udsætte på værgens håndtering af værgemålet. I nogle tilfælde er

det Familieretshusets vurdering, at det ud fra en samlet betragtning vil være

bedst for personen under værgemål at få beskikket et ny værge som ønsket.

Det foreslås med ændringen af

§ 12, stk. 3,

at justitsministeren kan fastsætte

nærmere regler om afbeskikkelse af værgemål.

Justitsministeren vil med bemyndigelsen bl.a. kunne fastsætte betingelser

om, at der vil kunne ske afbeskikkelse af en værge og beskikkelse af en ny

ud fra mere generelle hensyn til, hvad der bedst tjener interesserne hos den,

der er under værgemål, herunder hvis der ønskes en pårørende indsat som

værge, men en fast værge modsætter sig dette.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af værgemålslovens § 16, stk. 2, at Familieretshuset uden

anmodning kan behandle spørgsmål om ændring og ophævelse af værgemål,

jf. § 9 (omfang af værgemål) og § 10 (ophævelse af værgemål), samt om

værgebeskikkelse og ændring heraf. Hvor en fremtidsfuldmagt ikke sættes

i kraft efter anmodning herom, eller hvor fremtidsfuldmagten tilbagekaldes

eller ophører, jf. kapitel 2 og 7 i lov om fremtidsfuldmagter, kan

Familieretshuset uden anmodning indlede en sag om værgemål.

Efter det foreslåede i

§ 16, stk. 2, 3. pkt.,

kan Familieretshuset uden

anmodning indlede en sag om værgemål i tilfælde, hvor en adgang efter den

foreslåede § 17 a tilbagekaldes som følge af, at Familieretshuset konstaterer,

Side 47/62

at betingelserne for varetagelse personlige anliggender m.v. ikke længere er

tilstede.

Den foreslåede ændring af værgemålslovens § 16, stk. 2, indebærer, at

Familieretshuset uden anmodning kan tage initiativ til at indlede en sag om

værgemål i tilfælde, hvor en adgang efter § 17 a tilbagekaldes.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at personer, der har behov herfor,

får fornøden bistand til at varetage personlige forhold, uanset at adgangen

tilbagekaldes.

Efter værgemålslovens § 13, stk. 2, træffer Familieretshuset afgørelse om at

iværksætte værgemål, medmindre det er betænkeligt at behandle en sag

administrativt, herunder hvis nogen protesterer mod værgemålet. Sager,

hvor Familieretshuset efter lovforslagets § 1, nr. 4, får kompetence til at

indlede sagen på grund af en adgangs ophør, er omfattet af værgemålslovens

§ 13, stk. 2, og er det betænkeligt at afgøre sagen administrativt, kan sagen

i overensstemmelse med værgemålslovens § 13, stk. 3, oversendes til rettens

afgørelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 5

(Til § 17 a)

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at Familieretshuset på baggrund af en

erklæring fra en nær pårørende om at ville varetage opgaven udsteder en

attest, der uden værgemålsbeskikkelse giver vedkommende adgang til at

varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til

underhold, der betales til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der

opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.

Efter den foreslåede

stk.

2 skal ansøgningen vedlægges en straffeattest for

den nære pårørende samt et samtykke fra den person, der har behov for

bistand til at varetage sine personlige anliggender, eller en lægeerklæring,

hvoraf det fremgår, at den pågældende af helbredsmæssige grunde har

behov for bistand til at varetage sine personlige anliggender.

Side 48/62

Ved afgivelse af erklæringen skal den nære pårørende endvidere på tro og

love erklære, at der ikke er uenighed blandt øvrige nære pårørende om, at

vedkommende påtager sig denne opgave.

Hvis erklæringen er vedlagt de fornødne dokumenter, straffeattesten ikke

indeholder oplysninger om forhold, der tilsiger, den nære pårørende er

uegnet, og den pågældende ikke i forvejen er underlagt værgemål, som

attesten vil stride imod, eller en fremtidsfuldmagt er sat i kraft, meddeler

Familieretshuset ved en attest den nære pårørende adgang til at varetage

personlige anliggender og foretage løbende økonomiske dispositioner til

underhold, der betales til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der

opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.

Indeholder straffeattesten oplysninger om, at den nære pårørende er dømt

for kriminalitet af betydning for varetagelsen af adgangen, eksempelvis

berigelseskriminalitet, vil Familieretshuset kunne afvise erklæringen.

Denne attest vil skulle udstedes umiddelbart efter modtagelsen af

ansøgningen, hvis ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger, og

disse ikke giver anledning til yderligere sagsbehandling.

Af attesten vil det ligeledes fremgå, at den pågældende bemyndiges til at

tilmelde og framelde løbende økonomiske dispositioner til underhold, der

betales til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der opkræver

bolig- eller forsyningsudgifter, til betalingsservice.

Den nære pårørende, der af Familieretshuset bemyndiges til at varetage de

omtalte anliggender, vil ikke være underlagt en værges almindelige pligter

og ikke være under Familieretshusets kontrol.

Som nære pårørende forstås i denne henseende samme persongruppe, som

fremgår af værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 2. Herved forstås den

pågældendes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de

nærmeste, f.eks. en samlever. Der henvises i den forbindelse til

bemærkningerne til § 16 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts

1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2436.

Som personlige anliggender forstås bl.a. kontakt med de sociale

myndigheder om sociale ydelser, indgivelse af klage eller begæring om

aktindsigt.

Side 49/62

Som sædvanlige økonomiske dispositioner til underhold, der betales til

offentlige myndigheder, forstås betaling af husleje til plejebolig eller

botilbud og lignende udgifter, hvor ydelsen leveres af en offentlig

myndighed, der ligeledes er modtager af betalingen. Kravet om, at

modtageren skal være en offentlig myndighed, sikrer, at det ikke er

dispositioner, der er overflødige, ligesom der ikke vurderes at være en reel

misbrugsrisiko ved sådanne dispositioner.

Som økonomiske dispositioner til private kreditorer, der opkræver bolig-

eller forsyningsudgifter, forstås almindelige og rimelige udgifter til

eksempelvis husleje, el, vand og varme. Ved vurderingen af, hvad der udgør

almindelige og rimelige udgifter, forudsættes det at indgå, hvad den

pågældende tidligere har haft af forbrug til tilsvarende formål.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 og bemærkningerne hertil.

(Til § 17 b)

Det foreslås i bestemmelsens

stk. 1,

at Familieretshuset fører tilsyn med den,

der på baggrund af en attest efter § 17 a har adgang til at varetage personlige

anliggender mv.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 2

fastlægger tilsynets nærmere karakter.

Stk. 2 indebærer, at hvis Familieretshuset gennem henvendelse eller på

anden måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod

interesserne for den, hvis anliggender varetages, kan Familieretshuset

tilbagekalde attesten.

Det vil være Familieretshuset, der konkret vurderer, om henvendelsen giver

grundlag for at indlede en tilsynssag med henblik på at undersøge, om den,

der er underlagt erklæringens, interesser reelt ikke varetages af den nære

pårørende.

Familieretshuset skal således have et ”hvilende” tilsyn med den

Familieretshuset har bemyndiget. Familieretshuset vil således ikke aktivt

skulle føre tilsyn, før Familieretshuset gennem henvendelse eller på anden

måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod

interesserne for den, hvis forhold attesten angår.

En henvendelse vil kunne indgives af enhver og vil således f.eks. kunne

komme fra en pårørende til den, hvis forhold attesten angår, et plejehjem,

hospital mv. Afhængig af undersøgelsens resultat kan Familieretshuset

tilbagekalde attesten.

Side 50/62

Familieretshuset vil dog også have adgang til at indlede en tilsynssag af egen

drift, hvis Familieretshuset på anden måde end ved en henvendelse fra

tredjeparter bliver opmærksom på forhold, som giver anledning til at

overveje at tilbagekalde attesten.

Det foreslås i

stk. 3,

at den, der har fået udstedt en attest, efter anmodning

skal give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet.

Bestemmelsen indebærer, at den, der har fået udstedt en attest, på

anmodning vil have pligt til at fremlægge oplysninger for Familieretshuset

om den pågældendes dispositioner.

Det foreslås i

stk. 4,

at Familieretshuset i øvrigt kan indhente oplysninger i

det omfang, det er nødvendigt for at varetage tilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Familieretshuset vil kunne træffe afgørelse om tilbagekaldelse af attesten,

hvis betingelserne for dens ikraftsættelse ikke længere er til stede,

eksempelvis hvis der er forhold, der gør det betænkeligt at opretholde

adgangen. Et sådant tilfælde vil f.eks. kunne foreligge, hvis der opstår tvivl

om den nære pårørendes evner til at varetage opgaven.

Det bemærkes i den forbindelse, at ordningen er tænkt som et enkelt

alternativ til værgemål, og ordningen vil som følge heraf ikke være egnet til

at tage stilling til komplicerede tvister mv. I det omfang der i forbindelse

med Familieretshusets tilsyn kommer forhold for dagen, som gør det

betænkeligt at opretholde adgangen, er det således ikke hensigten, at

Familieretshuset gennem omfattende undersøgelser mv. søger at fremskaffe

det fornødne grundlag for at afgøre komplicerede tvister. Hvis det

betænkelige forhold ikke umiddelbart kan afkræftes ved de

undersøgelsesskridt, som Familieretshuset umiddelbart kan foretage inden

for rammen af ordningen, skal adgangen tilbagekaldes.

I de tilfælde, hvor en adgang tilbagekaldes, vil Familieretshuset kunne tage

initiativ til at indlede en sag om værgemål, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 6

Det følger af værgemålslovens § 18, stk. 1, at Familieretshuset eller retten

sørger for sagens oplysning.

Side 51/62

Det følger af stk. 2, at Familieretshuset eller retten indhenter en

lægeerklæring om den pågældendes helbred som grundlag for en afgørelse

efter § 5 eller § 6. I andre værgemålssager kan der indhentes en

lægeerklæring, hvis det findes nødvendigt.

Det følger af stk. 3, at hvis den pågældende har bopæl på institution,

indhenter Familieretshuset eller retten endvidere en udtalelse herfra som

grundlag for en afgørelse efter § 5 eller § 6. I andre værgemålssager kan der

indhentes en udtalelse, hvis det findes nødvendigt.

Det følger af stk. 4, at Familieretshuset eller retten kan afkræve personer

eller myndigheder, der har kendskab til den pågældende, de oplysninger,

som anses for nødvendige for behandling af sagen.

Det følger af stk. 5, at udgifter til lægeerklæringer til brug for

værgemålssager betales af den myndighed, der skal afgøre sagen.

Det følger af stk. 6, at Familieretshuset eller retten til brug for behandlingen

af sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål har

terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i

indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske oplysninger

om en part, der er nødvendige for sagernes behandling.

Det foreslås at nyaffatte paragraffen.

Efter det foreslåede

stk. 1

skal en anmodning om værgemål eller om

fratagelse af den retlige handleevne så vidt muligt vedlægges en

lægeerklæring om den pågældendes helbred. Retten eller Familieretshuset

kan indhente lægeerklæring eller yderligere oplysninger om

helbredstilstanden, hvis det er nødvendigt.

Efter det foreslåede

stk. 2

skal ansøgningen, hvis den pågældende har bopæl

på en institution, så vidt muligt vedlægges en erklæring fra denne institution.

Bestemmelserne medfører, at det som udgangspunkt pålægges den, der

ansøger om værgemål, at oplyse sagen.

Det er således ansøgeren, der skal indhente lægeerklæringen. Kun i det

tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere, at det ikke har været muligt at

Side 52/62

indhente en lægeerklæring, vil Familieretshuset eller retten skulle indhente

erklæringen, og alene i de tilfælde, hvor Familieretshuset eller retten finder

lægeerklæringen nødvendig for sagens afgørelse.

Det vigtigste bevismiddel i værgemålssager er lægeerklæringer.

Der stilles ikke krav om, at erklæringen skal være afgivet af en læge med en

særlig faglig baggrund. Det afgørende er, at den, der afgiver erklæringen,

har et godt kendskab til den pågældende. Det forudsættes, at

lægeerklæringen er af nyere dato.

Det foreslås endvidere, at det pålægges ansøgeren af værgemålet at indhente

en udtalelse, hvis den, anmodningen angår, har bopæl på en institution, til

brug for sagens oplysning. Kun i det tilfælde, hvor ansøgeren kan

dokumentere, at det ikke har været muligt at indhente en udtalelse, pålægges

Familieretshuset eller retten at indhente udtalelsen, og alene i de tilfælde,

hvor Familieretshuset eller retten finder udtalelsen nødvendig for sagens

afgørelse.

Ophold af midlertidig karakter på en institution, f.eks. på et hospital,

medfører ikke, at institutionen skal spørges. I øvrigt må afgørelsen om,

hvorvidt bopæl foreligger, træffes på grundlag af de konkrete oplysninger i

det enkelte tilfælde.

Heller ikke begrebet institution er entydigt, men af betydning for, om der

skal spørges, er, om der f.eks. i modsætning til visse boligfællesskaber er en

ledelse, der kan afgive en kvalificeret udtalelse.

Institutionen kan bl.a. udtale sig om, hvorledes den pågældendes holdning

er til spørgsmålet om iværksættelse af værgemål, hvis denne er i stand til at

forstå, hvad sagen drejer sig om, og om hvorledes den pågældende fungerer

i hverdagen.

Med de foreslåede bestemmelser bliver det således fremover som

udgangspunkt en pligt for den, der ansøger om værgemålet, at indhente disse

dokumenter. Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis det dokumenteres,

eksempelvis ved en skriftlig meddelelse fra henholdsvis lægen og

institutionen, at det ikke har været muligt for den pågældende at få udleveret

sådanne dokumenter.

Side 53/62

Ved nødvendig forstås i denne henseende, at Familieretshuset eller retten

ellers ikke finder at kunne træffe en afgørelse om, hvilket værgemål der er

det rette for borgeren, uden erklæringen/udtalelsen, eller at

erklæringen/udtalelsen forventes at kunne bibringe væsentlige nye

oplysninger.

Hvis der er behov for at træffe en foreløbig afgørelse om værgemål efter §

21, stk. 1, vil en erklæring efter § 18, stk. 1, eller en udtalelse efter § 18, stk.

2, ikke blive anset som nødvendig for afgørelsen, hvis afgørelsen ikke kan

afvente indhentelse heraf.

Efter det foreslåede

stk. 3

kan Familieretshuset eller retten afkræve

personer eller myndigheder, der har kendskab til den pågældende, de

oplysninger, som anses for nødvendige for behandling af sagen.

Det foreslåede stk. 3 viderefører den udtrykkelige hjemmel i den

nugældende § 18, stk. 4, for Familieretshuset eller retten til at indhente

oplysninger fra både personer og myndigheder, hvis der er kendskab til

oplysninger, der anses for nødvendige, herunder nødvendige økonomiske

oplysninger fra Skattestyrelsen, til brug for behandling af sager efter bl.a.

værgemålslovens §§ 5-10.

Efter det foreslåede

stk. 4

har Familieretshuset eller retten til brug for

behandlingen af sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af

værgemål terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i

indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske oplysninger

om en part, der er nødvendige for sagernes behandling.

Den foreslåede bestemmelse viderefører den terminaladgang til de relevante

indkomst- og formueoplysninger hos told- og skatteforvaltningen, herunder

i Skattestyrelsens systemer, der eksisterer efter den nugældende § 18, stk. 6.

Efter det foreslåede

stk. 5

bemyndiges justitsministeren til at fastsætte

nærmere regler om indgivelse af oplysninger.

Justitsministeren vil med bemyndigelsen bl.a. kunne fastsætte formkrav til,

hvorledes oplysningerne skal indleveres, herunder om det skal ske ved en

særlig blanket og digitalt til Familieretshuset.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Side 54/62

Til nr. 7

Det følger af § 21, stk. 1, at Familieretshuset eller retten kan træffe foreløbig

afgørelse om værgemål, hvis betingelserne i § 5 (værgemål) eller § 7

(samværgemål) skønnes opfyldt, og der er øjeblikkeligt behov herfor. Under

samme betingelser kan retten træffe en foreløbig afgørelse om fratagelse af

den retlige handleevne efter § 6. Familieretshuset eller retten beskikker

samtidig en foreløbig værge for den pågældende. Efter § 21, stk. 2, anvendes

reglerne i § 18, stk. 2 og 3, § 19 og § 20 kun i det omfang, det er foreneligt

med den foreløbige afgørelses karakter.

Det foreslås, at »§ 18, stk. 2 og 3,« udgår af

§ 21, stk. 2.

Den foreslåede

ændring er en konsekvens af, at værgemålslovens § 18 ændres, således at

lægeerklæringen og udtalelse fra en institution fremover skal vedlægges

anmodning om værgemål, og at Familieretshuset og retten, hvor dette ikke

sker, alene skal indhente lægeerklæring, hvis det er nødvendigt.

Med ændringen af § 18, stk. 1 og 2, fastlægges det, at der ikke skal ske

indhentelse af lægeerklæring eller en udtalelse fra en institution, hvis det

ikke er foreneligt med den foreløbige afgørelses karakter.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring § 18 om, hvem der

bærer pligten for at oplyse en sag, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af værgemålslovens § 22 a, at Familieretshusets afgørelser efter

værgemålsloven kan påklages til Civilstyrelsen. Det gælder dog ikke

afgørelser efter §§ 21 og 22 (foreløbige værgemål og afgørelser efter § 5

eller §§ 7-10, der kan indbringes for retten).

Det foreslås med ændringen af

§ 22 a,

at der fastsættes en klagefrist på fire

uger.

Den foreslåede klagefrist på fire uger indebærer, at klager, der modtages i

Civilstyrelsen mere end fire uger efter datoen for afgørelsen, vil blive afvist.

I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper vil en

klage dog kunne behandles, hvis en fristoverskridelse er undskyldelig.

Side 55/62

Det foreslåede ændrer ikke på, hvilke afgørelser, der kan indbringes for

retterne og Civilstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 og 10

Det følger af værgemålslovens § 25, stk. 1, at værgen skal sørge for, at

formuen bevares og giver rimeligt udbytte.

Det fremgår af § 25, stk. 2, 1. pkt., at værgen skal sørge for, at indtægterne

anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Efter stk. 2, 2. pkt., kan

forældre som faste værger anvende barnets indtægter til dets underhold i

passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling, jf. § 2,

stk. 3, i forældreansvarsloven. Det fremgår efter § 25, stk. 2, 3. pkt., at er

indtægterne ikke tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til værgemålets

karakter bruge af formuen i passende omfang med Familieretshusets

godkendelse, jf. § 39.

Det foreslås at ophæve

stk. 1.

Det foreslås endvidere, at »formuen og« indsættes i

§ 25, stk. 2,

efter »skal

sørge for, at«.

Endelig foreslås det at ophæve

§ 25, stk. 2, 3. pkt.

Den foreslåede ophævelse af værgemålslovens § 25, stk. 1, vil indebære, at

kravet om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår.

Det foreslås samtidig at lade det eksisterende krav om, at indtægten skal

anvendes til gavn for den, der er under værgemål, jf. stk. 2, gælde

tilsvarende for formuen. Hensynet til formuens anvendelse bliver således

identisk med det allerede eksisterende hensyn i § 25, stk. 2, vedrørende

anvendelsen af indtægterne.

Forslagene indebærer, at værgen skal sørge for, at både formuen og

indtægten anvendes til gavn for den, der er under værgemål.

Da kravet om forbrug af indtægt og formue gøres identiske, ophæves

samtidig betingelsen i § 25, stk. 2, 3. pkt., hvorefter værgen, hvis

indtægterne ikke er tilstrækkelige og under hensyntagen til værgemålets

karakter, kan bruge af formuen i passende omfang med Familieretshusets

godkendelse.

Side 56/62

Det vil være op til værgen at vurdere, hvilke dispositioner der er til gavn for

personen under værgemål. Forslaget skal læses i sammenhæng med det

under pkt. 2.5.3.2 anførte om økonomiske grænser for forbrug af formuen.

Forbrug af formuen til en mindreårigs underhold, herunder almindelige

dagligdagsfornødenheder, vil fortsat ikke kunne dækkes af den

mindreåriges

formue,

idet

dette

fortsat

vil

høre

under

forældremyndighedsindehaverens forsørgelsespligt.

Ved forbrug af formuen til andre formål må der tages hensyn til formuens

bevarelse, hvis der er tale om en mindreårige, der forventes at leve en

længere årrække og senere vil skulle forsørge sig selv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 11 og 15

Efter værgemålslovens § 30 kan justitsministeren fastsætte regler om

værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til

dispositioner over indtægten, jf. § 25, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af

gæld.

Det følger af værgemålslovens § 37, at ved gaver til personer under

værgemål finder reglerne i §§ 28-30 (tilsyn), § 35, stk. 1 (forvaltning), § 36

(anbringelse) og § 39 (formueforbrug) kun anvendelse, hvis giveren har

bestemt det.

Efter værgemålslovens § 38 kan arvelader ved testamente bestemme, at

reglerne i §§ 28-30 (tilsyn), § 35, stk. 1 (forvaltning), § 36 (anbringelse) og

§ 39 (formueforbrug) ikke skal finde anvendelse på friarv.

Det foreslås i

§ 30,

at », jf. § 25, stk. 2, og formuen, jf. § 39,« ændres til »og

formuen, jf. § 25, stk. 1«.

Det foreslås endvidere i

§§ 37

38,

at »§ 36 og § 39« ændres til »og § 36«.

Forslagene er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 39, jf.

lovforslagets § 1, nr. 16.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Side 57/62

Til nr. 12

Det følger af værgemålslovens § 31, at tilsidesætter en værge sine

forpligtelser, er denne erstatningsansvarlig over for den, der er under

værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

Efter det foreslåede

stk. 2

vil tilsvarende gøre sig gældende for den, der efter

§ 17 a har adgang til at varetage personlige anliggender m.v.

Til nr. 13

Det foreslås at indsætte en ny

§ 31 a,

hvorefter den værge, der misbruger sin

stilling, straffes med bøde. Det samme gælder den, der har modtaget en

attest som nævnt i § 17 a.

Bliver Familieretshuset, eksempelvis som en del af deres tilsyn med

værgerne, opmærksom på mistænkelige forhold, indgiver Familieretshuset

en anmeldelse til politiet.

Det er ikke en betingelse, at den pågældende skal have skaffet sig selv eller

andre personlig vinding.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter værgemålslovens § 32, stk. 1, kan værgen få nødvendige udlæg dækket

og i den udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde.

Beløbene, der fastsættes af Familieretshuset, betales af den, der er under

værgemål, eller, hvis denne ikke har midler, af Familieretshuset.

Det følger af stk. 2, at justitsministeren fastsætter regler om udlæg og

vederlag.

Det følger af stk. 3, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ikke gælder for

samværgemål. Samværgens vederlag mv. betales af den, der er under

samværgemål.

Det følger af stk. 4, at justitsministeren efter forhandling med

skatteministeren kan fastsætte regler om, at Familieretshuset til brug for

fastsættelse af vederlag har terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen,

herunder i indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske

oplysninger om den, der er under værgemål, der er nødvendige for sagens

behandling.

Side 58/62

Det foreslås, at », der fastsættes af Familieretshuset,« udgår af

værgemålslovens

§ 32, stk. 1.

Den foreslåede ændring medfører, at det ikke er en betingelse, at beløbet,

der udbetales til værgen, skal være fastsat af Familieretshuset.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter værgemålslovens § 30 kan justitsministeren fastsætte regler om

værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til

dispositioner over indtægten, jf. § 25, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af

gæld.

Bemyndigelsen er udnyttet i værgemålsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter

hvilke økonomiske dispositioner, der kræver Familieretshusets

godkendelse.

Efter værgemålslovens § 39 skal værgen have Familieretshusets

godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål. Det

gælder uanset, hvorledes aktiverne forvaltes.

Det foreslås, at

§ 39

ophæves.

Det følger af ophævelsen, at det ikke er et krav, at Familieretshuset

godkender ethvert forbrug af formuen. Forslaget indebærer, at

Familieretshusets godkendelse alene vil være påkrævet for de typer af

dispositioner, hvor det fremgår af værgemålsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 2 (serviceloven)

Til nr. 1

Med den foreslåede § 17 a i lovforslagets § 1, nr. 5, indføres en ny type

repræsentant, en nær pårørende, som har adgang til at varetage personlige

anliggender mv. på baggrund af en attest.

For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er

en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, jf.

Side 59/62

servicelovens § 136 b, gælder servicelovens § 136 e, stk. 1, hvoraf det

fremgår, at personalet som led i omsorgen kan anvende tryghedsskabende

velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg,

medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen. Det følger

endvidere af servicelovens § 136 e, stk. 2, at for personer, der har oprettet

en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft,

jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen

modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk.

1. For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven,

som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af

tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.

Det foreslås med ændringen af

§ 136 e, stk. 2, 2. pkt.,

at en nær pårørende

med attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes og får

samme kompetence i sager om anvendelse af tryghedsskabende

velfærdsteknologi efter servicelovens § 136 e, som fremtidsfuldmægtige og

værger har.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af servicelovens § 136 e, stk. 3, at anvendelse af

tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke er magtanvendelse eller et

indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person,

dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen,

jf. § 136 e, stk. 1 og 2.

Det foreslås med ændringen af

§ 136 e, stk. 3, 1. pkt.,

at en nær pårørende

med attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes og får

samme kompetence i sager om anvendelse af tryghedsskabende

velfærdsteknologi som fremtidsfuldmægtige og værger har.

Til nr. 3

Ifølge servicelovens § 136 e, stk. 4, skal den pågældende person, dennes

fremtidsfuldmægtige eller dennes værge forud for anvendelsen af

teknologierne informeres om brugen af disse.

Side 60/62

Det foreslås med ændringen af

§ 136 e, stk. 4,

at en nær pårørende med

attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes. Den foreslåede

ændring vil medføre, at en nær pårørende med attest forud for anvendelsen

af teknologierne skal informeres om bruges af disse.

Til nr. 4 og 5

Det følger af servicelovens § 136 e, stk. 5, 1. pkt., at modsætter den

pågældende person eller dennes fremtidsfuldmægtige eller værge sig, kan

der træffes afgørelse efter § 128 b. Ifølge § 136 e, stk. 5, 2. pkt., kan

afgørelsen gøres tidsubegrænset. Det følger af § 136 e, stk. 5, 3. pkt., at i

forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om

kommunalbestyrelsens vurdering.

Det foreslås med ændringen af

§ 136 e, stk. 5, 1. pkt.,

at en nær pårørende

med attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes og får

samme kompetence i sager om anvendelse af tryghedsskabende

velfærdsteknologi, som fremtidsfuldmægtige og værger har.

Det foreslås med ændringen af

§ 136 e, stk. 5, 3. pkt.,

at en nær pårørende

med attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes. Den

foreslåede ændring vil medføre, at en nær pårørende med attest i forbindelse

med afgørelsen skal høres om kommunalbestyrelsens vurdering.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Sager efter værgemålsloven, der ved lovens ikrafttræden er under

behandling ved Familieretshuset eller Civilstyrelsen, behandles efter

reglerne i denne lov.

Det foreslås i stk. 2, at

ærger, der ved lovens vedtagelse er beskikket i flere

værgemål end 75, kan fastholde deres værgemål.

Med bestemmelsen fastsættes, at faste værger, der i dag har flere værgemål,

end hvad de nye grænser tillader, kan blive i deres værgemål i en

overgangsperiode. De faste værger vil i takt med, at værgemålene ophører,

Side 61/62

komme under de nye værgemålsgrænser. Det forventes, at værgerne vil

komme under grænserne inden for en kort årrække.

Til § 4

Den foreslåede § 4 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog

stk. 2.

Lovens § 1 gælder ikke for Færøerne, da Færøerne den 29. juli 2018 overtog

lovgivningskompetencen på det personretlige område.

Lovens § 2 vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da serviceloven, jf. §

196, stk. 1, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft

for disse dele af riget.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis

kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske

forhold tilsiger.

Side 62/62