Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 134
Offentligt
2973285_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. januar 2025
Proces- og
Insolvensretskontoret
Cecilie Brandt Opstrup
2024-08982
3578200
Forslag
til
Lov om ændring af værgemålsloven og lov om social service
(Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos
Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal
værgemål m.v.)
Justitsministeriet
§1
I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021, som
ændret ved § 4 i lov nr. 569 af 10. maj 2022 og § 5 i lov nr. 1553 af 12.
december 2023 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11
indsættes som 2. pkt.:
»Værgen skal være egnet til at varetage hvervet.«
2.
I
§ 11
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
En værge må ikke beskikkes i mere end 50 værgemål. Hvis særlige
forhold tilsiger det, kan der ske beskikkelse i op til 75 værgemål.
3.
I
§ 12
indsættes som
stk. 3:
»Stk.
3.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afbeskikkelse af
værger.«
Side 1/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
4.
I
§ 16, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
»Familieretshuset kan endvidere uden anmodning indlede en sag om
værgemål i tilfælde, hvor en erklæring efter § 17 a bringes til ophør som
følge af, at Familieretshuset konstaterer, at betingelserne for varetagelse af
personlige anliggender m.v. ikke længere er tilstede.«
5.
Efter § 17 indsættes før overskriften før § 18:
»Erklæring
om varetagelse af personlige anliggender mv.
§ 17 a.
Familieretshuset udsteder på baggrund af en erklæring fra en nær
pårørende om at ville varetage opgaven en attest, der giver vedkommende
adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske
dispositioner til underhold, der betales til en offentlig myndighed eller
private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, uden
værgemålsbeskikkelse. Erklæringen skal vedlægges en straffeattest for den
nære pårørende samt et samtykke fra den person, der har behov for bistand
til at varetage sine anliggender, eller en lægeerklæring, hvoraf det fremgår,
at den pågældende af helbredsmæssige grunde har behov for bistand til at
varetage sine anliggender.
§ 17 b.
Familieretshuset fører tilsyn med den, der på baggrund af en attest
efter § 17 a har adgang til at varetage personlige anliggender mv.
Stk. 2.
Bliver Familieretshuset gennem henvendelse eller på anden måde
opmærksom på forhold, som må antages at stride imod interesserne for den,
hvis anliggender varetages, kan Familieretshuset tilbagekalde attesten.
Stk. 3.
Den, der har fået udstedt en attest skal efter anmodning give de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet.
Stk. 4.
Familieretshuset kan i øvrigt indhente oplysninger, i det omfang det
er nødvendigt for at varetage tilsynet.«
6.
§ 18
affattes således:
Ȥ
18.
En anmodning om værgemål eller om fratagelse af den retlige
handleevne skal så vidt muligt vedlægges en lægeerklæring om den
pågældendes helbred. Retten eller Familieretshuset kan indhente
lægeerklæring eller yderligere oplysninger om helbredstilstanden, hvis det
er nødvendigt.
Stk. 2.
Har den pågældende bopæl på en institution, skal ansøgningen så
vidt muligt vedlægges en erklæring fra denne institution.
Stk. 3.
Familieretshuset eller retten kan afkræve personer eller
myndigheder, der har kendskab til den pågældende, de oplysninger, som
anses for nødvendige for behandling af sagen.
Side 2/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Stk. 4.
Familieretshuset eller retten har til brug for behandlingen af sager
om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål terminaladgang hos
told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret, med henblik på
at indhente de økonomiske oplysninger om en part, der er nødvendige for
sagernes behandling.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af
oplysningerne.«
7.
I
§ 21, stk. 2,
udgår »§ 18, stk. 2 og 3,«
8.
I
§ 22 a, 1. pkt.,
indsættes efter »kan«: »inden fire uger fra
afgørelsestidspunktet«.
9.
§ 25, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
10.
I
§ 25, stk. 2,
der bliver stk. 1, indsættes efter »skal sørge for, at«:
»formuen og«, og
3. pkt.
ophæves.
11.
I
§ 30
ændres », jf. § 25, stk. 2, og formuen, jf. § 39« til »og formuen,
jf. § 25, stk. 1«.
12.
I
§ 31
indsættes som
stk. 2:
»Stk.
2.
Det samme gælder den, der efter § 17 a har adgang til at varetage
personlige anliggender m.v.«
13.
Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:
»Sanktioner
§ 31 a.
Den værge, der misbruger sin stilling, straffes med bøde. Det samme
gælder den, der efter § 17 a har adgang til at varetage personlige anliggender
mv.«.
14.
I
§ 32, stk. 1, 2. pkt.,
udgår », der fastsættes af Familieretshuset,«.
15.
I
§ 37
og
§ 38
ændres »§ 36 og § 39« til »og § 36«.
16.
§ 39
ophæves.
Side 3/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Social- og Boligministeriet
§2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1699 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 1703 af
30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 136 e, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »en værge«: »eller hvis nære
pårørende har adgang til at varetage personlige anliggender mv. på baggrund
af en attest«, og efter »kan værgen« indsættes: »eller den nære pårørende
med attest«.
2.
I
§ 136 e, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »dennes fremtidsfuldmægtige«: »,
dennes nære pårørende med attest«.
3.
I
§ 136 e, stk. 4, indsættes
efter »dennes fremtidsfuldmægtige«: », dennes
nære pårørende med attest«.
4.
I
§ 136 e, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »fremtidsfuldmægtige«: », dennes
nære pårørende med attest«.
5.
I
§ 136 e, stk. 5, 3. pkt.,
indsættes efter »fremtidsfuldmægtigen«: », den
nære pårørende med attest«.
§3
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2.
Værger, der ved lovens ikrafttræden er beskikket i flere værgemål
end 75, kan i en overgangsperiode have mere end 75 beskikkelser.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Lovens § 1 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Side 4/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Beskikkelse af værger
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets og Social- og Boligministeriets
overvejelser
2.1.2.1. Varetagelse af personlige anliggender mv.
2.1.2.2. Egnethed
2.1.2.3. Øvre grænse for antal værgemål
2.1.2.4. Sagens oplysning
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Varetagelse af personlige anliggender mv.
2.1.3.2. Egnethed
2.1.3.3. Øvre grænse for antal værgemål
2.1.3.4. Sagens oplysning
2.2. Afbeskikkelse af værge
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Straf
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Indtægt og formue
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.2.1. Bevarelse af formuen
Side 5/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
2.4.2.2. Formue og indtægter
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.4.3.1. Bevarelse af formuen
2.4.3.2. Forbrug af formue og indtægt
2.5. Klagefrist
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Vederlag
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
Side 6/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
1. Indledning
Dette lovforslag fremsættes i lyset af Civilstyrelsens redegørelse vedrørende
faste værger af 12. januar 2024, hvor det bl.a. fremgår, at Familieretshuset
af ressourcemæssige årsager alene er i stand til at behandle de allermest
akutte sager om etablering af værgemål og de sager, hvor der er lovbestemte
frister. Det fremgår desuden af redegørelsen, at Familieretshuset den 20.
december 2023 i Familieretshusets rapport om faste værger for 2022 har
oplyst Civilstyrelsen, at sagsbehandlingstiden i sager om f.eks. frigivelse af
midler og forbrug af formue er op til 2�½ år.
Der foreslås en række justeringer af værgemålsloven, ligesom der samtidig
foreslås en række ændringer af værgemålsbekendtgørelsen og
sagsbehandlingsbekendtgørelsen.
Som de mest centrale ændringer foreslås det for det første, at der indføres
en øvre grænse for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage.
Dette skal sikre, at værgen har det fornødne kendskab til de personer, som
værgen har under værgemål.
Som det andet foreslås det, at der etableres en ny, mere simpel kategori, som
kan give adgang til at bistå med personlige anliggender og løbende
økonomiske dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller
private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, for
personer, der har behov for bistand hertil, uden at dette kræver beskikkelse
af værgemål, men alene en udstedt attest fra Familieretshuset. Der lægges i
den forbindelse op til, at Familieretshuset får et ”hvilende” tilsyn med den
pågældende pårørende, således at Familieretshuset først indleder en
tilsynssag, når Familieretshuset gennem henvendelse eller på anden måde
bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride imod interesserne
for den, hvis anliggender varetages.
For det tredje foreslås det, at værgemålslovens krav om, at værgen skal
sørge for, at formuen bevares, udgår. Dette erstattes af et krav om, at
formuen skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Samtidig
foreslås kravet om, at ethvert formueforbrug skal godkendes af
Familieretshuset, ophævet. Dette vil samlet betyde, at der etableres en videre
adgang til at bruge af formuen.
Som det fjerde foreslås det, at en værge, der misbruger sit hverv, skal kunne
sanktioneres med bøde. Det samme gælder den, der på baggrund af en attest
Side 7/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske
dispositioner til underhold til en offentlig myndighed eller private
kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Dette har til formål
at virke afskrækkende og dermed mindske risikoen for misbrug og snyd.
Samtidig med nærværende lovforslag vil der blive lagt op til en række
ændringer af bekendtgørelse nr. 1444 af 13. december 2013 om værgemål
(værgemålsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 246 af 12.
marts 2019, herunder foreslås bl.a., at antallet af dispositioner, der kræver
forudgående myndighedsgodkendelse, reduceres.
Der vil desuden blive lagt op til at ændre bestemmelserne om vederlag for
værger i bekendtgørelse nr. 1075 af 11. december 2003 om behandling af
værgemåls- og værgesager samt om faste værger og værgens vederlag m.v.
(sagsbehandlingsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 975
af 29. september 2011 og bekendtgørelse nr. 766 af 24. juni 2013.
Disse administrative ændringer forventes at lette Familieretshusets
administration af området og dermed bidrage til at nedbringe
sagsbehandlingstiden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Beskikkelse af værger
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af værgemålslovens § 5, stk. 1, at der kan iværksættes værgemål
for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet
psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af
stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.
Efter stk. 2 kan der endvidere iværksættes værgemål for den, der på grund
af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine
økonomiske anliggender, og som selv ansøger herom, hvis der er behov for
det i stedet for samværgemål efter § 7.
Efter værgemålslovens § 5, stk. 3, kan værgemål begrænses til at angå
økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan
også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige
anliggender.
Værgemål angående økonomiske forhold efter § 5 kan suppleres med
fratagelsen af den pågældendes retlige handleevne. Det fremgår af
Side 8/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
værgemålslovens § 6, stk. 1, at i forbindelse med værgemål efter § 5, der
omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis
dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue,
indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes
væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den
retlige handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver. Det er ikke
muligt at fratage den retlige handleevne for personlige anliggender.
Det følger af værgemålslovens § 7, stk. 1, at der kan iværksættes
samværgemål for den, der på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller
anden lignende tilstand har behov for hjælp til at administrere sin formue
eller varetage andre økonomiske anliggender, og som selv ansøger herom.
Det fremgår af værgemålslovens § 11, at der i forbindelse med afgørelser
om værgemål skal beskikkes en værge. Det fremgår ikke af bestemmelsen,
hvilke krav en person skal opfylde for at blive beskikket som værge. Det
følger dog af § 12, stk. 1, at beskikkelsen fratages værgen, hvis denne
misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet.
Af bemærkningerne til § 11 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts
1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2466, fremgår det, at
spørgsmålet om, hvem der skal udpeges som værge, altid må bero på en
konkret vurdering og afhænger af, hvad formålet med værgemålet er. Det
skal bl.a. tillægges betydning, om værgen skal varetage personlige eller
økonomiske anliggender. Størrelsen og sammensætningen af formuen skal
også indgå i overvejelserne. Der skal desuden lægges betydelig vægt på,
hvad den, der skal under værgemål, ønsker. Der henvises i den forbindelse
til pkt. 4.3.2 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts 1995, jf.
Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2436.
Familieretshuset foretager i dag en egnethedsvurdering af de relevante
værgeforslag. Efter Familieretshusets praksis i sager om beskikkelse af
pårørende værger i vedvarende økonomiske værgemål indhentes bl.a.
straffeattest til offentlig brug. Derudover inddrages oplysninger, som
Familieretshuset er kommet i besiddelse af under sagens behandling, såsom
oplysninger fra kommune, pårørende eller andre. Det kan eksempelvis være
oplysninger om, at en pårørendes hidtidige assistance i forbindelse med
økonomien ikke har fungeret eller været tilstrækkelig, eller om, at der
tidligere har været mistanke om misbrug af personens midler.
Side 9/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Familieretshuet inddrager desuden eventuelle oplysninger fra andre, der i
øvrigt vurderes at kunne have betydning for varetagelsen af hvervet.
Under sagens behandling vejleder Familieretshuset om værgens opgaver og
forpligtelser, herunder regnskabsforpligtelsen.
Efter værgemålslovens § 16, stk. 1, kan anmodning om værgemål eller om
ændring eller ophævelse af værgemål, jf. § 5-10, bl.a. fremsættes af den
pågældende selv, dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre.
Efter § 16, stk. 2, kan Familieretshuset uden anmodning behandle spørgsmål
om ændring og ophævelse af værgemål, jf. § 9 (ændring) og § 10
(ophævelse), samt om værgebeskikkelse og ændring heraf. Familieretshuset
kan uden anmodning endvidere indlede en sag om værgemål i tilfælde, hvor
en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft efter anmodning herom, eller hvor
fremtidsfuldmagten tilbagekaldes eller ophører, jf. kapitel 2 og 7 i lov om
fremtidsfuldmagter.
I de situationer, hvor der ikke er en pårørende, der er uenighed mellem
pårørende, eller disse ikke ønsker eller findes egnede til at påtage sig
hvervet, udpeges en fast værge blandt Familieretshusets faste værger. I
sagsbehandlingsbekendtgørelsens 3. kapitel findes reglerne om faste
værger.
Efter værgemålslovens § 18, stk. 1, sørger Familieretshuset eller retten for
sagens oplysning. Familieretshuset eller retten indhenter en lægeerklæring
om den pågældendes helbred som grundlag for en afgørelse efter § 5 eller §
6, jf. § 18, stk. 2, 1. pkt. I andre værgemålssager kan der indhentes en
lægeerklæring, hvis det findes nødvendigt, jf. stk. 2, 2. pkt. Efter
værgemålslovens § 18, stk. 3, indhenter Familieretshuset eller retten, hvis
den pågældende har bopæl på en institution, endvidere en udtalelse herfra
som grundlag for en afgørelse efter § 5 eller § 6. I andre værgemålssager
kan der indhentes en udtalelse, hvis det findes nødvendigt. Efter stk. 4 kan
Familieretshuset eller retten afkræve personer eller myndigheder, der har
kendskab til den pågældende, de oplysninger, som anses for nødvendige for
behandling af sagen. Udgifter til lægeerklæringer til brug for
værgemålssager betales efter stk. 5 af den myndighed, der skal afgøre sagen.
Efter stk. 6 har Familieretshuset eller retten til brug for behandlingen af
sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål terminaladgang
hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret, med henblik
Side 10/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
på at indhente de økonomiske oplysninger om en part, der er nødvendige for
sagernes behandling.
Det følger af værgemålslovens § 31, at tilsidesætter værgen sine
forpligtelser, er værgen erstatningsansvarlig over for den, der er under
værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.
Af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 8, stk. 1, fremgår det, at
Familieretshuset efter ansøgning antager et antal personer (faste værger),
der er villige til at lade sig beskikke som værger. Antallet af faste værger
fastlægges af Familieretshuset på grundlag af en vurdering af behovet.
Det fremgår af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 10, at antagelse som fast
værge medfører pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, som
Familieretshuset tildeler den pågældende. Familieretshuset kan, når der
foreligger særlige grunde, efter anmodning fra en fast værge undlade at
beskikke denne.
Hverken værgemålsloven eller sagsbehandlingsbekendtgørelsen fastsætter
øvre grænser for, hvor mange værgemål den enkelte værge kan varetage.
Det fremgår af lov om social service (herefter serviceloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. juli 2024 med senere ændringer, § 136 e, at
personalet
som led i omsorgen kan anvende tryghedsskabende
velfærdsteknologi, jf. § 128 b, for at sikre personens tryghed, værdighed og
omsorg, medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen.
Det følger af servicelovens § 136 e, stk. 2, at for personer, der har oprettet
en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft,
jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen
modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk.
1. For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven,
som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
Ifølge § 136 e, stk. 3, er anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi
ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre
den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge
modsætter sig anvendelsen, jf. stk. 1 og 2. Der skal derfor ikke ske
registrering og indberetning efter § 135 a.
Side 11/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Ifølge § 136 e, stk. 4, skal den pågældende person, dennes
fremtidsfuldmægtige eller dennes værge forud for anvendelsen af
teknologierne informeres om brugen af disse.
Det følger af § 136 e, stk. 5, at modsætter den pågældende person eller
dennes fremtidsfuldmægtige eller værge sig, kan der træffes afgørelse efter
§ 128 b. Afgørelsen kan gøres tidsubegrænset. I forbindelse med afgørelsen
skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om kommunalbestyrelsens
vurdering.
2.1.2. Justitsministeriets
overvejelser
og
Social-
og
Boligministeriets
2.1.2.1. Varetagelse af personlige anliggender mv.
Værgemål iværksættes for at beskytte den, der ikke længere er i stand til at
varetage sine anliggender og derfor har behov for hjælp hertil. Hvervet som
værge er en betroet opgave, da en værge kan handle på vegne af den, der er
under værgemål. Værger skal derfor opfylde en række betingelser og er
underlagt Familieretshusets tilsyn.
Værgemål efter § 5 og § 7 begrænser ikke mulighederne for den, der er
under værgemål, til at handle på egne vegne. Der findes i dag flere
forskellige former for værgemål, herunder værgemål, der er begrænset til
personlige eller økonomiske anliggender.
Familieretshuset har oplyst, at ved en stor del af de værgemål, der etableres,
er det en nær pårørende, der udpeges som værge for en ældre. Der er oftest
tale om en forælder, der ikke længere er i stand til at varetage sine personlige
anliggender og har behov for hjælp til en række betalinger af dispositioner
til underhold. Familieretshuset oplyser samtidig, at denne gruppe af
værgemål meget ofte er problemfrie. På den baggrund lægges der op til at
etablere en erklæringsmodel, som kan give adgang til at bistå med at
varetage sådanne dispositioner.
Hvor en person har behov for bistand til at varetage sine personlige
anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales
til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter, og hvor en nær pårørende vil påtage sig denne opgave,
bør dette ikke kræve etablering af et værgemål. Her bør det være
tilstrækkeligt, at man over for Familieretshuset ved erklæring tilkendegiver,
at man påtager sig ansvaret for at varetage denne opgave for sin nære
pårørende.
Side 12/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Begrebet nære pårørende omfatter den pågældendes ægtefælle, børn,
forældre, søskende eller andre blandt de nærmeste, f.eks. en samlever,
stedbørn, mv.
At tilpasse værgemålsområdet således, at det fremadrettet ikke længere vil
kræve etablering af værgemål i de situationer, hvor den pågældende alene
har behov for bistand til at varetage de personlige anliggender og løbende
økonomiske dispositioner til underhold, der betales til en offentlig
myndighed, såsom betaling af plejehjemsbolig, eller private kreditorer, der
opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, og en nær pårørende ønsker at
påtage sig denne opgave, forventes at medføre en nedgang i sager om
etablering af værgemål.
Hensigten med at etablere denne adgang er at gøre det lettere at påtage sig
at hjælpe den pågældende i at varetage sine personlige anliggender og
foretage løbende økonomiske dispositioner til underhold uden at skulle
afvente Familieretshusets etablering af et værgemål. Nære pårørende, der
ved attest fra Familieretshuset får adgang til at varetage personlige
anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales
til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter, vil ikke være underlagt Familieretshusets kontrol eller
være omfattet af en værges pligter i øvrigt.
Det er Justitsministeriets vurdering, at risikoen for misbrug i disse sager er
begrænset. Og for så vidt angår økonomiske dispositioner får den nære
pårørende alene adgang til at foretage sædvanlige dispositioner af løbende
karakter til underhold, der betales til en offentlig myndighed, eksempelvis
betaling af plejehjemsplads, eller private kreditorer, der opkræver bolig-
eller forsyningsudgifter, såsom et alment boligselskab eller et
forsyningsselskab.
Da den nære pårørende får adgang til at foretage løbende økonomiske
dispositioner til underhold til offentlige myndigheder eller private
kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, bør den nære
pårørende også have adgang til f.eks. at tilmelde og framelde faste, løbende
betalinger til betalingsservice. Dette vil medføre, at den nære pårørende
eksempelvis ikke månedligt skal foretage betaling af en plejehjemsplads.
Det bemærkes, at udstedelse af attesten – i lighed med hvad der gælder for
værgemål, hvor den retlige handleevne ikke er frataget – ikke griber ind i
den pågældendes muligheder for at handle på egen hånd, ligesom det ved
Side 13/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
uenighed mellem den nære pårørende og den, hvis forhold attesten angår,
vil være sidstnævnte, der har dispositionsretten.
Såfremt der på et senere tidspunkt beskikkes en værge for den pågældende
borger, eksempelvis fordi den pågældende bliver ude af stand til at varetage
sine økonomiske anliggender udover, hvad der er indeholdt i adgangen for
den nære pårørende, bortfalder denne adgang for den nære pårørende
automatisk ved etablering af værgemålet.
Ordningen bør efter Justitsministeriets vurdering omfattes
værgemålslovens § 31 om erstatningsansvar på lige fod med værger.
af
Formålet med erklæringsordningen er, at den skal være et enkelt alternativ
til værgemål. I lyset heraf bør ordningen efter Justitsministeriets opfattelse
ikke indeholde det samme tilsyn som ved værgemål.
Omvendt bør ordningen efter Justitsministeriets opfattelse omfatte en vis
grad af tilsyn af hensyn til den, varetagelsen af hvis forhold attesten angår.
For at skabe balance mellem ovennævnte hensyn finder Justitsministeriet,
at Familieretshuset bør fungere som tilsynsmyndighed, dog således at
Familieretshuset som udgangspunkt alene indleder tilsynssag efter
anmodning fra tredjeparter, f.eks. en anden pårørende, et plejehjem, hospital
mv. Af hensyn til den, varetagelsen af hvis forhold attesten angår, bør
Familieretshuset dog også have adgang til at indlede en tilsynssag af egen
drift, hvis Familieretshuset på anden måde end ved en henvendelse fra
tredjeparter bliver opmærksom på forhold, som bør undersøges.
Social- og Boligministeriet vurderer, at den nære pårørende med attest – i
lighed med hvad der gælder for værger – skal have kompetence i sager om
anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi over for personer med
betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en
konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental
svækkelse. Anvendelse af velfærdsteknologi vurderes at høre under
personlige anliggender.
2.1.2.2. Egnethed
Når der skal udpeges en værge, udpeger Familieretshuset i de fleste tilfælde
et nært familiemedlem eller en anden, der kender personen, der skal under
værgemål, godt. Hvis det ikke er muligt at finde en egnet værge i familien
eller den nærmeste omgangskreds, har Familieretshuset tilknyttet en fast
Side 14/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
kreds af personer, såkaldte faste værger, som kan beskikkes. Det samme gør
sig gældende, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt for personen, der skal
under værgemål, at denne får en uvildig værge. En fast værge modtager
vederlag for sit arbejde, som almindeligvis betales af den, der er under
værgemål.
Værgen skal inden for hvervets omfang varetage interesserne for den, der er
under værgemål, og det er derfor afgørende, at værgen er egnet til at
håndtere de økonomiske anliggender, for den, der er under værgemål,
afhængig af værgemålets omfang. Det kan f.eks. nævnes, at hvis værgen
modtager indtægter for den, der er under værgemål, skal værgen i medfør af
værgemålsbekendtgørelsens § 12 føre regnskab over sin administration af
disse indtægter og indhente behørig dokumentation. Hvis værgen forvalter
midler, der ikke bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, skal værgen i
medfør af værgemålsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, endvidere føre regnskab
over denne del af formuen.
I værgemål skal det i vurderingen af, om en pårørende er egnet til at varetage
hvervet som værge, tillægges betydning, om den pågældende er i stand til at
føre regnskab over sin administration. Hvis det vurderes, at en pårørende
ikke er i stand til at varetage regnskabsaflæggelsen, kan dette betyde, at den
pårørende ikke er egnet til at varetage hvervet, og i stedet bør en anden
pårørende, der har kvalifikationerne, eller en fast værge beskikkes.
2.1.2.3. Øvre grænse for antal værgemål
Familieretshuset har oplyst, at Familieretshuset den 28. november 2024 har
omkring 230 faste værger, som Familieretshuset og retterne kan beskikke.
Opgaven for en fast værge består i at varetage konkrete opgaver af retlig
karakter. Den faste værge skal således ikke fungere som ”omsorgsperson”,
men skal træffe beslutninger, der er til gavn for den person, der er under
værgemål, og varetage vedkommendes interesser.
Af Familieretshusets rapport fra 20. december 2023 om faste værger for
2022 fremgår det, at Familieretshuset er tilbageholdende med at beskikke
samme værge for mere end ca. 80 personer. Det fremgår desuden af
rapporten, at værgernes rapportering for 2022 har givet anledning til
forholdsmæssigt flere påmindelser om besøg til værger med 50 værgemål
eller flere.
Side 15/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Familieretshuset har oplyst, at der i december 2023 var 15 værger, der
varetog mere end 75 værgemål. Det er dermed kun et mindre antal af de
faste værger, der varetager værgemål i dette omfang. Det bemærkes, at
Familieretshusets oplysninger er med forbehold for fejlregistreringer og
efterregistreringer.
Familieretshuset tilkendegiver i rapporten fra 2023, at faste værger, hvis
fuldtidsbeskæftigelse er deres arbejde som faste værger, har de nødvendige
kompetencer og rutiner til at varetage hvervet. Den øvre grænse for, hvor
mange værgemål den enkelte faste værge kan varetage, bør derfor ikke
sættes for lavt. Hvis der fastsættes en for lav grænse for, hvor mange
værgemål den enkelte værge varetager, kan det betyde, at det ikke længere
vil være muligt at fungere som fast værge som den primære beskæftigelse.
Dette risikerer at udhule værgemålsordningen, idet det risikerer at medføre
mangel på værger.
Formålet med indførelsen af en øvre grænse for, hvor mange værgemål den
enkelte værge kan varetage, er at sikre, at værgen kan have det fornødne
kendskab til de personer, som værgen har under værgemål. På den anden
side må indførelsen af en øvre grænse ikke medføre, at muligheden som fast
værge som fuldtidsbeskæftigelse forsvinder som følge af, at værgen kan
beskikkes i for få værgemål.
Justitsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at der
fastsættes en øvre grænse for antallet af værgemål, som en fast værge kan
varetage. På baggrund af Familieretshusets oplysninger om, at det har givet
anledning til forholdsmæssigt flere påmindelser om besøg til værger med 50
værgemål eller flere, lægges der op til, at grænsen fastsættes til 50
værgemål.
En værge skal dog kunne beskikkes yderligere værgemål, hvis
Familieretshuset vurderer, at særlige forhold gør sig gældende. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om hensynet til behovet hos den, der
skal under værgemål, ønsker fra ansøger og familie, viden fra fagpersoner
og geografiske forhold.
Der lægges derfor op til at fastsætte en øvre grænse på 75 værgemål for
værger.
En sådan begrænsning er i sagens natur alene relevant for faste værger.
Side 16/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Justitsministeriet finder, at grænserne alene skal omfatte vedvarende
værgemål.
Når et værgemål ophører som følge af eksempelvis en borgers død, bliver
Familieretshuset ikke gjort bekendt hermed. Værgen har således i dag ingen
pligt til at orientere myndighederne herom.
For at Familieretshuset kan sikre overholdelsen af de fastsatte grænser,
lægges der op til, at faste værger pålægges at advisere Familieretshuset, når
værgen er beskikket i 45 værgemål og 70 værgemål.
Der lægges op til, at de faste værger, der på tidspunktet for lovens
ikrafttræden er beskikkede i mere end 75 værgemål, omfattes af en
overgangsordning. Dette både af hensyn til den faste værge, som skal kunne
have tid til at indrette sig herpå, personen, der er under værgemål, og de nye
værger, som Familieretshuset skal beskikke.
Justitsministeriet finder af hensyn til borgerne, der allerede har en fast værge
beskikket, som borgeren potentielt har opbygget en relation og tillid til, at
de faste værger ved indførelsen af sådanne grænser bør kunne fortsætte i de
værgemål, der er etableret. De faste værger vil i takt med, at værgemålene
ophører, eller der sker afbeskikkelse, komme under de nye
værgemålsgrænser. Det forudsættes, at værgerne derved vil komme under
grænserne inden for en kort årrække.
De faste værger, der i en overgangsperiode måtte have flere værgemål end
de foreslåede faste grænser, bør ikke kunne beskikkes som værge i nye
værgemål, indtil de er kommet under grænserne.
2.1.2.4. Sagens oplysning
Til brug for Familieretshusets sagsbehandling i etableringssager indhentes
der en lægeerklæring, ligesom der indhentes en udtalelse, hvis den
pågældende har bopæl på en institution.
For at lette Familieretshusets og retternes sagsbehandling finder
Justitsministeriet det hensigtsmæssigt, at disse dokumenter indhentes af den,
der ansøger om værgemål eller fratagelse af retlig handleevne.
Lægeerklæring og udtalelse skal så vidt muligt vedlægges anmodningen.
Hvis lægeerklæring ikke er vedlagt, f.eks. fordi ansøger ikke kan
fremskaffes en sådan, skal retten eller Familieretshuset indhente
Side 17/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
lægeerklæring eller yderligere oplysninger om helbredstilstanden, hvis det
findes nødvendigt for at kunne træffe afgørelse.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Varetagelse af personlige anliggender mv.
Det foreslås, at Familieretshuset på baggrund af en erklæring fra en nær
pårørende om at ville varetage opgaven udsteder en attest, der uden
værgebeskikkelse giver vedkommende adgang til at varetage personlige
anliggender og løbende økonomiske dispositioner til underhold, der betales
til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter. Erklæringen skal vedlægges en straffeattest for den nære
pårørende samt et samtykke fra den person, der har behov for bistand til at
varetage sine personlige anliggender, eller en lægeerklæring, hvoraf det
fremgår, at den pågældende af helbredsmæssige grunde har behov for
bistand til varetagelse af sine personlige anliggender.
Ved afgivelse af erklæringen skal den nære pårørende endvidere på tro og
love erklære, at der ikke er uenighed blandt øvrige nære pårørende om, at
vedkommende påtager sig denne opgave.
Er der ikke enighed blandt de nære pårørende om, hvem der skal indsende
en ansøgning, må der anmodes om værgemål efter de almindelige regler
herom i værgemålslovens § 5.
Blanketten til afgivelse af erklæringen vil være tilgængelig på
Familieretshusets hjemmeside.
Ved modtagelse af erklæringen sikrer Familieretshuset, at den pågældende
ikke i forvejen er underlagt værgemål, som attesten vil stride mod, eller en
fremtidsfuldmagt er sat i kraft. Erfarer Familieretshuset, at der er etableret
et værgemål eller sat en fremtidsfuldmagt i kraft, orienterer Familieretshuset
den nære pårørende herom. Derudover påser Familieretshuset, at
erklæringen er vedlagt den påkrævede tro- og loveerklæring, og gennemgår
straffeattesten. Hvis erklæringen er vedlagt de fornødne dokumenter,
straffeattesten ikke indeholder oplysninger om forhold, der tilsiger, den
nære pårørende er uegnet, og den pågældende ikke i forvejen er underlagt
værgemål, som attesten vil stride imod, eller en fremtidsfuldmagt er sat i
kraft, meddeler Familieretshuset ved en attest den nære pårørende adgang
til at varetage personlige anliggender og foretage løbende økonomiske
dispositioner til underhold, der betales til offentlige myndigheder eller
private kreditorer, der opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.
Side 18/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Indeholder straffeattesten oplysninger om, at den nære pårørende er dømt
for kriminalitet af betydning for varetagelsen af adgangen, eksempelvis
berigelseskriminalitet, vil Familieretshuset kunne afvise erklæringen.
Denne attest vil skulle udstedes umiddelbart efter modtagelsen af
ansøgningen, hvis ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger, og
disse ikke giver anledning til yderligere sagsbehandling.
Med den foreslåede ordning lægges der endvidere op til, at nære pårørendes
hjælp til varetagelse af personlige anliggender og sædvanlige løbende
økonomiske dispositioner til underhold, der betales til offentlige
myndigheder eller private kreditorer, der opkræver bolig- eller
forsyningsudgifter, ikke længere skal være omfattet af værgemålsområdet.
Den nære pårørende vil således i disse tilfælde ikke være underlagt en
værges almindelige pligter, og ikke være under Familieretshusets kontrol.
Som nære pårørende forstås i denne henseende samme persongruppe, som
er fremgår af værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 2. Herved forstås den
pågældendes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de
nærmeste, f.eks. en samlever. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til § 16 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts
1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2436.
Som personlige anliggender forstås bl.a. kontakt med de sociale
myndigheder om sociale ydelser, indgivelse af klage eller begæring om
aktindsigt.
Som økonomiske dispositioner til underhold, der betales til offentlige
myndigheder, forstås betaling af husleje til plejebolig eller botilbud, og
lignende udgifter, hvor ydelsen leveres af en offentlig myndighed, der
ligeledes er modtager af betalingen. Kravet om, at modtageren skal være en
offentlig myndighed, sikrer, at det ikke er dispositioner, der er overflødige,
ligesom der ikke vurderes at være en reel misbrugsrisiko ved sådanne
dispositioner.
Som sædvanlige økonomiske dispositioner til private kreditorer, der
opkræver bolig- eller forsyningsudgifter, forstås almindelige og rimelige
udgifter til eksempelvis husleje, el, vand og varme. Ved vurderingen af,
hvad der udgør almindelige og rimelige udgifter, forudsættes det at indgå,
hvad den pågældende tidligere har haft af forbrug til tilsvarende formål.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Side 19/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Det foreslås, at Familieretshuset skal have et ”hvilende” tilsyn med de nære
pårørende, der har fået udstedt en attest. Familieretshuset vil således ikke
aktivt skulle føre tilsyn før Familieretshuset gennem henvendelse eller på
anden måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod
interesserne hos den, der er underlagt erklæringen.
Med henblik på udøvelse af tilsynet foreslås det, at den nære pårørende på
anmodning fra Familieretshuset skal fremlægge oplysninger, som er
nødvendige for varetagelse af tilsynsopgaven.
Der lægges endvidere med lovforslaget op til, at Familieretshuset vil kunne
indhente oplysninger fra andre end den nære pårørende, f.eks. plejehjem,
hospitaler og private borgere, der har kendskab til varetagelsen af opgaven.
Som en konsekvens af tilsynsfunktionen foreslås det endvidere, at
Familieretshuset kan bringe erklæringsadgangen til ophør. Familieretshuset
kan i så tilfælde af egen drift indlede en sag om værgemål.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås således, at Familieretshuset vil kunne træffe afgørelse om
tilbagekaldelse af adgangen, hvis betingelserne for dens ikraftsættelse ikke
længere er til stede, eller der er forhold, der gør det betænkeligt at opretholde
adgangen. Et sådant tilfælde vil f.eks. kunne foreligge, hvis der opstår
begrundet tvivl om den nære pårørendes evner til at varetage de pågældende
forhold på betryggende vis.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at ordningen er tænkt som et enkelt
alternativ til værgemål, og ordningen vil som følge heraf ikke være egnet til
at tage stilling til komplicerede tvister mv. I det omfang der i forbindelse
med Familieretshusets tilsyn kommer forhold for dagen, som gør det
betænkeligt at opretholde adgangen, er det således ikke hensigten, at
Familieretshuset gennem omfattende undersøgelser mv. søger at fremskaffe
det fornødne grundlag for at afgøre komplicerede tvister. Hvis det
betænkelige forhold ikke kan afkræftes ved de undersøgelsesskridt, som
Familieretshuset umiddelbart kan foretage inden for rammerne af
ordningen, skal adgangen tilbagekaldes.
I de tilfælde, hvor en adgang tilbagekaldes, vil Familieretshuset kunne tage
initiativ til at indlede en sag om værgemål, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Side 20/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Afgørelser om iværksættelse og ophør af erklæring kan efter
værgemålslovens § 22 a påklages til Civilstyrelsen.
Endelig foreslås det, at værgemålslovens bestemmelse om erstatningsansvar
bør gælde for nære pårørende, der af Familieretshuset bemyndiges til at
varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til
underhold, der betales til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der
opkræver bolig- eller forsyningsudgifter. Det samme gør sig gældende for
den nye sanktionsbestemmelse, der med lovforslaget foreslås indført i
værgemålsloven.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
2.1.3.2. Egnethed
Det foreslås, at det i værgemålsloven § 11 tydeliggøres, at den beskikkede
værge skal være egnet til at varetage hvervet. Dette betyder bl.a., at det i
vurderingen af, hvem der kan beskikkes som værge, tillægges betydning,
om værgen er i stand til at varetage den værgedes økonomiske anliggender.
Der er ikke tiltænkt en skærpelse af egnethedskravet i forhold til
Familieretshusets eksisterende praksis.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.1.3.3. Øvre grænse for antal værgemål
Det foreslås, at en værge ikke må beskikkes mere end 50 værgemål, idet
grænsen dog kan hæves til 75 værgemål, hvis særlige forhold tilsiger det.
Faste værger, der har nået grænsen for antal beskikkede værgemål på 50,
kan undtagelsesvis beskikkes, hvis det efter en konkret vurdering vurderes,
at det er hensigtsmæssigt. Det kan eksempelvis være tilfældet pga. den
foreslåede værges konkrete professionelle kendskab til den, der skal under
værgemål, eller ud fra geografiske hensyn, hvorved forstås både tilfælde,
hvor det i en landsdel er vanskeligt at tilknytte et tilstrækkeligt antal faste
værger, og tilfælde, hvor personen, der skal under værgemål, bor væsentligt
nærmere en fast værge med 50 eller flere værgemål end andre potentielle
faste værger. Grænsen på 75 værgemål er undtagelsesfri.
Side 21/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Foreløbige værgemål efter værgemålslovens § 21 og midlertidige værgemål
vil ikke være omfattede af grænserne.
Det foreslås, at de faste værger, der i dag har flere værgemål, end hvad de
nye grænser tillader, bliver i deres værgemål. De faste værger vil i takt med,
at værgemålene ophører, komme under de nye værgemålsgrænser. Det er
forventningen, at værgerne vil komme under grænserne inden for en kortere
årrække.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Justitsministeriet vil, hvis lovforslaget vedtages, indføre en pligt for faste
værger til at oplyse Familieretshuset, når vedkommende er 5 værgemål fra
hhv. grænsen på 50 og 75 værgemål, så Familieretshuset har mulighed for
at påse grænsernes overholdelse i værgemålsbekendtgørelsen.
2.1.3.4. Sagens oplysning
Det foreslås, at kravet om, at en anmodning om værgemål skal ledsages af
en lægeerklæring til brug for sagens oplysning, ophæves. Det er således
ansøger, der skal indhente erklæringen. Kun i det tilfælde, hvor ansøger kan
dokumentere, at det ikke har været muligt at indhente en lægeerklæring, vil
Familieretshuset eller retten skulle indhente erklæringen, og alene i de
tilfælde, hvor Familieretshuset eller retten finder lægeerklæringen
nødvendig for sagens afgørelse.
Det foreslås endvidere, at det pålægges ansøgeren af værgemålet at indhente
en udtalelse til brug for sagens oplysning, hvis den, anmodningen angår, har
bopæl på en institution. Kun i det tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere,
at det ikke har været muligt at indhente en sådan udtalelse, pålægges
Familieretshuset eller retten at indhente udtalelsen og alene i de tilfælde,
hvor Familieretshuset eller retten finder det nødvendigt for sagens afgørelse.
Med ændringen bliver det således fremover som udgangspunkt en pligt for
den, der ansøger om værgemålet, at indhente disse dokumenter. Dette
udgangspunkt kan fraviges, hvis det dokumenteres, eksempelvis ved en
skriftlig meddelelse fra henholdsvis lægen og institutionen, at det ikke har
været muligt for den pågældende at få udleveret sådanne dokumenter.
Den, der indhenter lægeerklæringen, skal også afholde udgiften dertil.
Ved nødvendig forstås i denne henseende, at Familieretshuset eller retten
ellers ikke finder at kunne træffe en afgørelse om, hvilket værgemål der er
Side 22/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
det rette for borgeren uden erklæringen/udtalelsen, eller at
erklæringen/udtalelsen forventes at kunne bibringe væsentlige nye
oplysninger.
Der er med ændringen ikke tiltænkt en ændring i Familieretshusets og
retternes nuværende mulighed for at indhente erklæringer ved den
nuværende blanket.
Endelig foreslås, at der i værgemålslovens § 18, stk. 5, indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om indgivelse af oplysninger i den forbindelse.
Bemyndigelsen forudsættes udnyttet til i sagsbehandlingsbekendtgørelsen
at fastsætte, at der ved lægerklæring efter stk. 1 og udtalelse fra institution
efter stk. 2, som udgangspunkt skal anvendes de blanketter, der er
tilgængelige på Familieretshusets hjemmeside, og at disse skal indsendes
ved brug af Familieretshuset digitale selvbetjening.
Hvis der er behov for at træffe en foreløbig afgørelse om værgemål efter §
21, stk. 1, vil en erklæring efter § 18, stk. 1, eller en udtalelse efter § 18, stk.
2, ikke blive anset som nødvendig for afgørelsen, hvor afgørelsen ikke kan
afvente indhentelse heraf.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6-7, og bemærkningerne hertil.
2.2. Afbeskikkelse af værge
2.2.1. Gældende ret
Reglerne for afbeskikkelse af værger findes i værgemålslovens § 12.
Det følger af bestemmelsen, at beskikkelsen kan fratages værgen, hvis
denne misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller
hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål.
I medfør af § 11, stk. 3, i sagsbehandlingsbekendtgørelsen er det muligt at
fratage en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har
tilsidesat sine pligter som værge. Fratagelse af hvervet som fast værge
medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører,
medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter
værgemålsloven, jf. stk. 4.
Af værgemålslovens § 12, stk. 1, fremgår det, at beskikkelsen kan fratages
værgen, hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål.
Side 23/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Hermed forstås tilfælde, hvor samarbejdsklimaet er dårligt, uden at der er
tale om, at værgen har tilsidesat sine pligter. Det fremgår af forarbejderne,
at det ved lovens vedtagelse ikke var forventningen, at bestemmelsen ville
få stor betydning i praksis. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til § 12 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts
1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2467.
Efter Familieretshusets administrative praksis anvendes denne del af
bestemmelsen i de tilfælde, hvor en person under værgemål ønsker en ny
værge, men der ikke er noget at udsætte værgens håndtering af værgemålet.
I nogle tilfælde er det Familieretshusets vurdering, at det ud fra en samlet
betragtning vil være bedst for personen under værgemål at få beskikket et
ny værge som ønsket.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Formålet med værgemålsloven er at beskytte og sikre varetagelsen af
interesserne for den, der er under værgemål.
Civilstyrelsen anbefalede i styrelsens redegørelse af 12. januar 2024 om
faste værger, at værgemålsloven tages under revision, og at det tydeliggøres,
at det ikke skal være forhold hos den beskikkede værge, der er afgørende
for, om der kan ske et værgeskifte, men at der i stedet alene skal lægges
vægt på, hvad der er bedst for personen under værgemål.
Som det fremgår ovenfor kan Familieretshuset allerede i dag, når en person
under værgemål ønsker en ny værge beskikket, med hjemmel i
værgemålslovens § 12 stk. 1, 2. led, afbeskikke den pågældendes værge og
beskikke en ny. Bestemmelsen benyttes bl.a. i tilfælde, hvor en pårørende
på beskikkelsestidspunktet grundet sygdom eller ung alder ikke har været
egnet eller i stand til at varetage hvervet, men sidenhen er blevet det.
Familieretshuset oplyser, at det er erfaringen, at de faste værger i langt de
fleste tilfælde på anmodning frivilligt lader sig afbeskikke.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i værgemålslovens § 12 indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler
om afbeskikkelse af en værge, herunder at der ved afbeskikkelse kan lægges
vægt på, hvad der tjener interesserne hos den, der er under værgemål.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes hvis der bliver behov for en regulering
af reglerne, eksempelvis hvis der skal kunne ske afbeskikkelse af en værge
Side 24/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
og beskikkelse af en ny ud fra mere generelle hensyn til, hvad der bedst
tjener interesserne hos den, der er under værgemål, herunder hvis der ønskes
en pårørende indsat som værge, men en fast værge modsætter sig dette.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
2.3. Straf
2.3.1. Gældende ret
Efter værgemålslovens § 31 er en værge, der tilsidesætter sine forpligtelser,
erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade, der
forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.
Værgemålsloven indeholder i dag ikke regler om sanktioner for værger, der
misbruger deres hverv.
I straffelovens 28. kapitel findes de almindelige formueretlige forbrydelser,
herunder bedrageri og underslæb.
Efter straffelovens § 278 straffes for underslæb den, som for derigennem at
skaffe sig eller andre uberettiget vinding 1) tilegner sig en fremmed rørlig
ting, der er i dennes varetægt, uden at forholdet falder ind under § 277
(ulovlig omgang med hittegods), 2) fragår modtagelsen af pengelån eller
andet lån til eje eller af en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, eller
3) uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var
forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som, for derigennem at
skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde,
bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling
eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem
handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
Efter straffelovens § 280 straffes for mandatsvig, for så vidt forholdet ikke
falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig eller
andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab ved 1) ved misbrug af
en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller 2)
ved i et formueanliggende, som der påhviler ham at varetage for den anden,
at handle mod dennes tarv.
Side 25/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
En række af formueforbrydelserne i straffeloven, herunder underslæb og
bedrageri, straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens §
285, stk. 1. Efter straffelovens § 286, stk. 2, kan straffen stige til fængsel
indtil 8 år, når de nævnte forbrydelser er af særligt grov beskaffenhed
navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af
flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede
vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
Faste værger antages af Familieretshuset med henblik på at lade sig beskikke
som
professionel
værge
i
værgemålssager.
Efter
sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 10 medfører antagelse som fast værge
en pligt til at lade sig beskikke som værge i de værgemål, Familieretshuset
tildeler den pågældende.
Værgens pligter er nærmere fastsat i værgemålsbekendtgørelsen.
Af værgemålsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår, at Familieretshuset
fører tilsyn med værgen. Efter stk. 2 skal værgen efter anmodning give de
oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, og skal efterkomme pålæg fra
forvaltningsafdelingerne, Familieretshuset og Civilstyrelsen.
Bliver Familieretshuset gennem en henvendelse eller på anden måde
opmærksom på forhold, som må antages at stride mod interesserne for den,
der er under værgemål, vil Familieretshuset undersøge sagen med henblik
på eventuel afbeskikkelse af værgen.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Når en person beskikkes som værge, indtræder denne i en stilling, hvor den
pågældende efter omstændighederne betros bl.a. formue og økonomiske
anliggender i øvrigt hos den, der er under værgemål.
Samtidig med dette lovforslag lægges der op til i værgemålsbekendtgørelsen
at foretage en række lempelser af den kontrol, Familieretshuset i dag
foretager på værgemålsområdet. Det gør sig både gældende i forhold til, at
ansvaret for, at økonomiske dispositioner i relation til både indtægt og
formue er til gavn for personen under værgemål, i langt højere grad lægges
over på værgen, ligesom kontrollen med værgernes regnskabsaflæggelse
omlægges til en risikobaseret stikprøvekontrol. Disse justeringer bidrager til
en større adgang til selvbestemmelse for personen under værgemål og letter
Side 26/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Familieretshusets administration af værgemålsområdet, men de medfører
samtidig øget misbrugsrisiko.
På den baggrund finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt at styrke det
strafferetlige værn mod misbrug ved at indsætte en selvstændig
sanktionsbestemmelse i værgemålsloven, hvorefter den, der misbruger sin
stilling, kan straffes med bøde. Da værgen har påtaget sig et hverv i en
betroet stilling og udfører hvervet for en borger, der er afhængig af værgens
hjælp, finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt, at bestemmelsen følger
udgangspunktet om, at strafbestemmelser i særlovgivning også omfatter
groft uagtsomme forhold.
Det samme bør gøre sig gældende for de nære pårørende, der ved attest har
adgang til at varetage personlige anliggender og løbende økonomiske
dispositioner til underhold, der betales til offentlige myndigheder efter den
foreslåede § 17 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Disse har også påtaget sig et
særligt ansvar for at bistå deres nære pårørende og underlægges ikke
kontrol, men alene et hvilende tilsyn, hvorfor Justitsministeriet finder det
hensigtsmæssigt at lade disse omfatte af en ny sanktionsbestemmelse.
I modsætning til straffelovens § 278 om underslæb er det ikke en betingelse,
at den pågældende skal have skaffet sig selv eller andre uberettiget vinding.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i værgemålslovens § 31 a indsættes en ny bestemmelse,
hvorefter den værge, der misbruger sin stilling, straffes med bøde. Det
foreslås endvidere, at bestemmelsen skal finde anvendelse for den, der ved
attest har adgang til at varetage personlige anliggender og løbende
økonomiske dispositioner til underhold, der betales til offentlige
myndigheder efter den foreslåede § 17 a. Foretager en værge eksempelvis
økonomiske dispositioner, der er til gavn for værgen og ikke for den, der er
under værgemål, vil dette være at anse som misbrug.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.
2.4. Indtægt og formue
2.4.1. Gældende ret
Værgens opgave er inden for hvervets omfang at varetage interesserne for
den, der er under værgemål. På det økonomiske område er det således
Side 27/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
værgens opgave at administrere formuen og træffe beslutninger om
anvendelse af indtægterne.
Det følger af § 25, stk. 1, i værgemålsloven, at værgen skal sørge for, at
formuen bevares og giver rimeligt udbytte. Af stk. 2 fremgår det, at værgen
skal sørge for, at indtægterne anvendes til gavn for den, der er under
værgemål. Forældre kan som værger anvende barnets indtægter til dets
underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets
stilling. Er indtægterne ikke tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til
værgemålets karakter bruge formuen i passende omfang med
Familieretshusets godkendelse. Efter stk. 3 kan værgen, hvis værgen finder
det forsvarligt, at den, der er under værgemål, sørger for sine egne behov,
overlade denne penge til egen rådighed til dette formål.
Ved vedtagelsen af værgemålsloven i 1995 blev princippet om, at formålet
med formueadministrationen var formuens bevarelse, nedtonet. Det fremgår
af forarbejderne, at hensigten med § 25 har været, at der i videre omfang
skulle være adgang til at bruge af formuen, end det var tilfældet forud for
værgemålslovens tilblivelse. Det fremgår hertil, at denne adgang fortrinsvis
skal bruges ved værgemål for voksne, idet det bliver mindre betænkeligt at
bruge af formuen, når den pågældendes alder stiger. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til § 25 i forslag nr. L 191 til værgemålslov
af 8. marts 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2475f.
Værgemålslovens § 25 finder både anvendelse på voksne under værgemål
og mindreårige under værgemål.
Det følger af værgemålslovens § 29, at værgen skal sørge for, at der
aflægges regnskab over forvaltningen af formuen og anvendelsen af
indtægter. Lovbestemmelsen er generelt udformet, og indeholder en
bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler.
Hensynet bag bestemmelsen er, at myndighederne med værgernes
regnskabsaflæggelse kan føre kontrol med, hvordan værgen varetager sit
hverv.
Det fremgår af værgemålslovens § 34, stk. 1, at formuen kan bevares i den
form, den havde, da værgemålet blev iværksat. Det fremgår af
bemærkningerne til bestemmelsen, at værgen må vurdere, hvad der skal ske
med de aktiver, der er til stede ved værgemålets begyndelse, eller som
senere arves. I denne vurdering må indgå, om den, der er under værgemål,
har behov for og vil få glæde af aktiverne. Hvis der er aktiver af tvivlsom
Side 28/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
karakter, eller som er mindre sikre investeringer, bør værgen overveje, om
de skal afhændes. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til §
34 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts 1995, jf.
Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2479.
Det følger af værgemålslovens § 35, stk. 2, nr. 2, at værgen forvalter beløb
under en størrelse, som justitsministeren fastsætter. Denne beløbsgrænse er
reguleret i værgemålsbekendtgørelsens § 33, stk. 1, hvoraf det fremgår, at
grænsen er 75.000 kr.
Efter værgemålslovens § 30 kan justitsministeren fastsætte regler om
værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til
dispositioner over indtægten, jf. § 25, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af
gæld.
Efter værgemålslovens § 36 skal kontante midler omfattet af et værgemål
indsættes i en forvaltningsafdeling, jf. § 35, stk. 1, eller i et pengeinstitut, jf.
§ 35, stk. 2, nr. 2, eller anbringes i aktiver, som giver betryggende sikkerhed.
Det følger af værgemålslovens § 37, at ved gaver til personer under
værgemål finder reglerne i §§ 28-30 (tilsyn), § 35, stk. 1 (forvaltning), § 36
(anbringelse) og § 39 (formueforbrug) kun anvendelse, hvis giveren har
bestemt det.
Efter værgemålslovens § 38 kan arvelader ved testamente bestemme, at
reglerne i §§ 28-30 (tilsyn), § 35, stk. 1 (forvaltning), § 36 (anbringelse) og
§ 39 (formueforbrug) ikke skal finde anvendelse på friarv.
Det følger af værgemålslovens § 39, at værgen skal have Familieretshusets
godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af værgemålet. Det gælder
uanset, hvorledes aktiverne forvaltes.
Det følger af værgemålsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, at hvis værgen
modtager indtægter for den, der er under værgemål, skal værgen føre
regnskab over sin administration af disse indtægter (indtægtsregnskab).
Det følger desuden af værgemålsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at hvis
værgen forvalter midler, der ikke skal bestyres i en godkendt
forvaltningsafdeling, skal værgen føre et regnskab over denne del af
formuen (formueregnskab).
Både indtægtsregnskabet og formueregnskabet skal indsendes til den
forvaltningsafdeling, der bestyrer midlerne, jf. værgemålsbekendtgørelsens
Side 29/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
§ 15, stk. 1. Hvis midlerne ikke bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling,
skal indtægtsregnskabet og formueregnskaberne indsendes til
Familieretshuset, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Formueregnskabet skal dog kun indsendes, hvis midlerne, som værgen
forvalter, er på 75.000 kr. eller derover, jf. værgemålsbekendtgørelsens §
16, stk. 1. Familieretshuset kan dog uanset denne bestemmelse til enhver tid
pålægge en værge at indsende regnskab, hvis der skønnes at være en særlig
grund dertil, jf. værgemålsbekendtgørelsens § 17, stk. 1.
Det følger af værgemålsbekendtgørelsens § 18, at forvaltningsafdelingen
eller Familieretshuset reviderer de regnskaber, som værgen indsender i
medfør af § 15. Gennemgangen og den fornødne bilagsmæssige kontrol
afpasses efter beløbenes størrelse og omstændighederne i øvrigt.
Værgemålsbekendtgørelsen indeholder ingen formkrav til regnskabet.
Efter værgemålsbekendtgørelsens § 33 skal midler på 75.000 kr. eller
derover bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, jf. værgemålslovens §
35, stk. 1.
Det følger af værgemålsbekendtgørelsens § 36, stk. 1, at værgen af
indtægterne kan lade op til 20.000 kr., eller hvad der derudover må anses for
nødvendigt til løbende udgifter, stå på en særskilt konto i et pengeinstitut.
Det fremgår af Civilstyrelsens værgevejledning (vejledning nr. 9092 af 25.
februar 2009), at der på kontoen på et givet tidspunkt gerne må stå mere end
20.000 kr., hvis pengene skal anvendes til et konkret formål inden for
kortere tid. Der må således gerne spares op til en fødselsdagsmiddag, en
ferierejse, møbler eller andet, hvis beløbet skal anvendes i den nærmeste
fremtid. Værgen kan dog herudover ikke foretage nogen opsparing af
indtægterne, uden at det opsparede bliver formue, der skal bestyres i en
forvaltningsafdeling eller forvaltes som formue hos værgen.
En værge kan i udgangspunktet anvende indtægten hos den, der er under
værgemål, til gavn for den, der er under værgemål, uden Familieretshusets
godkendelse. Værgen skal dog ansøge om Familieretshusets godkendelse,
hvis indtægtsforbruget er usædvanligt. Det fremgår af Familieretshusets
hjemmeside, at Familieretshuset pr. december 2024 har en
sagsbehandlingstid på 208 uger for ansøgninger om brug af midler til gaver.
Værgen skal derimod altid have Familieretshusets godkendelse, inden
værgen kan bruge af formuen hos den, der er under værgemål, jf.
Side 30/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
værgemålsloven § 39. Det følger af Civilstyrelsens værgevejledning, at
udgangspunktet er, at ansøgningen om forbrug af formue, der tilhører
voksne under værgemål, imødekommes, hvis den pågældende må antages
at få glæde og fornøjelse af det, der søges om frigivelse af formue til. Der er
dog tale om en konkret vurdering, hvor blandt andet størrelsen af formuen
og indtægterne samt oplysninger om den pågældendes alder, eventuelle
sygdomme og andre personlige forhold, samt hvad pengene skal bruges til,
spiller ind.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at Justitsministeriets
myndighedsudvalg ved betænkning nr. 1347/1993 om værgemål
overvejede, om der burde etableres en beløbsmæssig grænse eller
undtagelser fra kravet om godkendelse af forbrug af formuen. Udvalget
fandt dog frem til, at bestemmelsen om tilladelse til formueforbrug var så
vigtig, at den blev formuleret som en generel bestemmelse, uden
beløbsmæssig bagatelgrænse eller undtagelser i øvrigt. Der henvises i den
forbindelse til pkt. 8.2.4 i bemærkningerne til forslag nr. L 191 til
værgemålslov af 8. marts 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side
2452.
Grænsen på indtægtskontoen på 20.000 kr. blev hævet fra 15.000 kr. ved
bekendtgørelse om værgemål nr. 927 af 5. september 2006. Grænsen er ikke
blevet hævet siden.
Reglerne om, hvilke økonomiske dispositioner, der kræver
Familieretshusets godkendelse, fremgår af værgemålsbekendtgørelsens §§
6-10.
Efter § 6 skal værgen have Familieretshusets godkendelse til at 1) erhverve
eller afhænde fast ejendom, 2) behæfte den faste ejendom med pant eller
usædvanlig servitut, eller 3) bortforpagte eller udleje den faste ejendom på
usædvanlige vilkår, herunder i usædvanlig lang tid.
Efter § 7 skal værgen have Familieretshusets godkendelse til at stifte gæld
udover, hvad der sædvanlig kræves til fyldestgørelse af fornødenhederne for
den, der er under værgemål.
Det følger af bekendtgørelsens § 8, at værgen skal have Familieretshusets
godkendelse til at yde gaver af indtægten. Godkendelse kræves dog ikke,
hvis gaven har en ubetydelig værdi.
Side 31/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Efter § 9 skal værgen have Familieretshusets godkendelse til at afslå en gave
eller give afkald på arv eller legat. Godkendelse kræves dog ikke, hvis
gaven, arven eller legatet har en ubetydelig værdi.
Efter værgemålsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, skal værgen i øvrigt have
Familieretshusets godkendelse til enhver usædvanlig disposition. Værgen
kan dog indgå forlig uden Familieretshusets godkendelse, hvis 1) forliget er
indgået under en retssag, og 2) det af retsbogen fremgår, at forliget svarer
til rettens forslag, eller at retten i øvrigt anser forliget for at være i den
pågældendes interesse.
Efter værgemålsbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal faste og andre
professionelle værger med hensyn til regnskaber og bogføring iagttage god
regnskabs- og bogføringsskik. Advokater, der virker som faste eller andre
professionelle værger, er underlagt bogføringsloven og Advokatsamfundets
vedtægter om advokaters pligter med hensyn til behandling af betroede
midler, som godkendt af Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 127
med de tilføjelser, der følger af værgemålsbekendtgørelsen.
Efter retsplejelovens § 127 udarbejder Advokatsamfundet regler om
advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler,
sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan pådrages under udøvelse af
advokatvirksomhed, og meddelelse af alle fornødne regnskabsmæssige og
økonomiske oplysninger til Advokatsamfundet samt regler om
iværksættelse af de fornødne kontrolforanstaltninger.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.2.1. Bevarelse af formuen
En ændring af kravet om, at formuen skal bevares, kan højne trivslen hos
personer, der er under værgemål, da værgen ikke skal afvente
Familieretshusets godkendelse af formueforbrug, men forbruget kan ske,
når behovet er der. Det skal derfor i højere grad være op til værgen at
vurdere, hvordan formuen anvendes til gavn for den, der er under værgemål.
For en person under værgemål er det naturligt, at den formue, den
pågældende har, anvendes til opfyldelse af den pågældendes behov, ønsker
og opretholdelse af levestandard. Der er ikke noget selvstændigt mål
forbundet med at spare op eller bevare formuen, hvis forbrug heraf i stedet
kan bringe glæde og trivsel hos personen under værgemål, også selvom dette
forbrug måtte have karakter af luksus. Det skal ikke være værgens opgave,
Side 32/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
at bevare formuen til gavn for eventuelle arvinger, medmindre dette er
ønsket fra den, der er under værgemål.
Dette bør som udgangspunkt også være tilgangen til formueforbrug for
mindreårige under værgemål. Her må dog tages hensyn til formuens
bevarelse, hvis der er tale om en mindreårig, der forventes at leve en længere
årrække.
2.4.2.2. Formue og indtægter
Af Civilstyrelsens redegørelse af 12. januar 2024 vedrørende faste værger
fremgår det, at Familieretshuset i notat af 20. december 2023 anfører, at
sagsbehandlingstiderne er steget markant, og sager om f.eks. frigivelse af
midler og brug af indtægt og formue har en sagsbehandlingstid på op til 2�½
år. At Familieretshuset på en række sagsområder har en sagsbehandlingstid
på op til 2�½ år betyder, at den, der er under værgemål, eller dennes
pårørende i praksis ikke kan disponere over indtægt eller formue til f.eks.
hjælpemidler eller ferie for den, der er under værgemål.
Det fremgår af Familieretshusets hjemmeside, at Familieretshuset pr. 20.
januar 2025 har en sagsbehandlingstid på 14 uger til ansøgning om brug af
midler til anskaffelse af forbrugsgoder, 208 ugers sagsbehandlingstid til
ansøgning om brug af midler til gaver og en sagsbehandlingstid på 166 uger
til ansøgning om brug af midler til øvrige formål.
Da der ikke eksisterer en bagatelgrænse, og værgen derfor altid skal have
Familieretshusets godkendelse, inden værgen kan bruge af formuen, bruger
Familieretshuset desuden ressourcer på at godkende formueforbrug, der har
en forholdsvis beskeden størrelse, f.eks. til gaver til bryllup, barnedåb eller
konfirmation, og har en høj godkendelsesprocent.
Ved at fjerne nogle af de nuværende krav i værgemålsbekendtgørelsen,
hvorefter Familieretshuset skal godkende en række økonomiske
dispositioner, samtidig med at der etableres en beløbsmæssig grænse for,
hvornår forbrug af formuen skal godkendes af Familieretshuset, vil
ressourceforbruget i forbindelse med godkendelse af værgers dispositioner
fra formuen blive reduceret.
En værges dispositioner fra indtægtskontoen kræver omvendt ikke
Familieretshusets godkendelse, hvis dispositionen er sædvanlig.
Dispositionerne kan dog i sagens natur ikke overstige det beløb på 20.000
kr., som den pågældende er berettiget til at have stående på indtægtskontoen.
Side 33/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
At hæve beløbsgrænsen for indtægtskontoen, hvorfra dispositioner ikke
kræver myndighedsgodkendelse, medmindre dette fremgår eksplicit af
værgemålsbekendtgørelsen, vil gøre det nemmere for værgen at disponere
til gavn for og efter personen under værgemåls ønsker. Tilsvarende
forventes en hævet beløbsgrænse at kunne bidrage til, at Familieretshuset
skal godkende færre dispositioner.
Samtidig bør kravet om, at alene sædvanlige dispositioner kan foretages
uden myndighedsgodkendelse, udgå. Dette vil give større frihed for værgen
til at imødekomme ønskerne hos den, der er under værgemål.
Familieretshuset bør endvidere ikke skulle godkende al gældsstiftelse. Det
bør således være muligt for værgen at stifte en mindre gæld på op til samlet
10.000 kr. for den, der er under værgemål. Eksempelvis bør køb på
afbetaling af en mobiltelefon eller et køleskab til erstatning af et ødelagt
være muligt for værgen uden Familieretshusets godkendelse. Tilsvarende
bør værgen uden Familieretshusets godkendelse kunne stifte gæld til
betaling af et indskud til en lejebolig, den, der er under værgemål, skal flytte
i. Det bør i disse tilfælde i lighed med for formueforbrug være værgens
ansvar at vurdere, at gældsstiftelsen er til gavn for den, der er under
værgemål, herunder at gældsstiftelsen sker på forsvarlige vilkår.
Derudover bør alene gaver af usædvanlig art eller størrelse skulle godkendes
af Familieretshuset. Således bør det for en person, der har haft for vane at
give større pengebeløb i gave til sin familie, og hvor dette kan
dokumenteres, uden Familieretshusets godkendelse være muligt at fortsætte
denne praksis efter etablering af et værgemål.
Formålet med en værges regnskabsaflæggelse er at sikre, at Familieretshuset
kan føre tilsyn med, at værgen bruger de løbende indtægter til gavn for den,
der er under værgemål, at forbruget ikke er urimeligt, og at værgen har fået
godkendt de dispositioner, som kræver godkendelse.
Efter de nugældende regler reviderer forvaltningsafdelingerne og
Familieretshuset
samtlige
regnskaber,
som
indsendes
efter
bekendtgørelsens § 15. Af Familieretshusets hjemmeside fremgår pr. 20.
januar
2025,
at
sagsbehandlingstiden
for
godkendelse
af
værgemålsregnskaber er 160 uger.
Justitsministeriet finder, at omfanget af Familieretshusets nuværende
kontrol er unødigt omfattende og med fordel kan fokuseres på de tilfælde,
Side 34/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
hvor der vurderes at være størst risiko for misbrug eller betydelige fejl. Den
kontrol, Familieretshuset fremadrettet skal foretage, bør således alene være
en risikobaseret stikprøvekontrol. Stikprøvekontrollens nærmere rammer vil
blive fastsat i værgemålsbekendtgørelsen. Det forudsættes i den forbindelse,
at kontrollen målrettes de regnskaber, hvor Familieretshuset på baggrund af
erfaringer og oplysninger, som Familieretshuset i øvrigt måtte modtage fra
andre myndigheder eller pårørende, vurderer, at risikoen for misbrug eller
betydelige fejl er størst.
Familieretshuset bør endvidere som udgangspunkt gennemgå regnskaberne
i de tilfælde, hvor personen under værgemål eller dennes pårørende retter
henvendelse med oplysninger om, at de ikke har tillid til værgens
forvaltning af midlerne.
Det fremadrettede kontroltryk bør fastlægges på et niveau, som kan bidrage
til at frigøre ressourcer, der kan anvendes til at nedbringe
sagsbehandlingstiderne.
Familieretshuset skal fortsat i de sager, hvor snyd eller misbrug konstateres,
indgive anmeldelse herom til politiet.
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.4.3.1. Bevarelse af formuen
Det foreslås, at kravet i værgemålslovens § 25, stk. 1, om, at værgen skal
sørge for, at formuen bevares, udgår.
Det foreslås samtidig at lade det eksisterende krav i § 25, stk. 2, om, at
indtægten skal anvendes til gavn for den, der er under værgemål, gælde
tilsvarende for formuen.
Da kravet om forbrug af indtægt og formue gøres identiske, foreslås det
samtidig at ophæve betingelsen i § 25, stk. 2, 3. pkt., hvorefter værgen, hvis
indtægterne ikke er tilstrækkelige og under hensyntagen til værgemålets
karakter, kan bruge af formuen i passende omfang med Familieretshusets
godkendelse.
Derudover foreslås det samtidig, at der etableres en lettere adgang til at
forbruge af formuen til gavn for personen under værgemål.
Side 35/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Det vil være op til værgen at vurdere, hvilke dispositioner der er til gavn for
personen under værgemål. Forslaget skal læses i sammenhæng med
forslaget til fastsættelse af økonomiske grænser for forbrug af formuen
under pkt. 2.4.3.2.
Forbrug af formuen til en mindreårigs underhold, herunder almindelige
dagligdagsfornødenheder, vil fortsat ikke kunne dækkes af den
mindreåriges
formue,
idet
dette
fortsat
vil
høre
under
forældremyndighedsindehaverens forsørgelsespligt.
Ved forbrug af formuen til andre formål må der tages hensyn til formuens
bevarelse, hvis der er tale om en mindreårige, der forventes at leve en
længere årrække og senere vil skulle forsørge sig selv.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, og bemærkningerne
hertil.
2.4.3.2. Forbrug af formue og indtægt
Det foreslås, at værgemålslovens § 39 ophæves.
Det forudsættes i den forbindelse, at bemyndigelsen i værgemålslovens § 30
udnyttes til i værgemålsbekendtgørelsen at fastsætte en procentsats af den
samlede formue, som værgen uden Familieretshusets godkendelse kan
forbruge pr. kalenderår, dog således at dispositioner op til et samlet fastsat
minimumsbeløb altid kan foretages. Det forudsættes endvidere, at der
fastsættes en øvre beløbsgrænse for, hvor meget værgen årligt kan forbruge
af formuen uden Familieretshusets godkendelse.
Justitsministeriet forventer i den forbindelse på det foreliggende grundlag at
fastsætte grænserne sådan, at der årligt kan forbruges 5 pct. af formuen, dog
altid indtil 10.000 kr. og højst 100.000 kr., uden Familieretshusets
godkendelse. For borgere, hvis formue er større end 200.000 kr. og mindre
end 2.000.000 kr., afgør den samlede formue ved udgangen af det
forudgående år, hvor stort et beløb der pr. kalenderår kan foretages
dispositioner for uden Familieretshusets godkendelse.
Grænserne fastsættes på bekendtgørelsesniveau og vil løbende blive
tilpasset afhængigt af bl.a. Familieretshusets erfaringer med ordningen og
pris- og lønudviklingen i samfundet i øvrigt.
Side 36/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
De indførte beløbsgrænser ændrer ikke på, at de særlige dispositioner, der
fremgår direkte af værgemålsbekendtgørelsen, fortsat vil kræve
Familieretshusets godkendelse.
Derudover forudsættes det, at grænsen for indtægtskontoen hæves
betydeligt. Justitsministeriet forventer at hæve grænsen til 100.000 kr.
Det forudsættes endvidere, at de dispositioner, der trods beløbsgrænserne
vedrørende indtægtskontoen og formuen fortsat kræver godkendelse,
justeres.
Som følge af sådanne bekendtgørelsesændringer vil en værge i lyset af
ophævelsen af værgemålslovens § 39 kunne foretage en lang række
dispositioner uden Familieretshusets godkendelse, så længe de i
bekendtgørelsen fastsatte grænser overholdes, og forbruget sker til gavn for
den, der er under værgemål. I den forbindelse bemærkes det, at det er
værgens, og ikke forvaltningsafdelingernes eller Familieretshusets, ansvar
at påse, at de fastsatte grænser overholdes, og at forbrug sker til gavn for
den, der er under værgemål.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.
Beløbsgrænsen i værgemålsbekendtgørelsens § 33, stk. 1, forudsættes i den
forbindelse dog hævet til 75.000 kr., udover det beløb, der måtte være
indeholdt på en indtægtskonto.
Endelig forudsættes det, at værgemålsbekendtgørelsen ændres således, at
rammerne for den fremadrettede stikprøvekontrol, som Familieretshuset
skal foretage af de modtagne regnskaber, skitseres.
Der lægges hermed ikke op til, at den regnskabspligt, som værgerne i dag er
pålagt, ændres.
Det forudsættes i den forbindelse, at værgemålsbekendtgørelsen endvidere
ændres således, at der som udgangspunkt ved udarbejdelse af regnskaber
efter værgemålsbekendtgørelsens § 15 skal anvendes en regnskabsblanket,
der er tilgængelig på Familieretshusets hjemmeside.
Desuden forudsættes det i den forbindelse, at Familieretshuset som
udgangspunkt gennemgår regnskaberne i de tilfælde, hvor personen under
værgemål eller dennes pårørende retter henvendelse med oplysninger om,
at de ikke har tillid til værgens forvaltning af midlerne.
Side 37/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Det forudsættes, at Familieretshuset fremadrettet fastlægger et kontroltryk
med regnskaberne, som vil kunne bidrage til at frigøre ressourcer, der kan
anvendes til at nedbringe sagsbehandlingstiderne.
2.5. Klagefrist
2.5.1. Gældende ret
Efter værgemålslovens § 22 a kan Familieretshusets afgørelser efter
værgemålsloven påklages til Civilstyrelsen. Det gælder dog ikke afgørelser
efter §§ 21 og 22.
Der er ingen lovbestemt klagefrist for de afgørelser, der kan påklages til
Civilstyrelsen.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Afgørelser vedrørende værgemål kan være af stor betydning for både den,
der kommer under værgemål, og de pårørende.
I dag er der en fortløbende klageadgang vedrørende Familieretshusets
afgørelser til Civilstyrelsen, hvilket kan betyde, at der fra Familieretshusets
afgørelse til Civilstyrelsens modtagelse af klagen kan være væsentligt
ændrede forhold. Dette resulterer ikke sjældent i, at Civilstyrelsen hjemviser
afgørelser til fornyet behandling i Familieretshuset. Dette er ikke i borgerens
interesse, ligesom det er unødig brug af ressourcer.
Familieretshusets afgørelser om værgemål bør efter Justitsministeriets
opfattelse derfor være omfattet af en lovbestemt klagefrist på fire uger.
Efter Justitsministeriets opfattelse giver en klagefrist på fire uger de
klageberettigede rimelig tid til at indgive klagen. Det bemærkes i øvrigt, at
en sådan klagefrist vil være er identisk med klagefristen for Familieretshuset
afgørelser, der efter værgemålslovens § 22 skal indbringes for retten, og
Familieretshusets afgørelser om fremtidsfuldmagter, der efter lov om
fremtidsfuldmagter § 29 kan påklages til Civilstyrelsen.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der fastsættes en klagefrist på fire uger for Familieretshusets
afgørelser efter værgemålslovens § 22 a til Civilstyrelsen.
Den foreslåede klagefrist på fire uger indebærer, at klager, der modtages i
Civilstyrelsen mere end fire uger efter datoen for Familieretshusets
afgørelse, ikke vil blive behandlet. I overensstemmelse med almindelige
Side 38/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
forvaltningsretlige principper vil en klage dog kunne behandles, hvis en
fristoverskridelse er undskyldelig.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.
2.6. Vederlag
2.6.1. Gældende ret
Efter værgemålslovens § 32, stk. 1, kan værgen få nødvendige udlæg dækket
og i den udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde.
Beløbene, der fastsættes af Familieretshuset, betales af den, der er under
værgemål, eller, hvis denne ikke har midler, af Familieretshuset.
Det følger af stk. 2, at justitsministeren fastsætter regler om udlæg og
vederlag.
Det følger af stk. 3, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ikke gælder for
samværgemål. Samværgens vederlag mv. betales af den, der er under
samværgemål.
Det følger af stk. 4, at justitsministeren efter forhandling med
skatteministeren kan fastsætte regler om, at Familieretshuset til brug for
fastsættelse af vederlag har terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen,
herunder i indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske
oplysninger om den, der er under værgemål, som er nødvendige for sagens
behandling.
Denne bemyndigelse er ikke udnyttet.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at det forudsættes, at
forældre kun rent undtagelsesvist bør tilkendes vederlag. Tilsvarende
gælder, hvis en ægtefælle eller voksne børn er beskikket som værge for en
af forældrene, eller hvis der er tale om en anden nært beslægtet eller
samlever. Jo længere man fjerner sig fra den familiemæssige tilknytning, jo
mere naturligt vil det være at tilkende den pågældende værge et vederlag.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 34 i forslag nr. L
191 til værgemålslov af 8. marts 1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg
A, side 2478.
De administrative regler, som har hjemmel i stk. 2, findes i 4. kapitel i
sagsbehandlingsbekendtgørelsen.
Side 39/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, udgør den faste værges
vederlag for værgemål, der omfatter alle økonomiske forhold for den, der er
under værgemål, 4.500 kr. ekskl. moms årligt. Familieretshuset kan i særlige
tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i væsentligt
omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når betingelserne
herfor ikke længere er til stede.
Efter stk. 2 kan værgen endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges
et vederlag på op til 4.900 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet,
herunder for udarbejdelse af fortegnelse over aktiver og passiver m.v., jf. §
3 i værgemålsbekendtgørelsen. Familieretshuset kan i særlige tilfælde
forhøje vederlaget.
De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang
den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til
nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. stk. 3.
Efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, udgør den faste værges
vederlag for værgemål, der omfatter alle personlige forhold for den, der er
under værgemål, 5.300 kr. ekskl. moms årligt. Statsforvaltningen kan i
særlige tilfælde forhøje vederlaget, hvis arbejdets omfang og karakter i
væsentligt omfang tilsiger dette. Et forhøjet vederlag bortfalder, når
betingelserne herfor ikke længere er tilstede.
Efter stk. 2 skal værgen endvidere ved værgemålets iværksættelse tillægges
et vederlag på op til 2.000 kr. ekskl. moms for etablering af værgemålet.
Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde forhøje vederlaget.
De i stk. 1 og stk. 2 nævnte beløb reguleres hvert år den 1. januar første gang
den 1. januar 2005 efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til
nærmeste højere kronebeløb, der er deleligt med 100, jf. stk. 3.
Taksterne reguleres ved cirkulære udstedt af Civilstyrelsen. Af cirkulære om
regulering pr. 1. januar 2025 af visse vederlag og beløb i bekendtgørelse nr.
1075 af 11. december 2003 om behandling af værgemåls- og værgesager
samt
om
faste
værger
og
værgens
vederlag
m.v.
(Sagsbehandlingsbekendtgørelse) med senere ændringer fremgår, at
vederlaget efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, udgør 8.500
kr. i 2025, mens vederlaget efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 12, stk.
2, udgør 9.300 kr. i 2025. Tilsvarende fremgår, at vederlaget efter
Side 40/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 13, stk. 1, udgør 10.000 kr. i 2025, mens
vederlaget efter sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 13, stk. 2, udgør 4.400
kr. i 2025.
Det følger af sagsbehandlingsbekendtgørelsens § 14, at omfatter et
værgemål alle økonomiske og personlige forhold for den, der er under
værgemål, eller er et værgemål begrænset, herunder tidsbegrænset, jf.
værgemålslovens § 5, stk. 3, og § 8, stk. 2, fastsættes vederlaget til den faste
værge skønsmæssigt på grundlag af arbejdets omfang og værgemålets
karakter.
Efter § 16 kan Familieretshuset undtagelsesvis efter ansøgning tillægge
andre værger end faste værger helt eller delvist vederlag for deres arbejde.
Familieretshuset kan efter § 17, stk. 1, i fornødent omfang kræve
dokumentation for værgens nødvendige udlæg. Udlæg for kørsel i egen bil
eller på egen motorcykel godtgøres efter de for ansatte i staten gældende
regler, jf. stk. 2. Indgår et værgemål som et led i værgens øvrige
forretningsdrift, kan der efter stk. 3 tillægges værgen et beløb på op til 2.000
kr. ekskl. moms årligt til dækning af kontorholdsudgifter.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Familieretshuset har oplyst, at Familieretshuset bruger en del ressourcer på
sagsbehandling relateret til værgers vederlag. Familieretshuset oplyser
endvidere, at Familieretshuset i langt størstedelen af sagerne godkender
værgernes anmodning om vederlag.
Den nuværende model for vederlag til faste værger bygger dels på faste
vederlag samt en række skønsmæssige vederlag. Det månedlige vederlag
tildeles efter en fast takst, mens vederlag for etablering af værgemål,
kontorhold og særligt tidskrævende opgaver tildeles efter Familieretshusets
skøn. Endvidere kan værgen ansøge om vederlag for kørsel.
Som modellen for værgevederlag er i dag, træffer Familieretshuset flere
afgørelser om vederlag til samme værge i samme værgemål.
Henset til, at Familieretshuset i størstedelen af sagerne godkender værgens
anmodning og Familieretshusets sagsbehandlingstider i øvrigt, finder
Justitsministeriet det uhensigtsmæssigt med den nuværende model for
værgevederlag.
Side 41/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Justitsministeriet finder, at den nuværende model for værgevederlag kræver
Familieretshusets godkendelse i unødigt omfang og med fordel kan
fokuseres således, at godkendelse alene kræves i de tilfælde, hvor der
vurderes at være formålstjenesteligt, at vederlagsfastsættelsen er
skønsbaseret.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at betingelsen i værgemålslovens § 32, stk. 1, 2. pkt., om, at
beløbene for vederlag fastsættes af Familieretshuset, udgår.
Det forudsættes i den forbindelse, at bemyndigelsen i værgemålslovens §
32, stk. 2, udnyttes, og at der i sagsbehandlingsbekendtgørelsens 4. kapitel
udarbejdes en ny model for værgevederlag.
Det forudsættes i den forbindelse, at den nye model vil bero på flere
standardiserede takster, som værgen kan udbetale til sig selv uden
Familieretshusets godkendelse, eksempelvis takster for etablering af
værgemål, taksten for varetagelsen af værgemål og udgifter til kontorhold
og kørsel.
Det forudsættes dog samtidig, at vederlag, der kræver en skønsmæssig
vurdering, eksempelvis særlige opgaver, der grundet arbejdets omfang og
værgemålets karakter ikke kan forventes udført inden for den faste takst,
fortsat vil kræve Familieretshusets vurdering og godkendelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
[Under udarbejdelse]
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Side 42/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
2973285_0043.png
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. januar 2025 til den 28.
februar 2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
10. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør
angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Implementerings
konsekvenser
for stat,
kommuner og
regioner
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Side 43/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
2973285_0044.png
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og
naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til
EU-retten
Er i strid med de
fem principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering
(der i relevant
omfang også
gælder ved
implementering
af ikke-
erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-
retlige aspekter.«)
Ja
[ ]
Nej
[X]
Side 44/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter værgemålslovens § 11 skal der i forbindelse med afgørelser om
værgemål beskikkes en værge.
Ifølge det foreslåede
§ 11, 2. pkt.,
skal værgen været egnet til at varetage
hvervet.
Forslaget vil indebære en kodificering af gældende praksis for beskikkelse
af værger efter værgemålslovens § 11.
Familieretshuset foretager i dag en egnethedsvurdering af de relevante
værgeforslag. Efter Familieretshusets praksis i sager om beskikkelse af
pårørende værger i vedvarende økonomiske værgemål indhentes bl.a.
straffeattest til offentlig brug. Derudover inddrages oplysninger, som
Familieretshuset er kommet i besiddelse af under sagens behandling, såsom
oplysninger fra kommune, pårørende eller andre. Det kan eksempelvis være
oplysninger om, at en pårørendes hidtidige assistance i forbindelse med
økonomien ikke har fungeret eller været tilstrækkelig, eller om at der
tidligere har været mistanke om misbrug af personens midler.
Familieretshuset inddrager desuden eventuelle oplysninger fra andre, der i
øvrigt vurderes at kunne have betydning for varetagelsen af hvervet.
I værgemål, herunder særligt af kompliceret karakter, tillægges det
betydning i vurderingen af, om en pårørende er egnet til at varetage hvervet
som værge, om den pågældende er i stand til at føre regnskab over sin
administration. Hvis Familieretshuset vurderer, at en pårørende ikke er i
stand til at varetage regnskabsaflæggelsen, kan det betyde, at den pårørende
ikke er egnet til at varetage hvervet, og i stedet bør en anden pårørende, der
har kvalifikationerne, eller en fast værge, beskikkes.
Der er ikke tiltænkt en skærpelse af egnethedskravet i forhold til
Familieretshusets eksisterende praksis.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Side 45/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Til nr. 2
Efter værgemålslovens § 11 skal der i forbindelse med afgørelser om
værgemål beskikkes en værge. Der er ikke fastsat en øvre grænse for, hvor
mange værgemål den enkelte værge kan varetage.
Efter det foreslåede i
§ 11, stk. 2,
må en værge ikke beskikkes i mere end 50
værgemål. Hvis særlige forhold tilsiger det, vil der efter forslået kunne ske
beskikkelse i op til 75 værgemål.
Faste værger, der har nået grænsen på 50 værgemål, vil således kun
undtagelsesvis kunne beskikkes i yderligere værgemål, hvis det konkret
vurderes, at det er hensigtsmæssigt. Det kan eksempelvis være tilfældet pga.
den foreslåede værges konkrete professionelle kendskab til den, der skal
under værgemål, eller ud fra geografiske hensyn, hvorved forstås både
tilfælde, hvor det i en landsdel er vanskeligt at tilknytte et tilstrækkeligt antal
faste værger, og tilfælde, hvor personen, der skal under værgemål, bor
væsentligt nærmere en fast værge med 50 eller flere værgemål end andre
potentielle faste værger.
Foreløbige værgemål efter værgemålslovens § 21 og midlertidige værgemål
vil ikke være omfattede af grænserne.
Det forudsættes, at de faste værger, der i dag har flere værgemål, end hvad
de nye grænser tillader, forbliver i disse værgemål. De faste værger vil i takt
med, at værgemålene ophører, komme under de nye værgemålsgrænser. Det
er forventningen, at værgerne vil komme under grænsen inden for en kort
årrække.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 12, stk. 1, i værgemålsloven, at beskikkelsen kan fratages
værgen, hvis denne misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til
hvervet, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under
værgemål. Efter stk. 2 bortfalder beskikkelsen, hvis værgen selv kommer
under værgemål.
Det fremgår af forarbejderne til værgemålslovens § 12, at det kan være
nødvendigt at fratage værgen sin beskikkelse af hensyn til den, der er under
Side 46/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
værgemål, hvis samarbejdsklimaet er dårligt, uden at der er tale om, at
værgen har tilsidesat sine pligter. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til § 12 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts
1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2467.
I medfør af § 11, stk. 3, i sagsbehandlingsbekendtgørelsen er det muligt at
fratage en fast værge hvervet, hvis værgen gentagne gange eller groft har
tilsidesat sine pligter som værge. Fratagelse af hvervet som fast værge
medfører ikke, at beskikkelse som værge i det enkelte værgemål ophører,
medmindre der træffes afgørelse om fratagelse af beskikkelsen efter
værgemålsloven, jf. stk. 4.
Efter Familieretshusets praksis anvendes denne del af bestemmelsen i de
tilfælde, hvor en person under værgemål ønsker en ny værge, men der ikke
er noget at udsætte på værgens håndtering af værgemålet. I nogle tilfælde er
det Familieretshusets vurdering, at det ud fra en samlet betragtning vil være
bedst for personen under værgemål at få beskikket et ny værge som ønsket.
Det foreslås med ændringen af
§ 12, stk. 3,
at justitsministeren kan fastsætte
nærmere regler om afbeskikkelse af værgemål.
Justitsministeren vil med bemyndigelsen bl.a. kunne fastsætte betingelser
om, at der vil kunne ske afbeskikkelse af en værge og beskikkelse af en ny
ud fra mere generelle hensyn til, hvad der bedst tjener interesserne hos den,
der er under værgemål, herunder hvis der ønskes en pårørende indsat som
værge, men en fast værge modsætter sig dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af værgemålslovens § 16, stk. 2, at Familieretshuset uden
anmodning kan behandle spørgsmål om ændring og ophævelse af værgemål,
jf. § 9 (omfang af værgemål) og § 10 (ophævelse af værgemål), samt om
værgebeskikkelse og ændring heraf. Hvor en fremtidsfuldmagt ikke sættes
i kraft efter anmodning herom, eller hvor fremtidsfuldmagten tilbagekaldes
eller ophører, jf. kapitel 2 og 7 i lov om fremtidsfuldmagter, kan
Familieretshuset uden anmodning indlede en sag om værgemål.
Efter det foreslåede i
§ 16, stk. 2, 3. pkt.,
kan Familieretshuset uden
anmodning indlede en sag om værgemål i tilfælde, hvor en adgang efter den
foreslåede § 17 a tilbagekaldes som følge af, at Familieretshuset konstaterer,
Side 47/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
at betingelserne for varetagelse personlige anliggender m.v. ikke længere er
tilstede.
Den foreslåede ændring af værgemålslovens § 16, stk. 2, indebærer, at
Familieretshuset uden anmodning kan tage initiativ til at indlede en sag om
værgemål i tilfælde, hvor en adgang efter § 17 a tilbagekaldes.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at personer, der har behov herfor,
får fornøden bistand til at varetage personlige forhold, uanset at adgangen
tilbagekaldes.
Efter værgemålslovens § 13, stk. 2, træffer Familieretshuset afgørelse om at
iværksætte værgemål, medmindre det er betænkeligt at behandle en sag
administrativt, herunder hvis nogen protesterer mod værgemålet. Sager,
hvor Familieretshuset efter lovforslagets § 1, nr. 4, får kompetence til at
indlede sagen på grund af en adgangs ophør, er omfattet af værgemålslovens
§ 13, stk. 2, og er det betænkeligt at afgøre sagen administrativt, kan sagen
i overensstemmelse med værgemålslovens § 13, stk. 3, oversendes til rettens
afgørelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
(Til § 17 a)
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at Familieretshuset på baggrund af en
erklæring fra en nær pårørende om at ville varetage opgaven udsteder en
attest, der uden værgemålsbeskikkelse giver vedkommende adgang til at
varetage personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner til
underhold, der betales til en offentlig myndighed eller private kreditorer, der
opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.
Efter den foreslåede
stk.
2 skal ansøgningen vedlægges en straffeattest for
den nære pårørende samt et samtykke fra den person, der har behov for
bistand til at varetage sine personlige anliggender, eller en lægeerklæring,
hvoraf det fremgår, at den pågældende af helbredsmæssige grunde har
behov for bistand til at varetage sine personlige anliggender.
Side 48/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Ved afgivelse af erklæringen skal den nære pårørende endvidere på tro og
love erklære, at der ikke er uenighed blandt øvrige nære pårørende om, at
vedkommende påtager sig denne opgave.
Hvis erklæringen er vedlagt de fornødne dokumenter, straffeattesten ikke
indeholder oplysninger om forhold, der tilsiger, den nære pårørende er
uegnet, og den pågældende ikke i forvejen er underlagt værgemål, som
attesten vil stride imod, eller en fremtidsfuldmagt er sat i kraft, meddeler
Familieretshuset ved en attest den nære pårørende adgang til at varetage
personlige anliggender og foretage løbende økonomiske dispositioner til
underhold, der betales til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der
opkræver bolig- eller forsyningsudgifter.
Indeholder straffeattesten oplysninger om, at den nære pårørende er dømt
for kriminalitet af betydning for varetagelsen af adgangen, eksempelvis
berigelseskriminalitet, vil Familieretshuset kunne afvise erklæringen.
Denne attest vil skulle udstedes umiddelbart efter modtagelsen af
ansøgningen, hvis ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger, og
disse ikke giver anledning til yderligere sagsbehandling.
Af attesten vil det ligeledes fremgå, at den pågældende bemyndiges til at
tilmelde og framelde løbende økonomiske dispositioner til underhold, der
betales til offentlige myndigheder eller private kreditorer, der opkræver
bolig- eller forsyningsudgifter, til betalingsservice.
Den nære pårørende, der af Familieretshuset bemyndiges til at varetage de
omtalte anliggender, vil ikke være underlagt en værges almindelige pligter
og ikke være under Familieretshusets kontrol.
Som nære pårørende forstås i denne henseende samme persongruppe, som
fremgår af værgemålslovens § 16, stk. 1, nr. 2. Herved forstås den
pågældendes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de
nærmeste, f.eks. en samlever. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til § 16 i forslag nr. L 191 til værgemålslov af 8. marts
1995, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 2436.
Som personlige anliggender forstås bl.a. kontakt med de sociale
myndigheder om sociale ydelser, indgivelse af klage eller begæring om
aktindsigt.
Side 49/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Som sædvanlige økonomiske dispositioner til underhold, der betales til
offentlige myndigheder, forstås betaling af husleje til plejebolig eller
botilbud og lignende udgifter, hvor ydelsen leveres af en offentlig
myndighed, der ligeledes er modtager af betalingen. Kravet om, at
modtageren skal være en offentlig myndighed, sikrer, at det ikke er
dispositioner, der er overflødige, ligesom der ikke vurderes at være en reel
misbrugsrisiko ved sådanne dispositioner.
Som økonomiske dispositioner til private kreditorer, der opkræver bolig-
eller forsyningsudgifter, forstås almindelige og rimelige udgifter til
eksempelvis husleje, el, vand og varme. Ved vurderingen af, hvad der udgør
almindelige og rimelige udgifter, forudsættes det at indgå, hvad den
pågældende tidligere har haft af forbrug til tilsvarende formål.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 og bemærkningerne hertil.
(Til § 17 b)
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1,
at Familieretshuset fører tilsyn med den,
der på baggrund af en attest efter § 17 a har adgang til at varetage personlige
anliggender mv.
Den foreslåede bestemmelses
stk. 2
fastlægger tilsynets nærmere karakter.
Stk. 2 indebærer, at hvis Familieretshuset gennem henvendelse eller på
anden måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod
interesserne for den, hvis anliggender varetages, kan Familieretshuset
tilbagekalde attesten.
Det vil være Familieretshuset, der konkret vurderer, om henvendelsen giver
grundlag for at indlede en tilsynssag med henblik på at undersøge, om den,
der er underlagt erklæringens, interesser reelt ikke varetages af den nære
pårørende.
Familieretshuset skal således have et ”hvilende” tilsyn med den
Familieretshuset har bemyndiget. Familieretshuset vil således ikke aktivt
skulle føre tilsyn, før Familieretshuset gennem henvendelse eller på anden
måde bliver opmærksom på forhold, som må antages at stride mod
interesserne for den, hvis forhold attesten angår.
En henvendelse vil kunne indgives af enhver og vil således f.eks. kunne
komme fra en pårørende til den, hvis forhold attesten angår, et plejehjem,
hospital mv. Afhængig af undersøgelsens resultat kan Familieretshuset
tilbagekalde attesten.
Side 50/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Familieretshuset vil dog også have adgang til at indlede en tilsynssag af egen
drift, hvis Familieretshuset på anden måde end ved en henvendelse fra
tredjeparter bliver opmærksom på forhold, som giver anledning til at
overveje at tilbagekalde attesten.
Det foreslås i
stk. 3,
at den, der har fået udstedt en attest, efter anmodning
skal give de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet.
Bestemmelsen indebærer, at den, der har fået udstedt en attest, på
anmodning vil have pligt til at fremlægge oplysninger for Familieretshuset
om den pågældendes dispositioner.
Det foreslås i
stk. 4,
at Familieretshuset i øvrigt kan indhente oplysninger i
det omfang, det er nødvendigt for at varetage tilsynet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Familieretshuset vil kunne træffe afgørelse om tilbagekaldelse af attesten,
hvis betingelserne for dens ikraftsættelse ikke længere er til stede,
eksempelvis hvis der er forhold, der gør det betænkeligt at opretholde
adgangen. Et sådant tilfælde vil f.eks. kunne foreligge, hvis der opstår tvivl
om den nære pårørendes evner til at varetage opgaven.
Det bemærkes i den forbindelse, at ordningen er tænkt som et enkelt
alternativ til værgemål, og ordningen vil som følge heraf ikke være egnet til
at tage stilling til komplicerede tvister mv. I det omfang der i forbindelse
med Familieretshusets tilsyn kommer forhold for dagen, som gør det
betænkeligt at opretholde adgangen, er det således ikke hensigten, at
Familieretshuset gennem omfattende undersøgelser mv. søger at fremskaffe
det fornødne grundlag for at afgøre komplicerede tvister. Hvis det
betænkelige forhold ikke umiddelbart kan afkræftes ved de
undersøgelsesskridt, som Familieretshuset umiddelbart kan foretage inden
for rammen af ordningen, skal adgangen tilbagekaldes.
I de tilfælde, hvor en adgang tilbagekaldes, vil Familieretshuset kunne tage
initiativ til at indlede en sag om værgemål, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 6
Det følger af værgemålslovens § 18, stk. 1, at Familieretshuset eller retten
sørger for sagens oplysning.
Side 51/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Det følger af stk. 2, at Familieretshuset eller retten indhenter en
lægeerklæring om den pågældendes helbred som grundlag for en afgørelse
efter § 5 eller § 6. I andre værgemålssager kan der indhentes en
lægeerklæring, hvis det findes nødvendigt.
Det følger af stk. 3, at hvis den pågældende har bopæl på institution,
indhenter Familieretshuset eller retten endvidere en udtalelse herfra som
grundlag for en afgørelse efter § 5 eller § 6. I andre værgemålssager kan der
indhentes en udtalelse, hvis det findes nødvendigt.
Det følger af stk. 4, at Familieretshuset eller retten kan afkræve personer
eller myndigheder, der har kendskab til den pågældende, de oplysninger,
som anses for nødvendige for behandling af sagen.
Det følger af stk. 5, at udgifter til lægeerklæringer til brug for
værgemålssager betales af den myndighed, der skal afgøre sagen.
Det følger af stk. 6, at Familieretshuset eller retten til brug for behandlingen
af sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af værgemål har
terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i
indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske oplysninger
om en part, der er nødvendige for sagernes behandling.
Det foreslås at nyaffatte paragraffen.
Efter det foreslåede
stk. 1
skal en anmodning om værgemål eller om
fratagelse af den retlige handleevne så vidt muligt vedlægges en
lægeerklæring om den pågældendes helbred. Retten eller Familieretshuset
kan indhente lægeerklæring eller yderligere oplysninger om
helbredstilstanden, hvis det er nødvendigt.
Efter det foreslåede
stk. 2
skal ansøgningen, hvis den pågældende har bopæl
på en institution, så vidt muligt vedlægges en erklæring fra denne institution.
Bestemmelserne medfører, at det som udgangspunkt pålægges den, der
ansøger om værgemål, at oplyse sagen.
Det er således ansøgeren, der skal indhente lægeerklæringen. Kun i det
tilfælde, hvor ansøgeren kan dokumentere, at det ikke har været muligt at
Side 52/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
indhente en lægeerklæring, vil Familieretshuset eller retten skulle indhente
erklæringen, og alene i de tilfælde, hvor Familieretshuset eller retten finder
lægeerklæringen nødvendig for sagens afgørelse.
Det vigtigste bevismiddel i værgemålssager er lægeerklæringer.
Der stilles ikke krav om, at erklæringen skal være afgivet af en læge med en
særlig faglig baggrund. Det afgørende er, at den, der afgiver erklæringen,
har et godt kendskab til den pågældende. Det forudsættes, at
lægeerklæringen er af nyere dato.
Det foreslås endvidere, at det pålægges ansøgeren af værgemålet at indhente
en udtalelse, hvis den, anmodningen angår, har bopæl på en institution, til
brug for sagens oplysning. Kun i det tilfælde, hvor ansøgeren kan
dokumentere, at det ikke har været muligt at indhente en udtalelse, pålægges
Familieretshuset eller retten at indhente udtalelsen, og alene i de tilfælde,
hvor Familieretshuset eller retten finder udtalelsen nødvendig for sagens
afgørelse.
Ophold af midlertidig karakter på en institution, f.eks. på et hospital,
medfører ikke, at institutionen skal spørges. I øvrigt må afgørelsen om,
hvorvidt bopæl foreligger, træffes på grundlag af de konkrete oplysninger i
det enkelte tilfælde.
Heller ikke begrebet institution er entydigt, men af betydning for, om der
skal spørges, er, om der f.eks. i modsætning til visse boligfællesskaber er en
ledelse, der kan afgive en kvalificeret udtalelse.
Institutionen kan bl.a. udtale sig om, hvorledes den pågældendes holdning
er til spørgsmålet om iværksættelse af værgemål, hvis denne er i stand til at
forstå, hvad sagen drejer sig om, og om hvorledes den pågældende fungerer
i hverdagen.
Med de foreslåede bestemmelser bliver det således fremover som
udgangspunkt en pligt for den, der ansøger om værgemålet, at indhente disse
dokumenter. Dette udgangspunkt kan fraviges, hvis det dokumenteres,
eksempelvis ved en skriftlig meddelelse fra henholdsvis lægen og
institutionen, at det ikke har været muligt for den pågældende at få udleveret
sådanne dokumenter.
Side 53/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Ved nødvendig forstås i denne henseende, at Familieretshuset eller retten
ellers ikke finder at kunne træffe en afgørelse om, hvilket værgemål der er
det rette for borgeren, uden erklæringen/udtalelsen, eller at
erklæringen/udtalelsen forventes at kunne bibringe væsentlige nye
oplysninger.
Hvis der er behov for at træffe en foreløbig afgørelse om værgemål efter §
21, stk. 1, vil en erklæring efter § 18, stk. 1, eller en udtalelse efter § 18, stk.
2, ikke blive anset som nødvendig for afgørelsen, hvis afgørelsen ikke kan
afvente indhentelse heraf.
Efter det foreslåede
stk. 3
kan Familieretshuset eller retten afkræve
personer eller myndigheder, der har kendskab til den pågældende, de
oplysninger, som anses for nødvendige for behandling af sagen.
Det foreslåede stk. 3 viderefører den udtrykkelige hjemmel i den
nugældende § 18, stk. 4, for Familieretshuset eller retten til at indhente
oplysninger fra både personer og myndigheder, hvis der er kendskab til
oplysninger, der anses for nødvendige, herunder nødvendige økonomiske
oplysninger fra Skattestyrelsen, til brug for behandling af sager efter bl.a.
værgemålslovens §§ 5-10.
Efter det foreslåede
stk. 4
har Familieretshuset eller retten til brug for
behandlingen af sager om iværksættelse, ændring og ophævelse af
værgemål terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen, herunder i
indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske oplysninger
om en part, der er nødvendige for sagernes behandling.
Den foreslåede bestemmelse viderefører den terminaladgang til de relevante
indkomst- og formueoplysninger hos told- og skatteforvaltningen, herunder
i Skattestyrelsens systemer, der eksisterer efter den nugældende § 18, stk. 6.
Efter det foreslåede
stk. 5
bemyndiges justitsministeren til at fastsætte
nærmere regler om indgivelse af oplysninger.
Justitsministeren vil med bemyndigelsen bl.a. kunne fastsætte formkrav til,
hvorledes oplysningerne skal indleveres, herunder om det skal ske ved en
særlig blanket og digitalt til Familieretshuset.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Side 54/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Til nr. 7
Det følger af § 21, stk. 1, at Familieretshuset eller retten kan træffe foreløbig
afgørelse om værgemål, hvis betingelserne i § 5 (værgemål) eller § 7
(samværgemål) skønnes opfyldt, og der er øjeblikkeligt behov herfor. Under
samme betingelser kan retten træffe en foreløbig afgørelse om fratagelse af
den retlige handleevne efter § 6. Familieretshuset eller retten beskikker
samtidig en foreløbig værge for den pågældende. Efter § 21, stk. 2, anvendes
reglerne i § 18, stk. 2 og 3, § 19 og § 20 kun i det omfang, det er foreneligt
med den foreløbige afgørelses karakter.
Det foreslås, at »§ 18, stk. 2 og 3,« udgår af
§ 21, stk. 2.
Den foreslåede
ændring er en konsekvens af, at værgemålslovens § 18 ændres, således at
lægeerklæringen og udtalelse fra en institution fremover skal vedlægges
anmodning om værgemål, og at Familieretshuset og retten, hvor dette ikke
sker, alene skal indhente lægeerklæring, hvis det er nødvendigt.
Med ændringen af § 18, stk. 1 og 2, fastlægges det, at der ikke skal ske
indhentelse af lægeerklæring eller en udtalelse fra en institution, hvis det
ikke er foreneligt med den foreløbige afgørelses karakter.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om ændring § 18 om, hvem der
bærer pligten for at oplyse en sag, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af værgemålslovens § 22 a, at Familieretshusets afgørelser efter
værgemålsloven kan påklages til Civilstyrelsen. Det gælder dog ikke
afgørelser efter §§ 21 og 22 (foreløbige værgemål og afgørelser efter § 5
eller §§ 7-10, der kan indbringes for retten).
Det foreslås med ændringen af
§ 22 a,
at der fastsættes en klagefrist på fire
uger.
Den foreslåede klagefrist på fire uger indebærer, at klager, der modtages i
Civilstyrelsen mere end fire uger efter datoen for afgørelsen, vil blive afvist.
I overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper vil en
klage dog kunne behandles, hvis en fristoverskridelse er undskyldelig.
Side 55/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Det foreslåede ændrer ikke på, hvilke afgørelser, der kan indbringes for
retterne og Civilstyrelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 9 og 10
Det følger af værgemålslovens § 25, stk. 1, at værgen skal sørge for, at
formuen bevares og giver rimeligt udbytte.
Det fremgår af § 25, stk. 2, 1. pkt., at værgen skal sørge for, at indtægterne
anvendes til gavn for den, der er under værgemål. Efter stk. 2, 2. pkt., kan
forældre som faste værger anvende barnets indtægter til dets underhold i
passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling, jf. § 2,
stk. 3, i forældreansvarsloven. Det fremgår efter § 25, stk. 2, 3. pkt., at er
indtægterne ikke tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til værgemålets
karakter bruge af formuen i passende omfang med Familieretshusets
godkendelse, jf. § 39.
Det foreslås at ophæve
stk. 1.
Det foreslås endvidere, at »formuen og« indsættes i
§ 25, stk. 2,
efter »skal
sørge for, at«.
Endelig foreslås det at ophæve
§ 25, stk. 2, 3. pkt.
Den foreslåede ophævelse af værgemålslovens § 25, stk. 1, vil indebære, at
kravet om, at værgen skal sørge for, at formuen bevares, udgår.
Det foreslås samtidig at lade det eksisterende krav om, at indtægten skal
anvendes til gavn for den, der er under værgemål, jf. stk. 2, gælde
tilsvarende for formuen. Hensynet til formuens anvendelse bliver således
identisk med det allerede eksisterende hensyn i § 25, stk. 2, vedrørende
anvendelsen af indtægterne.
Forslagene indebærer, at værgen skal sørge for, at både formuen og
indtægten anvendes til gavn for den, der er under værgemål.
Da kravet om forbrug af indtægt og formue gøres identiske, ophæves
samtidig betingelsen i § 25, stk. 2, 3. pkt., hvorefter værgen, hvis
indtægterne ikke er tilstrækkelige og under hensyntagen til værgemålets
karakter, kan bruge af formuen i passende omfang med Familieretshusets
godkendelse.
Side 56/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Det vil være op til værgen at vurdere, hvilke dispositioner der er til gavn for
personen under værgemål. Forslaget skal læses i sammenhæng med det
under pkt. 2.5.3.2 anførte om økonomiske grænser for forbrug af formuen.
Forbrug af formuen til en mindreårigs underhold, herunder almindelige
dagligdagsfornødenheder, vil fortsat ikke kunne dækkes af den
mindreåriges
formue,
idet
dette
fortsat
vil
høre
under
forældremyndighedsindehaverens forsørgelsespligt.
Ved forbrug af formuen til andre formål må der tages hensyn til formuens
bevarelse, hvis der er tale om en mindreårige, der forventes at leve en
længere årrække og senere vil skulle forsørge sig selv.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11 og 15
Efter værgemålslovens § 30 kan justitsministeren fastsætte regler om
værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til
dispositioner over indtægten, jf. § 25, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af
gæld.
Det følger af værgemålslovens § 37, at ved gaver til personer under
værgemål finder reglerne i §§ 28-30 (tilsyn), § 35, stk. 1 (forvaltning), § 36
(anbringelse) og § 39 (formueforbrug) kun anvendelse, hvis giveren har
bestemt det.
Efter værgemålslovens § 38 kan arvelader ved testamente bestemme, at
reglerne i §§ 28-30 (tilsyn), § 35, stk. 1 (forvaltning), § 36 (anbringelse) og
§ 39 (formueforbrug) ikke skal finde anvendelse på friarv.
Det foreslås i
§ 30,
at », jf. § 25, stk. 2, og formuen, jf. § 39,« ændres til »og
formuen, jf. § 25, stk. 1«.
Det foreslås endvidere i
§§ 37
og
38,
at »§ 36 og § 39« ændres til »og § 36«.
Forslagene er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 39, jf.
lovforslagets § 1, nr. 16.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Side 57/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Til nr. 12
Det følger af værgemålslovens § 31, at tilsidesætter en værge sine
forpligtelser, er denne erstatningsansvarlig over for den, der er under
værgemål, for skade, der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.
Efter det foreslåede
stk. 2
vil tilsvarende gøre sig gældende for den, der efter
§ 17 a har adgang til at varetage personlige anliggender m.v.
Til nr. 13
Det foreslås at indsætte en ny
§ 31 a,
hvorefter den værge, der misbruger sin
stilling, straffes med bøde. Det samme gælder den, der har modtaget en
attest som nævnt i § 17 a.
Bliver Familieretshuset, eksempelvis som en del af deres tilsyn med
værgerne, opmærksom på mistænkelige forhold, indgiver Familieretshuset
en anmeldelse til politiet.
Det er ikke en betingelse, at den pågældende skal have skaffet sig selv eller
andre personlig vinding.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Efter værgemålslovens § 32, stk. 1, kan værgen få nødvendige udlæg dækket
og i den udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde.
Beløbene, der fastsættes af Familieretshuset, betales af den, der er under
værgemål, eller, hvis denne ikke har midler, af Familieretshuset.
Det følger af stk. 2, at justitsministeren fastsætter regler om udlæg og
vederlag.
Det følger af stk. 3, at reglerne i stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 ikke gælder for
samværgemål. Samværgens vederlag mv. betales af den, der er under
samværgemål.
Det følger af stk. 4, at justitsministeren efter forhandling med
skatteministeren kan fastsætte regler om, at Familieretshuset til brug for
fastsættelse af vederlag har terminaladgang hos told- og skatteforvaltningen,
herunder i indkomstregisteret, med henblik på at indhente de økonomiske
oplysninger om den, der er under værgemål, der er nødvendige for sagens
behandling.
Side 58/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Det foreslås, at », der fastsættes af Familieretshuset,« udgår af
værgemålslovens
§ 32, stk. 1.
Den foreslåede ændring medfører, at det ikke er en betingelse, at beløbet,
der udbetales til værgen, skal være fastsat af Familieretshuset.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Efter værgemålslovens § 30 kan justitsministeren fastsætte regler om
værgens pligt til at indhente godkendelse fra Familieretshuset, herunder til
dispositioner over indtægten, jf. § 25, og formuen, jf. § 39, og til stiftelse af
gæld.
Bemyndigelsen er udnyttet i værgemålsbekendtgørelsen, der bl.a. fastsætter
hvilke økonomiske dispositioner, der kræver Familieretshusets
godkendelse.
Efter værgemålslovens § 39 skal værgen have Familieretshusets
godkendelse til forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål. Det
gælder uanset, hvorledes aktiverne forvaltes.
Det foreslås, at
§ 39
ophæves.
Det følger af ophævelsen, at det ikke er et krav, at Familieretshuset
godkender ethvert forbrug af formuen. Forslaget indebærer, at
Familieretshusets godkendelse alene vil være påkrævet for de typer af
dispositioner, hvor det fremgår af værgemålsbekendtgørelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2 (serviceloven)
Til nr. 1
Med den foreslåede § 17 a i lovforslagets § 1, nr. 5, indføres en ny type
repræsentant, en nær pårørende, som har adgang til at varetage personlige
anliggender mv. på baggrund af en attest.
For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er
en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, jf.
Side 59/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
2973285_0060.png
servicelovens § 136 b, gælder servicelovens § 136 e, stk. 1, hvoraf det
fremgår, at personalet som led i omsorgen kan anvende tryghedsskabende
velfærdsteknologi for at sikre personens tryghed, værdighed og omsorg,
medmindre den pågældende modsætter sig anvendelsen. Det følger
endvidere af servicelovens § 136 e, stk. 2, at for personer, der har oprettet
en fremtidsfuldmagt, der omfatter forhold efter stk. 1, og som er sat i kraft,
jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan fremtidsfuldmægtigen
modsætte sig anvendelsen af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk.
1. For personer, for hvem der er beskikket en værge efter værgemålsloven,
som omfatter forhold efter stk. 1, kan værgen modsætte sig anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologi efter stk. 1.
Det foreslås med ændringen af
§ 136 e, stk. 2, 2. pkt.,
at en nær pårørende
med attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes og får
samme kompetence i sager om anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi efter servicelovens § 136 e, som fremtidsfuldmægtige og
værger har.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af servicelovens § 136 e, stk. 3, at anvendelse af
tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke er magtanvendelse eller et
indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person,
dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen,
jf. § 136 e, stk. 1 og 2.
Det foreslås med ændringen af
§ 136 e, stk. 3, 1. pkt.,
at en nær pårørende
med attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes og får
samme kompetence i sager om anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi som fremtidsfuldmægtige og værger har.
Til nr. 3
Ifølge servicelovens § 136 e, stk. 4, skal den pågældende person, dennes
fremtidsfuldmægtige eller dennes værge forud for anvendelsen af
teknologierne informeres om brugen af disse.
Side 60/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
Det foreslås med ændringen af
§ 136 e, stk. 4,
at en nær pårørende med
attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes. Den foreslåede
ændring vil medføre, at en nær pårørende med attest forud for anvendelsen
af teknologierne skal informeres om bruges af disse.
Til nr. 4 og 5
Det følger af servicelovens § 136 e, stk. 5, 1. pkt., at modsætter den
pågældende person eller dennes fremtidsfuldmægtige eller værge sig, kan
der træffes afgørelse efter § 128 b. Ifølge § 136 e, stk. 5, 2. pkt., kan
afgørelsen gøres tidsubegrænset. Det følger af § 136 e, stk. 5, 3. pkt., at i
forbindelse med afgørelsen skal fremtidsfuldmægtigen og værgen høres om
kommunalbestyrelsens vurdering.
Det foreslås med ændringen af
§ 136 e, stk. 5, 1. pkt.,
at en nær pårørende
med attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes og får
samme kompetence i sager om anvendelse af tryghedsskabende
velfærdsteknologi, som fremtidsfuldmægtige og værger har.
Det foreslås med ændringen af
§ 136 e, stk. 5, 3. pkt.,
at en nær pårørende
med attest, jf. den foreslåede § 17 a i værgemålsloven, indsættes. Den
foreslåede ændring vil medføre, at en nær pårørende med attest i forbindelse
med afgørelsen skal høres om kommunalbestyrelsens vurdering.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Sager efter værgemålsloven, der ved lovens ikrafttræden er under
behandling ved Familieretshuset eller Civilstyrelsen, behandles efter
reglerne i denne lov.
Det foreslås i stk. 2, at
v
ærger, der ved lovens vedtagelse er beskikket i flere
værgemål end 75, kan fastholde deres værgemål.
Med bestemmelsen fastsættes, at faste værger, der i dag har flere værgemål,
end hvad de nye grænser tillader, kan blive i deres værgemål i en
overgangsperiode. De faste værger vil i takt med, at værgemålene ophører,
Side 61/62
REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 134: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af værgemålsloven og lov om social service (Initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål m.v.), fra justitsministeren
komme under de nye værgemålsgrænser. Det forventes, at værgerne vil
komme under grænserne inden for en kort årrække.
Til § 4
Den foreslåede § 4 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2.
Lovens § 1 gælder ikke for Færøerne, da Færøerne den 29. juli 2018 overtog
lovgivningskompetencen på det personretlige område.
Lovens § 2 vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da serviceloven, jf. §
196, stk. 1, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft
for disse dele af riget.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvis
kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Side 62/62