Retsudvalget 2024-25
REU Alm.del Bilag 122
Offentligt
2966139_0001.png
50 55 02 19
[email protected]
https://everydaysexismproject.dk/
15. januar 2025
Undersøgelser om falske anmeldelser/anklager, gerningspersoner og evaluering af
samtykkebestemmelsen
Kære justitsminister Peter Hummelgaard
2024 var et år, hvor særligt to undersøgelser understregede, at vi i Danmark har et massivt
problem med seksualiserede overgreb: VIVE undersøgelsen i foråret 2024 viste, at 5 % kvinder og
1 % mænd ml 16 og 50 år indenfor det seneste år var udsat for voldtægt eller forsøg
1
. En EU-
undersøgelse offentliggjort i november 2024 viste at 28,8 % danske kvinder har været udsat for
seksualiseret vold, herunder 8,9 % for voldtægt, efter de fyldte 15 år, og 12,4 % havde været udsat
for seksualiseret vold før de fyldte 15 år
2
.
Som civilsamfundsorganisation der arbejder med viden om ofre for seksualiserede overgreb, er vi
glade for, at vi i 2025 kan se frem til 3 undersøgelser, der forhåbentlig kan styrke arbejdet mod
overgreb.
Vi har en forventning om, at de 3 undersøgelser kan aflive ubegrundede fordomme/myter og give
os redskaber til at forebygge overgreb. For at det skal blive til virkelighed er vi optagede af, at
undersøgelserne bliver udformet, så resultaterne kan bruges i vores og retssystemets arbejde,
men også i seksualundervisning, oplysningskampagner mv. Derfor er følgende vores anbefalinger:
1) I
evalueringen af samtykkebestemmelsen
bør inddrages, hvordan retssystemet tager
højde for de fordomme og mangel på traumefokuseret viden, vi kan konstatere findes i
resten af samfundet. F.eks. er der undersøgelser, der viser, at man i retssystemet kan have
1
https://www.digmin.dk/Media/638503388223467728/Endelig%20rapport%20fra%20VIVE%20Danskeres%20erfaringer%20med%2
0sexistisk%20adf%C3%A6rd_pdf-ua.pdf
2
https://fra.europa.eu/en/publication/2024/eu-gender-violence-survey-key-results
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Henvendelse fra Everyday Sexism Project Danmark vedr. foretræde og henvendelse vedr. 3 undersøgelser i 2025 falske anklager, gerningspersoner og samtykke
2966139_0002.png
en bias ifht. ofres troværdighed, fx pga. deres opførsel under afhøring, før/under/efter
selve overgrebet, manglende sammenhæng i forklaring og lignende. En phd. afhandling i
2016 viste at kvindelige betjente sendte 74 % af voldtægtssager videre til retten, mens de
mandlige betjente kun sendte 40 % videre. I undersøgelsen om falske anmeldelser/
anklager om voldtægt fra 2012 var der betjente der udtalte, at næsten alle eller de fleste
anmeldelser om voldtægt var falske. En undersøgelse fra 2020 viste at mange
voldtægtsofre ikke følte sig taget alvorligt hos politiet
3
, og udenlandske undersøgelser i
flere lande viser, at retssystemet kan have barrierer på baggrund af fordomme, også fx i
England og Skotland, hvor de har haft en samtykkebestemmelse i mange år
4
.
Flere undersøgelser fra Det Kriminalpræventive Råd har vist, at selvom flertallet af
danskerne ikke tror på de mest udbredte voldtægtsmyter, så er der stadig mange der gør,
og helt op til 12 % mener ikke/ved ikke om det altid er vigtigt med samtykke til sex.
Det er derfor vigtigt at inkludere i evalueringen, hvordan holdninger og viden i
retssystemet har udviklet sig, og kan påvirke hvordan samtykkebestemmelsen anvendes i
praksis.
Det er desuden vigtigt, at der i evalueringen undersøges om samtykkebestemmelsen har
givet anledning til at marginaliserede grupper, som eksempelvis mennesker med handicap
eller sexarbejdere, der kan have sværere ved at bevise manglende samtykke ved overgreb,
har fået bedre muligheder for at anmelde og få dømt overgrebspersoner.
2) En
undersøgelse af gerningspersoner
der skal kunne anvendes til forebyggelse, skal gå
videre end blot registerdata. Det er der flere årsager til, den første er, at hvis man
udelukkende bruger data fra retssystemet, så er disse ikke repræsentative for det store
antal voldtægter, der sker generelt. Vi ved både, at det antal voldtægter der anmeldes, er
meget langt fra det reelle antal, og at de voldtægter der anmeldes, adskiller sig væsentligt
fra det store flertal af voldtægter. F.eks. begås et stort antal voldtægter indenfor
parforhold og disse anmeldes sjældnere end andre typer voldtægter.
For det andet kan vi se på udenlandske undersøgelser, at der er en sammenhæng mellem
holdninger og handlinger, når der gælder seksualiserede overgreb. F.eks. viser en australsk
https://politi.dk/rigspolitiet/nyhedsliste/ny-tilfredshedsundersoegelse-giver-panderynker/2020/05/19
Se eksempelvis
https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/02697580221142891
og
https://www.mdpi.com/2076-
328X/14/7/619
3
4
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Henvendelse fra Everyday Sexism Project Danmark vedr. foretræde og henvendelse vedr. 3 undersøgelser i 2025 falske anklager, gerningspersoner og samtykke
2966139_0003.png
undersøgelse, at for de unge mænd der har de mest stereotype forestillinger om
maskulinitet, er der 35 gange højere sandsynlighed for, at de har begået seksualiseret
chikane mod kvinder i det offentlige rum ifht. de mænd, der mindst køber ind på
stereotype maskulinitetsforestillinger. Det er også 33 gange mere sandsynligt, at de har
brugt frygt til at tvinge en partner til at have sex, 4 gange mere sandsynligt at de har brugt
fysisk magt til at tvinge en partner til sex og 8 gange mere sandsynligt, at de generelt set
har begået seksualiseret vold mod en partner
5
.
En undersøgelse der begrænser sig til registerdata eller fx udelukkende baseres på sager,
der er kommet ind i retssystemet vil således ikke være repræsentativ og den vil heller ikke
kunne anvendes til forebyggelse, når vi ikke kan koble holdninger (der kan ændres på
forskellig vis) til handlinger.
Det anbefales derfor, at gerningspersonundersøgelsen kobler registerdata med en
repræsentativ undersøgelse af befolkningen (også kvinder), der både spørger til
voldtægtsmyter, stereotype forestillinger om køn og seksualitet samt selvrapporteret
chikane og overgreb ifht. alle køn. VIVE undersøgelsen fra 2024 koblede faktisk stereotype
holdninger til køn med villigheden til at gribe ind overfor fx chikane, og der viste sig en
sammenhæng. Her manglede man så bare at gå videre med at koble til selvrapporteret
chikane/overgreb.
3)
Undersøgelsen af falske anmeldelser og anklager
bør udformes som den foregående
undersøgelse fra 2009. Det betyder, at den bør dække et større antal år samt dække alle
indkomne sager, også de sager hvor der ikke sigtes, rejses tiltale eller dømmes. Der bør
desuden foretages interviews med betjente og andre i retssystemet, samt ofre for at
afdække eventuelle bias (se under punkt 1). Det er vigtigt, som i den sidste undersøgelse,
at der skelnes mellem anmeldelser (uden en udpeget gerningsperson) og anklager (med en
bestemt gerningsperson), og eksempelvis detaljer som hvorvidt der er tale om en
nuværende eller tidligere partner, da en del af formålet med undersøgelsen er at afdække
myter samt risikoen for at blive anklaget falsk for voldtægt
6
. Det er desuden vigtigt, også
ligesom i den sidste undersøgelse, at det afdækkes i hvilke tilfælde, det ikke er anmelder,
https://jss.org.au/programs/research/the-man-box/
Eksempelvis viste den sidste undersøgelse, at der var en betydeligt lavere andel falske end sande anmeldelser, der handlede om
en partner/eks-partner. https://dkr.dk/media/7429/voldtaegt-der-anmeldes-ii-falsk.pdf
5
6
 REU, Alm.del - 2024-25 - Bilag 122: Henvendelse fra Everyday Sexism Project Danmark vedr. foretræde og henvendelse vedr. 3 undersøgelser i 2025 falske anklager, gerningspersoner og samtykke
2966139_0004.png
der selv har taget initiativ til at gå til politiet. Det er endelig vigtigt, at der refereres til
illustrative sager, som kan give en større forståelse for, hvad der sker i disse sager. F.eks. er
der i den sidste undersøgelse refereret til et tilfælde, hvor en kvinde dømmes for falsk
anmeldelse, selvom hun ved henvendelsen til politiet siger, at hun ikke ønsker at anmelde,
men blot har nogle spørgsmål
7
. Der er også refereret til flere sager, hvor politiet har
bemærket at anklagen er trukket tilbage, og har mistanke om at det er som følge af trusler
eller fordi familien har overtalt anmelder til at trække tilbage (en falsk, falsk anmeldelse).
Hvis det ønskes at denne undersøgelse reelt afdækker risikoen for at blive falsk anklaget,
samt årsager til at visse anmeldelser registreres som falske og hvem der står bag
anmeldelserne, så de kan forebygges, så er ovenstående punkter vigtige at have med.
Sammenfattende er ønsket, at Justitsministeren tager ovenstående forslag ind i arbejdet med det
kommende års undersøgelser, så de kan blive så anvendelige som muligt efterfølgende.
Det foreslås desuden, at der nedsættes en følgegruppe til faglig sparring, og at Justitsministeriet
lader Det Kriminalpræventive Råd og Lev Uden Vold eller tilsvarende faglige eksperter stå for
undersøgelserne.
Det er i øvrigt vigtigt for os at understrege, at vi ved at det ikke kun er kvinder, der er ofre for
seksualiserede overgreb og bliver mødt med fordomme, men at også mænd kan være ofre og
rammes af fx voldtægtsmyter, og at kvinder kan begå overgreb. Vi understreger også, at vi finder
det vigtigt, at undersøgelserne tager højde for, at der er grupper, som er ramt på en anden måde
end majoriteten, ofre som har yderligere problematikker som fx handicaps eller på anden måde er
marginaliserede. Dette bør undersøgelserne naturligvis også tage højde for.
Med venlig hilsen
Zen Donen, på vegne af bestyrelsen i
Everyday Sexism Project Danmark
7
Side 23 i https://dkr.dk/media/7429/voldtaegt-der-anmeldes-ii-falsk.pdf